Mer' Monitor! 44 by MONO

MER’

MONITOR!

OKT 2020

FOKUS PÅ URBANMUSIKKENS VÆKSTLAG MED

KORMA

AALBORGS NYE UDVIKLINGSHUS FOR DEN RYTMISKE MUSIK

GROBUND BANDAKADEMI ET STÆRKT FUNDAMENT AF FÆLLESSKAB

UHØRT

2020

- AFVIKLET FOR DE HELDIGE FÅ

LÆS OGSÅ: `HOUSE OF NOISE FESTIVAL` NY MUSIKFESTIVAL UNDER PANDEMIEN + BANDTRIVSEL + PORTRÆT AF EN MUSIKNØRD OG ILDSJÆL – MØD MARTIN LOUI

2011

UDVIK LIN

AF MAR TIN

OKT/NO V2011

NI 201 2

FEB/MARTS/APR 2012

LEN FE STIVAL PÅ REF EN: , SIDE

GEN ER I FOKUS

W. HAN SEN

DA JE G

MAJ/JU

12-13

SHALEØ

AF STE FFE

sende

Rasmusse

vækstlag

n s.6-7

sfestiv

al i det

N RAS MUSSEN

AF LAS SE DAH L,

sydves

R ME BRUGTIL KSTLAG D PLADS DEVÆSO CIALEETMEDIER BE

tjyske

MIX TO DET I AF MAR VER KAN… TIN BUC SOM ING DENER OG K HEE GAARD, EN AN BIZZCR SIDE 8-10 DRE

DRE

FINDES 6-7 LOCAL HEROE DERSTUD.MUSICAE Af Thom UNCH MERE END BARE KAN?” S: KAN TILBYDE as Emil : ETKONSERVATORIEMILJØET TJEKKETH Sørensen MELLOG TEORI ITA L TIBANER? s. UNDERVISNING LANGE 8-10 PÅED, L OSAF JESPER ASP S.12-14 EMMELIG JOBTAKN FOR-NOGET BRUD + BLU I BER HED & TILFEM RELATIO NENLIN R POKK ? ESPOT 20192 FO AF PETER MEDMATHIA MøDER ÆLDIGHE ORA SEN BIZZ-CRUNCH: 2012 D – DE (AVALYN) SIDE UPcOM +BUD... , BIG ROCK ER! 4-5 BUSINE ING AF ISL AN KENNETH MADSEN S. 8-9 ScE BLUESPOT – SS NEN, KIL D BORN CITY EN GADE, LER CLASH DA SEKS BYER KLUMMAF AT VÆRE UNDERGRUNDHOLM MM DENJEG OG EN MASSE 26. MAJ FIKS NOK . E MM. BANDS AF MOSES O. LUXHØJ AF STEFFEN RASMUSSEN S. 4-5 , SIDE 7-8 BIZZCHRUNC H: BUSINESS,+ EN WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL AF KENNET H MADSEN , SIDE 14-15 DSIKKE +BAN DU ER ALENE... & BRA DEN SMUKK NDS ESTE LIVE CAMP OM NOGET-

OG MEGET

+ KILLERS KLUMME M.M.

MERE..

12 1

S 201 5

VEJE

, SIDE 4-5

SIDE 7

VIRKSO MHED ”HVAD EN BAG ER

Af Ricc o Andie R ALBERTSSON Jens (MIMAS &en s.12-13 DADROCKS) SIDE

Af SNÆVA

MART

FRIV TIRS ILLIGE L AVER AF THO DA RBJØR G S TU N N FOR -R A SBE G RG, DIO SIDE 10 N INTE RVIEW IND I AF LEN MUS MED E ETH ANDE IK ELBERG RS WA KEN , SID AL M E 14HRÉN 15 AF RIC A CO A. GT JENSEN TIL MUS , SID BIZZ E4 IKER -C 2015 RUNCH: EN AF KEN NETHI K RN,YSTA MADSE + ME GET SIDE LKU 8 MERE GLE N

AT VÆ FIK NOK AF RE UN MADE IN DE ESBJESÅRDAGN UNDGÅRRGM RUND – DEL II AN SU FESTIVA VOLUM CCES LE En vok

M E R’

MER’

maj/juni

REFSHA

Af Sune

MONIT OR!

MER’

MONITOM R!ONITOR! MONITOR!

MER’ M O iT OR! 14

1 1

Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! . Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.

REDAKTIONEN HAR

RDET

Kære musiker. Vi er her stadig! Og det håber vi også du er. Derfor tager vi endnu en omgang i manegen og ser på noget af det der trods alt rører på sig derude. Musikbranchen bløder… but the show must go on!

Og the show do go on, takket være en masse dybt engagerede mennesker. Bl.a. satte to festivaler i sensommeren lys i en ellers helt mørklagt festival sommer. Den velkendte Uhørt Festival, som er dedikeret det nationale vækstlag, bød på hele tre dage med tre scener og 42 artister, og den helt nye House of Noise Festival så dagens lys i og omkring Ekho Ekho på Refshalen i København. Det er stærkt gået, når man tænker på hvor mange benspænd der er strakt ud foran arrangørerne i denne tid. Her på redaktionen løfter vi på hatten og siger tak. I denne udgave reflekterer Emil Grønkær Svendsen kort og præcist over oplevelsen på Uhørt, der trods restriktioner, ifølge ham, nåede i mål med at forløse oplevelsen af live musik og nærvær, selvom, som han skriver, - det var spøjst at sidde og golf-klappe til en hardcore koncert, så var det meget bedre end ingenting. Hos Grobund Bandakademi i Aarhus holder man også faklen højt og viser vej – og for noget så vigtigt som næste generation af musikere. På baggrund af mere end 10 års erfaringer med at skabe musikalsk kreativitet på et stærkt 2

MER’ MONITOR! Årgang 11, tredje udgave. (44 udgivelse), Okt. 2020 Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: Corvani Foto: Marcus Krogh

fundament af fællesskab, har de netop udgivet bogen ’Banddoktor’. Bogen, der i skrivende stund bliver revet ud af hænderne på dem, skal tjene som inspiration til aktører over hele landet, så flere kan lave egne, levedygtige sammenspils initiativer, men husk: man skal dryppe lidt personlighed i gryden ellers virker formlen ikke! Læs med side 4-5 . Større og mindre initiativer gør godt for en hårdt ramt branche. Der bygges på fremtiden og næste generation, som i Aalborg, hvor man efter en række år i forberedelsesfasen har åbnet Korma, et udviklingshus for den rytmiske musik. Med inspiration fra regionale musikcentre i Norge og Promus i Aarhus, vil man skabe et stærkere og mere sammenhængende musiklandskab i det nordjyske. Læs med side 8-9. Og så skal vi et første kig inden for hos urbanmusikkens vækstlag. Den 22 årige producer/rapper Corvani har fuld gang i de skarpe beats og søger konstant nye ’collabs’ over hele landet. Til alt held for os og andre interesserede i genren, så interviewer han dem han møder på sin vej og deler det – sammen med to af hans venner – på kanalen Bag Facaden. Læs med fra side 6-7 og find ud af hvad bl.a. rocken kan lære af urbanscenen. I næste omgang af Mer’ Monitor! kan du se frem til at komme et spadestik dybere i netop urbangenren. Moe spritter af på bagsiden og vi ønsker god læselyst.

