Issuu on Google+

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

FEBRUAR 2  2004


INNOVATION OG SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

Per Aarsleff A/S Rørteknik har aldrig været bange for at gå nye veje. Tværtimod.Vi er fagligt professionelle folk.Alsidige og erfarne, og særdeles velfunderede i både teoretisk og praktisk metodekendskab. Men da vi er målrettede og resultatorienterede, tror vi på individuelle løsninger frem for givne facitlister, og vi slår os ikke til tåls med etableret viden og traditionelle anvendelsesområder.

Vi er tværtimod uhyre bevidste om, at det er i grænselandet mellem det kendte og det ukendte, at de geniale løsninger gemmer sig. Det kan være en kendt metode, der anvendes på et nyt område, eller et nyt værktøj, der fornyer en kendt metode. Innovation er det, der følger af at være åben, modtagelig og forandringsvillig, og det er vi i Per Aarsleff A/S Rørteknik. En lærende organisation i ordets bogstavelige forstand.

Hovedkontor Lokesvej 15 8230 Åbyhøj Tel +45 8744 2222 Fax +45 8744 2449 Kontor Øst Industriholmen 2 2650 Hvidovre Tel +45 3679 3333 Fax +45 3679 3449 www.aarsleff.com


FEBRUAR 2004

KTC og strukturkommissionens betænkning

Nr. 2 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri Brovejen 10-14, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 55. E-mail: lpbogtryk@lpbogtryk.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl. I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Så kom den længe ventede betænkning fra Strukturkommissionen, hvor en række modeller for den fremtidige kommunestruktur er lagt frem til høring og politisk debat. KL har fået Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af, at de kommunale chefforeninger hver især kan afgive høringssvar i forhold til betænkningen inden den 7. april. KTCs bestyrelse har derfor på sit møde i Kolding den 30. januar drøftet betænkningen og dens konsekvenser for det kommunaltekniske område. Der er ikke den store indholdsmæssige forskel på det kommunaltekniske område i de fremlagte modeller, så KTC egen rundspørge til medlemmerne om problemer med den faglige bæredygtighed indgik også i bestyrelsens drøftelser. Denne undersøgelse gav en række modstridende svar fra mange kommuner under 25.000 indbyggere om problemer/-ikke problemer med den faglige bæredygtighed og manglende mulighed for at skabe velfungerende faglige miljøer. Ingen tekniske chefer i kommuner over 25.000 indbyggere meldte om problemer med den faglige bæredygtighed. Derfor konkluderede KTCs bestyrelse, at kommunestørrelser på mindst 25.000 indbyggere vil være fornuftige, hvis opgaverne inden for teknik- og miljøområdet fremover skal løses fagligt forsvarligt af robuste faglige miljøer, der ikke vælter omkuld ved det mindste uventede stød. KTC bestyrelse er også af den opfattelse, at der i forbindelse med strukturreformen skal ske en yderligere præcisering og flytning af opgaver fra det nuværende regionale niveau til de nye fagligt bæredygtige kommuner, så opgaveløsningen gøres entydig og sammenhængende for borgere og virksomheder. • Miljøtilsyn og miljøopgaver, der ikke er grænseoverskridende skal ligge i kommunerne, så virksomheder og borgere kun skal henvende sig et sted. • Forvaltning af natur og åbent land skal være et kommunalt ansvar når kommunerne bliver større med større sammenhængende bynære andele af landskab og natur. • Færre og større kommuner skal også medføre større planlægningsmæssige kompetencer til kommunerne og en større indflydelse på regionplanlægningen. • De nye kommuner vil kunne drive og vedligeholde de nuværende amtsveje, så der kun er behov for 2 vejbestyrelser. Med disse supplementer til strukturkommissionens forslag til opgavefordeling på det tekniske område vedtog KTCs bestyrelse at anbefale den brede kommunemodel i sit høringssvar. teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune Formand for KTC`s bestyrelse

Forside: Byggeriet af Turning Torso i Malmö er I fuld gang. Turning Torso bliver 190 meter højt. Billedet er stillet til rådighed af Turning Torso. Se side 65 og www.turningtorso.com

3


SIDE 8

INDHOLD Leder af teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Kommunalteknisk Chefforening og ny kommunal struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Havne- og havneomdannelser af professor Ellen Margrethe Basse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Debat om Svendborg Havn og banearealerne

Hvordan havn ?

Hvor by og vand mødes af Niels Lykkeberg og Ole Sørensen, Carl Bro Gruppen . . . . . . 11 Hvordan havn? af Klaus Johannessen og Niels Ditlev, Svendborg Kommune . . 14 Holbæk Havn – Et havneudviklingsprojekt i fuld fremdrift af teknisk direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune . . . . . . 17

SIDE 17

Rudkøbing Havn under forvandling af teknisk chef John Kjær Andersen, Rudkøbing Kommune . . . 21

SIDE 14

Opbrud eller gennembrud? KTC og KL konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hvordan kan byomdannelsen blive bæredygtig? af Birgitte Skjøtt, Dansk Center for Byøkologi . . . . . . . . . . . . . 26 Nykøbing Falster bygger kanalhavn af Martin Weis Holm, Nykøbing Falster Kommune . . . . . . . . . 28 Side 26

Rotter og afløbssystemer af Inge Faldager, Teknologisk Institut og Peter Weile, Weile-Skadedyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Vejforum 2003 – afrapportering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Side 21

Byggeri under vandet af Jesper Albinus, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Spildevandsoverløb: ORM-anlæg af Torsten Ask og Catja Middelboe Andersen, MT Højgaard . . . . . . . . . . . . . . . . 40 SIDE 28

SIDE 32

Lyspolitik i Frederikshavn af Jørgen Anker Simonsen, Frederikshavn Kommune og Hans Thyge Pedersen, Europlan Arkitekter . . . . . . . . . . . . . . . 42

Grønt lys for Nyborg af direktør Flemming Kjærulf og SIDE 37 Kaare S. Jørgensen, Nyborg Forsyning & Service . . . . . . . . . . 46

SIDE 40

SIDE 42

Placering af mobilmaster og antenner Af Kirsten Meldgaard, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Deling af geodata på internettet Af Ole Urup Mogensen, COWI A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Lys til tiden Af Morten Kidal, NESA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Studietur til IBA EMSCHERPARK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Tilbudsloven – principafgørelse fra klagenævnet for udbud Af cand. Jur. Marianne Jacobi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Danmarks Havekunst Af landsarkitekt Hans Ove Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

SIDE 59


HVORNÅR ER DU SIDST BLEVET GLÆDELIGT OVERRASKET? Glæden ved at overraske er ofte lige så stor som at blive glædeligt overrasket. Så hvorfor ikke gøre det til en vane? Det kræver kun, at man bruger sin vilje og sine evner på at gøre tanker til handling. Og have viljen og evnerne til, ærligt og åbent, at respektere og opbygge tillid hos de mennesker, der stoler på én. Det skaber forventninger, der får én til at yde sit bedste ... og gerne lidt mere. 5 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Resultaterne er ofte over forventning. Det er sådan, vi hos NCC hver dag møder hinanden – kunder, leverandører og medarbejdere – i et samarbejde, der er både værdifuldt og udviklende for alle parter. Og resultaterne? Jo da, de overgår ofte forventningerne. www.ncc.dk

5


Strukturkommissionen:

Kommunalteknisk Chefforening og ny kommunal struktur Af Peter Clausen, Jørgen Steen Knudsen, Jørgen Marstrand, Mikael Jentch og Hans Jørgen Bøgesø, Kommunalteknisk Chefforenings bestyrelse Hvad bliver konsekvenserne af strukturarbejdet for teknik- og miljøområdet og hvordan skal Kommunalteknisk Chefforenings rolle udvikle sig? Kommunalteknisk Chefforening sætter fokus på disse to områder i den kommende tid. Debatten om strukturkommissionens betænkning er i fuld gang og selve offentlighedsfasen omkring betænkningen løber frem til d. 7. april. Sådan som debatten udvikler sig og med de politiske udmeldinger, der kommer, så peger alt på fundamentale ændringer i strukturen på det kommunale område med større kommuner som følge. Og nok så vigtigt også en ændret opgavefordeling mellem de administrative niveauer, formentligt primært mellem kommunerne og det amtslige/regionale niveau. Mange kommunale/lokale initiativer er også i gang, hvor indholdet i konkrete alliancer og sammenlægninger drøftes, så allerede nu skabes fundamentet for mange nye kommuner.

Høringssvar Kommunalteknisk Chefforenings bestyrelse har som nævnt på lederplads i dette blad besluttet at anbefale Strukturkommissionens brede kommunemodel, og foreningen vil som de øvrige chefforeninger på det kommunale område afgive selvstændigt høringssvar på kommissionens betænkning til Indenrigsministeren. Bestyrelsen har derfor iværksat et arbejde, der skal beskrive og supplerer den faglige argumentation for det høringssvar, der skal afgives senest den 7. april. Bestyrelsen har besluttet at fokusere på en række – i denne sammenhæng 6

særligt væsentlige arbejdsområder under teknik- og miljøområdet, og har bedt formændene for de relevante KTCfaggrupper varetage en tovholderfunktion i arbejdet, som altså skal være grundlag og input til foreningens høringssvar. Det er naturligt, at tage afsæt i foreningens faggrupper, hvor indsigten og kendskabet til områderne er i top. Tovholderne på de aktuelle fagområder repræsenterer i øvrigt en geografisk spredning og forskellige kommunestørrelser, således at disse dimensioner er sikret. Arbejdet koordineres af KTC`s formand Peter Clausen. Pejlemærke for arbejdet skal være at sikre, at den fremtidige løsning af teknik- og miljøopgaverne sker i sammenhæng – såvel fagligt som i forhold til optimal service og myndighedsudøvelse over for borgere og virksomheder.

Foreningsstruktur i fremtiden Strukturreformen vil naturligvis påvirke foreningen og dens medlemmer væsentligt. Det er indlysende, at antallet af tekniske chefer vil falde og, at en lang række medlemmer vil få ændret deres arbejdsforhold. Bestyrelsen er derfor i gang med at vurdere og drøfte forskellige modeller for den fremtidige foreningsstruktur, således at foreningens formål og indflydelse også fremover kan sikres bedst muligt. Målet er at præsentere et oplæg

på foreningens generalforsamling i forbindelse med årsmødet i Nyborg i august. En anden udfordring er, at mange medlemmer vil få nye organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer i selve omstruktureringsperioden, og bestyrelsen vil derfor i den kommende tid få etableret et foreningstilbud om sparring til de medlemmer, der ønsker foreningens råd eller støtte i det lokale strukturarbejde.

Muligheder for debat og dialog Vi opfordrer til, at man i kredsene tager hul på debatten og dialogen om strukturreformen. Iøvrigt vil der i løbet af 2004 ved de traditionelle arrangementer som foreningen (med-)arrangerer være rig lejlighed til føre dialog og at blive præsenteret for forskellige vinkler og input om strukturudfordringerne. Førstkommende lejlighed bliver konferencen Den Tekniske Chef, som afholdes i Grenå i dagene fra d. 3. til d. 5. marts. Efterfølgende vil konferencen »Politisk Forum 2004« som afholdes i samarbejde med KL den 29.-30. april i Odense sætte fokus på strukturreformens konsekvenser for teknik- og miljøområdet. I slutningen af august måned ligger foreningens årsmøde 2004, hvor såvel konferencer som generalforsamling vil afspejle de faglige og foreningsrelaterede udfordringer. Senere på efteråret ligger de regionale seminarer, som også vil have fokus på strukturen.

6 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


KMD Borgerservice – BBR-tjek KMD er et af Danmarks største software- og driftshuse. Det er

Let vejen til opdaterede oplysninger

vores mission at effektivisere de offentlige opgaver til gavn for borgerne.

Nu kan borgerne selv kontrollere og ændre

øvrige fagsystemer og løsninger, så du opnår

deres BBR-oplysninger via internet. Det

en helhed af løsninger, der understøtter digi-

betyder, at det er lettere for dem at opdatere

tal sagsbehandling og dermed fremmer

oplysninger, når der sker ændringer i deres

effektiviseringer i administrationen.

GreyOdense

ejendomsforhold – og kommunen kan drage fordel af, at et retvisende BBR-register giver

Hvis du vil vide mere

flere penge i ejendomsskat. Når borgerne

Vil du høre mere om BBR-tjek eller vores

foretager ændringer, valideres disse oplys-

øvrige løsninger til teknisk forvaltning,

ninger, før de elektronisk videresendes til

er du altid velkommen til at kontakte os på

sagsbehandleren, som elektronisk kan over-

telefon 44 60 10 00.

føre oplysningerne direkte til BBR-ændringsregisteret. BBR-tjek er integreret med KMD’s

tlf. 44 60 10 00

www.kmd.dk


Havne- og havneomdannelser af professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse Mange kommuner er i gang med planer for omdannelse af gamle havnearealer og nogle er på vej til realisering. Omdannelsen reguleres ifølge planloven, men skaber potentielt en række konflikter mellem eksisterende anvendelse og nye anvendelser. Dette og mere behandles i denne artikel af professor Ellen Margrethe Basse.

I maj 2003 vedtog Folketinget en ændring af planloven (»byomdannelse«), som gør det muligt at gennemføre havneomdannelser til fordel for dem, der ønsker havnearealer anvendt til boligformål, rekreative formål og kontor- og butiksformål. Omdannelse af havne fra traditionel havnedrift til boligog kontorformål m.v. kan efter den gældende planlov besluttes af kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af en kommuneplan som specificeres ved en lokalplan. Kommune- og lokalplaner kan indebære rådighedsbegrænsninger, som har betydning for, hvad de bygherrer, der 8

ønsker at foretage ændringer af bygninger og/eller ændringer i arealanvendelsen på havnene, kan gøre. Derimod griber nye kommune- og lokalplaner ikke ind i de eksisterende virksomheders fortsatte og uændrede anvendelse af havnearealerne og de bygninger, der er etableret på arealerne. Da mange havne er ejet af kommuner – typisk enten som kommunale selvstyrehavne eller som kommunale havne – er kommunalbestyrelserne på én gang beslutningstagere som planmyndigheder og som ejere af havnene. Kommunerne skal derfor være opmærksomme på de retlige grænser, der er for sam-

menblanding af funktioner efter planloven henholdsvis havneloven.

124 havne Der er i alt 124 havne. Stort set alle havne har gennem tiden haft – og har stadig - en central betydning for lokalsamfundet. Enkelte havnes betydning for erhvervslivet er blevet større gennem de senere år, men deres betydning er ikke længere primært knyttet til det lokale erhvervsliv. Andre havnes betydning for det lokale erhvervsliv er ændret fra at være en del af de centrale transportinfrastrukturfaciliteter til at være et attraktivt lokaliseringsområde. Det er samhandelens karakter og størrelsen af de skibe, der benyttes, som primært har ændret den enkelte havns muligheder for at fungere som erhvervshavn – og dermed havnens betydning og funktion for erhvervslivet og lokalsamfundet i øvrigt. De interesser og målsætninger, som kommunerne har for den strategiske udvikling af og på havnearealerne, er naturligt betinget af de konkrete havnes anvendelsesmuligheder, markedsposition m.v., men de er også påvirket af de 8 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


andre forhold, herunder de muligheder der er for at sikre skatteindtægter til den almindelige kommunekasse gennem udvikling af nye attraktive bolig- og forretningsområder på havnearealerne. At havnene fortsat er særdeles centrale for samhandlen kan dokumenteres ved en henvisning til de tal, der foreligger vedrørende godsomsætningen. 75 % af godstransporten målt i ton til og fra udlandet passerer i dag de danske havne. Skibsfarten er blevet koncentreret på færre og større skibe - og dermed er godstransporten også blevet koncentreret på de havne, der har faciliteter til at modtage de store skibe. Godstransporten med fragtskibe og færger er faldet med næsten 20 mio. tons i perioden 1995 til 2001 – bl.a. som konsekvens af åbningen af Storebælt og Øresundsbroen. Mange havnearealer er derfor blevet omdannet eller planlægges omdannet til nye attraktive bolig- og forretningsområder.

Havnens organisation og dens udviklingsmuligheder Havne, der er organiserede som kommunale selvstyrehavne, kommunale havne, fælleskommunale havne, aktieselskaber med kommunal deltagelse eller som statshavne, er offentligretlige organer. Det indebærer nogle offentligretlige og udbudsretlige begrænsninger i ledelsens ageren. Er havnen organiseret som kommunal selvstyrehavn, skal kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen efter havnelovens regler varetage havnens interesser ved ledelsesbeslutninger. Det begrænser ledelsens muligheder for at varetage andre kommunale interesser end de almene interesser, der er knyttet til driften af havnen som virksomhed. Ledelsen skal respektere de kompetenceregler og de krav om saglig varetagelse af havnenes interesser, som er fastlagt ved havnelovens regler. Havnelovens styring af de interesser, som ledelsen af kommunale selvstyrehavne kan varetage, begrænser derfor adgangen til at beslutte at gennemføre en havneomdannelse. Er der tale om en kommunal havn, kan dens ledelse handle mere frit med hensyn til at lade almindelige kommunale interesser – herunder interesser i havneomdannelse - være bestemmende. Havnens interesser skal ikke på samme måde være i fokus. Til gengæld er det efter havneloven kun muligt for kommunalbestyrelsen at vælge denne organisationsform, hvis mængden af 9 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

gods, der omsættes i havnen, er beskeden. Havnelovens regler begrænser derfor også i denne sammenhæng kommunernes muligheder for at omdanne havne med stor godsomsætning, til andre ikke-havnerelaterede formål.

Virksomheder og andre der er lokaliseret på havnearealer De fleste af de på havnearealerne gennem en længere årrække eksisterende virksomheder har valgt lokaliseringen, fordi adgangen til havnen er afgørende for deres markedsdeltagelse. Deres ydelser er knyttet til havnedrift og søtransport, eller deres råvarer og varer transporteres bedst og billigst med skib. En del af de eksisterende virksomheder er forurenende anlæg (f.eks. grovvarevirksomheder og affaldsbehandlingsanlæg) eller risikoanlæg (f.eks. anlæg for oplag m.v. af gas og olie). Ejerne af sådanne anlæg ønsker ikke – og anlæggene bør efter plan- og miljølovgivningen heller ikke – have en placering tæt på bolig- og centerområder. For sådanne virksomheder kan en havneomdannelse derfor indebære en trus-

sel mod deres forbliven på havnen. Det gælder især, hvis virksomhederne er etableret på et lejet areal. Ejerne af de eksisterende virksomheder ønsker derfor ikke, at der gennemføres en havneomdannelse. For andre virksomheder – herunder de på havnene nyetablerede advokatfirmaer, IT-firmaer, revisorer, hoteller, restauranter og andre ikke-forurenende virksomheder - er placeringen på havnearealer ikke begrundet i et behov for at være lokaliseret ved et havnebassin. Det er det attraktive ved placeringen på nye moderniserede havnearealer – herunder den præstige, der er knyttet til lokaliseringen - der begrunder deres valg. Sådanne virksomheder ønsker ikke en placering i nærheden af de forurenende eller risikobetonede virksomheder. De kommer alene til havnen som en konsekvens af en havneomdannelse og ønsker derfor, at omdannelsen bliver så optimalt gennemført, som det nu er muligt. Nye attraktive boligområder og rekreative faciliteter, der er sårbare over for forurening og risikoanlæg, karakteriserer også en del de omdannede havnearea-

9


Anden retsbeskyttelse for eksisterende virksomheder

Potentielt kan der opstå konflikter mellem eksisterende, traditionelle havneanvendelser og nye typer af erhverv og boliger.

ler. Ejerne og brugerne af de omdannede arealer er ikke interesseret i at bevare de forurenende aktiviteter på havnen – de ønsker også omdannelsen realiseret så langt, det er muligt. Havneomdannelser vil derfor typisk indebære nogle interessekonflikter, der primært er begrundet i miljøforhold og sårbarhed over for forurening og risikovirksomhed.

Miljøbeskyttelse og retssikkerhed Nytilflyttere kan på grund af deres egen sårbarhed og på grund af de ændringer, der præger arealanvendelsen efter en havneomdannelse, rejse krav efter miljøbeskyttelsesloven om sikring af højere miljøkvalitet i området. Sådanne krav kan rejses uden hensyn til hvem, der først blev etableret på havnearealerne. De gældende generelle vejledende og bindende miljøkrav for støj, lugt, støv og risiko for eksplosion m.v. bestemmes af sårbarheden i nærområdet. Kravene bestemmes ikke af en »først i tid først i ret« tankegang. Miljøtilsynsmyndighederne kan også af egen drift skærpe vilkårene for de eksisterende virksomheders fortsatte drift. 10

I den udstrækning, hvor virksomhedernes miljøkvalitetsforpligtelser er fastlagt ved præcise vilkår (indføjet i de meddelte miljøgodkendelser), vil nytilflytterne og tilsynsmyndighederne skulle afvente udløbet af en retsbeskyttelsesperiode. Det er en konsekvens af, at der ved miljøbeskyttelsesloven som udgangspunkt er sikret en vis materiel retsbeskyttelse af de enkelte miljøgodkendte anlæg (»listevirksomhed«) i 8 år regnet fra det tidspunkt, de modtog deres miljøgodkendelser. De virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, har ikke efter miljøbeskyttelsesloven en tilsvarende individuelt fastlagt materiel retsbeskyttelsesperiode.

Mere om reglerne De mange regler, der er bestemmende for beslutninger om omdannelse af havnearealer – herunder også de retlige begrænsninger, der følger af jordforureningsloven, af de indgåede lejekontrakter og af reglerne om kommunale salg af havnearealer - er behandlet i Ellen Margrethe Basse og Kim Trenskow »Havnearealer – håndbog om rettigheder og pligter«, Nyt Juridisk Forlag, 2003.

Alle typer virksomhed har en vis retsbeskyttelse imod indgreb i deres individuelle rettigheder i kraft af den retspraksis, der foreligger vedrørende forståelsen af grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed (ekspropriation). Pålægges de eksisterende virksomheder konkrete, intensive begrænsninger i deres fortsatte drift og anvendelse af havnearealet ved de bestemmelser, som er indføjet i den lokalplan, der sikrer en omdannelse, så har virksomhederne efter omstændighederne krav på, at kommunen skal overtage bygninger m.v. efter planlovens §§ 48-49 eller gennemføre en ekspropriation mod fuld erstatning efter planlovens § 47. Der er andre regler af betydning for beskyttelsen af de eksisterende virksomheders retsstilling. Et omdannelsesområde skal efter planlovens regler være afgrænset i kommuneplanen, så det kun omfatter arealer, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter »i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling«. Det betyder, at et havneareal, der er præget af velfungerende virksomheder, ikke kan omdannes. Vælger kommunen at foretage en havneomdannelse, er dette muligt, selv om der fra de eksisterende virksomheder i en overgangsperiode vil være tale om støjniveauer, som overskrider de almindeligt gælder vejledende støjregler. Planloven accepterer kun højere støjniveauer som er midlertidige og begrænsede overskridelser. Det fastslås i loven, at en lokalplan kun kan udlægge havnearealer til støjfølsom anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen med sikkerhed kan fastslå, at den støjbelastning, som påvirker de nye boligområder, vil være bragt til ophør i løbet af ca. 8 år. De overskridelser, der accepteres, fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3/2003 »Ekstern støj i byomdannelsesområder«. De traditionelt gældende vejledende grænseværdier kan herefter lempes med 5 dB i overgangsperioden – dvs. op til ca. 8 år. En havneomdannelse forudsætter endvidere, at kommunalbestyrelsen giver en helt konkret begrundelse for de valg og de konsekvenser, som omdannelsen vil have for de eksisterende virksomheder på havnearealerne. Begrundelsen skal indføjes i den redegørelse, der skal knyttes til den havneomdannende lokalplan. n 10 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Hvor by og vand mødes... Omdannelse af havneområder

Af Niels Lykkeberg og Ole Sørensen, Carl Bro Gruppen Mange havne- og erhvervsområder overgår i disse år til nye spændende formål. En række trafikhavne er ophørt som erhvervshavne, og byerne har derved fået tilført nye attraktive arealer med adgang til vandet. Her kan boliger og serviceerhverv integreres på nye måder, og der kan etableres en sammenhængende rekreativ udnyttelse.

Tidligere var havnene sjældent forbundet med andre aktiviteter eller funktioner end de rent erhvervsmæssige. Netop derfor vendte byen ofte ryggen til havnen. I dag anses havnearealerne for at være attraktive arealer. Samtidig er udsigterne blevet usikre for mange mindre provinshavne, da det er en udbredt opfattelse, at der i fremti-

den kun vil være behov for få, store erhvervshavne i Danmark. I mange havne falder aktivitetsniveauet med dårlig arealudnyttelse til følge. Samtidig betyder efterspørgslen på attraktive arealer i byerne, at der er en enestående mulighed for at inddrage disse ofte centralt beliggende arealer i byernes udvikling.

Helhedsplanen - et godt udgangspunkt Med henblik på at sikre en grundig analyse og vurdering af de mange ofte komplekse problemstillinger, som er forbundet med omdannelse af et tidligere havneområde til byformål, vil det ofte være et godt udgangspunkt at udarbejde en helhedsplan under medvirken af alle de involverede interessenter og parter. I kommunens politiske organisation vil havneomdannelsen ofte høre ind under en række forskellige udvalg (havneudvalg, udvalg for teknik og miljø, planudvalg mv.), og teknisk vil mange forvaltningsområder være involveret. Hertil kommer de mange interesser fra nuværende og kommende erhvervsvirksomheder, boligselskaber, investorer og udviklingsfirmaer. Derfor vil det ofte være hensigtsmæssigt at nedsætte et politisk ad hoc-udvalg med repræsentanter fra de stående udvalg, samt en teknisk styregruppe og et antal arbejdsgrupper med repræsentanter for de involverede parter. Selv om der ofte kan være modstridende interesser mellem de mange involverede parter, er det vores erfaring, at det ofte lykkes at skabe konsensus omkring helhedsplanen, idet alle parter er klar over, at planens gennemslagskraft som grundlag for den videre projektudvikling herved øges markant.

Visioner og mål for havnens fremtidige udvikling På baggrund af en analyse af havnens nuværende og fremtidige trafikale og erhvervsmæssige rolle samt behovet for byudvikling bør helhedsplanen overordnet fastlægge byens visioner og ønsker for fremtiden både hvad angår by- og havnefunktioner. Mere konkret skal der tages stilling til: Hvordan sikres sammenhængen mellem De traditionelle havne rummer mange muligheder for nye anvendelser, men det kræver planlægning. 11 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

‹ 11


I mange havne er kajer og bolværker af ældre dato og kan kræve grundige undersøgelser inden ændret anvendelse.

by og havn, herunder borgernes adgang til vandet? Hvordan sikres en hensigtsmæssig sameksistens mellem evt. bevarede havnefunktioner og de nye byfunktioner? Hvilke mål skal der opstilles for trafikbetjening af de forskellige funktioner mv.?

