Teknik & Miljø - Januar/Februar 2024

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 1

JANUAR 2024

ÅRGANG 124

DANSKE BORGMESTRE DELTE:

KLIMAVIDEN I VERDENSKLASSE VED COP28

DET DANSKE DRIKKEVAND ER UNDER PRES

ENERGIFÆLLESSKABER KAN GIVE DEN GRØNNE OMSTILLING ET LØFT

FÆLLES OM DATAGRUNDLAGET TIL DE GODE NATUROPLEVELSER

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2024

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR Nr. Udgivelsesdato

Annoncematerialedeadline

Redaktionel deadline

Temaer

1 30. januar 2. januar 5. december

Fokus: Teknik & design Fagtema 1: Energi & forsyning Fagtema 2: Natur & miljø

2 5. marts 1. februar 22. januar

Fokus: Fremtidens arealer Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Byggeri & ejendomme Planlovsdage

3 3. april 29. februar 19. februar

Grønne regnestykker Fagtema 1: Mobilitet & infrastruktur Fagtema 2: Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, København, 11.-12. april

4 22. maj 18. april 8. april

Fokus: Natur & Miljø-konference Fagtema 1: Natur & miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, Nyborg, 29.-30. maj

5 20. august 20. juni 10. juni

Fokus: Vand & by Fagtema 1: Ledelse Fagtema 2: Kyst, havne & beredskab

6 24. september 26. august 16. august

Fokus: Fag på tværs Fagtema 1: Almen bolig Fagtema 2: Digitalisering

7 22. oktober 24. september 13. september

Fokus: Hvad leder du efter?

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 24.-25. oktober Byggelovsdage november

8 3. december 5. november 21. oktober

Fokus: Rekruttering & fastholdelse Fagtema 1: Affald & ressourcer Fagtema 2: Klimasikring

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ - KONTAKT SINE NORSAHL · 2087 9630 · REDAKTION@KTC.DK

LEDER

TEKST / ELISABETH GADEGAARD WOLSTRUP

KTC Bestyrelse

GASSEN ER GÅET AF BALLONEN – MEN LAD OS HAVE DET LANGE LYS PÅ STADIGVÆK Energipriserne steg kraftigt i slutningen af 2022 blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Det betød kraftigt stigende varme- og elregninger til mange danske boligejere. Gaspriserne fløj i vejret. Kommunerne og forsyningsselskaberne kom på overarbejde med varmeplaner og konkrete projektforslag for at udrulle fjernvarmen. Der blev holdt et hav af borgermøder, og telefonerne glødede med frustrerede borgere og virksomheder, som var presset økonomisk. Der var ét mål: udrul fjernvarmen, hvor den kan, eller find andre varmeløsninger med det samme.

Nu er gassen gået lidt af ballonen. Ifølge en nylig undersøgelse hos en ejendomsmæglerkæde er de tårnhøje varme- og elregninger tilsyneladende gået lidt i glemmebogen hos mange danske boligejere. Mange kommuner og forsyningsselskaber mærker også, at tilslutningen til de kollektive løsninger er på retur.

Vi fik en opgave – men vi fik

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

JANUAR 2024

ikke så mange værktøjer til at løse den.

Det hastede – men nu haster det ikke så meget mere.

Men. I kommunerne er vi kendt for at levere solide løsninger med det lange lys på. Også selvom vi mangler værktøjer og ressourcer

svarer bedst til lige præcis vores område.

Samtidig har alle landets kommuner nu snart en klimaplan i hus, hvor energiforbruget er en stor del af løsningen. Vi kommer også alle til at skulle leve op til nye EU-direktiver om energi-

I kommunerne er vi kendt for at levere solide løsninger med det lange lys på. Også selvom vi mangler værktøjer og ressourcer på den korte bane. på den korte bane.

Vi har en forpligtelse i forhold til borgerne og virksomhederne og i forhold til miljø og økonomi til at se langt fremad. Vi skal bidrage til, at vi får etableret kollektive varmeløsninger, der hvor de giver mening. Så vi fortsætter det lange seje træk med at lave varmeplaner, oplyse borgere og virksomheder om, hvilke løsninger som

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk Annoncer Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk Annoncekoordinator Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

forbedringer i de kommunale ejendomme, hvilket lægger et massivt pres på investeringerne i de kommende ti år.

Så lad os holde det lange lys på uden at stoppe op og blive blændet i lyskeglen. Der er al mulig grund til fortsat at have fuldt fokus på energiforbedrende tiltag og effektiv og billig varme.

Forsidefoto: Videncenter om Handicap, projekt “Natur for alle”.

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Abonnementspris Kr. 1049,- + moms om året for 8 numre Løssalg Kr. 169,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2024 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: KOMMUNER TIL COP28 DENNE UDGAVES TEMAER: ENERGI & FORSYNING NATUR & MILJØ TEKNIK ER VELFÆRD På KTC ÅRSMØDE 2023 gennemførte vi en workshop, hvor deltagerne satte konkrete eksempler fra kommunerne på temaet ”teknik er velfærd” – læs om nogle af dem.

LADESTANDERDATA – NY LØSNING GIVER HURTIGT OVERBLIK

SIDE 41-45

KL har på kun ét år udviklet en løsning for ladestanderdata i den fællesoffentlige database GeoFA. Løsningen er gratis.

SIDE 24

BYTRÆER ER VIGTIGE I DEN NATURBASEREDE KLIMATILPASNING – HVORDAN KAN VI FÅ FLERE?

START-TEGNESTUE OG KOMMUNE LAVER KULTUR PÅ LOFTET Samarbejdet mellem en visionær kommunalt ansat og en ung STARTtegnestue løftede et projekt i Nyborg fra en tagrenovering til et helt nyt koncept for kulturværksteder.

FRA MODSTAND TIL MEDVIND Forskning og de seneste erfaringer viser, at vejen hertil er mere lokalt ejerskab og forpligtende partnerskaber.

Byudvikling med ensidigt fokus på fortætning harmonerer dårligt med det behov, vi samtidig har, for mere naturbaseret klimatilpasning, hvor det grønne hjælper med at afbøde for hedebølger og ekstremregn.

SIDE 46

SIDE 18

SIDE 32

LAD DIN KOMMUNIKATION GÅ I FISK Ønsker du større gennemslagskraft med faglige oplæg og videoer? Opskriften er til at huske: Træf en masse fravalg og strukturer din formidling efter fiskens dramaturgi med bid, krop og slag med halen.

SIDE 14 4

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

NATUR & MILJØ 2024 NATUR & MILJØ 2024

Europæisk regulering Europæisk regulering – lokal forankring – lokal forankring Hvordan påvirker EU-lovgivningen det daglige arbejde inden Hvordan påvirker EU-lovgivningen det daglige arbejde inden for for natur-, miljøog planområdet? natur-, miljøog planområdet?

Vi bruger Natur & Miljø at øge forståelsen og baggrundsVi bruger Natur & Miljø 20242024 til attil øge forståelsen og baggrundsviden i forhold til dansk lovgivning og EU-regulering.

Det betyder, viden i forhold til dansk lovgivning og EU-regulering.

Det betyder, at kommuner og regioner se længere og skabe fælles at kommuner og regioner kan kan se længere fremfrem og skabe fælles løsninger baseret på fremtidens regulering. løsninger baseret på fremtidens regulering. er flere forordninger og direktiver, rammer natur– Der Der er flere forordninger og direktiver, som som rammer natur– og og miljøområdet, ogforskellige de forskellige tager udgangspunkt miljøområdet, og de sporspor tager udgangspunkt i ak- i akaktuelle eksempler.

Skaber vi større forståelse for baggrunden aktuelle eksempler.

Skaber vi større forståelse for baggrunden for lovgivningen, kan det give større ejerskab og videre for lovgivningen, kan det give større ejerskab og lettelette den den videre formidling af reglerne. formidling af reglerne.

KOM MED NATUR KOM MED PÅ PÅ NATUR & MILJØ-KONFERENCEN & MILJØ-KONFERENCEN –––bliv og inspireret, bliv inspireret, når vi graver os ned i morgendagens ––– og når vi graver os ned i morgendagens reguleringer, og får ny viden om, hvordan vi i Danmark reguleringer, og får ny viden om, hvordan vi i Danmark omsætter lovgivningen fra EU. omsætter lovgivningen fra EU.

HOTEL NYBORG STRAND HOTEL NYBORG STRAND Den 29.

– 30. maj Den 29. – 30. maj 20242024 Tilmeldingen åbner den 7. februar Tilmeldingen åbner den 7. februar 20242024 www.naturogmiljoe.dk www.naturogmiljoe.dk

EnviNa og KTC arrangerer konferencen EnviNa og KTC arrangerer konferencen Kontakt osktc@ktc.dk på ktc@ktc.dk Kontakt os på

Indhold

LEDER

3

Gassen er gået af ballonen – men lad os have det lange lys på stadigvæk

KTC

8

10

Danske borgmestre delte klimaviden i verdensklasse ved COP28

Bestyrelsen konstitueret

FOKUS: KOMMUNER TIL COP 10

14

Danske borgmestre delte klimaviden i verdensklasse ved COP28

LEDELSE Lad din kommunikation gå i fisk

TEMA: ENERGI

20

28

6

18

Fra modstand til medvind

20

Energifællesskaber kan give den grønne omstilling et løft

DATA & DIGITALISERING

22

Offentlige data kan bane vej for innovative energiløsninger – hvis der er adgang til dem

24

Ladestanderdata – Ny løsning giver hurtigt overblik

26

Energi og vanddata: Samarbejde mellem KL og forsyningsbranchen

28

Når vi er fælles om datagrundlaget til de gode naturoplevelser

31

KI i offentlig sektor: Vi bør ha fagfolk førersetet når vi nå tar i bruk

Energifællesskaber kan give den grønne omstilling et løft

Når vi er fælles om datagrundlaget til de gode naturoplevelser

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

Indhold

TEMA: NATUR & MILJØ 32

Bytræer er vigtige i den naturbaserede klimatilpasning – hvordan kan vi få flere?

34

Kommunerne bør vise vejen til mere vildskab i naturen

36

Kortlægning og registrering af naturarealer: En milepæl for bæredygtig byudvikling

38

Hvor er landbruget i biodiversitetsdagsordenen?

TEKNIK ER VELFÆRD 41

Cykelsti på Hørsholm Kongevej: Mindre CO2, bedre sundhed

42

Stormflod i Aabenraa

43

Bornholms Grønne Bølge

44

I Silkeborg Kommune er trafiksikkerhed både velfærd og livskvalitet

BYGGERI OG EJENDOMME

46

START-tegnestue og kommune laver kultur på loftet

TEMA: FORSYNING 48

34

Kommunerne bør vise vejen til mere vildskab i naturen

48

Det danske drikkevand er under pres

52

Helt ny genbrugsoplevelse i Aarhus

Det danske drikkevand er under pres

MOBILITET & INFRASTRUKTUR 50

Skraldebiler kører i stor stil på el

AFFALD & RESSOURCER

52

Helt ny genbrugsoplevelse i Aarhus

54

Skanderborg og Odder har fundet den gyldne genbrugsløsning

JANUAR 2024

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

KTC BESTYRELSEN ER KONSTITUERET

KTC Bestyrelsen konstituerede sig den 15. december 2023 og består af: BESTYRELSEN

Michel van der Linden, Kalundborg Kommune, formand

Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Ballerup Kommune, næstformand

Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune

Christina Egsvang Føns, Middelfart Kommune

Foto: Kim Matthäi Leland.

Henrik Seiding, Aarhus Kommune

Kristine Klæbel, Albertslund Kommune

Mads Young Christensen, Vordingborg Kommune

REFERENCE FOR FAGGRUPPERNE KTC Faggrupper

Kristine Klæbel

Almene boliger + Byggelov

Henrik Seiding

Digital Forvaltning + Klima, Energi og Ressourcer

Christina Føns

Kommunale Ejendomme + Miljø og Grundvand

Peter Albeck Laursen

Ledelse + Natur og Overfladevand

Elisabeth Gadegaard Wolstrup

Planlægning

Mads Young Christensen

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

TEKNIK & MILJØ

Du finder altid en opdateret medlemsliste for faggrupperne på www.ktc.dk/ktc-faggrupper

8

Referencebestyrelsesmedlem

JANUAR 2024

KTC

SE ELLER GENSE VIDEO FRA KTC ÅRSMØDE: Under KTC ÅRSMØDE 2023 var der blandt andet oplæg fra Bjarne E. Jensen fra Strategisk Byledelse, Dansk Arkitektur Center og Christian Ibsen, direktør i CONCITO.

Video med Bjarne E. Jensen: https://youtu.be/ ZK5dpun42bg

Hør, hvad deres budskaber til deltagerne var i disse to korte videoer.

Video med Christian Ibsen: https://youtu.be/ EFwjpTKBXiE

Sammen skaber vi bæredygtige løsninger til klimatilpasning Krüger leverer og udvikler bæredygtige løsninger, der ...

•

begrænser oversvømmelser og sikrer rent badevand

•

sikrer rent drikkevand og overholder tekniske krav til procesvand

•

genbruger vand og genvinder råstoffer

•

omdanner spildevand til rent vand, gødning, elektricitet og varme

•

bruger mindre energi og beskytter klimaet

Læs mere på www.kruger.dk/klimatilpasning

JANUAR 2024

Foto: Vandet i kanalerne og vandhullerne i Ørestaden holdes rent med den kompakte Actiflo™-teknologi, som også kan rense overløb.

TEKNIK & MILJØ

9

FOKUS: KOMMUNER TIL COP28

TEKST / JESPER NYGÅRD

Adm. Direktør, Realdania

Danske borgmestre delte klimaviden i verdensklasse ved COP28

Klokken var 8.14 dansk tid, da COP-formand Sultan Al Jaber en onsdag morgen midt i december løftede en hammer og bankede den ned i talerstolen foran sig. Et hammerslag, der markerede, at aftalen for COP28 nu var på plads. Forud for det var gået to uger med debatter og forhandlinger om, hvordan vi i fællesskab skal løse den globale klimakrise. Forhandlinger, som løb i flere spor, og som tusindvis af mennesker satte deres præg på.

Heriblandt en delegation med tolv danske borgmestre og en regionsrådsformand.

D

elegationen var inviteret til COP28 i Dubai for at deltage på topmødets første dage, hvor der var fokus på lokal klimahandling.

COP-præsidentskabet havde således besluttet at indlede COP28 med et topmøde-i-topmødet med titlen ’Local Climate Action Summit’ (LCAS).

Her er Danmark – eller rettere sagt de danske kommuner – i Foto: C40.

Størstedelen af den danske delegation. Fra venstre mod højre: Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania - Tomas Breddam, borgmester i Roskilde Kommune - Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune - Karsten Längerich, borgmester i Allerød Kommune Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København - Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune - Tina Mandrup, borgmester i Vejen Kommune Kasper Bjerregaard, borgmester i Norddjurs Kommune - Birgit Hansen, borgmester i Frederikshavn - Steen Wrist, borgmester i Fredericia Kommune Anders Kühnau, formand i Danske Regioner - Frank Schmidt-Hansen, borgmester i Vejen Kommune.

10

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

FOKUS: KOMMUNER TIL COP28

Foto: C40.

DEN DANSKE DELEGATION BESTOD AF BORGMESTRE FRA: • Vejen • Lejre • Frederikshavn • Lolland • Hørsholm • Fredericia • Roskilde • Norddjurs • Billund • Allerød • Haderslev • København Derudover bestod delegationen af formanden for Danske Regioner og repræsentanter fra KL, tænketanken CONCITO og den filantropiske forening Realdania.

verdensklasse. Med DK2020-samarbejdet er det i løbet af bare tre år lykkedes stort set alle danske kommuner at udarbejde og vedtage en klimahandlingsplan.

Planerne skal reducere udledningen af drivhusgasser på tværs af alle sektorer. Det sker samtidig med, at kommunerne arbejder helhedsorienteret og langsigtet med at tilpasse sig til konsekvenserne af stigende havvand, ekstreme regnskyl og voldsommere temperaturudsving. Skalaen i de danske kommuners arbejde og det, at

I sessionen ’A Danish Climate Journey: Local action delivering to 76 % GHG reductions through multi-level partnerships’ deltog: Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune - Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København Tina Mandrup, borgmester i Vejen Kommune - Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn - Anders Kühnau, formand i Danske Regioner - Mark Watts, C40

planerne integrerer reduktioner og tilpasninger, er unikt – også i global sammenhæng.

Derfor er de danske kommuners klimaplaner blevet bemærket rundt om i verden. Og derfor var delegationen, som foruden de 12 borgmestre bestod af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, CONCITO og Realdania, blevet inviteret til COP28 af Bloomberg Philanthropies.

Så på novembers sidste dag forlod delegationen den bidende, danske vinterkulde for 6½ time senere at træde ud i Dubais bagende varme for de næste dage at tale om – global opvarmning.

SESSION OM DANSK KLIMAHANDLING Det gjorde vi dels på de mange formelle og uformelle møder og sessioner, som foregår under kli-

SESSIONEN PÅ COP28 MED DE DANSKE BORGMESTRE BLEV OPTAGET. Videoen kan ses her: unfccc.int/event/multilevelpartnership-in-denmark Grafen viser udviklingen i den sammenlagte drivhusgasudledning fra 92 DK2020-kommuner. Udledningen var 77,1 mio. ton CO2e i 1990, faldende til 48,5 mio. ton CO2e i basisåret (typisk 2018-2020).

Grafen viser herfra forskellige scenarier for udviklingen frem mod 2030 og 2050. Et Business as usual (eller BaU) scenarie, der fremskriver udledningen uden yderligere tiltag. Et målscenarie, der fremskriver udledningen, hvis kommunerne opfylder de mål, de har sat. Og et tiltagsscenarie, der tilføjer handlingerne i kommunernes klimahandlingsplaner til BaU-scenariet.

Figuren viser bl.a., at kommunerne har et sammenlagt mål om at reducere udledningen med 76% i 2030 og med deres vedtagne tiltag forventer at kunne nå en reduktion på 73%.

JANUAR 2024

TEKNIK & MILJØ

11

Fotos: Richard King, C40.

FOKUS: KOMMUNER TIL COP28

Sessionen med den danske delegation.

matopmødet. Men højdepunktet for os i delegationen fandt sted på topmødets tredjedag, hvor jeg selv var på scenen med blandt andre borgmestre fra Lejre, Frederikshavn, Lolland og København til sessionen ’A Danish Climate Journey: Local action delivering to 76 % GHG reductions through multi-level partnerships’.

Her fortalte vi om det arbejde,

der ligger bag os i DK2020-projektet. Men også om, hvordan vi i foråret omdannede DK2020 til Klimaalliancen for at markere, at vi nu går fra planlægning til handling og implementering.

TO NYE ANALYSER Vi fortalte også deltagerne om resultaterne i to nye analyser, der går i dybden med robustheden af

DK2020 KOMMUNERNES REDUKTIONER

12

TEKNIK & MILJØ

kommunernes klimahandlingsplaner for henholdsvis drivhusgasreduktion og klimatilpasning.

De viser, at kommunerne har planlagt konkrete tiltag, der kan nedbringe kommunernes drivhusgasudledninger med 73 procent i 2030 sammenlignet med 1990, og hvordan kommunerne øger klimarobustheden gennem lokale klimatilpasninger.

Der var stor interesse for vores session. Omkring 70 borgmestre, guvernører og ledere fra hele verden var til stede i lokalet, og sessionen var blandt de mest streamede på LCAS. Efterfølgende blev vi blandt andet kontaktet af en gruppe canadiske forskere, som havde fulgt med i sessionen via livestream, og som gerne ville i dialog om DK2020.

Da Realdania i 2013 gik ind i C40, havde vi tårnhøje ambitioner om at gøre en forskel både globalt, nationalt og lokalt. Men vi havde ikke turdet drømme om, at vi 10 år efter havde 96 danske kommuner med en klimahandlingsplan, der er godkendt af C40 som kompatibel med Paris-afJANUAR 2024

FOKUS: KOMMUNER TIL COP28

talen. Og om 1-2 år nok også de sidste to.

Allerede nu er det verdensklasse.

Og det vil være en herlig sideeffekt af vores arbejde med C40, hvis andre lande og regioner i verden om nogle få år har kopieret den model, vi har udviklet i Danmark.

Jeg tror, at vi alle i delegationen havde en fornemmelse af, at vi både med vores arbejde i de seneste år og med vores indspark på COP28 gjorde en forskel. At vi med vores viden, erfaringer og diskussioner fik sat vores aftryk på klimatopmødet og på de forhandlinger, der foregik.

DEKLARATION OM LOKAL HANDLING Der kom da også et meget konkret resultat ud af LCAS. For i løbet af topmødets første dage blev der lanceret en deklaration med navnet CHAMP (Coalition for High Ambition Multilevel Partnerships).

Den var der 64 lande, der tilsluttede sig i løbet af bare 48 timer.

Og sidenhen er det tal vokset til 71 lande. Ved at gøre det har natio-

nerne forpligtet sig til samarbejde med deres såkaldt subnationale myndigheder – altså eksempelvis kommuner og regioner – om at inddrage den lokale klimaindsats i arbejdet med de nationale forpligtelser – de såkaldte Nationally Determined Contributions (NDCs).

Danmark var blandt de første, der tilsluttede sig koalitionen, som også tæller lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Brasilien og USA.

KOMMUNER HAVDE VIGTIG ROLLE Det samlede resultat af COP28 er der mange holdninger til. Men det er uden tvivl det klimatopmøde, hvor lokal klimahandling for alvor kom på dagsordenen.

Det er afgørende. For lokale klimainitiativer er nogle gange mere ambitiøse end nationale mål. Måske fordi kommunerne er tættere på borgerne og mærker de direkte konsekvenser af klimaforandringerne.

Her spillede de danske kommuner med deres unikke erfaringer en vigtig rolle. Og den feedback, vi fik

på topmødet, giver bare en endnu større motivation til at arbejde målrettet videre med den lokale klimahandling i Danmark. Så vi også på de kommende klimatopmøder kan præge resten af verden til at bevæge sig i en mere grøn retning n

DE TO ANALYSER De to danske rapporter om kommunal klimaplanlægning, der blev fremlagt på COP28, er begge udarbejdet af CONCITO – den ene i samarbejde med EA Analyse.

Rapporterne, der kan findes på realdania.dk, har titlerne: • ’Analyse af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70 målsætningen i 2030’ • ’Klimatilpasning i danske kommuners klimahandlingsplaner’

KL’s Klima & Miljø Topmøde 2024 ”Natur og klima i samspil” er temaet når KL byder op til politisk dialog, debatter, videndeling og inspiration.

Oversvømmelser, stigende temperaturer, iltsvind ved de danske kyster og arter der uddør. Eksemplerne er mange på, at vi står i både en klimakrise og en natur- og biodiversitetskrise. I 2024 sætter KL’s Klima & Miljø Topmøde derfor fokus på de dilemmaer, udfordringer og muligheder, der følger af de to kriser. Hvad er kommunernes rolle og muligheder for at finde lokale løsninger, hvordan kan man både fremme klima og natur, og hvad kan kommunerne gøre i samspil med staten, erhvervslivet og civilsamfundet? KL inviterer kommuner, erhvervsliv, civilsamfund, Folketinget og staten til en fælles drøftelse af den klima- og naturkrise, vi står over for.

JANUAR 2024

KL’s Klima & Miljø Topmøde 11.–12. april 2024 Tivolis Hotel og Congress Center i København

TEKNIK & MILJØ

13

LEDELSE

LAD DIN KOMMUNIKATION GÅ I FISK Ønsker du større gennemslagskraft med faglige oplæg og videoer?

Opskriften er til at huske: Træf en masse fravalg og strukturer din formidling efter fiskens dramaturgi med bid, krop og slag med halen.

TEKST / RASMUS VISBY

Selvstændig, Visby.dk

T

værgående opgaveløsning, dialog med politikere og øget fokus på inddragelse af borgerne stiller krav til differentieret kommunikation. Det kan trække tænder ud at gøre sig forståelig udenfor de kommunaltekniske områder.

Jeg har nærmest fisk på hjernen - både dem jeg fanger, og dem der beskriver effektiv formidling.

Dyk med mig ned i mine primære pointer, der bl.a. inddrager populærvidenskabelige greb fra mine mange år som videnskabsredaktør i DR.

Figur 1.

14

TEKNIK & MILJØ

Artikelskribent, Rasmus Visby - og fisk.

GLEM DINE FAGFÆLLER NÅR DU POPULARISERER Før der går mere fisk i artiklen, skal du forstå, hvad populærvidenskab er: ’Videnskabelig information til ikke-fagfolk, som ikke har til formål at uddanne dem til fagfolk’ (Søren Brier). Lad mig tilføje, at drøftelser imellem fagfæller heller ikke er populærvidenskab - men alt andet er faktisk.

Kunsten er at fjerne fagudtryk og fascinere, hvor fagligheden forbliver intakt. Den balance er svær, da du nemt kommer til at tænke på dine fagfæller, når du formidler. Nørdede detaljer og finurligheder kommer pludselig ud af din mund. Resultatet kan være misforståelser og irritation hos modtagerne.

Populærvidenskabelig for-

midling kræver, at du forenkler - hugger en hæl og klipper en tå - så budskabet passer til målgruppen. Nogle temaer har allerede målgruppens interesse, mens andre temaer kræver, at du skaber interessen. Det kræver indsigt i din målgruppe.

VÆLG EN SVÆR, MEN REALISTISK, MÅLGRUPPE For nemheds skyld refererer jeg i denne artikel til borgerne som målgruppe. Det er en uhyre bred målgruppe. Der findes et væld af segmenteringer, du kan google, med mange flere detaljer. Mit budskab her er mere enkelt.

Der er groft sagt tre opdelinger af borgermålgruppen (figur 1).

A. Dem, der på forhånd er interesserede og indsigtsfulde. De sikre.

B. Dem, der ikke har stor indsigt og skal overbevises om relevansen.

De svære.

C. Dem, hvor interessen ikke kan vækkes. De umulige.

Når vi tilrettelagde Viden Om JANUAR 2024

LEDELSE

LÆS MERE I TEKNIK & MILJØ: Rasmus Visby skriver en række artikler til Teknik & Miljø i disse måneder. I sidste nummer (december 2023) handlede artiklen om ’Syv dødssynder der kuldsejler jeres facilitering’.

eller Temalørdage på DR2, var den primære målgruppe ikke alle de seere, der allerede slugte Illustreret Videnskab og New Scientist råt. Altså segment A. De skulle nok tænde for programmet, selvom vi forenklede mere, end de havde behov for.

Vi havde primært fokus på B – altså den målgruppe der var svær, men dog realistisk. Her lå det store public-service-potentiale. Målgruppe A var til gengæld uhyre glad for uddybende materiale og dialog med forskerne på vores hjemmeside. Det kan du også gøre på kommunens platforme - og tænke ind i dit borgermødedesign.

FISKENS BID: SÆT MÅLGRUPPENS BEHOV PÅ KROGEN Det skal stå tydeligt fra start,

hvorfor budskabet er relevant og vigtigt for målgruppen. Lad os kaste et blik på en effektfuld og enkel model til at fortælle gode historier: Fiskens dramaturgi. (Figur 2).

- Bid: Spændende information, som målgruppen oplever, er vigtig for dem.

- Krop: Uddybning af de vigtigste mellemregninger. Årsag, virkning og relevans er tydeligt.

- Slaget med halen: Konklusion, perspektiv, samt mulighed for at bidrage eller søge mere viden.

Fiskens bid er din indledning med de vigtigste hovedspørgsmål. F.eks.: Hvordan kan vi bedst kystsikre rekreativt, og hvordan sikrer vi en god bidragsfordeling?

Derefter trækker du helt kort de primære pointer op, som du lover at uddybe senere.

Hvad der præcis skal med i din formidling, kræver at du kender din målgruppes behov, viden, frustrationer og misforståelser. Du har måske den indsigt fra tidligere møder. Ellers kan du lave spørgeundersøgelser eller opsøge repræsentanter for målgruppen, før du designer din kommunikation.

Alternativet er at fægte i blinde.

FISKENS KROP: HER INDFRIES LØFTERNE FRA BIDDET Du kan nemt kopiere den opbygning, vi havde i DR2-programmet Viden Om. På figuren kan du se, hvordan vi starter med et anslag, der svarer til fiskens bid, hvorefter der følger en række bølger. Bølgerne er fiskens krop. (Indsæt billede ’H, Bølgemodel Viden Om’) Hver af bølgerne indeholder en af de mellemregninger, vi har kroget til i programmets anslag. Helst i en rækkefølge, så der sker en logisk vidensopbygning - de stiplede pile på figuren.

Hvis dit oplæg har en vis længde, skal du følge det gamle kommunikationsråd: Sig hvad du vil sige,

Figur 2.

JANUAR 2024

TEKNIK & MILJØ

15

LEDELSE

sig det og sig hvad du har sagt.

Hvis du gør det jævnt igennem dit oplæg, føler man sig holdt godt i hånden. I en video kan du understøtte det med afsnitsoverskrifter.

SLAGET MED HALEN: KONKLUSION, PERSPEKTIV OG MULIGHEDER HERFRA Efter de mange mellemregninger, slutter du af med at opsummere pointerne igen – i tråd med kommunikationsrådet ’sig hvad du har sagt’. Derefter kan du enten præsentere en konklusion, forskellige scenarier eller et oplæg til den drøftelse, der nu skal foregå.

Men det er også fint med lidt vingesus, hvor du sætter hele temaet i perspektiv – måske med nogle overraskende muligheder i

Du skal kende din målgruppe godt, så dit ’slag med halen’ ikke vender stemningen imod dig, fordi de perspektiver, du præsenterer, slet ikke har groet i målgruppens have. Du skal finde noget, der sætter positiv trumf på!

fremtiden. For at blive ved kystsikringseksemplet, kan det handle om de rekreative muligheder, træningsfaciliteter, genindførsel af strandurter eller den øgede turisme, der sikres ved udvikling af kyststrækningen.

Du skal kende din målgruppe godt, så dit ’slag med halen’ ikke vender stemningen imod dig, fordi de perspektiver, du præsenterer, slet ikke har groet i målgruppens have. Du skal finde noget, der sætter positiv trumf på!

Til gengæld bør du altid bruge afrundingen med at fortælle om processen herfra. Samt hvorhenne man finder mere viden, og hvordan man kan få indflydelse. Det sidste kaldes et ’call to action’.

EKSEMPEL PÅ VIDEO OM KYSTSIKRING Til Stevns Kommune producerede jeg sammen med firmaet Schønherr en video om kystsikring, der har to minutters bid og derefter uddybninger, der matcher bølgemodellen (se figur). Videoen er filmet med iPhone og altså en relativt enkel produktion, der kan læres af de fleste. Videoen blev lagt op på kommunens projektside med links til uddybende

16

TEKNIK & MILJØ

læsning. Videoen blev også brugt på et borgermøde, hvor en fagperson undervejs satte den på pause og uddybede mellemregningerne. Den skabte et dynamisk borgermøde med redundans og en stærk visuel side, der ledte til gode drøftelser. Udfordringerne med kystsikring og bagvand er desværre kun blevet større, siden videoen blev produceret.

EN FORKLARENDE OG FÆNGENDE BILLEDSIDE ER AFGØRENDE En fængende billedside er behovet, når de svære forklaringer skal belyses. Dit oplæg skal nærmest laves som et tv-program, hvor der ikke er informationstunge præsentationer overlæsset med tekst. Du skal kun vælge fakta, grafikker og billeder, der understøtter det, du siger.

Desværre ser jeg det gå galt igen og igen. Måske fordi man tager de slides med, der har været brugt i en anden sammenhæng, hvor målgruppen var mere indsigtsfuld.

Det kunne være et oplæg for målgruppe A eller oplægsholderens fagfæller.

Hvis du ikke har tid til at skære dit budskab til og lave den gode billedside, har du så tid til alle de misforståelser og modstand, der opstår i halen på et dårligt oplæg?

Jeg tænker, at tiden er givet godt ud.

KREATIV GENTAGELSE AF VIGTIGE POINTER Du skal lave redundans, hvad jeg også kalder ’kreativ gentagelse’.

Her belyser du de svære pointer med forskellige virkemidler såsom videnskabelige forklaringer, animationer, cases fra virkeligheden, analogier og metaforer.

Lad mig følge op på eksemplet med kystsikring i et område med vandløb, hvor bagvand er en stor udfordring. Som analogi kunne du vise et fyldt badekar, hvor vandhanen løber, og bundproppen er fjernet. Når havet står højt ved kysten, svarer det til, at vandet ikke kan løbe ud, selvom bundproppen er fjernet. Derefter viser du et billede af et badekar, der flyder over.

Du skal være gavmild med den slags simple illustrationer og forenklinger, så tilhørerne forstår og husker pointerne. Overvej i den forbindelse, om du kan tage en fysisk ’dims’ med, som kan holdes i JANUAR 2024

LEDELSE

din hånd. Måske bundproppen fra badekarret eller en dykpumpe, der illustrerer behovet for at bortlede bagvand effektivt.

TRÆK PÅ DINE PERSONLIGE STYRKER - OG ANDRES Ovenstående guide er jo en slags kageform, hvor kagedejen mangler – altså den konkret anledning, målgruppe og dig. Du har med garanti nogle personlige styrker, der skaber skøn formidling. Måske har du helt unikt nærvær, billedsprog eller flair for humor, der er svært at skrive ind i ovenstående.

Vi er alle sammen unikke ’karakterer’. Og det er karaktererne, der bærer ethvert tv-program såvel

som god formidling på et borgermøde. Men du skal også have blik for de mange skønne borgere, der ofte kan artikulere udfordringer og behov med større legitimitet, end du kan.

Bring borgerne i spil i din formidling. Hvis det er video, kan det være med udtalelser. Hvis det er som del af et oplæg, kan du måske designe mellemregningerne i fiskens krop, så de adresserer nogle spørgsmål og idéer, der er høstet hos borgerne forud for mødet.

Husk at kreditere tydeligt.

som minimum dine ærlige kollegaer og mødedeltagerne, hvad der var godt i dit oplæg/video, og hvor det kunne gøres bedre.

Målet er kommunikation, der understøtter jeres kerneopgave bedst. Og husk nu, at kerneopgaven er ikke bunken af konkrete opgaver på dit bord. Kerneopgaven er effekten på den lange bane af alt det arbejde, du udfører. God kommunikation kan desuden bidrage til styrkelse af jeres image og kultur.

Halleluja :) n

VÆR PASSIONERET NYSGERRIG SOM EINSTEIN Selvom vi nu har konstateret, at du er en skøn karakter, må du ikke miste nysgerrigheden på forbedringsmuligheder. Ifølge google har Einstein sagt, at hans primære styrke var at være ’passioneret nysgerrig’. God til oneliners, var han åbenlyst også.

En underviser sagde engang til mig, at den dag man går rundt en hel uge uden at være nysgerrig og undre sig, skal man finde et meningsfuldt job et nyt sted. Spørg

RASMUS VISBY: Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, bl.a. med kurser og kommunikation i forbindelse med alt lige fra borgermøder, strategiforløb, lederudvikling, podcasts og video. Var DRs videnskabsredaktør i 13 år og arbejdede derefter seks år som intern konsulent i kommuner.

Faciliterer desuden forandringer, godt samarbejde og bæredygtig udvikling - oftest indenfor teknik, klima og miljøområderne. Flere detaljer på www. visby.dk

Vej- og transportkonference

i København juni 2024 Deltag i Via Nordica-konferencen, hvor den nordiske vejsektor viser vejen med bæredygtige løsninger, best practice og tekniske ture JANUAR 2024

Tilmeld dig på vianordica2024.dk Tjek for early bird priser TEKNIK & MILJØ

17

ENERGI

FRA MODSTAND TIL MEDVIND

Året 2023 bød på en kavalkade af opsigtsvækkende nyheder. Vi har gennemlevet det varmeste år nogensinde målt. Østersøen svømmede over og bød på vandstigninger over to meter.

Klimatopmødet COP28 bød på politiske nybrud, men stadig en de facto fastholdelse af fossil infrastruktur. Ikke desto mindre er hvert decimal altafgørende, når vi vil holde temperaturstigningerne nede. Så når vi ser priserne på sol- og vindkraft styrtdykke, grønne teknologier eksplodere, og en folkelig opbakning af systemisk grøn omstilling, er der ingen undskyldning for ikke at blive ved. Forskning og vores seneste erfaringer viser, at vejen hertil er mere lokalt ejerskab og forpligtende partnerskaber.

TEKST / NIELS-KRISTIAN TJELLE HOLM

Projektleder, Teknologirådet

18

TEKNIK & MILJØ

I

Danmark ligger den vigtigste arbejdsbyrde for den grønne omstilling hos kommunerne. I de seneste år er dette ansvar kun vokset. På nationalt plan udgaves ’Danmark kan mere I og II’, mens vi fortsat retter os efter Parisaftalens overordnede målsætninger. I forsøget på at omsætte målsætninger til handlingsplaner, har Realdania, Danmarks regioner, og Concito samarbejdet med landets kommuner for at skabe de efterhånden velkendte DK2020-planer. I det forgangne år har landets kommuner således stort set fået færdiggjort og godkendt deres individuelle handleplaner for en grøn omstilling.

De ambitiøse planer cementerer sig i nye tiltag og indsatser, der skal effektuere en reel nedtrapning af udledninger og særligt en overgang til vedvarende energi.

Trods handleplanernes kvalitet løber mange forvaltninger dog i skrivende stund mod en mur i form af lokal modstand, når anlægsprojekterne kommer på tegnebrættet.

Hvad går der galt? Vores erfaringer viser, at det er vores måde at planlægge arealanvendelse på, der forstærker interessekonflikter. I 2017 konkluderede vi ud fra et studie med AAU, at eksisterende planer for det danske land ville kræve 130-140% af Danmarks arealer.

For at gøre det helt kort har vi ikke plads til vores ambitioner – medmindre vi går i dialog og tænker dem sammen.

Dialog har været hjørnestenen i vores projekt med Region Sjælland samt Holbæk-, Kalundborg-, og Vordingborg Kommune. I de tre kommuner har vi udviklet og testet en model for inddragende energiplanlægning, der afsøger samhørighed mellem interesser, lægger konflikter til skue, og sætter borgeren i fokus. Med afsæt i kommunernes DK2020-planer, har vi gennemført en proces, hvor interessenter og borgere bliver involveret for at præge politisk beslutningstagen. Halvandet års projekterfaringer rigere kan vi nu løfte sløret for de vigtigste konklusioner, der bør overvejes af alle landets kommuner.

DEMOKRATISK INNOVATION KRÆVER TILVÆNNING Borgerinddragelse er en tillært egenskab, der kræver tid og tilvænning for borgere såvel som politikere. At demokratiet har brug for fornyelse fordrer en forandring i forståelsen af, hvad det vil sige at være kommune, politiker, og borger. En forvaltning skal udvide sin rolle til i højere grad at være en facilitator for lokalsamfundets ildsjæle. En kommunalbestyrelse skal systematisk give større og nye roller til borgere i den politiske beslutningsproces. Den menige borger skal påtage sig det ansvar, det er at være en aktiv deltager i demokratiet, og prioritere dialog og fremmøde i langt højere grad end hvad tilfældet er i dag. At

turde igangsætte nydemokratiske indsatser som borgertopmøder, borgersamlinger, og deliberativ budgettering markerer noget større end resultaterne af den enkelte indsats. Det baner vejen for en forandring i forholdet mellem borger, politiker, og forvaltning.

JANUAR 2024

ENERGI

på råd, og gevinsterne skal deles med lokalområdet.

Som kommune bør man afsøge mulighederne for at facilitere et partnerskab mellem lokalsamfund, interessenter, foreninger, erhvervsliv, og folkevalgte, der bygger på en fælles dialog om, hvilke udfordringer lokalsamfundet oplever – og som en fælles anlægningsproces kunne imødekomme. En partnerskabsmodel i kommunerne vil således kunne adressere lokale interesser og involvere borgere i et format, der skaber rum for at have konkret indflydelse.

INDDRAGELSE SKAL VÆRE EN PRIORITET Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg plæderer for en systemisk forandring af vores demokrati. Men dialog

De ambitiøse planer cementerer sig i nye tiltag og indsatser, der skal effektuere en reel nedtrapning af udledninger og særligt en overgang til vedvarende energi.

LOKALE PARTNERSKABER ER VEJEN FREM Vi bør afsøge forpligtende partnerskaber som en platform for grøn omstilling, hvor lokale interesser forenes og samtænkes. Vi ser et stort forandringspotentiale i de lokale, der ønsker et forstærket JANUAR 2024

lokalområde, med indsatser som naturfornyelse eller en styrket lokaløkonomi. Søren Stensgaard fra Kalundborg Kommune ser tilbage på projektet og konkluderer: -Jeg er nu blevet sikker på, at danskere gerne vil den grønne omstilling, men de vil også med

tager tid og kræver ressourcer. En model for inddragelse, der bygger på partnerskaber og opbygger demokratisk kapacitet, skal imødekomme den virkelighed, de danske forvaltninger står i: En grad af inddragelse er nu en gang lovpligtig, og vores kommuner lægger mange kræfter i at opretholde et vist niveau af borgerinvolvering. Vi kan ikke glemme, at vores model for demokratisk innovation er et ambitiøst lag, der lægges på eksisterende initiativer. Netop derfor er det afgørende, at en inddragende model for energiplanlægning kan anvendes målrettet af forvaltninger.

I krydsfeltet mellem DK2020 og Klimaalliancen er der ikke to kommuner med samme kultur og behov. Alt videre arbejde med den grønne omstilling skal tage højde for netop det.

Den første udgave af vores model for partnerskaber er lanceret i samarbejde med Region Sjælland i januar. Den spænder fra den tidligste strategiske energiplanlægning til det første spadestik og skal derfor tænkes ind i hver kommunes unikke position i den grønne omstilling. Jeg håber og tror, at demokratiske nybrud som dette vil bane vejen mod en fremtid, hvor håbet kan spire, og lokal modstand kan vendes til medvind i vores arbejde n TEKNIK & MILJØ

19

ENERGI

TEKST /

MARIA PRÆST

Journalist, for Region Midtjylland

En grøn bølge af initiativer bevæger sig lige nu over hele landet – fra København over Sjælland og Fyn og helt ud til Vesterhavet – hvor mennesker i deres lokalsamfund går sammen i energifællesskaber for at få mere grøn strøm. Nørre Snede er ét af dem.

D Nørre Snede Energifællesskab gør en stor indsats for at informere og inddrage borgerne i området. Her med en stand ved Nørre Snedes årlige sommerfest.

e fleste af os er efterhånden med på, at vi skal væk fra at få vores energi fra olie, kul og andre sorte kilder og have flere solceller, vindmøller og anden vedvarende energi på landkortet, hvis vi skal nå EU’s mål om at være klimaneutrale i 2050. Og nu tager borgerne i flere lokalsamfund den grønne omstilling i egen hånd og går sammen i såkaldte energifællesskaber, der skal sikre både lavere elregning og bedre miljø. Det gælder for eksempel i den lille midtjyske by Nørre Snede, som netop har sat gang i Nørre Snede Energifællesskab A.m.b.a.

-Vi synes, det er en god idé at få forankret den grønne omstilling lokalt ved at skabe et energifællesskab.

Det, vi gør her, er lidt det samme, som byen allerede kender fra fjernvarme – bare med strøm, forklarer projektleder og initiativtager Bjørn Kassøe Andersen.

Bjørn Kassøe Andersen er projektleder og en af initiativtagerne til Nørre Snede Energifællesskab A.m.b.a.

Foto: Privat.

Initiativet blev lanceret i juni, og selskabet er nu i fuld gang med at tiltrække andelshavere – jo flere, jo bedre – så de kan kaste sig over første trin: At organisere fællesindkøb af grøn strøm.

-Det handler om at skrue tingene sammen på en anden måde. De fleste betaler i dag 8-10 øre mere pr. kWh, end de behøver, så en lavere pris vil kunne mærkes på årsbasis, siger Bjørn Kassøe Andersen.

BORGERNE GÅR FORREST Der findes ikke nogen tal for, hvor mange lokale energifællesskaber, der er i Danmark i dag, men et nyt studie udgivet i tidsskriftet Scientific Reports har undersøgt omfanget af initiativer og projekter drevet af borgere inden for den grønne omstilling i Europa. Her står det klart, at helt almindelige danskere har ydet et stort bidrag til den mission: Alene i 2020-2021 har 306.650 danskere været involveret i 665 forskellige initiativer og projekter, der fremmer overgangen til vedvarende energi.

20

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

Foto: Privat.

ENERGIFÆLLESSKABER KAN GIVE DEN GRØNNE OMSTILLING ET LØFT

BOOM I ENERGIFÆLLESSKABER Det første energifællesskab i Danmark blev etableret i 2020 i Avedøre ved København, og siden har fænomenet spredt sig til alle afkroge af landet. Og det er kun begyndelsen, mener Kim Tobiasen, der er selvstændig energirådgiver samt en af initiativtagerne til Energifællesskaber Danmark.

-Jeg tror, vi kommer til at se et boom i energifælleskaber, når først det går op for folk, hvor mange miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele, der er at hente, siger han.

Ifølge ham gælder det om at udnytte de ressourcer, vi har i lokalområderne. For der er store fordele at hente, hvis vi både kan producere og forbruge vores energi lokalt.

-Der er mange måder at gøre det på. Måske kan en eller flere landsbyer gå sammen om at opføre en fælles vindmølle eller etablere fælles solceller, der eventuelt kan placeres på tage i området. Hvis der kommer et større energianlæg i nærheden, kan der måske købes en andel af enten solcellerne eller vindmøllerne, eller der kan forhandles attraktive elaftaler, siger han.

STOR OPBAKNING Før Nørre Snede Energifællesskab sætter gang i fællesindkøb af grøn strøm, er ambitionen at have mindst 100 andelshavere – det kan både være husstande, institutioner samt små og mellemstore virksomheder blandt landsbyens knap 2.000 indbyggere.

-Vi skal have noget volumen i selskabet. Indtil videre er vi 25-30 stykker, og nye kommer stille og roligt til.

Der har generelt været stor opbakning, og det er først nu, vi for alvor er klar til at sprede budskabet, forklarer Bjørn Kassøe Andersen.

Energifællesskabet har modtaget økonomisk støtte til at komme i gang fra LAG Ikast-Brande samt Region Midtjyllands Pulje til fælles energiløsninger.

Region Midtjylland har oprettet puljen som en del af sin indsats for bæredygtig udvikling i landdistrikterne.

Her kan landsbyer sammen med kommuner søge op til 100.000 kroner til fx investeringsrådgivning eller informationsmateriale.

-Der er gang i en stor og nødvendig grøn omstilling på energiområdet. Her kan de små lokalsamfund blive vigtige medspillere, når der i de kommende år skal opføres nye energianlæg. Men det kræver samarbejde på tværs og mobilisering af de gode kræfter, og det ønsker vi som region at støtte, siger formand for regionens udvalg for regional udvikling, Bent B. Graversen (V).

I Nørre Snede er første skridt at skabe overblik.

-Vi skal have kigget på fællesindkøb og have kortlagt, hvad vi selv har af overskudsenergi, og om den overskudsenergi kan afregnes bedre, hvis naboerne samtidig har brug for strøm. Vi vil også få overblik over, hvor meget lokal produktionskapacitet, der er behov for, forklarer han.

Næste trin vil være at få gang i lokal strømproduktion med for eksempel solceller, så borgerne i Nørre Snede belaster det store forsyningsnet mindre. Det vil være med til at sikre billig strøm, der har en mere stabil pris.

-En god løsning kan være nye solcelleanlæg på store tage. Hvis et tag skal renoveres, vil det være oplagt at sætte solceller op, forklarer Bjørn Kassøe Andersen, der også nævner opstilling af ældre renoverede vindmøller i nærområdet som en mulighed.

JANUAR 2024

Foto: Niels Åge Skovbo.

ENERGI

Nørre Snede Energifællesskabet har modtaget økonomisk støtte til at komme i gang fra LAG Ikast-Brande samt Region Midtjyllands Pulje til fælles energiløsninger.

Derudover er energifællesskabet i dialog med byens fjernvarmeselskab, der også arbejder på at levere varme baseret udelukkende på vedvarende energi.

SAMARBEJDE MED KOMMUNEN Ud over den økonomiske støtte har Nørre Snede Energifællesskab også fået stor opbakning og støtte fra Ikast-Brande Kommune, der ser det som en mulighed for at opfylde nogle af målene i den kommunale klimaplan.

-Vi har generelt fokus på lokal grøn omstilling, og det indebærer også energirenovering af ældre huse.

Vi holder snart et informationsmøde, der sætter fokus på, hvordan borgerne kan energioptimere og spare på strømmen, og her vil kommunen være medarrangør.

Vi er også i dialog om, hvordan energifællesskabet i Nørre Snede kan blive et modelprojekt for andre landsbyer i kommunen, forklarer Bjørn Kassøe Andersen, der glæder sig til, at energifællesskabet for alvor kan komme ud over stepperne n

3 FORDELE VED AT ETABLERE ET ENERGIFÆLLESSKAB 1. LAVERE ELPRISER Lokale energifællesskaber kan sikre lavere og mere stabil pris på el for medlemmerne. Omfatter det også en kollektiv varmeløsning, kan det også give besparelser på varmeregningen.

2. BEDRE MILJØ Lokale energifællesskaber giver CO2-reduktion og er et vigtigt redskab i den grønne omstilling.

3. AFLASTNING AF ELNET Lokale energifællesskaber kan balancere lokalforbrug og -produktion og dermed bidrage til at mindske behovet for udbygning af elnettet.

TEKNIK & MILJØ

21

DATA & DIGITALISERING

Offentlige data kan bane vej for innovative energiløsninger – hvis der er adgang til dem Der er efterhånden ingen tvivl om, at der ligger uanede potentialer i at udnytte data bedre til at adressere samfundsudfordringer. Lige fra den grønne omstilling til sikring af fremtidens velfærd. Som eksempel er flere af løsningerne i KL’s caseanalyse ”Klimateknologier med dokumenteret effekt” baseret på bedre udnyttelse af data til bl.a. energioptimering. Her fremhæves adgang til data som et af de vigtigste elementer.

TEKST / AGNETE SIG PETERSEN

Konsulent, Open Data DK

F

or at nye løsninger kan opstå, kræver det (måske lidt banalt sagt), at folk med innovative muskler og måske andre kompetencer har adgang til data. Og ikke mindst at de ved, at data eksisterer. Her kan åbne offentlige data spille en stor rolle i at øge anvendelse af data, både internt i myndigheden og eksternt af f.eks. private aktører. Også når det kommer til nyere eller mere uafprøvede data.

TRAFIKDATA SÆNKER ENERGIFORBRUGET Et konkret eksempel på at mere uafprøvede åbne data har muliggjort teknologi til at energioptimere er virksomheden Amplex. På baggrund af Aarhus Kommunes åbne realtidsdata om trafikflow har Amplex udviklet software, der justerer lysstyrken i gadelamperne efter de faktiske trafikforhold. Løsningen kan betyde reducering af energiforbruget til gavn for klimaet og dermed også reducering af de offentlige udgifter til vejbelysning.

En vigtig pointe her er, at virksomheden havde meget kort fra idé til handling og skulle tage en fortrinsvis lille risiko for at komme i gang. Da de fandt data på opendata.dk, kunne de straks gå i gang og eksperimentere med data og skabe en hurtig og omkostningslav prototype, uden først selv at skulle sætte sensorer op og skabe et stort datagrundlag. Hvis ikke data havde været åbne, havde virksomheden højst sandsynligt ikke vidst, de eksisterede.

Nu har Amplex skaleret løsningen og indsamler selv data fra egne sensorer i flere byer og orienterer sig mod udlandet. Men selve begyndelsen har de åbne offentlige data haft stor indflydelse på. ÅBNE DATA OM BYGNINGER GIVER STÆRKERE BENCHMARKING Et andet eksempel, på at åbne data

22

TEKNIK & MILJØ

kan skabe værdi, er på bygningsområdet. I et projekt af Erhvervsstyrelsen, Danske Regioner, KL og Open Data DK blev der afholdt fire dialogforløb, hvor virksomheder og myndigheder sammen identificerede gevinster ved at udstille åbne bygningsdata. Her blev der peget på særligt tre dataemner - forbrugsdata, stamdata og sensordata - der har stort potentiale for at bane vejen for grøn omstilling i kommunerne, hvis dataene udstilles tværkommunalt.

Et dialogforløb med Hillerød Kommune og Dansk Energi Management (DEM) viste fx, at data som forbrugsdata og sensordata får værdi, når det kobles til stamdata eller økonomi- og administrative data. Her var en vigtig pointe, at rådgivningsvirksomheder som DEM som hovedregel får adgang til al tilgængelig data fra deres kunder, og de kan derfor lave energiberegninger på konkrete bygninger.

Deres sammenligningsgrundlag er dog begrænset til deres kunders bygninger. En egentlig benchmarking af bygninger kræver derfor indsigt i data fra en bred bygningsmasse og allerhelst på tværs af flere kommuner.

Udover mere intelligent benchmarking på tværs af kommuner kan åbne bygningsdata også give fx bedre tilbud på rengøring i udbudsprocesser, da der gives bedre datagrundlag om faktisk brug af lokaler.

JANUAR 2024

DATA & DIGITALISERING

AFDÆKNING AF DATAS VÆRDI Selvom der er store potentialer at indfri med åbne data, oplever vi i Open Data DK, at det kan være svært for myndigheder at prioritere indsatsen. Dels kan der være en høste-så-problematik: Det er ikke altid den dataejende afdeling, der direkte høster gevinsten. Dels kan der være en hønen-ægget-problematik: Hvilke data efterspørges? Og hvilke data findes der i det offentlige, som kan efterspørges?

Derfor ser vi det som en essentiel opgave, at der ikke blot eksperimenteres med data, men også eksperimenteres med, hvordan vi bringer offentlige og private aktører tættere på hinanden. Det kan være gennem konkrete forløb, som det om bygningsdata, hvor der skabes dialog og eksperimenteres med data. Eller mere lavpraktisk at sænke barrieren for at efterspørge data og videreformidle kontakt til de relevante dataejere.

I dette målrettede arbejde ser vi nogle tendenser i efterspørgslerne, bl.a. efterspørges 3D modeller, diverse kortdata og dynamiske data om f.eks. trafik og parkering.

Vi ser også en del meget konkret værdi skabt med åbne data. Både de nævnte eksempler her, men også alt fra nye apps, der hjælper med at finde ledig parkering, til analyser af hvor supermarkeder bedst placeres. Tendenserne kan være med til at sætte retning for, hvilke data man kan prioritere til udstilling.

JANUAR 2024

LAV BARRIERE FOR UDGIVELSE OG ANVENDELSE Det giver værdi at arbejde med udstilling af data, hvor data på et tidligt tidspunkt kan komme ud og afprøve sin merværdi og måske bane vej for endnu flere efterspørgsler. Og evt. på sigt føre til en

mere koordineret udstilling. Derfor prioriterer vi, at opendata.dk-platformen har lav barriere for udstilling, bl.a. så også nye typer data som f.eks. sensor- og IoT-data kan komme hurtigere ud.

Der kan naturligvis være udfordringer med åbne IoT-data, f.eks. manglende standardisering. Derfor arbejder Open Data DK sammen med KL og Digitaliseringsstyrelsen på en komponent, der skal kunne standardisere data op imod internationale standarder, så de bliver mere anvendelige og sammenlignelige på tværs af myndigheder. Vi samarbejder også om andre centrale områder som dataefterspørgsler, metadata og licens, så vi i fællesskab går i samme retning.

Data behøver dermed ikke at have været 10 år undervejs for at have værdi som åbne data. Data kan skabe merværdi både internt i organisationen og for samfundet, når blot de er grundigt beskrevet. Der sidder mange virksomheder, borgere og medarbejdere i andre afdelinger og myndigheder med blik for nye løsninger, som kan genanvende offentlige data til løsninger til gavn for hele samfundet n

DANMARK SATSER PÅ ÅBNE DATA • Open Data DK er et fællesskab for alle offentlige myndigheder og arbejder for at styrke udstilling og anvendelse af åbne data. Det er gratis og uforpligtende at være medlem af Open Data DK. • Open Data DK, Digitaliseringsstyrelsen og KL samarbejder om at skabe bedre adgang til offentlige data som del af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025. Her repræsenterer Open Data DK i høj grad kommunerne og regionerne.

• Kontakt os på info@opendata.dk for sparring på hvilke af jeres data, der kunne have potentiale som åbne data.

TEKNIK & MILJØ

23

DATA & DIGITALISERING

Ladestanderdata – Ny løsning giver hurtigt overblik KL har på kun ét år udviklet en løsning for ladestanderdata i den fællesoffentlige database GeoFA. Løsningen er gratis tilgængelig for både myndigheder, virksomheder og borgere.

F

TEKST / SOFIE K. LED

Konsulent, KL

KOMMUNERNE STILLER DATAKRAV I UDBUD – TIL GAVN FOR ALLE Alle kommuner kan registrere ladestanderdata i GeoFA. Data kommer dog hurtigst ind i løsningen, hvis kommunerne efterspørger data ved ladestan-

HUSK DATAKRAV I LADESTANDERUDBUD Kommunernes efterspørgsel på ladestanderdata er drivende for, at data tilgår GeoFA. Det er derfor vigtigt, at kommunerne fortsætter med at indskrive datakrav i ladestanderudbud og monitorere datakvalitet.

derudbud. Størstedelen af ladeoperatører har nu, via deres brancheorganisation Dansk e-Mobilitet, frivilligt forpligtet sig til at lægge deres data om alle offentlige ladestandere ind i databasen. Medlemmerne tæller bl.a. Clever, Tesla, Eon og Spirii. Danmarks Statistik ønsker også at hente data fra Geo-FA, så der spares tekniske og administrative ressourcer for ladeoperatørerne.

Illu.: KL.

Billede af skærmudklip fra GeoFA-webkortet.

orudsætningen, for at borgere og virksomheder tør vælge elektriske køretøjer, er tillid til, at de er brugbare i hverdagen. Derfor er en robust og geografisk dækkende ladeinfrastruktur afgørende.

KL har gennem Kommunernes Digitaliseringsprogram videreudviklet en eksisterende fællesoffentlig løsning (GeoFA), så det er muligt for kommuner og ladeoperatører at dele data til brug og gavn for alle.

Det vil sikre et fælles, oplyst grundlag, så udrulningen hænger sammen på tværs af kommunegrænser, samt at datakrav i udbuds- og tilladelsesprocesser forenkles.

I løsningen kan der registreres ladestandere til biler, cykler og kørestole.

24

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

DATA & DIGITALISERING

DATABEHOV FOR KOMMUNEN SOM PLANMYNDIGHED Kommunerne er planmyndighed, der både skal sørge for, at arealer bliver benyttet hensigtsmæssigt, at der sikres offentlig tilgængelig ladekapacitet, samt at konkurrence sikrer fair priser for borgerne.

Kommunernes primære behov for ladestanderdata er viden om, hvor eksisterende offentlige og semioffentlige ladestandere allerede er tilgængelige, eller hvor de planlægges opsat. Når data samles ét sted, hvor de er nemt tilgængelige, skal kommunerne ikke længere selv lave feltundersøgelser eller kontakte ladeoperatører i forbindelse med udbud og tilladelser.

Data til myndighedsopgaven, fx placering, antal og effekt, er derfor dækket med løsningens muligheder.

DATAANVENDERNE ØNSKER FÆLLESOFFENTLIGE LADESTANDERDATA Udover kommunerne imødeser en række andre lokale, regionale og nationale aktører, på fx turismeområdet, de nationale datasæt. Disse dataanvendere henter allerede data om friluftsfaciliteter i GeoFA. Ladeoperatørerne kan også selv anvende de nationale datasæt over eksisterende og planlagte ladestandere for at optimere opsætningen af ladestandere på private

FAKTA OM PROJEKTET • Kommunerne, andre myndigheder og ladeoperatører har deltaget i udviklingen af løsningen • Datamodel har været i fælleskommunal og fællesoffentlig høring • KL tilbyder webinarer, vejledning og teknisk support • Find vejledninger på geodanmark.dk • Projektet overgår til drift primo 2025

REGISTRER LADESTANDERE TIL CYKLER Flere kommuner har allerede opsat offentligt tilgængelige ladestandere til cykler. Ladestanderne bør registreres, så viden om placeringen af ladestandere til cykler kan hentes af de mange nationale og lokale turismeorganisationers apps.

grunde. Borgerne, i denne sammenhæng ladekunderne, kan via GeoFA ledes hurtigt videre til kommercielle platforme, hvor der kan ses andre data fra ladeoperatørerne, fx om ladestanderen er i brug. Løsningen skaber derfor bro til eksisterende kommercielle platforme, der har borgernes forbrug i fokus.

STATEN ØNSKER EGET DATAPROJEKT I regeringens ’Danmarks Digitaliseringsstrategi 20242027’ er der præsenteret et ladestanderdataprojekt til 12,1 mio. kr. Projektet vil have fokus på såkaldte realtidsdata fra ladestandere. Realtidsdata fra ladestandere kommer fra ladeoperatørernes software. Det er KL’s fokus at konsolidere datakvaliteten af stamdata, før fokus evt. rykkes til realtidsdata. KL håber, at statens projekt vil bidrage til denne konsolidering, og at staten vil integrere sit projekt til kommunernes løsning n

MINDRE PLADSKRÆVENDE

STØRRE KAPACITET - med LAR-elementer

Hvis du vil vide mere kan JANUAR du kontakte Jørgen Dau 2024 på tlf. 97 42 31 33

NYHED!

Oranje Beton introducerer en pladsbesparende L-kantsten, udviklet og testet i samarbejde med Viborg Kommune og WSP. Løsningen giver mere effektiv

lokal regnvandshåndtering og reducerer arealbehovet til vejbede. L-kantstenen bidrager dermed til optimeringen LARTEKNIK & MILJØ af25 systemer, samtidig med den er en robust spiller i infrastrukturen.

DATA & DIGITALISERING

Samarbejde mellem KL og forsyningsbranchen skal hjælpe den grønne omstilling Systematisk arbejde med energi- og vanddata for kommunale bygninger kan hjælpe kommuner med at reducere energiforbruget og CO2-udledningen og spare penge. For at lette dette arbejde har et partnerskab bestående af KL, Dansk Fjernvarme, Evida, DANVA og Danske Vandværker sat sig for at fremme delingen af målerdata mellem forsyningsselskaber og kommuner. Med hjælp fra konsulentvirksomheden Transition har partnerskabet udarbejdet en vejledning, der kan inspirere flere kommuner til at få adgang til egne energi- og vanddata fra forsyningsselskabernes målere. andet med at overvåge forbruget, identificere oplagte energieffektiviseringer og dokumentere besparelser – alle aktiviteter, der kan nedbringe brug og afhjælpe spild af ressourcer.

Hidtil har der dog ikke været en standardiseret praksis for deling af målerdata om energi- og vandforbruget i kommunernes bygninger.

Med partnerskabets vejledning Adgang til målerdata fra dit forsyningsselskab er der nu lagt en klar fremgangsmåde for de kommunale medarbejdere, som ønsker at få detaljeret indsigt i energi- og vandforbruget fra kommunens egne bygninger. Vejledningen er således en rygstøtte, som kommuner kan læne sig op ad, når de efterspørger data fra forsyningsselskaberne.

TEKST / ISAK DYRLØV KLINDT

Specialkonsulent, KL & THOMAS BALLE

Antropologi og adfærd, Transition

26

TEKNIK & MILJØ

E

nergi- og vanddata er værd at bruge sine kræfter på i landets kommuner, når det kommer til den grønne omstilling. Mange kommuner arbejder allerede sammen med lokale forsyningsselskaber om at få et databaseret overblik over energiog vandforbruget i kommunens bygninger. Det hjælper dem blandt

VEJLEDNINGENS TILBLIVELSE Vejledningen er blevet til på baggrund af 20 interviews med kommuner og forsyningsselskaber, der allerede har haft succes med at få en aftale om deling af målerdata op at køre. Kommuner og forsyningsselskaber blev spurgt ind til en række forskellige ting, herunder hvem der tog den første kontakt, hvilke udfordringer der var i forbindelse med opsætningen af aftalen, og hvad opsætningen af leverancen krævede teknisk, juridisk og økonomisk.

VEJEN TIL DATA: DE 6 TRIN, DER SKAL SIKRE DELING AF MÅLERDATA Vejledningen beskriver 6 trin, som kommunerne kan følge

OVERBLIK – HVEM HAR LAVET HVAD OG HVORDAN? HVEM: KL, Dansk Fjernvarme, Evida, DANVA og Danske Vandværker med hjælp fra Transition HVAD: Adgang til målerdata fra dit forsyningsselskab. Vejledning designet til at være et hjælperedskab for både kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med at give kommunen direkte og effektiv adgang til egne forbrugsdata for kommunale bygninger.

HVORDAN: 20 interviews med kommuner og forsyningsselskaber, der allerede samarbejder om ovenstående

JANUAR 2024

DATA & DIGITALISERING

kronologisk, når de ønsker at indgå samarbejde med lokale forsyningsselskaber om datadeling (se Illustration 1, De 6 trin for vejen til data). Vejledningen tager de kommunale medarbejdere i hånden fra start med trin (1) forberedelsen inden første kontakt.

Det er en vigtig fase, hvor kommunen blandt andet rådes til at gøre sig tanker om formålet med dataindsamlingen, at kortlægge opgavens omfang samt skabe sig et overblik over, hvilke bygninger de ønsker data for, og hvilke typer af data de ønsker sig. Det er også på dette tidspunkt, at kommunen overvejer, om de ønsker at inddrage en ekstern leverandør til at hjælpe med hjemtagningen af data. I interviewene understregede flere af kommunerne, at god forberedelse fra kommunens side letter det efterfølgende samarbejde med forsyningen betydeligt.

Når kommunen har forberedt sig, er det tid til at (2) tage kontakt til forsyningsselskaberne, der har målere på de lokationer, kommunen ønsker data på.

Vejledningen beskriver, hvordan et godt første møde med forsyningsselskabet har en klar dagsorden. Hvis kommunen har valgt at inddrage en ekstern leverandør til at hjælpe med samarbejdet, er det også et godt tidspunkt at introducere leverandøren for forsyningen. Derudover er det afgørende, at kommunen indgår i en åben dialog med forsyningsselskabet, der har en ekspertise, som kan kvalificere kommunens ønsker til data. På den baggrund kan parterne i fællesskab kortlægge muligheder for hjemtagning af data.

Dernæst bør kommune og forsyning JANUAR 2024

(3) lave et godt grundlag for aftalen for at undgå misforståelser og afstemme forventninger mellem hinanden. Her er det muligt for kommunerne at orientere sig i vejledningen for at få viden om, hvilke tekniske, økonomiske og juridiske aspekter der er vigtige at afklare, fordi de ellers kan spænde ben for samarbejdet om deling af målerdata mellem kommune og forsyningsselskab.

Når grundlaget for aftalen er fastlagt, kan kommune og forsyning begynde at (4) opsætte dataadgangen. Det er en teknisk proces, der som oftest involverer et tæt samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler, forsyningsselskabet og en eventuel ekstern leverandør. Her handler det om at få lavet et sikkert system for dataoverførslen, så de ønskede målerdata lander hos kommunen på den aftalte måde.

FORUDSÆTNINGER FOR ET GODT GRUNDLAG – TEKNISKE ASPEKTER

Det er vigtigt at (5) sørge for løbende at vedligeholde adgangen til data. Målere udskiftes jævnligt, og der sker ændringer i kommunens ejendomsportefølje. Derfor er det vigtigt for både kommune og forsyning at være i løbende kontakt, så der kan tages hånd om disse ændringer. Den fortsatte dialog kan også bruges til at (6) reflektere over samarbejdet og udbyttet af indsatsen.

SAMARBEJDER MELLEM KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER ER ALLEREDE I GANG Mens vejledningen er skabt til at hjælpe flere kommuner med at få adgang til forbrugsdata for deres bygninger, kan det være nødvendigt for andre kommuner at se, hvad de kan få ud af et sådant samarbejde. På KL’s hjemmeside findes der en række cases, der beskriver aftaler mellem kommuner og forsyningsselskaber, og hvordan data bruges til at reducere energiforbruget til gavn for både klimaet og kommunens økonomi n

Følgende tekniske aspekter er vigtige for et godt grundlag for aftalen

Gør Danmark renere sammen med os

• Dataværdier og deres rækkefølge i dataudtrækket

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

• Filformat • Sikker transport og dataleverance • Dataopløsning , -frekvens og -kvalitet

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning.

Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

• Opbevaring og vedligehold af data (se også punkt 5)

TEKNIK & MILJØ

27

DATA & DIGITALISERING

NÅR VI ER FÆLLES OM DATAGRUNDLAGET TIL DE GODE NATUROPLEVELSER Flere store tværkommunale projekter har vendt blikket mod GeoFA fremfor at skabe egne databaser. Det giver uendelig meget mening at finde fælles fodslag; lokalt, regionalt såvel som nationalt – om data om turisme, outdoor og friluftsdata. Kommunerne og andre aktører vedligeholder kun data ét sted, men data kan let komme i spil i alle processer fra planlægning til udstilling. I artiklen præsenteres fire forskellige projektsamarbejders indfaldsvinkler og erfaringer med at have GeoFA inde som et fundament.

TEKST / LINE HVINGEL KL og GeoDanmark, GeoFA ANNA SCHOUBOE THØGERSEN Naturstyrelsen, Udinaturen.dk LÆRKE FALSTAFF Videncenter om Handicap, Natur for alle METTE ROHDE BÖWADT Dansk Kyst og Naturturisme, Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark GUNHILD ØEBY NIELSEN GudenåSamarbejdet, oplevgudenaa.dk

G

eografiske Fagdata i GeoDanmark (GeoFA) er en frivillig samling af fællesoffentlige data, som vurderes at have værdi på tværs af kommunegrænser – både for myndigheder og andre eksterne anvendere. Det er frivilligt for myndigheder at benytte databasen til opbevaring

28

TEKNIK & MILJØ

og udstilling af data – og gratis for tredjepart at hente og anvende data lokalt.

I GeoFA registreres bl.a. friluftsdata som shelters, bålpladser, udsigtspunkter, badestrande, vandposter, toiletter og mange flere relevante faciliteter, når man f.eks. skal planlægge en vandre- eller cykeltur. Data fra GeoFA kan frit

anvendes i andre platforme, hvor data præsenteres overfor brugerne, som fx appen Vestkysten, en rejseguide på ferien ved Vestkysten, eller udinaturen.dk, en guide til oplevelser i naturen. I GeoFA er således registreret næsten 14.000 km vandrerute, næsten lige så mange km cykelrute og over 900 shelters.

JANUAR 2024

VORES FÆLLES DATAREJSE ER FORANKRET I GEOFA Kommunerne har i mange år efterspurgt en løsning til at samle data ét sted nationalt. Selvom det er frivilligt at lægge sine data i GeoFA, slutter flere og flere kommuner sig til, og løbende bliver hullerne i datasættene lukket, så vi forhåbentlig dækker hele Danmark til sidst.

-Det er vigtigt, at GeoFA er let at arbejde med – og let at udvikle på, så registret kan imødegå myndigheds- og anvenderbehov generelt.

Det går fint hånd i hånd med, at det ikke er en skal-opgave, men en opgave, der løses af de kommuner, som ser en værdi i at registrere og udstille data til tværkommunalt og eksternt brug, fortæller Line Hvingel, konsulent KL og tovholder for GeoFA-gruppen.

SYNLIGHEDEN ER I HØJSÆDE (WWW.UDINATUREN.DK): Vinteren er over os, og vi har allerede oplevet et Danmark dækket af et flot vinterlandskab klædt i sne, så fridagene kan give mulighed for gode naturoplevelser. Men hvor finder du ruten, som familien ikke lige kender i forvejen? Eller bålstedet hvor I kan mødes over en kop kaffe eller en skumfidus? Der findes et væld af sider online med turforslag – men med udviklingen af GeoFA er der nu mulighed for at lave et stærkt samlet overblik over friluftstilbud. En brugerundersøgelse viser, at borgerne netop efterspørger et samlet overblik over mulighederne i den danske natur.

Det giver udinaturen.dk.

Udinaturen.dk er en national portal, der bygger på de gode friluftdata i GeoFA – og med over 1,4 mio. unikke besøgende i 2022 sender GeoFA og udinaturen.dk hvert år mange personer ud i naturen på gode friluftsoplevelser.

For kommuner og Naturstyrelsen, som også indberetter mange data til GeoFA, er fordelen, at data kun skal oprettes og vedligeholdes ét sted. Og alligevel når data enormt langt ud. Udover de mange brugere på udinaturen.dk trækker mange andre løsninger på de samme data, så indsatsen kommer flere gange igen. En af disse løsninger er OplevGudenaa.dk, som du kan læse mere om herunder.

For brugerne er fordelen, at det er let at finde ud af, hvor turen kan gå hen i de næste fridage – eller måske allerede i næste weekend.

JANUAR 2024

Foto: Ebbe Pedersen.

DATA & DIGITALISERING

ET LET, FLEKSIBELT OG FREMTIDSSIKRET VALG (NATUR FOR ALLE) I projekt ’Natur for alle’ (støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND og Friluftsrådets Udlodningsmidler) har vi en ambition om at forbedre kortlægningen og formidling af oplysninger om tilgængelighed til friluftsliv. Oplysninger som kommer mange til gavn, både personer med handicap, ældre og børnefamilier med barnevogne. Det kan være oplysninger om typen af belægning og stibredde, så en person i kørestol (eller rollator) ved, om en rute er egnet til en den kommende søndagstur. Vi arbejder primært med den fysiske tilgængelighed, men kvalificering af data kan også ske som et led i at forbedre webtilgængeligheden, som vi fx har sikret ved at tilføje alternativ billedtekst i datamodellen.

Vi har ønsket at skabe løsninger, som kommer mange til glæde og gavn – og som også har et liv efter projektperioden. Erfaringerne har vist, at isolerede projekt-databaser og formidlingssider hurtigt dør hen, når projektmidlerne slipper op.

Vi kiggede derfor mod GeoFA og mulighederne i fagdatabasen for friluftsliv, som stedet til at lagre data. Der har også været kommuner, som har set det som en klar forudsætning for at indgå i projektet, at GeoFA er den centrale database i de løsninger, vi lavede.

Det bekræftede os i, at GeoFa er

Det er vigtigt, at GeoFA er let at arbejde med – og let at udvikle på, så registret kan imødegå myndighedsog anvenderbehov generelt den helt rigtige investering for et kortlivet projekt som vores.

Det har forbløffet os, hvor åbne, løsningsorienterede og hurtige GeoFA har været i forhold til at samarbejde omkring vores ønsker til lagring af nye typer data. Vi har oplevet stor nysgerrighed, lydhørhed, og interesse for vores faglige baggrund for ønskerne til datastrukturændringerne. GeoFA har hjulpet med at kvalificere vores ønsker og løsningerne, så vi med afsæt i GeoFA kan udstille på udinaturen.dk og ikke mindst, at alle andre interesserede kan trække oplysningerne til brug på andre visninger.

DATA SPILLER EN CENTRAL ROLLE (DKNT – CYKELKNUDEPUNKTSNETVÆRK) Der findes utroligt mange strækninger, som man kan cykle på i Danmark, nogle mere egnede end andre – så hvilke skal udpeges til at indgå i Danmarks nye cykelknudepunktsnetværk? Det skal ikke mindre end 15 datakilder hjælpe til at afgøre. En af de vigtigste datakilder er GeoFA. 9 kommuner har i løbet af 2023 TEKNIK & MILJØ

29

DATA & DIGITALISERING

haft fokus på at opdatere friluftsdata i GeoFA til gavn for udpegning af første råskitse af 9 kommunale netværk. Efterfølgende bruges data og lokalt kendskab som støtte til validering af netværket.

Data spiller en helt central rolle i projektet, da det skal bidrage til at sikre ensartethed og høj kvalitet i det endeligt udpegede cykelknudepunktsnetværk. Data i GeoFA kommer også til at spille en rolle i drift

Syv kommuner (GudenåSamarbejdet) plus et par nabokommuner og tre enheder i Naturstyrelsen har samarbejdet om friluftsdata gennem flere år. GeoFA har gjort dét samarbejde meget nemmere og videreudvikling af netværket, da erfaringer fra lignende netværk i andre lande viser, at cykelknudepunktsnetværk konstant udvikles og tilpasses omgivelserne. Her kan gode opdaterede data bidrage til effektiv og ressourcebesparende tilpasning.

Sidst, men ikke mindst, så vil GeoFA også spille en central rolle i udstilling af cykelnetværket, da hele eller dele af godkendte kommunale cykelknudepunktsnetværk vil blive registreret her og udstillet fra foråret 2024.

30

TEKNIK & MILJØ

AFSÆT FOR ET STÆRKT TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE (WWW. OPLEVGUDENAA.DK) Oplevgudenaa.dk er et digitalt kort, der skal gøre det lettere for brugere og gæster at finde diverse friluftsmuligheder omkring Gudenåen. For at sikre størst mulig værdi for brugerne, er løsningen beriget med data fra andre datasamlinger.

Syv kommuner (GudenåSamarbejdet) plus et par nabokommuner og tre enheder i Naturstyrelsen har samarbejdet om friluftsdata gennem flere år. GeoFA har gjort dét samarbejde meget nemmere!

For bare seks år siden lå dataene flere forskellige steder, og der var stor forskel på, hvem der havde fokus på opgaven at inddatere friluftsdata, og hvor højt den blev prioriteret.

Kommunerne fik mange tilbud om diverse apps, der i et snuptag kunne løse det hele – men udfordringen var og er jo ikke kun en smart app eller frontend, men valide data, der opdateres. Udfordringen er at have få steder at samle data fra. At have én landsdækkende database, hvor vi lægger alle vore friluftsdata, og hvor de hentes til både oplevgudenaa.dk, til udinaturen.dk og kan hentes til andre apps og brugerflader, har i høj grad løst det og gjort det hele meget

nemmere, når der skal arbejdes på tværs af mange organisationer!

Den største udfordring var og er elementer, typisk ruter, der går på tværs af kommunegrænser og grænser stat-kommune. Brugerne er nemlig ligeglade med, om den del af fx Trækstien, de går på, er ejet af Staten, Silkeborg, Viborg, Favrskov eller Randers kommune.

Vi har fundet én model omkring Gudenåen, andre en anden – kodeordet er samarbejde og dialog.

NB. Og i stedet for at købe nye apps, genbruger vi den samme løsning andre steder – fx oplevhorsensfjord.dk.

KOORDINATIONEN OPSTÅR GENNEM GEOFA Ud over at vi hver især har haft glæde og indbyrdes synergi ud af at arbejde med at berige de samme data gennem GeoFA, så sikrer platformen os også et samarbejdsforum med mulighed for at udveksle erfaringer og tips og tricks – f.eks. fornuftige dataregistreringsaftaler i projekterne. De forskellige projekter mødes med medlemmer fra GeoFA-arbejdsgruppen den første fredag i hver måned.

Derudover sørger vi for at udnytte, at de kommuner, der går på tværs af projekterne, er med til at binde vores indsatser sammen n

JANUAR 2024

DATA & DIGITALISERING

KI i offentlig sektor:

Vi bør ha fagfolk førersetet når vi nå tar i bruk Dersom vi skal effektivisere og forbedre er vi nødt til å ta i bruk teknologien uten at det går på bekostning av troen på mennesket.

Foto: Chris Caspersen.

TEKST / KIRSTI KIERULF

Administrerende direktør, Norsk Kommunalteknisk Forening

E

tter 12 år med forskning på og utvikling av velferdsteknologi hadde jeg brukt nasjonale virkemidler for 30 millioner, jobbet gratis i flere år, solgt selskapet mitt tre ganger og tapt en million. Det var ikke noe marked til å kjøpe produktene. Norge tapte penger jeg tapte selskapet.

Drømmen om velferdsteknologi oppstod i det teknologibransjen knakk koden for hvordan man kunne bruke sensorer i armbånd og smarte bleier til å fange opp adferd som utløste behov. Løsningene synes enkle og åpenbare, og skulle komme på løpende bånd.

Men; i omsorgssektoren organiseres de ansattes tid og kapasitet gjennom turnus, skjemaer og lister.

Bleier skiftes til faste tidspunkter eller når brukeren gir beskjed. Ikke når brukeren faktisk har tisset på seg. Med sensorer som reagerer på fukt, kan bleien skiftes når den er våt. Da kan man unngå liggesår, misfornøyde pårørende og de ansatte får mer tid til omsorg.

Selv som løsningen synes enkel og åpenbar ble det solgt lite sensorbleier og -laken til norske institusjoner.

Hvorfor?

DETTE ER DET JEG LÆRTE AV Å DRIVE EN LITEN GRÜNDERBEDRIFT: • De ansatte som trengte teknologien, hadde ikke innkjøpsbudsjettene.

• De ansatte som trengte teknologien, hadde allerede en hektisk jobb, og dette var noe nytt som de ikke måtte lære seg. Dermed JANUAR 2024

fant de ikke tid til å lære seg det.

• De ansatte som trengte teknologien, hadde ikke fortalt oss hva de gjorde når de jobbet. Etter mange år var følgende uttalelse noe av det som førte til at jeg sluttet: «Kirsti, du må huske at når jeg er inne og sjekker om bleien er våt, så ser jeg også mye annet. “Har du bra? Har du sovet?

Ligger du rett? Er det oppstått sår?” Selv om jeg ikke må inn å sjekke bleien, så må jeg fortsatt innom, og skal jeg rekke å se til alle må jeg ha et skjema. Da har jeg ikke tid til å skifte bleien når den er våt».

• De som trengte teknologien for bedre pleie og omsorgs-opplevelser, fikk ikke lov til å kjøpe egen teknologi, fordi det ville være vanskelig for de ansatte å bruke ulik teknologi fra bruker til bruker. I tillegg ønsket de mer menneskelig kontakt, ikke mindre.

• Vi som teknologer, forstod ikke kulturen i pleie-, omsorg og helsesektoren. En god venn forklarte meg en gang: «Kirsti du må forstå, du som teknolog har vokst opp med å prøve og feile.

Som lege kan ikke jeg gi deg medisiner som prøver og feiler. Jeg må vite».

Dette er noen av svarene på spørsmål som ikke stilles når teknologien møter det offentliges behov for bedre løsninger.

Historisk har vi forsøkt å innføre ny teknologi ved bruk av forskning og innovasjonsvirkemidler i treårs programmer.

Vi har ikke lykkes slik vi burde, og en rekke norske teknologiselskaper har betalt en høy pris ved at mange av dem avvikles.

Nå ser vi de samme skjer med KI. En rekke teknologiselskaper presenterer begeistret løsninger og politikere og andre kaster seg på.

Historiene om at “KI kan løse våre helseutfordringer” dukker stadig opp. Jeg tror definitivt det er noe her, og jeg vet at mange allerede er i gang.

Men det er kanskje ikke der vi skal starte. Det var det vi gjorde med EPIC, som i dag rulles ut i Helse Midt. Vi vet at dette er blitt vesentlig dyrere, vesentlig mer omfattende og med andre resultater (så langt), enn det vi ønsket oss.

MIN LÆRING OG ANBEFALING TIL ALLE ER NÅ: 1. La fagfolkene i de ulike sektorene fortelle oss om mulighetene de ser, og la dem selv komme i gang med å prøve.

2. Match gjerne entusiasmen hos teknologen med teknologibrukerne , og da mener jeg de ansatte i i offentlig sektor.

3. Bruk eksperimenter til prøving, feiling og læring.

4. Erkjenn at investeringene i KI er så store at Norge aldri kan konkurrere med dette å bygge noe nytt, men gjøre tilpasninger over de store internasjonale plattformene.

5. La oss bruke forskningsmilliarden på hvordan vi ivaretar den norske tilliten og troen på mennesket. Internasjonale løsninger trenger et norsk tilsnitt, så vi må tilpasse internasjonale løsningene til norske forhold.

Og et lite NB! til slutt: KI er helt nytt, og mulighetsrommet er enormt. Jeg har aldri opplevd noe maken i mine 20 år som teknolog.

Jeg er entusiastisk, og jeg tror KI kan gjøre noe for offentlig sektor, men vi må være oppmerksomme på at prisen vi kan betale er veldig høy dersom vi rokker ved tilliten.

Vi må være med, men vi må tenke hva vi gjør mens vi gjør det n TEKNIK & MILJØ

31

NATUR & MILJØ

Bytræer er vigtige i den naturbaserede klimatilpasning – hvordan kan vi få flere?

I sommeren 2023 var vi vidne til livstruende varmerekorder i storbyer i Sydeuropa og katastrofale skovbrande rundt om i verden. Det er tydelige signaler om, at de investeringer, vi foretager, skal imødekomme så mange klima- og samfundsudfordringer som muligt.

Foto: Oliver Bühler.

Forslagene baserer sig på et samspil mellem videnskab og dokumenteret erfaring – og berører både politik, byplanlægning, design og drift. Eksemplerne tager afsæt i en række kommuners arbejde med det grønne i byerne En af metoderne i ”Grøn Norm 2.0” handler om bytræer.

BYENS TRÆER HAR STOR VÆRDI - Hvis man ser nuanceret på det, har byens træer en enorm værdi – de håndterer regnvand, giver skygge, optager CO2, er levested for andre organismer og Foto: Oliver Bühler.

Nyanlagt træplantning på Nørrebro, København i et stort, åbent bed og kombineret med stauder.

Så meget plads er der sjældent til rådighed for nye træer i byen, men det store bed skaber gode vækstbetingelser og mulighed for at blande arter til gavn for både biodiversitet og æstetik.

TEKST / BIRTE KENNEDY

Project Manager, Green Cities Europe

32

TEKNIK & MILJØ

U

dover klimaforandringer, stress og tab af biodiversitet – kan vi samtidig konstatere, at vores byer vokser sig større og tættere, og at byens natur kæmper en stadig større ulige kamp om kvadratmeterne.

Byudvikling med ensidigt fokus på fortætning harmonerer dårligt med det behov, vi samtidig har, for mere naturbaseret klimatilpasning, hvor det grønne hjælper med at afbøde for hedebølger og ekstremregn.

Det kan umiddelbart se ud som en ligning, der har svært ved at gå op.

EN GRØN NORM En grøn norm med standarder og retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med at etablere grønne byrum af god kvalitet, kunne være en vej at gå. En grøn norm kunne hjælpe kommunerne til i højere grad at prioritere og målrette arbejdet for at få flere naturbaserede løsninger ind i byerne.

Green Cities, Denmark - udgav i 2020 ”Grøn Norm 2.0” – som præsenterer ti metoder til mere og bedre bynatur, der kunne indgå i en lovgivning for en grøn norm.

Tempeltræ i høstfarver foran et bagtæppe af plataner. Arterne er ikke hjemmehørende i Danmark, men trives fint i et urbant klima og et utaknemmeligt urbant miljø med belægninger, færdsel og underjordisk infrastruktur som her på Aksel Møllers Have, Frederiksberg.

JANUAR 2024

NATUR & MILJØ

DET KAN KUN GÅ FOR LANGSOMT Det tager omkring 30-40 år før træer i byerne har fået skabt det nødvendige rodnet og løvdække til, at de for alvor kan afhjælpe hedebølger og øvrige klimaforandringer.

- Da det tager tid at øge kronedækket, kan det kun gå for langsomt med at plante flere bytræer, fortsætter Oliver Bühler og henviser til, at forvaltninger og politikere i mange byer i Sydtyskland, hvor klimaændringernes højere sommertemperaturer har været mærkbare, kan konstatere, at de mangler de skyggegivende træer, der skulle have været plantet for 30 år siden.

- Størrelsen er ret afgørende, når vi kigger på træers bidrag til klima og natur i byen. Jo større et træ er, jo mere vand kan det fordampe – og jo større et træ er, desto mere CO2 kan det optage fra luften.

Store, gamle træer har også andre fordele.

- Et forskningsprojekt i Hamborg har for nylig fastslået, at gamle træer er klimaspecialister, da de med deres vidt forgrenede og dybe rodnet kan få fat i vand, også når andre planter må give op.

- Det betyder, at de har større chance for at overleve, men det betyder også, at de bliver ved med at bidrage til nedkøling, når den er allermest nødvendig. Og også for biodiversitetens skyld er det afgørende, at vi giver træerne lov til at blive store og gamle, opfordrer Oliver Bühler.

MERE PLADS OGSÅ TIL NYE ARTER Men som det ser ud nu er udfordringen, at mange bytræer står i udsatte gademiljøer med begrænset plads og dårlige vækstvilkår. Det er især svært for nyplantede og dermed sårbare træer.

- Når vi planter flere bytræer, skal vi også tage højde for, at de skal kunne tåle de vækstbetingelser og klimaforandringer, der hersker om 50 eller 100 år, siger Oliver Bühler.

- Vi kan derfor ikke blive ved med at plante de samme arter – men skal finde specialisterne blandt træerne, som har tilpasset sig fremtidens varme og tørke.

Her peger Oliver Bühler på sølvlind og fransk løn – eller platantræer.

- Platantræer får dog ofte hårde ord med på vejen.

De bliver kaldt ’sterile’ eller endda ’tåbelige’ træer, fordi de som eksotiske arter ikke understøtter insekter og svampe i samme grad som hjemmehørende arter.

- Men vækstbetingelserne i vores byer er så forskellige fra vækstbetingelserne i danske naturområder, JANUAR 2024

Foto: Green Cities.

forskønner byen. Derfor bør vi passe på dem og blive bedre til at vise og dokumentere denne værdi, så de ikke bare fældes til fordel for byggeri, mener Oliver Bühler, studielektor, Skovskolen ved Københavns Universitet.

- Træer er meget mere end dekorative elementer i bybilledet – hollandsk forskning viser for eksempel, at et fuldvoksent træ har cirka samme kølevirkning som 10 klimaanlæg.

Et andet nyligt publiceret studie i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet fastslår, at en øgning af det kronedækkede areal fra nuværende gennemsnitsværdi 15 procent til 30 procent ville sænke lufttemperaturen med i gennemsnit 0,4 °C, hvilket ville være nok til at reducere varmerelaterede dødsfald med 40 procent i de 97 undersøgte europæiske byer.

at der kun er få hjemmehørende arter, som kan klare mosten på de udsatte voksesteder i byerne, hvorfor vi bør satse på en divers artssammensætning, som også omfatter eksotiske arter.

- Vi skal anerkende, at plantning og pleje af bytræer kræver plads, særlig viden og høj faglighed. Vi skal derfor sikre at sikre en god etablering med fokus på plads til rødderne, og at vi investerer i træernes første år efter plantning, særlig med vanding og den nødvendige, rettidige beskæring og opstamning for at give plads til trafik.

- Vi ved nu så meget om bytræers gavnlige effekt, at det ofte vil give mening at beskytte den eksisterende træbestand og sætte mål for dens udvikling i for eksempel en træpolitik eller -strategi, opfordrer Oliver Bühler n

FAKTA Green Cities, Denmark har udgivet ”Grøn Norm 2.0” – den findes på dansk og engelsk.

Normen præsenterer ti metoder til mere og bedre bynatur Mere bynatur handler om flere grønne kvadratmeter, brug af biofaktor, afstand til grønne områder, grøn infrastruktur og træer i byen.

Bedre bynatur handler om at kortlægge økosystemtjenester, afværgehierakiet, økologisk kompensation, vild natur & naturkvalitet og økonomi i bynatur. ”Grøn Norm 2.0” – dansk - kan hendes her: bit.ly/3M0Kb72 Eller via QR-koden.

”Green Norm 2.0” – engelsk - kan hentes her: bit. ly/3FnJGreenHW1 Eller via QR-koden.

TEKNIK & MILJØ

33

NATUR & MILJØ

KOMMUNERNE BØR VISE VEJEN TIL MERE VILDSKAB I NATUREN Fremtidens natur i Danmark skal være vildere og mere dynamisk, end vi har været vant til.

Kommunerne har chancen for at gribe bolden og vise vejen.

TEKST / ANDERS HORSTEN

Naturpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

34

TEKNIK & MILJØ

K

ommunerne spiller en nøglerolle i forvaltningen af dansk natur. Dels fordi kommunerne tilsammen ejer store skov- og naturarealer, men også fordi kommunerne har ansvar for forvaltningen af både de private fredninger og store dele af Natura 2000-områderne.

Hidtil har meget af forvaltningen haft karakter af klassisk naturpleje, hvor målet har været at fastholde en given naturtilstand ved at efterligne tidligere tiders ekstensive skov- og landbrug.

Devisen har været, at meget af den truede og sjældne natur var afhængig af ekstensiv drift for at klare sig i landskaberne. Værktøjerne var typisk sommergræsning med kreaturer, får eller heste, høslæt eller genindførelse af gamle driftsformer i skovene som f.eks. stævningsdrift. Til trods for denne ihærdige indsats – og mange forbrugte ressourcer – så har indsatsen ikke vist sig effektiv i forhold til at bremse tabet af biodiversitet. Tværtimod har naturplejen i mange tilfælde været decideret i modstrid med formålet, f.eks. når intensiv sommergræsning med får har fjernet alle blomster fra et areal, og dermed også levegrundlaget for bier, insekter og sommerfugle.

I dag er vi på vej væk fra et kulturhistorisk syn på naturforvaltningen og på vej over i en mere vild og dynamisk forvaltning. I stedet for at fastholde naturen i en bestemt tilstand på små arealer er der nu fokus på, hvordan vi kan skabe rammer for naturlige økologiske processer, så naturen

gøres mere selvforvaltende og i højere grad får lov at udvikle sig frit på store og sammenhængende arealer. Forståelsen er, at alle vores arter, også de sjældne og truede, er udviklet og tilpasset et dynamisk naturlandskab, og vores bedste bud på at sikre dem er derfor at forsøge at genskabe rammerne for en mere dynamisk natur.

Her vil naturlige forstyrrelser og økologiske processer som naturlig græsning, naturlig hydrologi og stormfald skabe konstant forandring og dermed også nye levesteder. Og her har kommunerne både at ansvar og en gylden mulighed for at gå forrest:

MERE VILD NATUR PÅ KOMMUNENS EGNE AREALER Mange kommuner ejer større eller mindre naturarealer, som enten

ligger hen uden forvaltning, eller forvaltes med traditionel naturpleje. Man behøver imidlertid ikke skrue meget på knapperne, før naturen kvitterer. I stedet for klassisk sommergræsning, som ikke giver plads til blomster og sommerfugle, bør man stræbe efter at lade dyrene gå ude hele året, uden fodring, så der bliver spist op hen over vinteren, mens der til gengæld bliver plads til vidunderlig blomstring om sommeren.

Mange kommunale skove bliver også anvendt til tømmerproduktion, selvom skovenes natur er den mest trængte i de danske landskaber. Kommunerne har, jf. skovloven, en særlig forpligtelse til at tage hensyn til biodiversitet, så kommunale skove burde i langt højere grad lægges ud som urørte skove – hvor det er muligt JANUAR 2024

NATUR & MILJØ

en meget konserverende naturpleje. Det er også korrekt, men da begge beskyttelser samtidigt har til formål at fremme biodiversiteten, er man som forvalter nødt til at forholde sig til den nye viden og de nye værktøjer, der vinder frem.

Der er da også et voksende antal eksempler på, at man godt kan arbejde mere procesorienteret og dynamisk, indenfor rammerne af lovgivningen. Helårsgræsning uden fodring og urørt skov vil sjældent være i konflikt med fredningsbestemmelserne eller målsætningerne i Natura 2000-områderne, ligesom det ofte vil være nemt at komme igennem med at oprette naturlig hydrologi i landskaberne.

MANGE KOMMUNER ER GODT PÅ VEJ Ude i de kommunale naturforvaltninger er ovenstående ikke ny viden, men det tager tid at ændre mange års praksis. Også fordi indsatsen skal ske i frivilligt samarbejde med lodsejerne og dyreholdere, som skal have tid til at omstille deres produktion til et nyt paradigme.

Så der ligger også en stor formidlingsopgave for at få alle interessenter til at værdsætte og ligefrem efterspørge en mere effektiv forvaltning af biodiversitet.

Flere steder i landet er man i fuld gang med at indføre en mere moderne forvaltning, og erfaringerne

er lovende. I Hammer Bakker i Aalborg Kommune har man, sammen med Den Danske Naturfond og Dansk Botanisk Forening, sat naturen mere fri i et område på 720 ha. Her er monotone granplantager fjernet, de visne nåle brændt af, og heste og kreaturer går nu rundt i området og græsser året rundt. Et andet godt eksempel er Knudshoved Odde i Vordingborg Kommune, hvor lokale lodsejere sammen med kommunen er i gang med at genoprette det gamle græsningslandskab med blomstrende overdrev, græsningsskove og levesteder for et mylder af arter. I Danmarks Naturfond er man også i fuld gang med et ambitiøst vildgræsningsprojekt på Skovsgaard Gods på Langeland, hvor skovene er lagt urørt, og hele ejendommen på sigt skal græsses året rundt af heste og kreaturer, måske suppleret med svin.

Disse projekter er gode eksempler på, at man godt kan arbejde med en mere vild og naturlig naturforvaltning i en dansk kontekst.

De viser også, at man godt kan forene reglerne i fredninger og Natura 2000 med et moderne syn på naturforvaltning, som giver langt mere værdi for biodiversiteten.

Tilbage står bare, at flere kommuner kommer med på vognen, tager ansvar og viser vejen for forvaltningen af en vildere og rigere dansk natur n

med ekstensiv græsning. Så vil de mørke driftsskove på sigt udvikle sig til varierede og lysåbne skove med et væld af levesteder, som i dag næsten er væk: skovmoserne, skovlysningerne, de blomstrende buske og de gamle og døde træer.

MERE VILD NATUR I FREDNINGERNE OG NATURA 2000-OMRÅDERNE Kommunerne er også plejemyndighed for private fredninger, ligesom man har ansvar for de private, lysåbne arealer i Natura 2000-områderne. Det er ofte store og sammenhængende arealer, der samtidigt rummer meget af vores rigeste natur, så det er vigtige områder at prioritere en ambitiøs naturforvaltning. Mange vil indvende, at fredninger og Natura 2000-direktiverne netop dikterer JANUAR 2024

TEKNIK & MILJØ

35

NATUR & MILJØ

EN MILEPÆL FOR BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Kortlægning og registrering af naturarealer er ikke en ny opgave for kommunerne landet over. Men når vi taler om kortlægning af natur i byerne, er det en anden snak. En ny national metode er undervejs og udover at gøre registreringen af bynatur nemmere og mere effektiv, så får kommunerne et enestående datagrundlag til at fremme biodiversitet i byerne.

TEKST / ELISABETH KRARUP

Senior kommunikationsrådgiver, ConTech Lab/Molio

36

TEKNIK & MILJØ

D

et står efterhånden klart for enhver, at natur i byerne handler om mere end grønne plæner, og at forskelligartede levesteder og biodiversitet er en af nøglerne til en levende by med et sundt miljø for mennesker og dyr.

Men for at fremme biodiversiteten i byerne må vi vide, hvad den aktuelle tilstand er, og vi må kunne måle på biodiversiteten og sammenligne indsatser og resultater.

Derfor er 13 parter med faglig forankring i blandt andre Aarhus Uni-

versitet gået sammen om at udvikle en helt ny, fælles metode til registrering og kortlægning af bynatur: -Den nye metode udgør et afgørende redskab for aktører inden for byggeri og anlæg. Den giver mulighed for nøjagtigt at måle og administrere, hvordan byggeri- og anlægsprojekter påvirker naturen i byer. Men metoden er også velegnet for kommuner, især i forbindelse med byudvikling, fordi den effektivt dokumenterer tilstanden og udviklingen af natur og biodiversitet i byer over tid, forklarer

Dan Skovgaard, Innovationskonsulent i ConTech Lab.

HALVDELEN AF KOMMUNERNE ER I GANG MED APPEN Metoden er i praksis gjort anvendelig i en app, Bynatur.app, som typisk bruges af fagpersoner i de kommunale forvaltninger, der arbejder med biodiversitet og byudvikling. Appen blev lanceret i en test-version forud for feltsæsonen 2023. Indtil nu har den 469 registrerede brugere fordelt på i alt 295 projekter. Af de i alt 98 danske kommuner har ca. halvdelen af kommunerne registreret sig og været aktive i appen:

Dan Skovgaard, Innovationskonsulent i ConTech Lab.

JANUAR 2024

NATUR & MILJØ

-Antallet af kommuner, der allerede er gået i gang, fortæller mig, at der er et reelt behov for metoden. Mange kommuner er lige nu ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere registreringen af natur i byer. Derfor giver det god mening, at flere og flere kommuner retter blikket mod den fælles nationale metode i stedet for at opfinde egne metoder og målereferencer, siger Dan Skovgaard.

Dette genkender man i Frederiksberg Kommune, hvor man har afprøvet bynaturappen som led i arbejdet med kommunens strategi for bynatur og biodiversitet: -Vi har afprøvet appen på enkelte lokaliteter og har været godt tilfredse. Vi allierede os med en rådgiver i et udviklingsprojekt ved Frederiksberg Idrætspark og så dem lidt over skulderen, da de lavede en gennemgang af området.

Efterfølgende har vi fået en rapport med adgang til data. Det har været rigtigt givtigt at se, hvordan erfarne folk bruger metoden, siger Simon Colmorten Henriksen, Landskabsarkitekt i Frederiksberg Kommune: -Vi har selv i nogle år eftersøgt en metode, hvorved vi kunne måle på de tiltag, som vi laver i forbindelsen med den omtalte strategi.

Derfor var vi glade for, at ConTech Lab tog initiativ til udviklingen af en metode og kvalificerede den i samarbejde med nogle af branchens mest vidende folk.

GENANVENDER VELKENDT KORTLÆGNINGSMETODE En af styrkerne ved den nye nationale metode til kortlægning af bynatur er ifølge Seniorforsker fra Aarhus Universitet, Beate Strandberg, at den lægger sig op ad andre nationale kortlægningsmetoder, som bruges i den nationale overvågning. Det gælder både kortlægningen ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3, og det gælder rapporteringen til EU vedrørende vores natur og miljøstilstand: -Det, at vi har tænkt denne metode ind i de kortlægningssystemer, der allerede findes, gør, at vi får en sammenhæng på tværs af de forskellige systemer. Både i forhold til sammenligning af data og rent praktisk er det en stor fordel for alle, at vi bruger samme systematik og ordvalg i de forskellige sammenhænge.

JANUAR 2024

sammenligne de enkelte områder, men vi kan også følge resultaterne af en indsats over tid, siger Beate Strandberg, der forventer, at scoren er klar til at blive taget i brug i løbet af efteråret 2024.

Simon Colmorten Henriksen, Landskabsarkitekt i Frederiksberg Kommune.

HVERT PROJEKTOMRÅDE KAN MED TIDEN OPNÅ EN SCORE I bynaturappen indsamles data om planteliv på forskellige arealer i byerne. Via de mange registrerede brugere og projektområder indsamles data om ressourcer og levestedsforhold for på den måde at få indsigt i potentialet for planteog dyreliv på de enkelte arealer. På baggrund af den første testversion af appen og med hjælp fra en række fageksperter inden for de forskellige artsgrupper, er projektgruppen klar med en ny version af bynaturappen til feltsæsonen 2024.

Men det stopper ikke her. For de data, der indsamles i appen i 2024, vil blive bearbejdet ved brug af et AI-værktøj, der indgår i udviklingen af et ”score”-system, så man kan sammenligne scores på tværs af projekter: -Ved, at hvert enkelt projektområde opnår en score, kan vi på en nem og brugervenlig måde

KOMMUNER - KAST JER UD I DET Opfordringen fra Dan Skovgaard og Beate Strandberg er klar. Registrer jer i appen og prøv metoden af på et konkret projektområde: -Det er en fordel for kommuner at komme i gang med at bruge appen nu fremfor at vente på, at scoren er færdigudviklet, siger Beate Strandberg og understreger, at selvom man endnu ikke opnår en projektscore, så vil alle projektarealer, der registreres nu, opnå en score bagudrettet og dermed indgå i det samlede data- og sammenligningsgrundlag.

Samme opfordring lyder fra Frederiksberg Kommune: -Vi fandt appen meget brugervenlig, så mit råd til andre interesserede er, at I bare skal kaste jer ud i det. Allieret med en god kollega er appen nem at bruge, og man kan få hjælp til genkendelse af arter i diverse apps.

Vi regner selv med at arbejde mere indgående med metoden næste år. Ikke mindst fordi der er stor politisk efterspørgsel efter kvantitative målinger på vores arbejde med bynatur og biodiversitet, siger Simon Colmorten Henriksen, Frederiksberg Kommune n

OM BYNATUR.APP: Projektet ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur” er et samarbejde mellem ConTech Lab – en del af Molio, SLA, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, STED - by og landskab/Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Natur360, WSP Danmark, Futurista, Rambøll, COWI, NIRAS, Oiko, DETBLÅ og Habitats.

Projektet er nu gået ind i sin anden fase, hvor metoden samt teknologi kvalificeres og videreudvikles på baggrund af 2023-sommerens test i felten.

Metoden forventes at være endelig klar i slutningen af 2024, men anvendes allerede af flere end 469 brugere med 295 oprettede projekter.

Det er gratis at downloade og bruge Bynatur.app.

Beate Strandberg, Seniorforsker fra Aarhus Universitet.

Læs mere om projektet på molio.dk/contech-lab/ bynatur

TEKNIK & MILJØ

37

NATUR & MILJØ

Hvor er landbruget i biodiversitetsdagsorden

Landbruget spiller en central part i biodiversitetsdagsordenen, og det ved landmændene godt. Men i Velas oplever vi, at mange landmænd er udfordret af, at mange dagsordener konkurrerer med hinanden TEKST / BIRTHE THORDAHL CHRISTENSEN,

Seniorrådgiver, natur, Velas & HANNE JUNCHER FRIS

Vildt- og naturrådgiver, Velas

38

TEKNIK & MILJØ

”Hvad er din motivation for at få nye øjne på den natur, du har?

Hvilke steder på ejendommen tænker du er interessante, når det drejer sig om natur? – hvilke arealer har den største herlighedsværdi for jer?”

Det er nogle af de spørgsmål, som vi stiller, når vi er på besøg hos en landmand for at lave naturtjek.

Groft sagt kommer vi ud til to forskellige typer af landmænd i forbindelse med naturtjek – eller rettere sagt: Vi kommer ud til to forskellige typer af motivation for at få lavet et naturtjek.

Den ene gruppe af landmænd, som vi har lavet naturtjek for, er typisk interesseret i deres naturarealer og har allerede gjort en del for at passe på arealerne i forvejen. Denne gruppe af landmænd ved godt, at de har en del natur med høj værdi, og de ved, hvad de gør med den natur. Gruppen efterspørger derfor et materiale, som kan vise og beskrive værdien af det, som de gør, og hvad de har af natur, og det materiale vil de blandt andet bruge til at nuancere

dialogen i den politiske dagsorden om biodiversitet.

Den anden gruppe af landmænd har typisk mindre fokus på naturområderne, da driften har førsteprioritet. Imidlertid oplever vi, at denne gruppe begynder at have mere overskud og samtidig godt kan fornemme, at det bliver nødvendigt – også for dem – at koncentrere sig om biodiversiteten, hvis de fortsat vil drive landbrug.

Typisk vil de gerne vide mere og få sparring på, hvad der giver mening på deres naturarealer. De vil gerne klædes fagligt på – og også gerne vide mere om de regler, der er i det åbne land og i tilskudsordningerne.

De fleste naturtjek, som vi har lavet, har været støttet af enten JANUAR 2024

NATUR & MILJØ

nen?

Nogle er klar til at kaste sig ud i det, men ofte er modsvaret: ”Det bliver nok ikke lige i morgen” eller ”Det er vi ikke lige klar til endnu”.

Uanset hvilken gruppe, der får lavet et naturtjek af deres ejendom, er responsen fra landmændene, at det har været effektfuldt for dem at få synliggjort, hvad de reelt har af natur og hvilken værdi den har. For landmændene giver et naturtjek et godt opslagsværk med idéer og inspiration, som de løbende kan tage fat på. Samtidig ser landmændene det også som et godt dialogværktøj mellem evt. kommende generationer, ejere eller i forhold til bankaftaler og realkreditinstitutioner.

Strandeng som afgræsses ekstensivt med højlandskvæg. Der er allerede gode initiativer på de eksisterende naturarealer med afgræsning, og med få justeringer kan der oftest ske en forbedring med lavere græsningstryk og forlængelse af græsningssæsonen.

landboforeninger eller kommuner.

Landboforeningerne vil gerne understøtte interesserede landbrug, som er på forkant, og vise, at der bliver taget ansvar i erhvervet.

Kommunerne vil gerne understøtte mere fokus på den natur og de potentialer, som landmændene har, ligesom kommunerne ser det som en fordel, at det er uvildige og neutrale rådgivere, som kan rådgive ud fra landmandens ståsted og i forhold til deres strategi og udvikling.

JANUAR 2024

MANGE DAGSORDENER Ude på de enkelte landbrug er der stor forskel på, hvilken natur landmændene har ansvar for. Ofte bliver vi overrasket på besøgene, i forhold til den kortanalyse vi har lavet.

Vi oplever, at de små naturområder, som f.eks. en 2 ha eng eller et overdrev, der ligger for sig selv, har stort potentiale, men ligger isoleret eller har mange ejere. Forbedringen af disse områder kræver en fælles indsats, evt. med udtagning af mellemliggende landbrugsjord. Landmændene kan sagtens se idéen, men de har også meget fokus på de økonomiske og drifts-

mæssige fordele i det. Det er ofte områder, som har et højt potentiale i forhold til at kunne beskytte eksisterende natur og sikre mere biodiversitet.

I 2023 var forudsætningen for at modtage EU-støtte udtagning af 4% driftareal til uproduktive arealer. Vi ser, at rigtig mange har placeret de uproduktive arealer op af eksisterende natur eller er nysgerrige på, hvor det giver mening at placere arealerne i forhold til driften.

Det er et skridt i den rigtige retning.

Men landmændene er udfordrede. For dagsordenerne til arealanvendelse står i kø. Naturen har brug for mere plads, for at der kan udvikles større biodiversitet.

Landmænd ejer den jord, der skal binde naturområder sammen samt skabe forbindelser og udvide omkring naturarealer. Det er imidlertid den samme jord, som også skal bruges til tiltag i forhold til klimaet, reducering af kvælstofudledning, grundvandsbeskyttelse, skovrejsning og opblomstring af vedvarende energi. Der skal så også stadig produceres på landbrugsjorden.

Nogle gange er det helt lige

NATURTJEK Naturtjek er et koncept udviklet af Seges og Landbrug og Fødevarer. For at benytte sig af konceptet skal en rådgiver have deltaget i kursus og årlige opfølgningsmøder. Der er krav til opbygning og indhold i rapporten. Naturtjekket er et dialogværktøj til at øge viden om biodiversitet på egen jord og er et skridt fremad, for at sætte biodiversiteten på dagsordenen, for sig selv eller ud mod samarbejdspartner. Der vælges 5 fokusområder i naturtjekrapporten. Rapporten skal indeholde beskrivelse af naturværdien i naturområdet, nuværende status og anbefalinger til at forbedre naturområdet. Selve besøget og dialogen er central, og så tjener rapporten som en opsamling samt et inspirationskatalog fremadrettet.

TEKNIK & MILJØ

39

NATUR & MILJØ

Her ses et billede af et lille blomsterrigt overdrev, som ligger isoleret, men inden for 1 km. ligger yderlige små overdrev langs Odense fjord, som kan forbedres ved at skabe sammenhæng mellem dem. Det kan i dag ikke betale sig at afgræsse dem hver for sig, men der bliver taget en årlig afpudsning.

til, hvilket potentiale et areal har. Andre gange kan der være flere. Samtidig skal landmændene tage stilling til, hvorvidt det rent økonomisk bedst kan betale sig at kaste sig over et projekt nu – eller vente.

Vores erfaringer viser, at landbruget – og landmændene – ser sig som en væsentlig part i det åbne land og alle de forskellige dagsor-

VELAS OG NATURTJEK Velas har i løbet af 2021, 2022 og 2023 lavet naturtjek rådgivning til ca. 80 landbrug. 90 procent af Naturtjekkene er økonomisk støttet af: Odder Kommune Hedensted Kommune Horsens Kommune Kerteminde Kommune Vejle-Fredericia Landboforening Østjysk Landboforening Landboforeningen Odder-Skanderborg Centrovice Danish Crown

40

TEKNIK & MILJØ

dener, og de har generelt en bevidsthed om at sameksistere med naturen som nabo.

Derfor prøver vi i rådgivningen at udfordre landmændene med en ”vild” idé. Det kan være en idé, som måske ikke ligger lige til højrebenet, men som kan give rigtig god mening i forhold til udvikling af et konkret område mod større biodiversitet.

