TEMA: PLANLÆGNING
LOKALE LANDSKABER
OG AKTØRER TABER
TEMA: BYGGERI & EJENDOMME
DET BÆREDYGTIGE BYGGERI ER EN DATADREVEN DRIFTSORGANISATION
Nr.
1 30. januar
2 5. marts
december Fokus: Teknik & design
Fagtema 1: Energi & forsyning
Fagtema 2: Natur & miljø
februar 22. januar Fokus: Fremtidens arealer
Fagtema 1: Planlægning
Fagtema 2: Byggeri & ejendomme Planlovsdage
3 3. april
februar
4 22. maj
april
5 20. august
20. juni
februar Grønne regnestykker
Fagtema 1: Mobilitet & infrastruktur
Fagtema 2: Affald & ressourcer
KL’s Klima & Miljø Topmøde, København, 11.-12. april
april Fokus: Natur & Miljø-konference
Fagtema 1: Natur & miljø
Fagtema 2: Vand
Natur & Miljø-konference, Nyborg, 29.-30. maj
10. juni Fokus: Vand & by
Fagtema 1: Ledelse
Fagtema 2: Kyst, havne & beredskab
6 24. september 26. august 16. august Fokus: Fag på tværs
Fagtema 1: Almen bolig
Fagtema 2: Digitalisering
7 22. oktober 24. september 13. september Fokus: Hvad leder du efter?
Fagtema 1: Årsmøde, oplæg
Fagtema 2: Årsmøde, værtsby
KTC Årsmøde, 24.-25. oktober
Byggelovsdage november
8 3. december 5. november
21. oktober Fokus: Rekruttering & fastholdelse
Fagtema 1: Affald & ressourcer
Fagtema 2: Klimasikring
TEKST
KTC Bestyrelse
Vi ved alle, at vi står med en kæmpe udfordring, når vi skal lykkes med den grønne omstilling af vores samfund, og når vi skal lykkes med at afværge en krise i tilbagegangen af biodiversitet. Vi ved også, at mange af de nødvendige tiltag kræver arealer, og at det er en begrænset ressource i et lille, intenst udnyttet land som Danmark. Vi kan ikke bare ”bruge ekstra” – vi er tvunget til at ”bruge anderledes”.
I den udviklingsproces har kommunerne en helt central rolle, for det er os, der udpeger, hvad arealerne kan anvendes til, det er os, der har et stort ansvar for biodiversiteten, og det er os, der påtager os et kæmpe ansvar med omstillingen af vores samfund, når vi alle har udarbejdet DK2020 planer.
Alt sammen kræver det fysiske arealer, som i dag også anvendes til produktion i landbruget, by- og erhvervsudvikling, infrastruktur osv.
Vi har nogle af værktøjerne til at gennemføre opgaven – kom -
muneplanlægningen, men vi mangler også nogle:
- Vi skal kunne levere på en strategisk energiplanlægning –derfor er det vigtigt, at kommunerne får givet en opgave fra staten, så der kan prioriteres ressourcer
- Der bør være økonomiske incitamenter, hvis arealerne bliver anvendt multifunktionelt
kompleks øvelse med komplekse konsekvenser og med til- og fravalg, der kan mærkes og måske i nogle tilfælde gøre ganske ondt hos både virksomheder og borgere. Redskaber til inddragelse, dialog og kommunikation bliver derfor helt afgørende.
Visse af de store prioriteringsøvelser kræver en offentlig debat: Hvordan skal vi fx som
Vi har nogle af værktøjerne til at gennemføre opgaven – kommuneplanlægningen, men vi mangler også nogle
fx både til vådområder, biodiversitet og VE
- Vi har brug for mere viden om, hvordan vi byudvikler for fremtidens byer uden unødig inddragelse af nye arealer
Udover at definere og pege på de hjælpsomme politiske, økonomiske og faglige redskaber må vi som kommuner holde opmærksomheden på, at dette er en
Ansvarshavende redaktør
Udgiver TechMedia A/S
Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk
I samarbejde med
Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk
Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk
Annoncer
Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk
Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk
Annoncekoordinator Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk
Layout Trine Plass, TechMedia A/S
Forsidefoto: Colourbox
Tryk
PE Offset A/S
Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ ktc.dk
borgere indrette os, hvis vi ikke skal bo på 250 m2, men måske 100 m2 og kun have 1 bil?
Vi skal ikke blot stå med pegepinden, men både lære og give os tid til dialogen og sætte flere af de relevante aktører i stævne rundt om det samme bord, så desammen med os - kan være med til at prioritere de sparsomme arealer, vi har.
Abonnementspris Kr. 1049,- + moms om året for 8 numre
Løssalg Kr. 169,- +moms inklusive forsendelse
Oplag 2.091
Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.
Scan
Scan
2024 hér!
Thisted Kommune har prøvet det! Utilfredse borgere, 1000 sider høringssvar og grønne energiprojekter, der faldt. I dag har kommunen taget et modigt valg.
SIDE 17
I Aabenraa gør Arwos og Aabenraa Kommune klar til at teste en helt ny metode i nedlukningen af et deponi.
SIDE 48
FOKUS: FREMTIDENS AREALER
DENNE UDGAVES TEMAER: PLANLÆGNING BYGGERI & EJENDOMME
Der kommer flere turister i Danmark, og turisme bliver stadig vigtigere for kommunernes økonomi og arbejdspladser. Samtidig skal kommunerne passe på naturen og undgå masseturisme. Det kræver flere fællesoffentlige turismedata.
SIDE 27
Siden strukturreformen i 2007 er der etableret ejendomscentre i danske kommuner. I samme periode er Facilities Management (FM) blevet accepteret som ledelsesdisciplin og koncept.
SIDE 32
BYNÆR OPSÆTNING AF VEDVARENDE ENERGIANLÆG OG BRUG AF LEMPELSER AF NATURBESKYTTELSE – ET STUDIEEKSEMPEL
”Jeg bliver så provokeret af, at du sætter solceller op i et naturbeskyttet område”, var den første bemærkning, censor havde til eksaminationen af en studerende …
SIDE 14
Siden liberaliseringen af planlovens detailhandelsbestemmelser i 2017 har næsten halvdelen af landets kommuner valgt at udlægge arealer til butikker i aflastningsområder uden for bymidterne.
SIDE 22
NATUR & MILJØ 2024
På Natur & Miljø-konferencen samles de væsentligste aktører på natur-, miljø- og planområdet.
Kom med ––– og bliv inspireret, når vi graver os ned i morgendagens reguleringer, og får ny viden om, hvordan vi i Danmark omsætter lovgivningen fra EU.
Spar op til kr. 750,–ved tilmelding senest 10. marts
HOTEL NYBORG STRAND
Den 29. – 30. maj 2024
TILMELDINGEN ER ÅBNET
www.naturogmiljoe.dk
EnviNa og KTC arrangerer konferencen Kontakt os på ktc@ktc.dk
LEDER
3 Fremtidens arealer – hvad skal i værktøjskassen?
KTC
8 Faglig energi i Fredericia
10 rummer tekniske og naturlige klimaløsninger i et positivt samspil
27 Bæredygtig turisme kræver gode data
TEMA: PLANLÆGNING
10 Fremtidens landskaber rummer tekniske og naturlige klimaløsninger i et positivt samspil
12 Lokale landskaber og aktører taber ofte i magtbalancen til de CO2 reducerende initiativer
14 Bynær opsætning af vedvarende energianlæg og brug af lempelser af naturbeskyttelse – et studieeksempel
17 Borgerinddragelse og gennemsigtighed kobler lokal udvikling og grøn omstilling i Thy
20 Holstebro planlægger at blive knudepunkt for grøn brint
22 Rollefordeling mellem bymidter og aflastningsområde
24 Helhedsorienteret arealanvendelse kræver gode data
27 Bæredygtig turisme kræver gode data
NATUR
29 Forhåndsdispensation til projekter med merværdi for bilag IV-arter
TEMA: BYGGERI & EJENDOMME
32 Strategisk Facilities Management i danske og svenske kommuner
34 Det bæredygtige byggeri er en datadreven driftsorganisation
36 Det betaler sig at være på forkant med skolernes indeklima
ALMEN BOLIG
39 Energibesparelser i almene boliger: Viceværten som nøglen til succes
MOBILITET & INFRASTRUKTUR
40 Skoler i Odense Kommune får fodgænger- og cykelzoner
KLIMATILPASNING
42 Hvad er de samfundsmæssige omkostninger ved oversvømmelser?
AFFALD & RESSOURCER
46 Klimagevinster ved genanvendelse
48 Under bakkerne i Aabenraa er Arwos klar til at kapsle affaldet inde
TEKST / ANNE DYRHOLM
Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariatet
Det summede af faglig nysgerrighed og videndeling under den gamle Lillebæltsbro, da KTC’s faggrupper mødtes til den årlige faggruppekonference den 23. – 24. januar på Hotel Trinity i Fredericia. Konferencen var to dage med fagligt netværk, hvor der både var et fælles program på tværs af faglige emner samt plads i programmet til, at faggrupperne selv kunne mødes og dykke ned i egen dagsorden . Konferencen giver også mulighed for at styrke netværket mellem faggrupperne, dele viden og tale om aktuelle emner som går på tværs, eksempelvis klimatilpasning.
Christian Sabber, formand for faggruppen for Ledelse, KTC bestyrelsesformand Michel van der Linden og sekretariatschef Jesper Villumsen klar til faggruppekonferencen 2024 på Hotel Trinity i Fredericia.
Under konferencen var der også lagt tid ind til faggruppernes egne møder – nogle inviterede gæster til at komme med relevante oplæg. Hos Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed var en af gæsterne Lone Johannsen, chefkonsulent i KL.
I et af de andre lokaler holdt Faggruppen for Digital Forvaltning møde med de to underfaggrupper Ejendomsdata og FOSAKO-FU. På billedet giver Jesper Gaardboe Jensen en status på arbejdet i FOSAKO-FU.
Over 100 engagerede faggruppemedlemmer var taget til Fredericia for at netværke og dele faglig viden, som kommer kommunerne til gavn.
Rasmus Axen l’AngloisNordgren, EU-konsulent i KL, fortalte i sit oplæg om EU’s betydning for kommunerne og havde aktuelle sager med som eksempler.
Deltagerne lærte til årets faggruppekonference
”Advokaten”, ”Den bekymrede”, ”Debattøren” og ”Den hellige kriger” at kende. KTC’s faggruppekonference havde besøg af Hans Mogensen, der er forfatter til bogen ”Markante borgere”, som vi i oktobernummeret havde en artikel om. Hans Mogensen gav i sit oplæg input til, hvordan man møder sine markante borgere konstruktivt og løsningsorienteret i kommunerne.
Nævnenes Hus var en del af det fælles program. Der var gode drøftelser mellem deltagerne fra det miljøtekniske område og de tre medarbejdere fra Nævnenes Hus. Hør, hvad KTC’s bestyrelsesformand Michel van der Linden og Sanne Lehrmann fra Nævnenes Hus efterfølgende sagde om mødet.
Link:
https://youtu.be/lxibDQlklvU
Der var både oplæg og dialog, da Nævnenes Hus deltog i det fælles program. Undervejs blev kommuner og styrelse klogere på hinandens arbejde. Fv.: Tilde Brogaard Steffensen, stedfortrædende formand, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sanne Lehrmann, teamchef Miljøvurdering og Elsebeth Braüner, stedfortrædende formand, Planklagenævnet.
Opstilling af vedvarende energianlæg bør være en anledning til at forbedre naturen og skabe attraktive lokalsamfund
Projektchef – strategisk udvikling, Urland
Solceller og vindmøller fylder meget i medierne.
Vi skal finde pladsen til de tekniske anlæg, og det haster med at få dem op. De kræfter, der lægges i at granske smuthuller i national og EU naturlovgivning, så vi kan sætte hensyn til naturen til side, hvis de besværliggør opstillingen af vedvarende energianlæg, ville være givet bedre ud, hvis vi i stedet fandt progressive måder at integrere og styrke naturhensynene i forbindelse med vedvarende energianlæg.
MÅL FOR NATUR
I Danmark har vi i perioden 19902020 omlagt 150.000 hektar fra landbrug til skov, natur, vandløb og
søer. Samtidigt har vi nye mål for hhv. udtagning af lavbundsarealer (100.000 ha.), vådområder (10.000 ha), naturnationalparker (25.000 ha) frem mod 2030 samt 250.000 ha ny skov frem mod 2050, i alt 385.000 ha.
Selv uden de forventede mål, der vil følge af regeringens varslede naturlov, som vil lægge sig op ad målene i EU’s biodiversitetsstrategi for 30 % beskyttet natur på land og i havet, vil det altså kræve en gevaldig opskalering af både areal og hastighed at indfri de samlede mål for natur og skov.
Etablering af naturområder bidrager også til at løse klimakrisen. De naturbaserede klimaløsninger optager og lagrer CO 2 samtidigt med, at de gavner biodiversitet og oversvømmelser af byer.
For at indfri det politiske mål om at firedoble mængden af vedva -
rende energi fra landbaseret sol og vind-anlæg inden 2030, er der brug for yderligere knap 40.000 ha til VE-anlæg - udover de 20.000 ha, som anlæggene i forvejen optager - svarende til godt 2 % af landbrugsarealet i alt. (Grøn strøm og varme, KEFM 2022).
Udover solcelleanlæg og vindmøller omfatter landbaserede tekniske klimaløsninger også biogasanlæg og Power-to-X-anlæg, evt. samlokaliseret i energiklynger med anlæg til f.eks. biokul, grøn ammoniak og græsprotein, hvor energi, overskudsvarme og biomasse udnyttes cirkulært. Til de tekniske klimaløsninger hører også den nødvendige el-, gasog brintrørs-infrastruktur samt transformerstationer.
De tekniske klimaløsninger er store installationer og meget synlige i landskabet, men arealmæssigt fylder de markant mindre end arealmålene for naturbaserede klimaløsninger.
INSPIRATION FRA
BIODIVERSITY NET GAINLOVGIVNING I ENGLAND I England er den nye Biodiversity Net Gain-lovgivning (BNG) netop trådt i kraft d. 12. februar 2024. Den nye lovgivning betyder, at arealudviklere kun kan opnå plantilladelse til nye anlæg, hvis de samtidigt bidrager med en nettoforøgelse af biodiversiteten på 10 %. Hvis nettoforøgelsen ikke kan ske inden for arealprojektet, kan arealudviklerne igangsætte egne naturprojekter eller tilkøbe biodiversitetsenheder fra naturprojekter andre steder.
Seks lokale planmyndigheder har gennemført en tidligere implementering af BNG-lovgivnin -
Naturlandskab (med landbrug og solceller i lille skala)
gen end resten af landet. Her har forskere analyseret de arealudviklingsprojekter, der er underlagt 10 % nettoforøgelse af biodiversitet. Konklusionen er, at natur og økosystemer gavnes mere, når arealudviklerne køber biodiversitetsenheder fra andre projekter fremfor at igangsætte naturtiltag i forbindelse med egne anlægsprojekter. Det skyldes, at BNG-indsatserne på denne måde målrettes naturgenopretning, der fra start er planlagt og lokaliseret efter, hvor de største effekter for biodiversiteten kan opnås. (The Society for Conservation Biology (wiley.com))
Med de erfaringer bør vi være åbne for at tænke i nye modeller for etablering af natur/erstatningsnatur både i medfør af anlægsprojekter og i medfør af ønsker fra virksomheder andre steder i værdikæden. Fremfor at hver arealudvikler etablerer (erstatnings) natur lokalt i forbindelse med
Storskala landbrugslandskab (med genskabte lavbundsarealer og energiklynge)
Urland (2023): Landudvikling pionerprojekt
anlægsprojekter, kunne en model være, at alle bygherrer i stedet indbetaler et beløb til et kommunalt eller nationalt organ, som sikrer, at pengene udmøntes, hvor effekten bliver størst for biodiversiteten, f.eks. til større og mere sammenhængende Natura 2000 områder eller øvrige indsatser, som er anbefalet af Biodiversitetsrådet.
Denne model stiller ikke spørgsmål ved alle de gode tiltag for grønne områder, bælter og læhegn, som etableres i forbindelse med f.eks. solcelleparker, og som har såvel natur-, visuel- som rekreativ værdi, men som desværre ikke opskalerer løsninger på biodiversitetskrisen i tilstrækkeligt omfang.
KOMMUNERNES OPGAVE
En nok så vigtig forudsætning for aftalen om 32 nye energiparker på land kunne have været, at de ikke placeres på de bedste landbrugsjorder. For når landbrugspro -
duktionen foregår på de bedste dyrkningsjorde, hvor der fortsat kan opnås bæredygtig produktionsforøgelse gennem effektivisering og ny teknologi, så kan der frigives større arealer med lavere dyrkningskvalitet til natur og til VE-anlæg.