Skribenter: Jacob Aarosin Hansen Marie Louise Schmidt Jørgensen Nick Siriwadh Ricco Andie Jensen Gitte Karvonen Emil Grønkær Svendsen Striben: Michael Bechara Eg / oakwork.dk Oplag: 800 Layout/grafisk design&Illustration: Caroline Abild Jessen Udgives af: Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA, Kansas City og EKHO EKHO Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger

FESTIVAL 2020 Noise En ny musikfestival så dagens lys imens pandeHOUSE OF

mien buldrede derudaf

Af Jacob Aa. Hansen Der var en særlig stemning i EKHO EKHO’s lokaler fredag eftermiddag d. 11. september. Scenerne stod klar, der var kommet kunst på væggene, vejret var godt, og øllet var blevet koldt. Samtidig stod håndspritten fremme, mundbind var købt ind, og der stod hegn ved hver indgang for at regulere antallet af publikummer. Det store spørgsmål var; kan man afvikle en festival, hvor folk kan føle sig trygge ift. Coronasmitte og samtidigt hygge sammen med venner? I så fald – hvordan? Ifølge den daglige EKHO EKHO-leder og festivalansvarlige, Thomas Mathiesen, var det ikke uden udfordringer, men at det fungerede overraskende godt:

- Det var naturligvis en svær situation for alle. Min oplevelse var dog at folk accepterede at der var regler og restriktioner. Mange var nok egentlig bare glade for, at de trygt kunne gå ud og høre noget musik. I løbet af de to dage kom der nemlig omkring 600 besøgende, og de 49 individuelle koncerter skabte på naturlig vis trygge rammer, da alle var med et begrænset antal siddepladser. Hvis man ikke var til koncert, så gik man udenfor i det gode vejr, hvor man kunne få en øl og spise lækker mad fra Willie Nelsons gamle tourbus; nu en foodtruck ved navn ”Big Easy”. Helt op til fire dage inden festivalen var der dog spekulationer om man overhovedet kunne gennemføre, da der blev

offentliggjort skærpede restriktioner ift. forsamlinger. Det gik heldigvis ikke ud over oplevelsen. - Mange har rost at vi valgte at gennemføre - at vi skabte nogle rammer for musikken. fortæller Thomas, og påpeger at rosen kom fra både publikum og musikere. Men, selvom de 100 musikere og frivillige blev nødt til at stramme ind mere end man normalt ville ønske, var der en enighed om, at det er sådan vi gør det. Formålet om at samle folk om musikken blev helt klart indfriet, mener Thomas. Lad os håbe at succesen kan gentages næste år - uden så mange restriktioner.

Gæster kunne nyde festivalens udeområde imellem koncerterne Foto: Michaela Wallachová

Ibrahim Electric på Kloster Moster Foto: Pernille Kaalund

Foto: Anton Smiling Chairs

GROBUND BANDAKADEMI:

AT SKABE MUSIK PÅ ET STÆRKT FUNDAMENT AF FÆLLESSKAB Af Ricco A. Jensen

At skabe musik og være kreative sammen kræver gode strukturer at arbejde indenfor og samtidig en masse frihed og mod til at bevæge sig mod det ukendte. Det er en svær balance at mestre, men hos Grobund Bandakademi har de en formel der virker. Nu har de skrevet en bog om tankerne bag deres tilgang til kreativitet og musik i fællesskaber. Det handler faktisk ikke kun om musik! Det handler om at gøre hinanden gode og arbejde for det fælles bedste. Det er et af kerneelementerne bag Grobund Bandakademis succes, men som Jens Munch, daglig leder og initiativtager, siger, ”det er selvfølgelig også super fedt med al den gode musik, som der jo selvfølgelig også kommer ud af det”. Og der er kommet masser af god musik ud af akademiet, som har til huse i MONORAMA i det sydlige Aarhus. Grobund har mere end 10 år på bagen, og med en kapacitet på 16 bands om året, så går der mange ’tidligere grobundere’ rundt derude – også på den etablerede musikscene herhjemme.

EN KAOTISK START, MEN EN STÆRK VILJE TIL AT LYKKES Grobunds spæde start skal spores tilbage til før 2009, hvor Jens Munch og medstifter, Caspar Quorning, gik på konservatoriet. I en opgave i faget Teoretisk Pædagogik tog de fat på deres fælles frustration over den virkelighed de oplevede ude på musikskolerne. En virkelighed de fandt ude af trit med den de kendte til ude i musikmiljøet. Opgaven landede på lederen af musikskolens bord, og så måtte de to musikere sætte handling bag ordene. - I starten var det bare os, Caspar og jeg, og skal jeg være ærlig, så var de første tre års tid ret kaotiske. Vi var unge og uerfarne, vi vidste ikke altid helt, hvad vi lavede, men vi havde en helvedes masse gå-på-mod og en vilje til at lykkes, så vi kastede os bare ud i det ene projekt efter det andet – nogle faldt tungt til jorden, mens andre blev stående og har overlevet til i dag – f.eks. vores to årlige højdepunkter, turnéen og Grobund LIVE festival. Trods det kaotiske i at skulle finde en praktisk form på det teoretiske udgangspunkt, var kernen intakt fra starten og har vist sig at være bæredygtig, som Jens forklarer. - Grobund tilbyder et fællesskab om-

kring det at have et band og lave sin egen musik med stor vægt på bandsenes egen bestemmelse og ansvar, men samtidig med en ’voksen’ musiker og pædagog i ryggen, der kan hjælpe med at få processen til at køre.

ET ÅR I GROBUNDS MASKINRUM Et væsentligt element i Grobunds succes er, at musikken ikke nødvendigvis er det vigtigste. Det betyder også at pædagogikken bag bandakademiets arbejde godt kan formidles til andre kreative situationer, som Jens Munch forklarer. - I virkeligheden ligger der nedenunder hele arbejdet med det musisk/ kompositoriske en dagsorden om, at vi gerne vil have de unge bands til at forstå værdien af at samarbejde, understøtte hinanden og løfte i flok. At gøre hinanden gode og arbejde for det fælles bedste. Så i princippet håber vi bare på, at der kommer en masse dejlige, søde unge mennesker ud fra Grobund, som gerne vil arbejde for de fællesskaber, de efterfølgende ender i. Formlen ligger derfor ligeså meget i at skabe et godt miljø for de unge, hvor de kan føle sig inkluderet og godt til passe – et udgangspunkt der egner sig godt til at frisætte kreativiteten. Hvad angår det enkelte band, så

kan det være forskelligt hvad der sker i løbet af året, dog forankret om en række nedslag de fleste bands arbejder hen imod, som Jens fortæller.. - Generelt, så er efteråret præget af, at vi har en del nye bands, der lige skal finde hinanden. Bands der allerede har været i Grobund et år eller længere, går her typisk i proces med at skrive nye sange. Medio oktober arrangerer vi så den første koncert, som typisk er et samarbejde med spillestedet Gyngen, hvor de nye bands kan prøve deres første numre af foran et publikum. Det er utroligt motiverende og med til at tømre bandet sammen at komme ud og få den oplevelse sammen, også selvom man måske kun har to måneder på bagen og halvandet nummer klar.   - Året sluttes af med en julekoncert på scenen i Monorama, og i foråret har vi en lang række aktiviteter: Vi tager afsted på turné med fire af vores bands (som typisk har været i Grobund i mere end én sæson), vi arrangerer flere koncerter med Gyngen og HQ, og vi har vores store festival i juni. Alt dette krydres med forskellige workshops og sociale arrangementer, hvor bandsene kan møde hinanden på kryds og tværs og få nogle inputs ad den vej.

