Teknik & Miljø - Oktober 2023

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 10

OKTOBER 2023

ÅRGANG 123

FOKUS: KOMMUNEN SOM FACILITATOR:

PTX, ”KLIMAHJEM” OG GAMLE CYKLER

MERE LEDELSE, MINDRE DETAILSTYRING, BEDRE VELFÆRD

4%:

CIRKULÆR ILLUSION KRÆVER HANDLING

TEMA: KTC ÅRSMØDE 2023: BRING RESSOURCERNE I SPIL

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2023

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR Nr. Udgivelsesdato

Annoncematerialedeadline

Redaktionel deadline

Temaer

1/2 31. januar 4. januar 15. december

Fokus: Natur - retur Fagtema 1: Energi og forsyning Fagtema 2: Klimasikring

3 7. marts 8. februar 27. januar

Fokus: Borgere i medgang og modgang Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Byggeri og ejendomme Planlovsdage, marts

4 4. april 7. marts 24. februar

Fokus: Rette rammer til grønne mål?

Fagtema 1: Mobilitet og infrastruktur Fagtema 2: Affald og ressourcer KL Teknik & Miljø-konference, 13.-14. april Dansk Affaldsforening, 25.-26. april

5/6 16. maj 13. april 27. marts

Fokus: Natur & Miljø-konference - rød tråd Fagtema 1: Natur og miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 30.-31. maj

7/8 22. august 21. juni 20. juni

Fokus: Gør indkøb til udvikling Fagtema 1: Ledelse Fagtema 2: Kyst, havne og beredskab

9 19. september 22. august 14. august

Fokus: Scope 3 Fagtema 1: Klima Fagtema 2: Planlægning

10 17. oktober 19. september 8. september

Fokus: Kommunen som facilitator Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde 2023, 26.-27. oktober

11 14. november 17. oktober 6. oktober

Fokus: Er byen for børn?

Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Almene boliger Byggelovsdage, november

12 12. december 13. november 1. november

Fokus: På job i en omstilling Fagtema 1: Mobilitet og infrastruktur Fagtema 2: Digitalisering

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ - KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK

LEDER

TEKST / MICHEL VAN DER LINDEN

Formand, KTC Bestyrelse

VELFÆRD ER ET SAMSPIL - OG TEKNIK OG MILJØ ER EN BÆRENDE DEL AF FUNDAMENTET Vi hører det ofte: ”Danskerne har høje forventninger til velfærden”, ”velfærden er under pres”, ”hvordan sikrer vi fremtidens velfærd”?

For det meste er fokus på ”de klassiske velfærdsområder”, ting som ældrepleje, skole-og daginstitutionsområdet, socialområdet mv., og det er også der, vi alle sammen hurtigt mærker, at det er vigtigt for borgere og erhvervslivet.

Dog er det jo sådan, at menneskers velfærd er koblet i den fysiske verden, i sunde bygninger, i sikre veje, adgang til natur, god planlægning, rent vand, varme, renovation - og ikke mindst: Grøn omstilling til et samfund, som også giver et godt fundament for menneskers velfærd i fremtiden.

Hele eller væsentlige dele af disse indsatser og deres gennemførsel ligger hos os. Med andre ord: Ligesom man dårligt kan tale om fx trivsel på skoleområdet, hvis skolebygningen er usund at opholde sig i, kan man dårligt tale velfærd uden Teknik og Miljø.

OG HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT? Det er det fordi, at selvom vi kan gøre meget i form af brug af nye teknologier, effektivisering og

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

OKTOBER 2023

afbureaukratisering, afhænger al opgaveløsning stadig af tildelte ressourcer. Det kræver ressourcer – økonomiske, menneskelige, materielle - at sikre en velfærd for alle. Og ressourcer skal prioriteres.

Det er oplagt, at når kommunal-

forventningerne – Hvordan sikrer vi det gode og bæredygtige fysiske velfærdsfundament – nu og i fremtiden? Kan vi?

Det tror jeg godt, vi kan – men vi skal være helt skarpe: -Vi skal se og italesætte, at

Vi skal se og italesætte, at velfærd ikke handler om adskilte eller udvalgte områder, men er noget, der angår hele mennesket og dets fysiske rammer hele livet bestyrelser skal lægge budgetterne, skal der prioriteres på mange områder og imellem forskellige indsatser – og imellem områderne. Disse prioriteringer kan godt komme til at påvirke tempoet og mulighederne, også på tekniske områder. Og her kan det følgelig blive svært at holde balancen mellem forventninger – fra borgere, virksomheder og stat – og de muligheder, vi har tilgængelige i de enkelte kommuner, hvor opgaven arter sig meget forskelligt.

Fra vores vinkel må vi derfor stille os selv og hinanden spørgsmålet: Hvordan lever vi op til

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk Annoncer Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

velfærd ikke handler om adskilte eller udvalgte områder, men er noget, der angår hele mennesket og dets fysiske rammer hele livet.

Altså noget, der skal realiseres i et samspil mellem områder og forvaltninger. Teknik og Miljø er en bærende del af fundamentet.

-Vi skal i kommunerne være proaktive. Præsentere gode, lokale løsningsforslag og engagere og være i samspil med de andre områder herigennem.

- Og vi skal dele viden og løsninger – som i dette magasin.

God læselyst!

Forsidefoto: Raimonda Kulikauskiene

Abonnementspris Kr. 1019- + moms om året for 9 numre

Tryk PE Offset A/S

Løssalg Kr. 165,- +moms inklusive forsendelse

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2023 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: KOMMUNEN SOM FACILITATOR DENNE UDGAVES TEMAER:

NY KLIMAPLAN SÆTTER LYS PÅ DE FORBRUGSBASEREDE UDLEDNINGER

KTC ÅRSMØDE 2023: BRING RESSOURCERNE I SPIL

FÆRRE FRUSTRATIONER I MØDET MED MARKANTE BORGERE Borgerne møder i stigende grad det offentlige med høje forventninger, store krav og stærke følelser. Hvordan kan vi møde markante borgere mere konstruktivt, så vi modvirker frustrationer, klager og konflikter?

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har sat gang i udviklingen af en ny klimaplan. Med den kommende klimaplan udvider vi fokus i klimaarbejdet og sætter lys på de forbrugsbaserede udledninger

SIDE 38

SIDE 30

VELKOMMEN TIL KOLDING

DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT STÅR MIDT I EN BRYDNINGSTID

Furesø Kommune har vedtaget et anpartsselskab, der gør det muligt at opsætte solcelleanlæg på samlet 18.500 kvm kommunale tage.

– smørklatten i midten med design, bæredygtighed og historiens vingesus.

Kolding er Danmarks eneste designkommune og har store ambitioner om at skabe fremtidens bæredygtige samfund.

Den kollektive transport står midt i en brydningstid, hvor der enten skal postes mange nye offentlige midler i området, billetpriserne hæves betydeligt eller nytænkes helt.

SIDE 50

SIDE 18

SIDE 38

FURESØ VEDTAGER SOLCELLESELSKAB

UDVIKLINGSPLANLÆGNING – ET PASSENDE PLANLÆGNINGSRUM FOR BÆREDYGTIG STEDSUDVIKLING? Planlægningen af arealer, områder og steder har i løbet af de seneste par årtier ændret sig væsentligt, fra et fokus på regulering til i højere grad at være strategisk og udviklingsorienteret. Et nyt forskningsprojekt undersøger erfaringer.

SIDE 54 4

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2023

Miljø og klima Klimaændringerne kræver nye løsninger Lær at nedsætte klimaaftrykket og implementere grønne og bæredygtige mål og midler på vores kurser.

• • • • • • • • •

KONFERENCE - Klima- og miljødagen Klimahensyn i projektering og udførelse Fossil- og emissionsfrie byggepladser Planlægning af ladeinfrastruktur Vej- og klimakoordinator Permeable befæstelser Genbrugsmaterialer Remix af asfalt InfraLCA

på Læs mere .dk u e j e .v w ww

Indhold

10

LEDER

3

Velfærd er et samspil - og Teknik og Miljø er en bærende del af fundamentet

KTC

8

Kommunernes rolle i den grønne omstilling – PTX i Aabenraa

22

6

Holstebro går nye veje for at engagere borgerne i den grønne omstilling

FOKUS: KOMMUNEN SOM FACILITATOR

10

Kommunernes rolle i den grønne omstilling – PTX i Aabenraa

12

Holstebro går nye veje for at engagere borgerne i den grønne omstilling

14

I Vejle engagerer vi civilsamfundet til genbrug

12

Mere ledelse, mindre detailstyring, bedre velfærd

TEMA: KTC ÅRSMØDE 2023: VELKOMMEN TIL KOLDING

18

Velkommen til Kolding – smørklatten i midten

20

Placeringen af VE-anlæg kræver høj grad af borgerinvolvering

22

Forskningsprojekt skal få flere til at springe bilkøen over

24

Marina City – en ny, bæredygtig bydel i Kolding

26

Ny arbejdsmetode har skabt mere tilgængelighed og social inklusion på natursti

KLIMA

28

Klimaalliancen – fra plan til handling

30

Ny klimaplan sætter lys på de forbrugsbaserede udledninger

32

Offentlige indkøb er en vigtig drivkraft i reduktion af Danmarks forbrugsudledninger

Forskningsprojekt skal få flere til at springe bilkøen over

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2023

Indhold

AFFALD & RESSOURCER

34

Cirkulær illusion kræver handling

36

Bedre at overskride deadline og sikre en god løsning, end at skynde sig med en dårlig

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

38

Den kollektive transport står midt i en brydningstid

40

Tendens: Byrum og mobilitet smelter sammen

PLANLÆGNING

42

Udviklingsplanlægning – et passende planlægningsrum for bæredygtig stedsudvikling?

LEDELSE

44

Hvordan gør vi grøn omstilling til en fælles indsats?

46

Færre frustrationer i mødet med markante borgere

48

Teknik og miljø skal være en naturlig del af vores velfærd

49

Rekrutteringsudfordringer kalder på talentledelse og omdømmeledelse

ENERGI

50

Furesø vedtager solcelleselskab

NATUR & MILJØ

51

Cirkulær illusion kræver handling

40

Tendens: Byrum og mobilitet smelter sammen

Ny partnerskabsmodel skal samle kommuners aktører om klimahandling

52

Regenerativ turisme: Nyt turismetiltag skal bidrage til naturforbedringer ved Limfjorden

54

Kystkommuner sætter ind mod PFAS i havmiljøet

56

BaseCamp Lyngby er nomineret i Green Cities Europe Award

OKTOBER 2023

34

51

Ny partnerskabsmodel skal samle kommuners aktører om klimahandling

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

MERE LEDELSE, MINDRE DETAILSTYRING, BEDRE VELFÆRD

TEKST / MICHEL VAN DER LINDEN

Formand

TEKST / EVA KANSTRUP

Næstformand, KTC

8

TEKNIK & MILJØ

Det voksende gab mellem borgernes forventninger til offentlig service og begrænsede finansieringsmuligheder har sat velfærdsmodellen til debat. Regeringen har annonceret, at den – bl.a. ved frisættelse - vil gennemføre en historisk reform af den måde, velfærden styres, leveres og kontrolleres.

Kommunalteknisk Chefforening har derfor besluttet, at den sammen med KL og de fire andre kommunale chefforeninger vil give fælles svar på nogle af de udfordringer, vi står med.

Først og fremmest er der grund til at rose regeringen for løfterne om en frisættelse fra statslig detailstyring og mere helhed i lovgivningen. På det tekniske område er der nok at tage fat på, fx at gentænke sektorlovgivningen, så klima bliver en integreret del. Vi har også behov for en mere helhedsorienteret lovgivning for arealanvendelse og – planlægning.

Regeringen kan komme hurtigt ud af startklodserne ved en forenkling af bygningsreglementet.

Men vi skal også selv i kommunerne tage førertrøjen på og vise vejen. Kommunernes raison d’etre er at skabe kvalitet og værdi for borgerne. Det skal vi forfølge ved selv at gå foran i en frisættelse, hvor vi rydder op i interne regler, rutiner og traditioner, så vi alle får et større fagligt handlerum.

Vi er på tværs af chefforeningerne enige om, at direktionerne skal gøre borgernes perspektiv til ledetråd i alle vores indsatser. Gør vi ikke allerede det, kan man spørge? Jo, men det kan gøres bedre.

Alt for ofte møder vi borgeren på

systemets præmisser, hvor vi kunne have taget afsæt i borgerens præmisser.

Et eksempel er vores evne til at arbejde med helhedsløsninger både indenfor teknisk forvaltning og sammen med de øvrige forvaltninger. Et klassisk eksempel er vores sagsbehandling på tværs af

Vi lægger også op til, at kommunerne fremover skal give højere prioritet til samarbejde i netværk og partnerskaber med de mange aktører i lokalsamfundet, ikke mindst virksomhederne.

Disse samarbejder er en forudsætning for, at vi som samfund kan udvikle innovative og langsigtede løsninger på kollektive opgaver eller samfundsmæssige udfordringer plan, byg og miljø. Her skal borgerne opleve sammenhængende sagsbehandling og ikke forskellige perspektiver fra afdeling til afdeling.

Et andet eksempel er vores evne til i hele kommunens organisation at udvikle fælles indsatser, fx om bæ-

redygtighed og grøn omstilling. Her lykkes vi kun, hvis der er ejerskab hele vejen rundt, og det forudsætter et stærkt ledelsesfællesskab på direktions- og chefniveau at implementere det.

Vi foreslår i det fælles oplæg med de andre chefforeninger, at faglig ledelse skal have højere prioritet. Det er en forudsætning for frisættelse fra regler og detailstyring. Det er et mål, at den enkelte medarbejder får flere faglige handlemuligheder, men det er ikke en adgang til at vende ryggen til det faglige fællesskab – tværtimod. En stærk faglig ledelse skal medvirke til at udvikle stærke faglige fællesskaber, der tager udgangspunkt i borgere og virksomhedsheders hverdag.

Vi lægger også op til, at kommunerne fremover skal give højere prioritet til samarbejde i netværk og partnerskaber med de mange aktører i lokalsamfundet, ikke mindst virksomhederne. Disse samarbejder er en forudsætning for, at vi som samfund kan udvikle innovative og langsigtede løsninger på kollektive opgaver eller samfundsmæssige udfordringer. På det punkt har de tekniske forvaltninger en styrke, for vi har tradition for et tæt samarbejde med mange lokale aktører.

Der er behov for en større forståelse af, at de tekniske områder leverer afgørende bidrag til den offentlige velfærd. Det fælles oplæg med de andre chefforeninger og KL bidrager hertil. Det fælles oplæg ligger klar til vores årsmøde i KTC.

OKTOBER 2023

Vi G L Æ

D

bid T I D l i t ER os

rag

Kontakt redaktør SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ DIN VIDEN ER VIGTIG!

STOFOMRÅDER

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper.

Vi formidler viden om f.eks.:

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

KOMMUNEN SOM FACILITATOR

KOMMUNERNES ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING European Energy åbner verdens første e-metanol-anlæg i Aabenraa Kommune. Kommunen har lagt en særlig strategi for, hvordan den bliver en positiv medspiller for erhvervslivet og den grønne omstilling.

Foto: Aabenraa Kommune.

Første spadestik til byggeriet af PtX-anlægget blev blandt andet overværet af medlem af Europaparlamentet Morten Helveg Petersen og borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.

E

fterår 2021: European Energy kontakter Aabenraa Kommune med et ønske om at bygge et PTX-anlæg, der skal ligge i åbent land, hvor man normalt ikke må

bygge industri. Anlæg som disse skal ifølge Planloven ligge i byerne, men bygherrerne ønsker at lægge PTX-anlægget ved siden af deres solcellepark på Kassø. Den skal nemlig forsyne anlægget med grøn

energi, som skal omdannes til den e-metanol, som Mærsk, Lego, Novo Nordisk og andre skal bruge. Om 16 måneder.

-Vi kan ikke spørge andre, hvordan de har gjort, fordi der er ikke nogen andre, der har gjort det, fortæller Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for Plan, Teknik & Miljø i Aabenraa Kommune. -Det eneste vi vidste var, at meget skulle falde på plads.

Ministergodkendelse. Politisk opbakning fra byrådet. Høringer.

Borgerinvolvering. Danmarkshistoriens første lokalplan for et PtX-anlæg. Og tilladelser. Mange tilladelser.

SAMTIDIG SAGSBEHANDLING Aabenraa Kommune påtager sig rollen som koordinator og påbegynder det arbejde, der skal til for overhovedet at have muligheden for at indhente de nødvendige tilladelser. De tungere tilladelser udarbejdes i Miljøstyrelsen, men for dem er det også nyt at miljøsikre et PtX-anlæg. De resterende mere end 30 tilladelser står Aabenraa Kommune for.

Sideløbende hermed bliver Plan-, Teknik- og Landdistriktsudvalget i Aabenraa Kommune enige om, at byrådet gerne vil arbejde videre med projektet, og planarbejdet udarbejdes i planafdelingen: kom-

TEKST / CASPER DONS

Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune

Den påtænkte proces for Kassø PtX. Grafik: Cowi, Miljøvurdering.

10

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2023

KOMMUNEN SOM FACILITATOR

Foto: European Energy.

muneplantillæg, lokalplan, samt miljøvurdering af disse. Aabenraa Kommune sørger i denne periode ligeledes for at afholde fysiske borgermøder- og høringer, så lokalbefolkningen hele tiden opdateres og inddrages.

-Det var vigtigt for os at afmystificere, hvad et PtX-anlæg var, så det ikke blev noget stort og fremmed, fortæller Ditte Lundgaard Jakobsen, og fortsætter: -For kommunen var det jo helt naturligt at arbejde med PtX, fordi vi ønsker at bakke op om den grønne omstilling, men uden opbakning, ingen bæredygtighed. Den opbakning må altid opnås i kommunikation og dialog med borgerne.

Foruden borgerne er det dog også nødvendigt at overbevise daværende indenrigsminister, Kaare Dybvad, så alt imens ovenstående arbejde står på, må kommunen også presse på for at indhente en

Byggeriet af European Energy’s PtX-anlæg i Kassø i Aabenraa Kommune.

ningsen, der er Aabenraa Kommunes projektkoordinator for byggeriet af PTX-anlægget ved Kassø.

Hun har således til opgave at holde styr på, at alle tilladelser bliver indhentet, at kommunikationen mellem European Energy og Aabenraa Kommune kører på skinner, og at alle deadlines bliver Foto: European Energy.

Visualisering af European Energy’s færdige PtX-anlæg i Kassø i Aabenraa Kommune.

godkendelse fra Indenrigsministeriet, fordi det som bekendt ikke er tilladt jf. Planloven at placere et PtX-anlæg i åbent land.

-Bygherrerne er nødt til at stole på, at der opnås opbakning fra både politikere og borgere, fortæller Ditte Lundgaard Jakobsen, -og vi er som kommune nødt til at turde investere både tid og ressourcer.

Ellers bliver sådan nogle projekter her ikke til noget.

Aabenraa Kommune har dedikeret to hele fuldtidsstillinger, der tager sig af koordineringsprocessen. Ikke bare i samarbejdet med European Energy, men i alle henvendelser fra virksomheder.

Disse erhvervskonsulenter hjælper med at styre tidsplaner for store byggeprojekter for at smidiggøre samarbejdet mellem kommune og erhverv. En af disse er Jette HenOKTOBER 2023

overholdt fra begge parter.

-Hele sagen er under et enormt tidspres fra starten, fordi bygherrerne står med kunder i den anden ende, men det er også nogle gange det, der skal til for at sætte skub i tingene. Når store virksomheder som Mærsk tør gå forrest, så sker der virkelig noget, fortæller Jette Henningsen, erhvervskonsulent i Aabenraa Kommune og uddyber: -Derfor bruger jeg meget tid og energi på at holde vores samarbejdspartnere til ilden og sørge for, at de afleverer ting efter tidsplanen, så vi kan komme videre med vores arbejde i den kommunale forvaltning.

TIRSDAG 16. MAJ 2023 -Jeg håber, at man oplever Aabenraa Kommune som en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til

handling. Vi vil gerne være en kommune, hvor planarbejde, smidig forvaltningssparring og faglig stolthed er med til at føre projekter ud i livet.

Sådan siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, da han er med til opstart af European Energys PtX-anlæg og indvielse af Nordeuropas største solcelleanlæg i Kassø uden for Aabenraa. Og netop det smidige samarbejde glædes administrerende direktør i European Energy, Knud Erik Andersen, over.

-Vi er glade for det samarbejde, vi har haft med Aabenraa Kommune. Lige fra godkendelsen af lokalplanen på både solcelleanlægget og PtX-anlægget til det smidige samarbejde, vi har haft med Aabenraa Kommunes forvaltning om sparring og spørgsmål til projekterne, siger Knud Erik Andersen.

Bygherrerne har nu byggetilladelse til alt det, de skal bygge, og selvom vejen dertil ikke har været banet på forhånd, så har Aabenraa Kommune forsøgt at gå forrest og vise, hvordan en kommune kan spille en befordrende rolle i den grønne omstilling: -Når vi kunne påbegynde byggeriet af et PtX-anlæg i Kassø i maj 2023, er det fordi Aabenraa Kommune igennem mange år har prioriteret medarbejdere og ressourcer til at smidiggøre samarbejdet mellem kommune og erhverv; at der i byrådet er politisk opbakning og mod til at prøve noget nyt; og at borgerne igennem høringer og kommunikation tager projektet til sig, afslutter Ditte Lundgaard Jakobsen n

4 RÅD TIL PLANLÆGNING OG EKSEKVERING AF STORE PROJEKTER FRA ERHVERVSKONSULENT JETTE HENNINGSEN 1. Afhold regelmæssige statusmøder – ofte, og ajourfør tidsplanen hver gang.

2. Udarbejd i samarbejde med bygherren en samlet tidsplan, der inkluderer alle nødvendige tilladelser og tilhørende frister.

3. Inddrag alle relevante fagområder tidligt i processen.

4. Lær undervejs i projektet og stol på processen.

Hvis du først kommer i gang, når du har lært det hele, kommer du bagud.

TEKNIK & MILJØ

11

KOMMUNEN SOM FACILITATOR

Holstebro går nye veje for at engagere borgerne i den grønne omstilling Som en del af en ambitiøs klimahandlingsplan arrangerede Holstebro Kommune en klimahandlingsdag for at skabe bevidsthed om klimaudfordringerne, engagere borgerne i klimaindsatsen og fremme bæredygtige livsstilvalg. Der var stor interesse for at deltage, og kommunen måtte melde udsolgt.

TEKST / MORTEN JUHL MADSEN

Kommunikationskonsulent, Holstebro Kommune FOTOS/ Holstebro Kommune

Anders Morgenthaler og Xenia Duffy i samtale om at træffe bæredygtige valg i hverdagen.

OM KLIMAHANDLINGSDAG 2023: Tegner, forfatter og klimaaktivist Anders Morgenthaler og forretningsudvikler Xenia Duffy delte egne erfaringer med at træffe valg i klimaets tegn.

Lokale og nationale grønne fællesskaber præsenterede sig selv og tilbød borgerne at blive en del af deres initiativer.

Deltagerne havde mulighed for at melde deres husstand til at blive ’Klimahjem’ og få viden om deres klimabelastning samt råd og vejledning til at reducere den.

Formålet var at skabe bevidsthed om Holstebro Kommunes klimahandlingsplan, inspirere og engagere borgerne til at træffe klimavenlige valg i hverdagen og fremme en grønnere fremtid.

Arrangementet var gratis.

12

TEKNIK & MILJØ

H

olstebro Kommune har med en ambitiøs klimahandlingsplan med over 70 konkrete initiativer sat kurs mod en klimaneutral fremtid i 2050. Men det er med en klar erkendelse af, at kommunen ikke kan nå målet på egen hånd.

Derfor inviterede kommunen til klimahandlingsdag 7. september. Formålet med dagen var at sætte fokus på klimaudfordringerne, engagere borgerne i klimaindsatsen og inspirere dem til at træffe klimavenlige valg i hverdagen for på den måde at vise, hvordan vi alle sammen kan bidrage til at skabe en grønnere fremtid.

Et af trækplastrene på klimahandlingsdagen var en samtale mellem den kendte tegner, forfatter og klimaaktivist Anders Morgenthaler og forretningsudvikler Xenia Duffy. De delte gavmildt ud af deres egne erfaringer med at træffe grønne valg i hverdagen.

Der var også besøg af en række lokale og nationale grønne fællesskaber, herunder blandt andre Holstebro Grønne Nabofællesskaber, den lokale Repair Café, OKTOBER 2023

KOMMUNEN SOM FACILITATOR

Deltagerne havde mulighed for at møde en række lokale og nationale grønne fællesskaber.

et 100 % plantebaseret madfællesskab og Ansvarlig Fremtid, som bl.a. beskæftiger sig med pensionsselskabers grønne investeringer. Alle fællesskaber fik mulighed for at præsentere sig selv og invitere borgerne til at blive en del af deres initiativer. På menuen var der økologiske pizzaer, som selvfølgelig var vegetariske.

KAMPAGNEFILM MED ANDERS MORGENTHALER Hverdagen i Teknik og Miljø er normalt ikke præget af eventplanlægning og folkefest. Der udstedes tilladelse og sættes rammer, når andre afholder arrangementer, men denne gang var det Teknik og Miljø, der, på vegne af hele Holstebro Kommune, var vært ved festen.

En fest som i realiteten ikke er spor festlig, for vi var hellere klimaforandringerne foruden. Så hvordan slår man tonen an i sådan en invitation, og hvordan lykkedes det at få 225 engagerede deltagere?

I samarbejde med kommunens kommunikationsteam blev der lagt en omfattende strategi, som bl.a. involverede en professionelt produceret kampagnefilm med Anders Morgenthaler i hovedrollen. Der blev eksekveret en nøje planlagt SoMe-kampagne med målrettede annoncer, og budskabet om arrangementet blev delt i det fysiske rum på både pyloner i gågaden og med plakater i alle kommunens byer, små som store, hos både virksomheder og i forsamlingshuse.

Og dét virkede. Det var nødvendigt at stoppe markedsføringen af klimahandlingsdagen i ugen op til arrangementet, fordi det var umuligt at klemme flere deltagere ind i lokalerne. De digitale fremstød kunne følges 1:1 i billetsalget, og de mange forskellige kanaler medførte god diversitet både geografisk og aldersmæssigt.

INSPIRERENDE OPLEVELSE Det er derfor en mere end tilfreds projektleder i Klimaagendaen, Holstebro Kommunes klimaprogram, som kan kigge tilbage på et vellykket arrangement: -Klimahandlingsdagen var også for os en inspirerende oplevelse, fordi vi som kommune kunne mærke en stor interesse og vilje fra vores borgere til at engagere OKTOBER 2023

sig i klimaspørgsmål. Nu skal vi bygge videre på det momentum, vi har fra Klimahandlingsdagen, så vi kan få skabt nogle stærke fællesskaber og støtte vores borgere i at træffe klimavenlige valg, siger projektleder Kirstine Saxe Nordal.

Og netop fællesskaber, mener Holstebro Kommune, er en af nøglerne til at involvere borgere i en så alvorlig og til tider kompleks dagsorden. Den anden nøgle er konkrete handlemuligheder nu og her.

Allerede på Klimahandlingsdagen havde de fremmødte borgere mulighed for at melde husstanden til at blive ’Klimahjem’ – et initiativ, der hjælper husstande i kommunen med at reducere deres klimabelastning ved at ændre vaner inden for transport, forbrug, aftensmad og energiforbrug. ’Klimahjem’-deltagere får en ”startpakke” inden for den valgte kategori og kan deltage i fællesmøder og udveksle erfaringer.

MOBILISERE RESTEN AF SAMFUNDET Holstebro Kommunes direktør for Teknik og Miljø, Anders Debel, er glad for og stolt over, at der fra politisk side har været opbakning til, at kommunen skulle påtage sig rollen som initiativtager og facilitator.

-Klimaforandringerne er uden tvivl en presserende udfordring. Som en ansvarlig kommune er vi nødt til at tage lederskab og handle. Vi har udarbejdet en ambitiøs klimahandlingsplan, men det handler også om at mobilisere resten af samfundet. Vi tror på, at nye valg og ændringer i adfærd også skal komme fra vores borgere. Det er derfor, vi har valgt at påtage os rollen som facilitator, siger han.

Anders Debel fremhæver også, at kommunen ønsker at inddrage borgerne i processen og opbygge fællesskab og ejerskab. Han tilføjer: -Det er ikke en nem dagsorden at arbejde med som facilitator, og det kræver, at man allierer sig med mange forskellige samarbejdspartnere. Vi skal være stærke på det klimafaglige, men vi skal også have øjne og ører for, hvordan vi kommer uden for rådhusets vægge med vores budskaber uden at formane eller skræmme, selvom det er en alvorlig situation, vi står i n TEKNIK & MILJØ

13

KOMMUNEN SOM FACILITATOR

I VEJLE ENGAGERER VI CIVILSAMFUNDET TIL GENBRUG Danskerne forbruger over evne. Dét vil Ressourcecenter Vejle sætte ind overfor igennem workshops, erhvervssamarbejder og skoleforløb, hvor borgere i alle aldre kan lære at genbruge, sætte ting i stand og gøre op med en ’brug og smid væk’-kultur TEKST / VICKI VESTERGÅRD LARSEN

Kommunikationskonsulent, Vejle Kommune

Bygningen er lavet af mange, forskellige materialer fra aflagte vinduer til ukurant gulvbelægning, og mange af dem er valgt efter princippet ’design for adskillelse’.

Selve bygningen en således en showcase på cirkulær økonomi.

RCV er genbrugsplads for cirka 300.000 biler pr. år og håndterer 100.000 tons affald om året.

14

TEKNIK & MILJØ

P

å Voervej 12 i Vejle ligger en særlig bygning – Ressourcecenter Vejle (RCV).

Det er ikke kun bæredygtigt i design og materialer, hvor alt fra aflagte vinduer til ukurant gulvbelægning har fået en plads.

Det er også bæredygtigt i tilgangen til genbrug og overforbrug.

Fra marts i år har vi i Danmark brugt alle ressourcer for 2023, og vi vil af den grund bruge mere, end naturen kan skabe resten af året.

Afdelingsleder for Ressourcer & Genbrug Kim Bo Johansen mener, at det stiller krav til arbejdet med affald og ressourcer i fremtiden: -Vi kommer fra en lineær øko-

nomi, hvor vi forbrugte og smed på lossepladsen. Men den går ikke længere. I dag er vi nødt til at bruge samme ressourcer flere gange, på nye måder, og her er vi på RCV et sted, hvor vi i samarbejde med borgerne bliver klogere på, hvordan vi kan genbruge mere og give aflagte ting nyt liv – i stedet for at købe nyt.

Med andre ord inviterer RCV civilsamfundet indenfor. Det sker igennem skoleforløb, erhvervssamarbejder, workshops og genbrugsbutik, der skal give store som små en forståelse for cirkulær økonomi, genbrug og grøn omstilling.

GENBRUG SKAL IND I HJEM OG ERHVERV Skift et cover på mobilen. Lap en gammel t-shirt. Skift en lampeskærm. Det lyder måske let, men i virkeligheden er det få, som reparerer deres aflagte ting.

Det vil de gerne ændre på RCV. Derfor har de blandt andet udviklet Laboratoriet – et sted dedikeret til læring, undervisning, workshops og møder, og hvor borgerne kan reparere og sætte deres ting i stand.

Om det fortæller Kim Bo Johansen: -På RCV skal vi håndtere og forebygge affald. Samtidig har vi en stor formidlingsopgave, fordi vi skal gøre borgerne klogere på, hvordan vi med fokus på recycling og upcycling alle kan bidrage til den grønne omstilling og reducere vores forbrug.

I forlængelse heraf har RCV også en genbrugsbutik. Her finder du ting på hylderne, som stadig kan bruges. Derfor kan velgørende organisationer i første omgang hente dem, mens det i anden omgang OKTOBER 2023

KOMMUNEN SOM FACILITATOR

RCV inviterer civilsamfundet indenfor. Det sker igennem skoleforløb, erhvervssamarbejder, workshops og genbrugsbutik, der skal give store som små en forståelse for cirkulær økonomi, genbrug og grøn omstilling.

kommer borgerne til gode, som kan tage dét, de kan bruge – kvit og frit.

Målet er at vise, at man kan genbruge meget – og dén tilgang virker også ind på relationen til erhvervslivet. For eksempel har de på RCV samarbejdet med iværksættere, der kunne bruge alt fra gamle cykler til træ i deres produktion: -Vi har især bidraget i opstarten, hvor vi kan levere materialer til forsyningskæden, hvormed vi mindsker iværksætterens brug af nye ressourcer og viser, at cirkulær økonomi kan tænkes ind i en bæredygtig forretning, siger Kim Bo Johansen.

Ud over iværksættere tager RCV imod erhvervsforeninger. Simpelthen for at fortælle om, hvordan man kan bygge bæredygtigt, cirkulært, og hvad der sker med materialer fra indsamling, når de kommer på RCV.

ALLE ALDRE ER VELKOMNE Det er imidlertid ikke kun voksne og erhvervsliv, der kan blive klogere. Tværtimod spiller RCV også en rolle for fremtidens samfundsborgere, når de inviterer folkeskole- og gymnasieelever ind til skoleforløb om affaldssortering.

-I samarbejde med Økolariet, Vejle Bibliotekerne, skoler og Fab-Lab i Vejle har vi designet nogle undervisningsforløb, hvor børn og unge lærer om affaldssortering. Sådan gør vi vores for, at de tidligt får gode affaldsvaner - og forhåbentligt efterfølgende fortæller deres forældre, hvorfor det er vigtigt at sortere, og at sortering nytter, siger Kim Bo Johansen.

OKTOBER 2023

I naturlig forlængelse af det tilbud har RCV også fokus på de lidt ældre unge. Dem engagerer de igennem samarbejder med uddannelsesinstitutioner som Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet, Campus Vejle med flere.

Det giver et nyt, friskt blik på genanvendelse. Samtidig er det en mulighed for at engagere unge i arbejdet med innovation og cirkulær økonomi – noget, der er brug for nu og i fremtiden.

-Vi har blandt andet samarbejdet med innovationslinjen på Campus Vejle, som gav feedback på, hvordan vi kan afsætte ting i vores velbesøgte genbrugsbutik. Desuden har vi tilbudt voksenuddannelser at bruge vores lokaler til undervisning i bæredygtighed. På den måde prøver vi at engagere studerende og åbne vores rum og center for dem, fortæller Kim Bo Johansen.

ET HUS TIL NYTTE OG INSPIRATION Træder du ind på RCV, møder du ikke kun forskellige mennesker.

Bygningen er også lavet af mange, forskellige materialer, og mange af dem er valgt efter princippet ’design for adskillelse’.

Det vil sige, at materialer, som plader til montage og stålspærrer, kan pilles ned, uden de bliver ødelagte, og derefter kan de bruges på ny. Spørger man Kim Bo Johansen, er dét princip vigtigt: -Vi skal gå vejen og vise, at genbrug kan lade sig gøre. Derfor har vi også bygget RCV efter princippet ’design for adskillelse’, så vi kan bruge materialerne igen, hvis det skulle blive aktuelt.

På den måde er selve bygningen en showcase på cirkulær økonomi, som vi håber kan inspirere borgerne.

RCV er på den måde et hus bygget efter cirkulære principper.

Desuden er det et hus, der inviterer borgere i alle aldre til at engagere sig i den grønne omstilling og mindske deres overforbrug n

RCV forebygger affald ved hjælp af formidling og undervisning, men også i praksis ved fx at videregive genbrugsting til organisationer og borgere samt levere sorterede materialer til virksomhedernes forsyningskæder.

FAKTA OM RCV: • RCV blev indviet 25. februar 2023, og det er i dag arbejdsplads for cirka 60 medarbejdere • RCV er et logistikcenter, der håndterer mere end 100.000 tons affald om året.

• RCV er genbrugsplads for cirka 300.000 biler pr. år • RCV rummer desuden et formidlings- og læringscenter, en stor genbrugshal og genbrugsbutik. Den gamle genbrugsplads lå på Vestre Engvej 70, men med etableringen af RCV bliver det område nu en del af Vejles resiliente bydel, Ny Rosborg.

• Læs mere om RCV på https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/affald-og-genbrug/ ressourcecenter-vejle-rcv/

TEKNIK & MILJØ

15

ANNONCE

ENERGIFÆLLESSKABER

KAN SIKRE BORGERNES OPBAKNING TIL DEN GRØNNE OMSTILLING Etablering af vedvarende energi har brug for et hurtigt løft. Men ofte møder planer om blandt andet vindmøller og solceller stor lokal modstand. Energifællesskaber sikrer både lokal opbakning, CO2-reduktion og lokalt fællesskab og udvikling.

I et energifællesskab organiserer borgere, virksomheder og kommuner sig lokalt om produktion og forbrug af vedvarende energi. Et energifællesskab leverer lokalt produceret el til medlemmernes stikkontakter, men også lokalt produceret vedvarende energi til opvarmning af boliger.

Eksempelvis via et lokalt termonet, der rørforbinder store og små varmepumper.

Med varmeforsyning som del af et energifællesskab samtænkes forbrug og produktion af el og varme i en lokalt forankret organisation. Det der kaldes sektorkobling.

Et energifællesskab kan på den måde løfte etableringen af lokal produktion af vedvarende energi. Både el, varme og køl. Medlemmerne kan samtidig opleve at lokalområdet styrkes – både økonomisk, klimamæssigt og socialt.

Fordele ved energifællesskaber og kollektiv varmeforsyning • Kobling mellem forbrug og produktion • Stabile og konkurrencedygtige energipriser • Bedre økonomi på og mulighed for kombination af VE-anlæg • Bedre styring og optimering af forbrug og produktion • CO2-reduktioner kommunalt, nationalt og globalt • Lokalt ejerskab og fællesskab • Aflastning af det kollektive forsyningsnet • Fokus på klima og bæredygtighed

Stor succes i Hvidovre Kommune

Energifællesskab Avedøre er Danmarks største og første energifællesskab og medlemmerne tæller Hvidovre Kommune, Hvidovre Gymnasium, lokale virksomheder, Avedøre Boligselskab og borgere.

Hvidovre Kommune har igennem energifællesskabet investeret 10 mio. kroner i opsætning af solceller på kommunens bygninger. Kommunen reducerer dermed CO2-udledningen og producerer grøn lokal strøm til sine bygninger – til en fast lav pris.

ANNONCE

EU: Alle kommuner bør etablere energifællesskaber

Lokal energi- og varmeproduktion i partnerskaber med borgere og virksomheder er afgørende for, at kommunerne når i mål med

klimaplanerne. Snart lander regeringens nye bekendtgørelse og vejledning om solceller, men vi kender allerede EU’s strategi for solenergi fra 2022. Energifattige og sårbare forbrugere skal ifølge EU have adgang til solenergi. Eksempelvis gennem socialt boligbyggeri, energifællesskaber eller økonomisk støtte til individuelle anlæg. Samtidig bør kommuner med en befolkning på flere end 10.000 indbyggere oprette mindst ét energifællesskab baseret på vedvarende energi – inden 2025.

