Mer' Monitor! 45

MER’

MONITOR! #45 MARTS 2021

Det entreprenante band er meget mere end god musik

MARIANNE LEWANDOWSKI

GÅR FORREST I KAMPEN OM KOMPENSATION

De unge managers Kom streaminggamet i forkøbet!

En ny start Denne 45. udgivelse er på én og samme tid den næste i rækken og en ny start. Vi fortsætter som du kender os med at dele viden, gode råd, erfaringer og nyt fra musikbranchen, men strammer samtidig balderne. Ikke forstået på den måde at vi ikke tidligere har strammet balderne, men mere i den forstand, at man efter et skarpt træningspas med en ustyrlig mængde squats, kan stramme balderne på en helt ny måde.

Persecutor på UHØRT 2020. Foto: Kristian Gade

Vi har sadlet om i en tid, hvor der har været lidt ekstra plads i kalenderen. Og det er helt i tråd med det råd de to hårdtarbejdende musikere i artiklen, ’Marianne Lewandowski går forrest i kompensationskampen’ kommer med: ”Man skal ikke blive pessimist af det her. Man skal gøre noget andet”. Hvad det er, kan du læse mere om på side 10.

Ansøgningsrunden til UHØRT Festival 2021 er åben!

The Minds of 99, Velvet Volume, Farveblind, Baest, Fribytterdrømme og Iris Gold er alle navne, som har været forbi UHØRT Festival tidligt i deres karriere. Sidste år præsenterede UHØRT bl.a. Greta, Persecutor, Askling, FVN, og mange andre, nye navne.

I det hele taget lægger vi op til at inspirere dig i denne brandnye og veltrimmede 45. udgave, om så du kæmper for kompensation eller blot handlemuligheder i en sort tid for musikken. Vi holder fokus og hjælper dig bl.a. med at komme streaminggamet i forkøbet, introducerer dig til de unge managers, og viser vej til at blive et mere entreprenant band.

Hvem skal være med i dette års program?

Ansøgningsrunden er nu åben!

Velkommen tilbage og god læselyst.

Alle kan ansøge om en plads – hos UHØRT Festival er det kvaliteten af musikken, der tæller!

Ricco Andie Jensen Daglig leder og redaktør

ARTIKLER

MANAGEREN - din ambassadør i musikbranchen

03 04

DET ENTREPRENANTE BAND er meget mere end god musik

08

KOM STREAMINGGAMET i forkøbet!

MARIANNE LEWANDOWSKI går forrest i kampen om kompensation

10 14

FREDERICIA ER PÅ VEJ TILBAGE på det musikalske danmarkskort

Alle ansøgninger bliver gennemlyttet af landets største lytteudvalg, som består af erfarne musikpersoner fra landets spillesteder, radioer, musikblade, festivaler, øvelokaler m.m. Alle interesserede musikere opfordres til at ansøge – uanset genre, køn og geografi. Både bands og solister, nye og erfarne musikere, som ønsker at nå ud til et bredere publikum, samt mere etablerede musikere, der optræder i nye konstellationer.

Send en ansøgning inden mandag d. 29. marts kl. 12.00, hvis du er interesseret i et seriøst skub i musikkarrieren!

Ansøg på uhoert.dk

MER’ MONITOR!

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ricco A. Jensen

SKRIBENTER Jacob Aarosin Hansen Nick Siriwadh Mirza Radonjica Pernille Randrup Pedersen Jens Christian Obel Jepsen Ricco A. Jensen

FORSIDEFOTO Mathilda Yokelin

STRIBEN Michael Bechara Eg

MER’ MONITOR Årgang 12, første udgave (45. udgivelse), marts 2021

2

LAYOUT Grobowski.dk UDGIVES AF Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 mono@mono.dk www.mono.dk

I SAMARBEJDE MED ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, Kansas City og Ekho Ekho

MANAGEREN – din ambassadør i musikbranchen

En managerforening er på vej til den danske musikbranche. Den skal skabe bedre forhold for danske Artist Managere og gøre dem mere konkurrencedygtige ift. udlandet. Det er godt nyt for dansk musik og for dig som musiker. Vi har taget en snak med én af bagmændene, Laurits Heegaard, som her gør os klogere på, hvad managerens arbejde egentlig går ud på.

Af Jens Obel

Bands, der får en manager, får ofte travlere med at lave musik, fordi der simpelthen er flere drømme, der kan realiseres hurtige, fortæller vækstlagsmanager Laurits Heegaard, som er én af hjernerne bag den kommende managerforening. ”En manager er ligesom en ekstra person i bandet, som ikke spiller noget instrument, men som spiller på alle de andre tangenter.”

Foreningen for Artist Managere, som Laurits og kollegaerne nu gør klar til at søsætte, vil blive den første af sin slags. ”Det er aldrig lykkes før, så det er nærmest en succes, hvis bare foreningen kommer op at køre,” siger Laurits, ”men drømmen er at få lavet en platform, hvor managere kan spare med hinanden, og som gør os mere konkurrencedygtige ift. udlandet.”

Laurits er vækstlagsmanager og altså ikke ”etableret” manager. Ifølge ham er det nærmest umuligt at leve af arbejdet som Artist Manager på fuld tid, og selv de mest etablerede managere har som regel en supplerende sidegesjæft. Selv arbejder han sideløbende som festivalarrangør, så økonomien kan løbe rundt. Det er hans håb, at en forening vil gøre det nemmere og mere bæredygtigt at være manager: ”Hvis vi skal kunne hjælpe bands, så skal vi også være sikret økonomisk.”

Hvad laver en manager?

Det er en af de ting, som den nye managerforening skal være med til at definere og tydeliggøre. Det er der nemlig mange, der er i tvivl om. ”Det er f.eks. en uskreven regel, at man kan ringe til sin manager 24/7, men det holder jo ikke,” siger Laurits, som faktisk har et liv ved siden af arbejdet. ”Managerrollen er bare en smule diffus,” fortsætter han, ”og det gør det også svært at prissætte sit job.”

Som manager er man ambassadør for artisten, forklarer Laurits, som dog understreger, at hans definition sikkert er anderledes end andre manageres.

Manageren passer og plejer artistens forhold til samarbejdspartnere, som f.eks. bookere og pladeselskaber, og sørger samtidig for fornuftige juridiske og arbejdsmæssige forhold.