’BANDDOKTOR’ – TIL GLÆDE FOR ANDRE Metoden bag arbejdet i Grobund har i den grad vist sin levedygtighed. Der er rift om de 16 årlige bandpladser, samtidig med at musikskoler og andre aktører fra alle dele af landet i stigende grad viser deres interesse for at lave lignende tiltag. På baggrund af den interesse, har Jens og de tre andre banddoktorer stillet sig selv den udfordring, at bekrive tankerne bag deres arbejde. En udfordring der nu har fundet sin besvarelse i bogen ’Banddoktor’. Jens Munch fortæller. - I bogen har vi ladet os inspirere af en teoretiker i psykologi og ledelse, der hedder Bruce Tuckmann. Vi gennemgår på baggrund af hans tanker fire faser, som hver beskriver et trin i et bands udvikling fra de mødes allerførste gang og til de er autonomt selvkørende og flyvefærdige fra Grobund. Til hver fase har vi knyttet et sæt opmærksomhedspunkter og tanker omkring den pædagogiske tilgang, vi finder mest optimal og som understøtter bandets proces og udvikling bedst muligt. Jens understreger dog, at der ikke er tale om en færdig formular til at lave

dit eget Grobund. En af de vigtige pointer i at skabe et godt miljø og fællesskab er nemlig, at drysse de personligheder ind i formularen, som skal iværksætte projektet. - Vi tror på, at man kan lade sig inspirere af vores tanker i rigtig mange kontekster, men vi siger også meget klart, at man skal udfordre og tilpasse vores tanker til sin egen virkelighed for at få det optimale udbytte. Vores metode er baseret på en meget personlig intuitiv tilgang til musik og musikundervisning, og man må derfor nødvendigvis tage afsæt i sig selv, hvis man vil lade sig inspirere og afprøve vores metodik i sin egen virkelighed Er du interesseret i at finde ud af mere om Grobund Bandakademi og ikke mindst, metoden bag deres arbejde, så er bogen ’Banddoktor’ ude nu og kan bestilles på hjemmesiden. Find links til bogen og mere om Grobund i faktaboksen.

Grobund Bandakademi blev stiftet i 2009 af Jens Munch og Caspar Quorning. Caspar stoppede i 2016, men har været aktiv i bestyrelsen. De øvrige banddoktorer er Tejs Dragheim, Frej Lesner og Nikolaj Bugge. Tidligere har også Katrine Bjørg Markussen været banddoktor. Hun kører idag PigeBEAT (bl.a.), som hun også er initiativtager til. Bogen ’Banddoktor’ kan bestilles på: www.grobundbandaka demi.dk/banddoktor Se mere om Grobund Bandakademi: www.grobundbandakademi.dk Følg Grobund:   www.facebook.com/grobundbandakademi Instagram: @grobundbandakademi

FOKUS PÅ URBANMUSIKKENS VÆKSTLAG MED

CORVANI Interview af Ricco A. Jensen Foto: Marcus krogh

Urbanmusikken fylder godt op på hitlisterne, og lige nedenunder modnes et stærkt vækstlag, der finder sin styrke gennem stærke samarbejder. En tilgang rockmusikken kunne lære af, ifølge den unge producer, Corvani. Sammen med to venner laver han interviewserien Bag Facaden, der giver et indblik hos folkene bag de lækre beats og stærke tekster Fortæl lidt om dig selv og din vej med musikken – Mit navn er Corvani. Jeg er 22 år gammel og har lavet musik i 5 år. Det startede med at jeg havde sparet en del penge op som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Derfor besluttede jeg mig for at købe studiegrej. Jeg vidste ikke hvordan det skulle bruges, så det stod bare og samlede støv. Efterfølgende begyndte jeg på musikskole, hvor vi lærte at indspille og producere beats og vokaler. Jeg lavede et par sange som rapper, men havde ikke

tålmodigheden til at skrive teksterne, så jeg begyndte at producere musikken i stedet. Dette betød også at jeg lige pludselig havde noget at bruge mit studiegrej til derhjemme. Nu er mit mål at gøre min hobby til et arbejde uanset hvor lang tid det tager, for det er det eneste jeg kan finde ud af. Ud over selv at lave musik, så laver du videointerviews med unge producere/rappere under titlen Bag Facaden. Hvorfra kommer den idé og hvad er tanken bag? – Det startede med at jeg og mine kammerater syntes vi skulle arbejde sammen, da vi alle lavede noget kreativt. Marcus står primært for video og Bag Facaden. Jeg er manager, skriver spørgsmål og skaffer kunstnere rundt om i Danmark, som jeg måske kan arbejde videre med efterfølgende. Viggo er pr manager. - Vi syntes der mangler en kanal hvor man kan se lidt mere om hvem personen bag teksterne/beatsne er. Men desværre er det svært at komme med

nyt content, når musikken i Danmark ikke kan blive hørt på YouTube, da Koda og Google har et beef. - Hvis man ser på Urbanscenen i USA, så har de så mange interviewprogrammer og det får folk til at føle sig tættere på sin “drømme artist”, føler jeg i hvert fald. Det kan også være en stor motivation for andre unge, som f.eks. selv laver beats og tænker “jeg kommer ikke nogen vegne med det her”, at man kan se et interview med en, som sidder i samme situation som dig. Kan du prøve at beskrive hvordan miljøet ser ud? - Der er stor forskel på rappernes baggrund. Nogle kunstnere kommer måske fra en hård baggrund hvilket man sikkert kan høre i deres musik. Dog behøver man ikke at være involveret i noget miljø, man kan også bare have det sjovt med det. Men de fleste som laver musik har altid en lidt skæv baggrund. Findes der et vækstlag som får

støtte og opbakning, eller foregår det mest på værelset? – Det eneste man skal have for at lave musik i dag er en computer og en daw (digital audio workstation). Så derfor vil jeg ikke sige at de unge har en specifik baggrund som sådan, da alle kan sætte sig ned og lave en tekst eller komponere noget. Jeg startede på raplinjen på Gøglerskolen i 2016. Det var her vi primært mødtes og lavede musik. Nu sker magien nede i hjemmestudiet hvor vi plejer at have sessions 2-3 gange om ugen. Nogen har det bedst med at sende beats og side derhjemme, mens andre bedst kan lide at hjælpe rapperen og få en god “studie vibe”, og så kan man hjælpe hinanden med at lave et hit! I bandsammenhæng kan udfordringerne være at finde den rette bassist, få indspillet musikken ordentligt, det kan være at finde spillejobs, at blive hørt etc. Hvad er udfordringerne for den unge rapper/producer? – Som producer kan det være svært at finde den rigtige kunstner at arbejde sammen med, da det er vigtigt at man klinger sammen. Musikken lyder bedst sådan. Men hvis der er penge involveret, så er det jo bare som et hvilket som helst andet arbejde der bare skal udføres. For rapperne kan det være svært at finde det rigtige sted at indspille og få en professionel lyd, da dette næsten er et must for at opnå de andre kunstneres lydkvalitet. Det er heller ikke alle man rigtig kan stole på når man har et hjemmestudie. Der er flere som gerne vil have fingre i dit musik udstyr, og det er derfor heller ikke alle man skal tage med hjem uan-

Kunstnernavn:

CORVANI Navn:

ASMUND A. RAVN Har gået på dagshøjskolen Frontsession og Raplinjen på Gøglerskolen, som nu hedder FGU. Nummeret ’CAN NOT DESCRIBE’ udkommer på alle streamingtjenester D. 9. OKTOBER

Corvanii

Bagfacaden

https://www.instagram.

com/corvanii/

com/bagfacadendk/

Young topper https://www.instagram.com/youngtopper/

set om de er gode til at lave musik eller ej. Man skal altid lige se dem an først. Hvordan ser det ud med fælleskab med ligesindede – hvor udspiller det sig og hvordan? – Jeg kan bedst lide at arbejde med kunstneren én til én. Men der er flere producere der godt kan lide at sende beats over nettet eller sælge dem over en hjemmeside der hedder Beatstarz eller Youtube. Dette er en rigtig god mulighed for at vise hvad man kan og tjene penge, hvis man er dygtig nok. Urban-scenen har nærmest fuldstændigt fortrængt rockscenen fra hitlisterne og koncertscenerne rundt i landet de seneste år, hvad tænker du grunden er til det? - Musikken ændrer sig hele tiden og genrene blander sig sammen, f.eks. rockmusik kan du også finde i urban-scenen. Der er kunstnere som f.eks. Lil Peep, Xxxtentacion, og City Morgue, som faktisk har ligget nummer et på Billboarden i rock genren. Det de laver er egentlig hård rock blandet med trap og rap. Jeg syntes personlig, at det hele bare er smeltet sammen, hvilket jeg ikke ser som en dårlig ting. Som producer får du hele tiden nye inputs og lærer hele tiden noget nyt, da jeg synes det hele er meget blandet sammen. De producere/rappere du interviewer virker meget afklarede og målrettede. Hvad tror du rock/pop/ indie-musikerne kunne lære af Urban-scenen? - Jeg føler ikke at rockgenren laver

nok features. Det er først nu jeg hører om collabs indenfor rock genren såsom Tyla Yaweh og Tommy Lee, Post Malone og Ozzy Osbourne. Jeg synes folk skal være åbne for at følge med tiden og med deres egen lyd. Der er meget musik der lyder ens, også inde for urban-scenen. Hvis du skulle pege på et par stykker vi skal holde øje med fremadrettet, hvem skulle det være og hvorfor? - Young Topper er en frisk ung fyr som har masser potentiale og har masser af ting at sige. Vi har et godt samarbejde og der er altid en god atmosfære når vi arbejder i studiet. - J klla er min roomie og co-producer og er mega dygtig til at spille guitar, og har sin helt egen lyd inden for beats. Vi har produceret Can Not Describe som kommer ud den 9/10-20. BAG FACADEN Initiativtager : Marcus Krogh Producer/ Manager: Corvani PR: manager: Viktor Riddersholm

Foto: Søren Kristensen

Seminar/aften med producer duoen Pitchshifters og sangskriver/producer Lene Dissing

KORMA - AALBORGS NYE UVIKLINGSHUS FOR DEN RYTMISKE MUSIK Interview af Nick Siriwadh

Inspireret af de regionale musikcentre i Norge og Promus i Aarhus, har Aalborg nu fået sit eget udviklings- og kompetencecenter. Formålet er, at skabe en platform som sikrer, at de unge og etablerede musikere får de bedst mulige betingelser for at udvikle sig som musikere, hjælpe musikerne med at skabe et solidt netværk og bygge bro til den etablerede musikbranche. Mer’ Monitor!s udsendte har taget en snak med daglig leder, Søren Kristensen. Kan du give læserne en kort introduktion om Aalborgs musikmiljø – både hvordan det har set ud, og hvordan det ser ud nu? Der er generelt set et rigtig sundt og velfungerende musikmiljø i byen, med mange dygtige musikere og en række meget velfungerende spillesteder og koncertarrangører og musikalske ildsjæle. Udfordringen er, at der er meget lidt etableret musikbranche (management, bookingbureauer, pladeselskaber m.m.) i Aalborg og i Nordjylland generelt. Så skal du finde folk, som vil investere tid og midler i din musikkarriere samt hjælpe med at udvikle dig

som musiker samt styrke dit professionelle setup, så skal man til København, Aarhus eller udlandet, da det kun findes i begrænset opfang i byen. For nogen betyder det ikke så meget, for andre kan det have stor betydning at man er tæt på sine professionelle samarbejdspartnere og er en del af et større musikmiljø. Fortæl lidt om KORMA. Hvordan og hvorfor blev det til? Skitserne til KORMA opstod for 6-8 år siden. Inspiration er bl.a. hentet fra de regionale musikcentre, man har i Norge. Men ideen til KORMA tog fart for 2 år siden, da Aalborg Kommune lavede en større undersøgelse af det lokale rytmiske musikmiljø. Her blev der af miljøet selv bl.a. efterspurgt et sted, hvor man kunne få rådgivning og viden om musikbranchen, samt et sted, som kunne samle musikmiljøet for vækstlaget i byen. Så ideen er ikke kommet oppefra, men den er opstået og efterspurgt i musikmiljøet selv. Aalborg Kommune ansatte så mig (Søren Kristensen red.) som daglig leder, og jeg er nu i fuld gang med at sætte gang i aktiviteterne i KORMA. Vi har fået nye lokaler på Huset i Hasserisgade, hvor vi både har faciliteter til at afholde workshops og foredrag, samt at vi kan afholde øve- og sangskriversessions.

I har I skrivende stund haft åbent i cirka 10 måneder. Fortæl om jeres arbejde og aktiviteter frem til nu. Rigtig meget af tiden er gået med at mødes med miljøet og præsentere, hvad KORMA kommer til at indeholde. Så vi har været rundt og holdt møder med spillesteder, kulturskoler, festivalarrangører, nationale/internationale brancheorganisationer og interesse organisationer inden for musiklivet. Vi kommer til at bruge meget tid på at indgå i samarbejder. Nogle, hvor vi understøtter og videreudvikler et projekt og initiativ. Andre, hvor vi skaber helt nye projekter, og forsøger at bygge bro til nye markeder, som kan komme musiklivet til gode. Og så har vi brugt rigtig meget tid på det allervigtigste: nemlig musikerne. Vi har holdt mange planlægnings- og rådgivningsmøder med musikere. Desuden har vi afholdt foredrag, workshops og sangskriver-camps. Det største projekt har været KORMA Music Camp, hvor vi samlede 25 nordjyske musikere på en camp i 5 dage, med oplæg og sparring fra store navne fra den danske musikbranche. Heriblandt SPOT festival, Carsten Holm, Pelle Peter, Jens Karlsson, Rikke Thomsen og Signe Tobiassen.