Uden bedre koordinering af vores samfundsbehov, risikerer vi at misbruge vores begrænsede arealressourcer. Derved kan vi forcere nogle samfundsinteresser frem, mens andre bliver endnu vanskeligere at opnå. Opgaven med at samtænke arealmål har staten overladt til kommunerne, for der eksisterer ikke en national arealstrategi.
Der er behov for planlægning af det åbne land ud fra nye tanker og principper. I fremtidens landskaber skal løsninger på natur-, klima- og miljøudfordringer udvikles i sammenhæng og med synergi til lokal udvikling og nye businesscases, hvor de virksomheder, som i dag påvirker naturgrundlaget negativt, kan blive morgendagens front runnere i naturgenopretningsprojekter, der gavner biodiversitet, opsuger C0 2, tilbageholder vand og skaber attraktive lokalsamfund med rekreative muligheder.
Samtidigt skal udtagning af landbrugsjord tilgås som et nyt aktiv, hvor offentlige tilskudsordninger bliver katalysator for at tiltrække finansiering via frivillige natur- og klimamarkeder, så der etableres attraktive alternativer til landmænd som producenter af biobaseret kulstof og naturbaserede klimakreditter n
Vi står midt i en multikrisetid, der nødvendiggør en strategisk stillingtagen og kræver, at vi tænker multifunktionelt i planlægningen af det åbne land . I jagten på at løse klimakrisen, må vi ikke overse de mange andre kriser, vi står overfor. Det kræver, at vi balancerer magtrelationer, så de lokale landskaber og aktører inkluderes.
TEKST / SØREN RISDAL BORG
Urban designer, ph.d. i industrilandskaber & METTE BJELKE
Chefkonsulent, By- og landskabsplanlægger NIRAS A/S
ILLUSTRATIONER/ NIRAS
Det er ikke ny viden, at planlægning for fremtidens arealer skal balancere mange hensyn, mens vi i stadig stigende grad har mange, sommetider modstridende, ønsker til arealfordelingen. Det er heller ikke nyt at advokere for en samtænkning af funktioner, - men alligevel planlægges der fortsat ofte for en monofunktionel udnyttelse af vores arealer.
en firedobling af arealet til vedvarende energi på land frem mod 2030 (Klimahandling, 2023) – hvilket uden tvivl vil medføre store ændringer af vores åbne land, og ændre billedet af vores landskaber betydeligt.
ET ”LAND-RUSH” FOR VE-ANLÆGGENE
I rapporten: ”Danmarks arealer” (Concito 2023) skønnes det, at de politisk aftalte samt indikerede behov samlet kræver, at 9-43% af Danmarks arealer skal ændre anvendelse for at skabe plads til VE-anlæg, udtagning af lavbundsjorder, øget skovrejsning, grundvandbeskyttelse, beskyttet natur og klimatilpasning.
CO 2 SÆTTER DAGSORDENEN
Det er i særlig grad klimakrisen, der skubber de nationale og globale dagsordener med fokus på CO 2 reduktion og omstilling til vedvarende energi. Løsningerne på CO 2 reducerende tiltag peger i høj grad på det åbne lands arealer som en væsentlig løftestang for den grønne omstilling. Regeringens udspil lægger således op til
Vi oplever nærmest en tilstand, der kan associeres med ”det vilde vesten”, hvor guldfeberen raser, - nu bare efter vind og sol. Et ”land rush” (Kirkegaard et. al. 2023 ) der producerer uigennemsigtige processer, og som unægteligt skaber en ubalance i magtrelationerne mellem aktører, og hvor det ofte er den største pengepung, der vinder. Det er med til at skabe usikkerhed og frygt blandt de lokale aktører, samtidig med at det også besværliggør en overordnet, sammenhængende planlægning for vores arealer, der tager højde for vores natur og landskab, og som kan tilføre lokale kvaliteter.
Planlægning for VE-anlæg bør indtænke lokale dagsordener så udviklingen af energianlæg sker i sameksistens med lokalbefolkningen og landskabet, for at styrke de lokale kvaliteter.
Det tvingende behov for grøn omstilling med bæredygtige energiløsninger betyder, at planlægningen går hurtigt – og ikke altid lige hensigtsmæssigt. Det betyder, at energianlæg rulles ud i det danske landskab med stor hast og potentielt ”kupper” andre vigtige dagsordner.
Vi frygter, at det nødvendige, men sommetider snævre fokus på CO 2, skaber en meget funktionel optimeret planlægning på bekostning af vores natur og landskab, og ikke mindst på bekostning af de lokale værdier og levevilkår i landdistrikterne.
Erfaringer rundt om i landet viser, at lokal modstand spænder ben for implementering af bæredyg -
tige energianlæg - en modstand, der potentielt set kan sætte en stopper for projekterne og bremse den grønne omstilling. Dette står i modstrid til den hast, som den politisk bestemte grønne omstilling kræver.
Samtidig må vi ikke glemme den verserende biodiversitetskrise, hvor vores vedvarende overudnyttelse af jordens ressourcer medfører varige tab af vores natur. En forlængelse af vores planlægningstilgang, som søger at optimere den funktionelle arealudnyttelse, nu også med CO 2 for øje, kan øge presset på vores få naturprægede landskaber.
Aktuelle erfaringer peger imidlertid på, at udviklingen har svært ved strategisk at samtænke de forskellige dagsordener med lokale forhold og på tværs af aktører. VE-anlæg, som bidrager til at løse de globale klimaudfordringer, kan således have svært ved at sameksistere med de lokalsamfund, de opføres i.
Derfor er det tvingende nødvendigt, at de forskellige aktører, herunder industrien, offentlige myndigheder, civilbefolkningen og de ikke-humane aktører (landskab, natur, mv.), i højere grad kan møde hinanden og i fællesskab skabe løsninger, der både kan sikre de nødvendige arealer til grøn energi og samtidig kan imødegå lokale forhold, stedbundne, landskabelige og rumlige kvaliteter og hverdagsliv. Herved kan god planlægning gennem partnerskaber, som sikrer velvilje, medskabelse og gennemsigtige
løsninger, potentielt bidrage til attraktive og fortsat levedygtige lokalmiljøer i de danske landsbyer.
De aktuelle konditioner giver et akut behov for løsninger, der samtænker de globale og nationale agendaer for grøn omstilling med lokale landskabskvaliteter og det levede liv i landsbyer og landdistrikter. Planlægning af VE-anlæg bør i højere grad indtænkes som løftestang for at løse andre væsentlige udfordringer, som et redskab i helhedstænkning af det åbne land, hvor biodiversiteten øges, og der skabes nærrekreative arealer til landsbyer.
Derfor er det afgørende, at der i planlæg -
ningen af vores arealer tænkes multifunktionelt, - og i en strategisk helhedstænkning af det åbne lands arealer, så de mange interesser i højere grad samtænkes og kan skabe nye synergier.
Vi anbefaler en flerstrenget tilgang med aktiv stillingtagen til udpegning af arealer. En tilgang som både udpeger arealer, der kan rumme en aktivt kontrolleret samtænkning af flere funktioner, sågar en slags ”hyper effektiviserede arealer”, hvis behovet er for det, men særligt også de arealer, som er mere sårbare overfor udviklingen, så de sikres en passiv planlægningstilgang, som tillader landskaber at udvikle sig med en større grad af tilfældighed og uorden, for naturen og for åndehuller fra det gennemplanlagte n
”Jeg bliver så provokeret af, at du sætter solceller op i et naturbeskyttet område”, var den første bemærkning, censor havde til eksaminationen af en studerende, der i januar 2024 præsenterede et projekt om at sætte solceller op på Kalvebod Fælled . En frisk introduktionsbemærkning fra en censor. Så var den eksamen ligesom i gang.
TEKST / LAILA KILDESGAARD Steder Skaber FolkDer er mange gode forslag til, hvad der skal til for at bane vejen for mere vedvarende energi på land. Jeg forsøger at følge med i dem alle sammen. Det nyeste udspil fra Green Power Denmark foreslår bedre miljøvejledninger til opstillere og udregninger af rentabilitet i investeringer i biodiversitet. Vor-
dingborg Kommune har fået gode råd af rådgivningsvirksomheden Urland, der peger på, at der skal være noget til alle, at der skal være bedre information om den grønne omstilling, et højere serviceniveau i landdistrikterne, investeringer i mobilitet og natur. KL og Landdistrikternes Fællesråd vil have højere kompensation til naboerne
og muligheder for at omplacere boliger i det åbne land. Tre vestjyske kommuner tog til Christiansborg i december 2023 og foreslog en kompensation til kommunerne på 4 øre pr. produceret kilowatt-time. Erhvervsorganisationen DI ønsker klarhed over godkendelsesprocedurer. For nyligt skrev jeg om, at forskere samlet set peger på med -
bestemmelse, objektive data og personlig frihed (Se Teknik & Miljø, august 2023) som afgørende for, at projekterne lykkes lokalt. Midlertidighed og multifunktionalitet er også afgørende.
Landskabsarkitekternes forening DL siger blandt andet, at muligheder nær byerne skal afsøges, inden man bruger det åbne land til solceller. Det er et godt supplement til de store organisationers forslag.
TIDEN EFTER AFLANDSHAGE VINDMØLLEPARK I
ØRESUND BLEV SKUDT NED
Kan man forestille sig, at nogen foreslår at placere solceller på Kalvebod Fælled efter balladen om vindmøller på Aflandshage 10 km. syd for Amager? Eller efter kritik af byggeriet på Lærkesletten på Amager Fælled? Ja, det kan man faktisk godt. Man kan lytte sig til, at selv Danmarks Naturfredningsforening synes, at der var en ærgerlig debat om, hvornår flagermusene ved Aflandshage skulle tælles. Energiklagenævnet vurderede, at tællingen skulle have været inden etableringen og ophævede Energistyrelsens etableringstilladelse. Et projekt, som hovedstadens forsyningsselskab HOFOR kunne have etableret inden 2030, og som havde en skala og relation til energiforbruget i hovedstaden. Der er ingen vej udenom at komme op på hesten igen.
Hvis man er meget optaget af at slippe af med biobrændsel i energiforsyningen i København, skal
der ske noget. Det er der mange, der er. Derfor er det afgørende, at Københavns Kommune og deres forsyningsselskaber kan forklare, hvad der skal sættes i stedet. Det skal besluttes, om det er solceller, havvandsvarmepumper eller anden energiproduktionsform, der skal erstatte biobrændsel. HOFOR har for nylig meldt ud, at de vil sætte solceller på tage og ikke arbejder i naturbeskyttede områder, så eksemplet i teksten er et tankeeksperiment.
”Du har haft lidt udfordringer med at tegne, og dit projekt er jo ikke kun et forslag om at skabe nye levesteder på Kalvebod Fælled, men vel mere et strategisk projekt”, sagde underviseren. Ja, det kan man roligt sige.
KOMMENDE LEMPELSER AF NATURBESKYTTELSE
KAN TAGES I ANVENDELSE
TÆT PÅ BYERNE
På nationalt plan er der lavet en aftale om energiparker på land. Regeringen og nogle af Folketingets partier har lavet en aftale om, at naturbeskyttelsen skal kunne lempes i de kommende energiparker på land. I aftaleteksten står der, at hensynet til placering af vedvarende energi vil vægte tungere end hidtil. Vi har stadig til gode at se eksemplerne og få at vide, hvordan de konkrete vurderinger bliver. Ifølge Green Power Denmark skraber Danmark bunden, når det gælder mulighederne for at lempe på kravene til naturbeskyttelse i
EU. ”Nogle gange må man flytte natur for at bevare den”, som de siger. Måske bliver vi klogere, når staten afvikler den annoncerede kommunedialog om de 32 foreslåede energiparker på land i første kvartal af 2024. Indtil videre har kommunerne givet udtryk for tvivl,
Kan man forestille sig, at nogen foreslår at placere solceller på Kalvebod Fælled efter balladen om vindmøller på
Aflandshage 10 km. syd for Amager?
om lempelser vil ske i det åbne land. Det fremgår af deres høringssvar. Måske kan det forekomme i bynære områder.
ET TANKEEKSPERIMENT KAN BLIVE TIL ET DEMONSTRATIONSPROJEKT
Kalvebod Fælled er ikke nogen energipark, og det bliver det formentlig heller ikke. Men et studieeksperiment og ideen om at placere energianlæg på land både der, hvor der nu er miljøstation i kamre omgivet af diger og på fælleden bagved på Kalvebod Fælled, er nærliggende, hvis jeg må bruge noget landskabsarkitektur-lingo. Både når det gælder lempelser af naturbeskyttelse og hensigtsmæssig placering i et område, hvor behovet for grøn energi eksploderer i de kommende år. Her kan solceller stilles op på
kamrene på miljøstationen eller husene i Ørestad. En klimastation. Et tankeeksperiment.
Sven Ingvar Andersson skrev tilbage i 1988, at en smuk placering beror på en ”syntese af kriterier” og en spontan vurdering, der begynder i øjnene
opfyldt areal i samspil med de – få – besøgende, med dyrene og naturen. Det udspændte flade areal kalder på markører i landskabet i lighed med Avedøreværket på den modsatte side af havnen, infrastruktur har i forvejen lagt linjer i landskabet i varierende skala fra
kan blive så avancerede, at de skaber modstand til borgermøderne, hvor de fremmødte føler sig snydt ved synet af en å, der pludselig er blevet meget bredere, end den er i virkeligheden, af træer der ser ældre og højere ud, end de vil kunne nå at blive efter få år.
”Jeg bliver så provokeret af, at du sætter solceller op i et naturbeskyttet område”, var den første bemærkning, censor havde til eksaminationen af en studerende, der i januar 2024 præsenterede et projekt om at sætte solceller op på Kalvebod Fælled. En frisk introduktionsbemærkning fra en censor. Så var den eksamen ligesom i gang.
afvandingskanaler over motorveje til Københavns Lufthavn. Bjørn Nørgaards kunstinstallation Kærlighedsøen ved Bella Centeret er en udmærket reference. På en solskinsdag om vinteren vil solpanelerne lede tankerne hen på både havnens blå vand og overfladerne af de oversvømmede arealer på fælleden omkring kote 0. Aluminium og barken på både birk, poppel og kirsebær har visse fællestræk.
SMÅ
DEMONSTRATIONSANLÆG
FREM FOR VISUALISERINGER
Tegningerne og visualiseringerne
Visualiseringer er jo bare modeller, men nogle gange bliver de så fotodokumentariske, at de bliver opfattet som forsøg på snyd og bedrag. På Kalvebod Fælled kunne der opsættes midlertidige anlæg, som var særligt tegnet til samspil med mennesker og dyr. Anlæggene kunne vises frem i stedet for at blive forsøgt skjult, så de kunne ses både fra motorvejen, fra luften og på en travetur. En skala lige midt imellem et markanlæg og solceller på tage af bygninger kunne tegne sig på det flade udspændte areal. Højden kunne være den samme som digerne ved
AVEDØRE-VÆRKET OG SVEN INGVAR ANDERSSON
Hvad betyder det egentligt, at et energianlæg ligger smukt i landskabet? Det skal først og fremmest kunne forstås produktionsteknisk; Her er en by, den bruger energi, derfor er der energiproduktion. Det er ikke sikkert den samme logik tegner sig for eksempelvis CO 2-lagring i Kalundborg Kommune eller havvindmølleparker, der kan producere nok energi til et helt land. Sven Ingvar Andersson skrev tilbage i 1988, at en smuk placering beror på en ”syntese af kriterier” og en spontan vurdering, der begynder i øjnene. Han peger på syv forskellige landskabstypologier, hvor anlæggene for eksempel kan placeres ”oppe”, ”midt i”, ”ved kanten”, ”ved foden”, ”inde i en niche”. Jeg mener også, at de kan placeres, så de giver noget signifikant ”under” horisonten – en tendens, som mange nybyggede kulturinstitutioner som Søfartsmuseet i Helsingør, Hammershus Besøgscenter eller Tirpitz Museum ved Blåvand er eksempler på. Men anlæggene kan simpelthen også ligge spredt, symmetrisk, i regelmæssige rækker, kolonner og i visuel orden uden design eller udsmykningselementer, som solceller gør. Eller i storslået skala med slanke tårne som vindmøller gør. Det bør stadig være muligt at bidrage med nye ideer til, hvordan landskabets giganter skal placeres. Det bør kunne være bynært, og det bør være bynært, at lempelserne af naturbeskyttelsen tages i brug først.
”Jeg synes, at det er et modigt projekt. Jeg forstår godt, at vi skal finde plads til solceller for at løse energikrisen. Måske kan man godt sætte dem op som markører i landskabet. Måske som landmarks, der spiller sammen med gigantiske kunstinstallationer i glas og stål. Vi kan stille krav til, at de skal have en relation til mennesker, dyr og natur, men det mest oplagte er nu, at de har en relation til de linjer i landskabet, som i forvejen er skabt af veje, lufthavne, andre energianlæg eller i samspil med det eksisterende industrilandskab,” sluttede sensor af med at sige. Så var den eksamen overstået n
Thisted Kommune har prøvet det! Utilfredse borgere, 1000 sider høringssvar og grønne energiprojekter, der faldt . I dag har kommunen taget et modigt valg, vendt processen på hovedet, gjort den gennemsigtig og frem for alt rykket borgerne tæt på beslutningerne.
TEKST / JENS PHILIP PETERSENProjektleder
& SARA EDSKE MØLLERKommunikation og borgerinddragelse, Thisted Kommune
IThy skal den grønne omstilling mere end sikre CO 2-reduktioner. Den skal udvikle Thy og skabe flest mulige vindere lokalt. Derfor er vi gået nye veje og har skabt en helt anden model for vores arbejde med grøn energiproduktion.
Thisted Kommune har indført et princip, hvor alle arealer deles i tre typer. Det gør det gennemsigtigt for borgerne, hvor fremtidens grønne energiproduktion kan rykke ind.
Tredelingen består af:
• Negativområder: Her kan der ikke rejses energianlæg. Negativområder udgør 2/3 af kommunens areal og er typisk omfattet af beskyttelseshensyn.
• Neutralområder: Her kan der primært stilles solceller og vindmøller op. Projekterne skal være drevet af borgerne, eller der skal være opbakning til projektet i lokalsamfundet. Neutralområder udgør 1/3 af kommunen.
En energiforening kan også eje eller være medejer af lokale anlæg, og sikre afkast til løbende udvikling af den lokale sportsforening, renovering af et fælleshus eller gode legepladser i området.
• Positivområder (også kaldet energizoner): Her skal biogas-, pyrolyse, PtX-anlæg og lign. ligge evt. sammen med solceller og vindmøller. Zonerne er placeret strategisk i forhold til eksisterende by- og erhvervsområder samt vej-, el-, gas- og fjernvarmenettet. Zonerne udgør 1,5 % af kommunens areal. Zonerne er mellem 100 og 430 hektar.
Den grønne omstilling skal gavne borgerne. De skal inddrages og have mulighed for at præge udviklingen lokalt. De skal også kunne se og mærke gevinsterne selv. Derfor er der opsat fem kriterier for nye energianlæg. Kriterierne er blevet til på baggrund af et spørgeskema sendt til 32.000 borgere. Kommunen fik mere end 4000 svar retur.
-Kriterierne er ikke absolutte krav. De er et afsæt for den dialog, der skal ske blandt borgere, lodsejere, udviklere og virksomheder. Kriterierne skaber gennemsigtige rammer for alle. De giver lokalsamfundene en platform at forhandle ud fra og en klar idé om hvilken skala, de kan operere på, fortæller Kim D. Larsen, konstitueret plan- og miljøchef i Thisted Kommune.
Kriterierne i overskriftsform:
• 50 % af VE-anlæggenes ejerskab skal tilbydes til lokalsamfundet og skal forblive lokalt.
• Naboerne til vedvarende energianlæg skal kompenseres retfærdigt.
• Vedvarende energianlæg skal bidrage til naturforbedring og skovrejsning. For hver 10 MW skal der skabes en hektar natur.
• Det tilstræbes, at vedvarende energianlæg indpasses i landskabet, og værdifulde landskaber bevares.
• VE-anlæg skal have en dokumenteret bred opbakning i lokalområdet Politikerne skal bruge kriterierne som
Pyrolyse, biogas, PtX, tekniske anlæg og følgeindustri skal rykke ind dør om dør i Thy. Thisted Kommune har peget på energizoner, hvor der er plads til at skabe den nødvendige udvikling og synergi.
Hvor kan de grønne energianlæg ligge? Thisted Kommune peger på seks mulige områder (mørkegrøn), hvor vi kan realisere og koble de grønne energiløsninger. Vi kalder dem energizoner. Udenfor energizonerne deler vi Thy op i to typer områder. Områder hvor man ikke kan opstille energianlæg (hvid), og områder hvor man kan opstille energianlæg, hvis lokalsamfundet bakker op om det (lysegrøn).
målestok, når de skal prioritere nye energiprojekter, og vurdere hvordan de skaber værdi lokalt.
Sideløbende med den geografiske inddeling og etablering af kriterier, faciliterer og støtter vi lokalsamfundene til at organisere sig i energiforeninger. Energiforeningerne er en demokratisk stemme - fællesskabets talerør. De kan forhandle om lokale interesser og perspektiver. En energiforening kan også eje eller være medejer af lokale anlæg, og sikre afkast til løbende udvikling af den lokale sportsforening, renovering af et fælleshus eller gode legepladser i området. Det kan virke fjernt fra den grønne dagsorden. Men energiforeningerne kan bruge de kommende ener-
Kriterierne er ikke absolutte krav. De er et afsæt for den dialog, der skal ske blandt borgere, lodsejere, udviklere og virksomheder. Kriterierne skaber gennemsigtige rammer for alle.
- Kim D. Larsen, konstitueret plan- og miljøchef i Thisted Kommunegianlæg som løftestang for lokal udvikling.
De tre første energiforeninger er etableret. Og flere er på vej. Næste skridt er at skabe netværk mellem dem, så de gode løsninger og erfaringer bliver delt. Målet er at skabe nogle stærke lokale organiseringer, der kan leve videre på egen hånd og styrke egnens udvikling.
Processen har krævet nytænkning og mange arbejdstimer. I opstarten inviterede vi alle - ca. 60 - lands -
bylaug ind til dialog, for at få en tidlig sparring. Det var nyt for borgerne. For mange var det ukonkret, hvad vi ville. Andre kunne godt se meningen med, at vi skulle skabe vejen sammen, selv om ingen af os endnu kunne se ruten klart og tydeligt. Det var vigtigt for os at operere gennemsigtigt og spille med åbne kort, og Thisted Kommune har holdt foreningerne informeret og tæt på lige siden.
Det har været en ny rolle at gå fra forvaltning til facilitator. Hvor går vores hjemmel til? Hvad sker der, når vi kobler udviklingsopgaver med klassiske kommunale kerneopgaver? Vi har kunnet gå hele vejen, fordi vi har haft opbakning fra ledere, chefer og direktører. Og fordi vi har haft kommunalbestyrelsens mod og vision.
De mange timer, der er lagt på
tværs af afdelinger, har vi prioriteret i en tro på, at vi sparer dem i den anden ende. Debatten skal ud i plenum, inden projekterne behandles politisk. Og ikke til sidst i lange høringssvar og talrige aktindsigter, fordi borgerne savner transparens og indflydelse. Håbet er, at vi får faktiske projekter op at stå, og det er slut med at spilde udviklernes, borgernes, politikernes og egen tid med projekter, der ikke bliver realiseret.
Og noget tyder på nye tider i
Thy. I dagene og ugerne efter at tredelingen af Thy blev præsenteret på borgermøder, var der ret stille. Både på de sociale medier og i lokalpressen. Henvendelserne i indbakken og på telefonen var overvejende konstruktive. For udviklere og investorer er det nye spilleregler, men de rykker sig med syvmileskridt og accepterer, at der nu er kriterier og transparens omkring processen.
-Lige nu står vi på et stærkt fundament. Thymodellen er blevet
Den nye model i Thy står på tre ben.
1. En tydelig inddeling af kommunens areal i negativområder, neutralområder og positivområder også kaldet energizoner
2. Fem klare kriterier til fremtidige energiprojekter
3. En fundamental stemme til borgerne Se mere på thisted.dk/energizoner
taget godt imod, og det er gået nemmere end forventet. Fra vi præsenterede de første tanker for landsbylaug, til inddelingen af Thy i tre områder blev offentliggjort, kriterierne skabt i fællesskab og de første borgerdrevne energiforeninger så dagens lys, er der gået under et halvt år. Det har været en ekstremt spændende udviklingsproces, som vi har store forventninger til, slutter Kim D. Larsen, konstitueret plan- og miljøchef i Thisted Kommune n
Thisted Kommune samlede i alt 300 borgere til borgermøder i den nordlige og sydlige del af kommunen.
Gør Danmark renere sammen med os
FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.
TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk
Sol- og vindenergi danner grundlaget for de Power-to-X-anlæg, som skal være med til at sikre den grønne omstilling. Det er store fysiske anlæg med potentielle følgeerhverv, så det kræver dialog, overblik og koordinering at få arealkabalen til at gå op ved Idomlund vest for Holstebro.
Helhedsplanen omfatter store arealer og skal rumme plads til natur, landskab, boliger, PtX-anlæg og følgeerhverv.
Specialkonsulent,
IHolstebro Kommune har der altid været politisk velvilje til den grønne omstilling, og skiftende byråd har sikret, at Holstebro har været en af de førende kommuner til at stille arealer til rådighed til opstilling af vindmøller og solceller.
Folketinget har besluttet, at Danmark skal være klimaneutral i 2050 og have reduceret udledning af klimagasser med 70% i 2030. Klimaaftalen om grøn strøm og varme indgået i 2022 betyder, at der frem mod 2030 skal produceres meget mere havvind. Med udsigt til etablering og opkobling af flere havmølleparker i Nordsøen
udbygges højspændingsstationen ved Idomlund vest for Holstebro massivt netop nu.
Det betyder, at området ved Idomlund bliver et knudepunkt for Danmarks grønne energi og dermed et naturligt sted at placere Power-to-X (PtX)-anlæg, som skal producere grøn brint. Den skal være byggesten i de fremtidige produkter, som forventes at erstatte kilderne til CO 2-udledning.
Anlæggene kan blandt andet levere grøn brint til industri- og transportsektoren og på sigt danne grundlag for en række følgeerhverv.
- Vi skal have øje for mulige sym -
bioser og have fokus på de merværdier, der opstår som følge af PtX-industrien. Det er nemlig her, det grønne væksteventyr ligger. Holstebro Kommune skal ikke blot være en ’grøn stikkontakt’ eller en ’brintfabrik’. Nej, vi skal gribe mulighederne for forædling af brint, nye erhverv og nye uddannelsesmuligheder, siger direktør i Teknik og Miljø i Holstebro Kommune, Anders Debel.
MANGE UBEKENDTE I PLANLÆGNINGEN
Når der planlægges for de kommende PtX-anlæg, skal der altså indtænkes plads til følgeerhverv og fremtidige udviklingsmuligheder. Derudover er der behov for forsynings- og infrastrukturkorridorer, og der skal tages hensyn til at eksisterende boliger i det åbne land, på grund af det fremtidige erhvervsområde, forsvinder fra lokalsamfundet ved Idom. Sidst, men ikke mindst, skal der fortsat være plads til naturen, og landskaber skal bevares.
Der er altså mange hensyn, der skal tænkes ind, når der i kommunerne skal planlægges for den grønne omstilling. Der er behov for at tænke i helheder for at fremtidssikre områderne og give den nødvendige sikkerhed for både borgere og udviklere.
Placering af ledningskorridorer og traceer er grundstenen i den fremtidssikrede planlægning. Her skal også tænkes i mulige fremtidige behov for forsyning og værdi -
strømme, når ambitionen er, at en del af brinten skal forædles lokalt, og mulighederne for følgeerhverv skal udnyttes til fulde.
Derfor har Holstebro Byråd besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Idomlund-området. Helhedsplanen skal undersøge og afgrænse muligheder i et 1277 ha stort område for at placere PtX-anlæg, infrastruktur og følgeerhverv i dele af området. Det er første skridt på vejen mod en efterfølgende kommuneplan og lokalplaner for området – og helhedsplanen skal undersøge sammenhænge, udfordringer og muligheder.
Der er altså tale om planlægning på et tidspunkt, hvor der stadig er mange ubekendte. Det medfører uundgåeligt usikkerheder og dilemmaer, for hvilke forsyninger kan placeres i samme korridorer, hvor tæt kan anlæg ligge på hinanden, når udviklerne endnu ikke har et præcist billede af deres anlæg, og hvor stor skal afstanden være til beboelse etc.
Udarbejdelsen af en helhedsplan giver mulighed for en åben dialog med de mange aktører – private som offentlige. Det giver også nye muligheder for at samarbejde med borgere, virksomheder og grønne foreninger om at skabe rammerne for et bæredygtigt område til grøn omstilling i form af energitunge erhverv. På den måde er dialogen
– selv om den også er svær - et værdifuldt redskab til at identificere bekymringer, forventninger og behov.
Planlægning er ikke længere blot en teknisk øvelse. Det er en kompleks afvejning af interesser, hvor lokalsamfundets behov, ønsker og miljømæssige interesser skal balanceres mod de krav, som udviklerne indenfor den grønne omstilling stiller. Planlægningen skal sikre, at hver beslutning tager hensyn til mangfoldigheden af interesser og skaber en positiv udvikling for både lokalsamfundet, udviklerne og kommunen.
- Der er mange dilemmaer i planlægningen, når den foregår på så tidligt et tidspunkt. Arbejder vi med meget store sikkerhedsafstande, risikerer vi at planlægge for et alt for stort areal og dermed påvirke flere i lokalområdet end nødvendigt. Planlægger vi med for korte afstande, risikerer vi at begrænse udviklingsmulighederne, påpeger planchef i Holstebro Kommune, Karl Johan Legaard Jensen, og han sammenfatter:
- Planlægning er altså en afvejning af modstridende interesser, der forsøges at forenes, fordi vi har brug for arealerne. Til den afvejning har vi brug for faglige indspil
Helhedsplanen skal undersøge og afgrænse muligheder for at placere Power-to-X-anlæg (PtXanlæg), infrastruktur og følgeerhverv i dele af et område ved Idomlund.
Helhedsplanen skal sikre en overordnet og sammenhængende planlægning med plads til:
• Perspektivområder for PtX med følgeerhverv
• Fremtidige udviklingsmuligheder
• Forsynings- og infrastrukturkorridorer
Helhedsplanen skal samtidig sikre:
• Hensyn til boliger som ikke kommer til at indgå i det fremtidige erhvervsområde og lokalsamfund
• Fortsat plads til natur, landskab og vandhåndtering
fra en lang række myndigheder og aktører. Der er ikke kun behov for samarbejde, men også åbenhed over for usikkerheder og mod til at tage stilling til disse, så vi sikrer en helhedsplan, der er fremtidssikret, men ikke omfatter mere areal end nødvendigt.
Planlægning for grøn omstilling i Idomlund er altså ikke kun en rejse mod en bæredygtig fremtid, men også en rejse gennem usikkerheder og komplekse beslutninger.
Transformatorstationen ved Idomlund er under udbygning for at kunne tage imod de store mængder strøm fra havmølleparkerne i Nordsøen.
Siden liberaliseringen af planlovens detailhandelsbestemmelser i 2017 har næsten halvdelen af landets kommuner valgt at udlægge arealer til butikker i aflastningsområder uden for bymidterne. Aflastningsområderne skal supplere de historiske bymidter ved at give plads til især store udvalgsvarebutikker . Der er kommunerne imellem stor forskel på detailhandelsplanlægningen, herunder hvordan rollefordeling mellem bymidte og aflastningsområde gribes an.
TEKST MARTIN RICHNERByplanlægger og specialist i detailhandelsplanlægning, COWI
En gennemgang af planer og butiksprojekter i landets 98 kommuner viser, at kommunerne siden ikrafttrædelsen af den ændrede planlov i sommeren 2017 har udlagt store arealer til detailhandel i såkaldte ’aflastningsområder’. I alt er der udlagt, planer om eller ønsker fra kæder og private udviklere om at udlægge knap 1 mio. m² butiksareal fordelt på 57 aflastningsområder uden for bymidterne. I starten af 2020 var tallet ca. 660.000 m². Til sammenligning har detailhandlen
i Odense et samlet areal på ca. 610.000 m². Flere kæder har meldt ud, at de ønsker at ekspandere kraftigt med nye boksbutikker og varehuse, og med udlæggene ønsker kommunerne at give plads til den del af detailhandlen, der er i vækst.
Størrelsen af de enkelte udlæg spænder fra et par tusinde kvadratmeter målrettet butiksprojekter til store udlæg, der muliggør nye handelsområder med regional tiltrækningskraft. Planloven stiller krav om, at et aflastningsområdes størrelse skal være afstemt med bystørrelsen. Derfor findes størstedelen af de mindre udlæg i jyske provinsbyer, mens de største udlæg findes i Hovedstadsområdet, hvor kundegrundlaget er størst.
Hovedparten af de udlagte kvadratmeter er reserveret til udvalgsvarebutikker. Opgørelsen viser, at selvom det har været hensigten med lovændringen at muliggøre store udvalgsvarebutikker, så vil der i om-
kring hvert fjerde område være mulighed for at etablere en eller flere store dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker eller supermarkeder.
