Nyrekræft - Minimagasin

Flere får opdaget nyrekræft

→ SIDE 4

KRÆFT NYREKRÆFT

Immunterapi viser fortsat gode resultater

→ SIDE 5

Livet med nyrekræft skal også

være godt

→ SIDE 16

Et kig i krystalkuglen

→ SIDE 19

Nyrekræft

Marts 2021

Udgiver Nyrekræft udgives af Netdoktor Media

Redaktion

Rikke Esbjerg (ansv.)

Sille Kristine Rasmussen Per Olkjær Nielsen

Layout

Stine Trampe Broch

Forside

Foto: istockfoto.com

Annoncesalg

Tina Ipsen

Morten Lindvang

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk

Netdoktor Media

Møntergade 19

1140 København K

14

Leder

Viden giver handlekraft.

Flere får opdaget nyrekræft

Indførelsen af CT-scanninger har betydet, at der bliver fundet flere nyretumorer i dag end for 10 år siden. Samtidig bliver tumorerne fundet på et tidligere stadie, og det har betydning for prognosen.

Immunterapi viser fortsat gode resultater

Med godkendelsen af kombinationsimmunterapien nivolumab og ipilimumab har behandling af nyrekræft nået en ny milepæl. I fremtiden vil vi se flere kombinationer og mere individualiseret behandling, forudser overlæge.

Sådan fungerer målrettet

behandling

Målrettet behandling går til angreb på kræfttumoren ved at forhindre den i at danne nye blodkar. Behandlingen medfører en række bivirkninger, men nogle af dem er faktisk tegn på, at medicinen virker.

Kirurgi: Flere får skånsom

operation

Mange får i dag opereret deres nyrekræft væk ved hjælp af kikkertoperation og slipper dermed for lange indlæggelser.

Oversigt: Lokal behandling af nyrekræft

Åben operation, kikkertoperation og behandling med kulde, varme og stråler. Få et overblik over de forskellige behandlinger, der er rettet direkte mod kræfttumoren.

Strålebehandling af nyrekræft skal tilpasses den enkelte

Strålebehandling af metastatisk nyrekræft har vist gode resultater, når der bliver skruet op for stråledosis. Men strålebehandling skal tilpasses den enkelte patient, og der er ikke én opskrift, der passer til alle.

16

3 4 5 7 9 12 19

Livet med nyrekræft skal også være godt

Flere og flere nyrekræftpatienter lever mange år med deres sygdom, og derfor er det også vigtigt, at livskvaliteten bliver så god som mulig, mener formand for patientforening.

Et kig i krystalkuglen

Forskningen inden for nyrekræft har været i rivende udvikling de senere år. Overlæge Lars Lund fortæller om et par af de studier, der i øjeblikket arbejdes på.

Viden giver handlekraft

Hvert år får omkring 900 personer i Danmark den nedslående besked: Du har nyrekræft. Hvordan det videre forløb foregår, er meget forskelligt fra person til person, for det kommer an på, hvor og hvor meget kræften har spredt sig til, hvilke andre sygdomme man har, og hvordan medicinen virker.

hjertet er overarbejde

Derfor er det som udgangspunkt også de læger, der står for behandlingen, der bedst kan vurdere, hvilke behandlinger der vil gavne én mest. Alligevel er det en god idé at sætte sig ind i den sygdom, man er ramt af, og de behandlingsmuligheder der findes. På den måde har man de bedste forudsætninger for at stille spørgsmål og måske også stille nogle krav til den behandling, man får.

danskere lever med diagnosen hjertesvigt, og hvert år kommer 10.500 nye til. stopper hjertet ikke ved hjertesvigt, som mange tror, men der er stadig tage diagnosen særdeles alvorligt.

Som overlæge Lars Lund siger i artiklen ’Flere får skånsom operation’, bør alle behandlingstilbud tages op på en konference, hvor flere faggrupper er samlet. Det sker dog ikke altid, men som patient kan man faktisk godt tillade sig at banke i bordet og kræve det.

hjertesvigt eller hjerteinsufficiens, lægerne kalder det, har hjertet problemer med at pumpe blodet rundt levere den nødvendige ilt og kroppens organer og muskler. Det hjertemusklen er på konstant og det påvirker hele kroppen.

man gennem de sidste 30 år til at hjælpe mennesker med

fremmest er der kommet nye typer som både har øget overlevelse og med hjertesvigt. Derudover er muligt at indoperere pacemaker, og specielle tilfælde – at lave en hjertetransplantation.

Som en lille håndsrækning til alle, der er i den situation, har Netdoktors redaktion samlet det, vi tror på, er den vigtigste viden om hjertesvigt i magasinet her: Fra sygeplejerskens syv bedste råd til en reportage fra en hjertesvigtklinik og overblik over behandlingen, der hele tiden bliver bedre.

God læselyst.

Og selvom man som patient er taknemmelig over, at der findes noget medicin, som kan hjælpe én, skal man heller ikke negligere, at der kan være skrappe bivirkninger og senfølger forbundet med behandlingen. Som formand for Dansk Nyrecancer Forening Lennart Jønsson fortæller i artiklen ’Mere fokus på bivirkninger og tidlig opsporing’, kæmper patientforeningen netop for, at der kommer mere fokus på bivirkninger. Den gode nyhed er nemlig, at mange flere lever længere med nyrekræft – og derfor skal livet også være værd at leve.

Rikke Esbjerg, læge og chefredaktør

Vi håber, at dette magasin om nyrekræft kan give dig noget viden, du kan bruge – uanset om du selv er ramt af nyrekræft eller er pårørende til én med sygdommen.

