2 minute read

Flere får opdaget nyrekræft

I dag bliver mange tumorer fundet på et tidligt stadie, og det betyder, at behandlingsudsigterne er gode for en stor del af patienterne. Men også for dem, hvis nyrekræft bliver opdaget på et senere stadie, er udsigterne blevet betydeligt bedre de senere år.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

Advertisement

Engang var nyrekræft en sygdom, som først blev opdaget, når man kom til lægen med blod i urinen, eller fordi man hostede eller havde tabt sig. Det vil sige, når sygdommen var meget fremskreden og havde spredt sig med metastaser andre steder i kroppen. Sådan er det ikke længere. Det skyldes især, at CT-scanninger er blevet en udbredt undersøgelsesmetode i løbet af de sidste 10 år.

Ifølge overlæge Lars Lund fra Odense Universitetshospital bliver mellem 60-65 procent af alle danske nyrekræfttilfælde i dag opdaget på en scanning, hvor personen bliver undersøgt med et helt andet mål for øje. Det har resulteret i, at der bliver fundet mange flere tumorer end tidligere, men altså også at kræftsygdommen bliver opdaget, inden den har nået at sprede sig, og det betyder større chance for helbredelse.

Tidlig diagnose giver bedre prognose

Det betyder også, at tumorerne i gennemsnit er mindre, og at flere kan nøjes med en nyrebevarende kirurgi.

”I gennemsnit er diameteren på tumorerne faldet fra 10 cm til 5 cm, og de er derfor nemmere at fjerne. I nogle tilfælde er de endda så små, at man blot skal holde øje med dem,” fortæller Lars Lund.

Også bedre udsigter til de alvorligt syge

Ifølge tal fra NORDCAN var 47 procent i live fem år efter, de havde fået stillet diagnosen nyrekræft i perioden 2002-2006. 10 år senere – i perioden 2012-2016 – var dette tal steget til 64 procent for mænd og 65 procent for kvinder. Den positive udvikling skyldes blandt andet de tidlige fund, som giver bedre chancer for helIfølge den seneste optælling fra det nordiske Cancerregister NORDCAN fik godt 934 personer konstateret nyrekræft i 2016. Det er en stigning på 45 procent sammenlignet med 10 år tidligere. En oplagt forklaring på stigningen er brugen af CT-scanninger, hvor man kan se selv helt små nyretumorer. Man ved altså ikke, om der reelt er flere, der får nyrekræft, eller om man blot opdager flere.

bredelse, og dels en række forbedringer på det kirurgiske område.

Inden for de næste år vil statistikken formentlig også afspejle, at det nu er lykkedes at øge overlevelseschancerne for de patienter, hvor kræften har nået at sprede sig og har udviklet sig til metastatisk sygdom. Her er der nemlig også sket store fremskridt i de senere år.

Her er der nemlig også sket store fremskridt i de senere år

”Den største vinding inden for nyrekræft er den medicinske behandling. Der har vi rigtig meget god medicin med stor effekt og uden så store bivirkninger, som vi har set med tidligere medicintyper,” fortæller Lars Lund og fortsætter:

”Håbet er, at vi fremadrettet kan lave et bedre samspil mellem kirurgi og medicinsk behandling, så også patienter med metastatisk sygdom kan blive opereret efter at have gennemgået medicinsk forbehandling. Det er jo stadig vision, men det er noget af det, vi arbejder på”.

This article is from: