MARIANNE LEWANDOWSKI
går forrest i kampen om kompensation Musikere landet over venter ligesom resten af befolkningen på, at smittetallene tillader en mere normal hverdag igen. Men hvor mange andre brancher hurtigt fik ordninger for deres ansatte, som sikrer dem økonomisk, har musikbranchen skullet slå i bordet for at få godtgjort aflyste spillejobs og undervisningstimer. Og den tilkæmpede aftale er langt fra fyldestgørende. Af Pernille Randrup Pedersen
D
et står skidt til. Virkelig skidt. Rigtigt mange musikere, teknikere og andre med jobs i musikbranchen er kommet økonomisk i klemme på grund af Covid-19. Kompensationsordningerne rækker ikke, og alle aftaler er på lånt tid. Marianne Lewandowski, trommeslager for blandt andet Tina Dickow og sangunderviser på Ry Højskole, medlem af bestyrelsen i Dansk Artistforbund og primus motor i kampen for at få bedre betingelser for musikbranchen, ridser det seneste års tid og den nuværende status op: ”Det tog tid at få politikerne til at forstå vores vilkår, og det hjalp gevaldigt med sommerpakken – men vi er langt fra færdige.” I efteråret var det nemlig kun, hvis en koncert blev aflyst, at det var muligt at få kompensation for den. ”Rigtig mange spillejobs blev bare udsat, flyttet til senere på året, og så var der jo ingen erstatning at få.” Derfor råbte musikmiljøet og Marianne Lewandowski politikerne op, blandt andet ved hjælp af en stærk Facebookgruppe. Og så blev en anden mulighed oprettet: ”Nu kan man vise, hvad man plejer at tjene i den måned de tidligere år, og blive vurderet ud fra det; Men det svinger helt vildt, og der er kæmpe forskel på, hvad en musiker plejer at tjene i november og i januar.” Og fordi man maximalt må søge om cirka 23.000 kroner per måned før skat, og mange plejer at knokle løs og spare op i de måneder, der er koncerter at spille og
10
penge at tjene, og leve af opsparingen i de stille perioder – så er kompensationskronerne på ingen måde nok til at få det til at løbe rundt. For tjente man 70.000 i november 2019, kunne man få 23.000 ud af det i kompensation i november 2020. Og de 0 kroner, der kom ind på kontoen for godt et år siden, i januar 2020, har jo altså så givet 0 kroner i kompensation i januar 2021. ”Så det er stadig ude af kontekst.” Kulturarbejdere som andenrangsmennesker Udover det økonomiske aspekt, har der også været mangel på fokus og opmærksomhed på kulturfeltet som en reel del af arbejdsmarkedet. Og selvom Kulturministeriet måske ikke kunne gøre mere økonomisk, kunne de i hvert fald have gjort en del retorisk, mener Marianne Lewandowski. ”Vores minister sagde, at det var upassende at tale om kultur i en krisesituation. Det gør, at dem, som hun repræsenterer, ikke føler sig særligt værdifulde. Alle er ramt af Corona – men det er noget andet, når man, udover at være ramt på økonomien, også er ramt på anerkendelsen og selvidentiteten.” Udover at Covid-19 har gjort livet som kulturskaber svært, er der generelt svære betingelser for kulturarbejdere i Danmark. ”Det er lige nu et parallelsamfund, vi lever i som kunstnere,” siger Marianne Lewandowski. ”Det er for eksempel ikke ulovligt at