Idéudvikling og »bæredygtighed« Der vil selvsagt være mange idéer og forslag til den fremtidige anvendelse af de tidligere havnearealer. I forbindelse med fastlæggelse af de overordnede rammer for den fremtidige arealanvendelse, er det vigtigt nøje at analysere de trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, så helhedsplanen bliver »bæredygtig«. Idéer om omdannelse af en gammel erhvervsbygning til et nyt »kulturhus« kan være både spændende og visionære; men hvordan finansieres projektet? Nye boliger for tæt på bestående havnevirksomheder kan medføre »dødsstødet« for sidstnævnte på grund af skærpede miljøkrav. Endvidere vil det ofte være hensigtsmæssigt at belyse planens effekt på såvel den lokale som den regionale økonomi.

Handlingsplanen som grundlag for det videre arbejde Helhedsplanen bør munde ud i handlingsplan, som opstiller en tids- og aktivitetsplan for det videre arbejde og sikrer planens forankring i regionplanlægningen , kommune- og lokalplanlægningen, kommunens planstrategi og sektorplanlægningen i øvrigt. Handlingsplanen bør også indeholde en prioritering og etapedeling af de enkelte delområders realisering.

Miljø Skal et havneareal omlægges til boliger, er det nødvendigt at foretage en miljømæssig vurdering af forureningstilstanden. Sådanne miljøundersøgelser omfatter blandt andet boringer og laboratorieanalyser af jordprøver. Forureningen kortlægges og hotspots identificeres. Det kan være nødvendigt at fjerne forurenet jord, men ofte kan jorden bearbejdes og genanvendes. Hvis arealernes i forbindelse med ændring af deres status underkastes omfattende forandringer, kan det blive

www.ktcviden.dk 12

aktuelt at udføre en VVM undersøgelse. Typisk er der tale om forurening med tungmetaller, såsom Cu, og Crom, og kulbrinter som f.eks. de Polyaromatiske Hydrocarboner, PAH’er. Specielt anvendelsen af antibegroningsmidler som Tributyltin, TBT, på skibsskrog har tilført havnesedimenterne stærkt giftige stoffer. For havnesedimenter er forureningen sjældent velafgrænset pga. strømmens bevægelser i vandet. Samtidig er en oprensning både kostbar og i sig selv forurenende, da sedimenterne hvirvles op ved opgravning. Alternative løsninger, som f.eks. at lægge en beskyttende kappe af sand henover de forurenede bundsedimenter, kan derfor komme på tale. Som alt andet kræver denne løsningen dog et indgående kendskab til dynamikken i området. Specielt bioturbationen, der er bunddyrenes evne til at rode rundt i sedimenterne, skal være fastlagt for ikke at risikere en opblanding af forurenede sedimenter i det rene materiale Det kan være nødvendigt at fjerne den forurenede landjord til deponering, men afhængig af forureningstype og forureningsgrad kan jorden undertiden bearbejdes og genanvendes. Da arealerne ofte overgår til boligområder, er opmærksomheden heromkring stor. Det er desuden vigtigt at skabe sig et overblik over støjforholdene på baggrund af kortlægning af støjforhold i havneområder, udarbejdelse af støjplaner for virksomheder samt støjundersøgelser og akustisk rådgivning i forbindelse med nyt byggeri.

Anlægsarbejder Der bør foretages en nøje kortlægning af arealernes og eventuelle konstruktioners tilstand. Kajer og bolværker er ofte af ældre dato og i ringe forfatning. En tilstandsundersøgelse kan omfatte dykkerinspektion af konstruktionerne under vand samt undersøgelse af forankringen ved opgravning i kajgaden. Der udarbejdes forslag til renovering/istandsættelse af kajindfatningerne, hvor der tages hensyn til den forventede brug af havneområdet. Når man bygger tæt på vandet, kan der opstå en konflikt mellem kajindfatningernes forankring og de bagvedliggende konstruktioner såsom fundamenter, p-kældre mv. I forbindelse planlægningen og projekteringen af arbejderne bør der tages hensyn til nyttiggørelse af flest mulige materialer fra nedbrydning, jordarbejder mv. n 12 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


»kvalitet på bølgen«

PONTONA FLYDEBROER der ejes af Svenska Flytpontoner AB har mere end 25 års ekspertise i udførelse af havneanlæg til store og små havne i Sverige, Norge og Danmark.

KONTAKT OS FOR RÅDGIVNING OG TILBUD • MØD OS PÅ STAND NR. 17 VED KTC’s ÅRSMØDE TEL.: 3313 2310 FAX: 3313 4485 MOBIL: 4050 3183 TOLDBODGADE 18 1253 KØNBENHAVN

www.pontona.dk E-mail: info@pontona.dk


Hvordan havn?

Af Arkitekt Klaus Johannessen og arkitekt Niels Ditlev, Plankontoret i Svendborg Kommune En åben diskussion om havnens fremtid er en særdeles ømtålelig sag - også i Svendborg. En netop påbegyndt offentlig debat vil vise om grundige forarbejder kan sikre et frugtbart resultat.

En vanskelig planopgave Målet er en helhedsplan og en række udviklingsprojekter. Med debatten skal der skabes beslutningsgrundlag for at udarbejde nye kommuneplanrammer, en rammelokalplan, udbudsmateriale og detaillokalplaner. Planprocessen omtales lokalt som en af den nyere tids sværeste og mest spændende planlægningsopgaver i Svendborg.

De faglige udfordringer Til forståelse af kompleksiteten i opgaven præsenteres først nogle af de faglige udfordringer. I sammentrængt form består de i, at 14

Debat om Svendborg Havn og banearealerne

Januar 2004

Hvordan havn ?

Kultur, erhverv, boliger - tag del i debatten om Svendborg Havn

Hvordan havn? Med dette spørgsmål indledte Svendborg Kommune i begyndelsen af januar en offentlig fordebat om fremtiden for Svendborg havn og de nærliggende, overflødiggjorte banearealer.

havne- og banearealerne ligger omsluttet af by med iøjnefaldende bymæssige og landskabelige potentialer, men sætter samtidig miljøspørgsmål især støj på spidsen. Området indeholder byens trafikale omdrejningspunkt i form af større trafikveje og jernbanen, som danner barriere mellem havn og by. Flere af de gamle havnevirksomheder som Svendborg Værft og Kelloggs er forsvundet de seneste år, men de er i et vist omfang afløst af andre og ikke så havneorienterede virksomheder. Omdannelsesprocessen har samlet set medført en betydelig nedgang i beskæftigelsen. Havneområdet rummer ikke arealreserver i væsentlig omfang. De ligger primært i banearealerne. Skonnerter og lystbåde tager efterhånden en væsentlig del af pladsen i havnen, suppleret af en livlig færgetrafik og godstrafik over kaj. Det sidste dog reduceret betydeligt over en årrække. De samlede aktiviteter giver dog fortsat havnen dens særlige og levende karakter. Ud over færgerne er den kollektive trafik i form af banegård og rutebilstation en integreret del af det havnenære område. Planlægningen skal derfor forholde sig både til de lediggjorte godsbanearealer og de fremtidige terminalforhold for al kollektiv trafik.

Hvordan Havn: Svendborg Kommunes debatavis er sendt til alle husstande på Sydfyn og øerne.

Masser af aktører De faglige problemstillinger skal løses på en scene med masser af aktører, hvoraf de centrale er: 14 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


• En havnebestyrelse der arbejder loyalt og energisk for ‘havnens interesser’ forstået som et forsøg på at sikre gods over kaj (i 2002 156.000 t), men naturligvis også med en rolle som arealudlejer. • DSB, som den anden væsentlige grundejer. • Havnens brugere, forstået som erhvervslivet i havneområdet, er en sammensat størrelse, idet strukturudviklingen har ført med sig at kun relativt få er brugere af selve godsfaciliteten. Andre ‘bruger’ herlighedsværdien og atter andre ‘bruger’ måske en lav husleje. • Mange borgere er knyttet til søfart og dermed havnen og alle har de naturligvis deres mening om havnen. Når planlægningen rører ved havnen rører den derfor byens borgere, og debatten får nærmest eksistentiel karakter. • Interesse- og græsrodsorganisationer, som ser området som et sted, hvor drømme om kompensation for manglende friarealer, kulturhus, bibliotek osv. kan blive realiseret.

Hvem sætter dagsordenen? Spørgsmålet var, hvordan sikrer vi en proces, som på den ene side giver borgerne mulighed for at komme til orde (»det er jo hele byens og alle borgeres havn, ikke?«) og samtidig respekterer erhvervsinteresserne bredt set (»det er jo dem vi skal leve af, ikke?«). Hvordan forbinder vi de forskellige interesser, så de befrugter og udvikler hinanden og undgår fastlåste positioner? Forud for for-offentlighedsfasen måtte vi som teknikere og processtyrere gøre os klart, at der med de mange interessenter in mente kunne blive mange dagsordener for debatten. Vi har i vores oplæg til den politiske beslutning lagt vægt på, at debatten i mindre grad kommer til at handle om konkrete forslag og i større grad bliver en grundlæggende værdi- og strukturdebat. Samtidig skal debatten føre os frem til konkrete planforslag, først på rammeniveau og siden med detailplaner. Vi har altså måttet gå på to ben. To indfaldsvinkler, som vi har prøvet at sammenfatte til en helhed i debatmaterialet.

Med fotocollager sættes der stemning og retning på nogle af debatavisens visioner.

de rummer væsentlige potentialer i forhold til den grundlæggende diskussion om »hvad skal vi leve af«? Som led i regionplanarbejdet har Fyns Amt udarbejdet et statistisk velunderbygget og illustrativt materiale, der har gjort den diskussion nærværende, ikke mindst i Svendborg. Befolkningsmæssig stagnation, forringet beskatningsgrundlag, lukning af de gamle nøglevirksomheder og stigende arbejdsløshed er truslerne. Hvilken dagsorden skal vi sætte i den situation? Som noget forholdsvis uprøvet i Svendborg Kommune har vi forsøgt via

et lukket temamøde og efterfølgende workshop for byrådet at diskutere havnen med denne »brændende platform« som udgangspunkt. Politikerne blev bedt om at fremkomme med bud på, hvilke værdier de fandt skulle være bærende for udviklingsarbejdet omkring havn og banearealer. Konklusionen blev, at debatmaterialet til for-offentlighedsfasen skulle lægge op til en meget bred og åben diskussion. Der skulle belyses en række muligheder med forskellige udgangspunkter, som blev fastlagt til:

Værdi- og strukturgrundlaget - politisk workshop Det ene ben er værdi- og strukturgrundlaget. Havne- og banearealerne i Svendborg er et så centralt element i byen, at 15 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

En støjkortlægning afslører mulige konfliktområder.

15


Hovedgrebet i debatavisen er, indenfor hver af de tre perspektiver, at præsentere udfordringer og potentialer. Ved hjælp af fotocollager og kassemodeller udarbejdet med digitalt 3D-værktøj har vi skabt billeder, som bevidst ikke præsenteres som forslag, men som visioner. Vi har valgt at balancere på en knivsæg mellem livløse strukturmodeller og alt for konkret formgivning. Fotocollagerne knytter sig derfor ikke til præcise plantegninger, men skulle gerne antyde stemninger og retninger. Som grundlag for erhvervs-, bosætnings- og kulturperspektivet præsenterer vi de værdier og faglige bindinger, som var resultatet af den faglige og politiske workshop. Da havnen strukturmæssigt forventes at have et regionalt potentiale, uanset om det er i erhvervs-, bosætnings- eller kulturperspektiv, er debatavisen distribueret langt ud over kommunegrænsen til hele Sydfyn. Dermed blander havnedebatten sig således indirekte i den samtidige debat om det kommunale landkort.

Hvordan (går det så) havn? En ud af debatavisens 8 kassemodeller - her til illustration af et videnscenter i et maritimt miljø«

• Bosætningsperspektivet • Erhvervsperspektivet • Kulturperspektivet

Funktion og fysisk struktur faglig workshop Det andet ben er funktion og fysisk struktur. Med de mange faglige, sammenflettede problemstillinger fandt vi tidligt, at det var nødvendigt at etablere et omfattende plangrundlag, som blev samlet i en rapport. For at afprøve, om vores vurderinger af den historiske baggrund, landskabet, byrummene, bygningskulturen, trafikken, miljøet m.v. holdt stik og var brugbart, samlede vi i august 2003 et halvt hundrede offentligt og privat ansatte fagfolk fra hele landet. Ud fra kortlægningsmaterialet og inspirerende faglige indlæg fra ind- og udland blev der i et par døgn arbejdet med idéer og forslag til hovedstruktur og indhold. Med denne metode fik vi som teknikere i et relativt lukket forum mulighed for med fagfæller med andre baggrunde, at drøfte hovedproblemstillingerne. Har vi set rigtigt? Har vi overset nogle problemer eller muligheder? 16

Fravalg af arkitektkonkurrence Alternativet i form af en arkitektkonkurrence blev fremført flere gange i løbet af forarbejdet. Vi fandt imidlertid, at risikoen var en for tidlig og for stor fokusering på formgivning. I workshoppen kunne vi fastholde værdi- og strukturdiskussionen som det centrale. Infrastrukturen i form af vejnet og jernbane er en helt grundlæggende parameter for omdannelsesprocessen. Derfor var der forud for den faglige workshop etableret et nært samarbejde med DSB, Banestyrelsen og FynBus om udvikling af modeller for nye terminalfaciliteter, og i samarbejdet er der udarbejdet en plan for byens fremtidige trafikvejnet. Med den faglige workshop og indspark til den fremtidige infrastruktur var der skabt et forholdsvis sikkert ståsted for det andet ben: funktionen og den fysiske struktur.

Debatavis og hjemmeside På de to ben, værdi- og strukturgrundlag og funktion og fysisk struktur, kunne vi udarbejde et debatmateriale i form af en debatavis ‘Hvordan havn?’ og en hjemmeside www.hvordanhavn.dk.

Debatten er nu omtrent midtvejs. Der går næppe en dag uden at det lokale dagblad har 1/2 til 1 side med baggrundsartikler og debatindlæg. Debatten har allerede aktiveret de nævnte interessenter. I første halvdel af de otte uger bygges debatten op. På fire ugentlige temamøder får 100-120 borgere mulighed for at tilegne sig en tematisk baggrundsviden. Gæsteforelæsere fortæller og provokerer med emner som ‘Havneerhvervenes fremtidsmuligheder’, ‘Havnen i en kultur- og oplevelsesøkonomi’ osv. Midtvejs afholdes en workshop for en blanding af indbudte ildsjæle, erhvervsog kulturfolk og ‘almindelige’ borgere. Workshoppen skulle gerne sætte ord på de værdier, man finder politikerne skal tage udgangspunkt i - gerne suppleret med tegninger og billeder. Ungdomsuddannelserne er inviteret til at inddrage temaet i undervisningen og i skolerne produceres der plakatforslag med bud på havnens sjæl. Resultaterne præsenteres på et afsluttende borgermøde, hvor ikke mindst byrådet konfronteres med debatten og dens resultater. Når dette læses er vi meget klogere på om århundredets debat i Svendborg også fører til århundredets plan for Svendborgs omdrejningspunkt - Svendborg Havn. n 16 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Holbæk havn – et havneudviklingsprojekt i fuld fremdrift

Af teknisk direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune På ganske få år har Holbæk Kommune gennemført en beslutningsproces om nedlæggelse af den gamle trafikhavn samt fået god gang i udbygningen af arealerne hen imod fremtidens krav om et bolig-, erhvervs- og rekreativt område af meget høj kvalitet.

Havnen i Holbæk har en historie som så mange andre provinsbyhavne i Danmark. Udvidet adskillige gange fra 1920’erne og helt op til 1980’erne, hvorefter ændringer i samfundets transportstrukturer gjorde, at havnen efterhånden svandt ind til en skygge af tidligere tiders aktivitetsniveau. Og som i så mange andre byer, så opstod der efterhånden det klassiske dilemma om hvad man skulle bruge de ca. 150.000 m2 havnearealer til. Allerede først i 90’erne lød de første argumenter for, at havnen som klassisk transporthavn med hvad dertil hører af støj og støv og bunker af korn, grus, slagger, skærver og tømmer nok ikke var det smarteste at bruge de centralt beliggende havnearealer til. Argumentationen vandt ikke gehør, men var nok med til at sikre en begyndende refleksion blandt borgere og politikere i Holbæk.

lentrapporten fra Ginnerup Consult, som blev afleveret i foråret 2001, var ganske klar i sin konklusion – Holbæk havn havde ingen fremtid som trafikhavn! Hvor der før i byrådet havde været delte meninger om havnens fremtid var der efter rapportens konklusioner nu kun ringe tvivl om hvilken vej man skulle

gå. På sidste byrådsmøde før sommerferien i 2001 besluttede et enstemmigt byråd at afvikle trafikhavnen. Samtidigt blev det besluttet at udskrive en arkitektkonkurrence blandt 5 førende arkitektfirmaer. På mødet blev der fra politikernes side endvidere lagt stor vægt på, at kvaliteten i boligerne og udenomsarealerne på havnen skulle være den højest mulige, samt at alle kommunens borgere fortsat skulle have mulighed for udnyttelse af havnepromenaden og de andre udenomsarealer.

Udviklingsprojekt Næste spørgsmål som meldte sig var om kommunen selv skulle stå for hele udviklingen af havnen, eller om vi skulle overdrage dette til et professionelt

Faldende godsmængder Gennem 1990’erne – hvor godsmængden faldt fra 329.000 tons i 1991 til 190.000 tons i 2000 - modnedes tanken om at nedlægge havnen og bruge den til noget andet, og efter et par konkrete politiske styrkeprøver i 1999 og 2000 blev der iværksat en konsulentundersøgelse som skulle klarlægge, om havnen havde en fremtid eller ej. Konsu17 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Holbæk Havn set fra luften.

17


udviklingsselskab. I første etape havde byrådet besluttet at udvikle ca. 50.000 m2 havneareal, men ejer/lejerforholdene på disse arealer var særdeles komplicerede. Holbæk kommune ejede principielt hele arealet, men en stor del af dette var lejet ud til forskellige firmaer. Restløbetiden af areallejekontrakterne spændte fra 14 år til 29 år, og ikke alle areallejerne var umiddelbart indstillede på at rømme pladserne uden en rundhåndet kompensation. For at sikre kontinuiteten samt fremdriften i udviklingen af havnen blev det besluttet at sælge etape 1-arealet samlet. Salgskontrakten skulle udformes således, at det købende selskab var forpligtet til at udviklet hele etape 1 inden for en femårsperiode med ca. 1/5 hvert år. Forskellige salgsmetoder blev drøftet

med Tilsynsrådet, og vi endte med en salgsmetode, hvor arealet blev solgt til Keops Development efter nærmere fastsatte retningslinier. Salget til netop Keops skyldes primært, at Keops i forvejen rådede over nogle lange lejekontrakter på havnen. Holbæk kommune forpligtede sig til at frigøre de øvrige arealer for lejekontrakter. Netop denne forpligtelse har vist sig at være den nok største forhindring ved hele havneprojektet. Nogle af arealerne er blevet frikøbt efter forhandlinger med de eksisterende lejere til en pris, som både lejer og Holbæk kommune (læs borgerne) kan være tilfredse med. For en anden del af arealernes vedkommende har Holbæk kommune og den nuværende lejer – et shippingfirma –

ikke kunnet blive enige om en pris. Dette har i den hidtidige udbygningsproces betydet talrige konflikter med det pågældende firma, som i processen har søgt at sinke havneudviklingen. Stridens foreløbige kulmination er kampen om et lille mandskabsskur. Historien er kort fortalt, at en tidligere kornsilo (som står på et areal, som ikke er lejet ud til shippingfirmaet) skal rives ned. Nedrivningen er nødvendig, da der skal bygges en boligblok umiddelbart vest for siloen. Én meter øst for siloen står et lille skur på en grund lejet af shippingfirmaet. Siloen kan af sikkerhedsgrunde ikke blevet revet ned hvis der er personer i skuret. Og for shippingfirmaet er det selvfølgelig »nødvendigt« at bruge skuret, og de ser ingen mulighed for at rømme det i de par uger som det tager at rive siloen ned, selv om Holbæk kommune har tilbudt at stille et erstatningsskur op i mellemtiden. Holbæk kommune har ved hjælp af lovgivningen forsøgt at få skuret rømmet i nedrivningsperioden, men har – efter en landsretsdom – måtte erkende, at byggeloven ikke giver hjemmel til påbud om rømning ved nedrivningsarbejder. En total afskærmning af skuret i nedrivningsperioden synes ikke at være realistisk. Da den frivillige forhandlingsløsning har vist sig ikke at være en farbar vej så gennemføres der i øjeblikket ekspropriation af arealerne. Ekspropriationssagerne har dog vist sig at være ganske langtrukne – bl.a. på grund af lang sagsbehandlingstid i Naturklagenævnet.

Havnens fremtidige udseende.

Sparekassen Sjællands nye domicil på Holbæk Havn.

18

Som tidligere beskrevet besluttede Holbæk byråd i efteråret 2001 – i samarbejde med Keops Development - at bede en række førende arkitektfirmaer om at komme med deres bud på en kommende arealdisponering på havnen. Arkitekternes bud blev fremlagt for politikerne i december 2001 og samtidigt udsendt til kommunens borgere i et specialtillæg til det lokale dagblad. Herefter accelererede den lokale debat med informationsmøder for borgerne, læserbreve osv. frem til kulminationen i marts 2002, hvor byrådet inviterede alle byens borgere på en bustur til Helsingborg for at besigtige resultatet af den svenske bys havneudviklingsprojekt. Det er ikke nogen hemmelighed, at netop projektet i Helsingborg hele tiden har været den store inspirationskilde for Holbæk. Udflugten til Helsingborg, hvor over 350 holbækborgere deltog, var gen18 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


stand for stor medieinteresse, og samtidig et bevis på en særdeles vellykket dialogproces mellem de kommunale beslutningstagere og kommunens borgere. Langt de fleste holbækborgere har igennem hele forløbet været tilhængere af havneudviklingsprocessen, og det er vores indtryk, at folk har følt sig velinformeret via informationsavis og Helsingborgudflugt. Helsingborgudflugten medvirkede til, at de få kritiske røster som indtil da havde lydt omkring hele projektet de forstummede stort set.

Lokalplanen, som blev endelig godkendt i sommeren 2002, kan bedst beskrives som en kombination af de 5 arkitektfirmaers forslag. Etape 1 består af ca. 50.000 etagemeter fordelt i 8 kareer. Fordelingen mellem boliger og erhverv skal være ca. 80/20. Infrastrukturen i

etape 1 centreres om en gennemløbende allé samt 5 tværgående stræder og en 14 m. bred havnepromenade. Endvidere vil der blive bygget 2 kanaler til at indramme etapen samt til at trække Holbæk Fjord ind mod byens centrale indkøbsstrøg, Ahlgade.

I det hele taget er der fra byrådets medlemmer blevet stillet meget høje krav til havneprojektets fysiske udformning og kvalitet. Ved salget til Keops blev der stillet en række krav til byggeriet, bl.a. ønskede man, at stort set samtlige biler i området skal parkeres under jorden. Der er derfor krav om en underjordisk p-plads pr. lejlighed samt en underjordisk p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal. Mht. udformningen af bygningerne på arealet samarbejdes der mellem kommunen og Keops omkring valg af arkitektfirmaer. Samtidig har Holscher arkitekter udarbejdet en omfat-

DAKOFA KONFERENCE

om vandmiljøplan III og affaldsprodukter til jordbruget Tirsdag den 23. marts 2004 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Kommunerne skal i den forestående affaldsplanlægning beskrive mål og intentioner for bl.a. håndteringen af spildevandsslam og organisk affald i perioden 2005-08. Konferencen opridser de ændrede rammebetingelser for anvendelse af affaldsprodukter i jordbruget, der vil gælde i perioden.

Hovedindholdet i Vandmiljøplan III og dens konsekvenser for fremtidig anvendelse af slam og organiske affaldsprodukter præsenteres tillige med Kommissionens arbejde med en jordbundsstrategi og forslag til hhv. revision af det eksisterende slamdirektivet og nyt bioaffaldsdirektiv. Endelig kommer en række aktører til orde. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,Tilmeldingsfrist

16. marts 2004

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 19 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

19


Dispositionsplan for Holbæk Havn.

tende designmanual for Holbæk havn, hvor der absolut ikke bliver holdt igen med hensyn til materialevalg og udformning af udenomsarealer, herunder udformning af kanalerne og havnepromenaden (Kraghs Brygge).

Status netop nu Siden det officielle salg af arealerne til Keops i efteråret 2002 har der været gang i byggeaktiviteterne på havnen. Først var der en del gamle pakhuse, kraner samt gamle veje og pladser som skulle fjernes. Som en del af købsaftalen var det Keops opgave at rydde arealerne. Herefter kom problematikken om-

Sparekassen Sjællands domicil samt Fjordstok Vest.

20

kring håndtering af den forurenede jord. Holbæk kommune har forpligtet sig til at modtage en nærmere aftalt mængde forurenet jord, og denne jord er i højest mulige omfang blevet indkapslet i nye vejanlæg osv. Holbæk kommune har ansvaret for anlæg af infrastrukturen på havnearealerne og er kontraktligt forpligtet til at følge Keops udbygningstakt. I denne proces har kommunen benyttet Rambøl til projektering og tilsyn. Den første halvdel af den tværgående allé samt det første tværgående stræde er blevet anlagt. Snart vil halvdelen af havnepromenaden samt endnu et stræde være anlagt, ligesom vi forventer at tage første spadestik til kanalen i 2004.

Keops har haft godt gang i realiseringen af projekter til havnen. I slutningen af 2003 blev byggeriet af Sparekassen Sjællands nye hovedsæde på godt 5000 m2 afsluttet. Bygningen er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen og fremstår som et meget markant og smukt bygningsværk. Snart er også byggeriet af den første boligblok – Fjordstok vest – færdig. Også denne bygning samt den nu påbegyndte Fjordstok øst er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen. Inden for det kommende års tid forventes det, at der også vil blive sat gang i byggeriet af 3 stokke med andelsboliger tegnet af 3*Nielsen samt et erhvervshus tegnet af Dissing + Weitling. I 2005 forventes et »fyrtårn«, dvs. et hus som er en del højere end de normale 4-6 etagers huse, påbegyndt. I øjeblikket skitseres der på dette hus, som forventes at blive et vartegn for Holbæk havn. Allerede nu overvejes naturligvis hvordan vi kommer videre, når 1 etape er fuldt udbygget i 2007. Ingen synes at være i tvivl om, at der fortsættes med en etape 2 og 3, men hvordan disse etaper skal håndteres og hvilke slags formål der skal bygges til står endnu hen i det uvisse. Men fra byens borgere og politikere fastholdes opbakningen og støtten til havneprojektet, som for langt de fleste står som et måske lidt nostalgisk farvel til fortiden med skibsfart og tjærelugt. Samtidig betyder det et skridt ind i fremtiden for Holbæk som har en bevidst strategi som bosætnings-, handels- og servicekommune. n 20 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Rudkøbing Havn under forvandling Af teknisk chef John Kjær Andersen, Rudkøbing Kommune Mindre danske havne forandrer sig i disse år. Deres maritime forudsætninger er helt eller delvis forsvundet og der opstår spændende muligheder for at etablere bosætning og skabe gode rekreative miljøer på tidligere erhvervshavnearealer. Mange forhold skal være gennemarbejdet og på plads for at få en sådan omdannelse til at lykkes.

Rudkøbing havn er en gammel købstadskommunal havn, hvis oprindelse kan føres tilbage til år 1287, hvor Rudkøbing by fik sine købstadsprivilegier. De egentlige havneværker som vi ser i dag påbegyndtes i 1823 og er foreløbig afsluttet med etablering af en ny marina i 1989. Rudkøbing havn omfatter således havneafsnit med færgelejer, industrihavn, fiskerihavn samt gammel og ny marina. Havnen har helt frem til årtusindskiftet haft balance mellem driftsindtægter og medgåede udgifter. Heri er dog ikke 21 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

medtaget udgifter til renovering af nedslidte havnekonstruktioner, der har krævet kommunalt tilskud på over 1,5 million kroner om året for at opretholde den investerede kapital. De seneste år har industrihavnen udvist svigtende godsomsætning og dermed indtjening. Denne tendens førte til overvejelser om anden udnyttelse af en del af dette havneafsnit.

Ny planlægning I 1997 blev daværende borgmester kontaktet af en investor, der havde konkrete

planer om at opføre boligbyggeri på Rudkøbing havn. Byrådet bad teknisk forvaltning om at igangsætte planlægning for den sydlige del af industrihavnen. Denne del af havnen omfattede såvel aktive erhvervsvirksomheder, som en del tomme pakhuse. En forudsætning i planlægningen var, at alle eksisterende virksomheder i området skulle kunne bibeholdes efter det kommende boligbyggeris etablering. Planlægningen indledtes med udarbejdelse af en miljøvurdering, der både belyste forureningsrisiko i området og mulighed for sameksistens mellem eksisterende erhverv og kommende boliger. Der blev udarbejdet et debatoplæg, der husstandsomdeltes i kommunen. Med afsæt i debatoplægget afholdtes et meget velbesøgt borgermøde om de kommende planer. Der opnåedes god velvilje fra såvel befolkning som eksisterende erhvervsliv og lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg blev byrådsgodkendt i marts måned 1999. Planen rummede mulighed for at opføre 62 boliger i området. Der kunne endvidere etableres kontor- og erhvervs-

‹ 21


Perspektivtegning – Rudkøbing Havn.

byggeri, der dog ikke måtte forøge områdets miljøbelastning væsentligt.

Ændret projekt Projektets realisering trak ud og endte med at investor opgav at opføre det påtænkte boligbyggeri.

I erkendelse af at et boligbyggeri i den størrelsesorden på Rudkøbing havn kunne være svært at realisere tog kommunens nyvalgte borgmester Johan Norden initiativ til at afprøve et andet koncept. Han så en løsning i at opføre forskellige boligtyper på havnen suppleret med byggeri til undervisningsformål. Medio 2002 forelå et nyt projekt udarbejdet af

KPC-byg i samarbejde med arkitekterne Clausen og Weber. Projektet bestod af 30 almennyttige seniorboliger med tilhørende fælleshus, privat udlejningsbyggeri i eksisterende ombygget pakhus med 7 lejligheder, etablering af nyt punkthus med 8 andelsboliger, mindre bygning til servicefaciliteter for havnens lystsejlere samt et ca. 1000 m2 stort undervisningsbyggeri for amtets voksenundervisning for Langeland og Ærø. Rudkøbing kommune gav tilsagn om at renovere områdets kajkonstruktioner på en måde der understøttede ønsket om at anvende denne del af havnen til større træskibe og motorbåde. Kommunen satte endvidere renovering af et eksisterende pakhus med værksteds- og mødefaciliteter for træskibssejlere i gang. Disse offentlige anlægsarbejder beløb sig til ca. 6 millioner kroner.

Projektets realisering

Stemningsbillede fra kajen på Rudkøbing Havn.

22

Omkring september 2003 blev undervisningsbygningen taget i brug og lige før årsskiftet kunne udlejning af de 30 almennyttige seniorboliger finde sted. Fælleshuset for seniorboligerne og sejlernes facilitetsbygning forventes færdig til februar i år. 22 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Privat udlejningsbyggeri i det ombyggede pakhus forventes at stå færdig til sommer. Kommende punkthus for andelsboliger er åbent for tilmelding og forventes at blive etableret inden årets udgang. Det maritime miljø med nye spunsvægskonstruktioner og tilhørende anløbsbroer, der blev projekteret i samarbejde med COWI og udført af Mogens Pedersen, Nyborg forventes færdigetableret til marts i år. På nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af et vellykket projekt med et godt undervisningsmiljø og tilfredse beboere i et byggeri, der er attraktivt beliggende i et maritimt miljø med udsigt ud over det sydfynske øhav. Præget af byggeplads forventes dog først helt at være tilendebragt ved årets udgang.

ge anvendelse. Der er enighed om at der skal udarbejdes en samlet planlægning for hele havnen, og at denne planlægning skal koordineres med den igangværende bevarende lokalplanlægning for købstadens ældre bydel. Det er vigtigt at fastholde den nære forbindelse mellem by og havn, hvilket er et gennemgående tema i den kommende byfornyelsesplan for Rudkøbing by. Det er også vigtigt at fastholde havnens autentiske kulturmiljøer. På Rudkøbing havn gør det sig især gældende i fiskerihavnen. Her ligger havnen som oprindelig anlagt, og der er stor aktivitet

blandt garnfiskere. Der er endvidere et aktivt træskibsværft omkring det gamle beddingsanlæg hvor der udføres nogle spændende renoveringsopgaver på større danske træskibe. Disse aktiviteter gør det attraktivt at færdes på havnen, fornemme atmosfæren og følge udviklingen. Projektet har tydeliggjort at havnen opfattes som befolkningens fælleseje, hvorfor offentlig tilgængelighed i havnemiljøerne skal sikres og gerne udbygges. I den videre planlægning er det vigtigt at sikre sig såvel de mange aktører på havnen som befolkningens ejerskab til de kommende løsninger. n

Problemer undervejs Byggeri på tidligere havneområder er ofte forbundet med særlige miljøproblemer. Dette projekts miljøvurdering omkring jordforurening var baseret på historiske data omkring arealernes tidligere anvendelse. Denne undersøgelse gav ikke anledning til frygt for større forurening af undergrunden i området. Alligevel blev der under to af byggefelterne fundet betydelige mængder jord, der indeholdt benzin- og olierester og i de øvre jordlag fandtes rester af tjæreprodukter. Hovedparten af denne jord er sendt til jordrensning og den resterende del forventes indbygget som fyld i et molebyggeri i området. Et andet opstået problem er anvendelse af eksisterende bygninger på havnen til andre formål end oprindelig tiltænkt. Lokalplanen udpeger flere bygninger i området som bevaringsværdige, herunder pakhuset, der skal ombygges til privat udlejningsbyggeri. Byggeriets rådgivere mente, efter en nøjere bygeteknisk vurdering af pakhuset, at det ikke fortsat kunne fremstå med det oprindelige udseende, hvorfor byrådet skulle behandle betydelige dispensationsansøgninger i forhold til lokalplanen. Behandling af denne dispensationsansøgning gav anledning til en større debat i den lokale presse, i byrådet og mellem byrådet og den lokale bygningsbevaringsforening.

Fremtiden for Rudkøbing havn

> Øget hydraulisk kapacitet renseanlæg

> Billigere og bedre drift

ATS regnstyring

Læs mere på www.kruger.dk

> Med ATS tilpasses styringen af renseanlægget automatisk til mængden af nedbør

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk

Projektet fremstår som en god begyndelse på forandring af havnens fremtidi23 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

23


POLITISKFO-

præsenterer

OPBRUD ELLER GENNEM-

TEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS KOMMUNALE OPGAVE TORSDAG DEN 29.APRIL OG FREDAG DEN 30.APRIL 2004 KL og KTC indbyder landets tekniske udvalg til en 2-dages konference om fremtidens kommunale strukturer og opgaver den 29. - 30. april 2004 i Odense Congress Center Strukturkommissionens

anbefalinger

forventes at få radikale konsekvenser for

kommunestyret

i

Danmark.

Med

denne konference ønsker KL og KTC at sætte

fokus

konsekvenserne

teknik- og miljøområdet. På

det

tekniske

opgaver

delt

område

mellem

er

amter

mange

og

kom-

muner, men hvem skal have ansvaret i fremtiden og hvorfor? Hvilke muligheder rummer

en

kommunalreform,

og

hvad

risikerer at gå tabt? Hvilken position og indflydelse

vil

teknisk

udvalg

i

fremtidens kommune? Kommunale

toppolitikere,

ministre

og

industrifolk giver deres bud på disse og andre med

spændende god

spørgsmål.

underholdning

og

Krydret hyggeligt


ER

O P B R U DELLERG E N N E MPROGRAM

Blandt overskrifterne vil være: Status på strukturdebatten Visioner for en reform på teknik og miljø området Lederskab og sammenlægninger - kulturen som barriere eller blærebølge? Fremtidens planlægning: Større kommuner med udsyn?

regionalt

Kom og hør blandt andre: Miljøminister Hans Christian Schmidt Formand Ejgil W Rasmussen, KL Borgmester Jens Stenbæk, Tornved kommune Borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia kommune Direktør Ole Krog, Dansk Industri Vicedirektør Niels Peter Nørring, Dansk Landbrug Professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet Arrangeret af:

L U N D T O F T K O M M U N EA L B E R T S L U N D K O M M U N E L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N EA L L E R Ø D K O M M U N E L Æ S Ø K O M M U N EA R D E N K O M M U N E L Ø G S T Ø R K O M M U N EA S S E N S K O M M U N E L Ø G U M K L O S T E R K O M M U N EA U G U S T E N B O R G K O M M U N E L Ø K K E N - V R Å K O M M U N EA U L U M - H A D E R U P K O M M U N E M A R I A G E R K O M M U N EB A L L E R U P K O M M U N E M A R I B O K O M M U N EBILLUND KOMMUNE M A R S T A L K O M M U N EBIRKERØD KOMMUNE M I D D E L F A R T K O M M U N EB J E R G S T E D K O M M U N E MIDTDJURS KOMMUNEBJERRINGBRO KOMMUNE M O R S Ø K O M M U N EB L A A B J E R G K O M M U N E M U N K E B O K O M M U N EB L Å V A N D S H U K K O M M U N E M Ø L D R U P K O M M U N EB O G E N S E K O M M U N E M Ø N K O M M U N EB O U RNNEH O L M S R E G I O N S K O MN A K S K O V K O M M U N EM OV KOMMUNE NIBE KOMMUNEB R AMMING KOMMUNE N O R D B O R G K O M M U N EB RAMSNÆS KOMMUNE N Y B O R G K O M M U N EB R ANDE KOMMUNE NYKØBING F. KOMMUNEB R EDEBRO KOMMUNE NYKØBING-RØRVIG KOMMUNEB ROAGER KOMMUNE N Y S T E D K O M M U N EB R OBY KOMMUNE N Æ S T V E D K O M M U N EB OVST KOMMUNE N ¯ R A G E R K O M M U N EB R RÆDSTRUP KOMMUNE N Ø R H A L D K O M M U N EB R ØNDBY KOMMUNE NØRRE ALSLEV KOMMUNEB RØNDERSLEV KOMMUNE NØRRE DJURS KOMMUNEB RØRUP KOMMUNE N Ø R R E A A B Y K O M M U N EB BØRKOP KOMMUNE NØRRE-RANGSTRUP MKOMU N ECHRISTIANSFELD KOMMUNE N Ø R R E - S N E D E K O M M U N ED I A N A L U N D K O M M U N E O D D E R K O M M U N ED R A G S H O L M K O M M U N E O D E N S E K O M M U N ED R A G Ø R K O M M U N E O T T E R U P K O M M U N ED R O N N I N G L U N D K O M M U N E P A N D R U P K O M M U N EE B E L T O F T K O M M U N E P R Æ S T Ø K O M M U N EEGEBJERG KOMMUNE P U R H U S K O M M U N EE G T V E D K O M M U N E R A M S Ø K O M M U N EE G V A D K O M M U N E R A N D E R S K O M M U N EE J B Y K O M M U N E R A V N S B O R G K O M M U N EESBJERG KOMMUNE RIBE KOMMUNEF A K S E K O M M U N E RINGE KOMMUNEF A N Ø K O M M U N E RINGKØBING KOMMUNEF A R S Ø K O M M U N E RINGSTED KOMMUNEF A R U M K O M M U N E R O S E N H O L M K O M M U N EF J E N D S K O M M U N E ROSKILDE KOMMUNEFJERRITSLEV KOMMUNE R O U G S Ø K O M M U N EF L A D S Å K O M M U N E R U D B J E R G K O M M U N EF R O EMDMEUNNSEB O R G - H U M L E B Æ K R U D K Ø B I N G K O M M U N EK R Y K O M M U N EFREDERICIA KOMMUNE KOMMUNE RYSLINGE KOMMUNEFREDERIKSBERG FREDERIKSHAVN KOMMUNE RØDBY KOMMUNE KOMMUNE R Ø D D I N G K O M M U N EFREDERIKSSUND F R E D E R I K S V Æ R K KOMMUNE R Ø D E K R O K O M M U N EFUGLEBJERG KOMMUNE R Ø D O V R E K O M M U N EF A A B O R G K O M M U N E R Ø N D E K O M M U N EG A L T E N K O M M U N E RØNNEDE KOMMUNE EDVED KOMMUNE S A K S K Ø B I N G K O M M U N EG E NTOFTE KOMMUNE S A L L I N G S U N D K O M M U N EG KOMMUNE S A M S Ø K O M M U N EGIVE JERN KOMMUNE SEJLFLOD KOMMUNEG G L ADSAXE KOMMUNE SILKEBORG KOMMUNEG L A M S JERG KOMMUNE SINDAL KOMMUNE O S T B RUP KOMMUNE S K A G E N K O M M U N EG L RAM KOMMUNE S K A N D E R B O R G K O M M U N EG G R E N A A SKIBBY KOMMUNEG R E V E K OKMOMMUMNUEN E SKIVE KOMMUNE KOMMUNE S K J E R N K O M M U N EGRINDSTED KOMMUNE S K O V B O K O M M U N EGRÆSTED-GILLELEJE S K Æ L S K Ø R K O M M U N EG R Å S T E N K O M M U N E S K Æ R B Æ K K O M M U N EG U D M E K O M M U N E S K Æ V I N G E K O M M U N EG U N D S Ø K O M M U N E SKØRPING KOMMUNEG Ø R L E V K O M M U N E S L A G E L S E K O M M U N EH A D E R S L E V K O M M U N E S L A N G E R U P K O M M U N EH A D S T E N K O M M U N E S O L R Ø D K O M M U N EH A D S U N D K O M M U N E S O R Ø K O M M U N EH A L S K O M M U N E S P Ø T T R U P K O M M U N EH A M M E L K O M M U N E STENLILLE KOMMUNEH A N S T H O L M K O M M U N E S T E N L Ø S E K O M M U N EH A S H Ø J K O M M U N E S T E V N S K O M M U N EH A S L E V K O M M U N E S T R U E R K O M M U N EH E D E N S T E D K O M M U N E S T U B B E K Ø B I N G K O M M U N EH E L L E K O M M U N E S T Ø V R I N G K O M M U N EHELSINGE KOMMUNE S U N D E V E D K O M M U N EHELSINGØR KOMMUNE S U N D S Ø R E K O M M U N EH E R L E V K O M M U N E S U S Å K O M M U N EHERNING KOMMUNE S V E N D B O R G K O M M U N EHILLERØD KOMMUNE SVINNINGE KOMMUNEHINNERUP KOMMUNE S Y D A L S K O M M U N EHIRTSHALS KOMMUNE S Y D F A L S T E R K O M M U N EHJØRRING KOMMUNE S Y D L A N G E L A N D K O M M U N EH O B R O K O M M U N E S Y D T H Y K O M M U N EH O L B Æ K K O M M U N E S Æ B Y K O M M U N EH O L E B Y K O M M U N E S Ø L L E R Ø D K O M M U N EH O L M E G A A R D K O M M U N E S Ø N D E R B O R G K O M M U N EH O L M S L A N D K O M M U N E S Ø N D E R H A L D K O M M U N EH O L S T E B R O K O M M U N E S Ø N D E R S Ø K O M M U N EH O L S T E D K O M M U N E T H E M K O M M U N EH O R S E N S K O M M U N E THISTED KOMMUNEH U N D E S T E D K O M M U N E T H Y B O R Ø N - H A R B O Ø R E MKUONMVALSØ KOMMUNE EH V IDEBÆK KOMMUNE T H Y H O L M K O M M U N EH VIDOVRE KOMMUNE TINGLEV KOMMUNEH VORSLEV KOMMUNE TJELE KOMMUNEH ØJE-TAASTRUP KOMMUNE T O M M E R U P K O M M U N EH MMUNE T O R N V E D K O M M U N EH Ø J E R K OKOMMUNE T R A N E K Æ R K O M M U N EH¯JREBY ØNG KOMMUNE T R E H Ø J E K O M M U N EH Ø RNING KOMMUNE T R U N D H O L M K O M M U N EH ØRSHOLM KOMMUNE T Ø L L Ø S E K O M M U N EH KOMMUNE T Ø N D E R K O M M U N EH A A R B YKOMMUNE TØRRING-ULDUM KOMMUNEIKAST KOMMUNE T Å R N B Y K O M M U N EISHØJ KOMMUNE U L F B O R G - V E M B K O M M U N EJELLING MMUNE U L L E R S L E V K O M M U N EJ E R N L Ø S E K OKOMMUNE V A L L E N S B Æ K K O M M U N EJUELSMINDE KOMMUNE V A L L Ø K O M M U N EJÆGERSPRIS ALUNDBORG KOMMUNE V A M D R U P K O M M U N EK ARLEBO KOMMUNE V A R D E K O M M U N EK ARUP KOMMUNE V E J E N K O M M U N EK KOMMUNE V E J L E K O M M U N EKERTEMINDEKOMMUNE V I B O R G K O M M U N EKJELLERUP OLDING KOMMUNE V I D E B Æ K K O M M U N EK ORSØR KOMMUNE VINDERUP KOMMUNEK ØBENHAVNS KOMMUNE VISSENBJERG KOMMUNEK GE KOMMUNE V O J E N S K O M M U N EK Ø ANGEBÆK KOMMUNE V O R D I N G B O R G K O M M U N EL ANGESKOV KOMMUNE V Æ R L Ø S E K O M M U N EL ANGÅ KOMMUNE Æ R E S K Ø B I N G K O M M U N EL -SMØRUM KOMMUNE Ø L G O D K O M M U N EL E D Ø J EKOMMUNE Ø L S T Y K K E K O M M U N ELEJRE Ø R B Æ K K O M M U N EL E M V I G K O M M U N E A A B E N R A A K O M M U N EL U N D E R S K O V K O M M U N E AABYBRO KOMMUNE AALBORG KOMMUNE AALESTRUP KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE AARS KOMMUNE ÅRSLEV KOMMUNE AARUP KOMMUNE


Hvordan kan byomdannelsen blive bæredygtig? Af journalist Birgitte Skjøtt, Dansk Center for Byøkologi Muligheder og barrierer blev diskuteret af 140 deltagere på en konference på Christiansborg d. 28. januar arrangeret af Miljøministeriet, Akademisk Arkitektforening, Dansk Byplanlaboratorium, Selskabet Miljørigtig Arkitektur og Dansk Center for Byøkologi.

Byernes gamle erhvervs- og havneområder står overfor en historisk forvandling til nye formål. Nutidens virksomheder forurener ikke som tidligere, og det er derfor blevet sundhedsmæssigt forsvarligt at blande boliger og erhverv. Samtidig er mange havne blevet overflødige, fordi transporten nu hovedsageligt foregår til lands og ikke til vands. Ændringen af Planloven har fjernet en stor barriere for byomdannelsen, idet der nu kan dispenseres fra de vejleden-

de støjgrænser i en overgangsperiode. Udfordringen bliver at sikre, at byomdannelsen sker på en miljørigtig måde og bliver af høj arkitektonisk kvalitet. Debatten på konferencen blev ledet af journalist Georg Metz, der udfordrede et politiker-panel bestående af Lars Lilleholt (V), Carsten Hansen (S), Elsebeth Gerner Nielsen (R), Anne Grethe Holmsgård (SF) og Keld Albrechtsen (EL). Regeringen mener, det skal overlades til kommunerne at finde lokale løsninger

Askok Bhalotra, hollandsk arkitekt og byplanlægger, modtog ved konferencen Akademisk Arkitektforenings arkitektur- og miljøpris »Den Grønne Nål«.

på byomdannelsen, men oppositionspartierne mener, det er nødvendigt, at staten fastsætter rammer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at sikre en god kvalitet både miljømæssigt og arkitektonisk og samtidig tilgodese borgernes rekreative oplevelsesmuligheder ved vandet. Ved behandlingen af lovforslaget sikrede vedtagelsen af et ændringsforslag fra de radikale, at borgerne fortsat har fri adgang til vandet, så de gamle havneområder ikke kun bliver forbeholdt dem, der har råd til at købe luksusboliger ved vandet.

Genbrug er godt

På konferencen blev arbejdet med omdannelsen af Silkeborg Papirfabrik, som ses på fotoet, præsenteret af Henton A/S og Årstiderne Arkitekter A/S.

26

Miljøminister Hans Chr. Schmidt indledte konferencen og mener, der er meget store udviklingspotentialer i de gamle erhvervs- og havneområder, som er centralt placeret og ofte rummer store kulturhistoriske værdier, der er med til at give byerne deres egen unikke identitet. »Genbrug af bygningerne er udtryk for en god økologisk tankegang, og i den nationale strategi for bæredygtig udvikling har vi lagt vægt på, at der skal ske en bæredygtig udvikling af vores 26 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Men den allerstørste barriere for byomdannelse er økonomien, mente Lars Møller, der ikke har råd til at kaste sig over flere projekter i Jylland, hvor lejeindtægten ikke er så høj som på Sjælland.

Byomdannelse ved vandet Politiker-panelet og journalist Georg Metz, der styrede debatten. Fra venstre ses Keld Albrechtsen (EL), Elsebeth Gerner Nielsen (R), Anne Grethe Holmsgaard (SF), Georg Metz, Carsten Hansen (S) og Lars Lilleholt (V).

byer, boliger og byggeri«, sagde Hans Chr. Scmidt. Miljøministeren understregede, at det er vigtigt med en folkelig debat om byomdannelsen, så der gennem dialogen sikres medejerskab. Han opfordrede også til at etablere samarbejde mellem det offentlige og det private i byudviklingsselskaber.

Miljøprisen »Den Grønne Nål« Et vigtigt indslag på konferencen var overrækkelsen af Akademisk Arkitektforenings arkitektur- og miljøpris »Den Grønne Nål«, som miljøministeren overrakte til den hollandske arkitekt og byplanlægger Ashok Bhalotra. I motiveringen sagde AA’s formand Gøsta Knudsen bl.a.: »Ashok Bhalotra sammentænker by, landskab, arkitektur, poesi, oplevelse, proces, sociale og kulturelle aspekter med miljømæssige og økologiske hensyn. Og mennesket sættes altid i centrum«. Ashok Bhalotra er bl.a. kendt for sine havneomdannelser i Amsterdam og Rotterdam, og han blev også udvalgt til miljøprisen for sine visionære projekter: »City Fruitful« og »City of the sun« som er endnu ikke realiserede visionære planer for selvbærende byer med integrerede stofkredsløb og vedvarende energi. »Skønhed er en vigtig faktor i bæredygtighed«, mente Ashok Bhalotra, der også opfordrede til, at der ikke kun fokuseres på det miljømæssige aspekt af bæredygtighed, men lige så meget på de sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Han mente, at den sociale sammenhængskraft i samfundet er en vigtig forudsætning for at skabe en bæredygtig fremtid, og han understregede vigtigheden af at tænke globalt og handle lokalt. Ashok Bhalotra har sammen med GBL Gruppen for By og Landskabsplanlægning deltaget i konkurrencen om omdannelsen af havnen i Haderslev.

været under forvandling til et helt nyt byområde med en ny »havnefront« langs åen. Gamle bygninger med arkitektonisk og kulturhistorisk værdi er bevaret, mens resten er revet ned, hvilket har givet plads til nybyggeri og 3 nye torve. Samtidig er der lavet et naturgenopretningsprojekt i åen og anlagt en ny fredskov og grønne stier langs vandet. Projektet blev præsenteret af arkitekt Lars Dalsgaard Hansen fra Årstiderne Arkitekter og direktør Lars Møller, Henton. Byomdannelsen i Silkeborg har ikke været uproblematisk men er stødt ind i mange barrierer: forureningshåndtering (frigivelse af arealer) og stive krav til brand, parkering, tilgængelighed og støj (vandløbet kom til at støje for meget efter naturgenopretningen!).

Vand har en magisk tiltrækningskraft og giver en helt særlig atmosfære i en by, mente landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen, der har arbejdet med mødet mellem by og vand flere steder. I Malmø er hans projekt ved Øresund blevet så stor en succes, at der nu skal anlægges endnu en strand, fordi byboerne er blevet helt vilde med kontakten med vandet. Jeppe Aagaard Andersen arbejder i øjeblikket med omdannelse af Helsingør Havn, hvor meget skal føres tilbage til det historiske med udgangspunkt i slottet Kronborg. Flere bygninger skal stå med murene direkte ned i vandet, og i det hele taget skal vand og by bindes tæt sammen. Han arbejder i øjeblikket også med en plan for Aalborg Havnefront, hvor det også er intentionen at trække vandet så langt ind i byen som muligt, så byboerne kan opleve den direkte kontakt med vand-elementet. Læs mere på www.dcue.dk n

Byomdannelse i Silkeborg Byen Silkeborg opstod omkring en papirfabrik for 150 år siden, men fabrikken blev i år 2000 opkøbt af developerfirmaet Henton. Området har siden da 27 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

27


Nykøbing Falster bygger attraktiv kanalhavn

Af Udviklingskonsulent Martin Weis Holm, Nykøbing Falster Kommune. Med kanalhavnen Slotsbryggen får Nykøbing Falster Kommune en attraktiv og spændende ny bydel med en kanalhavn omgivet af boliger, butikker, restauranter, kultursteder og spændende miljøer for mennesker. Kanalhavnen vil blive til gavn for kommunens borgere og et trækplaster for tilflyttere og turister. Realiseringen af Slotsbryggen betyder, at Nykøbing Falster i endnu højere grad kommer til at nyde godt af sin usædvanligt naturskønne beliggenhed ved Guldborgsund.

Nykøbing Falster er som centrum for kultur, handel og uddannelse på Lolland-Falster inde i en rivende udvikling. Befolkningsprognosen viser, at der kan forventes en stigning i befolkningstallet på 7,3% over de næste 10 år mod en stigning på 0,8 % på landsplan. I de næste par år vil der ske en udbygning af boligmarkedet i størrelsesordenen 700-750 nye leje-, andels- og ejerboliger. Slotsbryggen er en vigtig del af strategiplanen for den fortsatte udvikling af Nykøbing Falster. Med Slotsbryggen får byen et dejligt levende miljø 28

med caféer, restauranter, sejlerliv og boliger. Slotsbryggens virkeliggørelse betyder, at Tingsted Å, der har været rørlagt siden 1960`erne, frilægges og udgraves til en kanal. Kanalen indgår i helheden af et attraktivt bykvarter, som forbinder bykernen med vandet, markerer de særlige historiske forudsætninger i området og skaber grundlag for et varieret og indholdsrigt byliv rettet imod mange forskellige anvendelser. I Slotsbryggen skabes en bymæssig vandfront med promenader, strøg og

udsigtspunkter, hvori der indgår eksisterende historiske miljøer, maritime aktiviteter, nye bygninger og grønne områder. Slotsbryggen indeholder også etablering af en ny strandpark, så ikke mindst børnefamilier får et mangeårigt ønske opfyldt. Guldborgsund har i dag en meget fin badekvalitet. Slotsbryggen får en fordelagtig placering både i relation til bymiljøet og sejlruter. Med Slotsbryggen bliver Guldborgsund en port for sejlende turister til de indre danske farvande og kommer det danske turisterhverv til gode i et perspektiv, der rækker langt udover det lokale.

Massiv interesse for boligerne Lejlighederne i Slotsbryggen får en enestående beliggenhed lige ud til Guld28 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


borgsund samtidig med, at de er centralt beliggende i byen. Der bygges i første omgang ca. 130 nye lejligheder. I Slotsbryggen er den personlige bolig i fokus. De kommende beboere kan få lejlighederne indrettet og sammensat, som de selv ønsker det. Køberne kan selv tilvælge værdier som udsigt, etagemeter, placering, personligt udeareal, parkeringsforhold m.v. Der er meget stor interesse for boligerne, idet der allerede er 215 interesserede købere skrevet op til disse. Derudover har der også været udvist markant interesse for at etablere erhverv i den nye bydel og nyde godt af den attraktive placering. Interessen kommer primært fra cafè- og restaurationsbranchen, men andre typer liberale erhverv har også været på banen. Opførelsen af bolig- og erhvervsbyggeriet i Slotsbryggen sker med DB Partner ApS som bygherre i samarbejde med Dansk Boligselskab s.m.b.a, MT Højgaard a/s, Holscher Arkitekter A/S og ETN arkitektfirma.

Dynamisk proces med borgerinddragelse Byrådet i Nykøbing Falster besluttede den 14. oktober 2003 at realisere Slotsbryggen. Forud for denne beslutning er gået en intensiv proces over en 3-årig periode, hvor projektet er blevet udviklet fra idé til vision og endeligt til realiserbart projekt.

»Modelopstilling af Slotsbryggen«. Kilde: Holscher Arkitekter AS.

Idéen om at frilægge Tingsted Å har løbende været drøftet i borgergruppen »Den Grønne Kulturslange« siden starten af 1990`erne. Selve Slotsbryggen begyndte, da en privat initiativgruppe præsenterede deres vision i januar 2000. Den private initiativgruppes forslag viste både et frilagt åløb og en kanalhavn, hvor skibe igen kunne komme helt ind til bykernen.

»Modelopstilling af Slotsbryggen«. Kilde: Hasløv & Kjærsgaard I/S. 29 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Der blev sat gang i planerne med nedsættelsen af en projektgruppe i august 2000. Samarbejdet i projektgruppen og med øvrige interessenter har igennem hele processen været med til at sikre en god proces, sammenhæng og perspektiv i projektudviklingen. I Nykøbing Falster er der en udpræget tradition for borgerinddragelse og en tværsektoriel tilgang til byfornyelsesprojekter. I en række år har der været flere store byfornyelsesprojekter i Nykøbing Falster f.eks. i relation til bydelen Østerbro, hvor byfornyelsesprojektet berører ca. 6.000 ejendomme. De gode erfaringer med den tværsektorielle tilgang og borgerinddragelse har også været afspejlet i arbejdet med udvikling af Slotsbryggen. I projektgruppen, der har arbejdet med planlægningen af kanalhavnen, har mange interesser været samlet – lokale beboere, erhverv, turisme, kultur, friluftsliv m.v. Idéen blev afprøvet på et borgermøde i august 2000, hvor ca. 200 borgere deltog, hvilket vidner om en markant folkelig interesse for projektet. Udover den markante interesse for projektet på borgermøderne har der også været livlig debat i de lokale medier og på Slotsbryggens hjemmeside www.slotsbryggen.dk. Her kan udviklingen i projektet løbende følges. Interesserede kan bl.a. abonnere på et gratis enyhedsbrev, downloade helhedsplanen og se en spændende film om projektet.

‹ 29


Tingsted Å blev rørlagt 1960´erne og er i dag beliggende under Strandboulevarden (øverste foto). Men nu frilægges åen igen og udgraves til kanal som det ses på nederste illustration. Kilde: Hasløv & Kjærsgaard I/S.

Helhedsplan vedtaget Det næste skridt blev at sætte en egentlig planlægning af projektet i gang. Hasløv & Kjærsgaard, Arkitektfirma I/S blev inddraget i arbejdet. Der blev igangsat et udviklingsforløb fordelt på to faser. I fase 1 blev der udarbejdet to ideer til udformningen af frilæggelsen af Tingsted Å med forslag til udformning af den nye bydel, der kunne vokse op omkring kanalen. Der blev i juni 2001 udsendt et debathæfte om mulighederne. Den offentlige debat viste atter en stor interesse med mange forslag og bemærkninger. I fase 2, der forløb i 2002, blev der udarbejdet og vedtaget en helhedsplan for Slotsbryggen, som blev udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard, Arkitektfirma I/S i samarbejde med Carl Bro, Rådg. Ingeniørfirma. Helhedsplanen beskriver nærmere områdets fremtidige struktur, bebyggelsesforhold, friarealer og anvendelsesforhold, ligesom en række tekniske og økonomiske forhold blev belyst. 30

De to indledende faser af Slotsbryggen var økonomisk støttet af EU`s Mål 2 program, Storstrøms Amt og det regionale turismeudviklingsselskab Østdansk Turisme.

Parallelle udbud Anlægsarbejdet og salg af kommunale arealer i tilknytning til Slotsbryggen blev i maj 2003 sendt i to særskilte udbud, der forløb parallelt. Anlægsarbejdet blev udbudt som totalentreprise med prækvalifikation. Byrådet besluttede den 14. oktober 2003 at antage Totalentreprisegruppen Mogens Pedersen Nyborg A/S til at stå for selve etableringen af kanalhavnen. Totalentreprisegruppen består af Mogens Pedersen Nyborg A/S, Troels Jørgensen Entreprise A/S, Skude & Jacobsen A/S, Kirsten Jensen (landskabsarkitekt), COWI A/S og Tage Nielsen´s Tegnestue A/S. Anlægsarbejdet starter primo 2004 og indledes med at foretage gravearbej-

det til ledningsomlægningerne ved Slotsbryggen. Kanalhavnen ventes at stå færdig i april 2006. Det samlede anlægsprojekt er anslået til små 33 mill. kr. fordelt med 28 mill. kr. til anlæg af kanalhavnen og 5 mill. kr. til ledningsomlægninger ved Slotsbryggen. Byrådet besluttede også at acceptere tilbuddet fra DB Partner ApS på køb af de udbudte kommunale arealer ved Slotsbryggen. n

www.slotsbryggen.dk. På denne adresse kan interesserede hente yderligere information om Slotsbryggen og bl.a. abonnere på et gratis e-nyhedsbrev, downloade helhedsplanen og se en spændende film om projektet.

30 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Er der råd til alt det sus og dus? Vidste du, at op til en tredjedel af kontorers elforbrug går til ventilation? Oven i købet er anlægget ofte ineffektivt eller indstillet forkert, så det kører – også når der ikke er behov for det. De mest energiforbrugende kontorer bruger faktisk tre gange så meget strøm som de mindst energiforbrugende. Så der er virkelig penge at spare ved at sætte en stopper for alt det sus og dus. For selvom du ikke er inviteret, er det dig, der betaler for el-festen. Elsparefonden har startet en kampagne, der gør det nemt, sikkert og billigt at nedsætte ventilationens skjulte elforbrug. Benyt dig af de mange tilbud: Oversigter over de mest energieffektive ventilationsanlæg, som anbefales af Elsparefonden, gode priser, råd og vejledning. Eller du kan få et ventilationstjek, som viser dig, om ventilationsanlægget kører ordentligt. Ring til Elsparefonden på telefon 70 26 90 09 og hør om dine muligheder for at få kontant tilskud til at forbedre ventilationsanlægget. Gør noget – www.sparel.dk

Få kontant tilskud fra

31 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

31


Rotter og afløbssystemer

Af centerleder Inge Faldager, Teknologisk Institut og konsulent Peter Weile, Weile-skadedyr. Selv med moderne bekæmpelsesmidler kan vi ikke komme rotterne til livs. Tager vi rotteproblemet alvorligt nok og er indsatsen tilstrækkelig?

Set i et historisk perspektiv er rotteproblemet i Danmark afgjort blevet mindre. Årsagen til faldet i antal rotter i byerne skal i første omgang søges i, at Danmark i 1930’erne og videre frem fik gennemført en effektiv dagrenovation ligesom byfornyelsesprogrammer og renovering af gamle huse bidrog til et bedre boligmiljø. Senere hen opfandt man i 1950’erne antikoagulanterne – de blod-

fortyndende midler, som er effektive gifte, der kan bekæmpe rotterne. Faldet i rotteantallet på landet skal søges i tilsvarende forhold. I 1940 var der ca. 220.000 aktive landbrugsbedrifter i Danmark. I dag er antallet af bedrifter ca. 50.000. I samme periode er bygningsstandarden på landet blevet bedre. Selvom der ikke er eksakte tal for, hvor mange rotter vi havde i 1930’erne,

er der ingen tvivl om, at rotternes antal er faldet markant set i forhold til i dag. Man skulle derfor tro, at al tale om »et rotteproblem« i Danmark forstummede, når vi har opnået så væsentlige resultater, at der ikke længere løber rotter rundt mellem benene på os. Problemet er imidlertid, at antallet af rotter i den senere år er steget kraftigt, hvilket fremgår af opgørelsen i tabel 1. Da rotterne af gode grunde ikke kan skrives i mandtal, må man nøjes med at få en indirekte indikation på rottetallet via de årlige kommunale anmeldelser. Tidligere lå antallet af rotteanmeldelser nogenlunde konstant og svingede mellem 100-120.000 anmeldelser årligt. 1998 var det sidste »normalår«. Siden da er antallet af rotteanmeldelser steget kraftigt og har svinget mellem 12% og 37% stigning.

Mål og midler i rottebekæmpelsen

Figur 1. Eksempler på rør gennemgnavet af rotter

32

Det primære formål med rottebekæmpelsen er at reducere rotternes antal så kraftigt, at de ikke giver anledning til uhygiejniske forhold og sygdomme. Rotter er i stand til at overføre en lang række sygdommen til både mennesker og dyr. Salmonella, listeria og campylobacter er alle sygdomme, der overføres af rotter, og som kan ramme mennesker. Leptospirose eller Weils syge, som den også kaldes, er en anden og langt farligere sygdom, som ubehandlet kan medføre døden for den smittede. Der er en logisk sammenhæng mellem antallet af rotter og de sygdomme, som rotterne kan overføre til mennesker. Derfor er der sund fornuft i at minimere rotternes antal så meget, at sygdomstrykket tilsvarende går ned. For at begrænse antallet af rotter er der forskellige steder i den danske lovgivning bestemmelser om skadedyrsbekæmpelsen. Det gælder f.eks. i fødevarelovgiv32 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Øerne

1997

1998

43.849

56.797

1999

2000

2001

2002

83.516

73.824

75.369

67.719

Jylland

45.455

62.708

79.931

72.823

77.553

71.289

Hele landet

89.304

119.505

163.447

146.647

152.922

139.008

Tabel 1. Antal anmeldelser om rotter til danske kommuner i tidsrummet 1997-2002. Kilde: Miljøstyrelsen, Rottebekæmpelsen.

ningen, i byggelovgivningen samt i miljølovgivningen. For de tre nævnte lovsæt og regler gælder, at de ikke specifikt udmønter, hvilke fejl og mangler, man som grundejer eller kommune skal være særlig opmærksom på. Der kan derfor være grund til at se lidt nærmere på nogle af disse.

Huller og rørgennemføringer i murværk Emaljen på rotternes tænder er så hård, at de kan gennemgnave alt, der er blødere end jern. Da rotterne er ihærdige gnavere, og da deres tænder vokser ca. 13 cm om året, kan en rotte uden de store problemer gnave sig adgang til de fleste bygninger. En rotte behøver kun et hul på 20 mm for at kunne komme igennem. En ofte benyttet indfaldsvej til bygninger er udluftninger af afløbssystemet, som udmunder enten lige under eller over tag. Hvis ikke de er lukket med galvaniseret trådnet (maks. 20 mm) kan rotterne trænge ud af kloaksystemet og ind i boligen. Tilsvarende gælder plastvacuumventiler, der sidder i mange boliger. Er de ikke sikret med trådnet, gnaver rotterne sig let igennem dem. En anden måde rotter kommer ind på er via rørgennemføringer i murværket. Når forskellige ledninger eller rør føres ind i en bygning, glemmer håndværkerne tit at sikre de huller, der laves til formålet. Sikringen består i tætning af hullerne med mørtel og/eller galvaniseret trådnet, hvad der sjældent koster de store summer.

rotterne inde i kloaksystemet. Gamle kloaksystemer skal derfor fornyes/repareres, og døde ledninger afproppes helt ude ved hovedledningen. Man diskuterer ofte om vandlåse og gulvafløb skal fremstilles i metal for effektivt at holde rotterne ude. Normalt vil en vandlås i plast give en tilstrækkelig sikkerhed for ubudne gæster, men i områder med særlig stor rotteaktivitet, bør man vælge metal. Selve risten over gulvafløbet bør altid være i rustfrit stål. Det er imidlertid ikke nok at risten er af metal, hvis den ikke sidder forsvarligt skruet fast til gulvafløbet. Forsøg har vist, at en voksen rotte kan løfte en rist op til 1,2 kg. Ofte kommer rotter ud af afløbssystemet via nedlagte installationer. Er de ikke afproppet forsvarligt, får man før eller siden rotter. Mange har fået rotter i deres nye køkken eller under gulvet i badeværelset, fordi håndværkerne glemte at afproppe de nedlagte installationer.

Fig. 2. VA-godkendt rottestop til stående ledninger.

holdte rør, op i døde stikledninger eller ind under og op i beboelser. Et fejlfrit kloaksystem vil normalt kunne reducere rottebestanden og holde

Rottestop I rotteplagede områder kan man sikre sig mod, at rotter bevæger sig ind i

Afløbssystemet Mere end 90 % af rotteproblemerne i byzone har deres udspring i dårlige kloakker. Rotternes liv i kloakken er på mange måder ideelt. Rotterne har som regel ubegrænset tilgang til føde, da kloakkerne leverer store mængder organisk materiale. For at kunne give ungerne en sikker opvækst kræves der imidlertid gode og tørre redepladser, hvad der er en mangelvare i gode kloaksystemer. Rotterne må søge ud af systemet og kan let komme ud gennem dårligt vedlige33 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Fig. 3. VA-godkendt rottestop til montering I brønd.

33


Fremtidens rottebekæmpelse og forebyggelsen af rotter

Fri adgang for rotter.

afløbssystemet under huset eller kravler op i stående ledninger ved at anvende VA-godkendte rottestop. Der findes godkendte rottestop til anbringelse både i stående og på liggende ledninger. I figur 2 er vist 2 rottestop der kan anbringes på stående ledninger. I figur 3 er vist et eksempel på et rottestop, der

kan indbygges som i en rensebrønd, og som kan anvendes på en liggende ledning. Rottestoppet kræver en højdeforskel på 0,35 – 0,15 m. Et andet rottestop også til brug på en liggende ledning, kan monteres i eksisterende brønde af mærket Wavin, og kræver ikke ekstra højdetab.

Tendensen blandt landets kommuner er i dag, at man forsøger at spare, hvor man kan på det kommunale budget, og rotteområdet er ingen undtagelse. Mange steder udbydes rotteområdet i licitation, hvor private entreprenører bliver indbudt til at byde. Resultatet er, at der i mange tilfælde bliver indgået kontrakter, der tangerer det uforsvarlige. Kontraktbeløbene kan slet ikke bære udgifterne til en effektiv rottebekæmpelse, hvorfor bekæmpelsen naturligvis bliver derefter. Det giver på sigt flere rotter og større vanskeligheder med at bekæmpe dem, når de først er blevet mange. Når det gælder kloakkerne, er det kommunens ansvar at bevilge penge til renovering og nyanlæg af ledninger. Takten hvormed dette foregår er dog langtfra i stand til at holde trit med nedslidningen. Der kan derfor være grund til at gøre opmærksom på, at de nævnte spareforanstaltninger både med hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af rotter med tiden kan give os flere problemer med fritlevende rotter i by- og boligmiljøerne, end dem vi er vant til i dag. n

ISS Damage Control samler det bedste fra de bedste indenfor kloak- og industriservice. ISS Damage Control samler aktiviteterne fra 6 tidligere selvstændige virksomheder, som alle har været en del af ISS i en årrække. Sammenlægningen har betydet en udvikling af de stærkeste kompetencer fra de enkelte virksomheder, indenfor TV-inspektion, kloak- og industriservice, der er nogle af vore kerneområder. Det lokale nærvær gør det muligt at styrke relationen til vore kunder, så vi i højere grad kan tage højde for den enkelte kundes ønsker og behov.

34

Rydagervej 27 2620 Albertslund Tlf.: 43 64 69 39

Smedevænget 15 4700 Næstved Tlf.: 55 70 04 84

Kløvkærvej 4 6000 Kolding Tlf.: 75 52 43 22

Svanevej 5 4400 Kalundborg Tlf.: 59 51 03 81

Ladhavevej 19 4970 Rødby Tlf.: 54 60 16 45

Glyngørevej 20 7800 Skive Tlf.: 97 52 28 22

34 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


VEJFORUM

2003

Af civilingeniør, lic. techn. Otto Schiøtz, Carl Bro as

Artiklen fortæller summarisk om Vejforum i 2003, som blev afholdt i dagene 3. - 4. december 2003 på Nyborg Strand. Vejforum 2003 blev det tredje Vejforum, og med næsten 600 deltagere blev det bekræftet, at vejsektoren her har fået et mødeforum, som værdsættes af meget store dele af sektorens ansatte.

Mål for Vejforum Målet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den teknologiske, organisatoriske og administrative udvikling inden for vejområdet og i dette områdes indpasning i hele transportsektoren. Vejforum skal samtidig samle og erstatte mange af de aktiviteter, der tidligere blev arrangeret i vejsektoren. Målgruppen er alle vejsektorens ansatte i stat, amter og kommuner samt i den rådgivende sektor, hos entreprenører, leverandører og uddannelsesinstitutioner m.v. Vejforum er anvendelsesorienteret og omfatter foredrag og diskussioner om tidens emner såvel på det policy-orienterede som på det tekniske område. Nye forskningsresultater bliver bragt på bane, og Jeg deltog ikke i erfaringer udveknoget uinteressant sles i workshops, der skal indgå som en del af Vejforum.

Det tredje Vejforum Den 3. december 2003 gik startskuddet for Vejforum 2003 over to dage på Hotel Nyborg Strand. Både i repræsentantskab, faggruppe og organisationsgruppe var der i løbet af 2003 sket et både meget stort og omfattende forarbejde – selvfølgelig i stort omfang baseret på erfaringerne fra de to tidligere Vejforum i 2001 og 2002. Allerede fra morgenstunden kunne man på

Hotel Nyborg Strand fornemme, at mange mennesker var på vej til Vejforum. Udstillingerne i både en af de store sale og på gangarealerne skulle færdiggøres, og mange kom for at deltage i formøder om formiddagen. I forhold til de to tidligere år var det lykkedes at få en del flere udstillere med. Ud over en forøgelse i antallet af udstillere, var der på Vejforum 2003 også sket en ændring i forhold til workshops. Tidligere år har nogle workshops afveget meget lidt fra mere traditionelle foredrag, og for at understrege forskellen og med henblik på at en workshop kunne leve op til den oprindelige betydning (i den danske oversættelse) var der for enkelte workshops vedkommende en begrænsning i deltagerantallet på 25. Det har været indtrykket, at denne form har virket godt, og at der her virkelig har foregået grundigere diskussioner end de der er ved foredragene. For at lette opgaven som mødeleder var årets 11 deltagende vej- og trafikstuderende fra ingeniørskolerne blevet anmodet om at skrive

Mange mennesker lytter opmærksomt ved åbningen af Vejforum 2003.


et kort referat fra den workshop, de var blevet bedt om at deltage i. De referater, der kan ses på Vejforums hjemmeside fra de afholdte workshops, er således udarbejdet af de deltagende studerende i samarbejde med workshoppens mødeleder.

Udstilling Udstillingen blev åbnet af formanden for Vejforum, Jens Kristian Ørnskov, vejchef i Ribe Amt. Dele af udstillingen var i år henlagt til et af Hotel Nyborg Strands store lokaler, medens resten af udstillerne havde fået plads på gangUdstillingsmæssigt arealerne uden om er lokalerne foredragslokalerne. ikke optimale! De mange udstillere havde gjort et stort forarbejde, og udstillingen præsenterede sig flot.

Efter Vejforum 2002 havde der været udtrykt ønske om flere udstillere, og det var da også lykkedes at få 7 mere med i 2003, men pladsen giver nogle fysiske begrænsninger, der desværre betyder, at ikke alle, der har ønske om at udstille, kan få sig en stand. Følgende havde udstilling på Vejforum 2003: • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Atkins A/S Cad People COWI Daluiso A/S Dansk Trafik Teknik Dynatest Danmark A/S Epoke Inreco A/S Jens Ranfelt A/S LMK VEJ A/S Norskilt Pankas A/S Peek Trafik a-s RAMBØLL & RAMBØLL NYVIG TARCO Technical Traffic Solution A/S Tetraplan A/S Vejdirektoratet

Åbning af Vejforum 2003 Vejforum havde en festlig åbning med taler af formanden for Vejforum, Jens Kristian Ørnskov, som glædede sig over de mange deltagere og allerede nu kunne sige, at næste Vejforum afholdes d. 1. - 2. december 2004. Han forventede, at det kommende år bl.a. vil blive præget af udmeldingerne fra Strukturkommissionen og effekterne heraf. Trafikminister Flemming Hansen – der af forskellige grunde ikke havde haft mulighed for tidligere at kunne deltage i Vej-

Trafikminister Flemming Hansen

forum – glædede sig over at kunne være med til at åbne Vejforum 2003. Han talte over emnet vejsektorens udfordringer og omtalte den netop indgåede trafikaftale, som bl.a. indeholder en lang række vejprojekter på det overordnede vejnet. Ministeren talte varmt for en kommende fast forbindelse over Femern Bælt, som vil give transporterhvervet en række håndgribelige fordele – i form af sparet tid, reducerede omkostninger og øget fleksibilitet. Det gælder for transporter med både bil og tog. Og det bidrager positivt til miljøregnskabet, at der spares 160 km i omvejkørsel i forhold til transporten over Storebælt. Det er et vigtigt projekt af strategisk betydning, der kan knytte stærkere bånd mellem Skandinavien og Europa. Flemming Hansen nævnte, at med hensyn til det overordnede vejnet ser han udfordringen på to områder: For det første skal vi sørge for, at de akser vi allerede har lagt ind i Danmark også i fremtiden har en tilstrækkelig kapacitet til at klare den fortsatte trafikale vækst. Særligt i hovedstadsområdet er der trængselsproblemer. Men også på Fyn og i Trekantsområdet kender man til dette fænomen. For det andet skal vi have udbygget det overordnede vejnet til en kvalitet, som trafikkens art og størrelse kræver, og som skaber sammenhæng og udviklingsmuligheder i landet. I den netop indgåede trafikaftale er der bl.a. lagt op til et meget stort anlægsprogram for de statslige veje, som sammen med det at klare den fortsatte vækst i trafikken er en af de store fremtidige udfordringer. Flemming Hansen tilføjede, at som trafikminister og som konservativ er han også meget opmærksom på, at de politiske beslutninger om nyanlæg ikke har megen fremtid, hvis vi ikke samtidigt viser rettidig omhu med at vedligeholde de veje og broer, som er anlagt. Trafikministeren understregede, at der er et alvorligt problem, vi som vejfolk må forholde os til. Vi har gennem årene opnået gode resultater i forbindelse med at begrænse de negative effekter af trafikken – både når det drejer sig om miljø og sikkerhed. Men der er fortsat store udfordringer, som stiller krav om, at vi bliver bedre til at finde løsninger på problemerne. Og bedre til at undgå, at problemerne opstår. »Det er dog tilladt at bruge hovedet, når man kører bil«, tilføjede Flemming Hansen, der også synes, det er rimeligt at spørge sig selv, om ikke det er bedre at komme sikkert frem, frem for at komme 2 minutter før frem? Flemming Hansen sluttede med at sige: »Denne konference er så at sige toppen af kransekagen i en efter min opfattelse velfungerende vejsektor i Danmark. Jeg håber og tror, at I forstår at værdsætte og udvikle samarbejdet, så vi i fællesskab kan løfte morgendagens udfordringer for vejsektoren.« Forskningschef Uffe Paludan, Instituttet for Fremtidsforskning omtalte fremtidsforskerens rolle, som den der peger på udviklingstendenser og ser de mulige billeder, man skal forholde sig til. Han mente, at vejsektoren er meget indadvendt og stærkt præget af, at vi i sektoren er eksperter. Samtidig påpegede han, at det er et meget stort problem, at trafiksektoren ikke kan få tingene til at spille sammen. Det kan være udmærket, at


man laver de perfekte systemer, men samspillet, der skal skabes mellem trafikarterne, mangler.

Meget fin konference, mange gode foredrag!

Vejdirektør Henning Christiansen omtalte bl.a. Vejsektorrådets udmelding for 2004. Vejsektorrådet har valgt at sætte fokus på udvalgte problemstillinger i forbindelse med fremkommelighed på vejnettet. Der er udpeget fire centrale udfordringer: 1. Hvad koster dårlig fremkommelighed samfundet? 2. Findes der alternative løsninger, som kan afhjælpe dårlig fremkommelighed? 3. Når kapaciteten af trafikanlægget ikke kan eller skal udbygges, hvilke strategier har vi så med stigende trafik? 4. Fremkommelighed – et veldefineret begreb? I forbindelse med åbningsseancen fik Gunnar Dinesen fra Vejdirektoratets markedsområde overrakt Asfaltindustriens rejselegat på kr. 25.000. »Prisen går til en, der har gjort en særlig indsat for dansk vejbygning på asfaltområdet. Gunnar Dinesen har i over tre årtier beskæftiget sig med vejområdet og gjort en særlig indsats for udvikling af både funktionsudbud og vejpartnering«, sagde Asfaltindustriens direktør Ib Frandsen bl.a. i sin overrækkelsestale. Han fremhævede også, at Gunnar Dinesen har haft rollen som tredje part, dvs. netop rådgiver og en slags mellemmand mellem vejforvaltningen og asfaltentreprenøren. I denne rolle har hans indsats for at fremme udbudsformen haft en særlig vægt over for omverdenen. Formanden for VEJ-EU, Jette Kastoft omtalte, det rejselegat på kr. 10.000 fra VEJ-EU’s jubilæumsfond, som har til formål at støtte en studerendes vej- og trafikstudier. Jette Kastoft kunne med glæde overrække legatet til Rasmus Lindholm, der er 8. semester studerende i by - og trafikplanlægning på Aalborg Universitet. Rasmus vil bruge pengene til et studieophold i foråret 2004 på ERTICO, som er et ITS (Intelligent Transport System) center i Bruxelles. På Vejforum 2004 vil Rasmus Lindholm fortælle om sit studieophold, og hvad han har lært og oplevet. Efter middagen var der underholdning med Leif Fabricius, som blev afløst af en gang veloplagt Kansas City Stompers, der spillede op til dans.

parallelle »foredragsrækker« – én mere end de tidligere år – med følgende overskrifter: • • • • • • • •

Trafiksikkerhed Støj Belægninger Trafiksimulering Vej- og stiplanlægning IT i vejsektoren Brugerkontakt Forskelligt, herunder organisationsformer i vejsektoren, vejregelforslag, vejlovsadministration, vejudstyr og bløde trafikanter

De enkelte foredragsrækker var opdelt i moduler alle af samme varighed, så det var muligt efter hvert modul at skifte mellem de forskellige foredragsrækker. Af hensyn til planlægningen havde deltagerne i forbindelse med tilmeldingen til Vejforum samtidig angivet, hvilke af de mange moduler i programmet, de ville høre. Der var en pæn spredning af antallet af deltagere på de enkelte moduler, hvilket var med til at lette afviklingen af de mange foredrag. Der var blandt de mange foredrag både oplysninger om ny viden, men også mange om erfaringer indhøstet i mange vejadministrationer. En gennemgang af alle foredrag ligger helt uden for rammerne af denne artikel, men de fleste foredragsholdere har udarbejdet et kortere eller længere indlæg, der redegør for indholdet i deres foredrag. Disse indlæg er tilgængelige på Vejforums hjemmeside www.vejforum.dk ved at klikke først på Program for Vejforum 2003 og dernæst på det enkelte indlæg.

WORKSHOPS

Flot styring af indlægstiden - gode lange erfaringsudviklings-pauser

I forbindelse med indbydelsen til Vejforum 2003 blev der opfordret til at komme med forslag til workshops. Her skulle udvalgte aktuelle emner på en mere uformel måde med udgangspunkt i et eller flere indledende indlæg drøftes. Resultatet var, at der på Vejforum 2003 blev afholdt ni workshops. For de enkelte workshops er der som tidligere nævnt udarbejdet et grundigt referat, der ligesom foredragene – og på samme måde som disse – kan ses på Vejforums hjemmeside.

De ni workshops beskæftigede sig med følgende emner

Foredragene

Jeg glæder mig til næste år!

Vejforum omfattede syv

• • • • • •

SAMKOM – benchmarking i kommunerne Borgerdeltagelse Særtransporter Parkering Afmærkning af vejarbejder Trafikinformation og beredskab


• • •

Busfremkommelighed Vintertjeneste Videndeling

Fint -fortsæt!

Møder i faglige grupper på Vejforum En del faglige grupper havde taget imod tilbudet om at henlægge møder i forbindelse med Vejforum. Møderne afholdtes enten om aftenen d. 2. december og/eller om formiddagen d. 3. december. Der blev gratis stillet lokaler til rådighed for sådanne ønsker. Dette tilbud havde følgende grupper taget imod i forbindelse med Vejforum 2003: • • • • • • • • • • •

Vejdirektoratets ledelse og amternes vejchefkreds Amternes ERFA-gruppe/projektering og anlæg KVF (Kommunal Vejteknisk Forening) SAMKOM – styregruppemøde NVF 34 – Miljøpris RoSy Forum ILVT (Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene) Arbejdsgruppe P.11 (vejregelgruppe om udstyr for veje og bygværker) Dansk Vejtidsskrift Driftschefer i amternes vejvæsen Amternes ERFA- Planlægningsgruppe

Det bør i denne forbindelse nævnes, at Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (om vejens konstruktion) uddelte sin miljøpris til Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune for projektet »Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv«. Prisen gives for det mest miljørigtige vejbyggeri eller vejvedligeholdsarbejde i 2003. Også to andre projekter fik overrakt priser: 2. pladsen gik til NCC Roads A/S og Industrimiljøafdelingen i Vejle Amt for projektet »Genanvendelse af fejesand«. RGS 90 Genbrug A/S fik et diplom for 3.pladsen for projektet »Koldasfalt, Prøvestenen«

Et vellykket arrangement Fra de indsamlede evalueringsskemaer – hvor antallet af skemaer er ca. 20 % mindre end de to forrige år - kan det konstateres, at størsteparten af deltagerne fortsat er særdeles godt tilfredse med arrangementet. Der er således alene tale om marginale ændringer i svarene på spørgsmålet om deltagernes helhedsindtryk af arrangementet. Dette er et rigtig godt udgangspunkt for en Upraktisk med fortsættelse af Vejfoindkvartering rum. Repræsentanti Odense skabet har derfor den 27. januar 2004 besluttet, at Vejforum 2004 vil blive afholdt den 1.- 2. december 2004 på Hotel Nyborg Strand.

Bag Vejforum står: • Vejdirektoratet

• • • • • • • • •

Amternes vejchefkreds Dansk Amtsvejingeniørforening Kommunal Teknisk Chefforening Kommunal Vejteknisk Forening Vej- og Byplanforeningen (IDA) Dansk Vejtidsskrift Ingeniøruddannelsernes lærere i vejog trafikfagene (ILVT) Asfaltindustrien VEJ-EU

VEJFORUM’s repræsentantskab er Vejforums øverste »myndighed«, der i sit arbejde får hjælp af en organisationsgruppe og en faggruppe.

Godt sted - godt arrangement - god service - gode værelser - fin udsigt, bortset fra, at der var tåge en del af tiden. Ét minus: for lidt tryk på vandet i mit værelse.

Arrangementsansvarlig: VEJ-EU Elisagårdsvej 5 4000 Roskilde Tlf. 46 30 71 68 VEJ-EU fungerer både som arrangementsansvarlig og som sekretariat for repræsentantskab, faggruppe og organisationsgruppe. Ivrig diskussion i en workshop.


Byggeri under vandet Af Jesper Albinus, hydrogeolog, Carl Bro Gruppen.

I perioden 1999-2003 opførtes en serie boligblokke med Christianshavns kanal som nabo. Byggeriet der fik navnene Elefantens Gård, Løvens Gård og Enhjørnings Gård har et samlet etageareal på ca. 34.000 m2. Under to af boligblokkene skulle der anlægges ca. 8.200 m2 parkeringskælder til 5 m under terræn - mindre end 30 m fra den gamle Christianskirke. I forbindelse med parkeringskælderen skulle der udgraves fra kote ca. +2 til kote ca. –3, og der skulle således fjernes over 40.000 m3 jord, som bestod af forskellige former for fyldjord fra tidligere generationer. For at imødegå eventuelle sætningsskader på Christianskirken og andre gamle bygninger forlangte myndighederne (Miljøkontrollen), at grundvandet disse steder ikke blev sænket mere end 30 cm i de øvre lag. Der blev derfor etableret en ca. 11 m dyb spunsvæg ned til oversiden af kalken langs randen af hele arealet.

En af de største udfordringer i den første anlægsfase var således at sænke grundvandet 2-3 m (dybden afhang af byggeriets stade) og samtidig undgå påvirkning af de omliggende arealer. Sænkning af grundvandsspejlet skete fra op til 9 pumpeboringer langs randen af byggegruben. Da grundvandet allerede i forvejen var salt og uden interesse som drikkevand, blev der infiltreret vand fra kanalen i 10 boringer, dels tæt på Christianskirken, dels på den anden side af Christianshavns Kanal, idet sænkningen ellers kunne brede sig under de lavpermeable lag under kanalen. Der blev også etableret et antal grædebrønde i byggegruben, og kontrolpejlinger blev foretaget i et stort antal boringer, placeret på kritiske steder. Planlægning og beregning af de nødvendige pumpninger og infiltrationer blev foretaget ved hjælp af en 2-dimensionel grundvandsmodel, SEEP. Med denne model samt informationer fra forudgående prøvepumpninger kunne antallet af boringer samt oppumpnin-

gen minimeres, og på baggrund af beregningerne samt daglige observationer kunne Miljøkontrollen få den nødvendige dokumentation for opfyldelsen af deres krav. Under gravearbejdet blev der oppumpet ca. 150 m3/h, og i perioder blev der infiltreret næsten lige så meget i de omkringliggende boringer, og det lykkedes herved at undgå sænkninger under de følsomme bygninger, trods nogle overraskende hurtige sænkningsudbredelser langs opsprækkede zoner i kalken. Efterhånden som parkeringskælderen blev etableret og byggeriet fik en stadig større vægt, kunne grundvandssænkningen gradvis reduceres indtil den helt kunne stoppes. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med bygherre og entreprenør, og der var i hele forløbet en god, fælles forståelse for kravopfyldelse og samtidig optimering af indsatsen. n

2

-1

.5 -1

IB7 FB1 FB2

IB8

Christiansbro Kirke

FB7 IB10

Kanal

FB8

IB11 IB12

FB4

Wildersgade

FB3 IB51

FB6

0.5

IB54

IB53

IB52

IB55

-1

FB5

FB9 FB10 FB11

Kanal

Grundvandsmodel fra arbejdet med grundvandssænkning på Christianshavn. 39 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Udgravning til parkeringskælder på Christianshavn.

39


Spildevandsoverløb:

ORM-anlæg - mere miljø for pengene Af Torsten Ask og Catja Middelboe Andersen, MT Højgaard Mange kommuner river sig i håret, når det regner kraftigt. Årsagen er, at renseanlæg og fælles kloaksystemer ofte har problemer med at følge med. Og så strømmer urenset spildevand direkte ud i søer, åer og vandløb. Det avancerede rørbassin ORM kan være en både økonomisk og miljøvenlig løsning. I 1999 udviklede MT Højgaard sammen med Hørsholm Kommune og den hollandske virksomhed DHV Water BV et nyt avanceret rør-bassin, ORManlægget. Anlægget har fået sit specielle navn efter det centrale Overløb Regulerings Modul, der deler blandingen af regn– og spildevand i to dele. En med lave forureningskoncentrationer, der

ledes tilbage til recipienten, og en med høje forureningskoncentrationer, der ledes direkte til renseanlægget.

Renser sig selv Anlægget virker via sedimentation og separation, hvor vandhastigheden styres

Et ORM-anlæg etableres af MT Højgaards sektion for Jord & Belægning, da det kræver stor erfaring med alle former for jordarbejde og håndtering af meget store rør at bygge et ORM-anlæg. Anlægget kan udføres i mange materialer, fx stål og beton, som billedet her viser.

40

gennem de meget store og lange rør, så der skabes optimale forhold for bundfældning. Anlægget er selvrensende, da det bundfældede materiale – under tømning af anlægget – transporteres videre til renseanlægget. Og derfor kommer anlægget ikke i konflikt med arbejdsmiljølovgivningen – det holder sig selv fri for opdæmmet slam og skal ikke renses manuelt.

Overbevisende resultater fra Hørsholm I Hørsholm Kommune har man i dag fem ORM-anlæg installeret. Og målinger foretaget siden 1999, hvor det første ORM-anlæg blev taget i brug, viser at miljøbelastningen på centrale forureningsfaktorer falder med helt op til 90 procent. I Usserød Å løbet har det betydet, at ilt-koncentrationen i vandet er vokset markant, og det har igen fået betydning for variationen af dyreliv i vandet. Helt konkret har man foretaget målinger af fiskebestanden i Mølledammen, der indgår i Usserød Å løbet. I 1997 bestod bestanden næsten udelukkende af aborrer, som udgjorde 96 procent af fangsten. Det vidner om dårlige forhold, da en sådan sammensætning kun ses i søer, hvor fiskebestanden har været udsat for fiskedød som følge af ringe iltforhold. Aborrer er nemlig oftest den fiskeart, som etablerer sig først efter fiskedød. Men i årene efter 1997 har fiskebestanden i Mølledammen udviklet sig mod mere normale forhold. Fx har skallen, som i Danmark er karakteristisk for søer med normale iltforhold, øget bestanden fra næsten ingen til en tæt bestand ved fiskeundersøgelsen i 2001. I 2002 er fiskebestanden stadig sund og varieret, mens antallet af fisk er faldet lidt, idet fiskebestanden nu er blevet ældre og fiskene derfor større. 40 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


ning, om hvad der lå til grund for hans valg af ORM-anlægget. Han havde blandt andet vurderet prisen, driftsomkostningerne, miljøforholdene, de eksterne jordforhold og den samlede levetid på ORMEN sammenlignet med mere traditionelle bassinløsninger. Samlet set havde det talt for en ORM i stål – også fordi mange undersøgelser tyder på, at stål har en længere levetid end den mere almindelige betonløsning. Og så havde det været en fordel, at ORM-anlægget kunne være i jorden og klar til brug, blot tre måneder efter aftalen med MT Højgaard var underskrevet. n

Principskitse for funktionen I ORM-anlægget.

Bedre effekt ved mindre plads Et ORM-anlæg kræver ikke nær samme plads, som et traditionelt spildevandsbassin, for samtidig at opnå en langt mere effektiv rensning. Det viser målinger af bundfældningseffektiviteten for et af ORM-anlæggene i Hørsholm. Bundfældningseffektiviteten for i alt 5 forureningskomponenter, er reduktionen af forureningskoncentrationen målt fra indløbet til ORM-anlægget til udløbet i recipienten. Ved at tage hensyn til effekten fra sedimentationen i ORM-anlægget, kan man således reducere anlæggets størrelse og derved også reducere sine anlægsomkostninger. Et mindre volumen har samtidig den fordel, at renseanlægget rent hydraulisk belastes mindre.

EU’s miljøpris 2001 »Prisen gives for en prisbillig, velfungerende og relativ enkel teknologisk løsning på et stort miljømæssigt problem«. Sådan sagde Miljøministeren, da ORM-anlægget i april 2002 vandt EU’s miljøpris for 2001. Men der skulle alligevel gå et par år, før interessen for »ORMEN« for alvor begyndte at vise sig i Danmark.

Danmarks første »ORM« i stål I november 2003 samlede MT Højgaard og Vejen Kommune imidlertid mere end 70 branchefolk fra kommuner og rådgivere til et seminar i Askov ved Vejen, hvor Danmarks første ORM-anlæg i stål var ved at blive bygget. Her fortalte Ole Pedersen, civilingeniør fra Vejen Kommunes tekniske forvalt41 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

M ILJØRET

OG ANDEN OFFENTLIG RET

Plesner Svane Grønborg er et af Danmarks førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervsretlige områder. Vi er 260 medarbejdere, heraf 130 jurister, som alle lægger vægt på professionel rådgivning og betjening af vores mange danske og udenlandske klienter. Inden for miljøret yder vi bistand til en bred vifte af klienter, herunder private virksomheder, forsikringsselskaber, amter, kommuner, fælleskommunale selskaber, energiselskaber og privatpersoner. Vi fører mange sager ved domstolene, og vi har i årenes løb været involveret i en lang række principielle miljøretssager ved alle retsinstanser. Vores rådgivning spænder vidt - fra sager om affald, jordforurening, vandforsyning, spildevand, energiret og naturbeskyttelse til kommunalretlige sager og alle typer sager i relation til planloven. Vi rådgiver tillige om EU-retlige spørgsmål i forbindelse med kemikalier, udbud, emballage og andre områder, som i vidt omfang er reguleret på europæisk plan.

Bank- og finansieringsret Børsret Entrepriseret Erhvervsejendomme EU- og konkurrenceret Forvaltningsret Forsikrings- og erstatningsret Immaterialret IT- og telekommunikation Miljøret og anden offentlig ret

Kontakt lederen af vores forretningsområde for Miljøret og anden offentlig ret, advokat Søren Stenderup Jensen, på telefon 33 12 11 33 eller via e-mail ssj@psglaw.dk.

Rekonstruktioner og insolvensret Selskabsret Skatter og afgifter Virksomhedsoverdragelser

E SPLANADEN 34 . 1263 K ØBENHAVN K . T LF 33 12 11 33 . FAX 33 12 00 14 .

WWW. PSGLAW. DK

41


Lyspolitik i Frederikshavn Af projektleder Jørgen Anker Simonsen, Frederikshavn Kommune og byplanarkitekt Hans Tyge Pedersen, Europlan Arkitekter Frederikshavn Kommune besluttede i år 2000, at der skulle formuleres en egentlig politik for belysningen i byen for på denne måde at skabe større sammenhæng og helhed. I artiklen omtales kommunens Plads- og Lyspolitik samt et igangværende arbejde med en manual, der fastlægger principper for belysning af såvel det offentlige rum som bygninger og kunstværker.

Frem mod år 2000 blev der i Frederikshavn arbejdet sporadisk - men bevidst med nye måder at bruge lyset på i bymidten. Et af de første tiltag var etablering af en »vindrose« i belægningen på Skandiatorvet ved landgangen fra Norges- og Sverigesfærgerne. I forbindelse med efterfølgende tiltag blev det besluttet at formulere en egentlig politik for belysningen i byen for på denne måde at skabe større sammenhæng og helhed. 42

Et forslag til Plads- og Lyspolitik primært for bymidten blev udarbejdet i april 2000. Forslaget blev i 2001 omsat til en egentlig plan, som efter at være blevet vedtaget politisk har ligget til grund for en række tiltag i bymidten: Ny belysning i gågader og effektbelysning i forhold til bygninger og kunstværker. Sidstnævnte er sket i et tæt samarbejde mellem kommunen og det private erhvervsliv.

Plads- og Lyspolitikken I det følgende gengives alene teksten fra oplægget til Plads- og Lyspolitikken. Teksten ledsages af en række fotos, der viser nogle af de projekter, der nu er realiseret i bymidten Baggrunden for at fastlægge en Plads- og Lyspolitik er et ønske om at få tilvejebragt et led i en strategi for byens fremtidige udvikling og dermed et beredskab til at tackle fremtidige ændringer af pladser og lys i byen for eksempel i forbindelse med aktuelle bygge- og byomdannelsesprojekter. Implementeringen af Plads- og Lyspolitikken tænkes at ske i et samspil mellem offentlige og private aktører. Målene med en Plads- og Lyspolitik er: • at sikre høj kvalitet gennem bevarelse af den røde tråd i bykonceptet • at sikre og skabe sammenhænge, samspil og helheder i byen • at sikre og skabe tryghed, oplevelser og glæde ved ophold i byen • at sikre og skabe åndehuller og fristeder i byen • at sikre sammenhæng til den øvrige planlægning

‹ 42 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


43 路 Stads- og havneingeni酶ren 2 路 2004

43


Følgende strategi foreslås bragt i anvendelse: - optimering / opgradering af eksisterende pladsers udformning, funktion og ejerskab - etablering af nye pladser gennem rydning eller ændret anvendelse, når muligheden opstår - etablering af stier, passager og baggårde der binder pladserne, kvartererne og byen sammen - begrænse parkering i terræn - at der i udformningen altid tænkes lys, vand, kunst, udstyr, belægning og beplantning ind i løsningen

Manual og idekatalog Den næste fase i Frederikshavns Lyspolitik er udarbejdelse af en form for manual som for hele kommunen skal fastlægge principperne for belysning af rum (gader og pladser), bygninger og kunst. Desuden er det tanken at koble et idékatalog på manualen. Denne anden fase er fortsat under udarbejdelse. De to hovedformål i Frederikshavns Lyspolitik er enkle: Et stadig smukkere bymiljø kombineret med en driftsmæssig forenkling, herunder bl.a. en begrænsning i antallet af anvendte typer standere, lamper og armaturer. I det efterfølgende gengives i hovedtrækkene principperne for belysningen af rum, bygninger og kunst.

• Mastetyper / beslag til ophæng / nedfældet lys • Lyskildetyper De nævnte retningslinier skal generelt dække de forskellige kategorier af byrum: • Veje og stier som færd selsårer • Pladser som færdselsa realer • Veje og stier som opholdsarealer • Pladser som opholdsa realer

Belysning af gader, pladser og torve Generelt har man i Frederikshavn en offentlig belysning, der lever op til de grundlæggende krav om trafikal (og social) sikkerhed for alle trafikanter, der færdes ude, når det er mørkt. Men belysningen er ikke altid en bevidst del af en generel forskønnelse af det fysiske miljø. En samlet plan for de offentlige rums belysning er derfor nødvendig for at sikre en samordning af indsatsen, både anlægs- og driftsmæssigt. I planen skal der fastlægges principper/ retningslinier for: • Belysningskvalitet • Belysningsformer • Belysningsarmaturer, driftsmæssigt set • Belysningsarmaturer, designmæssigt set

Veje, stier og pladser underopdeles efter deres rolle i det trafikale hierarki: • Indfaldsveje (4-sporede / 2-sporede) • Trafikveje i øvrigt • Lokalveje i forskellige funktionsområder • Gågader • Stier, stræder, smøger • Pladser, - større rum • Småtorve, udvidelser af gaderum Endvidere spiller bydelen, kvarteret en rolle: Midtby, boligkvarter (etageboliger, parcelhuse), erhvervsområder, havneområder, offentlige områder osv. samt grænseområder / overgangsområder mellem områder med forskellig funktion. Principperne for de forskellige færdselsårer er under udarbejdelse, herunder forhold som optisk føring, markering af frakørsler, lyspunktshøjder, lyskilder, fremhævelse af offentlige anlæg, ingen lysgener i bygninger og en række andre væsentlige forhold.

Belysning af og fra bygningerne i byen Her er der dels tale om den generelle belysning af bygninger, der ønskes fremhævet (eller bygninger, der selv er lysende), dels belysning af særlige bygninger, der på grund af funktion, størrelse, udformning eller lignende er »landmarks« eller »pejlemærker« i byen. Der skabes genkendelighed. Der skal fastlægges retningslinier for belysningsprincipper som - udover kvalitet, form, armaturer osv. - skal tage stilling til: • Belysning af hele facaden, stueetagen, andre dele af facaden • Belysning nedefra (»underbid«) • Belysning ovenfra (»overbid«) • Belysning udefra 44

44 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


I en samlet plan tages stilling til büde generelle og specifikke retningslinier for, hvilke / hvor mange bygninger der kan / bør belyses. Hvis alt belyses, risikeres en ligegyldighed, idet effekten af oplevelsen forsvinder.

Effektbelysning af kunst Belysning af skulpturer m.m. giver sÌrlige oplevelser i den almindelige fÌrden i byen: Et supplement til oplevelserne i dagslys - en anden effekt, da kunstlyset kan styres bevidst. Der skal, som med facadebelysningen, tages stilling til en rÌkke muligheder: • Belysning fra nedfÌldede spots • Belysning nede fra / oppe fra • Belysning forfra / bagfra Belysningsform og farve m.m. tager afsÌt i skulpturens materiale, form / farve og placering. Nogle steder kan en dramatisk effekt vÌre ønskelig - andre steder en mere stilfÌrdig understregning. Ud over belysning af kunst, kan belysning i sig selv optrÌde som et stykke skulpturel byarkitektur, der i sin udform-

ning / placering bliver et markant og formskabende element i byrummenes arkitektur: ÂťLysendeÂŤ broer, belyste strukturer, anlĂŚg af teknisk karakter m.m.

Epilog Arbejdet med principperne samt udarbejdelsen af idĂŠkataloget forventes afsluttet i 2004.

Derudover er der truffet beslutning om afholdelse af en Lysfestival i Frederikshavn i forĂĽret 2004. Lysfestivalen skal vĂŚre en begivenhed, hvor professionelle lyskunstnere med byens rum og byens bygninger som ÂťsceneÂŤ fremviser kreativ kunstig belysning, bĂĽde inden for arkitektonisk lys og inden for mere showprĂŚget lyssĂŚtning. Der planlĂŚgges lysdesignere indbudt fra henholdsvis arkitekt-, musikog teaterverdenen, som organiseres i par. Deltagerne skal ÂťudstilleÂŤ deres projekter pĂĽ udvalgte bygninger, hvorefter et dommerpanel vil udpege de to bedste. Dommerpanelet bestĂĽr udover af fagfolk ogsĂĽ af byens borgere, som inviteres pĂĽ en guidet rundtur en aften. I samme periode arrangeres der temaaftener med lyset som gennemgĂĽende emne. Tillige planlĂŚgges arrangementer pĂĽ de lokale lysfabrikker Martin Group A/S og Roblon A/S. Festivalen arrangeres i samarbejde mellem teknisk forvaltning og EUC Nord, som uddanner Lyd- og Lysteknikere. De sidstnĂŚvnte hjĂŚlper med opsĂŚtning og nedtagning af projekterne, men fĂĽr samtidig mulighed for ogsĂĽ at give deres bud pĂĽ, hvordan de mener belysningen skal vĂŚre. Disse projekter indgĂĽr dog ikke i konkurrencen. n

:HE*,6 ,QWUDRJLQWHUQHWO¥VQLQJHU QHPWRJKXUWLJW EDVHUHWSnDOOHJ QJVHGDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ  Ă‚  $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ   Ă‚ )D[   Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDIGN Ă‚ ZZZJHRJUDIGN

45 ¡ Stads- og havneingeniøren 2 ¡ 2004

45


Grønt lys for Nyborg

Af direktør Flemming Kjærulf og energirådgiver Kaare S. Jørgensen, Nyborg Forsyning & Service Nyborg Kommune solgte i 2003 gadelyset til Nyborg Forsyning & Service A/S (NFS). NFS er et multiforsyningsselskab bestående af elnet- fjernvarme-, vandforsynings-, spildevandsog renovationsselskab. Én af NFS opgaver i den kommende tid bliver udskiftning af utidssvarende og uøkonomisk belysning.

Gade-, sti- og pladsbelysningen i Nyborg er ikke længere tidssvarende. Dvs. at det er gamle armaturer, der bruger meget energi uden at sende meget lys ned på fortov, stier og veje. Samtidig med det store energiforbrug er der forholdsvis store vedligeholdesudgifter ved at holde det gamle belysningsanlæg i gang. Ved at udskifte de dårligste armaturer vil de samlede udgifter mindskes inkl. forrentning og afskrivning fra 2,8 til 2,4 mil. årligt.

Udvikling af nye lamper til havnefronten

Energiøkonomisk gadebelysning NFS A/S udskifter i 2004 i alt ca. 2.000 af kommunens ca. 4.000 gade- og pladsbelysningsarmaturer til mere energiøkonomiske armaturer. Herved opnås en energibesparelse på 390.000 kWh om året, svarende til ca. 100 enfamiliehuses elforbrug. Med dagens elpriser svarer det til ca. 467.000,- kr./år. 46

eller 62.300 Euro/år. Investeringen forventes at være indtjent, med baggrund i energibesparelserne, på ca. 11 år. Med tiden forventes det at alle byens gade- og pladsbelysningsarmaturer bliver udskiftet til energiøkonomiske armaturer. I forbindelse med renoveringen af gadelysanlægget foretager NFS A/S fremover serieudskiftning af lyskilderne. Det vil sige, at alle lysrør og lamper udskiftes, når deres teoretiske levetid er udløbet. Herved spares omkostningen til at køre ud for at efterse for enkelte udbrændte lamper og rør. Kvaliteten af lyskilderne er i dag så ensartet, at der kun helt undtagelsesvis vil blive behov for at skifte en enkelt lyskilde ad gangen. Indregnes besparelserne til vedligehold vil tilbagebetalingstiden komme ned på ca. 8 år Ud over energibesparelsen og besparelsen på vedligeholdelsesudgifterne, så vil der med de nye mere effektive armaturer, komme mere lys på fortov og veje.

Nyborg Lampen - havnrfronten i Nyborg.

For at skabe et visionært og smukt havnemiljø i Nyborg har NFS A/S, Nyborg kommune, Arkitekt Uffe Harrebek og belysningsfirmaet Lampas A/S samarbejdet om at udvikle en ny lampe til belysning af havnefronten. Det har været vigtigt for NFS A/S, som står for den fremtidige drift af anlægget, at der blev tale om en høj energieffektivitet. 46 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Der kan i forhold til traditionel pladsbelysning spares ca. 80 kWh pr. år pr. lampe, svarende til en årlig besparelse på 120,00 kr. pr. lampe. Den ny lampe har fået navnet Nyborg Lampen, og er udført i cortenstål og hvidlakeret aluminium. Det betyder, at lampen praktisk taget er vedligeholdelsesfri. Samtidig giver den hvidlakerede aluminiumskærm en høj lyseffektivitet. Lampen er desuden forsynet med en »toplanterne« i form af en lille blå diodelampe (LED). Toplyset er med til at give belysningsanlægget et moderne snit og en sammenhæng i lysarkitekturen på havnefronten.

Første del af en helhed Nyborg Lampen, som nu er sat op på Havnepladsen, vil blive et gennemgående element i de nye byggerier på Nyborgs havnefront. Det klare hvide lys og de blå toplys vil i aften- og nattetimerne give hele havnekvarteret et sammenhængende præg. I dagtimerne vil de diskrete rustfarvede lamper falde ind i kvarterets gadebillede, som en naturlig del af miljøet.

n

Pullert - belysning på Nyborg havn.

Fakta om overdragelse af gadebelysningsanlæg En lang række kommuner har i de seneste år solgt eller overdraget deres gadebelysningsanlæg til det lokale elforsyningsselskab. Dette er sket både i relation til forsyningsselskaber, der er ejet af kommunen og til andelsselskaber eller fondsejede forsyningsselskaber. På grund af den måde kommunernes regnskab er tilrettelagt, går anlægsinvesteringer ind i det samlede budget på linie med driftsomkostninger. Når kommunernes økonomi er under pres kan det derfor være svært at finde plads til anlægsudgifter, der har en tilbagebetalingstid længere end et år. Kommunen kunne låne til investeringen, men her kan enten politiske beslutninger og/eller opbrugte lånerammer stå i vejen. Med den teknologiske udvikling er udskiftning til belysningsanlæg med lavt energiforbrug og lave vedligeholdelsesomkostninger blevet meget attraktivt. Ved at sælge eller overdrage gadebelysningsanlægget til en ekstern partner, som kan stå i forskud med den fornødne finansiering, opnås at investeringen kan foretages straks og dermed kan besparelserne også høstes fra første dag. Herefter betaler kommunen kun for den faktiske ydelse: »Lys på vejen«. Prisen for ydelsen beregnes ud fra følgende elementer:

også skulle fratrækkes et opsparet vedligeholdelsesbehov, hvis anlægget er i dårligere stand end forventeligt ud fra alderen, hvis kommunen f. eks. har valgt at lade besparelser gå ud over vedligehold af gadebelysningen. Det er ikke nødvendigvis i kommunens interesse at få den højest mulige købesum. Ganske vist får kommunen en kontant sum ved overdragelsen, men den fremtidige driftsomkostning bliver tilsvarende højere i form af en højere forrentning og afskrivning. Der er tale om en vindersituation for begge parter: Kommunen får en lavere driftsomkostning fra første dag. Kommunen beholder som vejmyndighed beslutningskompetencen over gadebelysningen, men krav til ændringer i gadebelysningen påvirker nu ikke længere kommunens anlægsbudget, men alene den årlige driftsomkostning. Tilsvarende får forsyningsselskabet nu mulighed for at tilrettelægge anlægsog driftsopgaver på gadebelysningen

Købesummen beregnes som anlæggets nedskrevne værdi i forhold til levetid og anskaffelsespris. Ofte vil der imidlertid

47 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

optimalt i forhold til forsyningsselskabets øvrige opgaver uden de afbrydelser og ændringer, som bevillinger og besparelser i kommunen typisk forårsager. Desuden får forsyningsselskabet mulighed for at tilrettelægge en langsigtet vedligeholdelsesstrategi, herunder systemudskiftning af lyskilder. Løsningen er tæt i familie med funktionsudbud Der kan være betænkeligheder ved at sælge gadebelysningsanlægget til en part som enten selv kunne blive solgt eller som kunne videresælge anlægget. Derfor indføjes oftest en tilbagekøbsret og/eller en forkøbsret i købsaftalen. Typisk kan kommunen efter en årrække tilbagekøbe anlægget til den til enhver tid værende bogførte værdi. Afskrivningsprincipper skal i den forbindelse være aftalt ved overdragelsen. Tilsvarende indføres en forkøbsret i det tilfælde hvor forsyningsselskabet handles, eller hvis forsyningsselskabet ønsker at afhænde gadebelysningsanlægget helt eller delvist.

Fakta om overdragelse af gadebelysningsanlæg Kapitalomkostninger:

Renter og afskrivning af købesum Renter og afskrivning af investeringer

Vedligeholdelsesomkostninger:

Lønninger Materialer

Driftsomkostninger:

Elforbrug Lyskilder Lønninger til tilsyn og administration

47


Placering af mobiltelemaster og antenner Af Kirsten Meldgaard, Rambøll Mange kommuner har sat behandlingen af sager om opsætning af master og antenner i bero på grund af usikkerheder om antenners strålingsfare. Men også miljømæssige og æstetiske hensyn har betydning for placering af master og antenner. Ingeniørfirmaet Rambøll har i mere end 20 år rådgivet omkring opsætning af master og antenner, og har med baggrund i denne unikke viden bl.a. udarbejdet en checkliste som værktøj til at sikre disse hensyn i valget af placeringer.

Den 17. december 2003 afholdt Kommunernes Landsforening en konference om mobilantenner. Baggrunden for konferencen var den aktuelle debat om antennernes mulige strålingsfare, - en debat som især har været ført i pressen gennem efteråret, og som har fået mange kommuner til at stille byggesagsbehandlingen af master og antennesystemer i bero indtil videre. Konferencen blev indledt med en kortfattet gennemgang af lovgrundlaget og det såkaldte forsigtighedsprincip. Herefter fulgte indlæg om den teknologiske udvikling og behovet for de mange ny antenner. Emnet for eftermiddagens oplæg var mulige sundhedsmæssige risici fra mobilstråling. Den livlige debat, som oplæggene afstedkom, afspejler den store usikkerhed og uenighed, der eksisterer om omfanget og karakteren af disse risici.

Fokus på æstetik og miljøhensyn I ingen af de lovgivningsområder, der omhandler etablering af master og antenner, indgår sundhedsmæssige aspekter som strålingsfare, og det er 48

således ikke muligt at afvise master og antenner på den baggrund. Derimod

rummer lovgivningen en lang række bestemmelser om andre forhold, som spiller ind i forhold til placeringen af master og opsætning af antenner. I mange kommuner ønsker man at føre en stram maste- og antennepraksis i forhold til de arkitektoniske, æstetiske og kulturhistoriske værdier. Nogle steder stiller man krav om, at anlæggene gives et pænt udseende eller skjules med henvisning til kommunens arkitekturpolitik, mens man andre steder søger at sikre de æstetiske hensyn gennem lokalplaner. Der er i det hele taget en stigende opmærksomhed og bekymring over for de visuelle og miljømæssige påvirkninger, som de mange ny master og antenner kan have på landskab og byer. Mange synes master og antenner er grimme, og en iøjnefaldende og uheldig placering f.eks. i et bevaringsværdigt bymiljø, er med til at skabe modvilje overfor disse. Det er problemstillinger, som ikke kun myndigheder, men i høj grad også borgere og interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for By- og Landskabskultur (By og Land) er optaget af og har engageret sig i.

Udbygning af mobilnettet

Høve Mølle i Odsherred ligger højt og vidt synligt som landemærke i et pragtfuldt landskab fyldt med kulturminder. Her er mobilantennerne diskret lagt ind i møllehatten, der er delvis udskiftet med glasfiber, så antennerne kan sende og modtage signaler.

Med udbygningen af mobiltelenettet specielt i forbindelse med det nye system UMTS forventes det, at der skal etableres mellem 12-15.000 nye antennepositioner. Heraf skønnes det, at omkring en tredjedel vil kunne sættes op på allerede eksisterende positioner, mens der skal findes andre løsninger til de øvrige to tredjedele. I den forbindelse forventes det, at der også skal opstilles et lille antal nye master, der typisk vil blive placeret i det åbne land nær de større byer. 48 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


En omfattende lovgivning Flere love spiller en rolle i forbindelse med opstilling af master og opsætning af antennesystemer. Den ene er naturligvis masteloven, der har til formål at sikre lokaliteter til telekommunikationsformål, og at flere teleoperatører kan benytte samme mast, så antallet af master begrænses. De andre er byggeloven, - mobilmaster og antennesystemer er bebyggelse i lovens forstand-, samt planloven og naturbeskyttelsesloven. Dertil kommer forskellige andre love i forbindelse med konkrete lokaliteter, eksempelvis Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Planloven indeholder bestemmelser om byzone, sommerhusområder og landszone og om den planlægning, der er knyttet til hver af disse zoner. Inden for byzone og sommerhusområder vil en ansøgning om etablering af mobiltelemaster og antenner normalt skulle imødekommes, med mindre det ansøgte strider mod anden lovgivning eller kommune- og lokalplanlægningen. De planlægningsmæssige forhold, der kan spille en rolle i den forbindelse, er bl.a. arkitektoniske og æstetiske hensyn og hensynet til bevaringsværdige bygninger og miljøer. I landområder kræves der landzonetilladelse ved opstilling af master og opsætning af antennesystemer. Det er i dag kommunerne, der træffer afgørelse herom på baggrund af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som skal tilgodeses gennem administrationen af landzonebestemmelserne. De hensyn, der her kan være tale om, er bl.a. udpegninger og retningslinier i regionplanerne for forskellige beskyttelses- og bevaringsområder, eksempelvis internationale habitatområder, større uforstyrrede landskaber, værdifulde kulturmiljøer mv. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser til beskyttelse af natur- og kulturhistoriske værdier betyder, at der i mange områder gælder særlige hensyn eller forbud mod bl.a. ændret arealanvendelse, ny bebyggelse og anlæg, herunder master og antenner. Nogle af bestemmelserne administreres meget restriktivt, mens der for andre er mulighed for dispensation.

Checkliste De mange bestemmelser og hensyn gør det til en stor udfordring at finde egne-

de lokaliteter til de mange nye antenner, der skal opstilles. Det er vigtigt at skabe holdbare og samfundsmæssige forsvarlige løsninger, dvs. at finde frem til egnede lokaliteter, som ud over at opfylde de tekniske krav og betingelser til mobildækningen også inkluderer miljømæssige aspekter. På den baggrund har vi udarbejdet en slags checkliste over de mange bestemmelser og reguleringer, som spiller ind, når der skal findes ny placeringer til master og antenner. Det kan f.eks. være fredninger, udpegninger af værdifulde landskaber, bevaringsværdige bygninger eller kulturmiljøer. Listen er et værktøj, der skal være med til at sikre hensynet til byers og landskabers æstetiske, natur- og kulturhistoriske værdier i forbindelse med lokalisering og valg af maste- og antenneplaceringer. Ved den konkrete placering laver vi som standard en digital visualisering, der giver et umiddelbart indtryk af mastens eller antennens synlige indvirkning på omgivelserne. Det gør det muligt at vælge en placering, hvor mast og antenne føjer sig mest skånsomt ind. Og skulle det vise sig hensigtsmæssigt, kan der også udformes en løsning, hvor antennen helt eller delvis camoufleres. Mange gange betyder det, at mobilantenner kan etableres, hvor visuelle og kulturhistoriske hensyn ellers ville have talt imod en placering på det givne sted. Som det fremgik af debatten dels på konferencen dels i medierne er forvirringen omkring stråling udbredt, og vi har i erkendelse heraf derfor valgt at investere i det mest moderne udstyr til måling af stråling. Udstyret måler feltstyrker gennem hele frekvensbåndet, og der kan derved måles strålingsbidrag, ikke kun for mobilantenner (både GSM og UMTS), men fra alle andre strålingskilder, så der opnås et samlet billede.

Mange hensyn Der er således en lang række forhold og hensyn, der skal tages ved placering af master og antenner for at sikre en god og holdbar løsning. Det vil sige en placering, der imødekommer krav og ønsker fra myndigheder og offentlighed, og som tager højde for de æstetiske, natur- og kulturhistoriske værdier i landskabet og byerne. Det er naturligvis også afgørende, at den valgte løsning opfylder teleoperatørernes krav, både teknisk og økonomisk. n

affald fra erhverv

Virksomheder har pligt til at sortere deres affald – men mange af dem ved det ikke. Fortæl om mulighederne. Her er tre løsninger, som Tankegang har udviklet sammen med kunder. Hvidovre Kommune Information om pap og papir med adresser og en trin-for-trin opskrift. Esbjerg Kommune Mappe med løsblade om forskellige typer erhvervsaffald Reno syv Pjece og klistermærker med information om virksomheders adgang til genbrugspladsen.

Frederikshavn Fredericia København T: 70 12 44 12

49 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

www.tankegang.dk


Den tekniske chef 3. - 5. marts 2004

Hu sk a t ti lme lde

dig !

Program Fusioner

Strukturkommissionens rapport og debatten indtil nu Pol. kommentator Karsten Madsen, Erhvervsbladet

Administrerende direktør Geert Egger, People ApS

Den politiske proces i en forandringstid

Afdelingschef Lars Holte, KLK

Hvordan kan KL understøtte fusionsprocesser Lederen som iscenesætter

Organisationskulturer – en uhåndgribelig størrelse, der vægter tungt Direktør Poul Pabian, KomSkat I/S Fish! – det skal være sjovt at gå på arbejde. Fang energien, frigiv potentialet Afd.chef Michael Meinhardt, Center for Ledelse Der kan vælges 2 af følgende minikonferencer Minikonference 1 - Jordforurening Advokat Mads Kobberø, Advokatfirmaet BechBruun Dragsted Minikonference 2 - Vandmiljøplan III Chefkonsulent Helene Sneftrup Jensen, KL Minikonference 3 - Konsekvenser af retssikkerhedskommissionen Kontorchef Karen Aarøe, Miljøstyrelsen Minikonference 4 - Reduktion og tilpasning af organisationen Afdelingsleder Jens Lindgaard, AS/3

Rektor Poul Nesgaard, Den Danske Filmhøjskole

Sidste nyt fra • Miljøstyrelsen • Landsplanafdelingen • Erhvervs- og Boligstyrelsen • KTC _____ Om konferencen Konferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole og ledes af teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør Kommune og teknisk direktør Jørgen Steen Knudsen, Gentofte Kommune. Konferencen arrangeres af Kommunalteknisk Chefforening og COK – Den Kommunale Højskole. Tilmelding www.cok.dk - eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole Kystvej Postboks 160 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 E: dkh@cok.dk

Sidste nyt fra KL Kontorchef Eske Groes, KL

50

50 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Deling af geodata på internettet Af Ole Urup Mogensen, COWI A/S Over halvdelen af landets amter har gennem de sidste par år lagt store mængder af gratis geodata ud på internettet i udvekslingsformatet WMS (Web Mapping Service). Men manglen på professionelle klient-programmer har hidtil lagt en dæmper på udnyttelsen af de mange kortdata. Nu er den nye version af kort-softwaren MapInfo imidlertid blevet udstyret med en god og brugervenlig WMS-klient. Det kan få stor betydning for standardisering og distribution af danske geodata i fremtiden.

brancheorganisation for virksomheder med interesser i GIS-markedet. Den nemmeste måde at forklare formatets fordele på er ved at give et konkret eksempel: En borger i Ringsted Kommune har indsendt en ansøgning til amtet om oprettelse af et nyt nedsivningsanlæg, da vedkommende bor i et lokalområde uden kloakering. Tilladelsen til at opføre anlægget afhænger af, om der findes vandboringer inden for en radius af 300 meter. Nem adgang til de rette geodata har derfor stor betydning for en effektiv sagsbehandling. Der er brug for et ortofoto, et matrikelkort og et kort over områdets brøndboringer. Sagsbehandleren råder ikke over disse kort, men til gengæld har han en WMSklient. Med den tager han kontakt til COWIs WMS-server, hvor der ligger ortofotos over hele Danmark. Han downloader et oversigtskort og zoomer ind på borgerens lokalområde. Oven på ortofotoet vil han gerne lægge et transparent matrikelkort. Det henter han fra WMS-serveren hos Ringsted Kommune. Det bliver automatisk lagt oven på ortofotoet, så begge kort kan vurderes i forhold til hinanden. Så mangler han kun et kort over områdets vandboringer. Også dette hentes fra den kommunale WMS-server og lægges oven på de to andre kort. Sagsbehandleren har nu det fulde overblik og kan på et øjeblik vurdere, om der kan gives tilladelse til nedsivningsanlægget eller ej. Med et par museklik kan han bytte om på lagenes rækkefølge eller tilføje flere kort. For eksempel over jordforurening, vådområder, lokalplanområder eller noget helt fjerde.

WMS - et godt bud på en Gode og lettilgængelige geodata har vinder potentiale til at skabe store administrative effektiviseringer i såvel den private En af de teknologier, der ligger forrest i som den offentlige sektor i Danmark. feltet, er udvekslingsformatet WMS, der Fra politisk side betragtes geodata som en af hjørnestenene i fremtidens offentli- er i stand til at skabe enkel og effektiv distribution af geodata ved at gøre dem ge forvaltning. Men hvis potentialet skal tilgængelige via WMS-servere på interindfries, er det afgørende at finde frem nettet. WMS udvikles af det internatiotil standardiserede datamodeller og nale OpenGIS-konsortium, der er en udvekslingsstandarder, der tillader de mange kortdata at bevæge sig frit. Initiativer som EU-projektet INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) har netop til formål at drive udviklingen af fælles standarder for indsamling, behandling og distribution af geodata på tværs af landegrænserne i EU. Men der forestår stadigt meget arbejde, før de nuværende teknologiske barrierer er brudt ned og målet nået. Derfor hersker der usikkerhed om hvilke teknologier, der vil dominere fremtidens infrastrukturer for udveksling af Transparent kort med forskellige temaer - her anvendt i forbindelse med vurdering af nedsivningstilladelser. geodata. 51 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

‹ 51


Når han er færdig med sagen, kan han gemme referencerne til de valgte kort, så de automatisk hentes, næste gang han har en lignende sag til behandling. Han kan også dele disse referencesæt med sine kolleger om nødvendigt. Ovenstående er ikke et fremtidsscenarie. Det er virkelighed. Anvendelsesmulighederne er kun begrænset af, at det langt fra er alle landets amter og kommuner, der har gjort eksisterende geodata tilgængelige via WMS-servere. I dette perspektiv er det ikke svært at indse fordelene ved at dække hele Danmark med geodata i WMS-format. Det vil ganske enkelt være en revolution.

Nemt at bruge Fordelen ved WMS er først og fremmest, at teknologien er meget brugervenlig. Det er ikke meget sværere at hente og sammenstille kort fra flere WMS-servere, end det er at bruge en almindelig web browser. Efter en kort introduktion kan rutinerede pc-brugere uden problemer håndtere programmet. Sagsbehandleren i eksemplet oven for modtager i virkeligheden slet ikke geodata, som man kender dem fra egentlige GIS-applikationer. Det, han modtager, er almindelige billeddata. Dvs. billeder, der er genereret af WMS-serverne udfra »rigtige« geodata, der fylder langt mere. Men da det er kortenes information og ikke muligheden for at editere i dem, sagsbehandleren er interesseret i, dækker billeddataene alle hans behov uden at stille særlige krav til båndbredde, pro-

cessorkraft, software og tekniske viden. Der er heller ingen problemer med konvertering mellem forskellige GIS-formater og proprietære systemer. WMS løfter med andre ord de stærkt eftertragtede geodata ud af teknisk prægede brugssammenhænge og over i almindelige brugeres hænder, hvor de kommer til deres ret som en central del af det administrative beslutningsgrundlag.

Klienten gør forskellen Udfordringen omkring WMS-standarden har indtil nu været, at WMS-klienterne har været primitive og teknisk umodne. Selv beskedne krav om funktionalitet medførte ofte udgifter til programtilpasninger og egenudvikling. Desuden var mulighederne for at lave forespørgsler fastlåste og begrænsede. Ønskede man en ny tjeneste eller en ny konstellation af kort, skulle klientprogrammet ændres. Det svarer lidt til at have en web-browser, som kun kan besøge 10 fastdefinerede websites, med mindre man programmerer browseren om. Den situation har ændret sig markant med frigivelsen af MapInfo Pro 7.5, der nu er blevet udbygget med en stærk og brugervenlig WMS-klient. Den giver frihed til at lave kortforespørgsler på almindelige brugeres betingelser. Over 160 kommuner og 10 amter anvender i dag MapInfo og vil meget hurtigt kunne opgradere til den nye version. Derfor repræsenterer den nye version af MapInfo en udvikling, der kan

Til udstillere på

formodes at forstærke de positive tendenser omkring WMS og OpenGIS yderligere.

Kataloger og overordnet styring Hvilke udviklinger kan vi så forvente at se omkring WMS og OpenGIS i fremtiden? Behovet for overordnet koordinering trænger sig stadigt mere på. Indtil videre skal de danske WMS-brugere selv finde ud af, hvilke servere der er tilgængelige og hvor. Derfor er det oplagt at etablere en centraliseret katalogtjeneste, som alle brugere kan henvende sig til for at få serverlister, der hele tiden opdateres. Hvis man skal realisere en sømløs dækning af hele Danmark med geodata baseret på WMS-standarden, er der også brug for overordnet styring af kortenes signaturer. I dag er der intet, der forhindrer to nabokommuner i at bruge forskellige signaturer på hver sin side af kommunegrænsen. For eksempel kan en fredningsområde, der ligger i begge kommuner, være halvt skraveret og halvt prikket. Hvis OpenGIS og WMS-standarden formår at samle det nødvendige momentum til at blive gældende teknologier bag infrastrukturen for geodata i Danmark, vil behovet for central styring uden tvivl blive tilgodeset. For så er der ikke længere tale om et spændende og lovende udviklingsprojekt, men en grundlæggende del af Danmarks digitale forvaltning. n

I marts og april-nummeret af Stads- og havneingeniøren bringer vi foromtale af den store miljømesse i Herning. Husk at bestille plads til jeres annonce.

