MARIANNE LEWANDOWSKI

går forrest i kampen for kompensation

Musikere landet over venter ligesom resten af befolkningen på, at smittetallene tillader en mere normal hverdag igen. Men hvor mange andre brancher hurtigt fik ordninger for deres ansatte, som sikrer dem økonomisk, har musikbranchen skullet slå i bordet for at få godtgjort aflyste spillejobs og undervisningstimer. Og den tilkæmpede aftale er langt fra fyldestgørende.

Af Pernille Randrup Pedersen

Det står skidt til. Virkelig skidt. Rigtigt mange musikere, teknikere og andre med jobs i musikbranchen er kommet økonomisk i klemme på grund af Covid-19. Kompensationsordningerne rækker ikke, og alle aftaler er på lånt tid.

Marianne Lewandowski, trommeslager for blandt andet Tina Dickow og sangunderviser på Ry Højskole, medlem af bestyrelsen i Dansk Artistforbund og primus motor i kampen for at få bedre betingelser for musikbranchen, ridser det seneste års tid og den nuværende status op:

”Det tog tid at få politikerne til at forstå vores vilkår, og det hjalp gevaldigt med sommerpakken – men vi er langt fra færdige.”

I efteråret var det nemlig kun, hvis en koncert blev aflyst, at det var muligt at få kompensation for den.

”Rigtig mange spillejobs blev bare udsat, flyttet til senere på året, og så var der jo ingen erstatning at få.”

Derfor råbte musikmiljøet og Marianne Lewandowski politikerne op, blandt andet ved hjælp af en stærk Facebookgruppe. Og så blev en anden mulighed oprettet:

”Nu kan man vise, hvad man plejer at tjene i den måned de tidligere år, og blive vurderet ud fra det; Men det svinger helt vildt, og der er kæmpe forskel på, hvad en musiker plejer at tjene i november og i januar.”

Og fordi man maximalt må søge om cirka 23.000 kroner per måned før skat, og mange plejer at knokle løs og spare op i de måneder, der er koncerter at spille og penge at tjene, og leve af opsparingen i de stille perioder – så er kompensationskronerne på ingen måde nok til at få det til at løbe rundt.

For tjente man 70.000 i november 2019, kunne man få 23.000 ud af det i kompensation i november 2020.

Og de 0 kroner, der kom ind på kontoen for godt et år siden, i januar 2020, har jo altså så givet 0 kroner i kompensation i januar 2021.

”Så det er stadig ude af kontekst.”

Kulturarbejdere som andenrangsmennesker

Udover det økonomiske aspekt, har der også været mangel på fokus og opmærksomhed på kulturfeltet som en reel del af arbejdsmarkedet.

Og selvom Kulturministeriet måske ikke kunne gøre mere økonomisk, kunne de i hvert fald have gjort en del retorisk, mener Marianne Lewandowski.

”Vores minister sagde, at det var upassende at tale om kultur i en krisesituation. Det gør, at dem, som hun repræsenterer, ikke føler sig særligt værdifulde. Alle er ramt af Corona – men det er noget andet, når man, udover at være ramt på økonomien, også er ramt på anerkendelsen og selvidentiteten.”

Udover at Covid-19 har gjort livet som kulturskaber svært, er der generelt svære betingelser for kulturarbejdere i Danmark.

”Det er lige nu et parallelsamfund, vi lever i som kunstnere,” siger Marianne Lewandowski. ”Det er for eksempel ikke ulovligt at

”Rigtig mange spillejobs blev bare udsat, flyttet til senere på året, og så var der jo ingen erstatning at få.”

spille under tariffen. Der er dårlige mindstelønsaftaler i fald af aflysning, og man kan blive fjernet fra dag til dag. Skriftlige kontrakter er ikke altid noget, man kan være sikker på, og hvis man er syg, er det bare ærgerligt: Der er 1700 bag mig, der gerne vil ha’ mit spillejob.”

Hun mærker dog, at der er ved at ske et skift. Måske på grund af, at hverken musikbranchen eller resten af kulturlivet lod sig kue, da al indkomstgrundlag forsvandt.

”Der er begyndt at komme fokus på, hvilke daglejertilstande det er generelt vi lever med, og det er ved at gå op for folk: Det er faktisk et erhverv at være musiker! Flere forældre i mine børns institutioner er kommet og har sagt: Vi vidste simpelthen ikke, det var sådan.”

Simon Stadsholt, bassist blandt andet i The Broken Beats, underviser i flere forskellige instrumenter, og booker og producer for andre musikere, er enig i, at en del har fået øjnene op for situationen, i hvert fald som den er i øjeblikket.

”Det er rart, at der er kommet anerkendelse af, at der virkelig ikke er mange penge at tjene lige nu."

Udbetalingerne såvel som normaliteten lader vente på sig

Simon Stadsholt er en af de mange, der har søgt kompensation. Han mærker om nogen, at Covid-19 har ændret mulighederne for at tjene den vante løn hjem.

”Jeg har mistet 160 jobs og 260.000 kroner for en tour.”

Det er langt fra alt, der kan kompenseres, men lidt kommer der da. På et tidspunkt.

”De er fandme godt nok tunge at få til at udbetale. Det tager laaaang tid med behandlingerne af ansøgninger, og det er ikke kun mig, der står og tripper. Hele branchen går og venter.”

Det bugner heller ikke med bookinger for musikerne. Generelt er tålmodighed en gigantisk dyd i øjeblikket, og følelsen af sikkerhed er en mangelvare, der ikke ser ud til at blive tilgængelig foreløbigt.