Ifølge Laurits skal man tænke på det på den måde, at når du hyrer en manager, så køber du dig tid til at koncentrere dig om dit produkt. Manageren kan f.eks. også hjælpe med opslag på sociale medier og alle de andre tidskrævende, praktiske ting, som løbende skal holdes ved lige.

Nogen ville også beskrive manageren som en slags administrerende direktør, der hjælper med at navigere i økonomiske aftaler, og som fokuserer mere på strategi og udviklingsrejsen, forklarer Laurits. Manageren har altså fingrene i både stort og småt og sidder som regel med det hele selv: kontrakter og jura, booking og PR, research, research, research. ”Som selvkørende manager skal man jo nærmest selv uddanne sig til jurist,” tilføjer han.

Det er fedt at skrive e-mails DIY-tilgangen er som altid populær, og med lidt digital snilde og gennemsnitlige networking skills kan du også komme langt på egen hånd. Men lige meget hvor god du er på SoMe-maskinen, så er kommunikation en kunst i sig selv – og al den tid, du bruger på DIY, er tid væk fra øvelokalet. Der skal skrives rigtig mange e-mails, og mon ikke du hellere ville bruge tid på at skrive en sang?

Som musiker tror du måske, det er løgn, men folk som Laurits brænder faktisk for at varetage dine interesser og holde kommunikationen med dine samarbejdspartnere ved lige. ”Jeg synes

Laurits Heegaard er Managing Director & Founder af PREP MUSIC, hvor han arbejder som Artist Manager for artister i det danske vækstlag, bl.a. FILIPPA, Julie Ellinor, CRUISE & Sharon Stone. Sammen med kollegaerne i managerbranchen er han i færd med at etablere Danmarks første managerforening.

Sideløbende arbejder han for Live Nation / Heartland Festival og har desuden arbejdet for bl.a. Roskilde Festival (Production Assistent) og Skvulp Festival (Musikchef).

bare, det er federe at skrive mails end at sidde og finde det der geniale hit,” siger Laurits.

Managerfaget skal blåstemples Det er de hårde kår og lange arbejdsdage, som har sat gang i tankerne hos Laurits og co., som gang på gang har oplevet tætte kollegaer gå ned med flaget og kaste håndklædet i ringen. ”Det gik pludselig op for os, at det giver mening at samle os i stedet for at modarbejde hinanden. For os handler det om at lave den der klub, et fagligt forum, hvor folk kender problematikken i det daglige, så vi får konkurrerende kollegaer, som kan give hinanden sparring.” Og så skal managerfaget blåstemples som en reel og central spiller i musikbranchen, understreger han.

Hvis det stod til Laurits, burde alle seriøse bands have en Artist Manager, fordi manageren rydder op i tingene og fungerer som et filter for artisten, der derfor kan fokusere på at lave fed musik. ”Manageren er jo den tætteste samarbejdspartner til musikerne, og bedre forhold for managere vil altid være en gevinst for artisterne,” slutter han.

3

Fotograf: Charlotta De Miranda

DET ENTREPRENANTE BAND ER MEGET MERE END GOD MUSIK Selvom den verdensomspændende coronapandemi har lukket store dele af musiklivet ned, så er det på ingen måde tid at lukke ned for musikdrømmen. Faktisk kan du og bandet med fordel skrue op for ambitionerne, og bruge pausen på at få nogle af de andre elementer med, der kan gøre jer til et mere entreprenant band.

Af Ricco A. Jensen

Forestil dig en række vandtanke, nedsænkede instrumenter og en musiker i hver tank, der roligt slipper luftbobler mod overfladen mens de frembringer musik – sammen. Det kunne lyde som fri fantasi, men faktisk er det ganske reelt.

Gruppen Between Music har specialiseret sig i anderledes koncertformater, og med deres AquaSonic-koncept, er det lige netop det ovenstående der er på spil.

I denne sammenhæng tjener Between Music som et af de eksempler Camilla Overgaard Rasmussen, musiker og ny formand for DMF Aarhus, lægger frem, når talen falder på entreprenante og

4

innovative musikere. De tjener samtidig som en god indgang til at få ridset op hvad hun mener med netop de to begreber. Camilla forklarer: “Innovation er i min optik at skabe noget nyt, eksempelvis et nyt produkt eller en ny arbejdsmetode, mens entreprenørskab er at skabe nye muligheder for sig selv. Jeg mener altså, at man kan være entreprenant i sit virke uden eksempelvis at opfinde en ny koncertform. Dermed vil jeg beskrive Between Music som både entreprenante og innovative.”

Lever selv livet som entreprenant musiker For Camilla Overgaard Rasmussen er entreprenørskabstanken noget der skal endnu mere fokus på overfor musikere og bands, for det er her et langt liv med musikken starter. Selv har hun gjort tanke til handling og lever et flerstrenget musikliv, hvor hun senest har sat sig i stolen som formand for DMF Aarhus.

Derudover er hun musiker, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium på AM-linjen med hovedfag i klassisk guitar, siden skiftede hun til den rytmiske side og har således fod i flere lejre: “Jeg befinder mig et sted i krydsfeltet

mellem klassisk og rytmisk musik. Generelt søger jeg netop ind i disse krydsfelter både i musikken og mellem musik og andre discipliner – eksempelvis har jeg både samarbejdet med skuespillere og arkitekter omkring min egen musik.

Jeg spiller i dag som guitarist i bandet MIRA og har desuden mit eget projekt i eget navn.”

For Camilla Overgaard Rasmussen er entreprenørskabstanken noget der skal endnu mere fokus på overfor musikere og bands.

Netop det at have flere strenge at spille på gør, at man har mange forskellige perspektiver på sit musikalske virke. Det er det mindset hun vil slå på tromme for, og det startede allerede under uddannelsen, som Camilla fortæller: “Samtidig med mine studier på Det Jyske Musikkonservatorium blev jeg involveret i projektet ’Strenghtening Music in Society’, som er et 4-årigt projekt startet af konservatoriernes europæiske paraplyorganisation AEC (Association

of European Conservatoires). Her sidder jeg blandt andet som medformand for en arbejdsgruppe omkring entreprenørskab (The AEC Entrepreneurship Working Group), som har til formål at bidrage til at styrke undervisningen i entreprenørskab på konservatorierne i Europa. Jeg har gennem dette arbejde været med til at arrangere workshops og foredrag omkring entreprenørskab og musik og har selvfølgelig også deltaget i utallige selv.”