27. - 29. april 2004 52

Bestilling på tlf 54 95 08 22 eller på hn@stadhavn.dk 52 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Temadag om Olieudskillere Tid og sted:

15.03.2004

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

25.03.2004

Teknologisk Institut, Teknologiparken, 8000 Århus C

Pris: Kr. 2.000,- excl. moms, incl. forplejning Medlemmer af Rørcentrets Svartjeneste får 10% rabat Arrangør:

Rørcentret, Teknologisk Institut, Taastrup

Program: 09.00-09.10

Velkomst og introduktion v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret

09.10-09.45

Krav til olieudskillere jævnfør DS/EN858 og dansk lovgivning Valg af udskillertype v/ Inge Faldager, Rørcentret

09.45-10-15

CE-mærkning af olieudskillere v/ Viggo Nielsen, Rørcentret

10.15-10.45

Kaffe og evt. udstilling

10.45-11.20

Projekteringsregler for olieudskillere v/ Bo Poulsen, Rørcentret

11.20-12.00

Hvordan håndterer kommunerne udlederkrav mv. v/ Nikolaj Mikkelsen, Miljøkontrollen, Københavns kommune

12.00-13.00

Frokost og evt. udstilling

13.00-13.30

Dimensioneringsregler v/ Viggo Nielsen, Rørcentret

13.30-14.00

Drift og vedligeholdelse af olieudskillere i Svendborg kommune v/ Aksel Kirkeby, Svendborg kommune

14.00-14.20

Alarmer til olieudskillere v/ Henrik Villumsen, OJ Alarmer

14.20-14.50

Kaffe og evt. udstilling

14.50-15.20

Erfaringer med tæthedsprøvning v/ Hvidovre/Albertslund kommune

15.20-15.40

Udskiftning eller renovering / reparation v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret

15.40-16.00

Reparationsmetoder v/ Morten Andersen, Per Aarsleff

Yderligere Rørcentret, Teknologisk Institut oplysning: Tlf.: 7220 2290 – Fax: 7220 2293

Tilmelding:

Teknologisk Institut, Call Centret Postboks 141, 2630 Taastrup Tlf.: 7220 3000 – Fax: 7220 2999 www.teknologisk.dk/kurser


Lys til tiden! Af Morten Kidal, NESA

Trafiksikkerhed er et af de grundlæggende formål med det meste af den kunstige udendørsbelysning, der omgiver os efter mørkets frembrud. Uanset om vi er til fods, på cykel eller i bil tager vi det for givet, at vi hurtigt og rimeligt risikofrit kan transportere os frem og tilbage mellem hjem, arbejdsplads, institutioner og fritidstilbud. Anlæg og drift af udendørs belysningsanlæg har været et vigtigt forretningsområde for NESA i mere end 80 år. Konceptet bygger på, at kunden skal opleve, at der er lys til tiden. Med mere end 100 servicevogne, som hurtigt kan rykke ud og håndtere fejl og reparationer, garanterer NESA, at lygter og anlæg fungerer i overensstemmelse med kundens kvalitetskrav. NESA tilbyder at overtage alle forpligtelser med udendørsbelysningen. Et fast

abonnement dækker alt – lige fra at skifte lyskilder til at vedligeholde hele ledningsnettet, og naturligvis også selve driften. Det giver økonomisk overblik og ingen besvær. Sammen med kunden lægges der en plan, både for de eksiste-

NESA tilbyder at overtage alle forpligtelser med udendørsbelysningen.

NESA driver og vedligeholder knap 250.000 udendørslamper. I mere end 43 kommuner og 3 amter kaster de bl.a. lys over veje, parkeringsarealer, parker, gangstier og broer. En teknologisk nyhed – Smart Light - kan revolutionere overvågningen og servicen på de mange belysningsanlæg.

Lamper fornys i Brøndby Strand.

Smart Light-systemet er intelligent belysning, der tilfører den traditionelle udendørsbelysning en række nye fordele. Systemet giver mulighed for elektronisk og automatisk overvågning af lyskilderne, der kommunikerer direkte med en central server hos NESA. De tilsluttede lamper melder selv, når de skal serviceres, f.eks. hvis en lygte er ved at gå ud, eller hvis lyset er væk. Det styrker NESAs muligheder for at yde hurtig og smidig service. Belysningsanlæggene kommunikerer til NESA over elnettet. Kommandoer som tænd, sluk, dæmp eller forstærk belysningen styres og udføres af en teknisk enhed placeret hos NESA. Tidsstyrede skemaer til slukning eller dæmpning af udvalgte lygter kan løbende ændres centralt hos NESA.

Ledøje-Smørum går forrest rende og for nye anlæg, f.eks. når veje og pladser skal udbygges.

Smart light

Efter mørkets frembrud vil udendørsbelysningen skabe tryghed.

54

Udviklingen af udendørs lysteknologi går stærkt, og mange nye armaturer har høj lyskvalitet og et lavt energiforbrug. NESA er med helt i front og har selv fået ideen til Smart Light, der er den seneste teknologiske nyskabelse. Selve konceptet er udviklet i samarbejde med Magnetek i Italien og Louis Poulsen A/S.

Ledøje-Smørum er den første kommune, der erstatter alle sine knap 500 udendørs lygter med Smart Light. Kommunen har besluttet sig for en totalløsning, når NESA kabellægger sine luftledninger i området. Besparelsen ved at slå flere fluer med ét smæk kan blive så stor, at Smart Light-konceptet bliver omkostningsneutralt for kommunen. Det første Smart Light-anlæg blev sat i drift i efteråret 2003 i Brøndby Kommune. Her blev 300 belysningsanlæg renoveret. n 54 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


IBA-EMSCHER PARK KTC inspirationstur er udsat til september / oktober. Nærmere oplysninger bringes i senere numre af Stads- og havneingeniøren.

Bebyggelsen ved kulminen Zeche Zollverein er opført i 1930’erne, men der har været minedrift på området siden midten af 1800-tallet. Det nye anlæg var et af verdens mest moderne og rationelle, hvilket også er søgt anskueliggjort i den stramme funktionalistiske arkitektur. Skakttårnet i stål kaldes Ruhr-områdets Eifeltårn, og hele anlægget er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv-anlæg. I dag er der bl.a. indrettet design-center af Norman Foster.

Vi annoncerede i sidste nummer af »Stads- og havneingeniøren« KTCs årlige studietur til IBA-Emscher Park. Emscher park er en del af Ruhr-distriktet, hvor stort set al den traditionelle minedrift og følgeproduktion er lukket ned. Det efterlod myndighederne en kolossal oprydnings- og omdannelsesopgave, som nu er ved at være ved vejs ende. Tidligere stærkt forurenede områder er oprenset, og en stor del af de ældre erhvervs- og

havneområder er nu omdannet til moderne, velfungerende og smukke bolig-, erhvervs- og kulturområder. Med flittig anvendelse af landskabsbearbejdning, byøkologi, smuk restaurering og fremsynet ny arkitektur, er området med stormskridt på vej til at blive et af Tysklands største videnscentre.

På et område der rummede et af Tysklands største stålværker er produktionen nu nedlagt. De fleste af produktionsanlæggene er bevaret, men der er anlagt en spændende landskabspark omkring. Her er skabt plads til rekreation og rolig fordybelse, f.eks. i de gamle betonbassiner hvor slagger og sinders blev opbevaret. Men der er også skabt træningsmuligheder for klatrere og bjergbestigere på betonsiderne, for dykkere i gamle gasbeholdere og for joggere og cyklister på de enorme slaggebjerge. 55 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Inspirationsturen til efteråret vil præsentere et bredt billede af forandringerne og slå ned på de mest spændende projekter. Det er omdannelse af erhvervs- og havneområder på et meget højt og inspirerende niveau n

I Herne har kommunen opført et bydelscenter, hvor en nedlagt mine er fjernet. Beskyttet af en kæmpe glasskal med et enormt solcelleanlæg, er opført lette konstruktioner der rummer en forvaltningsskole, administration og lokalbibliotek, samt hotel og restauration. Centeret er et fremragende bud på et bæredygtigt byggeri, der både tager byøkologien og arkitekturen alvorligt.

55


Tilbudsloven principafgørelse fra Klagenævnet for Udbud

Af cand. jur. Marianne Jacobi. Kommunerne bruger mange kræfter på at udbyde løsningen af diverse opgaver. I en konkret sag om udførelse af bygningsforbedringsarbejder efter byfornyelsesloven understreger Klagenævnet for Udbud, at kommunerne har tilsynspligt bl.a. i forhold til relationerne mellem bygherre og licitationsdeltagere.

Helsingør Kommune indgav i oktober 2002 en klage til Klagenævnet for Udbud i en sag, hvor relationerne mellem bygherren og en af deltagerne i licitationen var så tætte, at kommunen fandt, at den pågældendes deltagelse i licitationen var ulovlig i medfør af reglerne i tilbudsloven. Ved kendelse af 17. november 2003, gav Klagenævnet for Udbud kommunen medhold.

Den konkrete sag Tilbudsloven, lov nr. 450 af 7.6.2001, bestemmer, at i sager hvor en kommune har givet tilsagn om støtte til byfornyelse eller bygningsforbedringsarbejder, skal arbejdet udbydes i licitation. Tilbudsloven giver mulighed for at licitationen gennemføres som offentlig licitation eller som indbudt licitation.

Kommunen kan stille krav om hvilken form licitationen skal have og hvor mange indbudte der skal deltage i en indbudt licitation. Overholdelse af reglerne i tilbudsloven i forbindelse med licitationen påhviler bygherren, men kommunen har tilsynspligt.

Bygningsforbedringsarbejder: Klagenævnet for udbud har behandlet en sag om udbud af bygningsforbedringsarbejder efter byfornyelsesloven.

56

Helsingør Kommune gav i december 2001 ejerne af ejendommen Stengade 56, Helsingør, Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS, tilsagn om støtte til bygningsforbedringsarbejder i medfør af byfornyelsesloven med et rammebeløb på 10,5 millioner kr. Kommunen godkendte, at licitationen gennemførtes som indbudt licitation med tre deltagere. Laveste bud var Byggefirmaet Kronborg ApS, der vandt licitationen. På grund af afsløringer i Helsingør Dagblad om sammenfald i personkredsen bag udbyder og det vindende selskab, ønskede kommunen at undersøge spørgsmålet om licitationens lovlighed nærmere. Kommunen henstillede at indgåelse af entrepriseaftale blev udsat på denne undersøgelse, hvilket bygherren accepterede. Konstruktionen af de to selskaber er følgende: • OB personlig ejer 100% Selskabet OB Invest ApS • OB Invest ApS ejer 50% af Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS • OB Invest ApS ejer 50% af Byggefirmaet Kronborg ApS • HM personlig ejer 50% af Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS • HM personlig ejer 50% af Byggefirmaet Kronborg ApS Kommunen rettede henvendelse til Erhvervs- og Boligstyrelsen med fore56 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


spørgsel om hvorvidt denne konstruktion var i strid med den dagældende bekendtgørelse til tilbudsloven, nr. 758 af 24.8.2001, §§ 4 og 5 (nu nr. 595 af 9.7.02 §§ 4 og 6). Her bestemmes at udbyderen ikke må byde på eget arbejde. Dette gælder også to virksomheder med indbyrdes forbindelse, hvis den ene ejer mere end 20% af den anden, eller virksomhederne har fælles forbindelse i form af bestemmende indflydelse fra eller til en fond, et holdingselskab eller et andet selskab. Erhvervs- og Boligstyrelsen svarede, med henvisning til et svar fra erhvervsministeren på et spørgsmål i Folketinget, om lovligheden af denne konstruktion. Ministeren udtalte flg: Konstruktionen i den konkrete sag er efter bestemmelsens ordlyd ikke i strid med disse regler. Det er dog på den anden side min opfattelse, at det ikke har været hensigten med udbudsreglerne, at der skal være et sådant personsammenfald bag det udbydende og det bydende selskab. Da det ikke var muligt at få et definitivt svar på spørgsmålet om lovlighed, indgav kommunen klage til Klagenævnet for Udbud med påstand om, at Byggefirmaet Kronborg ApS’ deltagelse i licitationen var ulovlig, og at bygherrens beslutning om at indgå aftale med denne, derfor skulle annulleres. Helsingør Kommune gjorde gældende, at der var tale om en omgåelse af bestemmelserne i §§ 4 og 5 i tilbudsbekendtgørelsen. Kommunen anførte, at baggrunden for forbudet mod bud på eget arbejde er at en byder, der er identisk med udbyderen, har en fortrinsstilling i forhold til andre bydere: • Ejer og byder har den samme viden • Ejer kan tilpasse udbudet til byderens forhold • Byderen kan, bedre end andre, tilpasse budet til udbyderen • Der er automatisk forskelsbehandling mellem byderen og andre bydere • Ejeren er inhabil, hvis der skal tages stilling til forbehold eller ukonditionsmæssige bud. Kommunen henviste desuden til tre centrale bestemmelser i tilbudsloven, er fandtes overtrådt: • § 5, hvorefter en udbyder skal udnytte mulighederne for at skabe tilstrækkelig konkurrence. • § 6, stk. 2, om at udvælgelsen af tilbudsgivere skal ske på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier. • § 6, stk. 1, om at der ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udbudet, ikke må ske forskelsbe57 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

handling af tilbudsgiverne – det såkaldte ligebehandlingsprincip. Indstævnte, Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS, henholdt sig i det væsentlige til, at konstruktionen ikke var i strid med ordlyden i bestemmelserne om forbud mod bud på eget arbejde. Klagenævnets realitetsafgørelse var følgende: Indklagede, Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS, har handlet i strid med tilbudslovens § 6, stk. 1 ved, efter at klageren, Helsingør Kommune havde meddelt kommunal støtte til byfornyelse af ejendommen Stengade 56, Helsingør, på baggrund af den afholdte licitation,

at have besluttet at indgå kontrakt med Byggefirmaet Kronborg ApS, uagtet OB Invest ApS og HM personligt hver ejede 50% af anparterne i henholdsvis indklagede og Byggefirmaet Kronborg ApS. Indklagedes beslutning om på baggrund af den oprindelige licitation at indgå kontrakt med Byggefirmaet Kronborg ApS annulleres.

Tilsynspligt Kendelsen er klokkeklar og fastslår, at en ejer ikke kan oprette et selskab til at byde på en opgaven der skal i udbud.

Jordens bedste valg

i bund og grund

• Kartering og jordbehandling • Vi renser jorden i hele Danmark • 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

57


Helt klar er situationen, hvis den samme person er ejer af begge selskaber og selv er direktør, mens der ikke er nogen bestyrelse. Fra denne situation kan der være utallige overgange til en situation, hvor der slet ingen forbindelse er. Under sagen undersøgte Helsingør Kommune mulige sammenfald i tidligere byfornyelsessager. Det viste sig, at der tidligere havde været sammenfald mellem personer på direktions- og bestyrelsesniveau. Undersøgelsen omfattede ikke ejerforholdene bag selskaberne. Kendelsen rejser spørgsmålet om rækkevidden af kommunen tilsynspligt. Det må fastholdes – også efter afgørelsen – at det er bygherren, der primært har ansvaret for at tilbudslovens overholdes. Det har ikke været praksis i Helsingør Kommune at undersøge forholdet mellem udbydere og licitationsdeltagere nærmere. I det af Kommunernes Revisionsafdeling udarbejdede skema (bilag 4) forslag til kompetencefordeling, oplistes de forhold der skal godkendes af kommunen. Her kræves godkendelse af udbudsmaterialet og godkendelse af licitationsresultatet, men ikke godkendelse af licitationsdeltagerne, såfremt der er tale om en indbudt licitation. Under sagen har Helsingør Kommune rettet henvendelse til Erhvervs- og Boligstyrelsen med flere spørgsmål, bl.a. omfanget af tilsynspligten. Styrelsen har svaret følgende: Kommunen fører som støttemyndighed tilsyn med, at reglerne i tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen overholdes, herunder reglerne om personsammenfald / virksomhedssammenfald jf. tilbudsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, sammenholdt med § 6. Sagen har på denne baggrund medført, at Helsingør Kommune nu forlanger, at bygherren direkte oplyser, at der ikke er sammenfaldende interesser mellem bygherren og licitationsdeltagerne.

Spørgsmålet om dette er tilstrækkeligt til at opfylde tilsynsforpligtelsen, må den enkelte kommune tage stilling til. Gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan der indhentes oplysninger om bestyrelse og direktion i selskaberne. Der er derimod ikke mulighed for at få oplysning om de bagvedliggende ejerforhold. En bestemmelse i årsregnskabsloven om, at det skal være oplyst om et selskab ejer mere end 5% af et andet, gælder alene aktieselskaber. Man kan derfor kun få oplysning om evt. sammenfald mellem bygherren og en licitationsdeltager i anpartsselskaber ved at spørge bygherren.

Arbejde i eget regi Under sagen var der en korrespondance mellem parterne om anvendelsen af bestemmelsen i tilsynsbekendtgørelsens § 17, der bestemmer, at i sager med støtte efter byfornyelsesloven, kan kommunalbestyrelsen godkende, at arbejdet udføres af bygherren selv eller af bygherrens egne ansatte. Indstævnte påstod under sagen, at Helsingør Kommune havde mulighed for at godkende Byggefirmaet Kronborg ApS i medfør af denne bestemmelse. Helsingør Kommune har rettet henvendelse til Erhvervs- og Boligstyrelsen om dette spørgsmål. Svaret er klart: Kommunen kan ikke godkende, at arbejdet udføres i eget regi, når der har været en forudgående licitation. Tilsynsbekendtgørelsen åbner i § 4, stk. 2 adgang til, at en statslig, amtskommunal eller kommunal udbyder kan afgive kontrolbud på opgaver, der udbydes af myndighederne som bygherre. Altså en undtagelse fra hovedreglen om forbud mod ejers bud på eget arbejde. Bestemmelsen indebærer at ingen anden kan afgive kontrolbud.

www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk 58

Marianne Jacobi har ført principsagen i Klagenævnet for Udbud for Helsingør Kommune. Hun er indehaver af Miljøretsfirmaet Marianne Jacobi med hjemmesiden: www.mariannejacobi.dk. Se hele Klagenævnets afgørelse på www.klfu.dk

Styrelsen udtaler: Det er Erhvervs- og Boligstyrelsens opfattelse, at en procedure som forudsætter, at kommunen tager stilling til spørgsmålet om godkendelse af arbejdet i eget regi efter en afholdt licitation, vil være en omgåelse af reglerne om bud på eget arbejde (kontrolbud).

Konklusion Hvad skal kommunerne være opmærksomme på, når et arbejde med offentligt tilskud skal i udbud efter tilbudsloven? Efter kendelsen fra Klagenævnet for Udbud står det fast, at en bygherre ikke kan oprette et selskab til at byde på arbejdet. Kommunerne har tilsynspligt og må derfor foretage en kontrol, når der er tale om en indbudt licitation. Det kan ske ved at forlange en erklæring fra bygherren, om at der ikke er sammenfaldende interesser mellem denne og en af licitationsdeltagerne. Denne erklæring kan evt. suppleres med indhentelse af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om personkredsen bag selskaberne. Hvad skal kommunerne være opmærksomme på, hvis bygherren søger om at udføre arbejdet i eget regi? Efter svaret fra Erhvervs- og Boligstyrelsen står det fast, at bestemmelserne om licitation og udførelse af arbejdet i eget regi er alternative. Man kan derfor ikke først afholde licitation og derpå afvise alle deltagere og i stedet vælge at godkende, at ejer udfører arbejdet i eget regi. Kommunen skal først tage stilling til bygherrens ansøgning om at udføre arbejdet i eget regi. Sagen kan derpå alene gennemføres som udbudssag, når kommunen, efter en saglig vurdering, har afvist bygherrens ansøgning. n 58 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Anmeldelse:

Danmarks Havekunst II og III Af Landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen Tre store bogværker er udkommet om Danmarks Havekunst fra tidernes morgen til nutid. Især bind III egner sig til inspiration til tekniske forvaltningers overvejelser om grønne byrum. Bind II giver den historiske udvikling indenfor faget baggrundskendskab og bind III giver en lang række fremragende eksempler på havekunstneriske frembringelser.

Der er en grund til, at S&H´s læsere bør have kendskab til hvad der rører sig inden for det grønne landskabsfag. I mange kommuner administreres, udføres, plejes og vedligeholdes grønne anlæg af betydning for havekunsten i Danmark. Arkitektens forlag har samlet værdifuld viden om denne side af den grønne sektor.

DANMARKS HAVEKUNST I som er skrevet af kunsthistoriker Hakon Lund omhandler Danmarks Havekunsts tilblivelse og udvikling i 1700-tallet og frem til den romantiske have ca. 1800. Den er anmeldt i S&H i februar 2001 og dengang anbefaledes alle kommunale forvaltninger at anskaffe den til inspiration for det daglige arbejde og for at kende

Billede side 11 af den romantiske stemningshave Sanderumgaard

59 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

til historien om havekunsten i Danmark, der oprindeligt var monarkers legepladser, men som blev åbnet for den almindelige borger til betragtning og undren ved promenader på fridage. Denne bog slutter med den romantiske have. DANMARKS HAVEKUNST II omhandler tiden 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig og er skrevet af kunsthistorikeren, fil.dr. Lulu Salto Stephensen. Omslaget er et fotografi af Marienbjerg Kirkegård og som det nævnes er det en periode, hvor havekunstens kompleksitet og bredde øges kolosalt, og hvor formålet med den ændrer sig. I begyndelsen af 1900-tallet kommer den til at tjene hele befolkningen, og nye opgaver opstår i det sociale boligbyggeri, i kolonihaver, villahaver osv. Forfatteren lader historien begynde med The Sublime – den romantiske stemningshave med en akvarel fra Sanderumgaards have 1816. Man kan forestille sig den slentretur ad slyngede gange anlæggeren har til-

Den engelske landskabsgartner Repton i færd med anlæg af en sø i en landskabshave. Efterkommere i form af landskabgartnere var tidlige udviklere af faget også i Danmark.

59


Billede fra side 177 a med snoede gange og afstukne bede.

rettelagt for beskueren og de vinkler man får mulighed for at opleve landskabet i. Derefter omtales The Picturesque – landskabshaven, det tredimentionale maleri. En særlig udøver af denne type fra midt i 18oo-tallet var landskabsgartner Rudolph Rothe (1802-1877), der tidligt valgte at arbejde med haver frem for landbruget. Hans far var inspireret af den fine barokhave ved Lerchenborg og han udviklede faget i Danmark. Landskabshaven krævede i den tid ikke alene at man levede sig ind i landskabet, men også at man skabte den med møjsommeligt arbejde som var landskabsgartnerens gebet. Sølvertorp Have er et særligt illustrativt eksempel på Rothes indvirkning på datidens havekunst. Rothes tredeling af haven i en nyttehave, en lysthave nær huset og en landskabshave har vist sig at være nyttig i forståelsen af kunstens udviklingstrin i midten af 1800-tallet. Sølvertorp på Langeland er anlagt i 1853 af kunstgartner Carl Wilhelm Suhr. Sirligt afstukne, grusede gange og præcist udskårne bede i forskellige former i den uregelmæssigt formede

Overflødighedshorn af blomstrende vækster.

60

Billede af det samme i plan side 176..

plæne foran hovedhuset udgør sammen med den langstrakte, organisk formede sø med hvidmalet træbro en væsentlig del af havens æstetik. Planen respekterer tidligere tiders stramme akseformede anlæg, eller i hvert fald en del af den. Læg mærke til den eksisterende allé parallelt med husets ene fløj. Haven blev ikke knæfald for romantisk engelsk stil, men bevarede de stærkeste elementer fra barokken.

The Gardenesque – skøngartneriske skuesmykker. Denne havetype er inspireret af England, Tyskland og Sverige rykker gartnerfaget ud med blomsterne fra fjernere himmelstrøg. Sartere vækster kunne trives i drivhuse. Med græsslåmaskinen blev det efterhånden muligt for hvermand at holde en græsplæne – gartneren med sin le blev langsomt overflødiggjort. Blomsterbede bliver til tæppebede, hvilket givetvis skal ses i lyset af den stilistiske udvikling, der gik i retning af en ophævelse af plantens individualitet til

fordel for den samlede farveflade og –mønstre som egentlig ikke havde noget med planteriget at gøre. En sådan park med sådanne bede er for længst nedlagt på grund af vedligeholdelsesomkostningerne, med undtagelse af blomsterløgparker og visse blomsterrige forlystelsesparker. Såfremt gartneren i dag igen fik tilstækkelige ressourcer, er det dette billede der igen vil blive tilstræbt. Overflødigheds-horn af blomsteranlæg i parkens tætklippede græs.

Bag om formen – den moderne have. Arts and Crafts bevægelsen i England. Arts and Crafts-haven kræver en forklaring. Bevægelsen var ikke eentydig. Man reagerede på det fin-arkitektoniske og søgte et jordsundt ståsted – skønheden i noget oprindeligt, med dog forædlet og med et mål af socialt indhold. Haven opfattedes som en udvidelse af husets rum – som en serie af uderum med hver sin karakter og funktion. Den geome-

Billede fra G.N. Brandts egen have. 60 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Grøn arkitektur

G. N. Brandt er vores oprindelige mester i den engelske Arts- and Crafts-bevægelse. Her udmyntet i ægte dansk havekunstværk i menneskelige dimensioner i egen have i Gentofte.

trisk anlagte have knytter sig til alle husets facader, underdelt efter bygningens funktion. Gudmund Nyeland Brandt (1878 – 1945) var både gartner og akademiker og havde et indgående kendskab til gartnerfagets håndværk. I 1937 modtager bl.a. Dansk Havearkitektforening en invitation fra Dansk Ingeniørforening, citat: »- Arbejdsgruppe for Vejbygning og Byplanlægning til et Møde i Foreningens lokaler i Ingeniørhuset, hvor lektor ved Kunstakademiet Kommunegartner G. N. Brandt vil holde Foredrag om »Beplantning langs Veje«, Onsdag den 3die Februar 1937 kl. 20.« G. N. Brandt var langt forud for sin tid og således en inspirationskilde for alle der interesserede sig for det grønne i vores omgivelser.

Derefter er naturligvis i bogen omtalt Brandts elev Carl Theodor Sørensen (1893 – 1979) med hans omfattende skribentvirksomhed og utallige anlæg rundt om i hele landet. Fremhævet er almennyttige haver, villahaver, motorveje, Århus Universitet og Kongenshus Mindepark. Den kan igen anbefales, at lade dette inspirerende værk stå på hylden i nærheden af de skabende planlæggere. Det er en del af vores baggrund som forvaltere af grønne områder i kommunerne. Også gartnerkunsten kommer i dette værk i højsædet. Den er trods alt grundlaget for vores virke. Dette gælder i særlig grad DANMARKS HAVEKUNST III Forfatteren Landskabsarkitekt Annemarie Lund, redaktør af LANDSKAB, har samlet historien om Danmarks Havekunst efter krigen og Arkitektens Forlag har igen udgivet et gigantværk ikke bare for fagfolk, men for alle der interesserer sig for grønne friarealer ved bygninger, offentlige grønne arealer, parker og gade og byrum med opholdsmuligheder for almenheden. Krigen var en hindring for udviklingen også inden for dette fag og indflydelsen fra bl.a. Tyskland var betydeligt stilnet af. I 1945 vågnede den grønne bevægelse imidlertid igen og bogen kredser om selvopfattelsen efter de svære år og blev et spørgsmål om fine fornemmelser, basale værdier, vækst, blomstring og forfald, det sociale engagement og om naturens kredsløb. Annemarie Lund nævner et utal af fagets udøvere frem til i dag og nogle af deres betydeligste værker. I denne anmeldelse kun nogle få med hovedvægten på de tidligste. Senere får især elever af nestorerne æren for fremragende anlæg. Det drejer sig både om kommunalt ansatte og private. I gamle dage

Side 28 i III. Pontonfodgængerbro i rørsumpen ved Gentofte Sø. 61 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

var der sammenfald, idet fagets første udøvere både var landskabsentreprenører og kunstneriske formgivere. Vandene skiltes i 30´erne. G.N. Brandt modtager i 1945 Akademirådets højeste udmærkelse C. F. Hansen Medaljen. C. Th. Sørensen modtager Eckersberg Medaljen samme år og viste sine arbejder frem ved udstillinger i tiden efter. Jacob Bergmann (1899 – 1991) var Stadsgartner i Københavns Kommune gennem 33 år (1936 til 1969). Jacob Bergmann var en del år medarbejder hos G. N. Brandt og formulerede som embedsmanden i Københavns Kommune politikken om »Byens friarealer og parkpolitik« og formede derefter grønne arealer bl.a. ved Damhussøen. Stadsgartnerembedet i landets hovedstad var foregangssted for landets andre kommuner og var således arnestedet for nye medarbejdere og initiativer til forbedring af borgernes friluftsliv. Aksel Andersen (1903-52) var et talent indenfor faget, hvor forfatteren har hægtet egenskaben: ham der skabte de lyriske landskaber. Han var født i Ringkøbing, grundigt uddannet gartner og ansat i Københavns Kommune, men arbejdede sig frem i fritiden på G. N. Brandt´s tegnestue, som han overtog efter hans død. Han var grafikeren i dansk havekunst med udgangspunkt i Brandts tanker. Aksel Andersen var ansat som stadsgartner i Gentofte efter Brandt fra 1945 til 1952. Brandt havde banet vejen for embedet og skabt gode rammer og lagt niveauet for udsøgt god kvalitet i kommunens grønne områder. Alt til mindste detalje: fuglebræt, hegn, bænke, kampestensdiger, belægningsdetaljer, plantninger osv. Han skabte kvalitetsniveauet for den kommunale stadsgartnertradition, som siden hen bredte sig til andre

Gårdhavemiljø skabt af Georg Boye. Virker nærmest nutidigt.