Det er for få måneder ad gangen, at man kan søge erstatning, og derfor er det vigtigt at fastholde presset, så politikerne ikke glemmer musikerne.

”Jeg er træt, men jeg er ikke færdig, og resten af bestyrelsen i Dansk Artistforbund giver lyst til at kæmpe videre,” siger Marianne Lewandowski.

Selvom der er håb for, at det hele snart ændrer sig markant, er der ifølge bestyrelsesmedlemmet stadig lange udsigter i forhold til at komme tilbage til normalen:

”Det kommer til at tage tid at bygge kulturlivet op igen. Der går måske et helt år før, at vi er, hvor vi gerne vil være.”

Simon Stadsholt erindrer nemt sidst, det stod så skidt til:

”Jeg kan huske Finanskrisen i 2008. Rigtig mange cafeer, barer og spillesteder havde færre penge til at booke bands i lang tid efter. Det tog tid, at indhente, og som musiker skulle man gå ned i løn for sine spillejobs: Man kunne vælge at tage mindre end man plejede, med de bands, man allerede spillede i, eller lave nye konstellationer, hvor det gav mening at få en lavere betaling.”

Simon Stadsholt underviser i øjeblikket rigtig mange musikelever virtuelt, men nogle få kommer stadig til fysisk - og de er ellevilde af at komme hjemmefra og se noget andet en skærmen derhjemme.

Foto: Pernille Randrup Pedersen

Optimisme trods alt

Selvom Simon Stadsholt har en del undervisning online, er det langt fra samme kvalitet, som han plejer at kunne give, når eleven sidder med ham i undervisningslokalet. Og de elever, der stadig kommer fysisk, er markant mere modtagelige end vanligt. Derfor har multimusikeren de positive briller på.

”Det betyder, at det bliver som det var før, igen. Det ligger i vores natur.”

Og indtil det sker, er det med at gøre det, man kan, også selvom det kan være svært, mener Simon Stadsholt.

”Det var psykohårdt i starten, hvor kalenderen bare var tom. Nu er det bedre, fordi jeg har omstruktureret, og blandt andet skal lave koncertforedrag online for højskoler og efterskoler og kan undervise virtuelt.”

”Jeg er træt, men jeg er ikke færdig, og resten af bestyrelsen i Dansk Artistforbund giver lyst til at kæmpe videre.”

Han opfordrer til, at musikerkolleger på samme vis omstiller sig, og fokuserer på de ting, der rent faktisk kan lade sig gøre for tiden.

”Kig på de andre projekter, som der ikke plejer at være tid til. Se om det er tid til en pladeudgivelse. Optimér produktet, uanset om det er et kopi- eller originalband. Unge musikere kan forbedre deres visitkort, lave lige præcis den video eller den indspilning, de ikke har haft tid til før. Network så meget som det lader sig gøre. Eller få styr på alt det kedelige, gearet – tjek al lortet igennem, måske er det tid til at sælge det, man ikke bruger. Og brug din fagforening. Jeg har brugt min meget.”

Og selvom han ikke er i tvivl om, at det kan være nedbrydende med de mange udsættelser og aflysninger, er budskabet klart.

”Man skal ikke blive en pessimist af det her. Man skal gøre noget andet”

Marianne Lewandowski tilskynder også kollegerne at gøre nytte af forcerne, og, om ikke andet, så holde ud.

”Vi er et omstillingsparat folkefærd. Musikere er de vildeste entreprenører og er ekstremt innovative. Det er med at sørge for, at finde pengene et andet sted, og at holde gejsten oppe imens. Spille for egen skyld, få ansøgt den tjans på SPOT og få udvidet netværket.”

HER SØGER DU

HJÆLP, KOMPENSATION OG FONDE

Hvis du har fået aflyst et job, kan du måske få kompensation via spillestedet eller arrangøren – prøv at høre dem ad. Tjek eventuelt DMF’s hjælp til kontrakter ud på deres hjemmeside.

__________________________________________

Hvis du har haft arbejde i musikbranchen som f.eks. producer, underviser eller udøvende kunstner, og tidligere har tjent over 100.000 på et år på din kunstneriske virksomhed (og kan bevise det med lønsedler og honorarer fra 2017, 2018 eller 2019) kan du søge kompensation hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Du skal have tabt minimum 30 % af omsætningen – og du skal kunne bevise, at det direkte skyldes Covid-19-restriktionerne.

__________________________________________

Hos Erhvervsstyrelsen kan man søge både lønkompensation, hvis man er ansat af andre, og erstatning for det, man kunne have tjent som selvstændig freelancer og for de faste omkostninger, man har som selvstændig – men husk at få revisorgodkendelse på dine udregninger (omkostningerne til revisoren bliver lagt oveni kompensationen), ellers bliver din ansøgning afvist.

Du kan få op til 90 procent af det forventede indkomsttab, og man kan få max. 20-23.000 kroner per måned, alt efter om man er selvstændig eller ansat.

Derudover skal man have tjent mindst 10.000 kroner per måned i gennemsnit.

__________________________________________

Blandt andet Salling og Sydbank har stiftet legater, som man kan søge.

Derudover er der masser af andre legater, som man måske kan være heldig at få. Nogle er til projekter, andre til drift; Kodas Udgivelsespulje, DJBFAs arbejdslegat, Statens Kunstfonds arbejdslegat med flere.