Entreprenørskab kræver ikke nødvendigvis vilde ideer Camilla Overgaard Rasmussen har altså i den grad taget entreprenørskabstanken til sig, som noget der kan hjælpe musikere og bands til at skabe deres egne muligheder. Og her behøver man altså ikke at gå så langt som Between Music ovenfor. Først og fremmest handler det om at skabe sit virke som band eller musiker, og det betyder heller ikke at du nødvendigvis skal til at tænke dit band som en forretning med stort F. Camilla forklarer: “Med hensyn til det med, at der i det entreprenante ligger at forstå sig selv og agere som en ”Forretning”, så er det selvfølgelig nødvendigt og vigtigt, at man skaber sig et virke, som er økonomisk bæredygtigt, sørger for at have styr på sine aftaler mv. Min fornemmelse er dog, at det for en del musikere kan være svært at acceptere og udleve det med at forstå sig selv som en forretning, fordi det kan virke langt væk fra selve

Fotograf: Charlotta De Miranda

5

Fotograf: Stine Vejen

CAMILLA GIVER DIG GODE RÅD PÅ COR@DMF.DK musikken. Derfor er jeg mere tilhænger af at se entreprenørskab som evnen til at skabe muligheder for sig selv, end at tænke som en forretning,” forklarer hun og fortsætter: “Det handler om at blive dygtig til at se, hvilke ressourcer man er i besiddelse af, og hvordan man kan bruge dem. Har man en i bandet, som er udadvendt og god til at få folk i tale, er det måske hende eller ham, der ringer til spillestederne? Er der en i bandet, som er god til at skrive, er det måske netop dén person, som skal forfatte en pressetekst? Det kan virke indlysende, men pointen er at man skal kende hinandens forskellige styrker og svagheder for at kunne bruge dem bedst muligt, men også for at se hvor man har mest brug for hjælp og sparring.”

Styrk bandet med øvetid væk fra øveren En af de ting der kendetegner det entreprenante band er, at der foregår mere end blot det at spille musik i øvelokalet. Der er nemlig temmelig langt fra

6

og minder om, at du som medlem af DMF har gratis adgang til karrierecoaching samt hjælp til kontrakten eller regnskabet.

øvelokalet og ud i den verden, hvor du ønsker din musik skal høres. Det betyder dog ikke at I skal til at være band på en helt anden måde, som Camilla forklarer: “Umiddelbart tænker jeg ikke, at den entreprenante tilgang betyder, at man tænker det at være band eller musiker anderledes – nok nærmere at man tænker hele vejen rundt om sit virke. Man kan måske sige det på denne måde; hvis man gerne vil spille udenfor øvelokalet, er man også nødt til at tænke og arbejde udenfor øvelokalet. Med det in mente giver det også rigtig god mening både at mødes i og udenfor øvelokalet. Uden for øvelokalet kan man arbejde med alt det der er rundt om selve musikken. Det kan være koncept, visuel identitet, rollefordeling og arbejdsopgaver, pressekit, budget, hjemmeside, SoMe, kompetenceudvikling mm. Ligesom man har en

fast øvedag, er det også en god idé at have en fast dag enten hver uge, hver anden uge, eller en gang hver måned, hvor man mødes og arbejder ’rundt om musikken’. Sørg for at lave klare aftaler om, hvem der gør hvad mellem disse møder, så arbejdet ikke går i stå.”

Klare aftaler, rollefordeling og forventningsafklaring er vigtige elementer i det at blive et entreprenant band. Det kan bl.a. ikke nytte noget at man ikke er enige om hvad ambitionsniveauet er. Hvad er det egentlig vi vil?

“Som band er det altså vigtigt at tale om, hvad man hver især synes er vigtigt og hvorfor, for på den måde at kunne se og skabe de rette muligheder for sig selv ud fra et fælles værdisæt. Den entreprenante musiker eller det entreprenante band skal turde vove sig ud på usikker grund, og det kommer ikke lige

let til alle. Jeg er dog overbevist om, at alle kan lære at handle ud fra et entreprenant mindset, men det kræver øvelse, stædighed og kreativitet. Præcis ligesom at lære at spille et instrument – så vi musikere har et godt udgangspunkt!”

Bliv kreative og entreprenante – sammen!

Du er altså allerede godt på vej, ifølge Camilla Overgaard Rasmussen. Du har brugt øvelse, stædighed og kreativitet til at lære at spille et instrument, og du har fundet et band. Nu skal I så bare sammen gå de næste skridt: “Som band er man i besiddelse af en meget værdifuld ressource – hinanden.

Det er et rigtig godt udgangspunkt, fordi man har forskellige perspektiver på det, man gør, og de muligheder man har, hvis man altså sørger for at sætte dem i spil,” slår Camilla fast og fortsætter, “En måde at gøre det på kan være at tage en stak post-it notes, gerne i forskellige farver, papir og kuglepen med i øvelokalet og brainstorme sammen.

Som opvarmning tager I hver et stykke papir og en kuglepen og sætter en timer på 5 minutter. I skal nu skrive så mange ting som muligt, som man kan bruge en mursten til, ned på papiret (bogholder, kasteskyts, legetøjsbil, hvidløgspresser etc.). I skal blive ved med at skrive til de 5 minutter er gået, og I må ikke tale sammen undervejs. På denne måde tvinger I jer selv til at tænke kreativt og træner jeres evne til at se muligheder. Efter denne lille opvarmning kan I eksempelvis brainstorme på spørgsmålet ’hvad drømmer du om for bandet?’ Igen skal I sætte

en timer og skrive, indtil tiden er gået.

I skal skrive en post-it note for hvert svar. Hæng dem derefter op på væggen i øvelokalet og vælg hver de 3 svar, I synes bedst om. I vælger ved at sætte en prik i hjørnet på hver af de 3 post-it notes. De 3 post-its, der har fået flest stemmer, giver jer en fornemmelse af, hvad jeres fælles retning kunne være. Herefter kan I tale om, hvordan I kan bevæge jer i den retning.”

“Som musikere skal vi i høj grad skabe vores eget virke, og det kræver netop evnen til at se muligheder og handle på dem.”

Camilla foreslår også en anden øvelse, der passende kunne være næste skridt og måske selve grundlaget for bandet.

Det handler om at skrive et manifest. Din musik har brug for et kunstnerisk manifest, som de skriver på hjemmesiden yourjazzcareer.com, ”This is an invitation for an adventure in artistic expression.