Endelig har det at etablere KOMAs lokaler på HUSET i Hasserisgade også krævet en del arbejde, men nu er vi stort set færdige med ombygningen og klar til at åbne dørene. Hvad har I af planer og projekter for det næste års tid? Vi har planlagt en række efterårsarrangementer for det rytmiske musikmiljø. Her byder vi på en ny workshop, kaldet Do It Together, hvor lokale musikere får direkte sparring med branchefolk inden for management, udgivelsesstrategi eller lign. Samtidig er det idéen, at vi med workshopppen får skabt et miljø i KORMA, hvor musikerne også kan spare med og bruge hinanden til at udvikle f.eks. en udgivelsesplan i endnu højere grad end man gør i forvejen. Derudover er der udsigt til en række forskellige foredrag fra branchefolk og DIY-musikere, sangskriver-workshops samt en producer camp. Et vigtigt mål er generelt, at KORMA skal være i øjenhøjde med musikmiljøet; være et samlingspunkt. Der vil det i det daglige være muligt for lokale musikere, branchefolk, producere m.m. at have arbejdsplads, benytte vores musikproduktionsrum, få brancherådgivning m.m. i huset. Laver I også opsøgende arbejde? F.eks. hvor I henvender jer til lokale artister, bands og aktører for at give dem lidt hjælp på vejen eller, hvor I hjælper dem med at styrke deres indbyrdes samarbejde? Ja, en vigtig del af arbejdet er det opsøgende arbejde overfor musikerne såvel som branchefolkene i regionen. Det kan være, at vi går sammen med en genrespecifik forening om at stable en artist talk på benene, således den når ud til den rette del af miljøet. Vi kommer også til at holde en del oplæg

KORMA MUSIC CAMP/ Amalie og Jonas Foto: Brett Tootle

på musikefterskoler, gymnasier, musikuddannelser m.m. rundt i hele regionen. For nogen kan det, at det er kommunalt, give associationer om noget, der er stift og bureaukratisk. Oplever I at folk er forbeholdne med at tage KORMA til sig, fordi det er kommunalt funderet? Nej det synes jeg ikke. KORMA har sit virke ude i selve miljøet, og har mange samarbejdspartnere rundt i musikbranchen, så det ikke en oplevelse vi har. I og med at vi ikke længere har kontorplads på forvaltningen, men har vores egne lokaler på Huset i Hasserisgade er vi også placeret fysisk på et kommunalt kontor. Vores virke er at støtte og udvikle musikmiljøet og være en dynamisk platform som kan rumme mange forskellige projekter og initiativer. Det er i praksis nærmest kun Aarhus og Aalborg, der har et kompetencecenter af denne slags. Bør og kan alle større byer have et kompetencecenter for rytmisk musik? Man skal passe på, at man ikke som det første bare tænker, at alle større byer skal have et kompetencecenter for rytmisk musik a la Aarhus og Aalborg. For selvom vi på mange måder vil det samme, er vi også meget forskellige og arbejder med forskellige opgaver, da Aalborgs musikmiljø og Aarhus musikmiljø er to forskellige størrelser med forskellige behov. Så først og fremmest skal man finde ud af, hvad behovet er i ens by. Udgangspunktet kunne i stedet være ønsket om at skabe en platform som sikrer, at de unge og etablerede musikere, der bor i ens by / region, er sikret de bedst mulige betingelser for at udvikle sig som musikere, og at den platform er med til at bygge bro til den

etablerede musikbranche og hjælpe musikerne med at skabe et solidt netværk. En sådan platform vil være med til at kunne styrke det lokale musikliv og skabe kreativ / kunstnerisk og økonomisk vækst. Om man så kalder det et kompetencecenter for rytmisk musik eller det er et udviklingshus for en bred pallette af kunstgenrer (musik, scenekunst, litteratur, billedkunst, film etc.) er op til behovet i den enkelte by tænker jeg. Hvad skal man gøre, hvis man læser denne artikel, bliver inspireret, og ønsker at ens egen by også skal have et kompetencecenter for rytmisk musik? Man skal slå sig sammen med sine medmusikere, kollegaer eller lignende, og finde ud af, hvilke og hvor store behov man har i musikmiljøet. Dækker de nuværende tilbud ikke ind, eller er der slet ikke nogen, så kontakt den lokale kulturforvaltning, og få sat et møde op om udviklingen af musikmiljøet. Jo flere man kan samle i miljøet, des stærkere står man. Her på falderebet. Hvordan håber og forestiller I jer, at KORMAs position og aktiviteter ser ud flere år ude i fremtiden? Vi håber rigtig meget, at vi kan blive et samlingspunkt og give det lokale musikliv og musikalske ildsjæle de bedst mulige betingelser lokalt, nationalt som internationalt. Tak fordi du ville være med, og fortsat held og lykke med det gode arbejde. Hvor og hvordan kan man komme i kontakt med jer? Lige nu kan vi findes på Facebook og meget snart på vores nye hjemmeside, www.korma.dk. Inden for kort tid vil vores Instagram-konto, korma_ music, ligeledes være aktiv!

PORTRÆT AF EN MUSIKNØRD OG ILDSJÆL

– MØD MARTIN LOUI Af Marie Louise Schmidt Jørgensen Martin er først og fremmest far til Agnes på 2 1/2 år og forlovet med Sarah, men også musiker i 6 forskellige orkestre, der alle udspringe af musikerkollektivet JE Tend La Main. Hans mere faste projekter er Dureé, Avera-X, JE, Foret Noire, Between Days og CouCou. Herudover opstår løse projekter med indfald af diverse musikere fra alle vinde for at lave en udgivelse, hvorved projektet derefter afsluttes, men måske genopstår i ny form. Han er flittig iværksætter - heriblandt har han haft sit eget ”show pitch” tøjmærke. Han er initiativtager til et utal af festivaler og arrangementer, og har arbejdet for Roskilde Festival siden 1997. Martin Loui tjener til sit levebrød som freelance legal advicer i bl.a. oplevelsesbranchen. Og nåhr ja, så bor han sammen med Sarah på Nørrebro. Martin Loui er utvivlsomt en travl herre. Utroligt nok er der plads til det hele i det kreative, kærlige og overraskende rolige væsen, som jeg mødte et sjældent stille øjeblik på hans favorit kaffebar på Nørrebro.

KUNSTEN OG MUSIKKEN

- Jeg er ikke en urolig sjæl, jeg er god til at sidde ned, fordybe mig og holde fast i ting. Men jeg er alligevel sådan en der tager nyt til mig hele tiden, og så lever jeg meget efter at gøre ting i et lille stykke tid, og så stoppe med det for så gøre noget nyt, men også vende tilbage igen når interessen er der, men dette især når det gælder musik og kunst. På den måde er man sikker på at man får fornyelse. Op til i dag så tænkte jeg på hvad der skulle beskrive mig, så det vil jeg prøve at gøre. - Hvis der er et instrument jeg gerne vil spille, så lærer jeg bare at spille det, men dog ikke til perfektion, det er der ingen der bare kan gentagende gange på forskellige instrumenter der tit ikke lige ligger til hinanden i teori- og facon. Det jeg spiller bedst, er helt klart guitar og sang i alverdens mærkelige tonearter og akkord sammensætninger, men jeg spiller også alt muligt andet: Synth, trommer, violin, mundharmonika, cello....