61


kommuner og har holdt sig til i dag, hvor man en del steder er godt i gang med at sætte meget over styr. Georg Boye (1906-1972) arbejdede nogle år hos Stadsgartneren i Århus Kommune og hos C. Th. Sørensen. Havde herefter selvstændig tegnestue og blev i 1963 professor ved Landbohøjskolen i Anlægsgartneri. Fra 1960 lykkedes det ham at oprette en særlig linje for havearkitekter. Han sigtede på at udvikle veluddannede parkadministratorer, tegnestuemedarbejdere, der både kunne projektere og føre tilsyn. Landskabskyndige i planlægningen. C. Th. Sørensen (1893 – 1979) var lektor fra 1940 og Professor fra 1954 – 1963 på Kunstakademiets Arkitektskole. Arbejdede med at skabe en havearkitektuddannelse på Kunstakademiet. Omfattende skribensvirksomhed. Årlige omfattende og månedslange studierejser i udlandet med besøg i historiske haver og biblioteker gav inspiration til C. Th.´s fortolkning af havekunstens historie. Så tidligt som i 1931 skrev C. Th. Sørensen bogen Parkpolitik i sogn og købstad og den indeholdt de første tanker om børns legemuligheder. Fra hans barndom på landet og fra boligselskabernes byggepladser, hvor han så hvordan børn legede i sandbunkerne og de forhåndenværende materialer, murbrokker, brædder eller blot pinde og kvas, fik han inspirationen til skrammellegepladserne. I et særligt afsnit beskrives udviklingen i kommunernes Parkforvaltninger med København som udgangspunkt. Det er en god historie for Stads- og Kommunegartnerforeningen, når denne til sit 50 års jubilæum skal udarbejde en foreningshistorie i 2005. Historien begynder i København med voldene og de deraf udsprungne voldparker og de personer der plejer skråningerne og beplantningerne: Voldmestrene. Sådanne fandtes også i provinsen og længere mod vest fandtes plantører, der sørgede for vindbrydende plantager. I provinsen udvikledes lystanlæg. C. Th. Sørensen Parkpolitik blev i 1931 rundsendt til alle landets sogneråd for at vække til en koordineret parkpolitisk bevidsthed. Overalt i provinsen blev der opfordret til, med få midler, at etablere vejplantninger, lystanlæg, renovere landsbykirkegårde og præstegårdshaver, anlægge skolehaver og sportspladser og Naturfredningen dukkede op. Landskabsbeskyttende foreninger pegede tidligt på et behov for at værne og frede værdifulde landskaber. 62

Axel Thomsen (1917 – 1987) kom i 1955 til Odense og blev Stadsgartner i 1958. Udvidede og udviklede parkforvaltningens opgaver. Indflydelsesrig og markant stadsgartner med udpræget politisk tæft. Han mente at det var indenfor den offentlige sektor, at opgaverne fremover ville være og at der var vigtigt at få dygtige havearkitekter ind i stadsgartnerembederne: Man skulle leve sig ind i byens behov, udvikling og problemer. Ved særlige opgaver kunne man så henvende sig til specielt begavede havearkitekter. Men følge og udvikle anlæggene med kvalifi-

ceret pleje. Også by- og landskabsplanlægning var vigtigt. SIA og IAO: gartnerisk baggrund, supp med en arkitektonisk-æstetisk uddannelse giver en synergieffekt, hvor 1 + 1 bliver 3. Gartnerisk viden og kunnen i planteanvendelse og anlægsgartneri, i symbiose med arkitektonisk talent synes at være nødvendigt og optimalt for landskabsarkitektur. Annemarie Lund har i dette værk gennemgået de store haveanlæg, der blev skabt efter krigen, og som har vakt betydelig international opmærksomhed. I denne periode udvidede havearkitekterne virkefeltet og blev til landskabsarkitekter, der medvirkede til udformningen af de helt store linjer fra grønne strategier og områdeplaner til torve, pladser og villahaver. Arkitektens forlag har oplyst, at man både kan købe alle 3 bind og bøgerne enkeltvis. De bør have plads i alle danske kommuners tekniske administraton rer.

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Den tekniske chef for chefer i kommunernes og amternes tekniske forvaltninger Kursusperioder: 03.03. – 05.03.2004 Udvikling – administrative medarbejdere for medarbejdere i kommuner og amter Kursusperiode (3 hold): 14. – 17.03.2004. 16. – 19.05.2004 og 08. – 11.08.2004 Læs effektivt – få styr på informationsstrømmen og spar tid! for politikere og chefer samt andre interesserede i amter og kommuner Kursusperiode: 28.03. – 30.03.2004 Konstruktiv konfliktløsning – ledere og medarbejdere for medarbejdere og ledere i kommuner og amter Kursusperiode (2 hold): 04.04. – 07.04.2004 og 24.08. – 27.08.2004 Positiv stress-styring – ledere og medarbejdere for ledere og medarbejdere i kommuner og amter Kursusperiode: 13.04. – 16.04.2004 Styrk kommunens medarbejderressourcer for mellemledere, afdelingsledere og institutionsledere i amter og kommuner Kursusperiode: 11.05. – 14.05.2004 Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

62 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Temadag:

Rotter og afløbssystemer

Tid og sted: 23.02.2004 8.03.2004

Teknologisk Institut Gregersensvej, 2630 Taastrup Teknologisk Institut Teknologiparken, 8000 Århus C

Pris: Kr. 2.000,- excl. moms, incl. forplejning Medlemmer af Rørcentrets Svartjeneste får 10% rabat Arrangør: Rørcentret, Teknologisk Institut, Taastrup Program: 09.00-09.15

Velkomst og introduktion v/Inge Faldager, Rørcentret

09.15-09.45

Tilstanden af det danske kloaknet v/Vibeke Plesner, Miljøstyrelsen

09.45-10-15

Hvad kan rotter, og hvilken skade gør de? v/Peter Weile, Weile Skadedyr

10.15-10.45

Kaffe og udstillingsbesøg

10.45-11.30

Sygdomsrisici og forholdsregler ved arbejde med rotter og kloakker v/Jens Brandt, BST Århus

11.30-12.00

Hvilke muligheder findes der, for at give påbud i forbindelse med rottesager v/Peter Weile, Weile Skadedyr

12.00-13.00

Frokost

13.00-13.30

Rottesikring v/Inge Faldager, Rørcentret

13.30-14.00

Eksempler på rottebekæmpelse i en stor kommune v/Preben Knudsen, Miljøkontrollen, København

14.00-14.30

Eksempler på rottebekæmpelse i en mindre kommune v/Jan Fjorder, Rønne Kommune

14.30-15.00

Kaffe

15.00-15.30

Rotter og kloakmestre v/Claus Brandt, Danske Kloakmestre

15.30-16.00

Hvordan arbejder en rottefænger i praksis v/Finn Gøtzsche, A/S Mortalin

Yderligere Rørcentret, Teknologisk Institut Oplysning: Tlf.: 7220 2290 Tilmelding: Teknologisk Institut, Call-center Postboks 141, 2630 Taastrup Telefon 7220 3000 – Fax 7220 2999

www.teknologisk.dk/kurser

63 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

63


Planlovsdage 2004 Landsplanafdelingen, Kommunalteknisk Chefforening og Dansk Bygningsinspektørforening indbyder igen i år ledere og medarbejdere fra kommunernes og amternes planlægnings-, miljø- og byggesagsafdelinger til Planlovsdag med orientering og debat om aktuelle emner. Planloven stiller krav om, at kommunalbestyrelsen i den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggør en strategi for kommuneplanlægningen. Da der nu er taget hul på anden halvdel af valgperioden, har vi fundet det naturligt både at gøre status og se fremad.

Mindeord Initiativtageren og drivkraften bag etableringen af Kommunalteknisk Chefforening fhv. Stadsingeniør Chr. Steen Petersen, Helsingør er død i en alder af 84 år.

Planlovdagene 2004 sætter således bl.a. fokus på kommunernes arbejde med kommuneplanstrategi og kommuneplanrevision. Planlovsdagene gennemføres 3 steder i landet - Aalborg (2. marts), Middelfaret d. 3 marts og København d. 9. marts. Flere oplysninger på www.dabyfo.dk.

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk SRO på renseanlæg - IGSS ......................................................................01.-03. .....mar. Ekstern støj...................................................................................................04.-05. .....mar. Drift af slammineraliseringsanlæg .......................................................08.-09. .....mar. Miljøstyring og -ledelse ...........................................................................08.-09. .....mar. Drift af genbrugsstationer - modul 2 ..................................................10.-11. .....mar. Vandløbstilsyn og administration .........................................................18.-19. .....mar. Pumpetræf 2004, Silkeborg............................................................................18. .....mar. Optimering af mekanisk forbehandling på renseanlæg ................22.-23. .....mar. Nyanlæg og pesticidfri drift ...........................................................................23. .....mar. Ansvarsfordeling ved privat og offentlig kloak................................24.-25. .....mar. VOC-bekendtgørelsen.......................................................................................25. .....mar. Pumpetræf 2004, Avedøre..............................................................................25. .....mar. Driftslederen 2004 - Genbrugsstationer.............................................01.-02. ......apr. Legionella i varmtvandsforsyninger.............................................................15. ......apr. Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................19.-20. ......apr. Forvaltning og håndtering af forurenet jord ....................................26.-27. ......apr. Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet................................03.-04. ......maj

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

64

Indtil 1973 fandtes foreningerne »Stads- og Havneingeniørforeningen i Danmark« og »Ingeniørsammenslutningens gruppe af Stads- og kommuneingeniører«. På initiativ og et meget stort forarbejde af Chr. Steen Petersen, lykkedes det ham i 1973 at slutte de to foreninger sammen til »Stadsingeniørforeningen – Danmarks kommunaltekniske forening« som senere har skiftet navn til KTC´s nuværende navn. Chr. Steen Petersen blev helt naturligt også den nye forenings formand - en post, som han beklædte i perioden 1973 – 1979. I sin formandsperioden lykkedes det, med en stor indsats fra Chr. Steen Petersen side, at forene de to tidligere foreninger til én slagkraftig forening, som i 1998 kunne fejre 25 års jubilæum, med Chr. Steen Petersen som en sprudlende deltager. Chr. Steen Petersen startede sin kommunaltekniske chefkarriere som kommuneingeniør i Tikøb komme og ved kommunesammenlægningen med Helsingør kommune i 1970 blev han den første stadsingeniør for den nye Helsingør kommune frem til 1982, hvor han gik på pension. Chr. Steen Petersen var i perioden 1973 – 1976 præsident for IFME ( The International Federation of Municipal Enggineers). KTC har mistet en af foreningens store personligheder, som der stod megen respekt om blandt medlemmerne. – Ære være hans minde. Peter Clausen Formand for KTC Teknisk direktør Helsingør kommune

Funktionskontrakt i Slagelse og Hashøj To kommuner - Slagelse og Hashøj på Sjælland - har netop underskrevet 15-årige funktionskontrakter for vejvedligeholdelse. Dermed har antallet af kommuner, der har haft vejnettet i funktionsudbud, rundet de ti. Rønnede, Skibby, Jelling, Videbæk, Herning, Præstø, Holbæk, Møn - og nu også Hashøj og Slagelse. Fælles for disse ti kommuner er, at de har indgået

funktionskontrakter for vedligeholdelse af vejnettet. Senest altså Hashøj og Slagelse, der begge har indgået 15-årige kontrakter med hhv. entreprenørfirmaerne Pankas A/S og LMK VEJ. Hashøjs kontrakt med Pankas koster 37,5 mio. kr , mens Slagelse skal betale ca. 6,3 mio. kr. pr. år svarende til i alt 95,1 mio. kr. til LMK VEJ. I Slagelse omfatter de udbudte ydelser vedligeholdelse af asfaltbelagte kørebaner, stier og cykelstier samt regulering af rabatter og grøfter til en nærmere fastsat 64 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


kvalitet. Det drejer sig om ca. 314 km vej og 48 km stier i hhv. Slagelse by og landområdet. Funktionskontrakten med LMK VEJ har i forhold til kommunens driftsbudget skabt luft til såvel uforudsete udgifter som prisreguleringer, og kommunen forventer også, at der vil kunne blive muligheder for en øget indsats på renovering af de øvrige belægninger, især fortovsarealerne i byen. I Hashøj, hvor Pankas skal stå for vejvedligeholdelsen, har man også store forventninger. »Aftalen betyder helt konkret, at Pankas vil sørge for at hullerne i vejene udbedres i takt med, at de opstår. Og vejene vil få nye slidlag og overfladebehandlinger meget hurtigt, så forfaldet på vejene stoppes,« fortæller borgmesteren i Hashøj, Troels Christensen, der ser frem til væsentlige besparelser på asfaltkontoen de kommende 15 år. I Hashøj omfatter kontrakten 173 km vej, og som et nyere tiltag i funktionskontrakter, også vedligeholdelse af fortovsarealer. Udbudsproceduren i begge kommuner er blevet gennemført med Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, som rådgiver. Vejteknisk Institut arbejder som rådgiver for fire øvrige kommuner, der er på vej med funktionsudbud. Kilde: www.vejsektoren

Sommerhuse i yderområder Som opfølgning på bl.a. Den Regionale Vækststrategi og Regeringens Landsplanredegørelse ønsker Regeringen at undersøge om udlæg af nye sommerhusområder i landets yderområder kan medvirke til at fremme væksten i disse og dermed bidrage til at sikre en balanceret udvikling i landet. Derfor har Landsplanafdelingen fået undersøgt de regionaløkonomiske virknin65 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

ger af udlæg af nye sommerhusområder i forskellige yderområder. Det kan på baggrund af rapporten konkluderes, at der er positive regionaløkonomiske effekter ved at udlægge nye sommerhusgrunde, at effekterne dog svinger meget fra sted til sted afhængigt af efterspørgselspresset og bredden i det lokale erhvervsliv; nogle steder vil effekten således være ganske beskeden, og at kun en detailanalyse kan give en vurdering af effekterne ved udlæg af sommerhusgrunde på den enkelte lokalitet. Rapportens resultater indgår i forarbejderne til et lovforslag, som giver ministeren mulighed for i begrænset omfang at give tilladelse til udvidelse af sommerhuse i yderområder. www.sns.dk

Turning Torso I 2001 blev BO01 – boligmessen afholdt i Malmö på et stort havneareal i den nordlige ende af byen. Messen var et åbent showroom for det bedste som arkitekter og bygherrer fra mange lande kunne frembyde inden for byggestil, indretning og miljørigtige løsninger og der var også et dansk hus. Et særligt kendetegn for området er nærheden til vand både i form af bassiner og kanaler og den lange havnepromenade. I forbindelse med BO01boligmessen blev også Turning Torso præsenteret, dengang før bygning var begyndt at skyde i vejret var det – indrømmet – noget uvirkeligt, men som forsiden og billederne her viser er det i høj grad ved at antage meget virkelige dimensioner. Billederne er fra efteråret 2003, så byggeriet er noget længere. I januar måned var byggeriet nået 103 meter over jorden.

Turning Torso - model.

Byggestart var i februar 2001 og fundamentet var færdigt i august 2002 og indflytningen kan begynde i starten af 2005. Byggeriet indeholder såvel erhvervslejemål som beboelseslejligheder. Lejlighederne findes i alle prisklasser og fås fra 2,2 mill. til 13 mill. svenske kroner. Den færdigbyggede Turning Torso bliver 190 meter højt og består af 9 terninger, der vrider sig 90 grader fra

udgangspunktet. Der er 5 etager i hver etage eller terning, 400 m2 beboelsesareal på hver etage og i alt 150 lejligheder af varierende størrelse. Arkitekten bag konstruktionen er Santiago Calatrava som er kunstner, skulptør og ingeniør. Inspirationen til Turning Torso er som navnet antyder fundet i en krop. Se mere på www.turningtorso.com .

‹ 65


Runde dage

&

KONFERENCER Den Tekniske Chef For medlemmer af KTC 3. - 5.03 2004 COK- Den Kommunale Højskole Grenå Play & Leisure 10.-12.03 2004 Friedrichshafen, Tyskland www.play-leisure.de DANMILJØ 2004 27. - 29.04.04 Messecenter Herning www.damiljoe.dk Politisk Forum 2004 KL og KTC 29.- 30. 04.2004

U DSTIL-

Planlovsdage 2004: Aalborg: Kongres- og Kulturcenteret tirsdag den 2.marts Middelfart: Hindsgavl onsdag den 3.marts København: Store Auditorium, Herlev Sygehus tirsdag den 9.marts Program og tilmelding på: www.dabyfo.dk. Via Nordica 2004 Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. kongres. København 7. – 9.06 2004 www.mobilitet.dk

I marts måned kan følgende fejre: 50 år 06.03 Teknisk chef Jan Yttesborg Otterup Kommune 23.03 Direktør Ulla Röttger I/S Amagerforbrænding 60 år 22.03 Kommuneingeniør Jørn Rehmeier Carlsen Sydals Kommune 70 år 30.03 Fhv. Teknisk chef Gert Skouman Rasmussen Tidl. Grindsted Kommune

Ny i bestyrelsen

Revision af vejlovene En arbejdsgruppe under SAMKOM har lavet en udredning om »Kommuners sagsbehandling i relation til vejlovene«. Udredningen peger bl.a. på, at der er et stort behov for at sikre borgernes retsstilling på tværs af de administrative skel. Et af de foreslåede midler er bl.a. styrkelse af den juridiske kompetence i kommunerne. Resultatet vurderes at blive sparede resourcer til klagesagsbehandling. Udredningen er bl.a. sendt til trafikministeren med opfordring til at igangsætte revision af vejlovene.

Trafiksanering med stor effekt i Randers Et forsøg i Randers med differentierede hastighedsgrænser har medført et fald i hastigheden på i gennemsnit 5 km/t, et fald i uheldstallet på godt 40% samt en stor tilfredshed blandt borgerne.

Der er skåret 5 km/t af hastigheden og antallet af trafikulykker med personskade er dalet med 40% i Randers Nordby. Randers Kommune fik i 1997 støtte fra Trafikpuljen til at gennemføre et forsøg med differentierede hastighedsgrænser. Målet var at reducere hastigheden og antallet af ulykker i Nordbyen samt at reducere den gennemkørende trafik i området og overflytte denne til den nye ringvej, Ringboulevarden. På baggrund af en trafikmodel og en hastighedsplan blev der etableret en 40 km/t hastighedszone i Nordbyen med anlæg af enkelte og dobbelte indsnævringer, minirundkørsler og vejlukninger. De fleste enkeltsporede indsnævringer blev etableret ved indkørslerne til området. Projektet blev færdigt i oktober 2000, og den efterfølgende evaluering viser, at hastigheden i gennemsnit er faldet med 5 km/t. Den første foreløbige uheldsevaluering baseret på tal fra 2000 og 2001 viser et fald i antallet

af ulykker med personskade på 40% i forhold til før-perioden. Det svarer til et fald på 3,1 ulykker med personskade pr. år. En spørgeskemaanalyse viser desuden en stor borgertilfredshed, hvor bl.a. 2/3 af de adspurgte synes, at 40 km/t eller lavere er en passende hastighed i området. Projektet er blevet udført i et samarbejde mellem Randers Kommune, Randers politi, Dansk Cyklist Forbund og Vejdirektoratet samt i et tæt samarbejde med borgerne. I starten af projektet blev der afholdt et borgermøde, hvor der blev nedsat tre arbejdsgrupper - en for hver bydel i området. Arbejdsgrupperne udarbejdede forslag til typer og placering af fartdæmpende foranstaltninger, som blev fremlagt på endnu et borgermøde. www.vejsektoren.dk

KTC nyt Nye medlemmer 01.01 Vicekommunaldirektør Jan Jørgensen Langebæk Kommune

66

I forbindelse med at Ulla Engel er gået på pension, er 1. suppleanten for medlemmer valgt i lige kredse trådt ind i bestyrelsen. Teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding Kommune vender dermed tilbage til KTC´s bestyrelse.

KTC Viden Center Ved udgangen af januar måned 04 var der registreret 2829 brugere af KTC Viden Center, og der er indlagt 825 filer og dokumenter. Endvidere er der tilmeldt 600 til kompetencenettet.

Høringssager I perioden 23. december 03 til 26. januar 04 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Retssikkerhedskommissionen Udkast til branchevejledning EU-direktiv om batterier og akkumulatorer Udkast til lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder Rapport om samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften Implementering af Århus konventionen Ændring af jordforureningsloven

n 66 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74. E-mail: nordic@korsnas-packaging.com Web: www.korsnas-packaging.com Renovationssække. Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan • www.agraf-byplan.dk

Containere Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Administrativ databehandling Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

TITAN Containers International A/S. Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: dk@titancontainer.com Fax 70 23 16 17. Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer. Find os på internet http://www.titancontainer.com. Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Belysning Energibesparelser

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

67 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Broer og tunneller COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller.

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 823339433. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk

67


Leverandør til teknisk forvaltning

Carl Bro as, Sofiendalsvej 94, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 79 98 00. Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Kokbjerg 5, 6000 Kolding. Tlf. 82 28 14 00. Vævervej 7, 8800 Viborg. Tlf. 87 25 61 00. Nordlandsvej 60, 8240 Risskov. Tlf. 89 32 66 11. Vermehrensvej 14, 5100 Odense C. Tlf. 66 12 76 75. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01. Enghaven 4, 7500 Holstebro. Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Glasfiberprodukter COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologo

Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, affaldsøer, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

68

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand nden for GIS. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepage: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo destributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding. Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99. -mail: info@geodata.dk • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, ledningsregistrering, konvertering, undervisning. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

68 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00. NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: pmdiving@peter-madsen.dk www.peter-madsen.dk Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner). Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepage: www.cowi.dk COWI producerer landsdækkende datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Golder Associates, Hejrevej 26, 3. sal, 2400 København NV. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.se Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder. Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Nedsivning Laboratorier ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

Luftfoto Idrætsanlæg Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design IInformationsdesign, Østerbrogade 135, 2100 København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33. E-mail: info@informationsdesign.dk Web: www.informationsdesign.dk Informationsdesigns speciale er at organisere og præsentere teknisk information, så den bliver til klar tale for borgere og forbrugere. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

69 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepage: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Dk-TEKNIK ENERGI & Miljø Tlf. 39 55 59 59 – www. dk-teknik.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. IPS Dansk Presenning A/S, Islevdalvej 150, 2610 Rødovre. Tlf. 44 94 42 00. Fax 44 84 77 15. Kolding. Tlf. 70 10 79 79. Fax 70 15 15 88. E-mail: telte@ips.dk Arbejdstelte, lagerhaller, presenninger, overdækninger, total inddækning af vinterbyggeri. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

69


Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk Carl Bro as, Kokbjerg 5, 6000 Kolding. Tlf. 82 28 14 00. Fax 82 28 14 01. E-mail: cbpc@carlbro.dk • www.carlbro.dk www.pavement-consultants.com Analyse, planlægning, projektering, byggeledelse og tilsyn samt drift og vedligehold af alle former for trafikanlæg. Strategier for drift og vedligehold ved ombygning og etablering af veje. Salg af måleudstyr. Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Pumper Grundfoss DK, Tlf 87505050 www.grundfoss.com – E-mail info.gdk.grundfoss.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

.NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling. Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

70

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@injatrading.dk • www.injatrading.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik, Dyssevej 14, 4683 Rønnede Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røggasrensning.

Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: tommy.bro.christensen@skanska.dk Strømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformationsog faldmåling, punktrenovering, stikrenovering, cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast.

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering

Spildevandsafledning KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Slam og slamsugere

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Spildevandsrensning 5-2000 PE.

J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg.

NOVADANA/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

70 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004


Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Vejudstyr Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Springvand og bassiner

Varmeforsyning

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Vintervedligeholdelse, veje

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand

Vedvarende energi

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme. PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

Træer og buske

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Vandforsyning B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Veje- og måleudstyr

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

71 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

71


»POSTBESØRGET BLAD. (0900 KHC)«

BlomInfo producerer geografiske data og leverer GIS-løsninger, hvor informationerne benyttes som beslutningsgrundlag. Tekniske kort, ortofotos, laserscanning og digitale terrænmodeller, konvertering af ledningsplaner og bygningstegninger, udvikling af kundespecifikke GIS løsninger, konsulentbistand og rådgivning, samt produktion af 3D bymodeller er kerneydelser i BlomInfo A/S. BlomInfo producerer 3D bymodeller for en lang række kommuner og har bl.a. leveret en digital model af hele København (Mere end 100.000 bygninger). Data leveres i en række standardformater herunder DWG/DXF til Autocad, DGN til MicroStation og DSFL. De digitale 3D bymodeller benyttes i kommunernes lokalplanlægning og byggesagsbehandling, hvor visualiseringsmulighederne har stor betydning i den politiske behandling og dialogen med borgerne. Kvalitet, leverancer til tiden, innovation, specialiseret viden og omfattende kapacitet gør, at vi kan gennemføre både små og store, komplekse projekter effektivt og professionelt. Kontakt BlomInfo og hør mere om vores produkter og ydelser.


Stads & Havneingeniøren - februar 2004