This is about you creating your own art manifesto. After all, to start a movement, you first have to move yourself” (find det fulde link nedenfor).

musik, men at du og bandet lærer jer selv og jeres ønsker for bandet bedre at kende. Det er udgangspunktet, men det kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Det kræver øvelse, stædighed og evnen til tune ind på det entreprenante mindset: “Som musikere skal vi i høj grad skabe vores eget virke, og det kræver netop evnen til at se muligheder og handle på dem. Med det in mente skulle man synes, at det entreprenante mindset netop burde være en naturlig del af at være musiker, men det er bestemt ikke givet.

Det er nemlig langt fra sikkert, at vi er bevidste om, hvilket mindset vi handler ud fra.”

Camilla anbefaler disse bøger: •

’The Savvy Musician’ af David Cutler

•

’Tænk Stort’ af Maiken Ingvordsen

•

Vejen til dit kunstneriske manifest på: yourjazzcareer.com/your-musicneeds-an-art-manifesto-2/ - en vejledning der sagtens kan bruges af andre end jazzmusikere.

Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv Der er altså alt mulig grund til at skrue op for ambitionerne, også selvom coronapandemien har lukket for musiklivet. Det betyder ikke at du skal opfinde hverken den dybe tallerken eller undervands-

CAMILLA O. RASMUSSEN

Fotograf: Margrethe Debel

• Forkvinde for DMF Aarhus og medlem af DMFs hovedbestyrelse • Musiker i MIRA og i eget projekt • Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium • Ledende medlem af The AEC Entrepreneurship Working Group

Se mere om Between Music på betweenmusic.dk 7

KOM STREAMINGGAMET I FORKØBET! I Mer’ Monitor! 43 udforskede vi streamingtjenesternes anbefalingsalgoritmer ved at dykke ned i et studie af Rasmus Rex Pedersen. For at blive klogere på streamingtjenesternes kuraterede playlister har vi allieret os med Mirza Radonjica fra det Københavnske management Prime Collective. Mirza har stået for at placere massevis af singler på de redaktionelle playlister og har et indgående indblik i streamingstjenester og deres ageren.

Af Mirza Radonjica

I

dag er det, det nye sort at lande en sang på en stor playliste. Jeg ønsker med mit bidrag at give dig et bedre overblik og forståelse for processen din sang går igennem, i den nye playliste og algoritmeverden.

Spotify er klart den vigtigste spiller på markedet, men lad os starte med hurtigt at berøre de andre streamingtjenester i form af Apple, Amazon, Youtube og Deezer. Alle disse streamingtjenester spiller til stadighed en rolle i musikforbruget, og de fungerer på nogenlunde samme måde som den altdominerende tjeneste Spotify. I hvert fald efter min bedste overbevisning. Der vil dog være variationer i måden at udforme indholdet på. Nogen snakker om de såkaldte “moods” frem for de traditionelle genrer, men det bliver for langhåret at forklare disse ting på nuværende tidspunkt. Det er godt at holde sig for øje, men som musiker synes jeg de beskrevne parametre herunder er de vigtigste. Denne artikel tager udgangspunkt i Spotifys system, og hvordan man kan blive omkranset af det kæmpe store edderkoppespind af algoritmer, der i sidste ende kan være med til at generere en solid, stabil og forhåbentlig voksende bølge af streams, for hver eneste udgivelse du kommer med.

Den passive opdagelse Lidt skarpt skåret op findes der to måder at få streams på i Spotify-regi. Den første spæde start er den sværeste. Som artist skal man med sin udgivelse ramme de redaktionelle playlister. Spotify har tusindvis af playlister hvor der findes rigtig mange loyale følgere. Hver playliste repræsenterer ofte en bestemt demografi eller type musiklytter. Sammenligningen med radioen er nærliggende og korrekt. Der findes nu en radio for alt hvad du kunne forestille dig. Disse play-

8

lister er yderst effektive til den passive opdagelse. Den passive opdagelse er kendetegnet ved, at lytteren ikke søger på en specifik artist, og nogen gange ved lytteren ikke engang hvem vedkommende lytter til.

Det er et afgørende øjeblik for artisten, at skulle finde vej til en redaktør/officiel Spotifyplayliste. For positive reaktioner starter en ny kædereaktion, mens negativ respons skubber dig ud. Du nåede så at sige ikke længere end til første kæde.

Jeg mener at fasen med at få “hul igennem” til de redaktionelle playlister er den sværeste, til dels fordi de stadig dikteres af de såkaldte gatekeepers. Der sidder en på den anden side og beslutter på mavefornemmelsen, om du skal på den ene eller anden playliste. Du har som artist en fordel hvis du har et label, eller en manager med et godt forhold til disse redaktører. Dette gør sig gældende overfor alle streaming platforme.

Spotify har deres artistside, hvor du kan plugge din sang. Min oplevelse er, at der lyttes her, men at dette kun er halvdelen af arbejdet. Har du et pladeselskab eller en digital aggregator (red. digital musikdistributør der gør dine udgivelser tilgængelige på de digitale platforme) der arbejder på de interne linjer, så er du bedre stillet end 90% af alt udgivet musik. Kommer du igennem nåleøjet, så bliver tingene en hel del mere demokratisk og datadreven.

Den aktive opdagelse - Data is key Noget af det nye ved streaming, i modsætning til de gamle outlets som radio og TV er, at Spotify har adgang til virkelig meget information om forbrugernes lyttevaner. Således også omkring din musik. Lad os forestille os, at vi har en single der er kommet på en redaktionel playliste. Musikken bliver nu målt og vejet ud fra parametre der intet

bør have at gøre med en gatekeepers personlige præferencer. Dette er efter min mening den stærkeste og bedste ting ved streaming. Når du er kommet ind på en playliste, så bliver din data målt og vejet. Her kigges der især på disse tre parametre: Skip-rate, repeat-rate og listening-rate. Bær over med mig, parameternavnene har jeg selv fundet på.

• Skip-rate er afgørende for din sang.

Bliver din sang skippet for mange gange på listen, så bliver den flået af playlisten indenfor meget kort tid.

Mavefornemmelsen var åbenbart forkert.

• Til gengæld er repeat knappen (og hjerteknappen ud i siden) din allerbedste ven. Er din repeat-rate på en playliste stærk så performer sangen rigtig godt.

• Sidst men ikke mindst, så kan afspilnings-raten være afgørende. I gennemsnit lytter Spotifys bruger til 30-35% af en sang. Det er altså ca.

1.10 minut af en 3.15 minutter lang sang. En tommelfingerregel må derfor være at tracks med lange introer er en dårlig ide.

Der er enormt mange parametre, men jeg har kun valgt disse tre, for overskuelighedens skyld og fordi jeg ved at disse spiller den største rolle. For artiklens videre formidling, går vi her ud fra at din single klarer sig godt. Gør den det, er du tættere på ’promised land’: de algoritme-baserede playlister.

Spotify har et algoritme-værktøj som jeg personligt betragter som den største gave for nye artister. Discover Weekly, Radio, Daily Mix og Release radar er

enormt vigtige. Som artist kommer man i algoritmens kredsløb hvis ens single performer godt på de redaktionelle playlister. Her har Spotify de spæde demografiske indikationer på hvilken type lytter der kan lide din type musik. Det er i denne fase, at processen om at fange og fastholde lyttere og fans er startet. Algoritmen der sidder på en enorm mængde kompatibelt data, sørger for at sende din musik ud til brugere der tidligere har vist interesse i musik der ligner dit. Din sang har nu gennemført den svære passive opdagelsesvej, og Spotify har som værktøj gjort sit arbejde. Nu er det musikken, men også din egen aktive indsats, der afgør din forsatte tilværelse i streaming verden.

Igennem den passive opdagelse er din musik blevet eksponeret for muligvis millioner af potentielle lyttere. Vi har ovenover antaget at den har leveret god nok data til at blive en del af det kæmpemæssige algoritme-edderkoppespind som Radio, Discover Weekly etc. er. Nu skal du bygge videre på Spotifys udstrakte hånd. Den aktive opdagelse kan komme fra mange platforme og behøver ikke kun at være spotify. Den aktive opdagelse er lyttere der aktivt går ind på din profil og lytter til musikken, eller som aktivt tilføjer din musik til deres playlister. Forhåbentligt efter de har hørt musikken på en spotify playliste eller en algoritmebaseret playliste. Du skal som artist håbe på at den aktive opdagelse procentvis overgår den passive opdagelse, efter noget tid. Artister der har en overvægt af streams fra redaktionelle og algoritmiske kilder, vil efter noget tid blive nedprioriteret. Simpelthen fordi Spotify er interesseret i, at give forbrugerne præcis det, de vil have. Hvis din musik ikke konverterer de passive lyttere til mere aktive lyttere over tid, så står du med et problem. Vi kan dog stimulere den aktive opdagelse igennem marketing og nogle simple greb på streamingtjenestens egen platform.

Spend money to make money Du kan være heldig at konverteringen fra passiv til aktive opdagelse sker helt organisk. Det skal den egentlig helst, men der findes et par værktøjer der kan påvirke processen til din fordel. Igennem Spotifys artistside bør du få vigtig demografisk viden. Den viden kan du bruge til at købe og målrette annoncer med din musik til den helt rigtige målgruppe. Det er vigtigt at du fokuserer på ’follower growth’ (opret annoncer med henblik på at vokse din following inde på Spotify), samt at du får flyttet trafik til din

artistside på streamingtjenesten og evt. instagram. Det er noget Spotify kan se, og vil være opmærksom på næste gang du står med en udgivelse. Håbet er, at du står med en udgivelse der har så stærk data at redaktionerne rundt om i verden slet ikke kan se bort fra dig. Blot for at understrege, så er god data følgende; en lav skip-rate, en stærk repeat-rate og en stor procentdel af aktiv opdagende lyttere. Disse data kan du være med til at påvirke med en målrettet marketing indsats, og nogle simple greb på selve streamingtjenesten. Jeg vil skynde mig at tilføje at musikken er afgørende. Gode sange kommer igennem nåleøjet. Og så er det naturligvis virkelig vigtigt, at du er kommet igennem det nåleøje. Til markedsføring kan jeg i øvrigt stærkt anbefale at man bruger Toneden.io som er en fantastisk hjemmeside til at drive og opbygge fanbaser.

De gratis ting du kan gøre!

Det hele behøver dog ikke at koste penge. Du kan selv være med til at fortælle Spotify hvilke lyttere du vil have forbi din artist profil. Det er vigtigt at lave en ”dit bandnavn listens to” playliste. I den playliste tilføjer man artister som er inspireret af eller kan lide. Man må gerne være taktisk, og vælge artister hvor man tror at fans fra denne artist, også vil kunne lide din musik. Samtidig skal du samle din diskografi og lave en playliste, som du også promoverer til dine lyttere.

Dette gør man med henblik på at skabe trafik på ens artistside, og for at generere den gode data. Fans af ens musik er tilbøjelige til at høre ens musik igen og igen, smide på egne playlister m.m. Det er din opgave at mobilisere dem. Det er anbefalelsesværdigt at bruge rigtige pressebilleder på siden, og at man hele tiden aktivt “shiner” profilen op igennem fx. artist picks. Vær aktiv og reklamer gerne om din aktivitet på de andre sociale platforme du har. Afslutningsvis så må din tekst i “about” gerne være i “vi” form. Spotify er ved at transformere sig til et socialt medie. Vær med på bølgen fra starten af.

Mirza Radonjica f. 1986 Cand.Soc Copenhagen Business School Ejer af Prime Collective Danmarks førende musikselskab for heavy musik Sanger og sangskriver i Siamese Arbejder med Møl, The Interbeing, Ghost Iris, Cabal, Defecto, m.fl.

Alumni Agnes Obel, The Floor is Made Of Lava, Editors, m.fl.

“

Med disse værktøjer bør du, efter min bedste overbevisning, være godt klædt på til streaming gamet.

Men intet er sikkert og der findes mange måder at tilgå streaming på. Det eneste der er sikkert er, at streaming er fremtiden, og den fokuserer enormt meget på både den gode sang og data. Det fedeste ved det er, at du som artist har indflydelse på begge ting. Måske for første gang i musikhistorien.

9

MARIANNE LEWANDOWSKI

går forrest i kampen om kompensation Musikere landet over venter ligesom resten af befolkningen på, at smittetallene tillader en mere normal hverdag igen. Men hvor mange andre brancher hurtigt fik ordninger for deres ansatte, som sikrer dem økonomisk, har musikbranchen skullet slå i bordet for at få godtgjort aflyste spillejobs og undervisningstimer.

Og den tilkæmpede aftale er langt fra fyldestgørende.

