__MAIN_TEXT__

Page 1

KRÆFT NYREKRÆFT

Flere får opdaget nyrekræft tidligt

Sådan fungerer immunterapi

→ SIDE 4

→ SIDE 5

Livet med nyrekræft skal også være godt → SIDE 14

Et kig i krystalkuglen → SIDE 17


3

Leder

4

Flere får opdaget nyrekræft

5

Sådan fungerer immunterapi

7

Viden giver handlekraft.

Indførelsen af CT-scanninger har betydet, at der bliver fundet flere nyretumorer i dag end for 10 år siden. Samtidig bliver tumorerne fundet på et tidligere stadie, og det har betydning for prognosen.

Immunterapi bygger på immunforsvarets egen evne til at bekæmpe kræften, og studier har vist lovende resultater med denne behandlingsform.

Sådan fungerer målrettet behandling

Målrettet behandling går til angreb på kræfttumoren ved at forhindre den i at danne nye blodkar. Behandlingen medfører en række bivirkninger, men nogle af dem er faktisk tegn på, at medicinen virker.

Nyrekræft December 2020

9

Mange får i dag opereret deres nyrekræft væk ved hjælp af kikkertoperation og slipper dermed for lange indlæggelser.

Udgiver Nyrekræft udgives af Netdoktor Media Redaktion

12

Sille Kristine Rasmussen

Layout Stine Trampe Broch

14

Forside Foto: istockfoto.com Annoncesalg Tina Ipsen Morten Lindvang Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk Netdoktor Media Møntergade 19 1140 København K

Oversigt: Lokal behandling af nyrekræft

Åben operation, kikkertoperation og behandling med kulde, varme og stråler. Få et overblik over de forskellige behandlinger, der er rettet direkte mod kræfttumoren.

Rikke Esbjerg (ansv.) Per Olkjær Nielsen

Kirurgi: Flere får skånsom operation

17

Livet med nyrekræft skal også være godt

Flere og flere nyrekræftpatienter lever mange år med deres sygdom, og derfor er det også vigtigt, at livskvaliteten bliver så god som mulig, mener formand for patientforening.

Et kig i krystalkuglen

Forskningen inden for nyrekræft har været i rivende udvikling de senere år. Overlæge Lars Lund fortæller om et par af de studier, der i øjeblikket arbejdes på.


Viden giver handlekraft Hvert år får omkring 900 personer i Danmark den nedslående besked: Du har nyrekræft. Hvordan det videre forløb foregår, er meget forskelligt fra person til person, for det kommer an på, hvor og hvor meget kræften har spredt sig til, hvilke andre sygdomme man har, og hvordan medicinen virker.

r hjertet er overarbejde

Derfor er det som udgangspunkt også de læger, der står for behandlingen, der bedst kan vurdere, hvilke behandlinger der vil gavne én mest. Alligevel er det en god idé at sætte sig ind i den sygdom, man er ramt af, og de behandlingsmuligheder der findes. På den måde har man de bedste forudsætninger for at stille ere lever med diagnosen hjertesvigt, og hvert år kommer 10.500 nye til. spørgsmål og måske også stille nogle krav til den behandling, pper hjertet ikke ved hjertesvigt, som mange tror, men der er stadig man får. ge diagnosen særdeles alvorligt.

Som overlæge Lars Lund siger i artiklen ’Flere får skånsom operation’, bør alle behandlingstilbud tages op på en konference, esvigt eller hjerteinsufficiens, Som ensker lilledog håndsrækning alle, der er i den hvor flere faggrupper er samlet. Det ikke altid, mentil som erne kalder det,kanhar Netdoktors redaktion samlet patient manhjertet faktisk godtsituation, tillade sig athar banke i bordet og krær med at ve pumpe blodet rundt det, vi tror på, er den vigtigste viden om hjerdet. levere den nødvendige ilt og tesvigt i magasinet her: Fra sygeplejerskens pens organer og muskler. Det bedste rådover, til en reportage Og selvom man som patientsyv er taknemmelig at der findes fra en hjerertemusklen ermedicin, på konstant tesvigtklinik overblik over behandlingen, noget som kan hjælpe én, skal manog heller ikke negligere, athele der kan være skrappe der bivirkninger og senfølger forbundet g det påvirker kroppen. hele tiden bliver bedre. med behandlingen. Som formand for Dansk Nyrecancer Forening Lennart fortæller ’Mere fokus på bivirkninger man gennem de Jønsson sidste 30 år i artiklen God læselyst. og tidlig opsporing’, kæmper patientforeningen netop for, at der il at hjælpe mennesker med kommer mere fokus på bivirkninger. Den gode nyhed er nemlig, at mange flere lever længereRikke med nyrekræft – og derfor skal livet Esbjerg, være værd leve. mest er derogså kommet nye attyper læge og chefredaktør

m både har øget overlevelse og Vi håber, at dette magasin om nyrekræft kan give dig noget vimed hjertesvigt. Derudover er den, du kan bruge – uanset om du selv er ramt af nyrekræft eller gt at indoperere pacemaker, og er pårørende til én med sygdommen. e tilfælde – at lave en hjerte. Rikke Esbjerg,

læge og chefredaktør 30 hjertesvigt klinikker i Daner, sygeplejersker, diætister og er samlet for at hjælpe patiende med råd og vejledning, der lever så godt og sikkert som rtesvigt. Det er godt, for der er styr på og vænne sig til, både pårørende.