Foto: Pernille Kaalund - På sidelinjen har jeg taget initiativ til uendeligt mange projekter og underlige skøre ting, men jeg tager aldrig noget af mit arbejde med hjem udover at spille tingene for Sarah og vennerne for at høre deres meninger og input. Derhjemme er jeg familiemenneske og en ven der giver omsorg. Den eneste kunst jeg laver derhjemme, det er mad og snakke ørene af folk om vin og alverdens andre ting. Martin Loui betragter musik som værende kunst. Hvis musikken bliver kommerciel og gentagende, så stopper det kreative for ham, og så mener han ikke der er grobund for at fortsætte. Måske er det netop derfor han konstant flytter sig i nye retninger musikalsk. Afprøver nye stilarter, nye instrumenter og aldrig bliver ved det samme for lang tid ad gangen uden fornyelse. - Der er mange der gerne vil være kommercielle og det er helt cool og fedt, men det er ikke noget for mig. Jeg gør mest hvad der falder mig ind. Jeg har prøvet at indspille plader hvor jeg troede jeg skulle lave en doom (red., tung ekstrem metal) plade, og så endte vi med at lave den mest absurde støj-plade. Det kommer an på hvad der falder mig ind under skabelsen. Jeg har valgt at min musik altid skal være til gratis download, og at albums koster minimalt. Du kan bare kopiere alt hvad du har lyst til. Hvis du har lyst til at spille et af numrene og kalde det dit, så gør bare det, jeg er ligeglad. Martin Loui spiller alt fra progressive-noise-postrock (Coucou), symfonier udsyrede i jazz akkorder drysset med tunge Droner (JE), industrialnoise (Duree), avantgarde støj projekter og elektro-noise modulation (Avare-X), dysfunktionelle faseskift støj-moduleringer (Between Days) og til rendyrket mørk og støjende Bergen’sk 90’er Black Metal. - Jeg kan godt lide den symfoniskeog pulserende leg, i stedet for at man tænker i akkordrundgange og klassiske

måder at bygge et nummer op på med eks A, B, C stykker med indlagte bro’er osv. Så at sige er jeg klart til det flydende og legende hvor man tænker i toner, i f.eks. gamle tossede jazz akkorder, tunge tuninger og ud af den tankegang. Jeg vil dog nok kunne spille en lejrbålsguitar, men har faktisk aldrig forsøgt… haha. Genremæssigt er jeg en meget dyb person og min musik er altid noget der støjer og bliver brudt af tunge rytmer.

ENGAGERET IVÆRKSÆTTER OG ILDSJÆL Martin Loui er lidt af en ildsjæl og engagerer sig i et hav af ting. Blandt andet er han bestyrelsesmedlem i musikforeningen EKHO EKHO og initiativtager til en to dages musikfestival ved navn ”House of Noise”, der blev afviklet i september i år. En støttefestival for EKHO EKHO der økonomisk er ramt af Corona-situationen. Men hvad motiverer en i forvejen meget travl mand til at engagere sig frivilligt i store ulønnede projekter? - I virkeligheden er det lidt egoistisk, da det handler om at skabe nogle rammer man godt selv gad. Hvis man netværker og tør starte ting op, så er folk også tit med på det. Selv nogen du slet ikke havde regnet med. EKHO EKHO har så mange muligheder og jeg brændte for at bruge hele huset - og så er det så enormt fedt at den daglige leder Thomas er med på at give los. Det var faktisk Corona pandemiens konsekvenser, der satte det sidste skub på at få arrangementet stablet på benene, da Martin Loui mente at ”det jo ville være helt skørt ikke at gøre det nu”. Med små scener i hele huset, både i fællesområderne og i øvelokalerne, spillede over 50 artister over to dage. Det største scenerum havde blot en kapacitet på 39 publikummer. Her kunne man bl.a. høre den internationalt roste instrumental-trio Ibrahim Electric. - Det er sindssygt vigtigt for mig at kunne bidrage med noget til an-

dre. At skabe noget godt for publikum og frivillige, f.eks. på Roskilde, samtidig med at jeg skaber noget godt for mig selv og mine nære. Det er meget dét, der driver mig.

ØVELOKALER – ET KREATIVT FRISTED Martin Loui er en fast del af EKHO EKHO og har sin ugentlige gang her. Dermed må det have en signifikant betydning for Martin som privatperson og som kunstner, og det virker helt oplagt at spørge ind til netop hvad dette betyder for den kreative proces. - Der vender vi lidt tilbage til hvordan jeg gerne vil lave min musik. Jeg vil gerne lave det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Det er jo lige præcis det der er så fedt ved at have et øvelokale.

Man kan komme når man har lyst, man kan spille lige så højt, som man har lyst til. Man kan åbne døren og snakke med de andre som kommer forbi eller man kan lukke den og være i sin egen lille verden. Men noget af det der er fedt ved at være i en musikforening, er at man møder en masse mennesker. Det orkester vi har startet op nu, som er helt nyt, er sammensat af fire der har hvert sit eget orkester i hver deres eget øvelokale og det er jo lige netop dét, sådan et sted kan. - Det der gør den kreative proces god, er hvis man har det godt. Hvis man går ind ad døren og ser at folk er glade og smiler, så bliver man det også selv. I EKHO EKHO har vi de vildeste rammer og en tryghed i de gode faciliteter. Det syntes jeg er helt vildt cool. Man

kender folk efterhånden herude og der er et rigtig godt fællesskab. Det har jeg aldrig prøvet andre steder end her. Det er uden sammenligning det bedste sted jeg har været. Vi har spist boller med ost, hyggesnakket og drukket kaffe i to timer og jeg er overvældet over alt det vi har været omkring på meget kort tid. Ja, det er en udfordrende opgave at tegne et billede af Martin Loui, fordi han på mange måder stikker i forskellige retninger. Som når storhedsvanvid og ydmyghed smelter sammen, både gal og genial, ikke enten eller. En fantastisk dygtig musiker, excentrisk kunstner, et varmt og omsorgsfuldt menneske, en kreativ ildsjæl der bliver ved fordi han er drevet af passion i alt hvad han gør. Men vigtigst af alt er han far til sin datter.

Foto: Anders Berg

UHØRT 2020 - AFVIKLET FOR DE HELDIGE FÅ Af Emil Grønkær Svendsen Medlem af lytteudvalg og PR- og marketingmanager hos Amager Bio / BETA UHØRT-festivalen lå hvor den plejede, siden den rykkede fra Refshaleøen og til Skaterhallen på kanten af Vesterbro i København. Og meget var velkendt mellem de gamle industribygninger, som nu rummer et væld af kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter. Men alligevel var alt ikke ved det gamle. Der var ikke helt så mange mennesker som de andre år, og personale og vagter stod med visir eller åndedrætsmasker. En konkret påmindelse om, at den lumske trussel fra covid-19, som har påvirket alle samfund i hele verden med smittehæmmende tiltag, stadig var reel og blev taget alvorlig. Livemusikken er hårdt ramt. Meget er blevet aflyst eller er blevet afviklet under temmelig restriktive former – noget, som kommer til at fortsætte måneder endnu. På trods af det, fik holdet bag UHØRT alligevel stablet en festival på benene – nok sommerens eneste. Festivalens trods alt beskedne størrelse tillod, at man ved at tilføje en ekstra dag og begrænse publikumsantallet, tilføje obligatoriske siddepladser samt at udskyde arrangementet til begyndelsen af september, kunne komme i mål.

CORONAEN SKABER MISTILLID Fremmødet var begrænset og spredt

ud over tre dage, for at imødekomme coronarestriktionerne, men det virkede nu også som om, at flere end nødvendigt blev væk. Tendensen vi mærker overalt i livebranchen er, at mange – selv om de har billet – ikke dukker op. Det er noget, som resten af livebranchen også mærker til, for med coronaen er der opstået et mistillidsforhold mellem publikum på den ene side og artister/arrangører på den anden. Folk tvivler enten på sikkerheden, eller også er de ikke sikre på, at de får en god oplevelse. En ærgerlig situation, for mange af dem der kommer, får faktisk en god oplevelse med musik og samvær med vennerne – noget, som jeg overhørte flere på pladsen blive enige med hinanden om.

DET ER LIVE, DET TÆLLER Som medlem af lytteudvalget har jeg deltaget i festivalen fra før den rykkede ind til byen. Ud over at det som oftest er en fornøjelse at gå til koncert, prioriterer jeg altid UHØRT for at høre, hvordan min stemmeafgivelse (på baggrund af musikernes indsendte materiale) svarer til oplevelsen af dem live. På den måde får man indstillet sigtekornet, for selvom jeg jo helst så, at jeg ramte plet med hovedtelefonsvurderingerne, så viser det sig altid at der er nogle der skuffer, og heldigvis også at der er nogle der overrasker

positivt, når man møder det igen fra en scene. Livemusiks eksistensberettigelse ligger i mødet mellem kunstner og publikum – ellers kunne man bare skrue op på anlægget derhjemme. Selvfølgelig er der noget musik der egner sig bedre til et stille publikum; nogen der gør sig lige godt om folk sidder eller står; og så dem, der ville have haft bedst af et dansende publikum eller en hærgende orkhær at spille for.

MUSIKKEN VANDT OVER SVÆRE VILKÅR På årets corona-edition af festivalen, havde den stoleegnede musik på papiret en fordel, men også sine udfordringer, for det kræver et højt niveau af scenenærvær at kunne fastholde en flok der sidder helt stille – lyttende og kiggende. Nogle af de optrædende gik det bedre for end andre. Andre mere udadvendte acts lever i højere grad af den fysiske energi, som publikum giver udtryk for. Og selv om man i de situationer – hvad enten det var pop eller hardcore – med længsel kigger frem mod vaccinens komme, så fik de artister overraskende meget ud af situationen og publikums velvilje. Selvom det var spøjst at sidde og golf-klappe til en hardcore-koncert, var det meget bedre end ingenting.

Foto: Anders Berg

UHØRT FESTIVAL har eksisteret siden 2013

Foto: Anders Berg

Festivalen foregik i år over tre dage med tre scener og 42 artister Pga. Corona var der max. 500 pr. dag. Vil du spille på Uhørt, skal man holde øje med ansøgningsrunden i foråret. Uhørt fik i år 818 ansøgninger Bag UHØRT Festival står S/I UHØRT og musikerorganisationen ORA. Se mere på www.uhoert.dk /

Foto: Kristian Gade

FB: uhoert /Insta: uhoertdk

Foto: Anders Berg

BANDTRIVSEL:

TRE HOPPEBOLDE I EN METALKOP Interview af Gitte Karvonen

Et band er en balance mellem mange ting: bandmedlemmer, omverdenen og bandet, arbejdsliv, uddannelse forhold, og samtidig en balance i kreativitet, øvelse, forventninger, drømme, økonomi og alt det praktiske. Vejen til trivsel midt i alle disse ting er samtale og gode aftaler. Mentaltræner, Gitte Karvonen, beretter her om en snak med bandet Galge, som blev et festfyrværkeri om alt lige fra venskaber, kommunikation og hvordan musikken bliver til.  - Kundeservice, Goddag, de taler med Mathias. Mathias morfer sig nærmest til en anden person og skifter fuldstændigt stemme. Vi sidder og snakker i rygegården på MONORAMA. Alle griner. Det var så svaret på “Hvad laver du, når du ikke spiller musik?” - Arbejdspersonen, der taler venligt og imødekommende, men samtidig autoritativt, det er en person jeg tager på, når jeg er på arbejde, siger Mathias, og trækker på skuldrene. Og det passer ham fint nok. Vi har jo allesammen mange sider. - Jeg kan godt mærke de ting jeg lærer på min uddannelse kommer med ned i øvelokalet, siger Sofus. - Ja, sådan er det for os allesammen, bekræfter Søren, der sidder i jakkesæt, Paisleyskjorte i lyserøde og lilla nuancer og matchende slips. Vi kunne først mødes kl. 20.30 til interview, for Søren skulle lige have fri fra arbejde i herretøjsforretningen. Det er som et puslespil. En enkelt gang måtte Søren nærmest springe direkte fra arbejde på scenen, fordi vinduet mellem fri og koncert var så lille. Men de øver fast hver tirsdag, og det fungerer. De er blevet mere og mere fokuserede når de øver. Og så ligger hyggen i pauserne.

BANDET KAN MINDE OM ET FORHOLD - At spille musik sammen og have et forhold, det minder virkelig meget om

hinanden, siger Søren. - Man kommer tæt på hinanden, og man skal reflektere hele tiden. Går det her godt?”. - Ja, og man kan komme til at gøre linen længere og længere, fordi man gerne vil det man har sammen, siger Sofus. - Vi har selvfølgelig fået en slags fælles sprog efterhånden. Fordi vi har spillet så meget sammen. Og ses så meget, siger Mathias. - Vi har ikke den samme musiforståelse og viden om musikteori, men vi kan snakke om det, siger Sofus. - Min rytme sidder anderledes, kommer det fra Søren. Og så griner de igen. Og snakker i munden på hinanden, og holder venlige pauser, når de kan se jeg overhovedet ikke kan følge med. Det er nærmest som at interviewe tre begejstrede og yderst høflige hoppebolde. Det kan være svært at beskrive, både for sig selv og for andre, hvordan det egentlig er at spille i band. Hvad man har sammen, og hvad man skal have aftaler om. Har de en bandkontrakt? Nej, men det bør de selvfølgelig se at få lavet, nu mens det går godt, siger jeg til dem med mor-stemmen. Mere latter. - Vi har legeaftaler på kryds og tværs ved siden af bandet. Alle ses. Nogen gange er det bestemte der ses rigtig meget. Ligesom ude i livet. Vi kender hinanden på forskellige måder, forklarer Sofus. De tre startede Galge sammen, og de har haft flere forskellige bassister gennem tiden, og skal snart have en ny.

DEN KREATIVE PROCES

De spiller altid nummeret igennem sådan som Sofus har tænkt det, før de kommer med kritik og ideer. De gør hvad de kan, for at spille det Sofus har forestillet sig. - Det skal raffineres og være tight, ellers kan man ikke høre det. Ellers er det ligesom ikke fair, forklarer Søren. Når det fungerer, laver de nummeret færdigt sammen. Alle har noget at skulle have sagt, men det sker somme tider at Sofus insisterer på en detalje. Et riff eller noget andet der bare skal være på den måde. Og så bliver det sådan. De bliver ikke uvenner over det, hvis de er uenige, men de diskuterer. Det gør de også mens de forklarer processen for mig. - At skrive numrene er det mest frustrerende, men det ender altid med at alle synes det blev fedt, siger Sofus, - Og så er nummeret alles. Og vi er allesammen tilmeldt KODA. - Jeg er ikke, kommer det fra Mathias. - Aj, så må du sgu lige få det gjort, så du kan komme på, griner Sofus, - men altså, det er alles når det er færdigt.

OM AT SPILLE METAL - Metalgenren er jo fuld af skæve typer. En slags kultur af udskud, høhø.., siger Mathias. - Musikken kan være som en slags terapi. Noget der giver komfort. Man glemmer det lort man står i, og musikken fylder det hele. Sådan har jeg haft det mange gange tidligere, hvor der var forskelligt der ikke var helt nemt. - For mig er metal nærmest neutralt, siger Søren.

- Når nummeret gennemgås til at starte med, så ved vi jo, at vi ikke kan høre, det Sofus kan høre i sit hoved, siger Søren.

- Det lyder forkert, men det vilde bliver noget positivt. Jeg får en glæde ud af det, selvom det kan virke vredt eller hårdt. Så på den måde neutralt.