Rikke Esbjerg, læge og chefredaktør

30 hjertesvigt klinikker i Danlæger, sygeplejersker, diætister og er samlet for at hjælpe patienpårørende med råd og vejledning, der lever så godt og sikkert som hjertesvigt. Det er godt, for der er styr på og vænne sig til, både pårørende.

Flere får opdaget nyrekræft

I dag bliver mange tumorer fundet på et tidligt stadie, og det betyder, at behandlingsudsigterne er gode for en stor del af patienterne. Men også for dem, hvis nyrekræft bliver opdaget på et senere stadie, er udsigterne blevet betydeligt bedre de senere år.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

Engang var nyrekræft en sygdom, som først blev opdaget, når man kom til lægen med blod i urinen, eller fordi man hostede eller havde tabt sig. Det vil sige, når sygdommen var meget fremskreden og havde spredt sig med metastaser andre steder i kroppen. Sådan er det ikke længere. Det skyldes især, at CT-scanninger er blevet en udbredt undersøgelsesmetode i løbet af de sidste 10 år.

Ifølge overlæge Lars Lund fra Odense Universitetshospital bliver mellem 60-65 procent af alle danske nyrekræfttilfælde i dag opdaget på en scanning, hvor personen bliver undersøgt med et helt andet mål for øje. Det har resulteret i, at der bliver fundet mange flere tumorer end tidligere, men altså også at kræftsygdommen bliver opdaget, inden den har nået at sprede sig, og det betyder større chance for helbredelse.

Tidlig diagnose giver bedre prognose

Det betyder også, at tumorerne i gennemsnit er mindre, og at flere kan nøjes med en nyrebevarende kirurgi.

”I gennemsnit er diameteren på tumorerne faldet fra 10 cm til 5 cm, og de er derfor nemmere at fjerne. I nogle tilfælde er de endda så små, at man blot skal holde øje med dem,” fortæller Lars Lund.

Også bedre udsigter til de alvorligt syge

Ifølge tal fra NORDCAN var 47 procent i live fem år efter, de havde fået stillet diagnosen nyrekræft i perioden 2002-2006. 10 år senere – i perioden 2012-2016 – var dette tal steget til 64 procent for mænd og 65 procent for kvinder. Den positive udvikling skyldes blandt andet de tidlige fund, som giver bedre chancer for hel-

Ifølge

den seneste optælling fra det nordiske Cancerregister NORDCAN fik godt 934 personer konstateret nyrekræft i 2016. Det er en stigning på 45 procent sammenlignet med 10 år tidligere. En oplagt forklaring på stigningen er brugen af CT-scanninger, hvor man kan se selv helt små nyretumorer. Man ved altså ikke, om der reelt er flere, der får nyrekræft, eller om man blot opdager flere.

bredelse, og dels en række forbedringer på det kirurgiske område.

Inden for de næste år vil statistikken formentlig også afspejle, at det nu er lykkedes at øge overlevelseschancerne for de patienter, hvor kræften har nået at sprede sig og har udviklet sig til metastatisk sygdom. Her er der nemlig også sket store fremskridt i de senere år.

Her er der nemlig også sket store fremskridt i de senere år

”Den største vinding inden for nyrekræft er den medicinske behandling. Der har vi rigtig meget god medicin med stor effekt og uden så store bivirkninger, som vi har set med tidligere medicintyper,” fortæller Lars Lund og fortsætter:

”Håbet er, at vi fremadrettet kan lave et bedre samspil mellem kirurgi og medicinsk behandling, så også patienter med metastatisk sygdom kan blive opereret efter at have gennemgået medicinsk forbehandling. Det er jo stadig vision, men det er noget af det, vi arbejder på”.

Imarts 2019 blev kombinationsimmunterapien nivolumab og ipilimumab godkendt som førstevalgsbehandling til patienter med nyrekræft, der har spredt sig, og som har undertypen clearcelle-karcinom samt tilhører enten intermediær eller dårlig prognosegruppe.

Nyrekræft kan inddeles i forskellige undertyper ud fra, hvordan kræftcellerne ser ud i mikroskopet. Clearcelle-karcinom er den hyppigste form for nyrekræft.

Godkendelsen af kombinationsbehandlingen skete på baggrund af et studie, hvor kombinationen af nivolumab og ipilimumab blev sammenlignet med stoffet sunitinib. I studiet fandt man, at gruppen af patienter, der modtog kombinationsbehandling med immunterapi, generelt levede længere og havde bedre livskvalitet end de patienter, der blev behandlet med sunitinib. Sunitinib tilhører den type medicin, man kalder målrettet behandling.

Immunterapi har løftet behandlingen Brugen af nivolumab og ipilimumab har rykket behandling af nyrekræft til en ny liga. Det vurderer Anne Kirstine Hundahl Møller, der er overlæge på Herlev Hospital. Hun sidder også i Medicinrådets Fagudvalg inden for nyrekræft, hvilket vil sige, at hun er med ved bordet, når

der skal udarbejdes nye behandlingsvejledninger inden for området.

”Hos 10-11 procent af patienterne forsvinder kræften helt. Hos en større gruppe patienter kan kræften svinde delvist, eller sygdommen kan holde sig på samme niveau – altså stabil –i en længere periode, også selv om behandlingen ophører. Det vil sige, at vi stadig kan se metastaserne på skanningerne, men de vokser ikke længere. Hvis der er effekt af behandlingen, vil det ofte også betyde, at man kan leve længere med sin kræftsygdom,” siger Anne Kirstine Hundahl Møller.

Inden for nyrekræft opererer man med disse tre prognosegrupper:

1. God prognosegruppe

2. Intermediær prognosegruppe

3. Dårlig prognosegruppe.

Overlevelsesdata fra samme studie er også meget lovende. Der er set en markant længere overlevelse blandt patienter i intermediær eller dårlig prognosegruppe, som modtog kombinationsimmunterapi, i forhold de patienter, der modtog sunitinib. Herudover rapporterede de patienter, der modtog immunterapi, en bedre livskvalitet, end de patienter der modtog sunitinib,” siger Anne Kirstine Hundahl Møller.