Aflastningsområder er kendetegnede ved god biltilgængelighed og appellerer til kunder fra et stort opland, herunder også kunder fra nabokommuner. Med lovændringen har kommunerne dermed gjort brug af et nyt værktøj til at erobre handel fra andre kommuner og maksimere egen omsætning.
Det er endnu for tidligt at spå om hvilke byer, der vil stå tilbage som vindere i kampen om kædebutikkerne. Men der tegner sig et billede af, at mange mindre handelsbyer på mellem 10-35.000 borgere står til at tilbageerobre handel fra de regionale centre.
Med de mange nye kvadratmeter til storbutikker uden for bymidterne, vil nogle danskere få kortere afstand til et større udvalg, og konkurrencen i detailhandelsbranchen vil blive øget. På den anden side er udviklingen med til at presse detailhandlen i de historiske bymidter yderligere. Nogle bymidter vil skulle genopfinde sig selv til andre formål end detailhandel, og den hurtige omstilling vil medføre tomme butikslokaler. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance og rollefordeling mellem aflastningsområderne og de historiske bykerner.
I kommune- og lokalplanlægningen kan der fastsættes retningslinjer, ramme- og lokalplanbestemmelser, der bidrager til, at et aflastningsområde målrettes butikker, der supplerer handelslivet i bymidten, som derved beskyttes mod unødig konkurrence.
FORDELE OG ULEMPER
BESKYTTELSE AF BYMIDTE GENNEM RESTRIKTIV REGULERING
Fordel ved restriktiv regulering:
• Bymidte beskyttes mod unødig konkurrence samtidig med, at ønskede butikker i aflastningsområde tillades.
Ulemper ved restriktiv regulering:
• Kan være vanskelig at håndhæve i praksis
• Forudsætter grundig redegørelse for planlægningsmæssig begrundelse
VÆKST OG UDVIKLING GENNEM BEGRÆNSET REGULERING
Fordele ved begrænset regulering:
• Vækst og udvikling i et fremtidssikret aflastningsområde
• Enkel og administrerbar regulering
Ulempe ved begrænset regulering:
• Større konsekvenser for handelslivet i bymidten og oplandsbyerne
Begrebet ’aflastningsområde’ dækker over områder, der er tiltænkt fortrinsvist store udvalgsvarebutikker som f.eks. butikker med elektronik, hårde hvidevarer og boligudstyr. Aflastningsområderne ligger typisk på kanten af byerne og med god biltilgængelighed fra det overordnede vejnet. Formålet med områderne er at ’aflaste’ bymidterne ved at give plads til butikker, der grundet krav om f.eks. fysisk plads ikke kan indpasses i de historiske bykerner. Kritikere har påpeget boksbutikkernes arkitektur, og at aflastningsområderne fører til butiksdød i de historiske bymidter. For andre repræsenterer aflastningsområderne en mulighed for vækst og udvikling i detailhandlen i en tid, hvor nethandlen øger sin markedsandel.
Planlægning for aflastningsområder er ikke et nyt fænomen. Frem til 1997, hvor lovgivningen blev strammet af hensyn til bymidterne, blev der i stor stil opført butikscentre på kanten af byerne. Genindførelsen af muligheden for aflastningsområder har baggrund i et ønske om at øge konkurrencen i den danske detailhandelsbranche ved at skabe rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Undersøgelser har vist, at konkurrencen og effektiviteten i den danske detailhandel ikke er på niveau med sammenlignelige europæiske lande. Det skyldes ifølge nogle en restriktiv dansk planlov.
Det er i sig selv ikke en planopgave at beskytte enkeltbutikker mod konkurrence, men konkurrencehensyn kan indgå som del af en planlægningsmæssig begrundelse for regulering af et aflastningsområde, når målet er at understøtte en levende bymidte og sætte rammerne for en effektiv butiksstruktur.
Der er fordele og ulemper ved at skrue på de forskellige håndtag, som tilsammen sætter rammerne for rollefordeling. COWI kan på baggrund af vores erfaringer fra planlægning for aflastningsområder og detailhandelsanalyser, kendskab til kædernes etableringskrav og kundernes præferencer mv. foreslå et sæt af retningslinjer og bestemmelser, der muliggør realisering af nye butikker, som ikke naturligt hører hjemme i en bymidte.
Med udgangspunkt i den eksisterende butiksstruktur, den forventede nye detailhandel og forbrugsudviklingen i oplandet kan COWI hjælpe med at belyse effekterne ved udbygningen af et aflastningsområde – på kort og lang sigt.
Detailhandel indgår i et samspil med bosætning, turisme og erhvervsudvikling. Derfor skal et aflastningsområde også ses i en strategisk sammenhæng og være med til udvikle detailhandlen og byen n
Der er mange store samfundsdagsordener med fokus på brugen af det åbne land. For at få arealpuslespillet til at gå op, kræves planlægning og prioritering . Kommunerne spiller en afgørende rolle i forvaltningen af arealerne, og i den forbindelse er det afgørende med gode og tilgængelige geodata.
Danmark er et relativt lille land, hvor mange har interesser i at bruge vores arealer. I 2017 opgjorde Teknologirådet, at vi i Danmark har planer for 40 % mere landareal, end der findes, og siden er ønskerne om brug af arealerne bare vokset. Eksempelvis vil Regeringens ambitioner om at 4-doble vedvarende energi på land 1 og udlægge ekstra skovareal 2 samlet set
lægge beslag på ca. 286.000 ha svarende til knap 7% af Danmarks samlede landareal eller et område omtrent på størrelse med Fyn. Samtidig med at behovet for areal øges, betyder klimaforandringer, at en betydelig del af vores nuværende landareal ikke vil kunne anvendes til samme formål som i dag fx grundet permanente grundvandsstigninger eller øget oversvømmelsesfare. CONCITO
opgør eksempelvis, at ca. 30 pct. 3 af landarealet potentielt vil blive påvirket af ekstreme vejrhændelser. Et forandret klima vil have betydning for den potentielle anvendelse af de enkelte arealer, ligesom klimaforandringerne vil stille større krav om en sammenhængende planlægning på tværs af arealanvendelser – som eksempel i relation til at skulle kunne lede overfladevand væk.
KOMMUNERNE HAR BRUG
FOR GODE GEODATA
De mange samfundsdagsordener i det åbne land og det tiltagende pres på arealerne kræver strate -
DELTAG I
WORKSHOPPEN HVIS DU ARBEJDER MED ET AF DISSE OMRÅDER:
Udtagning af lavbundsjorde Skovrejsning
Energiparker/VE-anlæg Vandforsyningsområder Vandløbs-/naturgenopretning Planlægning af det åbne land
gisk arealplanlægning, prioritering og multifunktionel tilgang. Vi skal kunne anvende samme areal til flere ting, og vi skal kunne bytte arealanvendelserne fleksibelt. Kommunerne har centrale roller i forhold til arealanvendelsen både som planlægger, myndighed, projektejer og facilitator. I alle tilfælde spiller gode geodata en vigtig rolle i kommunernes arbejde med at forvalte arealerne hensigtsmæssigt og bæredygtigt. Eksempelvis er geodato om arealanvendelse, afstand til elnettet samt placering af bebyggelse afgørende for udpegning af egnede områder til VE-anlæg. På samme måde er data om oversvømmelsesrisici og fordeling af overfladevand vigtige input i forbindelse med planlægning af by- og boligområder.
I Danmark arbejdes der målrettet med at skabe valide og aktuelle geodata. En stor del af geodata er fællesoffentlige og let tilgængelige for kommunerne og andre potentielle brugere. I takt med det øgede fokus på hensigtsmæssig og bæredygtig forvaltning af landarealerne og den stigende kompleksitet i arealplanlægning vil der opstå behov
for nye typer af geodata, men mindst lige så vigtigt er det, at tilgængeligheden til både nye og gamle datasæt er god. I dag findes der en del eksempler på datasæt, som vil være værdifulde i kommunernes projektarbejde med helhedsorienteret arealanvendelse, men som ikke er let tilgængelige for kommunerne. Som eksempler kan nævnes:
• Ejeroplysninger koblet til kort
• Data fra Banedanmark og Vejdirektoratet som staten allerede har betalt (fx VVM-data)
• Oplysninger om arealmæssige bindinger på tinglysning.dk
• Ledningsejerregisteret (LER)
• Hedeselskabets drænkort
• Kort over støtteberettigede arealer
• Sommerortofoto (som supplement til de frie forårsortofoto) Frikøb og udstilling af sådanne datasæt vil gøre det lettere for kommunerne at sammenstille datasættene med andre relevante input til arealprojekter og dermed øge kommunernes mulighed for at håndtere fremtidens arealforvaltning på en hensigtsmæssig og bæredygtig måde.
WORKSHOP OM DATAUNDERSTØTTET
HELHEDSORIENTERET AREALANVENDELSE
KL vil sætte fokus på potentialerne og udfordringerne omkring brug af data relateret til helhedsorienteret arealanvendelse. I den forbindelse planlægges en workshop for kommuner og relevante samarbejdspartnere inden for helhedsorienteret arealanvendelse. Workshoppen afholdes i april-maj måned.
Du kan få mere at vide om workshoppen ved at skrive til konsulent Thomas Jensen, thje@kl.dk eller teamleder Troels Garde Rasmussen, trr@kl.dk n
Noter
1 Faktaark - Firedobling af VE på land: https://kefm.dk/ Media/637917337888630707/ Faktaark%20land%20VE.pdf
2 Regeringsgrundlag 2022: https://www.stm.dk/ statsministeriet/publikationer/ regeringsgrundlag-2022/
3 Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse: https://concito.dk/files/media/ document/ Klimaforandringernes%20 betydning%20for%20fremtidens %20arealanvendelse.pdf
Der kommer flere turister i Danmark, og turisme bliver stadig vigtigere for kommunernes økonomi og arbejdspladser . Samtidig skal kommunerne passe på naturen og undgå masseturisme. Det kræver flere fællesoffentlige turismedata.
Dansk Erhverv (1 har opgjort, at knap 250.000 jobs i Danmark er direkte eller indirekte knyttet til turismebranchen. Det svarer til 8% af private jobs i Danmark. Dermed overstiger turisme- og oplevelseserhvervet medicinalindustrien, landbruget og IT-branchen tilsammen. Turismebranchen giver beskæftigelse i samtlige kommuner og sikrer især jobmuligheder til borgere med ingen eller kort uddannelse. Turisme skaber med andre ord jobs og vækst i hele Danmark via samarbejde på kryds og tværs af sektorer.
KLIMAFORANDRINGER TRÆKKER TURISTER MOD NORD
I årene før og efter coronakrisen har turisme i Danmark været stigende (2, og Danmark er den mest populære destination i Skandinavien. Udviklingen kan forstærkes yderligere, hvis flere danskere vil holde ferie med minimal CO 2-udled -
ning i Danmark, men også udenlandske turister fra især Sydeuropa forventes at tage til de nordiske lande for at tilbringe en sommerferie i behagelige temperaturer. EU-kommissionen har analyseret turisme på baggrund af temperaturfremskrivninger (3 mellem gennemsnitligt +1,5 og op til +4 grader i de kommende årtier. Konklusionen er, at Danmark kan forvente 5% øgning i turisme, hvilket, ud fra rekordomsætningsåret 2022 på ca. 153 mia. kr. (4, vil svare til en øgning på ca. 7,7 mia. kroner.
KALDER PÅ FLERE DATA
De danske kommuner skal derfor være klar til at modtage flere udenlandske og danske turister. Det kan dels ske ved at ”spre -
de” turisterne geografisk, fx fra krydstogtshavne og fra storbyer, ud i landet, så Danmarks fulde kapacitet og tilbud anvendes. Det kan også ske ved at forlænge turistsæsonerne og skabe turismetilbud, der dækker hele året. Det skal forebygges, at flere turister ikke skaber ’masseturisme’, som er til gene for naturen og lokale borgere. Med andre ord skal løsningen på et problem ikke skabe et nyt problem.
Væksten i turisme skal balanceres på flere parametre. Den skal, populært sagt, være bæredygtig på følgende parametre:
1. BIODIVERSITET
Danmarks klart største attraktioner er i områder med kyst og natur (2, men det er vigtigt, at den biologiske kapacitet afgør niveauet af belastning af naturområder. Flere naturattraktioner, faciliteter og infrastruktur skal derfor synliggøres, så besøgspresset ikke bliver for stort på enkelte steder. Her er kommunens rolle som planmyndighed ift. arealanvendelse og naturforvaltning central.
2. KLIMA
Bæredygtige turismetilbud bør tilstræbe lav CO 2-udledning, hvad angår både transport og forbrug af ressourcer i øvrigt. Vandre- og cykelferier, kombineret med brug af (elektrificeret) offentlig transport, kan fremmes ved at blive synliggjort med fællesoffentlige data.
3. ØKONOMI
Turismen kan med fordel distribueres jævnt blandt alle landets kommuner og regioner, så alle får del i turismeerhvervet. Herudover kan nye tilbud fremme, at overnatningskapaciteten benyttes hele året. Alle attraktioner kan derfor med fordel synliggøres via fællesoffentlige data.
4. SYNERGI MELLEM BORGERE OG TURISTER
Turismen kan skabe arbejdspladser, aktiviteter og oplevelser, kommercielle som ikke-kommercielle, der også er attraktive for lokale. Frivillige i lokalområdet kan være med til at udvikle og deltage i turismetilbud, så turister oplever særegne attraktioner i både byer og naturområder. Disse attraktioner kan synliggøres med fællesoffentlige data.
Langt de fleste kommuner arbejder med at tiltrække danske og udenlandske turister som en del af deres
Gudenåen, Silkeborg. erhvervsfremmeindsats. Det foregår typisk via et af 19 kommunalt finansierede destinationsselskaber (5 , se figur 1, men også i samarbejde med nationale aktører, det lokale erhvervsliv og lokale ildsjæle.
• Standardisering af turismedata
• Flere og smartere registreringsmuligheder
• Kommunale data i tværkommunal database
• Kompetenceudvikling hos kommuner og turismeaktører
• Økonomisk støtte til registrering
Turismeaktører arbejder ofte på tværs af kommuner, gerne i hele regioner eller endda på nationalt plan. Uanset størrelse og organisering har turismeaktørerne det til fælles, at de efterspørger standardiserede, pålidelige data om naturområder, infrastruktur, faciliteter og seværdigheder. Disse data anvendes til visualisering i apps, opslagsværker og i fysiske kort. Det er derfor en fordel, hvis data er standardiserede på tværs af kommuner, og let kan overføres regelmæssigt til deres webløsninger og apps.
Der har de seneste år været en stærkt stigende interesse for den fællesoffentlige, tværkommunale database GeoFA (Geografiske Fagdata i GeoDanmark) som destination for kommunernes data. KL har især modtaget mange henvendelser fra fritids- og turismeaktører. Adskillige nationale, regionale og lokale aktører bruger eller er i dialog med KL om standardisering og registrering af flere og bedre data i GeoFA. På den baggrund har KL startet et projekt i Kommunernes Digitaliseringsprogram om at: – Skabe rammer for standardiserede, fællesoffentlige turismedata – Få kommunale data ind i fællesoffentlig database, hvor alle kan hente data
– Få klarere ansvarsfordeling med ejerne af andre turismedatabaser
Vil du vide mere, følge projektet eller måske bidrage, så kontakt projektleder Sofie K. Led på sokl@kl.dk.
– Facilitere et smidigere samarbejde mellem kommuner og turismeaktører
– Tilvejebringe datagrundlag for investeringer i friluftsfaciliteter.
Fordi:
Turismeaktører og lokale ildsjæle skal kunne lave en hjemmeside, app eller aktivitet på basis af gratis og let adgang til pålidelige data om friluftsfaciliteter og vandreog cykelruter, der kan anvendes i tiltrækning af turister og som rekreative muligheder for lokale borgere.
Der er i kommunerne sammenfald mellem turisttilbud og en stor del af fritidstilbuddene til egne borgere. Udstilling af friluftsdata på udinaturen.dk og de nationale cykelruter på ruter.dk er eksempler på tilbud, som kommer både turister og borgere til gavn. Forbedring af data på turismeområdet vil således kunne forbedre det datamæssige grundlag for synliggørelse af tilbud for kommunernes egne borgere og virksomheder n
Projekt Dataunderstøttet bæredygtig turisme Starter primo februar 2024 og afsluttes i 2026.