Nogle er klar til at kaste sig ud i det, men ofte er modsvaret: ”Det bliver nok ikke lige i morgen” eller ”Det er vi ikke lige klar til endnu.”

Mange landmænd har nemlig af erfaring lært, at det kan være fornuftigt at afvente og se tiden an.

De politiske vinde skifter, så måske kan det bedre betale sig at sætte ind senere?

Generelt er det vores indtryk, at landmænd sagtens kan mærke og se, at biodiversitetsvinden fortsat blæser ind over deres ejendom.

Men med knap så meget styrke som klimavinden.

UDFORDRINGER LIGE NU De nye tilskudsordninger til landbrugsarealer giver krav og mulighed for udtagning af landbrugs-

jord, som drives som uproduktive arealer eller som vedvarende græs.

Formålet er at fremme biodiversitet og mindske tabet af CO2. Det motiveres via øget tilskud, som kan komme op på 5400-6100 kr./ha, alt efter ordningen.

Ordningerne er et-årige, og der er ingen forudsætninger for placeringen. Vi har ved vores rådgivning set, at tiltagene bliver anvendt langs eksisterende natur, men ikke kun nødvendigvis. Vi prøver via vores rådgivning at placere det langs eksisterende natur og som flerårige tiltag, trods at det er et-årige ordninger. Vi oplever også, at der, hvor det for alvor kan gøre en forskel med udvikling af biodiversitet i de særlige naturområder, ikke bliver fremmet af EU-tilskudsordninger. I disse områder er den økonomiske støtte på 3500 kr./ha til afgræsning af naturarealer, som anses for den mest fremmende for biodiversiteten i de lysåbne naturer. Det opleves, at landmændene er villige, men ikke har overskud, da det kræver flere parter eller anden form for støtte, som ikke er lige til n

JANUAR 2024

TEKINIK ER VELFÆRD

Teknik er velfærd På KTC ÅRSMØDE 2023 gennemførte vi en workshop, hvor deltagerne satte konkrete eksempler fra kommunerne på temaet ”teknik er velfærd”. Et udvalg af disse eksempler kan læses på de kommende sider og i kommende numre af Teknik & Miljø.

Cykelsti på Hørsholm Kongevej: Mindre CO2, bedre sundhed En enig kommunalbestyrelse i Rudersdal Kommune står bag beslutningen om, at der skal anlægges cykelsti på Hørsholm Kongevej.

TEKST / MOHAMED OUAZZANI

Vej- og Parkchef, Rudersdal Kommune

M

ed en cykelsti på en af kommunens mest travle trafikveje ønsker vi at gøre det mere sikkert og dermed mere attraktivt at bruge cyklen til og fra arbejde, så mange flere vælger den i stedet for at tage bilen.

Hvis vi kan få mange flere til at sætte sig på cyklen, er vi med til at styrke den generelle folkesundhed, samtidig med at vi forbedrer fremkommeligheden og gør en indsats for at reducere udledningen af CO2.

MARKANT FLERE CYKELPENDLERE FORVENTES Vi forventer en markant stigning i antallet af cykelpendlere, hvis der bliver etableret cykelsti langs Hørsholm Kongevej. Det skyldes, at et ”missing link” mellem Espergærde og Holte, hvorfra der er supercykelsti videre til København, bliver lukket.

Den nye cykelsti er således den sidste manglende brik i et ellers sammenhængende net af cykelstier mellem Nordsjælland og København og på den kommende supercykelsti Espergærde-Holteruten.

På lokalt niveau kan vi få en meget attraktiv cykelrute gennem Rudeskov til DTU Science Park, ligesom pendlere med tog kan cykle fra stationerne.

Konkret er vurderingen, at en cykelsti vil give omkring 1.000 daglige cyklister på JANUAR 2024

Cykelstistrækning.

strækningen. Dette estimat baserer sig dels på tal fra Danmarks Statistik om pendlere til og fra Rudersdal Kommune, dels på det faktum at der i nærheden af Hørsholm Kongevej er en række destinationer, som kan nås på cykel i stedet for bil. Det gælder i høj grad DTU Science Park.

FORVENTET STOR SAMFUNDSØKONOMISK GEVINST En samfundsøkonomisk analyse af supercykelstier i Region Hovedstaden har konkluderet, at en samlet investering i visionsplanen for supercykelstier vil give et årligt samfundsøkonomisk afkast på 11 pct. Finansministeriet har fastlagt, at investeringer er TEKNIK & MILJØ

41

TEKINIK ER VELFÆRD

samfundsøkonomisk rentable, hvis det årlige afkast er større end fire pct.

DTU har i 2020 lavet en opdateret Cost-Benefit analyse af supercykelstierne, hvor der også vurderes den interne forrentning baseret på, at en given andel kører på elcykel.

Alt efter andelen af elcykler vil den interne forrentning ligge mellem seks og 23 pct. Gevinsterne omfatter bl.a. sparede omkostninger til behandling og øgede skatteindtægter som følge af færre sygedage.

SIKKERHED OG TRYGHED I BUND En vigtig begrundelse for planen om en cykelsti er, at trafiksikkerheden og trygheden på Hørsholm Kongevej i dag er så ringe, at strækningen vurderes som nærmest uforsvarlig.

Hørsholm Kongevej er en overordnet trafikvej, som er præget af høj fart. 15 pct. af bilerne kører mindst 92,4 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 80 km/t. Ud over den meget høje fart er vejen utryg for cyklister på grund af smalle kørespor og kantbaner, som gør, at cyklisterne kan blive presset og derfor må trække ud i den bløde og nogle steder stejle rabat.

Problemet bliver forstærket af bilernes høje fart og den begrænsede oversigt grundet bakketoppe og parkerede biler på hele strækningen. Desuden er der flere steder faste genstande og søer tæt ved vejen, som øger risikoen for alvorlige ulykker.

Stormflod i Aabenraa

Fredag den 20. oktober 2023 stod Aabenraa overfor en stormflod, med en vandstand på 2,16 meter over normalen. Man havde ikke set lignende siden 1912, hvor vandstanden steg til 2,3 meter over normalen. Det var især i Aabenraa by, at store værdier var i fare for at blive oversvømmet. Kommunen er ellers ikke specielt udsat langs de øvrige kyststrækninger.

TEKST / PHILIP GOOS ASMUSSEN

Klimatilpasningsmedarbejder, Aabenraa Kommune

I

Aabenraa havde vi en succesfuld beredskabsplanlægning op til stormfloden. Planen holdt, men det gjorde materialet desværre ikke. Men det kunne være gået meget værre, havde man ikke haft en god plan og et godt samarbejde på tværs af kommune, beredskab, forsyning og havn.

SAMARBEJDET Efter det første varsel om forhøjet vandstand blev udsendt fra DMI, indkaldte kommunen sammen med beredskabet en højvandsgruppe, der er forankret i kommunens beredskabsplan for oversvømmelser. I gruppen deltog ud over kommunen og beredskabet også

forsyningsselskabet ARWOS og havnen. Højvandsgruppen holdt koordinerende møder alle dage op til hændelsen og sikrede dermed en koordineret indsats i Aabenraa by. Kommunens vandløbsmedarbejdere leverede blandt andet kortlægning af de udsatte områder. Kommunikationsafdelingen sikrede information til borgerne.

Social og sundhed sikrede sammen med beredskabet, at deres drift kunne opretholdes, og sårbare borgere stadig kunne få den hjælp, de havde brug for, og driftsenheden sikrede, at sandsække blev gjort klar, og at der blev etableret sikringer de steder, det var nødvendigt.

Det var på grund af den høje vandstand en stor udfordring,

FJERNER FARLIGE SITUATIONER Når cykelstien er anlagt, vil den løse en række problemer: I sig selv vil cykelstien øge trygheden og sikkerheden for de forhåbentlig rigtig mange cyklister, som ønsker at benytte sig af den nye mulighed.

Men cykelstien vil også hjælpe i potentielt farlige situationer, når busserne skal holde ved stoppestederne. I dag skal bussen på tværs af cyklisternes rute, når den kører til og fra stoppestedet.

Det øger risikoen for uheld med cyklister, fordi chaufføren kan have svært ved at få øje på cyklister – især ved kørsel ud fra buslommen.

En ny cykelsti, som føres bag om busstoppestedet, fjerner risikoen for konflikter mellem busser og cykler n 42

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

TEKINIK ER VELFÆRD

kommunen stod overfor i dagene op til hændelsen. Kommunen havde, i samarbejde med medlemmerne af højvandsgruppen, udarbejdet en beredskabsplan mod oversvømmelser. Denne plan er dog kun udarbejdet til at klare en hændelse, hvor vandstanden stiger til 1,8 meter over normalen. Da det derfor blev klart, at der ville komme en hændelse med vandstand over 2 meter over normal vandstand, skulle der udarbejdes nye tiltag.

Det endte med, at beredskabet bestilte Mobildæmninger, i form af Watertubes, til at beskytte bymidten mod havet. Beredskabsstyrelsen sikrede på den måde en 900 meter strækning.

Aabenraa Kommune og ARWOS har sammen finansieret en ny pumpesluse ved byens største vandløb, Slotsmølleåen, som var ved at blive opført med planlagt færdiggørelse i 2024. Pumpen blev i løbet af dagene op til fredag, med al hast, gjort funktionsdygtig. Indsatsen med at gøre pumpen klar viste tydeligt, at der er vilje til at yde noget ekstraordinært, når der er behov for det. Der blev arbejdet i døgndrift med at klargøre pumperne, hvilket JANUAR 2024

blandt andet omfattede lægningen af strømkabler ind i bygværket. Om torsdagen lykkedes det, som alle havde håbet på: Pumpen startede og sikrede dermed store dele af byen mod vand. Blandt andet blev byens indendørs arena fra 2017, svømmehallen, et bosted og byens rensningsanlæg sikret mod oversvømmelse.

Desværre endte planerne med ikke at være nok. Beredskabets watertubes kunne i sidste ende ikke holde stand mod havet og bristede, hvilket betød, at der kom vand ind i dele af midtbyen. Det var dog gået meget værre, havde man ikke kunnet holde vandet tilbage frem til bristen.

BIDRAGER TIL VELFÆRDEN Den koordinerede indsats sikrede, at det ikke gik meget galt i Aabenraa, og at kommunen samt borgerne og erhvervsdrivende blev sparet en større regning. Aabenraa slap billigt i sammenligning med andre kommuner. Ved at sikre sig mod højvande sikrer man sig samtidigt mod, at penge, der skulle bruges på velfærd, ikke pludselig skal bruges på at udbedre skader. Man risikerer ved ikke at sikre

mod oversvømmelser, at andre projekter, der kan fremme borgernes velfærd, ikke kan gennemføres. Men ved at vise rettidig omhu lykkedes det Aabenraa at undgå, at man skal spare på andre områder.

En vellykket indsats sikrer også, at borgerne næste gang kan have tillid til, at kommunen og beredskabet har en plan, og at man er velforberedt. Ved at sikre en koordineret indsats sikrede man, at udsatte borgere fik den vigtige service, som blandt andet hjemmehjælpen yder. Det betyder noget som borger at vide, at man ikke står selv i en stormflodshændelse, det skaber en vis tryghed.

Indsatsen under stormfloden viste, at Aabenraa Kommune allerede nu er rustet til at udføre en god koordineret indsats.

At beredskabets watertube bristede viste dog også, at vi ikke er immune, og at borgerne og kommunen fremadrettet skal gøre en indsats for at sikre sig mest muligt. n

TEKNIK ER VELFÆRD FORTSÆTTES TEKNIK & MILJØ

43

TEKINIK ER VELFÆRD

Bornholms Grønne Bølge TEKST / LOUISE LYNG BOJESEN

Natur- og Beredskabschef & ANDREAS LUND POVLSEN

Naturplanlægger, Bornholms Regionskommune

Ah… Lungerne fyldes med luft. Øjnene lukkes og åbnes igen. Naturens farver sanses. Vejret trækkes ind gennem næsen. Naturens dufte bringer nye indtryk og gamle minder frem. Fuglekvidder fylder luften…

Måske går du på en sti, måske ligger du i græsset eller skovbunden, måske sidder du med fødderne dinglende ud fra en klippe, måske suser du ned ad et mountainbikespor, måske sidder du ved et bål, måske…

SUNDHED Naturen er blevet vores nye sundhedsarena – både for vores mentale og vores fysiske sundhed. Her kan vi få motion, her kan vi finde ro uden forstyrrelser fra den digitale verden, her kan vi finde fællesskab med andre, her kan vi føle os forbundet og som en del af noget større. Naturens positive indvirkning på vores mentale balance er velbeskrevet. Ligeledes er effekterne af fx bare ophold eller en gåtur i naturen. Uanset om vi er alene eller sammen med andre, tilbyder naturen et rum, der ”kan gøre os godt”.

TILGÆNGELIGHED Men det kan desværre være svært at finde vej ude i naturen. Undersøgelser viser, at mange er fremmedgjorte fra naturen og har brug for at blive trygge i at færdes i den igen. Det skal være let at finde derud, finde rundt, holde pauser, finde læ, have steder at samles og tænde bål, steder hvor du naturligt kan forundres, undersøge, lære og nyde planters skønhed, en billes vandring, en frøs kvækken eller en fugls flugt gennem trækronerne – eller få adgang til de mere fysisk krævende aktiviteter som mountainbike, klatring, løb etc. Naturen kan opleves utryg, ukendt og farlig. Men også beroligende, healende og forbindende.

44

TEKNIK & MILJØ

Kort med afgrænsning af den grønne bølge (grønt) og stiforløb (rød) for Højlyngsstien

BORNHOLMS GRØNNE BØLGE Fra granitten og klipperne på Hammerknuden i nord gennem et mosaiklandskab med sprækkedale, hede, overdrev, skove, søer, vandløb til de dybe skove, øens højeste punkt, de gamle borge, røser, stendiger og videre gennem landbrugslandet, sandstenen til klitlandskabet og bunkers ved Dueodde.

Bornholms Grønne Bølge bringer os fra 1,7 mia. år frem i tiden gennem et landskab fyldt med historier og en rig og varieret natur.

Dele af Bølgen forbindes af Højlyngsstien – en 67 km lang vandrerute på tværs af øen.

Et supplement til den 120 km lange kyststi rundt langs Bornholms varierede kyster.

BIODIVERSITET OG FRILUFTSLIV I Bornholms Grønne Bølge arbejder vi for at beskytte og fremme naturen og øge biodiversiteten. Nogle steder skal naturen sikres mod forstyrrelser, andre steder udvider vi adgangen og understøtter vores mulighed for ophold, læring, friluftsliv og sundhed.

Centralt i Bølgen er Bornholms Naturnationalpark undervejs. Ved Rytterknægten er vi ved at bygge et nyt trailcenter sammen med DIF og DGI. Borgere i de små byer arbejder på at forbedre adgangen til naturen gennem lokale sti-projekter.

Bornholms Grønne Bølge styrker vores attraktivitet, bosætning, turisme, erhvervsudvikling foruden sundhed og natur. Det er velfærd!

TEKST / GITTE MERSTRAND

Civilingeniør, Silkeborg Kommune

I Silk er tra velfæ

At komme sikkert og trygt frem og hjem igen, er ofte en selvfølgelighed i hverdagen. En selvfølgelighed, der er en del af vores oplevede velfærd og livskvalitet. Derfor får det konsekvenser for hverdagen, når en vejstrækning, en sti eller et kryds er uheldsbelastet eller føles utrygt

E

n indsats for trafiksikkerhed har ofte flere gevinster. Det betyder, at færre mister livet eller førligheden i trafikken. Det betyder også, at flere mennesker kan blive selvtransporterende og får motion, når de fx vælger at gå eller cykle til skole, arbejde og fritidsaktiviteter.

Trafiksikkerheden skal primært sikre, at færrest muligt kommer til skade og i værste fald mister livet på vores veje. Det er velfærd, men jo ikke en synlig velfærd som fx normering i børnehaver, skoler eller på plejehjem.

Men trafiksikkerhed giver også tryghed til at give slip på ens børn, så de får friheden til selv at cykle eller gå i skole. Og ved friheden til at kunne cykle selv, lærer børnene også at bevæge sig selvstændigt i trafikken.

Når transporttid veksles fra fx bil til cykel, bliver transporten til motion og dermed forbedret sundhed. Det er faktorer, der øger livskvaliteten, og ikke kun for skolebarnet, der selv får lov, men også for den knap så hurtige ældre, der føler sig tryg og sikker til selv at handle ind og gå til fritidsaktiviteter.

JANUAR 2024

TEKINIK ER VELFÆRD

keborg Kommune afiksikkerhed både ærd og livskvalitet tekniske område for at prioritere de mere gængse velfærdsområder som sundhed, skole- og ældreområde.

Men her har vores politikere valgt fortsat at prioritere trafiksikkerhedsområdet. Ved de årlige bevillinger fra Byrådet, er der derfor sikret de nødvendige midler til trafiksikkerhedsmæssige tiltag.

DEN REELLE EFFEKT Siden vedtagelsen af den første Trafiksikkerhedsplan i 2013 er der samlet bevilliget ca. 30 mio. kr. specifikt til en trafiksikkerhedsmæssig indsats.

I perioden fra 2013 til 2022 er antallet af personskader næsten halveret fra 82 personskader i 2013 til 45 personskader i 2022.

Det er en reduktion i personskader, der giver en teoretisk besparelse på kommunens budgetter på 45 mio. kr. årligt, hvis antallet af personskader fortsat var 82 om året, som i 2013.

Dette sparede beløb kommer ikke direkte Plan- og Vejudvalget til gavn, men kommunens andre fagområder, der derved får flere penge til deres fagområder og anden velfærd for borgere i landets 8. største kommune n

Trods sne en skoleelev på vej til skole, og statistisk en elev med større indlæringsparathed end en forældrekørt elev.

KAPITALISERING AF DEN TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIGE GEVINST Hos Silkeborg Kommune er indsatsen for trafiksikkerhed siden 2013 blevet kapitaliseret. Det er synliggjort, tydeliggjort og gentagne gange kommunikeret, hvilke økonomiske gevinster en ombygning eller et tiltag kan betyde for kommunens økonomi.

De seneste nationale tal anslår, at den kommunale andel af udgifter til én personskade i trafikken er 1.225 mio. kr. Hertil kommer regionen og statens udgifter og ikke mindst de personlige konsekvenJANUAR 2024

ser for den forulykkede, men også for personens nære relationer.

POLITISK VILJE TIL TRAFIKSIKKERHED Der er ikke altid politisk prestige i trafiksikkerhed, men det vægtes højt af deltagere på borgermøder og ved henvendelser til kommunen.

Trafiksikkerhedstiltag tages fra det tekniske områdes budget, mens effekten af indsatsen aflaster og giver frirum for andre afdelinger og fagområder i kommunen.

I forbindelse med energikrise og besparelser i Budget 2022 og 2023 blev økonomien strammet for det

FAKTA: I den nyeste Trafiksikkerhedsplan 2023 er 51 problemlokaliteter prioriteret. De forventes samlet at koste 21 mio. kr. at udbedre. En udbedring af de 51 lokaliteter forventes at påvirke knap 3 personskader/årligt. Ved årligt at have 3 personskader færre svarer det til en sparet kommunal udgift på ca. 3,7 mio. kr. årligt, svarende til ca. 6 års tilbagebetalingstid.

Da Silkeborg Kommunes uheldstal er lave, indgår hastighed og tryghed også som udpegningskriterier. Lokalråd, skoler og borgere er kommet med indspark specifikt til de lokaliteter, hvor den oplevede tryghed er lav.

Tjek Silkeborg Kommunes Trafiksikkerhedsplanen på: www.trafiksikkersilkeborg.dk

TEKNIK & MILJØ

45

BYGGERI OG EJENDOMME

START-TEGNESTUE OG KOMMUNE LAVER KULTUR PÅ LOFTET Samarbejdet mellem en visionær kommunalt ansat og en ung START-tegnestue løftede et projekt i Nyborg fra en tagrenovering til et helt nyt koncept for kulturværksteder.

TEKST / EMILIE KOEFOED

Freelanceskribent

Kulturhusleder Tue Fabricius, i dag ansat som kulturog udviklingskonsulent i Nyborg Kommune.

K

ulturhuset Bastionen i Nyborg skulle egentlig bare have repareret sit tag. Men Tue Fabricius øjnede en mulighed for at vride mere kultur ud af pengene.

-Som sparsommelig kulturhusleder kunne jeg næsten ikke være i, at vi nu skulle bruge fem millioner på

Kulturværksteder på de øverste etager af kulturhuset Bastionen.

noget, der ikke var kultur i. Så jeg gik op til kommunaldirektøren og sagde: ’Kunne vi ikke få de der penge til at vokse til et større beløb ved at spørge nogle fonde, om de ville være med på at lave et fedt projekt med kulturværksteder?’. Han sagde ja med det samme, fortæller Tue Fabricius, som i dag er ansat som kultur- og udviklingskonsulent i Nyborg Kommune.

Gennem Projekt START – et samarbejde mellem Arkitektforeningen og Dreyers Fond om at matche kommuner og nyetablerede tegnestuer – fandt han frem til den aarhusianske tegnestue ReVærk. I fællesskab har de nu udviklet et projekt, der rykker ved hele konceptet om kulturværksteder – og kommunen har fået en masse ekstra ud af pengene.

-Måske føles det tryggere for kommunerne at gå med en stor, etableret konsulentvirksomhed. Men det bliver også hurtigt dyrt. I forhold til det er der mange, mange kilometer i benene på sådan en ung tegnestue, siger Tue Fabricius.

HÅNDVÆRKERNES STOLTHED Kulturhuset i Nyborg er et gammelt industrihotel, bygget i 1897 på de sidste voldrester og på initiativ af borger- og håndværkerforeningen.

46

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

BYGGERI OG EJENDOMME

-Der er en helt særlig ånd i de her borgerforeningshuse, som skød op i slutningen af 1800-tallet, og det her hus står som et pragteksemplar. Det er et sammenskudsgilde af, hvad de forskellige borgere og håndværkere kunne bidrage med, når de skulle forestille sig det allerbedste, og derfor er huset spækket med flotte detaljer som egetræsgulve, søjler, stuklofter og guldløvehoveder, siger han.

I tidens løb har huset bl.a. været indtaget og brugt som hovedsæde af tyskerne under 2. verdenskrig; det har været udsat for brand, og senere blev det indrettet til jazzklub. I 2015 var Tue Fabricius med til at omdanne bygningen til kulturhuset Bastionen, og i dag er der omkring 45.000 besøgende om året til alt fra koncerter, teaterforestillinger, balletskole og comedy.