Målrettet behandling kickstartede ny æra Netop sunitinib (handelsnavn: Sutent) blev godkendt til nyrekræft i 2006 som et af de første præparater inden for målrettet behandling af nyrekræft og blev starten på en ny æra. Det revolutionerende var, at man var begyndt at forstå nogle af mekanismerne i nyrekræft. Blandt andet at dannelse af nye blodkar er en forudsætning for, at nyrekræft kan sprede sig og vokse.

”Man havde fundet ud af, at hvis man hæmmer dannelsen af blodkar til kræftcellerne, forhindres tilførsel af ilt og næring, så kræften stopper med at vokse og sprede sig yderligere, og det er netop den virkning, målrettet behandling har,” fortæller Anne Kirstine Hundahl Møller og fortsætter:

”Indtil 2006 var det for langt de fleste en dødsdom at få konstateret nyrekræft med metastaser. På det tidspunkt havde man nemlig kun den gamle form for immunterapi i form af Interleukin2 og Interferon. Denne behandlingsform var kun meget få patienter egnet til, meget få kunne tåle den, og kun et fåtal fik effekt af den. Derfor havde det meget stor betydning, da målrettet medicin blev en behandlingsmulighed, som kunne forlænge overlevelsen”.

Siden 2006 er der blevet udviklet mange forskellige typer medicin inden for målrettet behandling, og det har betydet, at man har flere behandlinger i baghånden, hvis den første behandling svigter. Målrettet behandling er den standardbehandling, man bliver tilbudt i dag, hvis man tilhører gruppen med god prognose, fordi data fra studiet med kombinationsbehandlingen nivolumab og ipilimumab versus sunitinib viste, at patienter tilhørende god prognosegruppe levede længere på sunitinib end på kombinationsimmunterapien.

Nye behandlingstyper på vej

For Anne Kirstine Hundahl Møller er der ingen tvivl om, at kombinationer af flere typer behandlinger kommer til at fylde mere i fremtidens behandlingsregimer.

”Der foreligger allerede resultater fra flere studier, hvor man har kombineret immunterapi med målrettet behandling. I alle disse studier har man set, at metastaserne skrumpede markant i forhold til behandling med målrettet behandling alene. Vi skal selvfølgelig også se på, om patienterne rent faktisk lever længere, men studierne er så nye, at det endnu ikke er muligt at sige noget om. Endelig skal vi også granske bivirkningsprofilen nøje, for der er jo tale om medicin, der kan give alvorlige, autoimmune bivirkninger og senfølger,” siger hun og tilføjer:

”Når man kombinerer de to behandlingstyper, øger man selvfølgelig risikoen for bivirkninger, og det er vigtigt, at vi får klarlagt den del”.

Anne Kirstine Hundahl Møller forudser, at de fremtidige studier ikke bare vil omhandle 1. linje behandlinger, men også 2. og 3. linje behandlinger. Det vil sige, at der forhåbentlig også vil blive udviklet endnu bedre medicinske behandlingsmuligheder til de patienter, der hverken har gavn af det første eller det andet lægemiddel, de får.

”Mit bud er, at grundbenet i den fremtidige forskning bliver immunterapi, hvor man også vil prøve at udvikle nye typer, der kan angribe kræften på andre måder. Den immunterapi, vi har i dag, fjerner nogle blokader i immunsystemet, men måske kan vi med tiden også udvikle immunterapi, som kan aktivere immunsystemet,” siger hun

Forskning skal bane vej for individualiseret tilgang

Anne Kirstine Hundahl Møller mener også, at man i fremtiden vil blive klogere på den behandling, patienter får i dag:

”Det kræver, at vi dykker ned på celleniveau og for eksempel undersøger forskellige biomarkører i blodprøver. På den måde kan vi måske finde nogle forklaringer på, hvorfor en behandling virker på nogle patienter og ikke på andre og dermed kunne forudsige, hvem der vil have gavn af behandlingen,” siger hun.

Ifølge Anne Kirstine Hundahl Møller bliver næste skridt også at se nærmere på den gruppe patienter, som ikke har gavn af medicinen. Hvis man kan afdække de mekanismer, som er skyld i, at nogle patienter er modstandsdygtige over for medicinen, kan man måske udvikle noget medicin, der kan overvinde denne modstandsdygtighed.

”Der er ingen tvivl om, at patienter med nyrekræft lever længere nu end tidligere, men hvis vi kan blive klogere på, hvordan vi kan individualisere behandlingen, vil det være endnu et kæmpe fremskridt,” siger hun.

IMMUNTERAPI

Netdoktors

nyhedsbreve giver dig nøje udvalgt viden om sygdom og sundhed

Gør som 18.000 andre og

skriv dig op til et eller flere af Netdoktors nyhedsbreve.

Tilmeld dig bl.a.:

• Nyhedsbrevet om Migræne

• Nyhedsbrevet om Brystkræft

• Nyhedsbrevet om Diabetes

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Kirurgi:Flere får skånsom operation

Flere patienter bliver i dag opereret ved hjælp af kikkertoperation, som er en mindre indgribende behandling. Det betyder, at patienterne i dag kommer hurtigere på benene og slipper for lange indlæggelser.

Selvom de største banebrydende fremskridt inden for behandling af nyrekræft er sket på den medicinske front, er operation stadig den eneste behandling, der kan kurere nyrekræft. Og også her er der sket store fremskridt, så mange patienter i dag får en mere skånsom behandling end tidligere.

Færre får ’åben operation’

For 25-30 år siden fik alle nyrekræftpatienter, der kunne tilbydes operation, den operationsform, som hedder ’åben operation’, hvor der opereres igennem et større snit. Det betød en indlæggelsestid på 7-10 dage. I dag er alle afdelinger gået over til at lave laparoskopisk kirurgi, hvor operationen sker gennem små huller i huden – det kaldes også minimal invasiv teknik eller kikkertoperation. For patienten betyder det et mindre indgreb, så man hurtigere kan komme hjem. Det fortæller Lars Lund, der er professor og overlæge på Odense Universitetshospital. Åben operation anvendes i dag kun ved store kræftknuder, større end 10 cm, hvis der er mistanke om lokal spredning til de lokale lymfeknuder, eller hvis knuden er placeret et ugunstigt sted, for eksempel ved nyrens karforsyning, og lægen derfor vurderer, at den er meget vanskelig at fjerne.

”I dag er patienten oftest kun indlagt en enkelt dag. Der er mange ting, vi er blevet bedre til både før, under og efter operationen. Inden operationen får patient og pårørende grunding information om hele forløbet af et tværfagligt team bestående af sygeplejeske, fysioterapeut, bedøvelæge og urolog. Man laver for eksempel aftaler om, hvornår patienten første gang skal ud af sengen og gå en lille tur osv. I slutningen

af operationen lægger vi ikke længere en sonde ned i mavesækken, og vi lægger heller ikke længere et dræn ind i bughulen for at opsamle vævsvæske, indtil tarmen er gået i gang,” fortæller Lars Lund, der er stor fortaler for at få sendt patienterne hurtigt hjem. Ikke for at spare sengepladser, men fordi det er bedre for patienten. Derfor foretrækker Lars Lund også betegnelsen ’optimeret patientforløb’ frem for ’accelereret patientforløb’ eller ’fast track’, som det også kaldes.

”I dag er patienten oftest kun indlagt en enkelt dag”

”Det er bevist så mange gange, at det er bedre for patienten at være hjemme. Der er mere ro, man sover bedre, og man får også automatisk bevæget sig lidt mere, fordi man for eksempel selv skal gå på toilettet, gå i bad og måske lave en kop kaffe. Alle sådanne dagligdags ting, man ikke laver, hvis man ligger på en 4-sengsstue på hospitalet,” forklarer Lars Lund.

Han tilføjer, at det er vigtigt at huske på, at helingsforløbet er ligesom at gå på en trappe. Når man kommer hjem, går det måske godt de første to dage, og så kan der gå en hel uge, hvor man ikke føler, at der er fremskridt, og så sker der lidt igen. Det er vigtigt at vide, at det er sådan det typisk er de første fire til seks uger efter en operation. Når de uger er gået, er man ofte kommet tilbage til sit vanlige funktionsniveau.

Kun vævsprøve på tumorer på 2 cm og opefter

En forskel på i dag og bare få år tilbage er, at nyrekræftlægerne i dag ser mange flere små tu-

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

morer end tidligere. Det skyldes, at der er kommet CT-scannere, og at rigtig mange tumorer bliver fundet i forbindelse med, at patienten bliver scannet med helt andre sygdomme for øje –det der kaldes ’tilfældige fund’. Det gælder i dag for 60-65 procent af alle tilfælde af nyrekræft.

Det betyder for det første, at mere end halvdelen af alle nyrekræftpatienter kan nøjes med at få nyrebevarende kirurgi i dag, hvor man for 1015 år siden typisk fjernede hele nyren. For det andet finder man i dag også tumorer, der er så små – ned til bare få millimeter – at man ikke gør noget ved dem udover at holde øje med dem –det der kaldes aktiv overvågning. Det er nemlig langt fra alle små tumorer, der består af cancerceller. Og selv blandt dem er der en del, der slet ikke vokser eller vokser så langsomt, at det ikke altid giver mening at operere. Man har fundet ud af, at cirka 20 procent af alle knuder under 4 cm er godartede, og derfor skal de ikke behandles.

Det er langt fra alle små tumorer, der består af cancerceller

”I de kommende nye nationale retningslinjer om behandling af nyrekræft vil det blive anbefalet, at patienter med tumorer under 2 cm blot bliver fulgt tæt. Så længe tumoren er under 2 cm, er der nemlig en ekstremt lille risiko for, at kræften spreder sig. Selv når de kommer op mellem 2-4 cm, vil risikoen for spredning være få procent,” forklarer Lars Lund og tilføjer, at det ikke er uden risiko at tage biopsier – for eksempel risikerer man blødning og/eller blodforgiftning (sepsis).

”For bare et par år siden tog vi biopsier af alle små knuder uanset størrelse ved patienter, og de kunne risikere at blive stukket flere gange, uden at vi fik nogen brugbare svar. Det eneste, vi fik ud af det, var at udsætte patienten for risikoen ved at blive stukket. Derfor vil anbefalingen fremadrettet være, at man kun skal tage

vævsprøver ved de små tumorer over 2 cm og mindre end 4 cm,” siger Lars Lund.

Nødvendigt med flere undersøgelser om kryobehandling

Ifølge Lars Lund er nyrebevarende behandling meget vigtig og bør altid tilbydes patienten, når det er muligt. Den kan laves som en operation (partiel nefrektomi) eller som en fryse- eller varmebehandling (RFA=radio frequency ablation). Netop kryobehandling er også et felt inden for kirurgi, som har rørt på sig i de senere år. Kryobehandling er kort sagt en behandling, hvor man fryser kræftknuden. Frysemetoden er som sådan ikke ny, og da Lars Lund lavede kryobehandlinger i starten af nullerne, lavede man dem som kikkertoperation. I dag laver man dem ved hjælp af nåle gennem huden – det der i fagsprog hedder perkutant behandling.

Som patient kan man møde stærke fortalere for kryobehandling blandt læger, der er meget dygtige til netop den metode. Ifølge Lars Lund er kryobehandling en udmærket behandling til nogle patienter med små tumorer, og den foregår også som dagbehandling på Odense Universitetsbehandling, hvor Lars Lund er ansat.

”Men ved operationerne har man flere årtiers erfaring, hvor man har måske 7-10 års erfaring med de perkutane frysebehandlinger,” påpeger Lars Lund. Han mener, at der skal laves nogle såkaldt randomiserede undersøgelser, hvis metoden for alvor skal finde fodfæste i viften af behandlingsmuligheder.

Kryobehandling er kort sagt en behandling, hvor man fryser kræftknuden

”En randomiseret undersøgelse betyder simpelt forklaret, at man har et vist antal patienter, og så får den ene halvdel kryobehandling, mens den anden halvdel bliver opereret, og så følger man dem i 10 år. Sådanne studier er ikke blevet lavet endnu, men det er nødvendigt for at kunne vise, hvilke komplikationer der er forbundet med indgrebet, og hvilken metode der er bedst, hurtigst og billigst,” mener Lars Lund.

Umiddelbart kan metoden virke mere skånsom,

fordi behandlingen sker ved hjælp af nåle gennem huden, så patienten undgår at blive opereret. Derfor kan man som regel også komme hjem samme dag. Men kryobehandling er også forbundet med en vis risiko, påpeger Lars Lund:

”Vi har haft patienter med forskellige både lette og mere svære komplikationer. Desværre er der også enkelte patienter, der har mistet nyren. Når vi laver laparoskopisk kirurgi – altså kikkertoperation – er der risiko for blødning og infektion, så den operation er selvfølgelig heller ikke uden risiko, og også her kan det senere blive nødvendigt at fjerne nyren. Mit bud er, at der ikke er særlig stor forskel på effekten af de to metoder, men vi har behov for nogle solide undersøgelser, der kan fastslå metodernes styrker og svagheder”.

MDT-konference

Efter Lars Lunds overbevisning bør alle patienter gennemgås på en såkaldt for multidisciplinær teamkonference (MDT), før de bliver anbefalet en specifik behandling. MDT er, som ordet siger, et møde, hvor eksperter fra forskellige fagretninger er samlet. Det kan være patologer (vævslæger), onkologer (medicinske kræftlæger), urologer (kirurgiske kræftlæger) og radiologer (røntgenlæger). Lars Lunds erfaring er, at jo flere relevante fagretninger, der er involveret, desto bedre behandling finder man frem til for den enkelte patient.

”Det er ikke alle afdelinger på landets hospitaler, der har patienterne på en multidisciplinær teamkonference, men det bør de. Og når man som patient bliver anbefalet en specifik behandling, er man fuldt berettiget til at spørge, om det er en beslutning, der er taget på en sådan konference. Det er et helt fair spørgsmål, for sådan bør det være,” fastslår Lars Lund.

Klik og læs mere om

Oversigt: Lokal behandling af nyrekræft

Nedenfor ses de forskellige lokale behandlinger af nyrekræft, det vil sige hvor man specifikt behandler kræftknuden. I modsætning hertil er medicinsk behandling, som kaldes systemisk behandling, fordi den påvirker hele kroppen. Medicinsk behandling bruges, hvis kræften har spredt sig.

Oversigten er vejledende – der kan være forskellige forhold, der gør, at man som patient bliver tilbudt en behandlingsstrategi, der afviger fra det, der er angivet i oversigten.

Fjernelse af hele nyren (Radikal nefrektomi) kan foretages, hvis kræfttumoren er større end 7 cm.

Åben operation er en operation gennem et større snit under ribbenene eller i flanken

Kikkertoperation (Laparoskopisk nefrektomi) er en operation, hvor man opererer gennem flere små huller i huden. Kan også foregå ved hjælp af robot-teknologi

Nyrebevarende kirurgi kan foretages, hvis kræfttumoren er mellem 2-7 cm, men også på større tumorer, hvis det er teknisk muligt.

Åben operation er en operation gennem et større snit under ribbenene eller i flanken

Kikkertoperation (Laparoskopisk nefrektomi) er en operation, hvor man opererer gennem flere små huller i huden. Kan også foregå ved hjælp af robot-teknologi

Ikke-kirurgiske behandlingsmetoder af nyrekræft kan komme på tale, hvis der er tale om meget små kræftknuder.

Embolisering er et indgreb, hvor man afbryder blodforsyning til tumoren

Frysebehandling eller kryobehandling er et indgreb, hvor lægen placerer behandlingsnåle og temperaturnåle inde i kræftknuden og fryser den. Behandlingen kan ske gennem huden, men kryobehandling kan også kombineres med åben operation eller kikkertoperation

Radiobølgebehandling og mikrobølgebehandling er en behandling, hvor lægen bruger radiobølger eller mikrobølger, som sendes ind i knuden gennem en nål og derved varmer kræftknuden op

Strålebehandling og stereotaktisk strålebehandling kan bruges til behandling af metastaser. Ved stereotaktisk stråling gives større dosis med større nøjagtighed og præcision end ved almindelig strålebehandling

Aktiv overvågning (active surveillance) anvendes hvis:

• tumoren er mindre end 2 cm.

• tumorer er over 2 cm., og biopsi viser tegn på kræft, men patienten for eksempel har høj alder og svær komorbiditet (mange samtidige sygdomme).

Aktiv overvågning (active surveillance) vil sige, at patienten jævnligt skal til kliniske og radiologiske undersøgelser. Hvis der sker forværring af sygdommen, vil man blive tilbudt behandling

Fire gode grunde til at tilmelde dig

vores mange

tema-nyhedsbreve: Du får:

1. Interessant og nyttig viden om sundhed og sygdom.

2. Vigtig information om patientrettigheder, støttemuligheder og garantier.

3. Tips og råd om sygdom og sundhed.

4. Alt sammen helt gratis. Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Strålebehandling af nyrekræft skal tilpasses den enkelte

Strålebehandling af metastatisk nyrekræft har vist gode resultater, når der bliver skruet op for stråledosis. Men strålebehandling skal tilpasses den enkelte patient, og der er ikke én opskrift, der passer til alle.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

Strålebehandling med helbredende sigte – i fagsprog kurativt sigte – har ikke fyldt særlig meget i behandlingen af nyrekræft, da man i mange år har opfattet nyrekræft som en såkaldt stråleresistent sygdom – det vil sige, at strålerne ikke har haft tilstrækkelig effekt på nyrekræftcellerne.

Erfaringerne fra stereotaktisk strålebehandling af hjernemetastaser har dog vist, at strålebehandling kan have en rigtig god effekt, hvis stråledosis per gang øges, hvilket også kan have

den fordel, at patienten samlet set skal have færre strålebehandlinger. I dag anser man derfor behandling med høj stråledosis for et af de virksomme redskaber i værktøjskassen. Det fortæller Jesper Andreas Palshof, der er Ph.d. og afdelingslæge ved Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Pallierende strålebehandling

Stråleterapi til patienter med nyrekræft tilbydes primært til patienter med knoglemetastaser og hjernemetastaser, der giver symptomer. Der kan enten gives helbredende (kurative) doser eller lindrende (pallierende) doser.

”Hvis behandlingen har et lindrende sigte, kan man ikke forvente at fjerne metastasen, men blot mindske smerterne. I nogle tilfælde lykkes det dog også at bremse sygdomsudviklingen og endda mindske metastasen,” siger Jesper Andreas Palshof.

Stereotaktisk strålebehandling

Stereotaktisk strålebehandling tilbydes i nogle tilfælde mod eksempelvis 1-3 hjernemetastaser, knoglemetastaser og lungemetastaser. Der kan dog være forskellige grunde til, at man ikke kan give den højeste dosis.

”Det gælder for eksempel, hvis afstanden er for lille til et andet organ, der ikke kan tåle samme høje dosis. I så tilfælde må man gå væk fra stereotaksi og ned i en mere lindrende dosis. Men vi ser som sagt også tilfælde, hvor en lavere dosis kan holde sygdommen i ro i lang tid. Det varierer nemlig fra patient til patient og fra metastase til metastase, hvor stor følsomheden er. Nogle er strålefølsomme, andre er det ikke”.

Strålebehandling kan ikke sættes i skema Indtil videre bruges strålebehandling kun til behandling af metastaser – ikke mod selve nyretumoren.

”Men i udlandet har man på forsøgsbasis givet stereotaktiske stråledoser mod selve nyretumoren, og her har man set rigtig fine resultater,” fortæller Jesper Palshof.

Ifølge Jesper Palshof er det fortsat kun patienter med metastatisk sygdom, der får strålebehandling, men derudover er det vanskeligt at sætte

strålebehandling af nyrekræft i standardiserede skemaer.

”Når det gælder nyrekræft, er der ikke nogen retningslinjer, der siger, at vi skal bruge strålebehandling i de og de tilfælde. Det er et redskab, der kan tages i brug, når det giver mening hos den enkelte patient. Og det kan der være forskellige grunde til, siger han og fortsætter:

”Et eksempel er de tilfælde, hvor kirurgerne vurderer, at metastasen sidder på en måde, så den ikke kan opereres ud, eller patienten er det, man kalder ’unfit for surgery’ – altså ikke kan klare en operation på grund af sin helbredstilstand. Der kan vi forsøge at tilrettelægge en strålebehandling”. I andre tilfælde kan det give mening at se på, hvor aggressive de enkelte metastaser er.

”Den medicinske behandling i form af målrettet behandling eller immunterapi kan være forbundet med ret store bivirkninger. Og hvis man har tre små metastaser, som ikke kan opereres væk, og kun den ene vokser, er det så hensigtsmæssigt at tage den store hammer i brug og gå i gang med medicinsk behandling? Her kan man måske overveje at nøjes med at strålebehandle den metastase, der vokser,” siger han.

Der kan også være tilfælde, hvor nyrekræften ikke er aggressiv og vokser så langsomt, at der kun opstår en metastase en gang om året eller hvert andet år. Her mener Jesper Palshof også, at der kan være noget fornuft i at overveje, om en operation eller strålebehandling kan udskyde opstart af medicinsk behandling.

Stråledosis måles i Gray. De doser, man kan bruge til behandling af fx lungekræft og hovedhalskræft, er det man kalder normofraktioneret eller 2 Grays regimer. Nyrekræftceller er ikke tilstrækkelig følsomme over for denne 2 grays-bestråling, og derfor er det nødvendigt at give en højere stråledosis per strålebehandling.

Stereotaktisk strålebehandling er højdosis præcisions behandling, hvor man får en enkelt eller få koncentrerede behandlinger mod et mindre lokaliseret område.

Kilde: Jesper Palshof

og så må man tage en snak om de ekstra bivirkninger, det kan medføre at få medicin og strålebehandling på samme tid,” siger Jesper Palshof. Han medgiver, at det ville være rart med nogle mere faste retningslinjer for strålebehandling af nyrekræft, men fortæller, at den individuelle vurdering er nødvendig for at give den bedst mulige behandling.

”Vi bliver nødt til at se på, hvor patientens metastaser sidder, hvor mange der er, hvor hurtigt de vokser, hvilke andre sygdomme patienten lider af, og hvordan patientens øvrige tilstand er,” lyder hans forklaring.

Stereotaksi som alternativ til fryse- og varmebehandling

Ifølge Jesper Palshof vil strålebehandling formentlig komme til at fylde mere og mere inden for nyrekræftområdet – både som supplement til den medicinske behandling og som en behandlingsmulighed på linje med varme- og frysebehandling.

Strålebehandling kan supplere den medicinske kræftbehandling

Der kan være tilfælde, hvor den medicinske behandling virker godt på patientens metastaser i lunge og lever, men ikke har nogen effekt på knoglemetastaserne. Så kan man vælge at strålebehandle knoglemetastaserne og fortsætte med medicinen.

”I nogle tilfælde er det bedst, at patienten holder pause eller udskyder opstart med kræftmedicinen. For eksempel hvis vi giver et stort strålefelt på rygmarven eller stråler mod hovedet. Men der er jo nogle patienter, der ikke kan tåle at vente 14 dage med at gå i gang med medicin,

”I dag er fryse- eller varmebehandling det alternativ, man har, til operation, men oftest kun hvis tumoren er under 4 cm. I fremtiden håber vi på også at kunne tilbyde behandling med stereotaktisk stråling til denne patientgruppe – men også til patienter med større tumorer,” siger han og forsætter:

”På Herlev Hospital vil vi i et forskningsforsøg tilbyde stereotaktisk strålebehandling til primære nyretumorer hos de patienter, der vurderes ’unfit for surgery’.

STRÅLEBEHANDLING

Livet med nyrekræft skal også være godt

Flere og flere nyrekræftpatienter lever mange år med deres sygdom, og det er positivt. Men derfor er det også vigtigt, at livskvaliteten både under og efter behandlingen bliver så god som mulig, mener formanden for foreningen af nyrekræftpatienter, DANYCA.

Idag lever en stor del af nyre kræftpatienterne i mange år efter, at de har fået stillet deres diagnose. Enten fordi det er lykkedes at fjerne alle kræftcellerne med en operation, eller fordi den medicinske behandling har virket, så kræftcellerne er helt væk eller bliver holdt i skak, så sygdommen ikke udvikler sig. Jo længere tid man lever med sin sygdom, og jo mere det nærmer sig en kronisk sygdom, desto større betydning har det, hvordan ens livskvalitet er under og efter behandlingen. Det mener formand for patientforeningen, Dansk Nyrecancer Forening (DANYCA), Lennart Jønsson.

Lang vej tilbage efter behandling

I de senere år er der udviklet nye medicintyper, som har god effekt på behandling af nyrekræft, men som med al anden medicin er der bivirkninger forbundet med den. Nogle af bivirkningerne er meget skrappe. Nogle forsvinder ikke igen eller opstår først, når behandlingen er overstået – de såkaldte senfølger.

Ifølge Lennart Jønsson fylder netop bivirkninger og senfølger en hel del for mange af medlemmerne i patientforeningen. Det baserer han på de input, han får fra medlemsmøderne og fra de foredrag, han har holdt. Der er nemlig ikke lavet nogen egentlig undersøgelse af, hvad der optager medlemmerne mest, påpeger han.

Nogle af bivirkningerne er meget skrappe

I efteråret 2019 var Lennart Jønsson selv igennem et behandlingsforløb med en af de nye behandlingsformer, immunterapi, som han fik sprøjtet ind i kroppen ad fire omgange.

”Jeg blev ramt af en månedlang diarré og var indlagt og helt afkræftet. Desuden fik jeg betændelse på øjnene, som gav et sløret syn, og så fik jeg også et kraftigt udslæt over hele kroppen. Her de seneste par måneder er jeg begyndt at opleve føleforstyrrelser i ben og fødder. Så ja, det har været en hård omgang, og jeg er stadig i gang med at genoptræne for at komme tilbage til min normale form,” fortæller han.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk.

Lennart Jønsson, formand for DANYCA

”...det hårde forløb har været det hele værd”

Det virker bedst, når det er værst Lennart Jønsson oplevede, at bivirkningerne satte ret hurtigt ind. Undervejs kunne han trøste sig med, at det efter nogle lægers opfattelse hænger sådan sammen, at de patienter, der oplever de værste bivirkninger, også er dem, der oplever den bedste effekt. Og i Lennart Jønssons tilfælde ser det ud til at passe. Han er sluppet for alvorlige såkaldt auto-immune bivirkninger og en invaliderende træthed, som ellers også kan ramme. Til gengæld er han ikke blandt de cirka 10 procent, der opnår ’komplet respons’ på medicinen, hvilket vil sige, at kræftcellerne bliver så små, at man ikke længere kan se dem på scanningerne.

”Jeg hører desværre ikke til den gruppe af patienter med komplet respons, men dog til den patientgruppe, hvor medicinen har givet en væsentlig reduktion af kræftceller, og hvor sygdommen er stabiliseret. Jeg går til kontrolscanning hver tredje måned og skal gøre det i de næste fem år. Nu hvor medicinen har virket så godt, forbinder jeg de mange bivirkninger med et positivt resultat og føler, at det hårde forløb har været det hele værd,” siger han.

Arbejder for større fokus på bløde data Lennart Jønssons barske forløb er langt fra enestående. Derfor har man også i patientforeningen et ønske om, at der fortsat sker udvikling af nye og mere skånsomme behandlingsformer. Helt konkret repræsenterer han Danske Patienter i Medicinrådets fagudvalg for nyrecancer. Fagudvalget kommer med input til Medicinrådet, når rådet skal tage stilling til, hvorvidt ny og ofte omkostningsfuld medicin skal indgå i behandlingen af nyrekræftpatienter. Her arbejder Lennart Jønsson aktivt for at få sat større fokus på de såkaldte ’bløde data’.

”Når Medicinrådet skal godkende et lægemiddel, ser de jo først og fremmest på en række faktuelle oplysninger som overlevelse og såkaldt progressionsfri periode, der naturligvis også er vigtige. Som patientforening ser vi også gerne, at de bløde data om bivirkninger og livs-

kvalitet får større bevågenhed i de protokoller, som medicinalselskaberne skal sætte op, når de ansøger Medicinrådet om at få godkendt et lægemiddel. På den måde vil vi få mere og bedre viden om præparaternes bivirkninger og den livskvalitet, vi har som patienter,” forklarer han.

Nyrekræft er en lumsk kræftform

Ny teknik til at opdage sygdommen tidligere

Nyrekræft er en lumsk kræftform, fordi symptomerne ofte først viser sig sent i forløbet, hvor sygdommen har spredt sig. Derfor ser patientforeningen også gerne, at der bliver udviklet metoder til at opdage sygdommen tidligere. Her spiller især de praktiserende læger en vigtig rolle, fordi det er dem, der i første omgang skal få mistanken. Og det er bestemt ikke nogen let opgave, påpeger Lennart Jønsson:

”En læge bliver jo også nødt til at have en reel mistanke om alvorlig sygdom for at kunne henvise til CT-scanning. Derfor håber vi fra patientforeningens side, at det i den nære fremtid vil lykkes at udstyre praktiserende læger med nogle bedre og enkle opsporingsredskaber. Det kunne være via en almindelig blodprøve, hvor det kunne afgøres, om der er nyrekræft under udvikling,” siger han.

DANYCA (Dansk Nyrecancer

Forening) er en forening for patienter med nyrecancer, deres pårørende og andre støttemedlemmer. Professor Lars Lund, Odense Universitetshospital, var sammen med blandt andre Lennart Jønsson initiativtagere til foreningen, som blev stiftet i september 2016. DANYCA tilbyder medlemmerne en række rådgivnings- og informationsaktiviteter - for eksempel i form af hyppige nyhedsbreve og medlemsmøder, hvor fagfolk fortæller om ny forskning og nye behandlingsmetoder.

Hvad siger læserne om Netdoktors

tema-nyhedsbreve?

• ”Man får rigtig mange gode råd. Og noget man ikke vidste noget om”.

• ”Det er rart at få en samlet beskrivelse af, hvilken hjælp man kan få”.

• ”Glæder mig til næste nyhedsbrev!”

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Et kig i krystalkuglen

Forskningen inden for nyrekræft har været i rivende udvikling de senere år, og der arbejdes fortsat på at gøre både diagnostikken og behandlingen af nyrekræft bedre. Her kan du høre overlæge Lars Lund fortælle om et par af de forskningsområder, man i øjeblikket arbejder med.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: privatfoto

På vores afdeling på Odense Universitetshospital deltager vi i en international multicenter undersøgelse, hvor vores patienter kan deltage ved at aflevere blod-og urinprøver. Vi håber på at kunne identificere, om bestemte biomarkører i blod og urin kan være tegn på metastaser. De biomarkører, vi leder efter i denne undersøgelse, hedder aminoglykaner.

Målet er at opdage metastaserne inden, man kan se dem på CT-scanningsbilleder. Hvis det bliver muligt, kan patienten blive tilbudt medicinsk behandling betydeligt tidligere end i dag og dermed forbedre overlevelsen. Den medicinske behandling vil enten få metastasen/metastaserne til at forsvinde eller skrumpe, så en senere operation kan blive mulig.

Håbet er, at vi når dertil, hvor vi kan tage aminoglykan-prøver på alle nyrekræftpatienter i deres opfølgning og eventuelt påvise recidiv (gendannelse af kræft) tidligere, end man kan i dag.

Patienter med tumorer, der er mindre end 4 centimeter

Vi er også i gang med en undersøgelse af patienter med tumorer, der er mindre end 4 centimeter. I dag får disse patienter lavet en biopsi (vævsprøve) i lokal bedøvelse, og cirka 20 procent af dem har en godartet tumor. Hvis vi kan finde markører i blodet og urinen, som viser, at der ikke er tegn på kræft, vil disse patienter undgå en biopsi, samt de eventuelle komplikationer

der følger med en sådan. Vi har lavet et lignende studie ved patienter med prostatakræft, som har vist lovende resultater.

Steotaktisk stråling til behandling af selve nyretumoren

Steotaktisk strålebehanding har indtil nu været brugt til behandling af metastaser, men som noget nyt arbejder man også på at behandle selve nyretumoren med steotaktisk stråling. Internationalt er der lavet nogle eksperimentelle studier med udvalgte patienter, hvor man har behandlet små nyretumorer med metoden, men der vil gå nogle år, før det bliver en behandling, man kan tilbyde herhjemme. Man skal først se på resultaterne, hvor effektiv behandlingen er, om patienterne får tilbagefald, og om der sker stråleskader på vævet ved siden af tumoren.

Det vil formentlig tage et par år, før man har resultaterne, og herefter skal man implementere behandlingen og opbygge kapacitet til at give steotaktisk strålebehandling af tumoren. Til den tid vil det nok give mest mening at samle behandlingen på ét hospital, så man opbygger erfaring med metoden. Formentlig vil det nemlig kun være 5-10 patienter om året, som vil være kandidater til steotaktisk stråling af selve nyretumoren, fordi der allerede findes en række gode behandlingsmuligheder til en stor del af patienterne. Men det kan være, at resultaterne viser noget andet og bedre.

Lars Lund, speciallæge i urologi, dr. med., professor, overlæge og forskningsleder på Odense Universitetshospital.

Tak, fordi du læste med.