Noter:
1) https://www.danskerhverv. dk/politik-og-analyser/ analyser/2023/ september/250.000lonmodtagerjobs-er-afhangige-afturisme--og-oplevelseserhvervet/
2) https://www.visitdenmark. com/sites/visitdenmark.com/ files/2022-07/Turismen%20i%20 Danmark%202022.pdf
3) https://publications.jrc.ec.europa. eu/repository/handle/JRC131508
4) https://www.visitdenmark.dk/ corporate/videncenter/analyser/ statusanalyse
5) https://danskedestinationer.dk/ historie/
TEKST / MARTIN HESSELSØE
Ph.d., markedschef for natur & biodiversitet, NIRAS A/S & FLEMMING ELBÆK
Advokat og partner, HaugaardBraad Advokatfirma
Vi kender til mange eksempler i Danmark, hvor forhåndsdispensationer kan være relevante . Med en sådan dispensation kan man undgå unødvendig ødelæggelse af egnede levesteder til bilag IV-arter, inden de koloniseres. Samtidig kan man sikre jordejere og projektudvikleres legitime interesser.
Habitatdirektivets særlige artsbeskyttelse fremgår af direktivets artikel 12 og omfatter arter opført på direktivets bilag IV (”Bilag IV-arterne”) /1/.
Krav til beskyttelsen af bilag IV-arterne er øget de seneste år. Både i forhold til beskyttelsen af arternes yngle- og rasteområder (”levestedsbeskyttelsen”) og i forhold til forbud mod forsætlige drab, indfangning og forstyrrelse (”individbeskyttelsen”). Det er
imidlertid helt nyt, at et projekt der kan skabe en merværdi for bilag IV-arter, kan opnå dispensation til at påvirke arterne allerede inden levestederne er etableret. Dette kaldes ”forhåndsdispensation” eller ”forudgående dispensation”.
Brugen af dispensationsmulighederne i habitatdirektivet er generelt vidt udbredte i vores nabolande, hvor der årligt meddeles tusindvis af dispensationer med
Den strenge beskyttelse af bilag IV-arterne medfører i dag et stærkt incitament til at undgå at skabe levesteder for arterne. Det skyldes frygt for, at arternes indvandring og trivsel i et område, kan pålægge restriktioner for den fremtidige anvendelse af et areal. Beskyttelsen af bilag IV-arter kan derfor få den konsekvens, at potentielle le -
Nogle projekttyper, der kan påvirke bilag IV-arter, kan også medføre en merværdi for arterne. En merværdi kan fx være adgang for arten til egnede levesteder i en periode, fx søer og skrænter i en grusgrav, naturvenlige regnvandsbassiner, naturvenlige vejkanter mm
henvisning til reglerne i direktivets artikel 16 /2/. Denne praksis smitter nu også af på forvaltningen i Danmark, hvor dispensationspraksis er under forsat udvikling. Resumé af reglerne og den nyeste praksis er for nyligt kortfattet beskrevet af artiklens forfattere /3/.
Nogle projekttyper, der kan påvirke bilag IV-arter, kan også medføre en merværdi for arterne. En merværdi kan fx være adgang for arten til egnede levesteder i en periode, fx søer og skrænter i en grusgrav, naturvenlige regnvandsbassiner, naturvenlige vejkanter mm.
vesteder for arterne fjernes, inden arterne koloniserer et egnet areal. Dette incitament til at nedlægge potentielle levesteder for bilag IV-arter strider mod habitatdirektivets formål. En forhåndsdispensation kan netop anvendes til at undgå dette.
EU-kommissionen har for nylig sat fokus på denne problemstilling i deres vejledning fra 2021 /4/. Det fremgår her, at jordejere eller projektudviklere ikke har retssikkerhed for, at et område lovligt kan anvendes til det planlagte formål, hvis bilag IV-arter indvandrer til et areal. Dette kan videre,
ifølge EU-kommissionen betyde, at jordejere eller projektudviklere kan ønske at nedlægge potentielle yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, inden de opstår eller koloniseres, for at undgå byrder, restriktioner eller begrænsninger, som oprindeligt ikke fandtes på deres ejendom.
Kommissionen anerkender således, at beskyttelsen af bilag IV-arter i nogle tilfælde kan få utilsigtede konsekvenser for naturen. I vores praksis som rådgivere for jordejere og projektudviklere overalt i Danmark, har vi talrige eksempler på denne konflikt.
EU-kommissionen introducerer derfor i vejledningen /4/ muligheden for at få en forudgående dispensation fra beskyttelsen af bilag IV-arter. Nyskabelsen er, at dispensationen kan meddeles til løbende nedlæggelse af fremtidige levesteder og eventuel flytning og forstyrrelse af arterne, når levestederne opstår, men inden levestederne findes, eller inden de er
koloniseret med bilag IV-arter. En forhåndsdispensation vil fx være relevant, hvor det kan forventes, at der skabes egnede biotoper for én eller flere bilag IV-arter i en kortere eller længere periode.
Kommissionen beskriver i vejledningen /4/ at ansøgning om forhåndsdispensation skal ske på et tidligt tidspunkt, hvor bilag IV-arter endnu ikke har koloniseret det område, som er omfattet af dispensationen. Kommissionen vurderer i vejledningen, at man bl.a. kan basere en forhåndsdispensation på direktivets artikel 16, stk. 1. litra a (”For at beskytte vilde dyr og planter”). Dispensationen vil så at sige beskytte arten mod sig selv. Som eksempel kan en forhåndsdispensation inden etablering af et naturvenligt regnvandsbassin sikre bilag IV-padder adgang til et nyt ynglested, som uden forhåndsdispensationen ville blive anlagt uden adgang for de særligt beskyttede padder. Ansøgningen om en forhåndsdispensation fra bilag IV-beskyttelsen skal herudover være begrundet i de hensyn, der normalt kan bære en
Foto: Martin Hesselsøe
Spidssnudet frø.
sådan fravigelse i henhold til habitatdirektivets artikel 16.
Vi kender til mange eksempler i Danmark, hvor forhåndsdispensationer kan være relevante. Med en sådan dispensation kan man undgå unødvendig ødelæggelse af egnede levesteder til bilag IV-arter, inden de koloniseres. Samtidig kan man sikre jordejere og projektudvikleres legitime interesser.
Siden den nye vejledning blev offentliggjort /4/, har vi i samarbejde med vores kunder undersøgt mulighederne for at anvende forhåndsdispensationen i Danmark. Miljøstyrelsen har givet udtryk for, at denne tilgang kan anvendes i Danmark. I skrivende stund har vi ansøgninger under behandling hos myndighederne, som dog endnu ikke er afsluttet. Derfor må der tages forbehold for, hvordan sagsbehandlingen endeligt falder ud, men de foreløbige tilbagemeldinger er entydigt positive.
Desværre er den danske implementering af habitatdirektivets artsbeskyttelse og den tilhørende
dispensationsmulighed overordentligt kompliceret og spredt rundt om i lovgivningen. Selvom den mest kendte implementering af beskyttelsen findes i habitatbekendtgørelsen /5/, så vedrører denne bekendtgørelse alene dele af levestedsbeskyttelsen. Individbeskyttelsen og andre regler om levestedsbeskyttelsen er gemt mange andre steder i dansk lovgivning. Derfor er det umuligt at angive generelt, hvilken hjemmel der skal anvendes til en forhåndsdispensation. Det vil afhænge af det konkrete tilfælde. Ikke sjældent må en forhåndsdispensation have hjemmel i forskellige bestemmelser. Der kræves således ofte dispensation fra to myndigheder, hvis der eks. både skal dispenseres fra levestedsbeskyttelsen i habitatbekendtgørelsen og individbeskyttelsen i artsfredningsbekendtgørelsen /6/. I langt de fleste tilfælde er en dispensation dog betinget af en udtalelse fra Miljøstyrelsen. Det kunne derfor være ønskværdigt, om mulighederne for at ansøge dispensationer fra artsbeskyttelsen i henhold til habitatdirektivets artikel 16 blev samlet. Dette kunne fx være en del af en kommende biodiversitetslov, som regeringen angiveligt arbejder på n
/1/: Husk frøerne i den nye by (Erfaringer med afværgeforanstaltninger for bilag IV-padder i Farum Nord 2000-2015): Hesselsøe, Frisenvænge, Larsen: Vand & Jord 2019 (3):96-99
/2/: The N2K Group (2021): 2017-2018 COMPOSITE REPORT ON DEROGATIONS ACCORDING TO ARTICLE 16 OF DIRECTIVE 92/43/EEC ON THE CONSERVATION OF NATURAL HABITATS AND OF WILD FAUNA AND FLORA.
/3/: Habitatdirektivet: Bilag IV-arter. Hesselsøe, Katborg og Elbæk: Vand & Jord 2023 (2): 74-76
/4/: Vejledning om strengt beskyttede dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet. Meddelelse fra Europa Kommissionen - 2021/C 496/01 7301 dateret 12/10-2021
/5/: Bekendtgørelse nr. 1098 af 23/08/2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
/6/: Bekendtgørelse nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
Siden strukturreformen i 2007 er der etableret ejendomscentre i danske kommuner ud fra et mål om centralisering og øget professionalisering af ejendomsforvaltning , drift og services. I samme periode er Facilities Management (FM) blevet accepteret som ledelsesdisciplin og koncept.
TEKST / PER ANKER JENSEN Professor emeritus, DTU Management & SUSANNE BALSLEV NIELSEN Senior konsulent, RambøllEjendomscentrene har ændret kommunal FM-praksis på flere måder. Pedeller tilknyttet hver sin institution er nu tværfaglige teams med områdetilknytning. Porteføljestyring og arealoptimering med kloge m2, shared space og sensormonitorering er kommet på dagsordenen. Der er investeret i IT-systemer og indgået forskellige partnerskaber. Vedligeholdsefterslæb er søgt indhentet, og kommuner har samarbejdet om benchmarking, tilstandsregistrering og kategorisering af udgifter. Der er desuden skabt modeller for udvikling af kommunale FM-organisationers modenhed fra alene et omkostningsbesparende fokus til strategisk værdiskabelse. Større
fokus på strategi (se tekstboks) er således en klar målsætning, men hvor langt er man med dette? Der foreligger ikke undersøgelser af, hvordan danske kommuner arbejder strategisk med FM. Der gør der imidlertid nu for svenske kommuner.
Den resterende del af denne artikel er baseret på en forskningsartikel og en teknisk rapport fra Chalmers i Göteborg. I artiklen refereres en definition af FM-strategi fra ISO 41014: “statement expressing the analysed needs of the demand organization, proposed facility management solution(s) and outline plan for implementation”. Studiet har især fokus på ejendomsforvaltning, forandringer i FM-praksis, hvad strategisk
Ordet ’strategi’ kommer fra de græske ord ’strategia’ og ’strategos’, der betyder henholdsvis hærledelse og hærfører. Strategi vedrører, hvordan hæren vinder en krig mod en fjendtlig hær, taktik vedrører, hvad hæren skal gøre for at indfri strategien, mens operationer gennemføres for at realisere taktikken. Strategien har således en afgrænset tidshorisont. Mission, vision og værdier er ikke strategi, men en forudsætning for at kunne lægge en strategi og grundlaget for en organisations DNA. Dette har ikke en på forhånd defineret tidshorisont, medmindre organisationen har en midlertidig karakter. Mission er udtryk for, hvorfor en organisation er sat i verden – dens eksistensberettigelse. For militæret er missionen ofte at forsvare landet, men det kan også være at føre krig for at erobre land, f.eks. for imperiebyggere som Hitler og Putin. Vision er udtryk for, hvordan man håber at leve op til missionen, f.eks. ved at forsvare sig mod potentielle fjender og evt. angribe dem. Værdier er udtryk for organisationens etiske grundlag.
Specialiserede strategimedarbejdere er en ny rolle i kommunale organisationer, og samarbejde med disse og mere deltagelse i strategiarbejde stiller nye krav til de ledende medarbejdere i FM-afdelingen
FM omfatter og hvem der leder strategiarbejdet.
Det svenske studie er baseret på interviews med 10 kommuner, en
workshop med eksperter og en spørgeskemaundersøgelse i 202021 med 178 respondenter. Det tager udgangspunkt i 3 spørgsmål og resultaterne resumeres nedenfor:
Q1. HVORDAN
FORANDRES FM-PRAKSIS?
Hovedparten angav, at deres rolle som FM-er havde ændret sig over de sidste 5 år. De arbejder mere med økonomi og mere strategisk og langsigtet. Tilsvarende har de oplevet ændringer i måden deres organisation arbejder med FM, herunder flere professionelle roller, mere samarbejde med eksterne interessenter, mere digitalisering og mere systematisk oversigt over bygningsmassen.
Q2. HVILKE ASPEKTER ER FORBUNDET MED
STRATEGISK FM I KOMMUNER?
Studiet identificerede 5 hoved -
komponenter i strategisk FM, som respondenterne skulle prioritere:
1. Styring (Governance)
2. Faciliteter
3. Bæredygtighed
4. Teknologisk forandring
5. Kommunikation
Af disse rangerede Faciliteter klart højest fulgt af Styring og Bæredygtighed. For Faciliteter blev der yderligere spurgt til 8 aspekter, hvoraf ‘Langtidsplanlægning’, ‘Oversigt over bygningsmassen’, og ‘Omkostningseffektivitet’ rangerede højest. For Styring var der 9 aspekter, hvoraf Kommunal koordinering’, ’Beslutningsproces’ og ‘Politik’ rangerede højest. For Bæredygtighed var der 5 aspekter, hvoraf ’Energieffektivitet’ rangerede klart højest.
Ledelsesteamet i FM-afdelingen stod i de fleste tilfælde for strate -
giarbejdet sammen med medarbejdere specialiseret i strategisk arbejde og kommunens topledelse. Specialiserede strategimedarbejdere er en ny rolle i kommunale organisationer, og samarbejde med disse og mere deltagelse i strategiarbejde stiller nye krav til de ledende medarbejdere i FM-afdelingen. De skal sikre, at FM-hensyn tilgodeses i det kommunale strategiarbejde, de skal i stigende grad tage beslutninger på såvel strategisk, taktisk som operationelt niveau, og de skal have stærkere kompetencer i langsigtet planlægning, økonomi og forretningsudvikling. Samtidig er det vigtigt at styrke det tværgående arbejde i den kommunale organisation.
Studiet viser, at svenske kommuner i stigende grad arbejder strategisk med FM, og langt de fleste respondenter angav, at deres organisation havde som et eksplicit mål at arbejde mere strategisk og langsigtet end i dag. Det er relevant at lave en tilsvarende undersøgelse i Danmark, for bedre at understøtte kommunernes udvikling af strategisk FM med bl.a. forskning, vidensdeling samt udvikling af værktøjer og uddannelse n
Referencer
Pernilla Gluch, Frida Fischer og Ingrid Svensson (2021): Strategisk kommunal Fastighetsförvaltning. Resultatrapport. Institutionen för Teknikens ekonomi och organisation, CHALMERS, Göteborg. Pernilla Gluch, Ingrid Svensson and Jan Bröchner (2023): Municipal facilities managers as strategists. Facilities. Vol. 41, No. 15/16, pp. 52-65. https://doi. org/10.1108/F-11-2022-0149
ISO 41014 (2020): Facility management – Development of a facility management strategy.
Per Anker Jensen (2021): Håndbog i Facilities Management. DFM.
Nybyggeri - uanset hvor meget vi nedbringer materialers miljøbelastning – vil altid øge vores samlede miljøbelastning . Effektiv drift af den eksisterende bygningsportefølje vil derimod kunne reducere CO 2-udslippet med 20 – 30 %.
TEKST / STEFFEN PETERSEN Professor, Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet &
JACOB SAABY CHRISTENSEN
Head of IT and Security, GEUS / DFM’s kompetence udvalg &
JOHNNY JACOBSEN
Direktør, Global FM&RE, Rambøll / DFM’s kompetence udvalg
Omkring 40% af den globale energirelaterede CO 2-udledning skyldes menneskehedens behov for byggeri jf. FN’s Klimapanel. Men den store klimasynder i den forbindelse er ikke opførelsen af selve byggeriet. Den belastning kan, og skal, selvfølgelig minimeres, men
det er forbrug af varme, el, vand osv. i driftsfasen af det eksisterende byggeri, der tegner sig for størstedelen af udledningen. Faktisk tæt ved tre gange så meget som det der udledes ved opførelse af byggeri.
Der er lige nu et stort fokus på miljøbelastningen fra de materialer, der bruges i nybyggeri, og et af de mange spændende initiativer indenfor dette område er, at København i år er udnævnt til World Capital of Architecture af UNESCO
- med den vigtige tagline ”Sustainable futures - leave no one behind”. Men nybyggeri – uanset hvor meget vi nedbringer materialers miljøbelastning – vil altid øge vores samlede miljøbelastning. Vores påstand er, at hvis vi bruger lige så mange kræfter på at driftsoptimere det eksisterende byggeri, som vi gør på at dokumentere de nye CO 2 krav til nybyggeri, så vil vi kunne reducere samfundets samlede CO 2-udledning markant og meget hurtigt. Det estimeres, at en anseelig del af den danske bygningsportefølje umiddelbart vil kunne gøres omkring 20-30 % mere energieffektive. Det kræver ikke teknologiudvikling. Det kræver heller ikke nye arbejdsgange. Men det kræver, at man aktivt arbejder med de bygningsdata, der allerede er, og som ofte er let tilgængelige.