Sofus fortsætter - Når nummeret skrives, er det jo helt anderledes end når de andre spiller med. Så kan det enten lyde anderledes på den fede måde, eller også lyder det ikke så sejt som man troede, ha ha...

- Der er plads til mange følelser, men som regel glæde. Jeg skriver tekster når jeg er glad, siger han. - Jeg har det sådan at jeg ikke hører sur musik når jeg er sur. Sådan er musik

GALGE:

LIDT OM...MUSIK OG TRIVSEL

MATHIAS: Arbejder i en kundeserviceafdeling og har spillet trommer i 10-11 år.

LIDT OM...MENTAL TRIVSEL:

SOFUS : Læser til pædagog og har spillet guitar i 8 år. SØREN: Arbejder i en herretøjsforretning og har sunget i 5 år. Alle tre er 23 år.

Hvordan har dynamikken i bandet det? Er stemningen god? Passer forventningerne? Har nogen udfordringer, der skal tales om og laves aftaler om? Det er altid nemt, at tale om, hvordan man har det, når det går godt. Men hvis man føler sig stresset, deprimeret, angst eller ganske enkelt presset kan det være svært. Men hvis én i bandet ikke trives, har det ofte betydning for alle. Og det kan være tæt på umuligt at støtte eller hjælpe, hvis man ikke ved noget knaser. At tale om mental trivsel er i høj grad et spørgsmål om vaner. At vænne sig til at hvordan man har det, er én af de faktorer der har betydning,

når man spiller sammen, på lige fod med instrumenter, bookinger, øvetider og PR. Man kan tage en runde, lave nogle faste punkter man taler ud fra der er mange måder. Og selvom det kan føles kunstigt til en start, så behøver det ikke blive ved med at være sådan. Hvis man f.eks. er den der har angst, kan det være svært at fortælle om, fordi man kan være nervøs for om det nærmest overtager ens identitet. Man er ikke mere sig selv, man er den med angst. Man kan også have svært ved at forklare hvad angst er, for angst er mange ting og forskelligt fra person til person. Og det vi ikke er vant til at tale om er naturligt svært at forklare.

LIDT OM...MUSIK OG LØNARBEJDE: En evig udfordring for mange musikere, og det ville være dejligt, med en opskrift på hvordan man får det til at fungere, men så enkelt er det desværre ikke. Arbejdets karakter, arbejdspladsen, arbejdstider og ferieaftaler kan variere nærmest i det uendelig. Men nogle af de udfordringer jeg er stødt på kan koges ned til det her: Tal forventninger med din arbejdsgiver. Beskriv din situation, og hvad du godt kunne tænke dig. Det kan feks være at din døgnrytme er alt for ustabil, og gør dig ukoncentreret og ødelægger din søvn. Måske kan dine arbejdstider

ændres i perioder, så din døgnrytme bliver mere jævn? Er der mulighed for at tage fri uden løn hvis du skal på turne, så du ikke bruger alle dine feriedage på at spille og aldrig har ferie? Er der mulighed for at ændre på arbejdstiderne enkelte dage eller i perioder? Så du slipper for at ræse direkte fra arbejde og på scenen, men får en smule snor. Somme tider kan noget lade sig gøre man ikke havde regnet med simpelthen fordi man får talt om det. Arbejdsgiveren er jo også interesseret i en medarbejder der fungerer og har det godt på arbejdspladsen.

LIDT OM...BANDKONTRAKT: Udgangspunktet for en bandkontrakt er at sikre de aftaler der laves og tage højde for en række situationer som kan opstå i et hvilken som helst band. Det er en god idé at gennemgå forikke for mig, siger Sofus. - Metal kan være sejt og teknisk godt og fedt, men det er ikke noget jeg hører i et bestemt humør. Metal er mere et blankt lærred, hvor man kan male med rigtigt mange farver. Det er mere bredt. De snakker om energien i metal der kan være både voldsom og vild og kan læne sig op ad vrede eller aggression. - Jeg har ikke noget at være sur over, siger Sofus. - Det har jeg, siger Søren. - Hverdagsproblemer. Det er det vi har. Frustrationer. Altså … Smile og råbe samtidig. Kan man det? Det kan man!

ventninger og aftaler en eller to gange om året. Alles situationer ændrer sig over tid, man kan få andet arbejde, børn, skulle flytte, ville noget andet. Alt kan ske.

SÅDAN ER DET BARE NOGLE GANGE…

nogen gange sker der bare noget, så man ikke kan spille sammen mere. Selvom man har forventningsafstemt og er enige om virkelig meget. Vi vil allesammen have nogle gode oplevelser med musikken. Have det sjovt på scenen, og hygge os og alt det der. Men også være dygtige. Vi vil noget med musikken. Feks. da vi udgav HERLIG, var det vores allesammens fedeste oplevelse med Galge. At udgive noget man er stolt af, og blive anerkendt for sit hjertebarn. Det var nærmest helt overvældende. Men alligevel, selvom man har snakket om det hele, så kan der ske noget. Sådan er det bare. Sådan er det at være menneske. Og det er sket for os, så nu er vi De Tre Musketerer.

- Vi plejer jo at være fire i bandet. Men

Galge: Facebook.com/galgeband

Og så kører snakken om hvad Metal er, og hvilke typer der hører metal. De er enige om at der er meget venlighed og rigtig meget rart i metalmiljøet. - Metal er jo nærmest gået fra motorcykeltyperne til nørderne siger Søren. - Men der er stadig grænser at overskride, han glatter slipset. - Vi gad godt have et samarbejde med Tupperware, hehe. Og alle har brug for sko-horn. Det skal være vores merchandise. Mathias og Sofus nikker mens de griner.

NICK`S NØRDERIER Af Nick Siriwadh

UKULELE ALOHA! Det skal ikke handle om guitar det hele! Så nu vil jeg lære dig lidt om ukulele på fem minutter! Ukulelen har fire strenge, og kommer i mange forskellige størrelser: sopran, concert, tenor, sopranino, bariton samt bas-ukulele. De tre første er de mest almindelige, og i forhold til nyere ukulelelitteratur stemmes de oftest i G C E A (C-tuning), selv om sopranen oprindeligt altid var stemt i A D F# B. Hvis du vil købe en, så nap en concert eller tenor - Evt. en fra Kala eller Lanikai. I C-tuning svarer ukulelen til de fire

tyndeste strenge på guitaren, hvis der er en capo i 5. bånd. Så hvis du er guitarist, så har du allerede dér en fordel. Du kan anvende de samme spilleteknikker og rytmer, som du bruger på guitaren. Dog skal du som udgangspunkt altid benytte alle fire strenge på ukulelen, hvorimod man på guitaren ofte skal undgå visse strenge. Ang. akkorder så vil du opleve, at der findes flere forskellige måder at spille den samme akkord på. Her skal man vælge den, der lyder bedst i forhold til sangen. Hvis du møder en akkord, der er for

svær at spille, så kan du evt. undlade en af de yderste strenge – oftest G-strengen. Du kan også spille en variant i stedet. Så hvis du f.eks. ikke kan lide akkorden Em, så kan du spille Em7 i stedet. Det samme med E, hvor det er nemmere at spille E7 i stedet. Det er helt ok at lave disse tricks, hvis det stadig lyder godt til den givne sang. Her er tonikaen, subdominanten og dominanten vist i forskellige tonearter. Så er det bare at svinge en god Kim Larsen-rytme, og spille derud af. Ned-nedop-opnedop. There you have it - eller som de siger på Hawaii; A ‘o ia!