Den første omdannelse gjaldt imidlertid kun de nederste etager med teatersal og café. På anden og tredje etage er der stadig kun resterne af lejligheder, karlekamre og tørloft. Det er disse to etager, kommunen nu ønsker at få udnyttet til et ’kulturlaboratorium’ med værksteder og makerspaces, hvor Nyborgs borgere og foreninger kan udfolde og fordybe sig i kunst og kreativitet.

GIVENDE, FÆLLES ARBEJDE Arkitektforeningen og Dreyers Fond har søsat Projekt START for at hjælpe kommuner og nyetablerede tegnestuer med at finde sammen om mindre byggeopgaver eller analyser i de tidlige faser af såvel små som store byggeprojekter. De nu i alt 36 START-tegnestuer er udvalgt af en fagkomité over to ansøgningsrunder, hvilket giver kommunerne en sikkerhed for, at fagligheden er høj.

-Vi har slået os lidt på samarbejdet med nogle store totalentreprenører her i kommunen. Derfor kom Projekt START belejligt. Det har været utroligt givende at arbejde med en helt ung tegnestue, fortæller Tue Fabricius og fortsætter: -ReVærk har ikke været bange for at bruge de kompetencer, vi selv har i kommunen, og al den viden, vi har om den historiske bygning. Hvor man måske kan føle med en mere veletableret tegnestue, at der kommer sådan et lokomotiv kørende, som vil noget bestemt, så har vi oplevet det her som et rigtigt godt samarbejde og et fælles projekt, fortæller han.

KULTURLOFT MED UDRYKNING ReVærk har tegnet et forslag til ’Kulturloftet’, der fremhæver og respekterer de gamle træbjælker og de

Arkitekternes forslag til at udnytte de smukke historiske glasgange på siden af bygningen, som i dag blot benyttes som brandgange.

øvrige historiske arkitektoniske detaljer på de øverste etager. Arkitekterne så desuden nogle mulige nye sammenhænge på tværs af etager. De foreslog at indrette udstillingsrum i de smukke historiske glasgange på siden af bygningen, som i dag blot fungerer som brandgange. ReVærk fandt også frem til et helt nyt flow i huset med en ny, ekstra indgang i stueetagen, som adskiller husets funktioner i en event- og en kulturværksdel. Det løser både problemet med at have en masse værdifuldt teaterlys- og lydudstyr stående, som i dag kræver aflåste døre, og så giver det samtidig bedre adgang for mennesker med handicap.

Endelig har ReVærk, som har eget værksted og selv bygger ting i træ, udviklet et unikt møbelsystem til Kulturloftet. Skabene, som kan indeholde et helt tema såsom akvarelmaling eller splatterfilm, kan rulles ud i elevatoren og køres ud til f.eks. skoler, biblioteker eller riddermarkeder.

-På den måde kan vi også rykke ud og dermed få spredt effekten af at have et kulturværksted ud til hele kommunen, forklarer Tue Fabricius og tilføjer: -Vi var aldrig nået frem til det samme resultat ved kun at bruge ingeniører. ReVærks perspektiv på, hvad huset kan, har fået projektet til at løfte sig fra at være en lille kommunal ting for Nyborg Kommune til at blive et nyt greb til, hvordan vi skaber kulturværksteder på landsplan.

Tue Fabricius har netop sikret den sidste del af finansieringen til projektet og ender dermed med den største fondsdonation i Nyborg Kommunes historie n

SØGER FLERE KOMMUNER TIL START Arkitektforeningen og Dreyers Fond søger fortsat kommuner, der har lyst til at prøve et samarbejde af med en nyetableret tegnestue. Hvis I står med et projekt, der er under tærskelværdien for udbud, kan I henvende jer til Arkitektforeningen og udvælge jer en egnet STARTtegnestue. Arkitektforeningen kan hjælpe med at kvalificere opgaven og præcisere dens rammer. Gennem Dreyers Fond kan projekt START dække halvdelen af tegnestuens honorar som en slags legat, på betingelse af at kommunen selv finansierer den anden halvdel.

ReVærk, som er én af de udvalgte unge tegnestuer i Projekt START, er grundlagt af Simeon Østerlund Bamford og Mathias Nørgård i 2016.

JANUAR 2024

Kontakt fagkonsulent i Arkitektforeningen Sidsel Gelting Hodge på sgh@arkitektforeningen.dk for at høre mere om Projekt START.

TEKNIK & MILJØ

47

BYGGERI OG EJENDOMME

DET DANSKE DRIKKEVAND ER UNDER PRES

Kemikalier fra landbrug, industri, gamle lossepladser mv har i stort omfang fundet vej ned i vores grundvand.

Det er derfor blevet sværere for mange vandforsyninger at finde tilstrækkeligt rent grundvand til drikkevandsproduktionen. ATV Jord og Grundvand har i anledning af fondens 40-års jubilæum stillet skarpt på, hvad vi under disse forhold skal gøre for at sikre rent drikkevand til fremtiden.

TEKST / KATERINA TSITONAKI, forkvinde, fagchef WSP JOHN FLYVBJERG, næstformand, chefkonsulent, Region Hovedstaden

12 af Danmarks førende fageksperter og spurgt: ”Hvordan sikrer vi rent drikkevand til kommende generationer?”

De 12 eksperter har deres daglige virke på universiteter og forskningsinstitutioner, hos vandforsyningerne og hos regionale og kommunale myndigheder. Deres svar er sammenfattet i en hvidbog, som blev præsenteret på en konference d. 28. november på Nationalmuseet i København. I denne artikel ridser vi hovedkonklusionerne op.

FIRE INDSATSOMRÅDER TIL SIKRING AF FREMTIDENS DRIKKEVAND Sammenfattende viser eksperternes anbefalinger, at der skal sættes ind samtidigt på fire områder, hvis det danske grundvand og drikkevand skal fremtidssikres: • Bedre regulering af kemikalier og pesticider: Der er brug for en Foto: Katerina Tsitonaki.

ANNE ESBJØRN, bestyrelsesmedlem, grundvandsspecialist, VandCenter Syd

4

0 års indsats har ikke været tilstrækkelig I 1983 stiftede Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) et fagligt selskab for grundvandsforurening – det som i dag hedder ATV Fonden for Jord og Grundvand. Man var dengang blevet opmærksom på,

at nogle af de mange forskellige kemikalier, som blev anvendt i industri, landbrug, private husholdninger mv, var begyndt at dukke op i det grundvand, som vi anvender til drikkevand i Danmark. Der var brug for at få overblik over problemstillingen og for at gøre noget ved den. Og for at kunne lykkes med det var der bl.a. brug for opbygning af faglig viden, erfaringsudveksling og vidensdeling mellem fagfolk, interessenter m.fl.

Når vi i 2023 markerer 40-års jubilæet for ATV Fonden for Jord og Grundvand, kan vi være stolte over, at vi i dagens Danmark ved meget mere om grundvandsforurening, og hvad man kan gøre ved den, end det var tilfældet i 1983.

Men samtidig må vi konstatere, at problemets omfang kun er blevet større. Det danske drikkevand er under pres.

Som et led i markeringen af jubilæet har vi derfor henvendt os til

IDA HOLM OLESEN, tidl. forkvinde, chefkonsulent, Novafos PETER SANDERSEN, tidl. bestyrelsesmedlem, seniorforsker, GEUS Forfatterne er tilknyttet ATV Jord og Grundvand

48

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

BYGGERI OG EJENDOMME

skærpet regulering af, hvilke kemikalier der sendes i omløb i samfundet. Herved kan vi forhindre, at nye forurenende stoffer havner i grundvandet.

• Arealbeskyttelse: Vi skal beskytte de arealer i landskabet, hvor grundvandet dannes – for dette grundvand er fremtidens drikkevand.

• Afværge af forureningskilder: Det er vigtigt at have styr på beliggenheden af og risikoen fra de mange gamle jordforureninger, som findes rundt omkring i landet. Og på de farligste af dem skal forureningen fjernes eller forhindres i at sprede sig videre.

• Avanceret vandrensning på vandværkerne: Vi kommer ikke uden om, at mange vandværker skal anvende avancerede renseteknologier til at fjerne uønskede kemikalier fra grundvandet i de kommende årtier.

De første to indsatsområder regulering og arealbeskyttelse – er forebyggende foranstaltninger, som skal forhindre, at der sker nye forureninger, som kan påvirke grundvandet i fremtiden. Der er et stort potentiale i at kombinere grundvandsbeskyttelse med klimatilpasning, skovrejsning og øget biodiversitet og dermed opnå store samfundsgevinster. Men det kræver, at vi planlægger helhedsorienteret og langsigtet. Vi har i stor udstrækning den viden, der skal til, så er der vilje til mere grundvandsbeskyttelse, er der også det faglige grundlag til at komme i gang.

Den tredje indsats – afværge af forureningskilder – skal begrænse skaderne, der hvor de er sket.

Denne indsats varetages især af de fem regioner, der har til opgave at rydde op efter “fortidens synder”, dvs. de tusindvis af gamle jordforureninger, der findes rundt omkring i landet.

Og endelig er den fjerde indsats – avanceret rensning på vandværkerne - en nødvendighed mange steder, indtil effekterne af de første tre indsatsområder slår positivt igennem.

Eksperterne lægger vægt på, at det ikke er et spørgsmål om enten eller, men om både forebyggelse og behandling. Alle 4 indsatsområder skal i spil samtidig.

ØVRIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Vi har også brug for en saglig disJANUAR 2024

kussion om, hvorvidt vi har de rigtige grænseværdier for de kemiske stoffer, som havner i vores drikkevand. Nogle værdier er fastsat ud fra sundhedsmæssige kriterier, mens andre er fastsat politisk ud fra et ønske om, at stofferne slet ikke må forekomme i grundvandet.

Vi har brug for politikere, som med åbne øjne sætter rammen for de kommende årtier, og som forstår, at konsekvenserne af forsigtighedsprincippet ikke alene er renere drikkevand, men også kræver store investeringer af både økonomi og ressourcer. Her er eksperterne splittet, så det er en diskussion, vi er nødt til tage for at belyse problematikken fra alle perspektiver.

Vi skal dertil sikre, at vi har de rigtige fagpersoner til at løfte den store opgave med at sikre fremtidens drikkevand.

På tværs af uddannelsesinstitutionerne er billedet, at optaget af studerende på vand- og miljøuddannelserne falder - og at vi har nået et kritisk lavpunkt. Vi skal have de unge til at genfinde interessen for området, så der er dygtige kræfter, der også i fremtiden

kan løfte den vigtige opgave med at sikre godt drikkevand i hanerne.

Desuden er det vigtigt at styrke forskningen indenfor vand- og miljø, så vi kan udvikle de løsninger, vi får brug for i fremtiden.

Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at huske, at vi også som borgere har et ansvar for at passe på vores grundvand. Det kan vi for eksempel gøre ved bevidst at undgå brug af potentielt miljøskadelige stoffer i vores hverdag.

Grundvandet er flere generationer undervejs gennem jorden, inden det pumpes op og bliver til drikkevand. Det vil derfor tage årtiers fokuseret indsats at sikre fremtidens drikkevand. Men det er nødvendigt, hvis de næste generationer skal have adgang til det samme unikke grundvand, som vi er vokset op med n Referencer: Hvidbogen om fremtidens drikkevand og eksperternes præsentationer fra ATV’s møde d. 28.11 kan hentes på: https://www.atv-jord-grundvand.dk/

TEKNIK & MILJØ

49

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

SKRALDEBILER KØRER I STOR STIL PÅ EL

Elektriske skraldebiler er ikke længere et særsyn på de danske veje – og udviklingen vil fortsætte, for el-skraldebiler er nu så godt som en hyldevare, viser en ny analyse fra Copenhagen Electric under Region Hovedstaden. Udviklingen skal gerne fortsætte, også når der kommer producentansvar for emballage, mener Brancheforeningen Cirkulær.

TEKST / NIELS TOFTEGAARD

Kommunikationschef, Branche­foreningen Cirkulær

D

en grønne omstilling af den tunge transport skaber hovedbrud i mange brancher – men for en særlig type transport er omstillingen i fuld gang: Skraldebiler.

Brancheforeningen Cirkulær har spurgt to af landets største leverandører af el-skraldebiler om status på, hvor udbredte el-skraldebiler er.

Tilbagemeldingerne fra Volvo og Hessel Trucks viser, at med udgangen af 2024 vil der køre el-skraldebiler i næsten hver tredje kommune.

Antallet af biler i kommunerne varierer dog stadig. I nogle kommuner kører størstedelen af skraldebilerne på el, mens der i andre kommuner endnu kun er et mindre antal, idet behovet for at samle erfaringer fortsat er stort. Ikke desto mindre går udviklingen hastigt i den rigtige retning, vurderer Brancheforeningen Cirkulær.

-Leverandørerne fortæller, at i stort set alle udbud om indsamling af husholdningsaffald er der krav om el-skraldebiler eller biler med alternative drivmidler. Det hænger

TO CENTRALE ANBEFALINGER I RAPPORTEN: RUTER OG RÆKKEVIDDE: Rapporten opfordrer til nøje vurdering af indsamlingsruter for at identificere de bedst egnede til elektrificering, med fokus på rutelængde, terræn og afstand til tømningssteder. Overgangen til el-skraldebiler kan starte med de mest praktiske ruter.

LADEINFRASTRUKTUR: Etablering af ladeinfrastruktur er nøglen til succesfuld implementering af el-skraldebiler, krævende overvejelser om energibehov, opladningsstyring og ansvarsfordeling. Langsigtet planlægning er essentiel for at sikre infrastrukturens levedygtighed.

50

TEKNIK & MILJØ

også fint sammen med mange kommuners klimaplaner – ligesom el-skraldebiler i øvrigt larmer mindre og derfor også for borgerne er at foretrække, beretter Nana Winkler, specialkonsulent i Brancheforeningen Cirkulær.

FRA SPECIALPRODUKT TIL STANDARD Samtidig viser en ny rapport fra Copenhagen Electric, Region

Hovedstadens videnscenter for e-mobilitet, at el-skraldebiler i det hele taget er gået fra at være niche til mainstream.

-Elektriske skraldebiler, der tidligere krævede specialdesign, er nu blevet standardiserede produkter hos leverandørerne. De første elektriske modeller på markedet var ombyggede dieselmaskiner, men i dag er der adgang til fuldt integrerede el-skraldebiler, inkluJANUAR 2024

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

-Rækkevidden på de fleste el-skraldebiler er fornuftig for mange ruter. I dag vil der dog stadig være ruter, der ikke helt kan dækkes – men det kommer snart. Derfor vil nogle måske mene, at el-skraldebiler ikke er egnet til alle typer indsamlingsruter, især ikke i geografisk store kommuner.

For at det skal lykkes, er det nødvendigt med strategisk planlægning og tilpasning af indsamlingsruterne for at sikre effektiv anvendelse af el-skraldebiler, fortæller Gent Grinvalds.

Grinvalds pointerer også vigtigheden af at arbejde strategisk med ladeinfrastrukturen og anbefaler, at kommuner og andre interessenter tager højde for disse aspekter i planlægning og udbudsprocesser. Dette er især relevant, da overgangen til el-skraldebiler indebærer en betydelig langsigtet investering, ikke kun i køretøjerne, men også i den nødvendige infrastruktur til opladning og vedligeholdelse. Men når det er etableret, viser alt, at driftsøkonomien er billigere.

I cirka hver tredje kommune vil der med udgangen af 2024 køre el-skraldebiler - f.eks. her i Vejle Kommune.

sive chassis, motor, stel, førerhus og ladearmatur, fortæller Gent Grinvalds, konsulent ved Copenhagen Electric, der understreger, at tilgængeligheden af disse køretøjer kun er stigende.

Rapporten, der er udarbejdet af konsulentvirksomheden 4-Leaf Consulting, giver et detaljeret indblik i erfaringer fra danske JANUAR 2024

kommuner, der har investeret i el-skraldebiler.

For selvom købsprocessen er blevet mere ligetil, kræver implementeringen i praksis stadig væsentlige tilpasninger, især i den daglige indsamlingsdrift. Udfordringerne omfatter ikke kun køretøjernes drift, men også organisatoriske og logistiske aspekter.

PRODUCENTANSVAR OG ELSKRALDEBILER Brancheforeningen Cirkulær bakker op om rapportens resultater og peger på, at der fortsat skal arbejdes for gunstige rammebetingelser, der fremmer elektrificering af den tunge transport.

Hvordan en eventuel forhøjet dieselafgift samt kilometerafgift for vejgodstransport vil påvirke driftsøkonomien for elskraldebiler kræver nærmere analyser – men peger dog i retning af, at der regulatorisk er ambitioner på området, mener Brancheforeningen Cirkulær. Vil man selv gerne undersøge TCO’en på lastbiler, kan man bruge Copenhagen Electrics værktøj, der er tilgængeligt på https://elbilviden.dk/tung-transport/ Brancheforeningen Cirkulær har også en klar forventning om, at udviklingen fortsætter, og at el-skraldebiler og andre grønne drivmidler bliver normen på de danske veje – også når producentansvaret på emballager træder i kraft, og det fremover er virksomheder og kollektivordninger, der skal finansiere indsamlingen af emballager.

-Ingen kan være i tvivl om, at skraldebiler i fremtiden kører på el, eller om nødvendigt andre grønne drivmidler. Kommuner og kommunale affaldsselskaber driver den positive udvikling lige nu, som naturligvis skal fortsætte, også efter at vi har fået indført producentansvar på emballageaffald, siger Nana Winkler fra Brancheforeningen Cirkulær n TEKNIK & MILJØ

51

AFFALD OG RESSOURCER

HELT NY GENBRUGSOPLEVELSE I AARHUS

Giv, tag, byt og reparér. Mulighederne for at udveksle genbrug er allerede mange i Aarhus, men nu har man mulighed for at opleve genanvendelse og genbrug på en helt ny måde, efter at Kredsløb har åbnet sin første nærgenbrugsstation i Aarhus C. TEKST / ANDERS RASMUSSEN

Presseansvarlig, Kredsløb

Det skal være nemt at være grøn. Her er det centralt, at der er de bedste rammer for mere genanvendelse af materialer og at give alle mulighed for at genbruge på en tilgængelig og bekvem måde.

A

arhusianerne kan se frem til en ny platform, der skal vise potentialet i mere genanvendelse og gøre det nemmere og mere attraktivt at genbruge og være grøn i Aarhus.

For nylig slog Kredsløb nemlig dørene op til byens første såkaldte nærgenbrugsstation, en slags genbrugsstationens svar på en convenience store som 7-eleven, men hvor alt er gratis.

På den nye nærgenbrugsstation, der er beliggende ved Dirch Passers Gade 5, er der bl.a. mulighed for at komme af med de dele af sit affald, der ikke kan afleveres i de nedgravede containere, såsom stort pap, plast, elektronik og farligt affald.

Der er mulighed for at udveksle genbrug og vedligeholde og redesigne ting. For eksempel etableres der et låneskab med mulighed for at låne printer, symaskine og cykelværktøj. Og der vil løbende blive afholdt arrangementer med fokus på vedligehold og forlængelse af produkters levetid med alt fra knive

Åbningsreception i den nye nærgenbrugsstation i Aarhus C. Det er første gang, man ser et koncept som dette i Danmark

Vi har en klar målsætning om at sikre mere direkte genbrug i Aarhus, og samtidig bidrager vi til den internationale målsætning om, at mere af vores husholdningsaffald genanvendes i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden har de rette koncepter og rammer, der gør det nemt, attraktivt og oplagt at genbruge og genanvende mere. Med den nye nærgenbrugsstation har man skabt en helt ny form for oplevelse, der både imødekommer praktiske behov for at komme af med flere typer affald tæt på, hvor man bor, og samtidig danner rammen om at kunne udveksle genbrug med hinanden pakket ind i et flot æstetisk udtryk. Vores forhåbning er, at konceptet inspirerer til at tænke nye muligheder inden for genbrug og genanvendelse og ganske enkelt gør det til en god oplevelse at besøge os

-Lars Banke, chef for genbrug i Kredsløb

til smartphones. Det hele i pæne æstetiske rammer, hvor design og genanvendelse af materialer, som især plastik, går hånd i hånd.

Det er første gang, man ser et koncept som dette i Danmark, og det er håbet, at kunderne tager godt imod det.

Byens første såkaldte nærgenbrugsstation er en slags genbrugsstationens svar på en ”convenience store” som 7-eleven, men hvor alt er gratis

52

TEKNIK & MILJØ

JANUAR 2024

AFFALD OG RESSOURCER

FIRE SPØRGSMÅL OG FIRE SVAR: HVAD FIK JER TIL AT ETABLERE EN NÆRGENBRUGSSTATION I BYEN? - Vi vil vise potentialet i mere genanvendelse og gøre det nemmere og mere attraktivt at genbruge - Vi vil give alle mulighed for at genbruge på en nem og bekvem måde, uanset om du bor på landet, i byen og har bil eller cykel - Vi har en unik løsning for de tættere bymiljøer, som æstetisk også passer ind, og samtidig giver kunderne en god oplevelse - Vi ser det som et testcenter for fremtidens genbrug og genanvendelse og tager gerne imod input fra kunderne Genanvendelse og genbrug er mere end bæredygtighed, patina, praktik og økonomi. Det kan sagtens være en æstetisk designoplevelse i høj klasse

-Vi arbejder hele tiden på at gøre det nemmere at være grøn. Her er det centralt, at der er de bedste rammer for mere genanvendelse af materialer og at give alle mulighed for at genbruge på en nem og bekvem måde, uanset om du bor på landet, i byen og har bil eller cykel.

Med konceptet her har vi skabt en løsning for de tættere bymiljøer, som æstetisk også passer ind, og som samtidig giver kunderne en god oplevelse, fortæller Lars Banke, der er chef for Genbrug i Kredsløb.

FØLGENDE AFFALD KAN AFLEVERES PÅ NÆRGENBRUGSSTATIONEN: • Papir og pap • Deponi • Jern og metal • Plast - blød og hård • Elektronik • Flamingo • Træ • Glas • Tekstilaffald • Farligt affald (f.eks. malingrester, rengøringsmidler, batterier mv.)

Nærgenbrugsstationen er delvist finansieret af EUprojektet, Circular Economy Beyond Waste.

JANUAR 2024

TESTCENTER FOR FREMTIDENS GENANVENDELSE OG GENBRUG Den nye nærgenbrugsstation skal fungere som et slags testcenter for fremtidens genanvendelse og genbrug og skal styrke infrastrukturen, så det bliver nemmere at sikre mest muligt genanvendelse af materialer og nemmere at genbruge - når som helst og hvor som helst.

Selvom der har været arbejdet på konceptet længe, er der plads til tilpasninger og input fra kunderne.

Kredsløb håber derfor, at brugerne vil dele deres oplevelser og give ris, ros og konkrete konstruktive input til at udvikle konceptet.