Materiale på vej til alle kommuner

Inden længe modtager samtlige kommuner en pakke med materiale til at kickstarte arbejdet med energifællesskaber.

Kontakt

Vil du vide mere om at komme i gang eller fortsætte arbejdet med energifælleskaber i din kommune, så kontakt Energifællesskaber Danmark, Gate 21, Energy Cluster Denmark eller Termonet Danmark.

Netværk som arbejder med energifællesskaber • Energifællesskaber Danmark – www.energifaellesskaber.dk • Gate 21 – www.gate21.dk • Energy Cluster Denmark – www.energycluster.dk • Termonet Danmark – www.termonet.dk

VELKOMMEN TIL KOLDING

Velkommen til Kolding – smørklatten i midten med design, bæredygtighed og historiens vingesus

Kolding er Danmarks eneste designkommune og har store ambitioner om at skabe fremtidens bæredygtige samfund. Samtidig er Kolding også stedet, hvor man mærker historiens vingesus: Her kan man besøge UNESCO-verdensarven Christiansfeld, Skamlingsbanken, der gennem Danmarkshistorien har været et vigtigt samlingssted, og kongeslottet Koldinghus. værktøj, der fremmer helhedstænkning samt samarbejde og partnerskaber på tværs af sektorer, fagligheder og områder. På hjemmesiden kolding.dk/design kan du læse mere om Koldings designtilgang.

Koldinghus ligger midt i Kolding som et ikonisk vartegn for byen.

TEKST / ASTRID BAKKEGAARD CRAMER

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

18

TEKNIK & MILJØ

A

lle veje fører til Kolding. I hvert fald er det kun i Kolding, at Danmarks to motorveje E45 og E20 krydser hinanden, og dermed ligger Kolding lige i smørklatten, hvor der er nem adgang til hele Danmark og til resten af Europa.

Men udover god infrastruktur med motorvejsnettet lige uden for døren, så er design og bæredygtighed to temaer, der for alvor sætter dagsordenen i Kolding.

DESIGN ER EN METODE Kolding har design i DNA’et. Fyrtårne i byen som Designskolen Kolding, Georg Jensen Damask, Koldinghus og kunst- og designmuseet Trapholt har været grundlaget for, at Kolding tilbage i 2014 lancerede en design-vision, ’Sammen designer vi livet’, og i mange år har design været en del af kommunens målrettede, strategiske arbejde sammen med en lang række aktører inden for uddannelsesverdenen, erhvervslivet og kulturlivet. Som den første by i Danmark – og i hele Skandinavien – blev Kolding i 2017 optaget som City of Design i UNESCO’s netværk af Creative Cities.

I Kolding Kommune er design ikke kun forbundet med æstetik og formgivning, men er især en metode, der kommer i brug i rigtig mange sammenhænge i forbindelse med offentlig innovation, fx når vi skal udvikle nye services, eller når vi inddrager borgerne i ny planlægning.

Erfaringen i Kolding er, at vi med designtænkning og designprocesser har fundet et særdeles brugbart

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE SAMFUND Bæredygtighed er en megatrend, vi ser her og der og alle vegne i Danmark. Også i Kolding, hvor bæredygtighed lige nu spirer og vokser frem alle steder.

Kolding Byråd vedtog i 2019 en bæredygtighedsstrategi med seks indsatsområder, der repræsenterer det brede bæredygtighedsperspektiv. De seks indsatsområder er: Klima i balance, sundhed og trivsel, vand som ressource, bæredygtige fællesskaber, mangfoldig natur og ressourcer i kredsløb.

Bæredygtighedsstrategien udstikker retningen for kommunens arbejde og en række mål, der skal indfri den store ambition om at skabe et bæredygtigt samfund.

I Kommunen ønsker vi at gå forrest og er godt i gang med at gøre hele virksomheden mere bæredygtig.

Blandt andet har vi udviklet et bæredygtighedsværktøj, som forvaltninger, afdelinger og institutioner skal tage i brug i deres kerneopgaver, og vi har for nylig lanceret en bæredygtig indkøbspolitik. Kolding Kommune huser også, som den eneste by i Danmark, et stort EU-fødevareprojekt, der arbejder på at skabe et bæredygtigt fødevaresystem fra mark til middagstallerken. Som en del af projektet er mange af

I Bæredygtighedshuset i Kolding kan borgere, studerende og erhvervslivet kigge forbi, hvis de har brug for viden og sparring på bæredygtige projekter.

OKTOBER 2023

VELKOMMEN TIL KOLDING

OM KOLDING KOMMUNE 94.528 indbyggere – Danmarks 12. største kommune målt på indbyggertal Areal: 605 kvadratkilometer Største byer: Kolding: 62.338 indbyggere (Danmarks 10. største by), Vamdrup: 4.836, Christiansfeld: 2985, Lunderskov: 2976.

Ca. 8.000 ansatte i Kolding Kommune 850 medarbejdere i By- og Udviklingsforvaltningen fordelt på fem områder, der i alt rummer 20 forskellige afdelinger og institutioner Vi har blandt andet ansvaret for: • Lidt over 1.700 km veje • Knap 60 km kyster med 10 strande • Mere end 475 km åer • 12 kulturinstitutioner • 117 små og store kulturforeninger • Ca. 21.000 ton dagrenovation om året • Næsten 45.000 ton andet affald om året I Kolding kommune er der ca. 53.000 arbejdspladser i kommunen, domineret af private arbejdspladser

De gule mursten og røde tegltage er et af Christiansfelds typiske kendetegn.

kommunens kantiner og køkkener, i børnehaverne, de videregående uddannelsesinstitutioner og på plejecentrene, godt i gang med at sætte fokus på klimavenlige menuer. Sidste år blev et fødevareråd nedsat, og næste skridt er at lave en fødevarestrategi.

I 2021 åbnede Bæredygtighedshuset som en konkret udløber af bæredygtighedsstrategien. Målet med Bæredygtighedshuset er at sætte skub på den bæredygtige omstilling blandt borgere, i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutionerne og at være en platform for at dele viden, idéer og inspiration inden for bæredygtighed. Bæredygtighedshuset er placeret på Kolding Bibliotek, som er et af Danmarks første Verdensmålsbiblioteker. I samme bydel ligger ’Posthuset’, som er Koldings socialøkonomiske hub med adskillige socialøkonomiske virksomheder. Kolding Kommune har i mange år arbejdet målrettet med at skabe bedre OKTOBER 2023

rammer og vilkår for at fremme socialøkonomi og er to gange kåret som årets socialøkonomiske kommune.

Skamlingsbanken er fredet og rummer værdifuld natur.

HISTORIENS VINGESUS Kolding er dog meget mere end infrastruktur, design og bæredygtighed. Det er også en kommune, der emmer af kultur og historie. Fx i Christiansfeld, der ligger midtvejs mellem Kolding og Haderslev, der i 2015 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Byen blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773 som en koloni og organiseret som en luthersk-evangelisk frimenighed og er i dag et unikt vidnesbyrd om en kulturel tradition, der stadig eksisterer.

At det lykkedes Christiansfeld at blive optaget på listen, skyldes i høj grad, at Kolding Kommune i mange år stringent har prioriteret byens enestående arkitektur højt samt generøse fondsmidler fra A.P. Møller Fonden, der har banet vej for en smuk restaurering af bymidten.

Nord for Christiansfeld ligger et andet historisk højdepunkt i Danmarkshistorien, nemlig Skamlingsbanken. Bogstavelig talt, for Skamlingsbanken er med sine 113 meter over havet Sønderjyllands højeste punkt, men stedet er især kendt for at være samlingspunkt for sprogfesterne, da det danske sprog var trængt i årene, hvor Sønderjylland var en del af det tyske rige.

Siden var Skamlingsbanken også et samlingspunkt under Anden Verdenskrig. I dag er Skamlingsbanken fredet og rummer både et unikt landskab med panoramaudsigt over Lillebælt og enestående natur.

Et nøk længere mod nord, midt i Kolding by, ligger det over 750 år gamle slot, Koldinghus og troner som et ikonisk vartegn over byen. Slottet, der gennem århundreder var et af landets vigtigste kongeslotte, er i dag en del af Kongernes Samling og fungerer som et moderne museum og en seværdighed i verdensklasse med en prisbelønnet restaurering og store internationale særudstillinger.

VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE I KOLDING Uanset om det gælder designtænkning, verdensarv, bæredygtighed eller historiske mindesmærker, så har By- og Udviklingsforvaltningen, der rummer teknikog miljøområdet i Kolding Kommune, spillet en nøglerolle i arbejdet. Vi glæder os til at byde velkommen til årsmødet i Kolding, og ser frem til en lang række oplæg, udflugter og gode snakke, hvor vi kan inspirere hinanden og drøfte nye løsninger på fremtidens vilde problemer n TEKNIK & MILJØ

19

VELKOMMEN TIL KOLDING

PLACERINGEN AF VE-ANL HØJ GRAD AF BORGERINVOLV OG SKRÆDDERSYEDE LØSNI Det kan godt lade sig gøre at skabe modeller, der er acceptable for naboerne til de store energianlæg.

Det viser erfaringerne i Kolding Kommune.

TEKST / ASTRID BAKKEGAARD CRAMER

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune ILLUSTRATIONER/ Better Energy

Kort over solcelleparken i Andst.

D

er skal fuld fart på den grønne omstilling, hvis vi skal frigøre os fra fossile brændstoffer og dæmme op for klimaforandringerne. Regeringen har store ønsker for mere grøn strøm, og målene er blandt andet, at Danmark senest i 2030 skal være helt uafhængig af naturgas, og at produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land bliver firedoblet frem mod 2030.

Men hvor skal vindmøllerne, solcelleparkerne og biogasanlæggene placeres? Det er det gode spørgsmål, for det er sjældent, at naboerne til de kommende vedvarende energianlæg tager imod dem med åbne arme. Tværtimod giver det oftest anledning til stor modstand, fx i form af borgergrupper, der meget aktivt kæmper deres sag for at undgå VE-anlæggene i deres område.

Det er kommunerne, der står med opgaven med at bane vejen for VE-anlæggene med planlægning og tilladelser, og kommunalpolitikerne, der i sidste ende giver grønt lys til projekterne, og sidste år bad regeringen kommunerne om at udpege arealer, hvor staten kunne placere 10-15 VE-anlæg i stor skala.

PRINCIPPER FOR VEDVARENDE ENERGIANLÆG I Kolding Kommune er ønsket dog at gå en helt anden vej. Her vedtog Kolding Byråd i 2021 en række principper for fremtidige vedvarende energianlæg i kommunen. Principper som interesserede energiselskaber skal forholde sig til, hvis de ønsker at placere et energianlæg i kommunen.

Principperne er delt op i generelle principper, der gælder for alle typer af vedvarende energianlæg, samt specifikke principper for de enkelte teknologier som solceller, biogas og vindmøller.

Det første af de generelle principper går ud på, at de nye anlæg for vedvarende energi skal etableres i tæt samarbejde med lokalom-

rådet og bidrage til lokalsamfundet for at skabe en bred lokal forankring og opbakning. Dermed lægger byrådet op til, at både proces og lokal værdiskabelse er afgørende for lokalsamfundet.

- Vi er helt med på, at vedvarende energianlæg som fx solcelleparker og vindmøller påvirker et lokalsamfund og den enkelte borger, der har bolig tæt på anlægget.

Derfor er det første princip også det vigtigste. Det er helt afgørende, at udviklerne af nye anlæg er i tæt dialog med lokalsamfundet, og der skal ikke herske tvivl om, at vi i byrådet tager det gode naboskab til vedvarende energianlæg meget alvorligt, siger formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Kolding Kommune Jørn Chemnitz og fortsætter: - Udvikleren skal gøre sig fortjent til lokalområdets opbakning – det kan man ikke tage for givet.

Den tætte dialog og den gode proces handler også om, at der ikke findes en one size fits all-model.

Det, der passer til ét lokalområde, kan være helt forkert til et andet. Det kræver ganske enkelt skræddersyede løsninger, når et energianlæg skal placeres. Vi undgår aldrig modstand mod anlæggene, men det kan lade sig gøre at minimere modstanden og skabe modeller, der er acceptable for naboerne. Det viser erfaringerne her i Kolding.

BILLIG STRØM, MERE NATUR OG NY CYKELSTI Et praksiseksempel på principperne er en ny solcellepark i Andst, der kommer til at ligge på kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen, der, hvis alt går efter planen, kan levere soldrevet strøm i 2025.

Projektområdet i Andst er et 513 hektar stort areal med 351 hektar i Vejen Kommune og 162 hektar i Kolding Kommune, og heraf udgør 20

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2023

VELKOMMEN TIL KOLDING

LÆG KRÆVER VERING INGER byggefelterne til solcellepanelerne i alt 346 hektar. Bliver solcelleparken en realitet, kan den levere strøm svarende til cirka 95.000 husstandes årlige forbrug.

I Andst-projektet har de to involverede kommuner og Better Energy, som er det energiselskab, der ønsker at bygge en solcellepark i området, inviteret borgere med i en såkaldt følgegruppe, der har indgået i en forhåndsdialog omkring projektet. I følgegruppen har der været otte lokale borgere, repræsentanter fra de to kommuner og fra energiselskabet. Formålet med gruppen har været at gennemgå og bearbejde de bekymringer og spørgsmål, som projektet uundgåeligt rejser. Følgegruppen har også givet input til en foreløbig projektskitse og bidraget med lokalt kendskab til og brug af landskab. Sidst, men ikke mindst, har følgegruppen også givet input til, hvad projektet ville kunne give tilbage til lokalområdet, udover den lovpligtige Grøn Pulje.

Resultatet af dialogen med følgegruppen er, at Better Energy tilbyder at etablere en cykelsti og tunnel under en hovedvej for at skabe en sikker skolevej. Derudover bliver der etableret 85 hektar ny natur i området samt skovplantning, vådområder og brakarealer, og for at styrke biodiversiteten er det planen at afgræsse arealet med kvæg. Desuden kommer der nye faciliteter i form af stier, udsigtsplatform og borde-bænkesæt. Endelig giver Better Energy mulighed for, at borgerne kan danne et energifællesskab, der kan købe strøm til en attraktiv pris for naboerne til solcelleparken. Dette vil eksempelvis muliggøre en omlægning fra den nuværende gasbaserede varme i den nærliggende landsby.

Nu, hvor forhåndsdialogen har skabt en ansøgning, som samlet har lokalområdets opbakning, starOKTOBER 2023

Den tætte dialog og den gode proces handler også om, at der ikke findes en one size fits all-model. Det, der passer til ét lokalområde, kan være helt forkert til et andet.

Solcelleparken i Viuf nordvest for Kolding er godt i gang med at blive etableret.

- Jørn Chemnitz, formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Kolding Kommune

ter Kolding og Vejen kommuner på den formelle planlovsproces her i efteråret.

Også i landsbyen Viuf er det på samme vis lykkedes at opnå lokal opbakning til en stor solcellepark, som Better Energy også står bag.

Anlægget er placeret på kommunegrænsen mellem Vejle og Kolding Kommuner og vil i den del, der ligger inden for Koldings kommunegrænse, kunne producere ca.

146.000 MWh årligt. Det svarer til 16 procent af Koldings samlede elforbrug i 2030. Solcelleparken vil efter planen fylde 347 hektar med en placering på nuværende landbrugsarealer. Heraf skal mere end 129 hektar anvendes til naturgenopretning, stisystemer, genetablering af vandløb og rekreative områder. Dette anlæg er under opførelse.

De to projekter alene betyder for Kolding kommunes vedkommende,

at 30 procent af kommunens samlede årlige elforbrug i 2030 vil blive dækket af grøn strøm. Men vi arbejder videre med planlægningen, fortæller Jørn Chemnitz og tilføjer, at med de projekter, vi samlet set nu har i gang, er forventningen, at vi i Kolding kan nå op på 100 procents dækning, når anlæggene er i drift omkring 2027 n

Gør Danmark renere sammen med os FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning.

Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

TEKNIK & MILJØ

21

VELKOMMEN TIL KOLDING

Dialogsessions i Bæredygtighedshuset med udgangspunkt i kortlægning af deltagernes cykelruter på et fælles kort.

Forskningsprojekt skal få flere til at springe bilkøen over til fordel for motion og frisk luft TEKST / ASTRID BAKKEGAARD CRAMER

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

22

TEKNIK & MILJØ

Kolding har for nylig vedtaget en ny mobilitetsplan, der er grøn.

Mobilitetsplanen, der dækker Kolding by, er en vigtig brik i den målsætning, som kommunen har forpligtet sig på, nemlig at reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030 og blive CO2-neutral inden 2050.

P

lanen rummer en række principper, der skal sikre, at fremtidens trafik i Kolding bliver bæredygtig. For at det skal lykkes, vil kommunen prioritere gode cykelstiforbindelser, da cyklen som transportmiddel både har en effekt på sundhed, fremkommelighed, bymiljøet, støj, forurening og CO2-udledningen.

Kolding Kommune har samtidig indgået et samarbejde med Syddansk Universitet og ansat Design Researcher og PhD-studerende Christina Cooper. Erhvervs PhD-projektet er støttet af Innovationsfondens pulje til grønne omstillingsprojekter.

OKTOBER 2023

VELKOMMEN TIL KOLDING

Gennem det 3-årige forskningsprojekt skal Christina Cooper undersøge, hvordan metoder til at påvirke trafikanternes adfærd kan udvikles i samarbejde med de mennesker, hvis hverdagsvaner projektet ønsker at ændre. Akademisk hovedvejleder på projektet er professor i User-centred og Participatory Design på SDU Kolding, Jacob Buur.

I afdækningsfasen undersøger Christina Cooper oplevelsen af at være cyklist i Kolding. Det sker fx gennem etnografiske observationer såvel som åbne workshops, der blev afholdt i Kolding Kommunes Bæredygtighedshus. Lige nu bliver der indsamlet data i projektet via en app, der kortlægger cykel-pendleres mobilitetsadfærd.

Næste skridt er at undersøge, hvordan udlån af elcykler kan ændre hverdagens vaner, når der sættes strøm til de to hjul på den daglige cykelpendlerrute.

Det er planen, at den viden, der opbygges undervejs i projektet, på sigt skal benyttes til at opgradere nettet

PRINCIPPERNE I KOLDINGS NYE MOBILITETSPLAN ER: • Forbedre cyklisters og fodgængeres forhold • Sikre gode forhold for den kollektive trafik med større fokus på knudepunkter • Fredeliggøre bymidten vha zoneprincippet og ændret parkeringsstruktur • Sikre fremkommeligheden på det overordnede vejsystem i samt til og fra Kolding by • Understøtte erhvervslivets behov for infrastruktur til transport af både varer og personer • Skabe og udvikle bæredygtige mobilitetsløsninger i samarbejde med borgere og erhvervsliv Se hele mobilitetsplanen på kolding.dk/politik/politikker-og-strategier

PhD projektet Bæredygtig Mobilitet i Mindre Byer.

af cykelruter i Kolding for at skabe et mere sammenhængende hovedstinet. Derudover er det planen at arbejde med kvaliteten af stierne, så de bliver smukkere, mere komfortable og tryggere at færdes på og endelig at arbejde med sammenhængskraften gennem stivejvisning og cykelparkering.

Centralt i PhD-projektet er idéen om co-design og ”medborgerforskning” (Citizen Science), det vil sige vidensopbygning og samskabelse forankret i nærmiljøet som metode til at udvikle såvel som implementere og vedligeholde bæredygtige vaneændringer hos de borgere, som det hele i sidste ende handler om n

Strategisk byudvikling Vi giver dig værktøjerne til at drive forandringen. Med os kan du skabe og drive partnerskaberne for grøn omstilling med innovative energiløsninger og bæredygtigt byggeri og byudvikling i din kommune.

Vi er altid klar til en snak om ambitioner og udfordringer – og hvad der skal til for at forløse dem. Uanset om det handler om revitalisering af bymidten eller renovering af bygningsmassen.

Kontakt os eller se mere på vores hjemmeside.

Kontakt forretningschef Jesper Prip Sindberg M: 3051 5453 E: jps@kubenman.dk

VELKOMMEN TIL KOLDING

MARINA CITY – EN NY, BÆREDYGTIG BYDEL I KOLDING

Kolding har brug for en ny, moderne marina til erstatning for to eksisterende lystbådehavne. Samtidig mangler Kolding boliger, og mange vil gerne bo og være i kort afstand til vand og natur.

Det har været et stort arbejde, der har krævet mange ressourcer og tid. I efteråret 2022 var det meste på plads, men efter 1½-2 års sagsbehandling kom der to klageafgørelser, som underkendte både VVM-/miljørapporten og lokalplanen. Derfor er disse nu under en omfattende opdatering, ligesom alle de afledte tilladelser skal opdateres.

Dette er forhåbentligt på plads med udgangen af 2024, så de store anlægsarbejder kan sættes i gang.

Marina City kommer også til at bestå af en ny havnepromenade med cafeer, klubhuse, servicebygninger, maritime erhverv og andre aktiviteter tilknyttet lystbådehavnen.

TEKST / TORBEN GADE

ST/

Projektchef Marina City, arkitekt MAA, Kolding Kommune

P

å den baggrund har Kolding Byråd besluttet at udvikle en ny, fjordnær og bæredygtig bydel og Danmarks næststørste marina.

Her skal være plads til både sejlere, beboere, byens borgere og gæster.

Det er en lang og kompliceret proces med en hel del sten på vejen.

Det kræver derfor stor vedholdenhed og dialog med de forskellige interessenter. Men det giver også spændende muligheder for at tage vigtige, nye skridt i retning af mere bæredygtig byudvikling, byggeri og ikke mindst anlægsarbejder.

EN LANG OG KRÆVENDE PROCES Lige siden 1980’erne har det været på tale at nedlægge byens nordlige lystbådehavn, hvor erhvervshavnen mangler plads, og lægge den sammen med den sydlige lystbådehavn til en ny, stor marina. Mange år gik med at vænne sig til tanken – ikke mindst blandt sejlerne - og 24

TEKNIK & MILJØ

med at overveje muligheder. For ca.

10 år siden tog tingene imidlertid fart. Kolding Lystbådehavn, som driver begge lystbådehavne, og Kolding Kommune gik sammen med erhvervshavnen i et partnerskab, for at udvikle det, der har fået navnet Marina City.

Første skridt var at sammensætte en projektorganisation og lave et kommissorium. Undervejs er der blevet afholdt en række møder, workshops og undersøgelser.

Gennem en designproces sammen med interessenter og rådgivere er programmer og planer blevet udarbejdet og detaljeret. Gennem hele forløbet er der informeret bredt via hjemmeside, nyhedsbreve og pressen. Opbakningen har været og er fortsat stor - både politisk og blandt interessenterne.

De seneste år er gået med at få alle formalia på plads. Ikke mindst VVM/miljørapport, kommuneplan, lokalplan, tilladelse fra Kystdirektoratet, udledningstilladelser m.m.

EN NY BYDEL VED FJORDEN Den nye bydel Marina City skal rumme et tiltrækkende bolig- og havnemiljø samt Danmarks mest attraktive marina, der bliver den største uden for hovedstadsområdet med 1000 bådpladser. Derudover bliver der plads til opbevaring af mindst 500 både på land, klubhuse, værksteder, fiskerskure, bådhuse og andre moderne faciliteter.

Planerne giver mulighed for at opføre ca. 325-350 boliger. Bygningerne kan være op til otte etager, en enkelt dog op til 16 etager.

Visionen er en vifte af forskelligartet byggeri, heraf en fjerdedel almene boliger. Alle boligerne placeres på nuværende landarealer. Længst mod øst planlægges en klynge af op mod 30 moderne husbåde placeret langs de to yderste broer med udsigt over fjorden og bæltet.

Foruden lystbådehavn og boliger skal der anlægges en havnepromenade med cafeer, klubhuse, servicebygninger, maritime erhverv og andre aktiviteter tilknyttet lystbådehavnen. Ud mod fjorden afsluttes med en stor marinapark. Området bliver ikke kun for sejlere. Der bliver også mulighed for, at nogle af de mange klubber OKTOBER 2023

VELKOMMEN TIL KOLDING

EKSEMPLER PÅ BÆREDYGTIGHEDSTILTAG I MARINA CITY: § DGNB guldcertificering af det samlede byområde. § Salg af byggemuligheder med krav om DGNB guldcertificering af byggeri samt andre cirkulære tiltag i byggeprojekterne. § Krav om materialepas/bygningspas på alle større byggerier og på anlægsarbejderne. § Stort fokus på CO2-begrænsende tiltag i alle anlægsprojekterne. § Udbudsvilkår med særligt fokus på miljøperformance/EPD’er. § Totalentrepriseudbud på en stor anlægsopgave, hvor CO2-begrænsning er konkurrenceparameter, tillagt en vægtning på 25 %.

Koldings nye bydel, Marina City, kommer til at rumme 325-350 boliger og ca. 1000 bådpladser.

og foreninger, som er aktive på, i, under og ved fjorden kan etablere sig her med klubhuse osv. Som hjertet i området planlægges et stort vandsportscenter som ’porten til det blå’. Dette er tænkt som fremtidens klubhus, kvarterhus og støttepunkt for alle aktiviteterne på havnen og ved fjorden.

INNOVATION OG BÆREDYGTIGHED Kolding Byråds store fokus på cirkulær økonomi og bæredygtighed har betydet, at Marina City er udpeget som et eksempelområde på bæredygtig byudvikling, byggeri og anlæg. Det betyder, at her planlægges, bygges og anlægges noget anderledes, end hvad vi traditionelt ville gøre.

På baggrund af et program for cirkulær økonomi i Marina City arbejder vi her med en meget bred vifte af tiltag i projektets forskellige faser. Særligt i planlægningsopgaverne og i anlægsopgaverne, hvor kommunen er bygherre med et budget på ca. ½ mia. kr., tages der nye skridt.

På byplanlægningsniveau handler det især om at sætte retning, give mulighederne og planlægge for kvalitet og den gode bæredygtige helhedsløsning med fleksibilitet, multianvendelighed, lavt ressourceforbrug og lav CO2-emission. I forhold til de kommende byggerier handler det mest om at stille krav til bæredygtighed via kommunens grundsalg.

Når det kommer til anlægsopgaverne, har vi planer om en række spændende og innovative tiltag.

OKTOBER 2023

Lige nu afprøves en hel ny metode til alternativ uddybning i fjorden, i stedet for traditionel opgravning af fjordbundsmaterialer med efterfølgende klapning. Et andet interessant eksempel er at erstatte traditionelle havnebygningsmaterialer som tropisk hårdttræ, imprægneret træ m.v. med bl.a. recyclede plastprodukter i høj kvalitet. Et tredje eksempel er betingelserne i forskellige entrepriseudbud med fokus på at nedbringe CO2-emissioner, fremme af nye energiformer og fremme af genanvendelse og nyttiggørelse. Og endelig opsamles al viden og dokumentation om de anvendte materialer i et materialepas, så man ved, hvad man står med, når tingene engang skal genanvendes n

§ Udbudsvilkår i forskellige anlægsarbejder, hvor traditionel diesel til større materiel erstattes af HVO-diesel, og mindre maskiner skal være elektriske. § Nyttiggørelse af overskudsmaterialer (affaldsforbrændingsslagge) til store landvindingsarbejder, som erstatning for jomfruelige råstoffer. § Test af innovativ uddybningsmetode (vakuumdræning) som mulig erstatning for traditionel uddybning med tilhørende klapning af uddybningsmaterialerne. § Nye ydermoler og pæle udført af alternative materialer (recycle plast og ubehandlet træ) som erstatning for tropisk hårdttræ, imprægneret træ, stål eller beton. § Blå biodiversitet i form af ålegræsudplantning i fjorden, etablering af stenrev i fjorden og etablering af fiskebørnehaver.

Se nærmere om projektet på https://www.kolding. dk/borger/planer-og-projekter/marina-city/

Illustration af den alternative, miljøvenlige metode til klapning.

TEKNIK & MILJØ

25

VELKOMMEN TIL KOLDING

COLLECTIVE IMPACT:

NY ARBEJDSMETODE HAR SKABT MERE TILGÆNGELIGHED

FACILITETERNE PÅ TROLDHEDESTIENS TRE STATIONER

Skovløberstationen: Skovterrasse på engen, en mindre stationsbygning og renovering af området foran og omkring Skovløberhuset.

...og social inklusion på natursti i Kolding. Troldhedestien er en 14 km lang natursti, der har sit udspring tæt på Kolding midtby.

Oprindeligt er stien en jernbanestrækning, der forbandt Kolding og Troldhede i Vestjylland i årene fra 1917 til 1968, hvor ruten især blev brugt til at fragte brunkul fra Vest- og Midtjylland til østkysten.

TEKST / KAREN TØNNING

Udviklings­­ konsulent, Social- og Arbejds­markedsforvaltningen, Kolding Kommune

En boardwalk gør det nemmere for fx kørestolsbrugere at benytte de velbeliggende shelters ved Troldhedestien.

S

iden blev jernbanesporet omdannet til en natursti og har i mange år været et yndet udflugtsmål for koldingenserne, der bruger stien til gå-, løbe-, ride- og cykelture.

I 2017 lagde Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Kolding Kommune sammen nye planer for Troldhedestien med et projekt, der blev en del af Realdanias program ’Collective Impact, Rummelighed for alle’. Målet var at skabe nye mødesteder og oplevelser for alle på Troldhedestien med særligt fokus på løsninger, der kunne styrke tilgængelighed, inklusion og sociale relationer.

STOR BRUGERINDDRAGELSE Collective Impact-metoden er en relativt ny arbejdsform, som

Bramdrupdam Dam: Sti rundt om dammen, opholdsrum til leg, bevægelse og stimulering af sanserne samt en mindre stationsbygning.

Realdania er blandt de første i Danmark til at tage i brug som samarbejdsform og arbejdsform.

Metoden er udviklet i USA og er skabt til at løse fælles, komplekse udfordringer i fællesskab. Det gælder om at inddrage alle, der bør og kan inddrages for at kunne skabe en forandring, der både kan ses og mærkes.

For at blive klogere på, hvad der skulle til for at gøre området attraktivt for borgere med særlige behov, har samarbejdspartnerne derfor gennemført en stor og meget ambitiøs brugerinvolveringsproces. Tidligt blev naboer, foreninger, lokalråd og handicap- og psykiatriorganisationer inddraget, og de forskellige brugergrupper har dermed alle bidraget til desig-

Dybvadbro station: Seks sheltere, madpakkehus og bålpladser samt renovering af eksisterende bygninger.

net af de nye tilbud og faciliteter på Troldhedestien. Ønsket med projektet har fra starten været, at langt flere borgere skulle have muligheden for at opleve naturen og dermed få et forhold til naturen. Samtidig har visionen været, at borgere med forskellige baggrunde og forudsætninger i stigende grad skulle mødes. Idéen var, at mødet i det fri ville kunne skabe nye fællesskaber, styrke social inklusion, sociale relationer og selvværd for mennesker i området langs Troldhedestien.

Foto: Steffen Stamp.

26

TEKNIK & MILJØ

NATURSTI MED TRE STATIONER Resultatet af brugerinvolveringen er mødesteder og faciliteter placeret tre forskellige steder langs en strækning på Troldhedestien på ca.

10 km. Mødestederne har fået betegnelsen ’stationer’ med reference til Troldhedestiens tidligere funktion som jernbanestrækning.

Hver station har forskellige faciliteter og tilbud til brugerne på stien, men fælles for alle stationer er, at de har følgende funktioner: Infotavle, handicaptoilet, adgang til vand, skraldespande, overdækninger, bænke, cykelpumpe og mulighed for opladning af f.eks. elcykel og el-kørestol.

OKTOBER 2023

VELKOMMEN TIL KOLDING

MANGE BIDRAGER MED OPLEVELSER PÅ STATIONERNE Efter indvielsen af de tre stationer i 2021 er der mange, der har vist interesse for at skabe oplevelser og fritidstilbud på Troldhedestiens tre stationer.

Naturgruppen fra organisationen SOJA, som er Kolding Kommunes beskyttede beskæftigelse samt aktivitets- og læringstilbud til mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, har været involveret i projektet fra starten. De vedligeholder og rengør faciliteterne ved Dybvadbro Station, ligesom de tilbyder naturvejledning for kommunens børnehaver. Gruppen, der består af medarbejdere med nedsat funktionsevne, oplever stolthed over det arbejde, de laver, og deres stærke fællesskab smitter af på omgivelserne, og det er noget, der er med til at styrke den enkeltes selvværd.

Foto: Steffen Stamp.

De nye mødesteder er skabt ud fra principper om universelt design, så fx kørestolsbrugere også kan nyde godt af de nye faciliteter og få bedre adgang til naturen langs den gamle jernbanelinje, og faciliteterne er på den måde med til at fremme muligheden for, at langt flere borgere kan opleve og få et forhold til naturen.

Da Troldhedestien går igennem populær og værdifuld natur, har der i processen været ekstra fokus på at sikre, at de nye mødesteder og aktiviteter er passet ind i naturen på diskret vis. De nye faciliteter er som hovedregel skabt i bæredygtige materialer, der matcher den natur, som de er placeret i.

Som en del af SOJA’s beskæftigelsestilbud er der udviklet et læringsforløb, Naturguide, hvor unge og voksne med særlige behov uddannes til at være naturguider. De lærer at formidle natur og friluftsliv i det nære og trygge naturlandskab, som Troldhedestien tilbyder.

Dermed bidrager naturguiderne til gode naturoplevelser og vækker lysten til at gå på opdagelse i naturen både for sig selv og sammen med andre.

Der er også en række andre faste tilbud, der er rettet mod interesserede borgere, fx Skovløberhusets Kolaug, der består af en gruppe lokale frivillige, der tilser kvæget, der afgræsser engene i sommerhalvåret, og Dybvadbros Venner, der er en gruppe lokale borgere, som mødes og bruger lokalerne og området til sociale arrangementer

som fællesspisning og kortspil.

Udover de faste bidragydere til oplevelser langs Troldhedestien, er der forskellige pop up-tilbud, som fx yoga, koncerter og forskellige andre kultur- og sportevents.

Helt aktuelt har Kolding Kommune, Trapholt og kunstneren Tina Ratzer et kunstprojekt på Troldhedestien, som hedder ”Plantemagi på Troldhedestien”. Her inviteres borgere til at deltage i en række aktiviteter, som fx indsamling af planter fra Troldhedestien, indfarvning af stof og syning af kunstflag. Alt sammen udstilles undervejs som installationer på Troldhedestien n

Ansatte hos beskæftigelsestilbuddet SOJA, der har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, fungerer som naturvejledere ved stationen Dybvadbro.

COLLECTIVE IMPACT En af de mest udbredte metoder til at arbejde systematisk på tværs af sektorer for at skabe systemforandring og løse komplekse problemer er Collective impact – en systematisk og dataunderstøttet tilgang til at arbejde med komplekse dagsordener i brede, langsigtede partnerskaber. Collective Impact har i dag vundet indpas som samarbejdsmodel verden over – blandt fonde, NGO’er og i FN. Collective Impact hviler på præmissen om, at når der er tale om komplekse samfundsmæssige problemstillinger, er der ingen vej uden om et forpligtende og systematisk samarbejde på tværs af sektorer og organisationer på og i et givent område, hvis man vil opnå reelle og blivende forandringer.

Ved Skovløber-stationen er der lavet en smuk platform, der indbyder til at sætte sig, nyde en kop kaffe eller en medbragt madpakke og kigge på naturen og de græssende køer.

Indimellem er også forskellige tilbud, fx koncerter og yoga.

OKTOBER 2023

Kilde: Realdanias hjemmeside.

Læs mere på realdania.dk/projekter/collective-impact

TEKNIK & MILJØ

27

KLIMA

KLIMAALLIANCEN – FRA PLAN TIL HANDLING TEKST / SEKRETARIATET FOR KLIMAALLIANCEN

28

TEKNIK & MILJØ

I april i år indgik KL, regionerne og Realdania et nyt femårigt partnerskab under navnet Klimaalliancen.

Klimaalliancen skal lægge et solidt fundament for klimahandling i hele Danmark. Den grønne tænketank CONCITO står sammen med det internationale bynetværk C40 som videnspartnere i alliancen.

OM KLIMAALLIANCEN KL, Realdania og de fem regioner lancerede tidligere på året partnerskabet Klimaalliancen, der er et fælles og visionært fundament for klimahandling i Danmark. Partnerskabet hviler på en stærk decentral organisering drevet af KL’s fem politiske Kommunekontaktråd (KKR) og regionsrådene.

Klimaalliancen skal hjælpe kommunerne med at nå i mål med klimahandlingsplanerne og fremme det tværgående klimasamarbejde mellem kommuner og regioner, der kan bidrage til de danske klimamål.

Parterne i Klimaalliancen skal danne rammen om et udviklingsrum for kommunernes og regionernes klimaarbejde og tilføre ressourcer og viden til at løse de konkrete udfordringer, som kommuner og regioner står over for i deres arbejde.

OKTOBER 2023

KLIMA

K

limaalliancen udspringer af DK2020-partnerskabet, som inviterede alle landets kommuner til at følge i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden og blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere for lokal og regional klimahandling.

Status er, at 92 kommuner har udviklet en klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalens målsætning om klimaneutralitet inden 2050, og som viser, hvordan kommunerne vil tilpasse sig til klimaforandringerne. Resten af kommunerne kommer til i løbet af 2023 og 2024.

KOMMUNERNE ER TOPAMBITIØSE CONCITO og EA Energianalyse har i september offentliggjort en analyse af CO2-reduktionsindsatsen for de 92 kommuner, som har udarbejdet klimahandlingsplaner.

Analysen viser, at kommunernes klimahandlingsplaner sigter efter et samlet mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med hele 76 pct. i 2030 i forhold til 1990. Det er et tårnhøjt ambitionsniveau, som i den grad er med til at bane vejen – og mere til – for at vi når det nationale klimamål.

Samtidig er det også unikt i international sammenhæng, at samtlige af landets kommuner har forpligtet sig på at leve op til Parisaftalen.

FRA KLIMAPLANER TIL KLIMAHANDLING Kommunerne står nu over for den store opgave med at omsætte klimaplaner til klimahandlinger.

Næsten alle kommuner arbejder med tiltag inden for transport, landbrug, indkøb og energi, og kommunerne kan komme rigtig langt selv. Særligt inden for energisektoren, hvor det især drejer sig om udbygning af fjernvarmenettet, afskaffelse af olie- og gasfyr i private hjem og dernæst opsætning af vindmøller og solcelleanlæg, CO2-fangst og power-to-X anlæg.

Men der er også områder, hvor det ser sværere ud.

Det gælder bl.a. landbrugs- og transportområdet.

Netop her er der behov for samarbejde, og kommunerne er afhængige af national lovgivning, der kan bane vejen for deres klimaindsats. Det gælder fx udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning, hvor forbedrede rammevilkår kan medvirke til, at kommunerne opnår endnu større reduktioner. Klimalliancen arbejder derfor aktivt for et styrket og øget samarbejde mellem stat, kommuner og regioner.