Af Pernille Randrup Pedersen

D

et står skidt til. Virkelig skidt.

Rigtigt mange musikere, teknikere og andre med jobs i musikbranchen er kommet økonomisk i klemme på grund af Covid-19. Kompensationsordningerne rækker ikke, og alle aftaler er på lånt tid.

Marianne Lewandowski, trommeslager for blandt andet Tina Dickow og sangunderviser på Ry Højskole, medlem af bestyrelsen i Dansk Artistforbund og primus motor i kampen for at få bedre betingelser for musikbranchen, ridser det seneste års tid og den nuværende status op: ”Det tog tid at få politikerne til at forstå vores vilkår, og det hjalp gevaldigt med sommerpakken – men vi er langt fra færdige.”

I efteråret var det nemlig kun, hvis en koncert blev aflyst, at det var muligt at få kompensation for den. ”Rigtig mange spillejobs blev bare udsat, flyttet til senere på året, og så var der jo ingen erstatning at få.”

Derfor råbte musikmiljøet og Marianne Lewandowski politikerne op, blandt andet ved hjælp af en stærk Facebookgruppe.

Og så blev en anden mulighed oprettet: ”Nu kan man vise, hvad man plejer at tjene i den måned de tidligere år, og blive vurderet ud fra det; Men det svinger helt vildt, og der er kæmpe forskel på, hvad en musiker plejer at tjene i november og i januar.”

Og fordi man maximalt må søge om cirka 23.000 kroner per måned før skat, og mange plejer at knokle løs og spare op i de måneder, der er koncerter at spille og

10

penge at tjene, og leve af opsparingen i de stille perioder – så er kompensationskronerne på ingen måde nok til at få det til at løbe rundt.

For tjente man 70.000 i november 2019, kunne man få 23.000 ud af det i kompensation i november 2020.

Og de 0 kroner, der kom ind på kontoen for godt et år siden, i januar 2020, har jo altså så givet 0 kroner i kompensation i januar 2021. ”Så det er stadig ude af kontekst.”

Kulturarbejdere som andenrangsmennesker Udover det økonomiske aspekt, har der også været mangel på fokus og opmærksomhed på kulturfeltet som en reel del af arbejdsmarkedet.

Og selvom Kulturministeriet måske ikke kunne gøre mere økonomisk, kunne de i hvert fald have gjort en del retorisk, mener Marianne Lewandowski. ”Vores minister sagde, at det var upassende at tale om kultur i en krisesituation.

Det gør, at dem, som hun repræsenterer, ikke føler sig særligt værdifulde. Alle er ramt af Corona – men det er noget andet, når man, udover at være ramt på økonomien, også er ramt på anerkendelsen og selvidentiteten.”

Udover at Covid-19 har gjort livet som kulturskaber svært, er der generelt svære betingelser for kulturarbejdere i Danmark. ”Det er lige nu et parallelsamfund, vi lever i som kunstnere,” siger Marianne Lewandowski. ”Det er for eksempel ikke ulovligt at

”Rigtig mange spillejobs blev bare udsat, flyttet til senere på året, og så var der jo ingen erstatning at få.”

11

spille under tariffen. Der er dårlige mindstelønsaftaler i fald af aflysning, og man kan blive fjernet fra dag til dag. Skriftlige kontrakter er ikke altid noget, man kan være sikker på, og hvis man er syg, er det bare ærgerligt: Der er 1700 bag mig, der gerne vil ha’ mit spillejob.”

Hun mærker dog, at der er ved at ske et skift. Måske på grund af, at hverken musikbranchen eller resten af kulturlivet lod sig kue, da al indkomstgrundlag forsvandt. ”Der er begyndt at komme fokus på, hvilke daglejertilstande det er generelt vi lever med, og det er ved at gå op for folk: Det er faktisk et erhverv at være musiker!

Flere forældre i mine børns institutioner er kommet og har sagt: Vi vidste simpelthen ikke, det var sådan.”

Simon Stadsholt, bassist blandt andet i The Broken Beats, underviser i flere forskellige instrumenter, og booker og producer for andre musikere, er enig i, at en del har fået øjnene op for situationen, i hvert fald som den er i øjeblikket. ”Det er rart, at der er kommet aner-

12

kendelse af, at der virkelig ikke er mange penge at tjene lige nu.”

Udbetalingerne såvel som normaliteten lader vente på sig Simon Stadsholt er en af de mange, der har søgt kompensation. Han mærker om nogen, at Covid-19 har ændret mulighederne for at tjene den vante løn hjem. ”Jeg har mistet 160 jobs og 260.000 kroner for en tour.”

Det er langt fra alt, der kan kompenseres, men lidt kommer der da. På et tidspunkt. ”De er fandme godt nok tunge at få til at udbetale. Det tager laaaang tid med behandlingerne af ansøgninger, og det er ikke kun mig, der står og tripper. Hele branchen går og venter.”

Det bugner heller ikke med bookinger for musikerne. Generelt er tålmodighed en gigantisk dyd i øjeblikket, og følelsen af sikkerhed er en mangelvare, der ikke ser ud til at blive tilgængelig foreløbigt.

Det er for få måneder ad gangen, at man kan søge erstatning, og derfor er

det vigtigt at fastholde presset, så politikerne ikke glemmer musikerne. ”Jeg er træt, men jeg er ikke færdig, og resten af bestyrelsen i Dansk Artistforbund giver lyst til at kæmpe videre,” siger Marianne Lewandowski.

Selvom der er håb for, at det hele snart ændrer sig markant, er der ifølge bestyrelsesmedlemmet stadig lange udsigter i forhold til at komme tilbage til normalen: ”Det kommer til at tage tid at bygge kulturlivet op igen. Der går måske et helt år før, at vi er, hvor vi gerne vil være.”

Simon Stadsholt erindrer nemt sidst, det stod så skidt til: ”Jeg kan huske Finanskrisen i 2008.

Rigtig mange cafeer, barer og spillesteder havde færre penge til at booke bands i lang tid efter. Det tog tid, at indhente, og som musiker skulle man gå ned i løn for sine spillejobs: Man kunne vælge at tage mindre end man plejede, med de bands, man allerede spillede i, eller lave nye konstellationer, hvor det gav mening at få en lavere betaling.”

Optimisme trods alt Selvom Simon Stadsholt har en del undervisning online, er det langt fra samme kvalitet, som han plejer at kunne give, når eleven sidder med ham i undervisningslokalet. Og de elever, der stadig kommer fysisk, er markant mere modtagelige end vanligt. Derfor har multimusikeren de positive briller på. ”Det betyder, at det bliver som det var før, igen. Det ligger i vores natur.”

Og indtil det sker, er det med at gøre det, man kan, også selvom det kan være svært, mener Simon Stadsholt. ”Det var psykohårdt i starten, hvor kalenderen bare var tom. Nu er det bedre, fordi jeg har omstruktureret, og blandt andet skal lave koncertforedrag online for højskoler og efterskoler og kan undervise virtuelt.”

”Jeg er træt, men jeg er ikke færdig, og resten af bestyrelsen i Dansk Artistforbund giver lyst til at kæmpe videre.”

Han opfordrer til, at musikerkolleger på samme vis omstiller sig, og fokuserer på de ting, der rent faktisk kan lade sig gøre for tiden. ”Kig på de andre projekter, som der ikke plejer at være tid til. Se om det er tid til en pladeudgivelse. Optimér produktet, uanset om det er et kopi- eller originalband. Unge musikere kan forbedre deres visitkort, lave lige præcis den video eller den indspilning, de ikke har haft tid til før. Network så meget som det lader sig gøre. Eller få styr på alt det kedelige, gearet – tjek al lortet igennem, måske er det tid til at sælge det, man ikke bruger.

Og brug din fagforening. Jeg har brugt min meget.”

Og selvom han ikke er i tvivl om, at det kan være nedbrydende med de mange udsættelser og aflysninger, er budskabet klart. ”Man skal ikke blive en pessimist af det her. Man skal gøre noget andet” Marianne Lewandowski tilskynder også kollegerne at gøre nytte af forcerne, og, om ikke andet, så holde ud. ”Vi er et omstillingsparat folkefærd.

Musikere er de vildeste entreprenører og er ekstremt innovative. Det er med at sørge for, at finde pengene et andet sted, og at holde gejsten oppe imens. Spille for egen skyld, få ansøgt den tjans på SPOT og få udvidet netværket.”

HER SØGER DU HJÆLP, KOMPENSATION OG FONTE Hvis du har fået aflyst et job, kan du måske få kompensation via spillestedet eller arrangøren – prøv at høre dem ad. Tjek eventuelt DMF’s hjælp til kontrakter ud på deres hjemmeside.

Hvis du har haft arbejde i musikbranchen som f.eks. producer, underviser eller udøvende kunstner, og tidligere har tjent over 100.000 på et år på din kunstneriske virksomhed (og kan bevise det med lønsedler og honorarer fra 2017, 2018 eller 2019) kan du søge kompensation hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Du skal have tabt minimum 30 % af omsætningen – og du skal kunne bevise, at det direkte skyldes Covid-19-restriktionerne.

Hos Erhvervsstyrelsen kan man søge både lønkompensation, hvis man er ansat af andre, og erstatning for det, man kunne have tjent som selvstændig freelancer og for de faste omkostninger, man har som selvstændig – men husk at få revisorgodkendelse på dine udregninger (omkostningerne til revisoren bliver lagt oveni kompensationen), ellers bliver din ansøgning afvist.

Du kan få op til 90 procent af det forventede indkomsttab, og man kan få max. 20-23.000 kroner per måned, alt efter om man er selvstændig eller ansat.

Derudover skal man have tjent mindst 10.000 kroner per måned i gennemsnit.

Blandt andet Salling og Sydbank har stiftet legater, som man kan søge.

Derudover er der masser af andre legater, som man måske kan være heldig at få. Nogle er til projekter, andre til drift; Kodas Udgivelsespulje, DJBFAs arbejdslegat, Statens Kunstfonds arbejdslegat med flere.

13

Fredericia er på vej tilbage på det musikalske danmarkskort Fredericia har manglet øvelokaler i lang tid efterhånden, men Musikforeningen Lydmuren, med Martin Worm i spidsen, har nu taget kampen op, og nu er byen i midten af Danmark endelig på vej tilbage på det musikalske landkort. Vi har taget en snak med ham og kollegaen, Mikael Teute, om at skaffe øvelokale og aktivere musiklivet.

Interview af Nick Siriwadh

Hvem står bag Lydmuren Fredericia, og har I allerede medlemmer?

Martin: Bag Musikforeningen Lydmuren Fredericia står en håndfuld veteraner inden for det fredericianske musikliv. Hver især med forskellig musikalsk baggrund.

Vi har mig selv formand Martin Worm, vores ”second in command” kan man vist godt kalde ham, Mikael Teute, vores eventmand Niklas Ejby, sekretær Thomas Holl, og vores ældste orakel og ide-mentor Claus Johansen. Vi er i øjeblikket 59 medlemmer, men de seneste aktiviteter har medført en stigende interesse for projektet, så medlemstallet er glædeligt stigende for tiden.

Hvad er der sket siden sidst?

Martin: Omkring kommunalvalget i 2017 var Claus og jeg i audiens hos den daværende borgmester og formanden for kultur og fritid i byen. Her fremlagde vi situationen, og der virkede til at være en forståelse for vores situation: der manglede flere øvelokaler i byen. Mere konkret manglede vi et sted, hvor det lokale musikliv kunne få rum til at udvikle sig og vokse til noget lignende det, det var i fordums tid. Et par måneder efter startede vi så formelt Musikforeningen

14

Lydmuren Fredericia i foråret 2018.

Herefter gik tiden mest med at holde budskabet i live og gøre opmærksom på os selv.

Da kommunen så i efteråret 2019 vælger at ændre de planer man havde med Bülows Kaserne, fra noget uddannelsescampus til noget mere kultur-rettet, begyndte vi mere aktivt at banke på hos kommunen.

I starten blev vi ikke direkte afvist, men man henviste til at der skulle igangsættes en politisk forhandling om hvad man ville med stedet. Dette stod på et par måneder indtil marts 2020, hvor et ”lille” globalt fænomen, helt slukkede for kommunikationen med kommunen.

Nu blev vi henvist til at ”kommunen er optaget af Corona…”. Da vi godt kunne fornemme at døren måske ikke var smækket helt i, kunne vi efterhånden godt se at… der går nok noget tid, inden vi skal gøre os nogen forhåbninger her.