ERTESVIGT


Flere får opdaget nyrekræft I dag bliver mange tumorer fundet på et tidligt stadie, og det betyder, at behandlingsudsigterne er gode for en stor del af patienterne. Men også for dem, hvis nyrekræft bliver opdaget på et senere stadie, er udsigterne blevet betydeligt bedre de senere år. Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

E

ngang var nyrekræft en sygdom, som først blev opdaget, når man kom til lægen med blod i urinen, eller fordi man hostede eller havde tabt sig. Det vil sige, når sygdommen var meget fremskreden og havde spredt sig med metastaser andre steder i kroppen. Sådan er det ikke længere. Det skyldes især, at CT-scanninger er blevet en udbredt undersøgelsesmetode i løbet af de sidste 10 år. Ifølge overlæge Lars Lund fra Odense Universitetshospital bliver mellem 60-65 procent af alle danske nyrekræfttilfælde i dag opdaget på en scanning, hvor personen bliver undersøgt med et helt andet mål for øje. Det har resulteret i, at der bliver fundet mange flere tumorer end tidligere, men altså også at kræftsygdommen bliver opdaget, inden den har nået at sprede sig, og det betyder større chance for helbredelse.

Tidlig diagnose giver bedre prognose Det betyder også, at tumorerne i gennemsnit er mindre, og at flere kan nøjes med en nyrebevarende kirurgi. ”I gennemsnit er diameteren på tumorerne faldet fra 10 cm til 5 cm, og de er derfor nemmere at fjerne. I nogle tilfælde er de endda så små, at man blot skal holde øje med dem,” fortæller Lars Lund.

4

Ifølge den seneste optælling fra det nordiske Cancerregister NORDCAN fik godt 934 personer konstateret nyrekræft i 2016. Det er en stigning på 45 procent sammenlignet med 10 år tidligere. En oplagt forklaring på stigningen er brugen af CT-scanninger, hvor man kan se selv helt små nyretumorer. Man ved altså ikke, om der reelt er flere, der får nyrekræft, eller om man blot opdager flere. bredelse, og dels en række forbedringer på det kirurgiske område. Inden for de næste år vil statistikken formentlig også afspejle, at det nu er lykkedes at øge overlevelseschancerne for de patienter, hvor kræften har nået at sprede sig og har udviklet sig til metastatisk sygdom. Her er der nemlig også sket store fremskridt i de senere år. Her er der nemlig også sket store fremskridt i de senere år

Også bedre udsigter til de alvorligt syge

”Den største vinding inden for nyrekræft er den medicinske behandling. Der har vi rigtig meget god medicin med stor effekt og uden så store bivirkninger, som vi har set med tidligere medicintyper,” fortæller Lars Lund og fortsætter:

Ifølge tal fra NORDCAN var 47 procent i live fem år efter, de havde fået stillet diagnosen nyrekræft i perioden 2002-2006. 10 år senere – i perioden 2012-2016 – var dette tal steget til 64 procent for mænd og 65 procent for kvinder. Den positive udvikling skyldes blandt andet de tidlige fund, som giver bedre chancer for hel-

”Håbet er, at vi fremadrettet kan lave et bedre samspil mellem kirurgi og medicinsk behandling, så også patienter med metastatisk sygdom kan blive opereret efter at have gennemgået medicinsk forbehandling. Det er jo stadig vision, men det er noget af det, vi arbejder på”.

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR OPDAGET NYREKRÆFT TIDLIGT


Sådan fungerer

immunterapi Immunterapi virker ved at aktivere vores eget immunforsvar, som bliver sat skakmat af kræftcellerne. Behandlingen har vist lovende resultater og fungerer derfor også som standardbehandling til visse patientgrupper. Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

I

mmunterapi bygger på immunforsvarets egen evne til at bekæmpe kræften.

Vores immunsystem består blandt andet af T-celler, som også kaldes dræberceller, og som tilintetgør de fremmede mikroorganismer og kræftceller, de møder på deres vej. Dræbercellerne kan genkende kræftcellerne fra vores normale celler, fordi de har forskellige proteiner på deres overflader. Når det alligevel kan lykkes kræftcellerne at undgå at blive udryddet af dræbercellerne, skyldes det, at kræftcellerne kan aktivere nogle specielle markører på T-celler-

nes overflade, så T-cellerne bliver hæmmet/ bremset i deres aktivitet. ”Immunterapi går ud på at blokere for den bremseeffekt, kræftcellerne kan have på T-cellerne” Immunterapi går ud på at blokere for den bremseeffekt, kræftcellerne kan have på T-cellerne, så de bliver aktiveret og angriber kræftcellerne. Der er godkendt to immunterapier i Danmark – nemlig stoffet nivolumab og ipilimumab.