KLIMAALLIANCENS INDSATSER Klimaalliancen er sat i verden for at bane vejen for klimahandling og har i den forbindelse fokus på tre hovedindsatser: 1. Klimaudviklingsspor 2. Implementeringsrammeværk og vejledning 3. Revision og recertificering Klimaalliancen arbejder desuden for at: – rådgive, støtte og sparre med de kommuner, som arbejder på at færdiggøre deres klimahandlingsplaner.

– sikre fortsat udvikling i adgangen til data, metoder og ny viden, OKTOBER 2023

– opbygge kompetencer og viden om eksisterende samt fremadrettede bedste praksis inden for klimaarbejdet ved at tilbyde sparring, understøttelse og netværk på tværs, – opsamle viden systematisk og løbende udarbejde analyser og rapporter, der kan understøtte videndeling, skalering og acceleration i klimaarbejdet, – skabe synergier og samarbejder internationalt, der kan sikre viden og læring både til og fra de danske kommuner/regioner og internationalt, – afsøge og indgå i dialog med andre mulige partnere, herunder andre fonde, om yderligere finansiering til klimaudviklingsspor.

Ved spørgsmål eller kommentarer kan I kontakte sekretariatet for Klimaalliancen: Julie Leth, chefkonsulent og teamleder i KL, jlet@kl.dk Malene Bugge Højlund, teamleder i Danske Regioner, mbl@regioner.dk

n KLIMAALLIANCEN HAR FOKUS PÅ TRE HOVEDAKTIVITETER 1. KLIMAALLIANCEN SKAL IGANGSÆTTE EN RÆKKE KLIMAUDVIKLINGSSPOR Med klimaudviklingssporene vil partnerskabet tilføre ressourcer og viden til at løse de konkrete udfordringer, som kommuner og regioner står over for i deres klimaarbejde. Klimaudviklingssporene kan igangsættes på baggrund af behov og udfordringer identificeret i den decentrale struktur, eksempelvis inden for de områder, hvor kommunerne har vanskeligt ved at realisere planerne eller at komme helt i mål. De målrettede klimaudviklingsspor skal bidrage til at løse problemet, og viden og løsninger skal tilgå og være tilgængelig for alle kommuner og regioner.

Klimaalliancens sekretariat afholder den 24. oktober webinar om klimaudviklingsspor. Formålet er at gennemgå proces og krav til ansøgninger og komme med eksempler på mulige klimaudviklingsspor.

Det vil også være muligt for deltagerne at stille spørgsmål undervejs.

Webinaret er gratis. Det er muligt at tilmelde sig og læse mere her: https://tilmeld.kl.dk/klimaalliancenklimaudviklingsspor/conference 2. KLIMAALLIANCEN VIL SKABE EN FÆLLES RAMME OM IMPLEMENTERING AF KOMMUNERNES KLIMAHANDLINGSPLANER OG DET REGIONALE KLIMAARBEJDE Denne ramme skal understøtte implementering af planerne, optimere indsatsen på tværs af kommuner og regioner samt tilstræbe at dokumentere effekterne af klimaindsatserne. Det vil blandt andet bestå af en fortsættelse af rådgivningen fra de geografiske organiseringer og etablering af et fælles monitoreringssystem.

Udviklingen af monitoreringssystemet baseres på en grundig brugerinddragelse, som forventes igangsat november 2023. Kontakt Klimaalliancens sekretariat, såfremt I har interesse i at deltage.

3. KLIMAALLIANCEN UNDERSTØTTER ARBEJDET MED AT EVALUERE OG REVIDERE KLIMAHANDLINGSPLANERNE Klimahandlingsplanerne skal ud fra C40’s Climate Action Planning Framework evalueres og revideres mindst hvert femte år. Som en del af Klimaalliancen etableres således også en vejledning og procedure for revision af kommunernes klimahandlingsplaner samt udvikling og godkendelse af kriterier for recertificering af klimahandlingsplanerne.

Vejledning og procedure for recertificering forventes klar inden årets udgang.

TEKNIK & MILJØ

29

KLIMA

NY KLIMAPLAN SÆTTER LYS PÅ DE FORBRUGSBASEREDE UDLEDNINGER

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har sat gang i udviklingen af en ny klimaplan, der skal sætte rammen for klimaarbejdet de næste ti år. Med den kommende klimaplan udvider vi fokus i klimaarbejdet og sætter lys på de forbrugsbaserede udledninger – både klimaaftrykket fra det, vi som kommune indkøber og forbruger, og fra københavnernes privatforbrug.

TEKST / METTE SKOVBJERG,

Enhedschef, Klima, Københavns Kommune

Som storby og hovedstad er det væsentligt at få lys på de forbrugsbaserede udledninger og forhåbentligt være med til at finde løsninger til både at værne om en høj livskvalitet og et langt mindre klimaaftryk.

30

TEKNIK & MILJØ

K

øbenhavns Kommune satte de første mål for at reducere CO2-udledningen tilbage i 2009, hvor byen dannede ramme for FN’s klimatopmøde, COP15. 20 pct. i 2015 hed det i første omgang. Kun få år efter, i 2012, vedtog Københavns Borgerrepræsentation klimaplanen ”KBH2025”, der har som mål, at København bliver CO2-neutral i 2025.

Og selvom det bliver vanskeligt at nå hele vejen inden 2025, har klimaplanen langt fra fejlet.

DER SKAL BYGGES VIDERE PÅ SAMARBEJDE OM KLIMAMÅLENE Det viste sig hurtigt, at der var stor opbakning bag planen og de mange indsatser, den førte med sig. Faktisk var det måske netop det meget ambitiøse mål, der viste sig at blive drivende for at samle den aktørkreds og etablere de samarbejder, der har sikret, at vi i dag har omstillet energisystemet fra sort til grøn, og at vi i 2021 havde reduceret CO2-udledningen med over 70 pct. fra startåret i 2005.

De stærke erfaringer med samarbejde som drivmiddel skal vi i allerhøjeste grad bygge videre på nu. Vi ser ind i en tid, hvor elsystemet bliver mere komplekst, med flere kilder til varme, men samtidig et stigende elforbrug, og hvor en hastig teknologiudvikling kan betyde, at vi skal kunne justere planer og sadle om med kort varsel. Men vi er også i en tid, hvor det er tydeligt, at vi har travlt med omstillingen. Og at det at fokusere på de sidste udledninger fra energiforsyning og vejtrafik næppe møder forventningerne til ambitiøs klimahandling.

OKTOBER 2023

KLIMA

TO BUNDLINJER I KLIMAARBEJDET Så alt imens der stadig arbejdes på at fastholde tempo i de konkrete indsatser i KBH 2025, har Københavns Borgerrepræsentation sat gang i udviklingen af den næste klimaplan. Ambitionen er både at fastholde og skærpe arbejdet med at nedbringe CO2-udledningen fra byens geografiske område og samtidig at få greb om at måle og planlægge veje til at nedbringe klimaaftrykket fra de forbrugsbaserede udledninger.

Det betyder, at København fremover har ikke én, men to klimabundlinjer. En for byen og de CO2-udledninger, der sker indenfor kommunens geografi, og en for det klimaaftryk, kommunen og københavnerne har – både når vi handler lokalt, og når vi importerer varer og tjenester fra nabokommuner eller nabolande. Det er ikke så enkelt med to klimaregnskaber, men det giver til gengæld et langt mere retvisende og samlet billede af det klimaaftryk, vi som by og borgere er ansvarlige for.

HVORFOR FOKUS PÅ FORBRUG? Netop det at forsøge at få det samlede billede af klimaaftrykket, kan i stigende grad blive vigtigt. For mens vi som land stort set altid lig-

boligvalg betyder, at vi på en global målestok ligger blandt de kedelige topplaceringer over de lande, der står for en meget høj andel af udledninger forbundet med forbrug.

Som storby og hovedstad er det derfor væsentligt at få lys på de forbrugsbaserede udledninger og forhåbentligt være med til at finde løsninger til både at værne om en høj livskvalitet og et langt mindre klimaaftryk.

FØRSTE SKRIDT ER EN REGNEMASKINE Første skridt i arbejdet er at etablere regnemaskinen, så vi ved, hvilken udfordring vi kigger ind i.

Klimaregnskaber kan hurtigt blive en kompleks og teknisk størrelse, og derfor har nogle af de væsentligste kriterier for valg af tilgang været, at det kan forklares, og at det kan måles.

Uanset tilgangen, vil der være en fortløbende udviklingsproces i at samle data og udvikle metoder for at måle emissionerne mere præcist. Og der ligger også en kommunikationsopgave i den valgte tilgang. Men vi har tilstræbt en tilgang, der alt andet lige er mere intuitiv og enkel at forstå.

Vi arbejder derfor med de samlede forbrugsbaserede udledninger, hvilket betyder, at vi lægger scope-tilgangen fra 2009 til side

Vi ser ind i en tid, hvor elsystemet bliver mere komplekst, med flere kilder til varme, men samtidig et stigende elforbrug, og hvor en hastig teknologiudvikling kan betyde, at vi skal kunne justere planer og sadle om med kort varsel. ger i toppen af listen, når vi måles på klimaaftrykket fra vores egen geografi, så kommer vi ikke helt så pænt ud af en sammenligning med andre landes forbrugsbaserede udledninger. Dertil kommer, at udledningerne inden for Københavns Kommunes geografi vil være stærkt begrænset frem mod 2035, da store dele af bilparken vil være elektrificeret, og vi formentlig stadig vil have en begrænset industri- og landbrugsproduktion.

Danskernes forbrug af fødevarer, forbrugsvarer som tøj, elektronik eller boliginventar og transport- og OKTOBER 2023

og i stedet nærmer os den tilgang, der er nationalt. De forbrugsbaserede udledninger vil sammensættes af tre komponenter: Udledninger fra husholdningerne eller borgernes privatforbrug, det offentlige forbrug og kapitale investeringer.

Det medfører blandt andet, at vi får en stærk kobling mellem det kommunale indkøb og borgernes privatforbrug, fordi begge er en del af Københavns forbrugsbaserede udledninger. Dermed kan vi i de konkrete indsatser i Klimaplan 2035 fokusere på værdikæderne

København har fremover ikke én, men to klimabundlinjer. En for byen og de CO2-udledninger, der sker indenfor kommunens geografi, og en for det klimaaftryk, kommunen og københavnerne har – både når vi handler lokalt, og når vi importerer varer og tjenester fra nabokommuner eller nabolande. Det er ikke så enkelt med to klimaregnskaber, men det giver til gengæld et langt mere retvisende og samlet billede af det klimaaftryk, vi som by og borgere er ansvarlige for.

indenfor de væsentligste udledningskategorier, fx fødevarer eller byggeri, og opnå et samspil mellem kommunens egne indsatser og de partnerskaber med byens aktører, der bliver afgørende for at lykkes.

Dette samspil er vigtigt, hvis Borgerrepræsentationen ønsker at være ambitiøse på dette område, fordi selvom Københavns Kommune har en stor ”indkøbsmuskel”, så står borgerne og virksomhederne for langt det største klimaaftryk.

Forude venter en række politiske drøftelser og beslutninger om de endelige mål for klimaarbejdet de kommende år. I fraværet af en vedtaget standard eller færdig metode for kommuner til at afgrænse og opgøre de forbrugsbaserede udledninger, er der behov for en udviklingsindsats, for at få bygget et fundament for de politiske beslutninger. I København har vi taget hul på arbejdet, men det med en stærk forhåbning om, at vi på tværs af kommuner kan få bygget en fælles metode for opgørelser og samarbejde om at forbedre datakilderne til at få greb om klimaaftrykket fra forbrugsbaserede udledninger n TEKNIK & MILJØ

31

KLIMA

Offentlige indkøb er en vigtig drivkraft i reduktion af Danmarks forbrugsudledninger Offentlige indkøb fylder i sig selv meget i Danmarks globale forbrugsudledninger.

Ud over at reducere den offentlige sektors klimaaftryk, kan den store offentlige indkøbsmuskel bidrage til at fremme udviklingen af klimavenlige løsninger og et mere klimavenligt forbrug i husholdningerne.

TEKST / MICHAEL MINTER

Programchef & CHARLOTTE LOUISE JENSEN

Klimaanalytiker, CONCITO

D

anmarks klimaaftryk per indbygger er blandt verdens største, og der udestår en stor politisk opgave med at reducere klimabelastningen fra vores forbrug af især transport, fødevarer og boliger.

Ifølge CONCITOs rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger, som blev udgivet i august, udleder hver dansker i gennemsnit 13 tons CO2e årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor, fritids- og kultursektoren og vores køb af tøj, personlig pleje og boliginventar.

Der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling. Ifølge Parisaftalen og FN’s Klimapanels scenarier for 1,5 graders-målet skal den globale drivhusgasudledning rundt regnet halveres i 2030 i forhold til i dag.

Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark. Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende.

For at nedbringe Danmarks høje forbrugsudledninger er der brug for både individuel

Danmarks globale forbrugsudledninger fordelt på 10 af de mest udledende forbrugskategorier.

Offentlig sektor inkluderer udledningerne fra social og sundhedsvæsen, undervisning og andre offentlige tjenester (forvaltning, forsvar mv.). Felternes arealer er illustrative og ikke helt proportionerlige med tallene.

32

TEKNIK & MILJØ

bevidsthed om vores klimaaftryk og systemiske ændringer i form af teknologiforbedringer og regulering af vores forbrug, så det klimavenlige valg bliver det lette og naturlige valg. Gennem en række forbrugsprofiler illustrerer rapporten, at danskernes personlige klimaaftryk kan variere meget fra gennemsnittet på 13 ton, og at klimaaftrykket hænger tæt sammen med indkomstniveauet. Det understreges også, at der er grænser for, hvor meget vi kan reducere forbrugets klimabelastning på egen hånd.

HOVEDRESULTATER • Danmarks samlede globale forbrugsudledning er 74 mio. ton CO2e • Det svarer til 13 ton CO2e per indbygger • Det er en reduktion på 4 ton CO2e ift. CONCITOs tidligere beregning og skøn på hhv. 19 og senere 17 ton • 3 ton CO2e vurderes at være reelle reduktioner.

• 1 ton CO2e beror på forskelle i metode og datakvalitet • De mest udledende forbrugskategorier er transport, fødevarer, offentlige tjenester, el og varme samt boliger. Blandt øvrige varegrupper og tjenester med den største samlede udledning findes fritidsaktiviteter og kultur, tøj og tekstiler, personlig pleje, møbler og boliginventar samt forsikring og finans.

REDUKTIONER SKAL KOMME FRA BÅDE DEN ENKELTE OG SAMFUNDET Alle, uanset indkomst, har mulighed for at træffe klimavenlige valg i hverdagen, men vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer.

DET OFFENTLIGE BØR GÅ FORREST MED KLIMARIGTIGT FORBRUG Individuelt kan vi mindske vores klimaaftryk betydeOKTOBER 2023

KLIMA

ligt ved f.eks. at ændre madvaner (særligt spise mere plantebaseret og udskifte oksekød med gris og kylling), flyve mindre, køre elbil, bo mindre og købe færre nye materielle goder.

Men offentlige indkøb fylder i sig selv meget i Danmarks globale forbrugsudledninger. Den offentlige sektor står for omkring en femtedel af forbrugsudledningerne og har derfor også et stort ansvar. Her kan reduktionerne komme gennem grønne indkøb af materialer (f.eks. inventar og byggematerialer), fødevarer (f.eks. flere vegetarretter i kantiner) og transport (elektrificering af biler, busser mv.).

Ud over at reducere den offentlige sektors klimaaftryk, kan den store offentlige indkøbsmuskel bidrage til at fremme udviklingen af klimavenlige løsninger og et mere klimavenligt forbrug i husholdningerne.

Det understreges også klart i den nye ”Circularity Gap Report” fra Industriens Fond, IDA, DI, Teknologisk Institut, DTU, Dansk Design Center og Lifestyle & Design Cluster.

Vi står åbenlyst overfor en stor omlægning af vores forbrugsmønstre og livsstil, og det kommer ikke af sig selv. Politikerne har et ansvar for at skabe rammerne for en attraktiv, klimavenlig fremtid, og her skal det offentlige hjælpe til ved at vise vejen n

Illustration af variationen på forskellige forbrugsprofilers udledning set i relation til de gennemsnitlige 13 ton CO2e. Cirklernes størrelser er illustrative og ikke helt proportionerlige med tallene.

OM RAPPORTEN Rapporten ”Danmarks globale forbrugsudledninger” er udarbejdet af CONCITO og giver et opdateret og detaljeret indblik i Danmarks forbrugsudledninger samt de skridt, der er nødvendige for at leve op til Danmarks globale klimaansvar. Resultaterne i rapporten er beregnet af 2.-0 LCA consultants og baseret på data og modellering fra Aalborg Universitets ”Getting the data right”-projekt samt EXIOBASE update project.

Hovedrapporten fra CONCITO samt bilagsrapporterne fra 2.-0 LCA consultants kan læses på: https://concito.dk/udgivelser/ danmarks-globaleforbrugsudledninger

Danmarks globale forbrugsudledning på 13 ton CO2e per dansker er fordelt på 15 varegrupper og tjenester.

Den procentvise fordeling er vist i kategorinavnet.

FORBRUGSUDLEDNING FORDELT PÅ 15 VAREGRUPPER OG TJENESTER

OKTOBER 2023

TEKNIK & MILJØ

33

AFFALD & RESSOURCER

CIRKULÆR ILLUSION KRÆVER HANDLING I Danmark bruger vi over 3 gange så mange ressourcer om året, som vores jord kan regenerere.

Hver dansker forbruger i gennemsnit 24,5 tons jomfruelige materialer pr. person om året. I EU er tallet 17,8 tons pr. person, og det globale tal er 11,9 tons pr. person. Men vores jordklode kan kun holde til, at vi hver især bruger 8 tons pr. person om året.

TEKST /

METTE GLAVIND

Direktør

SUNE DOWLER NYGAARD

Direktør

ANKE OBERENDER

Forretningsleder, Teknologisk Institut

T

il gengæld er vi jo rigtig gode til at håndtere vores affald i Danmark, tænker du måske, med den daglige affaldssortering, pantsystemet, de mange butikker med genbrugstøj og den høje nyttiggørelse af byggeaffald. Desværre er tallet her – som for nylig blev offentliggjort i Circularity Gap Report – heller ikke noget at prale af. 4 %. Det er så cirkulære, vi er i Danmark. 4 %.

For mange af os kom det som en ærgerlig overraskelse. I Danmark har vi i mange år troet, at vi var langt fremme - et foregangsland for andre lande, når vi taler om bæredygtighed og miljøhensyn. Men det er altså meget langt fra sandheden.

Nu tænker du måske, at ressourceforbrug må bagerst i køen, når vi ser på de andre store kriser, vi står midt i – fx klimakrise og biodiversitetskrise. Nej! Vores store ressourceforbrug sætter nemlig spor på miljø og biodiversitet og har høje CO2-udledninger til følge, ikke bare i Danmark men også i udlandet.

I Danmark importerer vi hele 72 % af de ressourcer, vi bruger, med en markant CO2-udledning til følge.

Vores nationale ambition om at sænke indenlandske CO2-emissi-

Circularity Gap Report peger på fem centrale hovedområder, hvor cirkulære strategier tilsammen har potentiale til at skære 39 % af vores materialefodaftryk og 42 % af vores CO2-fodaftryk oner med 70 % i 2030, overser de høje CO2-udledninger, som er forårsaget af vores forbrug af varer produceret i udlandet.

Ser vi på den nye FN-rapport, som måler på, hvordan det går med at nå de essentielle mål i Paris-af34

TEKNIK & MILJØ

talen, så er det heller ikke opløftende læsning. Danmark og resten af verden halter bagefter, og det er skidt nyt – for vi har ikke tiden med os!

TID TIL HANDLING Skal vi så give op? Kaste håndklædet i ringen?

Med den viden, vi har, og det drive og den nytænkning, vi ser hver dag – både på Teknologisk Institut og i erhvervslivet – så er der ingen tvivl om, at vi har et solidt udgangspunkt for at skabe forbedringer.

Circularity Gap Report peger på fem centrale hovedområder, hvor

cirkulære strategier tilsammen har potentiale til at skære 39 % af vores materialefodaftryk og 42 % af vores CO2-fodaftryk.

Men der skal ske et markant skifte. Nu! Det kræver en fælles indsats hos beslutningstagere, virksomheder og den almindelige befolkning. Vi har en masse teknologi og viden at bygge på, når der skal findes og implementeres løsninger, men der skal handling til. Mere og hurtigere handling!

REDUCER, BEVAR, RECIRKULER OG REGENERER Vi skal skabe et mere cirkulært bygget miljø. Byggeri er den branOKTOBER 2023

AFFALD & RESSOURCER

Vores nationale ambition om at sænke indenlandske CO2-emissioner med 70 % i 2030, overser de høje CO2-udledninger, som er forårsaget af vores forbrug af varer produceret i udlandet kompetenceopbygning og politisk fokus – men er opnåelig og helt central for den cirkulære omstilling af branchen. Og når byggeriet står for så stor en del af ressourceforbruget, betyder det, at det virkelig vil batte meget, hvis vi sætter ind her.

I 2023 blev der introduceret klimakrav i Bygningsreglementet, og de skærpes og udvides de kommende år. Her anbefaler vi, at det sker ved at reducere ressourceforbruget. Fx ved at medregne nedrivning i klimabelastningen, når der bygges nyt, og have krav, der giver incitament til at bygge færre m2. Den mest enkle måde at reducere ressourceforbruget er ved at forbruge – og bygge – mindre og ved at renovere det, vi allerede har bygget.

4 %. Det er så cirkulære, vi er i Danmark.

che, som fylder allermest i materialeforbruget – faktisk svimlende 31 %. Selvom det tal nok kommer som en overraskelse for mange, så er byggebranchen bevidst om dette, og for nyligt udarbejdede Teknologisk Institut i samarbejde med branchen en Roadmap for det cirkulære byggeri. Denne Roadmap viser vejen til den cirkulære omstilling i byggeriet med 28 konkrete initiativer under overskrifterne Reducer, Bevar, Recirkuler og Regenerer.

Implementering af de 28 initiativer kræver teknologiudvikling, adfærdsændring, lovgivning, OKTOBER 2023

TILBAGE TIL DE GAMLE DYDER Vi skal følge en cirkulær livsstil.

Hver dansker har et ansvar for at kigge på eget forbrug og blive mere bevidste i det daglige; fx reparere tøjet, spare på bilkørsel, lade cyklen gå i arv, lægge mindre klimabelastende fødevarer i indkøbskurven og købe kvalitet, der kan holde i generationer.

Kort sagt tilbage til gode gamle dyder.

Selvom ansvaret er den enkeltes, er der brug for, at nogle sætter rammerne og vejleder - her kan kommunerne spille en væsentlig rolle ved at sikre tilgængelighed, fx i form af ”repair cafeer” eller gennemføre kampagner, der

nudger borgerne til mere klimabevidst adfærd. Forbrugeradfærd er et stærkt værktøj i den cirkulære omstilling.

Samtidig skal politikerne sætte krav og rammer for byggeriet, transportsektoren og industrien.

Og så skal det offentlige gå forrest.

Når det gælder byggeri, er kommuner og regioner store bygherrer, og har derfor muligheden for at stille krav til cirkularitet i udbuddene, belønne cirkulære tiltag – og i det hele taget nudge borgerne til at ændre livsstil. Der er mange knapper at trykke på, og det offentlige har rigtig gode forudsætninger for at spille en stor rolle i den cirkulære omstilling.

INGEN NEM LØSNING Kommer det til at gøre ondt? Bliver det mindre sjovt? Sandheden er, at der ikke er noget quick fix. For løsningen er en kombination af adfærd, lovgivning og teknologiske løsninger. Mange af løsningerne arbejdes der allerede på. På Teknologisk Institut har vi viden, faciliteter og erfaring, og vi samarbejder med virksomheder, brancheorganisationer, universiteter, myndigheder og andre aktører. Vi oplever en stigende efterspørgsel på både cirkulære og klimavenlige løsninger.

Men vi kommer ikke i mål uden en politisk involvering, offentlige foregangseksempler og uden, at vi alle tager ansvar. Der er brug for både pisk, gulerod og alle ombord, så vi kan vende den lineære retning til en cirkulær.

TEKNIK & MILJØ

35

AFFALD & RESSOURCER

Bedre at overskride dead og sikre en god løsning, end at skynde sig med en dår Vi nåede det ikke. Deadline for implementering af tekstilaffald.

For hos Provas har vi besluttet, at vores indsamling af tekstilaffald skal ske så borgernært og brugervenligt som muligt.

Foto: Provas.

TEKST / LOUISE DRACHMANN LORENZEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, PROVAS HADERSLEV FORSYNINGSSERVICE A/S

36

TEKNIK & MILJØ

I

Haderslev Kommune har det siden 2009 været muligt for borgerne at indlevere deres aflagte tekstiler på genbrugspladserne. Og siden da har vi på et gennemsnitsår modtaget i omegnen af 225 ton den vej.

AFVENTET ET DANSK MARKED Fokus har hidtil ligget på tøj til direkte genbrug. I gennemsnit har 3 ud af 4 af de indleverede tekstiler da også været af så god kvalitet, at de er gået direkte videre til hjælpe-

MANGE MULIGHEDER, FÅ GODE En god ting ved at tage sig den nødvendige tid er, at man kan nå at lade sig inspirere af andre forsyninger. Men derudover har vi også rådført os hos danske NewRetex, der siden 2020 har fungeret som aftager af tekstilaffald i Danmark.

Først drøftede vi, hvorvidt vi kunne bede kunderne lægge deres tekstilaffald i miljøkassen til farligt affald. En udfordring er dog, at ikke alle husstande har en miljøkasse.

Men derudover mangler vi stadig at udtænke, hvordan vi undgår, at det farlige affald forurener tekstilerne.

Dernæst talte vi om, at tekstilaffaldet kunne lægges i beholderen til pap og papir. Netop fordi det er tørt og rent.

Ulemperne herved oversteg dog fordelene. Blandt andet det faktum, at pap og papir sorteres i løs vægt. Vores nuværende aftager af pap og papir er ikke i stand til at frasortere løse tekstiler. Vi ville derfor skulle bede folk om at sortere tekstilerne i en pose først. Men

det ville stadig give os udfordringer hos aftager.

Dertil ville vi komme på lidt af en prøve rent kommunikativt, især fordi det kun giver værdi, hvis folk husker at binde knude på posen, og i øvrigt stadig sorterer deres pap og papir løst.

Derudover er der også det væsentlige dilemma, at renovationsbilen presser indholdet sammen for at skabe mere plads, hvilket blot ville ødelægge fibrene i tekstilerne.

Og så kan de alligevel ikke genanvendes i tilstrækkelig høj grad.

Mange af os har været vant til beholdere for tekstiler til direkte genbrug på steder, hvor vi tit kommer, f.eks. ved dagligvarebutikker. I nogle kommuner forsøger man sig derfor med at placere containere til tekstilaffald ved siden af.

Hos Provas har vi også drøftet denne mulighed, da den har sine fordele. F.eks. skal renovationsbilen ikke hente fraktionen så mange steder, hvilket sparer både tid og brændstof.

Foto: Provas/Urbaser.

Forsøg med lokal indsamling af tekstilaffald i Hammelev.

organisationerne. Resten er enten blevet sprættet op til klude, eller sendt til forbrænding hvis de f.eks. var mugne.

Fra 1. juli 2023 blev det imidlertid lovpligtigt for kommunerne at indsamle tekstilaffald særskilt, som en del af de 10 fraktioner.

Men den deadline har vi altså måttet overskride. Desværre, for nu var vi ellers i mål til tiden med de øvrige.

Dels skyldes det, at der ikke har været et marked for tekstilaffald i Danmark, hvormed vi har skullet fragte det hele til udlandet. En løsning vi ikke er tilhængere af. Men derudover har det heller ikke været helt nemt at finde en god måde at hente tekstilaffaldet på.

Forsøg med lokal indsamling af tekstilaffald i poser på beholder til pap og papir i Hammelev.

OKTOBER 2023

AFFALD & RESSOURCER

dline

rlig At vi alligevel ikke er gået direkte til denne løsning, skyldes et erklæret mål om at gøre det nemmest muligt for kunderne.

AFPRØVNINGER Sammen med vores lokale myndighed blev vi hurtigt enige om, at vi hellere vil finde den bedst mulige løsning frem for den nemmeste løsning. Derfor er vi nu i gang med foreløbigt tre forskellige afprøvninger i udvalgte villakvarterer, beboerforeninger og lejlighedskomplekser.

POSE PÅ BEHOLDEREN Siden starten af august har samtlige godt 500 husstande i byen Hammelev, mellem Vojens og Haderslev, haft mulighed for at komme af med deres slidte tekstiler hjemme på adressen. At valget faldt på Hammelev skyldtes, at vi allerede havde en god dialog om sortering.

Alle har de fået udleveret en rulle med klare poser til deres tekstilaffald. Når posen er fuld, eller de ikke har flere tekstiler til genanvendelse, binder de knude på posen og placerer den ovenpå deres beholder til pap og papir.

Så tager renovatøren posen med, når han tømmer beholderen. Dette sker hver 4. uge.

ET SÆRLIGT SKAB TIL FORMÅLET Det private boligselskab Ringparken i Haderslev tog selv kontakt til os på vegne af lejerne af de 100 lejligheder. De har gennem årene haft et fælles skab til deres miljøkasser. Boligselskabet tænkte derfor, at selvsamme skab måske også ville kunne bruges til afsætning af tekstilaffald. Idéen var vi med på, så skabet blev forberedt til den ekstra fraktion.

OKTOBER 2023

Og vi må erkende, at beboerne har været klar til den nye udfordring. For inden vi nåede at uddele poser til tekstilerne i deres opgange, var flere allerede begyndt at benytte skabet. Skabet tømmes i øvrigt hver 14. dag.

KLASSISK MILJØSTATION Tredje forsøg skal foregå på mere klassisk vis, i en beholder ved en boligforening. Vi har kontakt til en mulig deltager, og er nu i fuld gang med at aftale de sidste detaljer.

Også her er det tanken, at tekstilaffaldet skal afleveres i poser, før det ryger i beholderen.

Alene på genbrugspladserne går ca. en tredjedel af tekstilerne til genanvendelse. Primært som direkte genbrug, men i stadig større grad også som helt nye produkter.

Det bliver spændende at følge,

om vi kan få genanvendelsesprocenten op ved den borgernære indsamling n

Skabe i Ringparken til tekstilaffald på øverste hylde og farligt affald nederst.

FAKTA I 1. kvartal af 2023 har vi i alt modtaget 40 ton tekstiler på vores tre genbrugspladser. Heraf kunne de 20 ton gå til direkte genbrug og de 12 ton til genanvendelse. De sidste 8 ton er gået til forbrænding.

Alle tre forsøg løber året ud. Sammen med vores indsamler og aftager af tekstilaffaldet, leverandør af poser samt de involverede kunder, vil vi evaluere på de første resultater til oktober. Derefter beslutter vi, hvordan tekstilaffald skal håndteres i Haderslev Kommune, og om der eventuelt skal flere afprøvninger til.

TEKNIK & MILJØ

37

MOBILITETET & INFRASTRUKTUR

DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT STÅR MIDT I EN BRYDNINGSTID

Den kollektive transport står midt i en brydningstid, hvor der enten skal postes mange nye offentlige midler i området, billetpriserne hæves betydeligt eller nytænkes helt.

TEKST / LONE JOHANNSEN

Chefkonsulent, KL

D

et er der især to grunde til. Den ene er, at passagertallet i den kollektive transport, især i busserne, har været stødt faldende gennem en årrække. I figur 1 ses et fald på

10 pct. fra 2017 til 2019. Den tendens blev forstærket under Corona.

Da regeringen bad danskerne om at blive hjemme, holde afstand og bære mundbind i den kollektive transport, faldt antallet af påstig-

FIGUR 1: PASSAGERTAL I BUS, TOG OG METRO 2017-2021

Kilde: Trafikstyrelsen, Pasagertal.dk

FIGUR 2: PASSAGERINDTÆGTER OG TILSKUD TIL OFFENTLIG BUSTRAFIK, 2018-2021, PL23

Note: Trafikstyrelsen har kun tal for det statslige tilskud til bustrafik i 2020 fra 2 trafikselskaber

38

TEKNIK & MILJØ

ninger i busserne med 105 mio. i 2020 og med yderligere 8 mio. i 2021. Det svarer til et fald på 38 pct. fra 2019 til 2021.

Og danskerne er ikke vendt tilbage til busserne i samme antal som før Corona. Trafikselskabernes opgørelse, til TV2 for de første fem måneder af 2023, viser, at passagertallet er 20 pct. lavere hos Movia og FynBus, 13 pct. lavere hos Sydtrafik, 8 pct. lavere hos Midttrafik og 5 pct. lavere hos Nordjyllands Trafik. Bornholms Trafik har ikke data over antallet af passagerer, men deres indtægter er på vej tilbage til et 2019 niveau. Faldet i passagerer har ramt billetindtægterne i trafikselskaberne.

Den anden grund er, at den energikrise, der indtraf i forbindelse med krigen i Ukraine, fik priserne på brændstof til at stige markant.

Begge dele har ramt trafikselskabernes økonomi hårdt, og emnet har været en væsentlig del af både KL’s og Danske Regioners økonomiforhandlinger med regeringen.

KOMMUNERNE HAR IKKE LADET STÅ TIL Den daværende regering valgte at kompensere trafikselskaberne for tabte billetindtægter, mens COVID-19 var en samfundskritisk sygdom. Det var den fra marts 2020 til februar 2022. I efteråret 2022 blev der givet yderligere et forsyningstilskud for de stigende brændstofpriser.

Tallene for kommunernes tilskud til trafikselskaberne i figur 2 viser, at kommunerne ikke har ladet stå til under Corona. Mange har betalt de extraregninger, de har fået. Fra OKTOBER 2023

MOBILITETET & INFRASTRUKTUR

2019 til 2020 steg det kommunale tilskud til trafikselskaberne med 522 mio. kr. svarende til 16 pct.

Alligevel viser en KL survey fra efteråret 2022, at det ikke er alle kommuner, der har kunnet undgå at nedlægge busruter- og afgange i 2022.

I 2023 presser passagerefterslæbet og inflationen fortsat trafikselskabernes økonomi. De har en udækket regning på 1.345 mio. kr. Økonomiaftalen for 2024 giver selskaberne mulighed for at øge deres kassekredit med 600 mio. kr. Det er et lån, som kan dække ca. 45 pct. af hullet i kassen.

Transportministeren siger det tydeligt i Altinget den 15. september 2023. Der kommer ikke et sidste fix. Regeringen vil ikke holde hånden yderligere under lukningstruede busruter. Kommuner og trafikselskaber skal tilpasse sig deres svære situation.

De resterende 745 mio. kr. skal derfor findes i kommuner og regioner, som ejer trafikselskaberne. Det fylder i de kommunale budgetforhandlinger. Kommunerne står midt i nogle meget svære prioriteringer.

For mange kommuner vil en beslutning om at opretholde busruterne betyde, at de skal finde pengene ved at spare andre steder.

Det vil typisk ramme de store velfærdsområder som børnehaver, skoler, hjemmeplejen, plejehjem, tilbud til mennesker med handicap mv. De første eksempler på kommuner, hvor de hårde beslutninger er truffet, er Holstebro, som helt har sløjfet bybusserne og Odense, som har skåret i deres.

I KL har vi en forventning om, at vi vil se flere tilsvarende eksempler, efterhånden som kommunernes budgetter kommer på plads.

DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT ER IKKE LIGEGYLDIG Den kollektive transport er ikke ligegyldig. Det betyder noget for mange mennesker, om der går en bus. Mange danskere er afhængige af at kunne transportere sig kollektivt, hvis deres hverdag skal hænge sammen.

Det gælder fx de unge, der ikke kan komme til deres ungdomsuddannelse, de ældre eller udsatte borgere, der har brug for bussen for at kunne klare deres indkøb, komme til banko, læge eller kor.

Det gælder familier, som er nødt til OKTOBER 2023

at købe en ekstra bil for at få hverdagen med arbejde, skole, fritidsaktiviteter til at hænge sammen.

Når kommunerne skal spare, vil de typisk gå efter at nedlægge de busruter, hvor passagertallet er lavest, og det går ud over færrest muligt. Serviceforringelser rammer derfor ofte landdistrikterne. De dårligere muligheder for at transportere sig kollektivt betyder derfor også, at det bliver mindre attraktivt at bosæt-

kollektive transport, kan være en del af løsningen.

Den kollektive transport står derfor midt i en brydningstid. I KL mener vi, at der er brug for en bred samfundsdrøftelse om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have og hvilken kollektiv transport, vi har brug for.

Det tolker vi også, er regeringens budskab med at nedsætte et ekspertudvalg for kollektiv mobilitet i hele landet. Det er et arbejde, vi

Transportministeren siger det tydeligt i Altinget den 15. september 2023. Der kommer ikke et sidste fix. Regeringen vil ikke holde hånden yderligere under lukningstruede busruter. Kommuner og trafikselskaber skal tilpasse sig deres svære situation.

te sig og etablere virksomhed i landdistrikterne.

Krisen i den kollektive transport rammer også borgere og virksomheder i og omkring de større byer.

De sidste godt 20 år er antallet af personbiler i Danmark steget med knap 1 million. Det har betydning for de mennesker, der bor langs de større indfaldsveje, hvor man flere steder er stærkt plaget af trafikstøj og øget trængsel.

Samtidig står vi midt i massive klimaudfordringer, hvor transporten er en af de store CO2 udledere.

At flere danskere benytter den

gerne spiller ind i og en samfundsdebat, vi agter at deltage aktivt i. I første omgang med at gøre op med os selv, hvad det er for en fremtid, vi ser ind i.

KL AFHOLDER EN SESSION PÅ KTC’S ÅRSMØDE – KOM OG VÆR MED I KL arbejder vi derfor på en fælleskommunal vision for fremtidens kollektive mobilitet. Det arbejde inviterer vi kommunerne med ind i, bl.a. med en session på KTC’s årsmøde den 26. oktober 2023. Kom og vær med n TEKNIK & MILJØ

39

MOBILITETET & INFRASTRUKTUR

TENDENS I BYUDVIKLINGEN:

BYRUM OG MOBILITET SMELTER SAMMEN

Vi har passeret den skillevej i udviklingen af vores byer, hvor begrebet ”fremtid” for alvor har fået en ny og bæredygtig betydning. I fremtidens byer vil byrum og mobilitet i højere grad smelte sammen for at befrugte og berige hinanden. Flere større og mindre transporthubs vil generere livfulde byrum, fordi de er indrettet til mennesker.

Foto: Arkitema.

bilpark, og generne fra bilstøj vil kun stige i takt med, at der kommer flere biler på vejen.

Vi har også efterhånden erkendt, at det, med den øgede befolkning i byerne og de stadig tættere byområder, er blevet mere bøvlet at bruge bilen i byen.

Trafikpropper og parkeringsproblemer gør bilkørsel mindre attraktiv, ligesom road pricing i fremtiden også vil hjælpe med reguleringen af vores individuelle kørsel i biler.

Dette åbner for alternative transportmidler og betoner behovet for byrum, der kan facilitere disse ændringer.

BYNATURENS INDTOG PÅ BANEGÅRDSPLADSEN I AALBORG Fredeliggørelse af byrummet har længe været en drøm for urbani-

TEKST / HEIDI HJORT THUESEN

Partner, Forretningsområdechef Arkitema Urban & SUSANNE RENÉE GRUNKIN

Kompetenceleder, Arkitema Sustainability & THOMAS GRAVE LARSEN

Partner, Forretningsområdechef, Arkitema Infrastructure

40

TEKNIK & MILJØ

Kvinde på vej til busstoppestedet på den nye bygade. Eksisterende beplantning har fået nyt liv som frodig bynatur og skaber, sammen med Odenseklinken som gulv, en fornyet identitet i Vollsmose bydel.

F

remtiden er ikke længere, hvad den har været! Udsagnet tilskrives den franske forfatter Paul Valéry og afspejler ideen om, at fremtiden er dynamisk og foranderlig og ikke nødvendigvis vil gentage fortiden.

Hvad kan vi lære af de byrum og den mobilitet, vi ser gennem historien, og som vi ser i dag? Og hvad er det, vi vil gøre anderledes i planlægningen af byrum og mobilitet i fremtidens byer?

Byrummet er meget mere end en kulisse for vores daglige liv.

Det er også en aktiv medspiller i, hvordan vi vælger at komme omkring. Derfor handler det også om at skabe byrum, der er egnet til alternative transportformer, og som

opmuntrer os til at forandre vores mobilitetsadfærd.

OPRINDELIGE BYRUM VAR FOR GÅENDE Største udfordring er at få reduceret individuel bilkørsel. En stor del af byerne er skabt i tider, hvor gående fyldte mere end biler. Bilerne har efterhånden, og nærmest ubemærket, taget over. Bilernes støj- og luftforurening er blevet en uundgåelig følgevirkning af bylivet. Elbiler hjælper selvfølgelig på luftforureningen, men vores bilpark vil fortsat bestå af langt overvejende biler på fossile brændsler et godt stykke ud i fremtiden. I 2030 vil biler på fossile brændsler udgøre ca. 70% af den samlede

En fornyet ro har sænket sig over Kennedy Plads i Aalborg – nu med bynatur og mulighed for behagelige ophold og pauser. Busserne er der stadig, men dominerer ikke længere pladsen.

OKTOBER 2023

MOBILITETET & INFRASTRUKTUR

Foto: Lars Rolfsted Mortensen.

ster. På Kennedy Plads i Aalborg har kommunen taget konsekvensen med en fredeliggørelse af et af byens mest trafikerede byrum.

Man skulle næsten ikke tro, at der kunne komme en grøn oase ud af en banegårdsplads. Det er ikke desto mindre, hvad der præcis er sket.

Det omkring 6.600 kvadratmeter store trafikrum er beriget med frodige bede, ligesom nye træer supplerer pladsens gamle træer. Her er rum til stille ophold omsluttet af bynatur. Sidder man og venter på bussen, opdager man duften af det grønne, lige bag ryggen. Skygge er en ny og behagelig ting, der har givet flere gode pausesteder, ligesom solen får frit spil andre steder på pladsen. Hvor den dominerende stemning før var hektisk aktivitet og travlhed, har en fornyet ro sænket sig over bylivet her, fordi byrum og mobilitet befrugter hinanden.

EN NY GADE I ODENSES VOLLSMOSE VARSLER NYE TIDER FOR BYDELEN Byens gader er dog stadig de altdominerende byrum. Når man tænker på byen, tænker man på byens gader. Kedelige gader giver kedelige byer. Men heller ikke gaderne skal være steder, vi passerer hurtigt igennem. Det skal også være steder, hvor vi ønsker at opholde os i miljøer, som er rare og sunde at være i. Byens offentlige rum er desuden det mest demokratiske, vi har. De er steder, hvor folk fra alle Foto: Arkitema.

OKTOBER 2023

samfundslag mødes og interagerer. Byrummene kan fungere som facilitatorer for bylivskvalitet med bæredygtig mobilitet for alle, - men hvordan?

Cyklister, gående og offentlig transportinfrastruktur er nogle af de afgørende elementer. Byrum skal også inkorporere æstetik og kvalitet, så de ikke blot er en måde at komme fra A til B, men en oplevelse i sig selv. På den måde kan en ny gade også blive en livsnerve i en ellers afkoblet bydel, hvis den samtidig bringer bylivskvaliteter med sig.

Et eksempel på, hvordan etablering af en ny gade kan være berigende for en bydel, er den nye Bygade i Vollsmose i Odense. En tidligere utryg offentlig sti gennem tæt krat og hegnsplantning er blevet til en næsten én kilometer lang bygade med promenade gennem Vollsmose. Bygaden med promenaden skaber et nyt oplevelsesrigt byrum og mødested i bydelen, og med nye busstop er vejen til og fra Odense bymidte blevet langt kortere.

Hvad der før var krat, er nu en del af bynaturkonceptet, hvor ikke mindst de bevarede træer bidrager til det behagelige miljø. Og med et gulv af Odenseklinken som signaturbelægning, bliver Vollsmose for alvor skrevet sammen med fortællingen om Odense by. Og på den måde har bygaden tilmed en samfundsværdi som bindeleddet, der knytter det almene område tæt sammen med den omgivende by.

HELLERUP STATIONSPLADS - NU INTEGRERET BYRUM Et tredje eksempel er Hellerup Station, hvor sekundære bygninger og aflukkede cykelparkeringsskure i mange år hindrede overblik og skabte utrygge situationer.

I dag oplever vi ét stort åbent byrum, hvor mennesker siver på langs og på tværs, og hvor selv perronerne er integreret, ligesom de ventende passagerer er en integreret del af bylivet. Nye caféer og detailhandel fremmer bylivskvaliteten - for det er nu et trygt og livfuldt byrum, der passer godt til hverdagen.

Vi kan derfor lære af historien ved netop at finde tilbage til den mobilitet, der oprindeligt kendetegnede byen, nemlig det at gå - at spadsere og sidenhen at cykle kombineret med stærk offentlig infrastruktur og med byrum, der er rare og sunde at være i.

Stationer, der har skubbet bylivet væk til fordel for parkeringspladser, betonkonstruktioner og utryg indretning, ligger allerede mere eller mindre bag os, mens bymiljøer, der vokser op omkring transporthubs som stationer, busog letbanestop ude i lokalområderne, allerede giver os flere åbne, velintegrerede og trygge samlingspunkter i byerne indrettet for mennesker, hvor et levende byliv kan blomstre op. Byrum og mobilitet smelter sammen - og befrugter og beriger hinanden n

Perronerne ved Hellerup station er nu en integreret del af byrummet omkring stationen.

Hvor der før var en barriere af skure og sekundære bygninger, er der nu åben og tryg passage på tværs med cykelparkering og ophold.

TEKNIK & MILJØ

41

PLANLÆGNING

Udviklingsplanlægning – et passende planlægningsru for bæredygtig stedsudvikling Planlægningen af arealer, områder og steder har i løbet af de seneste par årtier ændret sig væsentligt, fra et fokus på regulering til i højere grad at være strategisk og udviklingsorienteret. Det ses især i forhold til bydele, oplandsbyer, mindre byer, landsbyer, kystsamfund, mv., hvor man med god ret kan hævde, at der er sket en ”planeksplosion”.

Et nyt forskningsprojekt undersøger erfaringer.

TEKST / CARSTEN JAHN HANSEN, HENRIK HALKIER, LAURA JAMES, FRIDA DALBJERG KUNNERUP

Aalborg Universitet & MARIA AAEN

Dansk Kyst- og Naturturisme

B

yudviklingsplaner, helhedsplaner, masterplaner, visionsplaner, lokale udviklingsplaner, mv. er vokset frem i et rigt omfang over hele landet. Tidligere er disse planer blevet benævnt mellemformsplaner, fordi de i forhold til den lovbundne planlægning typisk placerer sig imellem kommuneplanens overordnede dele og lokalplanlægningen.

Her vælger vi samlet at betegne dem udviklingsplaner, for også at

FORSKNINGSPROJEKTET ”UDVIKLINGSPLANLÆGNING I DANMARK – PLANLÆGNINGSRUM FOR BÆREDYGTIG STEDSUDVIKLING” Forskningsprojektet afdækker udfordringer og muligheder ved anvendelse af udviklingsplanlægning i Danmark. Der fokuseres på viden og praksis, der er opstået omkring dannelse af forskellige typer af uformel og ikke-lovbunden planlægning, og hvordan dette kan bidrage til en mere situations- og stedsbaseret planlægning.

Hensigten er at hjælpe planlæggere og udviklingsmedarbejdere til at skabe overskuelige planlægningsrum for bæredygtig stedsudvikling, der er strategiske, borgernære og realiserbare.

Projektet er finansieret af Realdania, Aalborg Universitet og Dansk Kyst- og Naturturisme Se nærmere om projektet her: https://www.plan. aau.dk/up Kontakt: Lektor Carsten Jahn Hansen (projektleder), jahn@plan.aau.dk, mobil: 24 59 79 99

42

TEKNIK & MILJØ

understrege deres ofte proaktive og strategiske sigte.

HVORFOR ER DER KOMMET MERE PLANLÆGNING? Set i lyset af, at det danske plansystem i forvejen er særdeles omfattende på kommunalt niveau, med den nuværende kommune- og lokalplanlægning som det hidtil største sammenhængende plankompleks herhjemme, så kan det måske undre, at der er kommet så megen ekstra planlægning til. Det forklares ofte som et udtryk for et behov for at skabe tættere samspil mellem kommune, borgere og investorer tidligt i processen, før den formelle planlægnings reguleringssprog tager over. Antagelsen eller håbet er bl.a., at dette bedre kan opfange relevant lokal viden, engagere lokalsamfundet, skabe bredere ejerskab og flere ressourcer til udviklingen. Med lidt held kan det også smidiggøre vedtagelsen af lokalplaner og implementering af konkrete projekter.

Samtidig ser det ud til, at udviklingsplanlægningen skalamæssigt lægger sig på et niveau, der tilsyneladende opfattes af mange parter som en ”overskuelig helhed” – dvs. en fysisk-funktionel, emnemæssig og stedsidentitetsmæssig forståelig sammenhæng, som man kan se sig selv i. Dette har medvirket til en stadig øget interesse for udviklingsplanlægning, og mange kommuner har derfor også taget springet fra enkeltstå-

ende eksperimenter til modning af udviklingsplanlægning gennem etablering af egne lokalt tilpassede modeller. Endelig kan det konstateres, at initiativet også kan komme fra andre parter end kommunen, eksempelvis fra lokalsamfund (som kan være mere socialt drevne) og investorer (typisk mere markedsdrevne).

Fælles for udviklingsplanlægning som fænomen ser ud til at være en orientering mod mere

I både forskningen og i utallige erfaringsudvekslinger i fagkredse har man i en årrække set nærmere på forskellige delaspekter af udviklingsplanlægning, både herhjemme og internationalt steds- og situationstilpassede udviklingsperspektiver samt et fokus på frivillige og ikke-lovbundne planlægningsaktiviteter.

UDVIKLINGSPLANLÆGNINGENS STYRKER OG SVAGHEDER? I både forskningen og i utallige erfaringsudvekslinger i fagkredse har man i en årrække set nærmere på forskellige delaspekter af udviklingsplanlægning, både herhjemme og internationalt. Generelt peges på, at det er en planlægningsform, der opfattes som helhedsorienteret, dynamisk og fleksibel, og som er velegnet til opbygning af områdespecifikke visioner og kobling til overordnede strategier. Samtidig kan den ses som mobiliserende og OKTOBER 2023

PLANLÆGNING

um g?

samskabende, når den evner at fokusere på borgerinddragelse, dialog og kommunikation. Den udviser også et godt potentiale til at gå på tværs af eksisterende faglige, sektorielle og geografiske skel.

På den anden side kan udviklingsplanlægning have problemer med koblinger til både den eksisterende lovbundne kommune- og lokalplanlægning samt til andre kommunale og lokale ikke-lovbundne strategier og planer. Samtidig kan den have det svært med, OKTOBER 2023

og endda blive en slags kastebold i, situationer med konflikter eller utydelighed i kommunens organisation omkring strategi og opgavevaretagelse. Det kan give risiko for parallelplanlægning og planforvirring hos mange parter. Endelig er udviklingsplanlægning sensitiv overfor tids- og ressourceforbrug til selve processen, kvaliteten af lokal organisering og stedsledelse, samt i forhold til at fastholde et bredt ejerskab og gensidig forpligtelse over tid.

Ser vi fremad, så må spørgsmålet også være, om udviklingsplanlægning kan komme til at spille en større rolle i den fælles stræben efter at løse nogle af tidens største udfordringer omkring klimaforandringer og bæredygtighed. Det ses hyppigt, at planerne arbejder med forskellige aspekter omkring dette, men er det tilstrækkeligt? Hvis udviklings-

planlægning er ved at have vist sit værd som et etableret ”planlægningsrum” til diskussion og samarbejde omkring ”overskuelige helheder”, så rummer den måske et større potentiale til lokal konkretisering af ”hands-on” klima og bæredygtighedsmål?

NYT FORSKNINGSPROJEKT UNDERSØGER ERFARINGER MED UDVIKLINGSPLANLÆGNING I DANMARK I et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet undersøges fremvæksten af de mange forskellige typer af udviklingsplanlægning, og hvordan der rundt i Danmark er opstået betydelige erfaringer, positive som negative. Projektet vil kortlægge og analysere udviklingsplanlægningen og sammensætte guidelines for bedre brug af disse i forskellige sammenhænge mhp. en mere bæredygtig stedsudvikling n TEKNIK & MILJØ

43

LEDELSE

HVORDAN GØR VI GRØN OMSTILLING TIL EN FÆLLES INDSATS?

Fem spørgsmål og svar fra Anne Tortzen, forfatter til bogen ’Klima, demokrati og samskabelse’

H

TEKST / ANNE TORTZEN

Direktør, ph.d., Center for Borgerdialog

vis det skal lykkes at gøre den grønne omstilling til en fælles indsats, er der brug for gennemgribende forandringer af de kommunale medarbejderes arbejdsform og roller. Det er en af hovedpointerne i bogen ’Klima, demokrati og samskabelse’, som jeg har skrevet sammen med Annika Agger, lektor på RUC. Borgernes og de lokale aktørers engagement og handlekraft er afgørende for den grønne omstilling. Derfor er en vigtig rolle for de kommunale medarbejdere at understøtte lokalt engagement, samarbejde og klimahandling. I bogen giver vi eksempler på, hvordan det kan se ud i praksis.

forbundne problematikker. De kan ikke løses en gang for alle, da ethvert forsøg på en løsning har konsekvenser og potentielt medfører nye udfordringer. Ligesom de berører mange forskellige parter, som har forskellige eller modsatrettede værdier og interesser. Pointen er, at ’vilde problemer’ ikke kan løses af de offentlige institutioner alene, men kalder på samarbejde med og bidrag fra borgere, lokalsamfund, virksomheder og mange andre parter. Derfor skal kommunale medarbejdere og politikere begynde at nytænke deres rolle og arbejde på nye måder.

HVAD SKYLDES DEN UDBREDTE LOKALE MODSTAND MOD KLIMATILTAG SOM FX VINDMØLLER OG KYSTSIKRING? Den folkelige modstand kan være udtryk for mange forskellige ting.

Ofte handler det om, at de lokale borgere ikke oplever beslutningsprocessen som retfærdig og gennemsigtig. De formelle planprocesser ses ofte af borgerne som lukkede, ekskluderende og baseret på en snæver teknisk-økonomisk logik, hvor deres behov og holdninger ikke får plads.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT SE PÅ KLIMAUDFORDRINGERNE I ET DEMOKRATISK PERSPEKTIV? Fordi klimaudfordringerne angår os alle sammen – og der er brug for, at vi alle ændrer adfærd og omlægger vores forbrug og vaner.

Det er et demokratisk spørgsmål, hvordan vi bedst får det til at ske. I bogen peger vi på, at klimadagsordenen kalder på nytænkning af de demokratiske processer. Kommunerne kan ikke blive ved med at inddrage og styre på den måde, de har været vant til. De traditionelle planprocesser er ofte utilstrækkelige, når det handler om vindmøller, solcelleparker og kystsikring. Det medfører et demokratisk underskud, som blandt andet resulterer i lokal modstand og politisk handlingslammelse.

Klimaudfordringerne udgør det, vi kalder ’vilde problemer’ –derfor udfordrer de vores demokrati og styring på nye måder. Der er tale om komplekse udfordringer, der består af mange, indbyrdes 44

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2023

LEDELSE

I bogen udfordrer vi NIMBY-fortællingen (Not In My Back Yard), som vi ser som udtryk for et forsimplet syn på borgernes modstand. De lokale borgeres modstand handler ofte om at beskytte et sted, de holder af, og bunder i en oplevelse af retfærdighed – både af processen og af hhv. gevinster og byrder ved det anlæg, det handler om. Ofte er modstand og konflikter desuden udtryk for dybtliggende værdikonflikter og grundlæggende forskellige syn på naturen, som fx kommer til udtryk i en kamp mellem fortalere for vindmøller overfor dem, der vil beskytte naturen.

HVORDAN KAN VI SOM MEDARBEJDERE HÅNDTERE DE KONFLIKTER, SOM ER INDBYGGET I DEN GRØNNE OMSTILLING? For det første er det vigtigt at erkende, at konflikter, dilemmaer og interessemodsætninger er uundgåelige i arbejdet med den grønne omstilling. Kort sagt er der tre ting, som kan gøre det nemmere at håndtere dette grundvilkår. For det første: Tid og nysgerrighed - at ’stikke fingeren i jorden’ hos de berørte parter, spørge ind til deres behov og opbygge tillid. For det andet: En ærlig og transparent dialog, der også omfatter dilemmaer og modsætninger. For det tredje: Kompetencer hos de kommunale medarbejdere til facilitering

og konfliktløsning. Ligesom det kræver opbakning fra en organisation og ledelse, der tør udvikle den traditionelle rolle som myndighed i retning af en mere faciliterende rolle.

HVAD SKAL DER TIL FOR AT ENGAGERE BORGERE, VIRKSOMHEDER OG LOKALSAMFUND I KLIMAOG NATURINDSATSER? Rigtig mange borgere, lokalsamfund og virksomheder er allerede engagerede.

Langt de fleste ved godt, hvad der skal til for en grøn og bæredygtig omstilling – og mange er parate til at give deres bidrag.

Også for at overvinde den følelse af apati og afmagt, klimaudfordringerne nemt kan give anledning til.

Som kommunal medarbejder kan man derfor påtage sig en vigtig rolle ved at facilitere og koordinere det engagement, der allerede findes hos borgere, virksomheder og lokalsamfund. For eksempel ved at understøtte lokale handlefællesskaber i form af energifællesskaber, genbrugs-initiativer og borgerdrevne indsatser for at bevare og genoprette natur. Det giver nemlig mening for mange borgere og andre parter at handle konkret, tæt på deres sted, sammen med andre – og det motiverer dem at se konkrete resultater og fremskridt.

Lad ’tusinde blomster blomstre’ – og vær nysgerrig og åben overfor mange forskellige bevæggrunde og måder at engagere sig på.

HVAD KRÆVER DET AF JER - OG HVAD KAN I GØRE? Det kræver mod hos både den administrative og politiske ledelse i kommunen at løsne tøjlerne og gå i retning af en mere samskabende rolle. Her kan det være hjælpsomt at benytte ’laboratorier’ eller ’eksperimenter’ for at signalere, at fejl er tilladt, og dilemmaer er velkomne.

Derefter handler det om at prøve sig frem med små skridt og lære undervejs.

Det er oplagt at trække på de erfaringer og kompetencer, der allerede findes i organisationen. Medarbejdere med en rolle som ’brobyggere’ mellem kommunen og civilsamfundet er helt centrale og kan spille en vigtig rolle som facilitatorer af borgernes klimahandlinger.

Et par eksempler: En klimachef, der ser det som sin opgave at bane vejen for lokalsamfund, der vil udvikle lokale energiløsninger (Middelfart Kommune). En projektleder, der understøtter og kobler en hel række borgerdrevne indsatser for biodiversitet og naturgenopretning (Møn Biosfære). Der er masser af eksempler i bogen!

Annika Agger.

Anne Tortzen.

Anne Tortzen er ph.d. og leder af virksomheden Center for Borgerdialog, som rådgiver kommuner om at nytænke dialog og samarbejde med borgere. www.centerforborgerdialog.dk Annika Agger er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC. Har i mange år forsket i borgerdeltagelse i den grønne omstilling.

Læs mere om ’Klima, demokrati og Samskabelse’ og find bogen her: www.akademisk.dk/ klima-demokrati-og-samskabelse

n OKTOBER 2023

TEKNIK & MILJØ

45

LEDELSE

Færre frustrationer i mødet med markante borgere

Borgerne møder i stigende grad det offentlige med høje forventninger, store krav og stærke følelser. Markante borgere gør os usikre og sætter os i situationer, vi synes er svære. Hvordan kan vi møde markante borgere mere konstruktivt, så vi modvirker frustrationer, klager og konflikter?

TEKST / HANS MOGENSEN

Kommunikationschef, Silkeborg Kommune, og forfatter

V

i møder dem på de sociale medier og i læserbrevsspalterne. Vi møder dem på borgermøder om lokalplaner og byudvikling, og ved sagsbehandling på rådhuset. De er aktive og engagerede. De er bekymrede. Nogle er vrede og råber op. De er skeptiske og kritiske over vores myndighedsbehandling. De søger aktindsigt. De klager. Og de går til medierne.

Det er borgere, som gør os usikre og sætter os i situationer, vi synes er svære. Det er borgere, som har høje forventninger, som stiller store krav, og som viser stærke følelser, hvis de ikke føler sig hørt eller føler sig uretfærdigt behandlet. Det er borgere, som

MØD MARKANTE BORGERE MERE KONSTRUKTIVT Vi kan alle forvandle os til markante borgere, hvis vi har noget på spil.

Det markante er en adfærd, og vi er derfor ikke markante borgere hele tiden. Her er fire arketyper af markante borgere, og hvordan vi kan møde dem konstruktivt og løsningsorienteret: ADVOKATERNE: Saglige og faktuelle uden store følelser. Procederer og argumenterer deres sag, som var det i en retssal. Mødes med venlighed, saglige svar, argumenter og fakta.

DE BEKYMREDE: Saglige og faktuelle, viser følelser. Mødes med empati, forståelse og respekt for følelserne, samt med saglige svar, argumenter og fakta. Deler vi de bagvedliggende værdier, så fokuser på målet frem for uenigheden om midlerne til at nå målet.

DEBATTØRERNE: Udvælger og anvender fakta subjektivt, ensidigt og til tider usagligt. Ønsker gerne debat og medieomtale for at nå deres mål. Har en legitim ret til at have deres holdninger. Mødes med ros for engagement og gode forslag. Undgå konfliktoptrappende debat, men korriger faktuelle fejl og misforståelser. Afvej deres ønsker med andre holdninger, argumenter og hensyn.

DE HELLIGE KRIGERE: Stærk følelse af at være blevet krænkede eller uretfærdigt behandlet. Ofte et stærkt ønske om at få ret, genoprejsning eller at få nogen stillet til ansvar. Forventninger og krav er ofte baseret på en præmis, som myndigheder og politikere har vært ved at genkende eller anerkende. Søger ofte aktindsigt og har fokus på selv de mindste fejl hos myndighederne. Mødes med åbenhed og gennemsigtighed for at forebygge konspirationsteorier. Svar kort og faktuelt, så det ikke giver anledning til ti nye spørgsmål.

46

TEKNIK & MILJØ

har en drøm om noget bedre, og hvis vi forstår deres adfærd, kan vi møde dem med færre frustrationer og få en bedre dialog og et mere løsningsorienteret samarbejde.

KAN BORGERNE LIDE OS? Når vi møder borgerne, giver vi dem ikke kun et indhold, men også en proces og en relation.

Indholdet er et resultat, fx en myndighedsafgørelse. Det er vi gode til, fordi vi baserer os på vores store faglighed, fakta, lovregler og begrundelser, som også holder ved klagenævnene. Vi står solidt på vores faglighed, og i hverdagen har vi derfor meget stor fokus på indholdet i det, vi giver borgerne, og mindre fokus på, at borgernes tilfredshed i lige så høj grad afhænger af den proces og den relation, vi giver borgerne.

Processen er den måde, vi gør tingene på. Forskning viser, at processen hen mod et resultat kan være lige så afgørende for tilfredsheden, som selve resultatet.

En dårlig proces kan ødelægge oplevelsen af et godt resultat. Så selvom borgerne får præcist det, de ønsker, kan de alligevel være meget utilfredse. Omvendt kan en ordentlig proces øge sandsynligheden for at skabe accept af et ikke ønsket resultat, fx et afslag på en ansøgning.

Vi giver også borgerne en relation. Borgeren møder et menneske, ikke et system. Forskning i patientkommunikation viser, at relationen mellem en læge og en patient har stor betydning for, om en patient klager eller anlægger sag mod en læge, der har begået fejl.

Sagt på en anden måde: En patient klager sjældent over sin læge, hvis patienten kan lide sin læge. En venlig og imødekommende kontakt med borgeren har derfor stor betydning for borgerens følelse af tilfredshed.

FÆRRE AKTINDSIGTER OG KLAGER Aktindsigter og klager kan fylde meget i vores dagligdag. Mange frustrationer og misforståelser kan tages i opløbet, så de ikke udvikler sig til aktindsigter, klager og konflikter. Et hurtigt telefonopkald kan fx forebygge misforståelser, og at en beklagelse udvikler sig til en formel klage. Et opkald for at forberede borgeren på et muligt afslag kan tage trykket af stærke følelser og frustrationer, når afgørelsen ikke længere er helt uforberedt, når den lander i borgerens e-boks. Omvendt kan tavshed og langsom sagsbehandling få helt OKTOBER 2023

LEDELSE

Hans Mogensen.

almindelige, fredelige og fornuftige mennesker, op i det røde felt.

STÆRKE FØLELSER Når vi har noget på spil, kommer der ofte stærke følelser frem. Følelser tager tid, og det er ofte et problem i det offentlige, for vi har travlt og skal skynde os, og derfor kan følelser hurtigt optrappe en uenighed eller en konflikt.

Små uenigheder kan vokse til alvorlige konflikter på ingen tid. Er der optræk til konflikt, er det et godt råd at begynde at lytte og at stille nysgerrige spørgsmål frem for at begynde at forklare, forsvare og argumentere. Spørgsmål i stedet for forklaringer nedtrapper konflikter.

Følelser tager tid, så lad følerne køle lidt af ved at stille spørgsmål eller ved at udskyde samtalen til et andet tidspunkt.

Det er vigtigt, at vi anerkender følelser: ”Jeg kan se, at du er ked af det”. Eller ”Jeg kan se, at du er vred”. ”Vil du fortælle mig, hvorfor du er det?”. For borgerne kan tingene være svære og uoverskuelige, og nogle gange skal borgerne af med frustrationerne for at kunne komme videre n

VIL DU VIDE MERE: Hans Mogensen, MARKANTE BORGERE, Forlaget Samfundslitteratur 2023.

Forside: De fire arketyper: Advokaten, Den bekymrede, Debattøren og Den hellige kriger.

Tegning: Roald Als.

OKTOBER 2023

TEKNIK & MILJØ

47

LEDELSE

TEKNIK OG MILJØ SKAL VÆRE EN NATURLIG DEL AF VORES VELFÆRD TEKST /

NILS-OLE HEGGLAND

Journalist, tidligere byrådsmedlem/ udvalgsformand

P

Det skal være slut med blot at blive betragtet som drift og servicefunktion – teknik- og miljøområdet skal fremover opfattes som en integreret og naturlig del af den offentlige velfærd. Dét tema bliver slået an på det snarlige KTC ÅRSMØDE, blandt andet med en workshop, som mange allerede har meldt sig til.

å KTC ÅRSMØDE i Comwell Kolding 26. og 27. oktober slår et af temaerne fast, at ”teknik og miljø ER velfærd” – med det lille udsagnsord skrevet insisterende med stort. De mange opgaver, som bliver løst i kommunernes teknik- og miljøforvaltninger, skal hverken opfattes som simpel drift eller servicefunktioner for andre velfærdsområder. Derimod udgør viften af løsninger og tilbud fra det tekniske område velfærd i sig selv, fx ved at skabe øget tryghed for borgerne, og udgør dermed vigtige grundsten i velfærdssamfundet, argumenterer KTC. Allerede årsmødets første indslag slår temaet an – et oplæg i plenum fra Elisabeth Gadegaard Wolstrup, medlem af KTC’s bestyrelse og direktør i Ballerup Kommune. Senere på dagen udgør ”teknik ER velfærd” et af de parallelle faglige spor eller workshopper, som er faste elementer på KTC-årsmøderne. Og workshoppen er dén, som kan mønstre flest tilmeldinger.

VÆK MED VANETÆNKNING Bag workshoppen står KTC’s faggruppe for ledelse med Christian Sabber som formand. Han er til daglig chef for Plan, Byg og Miljø i nordvestsjællandske Kalundborg, og han håber, at drøftelserne kan bane vej for et nyt tankesæt på landets rådhuse.

-Forhåbentlig kan workshoppen bidrage til at indlede en samtale og sætte gang i refleksioner. Tidligere har vi haft meget fokus på de tværgående indsatser, hvor det tekniske har fyldt meget, fx kommunernes klimaindsats. Men der er ingen tvivl om, at hele det tekniske område er vigtigt for borgernes velfærd, og vi skal blive bedre til at synliggøre, at teknik og miljø også skaber velfærd for borgerne, helt på linje med fx skoler og plejehjem, siger Christian Sabber.

48

TEKNIK & MILJØ

Christian Sabber, formand for KTC’s faggruppe for ledelse.

En af udfordringerne bliver ifølge faggruppeformanden at gøre op med vanetænkning internt på teknik- og miljøområdet – i stedet skal opgaverne betragtes i bredere perspektiv.

-Hvis en kommune fx etablerer et nyt byrum, handler det ikke kun om at afvikle trafik mere smidigt. Men også om at gøre det bedre at bo, arbejde og færdes i byen, og måske om at udvikle bedre faciliteter til idræt og foreninger og skabe bedre rammer for butikker og handelsliv, pointerer Christian Sabber.

Med andre ord kan et nyt byrum være med til at gøre borgernes dagligdag bedre og mere tryg. Og dermed bliver byrummet i Sabbers optik en naturlig del af den offentlige velfærd – ligesom børnepasning, undervisning, social indsats og ældrepleje.

BØRN OG GAMLE UNDER SAMME TAG En anden udfordring, som formentlig bliver drøftet i workshoppen, er, at det tekniske område traditionelt er blevet opfattet som en hjælpefunktion for andre kommunale områder.

-Men det skal vi væk fra. Vi skal ikke blot facilitere skoler og så videre; vi skal påtage os en mere aktiv rolle – fx vedrørende kommunernes store bygningsmasse. Vi har mange bygninger, som kun bliver brugt en del af tiden, og vi kan gå ind og foreslå en ændret måde at anvende bygningerne på. Vi skal være mere end blot dem, der sørger for drift af ejendomme og rengøring; vi skal også bidrage til et nyt syn på, hvordan vi indretter kommunale bygninger til gavn for borgerne, siger Christian Sabber.

Som et aktuelt eksempel fremhæver han, at Vejle Kommune for få uger siden indviede Kong Gauers Gård – et generationsfællesskab hvor der på samme matrikel og under samme tag bliver drevet såvel plejecenter som kombineret vuggestue og børnehave.

TEKNISK VELFÆRD SKAL VÆRE SYNLIG Christian Sabber understreger, at synliggørelsen af ”teknisk velfærd” hverken skal ske på bekostning af bidragene til kommunernes klimaindsats eller til den ofte altoverskyggende økonomiske udfordring med dertilhørende pres på al velfærd. Senest aktualiseret med efterårets ualmindeligt drøje budgetlægning på de fleste rådhuse.

-Alle skal bidrage, og på det tekniske område kan vi ikke tillade os at stå på sidelinjen. Vi skal fortsat arbejde fx med mere intelligente måder at styre bygninger og drift på, så vi frigør ressourcer og medvirker til at mindske CO2-udledningen. Men forhåbentlig bliver vi alle – både deltagerne i workshoppen på årsmødet og hele KTC – klogere på, hvordan teknikog miljøområdet bidrager til at skabe og udvikle velfærd, og hvordan vi kan gøre det mere synligt for resten af kommunen og for borgerne n OKTOBER 2023

LEDELSE

Rekrutteringsudfordringer kalder på talentledelse og omdømmeledelse Den offentlige sektor står overfor mange meget store rekrutteringsudfordringer i fremtiden. Én af de største handler om at rekruttere dygtige ledere. Det gælder desværre på alle områder i den offentlige sektor – også på teknik og miljø-området TEKST /

HENNING MELDGAARD

Partner, Genitor

TINA OVERGAARD,

Partner, Genitor

OKTOBER 2023

M

ange offentlige ledere går på pension i de kommende år. Samtidig står vi overfor et behov for mere og bedre ledelse i den offentlige sektor, fordi vi skal reformere velfærdssamfundet, hvis vi vil bevare det. For at gøre ondt værre, så er der stadig færre unge, der ønsker at blive ledere. Og de, der ønsker det, ønsker næsten alle sammen at blive ledere i den private sektor.

Hvis det i fremtiden skal lykkes at rekruttere dygtige ledere til den offentlige sektor, så skal ledere i landets 98 kommuner, 5 regioner og 22 ministerområder nu blive endnu bedre til at udøve talentledelse og omdømmeledelse.

TALENTLEDELSE Talentledelse handler om at spotte de medarbejdere, der har talent for ledelse. Her har alle ledere en bunden opgave, der handler om at finde det eller de ledertalent(er) i egen organisation, der kan afløse lederen, hvis hun eller han får en tagsten i hovedet.

Talentledelse handler også om at give ledertalenterne mulighed for i praksis at afprøve og udvikle deres lederkompetencer. Her har alle topledere en bunden opgave, der handler om at sikre, at deres organisationer etablerer systematiske talentudviklingsprogrammer, der giver ledertalenterne relevante træningsbaner.

Det er der nogle, der gør rigtig godt. Men der er også nogle, der gør for lidt – eller helt lader stå til.

Det er paradoksalt, for ny forskning af Alan Benson og Ben A. Rissing fra henholdsvis University

of Minnesota og Cornell University peger på, at interne talenter ofte præsterer bedre end talenter, der rekrutteres eksternt. Samme forskning viser desuden, at de interne talenter ofte er mere loyale, i betydningen, at de bliver længere tid i organisationen. Det er en særlig opmærksomhed, at de offentlige virksomheder skal blive bedre til at spotte og udvikle ledertalent, men de skal gøre det uden at lukke sig om sig selv. Mobiliteten mellem sektorerne er for lille. Det gælder både mellem den offentlige og den private sektor, men det gælder også i den offentlige sektor mellem staten, regionerne og kommunerne.

OMDØMMELEDELSE Omdømmeledelse handler om at påvirke omverdenens opfattelse af organisationen. Det sker f.eks., når offentlige ledere på sociale medier fortæller om organisationens positive tiltag og resultater, og om de visioner og værdier, organisationen arbejder for.

Der er nogle ledere, der er rigtig gode til at brande deres organisation, men de er få. Mange ledere udøver ikke omdømmeledelse – eller gør det kun defensivt som reaktion på akutte kriser eller kritik.

Det er paradoksalt, for der er rigtig mange gode historier at fortælle. En af dem er, at offentlig ledelse er langt bedre end sit omdømme.

Tor Eriksen og Valdemar Smith fra Aarhus Universitet har gennemført meget omfattende spørgeskemaundersøgelser af betydningen

af god ledelse. Deres undersøgelser peger på, at offentlig ledelse typisk er kendetegnet ved at være mere værdi- og tillidsbaseret; mere dialog- og teambaseret og mindre centraliseret og regelbaseret end ledelse i private virksomheder.

Det ligner desværre en velbevaret hemmelighed.

VEJEN FREM De offentlige ledere skal blive endnu bedre og mere proaktive til at udøve talentledelse og omdømmeledelse – og det er to ledelsesopgaver, der hænger sammen. Hvis man udøver omdømmeledelse, så bliver det lettere at rekruttere ledertalent – og det bliver samtidig lettere at fastholde de dygtige medarbejdere og ledertalenter, man allerede har, fordi ens egne medarbejdere lytter med, når man som (top)leder kommunikerer eksternt. Og hvis man udøver talentledelse, så påvirker det omdømmet positivt, fordi det er en god historie, at organisationen er optaget af at udvikle medarbejderes kompetencer, og at organisationen aktivt bidrager til at løse den rekrutteringsudfordring hele den offentlige sektor står overfor.

Det er sådan set kun om at komme i gang. Nu n

TEKNIK & MILJØ

49

ENERGI

FURESØ VEDTAGER SOLCELLESELSKAB

Furesø Kommune har vedtaget et anpartsselskab, der gør det muligt at opsætte solcelleanlæg på samlet 18.500 kvm kommunale tage. Som en af de allerførste kommuner kommer de første solcelleanlæg op i år. Det besluttede Furesø Byråd den 30. august 2023.

Værløse Svømmehal.

TEKST / MARIE SCHULTZ

Kommunikationskonsulent, Center for Økonomi og Ressourcer, Ledelsessekretariatet, Furesø Kommune FOTOS/ Furesø Kommune

F

Stavnsholtskolen i Farum.

uresø Byråd har netop besluttet at etablere et solcelleselskab. Det gør det nu muligt at sætte solceller på tagene af skoler, sportshaller og andre kommunale tage. Furesø Kommune har finansiering på plads og er langt med første udbud.

Dermed bliver Furesø Kommune en af de allerførste kommuner, der kommer i gang med solceller på kommunale tage.

-For flere år siden undersøgte vi i Furesø, hvordan vi kunne blive

OM FURESØ KOMMUNE KLIMASELSKAB AF 2023 Selskabet stiftes som et aps i 2023 med navnet ”Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023”.

Klima indgår i navnet, så selskabet kan bruges til eventuelle andre tiltag ud over solceller.

Det forventes, at der installeres 777 kWp for de 8,32 mio.kr., der er afsat til selskabet i 2023.

Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen ejer, og skal som udgangspunkt sælge sin grønne strøm til kommunen til markedspris, og evt. overskudsstrøm sælges til el-nettet ligeledes på markedsvilkår.

De første kommunale tage, der får solceller på, er Stavnsholtskolen i Farum og Værløse Svømmehal.

50

TEKNIK & MILJØ

mere klimavenlige. Furesø ønsker at blive CO2-neutral i 2030. Vindmøller var ikke muligt på grund af boliger og fredede områder. Men der var et kæmpe potentiale for solceller. Her stod lovgivningen dog i vejen. Men vi ville rykke på det.

Så vi knoklede i nogle år og er nu klar med et anpartsselskab, som nu gør det lovligt at sætte solceller på kommunale tage, fortæller Claus Torp, der er direktør for By og Miljø i Furesø Kommune.

-Der er et stort potentiale for at sætte solceller på vores mange kommunale tage. Arealerne for private firmer er hver for sig for små til at være interessante. Men vi har store kommunale arealer, siger Claus Torp.

CO 2-BESPARELSE PÅ 1900 TON OM ÅRET Fra 2023-2026 vil der blive etableret solcelleanlæg for 3.107 kWp svarende til 18.500 kvm solceller.

Alene i 2023 vil der blive etableret solceller for 777 kWp på 4.600 kvm på Furesøs tage. Det gælder bl.a. på Stavnsholtskolen og Værløse Svømmehal.

De mange solceller, der gør det muligt at producere grøn strøm, vil give en samlet CO2-besparelse fra 2027 på ca. 1.880 tons hvert år.

FINANSIERING SIKRET, OVERSKUD GENINVESTERES Formålet med ’Furesø Kommune Klimaselskab af 2023’ er ikke at generere et økonomisk afkast til kommunen, men alene at skabe muligheden for at etablere grøn strøm via solceller indenfor en økonomi i balance på sigt. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag. Furesø Kommune vil samtidig undersøge, om der er mulighed og interesse for at etablere energifællesskab i samarbejde med borgere og virksomheder i kommunen for sammen at løfte mulighederne for at producere grøn strøm og reducere udledning af CO2.

Furesø Kommune vil gerne have borgere, forsyningsselskaber og andre virksomheder med i dette samarbejde, så vi kan få endnu mere grøn strøm i stikkontakterne i kommunen. Der er store potentialer for den grønne omstilling.

Furesø Kommune har arbejdet med selskabsmodellen i samarbejde med Århus Kommune.

Derudover har Furesø Kommune deltaget i flere inspirationsmøder om emnet, herunder holdt oplæg på KL-konferencer om solcelleselskaber n

OKTOBER 2023

NATUR & MILJØ

Ny partnerskabsmodel skal samle kommuners aktører om klimahandling Der er brug for klimahandling på tværs af sektorer. Derfor har Klimaskovfonden nu lanceret en ny model for kommunale partnerskaber, der kan bringe lodsejere og virksomheder sammen om klimaprojekter indenfor kommunegrænsen.

TEKST / ASTRID BJØRG MORTENSEN

Chefkonsulent – kommunikationsansvarlig, Den danske Klimaskovfond

M

ed en ny model fra Klimaskovfonden kan kommuner sætte skub i klimaindsatsen og involvere både borgere, virksomheder og jordejere i fælles klimaprojekter, der kommer alle til gode.

Partnerskabsmodellen, som fonden kalder KLIMA+partnerskaber, er en model for arealbaseret klimahandling. Med skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder kommer der en målbar CO2-reduktion, men det giver også en række positive synergieffekter, som samfundet får gavn af. Det er de synergier, der giver ”plusset”.

-Når vi bruger naturens egne metoder til at skabe klimaeffekt, så får vi samtidig en masse plusser i form af mere natur, som på sigt vil gavne biodiversitet, skabe attraktive lokalområder og forbedre både miljø og borgernes sundhed og trivsel. Derudover kan vi gå sammen om at levere et væsentligt bidrag til Danmarks klimaindsats, så det er klimahandling plus meget mere, siger Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden.

PLUSSER FOR KOMMUNE, BORGERE, LODSEJERE OG VIRKSOMHEDER Kommuner, der tilslutter sig Klimaskovfondens model, får et redskab til at indgå lokale Klima+ partnerskaber med lodsejere, der vil stille jord til rådighed og virksomheder, der vil finansiere projekter med målbar CO2-effekt. Fonden kan for eksempel facilitere partnerskaber mellem virksomheder og lodsejere eller lave indsamlinger af bidrag til øremærkede projekter i kommunen.

-KLIMA+ partnerskaber er blevet til i en erkendelse af, at hvis vi skal nå klimamålene, så skal alle bidrage, og der skal nye løsninger i spil. Klimaskovfonden er netop sat i verden for at bringe forskellige aktører fra forskellige sektorer sammen om klimahandling, og den model giver vi nu også kommunerne mulighed for at gøre brug af med KLIMA+ partnerskaberne, siger Kirsten Brosbøl.

For kommunerne er det en måde at sætte fart på de klimaprojekter, som mange kommuner har skrevet ind i de kommunale klimamål. For lodsejere i kommunen er det en mulighed for at få finansiering til klimaprojekter, og for borgere og virksomheder i kommunen er det en ny mulighed for lokalt forankret klimahandling, der får et helt konkret aftryk i form af ny skov eller natur indenfor kommunens grænser.

OKTOBER 2023

KOMMUNER TAGER GODT IMOD KLIMA+ PARTNERSKABER Flere kommuner har allerede indgået aftale om KLIMA+ partnerskaber. En af dem er Middelfart Kommune, der har sat et mål om at tage 100 hektar kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsdrift og rejse 100 hektar ny skov. De første 6,2 hektar er allerede plantet i samarbejde med Klimaskovfonden, og to nye skovrejsningsprojekter er undervejs.

KLIMA+ partnerskaber er blevet til i en erkendelse af, at hvis vi skal nå klimamålene, så skal alle bidrage, og der skal nye løsninger i spil - Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden

-Vi har siden vedtagelsen af vores DK2020 plan arbejdet målrettet på at rejse 100 hektar ny skov inden 2025, fortæller Middelfart Kommunes borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter: -Vi er godt på vej, men har brug for ALLE værktøjer til at komme helt i mål. Samarbejdet med Klimaskovfonden kan vise sig at være lige den schweizerkniv, vi mangler.

De øvrige kommuner, der har indgået aftaler, er Esbjerg, Aarhus, Randers, Roskilde og Høje Taastrup n TEKNIK & MILJØ

51

NATUR & MILJØ

REGENERATIV TURISME:

NYT TURISMETILTAG SKAL BIDRAGE TIL NATURFORBEDRINGER VED LIMFJORDEN

Biodiversitetskrise og klimakrise er højaktuelle problemstillinger, som diskuteres vidt og bredt. Men hvordan løser vi kriserne, og kan man overhovedet bidrage som almindelig borger? Limfjordsrådet har igangsat et helt nyt koncept, hvor miljøforbedrende aktiviteter udgør kernen i en række turismepakker.

komplicerede og kræver politisk handling eller store pengesummer, men rigtig mange naturforbedringer kan laves for få midler, hvis man ”bare” ved hvordan og har tilstrækkeligt med hænder til arbejdet.

De naturforbedrende miniferier er lavet, så deltagerne både skal lave forbedringer i Limfjordens vandløb og ude i selve fjorden.

Lystfisker og næstformand for Karup Å Sammenslutningen, Jan Snejbjerg, er tovholder på et af de projekter, der skal gennemføres med hjælp fra tilrejsende gæster.

-I vores og andre lystfiskerforeninger laver vi hvert år flere af disse projekter, hvor de fysiske forhold i vandløbene forbedres til gavn for biodiversiteten og

FØLGENDE KOMMUNER ER PARTNERE I PROJEKT HAVØRRED LIMFJORDEN, SOM STÅR BAG TILTAGET:

Rigtig mange naturforbedringer kan laves for få midler, hvis man ”bare” ved hvordan og har tilstrækkeligt med hænder til arbejdet.

TEKST / LARS NØRGAARD BACH

Projektleder, Limfjordsrådets Sekretariat

52

TEKNIK & MILJØ

V

ed Limfjorden har man erfaring for, at almindelige borgere gerne vil bidrage til forbedringer af naturen, men at mange har svært ved at finde ud af, hvor og hvordan man kan bidrage. Limfjordsrådet har derfor igangsat et helt nyt turismekoncept, hvor gæster inviteres til at deltage i naturgenopretning med hjælp og vejledning fra kyndige folk, så der er garanti for at projekterne rykker ude i virkeligheden.

Lars Bach, leder af Limfjordssekretariatet, har været med helt fra idefasen og glæder sig over, at det nye turismekoncept nu er klar til salg.

-Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise, hvor naturen er under pres fra flere sider. Mange tiltag er

• Aalborg • Vesthimmerland • Jammerbugt • Morsø • Skive • Viborg • Thisted • Struer Udviklingen af dette tiltag er i øvrigt medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og gennemføres i samarbejde med turistorganisationerne – i særdeleshed Morsø Turistbureau og certificerede partnere i Havørred Limfjorden.

OKTOBER 2023

NATUR & MILJØ

FAKTA - Konceptet er udviklet som del af Lystfiskerprojektet Havørred Limfjorden, der er iværksat og drives af kommuner med kyststrækning til fjorden – pt 8 kommuner.

- Turismetiltaget er udviklet med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som del af en indsats for at gøre lystfiskerturismen grøn og bæredygtig.

- Det færøske projekt ”Closed for Maintenance” har inspireret konceptet, og blandt de betalende deltagere trækkes der lod om én plads til næste års afvikling på Færøerne i 2024.

- Medarbejdere fra Limfjordssekretariatet har sammen med kommunale miljømedarbejdere og frivillige ildsjæle stået for det faglige indhold i pakkerne.

- Morsø Turistbureau har stået for at samle de enkelte delelementer til pakkerejserne, og de står for markedsføring og salg af de naturforbedrende miniferier.

selvfølgelig fiskene, som vi er særligt interesserede i. Vi synes, det er spændende med det nye koncept, som både løfter vores lokale natur og samtidig formidler de udfordringer, vi står over for, men også viser eksempler på, hvordan man selv kan hjælpe med en relativt lille indsats.

REGENERATIV TURISME Når man rejser rundt som turist, sætter man uundgåeligt et klimaaftryk, og de senere år har der været mange eksempler på, hvordan turisme ligefrem kan være ødelæggende for den lokale natur.

Når antallet af besøgende i et område stiger, slider det også mere på naturen.

De nye turismeprodukter, man nu tester ved Limfjorden, vender denne problematik på hovedet.

Tanken er nemlig, at turisterne ses som en ressource, der kan bidrage til at hjælpe med naturforbedrende aktiviteter, og målet er, at områderOKTOBER 2023

Når man rejser rundt som turist, sætter man uundgåeligt et klimaaftryk, og de senere år har der været mange eksempler på, hvordan turisme ligefrem kan være ødelæggende for den lokale natur. De nye turismeprodukter, man nu tester ved Limfjorden, vender denne problematik på hovedet.

ne efterlades i en bedre stand, når de forlader dem, end da de kom.

I turismesprog kaldes denne form for turisme for Regenerativ turisme.

Bente Kristensen fra Morsø Turistbureau har mange års erfaring med udvikling af oplevelsespakker til lokale og tilrejsende gæster. Hun glæder sig over det nye koncept og har stor tiltro til, at der er et marked for denne form for turisme.

-Vi oplever, at vores gæster kerer sig om naturen, og samtidig vil de

gerne om bag facaden og opleve det autentiske. Og det er netop alt dette, de får med de nye oplevelsespakker. Opholdene har vi desuden krydret med god lokal mad og forkælelse.

I første omgang tilbydes de nye turismepakker på fire destinationer omkring Limfjorden, men tanken er, at konceptet både skal videreudvikles og skaleres i årene fremover, så både naturen og turismeerhvervet kan nyde godt af de gæster, der besøger Limfjorden n

Almindelige borgere vil gerne bidrage til forbedringer af naturen, men mange har svært ved at finde ud af, hvor og hvordan. Som naturhjælper-turist får man hjælp og vejledning fra kyndige folk, så der er garanti for, at projekterne rykker ude i virkeligheden.

TEKNIK & MILJØ

53

NATUR & MILJØ

Kystkommuner sætter ind mod PFAS i havmiljøet Mens vi venter på regeringens handlingsplan, arbejder en række kystkommuner med konkrete løsninger for at begrænse mængden af PFAS i havmiljøet og i drikkevandet.

TEKST / STENER GLAMANN

Tankegang.dk & RYAN D’ARCY METCALFE

KIMO Danmark

Spildevand fra en virksomhed, der har højt indhold af PFAS. Hjørring Vandselskab henter det og opbevarer det her.

Det vil senere blive renset separat.

”Selv, hvis tilførslen af PFAS til havmiljøet stoppede i dag, vil der fortsat være PFAS i havmiljøet. Det er en forurening, vi bliver nødt til at forholde os til mange, mange år ud i fremtiden.”

Sådan skrev Kommunernes Internationale Miljø Organisation, KIMO, i foråret til miljøminister Magnus Heunicke. Som repræsentant for kystkommunerne i Danmark er PFAS en meget væsentlig sag for KIMO Danmark.

PÅ TOPPEN HOS HAVETS MINISTER Det er den også for Magnus Heunicke, der har betegnet sig selv som havets minister.

-Jeg tager problematikken med PFAS meget alvorligt, og emnet er på toppen af min dagsorden

Miljøstyrelsen har lavet nye retningslinjer for prøvetagning af badevand, så havskum og søer på stranden også kommer med.

som miljøminister, skrev Magnus Heunicke i sit svar på KIMOs henvendelse.

I den efterlyste KIMO en generel og ensartet risikovurdering af PFAS i havmiljøet, og den kommer ifølge ministeren. Miljøstyrelsen har lavet nye retningslinjer for prøvetagning af badevand, så havskum og søer på stranden også kommer med. Her er der fundet forhøjet koncentration af PFAS.

GENNEMARBEJDET PLAN UDEN BILLIGE POINT Til gengæld lader regeringens handlingsplan for PFAS vente på sig. Miljøministeren lover, at der bliver arbejdet på sagen, men vil ikke sætte en dato på.

-Vi politikere bliver tit beskyldt for at jage noget igennem på grund af folkestemningen. Det kommer ikke til at ske her. PFAS

54

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2023

NATUR & MILJØ

er et alvorligt problem, og jeg vil hellere komme med en gennemarbejdet plan end at score billige point på at være hurtig, sagde Magnus Heunicke ved et arrangement hos Danske Vandværker på Folkemødet.

I mellemtiden arbejder en række kystkommuner med konkrete løsninger for at begrænse mængden af PFAS i havmiljøet og i drikkevandet.

SLUT MED PFAS I DRIKKEVANDET PÅ FANØ På Fanø har det lokale vandselskab konstateret et forhøjet indhold af PFAS i drikkevandet. Der er ikke en entydig forklaring, men det kan stamme fra havet omkring Fanø. I 2022 indeholdt vandet 4 nanogram PFAS pr. liter, og det er dobbelt så højt som den nye vejledende grænseværdi.

I første omgang etablerede Fanø Vand et kulfilteranlæg, som bragte indholdet af PFAS under grænseværdien. I marts 2023 blev kulfiltret afløst af et ionbytteanlæg.

Det er så effektivt, at det nu ikke længere er muligt at måle PFAS i drikkevandet på Fanø.

SPILDEVANDSSLAM UDEN PFAS Renset spildevand kan også indeholde PFAS, og en række forsyningsselskaber arbejder på at nedbringe det kraftigt. DIN Forsyning, som ejes af Esbjerg og Varde Kommune, planlægger at opføre et pyrolyseanlæg, der kan fjerne PFAS fra 15.000 tons slam fra forsyningens 16 renseanlæg ved at varme slammet op til over 650 grader.

Restproduktet bliver fosforholdig biokul, som er helt uproblematisk at sprede på landbrugsjord. Anlægget vil i øvrigt give en besparelse på CO2 udledningen på 16.500 tons om året.

FRA KLOAK TIL KLOAK I HJØRRING I Hjørring Kommune har Hjørring Vandselskab målt forhøjet koncentration af PFAS ved renseanlægget i Hirtshals og senere i Hjørring. Her går man lavpraktisk til værks med manuel kildeopsporing.

Vandselskabet har sat små batteristyrede måleoptagere op i kloakkerne i udvalgte områder og har på den måde fundet to steder med høj koncentration af PFAS. Det ene OKTOBER 2023

Forurening til havs respekterer ikke landegrænser, og PFAS er et godt eksempel på en problemstilling, der kræver både internationale aftaler og lokale løsninger.

sted er aktiviteten stoppet, og ved det andet samler Hjørring Vandselskab spildevandet op og kører det i tankbiler til et særligt bassin.

Her bliver der i løbet af efteråret etableret rensning for PFAS i det ene, lille bassin.

Metoden har virket, så indholdet af PFAS nu igen er under grænseværdierne.

FAGLIG VIDEN OG POLITISK ARBEJDE PÅ HØJT PLAN -Det er glædeligt med alle de gode initiativer fra kystkommunerne.

Når vi ved, der er et problem, har vi pligt til at løse det, og de mange projekter rundt omkring inspirerer andre kystkommuner til at finde den bedst mulige lokale løsning,

siger KIMO Danmarks formand, Preben Friis-Hauge fra Varde Kommune.

Han tilføjer, at KIMO Danmark både bidrager til den faglige udveksling af idéer og teknikker blandt kystkommunerne og presser på hos de statslige og internationale myndigheder og beslutningstagere.

-KIMO er en international sammenslutning, og vi arbejder med PFAS i alle lande. Forurening til havs respekterer ikke landegrænser, og PFAS er et godt eksempel på en problemstilling, der kræver internationale aftaler. Der er KIMO en etableret og anerkendt spiller, når det gælder havmiljøet, siger Preben Friis-Hauge n TEKNIK & MILJØ

55

NATUR & MILJØ

Foto: DronePixels.

I BaseCamp Lyngby er det innovative boligkoncept integreret med en omgivende park, hvor der er skabt et imødekommende og rummeligt miljø for både bygningens beboere og besøgende fra hele byen.

TEKST / BIRTE KENNEDY

BaseCamp Lyngby repræsenterer Danmark i den internationale Green Cities Europe Award 2023, der er en del af EU-kampagnen ”More Green Cities for Europe”.

Foto: Sofie Cold-Ravnkilde.

Project Manager, MORE GREEN CITIES FOR EUROPE

BASECAMP LYNGBY ER NOMINERET TIL GRØN PRIS

Trivsel og social sammenhængskraft er sat højt på dagsordenen i det urbane landskab omkring BaseCamp Lyngby.

56

TEKNIK & MILJØ

OKTOBER 2023

NATUR & MILJØ

D

e indsendte projekter er vurderet ud fra, hvordan de udnytter merværdien af grønne infrastrukturer – derudover skal projektet understøtte et eller flere af de fem temaer i Green Cites kampagnen. Det er klima, biodiversitet, social sammenhængskraft, trivsel og økonomi.

- Med BaseCamp Lyngby skubber vi for alvor til synet på, hvor langt vi kan komme med, at bynaturen øver indflydelse på arkitekturen og det byggede miljø, siger Susanne Grunkin, Danske Landskabsarkitekter, der sammen med Henning Roed, Danske Planteskoler, Michael Petersen, Danske Anlægsgartnere, Kristel Helena Jelstrup Hansen, Park- og Naturforvalterne samt Morten Weeke Borup og Ole Kjærgaard, Landskabsrådet, udgjorde juryen i den nationale udvælgelse.

- Her er vores ungdom i fokus som målgruppe - for det er kollegieboliger til den unge generation, hvor hverdagsliv i det fri, trivsel i stimulerende omgivelser og et kreativt arkitektonisk miljø, der motiverer og ruster dem til at tage kampen op overfor de udfordringer, de snart kommer til at møde, pointerer Susanne Grunkin.

- Trivsel og social sammenhængskraft er sat højt på dagsordenen i dette urbane landskab, hvor de unge såvel som lokalmiljøet har glæde af at blive inviteret ind i dette spektakulære og uformelle grønne byrum, der dels er omkring kollegiet, men i den grad også er hen over kollegiet som et frodigt taglandskab tilgængeligt for alle.

- Dertil understøtter bynaturen et godt mikroklima omkring bygningen, det optager regnvand og fremmer forudsætningerne for øget biodiversitet.

BARREN ER SAT HØJT David Klubien, projektchef, BaseCamp Student Nordics, som er bygherre på projektet, udtrykker tilfredshed med nomineringen.

- Vi er stolte af, at BaseCamp Lyngby er udpeget til at være det danske bidrag i Green Cities Europe Award 2023.

- Det er en anerkendelse af, at vi er lykkedes med at skabe et helt særligt byggeri, hvor det har været vigtigt at skabe en god forening mellem private, funktionelle boliger og samtidig kunne invitere offentligheden indenfor i vores havelandskab og taghaven.

- Vi har som bygherre et helt særligt ansvar med at turde sætte baren højt for, at byggeriets værdi ikke kun måles på økonomi. Værdien ligger også i den menneskelige oplevelse af byggeriet og landskabet, som ubevidst påvirker os positivt, pointerer David Klubien.

- Jeg er glad for, at vi gennem idéudvikling og udførelse har holdt fast i en stærk grøn ambition, som i dag medvirker til mere biodiversitet og med fokus på klima.

BÆREDYGTIG OG INKLUDERENDE - I BaseCamp Lyngby har vi integreret det innovative boligkoncept med en omgivende park og skabt et imødekommende og rummeligt miljø, hvor vi har prioriteret bæredygtige og inkluderende landskaber, siger Jonas Berglund, partner i Kragh & Berglund Landskabsarkitekter.

- Hver gang vi kommer til BaseCamp Lyngby, er det fantastisk at se, hvor veludnyttet tagterrassen er, og at den bruges både af bygningens beboere og besøgende fra hele byen.

OKTOBER 2023

- Basecamp Lyngby er omdannet til en park med boliger nedenunder – en ny destination i byen til løb, gåture, sociale aktiviteter og meget mere.

BaseCamp Lyngby er en socialt interagerende bygning/parkstruktur, der fungerer som et bæredygtigt bofællesskab for 900 studerende, ph.d.´er og familier.

Bynaturen understøtter et godt mikroklima omkring bygningen, det optager regnvand og fremmer forudsætningerne for øget biodiversitet.

OMRÅDET: Beliggenheden er midt i skøn natur, tæt på Lyngby Sø og den Unesco fredede park Dyrehaven, som giver mulighed for at vandre og sejle inden for kort rækkevidde.

1000 cykelparkeringspladser tilskynder til brug af den grønneste transport.

Det har været et ønske for bygherren at give noget tilbage til området ved at gøre projektet tilgængeligt for offentligheden n

FAKTA ”More Green Cities for Europe” er en indsats, der arbejder for, at der bliver etableret flere grønne byrum ved hjælp af innovative ideer og viden baseret på videnskabelige undersøgelser.

Bag den danske del af kampagnen står et partnerskab af Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne BaseCamp Lyngby er valgt til at repræsentere Danmark i den internationale konkurrence Green Cities Europe Award 2023.

BaseCamp skal konkurrere med 12-andre EU-lande om titlen. Prisoverrækkelsen finder sted i Bruxelles i november.

Green Cities Europe Award blev afholdt første gang i 2020.

TEKNIK & MILJØ

57

Kort Nyt – fra hele Danmark /

Aarhus indfører pant på takeaway-emballage Vi bruger ca. 300 millioner engangskopper og 150 millioner engangsbokse til takeaway om året i Danmark. Som den første kommune i landet er Aarhus klar til at indføre pant på takeaway-emballage. Målet er at skabe et cirkulært system, hvor emballagen bliver indsamlet, vasket og genbrugt.

Det skal snart være slut med at smide den tomme to go-kop i skraldespanden eller ærgre sig over, at der flyder med engangsemballage i Aarhus.

-Aarhus skal gå forrest og være med til at udvikle og afprøve nye og innovative løsninger, der kan understøtte den grønne omstilling. Vi bruger enorme mængder takeaway-emballage i Danmark, og forbruget er stigende. Derfor betyder det virkelig noget, hvis vi kan gøre det nemmere for både forbrugere og erhvervsliv at vælge et mere bæredygtigt alternativ til engangsemballage, siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø.

Forsøget vil starte med at fokusere på to go-kopper, men det er ambitionen at etablere et retursystem, der kan håndtere flere slags takeaway-emballage.

100.000 ENGANGSBÆGERE I ÅEN I Aarhus er cirka halvdelen af det affald, der bliver indsamlet fra byens skraldespande, og smidt på gaden, fra takeaway-emballage. Der bliver især efterladt mange to go-kopper og ølkrus i byen.

Robotarmen SeaProctorOne ved Dokk1 har eksempelvis samlet omkring 100.000 engangsbægere op af Aarhus å i løbet af halvandet år.

En engangskop bliver i gennemsnit brugt i 15 minutter, inden den ender som affald. Hvis vi genbruger koppen i stedet for at smide den ud, sparer vi både på jordens sparsomme ressourcer og på mængden af affald, der bliver smidt i byen.

Aarhus Kommune og TOMRA har derfor indgået et samarbejde om etableringen af et pantsystem til takeaway-emballage i midtbyen. Der er tale om et treårigt forsøg, der i første omgang fokuserer på to go-kopper.

SAMARBEJDE MED AMBITIONER Kaffeglade aarhusianerne kan altså snart vælge en pantkop, når kaffen skal nydes to go. Det er forventningen, at man allerede i år vil kunne nyde sin kaffe med en af byens helt nye vaskbare genbrugskop58

TEKNIK & MILJØ

nerne at genbruge deres emballage, og som samtidig kan imødekomme det lokale erhvervslivs ønsker og konkrete behov. Vi starter med to go-kopper. Men forventer at kunne udvide systemet til andre typer af emballage i den nærmeste fremtid, siger Geir Sæther, SVP Circular Economy, TOMRA.

FØRSTE OMGANG I første omgang bliver der produceret 40.000 to go-kopper og etableret 25-30 pantautomater i det centrale Aarhus. Herefter bliver der produceret flere kopper efter behov.

Pantkopperne skal kunne købes og afleveres mange steder i byen, med en let og effektiv tilbagebetaling af panten.

Det er frivilligt om byens kaffebarer og cafeer vil være med i forsøget. Men flere end 50 kaffebarer, caféer, restauranter og kulturinstitutioner er allerede interesserede.

Kilde: Aarhus Kommune

I Aarhus er cirka halvdelen af det affald, der bliver indsamlet fra byens skraldespande, og smidt på gaden, fra takeaway-emballage. Der bliver især efterladt mange to go-kopper og ølkrus i byen.

per i hånden. Det er et resultat af målrettet samarbejde: -Vi er glade for at have fundet en samarbejdspartner, der deler vores ambitioner og visioner, og som vil investere i et system, som potentielt kan reducere vores forbrug af engangsemballage markant, siger Nicolaj Bang.

TOMRA leverer allerede tekniske løsninger til Dansk Retursystems pantautomater til flasker og dåser. Virksomheden er derfor en erfaren aktør indenfor udviklingen af cirkulære emballagesystemer, og også her er energien i projektet tydelig: -Vi er begejstrede for at kunne udvikle og teste et pantsystem for takeaway-emballage i Aarhus, der kan facilitere overgangen fra engangs- til genbrugsemballage. Det er vores mål at skabe et system, som gør det lettest muligt for aarhusia-

FAKTA Som den første kommune i Danmark vil Aarhus skabe et system, hvor takeaway-emballage indsamles, vaskes og genbruges i stedet for at blive smidt ud efter en enkelt gangs brug.

Det er endnu ikke fastsat hvor meget panten skal være på.

Forsøget med et at etablere et cirkulært system, der kan håndtere takeaway-emballage i byrummet, er et par skridt foran europæisk lovgivning om udvidet producentansvar i 2025 (SUPDdirektivet) og understøtter den nationale målsætning om 50 % reduktion af visse takeawayemballager af plast i 2026.

OKTOBER 2023

Kort Nyt – fra hele Danmark /

Kystteknik og kystnatur – kursus for kommuner med kyst DET PRAKTISKE Kurset afholdes fysisk i Lemvig. Det varer halvanden dag med start torsdag morgen kl. 10.00 og afslutning fredag kl. 12.00.

Deltagelse i selve kurset og forplejning undervejs er gratis.

Torsdag aften tilbyder vi en netværksmiddag til den absolut overkommelige pris af 250 kr. alt inklusive.

For de flestes vedkommende vil der desuden være brug for selvbetalt overnatning.

Det detaljerede program følger efter tilmelding.

Den 16. til 17. november 2023 inviterer Kystdirektoratet til et gratis kursus for dig, der arbejder med behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse og klimatilpasning i kystområder.

Du får grundlæggende indsigt i kystteknik, kysttyper, kystdynamik og metoder til kystbeskyttelse. Kursets formål er at give dig et solidt teknisk udgangspunkt for at kunne afveje hensynene i Kystbeskyttelsesloven.

PROGRAM Kurset varer halvanden dag og veksler mellem oplæg, sparring, dialog og gruppeøvelser, hvor du selv er aktiv.

De vigtigste overskrifter er: • Værd at vide, når du får en ansøgning om kystbeskyttelse.

• Teknisk info fra ansøgningsskemaet.

• Fjord, bælt, sund eller åbent hav? Dynamikker og udfordringer på kysten.

Tilmeld dig her: https://www.conferencemanager.dk/ kystteknikogkystbeskyttelse/signup Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene Bonde på leb@kyst.dk

• Kystbeskyttelsesmetoder, sådan fungerer de: – Høfder, bølgebrydere, skråningsbeskyttelse, stenrev (undersøiske bølgebrydere).

– Naturbaseret kystbeskyttelse: Sandfodring, opbygning af forland, strandeng og kystbeskyttende landskaber.

Vi hører også gerne om emner, som du kunne tænke dig, at vi tager op på kurset. Skriv dine forslag på tilmeldingen.

KORT NYT FRA KTC

Kreds Nordjylland rykkede uden for Det giver en anden indsigt og nye indtryk at holde møde ”ude af huset” – KTC Kreds Nordjylland havde derfor planlagt deres møde den 18. august hos Besøgscenter Østerild.

Kredsen var på rundvisning på besøgscenteret, hvor de hørte en masse interessant om centret, både om tilblivelsen, den daglige drift, udviklingen, de forskellige møller osv. Turen foregik både til fods og

OKTOBER 2023

i bus, og undervejs fortalte Poul Falk fra DTU og Peter Sauer fra Thisted Kommune om stedet. Kredsen fik på forreste række set verdens største vindmølle, der for nylig satte rekord med døgnproduktion på

363 Mwh, samt glimt af arbejdet med at samle verdens stærkeste elektriske kran, der kan løfte 1.200 ton.

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Styr på beslutningsgrundlaget?

Kompleksiteten i vores samfund er større end nogensinde. Klimaforandringer, velfærdsforventninger, øget urbanisering, mangel på arbejdskra�, øget mistrivsel og pressede kommunale budge�er gør det svært at prioritere.

Nordiq reducerer afstanden mellem forvaltning og poli�ske udvalg og bidrager �l et kvalificeret beslutningsgrundlag. Vi arbejder processuelt og i tæt samarbejde med vores kunder, kommunale poli�kere, den kommunale ledelse og medarbejderne i forvaltningen.

Vi perspek�verer den poli�ske vision og udarbejder analyser, der understø�er ambi�onsniveau og eksekvering.

Strategi www.nordiq-group.dk Mail: info@nordiq-group.dk Telefon: 31 145 145

VAND & MILJØ - STRATEGI & BYUDVIKLING - GIS & IT

Hold fokus på det gode indeklima

TechMedia TILLÆG - 2023

LindabPascal System Management

Optimalt indeklima

– hver eneste dag, i hvert eneste rum

Nyhed

ERS 10-325

- ventilationsunit til opkobling med Vølund varmepumper Med ERS 10-325 får du nu muligheden for at tilbyde dine kunder en fleksibel og kompakt ventilationsløsning sammen med en Vølund varmepumpe.

Velegnet til installation i større boliger med et areal op til 300 m2 Styres via varmepumpen Fleksible tilslutningsmuligheder og komptakt størrelse Kan opkobles til myUplink via telefon, tablet og pc Tænk fremad på volundvt.dk - kontakt os for at høre mere.

Scan og læs mere

Zephyr Ventilationsenhed med varmegenvinding til ét rum - lavt strømforbrug og automatisk fugtstyring

Én af markedets mest lydsvage - kun 3,6

BG Termic Plus

Et-rums ventilationsenheden er en ventilationsløsning, der er nem at installere, og som tilsluttes i de rum, hvor der mangler konventionel ventilation.

Fordele • Simpel montering, der blot skal tilsluttes strøm (230V) • Høj effektivitet - op til 90 % varmegenvinding • Automatisk fugtstyring • Betjening via fjernbetjening eller APP • Night Mode - kun 3,6 dB(A) • Trådløs kommunikation mellem flere enheder via Wi-fi • Lavt strømforbrug

Tlf.: 65 994 995 info@termicplus.dk www.termicplus.dk

- vigtigere end nogensinde

Indeklima

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Af Allan Malmberg, redaktør, HVAC Magasinet

DAMPBEFUGTNING Til indbygning i: • Nye og eksisterende ventilationsanlæg • Procesanlæg Til befugtningsopgaver i: • Procesindustrien • Kontorbygninger • Kirker og historiske bygninger • Museer, gallerier, arkiver

Vi tilbringer mere og mere tid inden døre. Det være sig hjemme, på arbejdspladser, skoler og institutioner. Indeklima har måske ikke altid været på mode. Det har været overset, men sådan er det ikke mere.

Der er kommet langt mere fokus på indeklima, og det kan vi blandt andet takke covid-19 for, selvom det faktisk allerede er omkring 3½ år siden, Mette Frederiksen fandt den store hammer frem.

Generelt har vi ikke meget at takke den pandemi for, men det gjorde os opmærksom på, at det personlige møde er vigtigere end skærme, vores energiforbrug kom i fokus, og så kom beslutningen om de 19 grader.

Energirigtige dampbefugtere i alle størrelser For almindeligt brugsvand og vandbehandlet vand Munters A/S / 4495 3355 / www.munters.dk

4 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Det førte mange oplevelser med sig - gode som dårlige.

Men det førte også til, at man pludselig diskuterede blandt andet ventilationsanlæg.

Kunne det føre sygdomme

med rundt i bygningen, og var det derfor bedre at slukke for det eller ej?

Det vigtige her er ikke, at der rundt om i landet blev truffet nogle beslutninger med hovedet under armen - at nogle tog det en snert for seriøst, mens andre var fuldstændig ligeglade. Sådan vil det altid være.

Derimod er det helt afgørende, at vi fik talt om det. Måske blev der ikke anvendt ord som indeklima, men det var ikke desto mindre det, som var snakkens omdrejningspunkt.

Og det momentum må ikke glide os af hænde. Vi skal holde fast i, at indeklima er vigtigt.

Som altid her i efteråret sender HVAC Magasinet et indeklimatillæg på gaden, hvor nogle af landets dygtigste virksom­heder inden for forskellige grene af inde­ klimaområdet har bidraget med deres viden.

Så dyk ned i indeklimaets mange facetter - god læselyst.

EXHAUSTO LEVERANDØR AF VENTILATIONSLØSNINGER SIDEN 1957

ESL145 UDTRÆKSEMHÆTTE GODKENDT TIL DGNB PROJEKTER

EXHAUSTO kombinerer bæredygtigt byggeri med et godt og sundt indeklima Opnå 15 DGNB-point på dit næste boligbyggeri med ESL145 Hvis dit næste bæredygtige boligbyggeri skal DGNB certificeres hvad enten det er certificeringstype Sølv, Guld eller Platin vil en udtræksemhætte ESL145 bidrage med op til 15 DGNB-point.

Vores velkendte udtræksemhætte ESL145 har vi fået 3. parts verificeret hos Teknologisk Institut.

Anvender du ESL145 kombineret med et af vores aggregater, vil dit DGNB-projekt opnå 15-point.

Kategori SOC 1.2 - pkt. 3.3 (maks 15 point) Emopfangsevne på mere end 75%, som er 3. parts verificeret

+ 8 point

Emhætte er opsat under samme betingelser som den er testet

+ 2 point

Emhættens afkast er placeret over tag

+ 2 point

Automatisk forcering af indblæsningsluften

+ 5 point

Figur 1 - Illustration af DGNB-manualen i kategori SOC 1.2 - pkt. 3.3.

Kontakt vores team og lad os finde, den rigtige ventilationsløsning til dit projekt - Ring til os på 6566 1234

AMX er Airmasters til dato mest banebrydende innovation og Airmasters første step i strategien om at levere såvel køl, varme og ventilation.

Airmaster lancerer

banebrydende decentralt aggregat

Ventilation. Varme. Køling. Alt samlet i ét decentralt aggregat. Mød AMX - Airmasters til dato mest banebrydende innovation og Airmasters første step hen i strategien om at levere såvel køl, varme og ventilation. Vi tør faktisk gå så langt og sige, at vi med AMX’en når helt nye højder inden for decentral teknik til køling, varme og ventilation, og hvor øvrige installationer kan udelades. Der findes ganske enkelt ikke noget lignende produkt - nogen steder Af Airmaster Med Airmasters nyeste produkt, AMX, er det nu muligt at opretholde både atmosfærisk og termisk komfort i et lokale ved forsyning af frisk luft, køling og opvarmning efter behov. Det hele sker på

6 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

en energieffektiv måde og med et intuitivt og simpelt brugerinterface.

Virksomheden er ejet og drevet af skolekammeraterne Kim Jensen og Henrik Stæhr, og i mere end 30 år har Airmaster i Aars udviklet og produceret decentrale ventilationsanlæg. Tankerne bag Airma-

sters nyeste produkt kommer da også fra ejerne selv.

- Vi er exceptionelt stolte over, at vi her i Aars kan præstere sådan en nyhed. Vi leverer en simpel løsning, hvor vi med ét lille og kompakt aggregat nu kan håndtere al indeklima, herunder køling, var-

Højere ydeevne, lavere tryktab!

Få øget energieffektivitet i dine Geniox ventilationsaggregater med en større ECO-varmeveksler.

Geniox ventilationsaggregater med ECO-varmevekslere giver op til 20 % lavere varmeforbrug og op til 15 % mindre energiforbrug. SEL-værdierne bliver også betydelig lavere.

Scan koden for at se, hvordan du kan drage fordel af det i dine projekter! systemair.dk/genioxECO

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

- Ud over at vi har samlet tre parametre i ét anlæg, så er det helt unikke ved løsningen også, at vi har gjort det stort set lydløst, siger CCO Lasse Mikkelsen. me og ventilation, siger CCO hos Airmaster, Lasse Mikkelsen og fortsætter: - Ud over at vi har samlet tre parametre i ét anlæg, så er det helt unikke ved løsningen også, at vi har gjort det stort set lydløst. Dét er teknologisk banebrydende. Det er der ikke andre, der har lavet.

Det findes ganske enkelt ikke i markedet - før nu, siger Lasse Mikkelsen.

Airmaster har formået at fjerne støj fra kompressoren, så denne kan monteres i et kabinet placeret indendørs uden at øge det i forvejen lave lydniveau fra ventilationsenheden. Metoden er patentanmeldt internationalt.

Også af den årsag gør produktnyheden sig attraktiv for andre end Airmasters primære segmenter, som er skoler og institutioner. Aggregatet er nemlig skræddersyet til for eksempel modulbyggeri og kontormiljøer.

Optimalt indeklima med en energivenlig løsning

Idéen til anlægget opstod for år tilbage og har blandt andet udviklet sig i tråd med de energi- og byggetrends, der ses voksende i samfundet: - Med nybyggeri og nutidens isoleringsstandarder reduceres varmebehovet i mange lokaler - og tilsvarende derimod ser vi et stigende behov for køling, og derfor ser vi det som en klar fordel, hvis vores ventilationsanlæg kan klare både

Ud over at vi har samlet tre parametre i ét anlæg, så er det helt unikke ved løsningen også, at vi har gjort det stort set lydløst. Dét er teknologisk banebrydende 8 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Med nybyggeri og nutidens isoleringsstandarder reduceres varmebehovet i mange lokaler - og tilsvarende derimod ser vi et stigende behov for køling, og derfor ser vi det som en klar fordel, hvis vores ventilationsanlæg kan klare både køle- og varmebehovet, samtidig med at det fortsat leverer frisk luft køle- og varmebehovet, samtidig med at det fortsat leverer frisk luft og dermed et samlet sundere indeklima kombineret med et yderst lavt energiforbrug, fortæller Lasse Mikkelsen.

Med udviklingen af produktet har Airmaster, foruden lydsiden, også haft stort fokus på at gøre den så energivenlig som muligt.

Generelt er det decentrale princip - med lavt tryktab i systemet og ingen varmetab i kanaler - et energivenligt anlæg.

Derudover bruger den som udgangspunkt udeluften til at køle, og anlægget skifter mellem ventilation og recirkulation alt efter, hvad der i situationen er mest effektivt - ligesom kompressoren er med inverterstyring. Endelig leveres AMX som standard med indbygget behovsstyring med CO2-sensor, hvilket gør, at der ikke er unødig drift.

Og så er anlægget, i tråd med Airmasters eksisterende produktudvalg, nemt at montere og installere. Den er kanalfri og

efter montering skal der blot tilsluttes el.

Der kræves ikke autoriseret vvs-installatør.

Anlægget er allerede forudbestilt af flere interessenter og det glæder naturligvis Airmaster at se, at produktet har stort potentiale: - Vi tror på, at der er et marked for vores AMX, og vi har glædet os til at dele nyheden med både eksisterende og potentielle kunder og samarbejdspartnere, understreger Lasse Mikkelsen.

AMX • Kompakt decentralt (kanalfrit) varmegenvindings- og ventilationsanlæg med reversibel luft-tilluft varmepumpe.

• Varmepumpe med naturligt kølemiddel R290.

• Lavt lydniveau.

• Fleksibel og modulær styring baseret på industrielle Linux-computere med mange kommunikationsmuligheder.

• Styringslogik til indblæsning af enten kølig old eller varm luft, som koordinerer og optimerer såvel ventilationseffektivitet, global termisk komfort, lokal termisk komfort samt energiforbrug.

• Modstrømsvarmeveksler som på ”flad” udførelse (lav byggehøjde egnet til loftsmontage) på en reversibel måde med enten varmeeller kølegenvinding, hvor der kan fjernes indvendig kondens på en effektiv måde i begge situationer.

• Udelukkende kvalitetskomponenter fra førende leverandører.

nanoe™ X: internationalt testet teknologi Bringer naturens balance indenfor ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ···················· ···················· ··································· ··································· ········································

nanoe™ X-teknologien kan bringe utrolige fordele indendørs, så hårde overflader, bløde møbler og indendørsmiljøet kan være et renere og mere behageligt sted at være, uanset om du er hjemme, på arbejdet eller besøger hoteller, butikker, restauranter osv.

nanoe™ X technology verified against SARS-CoV2

Virus SARS-CoV-2: 99,9 % hæmmet. Test udført af TEXCELL (Frankrig), ved hjælp af en gaze mættet medSARS-CoV-2 virusopløsning udsat for en generator af nanoe™ X i en 45L kasse i 2 timer.

Ydeevnen for nanoe™ X kan variere i det virkelige

nanoe™ X, teknologi med fordelene ved naturens hydroxylradikaler Hydroxylradikaler (OH-radikaler) har kapacitet til at hæmme forurenende stoffer, visse vira og bakterier i at rense og deodorisere.

Læs mere om nanoe™ X

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Energivenlig ventilation

forkorter tilbagebetalingstiden Du står overfor et vigtigere valg, end du måske tror. På den ene side har du en traditionel ventilationsløsning, der lokker med et lavere prisskilt. På den anden en avanceret, energieffektiv model, der lover langsigtede besparelser og en grønnere fremtid Af Mikkel Svold, skribent, Systemair A/S Måske du ikke har gjort dig de store tanker om, hvordan ventilationsanlægget egentlig påvirker din bygnings samlede livstidsværdi - det er der ikke mange, der gør. Men faktisk kan netop ventilationen hurtigt betyde, at du sparer i tusindvis, ja måske millioner af kroner, på elregningen, når først din bygning er i drift. Så, hvilken vej vil du vælge? Den kortsigtede besparelse eller den langsigtede investering, der betaler sig igen og igen?

I dette interview med Michael Søgaard Kristensen, product manager hos System­air, kigger vi på, hvordan du som bygherre eller rådgiver bør tænke ven­ tilationen ind i bygningernes samlede energibudget, før du trækker de endelige streger på papiret.

I Danmark, forklarer Michael Søgaard Kristensen, er vi kendt for vores strenge energikrav, også når det kommer til ventilation. Og med god grund. Ventilationsanlæg kan stå for op til 20 procent af en bygnings samlede energiforbrug i driftsfasen. Med stigende energipriser er det altså ikke kun miljøet, der drager fordel af energieffektive løsninger, men også din pengepung.

- I anlægsfasen står ventilation for under 5 procent af anlægsbudgettet, men i driftsfasen kan vi ramme op mod en femtedel af den samlede energi i en bygning. Tilbagebetalingstiden på et godt, energioptimeret anlæg kan derfor sagtens være helt ned til fem år, afhængigt af anlægsstørrelse og brug, forklarer Michael Søgaard Kristensen.

Men hvordan navigerer du i denne jungle af tekniske specifikationer, SFP-værdier og virkningsgrader? Det handler ikke kun om at vælge det rette udstyr, men også

10 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Geniox med ECO-vekslere kan konfigureres i SystemairCAD, et konfigurationsværktøj til ventilationsaggregater. om at forstå, hvordan hver komponent kan bidrage til en samlet energieffektiv løsning.

Alle dele bør energioptimeres

I ventilationsbranchen er det ikke kun de store designbeslutninger, der tæller. Det er også de små, tilsyneladende ubetydelige valg, der kan have en enorm indflydelse på energieffektiviteten af de enkelte anlæg.

En klassisk målestok er for eksempel Specific Fan Power (SFP) - en indikator for, hvor meget elektricitet der kræves for at flytte luften gennem systemet. En lav SFP kan være ønskværdig for energibesparelser, men det kan også betyde, at anlægget bliver større rent fysisk. Dette skaber en udfordring: Hvordan balancerer man energieffektivitet med anlæggets fysiske størrelse?

- Typisk efterspørger entreprenørerne og de rådgivende ingeniører en lav SFP. Men problemet er, at jo lavere SFP desto

større bliver anlægget. Og det har selvfølgelig nogle konsekvenser både rent økonomisk, men faktisk også på bæredygtighedskontoen, fordi større anlæg kræver større rum, som igen måske kræver mere beton og stål, forklarer Michael Søgaard Kristensen.

Virkningsgraden på vekslere er en anden afgørende og kendt parameter. Den måler, hvor meget energi vi kan genvinde fra udsugningsluften. En høj virkningsgrad betyder, at der kræves mindre energi for at varme eller køle luften til den ønskede tilluft temperatur, og i en tid med stigende energipriser er det en faktor, der kan have direkte indflydelse på driftsomkostningerne.

Valget af det rette filter, optimering af ventilatorernes størrelse og type, og forståelse af, hvordan hvert element i systemet påvirker det samlede energiforbrug, er afgørende.

- Der er typisk meget forskellige krav fra vores kunder til energieffektiviteten i

Den lette vej til høj komfort Godt indeklima har mange facetter. Heldigvis er høj komfort med effektivt og trækfrit luftskifte ingen sag med tekstilbaseret ventilation, selv i rum med mange mennesker. Du får en fleksibel løsning, der er designet til både mennesker og bygninger. At løsningen også er miljøcertificeret og energieffektiv er bare ekstra fordele.

Læs mere på ke-fibertec.dk/tekstilkanaler

Certificeret efter FN’s Verdensmål.

I anlægsfasen står ventilation for under 5 procent af anlægsbudgettet, men i driftsfasen kan vi ramme op mod en femtedel af den samlede energi i en bygning vores anlæg. Nogle gange er det ud fra et rent miljømæssigt perspektiv, mens kravene andre gange kommer fra ønsket om en bedre økonomi i det samlede byggeri.

For os er det egentligt ikke så afgørende, for løsningen handler om det samme: Vi skal arbejde med energioptimering af alle komponenter i vores anlæg, så anlæggene forbruger mindst muligt energi, holder udgifterne nede og fylder så lidt som muligt, siger han.

Ny ECO-veksler baner vejen for bedre energiudnyttelse I den konstante stræben efter energieffektivitet har Systemair introduceret nye teknologier, der kan gøre en forskel for både bygherres økonomi og miljøet. En af disse innovationer er ECOveksleren. Denne veksler er designet med det formål at minimere tryktabet i ventilationsanlægget, hvilket fører til en mere effektiv luftstrøm uden at øge energiforbruget.

Men hvad adskiller ECO-

veksleren fra traditionelle vekslere på traditionelle anlæg? ECO-veksleren - altså varmevekslersektionen - er optimeret, så tryktabet reduceres, når luften passerer igennem veksleren, og det forbedrer anlæggets samlede effektivitet. Med ECO-veksleren får bygningsejere altså mulighed for at opnå energibesparelser uden nødvendigvis at skulle investere i et større anlæg, fordi de mindre anlæg nu kan have næsten samme effektivitet som de store.

Hos Systemair er ECO-veksleren en del af en større bevægelse mod mere bæredygtige ventilationsløsninger. Mens ECO-veksleren lige nu er lanceret som modstrømsveksler, lancerer Systemair en tilsvarende ECO-løsning for roterende vekslere og krydsvekslere. Og målet er det samme: Alle aggregater sigter mod højere effektivitet og lavere tryktab, så energiudnyttelsen maksimeres.

Geniox med ECO-vekslere kan konfigureres i SystemairCAD,

ECO-veksleren - altså varmevekslersektionen - er optimeret, så tryktabet reduceres, når luften passerer igennem veksleren, og det forbedrer anlæggets samlede effektivitet.

12 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

- Mit postulat er, at det altid vil kunne betale sig at investere i et energioptimeret anlæg. Vi ser for eksempel også, at mange skifter komponenter i gamle anlæg ud, simpelthen fordi det kan betale sig, påpeger Michael Søgaard Kristensen. et konfigurationsværktøj til ventilationsaggregater.

Betaler investeringen sig?

Som med alle teknologiske fremskridt er det vigtigt at overveje både fordele og ulemper. Mens energibesparelser er en klar fordel, er det også vigtigt at overveje investeringsomkostningerne, produktets levetid og andre faktorer, når man træffer beslutninger om ventilationsløsninger.

I en tid, hvor bæredygtighed og økonomi går hånd i hånd, er det klart, at energivenlig ventilation ikke kun er en miljømæssig nødvendighed, men også en økonomisk fordel.

- Mit postulat er, at det altid vil kunne betale sig at investere i et energioptimeret anlæg. Vi ser for eksempel også, at mange skifter komponenter i gamle anlæg ud, simpelthen fordi det kan betale sig, påpeger Michael Søgaard Kristensen, og fortsætter: - Ved at investere i avancerede og effektive ventilationsløsninger kan bygningsejere se en hurtigere tilbagebetalingstid gennem reducerede energiomkostninger.

Det handler altså ikke kun om at vælge noget udstyr, som passer til anlægsbudgettet - det handler også om at forstå, hvordan hvert element i ventilationssystemet bidrager til den samlede effektivitet for bygningen, når den sættes i drift. Med den rette viden, teknologi og åbenhed overfor nye løsninger kan vi med andre ord alle sammen bidrage til en grønnere og mere økonomisk bæredygtig fremtid.

Lindab | For a better climate

Fuld kontrol af behovsstyret ventilation

LindabPascal System Management Connecting the dots i dit ventilationssystem God ventilation starter med kvalitetsprodukter, der er forbundet

Forbind den til vores intuitive interface Pascal Operate, så

i et behovsstyret ventilationssystem, som kan justeres på

har du adgang til alt fra ét sted. Du kan endda tilslutte den

rumniveau. Tilføj Lindab Pascal System Management og få

dit bygningsstyringssystem - BMS. Det er tid til at forbinde.

fuld kontrol. Alle komponenter i systemet reguleres af vores

Det er tid til Pascal System Management.

systemregulator Regula Master.

www.lindab.dk

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Bidrager til

den grønne udvikling Endnu en artikel om bæredygtighed og miljørigtige produkter og virksomheder tænker du måske…

Og det forstår vi egentlig godt, for det er noget, der efterhånden har fyldt meget i meget lang tid.

Men i stedet for at svinge om sig med fine udtryk og store bevægelser, har de hos virksomheden Venti i Hørning valgt at gå helt lavpraktisk, systematisk og meget konkret til den grønne omstilling

Virksomheden har valgt at sammensætte et produktsortiment, der giver det bedst mulige produktudvalg inden for energieffektive og dermed energibesparende produkter. Det taler ind i FN’s verdensmål 7 om Bæredygtig Energi.

Her fokuserer virksomheden blandt andet på delmål 7.3, hvor virksomheden konkret arbejder på at reducere energiog ressourceforbrug gennem anvendelse af de mest energieffektive produkter.

Venti har valgt at sætte fokus på, hvordan de konkret selv kan bidrage til en positiv udvikling i markedet.

Derfor er det en høj prioritet for virksomheden at tilbyde de produkter og udvikle de løsninger, der giver de mest energi­ effektive resultater.

Hovedkvarteret Venti i Hørning (mellem Aarhus og Skanderborg) - selvfølgelig med vilde blomster på parkeringspladsen.

14 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Birgit Knudsen, produktchef - teknik.

DCV-B

Tilluftsarmaturer og spjæld

PRODUKTET DER GØR STORE CO2 BESPARELSER MULIGT!

300+

TONS KULDIOXID SPARES VED GENBRUG OG SMART STYRING AF EKSISTERENDE KØLEBAFLER!

’’

Med nye løsninger til behovsbaseret styring af belysning og indeklima kan vi skabe langsigtede løsninger, der giver os og vores kunder mere fleksibilitet og samtidig minimerer klimaaftrykket, materialekrav og også omkostninger til fremtidige renoveringer for vores kunder. Derudover reducere energiforbruget.

Clas Boudrie, Projektchef Humlegården Fastigheter

LÆS MERE OM GREENHOUSE SOLNA STRAND

www.lindinvent.dk

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Behovstilpassede løsninger

Her har virksomheden helt bevidst valgt udelukkende at forhandle ventilationsaggregater fra Euroclima. Euroclimas aggregater er modulopbyggede, og der er lagt vægt på at anvende så energieffektive motorer som muligt, samt varmegenvindingskomponenter med den højeste virkningsgrad.

Euroclima-aggregaterne er fordelagtige at vælge, fordi de giver meget fleksible og behovstilpassede løsninger, som sikrer det lavest mulige energiforbrug fra projekt til projekt.

Euroclima har et Efficiency Module, hvilket betyder, at måden man regulerer væskeflowet på i forhold til temperaturerne på væske og luft, gør, at man kan få en højere virkningsgrad på vekslerne.

Samtidig kan man tilsætte ekstra varme eller køling, hvis man for eksempel har spildvarme eller overskydende køl, der med fordel kan udnyttes.

Det giver rigtig god mening, at returvandet fra fjernvarmen sendes igennem aggregatet for at få en lavere retur­ vandstemperatur. På den måde opnås en bedre udnyttelse af fjernvarmen.

Et af de nyeste tiltag i Venti er deres koncept ”Opstart og Support” på deres Euroclima-anlæg. Her får kunden hjælp til at opstarte aggregatet helt korrekt, sådan at produktet fungerer optimalt og dermed så energieffektivt som overhovedet muligt. Venti kan som specialister dermed rådgive i det enkelte projekt og på den måde sikre, at opsætningen af automatikken bliver så energioptimeret som muligt.

- Vi mærker tydeligt en voksende interesse for vores Euroclima-aggregater.

Det kommer som følge af det stigende fokus på energioptimering, der eksiste-

I produktionen er medarbejderne passionerede omkring arbejdet med genbrugen af skrot - alle stykker, der kan genanvendes, samles og gemmes.

Venti samler og organiserer deres reststål, så det kan genanvendes i produktionen. rer i samfundet og i branchen. Vores kunder og samarbejdspartnere vægter simpelthen energieffektivitet højere og højere, og det er virkelig her, vores aggregater gør en forskel, siger salgs- og marketingdirektør Søren Clausen.

Løsning i svømmehal

Salgs- og marketingdirektør Søren Clausen.

16 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Et konkret eksempel på Euroclimas energieffektivitet og dermed energibesparelse, er løsningen hos Løkken Svømmehal. Her leverede Venti et nyt anlæg, der kan håndtere 50 procent større luftmængde end det tidligere, og som kan håndtere de hurtige omskift fra én temperatur og luftfugtighed til en anden.

Det kræver kraftig udsugning og indblæsning. Det medførte, at svømmehallens strømforbrug blev reduceret med 70 procent.

Endnu et helt konkret ”tiltag” er, at Venti har specialiseret sig i at udarbejde helt

individuelt tilpassede og særdeles fleksible kundeløsninger i forhold til storkøkkener og ventilationslofter.

Det betyder, at virksomheden hver gang sikrer, at kunden får den mest energi­ effektive og dermed energibesparende løsning til projektet.

Behovsstyret ventilationsloftsløsning

Måden dette helt konkret sikres på, er ved, at Venti arbejder med deres specielle automatik i deres Jeven-produkter.

Her er der en unik behovsstyret automatik, der sikrer, at emhætter og ventilationslofterne arbejder så energivenligt og dermed energibesparende som muligt.

Det giver den mest optimale løsning for både kunden og miljøet.

En konkret løsning, som kan nævnes i denne forbindelse, er den energieffektive og behovsstyrede ventilationsloftsløsning, som Venti har leveret til Nyborg Strand Hotel.

Her udtalte Nyborg Strand Hotel selv, at det nye køkken kvadratmetermæssigt er to-tre gange større end det gamle køkken, men da de så på energiforbrug per kubikmeter luft, bruger de nu mindre energi end før den nye løsning.

Løkken Svømmehal, hvor Venti har leveret en energibesparende Euroclima-løsning.

- Vi har virkelig lagt os i selen for at sikre, at Venti tilbyder så mange produkter som muligt med fokus på optimering af energi, og at vi løbende udvikler os på området. For at nævne et helt konkret tiltag på produktområdet, så har vi ak-

Nyhed fra Testo: 11 nye måleinstrumenter. 9 måleparametre. 1 app. Uendelige muligheder.

tivt valgt, som de eneste på markedet, udelukkende at forhandle ventilatorer med EC-motorer. Vi har faktisk markedets største udvalg af ventilatorer med EC-motorer. Og så har vi simpelthen udfaset alle ventilatorer med AC-motorer,

•

Måleresultater øjeblikkeligt og konfiguration med testo Smart App

•

Håndholdte måleinstrumenter med et bredt følerprogram

•

Automatisk beregning af volumenflow og brugervenlige målemenuer

11 nye måleinstrumenter fra Testo!

HASSELLUNDEN 11A · DK-2765 SMØRUM TLF. 45 95 04 10 · WWW.BUHL-BONSOE.DK

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023 - 17

Hotel Nyborg Strand, hvor Venti har leveret et behovstilpasset ventilationsloft.

fordi vi kun ønsker at tilbyde kunden den mest energioptimerede løsning, forklarer produktchef for teknik Birgit Knudsen.

Det kan måske lyde banalt, men for virksomheden Venti er det yderst vigtigt at arbejde helt konkret og håndgribeligt med den grønne omstilling.

- Et sted, hvor vi som virksomhed har

18 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

mulighed for at gøre en forskel og tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere de mest energioptimerede resultater, er jo netop i forhold til vores produktsortiment og vores unikke behovstilpassede løsninger, fortæller Lone Lindahl, bæredygtighedsambassadør hos Venti og fortsætter: - Selvfølgelig har vi også en række andre

projekter - både igangværende og i støbeskeen. Helt konkret har vi bidraget til udarbejdelsen af de første brancheEPD’ere i samarbejde med Veltek. Vi har sat ind i forhold til vores produktions- og lagerudstyr, hvor vi har skiftet over til en række maskiner, der kører på el, for eksempel truck og ny laser. Derudover har vi opsat ladestandere på vores parkeringsplads, som medarbejdere og kunder kan benytte. Og så arbejder vi indgående med at reducere vores stålrester, både så vi kasserer mindre, og sådan at vi upcycler de rester, der ikke kan undgås i en produktion. Og så har vi en godt benyttet returordning, hvor vores rør- og gitterbure, rørcover, poser og returbag sendes i cirkulation mellem Venti og byggepladserne.

Så både på produktområdet og generelt i forhold til virksomheden er den grønne omstilling en vigtig og meningsfuld udvikling, der prioriteres meget højt hos Venti. Virksomheden vil nu og i fremtiden fortsætte den passionerede rejse mod en endnu grønnere udvikling via et så energieffektivt produktsortiment og ansvarligt forbrug og produktion som muligt.

Shark & Co.

Opdater, opgrader eller optimer dit HVAC-system

Spar 20, 35, eller 55 % på bygningens energiforbrug med RetroFIT Udnyt chancen for store energibesparelser, næste gang du renoverer et HVAC-anlæg. Du kan spare meget, hvis du ”retrofitter” anlægget med bedre komponenter i stedet for blot at skifte 1-1 til ventiler og aktuatorer magen til.

Belimo hjælper dig med bedre alternativer til dine slidte ventiler, aktuatorer og sensorer. Du kan spare mellem 20 og 55 % på energien, når du opdaterer til moderne ventiler, opgraderer anlægget eller optimerer hele HVAC-systemet.

Læs mere om at retrofitte på

belimo.dk

BELIMO A/S Thomas Helsteds Vej 7A, 8660 Skanderborg 86 52 44 00, info@belimo.dk, www.belimo.dk

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Indeklima er meget mere end de gammel-klassiske; temperatur, fugt og CO 2, men det hele kan måles, dokumenteres og dermed forebygges eller bekæmpes.

Indeklima skal både

indreguleres og styres Indeklima er foranderligt. Det forandrer sig med årstiden, over arbejdsdagen og med klimareguleringens ydelse over tid. Ved idriftsætning skal der indreguleres og funktionsafprøves, både på det elektriske energioptag og på anlæggets output. Det er grundlaget for at sikre og dokumentere både virkningsgrad, så vi ikke fråser med energien og at sikre og dokumentere ydelse, så vi ikke mistrives i ringe indeklima. Det kan være komplekst i sin helhed, men heldigvis findes der værktøjer til hele rejsen, som gør hvert trin overskueligt

Af Mathias Diemer, Elma Instruments A/S Et perfekt indreguleret anlæg, som kontinuerligt måler og tilpasser sig miljøet, opretholder det bedste indeklima, tilbyder den højeste komfort og anvender mindst muligt energi.

Vi skal måle og dokumentere energien det er en del af indreguleringen.

Varmegenvinding og meget høje virkningsgrader kendetegner vor tids store

20 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

fokus på energiforbrug. Vi åbner ikke bare vinduet eller tænder for blæseren; vi lader anlægget behovsstyre luft­ udskiftningen og vekslere sørger for høj energigenvinding fra udblæsningen.

Energi er nemlig det nye guld, og specielt ved mekanisk ventilation er det vigtigt, og et krav, at få så meget luft for energien som muligt, SEL-værdi, for at nedbringe CO2-udledningen til vores miljø og spare vores pengepung. Med en transportabel energimåler fra Elma

Instruments kan du måle netop det elektriske energioptag øjeblikkeligt, logget gennem periode eller endda livedata i skyen med for eksempel PEL104, som kan tilgås fra pc’en på skrivebordet, selvom den er monteret på kundens ventilationsanlæg i den anden ende af landet.

Seneste skud på stammen er den prisstærke Vega74, som både måler energi og kan anvendes til avanceret analyse af spændingskvalitet, for eksempel til fejl-

VI LEVERER KOMFORT IVIDIN BYGNING LEVERER KOMFORT I DIN BYGNING

Optimal opvarmning med LEO varmeventilator

LUNA varmeventilator til loftmontage med eller uden køling

Bredt produktsortiment Optimal opvarmning med Indbygget 3-trinsregulering LEO varmeventilator Mange monteringsmuligheder

Høj effektivitet – luftstrøm på 3500 m /t LUNA varmeventilator til loftmontage Besparelser - intelligente algoritmer, EC-blæser med eller- valgfri uden Luftkvalitet filtrekøling forbedrer luftkvaliteten

Bredt produktsortiment Indbygget 3-trinsregulering Mange monteringsmuligheder

3

Høj effektivitet – luftstrøm på 3500 m3/t Besparelser - intelligente algoritmer, EC-blæser Luftkvalitet - valgfri filtre forbedrer luftkvaliteten Intuitiv UgeEnkel oversigt over

SE OGSÅ FLOWAIR–SYSTEMET

brugerflade

programmering

systemparametre

Integration med CTS-systemer

Intuitiv brugerflade

Ugeprogrammering

Enkel oversigt over systemparametre

Integration med CTS-systemer

Smart integration af optil 31 enheder!

SE OGSÅ FLOWAIR–SYSTEMET

Anteco Thermo Trade A/S | Lucernemarken 7-9 | 5260 Odense S | Tel. 70 26 83 26 | info@anteco.dk Smart integration af optil 31 enheder!

www.anteco.dk

Anteco Thermo Trade A/S | Lucernemarken 7-9 | 5260 Odense S | Tel. 70 26 83 26 | info@anteco.dk

www.anteco.dk

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Energi er det nye guld, og specielt ved mekanisk ventilation er det vigtigt, og et krav, at få så meget luft for energien som muligt.

Et klimaanlæg er ikke længere bare en ventilationsmotor, som flytter noget luft. Værdier for temperatur, fugt og CO2 skal reguleres i driften og virkningsgraden skal opretholdes finding, med fire fleksible strømtænger, så der også måles på nul-leder, og tilmed kan måle temperatur, relativ luftfugtighed og belysningsstyrke med det rette tilbehør.

Det er en lovpligtig del af indreguleringen at kontrollere, at energiforbruget ikke er for højt i forhold til den leverede effekt af anlægget.

Der findes mange instrumenter til at måle de forskellige parametre, som påvirker indeklimaet.

22 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Dimensioneringen er grundlaget - men virkeligheden kræver indregulering Dimensioneringen er selvfølgelig det teoretiske grundlag for ethvert klima­

NEWSNEWSNEWS 2023 Få de seneste opdateringer om energieffektive ventilationsanlæg • www.ivprodukt.dk

Store energibesparelser og hurtig tilbagebetaling Stort behov for energieffektivisering i Europa

Behovet for energieffektivisering i Europa har aldrig været større.

Her kan ventilationsbranchen gøre en stor forskel.

Vi fortæller, hvor nemt og hurtigt du kan beregne energibesparelser og tilbagebetalingstid ved udskiftning af et anlæg.

220 millioner, svarende til 85 % af bygningerne i EU, blev bygget før 2001 og er ikke energieffektive.

En hurtig og nem kalkule viser energibesparelserne

kWh/år

Vi glæder os til at møde dig! kWh/år

Selvom et ældre ventilationsanlæg ser ud til at være i god stand, kan det være mere rentabelt at udskifte det. I dag findes der betydeligt mere effektive anlæg.

Kontakt os, så fortæller vi mere!

Jes Brandt Reinhard

Peter Søgren

Peter Dam

Malthe Duvils

 25 22 22 18 jes@ivprodukt.dk

 24 22 22 18 peter@ivprodukt.dk

 40 88 48 01 peter.dam@ivprodukt.dk

 22 98 24 22 malthe@ivprodukt.dk

anlæg. Men alle anlæg og miljøer er forskellige, så der findes ikke en facitliste.

Når både CO2, fugt og temperatur skal reguleres, kræver det, at armaturer indstilles korrekt og spjældautomatikken fungerer ved idriftsætning. Men over tid kan tryktab over filtre ændre sig markant, så måleinstrumenter til indregulering er mindst lige så relevante ved løbende kontrol og vedligehold.

Der findes heldigvis et måleinstrument til ethvert scenarie. Varmetråds-anemo-

med tilbehørstragt, da det måler over hele arealet i modsætning til varmetråden, som kun måler i ét punkt, og for helt præcise målinger på armaturer, også i store dimensioner kan anvendes dedikeret måletragttragt som Swemaflow eller Kimo/Sauermann DBM620. Her sørger et fint net af varmetråde for ekstrem nøjagtig måling, da der måles på hele flowarealet på samme tid.

Det betyder, at der findes et instrument til enhver situation, men heldigvis findes

Energi er nemlig det nye guld, og specielt ved mekanisk ventilation er det vigtigt, og et krav, at få så meget luft for energien som muligt, SEL-værdi, for at nedbringe CO2-udledningen til vores miljø og spare vores pengepung

parametre i Kimo/Sauermanns brede program, til klimastyring og smart-probes sikrer, at instrumentet ikke kan fejlbetjenes og kalibreringer overholdes for alle dele.

Lys og lyd mærkes, radon og skimmel er usynlige

Parametrene er mange, og ligesom CO2niveau kan påvirke os, kan mange andre parametre påvirke os: Ringe lyskvalitet med usynligt flimmer; høje lydniveauer eller kontinuerlig støj fra ventilationen kan give ubehag og fornemmes fysisk.

Radon, som naturligt siver fra undergrunden, og sporer fra skimmelsvamp er usynlige, men påvirker os. Radon over tid og skimmelsvamp, hvis den aktiveres på en fugtig bygningsdel, som let skabes af for høj luftfugtighed eller for lav overfladetemperatur.

Og det er endda blot et par eksempler på parametre, som påvirker vores indeklima, komfort og bygningsmasse. Så indeklima er meget mere end de gammelklassiske; temperatur, fugt og CO2, men det hele kan måles, dokumenteres og dermed forebygges eller bekæmpes.

Hos Elma Instruments har vi faguddannede teknikere inden for ethvert felt, så vi kan hjælpe med at vælge det korrekte udstyr til opgaven.

Anlægget skal holdes i drift - år efter år efter år efter…

Med en transportabel energimåler kan man måle netop det elektriske energioptag øjeblikkeligt, logget gennem en periode eller endda live-data i skyen, som kan tilgås fra pc’en på skrivebordet, selvom den er monteret på kundens ventilationsanlæg i den anden ende af landet. meter som VT110 er det simple ”allround”-­ instrument til kontrol, som kan anvendes til indikativ måling på armaturet i kombination med tragt, men er også lille nok til at måle i kanalen, hvis der bores et lille hul. Målehullet proppes selvfølgelig til efter måling.

Men pitotrør i kombination med differenstrykmanometer som MP120 er mere velegnet til luft med partikler, for eksempel udsugning, som kan sætte sig fast på varmetråden og differenstrykmålingen kan i sig selv anvendes til måling af tryktab over for eksempel filter. Et vingehjulsanemometer måler mest præcist

24 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

der også instrumenter, som dækker bredt. Kimo/Sauermann 200-serien dækker bredt og kan anvendes til både kontrol og indregulering. MP210 måler for eksempel både differenstryk og luftflow/ volumen i kombination med pitotrør, varmetråd eller vingehjul. Selv omdrejningshastigheden på ventilationsmotoren kan måles med den kompatible tachometerprobe. Det hele kan let dokumenteres via den medfølgende software.

Flagskibet AMI310 har vi selv samlet til et ”DK”-sæt med de mest gængse prober for det danske marked, men AMI-serien er kompatibel med prober til samtlige

Overskriften synes nok meget logisk ved første øjekast. Men et klimaanlæg er ikke længere bare en ventilationsmotor, som flytter noget luft. Værdier for temperatur, fugt og CO2 skal reguleres i driften og virkningsgraden skal opretholdes. Og som beskrevet ovenfor kan mange andre parametre være relevante at overvåge og regulere. Heldigvis er Elma Instruments’ program til klimastyring vokset markant, så vi nu tilbyder alt fra indregulering og dokumentation til drift af anlæg. Elma har gennem mange år været eksklusiv forhandler for Kimo/Saurmanns brede program af måleudstyr i Danmark, men over de seneste par år har vi udvidet samarbejdet til også at omfatte både Sverige og Norge og tilbyder nu hele Kimo/Sauermanns program, som også omfatter transmittere til styring, regulering og overvågning i hele Skandinavien. Serien dækker hele spektret fra simple on/off funktioner til multifunktionstransmittere, som kan overvåge et væld af parametre fra klassisk ventilation til lys og solindstråling. Og som tidligere nævnt er håndholdte måleinstrumenter til kontrol og indregulering mindst lige så relevante ved løbende kontrol og vedligehold.

Den trådløse fremtid er her allerede!

Skalerbart og PÅLIDELIGT.

Produal Proxima® MESH-løsningen leverer pålidelige trådløse sensorer.

Skal du være med?

Og slippe for dyr kabelføring – specielt når der ikke er tid eller mulighed for det, i bevaringsværdige eller fredede miljøer, ved glasvægge, i nybyggeri med fleksible indretningskrav, eller når en trådløs løsning foretrækkes.

Det er BATTERIDREVET MESH.

• Backup af konfigurationsfiler • Klar til IoT Backup af konfigurationsfiler

Det er MULTIFUNKTIONELT.

MyTool-app

Pålidelige netværk med fremtidssikre egenskaber

Trådløs Produal Proxima® baseenhed med field bus support til BMS behov

TRÅDLØS ER VEJEN FREM! Vil du høre mere om mulighederne – og hvordan den 100% trådløse batteridrevne Produal Proxima® MESH CO2-føler kan gøre en forskel i dit næste projekt?

THE WIRELESS POWER OF tlf. 70 26 03 04 salg@produal.dk produal.dk

Produal MESH

Idriftsættelse og konfiguration

Nem installation og konfiguration

Produal A/S

Trådløse Produal Proxima® rum-transmittere

MyCloud

Det er nemt og SIKKERT.

• 2.4 GHz • Op til 100 pr. baseenhed

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Tænd, mål og bliv informeret

øjeblikkeligt

Det rette måleinstrument til enhver applikation - er de nye kompakte håndholdte måleinstrumenter fra Testo. De nye HVAC-måleinstrumenter leverer præcise resultater, hvor end du har brug for dem - hurtigt, fleksibelt, brugervenligt og tilsluttet til din smartphone og tablet Uanset om det drejer sig om installation og vedligeholdelse af aircondition- og ventilationssystemer, servicering af varmesystemer, kontrol af indendørs luftkvalitet og komfort, måling af tryk i industrielle applikationer eller måling af temperatur i fødevare- og laboratoriemiljøer, så har Buhl & Bønsøe det rette måleinstrument til alle relevante parametre og sætter med sine kompakte produkter nye standarder i håndværkernes og teknikernes daglige arbejde. De nye HVAC-måleinstrumenter lever op til Testos dokumenterede præcision, kvalitet og pålidelighed.

Mindre tid, flere og mere komplekse opgaver, det er new normal. Det er især i de

Energieffektiv drift af aircondition- og ventilationssystemer kan kun sikres ved regelmæssige målinger af de relevante parametre situationer, hvor de nye kompakte måleinstrumenter fra Testo excellerer. Hurtig bestemmelse og visning af målte værdier, fleksibel, brugervenlig og med support fra Testo Smart App. Med appen har du både målemenuer, lagring af målte værdier, analyse og dokumentation - samt den praktiske ekstra skærmfunktion.

Aircondition- og ventilationssystemer kontrolleres nemt og sikkert

Energieffektiv drift af aircondition- og ventilationssystemer kan kun sikres ved regelmæssige målinger af de relevante parametre. Med de nye kompakte måleinstrumenter Testo 417, Testo 416 og Testo 425 er flow- og volumenflow­ måling i ventilationskanaler, ved luft­ indtag og -udtag og ved justering af boligventilation nemt og sikkert.

26 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Mere komfort indendørs

Vi tilbringer dagligt næsten 90 procent af vores tid indendørs. Indendørs luftkvalitet og komfort er derfor afgørende for at minimere sundhedsrisici og sikre ydeevne på arbejdspladsen. Takket være de nye kompakte måleinstrumenter Testo 535, Testo 545 og Testo 625 kontrolleres CO2, lux, temperatur og fugtighed hurtigt, nemt og præcist, hvilket sikrer et sundt indeklima, der fremmer ydeevnen.

Trykmåling - simpelt og kompakt

De to differenstrykmålere Testo 512-1 og Testo 512-2 kan bruges til at måle lav- og højtryk hurtigt og præcist, for eksempel ved kontrol af varmesystemer og brændere. Testo 512 er også en pålidelig partner til trykmåling i industrielle applikationer eller til kontrol af filtre og pitotrørmåling på aircondition- og ventilationssystemer.

Alsidig og præcis temperaturmåling

Temperatur er den mest målte parameter, når det gælder kontrol af varme-, køle- eller ventilationssystemer, indu-

Temperatur er den mest målte parameter, når det gælder kontrol af varme-, køle- eller ventilationssystemer, industriudstyr eller i et laboratorie- og fødevaremiljø striudstyr eller i et laboratorie- og fødevaremiljø. Med de nye temperaturmåleinstrumenter Testo 922, Testo 925 og Testo 110 (HACCP-compliant) og det store udvalg af følere (TE Type K, NTC, Pt100) kan både høje og lave temperaturer måles præcist, nemt og hurtigt i næsten ethvert medie. Derudover kan instrumenterne beskyttes mod støv og vand i henhold til IP65 med en TopSafe.

Testo Smart App supporterer alle målinger med intuitive målemenuer, hurtig konfiguration, tabel- og grafisk visning af målte værdier, ekstra skærmfunktion og enkel dokumentation. Appen kan downloades gratis via App Store og opdateres løbende.

Hvad har renovering af din bolig med et godt indeklima at gøre?

Et godt indeklima er vigtigt af mange årsager. Det har betydning for vores sundhed.

Det har betydning for vores følelse af komfort. Og der er heldigvis rigtig meget, vi selv kan gøre for at sikre eller forbedre indeklimaet. Huske udluftning, brug emhætten når der tilberedes mad, tør tøjet udendørs etc.

Indeklimaet er i fokus, når boligejere ønsker at renovere deres boliger fra for eksempel 70’erne, 80’erne og 90’erne.

Mindre støv er et af de forhold, der kan forbedre indeklimaet. Skal vi så gøre mere rent? Ja det kan være en mulighed, men vi kan også sikre, at vores bolig er nemmere at holde ren og ikke så ”støvvenlig”. Her er gulvvarme rigtig godt, da en bolig uden radia-

torer tiltrækker mindre støv, og er nemmere at holde ren.

Hurtig gulvvarme

En jævn temperatur er ligele-

des godt for indeklimaet, og det sikrer en opvarmningsløsning med gulvvarme. Styringsmæssigt er traditionel gulvvarme dog ikke så hurtigt

reagerende, hvilket betyder, at nogle forbrugere foretrækker en radiatorløsning.

Quick Heat gulvvarme er udviklet til renoveringsprojekter.

Der fræses riller i det eksisterende betongulv, og gulvvarmeslangerne lægges allerøverst i betonen. Denne installationsmetode betyder, at reaktionstiden er næsten lige så hurtig som ved traditionelle radiatorløsninger. Ved de ældre traditionelle gulvvarme­løsninger ligger gulvvarmerørene i 75-80 mm’s dybde - ved Quick Heat gulvvarme placeres gulvvarmeslangerne øverst i konstruktionen. Dette sikrer den hurtige reaktionstid styringsmæssigt.

Så Quick Heat er både godt for indeklimaet og høj på brugervenlighed.

Funktionsafprøvning af tekniske installationer i bygninger.

Hos Cx & tekniq er vi klar som bygherres uvildige kontrolinstans på tekniske installationer inden ibrugtagning af bygninger.

Fra 1. juli 2017 er der udstedt krav om funktionsafprøvning på følgende bygningsinstallationer:

• •

Ventilationsanlæg Varme- og køleanlæg

Cx tekniq sammenhæng

Vores team af fagspecialister yder rådgivning til udformning af installationer, så alle nødvendige parametre kan måles nøjagtig og som er med til at indeklimaet forbedres optimalt.

Vi har desuden alt måleudstyr og en faglig teknisk erfaring, der er nødvendigt til gennemførelse af performance tests og funktionsafprøvning.

Ring til os på tlf. 43 31 26 20 eller se mere på www.cxt.dk

balance

Commissioning - Driftsoptimering - Indregulering/balancering - Måling og dokumentation

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023 - 27

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Posefiltre reducerer

ressourceforbrug Sky-Light, en af Europas førende folie- og emballageproducenter, udvikler og optimerer emballager og folier til medicinal- og fødevareindustrierne med ekspertise i genanvendelse og bæredygtighed

Camfils Hi-Flo XLT posefiltre.

Effektiv test og gode resultater

Resultatet i beregningsrapporten var så positivt, at Allan Schultz Møllgaard ønskede, at Sky-Light selv testede Camfils Hi-Flo XLT-filtre med 12 helmodulsfiltre i ét af Sky-Lights 12 ventilationsanlæg (VE-03).

Testen løb over hele 23 uger, før det var tid til at skifte Camfils filtre. Til sammenligning skulle de tidligere installerede filtre udskiftes to gange inden for samme tidsrum. Ifølge Sky-Lights egne beregninger er der opnået en god besparelse på 16 procent i kWh. Derudover spares der også på arbejdsforbrug, da Camfils filtre ikke skal skiftes så ofte og dermed heller ikke indkøbes så ofte - samt det er en mere bæredygtig løsning, da der vil generes mindre affald i kraft af de færre filterskift.

Det positive resultat har været afgørende for, at virksomheden er interesseret i fremadrettet at skifte alle ventilationsanlæg til Hi-Flo XLT-filtre. Et skifte, der er lige i deres ånd, hvor fokus netop er miljø og ressourcer.

Folieproduktion hos Sky-Light A/S. Camfil kontaktede Sky-Light med henblik på energioptimering af virksomhedens eksisterende ventilationsanlæg.

Allan Schultz Møllgaard, VH teamleder hos Sky-Light, var interesseret i at høre mere, og derfor udarbejdede Camfil LCC-beregninger via et simuleringsprogram for at se, om det var muligt at opnå energibesparelser.

Det benyttede program beregner totalomkostningerne (TCO) ud fra input om blandt andet luftmængde, størrelse på filtre, driftstid, filterklasse (ISO 16890) og kWh-pris.

I Sky-Lights tilfælde blev beregningerne lavet ud fra de filtre, der allerede var installeret i ventilationsanlæggene på daværende tidspunkt og Camfils Hi-Flo XLT posefiltre, der er udviklet til at levere en god indendørs luftkvalitet og samtidig opnå energibesparelser.

28 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Udvikling i løbet af testperioden.

Henrik Lassesen Luftakrobat og Country manager.

Mød nogle af ventilationsbranchens mest erfarne luftakrobater.

AAF/Dinair er en af verdens førende producenter af luftfiltre. Koncernen har flere end 3.000 ansatte i 22 lande. Vi har over 100 års erfaring og en vision om til stadighed at være verdens førende inden for luftfiltre og luftfilterløsninger. Vores produkter produceres bæredygtigt med fokus på energibesparelser og effektivitet iht. ISO16890 og EN1822. Vores eFRM HEPA filtre (membran filtre) er godkendt til pharma og renrum m.m. og kan give besparelser på op til 50%.

Disse historier og mange andre, uddyber vi gerne ved lejlighed.

Kontakt en af luftakrobaterne i AAF Danmark på tlf.: 70 26 01 66 eller check: aafeurope.dk

Mere viden Flere færdigheder Mere succes

NYHED! Vaillant Academy En platform, der tilbyder en bred vifte af digitale og fysiske uddannelsesmuligheder - skræddersyet til dig og din virksomhed.

Vaillant Academy hjælper dig med at få en bedre forståelse af komplekse systemer og produkter og med løbende opdatering af din tekniske viden og ekspertise.

Alt med et enkelt mål: at give dig de bedste forudsætninger for at yde og tilbyde den bedst mulige support for dine kunder.

1 Mere bekvemmelighed

Vaillant Academy er tilgængelig 24/7, hvilket betyder, at du nemt og fleksibelt kan få adgang til vores brede udvalg af uddannelsesmateriale til enhver tid.

Fra instruktionsvideoer til e-learning til booking af dit næste kursus - vores platform gør det utrolig nemt at finde den løsning, der passer bedst til dig og din virksomhed.

3

2 Mere fleksibilitet

Vi tilbyder en kombination af kurser, der foregår både fysisk og online, hvilket giver dig større fleksibilitet til at integrere træningen i din tidsplan. Uanset om du er hjemme eller på kontoret, kan du når som helst bruge platformen til at booke dit næste kursus eller se på de muligheder, der tilbydes.

Mere individualitet

Med et uddannelsesforløb, der er skræddersyet specifikt til dine evner og personlige interesser, tilbyder Vaillant Academy en personlig tilgang til læring sammen med individuelle uddannelsesanbefalinger og individuelle læringsforløb, der er designet til dig og din virksomhed.

Mere succes 4

Vaillant Academy giver dig mulighed for at holde styr på dit uddannelsesforløb. Du arbejder dig frem via individuelt uddannelsesforløb, der løfter dine teoretiske og praktiske færdigheder til det næste niveau, lige fra din allerførste træningsevent og frem til du modtager dit certifikat.

Sådan kommer du i gang?

Som Certificeret installatør har du allerede adgang til Vaillant Academy.

Log ind med dine eksisterende oplysninger og start din træning i dag.

Er du endnu ikke partner? Scan QR-koden i dag.

SKAB TILFRE DSE KUND ER - ST YR K DINE KOMPE TENCE R

Næste skridt i

bæredygtig ventilation I en verden, hvor bæredygtighed og komfort går hånd i hånd, er der en virksomhed, der er blandt frontløberne inden for ventilationssystemer til skoler, institutioner og andre bygninger med mange brugere. InVentilate, en dansk virksomhed med mere end et årti i branchen, har skabt et gennembrud inden for bæredygtig ventilation med deres system kaldet Performance+. Denne artikel vil udforske Performance+

Af Lasse Andersen, salgschef, InVentilate Traditionelt har ventilation i skoler og institutioner været forbundet med et netværk af rør, der strækker sig gennem lofter og lokaler. Men denne traditionelle tilgang er i stigende grad blevet udfordret af ny teknologi og et skifte mod mere bæredygtige løsninger. InVentilate har taget fat i dette skifte og udviklet Performance+, et ventilationssystem, der kan ændre den måde, vi tænker på indeklima.

Performance+ adskiller sig på flere måder. For det første har det en markant energibesparelse sammenlignet med centrale ventilationssystemer. Ifølge

En høj grad af komfort er afgørende for ethvert indendørsmiljø, især i skoler og institutioner, hvor elever og personale tilbringer mange timer om dagen. Systemet gør det muligt at fokusere på undervisning og arbejde uden at blive distraheret af ubehagelige støjgener eller træk fra ventilationssystemet Sebastian Jacobsen, udviklingsingeniør hos InVentilate, har de formået at reducere energiforbruget med imponerende 90 procent sammenlignet med traditionelle centrale anlæg. Dette er en betydelig præstation og markerer en vigtig milepæl i retning af mere bæredygtige bygninger.

Systemet er bygget op omkring et lav-

32 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Performance+ integreret som en naturlig del af Troldtekt-loftet på Skåde Skole. tryksystem med et meget lavt tryktab, og derved bruger det ikke en masse energi på at presse luften rundt i rør som i traditionelle systemer. I stedet benytter Performance+ fordelen af, at det er et facadeintegreret ventilationssystem, som gør det muligt at opnå en SEL-værdi på kun 250 J/m3. Dette er markant lavere end de 2.100 J/m3, der er kravet til luftskifte i klasseværelser ifølge bygningsreglement BR18.

Dette betyder, at Performance+ ikke kun leverer frisk luft, men også gør det på en måde, der er skånsom for miljøet og budgettet. Systemet er ydermere designet med brugervenlighed for øje, dvs. at der er fuld adgang til service af hele systemet nedefra. Dette reducerer driftsomkostningerne og gør systemet til en økonomisk attraktiv løsning på lang sigt.

Høj komfort

Ud over energibesparelserne fokuserer systemet på komfort. Et af aspekterne af det decentrale ventilationssystem er, at det skaber en behagelig indendørs atmosfære uden træk. Dette opnås ved at blæse luften ind med kun 0,075 meter per sekund, hvilket er 50 procent mindre end kravene. Dette betyder, at de, der opholder sig i rummet, ikke føler ubehagelige træk, mens de nyder godt af frisk luft.

En høj grad af komfort er afgørende for ethvert indendørsmiljø, især i skoler og institutioner, hvor elever og personale tilbringer mange timer om dagen. Systemet gør det muligt at fokusere på undervisning og arbejde uden at blive distraheret af ubehagelige støjgener eller træk fra ventilationssystemet.

LINDSKOV

Opnå det ideelle indeklima med GK GK Danmark er din erfarne partner for et sundt indeklima og et effektivt energiforbrug – og med GK Cloud kan vi hjælpe med at løfte jeres bygningsdrift til næste niveau Et optimalt indeklima er afgørende for trivsel og produktivitet.

Uanset om I er en virksomhed, uddannelsesinstitution, sundhedscenter eller idrætshal kan GK hjælpe med at designe, projektere og installere et ventilationssystem, der passer jeres behov. Vi sørger for, at systemet er korrekt dimensioneret, energieffektivt og overholder alle gældende miljøstandarder.

Din ekspert i fremtidens ventilation Hos GK er vi eksperter i at udvikle ventilationssystemer, som reducerer energiforbruget og begrænser CO2-udledningen. Vil I løfte jeres bygningsdrift til næste niveau, kan vi også tilbyde GK Cloud – en integreret løsning, der kan reduceres jeres energiforbrug med 20-25 % og muliggøre optimering af alle tekniske installationer i bygningerne via skyen.

Kontakt os allerede i dag på tlf. 66 14 24 12 og lad os drøfte, hvordan vi sammen kan finde den optimale løsning til dit indeklima.

Sammen skaber vi et bedre arbejdsmiljø for alle.

gk.dk

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Fleksibel installation

Performance+ tilbyder også en høj grad af fleksibilitet i installationen. Systemet er kompakt og kan nemt integreres i klasseværelser og lokaler under klimarenoveringer. For arkitekter og bygherrer åbner dette op for en bred vifte af muligheder for at tilpasse systemet til forskellige bygningsstrukturer og æstetiske krav.

Ud over de traditionelle installationer kan det også hænges op i wirer og tilpasses rummets længde, hvilket giver arkitekter en hidtil uset frihed til at designe indeklimaet på den mest hensigtsmæssige måde.

Svanemærke-godkendelse

Performance+ er godkendt til svanemærket byggeri. Dette anerkender systemets bæredygtighed og dets positive indvirkning på miljøet. InVentilate har

På Ørslevkloster Skole er Performance+ installeret over et nedhængt Knauf-loft, hvilket viser systemets alsidighed i forhold til installation.

Systemet er kompakt og kan nemt integreres i klasseværelser og lokaler under klimarenoveringer. dermed demonstreret, at effektivitet og bæredygtighed kan gå hånd i hånd inden for ventilationssystemer.

Cases og anvendelser

InVentilate Performance+ har allerede fundet vej til flere skoler og institutioner rundt omkring i landet. Et eksempel er Skåde Skole, hvor systemet er integreret som en naturlig del af Troldtekt-loftet.

På Ørslevkloster Skole er Performance+ installeret over et nedhængt Knauf-loft, hvilket viser systemets alsidighed i forhold til installation.

Konklusion

InVentilate Performance+ er et skridt mod en mere bæredygtig fremtid inden for byggeindustrien. Dets teknologi, store energibesparelse, høje komfort­ niveau og fleksible installationsmuligheder gør det til et værdifuldt værktøj for arkitekter, bygherrer og samfundet som helhed.

Som vi bevæger os mod en tid, hvor bæredygtighed og komfort er af afgørende betydning, er InVentilate Performance+ en løsning, der lever op til disse krav inden for indeklima i skoler, institutioner og andre bygninger med mange brugere.

34 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Multiinstrument til lufthastigheds-, indeklima- (IAQ) og referencemålinger Testo 400 er et multiinstrument til lufthastigheds- og IAQ-målinger inden for alle områder, og imponerer med smart teknologi, hurtige aflæsninger og praktiske anvendelsesmuligheder.

Med Testo 400 har Testo uden tvivl udvidet sit sortiment af måleteknologi til volumen flow- og komfortniveau­ målinger. Den universelle Testo 400 er ikke bare smartere, hurtigere og bedre - den kan også kombineres med Testos omfattende udvalg af måleudstyr til IAQ-målinger.

Udvalget af følere til Testo 400 er blandt det største på markedet. Dertil kommer, at Testo Smart Probes trådløse følere kan tilsluttes Testo 400.

Testo 400 tilbyder innovative funktioner, som letter brugerens arbejde på enhver måde,

tionen. Et trafiksignal-system evaluerer måleresultaterne objektivt og entydigt - om de overholder standarden, så du får fejlfrie måleresultater inden for volumen flow og komfortniveau.

Universal anvendelse

og gør det muligt at udføre dokumenterede målinger, som overholder standarder.

Hurtigt videre

Med Testo 400 kan du hurtigt og nemt udskifte følere under målingen. Dermed undgår du

irriterende genstart af måleinstrumentet og ventetid til boot og slukning.

Testo 400 har en brugervenlig menustruktur og en entydig måleguide til målinger, som hjælper brugeren sikkert og nemt gennem hele applika-

Takket være det store udvalg af følere, kan alle IAQ-, ventilations- og komfortniveaumålinger foretages præcist og pålideligt. IAQ-udvalget inkluderer digitale Bluetoothfølere, digitale kablede følere, Testo Smart Probes trådløse følere, såvel som NTC og TC temperaturfølere (Type K).

Fem digitale højpræcisions PT100 temperaturfølere indgår som noget nyt også i udvalget af følere.

Testo forhandles af Buhl & Bønsøe.

HI-FLO NEXT GENERATION Det bedste bliver bedre.

Reduceret energiforbrug 12% ift. den tidligere Hi-Flo-generation 30% ift. branchegennemsnittet

Forbedret CO2-aftryk 25.620 tons CO2-reducering

Fokus på bæredygtighed Data på EPD (miljøvaredeklaration) er tilgængelig

www.camfil.dk/hi-flo CLEAN AIR SOLUTIONS

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Vandkvalitet www.produal.dk

i varme- og kølesystemer

I industrielle systemer, som anvender loddede pladevarmevekslere, er korrekt vandbehandling essentielt for at sikre systemets effektivitet og pålidelighed gennem hele dets levetid

Varmevekslere bruges til forskellige funktioner i et varme- eller kølesystem, hvor de fungerer som for eksempel kondensatorer, fordampere, olie- eller gaskølere.

For at optimere anlæggets driftseffektivitet skal vandkvaliteten i et køle- eller varmesystem, som for eksempel fjernvarme, være fri for aflejringer og korrosion. Hvis vandkvaliteten forringes, opstår der risiko for snavs og aflejringer samt korrosion, hvilket har en direkte effekt på effektiviteten af en indbygget loddet pladevarmeveksler.

En loddet pladevarmeveksler består af korrugerede plader, der tilsammen skaber

36 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

kanaler, hvorigennem et varmt og et koldt medium, typisk vand, kan udveksle energi.

Varmevekslere bruges til forskellige funktioner i et varme- eller kølesystem, hvor de fungerer som for eksempel kondensatorer, fordampere, olie- eller gaskølere.

Snavs og aflejringer kan opstå, når væsken, der strømmer gennem en varmeveksler, indeholder rester af snavs, olie, fedt eller organiske aflejringer, som kan efterlade en belægning på den varme-

overførende flade. En belægning af kalk på blot 1 mm kan reducere effektiviteten med op til 8 procent.

Sweps varmevekslere er selvrensende, idet deres plademønstre skaber et højt niveau af turbulens, hvorved der skabes konstant høj friktion, som holder vekslerens overflader rene.

Reducerer funktionaliteten

Korrosionsskader skyldes en kemisk

Luft-til-vand varmepumper fra Clivet Energieffektive, lydsvage, certificerede, driftssikre

Edge EVO 2.0 monoblock | Sphera EVO 2.0 all-in-one / box • • • • • • • • • • • •

Kapaciteter fra 4 til 30 kW A+++ | A++ SCOP optil 5,2 | 3,7 Lavt lydniveau Indbygget WIFI Fuld DC inverter Kølemiddel R32 Indregulering via USB-stik Optil 6 enheder i kaskade Produktion af varmt brugsvand optil 65 ºC Mulighed for ekstra varmelegeme til ekstreme temperaturforhold Eurovent og Keymark certificeret

Særligt tilb ud lige nu

Se mere og køb online www.hjj.dk/clivet

Produkter direkte fra eget lager - bestil i dag med hurtig levering.

Tlf.: +45 70 27 06 07 • info@hjj.dk • www.hjj.dk Ballerup Tempovej 18-22 2750 Ballerup

Kolding Niels Bohrs Vej 1 6000 Kolding

Aarhus Johann Gutenbergs Vej 11-13 8200 Aarhus N

høj grad af materialevalg. Rustfrit stål, som hyppigt bruges i fjernvarmesystemer, har generelt en høj korrosionsbestandighed, men kan være følsomt over for et højt kloridindhold i vandet. De fleste Swep-varmevekslere bruger kobber som loddemateriale, hvilket generelt er korrosionsbestandigt i forhold til fjernvarmevand. Men hvis vandkvaliteten forringes over tid, kan kobber begynde at korrodere eller udvaskes i vandet.

Realtidsovervågning

Konstant monitorering af mulig korrosion er afgørende for at undgå skader og produktnedbrud. Korrosionsprøver bør

Korrosionsskader skyldes en kemisk reaktion mellem et metal og dets omgivelser.

Korrosion reducerer funktionaliteten i materialet eller det system, som materialet er en del af.

Risikoen for korrosionsskader afhænger i høj grad af materialevalg. Rustfrit stål, som hyppigt bruges i fjernvarmesystemer, har generelt en høj korrosionsbestandighed, men kan være følsomt over for et højt kloridindhold i vandet reaktion mellem et metal og dets omgivelser. Korrosion reducerer funktionaliteten i materialet eller det system, som materialet er en del af. Konsekvenserne kan være blokerede termostatventiler,

defekte cirkulationspumper og tilstoppede varmevekslere, hvilket reducerer ydeevnen og sænker systemets samlede effektivitet.

Risikoen for korrosionsskader afhænger i Realtidsovervågning bør anvendes gennem et vandbaseret systems fulde levetid - fra rengøring før ibrugtagning og løbende under drift.

En belægning af kalk på blot 1 mm kan reducere effektiviteten med op til 8 procent.

38 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

løbende udtages for at sammenligne måleresultater med tidligere resultater og derved monitorere udviklingen af korrosion over tid. Normalt bruges et årligt gennemsnit til at måle korrosionshastigheden i et system.

En gennemsnitlig årlig korrosionshastighed under 7 pm/år repræsenterer en lille risiko for korrosionsskader, 7 pm/år til 21 pm/år indikerer, at korrosionsskader er sandsynlige, og >21 pm/år viser en betydelig risiko for systemfejl.

Realtidsovervågning bør anvendes gennem et vandbaseret systems fulde levetid - fra rengøring før ibrugtagning og løbende under drift. Dette sikrer dels, at systemet overdrages til slutbrugerne i den bedst mulige stand, og dels at systemet overvåges kontinuert, således at levetiden forlænges.

C

o n Ge ne t ct ed

IndeKlima Ventilationsløsninger med omtanke

Er du klar til at løfte dit næste projekt ud over blot indeklimaet? LS Control-produkter hjælper dig med at skabe en komfortabel og grønnere fremtid.

Miljøcertificeret: Vi er stolte af at være miljøcertificeret efter TÜV 14001:2015. Det bekræfter vores engagement i ansvarlig produktion og en mere miljøvenlig fremtid.

Optimeret Indeklima: Vores målsætnig er at levere produkter, der skaber det bedst mulige indeklima i hjemmet, industrien, institutioner og på arbejdspladsen. Vores løsninger er designet til at minimere energiforbrug og sikre energieffektiv drift.

Holdbare løsninger: Produkter fra LS Control har enestående lang levetid, hvilket betyder færre ressourcer spildt på udskiftning og bortskaffelse.

Bidrag til genanvendelse: Som stolte medlemmer af ELreturordningen spiller vi vores rolle i at fremme genanvendelse af elektronik.

Du kan stole på LS Controls produkter, når du ønsker at sikre det bedst mulige indeklima for dine kunder.

Et par forslag til dit næste projekt

BasicRegulate

ModBus Sensor

MultiController

Leveres til regulering efter temperatur, fugtniveau eller en kombination af temperatur og CO2

Leveres i kombinationen temperatur / fugtniveau (RH) eller temperatur / fugtniveau (RH) / CO2

Har integreret display, ugekalender med op til 10 skift pr. dag. Kvikopsætning konstant temperatur, CO2 mm.

Kombineret sensor og regulator til styring og regulering af 1 rum.

Sensor velegnet til CTS og BMS anlæg med central styring af ventilation.

Regulator, der løser de fleste ventilationsopgaver.

Se de mange muligheder på lscontrol.dk/produkter Køb LS Control produkter hos din grossist LS Control A/S · Industrivej 12, Gelsted · DK-4160 Herlufmagle · tel. +45 5550 5550 · lsc@lscontrol.dk · www.lscontrol.com

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Ny varmeventilator er klar til

fremtidens varmekilder En stigning af varmepumper i industri- og erhvervsbyggerier er en betingelse for det fremtidige energisystem. Sådan er virkeligheden i Danmark, og derfor er der høje og øgede krav til varmeprodukter.

Nu er den stærke nyhed, Luna varmeventilator, landet

På Nordens største VVS-messe i Odense i maj kunne Anteco Thermo Trade A/S for første gang præsentere varmeventilatoren Luna fra Flowair. En ventilator med prisvindende design, energioptimering og drift gennem luft til vand-varmepumper og andre lavtemperatur-varmekilder.

En ventilator, som direktør Nis Pedersen for Anteco Thermo Trade A/S, spår en spændende fremtid.

- Danmark er ofte et foregangsland, når der bliver introduceret nye energiformer, og vi har i mange år været helt fremme på lavtemperatur-fjernvarme, som har stor udbredelse i industri- og erhvervsbyggerier. I dag vinder varme-

Danmark er ofte et foregangsland, når der bliver introduceret nye energiformer, og vi har i mange år været helt fremme på lavtemperatur-fjernvarme, som har stor udbredelse i industriog erhvervsbyggerier

Vil du nyde komforten i hvert hjørne af din erhvervsbygning, din butik eller dit kontor?

Er miljøet vigtigt for dig, og vil du gerne reducere dit energiforbrug? Mød Luna, der kombinerer behagelig temperatur og høj æstetik.

En varmeventilator bliver anvendt i for eksempel udstillinger og detailhandelslokaler, men også i lager- og produktionshaller, værksteder og sportshaller.

pumper i stigende grad ind til rum­ opvarmning i erhvervsbyggerier, og det stiller særlige krav til varmeprodukter til danske varmeinstallationer, som i høj grad har behov for høj afkøling eller mulighed for at bruge lave temperaturer i varmesystemet, konstaterer Nis Pedersen fra den odenseanske virksomhed.

Anteco Thermo Trade A/S leverer opvarmningsløsninger til dansk industri og servicesektor og er ansvarlig for Flowair-produkter på det danske marked.

Fra nye varmekilder til nye varmeventilatorer

Anteco Thermo Trade A/S har længe efterspurgt varmekaloriferer fra deres leverandører, der endnu bedre kan ho-

40 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Fieldpiece Gør dit arbejde lettere, hurtigere og bedre

Introduktion af Fieldpiece-slanger Udfør dit kvalitetsarbejde med vores slanger. Vores slanger er lavet med en tyk 4lags konstruktion. Den tredobbelte krympning med fuld ring gør den perfekt til både små og store opgaver. Fuldend din Fieldpiece-pakke med vores slanger, så du kan udføre dit arbejde nemmere, hurtigere og bedre.

www.fieldpiece-europe.com

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

norere de ekstra krav til at levere varme og køling, som blandt andet varmepumperne stiller. Derfor er det også med en pæn portion begejstring, at Luna varmeventilator nu er en del af sortimentet.

- Vi har hidtil klaret os godt med vores eksisterende serie af varmeventilatorer, der - alt afhængig af model - kan specificeres til både kedler, lavtemperaturfjernvarme og varmepumpe. Men den nye model kan både levere varme og køling og er særdeles interessant til lavtemperatur. Den vil give os en endnu bedre mulighed for at vælge det rette produkt til den rette varmekilde, fortæller Nis Pedersen.

Præsentation og priser

Siden præsentationen på VVS-messen har interessen for varmeventilatoren været stor. Faktisk kalder Nis Pedersen den nye model for en af de mest gennemarbejdede produktnyheder, de længe har set hos Anteco Thermo Trade A/S.

Luna kan leveres i standardfarverne hvid og sort, og du kan derfor oftest finde en model, der passer godt ind i den omgivende indretning.

Vi har hidtil klaret os godt med vores eksisterende serie af varmeventilatorer, der - alt afhængig af model - kan specificeres til både kedler, lavtemperatur-fjernvarme og varmepumpe. Men den nye model kan både levere varme og køling og er særdeles interessant til lavtemperatur Når design og funktion går hånd i hånd

Luna bliver betjent af Flowair T-box Zone, der er en intuitiv og programmerbar controller med mange muligheder for at betjene varmeventilatoren både automatisk eller manuelt. T-box Zone kan tillige arbejde sammen med eksisterende bygningsautomatisering, hvilket giver flere fordele i større byggerier.

Det skyldes ikke kun produktets funktion, men i høj grad også designet, der har vundet den anerkendte Red Dot Design Award i 2023.

- Det er ret unikt, at en varmekilde vinder en designpris, og samtidig er det sjældent med muligheden for at installere tekniske installationer i moderne byggerier, der tilmed ser pæne ud. Ikke mindst når man ser på produkter som varmeventilatorer, fortæller Nis Pedersen, og tilføjer, at Flowair faktisk har en flot forhistorie med at vinde designpriser. De har flere gange tidligere vundet både Red Dot-prisen og iF-designprisen.

42 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Under udviklingen af Luna har der netop været fokus på optimering af indeklimaet, og varmeventilatoren kan levere både varme og køling eller en kombination af begge dele.

Det er ifølge Nis Pedersen særdeles interessant ved montering i forbindelse med luft til vand-varmepumper, der oftest både kan varme og køle.

- Luftstrømmen reguleres og optimeres via en avanceret styring, som sammen med en EC-motor optimerer energiforbruget og reducerer støjniveauet. Samtidig har den en automatisk og justerbar 360-graders luftdyse, der sikrer en ensartet luftfordeling - uanset enhedens driftstilstand eller rumhøjde, siger Nis Pedersen, som også peger på, at varmeventilatoren er monteret med et indsugningsfilter og kan hænge både frit eller integreres i loftet. Han uddyber: - Luna giver god komfort året rundt. Det vil sige køling om sommeren og effektiv opvarmning om vinteren. Den kan naturligvis også benyttes i fjernvarmeinstallationer, hvis man har fokus på opvarmning, men stadig ønsker et lækkert design. Her bruger vi en speciel udgave, der har fokus på varmedelen.

Flere produkter i paletten

Varmeventilatoren bliver betjent af Flowair T-box Zone, der er en programmerbar controller med mange automatiske optimerings-, regulerings- og integrationsmuligheder. Det er også muligt selv at justere luftstrømmen via controlleren, der har en nem, overskuelig og intuitiv brugerflade.

- Den kan også kan tale sammen med andre produkter fra Flowair - for eksempel lufttæppet ELiS AX. Fordelen ved netop dette lufttæppe er, at det ligeledes er udviklet til brug, hvor en luft til vandvarmepumpe er energikilden eller til brug ved andre energikilder med lav fremløbstemperatur eller behov for høj afkøling. Ved sammenspil mellem varmekilde og lufttæppe kan man prioritere og styre indeklimaet i bygningen, så det altid er optimeret efter forholdene, forklarer Nis Pedersen og slutter: - I en tid hvor nye lavtemperatur-energikilder stiller større krav til varmeprodukterne, er det særdeles vigtigt at have produkter i paletten, der kan benyttes bredt. Luna produceres i tre udgaver, og ELiS AX produceres i 16 forskellige versioner, så man kan oftest ramme den enkelte virksomheds behov ret godt.

Flowmåletragt med markedets laveste vægt Ventilationssystemer skal sikre et godt indeklima til arbejde og produktion. Dårligt indeklima er ikke kun en trussel mod produktionen; det kan i værste tilfælde også skade medarbejdernes helbred. Derfor er ventilationsanlæg underlagt strenge krav og retningslinjer.

Med Testo 420 flowmåletragt kan man nu, ubesværet og mere effektivt end nogensinde før, nemt opfylde retningslinjerne for hygiejne og indeklima i industrien, kontorer eller renrum.

Testo 420 fra Buhl & Bønsøe vejer kun 2,9 kilo og er dermed markedets letteste model. Det gør det lettere at udføre hyppige målinger i mange rum samt over hovedhøjde.

Testo 420 har en stor måle-

præcision, og især ved hvirveldiffusorer reduceres de sædvanlige måleusikkerheder væsentligt - på grund af tragtens evne til at ensrette luftstrømmene.

Brugervenligt design

Flowmåletragten er designet med solide håndtag i to sider, som gør det nemt at holde tragten hen over indblæsnings- og udsugningsarmaturer. Til flowmåleren fås stativ på hjul, der kan indstilles i højden og let køres rundt fra målested til målested.

Du kan bruge mobile enheder via app som et andet display eller fjernbetjening.

Og du kan oprette og sende målerapporter direkte på stedet.

Ring og hør, hvordan vi ka n hjælpe dig

OPTIMALT INDEKLIMA

VED HJÆLP AF BEFUGTNING

Vær på forkant med vinteren, hvor luftfugtigheden falder Vi er dine eksperter i:

Når vintermånederne nærmer sig, falder luftfugtigheden udenfor. Vores befugtere sikrer, at luftfugtigheden bliver reguleret og styret med stor præcision til gavn for virksomheder, institutioner, produktioner og brugere af bygninger, der har udfordringer med indeklimaet.

• Styring af luftfugtighed • Befugtning og affugtning • Forbedring af indeklima • Energibesparelser med evaporativ køling • Professionelle måleinstrumenter • Indeklimamåling / overvågning

Kontakt os Telefon 8788 2100 www.condair.dk

SE MERE HER

Særligt statisk elektricitet giver store problemer med bl.a. stød, svingende produktkvalitet og driftsstop i produktionsfaciliteter.

Condair producerer og sælger avancerede systemer og anlæg til overvågning og styring af luftfugtigheden. Vi er specialister i befugtning og måleinstrumenter til professionelt brug.

Vores IoT-sensorer kan måle både CO2, temperatur, luftfugtighed, VOC’er, partikler, radon, lys, støj og lufttryk.

Vi hjælper dig med at beregne dit behov, og vi tilbyder service på vores anlæg 24 timer i døgnet.

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023 - 43

Skal man vælge nyt eller renovere det gamle? Det kommer an på så meget, men er anlægget over 10-15 år gammelt, bør man under alle omstændigheder enten renovere eller skifte til nyt.

Energibesparende ventilation

Det lyder måske som en modsætning - det er det ikke. Både ved proces- og komfortventilation er der store muligheder for energiforbedringer at hente, især ved ældre eller intet anlæg. Det bedste indeklima får man netop ved ventilation, og den bedste og mest energirigtige ventilation opnås når kun den nødvendige luftmængde udskiftes Der er store besparelser at hente på at vedligeholde og optimere sit ventilationsanlæg. Det kan gøres ved at montere styrings- og reguleringsprodukter, der ved korrekt indregulering, sikrer den mest optimale drift.

Ved procesventilation bør der kun fjernes luft, når der er forurenende luftkilder, så der ikke udsuges unødige mængder af opvarmet eller kølet luft, så den balancerede luft i lokalet påvirkes unødigt. Samtidig er der krav og regler angivet af blandt andet Arbejdstilsynet til overvågning og sikkerhed i forbindelse med procesventilation.

Disse foreskriver, at der skal anvendes en procesvagt, der angiver, om udsugning i forbindelse med proces fungerer korrekt. Det kan også spare energi, idet Ventilationsalarm indikerer, at der er ubalance i ventilationssystemet, som koster energi.

44 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

procesvagten alarmerer ved for højt tryk (filtre er stoppet) eller for lavt tryk. Alarmen indikerer, at der er ubalance i ventilationssystemet, som koster energi. For den mest energioptimerede løsning er det vigtigt, at procesventilationen kun kører, når der er behov, og at erstatningsluften er i tilpasset balance.

Tænk i behovsprofiler

Hos LS Control har vi i mange år arbejdet målrettet med at udvikle og producere komponenter til at sikre korrekt ventilation, uden at gå på kompromis med komforten, og hvor energiforbruget holdes så lavt som muligt. Det opnås ved effektive ventilationsalarmer, samt styringer og reguleringer, der udstyres med mulighed for tilslutning af forskellige følere, der sørger for, at driftsniveauet på ventilationsanlægget er tilpasset den aktuelle situation i rummene.

Ud over at regulere efter de traditionelle

Den perfekte monoblok

Daikin Altherma 3 M - ideel løsning, kræver meget lidt plads Daikin Altherma 3 M tilbyder de mest kompakte løsninger til boliger, hvor pladsen er sparsom Passer let ind under et vindue Det lyse design falder let ind i omgivelserne Kræver ingen indendørsenhed Kombineres let med vores ståltanke til varmt brugsvand Let at installere. Den nye drejekontaktboks giver let adgang til elektriske og hydrauliske komponenter Ved brug af R-32 kølemiddel tilbyder denne løsning en lavere GWP værdi Findes i klasse 4-6-8 i dette design, men findes også i et andet design i klasse 9-11-14-16.

Kort leveringstid BKF-Klima A/S, Tempovej 18-22, 2750 Ballerup, Tlf. 70 26 56 66, www.daikin.dk

Lav GWP kølemiddel Onecta app fjernbetjener enheden Kontrollér enheden med din stemme via Amazon Alexa eller Google Assistant 1 2 3 Daikin Altherma 3 M leverer fremløbstemperatur på 55°C ved -15°C udendørstemperatur, i varmepumpetilstand

v. 35oC

A+++ A++ A++ A A A

op til

A+++ A++ A+ Se vores video her A B

v. 55oC

4

55°C

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

parametre som temperatur, fugt og CO2, kan der også reguleres efter bevægelse med en PIR-sensor.

Ventilationen kører enten slet ikke eller på et meget lavt niveau i de rum, der ikke benyttes.

Det er naturligvis også muligt på mange regulatorer at benytte urdrift - ofte med mulighed for at sætte flere forskellige driftsniveauer over døgnet og altså ikke kun den traditionelle natsænkning.

Det er derfor vigtigt, at der både ved nye anlæg og især ved renovering af ældre anlæg, tænkes i behovsprofiler, når der udvælges styring, regulator og tilhørende følere. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, at ventilationen blot stopper og starter på forudbestemte tidspunkter. I andre tilfælde skal der tænkes mere sofistikeret.

Vi har erfaring for, at vores styringer, reguleringer, følere mv. har en meget lang levetid.

Lang levetid giver en god driftsøkonomi på anlægget, og så er det også godt for miljøet.

Nyt anlæg eller ej?

Energi er nemlig ikke den eneste parameter i den grønne omstilling. Også produkternes levetid og genanvendelighed har en gunstig indflydelse på produktets samlede miljøbelastning.

Hos LS Control arbejder vi på at kunne genbruge mest muligt, ligesom vi ofte reparerer produkter fremfor at kassere dem.

Det kan med fordel betale sig at renovere eller udskifte anlæg over 10-15 år. I forbindelse med Retrofit/ombygning af større ventilations­ anlæg er der ofte store energisparegevinster at hente i at udskifte ventilatorer til mere energibesparende modeller, samtidig med at styrings-/reguleringsenheden skiftes til en behovsstyret løsning.

Vælges et nyt anlæg, så er styringen som hovedregel integreret i anlægget, og ofte er anlægget udstyret med indbyggede sensorer eller leveres med et antal eksterne sensorer som temperatur - relativ fugt (RH) - CO2 og måske VOC. Det er derfor vigtigt ved valg af nyt anlæg at sikre sig, at der, udover energiforbrug, også er tænkt på støj, vægt, størrelse og ikke mindst levetid.

De nye anlæg er ofte på mange måder de gamle anlæg overlegne. Der er i dag langt højere dokumentationskrav til anlæggene, særligt på kvalitet, energiforbrug og genanvendelsesgrad. Produktudvikling har også bevirket, at der ofte er store energibesparelser og komfortforbedringer ved at udskifte især de mindre anlæg til nye.

LS Control samarbejder med en del større ventilationsfabrikanter om fremtidssikring og energioptimering af ventilationsanlæg. Det betyder, at der i mange anlæg i dag er onlineopkobling, hvilket giver mulighed for styring, konfigurering og vedligehold ved hjælp af en app. Features, der både sparer serviceteknikere mange kilometer på landevejene, giver slutbruger øget komfort, da alt foregår remote, og holder anlæggets totalomkostning nede til glæde for alle, ikke mindst miljøet.

46 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Avanceret styring af anlæg.

Energi er nemlig ikke den eneste parameter i den grønne omstilling. Også produkternes levetid og genanvendelighed har en gunstig indflydelse på produktets samlede miljøbelastning

Man behøver ikke per automatik skifte til nyt anlæg. Det kan også betale sig at sende det nuværende til reparation.

AMX

En banebrydende innovation

Ventilation. Varme. Køling. Alt samlet i ét aggregat.

AIRMASTER.DK

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Ventilationsbranchen skal også tage

ansvar for at opfylde 2030-målsætningen

Vi lever i en tid, hvor vi konstant bliver mindet om globale klimaforandringer og deres effekt med ekstreme varmerekorder, skovbrande og oversvømmelser rundt om i verden. Det står klart for alle, at vi skal handle nu og gøre noget aktivt for at mindske den samlede udledning af drivhusgasser Af KE Fibertec Med den aktuelle klimalov, der er vedtaget af regeringen, har vi i Danmark forpligtet os til at reducere vores CO₂udledninger med 70 procent inden 2030.

Det betyder, at der ligger høje forventninger og krav til danske virksomheder og deres arbejde med at optimere og udvikle mere klimavenlige løsninger og produkter. Men også i høj grad ved hjælp af klimaregnskaber at få et komplet overblik over det klimaaftryk, som man afsætter, så man har fuld kontrol og tager ansvar for, at man bidrager mindst muligt til de samlede udledninger.

Omkring 40 procent af verdens samlede CO2-udledninger kan relateres til byggeriet og driften af bygninger, herunder indeklimaet, og derfor er det vigtigt, at vi som samlet ventilationsbranche - og ikke mindst vi producenter - tager ansvar for, at byggeriet bliver mere bæredygtigt.

Det gælder vores supply chain, vores energieffektivitet, brugen af sunde materialer og ikke mindst materialer og

Omkring 40 procent af verdens samlede CO2-udledninger kan relateres til byggeriet og driften af bygninger, herunder indeklimaet.

produkter, der kan indgå i en cirkulær økonomi, som har haft særlig bevågenhed over de senere år.

For KE Fibertec blev en certificering i 2012 efter Cradle to Cradle-standarden reelt startskuddet til at arbejde målrettet med bæredygtighed, og i dag er bæredygtighedsindsatsen opdelt i fire hovedområder, som kan ses nederst på siden.

KE Fibertec ønsker fuld indsigt og kontrol over påvirkningen af miljøet i alle fire kategorier, og derfor blev det tilbage i 2022 besluttet at deltage i Klimaklar Produktionsvirksomhed under Dansk Industri og Industriens Fond. Samarbejdet med Klimaklar Produktionsvirksomhed har ikke kun givet os stor indsigt i, hvordan man kan opgøre virksomhedens klimaregnskab, monitorere og rapportere sine klimapåvirkninger i fremtiden, men det har også skabt nye metoder for, hvordan KE Fibertec i fremtiden kan sætte sig nye reduktionsmål og sikre den rette kurs. I 2023/2024 er vi klar til at tilmelde os den internationalt kendte standard: Science Based Target Initiative (SBTi).

CO2-neutral på danske fabrikker inden 2030

Nul-affaldsproduktion i Danmark

Dokumenteret overblik over Scope 1-, Scope 2- og Scope 3-udledninger

Alt produktionsaffald skal genanvendes i nye (egne) produkter

KE Fibertec skal understøtte kundernes opfyldelse af deres klimamål inden for bygningsreglementet

I 2022 stammer 97% af udledningen fra Scope 3

KE Fibertec Væveri genanvender 100% garnaffald til vulstproduktion (ca. 8 tons)

Vi tilbyder dynamiske EPD’er (tredjeparts-evalueret for hele produktet og ikke kun 1 m2 tekstil)

KE “sælger” ca. 37 tons tekstilaffald til akustikpladeproduktion

Vi understøtter DNGB-, BREEAM- og LEEDbygningscertificeringer

Indsatsområder: Solceller på egen fabrik Alle nye firmabiler er elektriske eller hybrid Tilslutning til SBTiprotokollen i 2023

48 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Målsætning: Alt produktionsaffald skal indgå i en cirkulær løsning

Bygningscertificeringer

Innovative og sunde materialer KE Fibertec tilbyder kun “sunde” materialer produceret under ordentlige forhold KE Fibertec er verdensmålscertificeret igennem Bureau Veritas Stop for stykfarvning af tekstiler. Vi tilbyder kun garnindfarvede eller printede materialer Cradle to Cradle- og OekoTex-certificering

MicroVent: Den optimale løsning til renovering og nybyggeri - fra fagfolk til fagfolk

Lægehuset Vejlsø, Silkeborg. MicroVent monteret vandret i facade ved siden af vindue.

MicroVent er et intelligent og facadeintegreret ventilationssystem, der effektivt og balanceret ventilerer uden behov for omfattende rørsystemer. Det anvendes i forskellige miljøer som kontorer, institutioner, skoler og boliger og sikrer frisk luft uden brug af rørsystemer.

Med en varmegenvinding på op til 92% og en SEL værdi på ned til 400 J/m3 er MicroVent både miljøvenlig og økonomisk.

Dets moderne og æstetiske design gør det desuden til en flot tilføjelse til de fleste byggerier. Systemet kan styres individuelt på rumniveau og opfylder kravene til Svanemærket byggeri.

MicroVent er for flere faggrupper MicroVent-systemet bliver værdsat af et bredt spektrum af fagfolk, herunder arkitekter, ingeniører, tømrere, elektrikere og VVS-specialister. Dets ekstremt enkle installation gør det muligt for disse forskellige faggrupper at håndtere og indkøre opgaver, der tidligere kun blev udført af ventilationseksperter.

Dette gør systemet ideelt til både renoveringsprojekter og nybyggeri. Ved at eliminere behovet for rørsystemer tilbyder det facadeintegrerede ventilationssystem en problemfri og fleksibel løsning til selv større ventilationsopgaver.

Se mere om MicroVent på inventilate.dk

• MicroVent er et totalt ventilationssystem, forklædt som facadeventilation

• MicroVent har et patenteret vindkompensering system som bidrager til at eliminere træk

• MicroVent er et fleksibelt og let skalerbart modulsystem

• MicroVent kan styres helt ned på rumniveau • MicroVent er blandt de mest energieffektive ventilationssystemer

Tlf. 72 30 10 24 • info@inventilate.dk • www.inventilate.dk

Fordel, hvis man lader stå til

Vi oplever, at der er store fordele ved at arbejde ambitiøst og målrettet med at sikre mere bæredygtige løsninger. Det er en erfaring, som KE Fibertec har gjort sig efter mange års arbejde inden for bæredygtighed. Processen om at optimere og videreudvikle virksomhedens produkter mod mere miljøvenlige løsninger har bevirket, at flere områder end blot slutproduktet er blevet forbedret.

Det er lige fra de interne processer til de valgte leverandører, som har givet KE Fibertec muligheder for vækst og nye konkurrencefordele.

- Desværre oplever vi også en del benspænd på grund af regler, som er helt uforståelige, og som oftest tilgodeser de virksomheder, der lader stå til. Et godt eksempel er brugen af aluminium, som er KE Fibertecs absolut største enkeltkilde med cirka 38 procent af vores samlede CO2udledning, siger administrerende direktør Carsten Jespersen.

- I vores nye tredjepartsevaluerede EPD har det ligget os meget på sinde, at de oplyste værdier er korrekte og ikke bare databaseværdier. Vælger man for eksempel en kinesisk produceret aluminiumsskinne, udleder den reelt cirka 20 kilo CO2- eq/kg aluminium, hvis der er brugt kulkraft i produktionen på aluminiumsværket, og skin-

Scope 1, 2 og 3

Virksomheden oplever, at der er store fordele ved at arbejde ambitiøst og målrettet med at sikre mere bæredygtige løsninger. Det er en erfaring, som KE Fibertec har gjort sig efter mange års arbejde inden for bæredygtighed. nerne transporteres til Danmark. I dag er der skandinaviske leverandører, der kan lave en tilsvarende aluminiumsskinne med en udledning på 2,3-5,7 kilo CO2- eq/kg aluminium. Disse leverandørers produkter burde belønnes, når vi afleverer vores EPD, men sådan fungerer det desværre ikke i dag. Kan producenten ikke ”oplyse” din reelle udledning, er det tilladt at bruge en gennemsnitsdatabaseværdi på 10 kilo CO2- eq/ kg aluminium. Animerer det producenter i ventilationsbranchen til at vælge ofte dyrere underleverandører, hvis man kan slippe afsted med en halvering af udledningen ved at lave et opslag i en database? Det er efter vores opfattelse en forkert måde at motivere producen-

- Vi oplever desværre en del benspænd på grund af regler, som er helt uforståelige, og som oftest tilgodeser de virksomheder, der lader stå til, siger administrerende direktør Carsten Jespersen.

50 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

ter til at tage del i den grønne omstilling, påpeger Carsten Jespersen.

Derimod bliver det tydeligt, hvor man belaster miljøet mest, og hvilke initiativer og konkrete mål for en CO₂reduktion man kan igangsætte for at forbedre udviklingen, hvis man har fået lavet et klimaregnskab. Det kan være en kompleks opgave at skabe fuld gennemsigtighed over alle de nødvendige data, og nogle virksomheder kan blive udfordret på, hvordan man overhovedet kan komme i gang med arbejdet.

Til opgørelse af virksomheders klimaaftryk findes der i dag en række standarder, der inddeler CO2-udledningerne i forskellige kategorier, alt efter hvilke aktiviteter udledningen stammer fra. En af disse standarder er den internationale og anerkendte GHG-protokol, der inddeler CO₂-udledninger i tre scopes, som hver især beskriver, hvilke aktiviteter den pågældende udledning påvirkes af.

Hvor de to første scopes er direkte og indirekte udledninger, som virksomheden selv bidrager til, eller data, som man har mulighed for at få adgang til, så er udledninger i scope 3 langt mere komplekse og udfordrende for virksomhederne at gennemskue og få overblik over.

Her er der tale om indirekte udledninger, som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol, da de dækker over leverandørers aktiviteter og forbrug af materialer eller råstoffer samt udledninger, som opstår i forbindelse med forbrug eller bortskaffelse af virksomhedens produkter.

Samtidig ligger langt den største CO₂-udledning typisk op mod 85 og helt op til 97

Den internationale og anerkendte GHG-protokol inddeler CO₂udledninger i tre scopes, som hver især beskriver, hvilke aktiviteter den pågældende udledning påvirkes af. Hvor de to første scopes er direkte og indirekte udledninger, som virksomheden selv bidrager til, eller data, som man har mulighed for at få adgang til, så er udledninger i scope 3 langt mere komplekse og udfordrende for virksomhederne at gennemskue og få overblik over.

- Vi glæder os rigtig meget til at deltage i det nye program, for vores deltagelse i Klimaklar Produktionsvirksomhed har været lærerigt og givet os en brugbar viden, men har også tydeligt vist os, at de CO₂-udledninger, som ligger i scope 3, er vores helt store udfordring, påpeger administrerende direktør Carsten Jespersen. procent af den samlede udledning for de fleste produktionsvirksomheder i netop scope 3, så indsigt og overblik fra denne type af udledninger er langt det vigtigste og mest afgørende for det samlede klimaregnskab.

Med i nyt program

I dag er KE Fibertec klar til næste skridt ved at blive en del af Afkobling 2030, som er et nystartet program under Industriens Fond. Afkobling 2030 er sat i søen over de næste otte år som en hjælp til danske produktionsvirksomheder, der har høje og målrettede ambitioner for bæredygtighed, med at afkoble værdiskabelsen fra deres klima- og miljøbelastning. Den bæredygtige omstilling bliver løftestangen for virksomhederne til at realisere nye forretningsmuligheder, der uden at skade miljøet - giver nye konkurrencemuligheder.

Hele visionen for Afkobling 2030 er, at Danmark skal gå i front og vise vejen for fremtidens bæredygtige produktion. Igennem programmet får virksomhederne stillet et hold af eksperter med bred og dyb viden inden for bæredygtig produktion, cirkulær økonomi, innovation og forretningsudvikling til rådighed.

Sammen med lokale og nationale erhvervs- og innovationsaktører hjælper man virksomheder igennem det komplicerede arbejde med at ska-

be en bæredygtig virksomhed på tværs af hele værdi- og forsyningskæden. Med ekspertrådgivning og samarbejde i programmets Labs udarbejdes der konkrete handlingsplaner og klare prioriteringer for den enkelte virksomhed med skræddersyede løsninger, der løbende tilpasses efter virksomhedens behov og de udfordringer, der måtte komme til undervejs. Afkobling 2030 drives i et samarbejde mellem Trekantområdet, Alexandra Instituttet, Dandy Business Park, Teknologisk Institut, Force Technology og DDC Dansk Design Center.

- Vi glæder os rigtig meget til at deltage i det nye program, for vores deltagelse i Klima­ klar Produktionsvirksomhed har været lærerigt og givet os en brugbar viden, men har også tydeligt vist os, at de CO₂-udledninger, som ligger i scope 3, er vores helt store udfordring. Vi har et ambitiøst mål om at blive CO₂neutrale på vores danske fabrikker inden for seks til syv år, og vi ønsker at sætte handling bag ordene. Vi håber derfor meget på, at vi gennem Afkobling 2030 og deres ekspertviden kan få bedre indsigt og finde de nødvendige løsninger på denne udfordring, samtidig med at vi styrker vores forretningsmodel og konkurrenceevne, påpeger Carsten Jespersen.

Alt i test- & måleudstyr – også til indeklima

Hvis du har brug for at måle:

z Lufthastighed z Luftfugtighed z Luftmængde z CO2 & luftkvalitet z Temperatur z Træk & trækrisiko z Energiforbrug z Lys, lyd og støj Se vores store udvalg på: www.elma.dk

elma instruments Elma Instruments A/S | Ryttermarken 2 | 3520 Farum T: +45 7022 1000 | E: info@elma.dk

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

Hvorfor passer vi bedre på

maskiner end mennesker?

De seneste år har vi set en stigende opmærksomhed på vigtigheden af et sundt indeklima for menneskers sundhed og trivsel. Denne opmærksomhed er velkommen, men det er stadig et område, der kræver forbedring mange steder

- Hvis det kommer ned til økonomi, skal man huske også at inddrage de fordele, der er ved et forbedret indeklima, såsom det reducerede antal sygedage og den forhøjede produktivitet og trivsel blandt de ansatte. Når man regner disse faktorer med, bliver det en værdifuld investering, understreger Carsten Brostrup, der er salgsdirektør i Condair A/S.

Af Condair Det er bemærkelsesværdigt, at vi ofte er bedre til at beskæftige os med vedligeholdelsen af vores maskiner og elektroniske udstyr end at tage os af menneskers sundhed, især når det kommer til at opretholde den korrekte luftfugtighed og dermed skabe et sundt indeklima.

Dette paradoks opstår sandsynligvis, fordi maskiner og elektronik reagerer hurtigt på unormale forhold ved at stoppe driften eller producere varer af lavere

52 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

kvalitet, når luftfugtigheden ikke er optimal. Mennesker derimod, er mere fleksible og kan opholde sig i et dårligt indeklima i længere tid, før de reagerer.

Men det betyder ikke, at der ikke er problemer, der skal adresseres.

Frygt for skimmel og CO2

En øget opmærksomhed på høj luftfugtighed, skimmelsvamp og CO2-niveauer har ført til en skærpet indsats for at forbedre indeklimaet i bygninger, hvilket på sin vis er en god ting. Men selvom der

er øget opmærksomhed på indeklimaet, er der stadig udfordringer, der kræver opmærksomhed.

En af de primære årsager til dette er, at mange stadig primært fokuserer på to parametre, når det kommer til et sundt indeklima for mennesker: temperatur og CO2-niveau. Disse parametre er afgjort vigtige, og de er også lettere at forholde sig til end luftfugtighed. Temperatur kan nemt reguleres ved at justere varmeeller kølesystemer, og CO2-niveauet kan overvåges og reguleres ved at ventilere

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

eller lufte ud, når det når kritiske niveauer. Men hvis man ikke tager højde for luftfugtigheden, opstår der nye udfordringer, når man bare øger ventilationen eller lufter ud for at opnå lavere CO2niveauer.

Det kan nemlig føre til, at luftfugtigheden falder, da man ved øget ventilation ikke kun tilfører frisk luft, men også fjerner en vis mængde fugt fra den indendørs luft. Dette skyldes, at den udefrakommende luft ofte har en lavere relativ luftfugtighed end den luft, der er inde i bygningen.

Vigtigheden af fugtstyring

Denne indsats har dog imidlertid udløst et nyt problem; for tør luft. I forsøget på at mindske luftfugtigheden og CO2niveauer har overdreven udluftning og ventilation ført til en udtørring af indendørsluften, hvilket kan have negative konsekvenser for komfort og sundhed.

Det er i den forbindelse værd at bemærke,

bedre indeklima på skolerne kan bremse smitte med luftvejsinfektioner. De skal afprøve alt fra regelmæssige udluftninger til avancerede ventilationsanlæg og samtidig registrere sygdom.

Udover at en for lav luftfugtighed som nævnt går ud over den almene trivsel og produktivitet, kan det også øge risikoen for sygdom, da virus lettere kan sprede sig. Det er nemlig allerede påvist, at der er en sammenhæng mellem luftfugtighed og luftbåren smitte. Flere undersøgelser har slået fast, at risikoen for smitte fra én person til en anden minimeres, når den relative luftfugtighed ligger i idealområdet mellem 40-60 procent.

Der er lavet flere gode studier af influenzasmitte under forskellige luftfugtighedsforhold, og de peger på, at flere typer af virus overlever bedre - og derfor smitter mere - i tør luft. Det har seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lars Andrup forsket i, og hans budskab er klart:

Hvis det kommer ned til økonomi, skal man huske også at inddrage de fordele, der er ved et forbedret indeklima, såsom det reducerede antal sygedage og den forhøjede produktivitet og trivsel blandt de ansatte. Når man regner disse faktorer med, bliver det en værdifuld investering at bygningsreglementet for nylig blev ændret, så det nu i højere grad tillader brugen af befugtningssystemer som en løsning på problemet med for tør luft i bygninger. Luftfugtigheden i et indeklima spiller nemlig en afgørende rolle, når det kommer til vores helbred og almene trivsel. For lav luftfugtighed kan føre til symptomer som hovedpine, træthed og nedsat koncentrationsevne og dermed produktivitet.

Tør luft og sygdomme

Luftfugtigheden spiller også ind, når det kommer til smitte og vira. For nylig har Real­dania på den baggrund igangsat et stort forskningsprojekt af indeklimaet på landets folkeskoler. En lang række forskere skal over to år undersøge, om et

- Der er god evidens for, at influenza og lignende vira (corona og RS-virus for eksempel) smitter mere, når luften er tør, og så påvirker tør luft også luftvejene, så man bliver mere modtagelig over for luftvejsinfektioner. Derfor lader det til, at det vil være gavnligt for et sundt indeklima at kontrollere luftfugtigheden, så den ikke kommer under 40 procent, siger han.

Det europæiske smitteagentur ECDC anbefaler også en relativ fugtighed i indeklimaet på 40-60 procent, men ved ventilering, specielt om vinteren, kan der blive meget tørt indenfor. Når det sker, tørrer vores slimhinder ud, og det resulterer i, at deres naturlige evne til at modstå bakterier reduceres, som Lars Andrup nævnte. Derfor kan befugtning til ventilation være en god idé, så man kan opretholde en god luftfugtighed.

Luftfugtighed er skadelig og du bør befugte eller affugte.

Antal timer med variabel luftfugtighed ved 20°C indeklima.

Kilde: Meteorological data for design of building and installation: Danish reference year.

Luftfugtigheden er ikke optimal og du bør overveje at befugte eller affugte.

Luftfugtigheden er god for helbredet.

- Der er god evidens for, at influenza og lignende vira (corona og RS-virus for eksempel) smitter mere, når luften er tør, og så påvirker tør luft også luftvejene, så man bliver mere modtagelig over for luftvejsinfektioner. Derfor lader det til, at det vil være gavnligt for et sundt indeklima at kontrollere luftfugtigheden, så den ikke kommer under 40 procent, siger seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lars Andrup.

Man behøver ikke vælge mellem økonomi og trivsel

Betydningen af et godt indeklima er altså grundigt undersøgt og dokumenteret, men ofte bliver indeklimaet nedprioriteret, fordi det koster penge at installere ny ventilation med befugtning. Men det er afgørende, at vi øger vores fokus på sundhed og trivsel i forhold til de bygninger, vi tilbringer vores tid i. Vi må ikke negligere indeklimaets betydning i vores bestræbelser på at være så økonomisk ansvarlige som muligt. Det er fuldt ud muligt at optimere energieffektiviteten og samtidig forbedre indeklimaet, så længe det gøres på en intelligent måde.

Her er det vigtigt, at man har de mere langsigtede briller på, for i det store billede kan det ende med at tjene sig selv ind: - Hvis det kommer ned til økonomi, skal man huske også at inddrage de fordele, der er ved et forbedret indeklima, såsom det reducerede antal sygedage og den forhøjede produktivitet og trivsel blandt de ansatte. Når man regner disse faktorer med, bliver det en værdifuld investering, understreger Carsten Brostrup, der er salgsdirektør i Condair A/S, der er totalleverandører af indeklimaløsninger.

- Hvis man for alvor vil sikre et rigtig godt indeklima for mennesker, så skal man tage højde for både den relative luftfugtighed, temperatur og CO2niveau. Fugtstyring er vigtigt, og det kan vi hjælpe alle med, påpeger han.

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023 - 53

Exhausto viser vej til

bæredygtigt byggeri Kompleksiteten og omfanget af lovpligtige og frivillige certificeringer, forkortelser, standarder og måleenheder i bæredygtigt byggeri er vokset markant det seneste årti. Og det stiller store krav til producenter af ventilationsløsninger, HVAC-rådgivere og ikke mindst ventilationsentreprenører

dele erfaringer og indsigter med omverdenen.

Vi svarer på alle typer af spørgsmål

- Vi kan godt forstå, at folk bliver forvirrede. Vi oplever jævnligt, at folk ringer ind med spørgsmål om certificering, som er så svære at forstå, at forespørgslen i sig selv er skruet forkert sammen. Man ved ofte ikke præcis, hvad man spørger om. Men vi kan næsten høre bygherren, der står og hiver i de stakkels mennesker, siger distriktschef Lucas Krogh Thomsen fra Exhausto. Han fortsætter: - Den slags forespørgsler gør os faktisk glade. For det betyder, at vores kunder og samarbejdspartnere ved, at de bare kan ringe. Hos os er alle spørgsmål velkomne. Vi ved, at det er svært. Vi har overblikket og vi deler gerne ud af vores Vi er alle nødt til at tænke stort og sætte ambitiøse mål for fremtidens byggeri.

Af Exhausto - Vi oplever en skov af begreber som DGNB Hjerte, Platin og Diamant, LCA, BREEAM, LEED, HQE, Cradle to Cradle, Svanemærke m.fl. Det er en stor broget blanding af lovkrav og frivillige ordninger. Jeg har selv taget mine brydetag med denne kompleksitet, da jeg trådte ind i branchen. Jeg kan godt forstå, at mange finder det meget kompliceret, siger Peter Hartmann, salgsdirektør, Exhausto.

Exhausto har i årtier udviklet og leveret ventilationsløsninger med de nyeste og miljørigtige teknologier til byggerier i Europa. Men virksomheden har også medvirket i indeklimaforskning og i at sætte danske og europæiske standarder for certificeringer på ventilationsområdet. Således har virksomheden opbygget en betydelig industriel erfaring og indsigt i bæredygtige og effektive ventilationsteknologier. Som en del af virksomhedens mission og til gavn for det globale klima har man et stærkt ønske om at

54 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Exhaustos VEX40T decentrale aggregat sætter nye standarder for energiforbruget til ventilation.

Energioptimerede ventilationsløsninger der taler ind i den klimavenlige dagsorden !

Euroclima aggregat: Energieffektivt og fleksibelt Optimal udnyttelse af køling/varme Kompetent opstart og service

Ventilationsloft: Behovsstyret Høj komfort Samlet leverance - Spar tid

FN Verdensmål Venti arbejder med at reducere energi- og ressourceforbrug gennem anvendelse af de mest energieffektive produkter.

På Hotel Nyborg Strand er energiforbruget faldet betydeligt efter installationen af det behovsstyrede ventilationsloft.

Hos Løkken Svømmehal har det behovstilpassede Euroclima aggregat medført, at svømmehallens strømforbrug er blevet reduceret med 70%.

Kontakt os på: 86 92 22 66 www.venti.dk

www.produal.dk

viden. Så kan vi sammen sikre et reelt bæredygtigt byggeri og sikre for eksempel DGNB-point i de vigtige regnskaber, så byggeriet opnår den ønskede og korrekte certificering.

Hele værdikæden skal med

For at få den grundige indsigt i bæredygtigt byggeri har Exhausto selv som organisation arbejdet intenst med både de frivillige og lovpligtige krav på området. I den forbindelse har man bidraget til

De to stærke drivkræfter bag bæredygtigt byggeri Der er to stærke drivkræfter i certificering af bæredygtigt byggeri i Danmark. Den ene er lovgivningen i det danske bygningsreglement. Det andet er EU’s frivillige taksonomiforordning. Her ser vi nærmere på begge dele: De danske regler: Det danske bygningsreglement har med virkning fra 1. januar 2023 krævet en livscyklusanalyse (LCA) på alle nye bygninger. En ny bygning over 1.000 kvadratmeter må maksimalt udlede 12 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.

Det overholder 90 procent af alt nybyggeri, så det er - groft sagt ikke umuligt. Her ligger også nogle krav til ventilationssystemet, både i forhold til nu og i forhold til fremtiden.

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

brancheforeningen Velteks udarbejdelse af branche-EPD for aggregater. Det har givet virksomheden en endnu dybere viden på dette område.

- På alle de kommende produkter fokuserer vi yderligere på hele værdikæden.

Det gør vi for at træffe optimale valg i forhold til både materialer, energieffektivitet og økonomi. Både frembringelse, produktion, transport, drift, vedligehold og bortskaffelse granskes nøje. På fabrikken i Langeskov har vi blandt andet særligt fokus på reduktion af spild i produktionen og på sortering af affald helt ude hos den enkelte medarbejder. Alle lyskilder er skiftet. Energiforsyningen er under omlægning fra gas til fjernvarme.

Dette er blot eksempler, som flytter virksomheden i den rigtige retning, og det stopper ikke her, forklarer Peter Hartmann.

Et vigtigt element i strategien er at minimere miljøbelastningen i fremstillingen af løsninger, aggregater og komponenter på fabrikken i Langeskov, midt i Danmark.

Det tæller alt sammen - også affald og emballage

Et andet område, hvor man er i gang med

Henning Grønbæk, product expert. at optimere sin bæredygtighed, er emballageområdet. Da byggepladser står for en tredjedel af alt affald i Danmark, forventes det, at affald fra byggepladserne allerede om et par år skal indregnes i bæredygtighedsregnskaberne.

EU’s taksonomiordning - en bæredygtig rettesnor: Den anden drivkraft i bæredygtig udvikling af byggeriet er EU’s taksonomiforordning. Med forordningen er der skabt et robust klassificeringssystem for økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klimaog miljømæssigt bæredygtige. Taksonomiforordningen er i udgangspunktet en finansiel regulering, der gælder kapitalhaverne, altså ejendomsbesidderne. Her kan ejerne af bygninger vise, at de har et incitament til at investere i bæredygtigt byggeri.

- Vi ser stor interesse for EU’s taksonomiforordningen hos en række af de store kapitalinvestorer, for eksempel PFA. De vil typisk gerne vil have fuld skala bæredygtighed, altså det, vi kalder DGNB Platin, måske ovenikøbet suppleret af kravene i certificeringerne DGNB Hjerte og DGNB Diamant, forklarer Peter Hartmann.

56 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

Tre VEX4000-aggregater leverer godt indeklima til Bravidas bæredygtige domicil i Brabrand - en løsning, der er blevet til i et tæt samarbejde mellem Bravidas projektteam og Exhaustos kundeteam.

www.produal.dk

DE BEDSTE RUMCONTROLLERLØSNINGER TIL BYGNINGSAUTOMATIK

- Uanset kravene til vores produkter optimerer vi internt allerede nu og tager ansvar for bæredygtighed på tværs af værdikæderne. Når vi for eksempel arbejder med at udvikle vores emballage, er målet, at den både er optimalt bæredygtig, men samtidig nem at sortere efter brug på byggepladsen. Derfor reducerer vi vores emballage til få materialer - træ, pap og plastik - som alle kan sorteres og genanvendes, når blot de ryger i den rigtige container ude på byggepladsen, uddyber Peter Hartmann.

produkter, vi vil se på markedet om tre til fem år, fortæller Henning Grønbæk.

For Exhausto er det helt naturligt at bidrage til denne type projekter. Vores udbytte af disse projekter er nemlig den viden, involvering og indsigt, som gør os i stand til vise vejen for vores kunder, understreger Peter Hartmann.

Hvor kommer tallene bag beregningerne fra?

Platin i dag er sølv i morgen

Peter Hartmann er sikker på, at kravene til bæredygtigt byggeri udvides eksponentielt i den nærmeste fremtid. Han siger: - DGNB Platin i dag er DGNB Sølv om et par år. Ventilation står lige nu for blot tre procent af de samlede CO2-ækvivalenter på et byggeri. Men efterhånden som disse krav skærpes i de kommende år, vil vægtningen af ventilation øges. Løfter du begrebet bæredygtighed op på et lidt højere niveau, så har velventilerede omgivelser, som er fri for mikropartikler, træk og støj, en kæmpemæssig betydning. Dette gælder både for byggeriets holdbarhed og for sundheden hos de mennesker, der skal bo eller arbejde i bygningen. Alle disse tanker indgår i vores produkter.

Ventilation har også meget stor betydning for byggeriets energiforbrug. Det er for eksempel energimæssigt en rigtig god idé, både at energioptimere og at sikre, at ventilationssystemet får optimal varmegenvinding fra den opvarmede fraluft. Så går den energi, der alle-

Peter Hartmann, salgsdirektør. rede er brugt til opvarmning, ikke til spilde.

Emhætte med dokumenteret effekt

Allerede nu tilbyder Exhausto en banebrydende emhætte, nemlig ESL145 udtræksemhætte. Den er tredjeparts-verificeret af Teknologisk Institut, så de oplyste luftmængder ved forskellige montagehøjder og krævet emopfangsevne i henhold til BR18 er dokumenteret.

Denne udtræksemhætte kan give op til 15 DGNB-point i kategori SOC 1.2 og kan anvendes til både central- og decentral boligventilation. Med ventilationsløsning kan bygherren opnå mere end 100 points i de eftertragtede regnskaber.

Men så er emhætten også gennemtænkt helt ned til dens maling, som afgasser minimalt i hjemmet, når den er sat op og i brug.

Løsninger til fremtidens krav

Lucas Krogh Thomsen, distriktschef.

- Selv om vores produkter lever op til alle standarder og certificeringer i dag, stopper vi ikke udviklingen. Vi ved jo, at kravene skærpes løbende. Derfor er vi sammen med Teknologisk Institut i fuld gang med at udvikle en helt ny generation emhætter til boligventilation med fokus på indeklima, bæredygtighed, udformning og dimensionering, siger produktekspert Henning Grønbæk.

- De nye emhætter skabes på baggrund af et samarbejde med Teknologisk Institut og med tilskud fra EUDP, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram. Det er en ordning, som støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima.

Det er en langsigtet udvikling af fremtidens teknologier, som grundlag for de

For at sikre, at bygningers bæredygtighed vurderes på en ensartet måde, er der udviklet standarder for certificering af bæredygtigt byggeri, blandt andet BREEAM, HQE, LEED og DGNB. I Danmark anvendes ofte den tyske standard DGNB til at certificere bygninger og den amerikanske standard LEED. Men oplysninger til beregningerne af miljødeklarati­ onen LCA kan findes flere steder, for eksempel: • DGNB, den tyske certificeringsordning. DGNB blev introduceret i 2009. Det er baseret på tre ligeværdige søjler i form af social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, der alle tre vægter lige meget. Hertil kommer en analyse af den procesmæssige og tekniske kvalitet. DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, altså Det Tyske Selskab for Bæredygtigt Byggeri.

• Veltek Ventilations branche-EPD (Environmental Product Declaration) eller miljødeklaration. EPD’en dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber.

Exhausto har drevet en del af beregningerne til denne database i forhold til ventilation. For at ramme de miljømæssige egenskaber ”rykkede vi to af vores aggregater fra hinanden og gik helt til bund i hver del: hvor var de fremstillet”, udtaler Peter Hartmann. Der blev regnet på alt fra energiform ved fremstillingen, transport at råvarer, elektroniks oprindelse og så videre. Det udmundede i et konsolideret tal, som alle i branchen nu frit kan bruge. Tallene kan ses på www.epd.dk.

• Nogle ingeniørfirmaer har også udregnet og præsenteret nogle standardværdier. De er meget generelle og ofte ikke helt præcise.

Men fordi de er nemme, bruges de af mange som en mellemløsning, indtil man kender de nærmere krav i fremtiden.

TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023 - 57

EC-motorer sikrer energibesparelse Selvom energikrisen ikke længere er den primære udfordring, har den skabt øget opmærksomhed hos landets virksomheder på energi­ besparelser og forbedret rentabilitet, og samtidig ønsker flere at omstille deres produktion for at opfylde ESG-målsætninger og fremme bæredygtighed.

En af dem, der oplever gevinsten ved at energioptimere, er biotekvirksomheden Zealand Pharma i Søborg. Efter anbefaling fra deres faste servicepartner valgte biotekvirksomheden at investere i opgradering af et af deres ældre ventilationsanlæg, der

ligt, ligesom Zealand Pharma har opnået bedre udnyttelse af pladsen, da de nye ECmotorer ikke er så omfangsrige som de gamle.

Fokus på CO2-besparelse

GK Danmark, der er fast servicepartner på Zealand Pharmas ventilationsanlæg, spillede en nøglerolle i energi­ optimeringsinitiativet. De præsenterede mulighederne for at forbedre anlægget og kom med beregninger for CO2- og energibesparelser samt tilbagebetalingstid for investeringen. Ifølge afdelingschefen hos GK var opgaven mindre kompleks, da de

faktor i beslutningen om at opgradere ventilations­ anlægget var forventningen om betydelige CO2-besparelser. Ifølge GK’s energiberegninger kan Zealand Pharma forvente at reducere sit forbrug med 1.582 tons CO2 årligt.

- Hos Zealand Pharma prioriterer vi kraftigt at reducere vores CO2-udslip og energiforbrug. Især inden for ejendomsdrift forbruger vi betydelige mængder energi. Derfor er ombygningen af anlægget et afgørende skridt på en mere bæredygtig rejse, siger Søren Larsen-Jensen fra Zealand Pharma og fortsætter: - Det handler ikke kun om tal på et regneark; det handler om at tage ansvar i den grønne omstilling. At gennemgå vores energiforbrug på tværs af alle områder er derfor afgørende for at bidrage til at mindske vores fælles klimaaftryk, så vi forhåbentligt bedre kan tackle klimaforandringerne.

ROI på kun fem år

De moderne DC-motorer forbedrer anlæggets energieffektivitet med over 50 procent, men også driftssikkerheden er forbedret betydeligt, ligesom Zealand Pharma har opnået bedre udnyttelse af pladsen, da de nye EC-motorer ikke er så omfangsrige som de gamle. investering have betalt sig selv tilbage på lidt over fem år. Derfor er vi glade for, at vi fulgte GK’s anbefaling. Udover at have fået et mere driftssikkert anlæg med nye EC-motorer, har ombygningen også bidraget til at understøtte vores grønne dagsorden og reduceret vores samlede CO2-aftryk. Alt i alt har det været en positiv oplevelse for os, slutter Søren LarsenJensen.

- Ifølge beregningen vil vores investering have betalt sig selv tilbage på lidt over fem år. Udover at have fået et mere driftssikkert anlæg med nye EC-motorer, har ombygningen også bidraget til at understøtte vores grønne dagsorden og reduceret vores samlede CO2-aftryk, siger senior facility manager Søren Larsen-Jensen fra Zealand Pharma.

Med et reduceret energiforbrug er investeringen tjent hjem efter kun fem år, hvorefter Zealand Pharma vil opnå betydelige besparelser på energien og fortsat reducere deres CO2-udledning.

- Ifølge beregningen vil vores

blev ombygget og fik udskiftet den originale motor med moderne EC-motorer.

- I forlængelse af service på alle vores ventilationsanlæg gjorde GK Danmark os opmærksomme på en betydelig mulighed for energioptimering af et af vores større ventilationsanlæg. Beregningerne pegede tydeligt på en stærk forretningscase, som vi besluttede os for at investere i, siger senior facility manager Søren Larsen-Jensen fra Zealand Pharma.

De moderne EC-motorer forbedrer anlæggets energi­ effektivitet med over 50 procent, men også driftssikkerheden er forbedret betyde-

Med et reduceret energiforbrug er investeringen tjent hjem efter kun fem år, hvorefter Zealand Pharma vil opnå betydelige besparelser på energien og fortsat reducere deres CO2udledning.

58 - TILLÆG TIL Teknik & Miljø 10/2023

skulle arbejde med et ældre CTS-system, der skulle integreres med ventilationsstationsanlægget.

- Det ældre CTS-system stillede os over for nogle udfordringer. Samtidig krævede det en omfattende indsats at demontere de store, tunge ældre frekvensomformere og forbinde dem til EC-motorer, der reagerer på et 0-10Vsignal. Det krævede derfor en finere indstilling og tilpasning af en række parametre i CTSsystemet for at få det til at lykkedes, fremhæver Jimmi Beyer fra GK Danmark, der var ansvarlig for projektering og leverance af opgaven.

Han fortæller, at en afgørende

FRICO NEWS

DEN MEST EFFEKTIVE ADSKILLELSE AF TEMPERATURZONER MED DET LAVEST MULIGE ENERGIFORBRUG Som følge af stigende energipriser er varmeudgifterne ofte meget høje. Frico udvikler produkter og energieffektive varmesystemer, der skaber bedre komfort. Frico har i årtier været verdensleder indenfor design af produkter til et bedre indeklima. I dag har vi et komplet sortiment af udstyr af højeste kvalitet, der er udviklet til Skandinaviens barske klima. Oplev alle vores energieffektive produkter på frico.dk.

INTEGREREDE KOMFORTSYSTEMER

Ahlsell Danmark ApS Salgsafdelingen tlf. 43241717 Hovednr. tlf. 43241700 ahlsellref@ahlsell.dk www.ahlsell.dk