Kronisk nyresygdom

KRONISK N Y R E SYG D O M

Dét er kronisk nyresygdom

Kend dit nyretal

→ SIDE 4

→ SIDE 7

Som pårørende er det vigtigt med tid til sig selv

5 fokuspunkter: Dét kan du gøre for din nyrefunktion

→ SIDE 8

→ SIDE 14

3 Leder

Op mod ti procent af voksne danskere lever med kronisk nyresygdom.

4 Dét er kronisk nyresygdom

Kroniske nyrepatienter lever med en alvorlig sygdom, de aldrig slipper af med. Den rette medicin samt et skarpt øje på livsstilen kan dog være med til at give dig et godt, langt liv som nyrepatient alligevel.

7 Kend dit nyretal

Nyretal fortæller, hvor gode nyrerne er til at rense blodet for affaldsstoffer samt hvor meget protein, nyrerne udskiller. Speciallæge i kronisk nyresygdom, Kristine Dyhr Schandorff, guider dig her igennem nyretallene.

pårørende er det vigtigt med 8 Som tid til sig selv

Kronisk nyresygdom Marts 2022 Udgiver Kronisk nyresygdom udgives af Netdoktor Media Redaktion Rikke Esbjerg (ansv.)

Malene Skov Petersen Camilla H. Gjedde Birgitte Staahl Per Olkjær Nielsen Layout Stine Trampe Broch Forside Foto: istockfoto.com Annoncesalg Tina Ipsen Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk Netdoktor Media Møntergade 19 1140 København K

Efter 30 år som pårørende til sin nyresyge mand har Karen Marie lært, at det er vigtigt at huske at prioritere sig selv. Man skal have lov til at mærke, at man er et menneske. Man skal ikke bare være pårørende hele tiden, som hun siger i interviewet.

11 At leve med kronisk nyresygdom

Som kronisk nyresyg kan du forvente alt og intet. Nogle får udtalte symptomer, mens andre lever et reguleret liv uden de store udfordringer i hverdagen.

fokuspunkter: Det kan du selv 14 5gøre for din nyrefunktion

For mange kan det være en befrielse at tage sin sygdom i egen hånd. Som nyrepatient med moderat til svær nedsat nyrefunktion kan du have stor gavn af at leve efter flere kostråd. Klinisk diætist og ph.d., Nikita Misella Hansen, placerer kostrådene i fem fokuspunkter.

En alvorlig sygdom, som man desværre aldrig slipper af med Op mod ti procent af voksne danskere lever med kronisk nyresygdom. Det er en alvorlig sygdom, som man desværre aldrig slipper af med. Heldigvis er der gode muligheder for at leve et godt og langt liv med kronisk nyresygdom, hvis man holder fokus på nyrevenlig livsstil og den rette medicin.

I dette magasin sætter vi fokus på, hvad kronisk nyresygdom er, og hvordan man kan leve godt med sygdommen – også som pårørende. Du kan læse om, hvordan man behandler kronisk nyresygdom, og du kan blive klogere på, hvad nyretal er, og hvordan de skal forstås.

Du kan også læse om de særlige kostråd for nyresyge, så du kan sammensætte en kost, der hjælper dig og dine nyrer med at holde kroppen sund længere.

Vi kommer også rundt om, hvordan det er at være pårørende til en med kronisk nyresygdom, og hvorfor det er så vigtigt at huske sig selv, når man er optaget af at hjælpe andre.

Vi håber, at magasinet kan bidrage til, at du føler dig bedre klædt på til at forstå kronisk nyresygdom, uanset om du selv er nyresyg, eller om du er pårørende.

Rikke Esbjerg, Læge og ansvarshavende chefredaktør

Lusket, kompleks, alvorlig:

Dét er kronisk nyresygdom Schandorff, der er speciallæge på Nefrologisk afdeling på Nordsjællands Hospital: – Kroniske skader i nyrerne kan desværre ikke gendannes som raskt væv, men til gengæld kan du godt leve med nedsat nyrefunktion gennem lang tid uden at ende i slutstadiet af nyresygdommen, siger hun og sætter alligevel en streg under alvorligheden i sygdommen:

Kristine Dyhr Schandorff, speciallæge på Nefrologisk afdeling på Nordsjællands Hospital Privatfoto

Mange kroniske nyrepatienter lever et ganske normalt liv på trods af deres sygdom, men for alle diagnosticerede gælder det, at de lever med en alvorlig sygdom, de aldrig slipper af med.

Den rette medicin samt et skarpt øje på livsstilen kan dog være med til at give dig et godt, langt liv som nyrepatient alligevel.

Af Camilla H. Gjedde. Foto: iStockPhoto.com

N

yrens primære opgave er at rense blodet for affaldsstoffer. Det gør den via dens tusinde små filtreringsenheder, der skaber en såkaldt si-funktion. Si-funktionen gør det muligt at si affaldsstofferne fra og stadig tilbageholde de vigtigste næringsstoffer, men fungerer nyren ikke optimalt, betyder det, at affaldsstofferne ikke bliver udskilt gennem urinen.

Affaldsstofferne ophober sig i stedet i blodet, hvilket betyder, at de 10 til 15 procent af den voksne befolkning, der i Danmark er diagnosticeret med nyresygdom, får forgiftet deres blod med affaldsstoffer. Sådan forklarer Kristine Dyhr

4

– Når din nyrefunktion bliver tilstrækkelig dårlig, er de eneste valgmuligheder for at overleve dog enten dialyse eller at få en nyretransplantation. Mange patienter vælger dialyse, mens de venter på at kunne få en transplantation, mens nogle vil være så svækkede af anden sygdom eller alderdom, at de fravælger det.

Mange lever dog størstedelen af livet med nogen grad af nyresvigt. Det kræver bare, at de får den rette medicin og er opmærksomme på at regulere deres blodtryk, blodsukker samt fosfat-, kalium-, salt- og proteinindtag i kosten.

Akut eller kronisk nyresvigt Der bliver skelnet mellem akut og kronisk nyresvigt. Det akutte nyresvigt er en tilstand, der udvikler sig hurtigt, og hvor akut behandling samt eventuel dialyse skal iværksættes med det samme. Som diagnosticeret kronisk nyresyg kommer dialyse og en nyretransplantation først på tale i takt med, at din nyre bliver dårligere.

Sidstnævnte kan gå så langsomt, at du aldrig når derhen, men det kan også gå stærkt. Dét er individuelt patient for patient.

– På nyreafdelingen og ved mistanke om nyrefunktionsnedsættelse bliver der taget blod- og urinprøver for at måle udskillelsen af protein i urinen, kreatinin-tallet, blodprocenten samt syre-base-balancen i blodet. Både for at finde årsagen til din nyresygdom, men også for at

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGDOM DÉT ER KRONISK NYRESYGDOM

se, hvor dårlig patienten er. Vi måler også blodtryk samt kalk-, fosfat- og kalium-tal, fortæller Kristine Dyhr Schandorff.

Rigtig mange nyrepatienter har kendte kroniske sygdomme i forvejen, og deres tal bliver derfor fulgt nøje i en anden afdeling eller hos egen læge. De hyppigste årsager er for højt blodtryk samt diabetes, og faktisk er 25 procent af de diagnosticerede nyresyge i Danmark diabetikere – dette skyldes primært, at det forhøjede blodsukker og ofte høje blodtryk slider på nyren.

Hyppige blære- og nyrebækkenbetændelser, systemsygdomme, der er immunbetinget, samt medfødte genetiske sygdomme, herunder cystenyresygdom, kan også være årsager. Medfødte misdannelser i nyren samt tilstande, hvor du i længere tid har svært ved eller slet ikke kan tisse, kan være andre årsager.

– Vi sammenholder dine nyretal (dit eGFR) med din trivsel og din livskvalitet. Når dit nyretal ligger på omkring 15, er det et tegn på, at nyrerne ikke kan mere. På dette tidspunkt vil du ofte begynde at få det dårligt med træthed, madlede og måske hudkløe. Her bliver det nødvendigt at tage en beslutning om, hvorvidt du skal stile mod dialyse, nyretransplantation eller måske fravælge begge dele, siger speciallægen.

Behandlingen afhænger af dit nyresvigt En normal eGFR ligger på over 90, og først når din eGFR er under 30, eller du har stor proteinudskillelse i urinen, vil du blive fulgt på nyreafdelingen. Har du nedsat nyrefunktion med eGFR over 30 og ellers er velfungerende, vil du blive fulgt hos din praktiserende læge, der i de tidlige stadier begynder behandlingen.

Behandlingsformerne varierer efter dine nyretal samt dine sygdomsårsager, og der findes flere forskellige typer medicin til at regulere dine tal – alt efter om det er kalium, fosfat, protein eller dem alle, dine nyrer har svært ved at regulere.

– Nyrefunktionsnedsættelse er lusket, fordi du ikke nødvendigvis mærker symptomerne, før du er langt nede på dit eGFR eller har stor proteinudskillelse i urinen. Først ved en eGFR på 1530 begynder de fleste at mærke symptomer, hvorfor det oftest først er her, de begynder at

søge læge, får taget de rigtige prøver, målt de rette tal og dermed først kan blive behandlet ordentligt herefter, siger Dyhr Schandorff og tilføjer afsluttende: – Når først du er så langt nede på skalaen, vil det være svært at undgå, at nyresvigtet udvikler sig hen mod en alvorlig tilstand. Jo længere tid, tilstanden har stået på, jo flere kroniske skader får du, og derfor får du større udfordringer ved at regulere dine tal, fordi funktionen til at rense blodet er blevet svagere. Men ved at få den rette medicin og være opmærksom på dit blodtryk, blodsukker samt fosfat-, kalium-, salt- og proteinindtag i kosten kan du dog gøre meget selv for at passe på dine nyrer.

To forskellige slags dialyse: – Hæmodialyse er en maskine, der via et filter renser dit blod og samtidig trækker overskydende væske ud af kroppen via blodbanen. De fleste får hæmodialyse på hospitalet, typisk fire timer tre gange om ugen. Behandlingen kan også udføres hjemme, hvis patienten er velbehandlet.

– Peritonealdialyse er den klassiske hjemmedialyse, hvor dialysevæske manuelt eller via en natmaskine udskiftes gennem en slange i bughulen, hvorfor affaldsstoffer og overskydende væske udskilles flere gange i døgnet.

6 typiske symptomer – Højt blodtryk – Skummende urin – Væskeophobninger – Madlede/kvalme – Træthed – Hudkløe.

Kilde: Kristine Dyhr Schandorff, speciallæge på Nefrologisk afdeling

Vidste du, at … nyren også spiller en vigtig rolle i reguleringen af forskellige mineraler, blodtrykket, produktion af røde blodlegemer og omsætningen af kalk i knoglerne?

Kilde: Nyreforeningen

Netdoktors nyhedsbreve giver dig nøje udvalgt viden om sygdom og sundhed Gør som 18.000 andre og skriv dig op til et eller flere af Netdoktors nyhedsbreve.

Tilmeld dig bl.a.: • Nyhedsbrevet om Migræne • Nyhedsbrevet om Brystkræft • Nyhedsbrevet om Diabetes Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene

her

nyretal Kend dit

Det kan være svært at vide, hvad du skal kigge efter for at gennemskue og forstå dit nyretal. Fortvivl ej, speciallæge i kronisk nyresygdom, Kristine Dyhr Schandorff, guider dig her igennem nyretallene.

Kristine Dyhr Schandorff, på Nefrologisk afdeling på Nordsjællands Hospital Privatfoto

Af Camilla H. Gjedde, Journalist. Foto: iStockPhoto.com

N

yretal fortæller, hvor gode nyrerne er til at rense blodet for affaldsstoffer samt hvor meget protein, nyrerne udskiller. Dette undersøges ved at måle, hvor meget dine nyrer renser i minuttet, og det tal, der arbejdes med, kaldes et estimeret Glomerulær filtrationshastighed (eGFR).

Proteinet i urinen måles ved at kigge på UACR-tallet (urin albumin keratinin ratio).

For ikke-nyresyge ligger eGFRtallene på over 90, hvor det for de allerdårligste nyrepatienter ligger på omkring 15 – Dit eGFR-tal bliver også udregnet med tal fra det stof, der hedder kreatinin, der dannes i dine muskler, samt dit køn og din alder. For ikke-nyresyge ligger eGFR-tallene på over 90, hvor det for de allerdårligste nyrepatienter ligger på omkring 15. For at kunne sammenligne disse eGFR-tal kigger vi på en såkaldt CKD-tabel, fortæller Kristine Dyhr Schandorff og slår fast, at CKD der står for ’Chronic Kidney Disease’, og denne tabel indikerer, på hvilket stadie ud af fem du befinder dig i din nyresygdom:

Stadie 1 Her har du et eGFR på 90 eller højere, men kan stadig have skader på nyren med en normal nyrefunktion. Dette vil derfor ikke være noget, du lægger mærke til i det daglige.

Stadie 2 Dit eGFR vil her ligge mellem 60 og 89, og du vil have en mild grad af nyrefunktionsnedsættelse.

Dog mærker du højst sandsynligt heller intet på dette stadie.

Stadie 3a + 3b Stadie 3 bliver inddelt i 3a og 3b. eGFR-tallet på stadie 3a ligger mellem 45 og 59 uden nødvendigvis at give mærkbare symptomer, mens du på Stadie 3b vil have moderat til større nedsat nyrefunktion – her vil dit eGFR normalt ligge på 30 til 44. Indtil dit eGFR ligger på 30 eller derunder, vil du blive fulgt tættere hos din praktiserende læge, men under 30 følges du fast på nyreklinikken.

Stadie 4 Dit eGFR ligger mellem 15 og 29, og her vil du begynde at blive væsentligt dårligere. Du vil have større og alvorligt tab af nyrefunktion, hvilket højst sandsynligt vil vise sig blandt andet ved træthed, madlede, kvalme, vægttab og/ eller hudkløe.

Stadie 5 Sidste stadie på skalaen er Stadie 5, hvor der vil være tale om et decideret nyresvigt med eGFR på under 15. Her vil det være nødvendigt, at du kommer i dialyse eller får nyretransplantation for at kunne overleve.

Det måles også …

Udover eGFR og UACR vil der som minimum også blive målt syre-base-status, blodprocent, kalk, fosfat og kalium. Disse indikerer, hvor fremskreden nyresygdommen er, og hvad der bør rettes op på med medicin- samt kostjusteringer.

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGOM KEND DIT NYRETAL

7

Karen Marie Riis Fotograf: Anders Riis

Som pårørende er det vigtigt med tid til sig selv Efter 30 år som pårørende til sin nyresyge mand har Karen Marie lært, at det er vigtigt at huske at prioritere sig selv. Det gør hun blandt andet ved at holde sig aktiv i Nyreforeningen og i det lokale foreningsliv i hjembyen Lemvig.

Af Birgitte Staahl, journalist, Netdoktor.dk. Foto: Fotograf: Anders Riis

M

an tror jo aldrig, det rammer ens egen familie, vel?

Sådan siger 75-årige Karen Marie Riis om det chok, hun og familien fik, da hendes mand, Søren, fik at vide, at han er kronisk nyresyg.

På de 30 år der er gået siden da, er Søren nyretransplanteret to gange, og Karen Marie og familien har lært at leve med, at deres hverdag indimellem er præget af indlæggelser, kontroller og operationer.

8

Viden er vigtigt Da Karen Marie og Søren fik meldingen om, at Søren var syg, var det første, der meldte sig en masse spørgsmål og bekymringer.

For hvordan fortæller man lige sine to teenagesønner, at deres far er alvorligt syg? Hvem skal man involvere i forløbet - og hvor meget? Og hvordan skal man selv holde sig oven vande?

For Karen Marie har viden været et vigtigt redskab til at komme igennem Sørens sygdomsfor-

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGDOM SOM PÅRØRENDE ER DET VIGTIGT MED TID TIL SIG SELV

løb. Hun har søgt så meget viden, hun kunne, og hun har fulgt sin mand til de fleste af hans indlæggelser og kontroller.

Det var også vigtigt for Karen Marie at tale åbent om sygdommen. Det lettede hende især, at hun kunne dele familiens situation med sine kolleger. Karen Marie lagde desuden vægt på at inddrage parrets to teenagesønner så meget som muligt. Når hun reflekterer over det i dag, er det dog ikke en beslutning, hun uden forbehold vil anbefale til andre pårørende.

– Der er jo selvfølgelig visse ting, som de ikke havde behøvet at vide. Det kan jeg jo bringe videre til andre pårørende: “Pas nu på.

Vælg den rigtige alder til at sige de ting, I føler, børnene skal have at vide”, forklarer hun.

Hold fast i det normale liv Udover at blive klog på den sygdom, der har fået fast plads i familien, har det også været væsentligt for Karen Marie at forsøge at leve det mest almindelige liv, hun kunne på trods af Sørens nyresygdom:

Man tror jo aldrig, det rammer ens egen familie, vel?

– Noget af det vigtigste er at prøve at bevare sig selv, og det gøres jo ved, at man bevarer så normal en hverdag som muligt, siger hun.

En af de ting, som Karen Marie og hendes mand har holdt fast i, er at være aktive i både det lokale foreningsliv og i Nyreforeningen.

De har blandt andet være med til at starte en biograf op i Lemvig, og så bruger Karen Marie meget tid som formand for pårørendeudvalget i Nyreforeningen, formand for Nyreforeningens afdeling i Vestjylland og som frivillig på Nyreforeningens telefoniske rådgivningstilbud Nyrelinjen.

Dialysetid kan være lig med kvalitetstid I løbet af de mange år som pårørende har Karen Marie lært, at noget af det vigtigste for at kunne holde sig ovenpå er at huske at have tid til sig selv. Det er også et af de råd, hun oftest giver andre pårørende. Den tid kan man for eksempel få, når patienten er i dialyse:

– Når patienten er i faglige hænder, så drejer det sig altså om, at den pårørende får brugt sin “fritid” til at komme ud og få gået en tur eller kommer i biffen med vennerne. Man skal have lov til at mærke, at man er et menneske. Man skal ikke bare være pårørende hele tiden. Det er der ikke ret mange, der kan holde til, siger hun.

Og tiden til sig selv – hvad enten den bruges på biograftur, en gåtur eller fordybelse i sit arbejde – er i Karen Maries optik noget af det vigtigste at huske på som pårørende.

... det vigtigste er at prøve at bevare sig selv – Du skal have noget, der nærer dig, for du har også hele tiden noget, der tærer dig. Alle de nærende ting, som man synes er dejlige, og som man synes, man har haft succes med, de skal om i rygsækken, for så kan man tage de ting frem, når livet er lidt svært.

Tag imod tilbud om hjælp Nyreforeningen, som Karen Marie er aktiv i, har mange tilbud målrettet pårørende. De arrangerer blandt andet udlandsrejser for nyresyge personer og deres pårørende. Her har Karen Marie og hendes mand flere gange været med som rejseledere.

Karen Marie opfordrer pårørende til at tage imod de tilbud, der er, for kampen med kronisk sygdom kan blive både længere og hårdere, hvis man prøver at tage den alene.

Besøg www.nyre.dk for at læse mere om nyresygdom og om Nyreforeningens tilbud til patienter og pårørende.

Klik her

FEBRUAR 2022 I KRONISK NYRESYGOM SOM PÅRØRENDE ER DET VIGTIGT MED TID TIL SIG SELV

9

Fire gode grunde til at tilmelde dig vores mange tema-nyhedsbreve: Du får: 1. Interessant og nyttig viden om sundhed og sygdom.

2. Vigtig information om patientrettigheder, støttemuligheder og garantier.

3. Tips og råd om sygdom og sundhed.

4. Alt sammen helt gratis.

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene

her

At leve med kronisk nyresygdom N

ogle kan leve det meste af deres liv med en kronisk nyresygdom, hvis sygdommen forholder sig roligt, du er velbehandlet, og hvis du gør en indsats for at passe på dine nyrer. Det kan du gøre ved at være omhyggelig med at tage ordineret medicin samt regulere din livsstil og din kost, så du opnår et velbehandlet blodtryk, et pænt blodsukker samt pæne kolesteroltal i blodet.

Kristine Dyhr Schandorff, speciallæge på Nefrologisk afdeling på Nordsjællands Hospital Privatfoto

Som kronisk nyresyg kan du forvente alt og intet. Nogle får udtalte symptomer, mens andre lever et reguleret liv uden de store udfordringer i hverdagen.

De livsfarlige udsving lurer dog lige om hjørnet for mange kroniske nyrepatienter, men du kan selv gøre meget for at undgå disse udsving og leve et nogenlunde normalt liv i mange år.

Af Camilla H. Gjedde, journalist.

Foto: iStockPhoto.com

Når nyrefunktionen er tilstrækkelig dårlig, kan du også undgå fødevarer, der indeholder salte og mineraler, som dine nyrer har svært ved at udskille. Det betyder dog ikke, at du kan spise dig rask eller fri for en nyrefunktionsnedsættelse.

Er kroniske skader i nyrerne først opstået, kan det ødelagte væv nemlig ikke gendannes som raskt væv, og det betyder, at er du først diagnosticeret nyrepatient, vil du altid være nyrepatient. For mange er det med god grund rigtig svært at forholde sig til, specielt tidligt i forløbet, hvor man ofte ikke kan mærke det, fastslår speciallæge i nyresygdomme, Kristine Dyhr Schandorff: FORTSÆTTES

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGOM AT LEVE MED KRONISK NYRESYGDOM

11

FORTSÆTTES – Mange med kronisk nyresygdom har også andre kroniske sygdomme med i bagagen, og alvorligheden af de forskellige tilstande kan være afgørende for, hvor syg man er i et samlet billede. De hyppigste sygdomme, der optræder samtidig med kronisk nyresygdom, er diabetes, højt blodtryk og hjertekarsygdomme. Det samlede billede kan selvfølgelig have dødelig udgang, men det er sjældent den kroniske nyresygdom i sig selv, der er dødelig, fortæller hun og fortsætter med håb i stemmen: – Størstedelen af vores nyrepatienter, der selv gør noget aktivt for at passe på dem selv og deres nyrer, kan dog bremse udviklingen af deres funktionsnedsættelse ret udtalt. Det betyder, at rigtig mange af vores patienter indtil et vist punkt kan dyrke sport, gå på arbejde, i skole og leve et helt normalt liv.

… rigtig mange af vores patienter indtil et vist punkt kan dyrke sport, gå på arbejde, i skole og leve et helt normalt liv.

Affaldsstoffernes negative indvirkning I takt med at nyrefunktonen bliver dårligere, får kroppen sværere ved at udskille diverse affaldsstoffer. Det bliver sværere at oprette syrebasebalancen, og nyrernes evne til at danne EPO, der er medvirkende til at danne vores røde blodlegemer, aftager. Disse forstyrrelser kan både potentielt blive farligt ved for store udsving, men også slide på kroppen helt generelt.

– Kalium er det farligste affaldsstof ikke at kunne udskille. Får du for højt kalium i blodet, er der risiko for hjerterytmeforstyrrelser og i værste fald hjertestop. Ved nedsat udskillelse af fosfat slider det unødvendigt på hjertekar-systemet, og i så fald er der øget risiko for hjertekarsygdomme samt åreforkalkninger. Udover de hjertekarmæssige udfordringer, kan du også risikere skrøbelige knogler og knoglebrud, da knoglerne ’afkalker’ lidt på samme måde som ved knogleskørhed, fortæller Kristine Dyhr Schandorff.

12

Er syre-basebalancen et af de områder, du som nyrepatient har udfordring med, kan dit blod blive for surt, da syren ikke udskilles gennem urinen. Er dette tilfældet, får de fleste åndenød og bliver utilpasse.

Saltindtag og dermed også saltindholdet i kroppen går i stedet ind og påvirker blodtrykket, da salt binder væske, og er der for meget vand i kroppen, vil du få forhøjet blodtryk, hvorfor de fleste vil have gavn af saltrestriktion.

– Senere i forløbet kan du også helt eller delvist miste evnen til at danne urin, og i dette tilfælde vil væskerestriktion også være nødvendigt, fortæller Dyhr Schandorff og forklarer, at må du først ikke drikke vand, bliver det først rigtig svært.

Mange kan bremse den negative udvikling af nyrefunktionen ved netop at holde fokus på alt det, du selv kan gøre.