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT SÅDAN FUNGERER IMMUNTERAPI

5


I dag er immunterapi blevet godkendt som standardbehandling til nyrekræftpatienter med spredning, men kun til dem, der har den undertype, der hedder clearcelle karcinom. Cirka 80 procent har denne undertype. Der kan dog også være nogle forhold, der gør, at man ikke kan tåle immunterapi – det gælder for eksempel, hvis kræften har spredt sig meget, eller man har andre alvorlige sygdomme eller autoimmune sygdomme som leddegigt, psoriasis og tarmlidelse, da der her er større risiko for alvorlige bivirkninger. I mange tilfælde kan man i stedet blive tilbudt behandling med forskellige typer målrettet behandling.

Bivirkninger ved immunterapi

De gives ofte i kombination med hinanden.

Immunterapi øger overlevelse Studier har vist, at de patienter, der bliver behandlet med immunterapi, lever længere Det gælder blandt andet et studie, der blev publiceret i 2018 i The New England Journal of Medicine, hvor en kombination af de to immunterapier nivolumab plus ipilimumab blev sammenlignet med medicintypen sunitinib til behandling af patienter med metastatisk nyrekræft. Efter 42 måneders opfølgning så man, at overlevelsen var bedre blandt dem, der fik immunterapien sammenlignet med sunitinib. Sunitinib tilhører den medicintype, der kaldes ’målrettet behandling’. 10 procent oplevede endda komplet respons af immunterapien, hvilket vil sige, sygdommen var helt forsvundet.

Som ved alt anden medicin er der en række bivirkninger forbundet med behandling med immunterapi. Når man går ind og piller ved bremsemekanismerne, risikerer man, at immunsystemet bliver overaktivt, så det også begynder at angribe kroppens raske celler. De bivirkninger, man typisk ser, er diarré og udslæt, men immunsystemet kan angribe alle celler i vores krop – det vil sige også organer og kirtler. For eksempel kan det gå ud over bugspytkirtlen, så man får diabetes, eller skjoldbruskkirtlen, så man får stofskifteproblemer. Hvis der sker en overaktivering af immunsystemet, kan man blive behandlet med immundæmpende lægemiddel, ofte binyrebarkhormon, som altså går ind og hæmmer immunsystemet igen. Nogle bivirkninger ender dog med at blive kroniske. Bivirkningerne kan komme når som helst i forløbet – både tidligt og sent i selve behandlingsforløbet, men også efter man har stoppet behandlingen.

IMMUN Desuden så man også et plateau i det, der kaldes den progressionsfrie overlevelse – det vil sige den tid, der går, uden at sygdommen udvikler sig yderligere. Blandt godt 1/3 af patienterne havde sygdommen ikke udviklet sig yderligere efter de 42 måneders opfølgning. Denne opbremsning af kræften er ikke set tidligere i behandlingen af nyrekræft.

Immunterapi kan altså give meget alvorlige og uforudsigelige bivirkninger, men cirka halvdelen oplever få eller meget milde bivirkninger. På nuværende tidspunkt kan man ikke forudsige, hvem der vil have effekt, og hvem der vil opleve bivirkninger. Nogle læger er dog af den opfattelse, at bivirkninger er tegn på, at behandlingen har en effekt, og der er en sammenhæng mellem jo skrappere bivirkninger desto bedre medicinsk virkning. Kilder: Netdoktor.dk, cancer.dk, oplæg på Kræftdag 2020

6

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT SÅDAN FUNGERER IMMUNTERAPI


Sådan fungerer målrettet behandling Målrettet behandling (også kaldet targeteret behandling) forhindrer, at kræfttumoren danner nye blodkar, så den holder op med at vokse. Behandlingen kan medføre en række bivirkninger, men nogle af dem er faktisk meget hensigtsmæssige. Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk

F

or at nyrekræft kan vokse og sprede sig, skal der dannes en masse nye blodkar rundt om kræfttumoren. Målrettet behandling er rettet mod nogle bestemte processer, men virker overordnet set ved at blokere dannelsen af nye blodkar i kræftvævet, så der ikke kan tilføres ilt og næringsstoffer. På den måde kan man sænke eller helt stoppe kræftens vækst, og hos nogle patienter bliver tumoren også betydeligt mindre. Nogle patienter oplever dog ingen effekt af behandlingen. Typisk vil medicinen holde op med at virke efter en periode, men så vil der ofte være mulighed for at prøve andre typer målrettet behandling. Der er nemlig udviklet en række lægemidler inden for målrettet behandling, der retter sig mod forskellige processer i kræfttumorens fremmarch. Målrettet medicin gives som tabletter, som man skal tage resten af livet, og hver tredje måned bliver man CT-scannet for at se, om kræftsygdommen er i ro eller har udviklet sig.

Bivirkninger ved målrettet behandling Ligesom ved anden medicin kan der være en række bivirkninger, som varierer fra lægemiddel til lægemiddel og fra patient til patient. Bivirkningerne opstår, fordi medicinen ikke kun påvirker kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Den korrekte dosis af kræftmedicin er, når man udvikler lette bivirkninger, som er til at leve med. Hvis man slet ikke har bivirkninger, får man for lidt medicin, men får man invaliderende bivirkninger, kan det være nødvendigt at skrue ned for dosis.

Man har fundet ud af, at nogle bivirkninger også kan være udtryk for, at behandlingen har en effekt – det man kalder for ’on-target’-effekt. Det vil sige, at tumoren ikke vokser eller kun vokser langsomt, hvilket fører til forlænget overlevelse. Det gælder for eksempel bivirkninger som forhøjet blodtryk, lavt niveau af neutrofile og blodplader i blodet, lavt stofskifte, slimhindegener og hånd-fod-syndrom, som er hudirritation i håndflader og under fodsålerne. Målrettet medicin • Axitinib (handelsnavn: Inlyta) • Cabozantinib (handelsnavn: Cabometyx) • Everolimus (handelsnavn: Afinitor) • Pazopanib (handelsnavn: Votrient) • Sorafenib (handelsnavn: Nexavar) • Sunitinib (handelsnavn: Sutent) • Tivozantinib (handelsnavn: Fotivda) • Temsirolimus (handelsnavn: Torisol) I nogle tilfælde kan man behandle bivirkningen – eksempelvis forhøjet blodtryk – uden at det har nogen betydning for medicinens effekt på kræftsygdommen. Netop fordi bivirkninger ikke bare er af det onde, men også er udtryk for, at medicinen virker, arbejder forskere på, hvordan man kan komme bivirkningerne til livs. Blandt andet er forskere fra Aarhus Universitet i gang med at undersøge, om folinsyre kan afhjælpe de store gener i slimhinderne. Kilde: Danyca, cancer.dk, Netdoktor.dk

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT SÅDAN FUNGERER MÅLRETTET BEHANDLING

7


Ipsen er en fransk lægemiddelvirksomhed, som er repræsenteret i hele verden. Ipsen har mange års erfaring med lægemidler til brug inden for kræftområdet. I dag er vi ca. 50 medarbejdere i Norden, der arbejder med klinisk forskning inden for udvalgte sygdomsområder, undervisning og information om vores lægemidler. Vores lægemidler anvendes bl.a. til behandling af prostatakræft, nyrekræft og neuroendokrine tumorer. Ipsens fokus er gennem innovation og præcision at finde nye lægemidler til behandling af kræft. Målet er at udvikle effektive behandlinger, der giver et bedre resultat for patienterne. 8

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR SKÅNSOM OPERATION

TA I L O R E D O N CO LO GY

ALL-DK-000009 2020-11

NYE LÆGEMIDLER TIL BEHANDLING AF KRÆFT


Kirurgi:Flere får skånsom operation Flere patienter bliver i dag opereret ved hjælp af kikkertoperation, som er en mindre indgribende behandling. Det betyder, at patienterne i dag kommer hurtigere på benene og slipper for lange indlæggelser. Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

S

elvom de største banebrydende fremskridt inden for behandling af nyrekræft er sket på den medicinske front, er operation stadig den eneste behandling, der kan kurere nyrekræft. Og også her er der sket store fremskridt, så mange patienter i dag får en mere skånsom behandling end tidligere.

Færre får ’åben operation’ For 25-30 år siden fik alle nyrekræftpatienter, der kunne tilbydes operation, den operationsform, som hedder ’åben operation’, hvor der opereres igennem et større snit. Det betød en indlæggelsestid på 7-10 dage. I dag er alle afdelinger gået over til at lave laparoskopisk kirurgi, hvor operationen sker gennem små huller i huden – det kaldes også minimal invasiv teknik eller kikkertoperation. For patienten betyder det et mindre indgreb, så man hurtigere kan komme hjem. Det fortæller Lars Lund, der er professor og overlæge på Odense Universitetshospital. Åben operation anvendes i dag kun ved store kræftknuder, større end 10 cm, hvis der er mistanke om lokal spredning til de lokale lymfeknuder, eller hvis knuden er placeret et ugunstigt sted, for eksempel ved nyrens karforsyning, og lægen derfor vurderer, at den er meget vanskelig at fjerne. ”I dag er patienten oftest kun indlagt en enkelt dag. Der er mange ting, vi er blevet bedre til både før, under og efter operationen. Inden operationen får patient og pårørende grunding information om hele forløbet af et tværfagligt team bestående af sygeplejeske, fysioterapeut, bedøvelæge og urolog. Man laver for eksempel aftaler om, hvornår patienten første gang skal ud af sengen og gå en lille tur osv. I slutningen

af operationen lægger vi ikke længere en sonde ned i mavesækken, og vi lægger heller ikke længere et dræn ind i bughulen for at opsamle vævsvæske, indtil tarmen er gået i gang,” fortæller Lars Lund, der er stor fortaler for at få sendt patienterne hurtigt hjem. Ikke for at spare sengepladser, men fordi det er bedre for patienten. Derfor foretrækker Lars Lund også betegnelsen ’optimeret patientforløb’ frem for ’accelereret patientforløb’ eller ’fast track’, som det også kaldes. ”I dag er patienten oftest kun indlagt en enkelt dag” ”Det er bevist så mange gange, at det er bedre for patienten at være hjemme. Der er mere ro, man sover bedre, og man får også automatisk bevæget sig lidt mere, fordi man for eksempel selv skal gå på toilettet, gå i bad og måske lave en kop kaffe. Alle sådanne dagligdags ting, man ikke laver, hvis man ligger på en 4-sengsstue på hospitalet,” forklarer Lars Lund. Han tilføjer, at det er vigtigt at huske på, at helingsforløbet er ligesom at gå på en trappe. Når man kommer hjem, går det måske godt de første to dage, og så kan der gå en hel uge, hvor man ikke føler, at der er fremskridt, og så sker der lidt igen. Det er vigtigt at vide, at det er sådan det typisk er de første fire til seks uger efter en operation. Når de uger er gået, er man ofte kommet tilbage til sit vanlige funktionsniveau.

Kun vævsprøve på tumorer på 2 cm og opefter En forskel på i dag og bare få år tilbage er, at nyrekræftlægerne i dag ser mange flere små tu-

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR SKÅNSOM OPERATION

9


morer end tidligere. Det skyldes, at der er kommet CT-scannere, og at rigtig mange tumorer bliver fundet i forbindelse med, at patienten bliver scannet med helt andre sygdomme for øje – det der kaldes ’tilfældige fund’. Det gælder i dag for 60-65 procent af alle tilfælde af nyrekræft. Det betyder for det første, at mere end halvdelen af alle nyrekræftpatienter kan nøjes med at få nyrebevarende kirurgi i dag, hvor man for 1015 år siden typisk fjernede hele nyren. For det andet finder man i dag også tumorer, der er så små – ned til bare få millimeter – at man ikke gør noget ved dem udover at holde øje med dem – det der kaldes aktiv overvågning. Det er nemlig langt fra alle små tumorer, der består af cancerceller. Og selv blandt dem er der en del, der slet ikke vokser eller vokser så langsomt, at det ikke altid giver mening at operere. Man har fundet ud af, at cirka 20 procent af alle knuder under 4 cm er godartede, og derfor skal de ikke behandles.

10

Det er langt fra alle små tumorer, der består af cancerceller ”I de kommende nye nationale retningslinjer om behandling af nyrekræft vil det blive anbefalet, at patienter med tumorer under 2 cm blot bliver fulgt tæt. Så længe tumoren er under 2 cm, er der nemlig en ekstremt lille risiko for, at kræften spreder sig. Selv når de kommer op mellem 2-4 cm, vil risikoen for spredning være få procent,” forklarer Lars Lund og tilføjer, at det ikke er uden risiko at tage biopsier – for eksempel risikerer man blødning og/eller blodforgiftning (sepsis). ”For bare et par år siden tog vi biopsier af alle små knuder uanset størrelse ved patienter, og de kunne risikere at blive stukket flere gange, uden at vi fik nogen brugbare svar. Det eneste, vi fik ud af det, var at udsætte patienten for risikoen ved at blive stukket. Derfor vil anbefalingen fremadrettet være, at man kun skal tage

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR SKÅNSOM OPERATION


vævsprøver ved de små tumorer over 2 cm og mindre end 4 cm,” siger Lars Lund.

Nødvendigt med flere undersøgelser om kryobehandling Ifølge Lars Lund er nyrebevarende behandling meget vigtig og bør altid tilbydes patienten, når det er muligt. Den kan laves som en operation (partiel nefrektomi) eller som en fryse- eller varmebehandling (RFA=radio frequency ablation). Netop kryobehandling er også et felt inden for kirurgi, som har rørt på sig i de senere år. Kryobehandling er kort sagt en behandling, hvor man fryser kræftknuden. Frysemetoden er som sådan ikke ny, og da Lars Lund lavede kryobehandlinger i starten af nullerne, lavede man dem som kikkertoperation. I dag laver man dem ved hjælp af nåle gennem huden – det der i fagsprog hedder perkutant behandling. Som patient kan man møde stærke fortalere for kryobehandling blandt læger, der er meget dygtige til netop den metode. Ifølge Lars Lund er kryobehandling en udmærket behandling til nogle patienter med små tumorer, og den foregår også som dagbehandling på Odense Universitetsbehandling, hvor Lars Lund er ansat. ”Men ved operationerne har man flere årtiers erfaring, hvor man har måske 7-10 års erfaring med de perkutane frysebehandlinger,” påpeger Lars Lund. Han mener, at der skal laves nogle såkaldt randomiserede undersøgelser, hvis metoden for alvor skal finde fodfæste i viften af behandlingsmuligheder. Kryobehandling er kort sagt en behandling, hvor man fryser kræftknuden ”En randomiseret undersøgelse betyder simpelt forklaret, at man har et vist antal patienter, og så får den ene halvdel kryobehandling, mens den anden halvdel bliver opereret, og så følger man dem i 10 år. Sådanne studier er ikke blevet lavet endnu, men det er nødvendigt for at kunne vise, hvilke komplikationer der er forbundet med indgrebet, og hvilken metode der er bedst, hurtigst og billigst,” mener Lars Lund.

fordi behandlingen sker ved hjælp af nåle gennem huden, så patienten undgår at blive opereret. Derfor kan man som regel også komme hjem samme dag. Men kryobehandling er også forbundet med en vis risiko, påpeger Lars Lund: ”Vi har haft patienter med forskellige både lette og mere svære komplikationer. Desværre er der også enkelte patienter, der har mistet nyren. Når vi laver laparoskopisk kirurgi – altså kikkertoperation – er der risiko for blødning og infektion, så den operation er selvfølgelig heller ikke uden risiko, og også her kan det senere blive nødvendigt at fjerne nyren. Mit bud er, at der ikke er særlig stor forskel på effekten af de to metoder, men vi har behov for nogle solide undersøgelser, der kan fastslå metodernes styrker og svagheder”.

MDT-konference Efter Lars Lunds overbevisning bør alle patienter gennemgås på en såkaldt for multidisciplinær teamkonference (MDT), før de bliver anbefalet en specifik behandling. MDT er, som ordet siger, et møde, hvor eksperter fra forskellige fagretninger er samlet. Det kan være patologer (vævslæger), onkologer (medicinske kræftlæger), urologer (kirurgiske kræftlæger) og radiologer (røntgenlæger). Lars Lunds erfaring er, at jo flere relevante fagretninger, der er involveret, desto bedre behandling finder man frem til for den enkelte patient. ”Det er ikke alle afdelinger på landets hospitaler, der har patienterne på en multidisciplinær teamkonference, men det bør de. Og når man som patient bliver anbefalet en specifik behandling, er man fuldt berettiget til at spørge, om det er en beslutning, der er taget på en sådan konference. Det er et helt fair spørgsmål, for sådan bør det være,” fastslår Lars Lund.

Klik og læs mere om

Nyrekræft

Umiddelbart kan metoden virke mere skånsom,

SE GRAFIK PÅ NÆSTE SIDE DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR SKÅNSOM OPERATION

11


Oversigt: Lokal behandling af nyrekræft Nedenfor ses de forskellige lokale behandlinger af nyrekræft, det vil sige hvor man specifikt behandler kræftknuden. I modsætning hertil er medicinsk behandling, som kaldes systemisk behandling, fordi den påvirker hele kroppen. Medicinsk behandling bruges, hvis kræften har spredt sig. Oversigten er vejledende – der kan være forskellige forhold, der gør, at man som patient bliver tilbudt en behandlingsstrategi, der afviger fra det, der er angivet i oversigten. Fjernelse af hele nyren (Radikal nefrektomi) kan foretages, hvis kræfttumoren er større end 7 cm.

Åben operation er en operation gennem et større snit under ribbenene eller i flanken

Nyrebevarende kirurgi kan foretages, hvis kræfttumoren er mellem 2-7 cm, men også på større tumorer, hvis det er teknisk muligt.

Åben operation er en operation gennem et større snit under ribbenene eller i flanken

Ikke-kirurgiske behandlingsmetoder af nyrekræft kan komme på tale, hvis der er tale om meget små kræftknuder.

Kikkertoperation (Laparoskopisk nefrektomi) er en operation, hvor man opererer gennem flere små huller i huden. Kan også foregå ved hjælp af robot-teknologi

Kikkertoperation (Laparoskopisk nefrektomi) er en operation, hvor man opererer gennem flere små huller i huden. Kan også foregå ved hjælp af robot-teknologi Embolisering er et indgreb, hvor man afbryder blodforsyning til tumoren Frysebehandling eller kryobehandling er et indgreb, hvor lægen placerer behandlingsnåle og temperaturnåle inde i kræftknuden og fryser den. Behandlingen kan ske gennem huden, men kryobehandling kan også kombineres med åben operation eller kikkertoperation Radiobølgebehandling og mikrobølgebehandling er en behandling, hvor lægen bruger radiobølger eller mikrobølger, som sendes ind i knuden gennem en nål og derved varmer kræftknuden op

Strålebehandling og stereotaktisk strålebehandling kan bruges til behandling af metastaser. Ved stereotaktisk stråling gives større dosis med større nøjagtighed og præcision end ved almindelig strålebehandling

Aktiv overvågning (active surveillance) anvendes hvis: • tumoren er mindre end 2 cm. • tumorer er over 2 cm., og biopsi viser tegn på kræft, men patienten for eksempel har høj alder og svær komorbiditet (mange samtidige sygdomme).

12

Aktiv overvågning (active surveillance) vil sige, at patienten jævnligt skal til kliniske og radiologiske undersøgelser. Hvis der sker forværring af sygdommen, vil man blive tilbudt behandling

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR SKÅNSOM OPERATION


Se filmene eller hør vores podcasts om

“Livet med nyrekræft”

Film: www.pfizer.dk/nyrekraeft

Podcast “Livet med nyrekræft“ Find den på Spotify – KLIK HER!

PP-ONC-DNK-0471 31. august 2020


Livet med

nyrekræft

skal også være

godt

Flere og flere nyrekræftpatienter lever mange år med deres sygdom, og det er positivt. Men derfor er det også vigtigt, at livskvaliteten både under og efter behandlingen bliver så god som mulig, mener formanden for foreningen af nyrekræftpatienter, DANYCA.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk.

I

dag lever en stor del af nyreIfølge Lennart Jønsson fylder netop kræftpatienterne i mange år bivirkninger og senfølger en hel efter, at de har fået stillet del for mange af medlemmerne deres diagnose. Enten fori patientforeningen. Det basedi det er lykkedes at fjerne rer han på de input, han får alle kræftcellerne med en fra medlemsmøderne og fra operation, eller fordi den de foredrag, han har holdt. medicinske behandling har Der er nemlig ikke lavet novirket, så kræftcellerne er gen egentlig undersøgelse helt væk eller bliver holdt af, hvad der optager medi skak, så sygdommen ikke lemmerne mest, påpeger han. udvikler sig. Jo længere tid Nogle af bivirkningerne man lever med sin sygdom, og er meget skrappe jo mere det nærmer sig en kroLennart Jønsson, formand for DANYCA nisk sygdom, desto større betydning I efteråret 2019 var Lennart Jønsson selv har det, hvordan ens livskvalitet er under og efter behandlingen. Det mener formand for igennem et behandlingsforløb med en af de nye patientforeningen, Dansk Nyrecancer Forening behandlingsformer, immunterapi, som han fik sprøjtet ind i kroppen ad fire omgange. (DANYCA), Lennart Jønsson.

Lang vej tilbage efter behandling I de senere år er der udviklet nye medicintyper, som har god effekt på behandling af nyrekræft, men som med al anden medicin er der bivirkninger forbundet med den. Nogle af bivirkningerne er meget skrappe. Nogle forsvinder ikke igen eller opstår først, når behandlingen er overstået – de såkaldte senfølger.

14

”Jeg blev ramt af en månedlang diarré og var indlagt og helt afkræftet. Desuden fik jeg betændelse på øjnene, som gav et sløret syn, og så fik jeg også et kraftigt udslæt over hele kroppen. Her de seneste par måneder er jeg begyndt at opleve føleforstyrrelser i ben og fødder. Så ja, det har været en hård omgang, og jeg er stadig i gang med at genoptræne for at komme tilbage til min normale form,” fortæller han.

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT LIVET MED NYREKRÆFT SKAL OGSÅ VÆRE GODT


”...det hårde forløb har været det hele værd”

Det virker bedst, når det er værst Lennart Jønsson oplevede, at bivirkningerne satte ret hurtigt ind. Undervejs kunne han trøste sig med, at det efter nogle lægers opfattelse hænger sådan sammen, at de patienter, der oplever de værste bivirkninger, også er dem, der oplever den bedste effekt. Og i Lennart Jønssons tilfælde ser det ud til at passe. Han er sluppet for alvorlige såkaldt auto-immune bivirkninger og en invaliderende træthed, som ellers også kan ramme. Til gengæld er han ikke blandt de cirka 10 procent, der opnår ’komplet respons’ på medicinen, hvilket vil sige, at kræftcellerne bliver så små, at man ikke længere kan se dem på scanningerne. ”Jeg hører desværre ikke til den gruppe af patienter med komplet respons, men dog til den patientgruppe, hvor medicinen har givet en væsentlig reduktion af kræftceller, og hvor sygdommen er stabiliseret. Jeg går til kontrolscanning hver tredje måned og skal gøre det i de næste fem år. Nu hvor medicinen har virket så godt, forbinder jeg de mange bivirkninger med et positivt resultat og føler, at det hårde forløb har været det hele værd,” siger han.

Arbejder for større fokus på bløde data Lennart Jønssons barske forløb er langt fra enestående. Derfor har man også i patientforeningen et ønske om, at der fortsat sker udvikling af nye og mere skånsomme behandlingsformer. Helt konkret repræsenterer han Danske Patienter i Medicinrådets fagudvalg for nyrecancer. Fagudvalget kommer med input til Medicinrådet, når rådet skal tage stilling til, hvorvidt ny og ofte omkostningsfuld medicin skal indgå i behandlingen af nyrekræftpatienter. Her arbejder Lennart Jønsson aktivt for at få sat større fokus på de såkaldte ’bløde data’.

kvalitet får større bevågenhed i de protokoller, som medicinalselskaberne skal sætte op, når de ansøger Medicinrådet om at få godkendt et lægemiddel. På den måde vil vi få mere og bedre viden om præparaternes bivirkninger og den livskvalitet, vi har som patienter,” forklarer han. Nyrekræft er en lumsk kræftform

Ny teknik til at opdage sygdommen tidligere Nyrekræft er en lumsk kræftform, fordi symptomerne ofte først viser sig sent i forløbet, hvor sygdommen har spredt sig. Derfor ser patientforeningen også gerne, at der bliver udviklet metoder til at opdage sygdommen tidligere. Her spiller især de praktiserende læger en vigtig rolle, fordi det er dem, der i første omgang skal få mistanken. Og det er bestemt ikke nogen let opgave, påpeger Lennart Jønsson: ”En læge bliver jo også nødt til at have en reel mistanke om alvorlig sygdom for at kunne henvise til CT-scanning. Derfor håber vi fra patientforeningens side, at det i den nære fremtid vil lykkes at udstyre praktiserende læger med nogle bedre og enkle opsporingsredskaber. Det kunne være via en almindelig blodprøve, hvor det kunne afgøres, om der er nyrekræft under udvikling,” siger han.

KORT OM FORENINGEN DANYCA DANYCA (Dansk Nyrecancer Forening) er en forening for patienter med nyrecancer, deres pårørende og andre støttemedlemmer. Professor Lars Lund, Odense Universitetshospital, var sammen med blandt andre Lennart Jønsson initiativtagere til foreningen, som blev stiftet i september 2016. DANYCA tilbyder medlemmerne en række rådgivnings- og informationsaktiviteter - for eksempel i form af hyppige nyhedsbreve og medlemsmøder, hvor fagfolk fortæller om ny forskning og nye behandlingsmetoder.

”Når Medicinrådet skal godkende et lægemiddel, ser de jo først og fremmest på en række faktuelle oplysninger som overlevelse og såkaldt progressionsfri periode, der naturligvis også er vigtige. Som patientforening ser vi også gerne, at de bløde data om bivirkninger og livs-

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT LIVET MED NYREKRÆFT SKAL OGSÅ VÆRE GODT

15


Ipsen er en fransk lægemiddelvirksomhed, som er repræsenteret i hele verden. Ipsen har mange års erfaring med lægemidler til brug inden for kræftområdet. I dag er vi ca. 50 medarbejdere i Norden, der arbejder med klinisk forskning inden for udvalgte sygdomsområder, undervisning og information om vores lægemidler. Vores lægemidler anvendes bl.a. til behandling af prostatakræft, nyrekræft og neuroendokrine tumorer. Ipsens fokus er gennem innovation og præcision at finde nye lægemidler til behandling af kræft. Målet er at udvikle effektive behandlinger, der giver et bedre resultat for patienterne. 16

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR SKÅNSOM OPERATION

TA I L O R E D O N CO LO GY

ALL-DK-000009 2020-11

NYE LÆGEMIDLER TIL BEHANDLING AF KRÆFT


Et kig i krystalkuglen Forskningen inden for nyrekræft har været i rivende udvikling de senere år, og der arbejdes fortsat på at gøre både diagnostikken og behandlingen af nyrekræft bedre. Her kan du høre overlæge Lars Lund fortælle om et par af de forskningsområder, man i øjeblikket arbejder med.

Lars Lund, speciallæge i urologi, dr. med., professor, overlæge og forskningsleder på Odense Universitetshospital.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: privatfoto

P

å vores afdeling på Odense Universitetshospital deltager vi i en international multicenter undersøgelse, hvor vores patienter kan deltage ved at aflevere blod-og urinprøver. Vi håber på at kunne identificere, om bestemte biomarkører i blod og urin kan være tegn på metastaser. De biomarkører, vi leder efter i denne undersøgelse, hedder aminoglykaner. Målet er at opdage metastaserne inden, man kan se dem på CT-scanningsbilleder. Hvis det bliver muligt, kan patienten blive tilbudt medicinsk behandling betydeligt tidligere end i dag og dermed forbedre overlevelsen. Den medicinske behandling vil enten få metastasen/metastaserne til at forsvinde eller skrumpe, så en senere operation kan blive mulig. Håbet er, at vi når dertil, hvor vi kan tage aminoglykan-prøver på alle nyrekræftpatienter i deres opfølgning og eventuelt påvise recidiv (gendannelse af kræft) tidligere, end man kan i dag.

Patienter med tumorer, der er mindre end 4 centimeter Vi er også i gang med en undersøgelse af patienter med tumorer, der er mindre end 4 centimeter. I dag får disse patienter lavet en biopsi (vævsprøve) i lokal bedøvelse, og cirka 20 procent af dem har en godartet tumor. Hvis vi kan finde markører i blodet og urinen, som viser, at der ikke er tegn på kræft, vil disse patienter undgå en biopsi, samt de eventuelle komplikationer

der følger med en sådan. Vi har lavet et lignende studie ved patienter med prostatakræft, som har vist lovende resultater.

Steotaktisk stråling til behandling af selve nyretumoren Steotaktisk strålebehanding har indtil nu været brugt til behandling af metastaser, men som noget nyt arbejder man også på at behandle selve nyretumoren med steotaktisk stråling. Internationalt er der lavet nogle eksperimentelle studier med udvalgte patienter, hvor man har behandlet små nyretumorer med metoden, men der vil gå nogle år, før det bliver en behandling, man kan tilbyde herhjemme. Man skal først se på resultaterne, hvor effektiv behandlingen er, om patienterne får tilbagefald, og om der sker stråleskader på vævet ved siden af tumoren. Det vil formentlig tage et par år, før man har resultaterne, og herefter skal man implementere behandlingen og opbygge kapacitet til at give steotaktisk strålebehandling af tumoren. Til den tid vil det nok give mest mening at samle behandlingen på ét hospital, så man opbygger erfaring med metoden. Formentlig vil det nemlig kun være 5-10 patienter om året, som vil være kandidater til steotaktisk stråling af selve nyretumoren, fordi der allerede findes en række gode behandlingsmuligheder til en stor del af patienterne. Men det kan være, at resultaterne viser noget andet og bedre.

DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT ET KIG I KRYSTALKUGLEN

17


Se filmene eller hør vores podcasts om

“Livet med nyrekræft”

Film: www.pfizer.dk/nyrekraeft

Podcast “Livet med nyrekræft“ Find den på Spotify – KLIK HER!

18 DECEMBER 2020 I NYREKRÆFT FLERE FÅR SKÅNSOM OPERATION PP-ONC-DNK-0471 31. august 2020

Profile for Netdoktor Media A/S

Nyrekræft - Minimagasin