-Det er helt nyt, og derfor kan vi selvfølgelig ikke vide, hvordan alt fungerer i praksis. Men grundlæggende tror vi på, at nærgenbrugsstationen er et kærkomment tillæg til de øvrige koncepter i Aarhus, der både imødekommer nogle oplagte behov for mere genbrug og genanvendelse i byen og samtidig tilbyder en helt ny måde at opleve det på, fortæller Lars Banke.

DESIGN, ARKITEKTUR OG ÆSTETIK I HØJSÆDET Som det også var tilfældet med den nye genbrugsstation i Lisbjerg, skal hele oplevelsen i et besøg vise potentialet i at genanvende og genbruge mere. Derfor er det meste inventar og møbler fremstillet af genanvendte materialer særligt med fokus på plastik, der for mange er forbundet med noget, der ofte brændes af eller ender i havet til skade for planter og dyreliv. Interiøret er skabt i samarbejde med

HVORFOR ER DET EN GOD IDÉ?

-Vi tænker hele tiden i nye måder og rammer at kunne fremme mere genbrug og genanvendelighed. Det er vigtigt, at det er tænkt ind i kundernes dagligdag og rutiner. Her ser vi en god mulighed for et helt lokalt sted midt i byen, hvor du kan noget af det samme som på genbrugsstation og samtidig også gå på genbrugsjagt og få inspiration.

HVORDAN VED I, AT DER ER ET BEHOV HOS KUNDERNE? -Det ved vi gennem vores andre tilbud, hvor vi ud fra dette kan se, at her kunne være et kærkomment koncept. Det sagt, så er det også et testcenter og derfor et pilotprojekt, hvor vi selvfølgelig vurderer konceptet løbende.

I BEDER OM INPUT FRA KUNDERNE. ER DET ET UFÆRDIGT KONCEPT, SOM I IKKE HAR TÆNKT HELT IGENNEM? -Det er selvfølgelig en anerkendelse af, at kundens input er centrale for de løsninger, vi tilbyder, men også en erkendelse af, at vi ikke har alle svar på forhånd. Sådan er det jo med nye koncepter, hvor man prøver nogle ting af og tilpasser dem efter virkeligheden.

arkitektfirmaet Circular Design Studio og skal understrege, at genanvendelse, design, og æstetik sagtens kan gå op i en højere enhed.

-Genanvendelse og genbrug er mere end bæredygtighed, patina, praktik og økonomi. Det kan sagtens være en æstetisk designoplevelse i høj klasse, og derfor har vi i samarbejde med Circular Design Studio gjort en dyd ud af at fremstille tankevækkende interiør med arkitekturen i højsædet, fastslår Lars Banke.

Nærgenbrugsstationen er selvbetjent for alle kunder og åben hver dag fra kl. 0719. Adgang til stationen sker via MIT-ID. Nærgenbrugsstationen er videoovervåget og med tilknyttet vagtservice n TEKNIK & MILJØ

53

AFFALD OG RESSOURCER

Skanderborg og Odder har fundet den gyldne genbrugsløsning Folketinget har et ønske om, at vi i Danmark får flest mulige ting cirkuleret tilbage i samfundet som genbrug frem for, at det ender som affald. Produktion af nye varer er nemlig en stor belastning for kloden. Affaldsselskabet renosyd har fundet en løsning, der sikrer både genbrugsguld og værdifulde grønne samarbejder.

Værdicentralen i Odder har et bredt udvalg af genbrugsbyggematerialer – en genbrugsvare, som frivillige organisationer ofte ikke ønsker.

Jeppe Vestergaard er konsulent hos renosyd og arbejder bl.a. med genbrugssamarbejdet.

TEKST / ANDERS TAYLOR HANSEN

Konsulent, Renosyd

54

TEKNIK & MILJØ

D

et er en råkold decemberdag på genbrugspladsen i Odder. De frivillige medarbejdere fra genbrugsbutikken Retroen har kørt kassevognen hen til to containere med genbrugsvarer. Der kigges, udvælges og sorteres – og det, der vurderes egnet til salg i butikken, ryger med videre. Resten lader de stå til renosyd.

Danmark er et af de lande i verden, der er dårligst til at passe på vores ressourcer. I 2023 nåede vi vores ”Earth Overshoot Day” den 28. marts, hvilket vil sige, at vi på denne dato havde opbrugt de ressourcer, som jorden kunne nå at genskabe inden for et år.

Vi må og skal gøre det bedre.

En af måderne er at lade vores produkter leve længere og at

genbruge flest mulige ressourcer.

Her spiller de kommunale affaldsselskaber en central rolle, da de både modtager og håndterer store mængder af genbrugelige varer og affald fra borgerne.

Men hvordan får affaldsselskaberne mest muligt genbrug ud at leve? Og hvordan får man skabt lokale værdier samtidig? I Skanderborg og Odder sker det i tæt symbiose med frivillige foreninger.

-Hos renosyd har vi udviklet en model, hvor det er lokale frivillige foreninger, der håndterer en stor del af ting til genbrug på vores pladser – inden vi selv håndterer resten i vores egne to genbrugsbutikker.

Det er effektivt, der er genbrug nok til alle, og tallene viser, at vi afsætter op imod fire gange så meget genbrug som selskaber med gratis byttehjørner, udtaler Jeppe Vestergaard, konsulent hos renosyd.

Genbrug er også en del af Folketingets dagsorden. I regeringens klimaplan fra 2020 var øget genbrug et centralt tema. Hos renosyd har man i årtier samarbejdet med frivillige om at løse de kommunale affaldsopgaver. Efter regeringens klimaplan har dette fået et ekstra fokus. Samarbejdet med frivillige foreninger med egne genbrugsbutikker og et velgørende formål er derfor øget kraftigt. Det viser sig nemlig, at denne model er langt mere effektiv på mange parametre, end f.eks. byttehjørner og andre tiltag, der er testet rundt om i landet.

DER SKAL SÆTTES PRIS PÅ GENBRUG Krejlerkonger og antikdueller har tydeliggjort, at der er guld i danskernes genbrug. I et rigt og ressourcestærkt land som vores JANUAR 2024

AFFALD OG RESSOURCER

bliver der smidt mange værdier ud på landets genbrugspladser. Men ikke alt er “guld”, og der er meget store mængder affald i Danmark.

Så hvordan sikrer man, at mest muligt får et nyt liv? Og hvordan skaber man mest mulig lokal værdi med genbrug?

-Vores erfaring er, at genbrugelige ting ikke bare skal udbydes gratis og efter et ”først til mølle” princip. Det giver udfordringer og konflikter på pladserne, som vores medarbejdere skal håndtere – og det ender altid med, at de største krejlere får det bedste, og at store mængder genbrug går tabt, fordi værdien udvandes, udtaler Jeppe Vestergaard og uddyber: -Ved at genbrugstingene ender hos lokale genbrugsbutikker sikrer vi, at det også skaber værdi for de frivillige organisationer, der understøtter lokale sociale aktiviteter og almene humanitære formål.

Fordelene ved, at genbrugseffekterne kommer væk fra genbrugspladser og bytterhjørner, er endnu flere. I renosyd har man sågar registeret positive adfærdsændringer hos forbrugerne, der er med til at forlænge ressourcernes levetid: -Når genbrug får en rigtig pris, og når tingene præsenteres pænt i ordentlige butiksforhold, stiger genbrugets værdi og anseelse hos os forbrugere, så ændrer vi adfærd til, at vi kun hjemtager det, vi skal bruge. Og når vi har betalt et reelt beløb for det, så passer vi også bedre på det efterfølgende - og beholder det i længere tid, udtaler Jeppe Vestergaard.

GENBRUGSFRYGT BLEV TIL GRØNT GENBRUGSSAMARBEJDE Det er en krævende opgave at håndtere genbrug. Det kræver både hænder, der er godt skruet på, og logistik.

Håndteringen af de store mængder af genbrugsvarer i Skanderborg og Odder kan derfor ikke overkommes kun af frivillige.

Der skal flere kræfter til, hvorfor renosyd har åbnet to genbrugsbutikker, Værdicentralerne, i Skanderborg og Odder. Her omsættes næsten alt, der kommer ind, til lokale kunder, og indtægterne sikrer plads til et rekordstort antal borgere i jobafprøvning og praktik fra de lokale jobcentre. På den måde er værdierne fra genbrug JANUAR 2024

Frivillige fra Retroen i Odder indsamler genbrug på renosyds genbrugsplads. 95 % af det genbrug, de har i butikken, kommer fra renosyd.

med til at løfte en stor social indsats i de to kommuner.

At affaldsselskabet er gået aktivt ind på genbrugsmarkedet vakte indledningsvist nogen nervøsitet hos de lokale frivillige foreninger: -Da renosyd åbnede Værdicentralen i Odder, var der nervøsitet omkring den nye konkurrent i forhold til, om der ville mangle genbrug hos Retroen. Vi oplever dog meget sjældent, at vi ikke har varer nok, da vi får det, vi kan nå at hente. Vi har også fået endnu flere kunder trukket til butikken, siger Birgitte Gaarsdal, som er genbrugskonsulent ved Retroen.

Retroen er KFUM´s genbrugsbutik i Odder, og de har aftaget genbrugseffekter fra renosyds genbrugsplads igennem mange år. De har en butik på 1600 m2 og næsten 50 frivillige. Cirka 95% af deres genbrugsvarer kommer fra renosyds genbrugsplads.

I alt samarbejder renosyd med 11 for-

skellige organisationer, som alle redder mange ton genbrugsguld årligt.

-Det er et velfungerende og grønt genbrugssamarbejde, vi har i vores to kommuner. Sammen redder vi op imod 900 ton genbrug årligt, hvilket skaber stor værdi både for miljøet, for de frivillige organisationer og for vores egne Værdicentaler, som også arbejder med en vigtig social bundlinje, slutter Jeppe Vestergaard.

MÆNGDEN AF GENBRUG SKAL FORDOBLES I 2022 blev der håndteret 849 ton genbrugsting fra renosyds fem genbrugspladser, og ambitionen hos renosyd er, at dette tal skal fordobles. Det vurderes som et realistisk mål, netop fordi man nu har en fleksibel samarbejdsmodel med mange aktører, der alle arbejder for den samme mission; at få mest muligt genbrug ud i lokalsamfundet og skabe lokal værdi med den grønne omstilling n

FAKTA OM RENOSYD • renosyd er ejet af Skanderborg Kommune og Odder Kommune • Driver fem genbrugspladser og to genbrugsbutikker • Værdicentralerne har 14 ansatte på forskellige timetal og vilkår, 38 praktikanter og 14 ungarbejdere • Værdicentralens økonomi er et hvile-i-sig-selv princip. Der omsættes for ca. 4,4 millioner kroner (inkl. moms, 2022) • Værdicentralerne håndterer årligt 648 ton genbrug (2022), og dette tal er støt stigende • Den samlede mængde, der omsættes som direkte genbrug fra renosyds pladser, er 900 ton/år svarende til 10 kg pr borger om året.

TEKNIK & MILJØ

55

Nyt om navne /

KTC BESTYRELSE

Nyt bestyrelsesmedlem i KTC kommer fra Danmarks vildeste kommune Bestyrelsen har fået et nyt medlem – nemlig Mads Young Christensen, som de kommende perioder skal dække bestyrelsesposten i Region Sjælland. Til daglig er Mads Young Christensen direktør blandt andet for det tekniske område i Vordingborg Kommune. arbejde med foreningens solide faglige fundament.

-Jeg synes, at KTC først og fremmest er kendetegnet ved en enorm faglighed, som gør, at chefforeningen nyder stor respekt fra alle relevante samarbejdspartnere og interessenter. Jeg ser gerne, at KTC med baggrund i den dybe faglighed fortsætter med at positionere sig som en vigtig stemme i løsningen af de store og komplekse udfordringer, vi står overfor på teknik- og miljøområderne. Det kan for eksempel være områder som klima, biodiversitet og mobilitet, siger han.

Udover den dybe faglighed som en væsentlig styrke, lægger han også vægt på, at KTC har medlemmer fra alle dele af landet, både kommuner i by- og landdistrikter, hvilket betyder, at medlemmerne er tæt på de daglige opgaver og problemstillinger, som eksisterer.

Mads Young Christensen overtager bestyrelsesposten i KTC efter Sven Koefoed-Hansen, tidl. direktør i Næstved Kommune, som gik på pension i november 2023.

FAKTA OM DANMARKS VILDESTE KOMMUNE

Mads Young Christensen har en solid erfaring med de miljøtekniske områder. Han har tidligere været ansat i Holbæk Kommune, hvor han også havde det samlede ansvar for det samlede tekniske område.

Ud over at have kommunal erfaring med det miljøtekniske område, har Mads Young Christensen også erfaring med regional udvikling fra sin tid i Region Hovedstaden. Under den ansættelse, fyldte den kollektive trafik, jordforurening og 56

TEKNIK & MILJØ

grundvandsbeskyttelse samt smart city meget.

Han ser frem til at bidrage med sin erfaring i KTC Bestyrelsen.

-Jeg kender til de problemstillinger, som er til stede både i geografisk store og mindre kommuner. Derudover er Vordingborg jo Danmarks vildeste kommune, så forhåbentlig kan det også være noget, jeg kan bidrage med.

Mads Young Christensen ser frem til at

- I 2022 vandt Vordingborg Kommune titlen som ”Danmarks vildeste kommune” med et projekt, hvor de udvidede og forbedrede naturen i et stort område, der svarer til ca. 390 fodboldbaner - Konkurrencen var udskrevet af Miljøministeren for at fremme biodiversitet i kommunerne, og alle landets 98 kommuner deltog - Med den ærefulde titel fulgte 1 mio. kr., som Vordingborg Kommune kan bruge til flere vilde naturprojekter

JANUAR 2024

\Nyt om navne

KTC FAGGRUPPE FOR PLANLÆGNING

Jesper Vraa Andersen er blevet ny forperson for KTC Faggruppe for Planlægning Faggruppen for Planlægning har fået ny forperson, som bestemt ikke er ny i forhold til planlægning. Jesper Vraa Andersen træder ind som ny forperson, men har været en del af faggruppen siden 2015. Han har 30 års erfaring med planlægning.

-Jeg sad som planlægger i den tidligere Mariager Kommune i perioden fra 1994 til 2007. Her var jeg ene mand på lokal- og kommuneplanlægning, men varetog her ud over også landbrugstilsyn, GIS, udstykningssager og enkelte anlægsopgaver. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev jeg leder af Planafdelingen i Mariagerfjord Kommune og fra 2012 også byggeafdelingen, siger han.

Jesper Vraa Andersen kom ind i Planfaggruppen i 2015, hvor den første opgave var den meget omfattende revision af Planloven, der resulterede i den nye Planlov i 2017.

-Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for Planfaggruppen. Det er en samling fagligt meget dygtige kolleger, der trods en meget travl hverdag brænder for Planloven. De er dedikerede til at værne om de helt unikke kvaliteter i den lov, vi alle betragter som en af landets bedste og vigtigste love; den lov der skaber rammerne for den fysiske udvikling af Danmark. Hvem vil ikke gerne stå på toppen af den kransekage?, spørger han retorisk og er samtidig meget bevidst om, hvad det betyder at træde ind i den nye rolle.

-Som formand træder jeg i nogle meget store fodspor efter de formænd – som nu hedder forpersoner – der har siddet før mig. Jeg vil først og fremmest forsøge at leve op til deres samvittighedsfulde og engagerede indsats. Her ud over vil jeg fortsætte det gode samarbejde med KL, hvor vi sammen fortsat skal arbejde for at yde en positiv indflydelse af lovgivningsprocessen omkring de love, som er afgørende for den fysiske udvikling i Danmark.

JANUAR 2024

DIALOG MED STATEN Jesper Vraa Andersen vil også arbejde for, at faggruppen har en god dialog med de statslige funktioner.

-Jeg vil også arbejde for, at Planfaggruppen kan stå i egen ret og indgå i en mere direkte bilateral dialog med relevante styrelser. Jeg syntes, vi ofte ser, at de gode nationalpolitiske intentioner bliver udfordret af en lovgivning, der ikke tilbyder de bedste planlægningsmæssige forudsætninger for, at kommunerne kan forløse de politiske intentioner. Derfor skal

vi i en mere direkte dialog med vores statslige kolleger for at sikre, at vi gør hinanden gode. Hvis vi formår at indløse det potentiale, der ligger i denne dialog, ser jeg store perspektiver for fremtidens fysiske planlægning i Danmark. Herunder ikke mindst den grønne omstilling og VE-planlægningen, understreger han.

Tidligere forperson for faggruppen, Lotte Højgaard, er blevet ny forperson for Danske Planchefer, men fortsætter som medlem af faggruppen.

TEKNIK & MILJØ

57

Nyt om navne /

NEKST - DEN NATIONALE ENERGIKRISESTAB

Vigtigt at kommunerne er repræsenteret i energikrisestab Elektrificering og mere strøm fra sol og vind øger behovet for udbygning af elnettet. En ny arbejdsgruppe under NEKST, den nationale energikrisestab, skal finde konkrete løsninger, der kan speede netudbygningen op. Kommunerne er repræsenteret af Christina Føns, som også sidder i KTC’s bestyrelse.

Danmarks elnet skal udbygges, for at ambitionerne om meget mere el fra sol og vind kan virkeliggøres – og så nettet kan rumme el til fremtidens elbiler, varmepumper og PtX-anlæg. Et nyt arbejdsspor, nedsat af Klima-, Energi-, og Forsyningsminister Lars Aagaard, skal forberede, at elnettet er forberedt til de øgede mængder strøm, som følger med den grønne omstilling.

Det nye arbejdsspor skal blandt andet sikre hurtigere udbygning af elnettet gennem tre fokusområder: 1) Strømlining og afkortning af processer 2) bedre samarbejde aktørerne imellem og 3) netaflastning Opgaven for arbejdsgruppen ”Hurtigere udbygning af elnettet” er at komme med konkrete anbefalinger og løsninger, der skal strømline og afkorte processerne for netudbygning i hele forløbet – fra behovet afdækkes, til forbindelserne sættes i drift. Derudover skal arbejdsgruppen se på tiltag, der kan aflaste elnettet og derigennem øge omstillingshastigheden. NEKST skal tage teten op med udgangspunkt i allerede igangsatte tiltag og analyser.

En af dem, som er med i arbejdsgruppen, er KTC’s bestyrelsesmedlem Christina Føns, som til daglig er Teknik og Miljødirektør i Middelfart Kommune. I forhold til arbejdsgruppen repræsenterer hun alle landets kommuner.

-Det er vigtigt, at kommunerne er repræsenteret, fordi vi er bedst til processerne med aktørerne og borgerne, og vi er helt centrale, fordi vi har en stor del af myndighedsarbejdet, siger Christina Føns.

58

TEKNIK & MILJØ

Arbejdsgruppen er sammensat af medlemmer med erfaring og kendskab til de problemstillinger, der knytter sig til udbygning af elnettet og kan bidrage til både at identificere og fjerne barrierer.

-Det gode er, at alle er enige om målet, vi skal have en hurtig udrulning af elnettet, men vi har forskellige perspektiver, mange gange født af, at vi er reguleret af forskellige lovgivninger og logikker, men det skal vi have til at mødes, siger Christina Føns og fortsætter: -Jeg har kendskab til mange af processerne, herunder processer,

hvor vi er lykkedes, så jeg har en stor tiltro til, at vi kan finde gode og nye løsninger.

Arbejdsgruppen bistås af relevante ministerier og myndigheder og får en afgrænset periode til at fremlægge konkrete indsatser, der kan understøtte hurtig netudbygning, så Danmark kan lykkes med den grønne omstilling.

NOTE: I denne artikel indgår uddrag fra en pressemeddelelse udsendt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet den 24. november 2023.

JANUAR 2024

\Nyt om navne

KTC BESTYRELSE

Kristine Klæbel indtræder i KTC bestyrelsen KTC har fået et nyt medlem af bestyrelsen, nemlig tidligere suppleant Kristine Klæbel Kristine Klæbel kommer med stor erfaring på teknik- og miljøområdet fra forskellige kommuner på Sjælland. Gennem de sidste tre år har hun været direktør for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse i Albertslund Kommune, og inden det var hun centerchef for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune. Hun kommer således med en bred viden fra by og land, hvilket er en fordel i sammenhæng med bestyrelsesposten i KTC. -I KTC’s bestyrelse vil jeg være med til at sætte fokus på vores fælles udfordringer på blandt andet klima, mobilitet og energiområderne. Det er udfordringer, vi alle sidder med, og sammen kan vi løfte meget bedre på tværs af kommunerne, siger Kristine Klæbel og fortsætter: -KTC er en fælles videnbank, hvor

vi sammen kan bringe den fornødne viden ind i KL, så vi sikrer det faglige indspark i forhold til lovgivningen på teknik og miljøområdet.

Kristine Klæbel mener, at KTC har en fælles styrke i forhold til teknik- og miljøområdet og ser frem til at arbejde videre med det som en del af bestyrelsen.

-KTC er medlemmernes forening, og medlemmerne kommer alle med en faglig forankring i det miljøtekniske område – et område, som er meget bredt og dækker utrolig mange fagligheder. Derfor er KTC dybt afhængig af sine medlemmers viden og engagement i foreningen for at lykkes med indspark til debatten, siger hun.

Kristine Klæbel afløser Marie-Louise Madsen.

KORT NYT

Lysstofrør skal erstattes af LED-belysning

Der er kommet nye EU-regler, så lysstofrør med kviksølv ikke længere må sælges, JANUAR 2024

bortset fra de lysstofrør, der var på lager hos en forhandler før 23. august 2023.

Det betyder, at belysningen mange steder skal udskiftes til LED-armaturer. Tilmed skal man også være opmærksom på, at udskiftning af armaturer er omfattet af krav i Bygningsreglementet.

Sikkerhedsstyrelsen har i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne, FABA og Dansk Center for Lys udarbejdet nogle videovejledninger. Her beskrives, hvilke krav der skal være opfyldt, men der er også mere konkret vejledning om mulighederne ved udskiftning til LED-rør i eksisterende armaturer, ombygning af belysningsarmaturer eller udskiftning til nye LED-armaturer.

Videovejledningerne kan ses her: https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/ elinstallationer/belysning/lysstofroer-led Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

BLIV MEDLEM AF KTC Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører og chefer i en stærk faglig og indflydelsesrig forening.

“I KTC er det vores vision, at beslutningstagere lytter til os som en stærk og uvurderlig faglig organisation, de kan spørge til råds.

En organisation, der har klare bud på fremtidens løsninger.”

Grundfortællingen om KTC

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

GENNEM KOLLEGIALE OG FAGLIGE NETVÆRK I KTC, BLIVER KOMMUNENS OG DIN EGEN INDFLYDELSE STYRKET!

LÆS MERE PÅ KTC.DK