Stads & Havneingeniøren - februar 2004

Page 29

borgsund samtidig med, at de er centralt beliggende i byen. Der bygges i første omgang ca. 130 nye lejligheder. I Slotsbryggen er den personlige bolig i fokus. De kommende beboere kan få lejlighederne indrettet og sammensat, som de selv ønsker det. Køberne kan selv tilvælge værdier som udsigt, etagemeter, placering, personligt udeareal, parkeringsforhold m.v. Der er meget stor interesse for boligerne, idet der allerede er 215 interesserede købere skrevet op til disse. Derudover har der også været udvist markant interesse for at etablere erhverv i den nye bydel og nyde godt af den attraktive placering. Interessen kommer primært fra cafè- og restaurationsbranchen, men andre typer liberale erhverv har også været på banen. Opførelsen af bolig- og erhvervsbyggeriet i Slotsbryggen sker med DB Partner ApS som bygherre i samarbejde med Dansk Boligselskab s.m.b.a, MT Højgaard a/s, Holscher Arkitekter A/S og ETN arkitektfirma.

Dynamisk proces med borgerinddragelse Byrådet i Nykøbing Falster besluttede den 14. oktober 2003 at realisere Slotsbryggen. Forud for denne beslutning er gået en intensiv proces over en 3-årig periode, hvor projektet er blevet udviklet fra idé til vision og endeligt til realiserbart projekt.

»Modelopstilling af Slotsbryggen«. Kilde: Holscher Arkitekter AS.

Idéen om at frilægge Tingsted Å har løbende været drøftet i borgergruppen »Den Grønne Kulturslange« siden starten af 1990`erne. Selve Slotsbryggen begyndte, da en privat initiativgruppe præsenterede deres vision i januar 2000. Den private initiativgruppes forslag viste både et frilagt åløb og en kanalhavn, hvor skibe igen kunne komme helt ind til bykernen.

»Modelopstilling af Slotsbryggen«. Kilde: Hasløv & Kjærsgaard I/S. 29 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Der blev sat gang i planerne med nedsættelsen af en projektgruppe i august 2000. Samarbejdet i projektgruppen og med øvrige interessenter har igennem hele processen været med til at sikre en god proces, sammenhæng og perspektiv i projektudviklingen. I Nykøbing Falster er der en udpræget tradition for borgerinddragelse og en tværsektoriel tilgang til byfornyelsesprojekter. I en række år har der været flere store byfornyelsesprojekter i Nykøbing Falster f.eks. i relation til bydelen Østerbro, hvor byfornyelsesprojektet berører ca. 6.000 ejendomme. De gode erfaringer med den tværsektorielle tilgang og borgerinddragelse har også været afspejlet i arbejdet med udvikling af Slotsbryggen. I projektgruppen, der har arbejdet med planlægningen af kanalhavnen, har mange interesser været samlet – lokale beboere, erhverv, turisme, kultur, friluftsliv m.v. Idéen blev afprøvet på et borgermøde i august 2000, hvor ca. 200 borgere deltog, hvilket vidner om en markant folkelig interesse for projektet. Udover den markante interesse for projektet på borgermøderne har der også været livlig debat i de lokale medier og på Slotsbryggens hjemmeside www.slotsbryggen.dk. Her kan udviklingen i projektet løbende følges. Interesserede kan bl.a. abonnere på et gratis enyhedsbrev, downloade helhedsplanen og se en spændende film om projektet.

‹ 29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.