Lige indtil kommunens budgetforlig for 2021 bliver offentliggjort, hvor der står at man afsætter 2,4 mio. kr. til indretning af øvelokaler på Bülows Kaserne. Så var det tid til en ny audiens hos borgmesteren, hvor vi fik en kort introduktion til hvad deres ideer var, og vi kunne komme med indspark til hvad vi tænkte om det hele.

der med tiden vil kunne lave kvartals-arrangementer som f.eks. workshops, clinics, festivaler, ture for medlemmer m.m.

Siden da, har vi arbejdet på at få lavet et nyt oplæg til vores vedtægter, jongleret med økonomimodeller, kikket på hjemmeside og en masse af de lavpraktiske ting, vi skal have klar inden vi kan åbne dørene - forhåbentlig engang her i løbet af 2021.

hvor man har mulighed for noget fælles grillhygge eksempelvis. Der er endvidere samarbejde med Ungdommens Hus, deres øvelokaler, studie og deres mindre scene. Alle de fysiske rammer er der til, at vi kan udvikle og udbygge et uovertruffet musikliv i Fredericia.

Ved I noget om hvor stort stedet bliver, og hvor mange øvelokaler der vil være?

Mikael: Der bliver 6 reelle øvelokaler hvor de tre af dem er fra 30 kvm og op.

Dog ikke større end 50 kvm. De tre små lokaler er fra 10 kvm og op til 18 kvm.

Disse rum vil blive indrettet til f.eks. solo øverum og bandrum.

Herudover bliver der plads til et fællesrum, et lille kontor samt noget opbevaring. Det er heldigvis meget multifunktionelle rum, så der kan altid laves om hvis vi ønsker at tilføje noget. Øvelokalerne kommer i øvrigt til at ligge lige ved siden af Fredericias nye store spillested, Eksercerhuset, så der vil være en mulighed for at lave produktionsøvere på en stor scene med alt hvad man drømmer om af lys og lyd. Fredericias andet spillested, Tøjhuset, er også en samarbejdspartner, hvor vi kan sætte en masse koncerter op for Lydmurens bands. Der er også en lille baggård,

Hvor drømmer I om at være om et par år? Har I nogle særlige mål, I gerne vil opnå?

Martin: Om 5 år håber vi på, at vi har kunnet vise Fredericia at dette er et projekt med vitaminer i. Vi håber på at fremdyrke nogle vanvittige talenter som dukker op både lokalt, men også nationalt og endda internationalt. Om vi lige når det på et par år, er nok lidt optimistisk, men som projektet har flasket sig indtil videre, skal man aldrig sige aldrig.

Derudover håber vi også på at skabe et miljø af musikere, som både er aktive musisk men også socialt, således at det er musikere der løfter musikere.

Mikael: Vi drømmer jo om at få et musikliv startet op, hvor man spejler sig i hinanden, deler erfaringer, hjælper hinanden. Vi ønsker at få det ”ikke etablerede” musik op og stå, og det kan vi gøre ved at understøtte, lave øvelokale koncerter/ festivals, guide og henvise til mere erfarne musikere. Vi håber på at

Her på falderebet; har I nogle gode råd til andre, der også gerne vil have øvelokaler i deres by, men ikke ved, hvordan de skal gribe det an?

Martin: Der findes ikke en bestemt opskrift. Meget afhænger af den kommunale interesse, og meget afhænger af om der er ildsjæle til at bakke projektet op.

Det bedste vil være, hvis man kan synliggøre det problem der kan være uden øvelokaler.

Det kan være naboklager, decideret uegnede lokaler, eller bare for mange musikere og for få alternativer osv. Langt hen ad vejen handler det jo om at skabe et stabilt vedvarende miljø, så talenterne får tid og ro til at spire og gro til det potentiale de måske er.

Der findes flere både folk og institutioner, som f.eks. ORA og DMF som kan assistere med rådgivning, men i sidste ende handler det bare om stædighed, vedholdenhed og vigtigst af alt: TRO PÅ DIT PROJEKT. Mikael: Et godt råd vil være at få startet en forening op og få belyst over for politikkerne, at der er et reelt behov. Lav nogle miniundersøgelser om hvor mange der f.eks. mangler øvelokale m.m. Det gælder om at stå stærkt og have sine fakta på plads. Og vigtigst af alt, ALDRIG gi ‘op. Bliv ved med at holde ”linjen varm”.

Altid fortæl om ens planer for fremtiden og hvor meget det vil gavne byen.

Følg

Musikforeningen Lydmurens arbejde på: facebook.com/LydmurenFA

15

MER’ MONITOR! MARTS 2021 Nicks Nørderier Jeg elsker dimser. Og jeg køber og tester dem gerne, så I andre slipper for det :D Den ene dims jeg har købt er opfundet til dem, der vil spille guitar men som ikke orker at lære akkorderne. Den kom først på markedet som Chord Buddy, men er sidenhen blevet plagieret i stor stil og solgt til billige penge. Konceptet er, at man monterer aggregatet på sin guitarhals, hvorefter det bliver muligt at spille akkorder ved at trykke på en enkelt knap ad gangen. Der er fem knapper og dermed fem akkorder: G, Am, C, D, Em (I, ii, IV, V, vi). Selv om det er ret begrænset, så giver det alligevel mulighed for at spille hundredevis af sange. Det eneste problem er, at jeg kun ganske få gange har fået den til at virke uden strengeraslen eller dæmpede strenge. Jeg har prøvet på et hav af guitarer, men det lader til at det mest handler om held. Så selv om tanken er god, så fungerer den ikke helt optimalt. Dog kan jeg se et formål med den, hvis man f.eks. skal ha’ en uduelig skoleklasse til at spille musik eller man i en snæver vending og uden guitarkundskaber f.eks. skal spille en sang til en familiefest. Hvis du derimod gerne vil være rockstjerne eller guitargud, så må du i gang med at øve dig på den old school måde.

4 ud 10 stjerner herfra.

En anden dims, jeg har fået fingrene i, er en Roller Capo. Kort fortalt er det en guitarcapo med hjul, så man nemt kan skifte capoposition/toneart uden at man skal afbryde sit guitarspil. Den giver rigtig god mening, hvis man kun vil spille åbne akkorder, i sange der modulerer. Den er noget strammere end forventet, men til gengæld er der ingen strengeraslen. Den virker kun på westernguitarer og elguitarer, da overdelen er kurvet. Selv om den kan virke som en gimmick, så er den ganske funktionel og velkonstrueret.

7 ud af 10 stjerner herfra.