GEVINSTER OVERSES
Det har været kendt i årtier, at der kan være markante forskelle på beregnet og faktisk energiforbrug. Forskellen kaldes i international kontekst ”performance gap”. Dette performance gap skyldes fejlagtige forudsætninger i beregningerne, men i vid udstrækning også tekniske fejl og uhensigtsmæssigheder i byggeriets klimaskærm og drift af ventilations-, varme- og kølesystemer. Manglende viden, indsigt og opmærksomhed på problemet gør dog, at åbenlyse økonomiske og miljømæssige gevinster ved driftsoptimering ofte overses – selv i større professionelle driftsorganisationer.
Til forskel fra tidligere foregår der i dag en massiv løbende indsamling af driftsdata fra bygninger. Datastrømmen fra driften af ventilations-, varme- og kølesystemer er enorm, og de kan bruges til at identificere og rette op på fejl i driften - med store C0 2 reduktioner som gevinst.
Men hvorfor anvendes alt den bygningsdata, der er tilgængelig, ikke i større omfang? Svaret er nok – som så ofte – relateret til ressourcer og kompetencer. Data er ganske vist vidt tilgængeligt, men det skal sorteres, analyseres og afføde konkrete handlinger. De personer, der har bygningsansvaret i dagligdagen, har ikke nødvendigvis de nødvendige kompetencer og/eller ressourcer til at omsætte data til
Til forskel fra tidligere foregår der i dag en massiv løbende indsamling af driftsdata fra bygninger. Datastrømmen fra driften af ventilations-, varme- og kølesystemer er enorm, og de kan bruges til at identificere og rette op på fejl i driften - med store C02 reduktioner som gevinst.
en business case, hvor de økonomiske og miljømæssige gevinster tydeliggøres på det rigtige niveau i organisationen.
Hvis vi for alvor skal realisere bæredygtigt byggeri, skal flere medarbejdere i driftsorganisationen uddannes til en virkelighed, der både fordrer teknisk viden om drift af ventilations-, varme- og kølesystemer, men som også giver disse medarbejdere kompetencer og ressourcer til løbende at hente og bearbejde data, og omsætte dem til konkrete handlinger.
Med andre ord er der behov for Facility Management organisationer med adgang til medarbejderressourcer, der i udpræget grad kan arbejde med data. Man kan også forestille sig en mere udvidet obligatorisk serviceordning, der omfatter alle bygningsinstallationer i Danmark, for derigennem at skubbe til udviklingen. Det er bestemt en mulighed. Men i første omgang tænker vi, at de gode økonomiske og bæredygtige argumenter må sejre: De ressourcer, der bruges på dataanalyse og initiativer, vil være tjent ind på kort tid.
PRIORITER OPGAVEN
Derfor bør alle tanker om bæredygtigt byggeri medtænke den kommende drift, og den kommende drift bør i langt højere grad være databaseret, og denne opgave bør prioriteres. Det kræver forventeligt, at flere af de byggetekniske uddannelser i fremtiden skal arbejde med ’data science’ som disciplin på uddannelserne. Tillige skal flere af de ressourcer, der uddannes, arbejde i Facility management organisationer, så rådgiveranbefalinger o.a. kan implementeres eller udfordres, og ikke blot havne i skuffen, som det desværre ofte sker i dag.
Velvidende at datadrevet Facility management næppe lyder så klangfuldt som bæredygtigt arkitektur, så har Facility management
organisationerne en afgørende rolle at spille, hvis bæredygtigt byggeri skal realiseres – og det er vel at mærke en gevinst, der med de rette prioriteter kan realiseres allerede i dag. Hvis vi som samfund og organisationer for alvor vil arbejde bæredygtigt med vores bygningsportefølje, er det således nødvendigt at forholde sig til følgende:
• Det er i bygningsdriften, at det største potentiale for reduktion af CO 2 udslippet kan realiseres i de kommende år.
• Vi har rigeligt med data til, at Facility Management organisationerne kan arbejde mere energieffektivt med vores bygningsdrift, end vi gør i dag.
• Vi kan reducere den samlede miljøbelastning betragteligt – og derfor er det økonomisk og bæredygtigt at arbejde markant og målrettet med bygningsdata. Det er ikke alle Facility Management organisationer, der har kompetencerne til at omsætte data til viden og viden til konkrete initiativer. Skal vi reelt reducere klimabelastningen fra vore bygninger, er der behov for, at vi som samfund indser, at det er optimering af driften af det eksisterende byggeri, der skaber reelle CO 2-reduktioner. Skal potentialet realiseres, kræver det, at de byggetekniske uddannelser i endnu højere grad end i dag medtænker ’data science’ som disciplin både i grunduddannelsen og i branchens efteruddannelsesprogrammer n
Note: Denne artikel er anbefalet af KTC Faggruppe for Byggeri & Ejendomme. Kilde: Concito.dk: https://concito.dk/emne/ bygninger?page=
I Ringkøbing -Skjern Kommune var det påbud fra Arbejdstilsynet, som langt hen ad vejen styrede kommunens investeringer i skolernes indeklima. Dyrt og kaotisk, lyder det fra kommunen, der i dag arbejder på forkant ud fra en strategisk plan og en masse konkret data . I Realdania, der siden 2016 har arbejdet for bedre indeklima til landets skoleelever, håber man, at flere kommuner vil gøre som Ringkøbing-Skjern.
TEKST / PERNILLE HELLEDIE ISAKSENKommunikationsrådgiver, Friday
Du husker det sikkert fra din egen skoletid: Fornemmelsen af stigende hovedpine og dalende koncentration, efterhånden som skoledagen skred frem. Klasselokaler med alt for høje temperaturer, tung luft og larm.
I dag er dårligt indeklima stadig et vilkår for rigtig mange danske skoleelever.
Undersøgelser viser, at i 91 procent af klasselokalerne er CO 2-niveauet i løbet af en skoledag over grænseværdien. Faktisk er det tilfældet i næsten halvdelen af den
Det, at vi kunne præsentere vores lokale politikere for konkret data på indeklimaforholdene på vores skoler samt en plan for, hvordan vi over årene kan forbedre dem, resulterede i, at de også blev interesserede i at få mere viden om indeklimaet i kommunens dagtilbud
- Thea Bech Petersen, Bygningsrådgivertid, lokalet er i brug. Det har store konsekvenser både for elevernes trivsel, sundhed og indlæring.
Det fik i 2016 Realdania til at igangsætte en større kampagne for at løfte skolernes indeklima. Siden har 22 af landets kommuner fået støtte til at udarbejde strategiske indeklimaplaner. Og sideløbende har Realdania støttet udviklingen af ny viden på området og nye værktøjer, som kommunerne kan
bruge i arbejdet med at løfte indeklimaet på de lokale skoler.
I spidsen står Anne Gade Iversen, der er projektchef i Realdania. Selvom hun kalder arbejdet med at løfte skolernes indeklima for ”en tålmodighedskamp”, oplever hun i dag et langt større fokus på vigtigheden af et godt indeklima – og på vigtigheden af at gribe det mere strategisk an i kommunerne:
-I vores arbejde med skolernes indeklima har vi forsøgt at udvide kommunernes værktøjskasse med al den nyeste viden og med de mange indeklimaløsninger, der findes i dag. Men før kommunerne griber til løsninger, skal de først have et overblik og en plan. Ellers risikerer de, at løsningerne bliver lappeløsninger – og dyrere end nødvendigt.
Ifølge Anne Gade Iversen kræver det flere ting at løfte skolernes indeklima – og først og fremmest en erkendelse i kommunerne af, at dagsordenen er vigtig.
-Skal vi for alvor gøre en forskel for landets elever, kræver det prioritering. Både i skoleforvaltningen, i teknisk forvaltning og i kommunalbestyrelsen. Opgaven kan godt virke stor og uoverskuelig, for indeklima er mange ting. Det er både lys, luft og lyd. Men der er bare ikke nogen undskyldning for at sidde på hænderne. Der er altid noget, man kan gøre. Og det handler først og fremmest om at få skabt et overblik over tilstanden, så man kan handle klogt, siger Anne Gade Iversen.
Netop det overblik kan kommunerne få gennem et særligt screeningsværktøj, som helt ned på lokaleniveau giver et overblik over det sandsynlige indeklima. Derudover giver værktøjet også et estimat af omkostningerne, som er forbundet med at forbedre indeklimaet.
Værktøjet, der er udviklet i et samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Transition med støtte fra Realdania, har været en hjørnesten i arbejdet hos mange af de kommuner, der har været en del af Realdanias indsats ’Skolernes Indeklima’.
En af kommunerne er Ringkøbing-Skjern, hvor bygningsrådgiver Thea Bech Petersen og hendes kolleger i skoleforvaltningen kæmpede for at komme på forkant med indeklimaet.
-Før samarbejdet med Realdania stod vi som mange andre kommuner i en situation, hvor vores indeklimaindsatser mest bestod i at halse efter påbud fra Arbejdstilsynet. Det er ikke en særlig god måde at arbejde på. Det er både dyrt og kaotisk. Derfor havde vi et stort ønske om at komme på forkant, siger Thea Bech Petersen.
Med støtte fra Realdania screenede Ringkøbing-Skjern Kommune derfor samtlige lokaler på samtlige skoler.
-Vi brugte screeningen som grundlag for at udarbejde en egentlig strategi, som blev politisk godkendt. Der fulgte også penge med i form af en fast årlig pulje. Pengene giver os mulighed for at prioritere de hårdest ramte skoler, der har brug for hjælp til indeklimaforbedringer først - der hvor midlerne giver mest værdi, siger Thea Bech Petersen og fortsætter:
-Det, at vi kunne præsentere vores lokale politikere for konkret data på indeklimaforholdene på vores skoler samt en plan for, hvordan vi over årene kan forbedre dem, resulterede i, at de også blev interesserede i at få mere viden om indeklimaet i kommunens dagtilbud. Derfor er vi i fuld gang med en screening her, som efter planen ligger klar i løbet af foråret 2024.
På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er en af Danmarks førende eksperter i indeklima, professor Jørn Toftum, ikke i tvivl om værdi -
en af screeninger og -målinger.
-Et overblik over tingenes tilstand og valide indeklimadata gør dig beslutningsdygtig. Ellers famler man som kommune i blinde og risikerer at vælge løsninger, som
I samarbejde med Silkeborg Kommune har virksomheden Transition udviklet et indeklimaværktøj, der giver et strategisk overblik over det sandsynlige indeklima i ens bygningsmasse. Indeklimaet illustreres inden for de fire grundpiller af indeklimaet; visuelt, akustisk, atmosfærisk og termisk indeklima, i en detaljegrad helt ned på lokaleniveau. Værktøjet kan effektivt give et overblik over tilstanden i en kommune generelt, på de enkelte folkeskoler, institutioner og i specifikke lokaler. Desuden er værktøjet i stand til at estimere omkostningerne forbundet med forbedringer af indeklimaet.
Læs mere på transition.nu.
https://transition.nu/indeklima/
BEREGNINGSMODEL
Beregningsmodellen sætter tal på de samfundsøkonomiske gevinster i form af øget tilstedeværelse for lærere og elever samt bedre præstation for elever som følge af mindre CO2-koncentration og bedre temperatur. Bag modellen, der er støttet af Realdania, står det økonomiske konsulenthus Incentive (i dag EY) og DTU.
Læs mere på realdania.dk
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/ samfundsoekonomiske-gevinster-ved-forbedret-indeklima
INDEKLIMA-TJEK (IK-TJEK)
Med en tablet eller smartphone i hånden kan lærere og elever selv kortlægge skolens indeklima på en dag eller to, da IK-tjek ikke kræver forkundskaber at bruge. Efter kortlægningen udarbejder IK-tjek appen automatisk et overblik og en rapport samt skræddersyet vejledning og gode råd til indeklimaforbedringer på den pågældende skole. IK-tjek er en videreudvikling og validering af screeningsværktøjet udviklet med støtte fra Realdania og er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og DTU samt rådgivere fra Transition ApS og aereNmore (Saint-Gobain).
Læs mere på dcum.dk
https://dcum.dk/populaere-temaer/indeklima/
Realdania har udarbejdet og udgivet en håndbog for at inspirere danske kommuner til at arbejde strategisk med skolernes indeklima eller som inspiration i arbejdet med at revidere og videreudvikle deres nuværende indsats.
Håndbogen er baseret på erfaringerne fra 12 kommuner, der siden 2019 har arbejdet med at udvikle strategiske indeklimaplaner. Den henvender sig primært til kommunale medarbejdere i de relevante forvaltninger.
Download håndbogen gratis på realdania.dk
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/ indeklima-i-skoler-2021
Realdania er en filantropisk forening, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. I perioden 2016-2024 har Realdania afsat 48 mio. kr. til kampagnen Skolernes indeklima. Læs mere på realdania.dk https://realdania.dk/projekter/skolernes-indeklima
ikke giver nok værdi til skolerne. Og som ikke prioriteres der, hvor der er mest brug for det, siger Jørn Toftum.
Han anerkender, at det for mange kommuner kan virke som en stor mundfuld at løfte skolernes indeklima i en tid, hvor der er rift om midlerne i de stramme, kommunale budgetter.
-Opgaven bliver ekstra stor, fordi rigtig mange af vores skoler er bygget før 1995, hvor der blev indført nye krav til ventilation i bygningerne. Derfor står mange kommuner med et stort vedligeholdelsesefterslæb. Men stramme budgetter tillader ikke handlingslammelse. Alle kan, for relativt beskedne beløb, screene deres skoler og foretage målinger af luftfugtigheden og CO 2-niveauer. Det kan til en start give et overblik over, hvor skoen trykker mest, og hvor midlerne skal prioriteres først, siger Jørn Toftum.
Han har sammen med det økonomiske konsulenthus Incentive og med støtte fra Realdania været med til at udvikle en beregningsmodel, der sætter tal på samfundets gevinster på lang sigt ved at forbedre indeklimaet i landets skoler. Det handler om øget tilstedeværelse for lærere og elever samt bedre præstation for elever som følge af mindre CO 2-koncentration og bedre temperatur.
I Realdania håber Anne Gade Iversen, at beregningsmodellen kan gøre indeklimainvesteringer mere konkurrencedygtige.
-Forbedringer i indeklimaet på landets skoler er ofte usynlige og meget langsigtede investeringer. Derudover er det investeringer, som kommunerne skal foretage i konkurrence med rigtig mange andre områder. Derfor er det vigtigt at få et bud på, hvor meget investeringer i indeklimaet i folkeskolerne – og dermed vores børns læring – er værd, og hvad det over tid vil betyde.
I Esbjerg Kommune, der var den første til at benytte beregningsmodellen, viste udregningerne, at det ville koste 83,5 mio. kr. at rette op på indeklimaproblemerne på skolerne. Til gengæld venter der en samfundsøkonomisk gevinst på over 260 mio. kr., fordi sygefraværet over 30 år bliver mindsket. Og en yderligere gevinst på 162 mio. kr. ved øget indlæring over 50 år n
Når vi skal gøre boligerne mere energioptimale, spiller viceværten en vigtig rolle, – ofte en overset person, som ejendommens stille baggrundsspiller . Det viser erfaringer fra Energispring partnerskabet og den almene sektor.
Erfaringer har vist, at ved at tildele viceværter en central rolle som energiambassadører, kan der opnås betydelige energibesparelser i bygninger. KAB (Københavns Almindelige Boligselskab), der administrerer ca. 70.000 almene boliger, har vist, hvordan et godt samarbejde mellem viceværter og beboere er en afgørende komponent i at opnå besparelser og fremme energifokus i boligforeninger. Energi- og varmekonsulenterne John Kepny Rasmussen, Bo Michael
Neergaard og Josef Wahdan fortæller om potentiale af at viceværter og beboere samarbejder for at opnå energibesparelser i almene boligforeninger.
BEBOERKLAGER SOM RETNINGSVISER: VICEVÆRTERNES NYE VÆRKTØJ TIL ENERGIFORVALTNING
-Samarbejdet mellem viceværter og beboere er afgørende for at opnå energibesparelser i boligforeninger, fortæller varme- og energikonsulent John Kepny Rasmussen.
I KAB ser de ikke beboerklager som en forstyrrende faktor i viceværtens daglige arbejde. Beboerklager er gjort til en del af en aktiv strategi for at opnå energibesparelser. I stedet for at se på klager som udfordringer, har KAB og deres viceværter nu lært at bruge dem til at finde ud af, hvordan de bedst kan optimere energiforbruget.