Nyrens negative udvikling kan bremses Speciallægen i kronisk nyresygdom sætter altså to streger under alvoren i at leve med nedsat nyrefunktion. Dog kan der ikke sættes to streger under, hvordan hver enkelt patient bliver påvirket af sygdommen, da mange faktorer er afgørende for, hvor hurtigt og hvordan sygdommen udvikler sig.

Det kan sjældent undgås, at dine nyretal vil forværres lidt hvert år. Men det, der gør kronisk nyresygdom så svær at forstå og fornemme alvoren af, er, at du først rigtigt begynder at mærke symptomer, når nyrefunktionen er svært nedsat.

Det er nemlig oftest først, når du nærmer dig stillingtagen til dialyse og nyretransplantation, at du netop mærker symptomerne: – Mange kan dog bremse den negative udvikling af nyrefunktionen ved netop at holde fokus på alt det, du selv kan gøre. Det vil sige at være omhyggelig med at tage din ordinerede medicin samt regulere din livsstil og din kost.

På den måde kan du oftest skubbe udsigten til svær sygdom, herunder eventuel dialyse og transplantation, mange år frem i tiden, fortæller Kristine Dyhr Schandorff.

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGDOM AT LEVE MED KRONISK NYRESYGDOM

Hvad siger læserne om Netdoktors tema-nyhedsbreve?

• ”Man får rigtig mange gode råd. Og noget man ikke vidste noget om”.

• ”Det er rart at få en samlet beskrivelse af, hvilken hjælp man kan få”.

• ”Glæder mig til næste nyhedsbrev!”

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene

her

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGOM XXX

13

5 fokuspunkter: Dét kan du gøre for din nyrefunktion

For mange kan det være en befrielse at tage deres sygdom i egen hånd. I den forbindelse kan du som nyrepatient med moderat til svær nedsat nyrefunktion have stor gavn at være opmærksom på særlige kostråd. Klinisk diætist og ph.d., Nikita Misella Hansen, placerer kostrådene i fem fokuspunkter.

Af Camilla H. Gjedde, journalist. Foto: iStockphoto.com

DU HAR ALTID RET TIL HJÆLP OG VEJLEDNING Autoriseret klinisk diætist, Nikita Misella Hansen, gør opmærksom på, at du altid via din læge eller når du bliver diagnosticeret, kan få professionel hjælp af en klinisk diætist i forbindelse med din nyresygdom og lige præcis de udfordringer, du har med din situation. Tilsvarende gælder, at du også altid kan opsøge hjælp, hvis du har andre sygdomme, eksempelvis diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme m.m.

Nikita Misella Hansen er Ph.d.-studerende, cand.scient. i klinisk ernæring, og autoriseret klinisk diætist Nefrologisk Afdeling, Rigshospitalet.

1. Pas på mængden af kalium Alle nyrepatienter har individuelle udfordringer med deres nyrefunktion, men en af de hyppigste er kalium. Kalium er til stede i de fleste fødevarer – også i mange fødevaregrupper, der indeholder vigtige fibre og vitaminer – men som nyrepatient skal du være opmærksom på ikke at få for store mængder kalium.

14

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGDOM 5 FOKUSPUNKTER

Nikita Misella Hansen, klinisk diætist, Nefrologisk afdeling, Rigshospitalet Privatfoto

Vær særligt opmærksom på … hvilke, hvor mange og hvordan, du indtager bestemte grøntsager og frugt. Kartofler, grove grøntsager samt rodfrugter, som gulerødder og broccoli, er nogle af de helt store kilder til kalium i kosten.

Skræller og koger du dog dine grøntsager godt, inden spisning, udskiller du op til 40 procent af kaliumindholdet. I forhold til frugt har bananer omtrent 50 procent mere kalium i sig sammenlignet med æbler og pærer, men også tørret frugt er en stor kilde til kalium. Rosiner, tranebær, dadler m.m. er derfor vigtige at undgå som nyrepatient med forhøjet kalium. Også nødder, mandler og chokolade indeholder relativt meget kalium, samt produkter som lakrids og mejeriprodukter (især mælk, yoghurt, ost og is) er vigtige at begrænse indtaget af.

2. Minimér indtaget af fosfat Fosfat er vigtig for vores knogler, tænder samt de fleste af kroppens biologiske processer. Det indgår nemlig som byggesten i vores DNA og er afgørende for vores energiomsætning. Fosfat findes også i stort set alt mad, vi spiser, men som nyresyg er nyrernes evne til at udskille fosfat nedsat. Og når fosfat ikke udskilles gennem nyrerne, ophobes det i blodet, hvor det har en ’toksisk’ påvirkning.

Vær særligt opmærksom på … ’tilsat’ fosfat i form af E-numre. Især E338, E339, E340, E341, E343, E450, E451 samt E452, der findes i eksempelvis Pepsi (Max), Faxe Kondi og Coca Cola (Zero), men også i andre forarbejdede fødevarer. Et relativt højt indhold af fosfat findes også i kød fra firbenede dyr – gris, ko m.m. – samt mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost lavet på komælk. Fuldkornsprodukter som pasta, ris og brød skal du også være opmærksom på.

Hvide ris, pasta samt hvidt brød er at foretrække for nyrepatienter.

Som nyrepatient kan du ikke sammenligne dine kostråd med de almindelige, velkendte kostråd.

Desuden er mængden af fosfat også høj i nødder og mandler samt helt klassiske grønne bønner.

Vælg i stedet plantebaserede alternativer til mejeriprodukter såsom havre- og sojamælk og vælg fjerkræ samt fisk som din animalske kilde.

Erstat også helst mandler med valnødder eller macadamianødder – macadamianødder indeholder cirka 200 mg fosfat pr. 100 g, hvorimod mandler indeholder cirka 500 mg pr. 100 g.

3. Begræns mængden af salt Et forhøjet blodtryk belaster nyrerne og forværrer nyrefunktionen. Derfor bør du være ekstra opmærksom på dit saltindtag, da især salt påvirker dit blodtryk negativt.

Det gælder salt i alle afskygninger – også salterstatning. Normalt anbefales raske mennesker at indtage maks. 5-6 g salt pr. dag, mens nyrepatienter anbefales at reducere til 3-5 g salt pr. dag. Også salterstatninger som eksempelvis bouillonterninger og soya er vigtige at have for

øje, mens sammensatte og forarbejdede fødevarer også har et højt saltindhold. Eksempelvis helt klassisk pålæg og købebrød.

4. Balancér dit proteinindtag I mange år har folk søgt ekstra kilder til protein gennem tilsatte produkter i form af proteinpulver, proteinbarer m.m. Og vi har også brug for protein, da protein er byggestenene i vores muskler, men især nyrepatienter må ikke få for meget.

Protein omdannes nemlig til karbamid, der for nyrepatienter kan være vanskelig at udskille.

Vær særligt opmærksom på … animalske produkter. Udover at undgå proteinpulver helt bør du i din daglige kost begrænse kød fra firbenede. Der er store mængder protein i alle animalske produkter, hvorfor du med fordel kan inkludere flere vegetariske dage i din kost. Vælg gerne bælgfrugter, der er gavnlige for os alle.

Kikærter, linser og de fleste bønner samt bulgur og couscous er gode.

5. Rene produkter er altid at prioritere For kroniske nyrepatienter gælder det om at få så rene produkter som overhovedet muligt, hvorfor du altid bør vælge økologisk. Endvidere er det vigtigt at pointere, at du som nyrepatient ikke kan sammenligne dine kostråd med de almindelige, velkendte kostråd. Selvom du ikke skal gå helt amok i søde, fede sager, som ingen mennesker bør, kan du eksempelvis godt spise croissanter og wienerbrød uden nødder og chokolade, da disse primært indeholder smør, hvedemel og sukker, der ikke påvirker dine nyrer synderligt – men alt med måde.

Vær altid opmærksom på, om der (også) er tilsat fosfat i fødevarerne

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGOM 5 FOKUSPUNKTER

15

ANNONCE

Tak, fordi du læste med.

Hver måned kommer over 1 million danskere til os for at få svar om sundhed og sygdom.

Vi er der også for dig.

FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED. TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER.

Netdoktor.dk

16

MARTS 2022 I KRONISK NYRESYGDOM XXX