Mer' Monitor! 47

MER’

MONITOR! #47 OKTOBER 2021

SKAB MERE GENNEMSLAGSKRAFT MED ENKLE VIRKEMIDLER

STILLE STØJ

KICKSTART KARRIEREN MED KOLLEGIALT SAMMENHOLD

I skovens dybe, stille ro – underjordiske ambitioner LET’S COME TOGETHER I AARHUS I 2022

1

Kære læser

Sommeren er forbi og den nærmest fløj afsted. Og står du tilbage og kan ikke følge med, så forstår vi dig. Der er blevet åbnet for sluserne igen og aktiviteten i musikbranchen er brat opadgående. Effekterne af et år i uvisheden kan dog stadig mærkes derude. Både publikum og arrangører, og musikere for den sags skyld, skal lige vænne sig til det hele. Måske ligger der en forventning i baghovedet om, at der kan ske uventede ændringer når som helst – vi er en smule i alarmberedskab.

Det er ikke så underligt. Vi har alle lige gennemlevet et år uden fortilfælde. Vi skal dog videre og hvordan bedre end som i Aarhus, hvor man har dedikeret hele 2022 til et musikbyår. Læs og find ud af hvordan du kommer med. I denne udgave skal du møde Anna Krebs Bille og Stille Støj, et management- og pladeselskab med fokus på den tætte relation til artisten og det kollegiale fællesskab, og så skal du med en tur til Aalborg, hvor du kan lade dig inspirere af en stærk musikforening, der gemmer sig i skovens dybe ro.

TAG FAT I DIN LOKALPOLITIKER! Amatørkultur og kommunalpolitik er ofte tæt forbundne. Og da der snart er kommunalvalg, så er det tid til at få dine lokalpolitikere i tale og få dem oplyst omkring dine specifikke behov, hvad enten du repræsenterer en musikforening eller anden størrelse inden for musikken. Det kan både omhandle behov for øvelokaler, økonomi til arrangementer, etablering af nødvendige instanser, kommunale tilbud m.m.

Du skal også møde vores første mentor i en ny serie om sangskrivning, og så går vi ombord i rekvisitterne: Hvad skal der egentlig til for at blive bemærket på scenen? Der er gode råd fra en scenecoach, en artist og en lysmand. Alt sammen endnu en bid af den store kage, der holder liv i musikken.

God læselyst.

Paraplyorganisation AKKS har lavet en rigtig fin beskrivelse af, hvordan man får sine lokalpolitikere i tale, og ikke mindst vigtigheden heraf.

Ricco Andie Jensen Daglig leder og redaktør ARTIKLER

03

SANGSKRIVNING Benspænd og struktureret opfindsomhed

04

STILLE STØJ Kickstart karrieren med kollegialt sammenhold

07

LET’S COME TOGETHER Aarhus i 2022

Det står på deres hjemmeside under overskriften ”Om amatørkulturen i kommunen”. www.akks.dk/amatoerkulturen-i-kommunen Der er kommunalvalg tirsdag d. 16. november 2021.

08

SKAB MERE GENNEMSLAGSKRAFT med enkle virkemidler NICKS MUSIC BIZZ SPECIAL! Must-read musikbranchebøger

12

I SKOVENS DYBE, STILLE RO Underjordiske ambitioner

14

MER’ MONITOR! MER’ MONITOR Årgang 12, tredje udgave (47. udgivelse), oktober 2021 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ricco A. Jensen FORSIDEFOTO Mathilda Yokelin

2

SKRIBENTER Jacob Aarosin Hansen Nick Siriwadh Thomas Nielsen Pernille Randrup Pedersen Ricco A. Jensen KORREKTUR Lene Ethelberg STRIBEN Michael Bechara Eg

LAYOUT Grobowski.dk UDGIVES AF Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 mono@mono.dk www.mono.dk

I SAMARBEJDE MED ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, Kansas City og Ekho Ekho

Fotograf Thorbjørn Wangen

SANGSKRIVNING:

BENSPÆND OG STRUKTURERET OPFINDSOMHED Velkommen til serien om sangskrivning, der giver dig fif til, hvordan du kan blive ved at skrive nye melodier og tekster. Vi lægger ud med formand for Århus Sangskriverværksted og oversætter Misha Hoekstra, som fortæller om, hvordan han får ideer til sangtekster ved hjælp af benspænd og struktureret opfindsomhed.

Af Pernille Randrup

- Jeg starter oftest med melodien, som kommer ved, at jeg improviserer lidt på guitaren og finder noget jeg kan lide – og så skal jeg finde ordene dertil bagefter.

Sådan er udgangspunktet som regel for Misha Hoekstra, der har skrevet sange under kunstnernavnet Minka Hoist i mange år, og til daglig arbejder med sprog som oversætter fra dansk til engelsk.

Amerikansk fødte Misha Hoekstra er desuden formand for foreningen Århus Sangskriverværksted, hvor medlemmerne kan give feedback på hinandens skriblerier, så han har masser af erfaring med at få tekstpuslespillet til at gå op.

- Benspænd kan være en stor hjælp.

Det gør det tit meget nemmere at komme i gang, hvis man har nogle restriktioner, i stedet for alle muligheder i verden,” lyder tip nummer et fra Misha Hoekstra, som også nævner et par eksempler på benspænd: - En idé fra en sangskriverkollega er at skrive tre tal ned, og så kigge på billederne i den rækkefølge på sin telefon – og så skrive noget ud fra det ene, to eller

alle tre billeder. Det samme kan man gøre med sin beskedindbakke, eller med siderne i en bog, man læser.

- Man kan også sige, at nu skal man skrive en metafor om en vigtig person i ens liv. Sådan skrev jeg min sang Lightning Strike. Den begyndte med at skulle handle om min bror, men det gode med benspænd er jo også, at de kun er til for, at sætte én i gang; Pludselig videreudvikler historien sig, og kommer til at handle om noget helt andet end det, man tænkte først – men som ender med at passe meget bedre ind i konteksten.

Brug dine ører, dine sanser og din evne til at lege En anden idé er at lytte til folks samtaler i bussen.

- Da jeg gik på San Fransisco State og havde en times transport hver vej, skrev jeg tit mange ideer ned på turene, fordi folk sagde nogle skægge ting.

Man kan også bare lytte til melodien, man har fundet på: - Jeg indspiller nogle gange en melodistump, og afspiller den så i loops, og improviserer linjer undervejs - og dem,

der lyder bedst ender med at bestemme temaet for resten af lyrikken.”

Og en idé til, hvordan man så skal skrive mere i temaet er, at angribe scenerne med forskellige sanser.

-Man kan spørge sig selv: Hvordan dufter der? Hvordan ser det ud? Så kan lytteren bedre forholde sig til historien, man vil fortælle.

Derudover er det vigtigt at huske, at man ikke skal ende på den endelige tekst fra start af.

- Man må gerne lege, og komme med nogle pjattede bud, når man for eksempel skal finde på en sætning eller titel.

I stedet for at skulle finde på det helt rigtige straks, så sig til dig selv, nu skriver du ti forsøg op. Så kan det være, at en blanding af to af dem, til sidst er det, der passer bedst.

Leonard Cohen skrev jo også 80 vers til Hallelujah, men brugte kun fem af dem på albumversionen af sangen.”

3

V

erden ligger åben for dine fødder og du kan gå hele vejen selv. Streamingtjenester og de sociale medier har gjort den umiddelbare vej til publikum lettere, og du kan som musiker realisere dine drømme om at udgive musik uden pladeselskaber og andre gatekeepere.

DIY-kulturen har sat mange artister fri.

Der er bare det ved friheden, at den ikke sådan lige kan omsættes til succes. Ifølge Anna Krebs Bille fra Stille Støj, er der en væsentlig grund til at det er tilfældet: - DIY kan vi med rette stadig være begejstrede for, fordi det betyder at artisterne ikke længere er afhængige af at have et pladeselskab i ryggen for at kunne udgive deres musik. Til gengæld betyder det også, at der hver dag bliver udgivet et hav af musik og derfor kan det

4

STILLE STØJ:

KICKSTART KARRIEREN MED KOLLEGIALT SAMMENHOLD Unge artister skal plejes og hjælpes lige der hvor de er. Det er god talentudvikling ifølge Anna Krebs Bille, kvinden bag management- og pladeselskabet Stille Støj. En unik aktør i den danske musikbranches økosystem, der har valgt at sætte det kollegiale fællesskab mellem artisterne højt, i bestræbelsen på at skabe det bedst mulige afsæt fra deres karrierer.

Af Ricco A. Jensen

være svært at skille sig ud fra mængden, og det kræver rigtig meget arbejde. Det arbejde vil vi gerne hjælpe med.

De åbne kanaler mellem artist og publikum har ændret musikbranchen, og gjort, at både artister og branchen har måttet gentænke deres arbejdsmetoder. Hos Stille Støj er fokus lagt på den helstøbte styrkelse af unge upcoming artister, både kunstnerisk og branchemæssigt – med det kollegiale fællesskab, som en ekstra dimension.

Et stærkt fundament for at hjælpe nye artister Den 31 årige initiativtager bag Stille Støj, Anna Krebs Bille, er ikke snublet ind i underholdningsbranchen ved et tilfælde.

Med en mor der er danser og koregraf, og en far, som er en af landets mest folkekære musikere, nemlig Poul Krebs, er hun opvokset i et hjem, hvor passionen for kulturen har været omdrejningspunktet.

Hun har fra barns ben oplevet branchen tæt på og kender til betydningen af at skulle markere sig som artist. Og det er da også blevet et væsentligt fundament hos Stille Støj.

- Jeg har arbejdet i musikbranchen de sidste seks år, men selv før det, har omdrejningspunktet for mine bijobs også altid været arbejdet med musik. Hertil har jeg en uddannelse i kommunikation fra Journalist og Mediehøjskolen bag mig, hvor jeg har taget mange af de analyseredskaber jeg fik på min uddannelse, og omformet dem til at kunne hjælpe artister med at skabe en mere helstøbt og færdig artistprofil.

præmisser og hvor vi både håndterer udgivelsen, PR og promovering.

- Både på management og pladeselskabet udvælger vi artister efter, hvem vi tror, vi kan hjælpe godt videre. Vi skal kunne høre, at der er et talent og at der allerede er lagt arbejde og tanker bag, og samtidig skal vi kunne se os selv arbejde med den enkelte kunstner og deres musik.

Godt på vej, med støtte fra kolleger Mens det nære arbejde med de enkelte artister er vigtigt, er det kollegiale sammenhold afgørende, ifølge Anna Krebs Bille.

- Jeg synes, det er vigtigt at man ændrer sin tilgang til hinanden, så man i stedet for at se hinanden som konkurrenter, ser hinanden som kollegaer, der kan stå på skuldrene af hinanden.

Netop dette er også udgangspunktet for ’Godt på vej’, et projekt Stille Støj startede op i løbet af sommeren.

- Godt På Vej blev til efter det seneste års pandemi, som har skabt nogle rigtig hårde kår for musikbranchen og desværre gjort vejen for de unge nye håbefulde talenter endnu sværere. Det har været et år, hvor musikbranchen har lidt store tab og hvor vækstlaget desværre har været det absolut nederste i fødekæden.

Fotograf Malthe Dahl Bennedsen

Et nært forhold til artisterne To væsentlige elementer i tilgangen hos Stille Støj er, det nære arbejde med den enkelte artist og styrkelsen af det kollegiale sammenhold.

- Jeg startede Stille Støj Management i 2019, fordi jeg ville skabe samarbejder med artister, så jeg kunne hjælpe dem, lige præcis fra der, hvor de var i deres karriere. Jeg ville lave skræddersyede forløb, der passede til den enkelte artist og samtidig forsøge at skabe et sammenhold artisterne imellem, så de også kunne søge støtte og sparring med hinanden I 2020 gik hun sammen med sangskriveren Rasmus Nelausen og udvidede med Stille Støj Pladeselskab.

- Pladeselskabet er bygget op omkring de samme grundsten som mit management og med en tanke om, at skabe et pladeselskab, der er på artisternes

5

Arbejdsro med støtte fra erhvervslivet For at skabe de bedste betingelser for artisterne, har Anna Krebs Bille fundet en stærk samarbejdspartner, der gør det muligt at skabe arbejdsro til artisterne og tid til at fokusere.

- Projektet er skabt i samarbejde med Jutlander Bank, hvor vi i seks måneder hjælper fire særligt udvalgte unge artister, på deres vej frem i musikbranchen.

Jutlander Bank har som en af de første pengeinstitutter herhjemme fanget ideen om at støtte op om kulturen og ikke kun være håndboldholdets sponsor.

- De udvalgte artister er her Emma Hørlyck, Karl Kristian, Benner og MATHILDE, og meningen med forløbet er at skabe rammerne for at artisterne kan arbejde intenst i et halvt år med hjælp og sparring fra os, og med et særligt fællesskab i hinanden, hvor de kan dele inspiration og metoder, bakke hinanden op, og dele netværk og publikum.

Godt På Vej er stadig forholdsvis nyt, men har ifølge Anna allerede fundet formen: - Vi startede op med projektet 1. juli og jeg synes, vi er kommet rigtig godt fra start, artisterne er allerede kommet rigtig tæt på hinanden, de har arbejdet hårdt og har spillet flere koncerter sammen og der er endnu flere i kalenderen. - Så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvor langt vi kan komme med det her projekt og se hvad artisterne får ud af det.

På skuldrene af rutinerede kræfter Når de unge artister kommer i stald hos Stille Støj og ikke mindst, bliver en del af Godt På Vej, så tæller det kollegiale fælleskab også en af landets helt store sangskrivere gennem en lang årrække, nemlig Poul Krebs.

- Min far har tilbudt sin hjælp og sparring til artisterne i Godt På Vej og har derved givet artisterne en unik mulighed for at få indsigt i branchens mange facetter og sparring på arbejdet som musiker og sangskriver.

- Det har stor betydning for os, at han har tilbud sin tid til projektet og de unge talenter, fordi han med sin lange karriere

6

Fotograf Malthe Dahl Bennedsen

- Derfor et det også et projekt, som vi er rigtig stolte af og som forhåbentlig kan være med til at give vores fire artister et velfortjent skub i den rigtige retning og samtidig et sammenhold, der kan give tryghed og energi i en branche, der hurtigt kan føles ensom.

og mange år på landevejen, har en helt særlig indsigt i og forståelse for branchen og livet som musiker.

Der er virkelig noget at hente for de unge artister, og helt i den tråd har Anna Krebs Bille masser i støbeskeen den kommende tid – også for musikere der ikke nødvendigvis er kommet under Stille Støjs vinger: - Vi har en masse rigtig spændende udgivelser i vente, der kommer her henover efteråret, som vi glæder os rigtig meget til at præsentere. Derudover er vi lige nu også i gang med at udarbejde en podcast, som skal søge at kortlægge musikbranchen, hvor vi inviterer branchefolk ind i studiet, der kan hjælpe os med at belyse forskellige dele af branchen.

Podcasten håber vi på at indspille i løbet af efteråret med en plan om at udgive den i løbet at 2022.

Læs mere om Stille Støj på www.stillestoj.dk Følg Stille Støj på www.facebook.com/stillestoj

- Hvad er Musik City Aarhus 2022?

Music City Aarhus 2022 er et organisk projekt – et bottom-up-projekt – der er initieret af en lang række af byens musikaktører – fra Aarhus Volume til Musikhuset. Idéen opstod under en workshop, som blev afholdt på Promus for små tre år siden, og henter inspiration fra Festugen og især Aarhus 2017 - Hvorfor skal vi have et musikår i Aarhus?

Det er der mange grunde til. Aarhus har en meget rig musikfortid, nutid og fremtid – og udgangspunktet for initiativet er, at skabe en samlet fortælling – eller samlet markedsføringsindsats - omkring alt det der faktisk sker i byen i løbet af et år. Herudover arbejder vi så for at skabe økonomi og samarbejder til en lang række ekstra musikaktiviteter i 2022.

Her har vi især fokus på vækstlaget, men der er også en ambition om en større ”genstarts” eller post-covid-indsats, der indebærer en række samarbejdsprojekter mellem større og mindre aktører.

I 2022 skal det handle om musikken i Aarhus – og du er inviteret. Under navnet Music City Aarhus 2022, er byens musikaktører – store som små – gået sammen om at genstarte byens musikliv. Vi har sat sekretariatsleder, Jesper Mardahl, stævne med seks spørgsmål, der skal bringe dig tættere på at blive en del af musikåret.

Af Ricco A. Jensen

Fotograf Emil Agerskov

- Hvem kan være med?

Alle – også aktører udenfor Aarhus. Det skal bare være tiltag, arrangementer m.v., der finder sted i Aarhus i 2022 – der bliver en del af Music City Aarhus 2022-markedsføringen.

- Hvad skal man gøre for at være med?

Vi har lige haft deadline på vores to puljer – vækstlag og samarbejde – der er på i alt 2,5 millioner kroner. Vi arbejder på nye runder og open-calls, så det er en god idé at følge os på de sociale medier og få vores nyhedsbrev.

Tjek musiccityaarhus2022.dk - Hvordan kunne et par konkrete aktiviteter under MCAA2022 se ud?

Der er mange tiltag i støbeskeen lige nu – og de spænder fra alt fra kor over klassisk til rock. Det er dog stadig for tidligt at melde konkrete tiltag ud, men vi arbejder på at starte året med et større arrangement d. 29. januar 2022.

- Hvad er forhåbningerne til musikby-året, hvad skal der komme ud af det?

At aktører, musikere, arrangører m.fl. vil bruge året til inspiration for nye tiltag og projekter. Vi har jo et slogan – Let’s Come Together – og det opfordrer vi folk til at tænke projekter ud fra. Og så satser vi meget på, at året også er med til at skabe nye samarbejder på tværs af miljøerne – og også i forhold til erhvervslivet. På den måde håber vi at skabe en række varige aftryk, som musikbyåret skal være afsæt for. Og så ønsker vi at borgerne i Aarhus føler, at de bor i en musikby.

Læs mere på www.musiccityaarhus2022.dk Følg Music City Aarhus 2022 på www.facebook.com/musiccityaarhus2022

LET’S COME TOGETHER I AARHUS I 2022 7

Fotograf Mathilde Maria Rønshof

SKAB MERE GENNEMSLAGSKRAFT MED ENKLE VIRKEMIDLER Bandcoach Kristian Koch har fif til gennembruddet med noget så enkelt som unikt tøj og anskaffelse af et bagtæppe – og hør Sofia Schmidt fra Ethereal Kingdoms om deres brug af rekvisitter og visualiseringer, og lystekniker Martin Lundholm om, hvordan lys og lyd kan blive mere sammenhængende.

Af Pernille Randrup

8

Påklædningen er nummer et, backdrops er sindssygt vigtige Først og fremmest kan rigtig mange bands gøre mere ved deres tøjstil, når de spiller koncerter. ”Danske musikere står rigtig tit i deres hverdagstøj, og de underspiller. Det er første fejl. De tror, at det ikke spiller en rolle, hvordan de ser ud, men det er nummer et,” forklarer Kristian Koch.

Og det er ellers nemt at gøre noget ved: ”Man laver en visuel profil med sit tøj, og det er her, at man virkelig kan få mest bang for the buck.

Det tager IKKE lang tid at finde på noget unikt. Her kommer lige en fordom: De fleste musikere er mænd, der ikke går op i tøj, så de tager bare noget på, der er sort. Og så ligner de alle andre. De vil heller ikke se mærkelige ud. Men det er omvendt, de skulle hellere prøve på noget. Ikke kun for publikums skyld, men også for branchen. De vil gerne se nogen, der tør noget.”

Derudover kan bagtæpper gøre rigtig meget. ”Backdrops er sindssygt vigtige, især når man ikke er det eneste orkester, der spiller den aften. Det skaber et unikt rum, og så er det en god måde at brande bandnavnet på. Det er desværre ikke alle steder, der kan hænge et backdrop, men det er rimeligt billigt at producere, og man kan altid ringe og spørge spillestedet inden, om man skal pakke det med.”

Lys – det tveæggede sværd Der er flest udendørs spillejobs i sommerhalvåret i Danmark, og da man ikke se meget lystrylleri under sådanne forhold alligevel, anbefaler Kristian Koch, at man lader helt være med at have andet end de faste spots. ”Det er essentielt at man ikke spilder pengene, og det kan man nemt komme til at gøre med lys. Det er et tveægget

sværd, for det kan blive rigtig godt, hvis man har pengene. Men hvis ikke man har råd til en god lysmand, så lad hellere være.”

Og har man et indendørs gig, hvor der er en fast lystekniker, er det om at bruge ham rigtigt. Det kan Martin Lundholm, skrive under på. Lys- og teaterteknikeren laver fast lys for MØL og Ethereal Kingdoms, som han kan indøve alt til punkt og prikke med – men når han bliver hyret ind til en række ukendte acts, er han ofte på bar bund. ”Der er rigtig mange bands, som siger: Bare lav et eller andet – og det er især svært, når det er genrer jeg ikke kender.

Jeg skulle lave lys til noget tyrolermusik forleden, der endte jeg med at lave det østrigske flag.”

I stedet opfordrer Martin Lundholm, akkurat som Kristian Koch, til samarbejde, så de lumske lumen bliver en fordel. ”Det er virkelig rart bare at få en setliste med et par stikord til hver sang, akkurat som lydteknikeren får en setliste med noter. Til lyset kan det være nogle bestemte farver, intensitet eller tempo, eller at der er klimaks efter to minutter og 50 sekunder.”

Betingelserne kan dog være svære. For eksempel på Copenhell, hvor teknikerne og heriblandt Martin Lundholm, trods at være faste medarbejdere, ikke har adgang backstage. ”Så må man fange bandet under lydprøven, og hvis det er om dagen, måske spørge om de vil have røg, så man kan lave lys i det. Men nogle gange forsvinder bandet, inden man når at få fat i dem, og så må man improvisere. Jeg har heldigvis selv spillet en del musik, mest guitar, og er fast standinbassist i bandet Situationsfornærmelse, og det hjælper lidt på at kunne mærke, hvordan lyden udvikler sig.”

Upålidelige projektorer Kristian Kochs holdning til bedre belysning ligner meget den, han har til projektorer – men der skal man passe endnu mere på. ”Mange bands får lavet lækker grafik som undskyldning for at lave en mindre god performance, for så bruger de tid og kræfter på at få baggrundsbillederne til at spille.”

Og nogle gange er spillestedernes projektorer slet ikke funktionsdygtige. ”Der hænger ofte projektorer på spillestederne, men de er tit lidt brændt af – så er der ikke så meget kraft i pæren, så er HDMI-kablet slidt.”

Fotograf Jannie Ravn Madsen

”Der er to ting, der er vigtige at tænke på, når et orkester skal købe ekstraudstyr. Det første er, hvor meget det koster.

Det andet er om det kan være i varevognen, eller hvad man har af transportmiddel.”

Men selvom man skal tænke sig godt om, når man er ude at spendere kroner og ører på det, der ikke er musikken i sig selv, så er det nødvendigt at finde på et eller andet som blikfang. ”Det handler om at skille sig ud, så når man spiller som nummer fire i et lineup på seks, så er det noget, folk husker.”

9

Og så er der de billeder, der projekteres op i sig selv… ”Skal det være pænt, så koster det penge. Og selvom man så kender en på grafikerstudiet, som man har givet en kasse bajere, og det er nogenlunde præsentabelt, så er der endnu en faktor, nemlig at billederne helt kan fjerne fokus fra musikken. Det bliver simpelthen counter-intuitivt.”

Handouts og rekvisitter skal give mening Ind i mellem er man til koncerter, hvor der uddeles handouts som knæklys eller badebolde.

Det fungerer kun, hvis det er gennemtænkt, advarer Kristian Koch. ”Det kan være stærkt charmerende med konfetti eller andet gejl eller uddeling af stjernekastere, men det skal stemme overens med konceptet.”

Derudover er det ofte ikke værd, at medbringe noget til uddeling – for det er tusind gange vigtigere at bevare flowet i koncerten. ”Hvis der skal uddeles 1.000 stjernekastere i et break mellem to sange, kan det hurtigt komme til at virke clonky og kikset, fordi der går for lang tid. Det er en af de ideer, der kan være superfed på papiret, men så skrotter man den, fordi det hiver alt flow ud af koncerten.”

På samme måde kan bands kan have artefakter på scenen, der er til stede for at skabe stemning, men uden at have en stilmæssig funktion. ”Der er så mange, der bruger en standerlampe og et gulvtæppe, og det fungerer bare ikke rigtigt længere.”

Kristian Koch anbefaler, som altid, at tænke kreativt og minimalistisk. ”Det er vigtigere at snakke om, hvordan medlemmerne i orkestret skal stå – skal de stå på noget? Og er det, vi tager med for at fordele os noget, der er nemt at flytte rundt og pakke sammen? Og er det noget, der vil blive ved med at kunne bruges? En gimmick er OK, men hvad koster den?”

Og med ovenstående råds fællesnævnere understreger Kristian Koch, at det hele udspringer af musikerens performance: ”Man kan ikke maskere, at man ikke har noget at komme med. Hvis du ikke kan levere varen på en europalle i Vestjylland, så kan det være fuldstændigt lige meget med props og lys.”

10

Fotograf Johnny Fravn for Metaltone.dk

EN TOTALOPLEVELSE MED ETHEREAL KINGDOMS ER ALL IN PÅ VISUELLE VIRKEMIDLER Af Pernille Randrup

Det symfoniske metalband Ethereal Kingdoms går all in på show, når de optræder, men altid med musikken som førsteprioritet. Derfor bruger de teatralske rekvisitter, som understøtter melodierne og fortællingerne, fortæller vokalist Sofia Schmidt: ”Alt på scenen har en funktion. Jeg rydder flasker, hvis der står nogen på scenen inden, vi går i gang, og jeg er stor modstander af useless fluff, og det vi har med skal være et supplement til vores storytelling. For eksempel sidder min mikrofon fast på et dekoreret mikrofonstativ, som jeg kan bruge til at hamre med og støtte op ad. Og, når vi altså ikke har en violinist med til at spille på den, så har vi en violin liggende på scenen – men det er for at jeg kan smadre den til sidst. Så kommer folk også tit bagefter og vil have en violinstump, og så får den yderligere en funktion, som en handout.”

Der bliver dog ikke delt stjernekastere eller andre publikumsbrugsgenstande ud imens koncerten er i gang. ”Jeg synes helt klart, det er grineren med balloner og for eksempel Alestorms gummiænder – men det passer også til festlige bands. Så hvis det matcher éns act, så siger jeg go for it. Vi har engang delt nogle virkelig flotte teaterinspirerede koncertprogrammer ud, men dem lavede vi på den betingelse, at de skulle være så fede, at folk ville have dem med hjem som minde.

Derudover har metalsymfonisterne taget det skæbnesvangre skridt, og bruger en projekter; Men med måde.

”Vi har også en projekter med, og hver sang har sin egen animation af et maleri – men der skal ikke være en hel film, der stjæler publikums opmærksomhed. Det, der sker på scenen skal have overtaget.

Vi overvejede at få noget animeret noget vi kunne projektere ved en koncert i en kirke, fordi der var så flotte, store hvide vægge – men det gik vi væk fra. Det ville fjerne fokus fra den performance, vi laver på scenen.

Hver sit lys til sin tid Da det kan variere meget, hvad Sofia Schmidt og co. får betalt for et job, er det også forskelligt, hvor mange penge, de bruger på lys. ”Vi får lavet lys af Martin Lundholm til bestemte shows, hvor vi har økonomi til det. Ham så vi lave lys for Møl i 2018, og var vild med hele den æstetiske retning, han skaber. Og jeg kan virkelig anbefale at få lavet godt lys til livestreams – der gør det en kæmpe forskel.”

Ethereal Kingdoms har dog altid en bestemt lyskilde med på scenen. ”Vi samarbejder med billedkunstner Anna Holm, som laver mega lækker artwork, og som har lavet digitale malerier på to sidebannere, som vi altid har med.

De kan foldes og gøres bredere eller smallere, og passer på den måde til alle scener. Det ligner to forrevne teatergar-

diner, og med to skabninger, en mand med en violin og en kvinde med en bog, som er portrætteret som spøgelser, der gemmer sig lidt bag gardinerne. Under bannerne står en blå LED-lampe, og det er for vildt, men det ligner 3D. Det er vildt godt lavet!”

Og det er ikke kun lyset, der skal lyse op på scenen. Det må tøjet også gerne. ”Alle i bandet må have på, hvad de vil, så længe det er indenfor de farver, der understøtter vores renæssanceudtryk, og som ligner lidt et senromantisk teater i Venedig: Hvid, accentfarven rød og mørke juvelfarver. Det tolker vi hver især på helt forskellige måder, så det passer til vores individuelle stage persona, mens det stadig også hænger sammen med det overordnede koncept. Selv var jeg for første gang klædt helt i hvidt, både på overkroppen og underkroppen, ved vores sidste koncert, og det har jeg ellers undgået – men det skal jeg helt klart igen! Det så for fedt ud på billederne bagefter. Det eneste, der er problematisk er, at teaterblod virkelig kan være frustrerende at få af hvidt tøj. Det er lige før, vi hellere vil have en sponsor på vaskemiddel end på flere amps!”

Fotograf Jason Champney for Radar

11

NICKS MUSIC BIZZ SPECIAL!

- MUST-READ MUSIKBRANCHEBØGER

I en tid hvor DIY fortsat er en mulighed, men kræver lidt esktra nørderi, så får du her en must-read guide fra vores helt egen nørd. Der er desværre ingen hurtig vej, hvis du vil opnå en grundig forståelse af musikbranchen og music management. Der findes heller ikke én bog, der dækker det hele, så man blot kan nøjes med at læse den ene bog. Til gengæld er det tiden værd at læse de følgende bøger, da de supplerer hinanden. Mange af bøgerne er meget prisvenlige. Du kan også låne de fleste af dem på biblioteket.

God læselyst.

Af Nick Siriwadh

Den Nye Musikbranche 3.0 - Mikael Højris Mikael Højris har meget stor erfaring med den danske musikbranche. Han har skrevet denne letlæselige bog, der giver et hurtigt overblik over musikbranchen og dens facetter. Hvis man er helt ny på området, så kan det anbefales, at man starter med at læse denne bog.

På dansk. 230 sider.

Musiker & Musikbranche Ordbogen - Mikael Højris Dette er en fin, lille opslagsbog, der dækker de fleste termer i musikbranchen. Det er egentligt et opslagsværk, men det kan anbefales, at man går den

12

igennem fra ende til anden, så man er opdateret om musikbranchens terminologi.

På dansk. 161 sider.

Hvad koster kulturen - Christian Hjort-Andersen Christian Hjort-Andersen er professor på Københavns Universitet, og har forfattet denne bog om det kulturelle liv i Danmark og om dets tætte bånd til statens økonomiske politik. Den omhandler bl.a. kulturudvikling, kulturarv, kulturpolitik og kunstnernes levevilkår. Den er kapitelinddelt med opdeling i bøger, elektroniske medier, teatre, billedkunst, musik osv.

Så man kan evt. nøjes med at læse kapitlet om musik samt kapitlerne med de mere overordnede emner. En virkelig god bog, hvis du vil være klog på kulturpolitik.

På dansk. 410 sider.

The Music Management Bible - MMF Det engelske Music Managers Forum har udgivet en god bog med undertitlen “The definitive guide to understanding music management”. Det er en meget grundig bog, der omhandler alt om kontrakter, aftaler, presse og PR, merch, liveshows og lignende managementrelaterede opgaver. Hele 13 branchekyndige personer har bidraget til bogens

indhold. Første oplag blev trykt i 2003, og der er udgivet nyere og reviderede udgaver sidenhen. Så sørg for at få fat i den nyeste version.

Det er en meget god bog, der er værd at læse. Bemærk dog at dens faglige niveau er relativt højt. Samtidig tager den udgangspunkt i forholdene i England.

På engelsk. 272 sider.

All you need to know about the music business - Donald S. Passman Dette er så at sige den amerikanske pendant til The Music Management Bible.

Den giver læseren et grundigt indblik i den amerikanske musikbranche. Det er den emnemæssigt mest omfattende bog om musikbranchens facetter. Hvor MMF’s bog er specialiseret omkring selve managementdelen, så berører Passmans bog hele musikbranchen inkl. musikvideoer, copyright, filmmusik, forlag osv.

Dog skal man have in mente, at denne bog tager afsæt i den amerikanske musikbranche. Det er derfor ikke sikkert, at det hele er anvendeligt i en europæisk kontekst. Hvor om alting er, så er denne bog et must-read for alle, der ønsker en grundig forståelse af musikbranchen og music management generelt.

På engelsk. 480 sider.

Ud over scenekanten - Kristian Koch Kristian Koch, der må siges at være Danmarks mest populære scenecoach, har udgivet bogen, Ud over scenekanten.

Den beskæftiger sig med Kochs sceneoptræden-metode, som han kalder the Credible On Stage-method (COS-metoden). Metoden består af de syv faser; hjertet, fortællingen, dramaturgien, visionen, fokusset, musikaliteten og overgangen. Det er en unik bog, der kan hjælpe musikeren med at få optimalt udbytte af ens optræden. Den kommer bl.a. ind på opbygning af sætlister, bevarelse af moment, publikumsinteraktion, sceneskræk og lignende. Bogen er meget nem at læse, og er et must-read for alle koncertaktive musikere, men kan også gavne bandmanagers og andre, der arbejder sammen med musikerne. Hele bogens hovedpointe er, at alle koncertaktive musikere, det være sig øvede som amatører, har stærkt brug for at tage sin

performance seriøst og ikke mindst øve denne i samme grad, som de øver selve musikken. Det er en god bog. Læs den.

På dansk. 252 sider.

Project Management for musicians Jonathan Feist / Berklee Press Jonathan Feist er underviser på det berømte Berklee College of Music og chefredaktør for Berklee Press. Han har skrevet en bog om projektstyring for musikere, hvor han grundigt gennemgår de forskellige faser i de mest gængse musikprojekttyper. Det handler bl.a. om målsætning, tidsstyring, økonomi, risikohåndtering, workflow, problemløsning og projektstyring generelt. Dette er noget nær den bedste bog om musikerrelateret project management, der er på markedet pt.

På engelsk. 406 sider.

Artist Management for the music business - Paul Allen Paul Allen er associate professor hos Middle Tennessee State University, og har forfattet denne fine bog om artist management. Det er en dybdegående bog med 14 kapitler, og det er meget muligt den bedste bog om emnet pt. Den er forholdsvis nem at læse, og indholdsfortegnelsen er så sigende, at man nemt kan bruge bogen som opslagsværk. Der står godt og vel alt, hvad man har brug for at vide for at få overblik over de man-

ge facetter omkring artist management.

Husk at få den nyeste version.

På engelsk. 300 sider.

100 careers in the music business - Tanja L. Crouch Der er mange måder at tjene penge på i musikbranchen, og denne bog giver 100 bud herpå. Den giver et overblik over forskellige jobmuligheder og knytter case studies til flere af dem. Det er en OK bog, der kan give lidt inspiration til læseren. Dog er bogens usmageligt poppede layout og brug af en unormal stor skriftstørrelse ikke imponerende.

Men som supplement til anden læsning er denne bog fin.

På engelsk. 312 sider.

De nye fans - Martin Ibsen, Rasmus Ardahl, Toke Riis Ebbesen Denne bog henvender sig til musikformidleren, der ønsker at blive bedre til at benytte de sociale medier. Den er let at læse og består af fem kapitler omhandlende hhv. overblik over det digitale mediebillede, fanpyramiden, online tilstedeværelse, kommunikationsstrategi og case studies. Bogen giver en god beskrivelse af de forskellige typer fans og, hvordan man bør agere over for disse. Selv om bogen godt kunne have indeholdt en mere udspecificeret todo-liste, så er det en fremragende bog om emnet.

På dansk. 108 sider.

13

I SKOVENS DYBE, STILLE RO - UNDERJORDISKE AMBITIONER

I et skovareal i Aalborg findes der en øvelokaleforening dybt under jorden i en stor, ombygget militærbunker. Den hedder Aalborg Musikforening. Vi bragte en artikel herom tilbage i 2015 (nr. 27), mens foreningen blot var i sin etablerende fase inden de åbnede. I vores række af artikler om musikforeninger i landet, er vi nu vendt tilbage, for at høre initiativtager Nick Siriwadh om hvordan det går.

Af Thomas Nielsen

14

Start med at fortælle lidt om jeres historie. Hvordan blev det hele til?

Kort fortalt så startede jeg projektet og foreningen tilbage i 2014 efter at have brugt 2013 på at brygge på en plan. Alt gik meget hurtigt og jeg og resten af bestyrelsen brugte hele 2015 på at opbygge det administrative og formelle fundament for foreningen samt på, at samarbejde med Aalborg Kommune om det store byggeprojekt det er at ombygge en over 400 m2 stor bunker til øvelokaler.

Alt gik som planlagt og vi slog dørene op i 2016. I skrivende stund har vi opnået makskapacitet med et medlemsantal på omkring 110 bestående af cirka 28 bands og en række solister. Kernefortællingen om vores tilblivelse er, at det var den perfekte timing samt, at samarbejdet med kommunen var eminent. Både kommunen og foreningen ville det samme, så vi havde nemt ved at mødes om de mange beslutninger.

Fortæl mere om, hvordan det er at holde til i en bunker Vi bor i det, der tidligere var en regionskommandocentral. Konstruktionen består teknisk set af en tyskproduceret bunker fra 2. verdenskrig og en dansk koldkrigsbunker, der er bygget sammen. I forbin-

Hvordan er det gået rent foreningsmæssigt?

Vi kom godt fra start. De første 1-2 år gik med at få det hele til at spille samt driftsopgaver. Der var også en del tekniske opgaver i forbindelse med byggeriet, brandsikkerheden m.m. Herefter tog udviklingen fart. Vi har altid haft et ønske om at være den bedst tænkelige forening. Det skal være et sted, hvor man glæder sig til at komme og et sted, som man ikke vil hjem fra igen. Det har vi forsøgt at opnå ved bl.a. at lave forskellige typer øvelokaler. Vi har bl.a. et trommesolistlokale, to almindelige solistlokaler og to særlige baggearslokaler.

Disse tiltag har samtidig været med til at højne vores normale makskapacitet fra omkring 70 medlemmer til nu omkring 110 medlemmer, som vi er pt. Og flere medlemmer er lig med flere penge til mere udvikling, hvilket er essentielt for at nå vores mål. Vi har ingen lønnede, så alt overskud går direkte tilbage til medlemmerne på den ene eller anden måde.

Følg Aalborg Musikforening på facebook.com/aalborgmusikforening

Gør I noget i jeres forening, der er særligt for netop jer?

Et sted vi måske er gået vores egen vej er omkring vores baggearslokaler (bl.a.

Kadetten og Arsenalet), der er fyldt med foreningsgrej til fælles brug. Vi har valgt at satse på udstyr i meget høj kvalitet, da vi mener, at det vil skabe de bedste

Se mere på aalborgmusikforening.dk

delse med ombygningen til øvelokaler blev bunkeren gennemrenoveret, så man i øvelokalerne ikke umiddelbart kan se, at man befinder sig i et stykke krigshistorie.

Alt er i tiptop stand med hvide rum-irum-vægge, linoleumsgulve, brikbetjente døre, fjernvarme, WIFI og et gigantisk ventilationsanlæg. Det er dog nemt nok at se, når man bevæger sig rundt i vores lille labyrint af betongange.

Vi er meget bevidste om, at vores meget specielle placering er et aktiv for foreningen. Vi synes også, at det er vigtigt at bevare historien omkring bunkeren.

Derfor har vi en hel museumsafdeling i forbindelse med vores entre, hvor folk kan se og læse om bunkeren samt Aalborgs tid under besættelsen og koldkrigstiden.

Vi har også opkaldt flere af vores lokaler ud fra samme tema. De hedder f.eks.

Arsenalet, Kadetten og Skydeskåret.

Det er også mit indtryk, at alle vores medlemmer er vilde med placeringen. Det giver bare en helt særlig stemning først at ankomme til skovarealet og så forsvinde ned under jorden. En anden fordel ved at bo i en bunker er, at alle må øve døgnet rundt, da lyden ikke kan trænge igennem de 2-3 meter tykke betonvægge. Der er mange bunkere i Aalborg og mange af de andre storbyer. Det kunne være så fedt, hvis man fik flere af dem i brug.

De har også gode erfaringer med det i bl.a. København og Gentofte.

rammer for den musikalske udfoldelse uanset musikerens niveau. Så det er lidt et opgør med de klassiske fælleslokaler, hvor grejet er nedslidt og i meget lav kvalitet. Vi vil gerne prøve at sætte en ny standard for, hvordan et baggearslokale skal se ud. Så i vores lokaler har vi grej såsom Clavia Nord Electro, Mesa/Boogie Roadster, Tama Starclassic, Aguilar, EVH, ENGL, EBS Fafner, Gibson, Fender, Marshall, DW-9000 dobbeltpedaler osv. Altså helt modsat det, der normalt er i denne slags lokaler.

Som noget helt nyt har vi også gigantiske pedalboards på vej med pedaler fra bl.a. Fortin, Strymon, Walrus, Friedman, MXR, T.C. osv. Det hele er via stram budgettering og hårdt arbejde finansieret af kontingenter samt støtte fra fonde m.m.

Samtidig har vi tillid til, at alle forstår at behandle grejet ordentligt. Og de sidste mange år har vist, at det fint kan lade sig gøre.

Netop tillid er noget vi også har fokus på i foreningen. Vi har to Marshallkøleskabe, hvor alle kan købe øl/vand på tillidsbasis som i en jordbærbod på en landevej. Det har ikke altid gået godt, men det tager tid og, man skal give tillid for at få det igen. Så nu kører det fint, og ingen snyder mere. Vi har også en mindre grejbiks, hvor man kan købe strenge, stikker, skind osv. efter samme princip.

Ellers ikke så meget. Vi giver den alt hvad den overhovedet kan trække, og tænker hele tiden på hovedmålet med at gøre det til et så motiverende og spændende sted som muligt. Vi kan ikke skrive sangene for medlemmerne, men vi kan med lidt held give dem de bedst tænkelige forhold, så de har lidt nemmere ved at få musikken til at spille. Ud over det er vi nok en ret almindelig forening.

Har du nogle råd til dem, der gerne vil starte en øvelokaleforening?

Vilkårene for foreninger i Danmark er helt fantastiske. Selv om kommunen oprindeligt postede mange penge i projektet, så har det allerede betalt sig hjem i kraft af kontingenter, der er blevet omdannet til endnu bedre forhold og tilbud.

Det hele smitter af på byens musikmiljø og kommer kommunen til gode igen.

Jeg vil klart anbefale andre at starte en musikforening, hvis de har mod på det.

Der er masser af hjælp at hente til snart det hele. Der er også snart kommunalvalg. Det er vigtigt, at man inden valget får råbt sine lokalpolitikere op omkring, hvad ens musikmiljø står og mangler hjælp og opbakning til. Timing er vigtig.

Lige nu er et godt tidspunkt at så sine frø.

15

VILD MED WAHS! Nicks Nørderier

Den første wahpedal blevet lanceret i 1967 af Vox, hvor de forsøgte at få elguitaren til at lyde som den berømte trompetist Clyde McCoy og hans særlige brug af kopdæmperen. Det lykkedes måske ikke helt, men pedalens popularitet tog hurtigt fart og endte med at løfte elguitaren og rockmusikken til nye højder. Siden da er der kommet et hav af Clyde-kloner og videreudviklinger på markedet. Der er ikke noget som en god wah til at spice ens guitarpedalboard op med. Men hvilken skal man vælge? Der findes overordnet set fire typer wahs baseret på valg af induktor: Halo, Fasel, Stack of Dimes samt Morley’s MQ2.

Da anledningen bød sig, har jeg haft disse seks wahpedaler på boardet til lidt testning: Cry Baby Mini CBM95, JOYO Wah II, Cry Baby GCB95, Dunlop EVH Signature, Friedman Gold-72 og Fulltone Clyde. Selv om de for det utrænede øre kan lyde ret ens, så er de vidt forskellige at betjene, og deres soniske karakterer spænder vidt. Dertil er der kæmpe forskel på både, hvor nemt de tænder, hvor stort og hvilket frekvensområde de dækker over, hvor naturligt det er at vippe med pedalen, hvor meget effekten blender med det originale signal, størrelsen, om det er med buffer eller true bypass osv. Nogle har også mulighed for valg af mode samt finindstilling af frekvensområde m.m. For mange er det også vigtigt, at der er et LED-lys, så man kan se, når pedalen er tændt.

Efter intens testning er jeg kommet frem til, at Clyde’en taler mest til min personlige smag – men at EVH’en skærer bedst igennem til highgain soloer, at Friedman’en har mest personlighed, at JOYO’en føles unaturlig men er mest fleksibel, at Cry Baby Mini’en er for mini og, at min 20 år gamle og lettere modificerede Cry Baby blegner lidt i forhold til dens dyrere modstandere. Det bliver Fulltone Clyde’en der overlever turen på boardet i denne runde. Så det viser sig, at en wah ikke bare er en wah og, at der findes en wah for ethvert behov.

Jeg har endnu ikke prøvet en RMC, Xotic, Wahcko, en ægte Vox Clyde McCoy og mange af de andre boutique wahs derude. Dem må jeg have til gode til en anden gang.

P.S. se dokumentaren The Pedal That Rocked The World, hvis du som jeg er vild med wahs.