-Viceværterne har lært at se beboerklager som en mulighed for at optimere og finjustere varmecentralens indstillinger, siger energi- og varmekonsulent Bo Michael Neergaard.
Tidligere når en beboer klagede over, at det var for koldt i boligen, blev det betragtet som en nødvendighed at skrue op for fremløbs -
temperaturen i varmecentralen. Dette førte til unødvendigt høje energiregninger og et øget energiforbrug i hele bygningen. Men i dag er det en anden historie.
EN MERE
NUANCERET TILGANG
-Hvis der ikke er klager fra beboerne, tager viceværterne det som et tegn på, at temperaturen muligvis er indstillet for højt, og de overvejer at justere den ned, uddyber Bo Michael Neergaard.
Viceværterne har nu lært at balancere beboernes ønsker om komfort med nødvendigheden af energibesparelser. Når der opstår klager, fungerer de som en værdifuld indikation og en anledning til nærmere undersøgelse.
Hvis en enkelt beboer klager, kan det skyldes individuelle forhold i boligen, som f.eks. problemer med radiatorerne eller personlige præferencer for en højere temperatur.
-Viceværterne har nu mulighed for at tage en mere nuanceret tilgang og diskutere udfordringerne med beboerne. Dette har ført til en bedre forståelse mellem viceværter og beboere, og det har styrket viceværternes rolle som nøglefigurer i energiforvaltningen, udtaler energi- og varmekonsulent Josef Wahdan.
EN VIGTIG POINTE
En vigtig pointe her er, at viceværterne ikke længere føler sig tvunget til at reagere med det samme på klager. Hvis kun en lille andel af beboere klager, bliver det nu betragtet som normalt og acceptabelt.
Viceværterne har også mulighed for at kontakte energirådgivere i KAB, hvis de støder på udfordringer med beboere, der synes, det er svært. Denne kommunikation hjælper med at skabe en bro mellem viceværterne og beboerne og sikrer, at der er åbenhed og forståelse for de nødvendige energibesparelser n
skole, er steget fra 72% til 86% fra 2020 til 2022.
Indtil nu har tilbagemeldingerne fra skoler med bilfri zoner været overvejende positive.
SEKS NYE FODGÆNGEROG CYKELZONER I ODENSE
Den 1. marts 2024 får yderligere seks skoler i Odense Kommune fodgænger- og cykelzoner.
Kortet viser den kommende fodgænger- og cykelzone ved Dalumskolen i Odense.
Odense Kommune har de sidste mange år arbejdet målrettet på at sikre, at alle børn i kommunen har en tryg og sikker skolevej , så cykling og gang er det naturlige valg på vejen til og fra skole. Derudover har vi et stort fokus på at udbrede cykling i skoletiden og få endnu flere til at cykle via kampagner som “Alle børn cykler” og cykelleg. Det har givet gode resultater. Der er sket en stigning i andelen af børn, som ikke kommer i skole i bil, fra 61% i 2018 til 64% i 2022, trods en markant stigning i bilejerskabet.
TEKST / DORTHE WILS
Ingeniør & CARSTEN HARBOE HEDEAGER
Projektleder, Klima- og Miljøforvaltningen, Odense Kommune
Vi har gjort meget, når det kommer til fysiske tiltag for at forbedre trafiksikkerheden på vejen til og fra skole. Derfor er det naturlige næste skridt at etablere fodgænger- og cykelzoner (også kaldet bilfri zoner eller hjertezoner) ved skolerne for at give forældrene det sidste skub til at cykle eller gå med deres børn til skole.
Vi har tidligere lavet bilfri zoner omkring syv skoler i Odense, hvor
der blev etableret indkørselsforbud om morgenen på udvalgte veje omkring skolerne. De bilfri zoner har forskellige størrelser, og på flere af skolerne er zonerne blevet udvidet. Som et eksempel blev der etableret en bilfri zone på Munkebjergskolen i 2016 efter et ønske fra skolen og skolebestyrelsen. I 2020 blev zonen udvidet, og vores skoletransportvaneundersøgelse viser, at andelen af elever, som transporterer sig aktivt til
De konkrete løsninger til fodgænger- og cykelzoner er udarbejdet i samarbejde med de respektive skoler. For nogle skoler har forvaltningen været i direkte dialog med skolebestyrelserne, mens skolelederen for andre skoler har varetaget dialogen med skolebestyrelsen. Elevråd på alle skolerne er desuden blevet præsenteret for zonerne.
De kommende fodgænger- og cykelzoner er forskellige i både størrelse og valg af tiltag og vil som udgangspunkt gælde fra kl. 7.30 til kl. 8.15 om morgenen.
Der er brugt forskellige tiltag som indkørselsforbud, standsningsforbud og omdannelse af parkeringspladser til en cykellegeplads. Det sker for at tilgodese de lokale forskelle fra skole til skole som blandt andet skoledistrikt og allerede eksisterende tiltag ved skolerne.
KOMBINATION VED
DALUMSKOLEN
Som eksempel bliver den kommende fodgænger- og cykelzone ved Dalumskolen en kombination af indkørselsforbud og standsningsforbud om morgenen. Denne løsning er valgt, da der blandt andet er flere arbejdspladser og børnehuse i området, og det har derfor ikke været muligt at lave en stor zone med indkørselsforbud. I stedet er tanken, at forældre ikke
kan standse på vejene tættest på skolen, men i stedet skal bruge en parkeringsplads ved Dalumhallen ca. 200 meter væk fra skolen, hvis de ikke har mulighed for at cykle eller gå med deres børn i skole.
Derudover forbedres krydsningsmulighederne i krydset ved Dalumhallen (Hjallesegade/Mejerivej) for at hjælpe skolebørnene fra hallen til skolen. Det forventes udført i løbet af foråret 2024.
INDKØRSELSFORBUD
VED RISINGSKOLEN
Et andet eksempel er Risingskolen, hvor der etableres indkørselsforbud på vejene tættest på skolen. Elever kan sættes af i bil ca. 250-400 meter fra skolen, hvis forældrene ikke har mulighed for at gå eller cykle med deres børn om morgenen. Beboerkørsel vil fortsat være tilladt, og personale til skolen, varekørsel, bus og taxa er undtaget på Glentevej for at tilgodese skolens behov, herunder at skolen har en række specialklasser.
BØRNEHAVEALDEREN
De fysiske tiltag omkring skolerne står ikke alene i Odense. Igennem flere år er der i både børnehuse og skoler arbejdet aktivt med at gøre alle børn trygge på en cykel, så det i endnu højere grad bliver et naturligt valg i hverdagens logistik at hoppe på cyklen til skole, til fritidsaktiviteter osv.
Byens børnehuse er for eksempel med i projektet ”Cykelglade Børnehuse”, hvor der laves cykelleg som tilbagevendende pædagogisk aktivitet.
Kortet viser den kommende fodgænger- og cykelzone ved Risingskolen i Odense.
Alle børnehuse tilbydes besøg fra Odenses cykellegeinstruktør, som oplærer pædagogerne i at lave cykelleg for deres egen børnegruppe på eget område. Gennem legene lærer børnene allerede fra 2-3 års-alderen at balancere, bremse, vise hensyn til andre og i det hele tage at mestre cyklen og fremme cykelglæden. Inden skolestart begynder de også at cykle ture i mindre grupper i nærområdet.
Gennem kampagnen ”Rap i Trafikken” opfordres forældrene samtidig til at cykle med børnene til børnehuset, ligesom de bl.a. modtager materiale om, hvordan man lærer sit barn at begå sig på cykel og i trafikken.
Tilbuddet om besøg fra cykellegsinstruktøren udbydes også på
Foto: Odense Kommune.
byens skoler, hvor eleverne først bliver gjort cykelsikre i skolegården, inden der trænes fælles kørsel i trafikken i lokalområdet. Cyklen er derfor også et helt naturligt transportmiddel, når klasserne skal på tur rundt i Odense.
STOR MOBILITETSPLAN
På sigt skal fodgænger- og cykelzonerne udbredes til alle skolerne i Odense Kommune. Det sker som del af en grøn mobilitetsplan, som et flertal af partierne i Odense Byråd står bag. Med den grønne mobilitetsplan skal CO 2-udledningen fra transporten reduceres med 100.000 ton årligt senest i 2030 og være et vigtigt bidrag til at nå målet om et klimaneutralt Odense i 2030.
MOBILITETSPLANEN
HAR TO MÅLSÆTNINGER:
For det første skal der skabes en sammenhængende by, hvor borgernes hverdag i hele kommunen hænger sammen, hvor byens liv udvikles, hvor det er attraktivt at drive forretning, og hvor der stadig er adgang til byen og bymidten i bil. I 2030 skal der bo og færdes 25% flere mennesker inden for Ring 1 i forhold til i dag.
For det andet skal der sikres en mere grøn og bæredygtig mobilitet i hele kommunen, så også den enkeltes transportvalg fremmer den grønne omstilling og en mere bæredygtig udvikling af byen. 60 forskellige åbningstræk og eksperimenter skal være med til at give de nødvendige CO 2-reduktioner, så den samlede CO 2-udledning fra transport reduceres med 46 %.
Fodgænger- og cykelzoner ved byens skoler er et af de 60 åbningstræk i mobilitetsplanen n
TEKST / LENE BONDE
Specialkonsulent, Kystdirektoratet
TEKST / URS STEINER BRANDT
Projektleder, Kystdirektoratet
Indtil nu har det været praksis at udregne risikoen fra stormflod og oversvømmelse i potentielle skader på mursten, asfalt og landbrugsjord. Kystdirektoratet har nu udarbejdet to nye supplerende modeller, der nuancerer risikobilledet . En model til beregning af de negative effekter, som oversvømmelser kan have på menneskers livssituation, og en model til værdisætning af værditab på natur.
Fru Larsen er gået i seng. Hun ligger og lytter til stormen, der river og rusker i det gamle byhus, hvor hun trods sine godt 80 år bor alene. Lidt senere vågner Fru Larsen op i et soveværelse, der er indhyllet i totalt mørke. Der er intet lys fra gadelamperne og intet lys fra den lille mellemgang, hvor lampetten plejer at være tændt. Strømmen er gået, men man har vel en lommelygte, som Fru Larsen siger til sig selv.
Da hun står ud af sengen, og hendes bare fødder rammer gulvet, får hun en iskold forskrækkelse. Der står vand på gulvet i soveværelset. Vand, der næsten når op til hendes knæ. Det er svært at orientere sig i mørket. Fru Larsen er bange for at falde, mens hun i buldrende mørke famler sig gennem det sorte vand til kommoden, hvor telefonen ligger. Hænderne ryster, da hun taster 112. Fru Larsen er stadig i nattøj, da hun bliver hentet af beredskabet, og kæmper stadig med helt at begribe situationen, da hun bliver bragt til den nærliggende skole, hvor hun kan overnatte.
Ingen modeller har hidtil kunnet rumme en værdisætning af det ubehag og det tab af tryghed, som stormfloden påførte Fru Larsen. De velkendte risikomodeller omfatter kun det værditab, som knytter sig direkte til skader, som kan ske på hendes ejendom.
TRYGHED OG
NATUR HAR VÆRDI
Det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi som samfund skal kunne danne os et nuanceret billede af risikoen og de potentielle værditab, som ekstremhændelser kan medføre. Epinion har udført en undersøgelse (Danskernes syn på oversvømmelser, Rapport for Kystdirektoratet, marts 2023), som viser, at danskerne lægger vægt på de sociale effekter af oversvømmelse, fordi mennesker vurderer konsekvenserne netop ud fra, hvordan mennesker rammes - og i særlig grad hvordan de udsatte grupper rammes. Undersøgelsen viser også, at det er en udbredt opfattelse, at natur og rekreative områder har en samfundsmæssig værdi. Heller ikke denne værdi indgår i de traditionelle risikomodeller.
Når de ting, som er afgørende i dagligdagen, ikke fungerer, påvirker det vores tilværelse negativt. Hvor voldsomt de negative påvirkninger rammer den enkelte, afhænger af netværk, social status og en række andre faktorer.
NYE MODELLER TAGER FAT PÅ
UHÅNDGRIBELIGE VÆRDIER
Kystdirektoratet har derfor udviklet to nye, nationale sårbarhedsmodeller, der er det første store skridt hen imod at kunne ”prissætte” de negative sociale, samfunds- og naturmæssige konsekvenser af en oversvømmelse. I den ene model behandler vi de negative sociale konsekvenser af oversvømmelse og i den anden det potentielle værditab, når natur- og kulturværdier påvirkes negativt af ekstremhændelser.
HVAD ER PRISEN PÅ
TRYGHED OG HVAD KOSTER NATUREN?
Men hvordan værdisætter man tryghed og natur? Det spørgsmål er ikke helt enkelt at besvare, fordi der ligger nogle ret komplicerede udregninger bag modellerne. Stærkt forsimplet kan man dog sige, at de negative effekter af en oversvømmelse på menneskers livssituation kan omregnes til det, som vi anslår, at mennesker er villige til at betale for at undgå en sådan forringelse af deres livssituation.
I Naturmodellen har vi beregnet naturområdernes værdi ud fra to hovedparametre. Det ene er, hvor stort et rekreativt formål de opfylder, altså hvor mange mennesker,
ligger afsides og ikke har mange besøgende.
Andre skadesvirkninger fra oversvømmelser som fx nedbrud i samfundsfunktionerne eller skader på naturen indgår kun pletvis i de traditionelle risikoberegninger.
Det ændrer den nye socioøkonomiske sårbarhedsmodel nu på. I den nye model beregnes de potentielle skadesværdier ikke kun for de mennesker, der helt konkret rammes af en oversvømmelse. Modellen medtager også afledte samfundsmæssige værditab. Modellen omfatter afledte virkninger af svigt på i alt ti samfundsvigtige områder.
der bruger naturen i et område. Det indbefatter også turisme, som har stor samfundsmæssig værdi i dele af Danmark. Naturområder tæt ved de store byer vil ofte have stor rekreativ værdi, fordi de bruges meget. Det andet parameter, vi anvender, er det, der kaldes ”bioscore”. Det er naturområder, som er hjemsted for truede eller værdifulde arter, og som derfor har tilsvarende værdi for samfundet, selv om nogle af disse
Blandt andet stormene i efterår 2023 har vist, at selvom man ikke selv bliver ramt af oversvømmelse, kan man blive ramt af de konsekvenser, som oversvømmelsen har. Det kan fx være, når ambulancerne ikke kan komme frem, fordi veje står under vand. Eller elektricitetsforsyningen svigter og rammer mennesker i et langt større område, end det, der rent faktisk er oversvømmet.
Når de ting, som er afgørende i dagligdagen, ikke fungerer, påvirker det vores tilværelse negativt. Hvor voldsomt de negative påvirkninger rammer den enkelte, afhænger af netværk, social status og en række andre faktorer. Til eksempel vil negative afled -
te effekter af en oversvømmelse ofte påvirke en ældre person, der bor alene, i højere grad, end det vil være tilfældet for yngre mennesker, der bor sammen i familiefællesskaber.
Dette er en ny tilgang, som så vidt vides, ikke har været anvendt på nationalt plan noget sted i verden. Da modellen blev præsenteret ved internationale konferencer i Holland og Spanien, samt på konferencen Kortdage i november 2023 i Danmark, vakte især denne del stor opmærksomhed.
De nye modeller er udviklet til at supplere den eksisterende model med håndgribelige sårbarheder og bidrager til at give et mere nuanceret og retvisende nationalt risikobillede. Modellerne muliggør en national screening af, hvor sårbarheden er størst. Næste skridt i arbejdet med modellerne, er, at de skal bearbejdes, så de kan bruges regionalt.
En del af det videre udviklingsarbejde sker i det internationale Horizon-projekt ARSIONE, hvor vi i et
I Naturmodellen har vi beregnet naturområdernes værdi ud fra to hovedparametre. Det ene er, hvor stort et rekreativt formål de opfylder, altså hvor mange mennesker, der bruger naturen i et område. Det indbefatter også turisme, som har stor samfundsmæssig værdi i dele af Danmark
gensidigt samarbejde med engelske eksperter yderligere vil udbygge og forfine modellerne, så de kan anvendes helt ned på lokalt plan.
DEN SAMLEDE
SAMFUNDSØKONOMISKE
ANALYSE
Kystdirektoratets ambition er inden for få år at udarbejde en helhedsorienteret samfundsøkonomisk analyse af effekterne af forskellige klimatilpasningstiltag, og hvordan de påvirker risikovurderingen.
Den samfundsmæssige analyse vil kunne bruges til at optimere klimatilpasningstiltag og vælge
mellem forskellige tiltag på et oplyst grundlag. Desuden vil den samfundsøkonomiske analyse klart demonstrere, hvordan risikoen udvikler sig, hvis der ikke iværksættes klimatilpasning n
Kystdirektoratet nuancerer billedet af oversvømmelsesrisikoen ved at føje to nye modeller til den traditionelt anvendte økonomiske sårbarhedsmodel - nemlig en model, der arbejder med social sårbarhed og en model, der opgør sårbarheder relateret til naturen.
Reduceret klimabelastning er et væsentligt argument for øget affaldssortering og genanvendelse. Derfor har Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA sammen med COWI udarbejdet såkaldte generiske klimafaktorer for glas, plast, mad- og drikkekartoner, metal, madaffald, papir og pap
Klimafaktorerne gælder for affaldet indsamlet i henteordninger for de enkelte fraktioner, dvs. at alt indholdet i den pågældende affaldsbeholder/-rum er inkluderet.
Klimafaktoren omfatter indsamling, transport i alle led, sortering, genanvendelse samt substitution af virgint materiale. Også affaldsbehandling af non-target- og bi-fraktioner, dvs. fejlsorteringer og tabsrater undervejs i genanvendelsesprocessen, er medregnet.
GENANVENDELSE
GIVER PÆN KLIMAGEVINST
Hvor meget har stigningen i affaldssortering via henteordninger så givet af klimagevinster?
Det har vi regnet på, i samarbejde med JHN Processor, og i 2022 viser vores foreløbige beregning, at husholdningernes sortering i de nævnte fraktioner i henteordninger sparede klimaet for udledningen af 278.000 tons CO 2-ækvivalenter.
Beregningen er foretaget på
baggrund af 2022-tal for 97 pct. af befolkningen, som der er adgang til henteordningstal for. Udrulningen af henteordninger har været i gang over mange år – i nyere tid blandt andet med baggrund i den nationale affaldsplan Danmark uden affald I fra 2014 samt kravet om sortering i 10 fraktioner fra den politiske aftale Klimaplan for affald og cirkulær økonomi fra 2020.
Begge planer har virket, hvad stigningen i den generelle genanvendelsespct. for husholdningsaffald (dvs. inkl. genbrugspladser) også antyder. Den er steget fra 37 pct. i 2011 til 57 pct. i 2021, ifølge Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik.
HVILKE FRAKTIONER SKILLER SIG UD?
Dykker vi ned i klimatallene, kan vi se, at det især er tallene for glas og metal, der trækker i den rigtige retning – glas, fordi det vejer meget, og metal fordi klimagevinsten ved genanvendelse er meget stor, selvom mængderne i tons er små i forhold til andre fraktioner. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at trods mange år med nedgang i papirmængderne, bliver der fortsat samlet store mængder ind, og klimagevinsten er stor.
Madaffald og plastik har til gengæld en mindre effekt – for selvom madaffald ’tonser’ i mængdestatistikkerne, er klimagevinsten relativt lille, og plastik vejer ikke meget, og har ikke samme gunstige klimaeffekt som eksempelvis metal. Klimagevinsterne er kun beregnet for henteordninger, og pap indsamles fortsat i stort omfang på genbrugspladser, hvilket forklarer den relativt lave gevinst for pap.
Her er det på sin plads at nævne, at de generiske klimafaktorer ikke er en sammenligning med klimapåvirkningen ved alternativ behandling af
affaldet end genanvendelse, f.eks. energiudnyttelse – eller direkte genbrug og genpåfyldning, for den sags skyld. Og affaldet skal jo behandles.
Det er også på sin plads at sige, at CO 2-besparelserne ikke kan tilskrives Danmarks nationale CO 2-regnskab, da genanvendelsen også sker i udlandet. CO 2-besparelsen kan derfor i vores optik ikke indregnes i 70 pcts. målsætningen. Det taler for, at Danmark nationalt bør opgøre og forholde sig til sit globale CO 2-aftryk.
MAD- OG DRIKKEKARTONER
OG GENERELT OM
CO 2 -FAKTORER
De generiske klimafaktorer viser,
at indsamling og genanvendelse af mad- og drikkekartoner giver CO 2-udledninger fremfor reduktioner.
Årsagen er, at vi i klimafaktorerne antager, at plastikfilmen inde i mad- og drikkekartonerne er af fossil plast, og at den ikke genanvendes, men energiudnyttes. Dette viser såvel svagheden som styrken ved klimafaktorer i det hele taget: De beror på antagelser, og vil derfor aldrig kunne give et 100 pct. retvisende billede af den CO 2 -udledning, der rent faktisk sker i virkeligheden. Omvendt peger de på, hvad der kan gøres, for at vi kan være sikre på CO 2 -besparelser.
For mad- og drikkekartoner gælder det, at indholdet af plastik enten helt udfases, reduceres, designes med henblik på genanvendelse – og rent faktisk genanvendes – eller fremstilles af ikke-fossile materialer.
Alle dele sker i et vist omfang, fortæller industrien – men den fulde klimagevinst ved genanvendelse af mad- og drikkekartoner kan selvsagt først indfries, når genanvendelse af plastikinderlineren, som udgør ca. 20 pct. af kartonen, er industristandard.
Klimafaktorerne inkl. beskrivelse af afgrænsninger, antagelser og forudsætninger, kan findes på www.cirkulaer.dk og bruges frit n
Kilde: JHN Processor, COWI, Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA. Note: 2022tal baseret på indsamlingsdata for 90 kommuner (46 for mad- og drikkekartoner), som deler data med Affaldsviden.dk, svarende til 97 pct. af befolkningen. Dækker hente- og bringeordninger, men ikke affald indsamlet på genbrugspladser.
I Aabenraa gør Arwos og Aabenraa Kommune klar til at teste en helt ny metode i nedlukningen af et deponi. Ved at indkapsle affaldet og dermed de miljøfremmede stoffer i det deponerede affald hindres spredning til det omgivende miljø . På den måde er der styr på farlige stoffer, som potentielt kan renses og isoleres fra perkolatet på sigt.
Afdelingsleder
Det er egentlig ikke til at se. Lommerne med emballeret eternit, haveslanger og badebassiner er for længst forsvundet under jordmængder. Efter 30 års drift er et affaldsdeponi i Sdr. Hostrup uden for Aabenraa blevet lukket. Som loven foreskriver, skal området reetableres, så det falder i et med det omkringliggende terræn. Men i bunkerne af gammelt affald er der spiret en idé.
Affaldsselskabet Arwos, som står for lukning og efterdriften af Aabenraa Kommunes deponi, er nemlig i gang med et nyt tiltag i forhold til den traditionelle lukning af affaldsdeponier. Arwos arbejder for at indkapsle det deponerede affald og foretage udvaskning og nedbrydning af det deponerede affald med det perkolat, der dannes på deponiet.
- Som noget helt nyt ønsker vi at
lukke deponiet med et tæt jordlag bestående af ler. Lerlaget skal sikre, at der kun siver en begrænset mængde regnvand ned gennem det deponerede affald og bliver til
perkolat. For at der stadig kan foregå en udvaskning og nedbrydning af affaldet, vil der blive etableret et anlæg til recirkulering af perkolatet, fortæller Laila Rønde Skov, projektleder ved Arwos.
En nedlukning sker ellers traditionelt ved, at der lægges en meter jord ud over deponiet. Her vil regnvand sive ned gennem affaldet og udvaske det. De udvaskede stoffer, herunder også de uønskede miljøfremmede stoffer, ledes til rensningsanlæg, hvor det potentielt kan ende i spildevandet og i slammet.
Problematikken omkring udledning af PFAS fra deponier er medvirkende årsag til, at Arwos ønsker at beholde forureningen i deponiet. En model, som man bakker op om politisk fra Arwos’ side.
- Med fund af miljøfremmede stoffer er det usandsynligt, at deponiet vil overgå til passiv drift efter 30 år, som det er beskrevet i gældende bekendtgørelse for nedlukning af deponier. Derfor skal vi selvfølgelig prøve at finde andre ansvarlige løsninger, siger bestyrelsesformand i Arwos, Kjeld Hansen (K).
Det var i 2022, at der blev fundet en koncentration af PFAS i perkolatet på op til 2900 ng/l. Hvis det antages, at udvaskningen fortsætter med denne koncentration, vil deponiet i løbet af 30 år have udledt 1,7 kg PFAS.
Arwos har derfor gennem det seneste år været i dialog med Aabenraa Kommune og Miljøstyrelsen om en alternativ nedlukningsmetode, der med en mere målrettet og bæredygtig indsats skal hindre ukontrolleret udledning af miljøskadelige stoffer. I skrivende stund ligger den endelige ansøgning til behandling hos Miljøstyrelsen.
KAPSEL
REDUCERER OVERLØB
Laila spadserer rundt på deponiet. Her er regnvådt. Skridt for skridt synker sikkerhedsskoene et par centimeter ned i den fugtige jord. Når projektet realiseres, vil vejret foroven ikke påvirke udvaskningen af affaldet under jorden, forklarer hun.
- Når vi kapsler deponiet inde, bliver det mindre følsomt for vejret. Det betyder, at mængderne, der forlader deponiet – og i meget våde perioder udgør en overløbsrisiko – begrænses betydeligt. Faktisk reduceres de gamle udløb til renseanlægget til et nødafløb, siger Laila Rønde Skov.
- En del af projektet er derfor at etablere en styret recirkulering, der sikrer en fortsat udvaskning og opfugtning af affaldet i deponiet således, at affaldet forvitres og nedbrydes som i andre deponier. Med elektroventiler vil vi styre i hvilke boringer og dybder, perkolatet recirkuleres. Det giver os mulighed for at sikre en effektiv og kontrolleret udvaskning af affaldet, forklarer Laila Rønde Skov.
LUKKET KREDSLØB
GIVER INDSIGT
Denne nye model ændrer således ikke på, at affaldet udvaskes. Så hvis metoden skal overholde bekendtgørelsen for nedlukninger af deponier, er det vigtigt, at der forsat sker en recirkulation med den samme vandmængde, som ville ske uden lerlaget. Derfor kan det være nødvendigt at tilføje vand til recirkulationen.
Til gengæld har Arwos fuldstændig styr på perkolatet og de miljøskadelige stoffer, fordi det forbliver på deponiet og recirkuleres igen og igen. Samtidig kan Arwos, myndigheder og potentielle samarbejdspartnere nøje overvåge udviklingen og indholdet i perkolatet.
I forbindelse med projektet monitoreres kvaliteten af overflade -
vand og grundvand i omgivelserne. Herved kan der gribes ind, hvis det skulle vise sig, at der sker udsivning fra deponiet og evt. spredning til omgivelserne.
Den viden, projektet vil give os, kan måske være med til, at myndighederne vil revurdere vilkårene i fremtidige nedlukningsprocedurer, fortæller Laila Rønde Skov.
Ifølge Laila Rønde Skov har projektet potentiale for mere end bare at måle og veje.
- Recirkuleringsanlægget vil blive dimensioneret, så der er mulighed for at etablere rensning, hvis det skulle vise sig nødvendigt i forhold til udledning til rensningsanlæg eller uhensigtsmæssig opkoncentrering af stoffer i perkolatet. Det vil jo være helt fantastisk, siger hun og understreger, at det
først er i de næste faser af efterdriften, at det er på tegnebrættet.
Så længe den endelige godkendelse mangler, må Laila vente. Det gør hun så. Venter – og forbereder den faglige godbid, som projektet er for hende.
Hun har tidligere afsluttet et deponi i Haderslev Kommune. Siden dengang har idéen om en anden tilgang rumsteret i hendes hoved.
- Jeg venter gerne. Hvis vi kapsler affaldet inde, så vi ved, hvor dét er. Det giver os mange nye muligheder – det er da super spændende, slutter Laila Rønde Skov.
Arwos forventer, at projektet påbegyndes i 2024, hvis de nødvendige tilladelser falder på plads n
Ny rapport opgør omfanget af miljøvurderinger i Danmark og viser store gevinster ved, at Danmark er i gang med at digitalisere miljøvurderinger. Digitaliseringen kan give betydelige fordele for den grønne omstilling med milliardbesparelser, hurtigere tilladelser til bygge- og anlægsprojekter samt reduceret mangel på arbejdskraft.
Miljøvurderinger af planer og projekter spiller vigtige roller i tidsplaner, projektudvikling og i medierne for en lang række bygge- og anlægsprojekter. Det gælder ikke mindst projekter i den grønne omstilling, hvor miljøvurderinger dokumenterer miljøpåvirkninger fra vindmølleprojekter, solcelleprojekter, gasledninger, elkabler mv.
Hidtil har ingen haft overblik over, hvor mange miljøvurderinger, der udarbejdes i Danmark, hvad vurderingerne samlet set koster samfundet, og hvor store besparelsespotentialerne er. Nu giver en ny rapport fra DREAMS-projektet udarbejdet af Aalborg Universitet (AAU), COWI og Rambøll en række svar.
Rapporten viser, at der udføres omkring 20.000 screeninger og 1500 fulde miljøvurderinger om året i kommunerne. Samlet set bruger samfundet årligt mellem 950 millioner til 1,7 milliarder kroner på miljøvurderinger i form af rådgiveres og myndigheders arbejde med undersøgelser og rapporter, kvalitetssikring, høringer, mv. Det store beløb skal ses i forhold til, at omkostningen på en miljøvurdering svarer til mindst én procent af de samlede budget for bygge- og anlægsprojekter.
NYE DIGITALE PLATFORME HAR STORE POTENTIALER
De største digitaliseringsløsninger indenfor miljøvurderinger i Danmark er de nye værktøjer EA Tools og EA Hub. Begge værktøjer er udviklet for at effektivisere og forbedre arbejdet med miljøvurderinger hos bygherrer, kommuner og rådgivere. De digitale platforme har samlet resultater fra 2500 tidligere miljøvurderinger og gjort det nemt at
søge i dem og samlet relevante data fra en række offentlige instanser, så data og viden derfor kan findes og genbruges. Effekten af de nye platforme er ifølge rapporten en årlig reducering af de samfundsøkonomiske omkostninger med mindst 95 og potentielt op til 525 millioner kroner, som følge af at færre projekter må opgives, hurtigere procestid for miljøvurderinger og mindre risici for fornyet behandling hos myndigheder.
Derudover vil de betyde en tidsmæssig forkortelse af 2 til 13 måneder pr. projekt. - Den samfundsøkonomiske gevinst er enorm. Tænk på alt det arbejde, der kan undgås i stedet for eksempelvis at have personer ude i felten for at tage prøver eller indsamle oplysninger om dyre- og plantearter, hver gang et nyt projekt overvejes. Det er megastort, siger Ulf Kjellerup fra COWI, der er senior juridisk rådgiver hos COWI.
LÆS RAPPORTEN
Rapporten om effekten af de nye miljøvurderingsplatforme kan læses på DREAMS-projektets hjemmeside.
Kilde: Danmarks Miljøportal
Willy Feddersen er ny kredsformand i KTC for Kreds Sjælland. Til daglig er han direktør for Teknik og Miljø i Næstved Kommune og har stor viden omkring det miljøtekniske område, som han bringer ind i arbejdet som kredsformand.
KTC ER EN STÆRK FORENING
Willy Feddersen ser frem til opgaven som kredsformand i KTC.
-KTC er en stærk og respekteret forening. Jeg vil arbejde for, at det forbliver sådan. Det kan vi gøre ved at være fagligt dygtige med et udpræget fokus på, at faglighed skal understøtte den omverden, vi lever i. Menneskers liv er afhængige af forhold, som kan være alt fra personlighed til benhård interessevaretagelse. I den dynamik skal vi agere situationsbestemt og altid på et fagligt stærkt fundament. I de kommende år vil der stadig være kæmpestore opgaver, som lidt højtravende i virkeligheden handler om klodens eksistens. Her har og får KTC en vigtig rolle, som jeg vil dyrke og prioritere, udtaler han og fortsætter:
-KTC’s styrke er den solide faglighed og ordentlighed i samarbejdet med andre aktører. Det betyder også, at vi kan spille en stærk rolle i samspillet med de øvrige chefforeninger.
Den nye kredsformand kommer med stor erfaring fra området og udtaler:
-Min erfaring med det miljøtekniske
område er først og fremmest fra mine år som kommunaldirektør og det seneste år som direktør for Teknik og Miljø. Som kommunaldirektør bliver man ofte involveret i sager, der handler om vækst, udvikling og bæredygtighed. Det er temaer, som fylder meget for såvel lokalpolitikere som borgere, og dermed har toplederfokus. I de seneste år har klimadagsordenen heldigvis fyldt meget for mig - både som kommunaldirektør og direktør.
Willy Feddersen blev direktør for Teknik og Miljø i Næstved Kommune i efteråret 2023. Han er tidligere direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune. Han har desuden baggrund som kommunaldirektør i Middelfart og Haderslev samt direktør for Børn og Unge i Aabenraa.
Han træder ind på posten som kredsformand i stedet for Christian Refstrup, direktør i Guldborgsund Kommune. KTC’s kredse følger regionerne, derfor er der fem kredse.
Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup
