Teknik & Miljø - April 2024

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

ISSN: 2596-4216 (online) TEKST

Mere klima og mere natur - og ”alt det andet, vi gerne vil”. Hvordan får vi kabalen lagt, så den går op med pladsen, interessenterne, pengene, lovene? Hvordan får vi dækket de nødvendigste behov – samtidig med at vi skaber en god balance mellem de forskellige hensyn? Der findes kun én vej, hvis vi skal videre: Uanset multifunktionelle redskaber, positive samspil – fx mellem klima og naturprojekter - og gode, kloge samarbejder, kommer vi ikke i mål uden prioriteringer. Den dialog skal være der, og den bliver ikke smertefri, og det gør resultatet heller ikke.

Men det er ren og skær nødvendighed at få kabalen til at gå op på en ny måde. Vi lever i en ny virkelighed, og alle ved og mærker det både tæt på og længere væk. Engang betød ”at tale om vejret” fx at tale om noget ligegyldigt, eller i hvert fald at man havde et ufarligt emne til at åbne enhver social samtale. I dag har mange samtaler om vejret en mørkere rand. Vejret er ikke rigtigt sig selv. For få år siden vidste alle, at Danmark var milde, varme somre og våde vintre. Sneberedskab var godt at have, men man kunne godt få den tanke, at det måske var noget, man kunne nedskalere. I år har

snerydning sprængt de kommunale budgetter i mange kommuner landet over – ligesom sidste år. Sommeren har til gengæld budt på tørke, fare for høsten, glohede gader i byerne og manglende vand i vores vandløb. De våde vintre er samtidig blevet til helårsvådt i vådt – ”vand fra alle sider” er det nye billede, og mange steder har

deres egen dagsorden - det vil alt andet lige blot medføre en kamp, som ikke kan vindes, særligt når ressourcen er så knap.

Min pointe er: Vi er midt i problemer, som vi for ikke så lang tid siden talte om som mulige udfordringer, og dermed er der behov for nogle besværlige valg og fravalg for at kunne foretage

Vi er midt i problemer, som vi for ikke så lang tid siden talte om som mulige udfordringer, og dermed er der behov for nogle besværlige valg og fravalg for at kunne foretage de prioriteringer, som gavner fællesinteresserne bedst.

oversvømmelser krævet store indsatser og mange ressourcer – også på steder, hvor man ikke tidligere har troet, der var risiko for påvirkning.

I den drøftelse, der foregår allerede, blandt andet om planlægning af det åbne land, hvor emner som landbrug, skovrejsning, natur, vådområder, udvidelse af by og erhvervsaktiviteter samt vedvarende energianlæg skubber til hinanden, kan ikke alle gennemføre

de prioriteringer, som gavner fællesinteresserne bedst.

Vi skal derfor se at komme hastigt videre med samspillet om de nationale og lokale prioriteringer, der muliggør den helt nødvendige løsning af opgaven. Det er det eneste rimelige. Vi vil gerne i kommunerne bidrage med faglighed og viden og hjælpe med at skabe balance mellem forskellige hensyn samt plads til forskellighed og lokale prioriteringer.

Udgiver TechMedia A/S

Naverland 35

2600 Glostrup T. 4324 2628

info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83

8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Ansvarshavende redaktør

Sine Norsahl

T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov

T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark

T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann

T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Green Cities, Niels Lützen Landskabsarkitekter

Tryk

PE Offset A/S

Abonnement

Kommunalteknisk Chefforening

Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

ISSN: 1902-2654 (tryk)

Abonnementspris

Kr. 1049,- + moms om året for 8 numre

Løssalg

Kr. 169,- +moms inklusive forsendelse

Oplag

2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Temaindhold

FEM TEMAER FOR FREMTIDENS KOLLEKTIVE MOBILITET … NU

Få Kollektiv Trafik Forums bud på de fem vigtigste temaer, hvor kommunerne og trafikvirksomheder kan sætte ind allerede nu.

SIDE 34

NU KAN VI PLANLÆGGE FOR DE GODE CYKELOPLEVELSER I HELE DANMARK

FOKUS: GRØNNE REGNESTYKKER

DENNE UDGAVES TEMAER: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

AFFALD & RESSOURCER

– men skal netværket leve, kræver det kommunernes kvalificering

SIDE 46

•

HELSINGØR KOMMUNE ER EUROPÆISK

MILJØAMBASSADØR I 2024

Som den første danske kommune vil Helsingør i kalenderåret 2024 have Europa-Kommissionens titel som ’Green Leaf 2024’

SIDE 15

STOR KLIMASYNDER GEMMER PÅ KOMMUNALT POTENTIALE

Har du overvejet at investere i genanvendt elektronik til skoler, hospitaler eller medarbejdere i din kommune?

SIDE 54

KLIMAFORTÆLLINGER FOR BØRN

Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimasekretariat fortæller kommunens klimaplan i en pixiudgave til de yngste borgere.

SIDE 46

SELSKABSGØRELSE AF AFFALDSFORBRÆNDINGSSEKTOREN

Den 1. januar 2025 står affaldsforbrændingssektoren over for en ny virkelighed. Vi ser i denne artikel nærmere på, hvad selskabsgørelse og konkurrenceudsættelse betyder for kommunerne og § 60-fællesskaberne?

SIDE 48

Hvad ved vi om at tænke stort?

Måske ikke meget …

Men vi ved, at vi som en af Danmarks største betonproducenter også har et stort klimaaftryk – og et tilsvarende stort ansvar for at reducere det. Derfor har vi reduceret klimaaftrykket på hele afløbsprogrammet med cirka 40%* . Det

Læs mere om, hvordan vi allerede har forandret hele vores produktion på afløbsområdet ved at skifte cement ud med spildproduktet slagge fra stålindustrien

Læs mere om, hvordan vi allerede har forandret hele vores produktion på afløbsområdet ved at skifte cement ud med spildproduktet slagge fra stålindustrien

REGNER SAMFUNDETS

REGNEMASKINE RIGTIGT - OG GRØNT?

TEKST / SOFUS REX

Direktør, Gate 21, Interviewet af: Claus Ascanius

Klima-, miljø- og ressourcekriserne kræver kloge svar – og et grundigt eftersyn af vores samfundsøkonomiske regnemodeller . Meget tyder på, at de ikke længere giver bæredygtige svar i en verden, hvor klimakrisen raser, miljøet er under historisk pres og ressourcerne slet ikke rækker.

HVAD ER UDFORDRINGEN VED DEN MÅDE, SOM VI ANVENDER DE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER PÅ?

- Samfundsøkonomiske beregninger er aldrig den fulde sandhed. Men de er, med tidligere overvismand

Niels Kærgårds ord, ”et værn mod ideologiske ønskedrømme og tågesnak”. Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger må ifølge Finansministeriets egen vejledning ”i praksis ikke stå alene som grundlag for politiske beslutninger”.

Måske er udfordringen reelt ikke, at konsekvensvurderingerne kommer til at stå ret alene i praksis, men at modellerne giver tunnelsyn, fordi de er for simple. Det duer ikke, når vi skal etablere beslutningsgrundlag for indsatser, der har kæmpestore konsekvenser for vores samfund. Økonomiske modeller er ikke bedre end de parametre, vi lægger i dem. Et godt eksempel er transportområdet, hvor vi har det med at glemme, at de tal, der spyttes ud af regnemaskinerne, er stated preferences, dvs. en værdisætning baseret på spørgeskemaundersøgelser. Det er helt fint, og der er reel værdi i eksempelvis tabt arbejdstid i en motorvejskø. Men præferencer flytter sig over tid og er afhængige af kontekst, og kan derfor ikke stå alene.

Der sker i disse år heldigvis en masse på området, som tager fat i

tidens helt store udfordringer: Vores planet brænder. Vi har forbrugt de ressourcer, kloden kan generere på et år, allerede før påskeliljerne springer ud. Vi har kurs mod en verden, der i gennemsnit er 2,9 grader varmere med ustyrlige konsekvenser for livet på jorden og for økonomien. Den makroøkonomiske ADAM-model er efterhånden blevet bedstefar, og vi skal vænne os til yngre modeller som MAKRO, DREAM, SMILE og GRØN REFORM. Nye begreber som Wellbeing Economy og Doughnut Economics vinder frem.

DET LYDER MEGET

LANGHÅRET – KAN DU GIVE NOGLE KONKRETE EKSEMPLER PÅ FOR SNÆVRE BESLUTNINGSGRUNDLAG?

- Enig, det kan hurtigt blive langhåret. Derfor er det også helt afgørende, at vi arbejder med de økonomiske modeller og ikke mod. Det er fantastisk, at vi for eksempel har fået GRØN REFORM, som - fortsat med stated preferences som grundlag – forsøger at værdisætte naturressourcerne og give et mere ægte billede af konsekvenserne ved politiske tiltag.

Men lad mig give to eksempler fra det virkelige liv:

Det ene er udtag af lavbundsjorder. Der er jo en del virak om tal og data på dét område for tiden, men

vi kan godt tillade os at tage fat om nogle proportioner alligevel. Vi kan sænke Danmarks CO 2-udledning med op imod 10 procent, hvis vi får genoprettet den naturlige, våde natur i områderne med drænet tørvejord. Den omvendte Dalgas. Og det er vel at mærke en permanent effekt. Med alle mulige forbehold vil det med de nuværende jordpriser og projektomkostninger beløbe sig til omkring 25 milliarder kroner.

Vi kan sænke Danmarks CO2-udledning med op imod 10 procent, hvis vi får genoprettet den naturlige, våde natur i områderne med drænet tørvejord

For den pris kan du få cirka 250 kilometer motorvej. Men hvor motorvejen i vores regnemodeller giver øget fremkommelighed, sparet tid og andet godt og derfor bonner positivt ud på samfundsøkonomien, så regner vi udtag af lavbundsjorder som et tab. Tabt produktion for landmændene, tab af arbejdspladser, dog til dels opvejet af positive effekter på kvælstofudledningen. Men altså et tab. Vi tager ikke i betragtning, at med de klimaforandringer, vi allerede står midt i,

og hvor oversvømmelser af marker og bebyggelser er blevet et stort og dyrt problem, får vi måske nye muligheder for at klimatilpasse ved at styre vandet væk fra og dermed beskytte andre aktiver. For slet ikke at tale om beskyttelse af biodiversitet, hvor jeg uden at gå ind i den faglige diskussion på området synes, at det er problematisk, når det karikeres som ’at sætte pris på lærkesang’. Det handler jo om at sikre, at naturen som system fortsat kan levere de ressourcer, vi er så afhængige af.

Det andet eksempel er fra Gate 21’s hverdag. I partnerskabet Silent City samarbejder 15 kommuner og Region Hovedstaden om at sænke trafikstøjen i hovedstadsområdet. I april 2023 fremsatte partnerskabet et ønske om at sænke hastigheden på motorvejene omkring København. Et tiltag, som for den enkelte bilist vil koste mellem ét og to minutter på en typisk pendlertur, og til gengæld levere bl.a. CO 2-reduktioner på tre til fire procent, muligheder for helt nødvendig

bilisterne selv er blevet bedt om at vurdere, hvad deres tid er værd. Der er altså ikke nødvendigvis tale om et realiseret økonomisk tab, men et hypotetisk tab baseret på bilisternes egen subjektive angivelse af værdien af deres tid.

Hvis vi spurgte folk i dag, ville tingene garanteret se anderledes ud: Bilernes komfort og transportsituationens muligheder er blevet væsentligt forbedret med mulighed for at holde møder på Teams eller blive klogere med en podcast. Mobilitet i dag kan ikke sammenlignes med livet i en mellemklasse fossilbil på Ring 3 i starten af nullerne.

Samtidig er det nærliggende at tænke, at mange af os er blevet mere bevidste om emner som klima og miljø, og at folks vægtning af tid og økonomi over for andre hensyn ville være anderledes, hvis de blev spurgt i dag. Jeg kender ikke svaret – og min pointe er netop, at det er der tilsyneladende ingen, der gør. Det er tid til en opdatering af stated preferences.

I FORHOLD TIL TEKNIK OG

MILJØ’S LÆSERE, HVAD ER DET SÅ FOR ET BUDSKAB, DU GERNE VIL HAVE FREM

VED AT REJSE DEBATTEN

HER I MAGASINET?

byudvikling og signifikans for sparede menneskeliv og kroniske sygdomstilfælde.

Men i debatten bliver forslaget kaldt ”hul i hovedet” med henvisning til den samfundsøkonomiske regnestok, TERESA, som når frem til, at den samfundsøkonomiske ”udgift”, når de mange ture bliver lagt sammen og beregnet over 50 år, endte med at runde 70 milliarder.

Problemet er bare, at støjens skadevirkning formentlig er væsentlig større, end vi troede, da vi sidst prissatte den i TERESA-modellen. Blandt andet har den internationalt anerkendte forsker på området, professor Mette Sørensen, de seneste år vist tydelige, kvantificerede og signifikante sammenhænge mellem trafikstøj og slagtilfælde, blodprop i hjertet, hjerte- karsygdomme og type 2-diabetes.

En anden udfordring er, at for pendlerture og anden privatbilisme er omkostningerne ved tidstabet beregnet ud fra en 20 år gammel spørgeskemaundersøgelse, hvor

-At det på ingen måde er langhåret eller et udtryk for mangel på økonomiforståelse at anlægge bredere perspektiver på samfundsøkonomien. Tværtimod. Vi skal passe på vores aktiver, så der er et grundlag for en sund økonomi også for fremtidige generationer. Det kræver, at vi løfter blikket og inkluderer beregninger og vurderinger af konsekvenser for vores liv, sundhed, for vores natur, miljø og klima i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Passer vi ikke på vores natur, eroderer grundlaget for vores økonomi jo også. Vi er afhængige af en jord, der kan dyrkes og af råstoffer, som vi får fra naturen. Men vi har tendens til at give de dynamiske effekter af asfalt og beton i lange baner for meget vægt, mens vi samtidigt ironiserer over vurderinger af naturressourcerne som ”noget med at sætte pris på lærkesang”. Det er et skråplan, både for naturen, men så sandelig også for økonomien. Og det er jo faktisk også i strid med ambitionerne i Finansministeriets vejledning, som vi indledte med n

VEJFORUM 2024

VEJE | MENNESKER | TEKNOLOGI

Hvert Ton Tæller

Arbejdet med klimahandleplaner er i gang i kommunerne. Det bliver fremover en central del af arbejdet og stopper ikke med en plan. Hensyn til naturen og fremme af biodiversitet skal med selvfølgelighed tænkes ind i planerne. Det rigtige valg af materialer og metoder er afgørende for at vende udviklingen. Derfor bliver der i de kommende år brug for effektive og ensartede metoder, når der skal findes løsninger på infrastrukturprojekter med lav miljø­

Adfærd

Arbejdsmiljø

Belysning

og klimapåvirkning. Vejforum har et ønske om, at der kommer fokus på konkrete initiativer, som markant reducerer klimapåvirkningen. Hvert eneste ton CO2, vi kan spare, tæller.

Branchen har masser af udviklingsmuligheder og byder på alt fra avancerede IT­opgaver og miljøløsninger til udvikling af spændende designs og klassiske anlægs­ og driftsopgaver. Husk også i år det internationale udsyn. Der er masser af viden og inspiration at hente uden for landets grænser.

Tilmeld dit indlæg senest den 16. maj 2024. Læs mere på www.konferenceforum.dk

Bæredygtig mobilitet

Grønne udbud

Cirkulær økonomi

Infrastrukturplan 2035

Cykling

Det digitale anlæg

Internationalt udsyn

FN’s

Kollektiv transport

Affaldshåndtering

Kontrakter

Ladeinfrastruktur

Big data ­ ITS

Rekruttering

Robotter

Store anlægsprojekter

Tilgængelighed

Vejens naboer

Råstoffer

Trafikknudepunkter

Vejtrafikstøj

Mikromobilitet

Love og regler

Trafiksikkerhed

verdensmål

Klimatilpasning

Praktisk drift

Signalanlæg

Biodiversitet Trængsel

Kan og skal kommuner arbejde med deres samlede

CO2-udledninger som samfund?

Kommuner har i stigende grad de seneste år arbejdet med at reducere deres samlede CO 2 udledninger , men formår forsat ikke at inkorporere udledningerne fra kommunen som samfund. Denne artikel belyser de behov, kommuner i Norden har, førend dette kan opnås.

TEKST / HANS SANDERSON

Institut for Miljøvidenskab, iClimate, Aarhus

Universitet & THOMAS DEAN BERNER-HANSEN

Institut for statskundskab, Københavns

Universitet

Aarhus Universitet ledte et nordisk forskerteam bestående af førende forskere fra Stockholm Environment Institute (SEI) i Sverige, CICERO i Norge og SYKE i Finland. Projektet havde til formål at undersøge kommuners arbejde med vejen mod en retfærdig og bæredygtig klimaneutralitet i samfundet. Centralt i denne målsætning var de forbrugsbaserede udledninger, og vi undersøgte derfor, hvordan kommunerne i Norden ser på disse. Denne artikel refererer til en videnskabelig publikation, samt en rapport, vi udarbejdede til Nordisk Ministerråd. Uddybende detaljer kan findes i to publikationer i referencelisten.

For at nå de mål, der er fastsat i Parisaftalen, skal drivhusgasemissionerne reduceres drastisk. Byer er ansvarlige for omkring 70% af de globale drivhusgasemissioner, og mange byer og kommuner har derfor fastsat klimamål, der ofte overstiger de nationale mål. Der er dog generelt behov for yderligere og større ambitioner. I internationalt fora skubber EU f.eks. til den -

Det

påvirkes af flere faktorer såsom socioøkonomisk baggrund, indflydelse fra ’betydningsfulde andre’, niveauet af miljøviden, information, risikoopfattelse mm.

ne dagsorden gennem missionen ”Climate-Neutral and Smart Cities”, som sigter mod at opnå klimaneutralitet i 100 byer senest i 2030. Dette spiller desuden ind I EU’s overordnede ramme for udledninger fastsat i ’Fit-for-55’, som har et mål om en emissionsreduktion på 55% senest i 2030, 90% i 2040 og klimaneutralitet i hele EU senest i 2050.

Vi ved, at byer er forbrugscentre, der kræver særlig opmærksomhed. Byer, eller mere bredt kommuner, spiller potentielt en vigtig rolle med hensyn til at styre og tilskynde husholdningernes forbrug, da de er tæt på borgernes dagligdag. Det er imidlertid vanskeligt at

ændre husstandes eller enkeltpersoners forbrugsmønstre, da borgeres forbrugsadfærd påvirkes af flere faktorer såsom socioøkonomisk baggrund, indflydelse fra ’betydningsfulde andre’, niveauet af miljøviden, information, risikoopfattelse mm.

Ligesom individuelle beslutninger om forbrugsadfærd, påvirkes kommunal beslutningstagning om klimahandlinger af en række faktorer. Kommunerne kan også håndtere forbruget på mange måder. De kan gennemføre politikker i klimarelevante sektorer såsom fysisk planlægning, affaldshåndtering, infrastruktur, boliger og samfundsudvikling. De kan også

er vanskeligt at ændre husstandes eller enkeltpersoners forbrugsmønstre, da borgeres forbrugsadfærd

eksperimentere med klimaløsninger og skabe partnerskaber med den private sektor og internationale enheder.

For akkurat at kunne målrette og evaluere deres indsatser, har kommunerne brug for oplysninger om emissioner. Til sporing af emissionsreduktioner har kommunerne hidtil generelt baseret sig på en områdebaseret eller produktionsbaseret tilgang, som er standarden for internationale emissionsopgørelser, der rapporteres til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). FN’s fokus har været på de såkaldte Scope 1 og 2 emissioner, der dækker emissioner genereret inden for territoriale grænser (Scope 1) og emissioner forbundet med brugen af energi afledt af nettet (Scope 2) inden for landet. Emissioner forårsaget af varer og tjenesteydelser, der helt eller delvist produceres uden for territoriet, men forbruges inden for dets grænser (Scope 3), er ikke medtaget i forpligtigelser under FN-opgørelser.

Greenhouse Gas Protocol (GHG-P) er en udbredt tilgang, der er brugt i 2 årtier til at vurdere emissioner fra virksomheder, organisationer og for nylig også byer. I 2021 tilføjede World Resources Institute, C40 Cities og ICLEI GHG-P et modul til byer med Global Protocol for Community-Scale Greenhouse Gas Inventories (GPC), der kombinerer og udvider den eksisterende ramme for byers opgørelsesmetoder. De fleste kommuner, både store og små, mangler dog stadig erfaring, vejledning og værktøjer til, hvordan man håndterer forbrugsbaserede udledninger.

DATAINDSAMLING

OG RESULTATER

I vores undersøgelse fokuserede vi på kommuner i fire nordiske lande: Danmark, Finland, Norge og Sverige. Økonomierne, politikken, regeringsstrukturerne og værdisystemerne i disse nabolande er sammenlignelige. I det følgende giver vi et kort overblik over indstillingen i de fire nordiske lande, vedrørende den generelle status for klimaarbejdet og forbrugsbaserede emissionsopgørelser.

Den første landsdækkende opgørelse af det danske forbrugsbaserede klimaaftryk, forårsaget af forbruget af varer og tjenester, blev udarbejdet i 2020 og rapporteret

Den første landsdækkende opgørelse

i 2021. Opgørelsen estimerede 61 mio. ton CO 2-e om året, hvilket svarer til 11 ton CO 2-e pr. dansk borger. Af det samlede CO 2-aftryk kommer 60% fra privat forbrug, såsom køb af mad, bilrejser eller charterferier. Der findes endnu ingen solide skøn over kommunernes forbrugsbaserede udledninger, da disse endnu ikke er udviklet.

Vi foretog en kvantitativ online undersøgelse, designet til at indsamle komparativ indsigt fra et stort antal nordiske kommuner om deres nuværende praksis, muligheder, barrierer og behov i forhold til forbrugsbaserede estimater og

charterferier.

afbødning. Undersøgelsen blev distribueret i april-august 2022 til kommuner i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af onlineundersøgelsesværktøjet SurveyXact. Undersøgelsen var henvendt til kommunens embedsmænd med ansvar for klima og miljø inden for kommunerne. I alt har 257 kommuner besvaret undersøgelsen. De samlede svarprocenter for alle kommunerne i landet varierede fra 53% (Danmark) til 20% (Norge).

Det første spørgsmål angår kommunernes arbejde med at reducere

af det danske forbrugsbaserede klimaaftryk, konkluderer at det samlede CO2-aftryk kommer 60% fra privat forbrug, såsom køb af mad, bilrejser eller

HVILKE AKTØRER KAN OG BØR KOMMUNEN INDDRAGE (%)?

Hvilke aktører kan og bør kommunen inddrage (%)?

CO 2-e-udligninger fra forbrug, hvor de kunne svare ja til flere spørgsmål (figur 1).

Det er tydeligt, at et mindre antal kommuner i 2022 havde en plan og arbejdede aktivt med at reducere udledninger fra forbruget inden for kommunen. Der er dog stadig mellem en tredjedel til to tredjedele af kommunerne i Norden, som har en plan, og tilsvarende forventer mellem 20 og 47%, at udvikle en plan i de kommende år. Så det må forventes, at i løbet af de kommende år vil de fleste kommuner i Norden have en plan og arbejde aktivt med at vurdere og håndtere deres forbrugsbaserede udledninger (figur 2).

Det næste vigtige spørgsmål er, hvilke aktører kommunerne vil inddrage – kommunens egen drift, borgere og virksomheder?

Referencer og links

Sanderson et al 2023: https://www.frontiersin.org/ articles/10.3389/fclim.2023.1294296/full

Hildén et al 2023:

https://pub.norden.org/nord2023-021/

https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/funding/funding-opportunities/ funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/eu-missions-horizon-europe/ climate-neutral-and-smart-cities_en

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/ EN/TXT/?uri=CELEX%3A32021R1119

https://ghgprotocol.org/greenhouse-gas-protocol-accounting-reportingstandard-cities

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2021/ apr/foerste-officielle-vurdering-afdanmarks-globale-klimaaftryk

Det er tydeligt fra figur 2, at der er enighed blandt de nordiske kommuner om, at kommunens egne aktiviteter skal indgå i den samlede opgørelse over kommunens forbrug. Med hensyn til borgerne i kommunen er der et flertal af kommunerne, der mener, at borgernes forbrug også skal indgå i kommunens samlede opgørelse over forbrugsbaserede udledninger. Der er bred enighed blandt de danske kommuner med tæt på 100%, at borgernes udledninger skal indgå i en opgørelse over kommunernes samlede udledninger som et samfund. Mellem 60% og 75% af kommunerne i de øvrige nordiske lande mener også, at kommunernes CO 2-opgørelse så skal omfatte borgernes forbrugsbaserede udledninger. Med hensyn til inddragelse af virksomhedernes samlede udledninger inden for kommunegrænsen, påpeger over halvdelen af kommunerne i Norden, at kommunernes samlede opgørelse over CO 2-udledninger bare skal inkludere virksomhedernes udledninger. Vores rapport viser et entydigt ønske fra kommunerne om at inddrage borgernes, virksomhedernes samt kommunernes egne aktiviteter i den samlede CO 2-opgørelse over de udledninger, de har som samfund i kommunen. Men som tidligere påpeget, er dette ikke sædvanen for kommunerne endnu.

Kort fortalt, mangles der standardiserede metoder og data omkring kommuners udledninger som samfund, hvilket i sidste ende kan reducere muligheden for mere nuanceret at reducere udledningerne.

EU’s mission ”Climate-Neutral and Smart Cities”, hvor Sønderborg, Aarhus og København deltager fra Danmark, kan give

mulighed for at teste, hvordan forbrugsbaserede opgørelser kan bruges i bestræbelserne på at opnå bæredygtig og retfærdig klimaneutralitet på kommunalt niveau. Der er dog ikke noget krav endnu om at arbejde med udledninger fra kommunen som samfund. Desuden er der lidt, til ingen, politisk mobilitet af ressourcer nationalt til at tackle de forbrugsbaserede udledninger på kommunalt plan, hvilket yderligere komplicerer kommunernes egne evner til at løfte opgaven alene.

KONKLUSIONER

Der er et behov for at udvikle metoder og værktøjer til at understøtte kommuner i Danmark – og i virkeligheden globalt – hvor danske og nordiske kommuner kan inspirere i første omgang Europa og siden globalt, som de kan bruge til at opgøre deres samlede udledninger som samfund.

Fremadrettet må de forbrugsbaserede udledninger, som kommer udenfor kommunens geografi, inddrages, således at opgørelserne, og dermed handleplanerne, er retfærdige og bæredygtige. Hvis ikke dette sker, risikerer vi, at disse udledninger ignoreres eller pålægges andre på et falskt grundlag. Vores projekt har dokumenteret dette behov, men der er pt ikke nogen forskningsmæssige projekter eller forskningsstøtte til at udvikle forskningsbaserede metoder til analyse af kommuners samlede CO 2-udledning som samfund. Der er aktiviteter blandt klimaalliancen med danske regioner DK2020, CONCITO, C40 omkring udvikling af redskaber omkring borgeres CO 2-udledning med udgangspunkt i SEI’s model. Der er også forskellige udbydere af modeller til opgørelse af kommunens egen udledning fra deres aktiviteter til kommunerne i Danmark, men der er ikke nogen trinvis model til hvordan, rent praktisk, den samlede udledning fra kommuner som samfund kommer til at se ud. Det er p.t. op til kommunerne hver især at udvikle n

TAKSIGELSER

Tak til Nordisk Ministerråd for støtte samt tak til SEI; CICERO; SYKE for bidrag til analyse og indhold.

Figur 2.

HELSINGØR KOMMUNE ER EUROPÆISK

MILJØAMBASSADØR I 2024

Som den første danske kommune vil Helsingør i kalenderåret 2024 have Europa-Kommissionens titel som ’Green Leaf 2024’ - en titel som den slovenske by Velenje også har opnået i 2024.

TEKST / GITTE LARSEN

Klimakoordinator, Klimasekretariatet, Helsingør Kommune

Med titlen følger øget international opmærksomhed samt en gevinst til kommunen på 1,5 mio. kr., hvilket, vigtigst af alt, giver muligheden for at understøtte endnu flere grønne og bæredygtige indsatser og aktiviteter i kommunen.

Størstedelen af præmien vil blive brugt på at understøtte borgerdrevne fællesskaber i form af tilskud til handlinger og en dedikeret medarbejder, som kan guide fællesskaberne.

Kommunen vil også indgå partnerskaber med lokale virksomheder, kulturinstitutioner og andre lokale aktører, som er klar til at forpligtige sig til at tage et ekstra spring i 2024

- og dermed bidrage til reduceret miljø- og klimapåvirkning.

LOKALE ILDSJÆLE UDDANNES TIL

AT BLIVE GRØNNE FÆLLESSKABERE

Lokale borgere, som ønsker at skabe klimahandling i fællesskab med andre borgere, samt repræsentanter fra lokale foreninger, der ønsker at skabe klimahandling i deres forening, er blevet inviteret på kursus af Helsingør Kommune.

Kurset har fokus på undervisning i at skabe fællesskaber med klimaet som omdrejningspunkt, og hvordan man mødes om motivationen og sammen bliver enige om

Green Leaf flaget vejrer fra rådhustårnet.

en fælles vej for projektet eller aktiviteten. Kursisterne mødes efterfølgende tre gange med fokus på sparring og udvikling af de projekter, deltagerne selv har med, så alle deltagere ender med at søsætte gode projekter til gavn for klima og miljø. Netop samarbejdet mellem kommune og borgere omkring klimadagsordenen er afgørende for at kunne indfri

målene i Helsingør Kommunes Plan for klima og bæredygtighed. Hele kurset afvikles i samarbejde med eksperter fra Deltager Danmark. Kurset blev iværksat i efteråret 2023 som forberedelse til året som Green Leaf 2024.

KLIMAHANDLINGSPULJEN

Klimahandlingspuljen har fokus på klimahandlinger. For at ansøgnin -

ger kan komme i betragtning, skal omdrejningspunktet være aktiv handling til gavn for klima og miljø, og altså ikke blot snak om klimaudfordringerne. Klimahandling kan være, når man reparerer i stedet for at smide ud, når man deles om tingene, når man spiser klimavenlig mad i fællesskab, eller når man for eksempel bygger et væksthus af genbrugsmaterialer, bytter tøj på en ny måde, omlægger haven eller fællesarealer til mere biodiversitet, og mange andre gode ting.

Klimahandlingspuljen er på 500.000 kr., som fordeles over to ansøgningsrunder i 2024, og lokale fællesskaber kan som udgangspunkt ansøge om 20.000 kr. i støtte per aktivitet/projekt. Puljen kan kun søges af formelle eller uformelle fællesskaber i Helsingør Kommune, og altså ikke af enkeltpersoner, idet flest muligt skal have gavn af det ansøgte projekt og projektmidlerne. På denne måde understøttes desuden målet om at oplyse flest muligt om klimadagsordenen.

PÅ VEJ MOD ET GRØNNERE KULTURLIV

Ti lokale kulturinstitutioner deltager i et Grønt Kulturpartnerskab, hvor alle har et ønske om at gøre en reel og positiv forskel for klimaet. Muligheden for at få konkrete værktøjer og styr på egen indsats er motivation for at deltage.

Kulturpartnerskabet mødes seks gange i løbet af 2024 – og har bl.a. fokus på at reducere klimaaftryk og dele viden og erfaring. Partnerskabet er faciliteret af organisationen Bæredygtigt Kulturliv NU, i samarbejde med Staben for Kultur og Erhverv og Klimasekretariatet i Helsingør Kommune.

Partnerskabet handler også om at skabe events og begivenheder, der sætter fokus på klimadagsordenen og motiverer publikum til en bæredygtig adfærdsændring i løbet af Green Leaf-året. Kunsten kan bevæge og skabe samtaler om ting, som ellers kan være svære at forholde sig til.

KOMPETENCEFORLØB FOR BYGGEBRANCHEN

Helsingør Kommune ønsker også i Green Leaf året at klæde lokale virksomheder i kommunen på til de krav, der forventes i de kommende år inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri. Det er vigtigt

Green Leaf platten ved Rådhuset

Kursus for grønne fællesskabere.

for at sikre en rettidig omstilling af branchen og dermed også at sikre de lokale arbejdspladser.

Forløbet sætter fokus på bl.a. nye klimakrav i bygningsreglementet, krav om rapportering af CSR og ESG, nye krav til energieffektivisering samt øget fokus på renovering, transformation samt genbrug og genanvendelse sætter markante nye dagsordener for alle byggeriets parter.

Målgruppen for kompetenceforløbet er arkitekt- og rådgivningsvirksomheder samt entreprenører- og håndværksvirksomheder, der arbejder inden for bygge-, anlægs og installationsbranchen, og som har forretningsadresse i Helsingør Kommune.

Kompetencetilbuddet består af tre moduler af hver tre timers varighed.

BRED VIFTE AF TILBUD

Kommunens borgere vil få mulighed for at deltage i en lang række aktiviteter, der sætter fokus på klima, miljø og bæredygtighed i løbet af året. Det bliver en bred vifte af tilbud, som fx værkstedsarrangementer, markeder, kulturindslag, viden- og debatarrangementer mv.

Særligt i uge 17 og uge 37 kommer der meget på programmet. Aktiviteterne vil blive annonceret på www.helsingor.dk/ greenleaf og af de involverede aktører n

EUROPEAN GREEN LEAF

Titlen ’European Green Leaf’ uddeles hvert år til europæiske byer eller kommuner på mellem 20.000100.000 indbyggere som en anerkendelse af deres grønne indsatser. Prisen hører under EuropaKommissionens arbejde.

Deltagere i konkurrencen bliver evalueret af internationale tekniske eksperter inden for seks områder: klima og energi, mobilitet, cirkulær økonomi, luftkvalitet og støj, natur og biodiversitet samt vand.

Tildelingskriterier:

1. Den tekniske vurdering af ansøgerbyens miljøpræstationer samt indsatsen for at arbejde hen imod høje miljøstandarder.

2. Ansøgerbyens overordnede strategi, vision og forpligtelse til bæredygtighed, og hvordan disse bliver og vil fortsætte med at blive implementeret i praksis - samt den tilgang ansøgerbyen har til hensigt at tage som en europæisk Green Leaf by.

3. Ansøgerbyens kommunikationsstrategi og handlinger for dens rolle som en europæisk Green Leaf by.

Læs mere på Applying for the Awards - European Commission (europa.eu)

Bæredygtighed Kom og hør den nordiske vejog transportsektors bud på bæredygtige løsninger.

Vi tilbyder en bred vifte af emner på konferencen, som byder på både plenumog parallelsessioner samt tekniske ture.

FNs

Verdensmål

Vi tager afsæt i den nordiske vej- og transportsektor

Prisoverrækkelse i Grenoble.

Internationalt samarbejde:

Vi er nødt til at se længere end kommunegrænsen for at løse klimaudfordringerne

Det er i dagligdagen i verdens byer og lokalsamfund, mange af løsningerne på klimaudfordringerne skal leve. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har de rette rammebetingelser i form af lovgivning og finansieringsmuligheder – både fra EU og nationalt plan, mener Charlotte Heldorf Rønn, direktør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

TEKST / RASMUS EIBY ANDERSEN

Klima og Miljø, Aalborg Kommune

Borgmester efter borgmester går de op, smiler til fotografen og sætter en krusedulle. Da den sidste underskrift er sat, har 36 byer fra 19 forskellige europæiske lande skrevet under på erklæringen ”Brussels declaration of European Mayors”, der skal sikre, at byer og lokalsamfund får en større rolle i de forskellige EU-institutioners arbejde.

Ergo skal byernes rolle fylde mere på den europæiske dagsorden, og lokale politikere og myndigheder skal i højere grad inddrages i de fælleseuropæiske beslutningsprocesser – især på klimaområdet. Det er i hvert fald målet med erklæringen, som også Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen, underskrev d. 24. januar i Bruxelles.

Men hvorfor deltager Aalborg Kommune overhovedet sådan en dag? Direktør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune, Charlotte Heldorf Rønn, der flankerede borgmesteren i Bruxelles, er ikke i tvivl:

-Vi har et vigtigt ansvar i verdens kommuner og bysamfund, da det er her, mange af løsningerne på klimaudfordringerne skal implementeres. Derfor er det vigtigt at markere behovet for, at EU og national lovgivning fremmer kommunernes muligheder for en hurtigere og mere effektiv grøn omstilling, forklarer hun.

Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen, underskriver ”Brussels declaration of European Mayors”, der er udarbejdet i anledning af det belgiske EU-formandskab.

FAKTA:

ICLEI – Local Governments for Sustainability

ICLEI er et globalt netværk, der samarbejder med mere end 2500 regioner, kommuner og bysamfund. Deres mål er at fremme bæredygtig byudvikling gennem lokal handling og sparring på tværs af landegrænser.

ICLEI er aktiv i mere end 125 lande.

-Og så skal vi ikke underkende styrken i at råbe op i samlet flok. Ved at tage aktiv del i internationale netværk, får vi mulighed for at få indflydelse på højere niveauer i det politiske system – i dette tilfælde det europæiske. Dermed bliver vi i højere grad hørt, inden der tages beslutninger, som påvirker vores borgere og virksomheder.

NØDVENDIGT AT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNE

Aalborg Kommune har længe haft tradition for at samarbejde på både europæisk og internationalt plan. Derfor blev Lasse Frimand Jensen også genvalgt til det internationale netværk ICLEI Europas bestyrelse under turen til Bruxelles i januar. Her satte de retningen for netværkets fokusområder frem til 2027.

-Vi skal handle nu, hvis vi skal nå at gøre noget ved klimaudfordringerne. Men det er ikke nok, at vi alene gør noget her i Aalborg Kommune – eller Danmark for den sags skyld. Derfor er det vigtigt med et forum som ICLEI, hvor vi kan sætte en retning sammen med resten af det globale netværk, forklarer Charlotte Heldorf Rønn.

Hun understreger, at løsninger og initiativer skal forankres på alle politiske niveauer, hvis de for alvor skal gøre en forskel. Kun sådan sikrer vi, at der rent faktisk sker ændringer. For mens nationalstaternes ledere kan sidde og blive enige om nogle overordnede rammer på internationalt eller europæisk plan, så er det regionerne og kommunerne, der i sidste ende skal føre det enkelte initiativ ud i livet.

-Det er fint med de overordnede mål for at mindske CO 2-udledning og klimabelastningen, men vi skal også gøre dem konkrete. For hvis ikke vi får vores erhvervsliv og borgere til at ændre vaner og arbejdsgange, så når vi aldrig i mål. Og i den sammenhæng har vi som kommune en stor opgave. Dels som forbillede gennem egen drift af kommunen og dels gennem partnerskaber og dialoger med borgere og virksomheder, forklarer Charlotte Heldorf Rønn og tilføjer:

-Det er nogle svære opgaver, som vi bliver nødt til at løse godt og på en balanceret måde. Derfor er det uvurderligt at kunne dele erfaringer med andre kommuner og bysamfund.

AALBORG DANNER SELV RAMMEN

OM INTERNATIONAL SPARRING

-Den første uge i oktober 2024 kommer virkelig til at illustrere, hvordan vi arbejder på tværs af de politiske

niveauer. Her mødes repræsentanter fra EU med politikere på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan i Aalborg Kongres og Kultur Center til den internationale bæredygtighedskonference Aalborg 2024. Alt imens vores erhvervsliv og civilsamfund deler bæredygtige erfaringer og viden lige ude foran i Kildeparken, forklarer Charlotte Heldorf Rønn.

-Vi samler altså repræsentanter fra alle politiske niveauer og skaber dialog mellem beslutningstagere, erhvervsliv, vidensinstitutioner og civilsamfund. Vi forventer mere end 1000 deltagere, der skal debattere, udveksle ideer og sammen drøfte, hvordan vi fører Europa mod en bæredygtig fremtid, uddyber hun.

Som noget ekstraordinært for dette års konference vil de deltagende kommuner, byer og regioner underskrive dokumentet ”The Aalborg Call”, der understreger vigtigheden af, at lokale myndigheder får de rette rammebetingelser fra EU og nationale stater for effektivt at kunne implementere ambitiøse klimamål og forebygge klimaforandringer. Samtidig understreger dokumentet, at kommuner, byer og regioner tilsvarende er klar til at øge hastigheden på implementeringen af klimaindsatsen n

AALBORG 2024 – VORES BYER. VORES ANSVAR

1. til 3. oktober 2024 er Aalborg Kommune vært for den 10. europæiske konference for bæredygtige byer og lokalsamfund. Konferencen er i Aalborg Kongres & Kultur Center, mens Kildeparken bliver fyldt med grønne aktiviteter for alle interesserede. Konferencen arrangeres af organisationen ICLEI i samarbejde med Aalborg Kommune.

Det vil være muligt at tilmelde sig konferencen fra midten af april på aalborg2024.eu.

Charlotte Heldorf Rønn har været direktør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune siden 2022.

Foto: Lars Horn / Baghuset.

Lokal klimahandling tæller - kommuner skaber

læring via fælles kompetenceudvikling

Kommunerne går forrest i den grønne omstilling med lokal klimahandling. Afsættet er DK2020 – nu Klimaalliancen – og de kommunale klimaplaner, som høster international anerkendelse. Det så vi senest ved COP28 i Dubai, hvor en dansk delegation deltog med budskabet om, at lokal klimahandling tæller og er en del af løsningen på den globale klimakrise.

TEKST / ULLA SCHÄRFE

Specialkonsulent, KL & RUNE HERLIN KAMSTRUP

Chefkonsulent, Komponent –Kommunernes Udviklingscenter

Arbejdet med realiseringen af de lokale klimaplaner er i fuld gang. Kommunerne er ambitiøse. Ikke blot på deres egne vegne, men også på vegne af virksomheder, civilsamfund og borgere inden for kommunernes geografi. Klimapartnerskaber, borgerinvolvering og åbne strategier skal sættes i gang, for at kommunerne får skabt et bredt følgeskab til klimaindsatserne. I mange kommuner åbner man således op for nye og innovative måder at arbejde på. Det kalder på både opkvalificering, kapacitetsopbygning og ikke mindst ledelse –strategisk klimaledelse.

Derfor er 10 kommuner gået sammen i et ledelsesudviklingsforløb over fem temadage, som

fokuserer på kompetenceudvikling i strategirealisering — m.a.o. hvordan man lykkes med at komme fra papir til resultater i praksis.

Ledergrupper fra Billund, Brøndby, Haderslev, Hillerød, Hørsholm, Lejre, Rudersdal, Slagelse, Sønderborg og Aabenraa Kommune udgør kompetenceudviklingsnetværket, som KL og Komponent står bag i udviklingsforløbet ”Strategisk Klimaledelse – realisering af kommunale klimahandleplaner”.

STRATEGIREALISERING

OG KLIMALEDELSE

Deltagerne i udviklingsforløbet tæller både direktører, klimachefer og klimakoordinatorer. Denne

ledergruppe arbejder undervejs i udviklingsforløbet med deres klimahandlingsplaner gennem værktøjer, teoretisk undervisning, inspirationsoplæg og drøftelser. Teoretisk hentes inspiration fra feltet om strategirealisering, og der arbejdes med begreber som spredning, skalering, kobling og åbning af strategier, der bl.a. er relevant ift. at styrke et bredt ejerskab og fælles målsætninger på tværs af øvrige strategier i kommunernes forvaltninger. Ledelsesmæssigt arbejdes bl.a. med interessenthåndtering, forandringsledelse, tværgående ledelse, politisk lederskab, involvering, datainformeret ledelse samt kommunens aktive ejerskab af de kommunalt ejede selskaber.

LEDERNES

OPLEVEDE BARRIERER

Kommunerne har med politisk godkendelse af klimahandlingsplanerne en klar fælles vision og ambition om at leve op til Paris-aftalens målsætninger på klimaområdet. Men selvom visionerne og ambitionerne er klare, møder kommunerne også udfordringer, når målene skal indfries. Som en del af arbejdet med udviklingsforløbet har kommunerne identificeret deres egne ledelsesmæssige barrierer ift. realiseringen af deres

klimahandleplaner. De centrerer sig om bl.a. manglende fælles forståelse af klimamålene, usikkert ejerskab til klimahandlingsplanerne, tvivl om ressourcer og økonomi til klimaindsatser samt behov for kompetenceløft og ny organisering, der kan sikre en solid tværgående realisering af klimaplanernes målsætninger.

HVAD HAR VÆRET

LÆRINGEN INDTIL VIDERE? Formålet med udviklingsforløbet er at styrke deltagernes lederskab i arbejdet med klimahandlingsplanerne. Derfor lægger udviklingsforløbet ambitiøst op til, at alle kommuner deltager med en hel ledelsesgruppe på op til 6 personer.

-Det er rigtig godt at være afsted som chefgruppe og få det her refleksionsrum uden for egen organisation. Vi er blevet mere bevidste om, hvor vigtigt arbejdet med interessentanalyse er. At vi gentager den løbende, sikrer bredde og involvering i planarbejdet, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for plan, teknik & miljø i Aabenraa Kommune. Hun deltager sammen med fire afdelingschefer og kommunens klimakoordinator i forløbet.

Centerchef for Teknik & Miljø i Lejre kommune, Lis Vedel, tilslutter sig udbyttet af gruppedeltagelse i udviklingsforløbet.

-Det har en stor værdi, at vi deltager sammen som gruppe. Vi får delt vigtig viden på tværs af ledelsesniveauerne og opbygger ny fælles læring. I Lejres deltagergruppe indgår blandt andet vicekommunaldirektør Peter Olsen, der har direktøransvaret for Teknik og Miljø.

TVÆRGÅENDE EJERSKAB

OG LØBENDE UDSKIFTNING

Flere af de deltagende kommuner har også lokalt fokus på at styrke ejerskabet på tværs af hele den kommunale organisation. Nogle kommuner har faciliteret rundture i organisationen, hvor de nysgerrigt spørger ind til andre forvaltningers udgangspunkt og møde med klimaplanen. Det er med til at give fælles afsæt og følgeskab, når der sættes strøm til klimahandleplanernes mange indsatser. Her bruger de deltagende kommuner også udviklingsforløbet som strategisk løftestang og skifter ud i deltagerkredsen undervejs, så det

Det har en stor værdi, at vi deltager sammen som gruppe. Vi får delt vigtig viden på tværs af ledelsesniveauerne og opbygger ny fælles læring

ikke kun er chefer og ledere med direkte ansvar for klimaplanen, som deltager, men fx også økonomiske chefer og direktører fra velfærdsområderne.

-Vores deltagelse i udviklingsforløbet omkring klimaplanerne medvirker til, at flere får en fælles forståelse og referenceramme. Vi har en bred vifte af deltagere med i udviklingsforløbet. Det styrker vores interne kapacitet og modenhed på klimadagsordenen og gør det lettere at få øje på, hvor der er sammenfald med andre dagsordener, fortæller klimakoordinator i Billund Kommune, Nina Skriver Dahl.

Deltagerkommunerne fremhæver desuden udbyttet af at være sammen med andre klimakommu -

ner og det netværk, der skabes på tværs. -Inspirationen kommer dels fra selve udviklingsforløbet, men også fra det styrkede kommunale netværk, vi får, siger Helle Lyngbye, der er udviklingskonsulent i Brøndby Kommune.

Udviklingsforløbet blev etableret i november sidste år og løber indtil september 2024. Et nyt hold starter til maj, ligeledes med fokus på de kommunale klimahandlingsplaner. Læs mere om udviklingsforløbet her: Strategisk Klimaledelse, https://www.komponent.dk/ledelse/strategisk-klimaledelse-realisering-kommunale-klimahandleplaner n

LOKAL KLIMAHANDLING PÅ KL’S KLIMA- OG MILJØTOPMØDE

De kommunale og lokale klimahandlinger tæller. Derfor er der også fokus på kommunernes lokale klimaindsatser, når KL afholder det årlige Klima & Miljøtopmøde den 11.-12. april 2024. Administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygaard og Borgmester i Helsingør Kommuner, Benedikte Kiær byder blandt andet ind med deres perspektiv på, hvordan lokale klimainitiativer giver genlyd og inspirerer internationalt. På topmødet kåres også vinderen af KL´s klimapris. Klimaprisen hylder lokalt klimaarbejde i kommunerne. Temaet for topmødet er i 2024 ‘Natur og Klima i Samspil’. Derfor udvælges vinderen blandt kommunale initiativer, der har gjort noget særligt for både natur og klima, som er innovative, og som kan bidrage med læring og viden til kommuner landet over. Læs mere om KL´s Klima & Miljøtopmøde på: https://www.kl.dk/konferencer/ klima-miljoe-topmoede

Hvad kan man selv gøre derhjemme?

• Tag cyklen. Hver gang du cykler i stedet for at blive kørt i bil, får du stærke ben, mere energi og passer på klimaet

KLIMAKOMMUNE UDGIVER KLIMAFORTÆLLINGER FOR BØRN

I samarbejde med lokale skolebørn tegner og fortæller RingkøbingSkjern Kommunes Klimasekretariat nu kommunens klimaplan i en pixiudgave til de yngste borgere.

JENSEN

Kommunikationskonsulent, RingkøbingSkjern Kommune

Miljøbanditter og klimahelte. Blomsterbade og kvashegn.

Der er både finurlige ord og fortællinger, fine tegninger og håndgribelige råd til en mere klimabevidst hverdag i den pixiudgave af Klimaplan A, som Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimasekretariat nu udgiver.

• Giv genbrugsgaver. Næste gang du skal til fødselsdag, kan du prøve at �inde gaven i en genbrugsbutik. Så bliver der nemlig ikke brugt energi og ressourcer på at producere nyt

• Lav grøn mad sammen. Find nye opskrifter med masser af grøntsager og mindre kød, og lav dem sammen med dine forældre. Grønt er godt for både din krop og planeten.

Under overskriften ”Klima – det’ for børn” præsenterer pixiudgaven kommunens klimaplan i letlæselige historier og under de otte temaer (”Landbrug”, ”Energi”, ”Transport”, ”Erhverv”, ”Borger”, ”Turisme”, ”Klimatilpasning” og ”Kommunen”),

som den oprindelige Klimaplan A også er inddelt i.

- Kommunens Klimaplan A er i høj grad et forsøg på at efterlade en klimamæssigt bedre og mere robust verden til næste generation. Børnene er en stor del af løsningen, hvis vi skal lykkes med at nedbringe vores klimapåvirkning, og derfor har vi valgt at tænkte børnene ind i klimaarbejdet, siger Jesper Lærke, byrådsmedlem og formand for kommunens Klimaråd.

MED BLOMST OG

BØLGE PÅ KLIMATUR

I pixiudgaven af klimaplanen følger vi de to venner Blomst og Bølge, der er på tur rundt i kommunen og bl.a. besøger en landmand, der radrenser sine marker med robotteknologi. Ligesom i virkelighedens verden kommer de to venner desuden til at køre i kø bag en møllevinge, der skal transporteres igennem en rundkørsel, og de prøvekører en elbil, samler affald på stranden og besøger klimasøerne i Ringkøbing. Mens oplægget til de enkelte historier kommer fra skolebørn på Stadil-Vedersø Friskole, Ringkø bing Skole og Videbæk Skole, er det en professionel tegner, der har sat blyant til stregerne i pixiudgaven, som desuden – naturligvis – er trykt med vindenergi på miljøvenligt FSC- og svanemærket papir.

- Med pixiudgaven håber vi at trække kommunens klimaplan

ENERGI

BorgeRBlomst moto

En dejlig sommerdag

Bølge Så

Hermange

TEKST / MERETE

LANDBRUG

og Bølge ser en robot, lærer lidt om sol- og vindenergi og får en is.

med ind i klasseværelserne, siger Marie Kamp From. Udover at sidde i byrådet og i Klimarådet er hun også skolelærer på Stadil-Vedersø Friskole, hvor hun nu vil tage klimaplanen med ind i 2., 3. og 4. klasse.

- Pixiudgaven skal gøre det mere håndgribeligt for børnene at forholde sig til klima-dagsordenen. For dem er klima tit noget med affaldssortering og flyrejser, men i pixiudgaven får de en række steder i kommunen, som de kan tage med forældrene ud for at besøge, eller emner, som de kan tale om ved spisebordet, siger hun og understreger, at det er vigtigt for byrådet, at børn og unge bliver involveret i klimadagsordenen i kommunen:

BlomstfåretblomsterBad.BølgefåretfliP med en motoRsav, ogsålærerdebeggelidtombiodiverSitet.

sommerdag i Hemmet

Jegblomster!eeeelsker

Senere hjemme i Blomst´s have

Skal vi ikke lave din have uhæmmet, Blomst? Ja, det kan man se

Bølge og Blomst er begge meget glade for naturen. de er taget på tur i Uhæmmet i Hemmet.

Detskaljeg love for

er godt nok mange dyr

- Det er vigtigt, at netop de ser, at kommunen arbejder med omstillingen. Mange børn og unge er bange for klimaforandringer og dets konsekvenser, så vi skal dels arbejde med at vise dem, at kom -

Men de her blomster giderjegaltsåikke

Hjælp, landmand. Der er en robot efter os

Under overskriften ”Klima – det’ for børn” præsenterer pixiudgaven kommunens klimaplan i letlæselige historier og under de otte temaer.

Hahah! Det er bare Robotti, hun fjerner ukrudtsolcellerne.mellem

Hun er helt ufarlig Øjeblik...

Jeg fælder lige den her...

Øh... Hvad synes du?

Mange tak for de flotte blomster, her er en is fra mit ismejeri

Nu er det i hvert fald nemmere at klatre i Dødt træ i haven er godt for svampe og insekter

klimAtilPASNiNg

Blomst og Bølge er på tur ved klimasøerne i Ringkøbing. Her er ret flot! ...og der er også mange dyr

I Nørhede-Hjortmose er der forsøg med dyrkning af lækre bær mellem solcellerne, og det er en robot, der fjerner ukrudtet. Der dyrkes også korn på markerne under vindmøllerne. Når vi kan have landbrug sammen med andre ting, har vi mere plads til alt det andet, vi også gerne vil.

Blomst og Bølge møder en fisk, der hedder Per, og ser (vist nok) en slaNge

Sefisken Mums! Må jeg spise den?

Hvad er det?

Jeg vil dykke ned og se, hvilke dyr der er nede vandetunder

Ud og se:

NEJ, Bølge, det er min ven, og han hedder Per.

Det var bare din hale

Jeg godtkan li´ dyr - men jeg er ikke så vild med slanger

Vores byer og landskaber kommer til at ændre sig, når klimaet også bliver

anderledes. Vi kan bruge naturen som hjælper – for eksempel ved at lave

søer som dem på Holstebrovej i Ringkøbing, der kan fange den ekstra regn, der kommer. Hvilke dyr kan du se omkring søerne?

Blomst og Bølge kører bagved en vindmøllevinge, de får en pølse og er med til fest.

Øv! Hvor går det langsomt

Lad os få en fransk hotdog

Det var en go´ idé at holde pause

Det er godt nok en lang kø Øv! Nej! Uff! Argh! Yrk!

Blomst

KLIMATILPASNING

Tørven forsvinder: hvordan når vi i mål med udtagningen af lavbundsjord?

Færre arealer til udtagningsindsatsen og yderligere ca. 20.000 ha forsvinder inden 2030. Hvad er strategien, når nu de fleste kommuner har udtagning af lavbundsjord med i deres DK2020 klimaplan? Svaret er, at det i hvert fald skal gå hurtigere.

TEKST / JESPER HANSEN

Klimatilpasningskoordinator, Aalborg Kommune

7

2% af kommunerne har lavbundsprojekter som et virkemiddel for at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Hvis målet nås, vil 62.100 ha lavbundsjord være udtaget i 2030 (1). Den nationale ambition er 100.000 ha (inkl. randarealer).

Derfor var det dårligt nyt, da DCA i december 2023 (2) offentliggjorde en opdatering af det nationale tørvekort. Det viser, at arealet med kulstofholdig lavbundsjord i Danmark er faldet med gennemsnitligt 31% på ca. 12 år.(figur 1). Den primære forklaring på reduktionen er, at tørven er forsvundet op i atmosfæren som drivhusgas.

TØRV2022 – HVAD BETYDER DET LOKALT?

Det ser altså ud til, at tørv forsvinder fra lavbundsarealerne hurtigere, end vi troede.

Aalborg Kommune topper listen over kommuner med mest tørvejord. Her bemærker vi også eksempler på områder, hvor det nye Tørv2022 kort viser mindre udbredelse af det organiske kulstof i jorden end tidligere. På figur 2 og 3 kan man se, hvordan tørveudbredelsen i Romdrup ådal har ændret sig siden 2010.

Sammenligner man arealerne omkring Romdrup, hvor tørven er forsvundet, med grundvandstanden (figur 4), kan man se, at det er på de tørreste arealer, tørven er forsvundet. Det er problematisk for kommunens ambitioner om at reducere drivhusgasud -

TIDSPUNKT KULSTOFRIGE FOR OPGØRELSE

OPGØRELSE I

FORBINDELSE MED

LANDBRUGSAFTALEN

(BASERET PÅ TEKSTUR 2014)

OPGØRELSE 2023

(BASERET PÅ TØRV 2022)

LAVBUNDSJORDER PÅ LANDBRUGSAREALER

CA. 171.000 HEKTAR

CA. 118.000 HEKTAR

Fig. 1: Opgørelse af kulstofholdige lavbundsjorde på landbrugsarealer.

Kilde: Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder, delrapport 2

ledningen, for klimaeffekten ved udtagning er størst, jo tørrere tørvearealerne er.

KLIMAPOTENTIALE I UDTAGNINGSINDSATSEN

Man kan med rette spørge: hvad er den bedste strategi

Fig. 2: Del af Romdrup Ådal i Aalborg havde i Tekstur2014 kortlægningen en tydelig tørveudbredelse.

for at nå i mål med kommunens udtagningsmål, når antallet af hektar lavbundjord er blevet mindre?

Hvis man har tid nok, er det lige meget, om man

NYHED!

TEKSTUR2014 OG TØRV2022

Ved redaktionens afslutning var Tekstur2022 endnu ikke offentliggjort på Miljøstyrelsens kortløsninger. Læs mere om Tørv2022 og de metodiske forskelle til Tekstur2014 kortet her: https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/359276603/T_ rv2022_Rapport_1912_2023rev.pdf

Tørvekortene danner grundlag for ansøgninger til Miljøstyrelsens og Landbrugsstyrelsens udtagningsordninger, dog kan dokumentation for større tørveudbredelse bruges i ansøgningerne.

Gode råd i udtagningsarbejdet

Hvis I ikke har gjort det; få udpeget potentielle lavbundsprojekter systematisk

Genbesøg mulige projektområder for at få overblik over udviklingen i tørveudbredelse

Genbesøg tidligere projektforslag, der er blevet opgivet af forskellige årsager; betingelserne kan have forandret sig

Glem ikke arealer med 6-12 % tørv (og mindre), der kan vise sig at have større klimaeffekt ved udtagning end tidligere antaget

Sammenhold jeres udpegninger med grundvandskortlægningen til hjælp for jeres prioriteringer

Brug lodsejere, Naturstyrelsen og udtagningskonsulenter som samarbejdspartnere

prioriterer at udtage våde eller tørre arealer først (figur 5), (3). Og våde arealer er ofte nemmest at blive enige med lodsejere om. Men klimaeffekten på de tørre, drænede arealer er større, og figuren viser, at man skal udtage de tørre arealer først, hvis man ikke har tid til at vente på, at de to kurver mødes oppe i højre hjørne.

Og det nye tørvekort viser, at vi har travlt. Aarhus Universitet forventer, at yderligere ca. 20.400 ha ophører med at være kategoriseret som kulstofrige

MINDRE PLADSKRÆVENDE STØRRE KAPACITET

Oranje Beton introducerer en pladsbesparende L-kantsten, udviklet og testet i samarbejde med Viborg Kommune og WSP. Løsningen giver mere effektiv

lokal regnvandshåndtering og reducerer arealbehovet til vejbede. L-kantstenen bidrager dermed til optimeringen af LARsystemer, samtidig med den er en robust spiller i infrastrukturen.

Fig. 3: På Tørv2022 ses, hvordan store dele af dette tørvelag er forsvundet.

jorder fra 2022 frem mod 2030, fordi kulstofindholdet reduceres som følge af yderligere mineralisering (4).

FORSLAG TIL KOMMUNERNES STRATEGIER

Potentialet for at udtage arealer til vådgøring vil na -

VIDEN OG USIKKERHEDER OM EMISSION AF DRIVHUSGASSER FRA LAVBUNDSJORD

I løbet af det sidste års tid har GEUS og Aarhus Universitet leveret en række delleverancer, der tilsammen skal give os ny og bedre viden om lavbundsjorderne og deres emissioner.

I foråret 2023 offentliggjorde GEUS et kort over sommervandstanden i lavbundsjorderne som første delleverance.

I december 2023 offentliggjorde Aarhus Universitet den næste delleverance i form af det nye tørvekort, som kortlægger alle arealer med kulstofrig lavbundsjord og tørvearealer i landbrugsdrift. Tredje delleverance, som gennem laboratorieforsøg undersøger emissionen fra lavbundsjorder med 6-12 pct. kulstof, er leveret til KEFM, og resultaterne er indsendt til et internationalt anerkendt forskningstidsskrift med peer review. Emissionen for lavbundsjorder med 6-12 pct. kulstof er aldrig tidligere undersøgt i en dansk kontekst. (kilde: https://tech.au.dk/om-fakultetet/nyheder/vis/artikel/ emissioner-fra-lavbundsjorde-loebende-integration-af-ny-viden)

Tidligere var antagelsen, at emissionen fra lavbundsjorder med 6-12 pct. kulstof var halvdelen af emissionen fra jorder med mere end 12 pct. Kulstof. Det er denne antagelse, der undersøges i tredje delleverance.

EKSPERTGRUPPEN FOR UDTAGNING AF LAVBUNDJORDER

Gruppen er nedsat af regeringen, og dens arbejde, rapporter og sammensætning kan ses her: https://lbst.dk/tvaergaaende/udtagning-aflavbundsjorder/arbejdsgrupper-i-indsatsen-forudtagning-af-lavbundsjorder#c99988

Ekspertgruppens anbefalinger støttes af samtlige medlemmer af gruppen.

Skribenten af denne artikel er medlem af ekspertgruppen. Indhold, holdninger og prioriteringer i artiklen står for skribentens egen regning.

turligvis være forskelligt fra kommune til kommune, ligesom faldet i tørveholdige jorde kan afvige fra de nationale tal i figur 1. Når man skal vurdere arealernes klimapotentiale i forhold til indholdet af tørv og drændybden (f. eks. forekomsten af pumpelag), vil det også være lokale forhold, der er afgørende.

Dog findes der generelle anbefalinger, der gælder alle kommuner med lavbundsambitioner. Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorde (se

Fig. 4: Kortet viser mest sandsynlige sommergrundvandstand i Romdrup ådal tættere på overfladen end 25 cm. Modelberegnet i ”DK-Model HIP” for perioden 1990-2020. Udført i 100 m opløsning og nedskaleret til 10 m via maskinlæring. Udarbejdet af GEUS for SDFE. Mere info i HIP sammenfatningsrapporten (PDF på sdfe.dk). Vist i Scalgo Live.

Fig. 5: To scenarier for udtagningsrækkefølgen for lavbundsjord. Den øverste kurve, som de røde pile rammer, viser scenariet, hvor man udtager tørre arealer først. Nederste kurve, de røde pile rammer viser, hvis man udtager de vådeste arealer først. Til sidst er alle arealer udtaget (øverste, højre hjørne). Hvis man kun har begrænset tid til rådighed (midt på x-aksen f.

faktaboks) tager i flere af sine anbefalinger fra 2. delrapport januar 2024 netop udgangspunkt i hastigheden af tørvens forsvinden. Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne laver en plan for, hvilke arealer de vil udtage, og hvornår, prioriteret i forhold til de andre interesser i det åbne land. En anden anbefaling går på at genbesøge projekter, der tidligere er blevet opgivet af forskellige årsager. Måske er lodsejermodstanden mindre nu, eller nogle af kravene og afskæringskravene i de tidligere tilskudsordninger er faldet væk.

Det haster med udtagningen af lavbundsjord. Med hastigheden af tørvens afgasning til atmosfæren, specielt på de veldrænede jorde, er det vigtigt, at kommunernes ambitioner på området bliver målrettet specifikke arealer og projekter n

Noter

(1): Det viser analysen af kommunernes CO2 – reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2023, som Ea Energianalyse udarbejdede i samarbejde med CONCITO i september 2023.

(2): Updating the Danish peatland maps with a combination of new data and modeling approaches. Amélie Beucher et al. Dec 2023. Department of Agroecology, Aarhus University

(3): https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2023/jun/nyt-grundvandskort-over-lavbundsjorder-rummer-stort-potentiale-for-at-stoette-klimaindsats

(4): Notat om forventede ændringer i opgørelse og fremskrivning af drivhusgasudledninger fra kulstofrige landbrugsjorder. Fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. https://kefm.dk/ Media/638404971427833657/Notat%20om%20 forventede%20%C3%A6ndringer%20i%20opg%C3%B8relse%20og%20fremskrivning%20af%20 drivhusgasudledninger%20fra%20kulstofrige%20 landbrugsjorder.pdf#_blank

Dansk Kyst- og Naturturisme og Friluftsrådet inviterer til konferencen

eks), skal man udtage de tørreste arealer først. Kilde: Koch et al. 2023. Biogeosciences, 20, pp.2387-2403.

NÅR KLIMASIKRING

OG BÆREDYGTIG

TURISMEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND

Vandet stiger, og det samme gør behovet for at tænke håndteringen af det med i planlægningen af vores kystområder , hvor der også er stor interesse i at udvikle turismen.

Bæredygtig turismeudvikling drejer sig om værdiskabelse for både besøgende og lokale. Om at bygge på stedets egenart, fordi det både styrker lokalsamfundet og oplevelsen hos den besøgende. Det handler om at udvide de rekreative muligheder til glæde for alle, om at skabe adgang til store naturoplevelser og samtidig beskytte naturen som den hovedattraktion, den er. Og ikke mindst skal vi forholde os til klimaforandringerne – både til ikke at forværre dem og til konsekvenserne af dem.

Oversvømmede havneområder, sommerhuse under vand og drivvåde kældre var nogle af konsekvenserne af stormene i efteråret 2023 – det mest regnfulde år nogensinde. Ingen kan længere være i tvivl om, at også Danmark rammes af mere ekstremt vejr som følge af klimaforandringerne.

Det til trods er vores mest udsatte kystområder også de mest attraktive grunde for grundejerne at sælge og for investorerne at udvikle. I mange af vores kystbyer, hvor fiskeriet og industrien er reduceret eller helt forsvundet, udgør havnearealerne ofte de mest attraktive grunde både til boliger og til turistformål, og sommerhusgrundene i de første rækker afsættes stadig for høje beløb trods stigende grund- og overfladevand.

Det kalder på en åben dialog om det skisma, at van -

det både rummer herlighedsværdi og seriøse udfordringer. Dialogen er nødvendig for, at kommuner og private undgår forkerte investeringer på den korte bane, og for at vi på den lange bane ikke pålægger fremtidige generationer en umulig beskyttelses- og vedligeholdelsesopgave. En del af den dialog handler om, hvor og hvor længe vi skal beskytte os mod vandet, hvor vi skal leve med det og, hvor vi helt skal friholde arealer for bebyggelse.

TÆNK I KOMBINEREDE LØSNINGER

Det stigende vand fra hav, himmel og undergrund forsvinder ikke, men stadig flere kommuner formår at tænke håndteringen af vandet sammen med udviklingen af byernes rekreative funktioner. Uanset om strategien er at beskytte områder mod vandet med volde og diger, omdanne parker og sportsanlæg til midlertidige reservoirer for oversvømmelser eller lade lavtliggende drænede landbrugsarealer blive til vådområder med højere biodiversitet og mere offentlig adgang, så kan de rekreative muligheder tænkes med i strategier og løsninger til glæde for borgere og gæster.

Som filantropisk aktør er vi involveret i mange projekter af forskellig størrelse og kompleksitet. I Thyborøn arbejder en byfond og Lemvig Kommune sammen om at styrke bykvaliteten og byens infrastruktur i kombination med klimasikringen af byen og arealerne omkring Limfjorden.

En central del af Dragørs udviklingsplan er at styrke forlandets natur og rekreative værdi, samtidig med at det skal beskytte kysten. Og i Lemvig snor en højvandsmur foret med træbænke sig gennem havnen på en måde, der skaber rum for ophold og oplevelser –blandt andet en skatepark i international topklasse.

På havnen i Faaborg transformeres Tulips gamle slagteribygning til et kulturelt og gastronomisk centrum samtidig med, at den udgør en del af byens højvandssikring med dens høje sokkel i kombination med det omkringliggende hævede landskab. Faaborg er et eksempel på en by, hvor højvandssikringen er placeret inde på land mellem bygningerne og ikke langs havnens yderste kant. Det giver både mulighed for en rekreativ udnyttelse af højvandssikringen og medfører ikke meget dyre sluseløsninger omkring indsejlingen til havnen.

Slagterigrunden i Faaborg.

Skitseforslag: Lytt Architecture

TEKST / HENRIK LUND Projektchef, Realdania

Oversvømmede havneområder, sommerhuse under vand og drivvåde kældre var nogle af konsekvenserne af stormene i efteråret 2023 – det mest regnfulde år nogensinde

RIFT OM AREALERNE

KRÆVER PLANLÆGNING

Der er stor interesse for at bygge langs vandkanten både i vores kystbyer og i det åbne land omkring vores sommerhusområder, og derfor har vi over hele landet støttet udviklingsplaner med fokus på turisme og med principper bl.a. om at beskytte og benytte naturen, om at bygge bæredygtigt samt om at koncentrere udviklingen omkring eksisterende byer, havne og bebyggelser og ikke at sprede dem i det åbne land.

For der bliver stadig mere rift om arealerne til fødevareproduktion, udtagning af lavbundsjorder, biodiversitet, produktion af byggematerialer, energiproduktion, rekreation og turisme samtidig med, at det anvendelige areal reduceres af stigende grundvand og oversvømmelser. Samtidig er det vigtigt, at planlægningen tager hensyn til de mennesker, der til daglig bor i vores kyst- og landområder, og at den har fokus på at sikre levedygtigheden i de mindre samfund ved

at inddrage borgerne i planlægningen, ved at turismen også skaber lokale jobs, og ved at forbedringer f.eks. af byrum og de rekreative faciliteter både er til glæde for byens gæster og borgere.

REALDANIAS ROLLE

Vores opgave i Realdania er ikke kun at støtte projekter økonomisk, men også at indgå i samarbejder med kommuner og private aktører samt opbygge og dele vigtige erfaringer, så gode løsninger kan bruges af flere. Katalytisk filantropi er et begreb for dén tilgang. Og deling af viden og eksempler kan bidrage til at skabe bæredygtige løsninger, der både adresserer konkrete udfordringer og forbedrer rammer og muligheder n

FAKTA

Realdania har støttet udviklingsplaner med fokus på bæredygtig turismeudvikling ved den jyske Vestkyst og Østkyst, Sjælland og Øerne samt Fyn og Øerne.

Projektet i Thyborøn er et realiseringsprojekt fra Udviklingsplan for Vestkysten.

Dragør er en af 19 danske kommuner, som har fået støtte fra Miljøministeriet og Realdanias partnerskab ’Byerne og det stigende havvand’ til at udvikle nye svar på, hvordan byerne skal møde vandet i fremtiden.

Transformationen af slagteribygningen og -grunden i Faaborg skal styrke bl.a. øhavsturismen. Realdania støtter projektet med 60 mio. kr. frem mod færdiggørelsen i 2026.

Kystsikring i Dragør.

Illustration: Arkitema

Skateparken på Lemvig Havn.

Foto: Claus Bjørn Larsens.

KLIMAKAMPEN

ER I GANG

Mere end nogensinde før ser vi nu vejrets og vandets indvirkning på vores byer. Ekstremregn, skybrud og oversvømmelser og selv de lange perioder med vedvarende regn sætter for alvor fokus på behovet for effektive klimaløsninger.

/ BIRTE KENNEDY Project Manager, Green Cities Europe

Hvordan kan vi sikre os selv imod det vand, der skader vores byer? Udfordringen står højt på dagsordenen i mange kommuner landet over – og det har i de seneste måneders næsten konstante regn og sne tydeliggjort, at tidligere indsatser i regnvandshåndteringen ikke altid er nok.

Regnvandsløsninger skal tænkes ind både i planlægningen af nye byområder, og når eksisterende kvarterer skal renoveres og sikres mod indtrængende vand.

BYNATUR OG

KLIMASIKRING I

Beplantningen på Bülowsvej tiltrak hurtigt både insekter og fugle til stor glæde for områdets beboere.

PLANLÆGNINGEN

AF NYE BYER

Plads til naturbaserede klimaløs - ninger bliver stadig mere aktuelt i planlægningen af nye bydele. Når det bliver planlagt i samspil med øvrige værdier, som borgerne efterspørger, så kan det lykkes at ’bruge den samme plads flere gange’. Klimasikring i samspil med blå-grøn bynatur er blandt andet med til at øge biodiversiteten i byerne, ligesom det kan være med til at øge de rekreative muligheder for borgerne.

I eksisterende byer kan der ligge en stor udfordring for kommunerne i at finde plads til at etablere klimasikring lige netop der, hvor der er størst risiko for oversvømmelser og dermed skader på ejendomme og infrastruktur. Her er det igen vigtigt at løse flere problemer på én gang.

En kommune som Frederiksberg er i forvejen kendt for deres bynatur, og nye gadestrækninger med æstetisk klimasikring, hvor bynatur indgår, er en tydelig måde, hvorpå identiteten bliver styrket.

FORSINKELSE FREM FOR NEDSIVNING

Bülowsvej gav Frederiksberg Kommune hovedbrud, fordi vejen førte

regnvandet videre og skabte problemer med stående vand i andre områder af kommunen.

På Frederiksberg er mulighederne for nedsivning generelt begrænsede. Jordens nedsivningsevne er mange steder lav, og det terrænnære grundvandsspejl ligger højt.

Det er en problematik, som mange andre kommuner også er bekendt med.

Målet på Frederiksberg er, at mindst 30 procent af den regn, der falder, skal være afkoblet fra spildevandssystemet inden for en 30-årig periode. Men udfordringen er, at spildevand og regnvand næsten overalt i kommunen har fælles afløbssystemer. Det afkoblede regnvand skal enten genanvendes, separeres eller nedsives for at undgå at belaste spildevandssystemet

På Bü lowsvej blev løsningen at anlægge en forsinkelsesvej, der sørger for, at regnvandet ikke siver ned i jorden, men tilbageholdes og ledes langsomt til kloakken.

Regnvandet ledes til en grøft, der er opbygget af skærver og forsynet med en membran af epdm-dug og bentonit. Konstruktio -

Forsinkelsesbassin i den sydlige del af Lystrup ved motorvejen, hvor der er lavet et rekreativt opholdssted i forbindelse med indløbet til et stort rør, der fører klimavand ned til Ellebæk og derfra ud i Egå Engsø.

Foto: Niels Lützen Landskabsarkitekter.

Foto: Signe Iversen, Aarhus Kommune.

TEKST

nen forhindrer nedsivning og giver samtidig gode vækstforhold for plantelivet.

- Regnvandet måtte ikke nedsive. Derfor skulle der være en membran. Skærver giver et stort volumen til regnvandet. Samtidig giver det gode forhold for de mange træer, der er plantet i regnbedet, forklarer Niels Lützen Landskabsarkitekter, der var totalrådgiver på projektet.

Udover at levere en løsning på udfordringen med regnvandet, har projektet på Bülowsvej givet området en stor, grøn ansigtsløftning. Den nye beplantning er varieret og naturpræget og er anlagt i det brede regnbed, som ligger langs hele forsinkelsesvejen. Der er plantet træer, buske, stauder og græsser. Som et gennemgående træk er der for eksempel plantet en række lindetræer.

SKYBRUDDET I LYSTRUP

I august 2012 blev Lystrup ramt af et kraftigt skybrud. Aarhus-forstaden, der ligger på en bakkeskråning ved Egådalen, fik 49 millimeter regn på tre timer.

Djurslandsmotorvejen og flere hundrede kældre blev oversvømmet. De store mængder regnvand fandt andre veje end de sædvanlige, hvor blandt andet motorvejen kom til at virke som en barriere for vandmassernes naturlige vej mod Egå Engsø, hvilket skabte oversvømmelser i store områder af Lystrup.

Byrådet i Aarhus Kommune og Aarhus Vand besluttede, at Lystrup skulle være pilotprojekt for klimatilpasninger med vægt på overfladeløsninger, som skulle skabe merværdi for både beboere og natur.

Resultatet af beregningerne

mundede ud i en række delprojekter, som skulle forsinke og regulere vandets vej og lede det sikkert væk.

Der blev etableret regnvandsbassiner, vejbump, nye grøfter, søer og vandløb med sideløb, som kan aftage store mængder vand.

Og Lystrup løsningen holder tilsyneladende fortsat.

- Vi vurderer, at løsningerne i Lystrup fungerer, som de skal, siger Anne Laustsen, fagchef, klimatilpasning, Klima & Afløb, Aarhus Vand.

- Vi har senest fået dem afprøvet, da vi havde skybrud i Lystrup 3. oktober 2023.

AARHUS KOMMUNE

FØLGER VANDET

Birgit Sønderskov Weber, programleder i Aarhus Kommune, fortæller, at Aarhus Kommune generelt arbejder på at udvide indsatserne, så det ikke kun handler om regnvand.

- Vandet kommer alle steder fra, og løsningerne skal ses i en sammenhæng. Gør vi ikke det, risikerer vi at forværre risikoen for oversvømmelser.

- Det handler ikke kun om skybrud – men også om at vores ledninger, søer og ådale fyldes op, når det regner i lange perioder. Hertil kommer vand fra havet og udfordringen med højtstående grundvand, pointerer Birgit Sønderskov Weber.

- Når vi sætter ind med klimaløsninger, skal det samtidig være kloge investeringer. For eksempel vurderer vi, hvor stor skade vil der ske, hvis vi ikke gør noget.

- Vi har stort fokus på synergi og klimatilpasser der, hvor der er stort behov og der, hvor det kan ske i sammenhæng med investeringer i byudviklingsområder eller renovering af infrastruktur, siger programlederen og henviser til, at Aarhus Kommune i 2024 udgiver en strategi for klimatilpasning.

- Den kommer til at handle om, hvordan vi sammen kan arbejde på et robust Aarhus.

- Siden 2019 har vi – ved udlæg af nye byområder – taget afsæt i, at der skal være plads til et skybrud med en 100-årshændelse, og at de lavninger, hvor vandet naturligt vil løbe, bliver et slags ”skelet” for området, så boliger, veje med videre ikke blokerer for vandet n

Læs

publikationen:

”Klimakamp – 12 løsninger til regnvandshåndtering” via QR-koden

Det store bassin i Hovmarksparken midt i Lystrup.

Foto: Signe Iversen, Aarhus Kommune.

Mellem parkeringen og cykelsti/fortov er der udlagt overgange i cortenstål hen over vejbedene. Fra både kørebane og cykelsti ledes vandet via sideløbsriste til vejbedet.

Foto: Niels Lützen Landskabsarkitekter

HVORFOR BEHØVER VI NY TRAFIKAL INFRASTRUKTUR?

Overskriften skal ikke tolkes, som at vi helt skal stoppe med at lave ny trafikal infrastruktur. Men vi skal være bedre til at motivere hvorfor.

TEKST / SØREN HAVE

Programchef for Fremtidens mobilitet, CONCITO

Anlæg af trafikal infrastruktur som veje, baner og broer lægger beslag på mange af vores fælles ressourcer. Ikke kun i form af den arbejdskraft, som de offentlige investeringer optager, men også fysiske ressourcer som grus, sten og areal. Dertil kommer ikke mindst CO 2-udledningen. Både fra byggefasen, vedligehold og fra den ekstra trafik, som infrastrukturen typisk afstedkommer.

Derfor har CONCITO og mange andre fagprofessionelle, fx IDA, over årene efterspurgt en overordnet plan for, hvilken mobilitet vi ønsker her til lands. Herunder om det er nødvendigt at blive ved med at bygge mere dyr infrastruktur med de skader på natur og klima, det fører med sig.

Figur 2: De overordnede elementer i CONCITOs bud på en ramme for en national mobilitetsstrategi

I fravær af udspil fra officielt hold har vi derfor i to analyser undersøgt, dels hvad staten, med inspiration fra fx Wales, burde gøre for i højere grad at foretage infrastrukturbeslutninger, der er konsistente med vores klimamål [1].

Dels hvordan en rammesættende national mobilitetsstrategi kunne udformes og forankres [2]. I nær-

analyse og perspektivere, hvordan disse relaterer sig til den kommunale dagsorden.

HVAD ER EN NATIONAL MOBILITETSSTRATEGI OG

HVORFOR BEHØVER VI DEN?

Som nævnt kommer fysisk mobi -

Grænserne

Mobilitetssystemet

Nærhed og virtuel mobilitet som alternativer til at øge den fysiske mobilitet

litet sammenholdes med andre begrænsninger. Hidtil har fokus været på, om vi havde penge (dvs. arbejdskraft og fysiske ressourcer) nok. Men vi er nu ved at ramme fysiske grænser: Atmosfæren er overfyldt med CO 2. Der mangler areal til biodiversitet, braklægning,

Strategier, principper og virkemidler

Bilens og bilismens rolle i hverdag og samfundsudvikling

Aktiv mobilitet

Den kollektive trafiks rolle og fremtid i forskellige geografier

Godstransport og servicekørsel

Kombinationer af transportformer, nye løsninger og innovation

Behovene

Forankring og styring

Figur 1: Mobilitet er mere end fysisk mobilitet (CONCITO, efter Glenn Lyons)

energianlæg, … Og mange borgere vil ikke acceptere mere trafikstøj.

Samtidig skal samfundet fungere. Varer skal rundt, og folk skal til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter.

Afvejningen af disse behov og grænser kan ikke kun ske i et samfundsøkonomisk Excel-ark, men er i sin natur politisk. Den bør dog i demokratiets navn ske mere transparent, så borgere og virksomheder klart kan se sammenhængen mellem overordnede mål og løbende beslutninger. Der kan sættes ord på dette på mange måder, men det kan – helt som i andre organisationer – være nyttigt at have en ramme for såvel diskussioner som beskrivelser.

Ovenstående figur viser CONCITOs bud på en sådan ramme. I vores analyse motiverer og udfolder vi over ca. 10 sider de enkelte elementer, hvilket det vil føre for vidt at opsummere her. I stedet vil jeg dykke ned i håndteringen af to perspektiver, der relaterer sig til kommunerne: Hvordan infrastrukturbehov opstår og motiveres, og samarbejdet mellem kommune, region og stat.

HVORDAN OPSTÅR

OG MOTIVERES

INFRASTRUKTURBEHOV?

I øjeblikket er det ikke altid klart, hvordan ideen om et infrastrukturprojekt opstår, men ofte starter den lokalt. Og uanset om det er hos en borger, en virksomhed, i forvaltningen eller i kommunalbestyrelsen vil det være svært at gennemføre projektet, hvis ikke kommunen bakker op. Derfor er det vigtigt også at se på kommunernes rolle i infrastrukturbeslutninger.

Der henvises både lokalt og nationalt typisk til fem forskellige motivationer for ny eller ændret infrastruktur, som også fremgår af den seneste nationale Infrastrukturplan 2035:

• Afhjælpning af trængsel

• Lokal eller regional udvikling

• Ønsker om at binde landet/lande sammen

• Bedre sundhed/sikkerhed

• Klima (såvel CO 2-reduktion, som klimasikring).

Det er klart, at mange projekter tænkes at løse flere udfordringer, men der er altid et grundlæggende rationale. Det bør såvel en national mobilitetsstrategi som lokale mobilitetsplaner sikre. For det muliggør,

at fagprofessionelle og offentligheden kan trykprøve forslag om ny infrastruktur. Fx kan man, hvis der foreslås at bruge X mia. kr. på trafikal infrastruktur for at fremme regional udvikling, bore i, om man ikke kunne få regional udvikling på anden vis, måske endda meget billigere og bedre.

Den type af begrundelser for ny infrastruktur bør de kommunale forvaltninger også efterspørge og sikre såvel dokumenteret som kommunikeret, hvad enten der argumenteres for lokal, regional eller national infrastruktur. Særligt i lyset af, at alle landets kommuner i regi af DK2020-samarbejdet har sat sig ambitiøse klimamål, og stort set alle kæmper med at nedbringe emissionerne fra transportsektoren. I det lys giver det mening også at revurdere eksisterende planer om ny infrastruktur. Både kommunens borgere og omverdenen må kunne forvente konsistens i ord og handling.

SAMARBEJDET MELLEM

KOMMUNER, REGION OG STAT

Særligt fra arbejdet med kommunernes klimaplaner har vi bemærket, hvordan vi i Danmark, sammenholdt med lande som Sverige og UK, mangler en sammenhængende ramme for at planlægge og fordele arbejdet med at omstille transporten [3]. Derved kan man komme ’ud af takt’, særligt når kommunerne i DK2020-planerne planlægger længere frem, end det nationale 2030-mål. I stedet for at kritisere dette fra nationalt hold må staten melde klart ud om, hvordan man forestiller sig

klimaneutralitet skal nås, hvad EU og statens tiltag giver, og hvordan regioner og kommuner kan understøtte dette og lukke eventuel resterende manko.

I forhold til mobilitetsplanlægning ses også, efter amternes nedlæggelse, behov for en ramme, hvori mobilitetsudfordringer på tværs af kommunegrænser kan håndteres. I det mindste så længe staten ikke tager opgaven på sig. Et godt eksempel herpå er arbejdet med supercykelstier. Forskning [4] viser, at en sammenhængende indsats har kæmpe gevinster mht. sundhed, trængsel og klima. Med regionale midler, politisk vilje og vedholdende dialog er man kommet langt i Region Hovedstaden, og der arbejdes nu også andre steder i landet. Men det tager tid, som vi ikke har.

En national mobilitetsstrategi bør derfor også tydeliggøre roller og ansvar på tværs af kommuner, regioner og staten i forhold til såvel mobilitetsplanlægning som omstillingen af sektoren. Den klarhed vil gavne alle aktører, men nok i særdeleshed de kommunale forvaltninger, hvor mål møder virkelighed n

Referencer

[1] Grøn omstilling kræver ny tilgang til infrastrukturbeslutninger, CONCITO, juni 2023

[2] National Mobilitetsstrategi: Hvorfor, hvad og hvordan?, CONCITO, marts 2024

[3] Grøn transport kræver bedre samspil, CONCITO, april, 2023.

[4] Ny undersøgelse: »Staten tjener penge på cykelstier i et større omfang, end vi troede tidligere«, MobilityTech, 28. juni 2022

FEM TEMAER FOR FREMTIDENS KOLLEKTIVE MOBILITET … NU

Transport og mobilitet står højt på den kommunale dagsorden som forudsætning for velfærd, vækst og udvikling. Men inflation, passagerfrafald og nye vaner har gjort det sværere at nå målene med de midler og ressourcer, der er til rådighed . Regeringens Ekspertudvalg for området er kommet sektoren til hjælp med et katalog med idéer, der styrker den kollektive transport. Denne artikel giver Kollektiv Trafik Forums bud på de fem vigtigste temaer, hvor kommunerne og trafikvirksomheder kan sætte ind allerede nu. Temaerne bliver behandlet på en konference i Aarhus i starten af april 2024.

TEKST / LASSE REPSHOLT

Kollektiv Trafik Forum

Regeringens Ekspertudvalg for Fremtidens Kollektive Mobilitet har netop afrapporteret fra 1. fase af deres arbejde. Ekspertudvalgets formand, Helga Theil Thomsen, præsenterer udvalgets katalog med nye mobilitetsløsninger, der kan styrke mobiliteten med fokus på landdistrikterne. Kataloget er ved redaktionens deadline endnu ikke offentliggjort. Det er til gengæld anbefalingerne fra Regional politisk forum i Region Midtjylland, så Kim Kofod Hansen, direktør for Regional Udvikling kommer og sætter Ekspertudvalgets katalog på prøve.

Transport & mobilitet: Væsentligste virkemidler

TRANSPORT & MOBILITET: VÆSENTLIGSTE VIRKEMIDLER

Udrulning af ladestander-infrastruktur

Grøn omstilling af den kommunale bilflåde og færger

Indsatser for øget cyklisme

Forbedringer samt grøn omstilling af kollektiv transport

Samkørsel og delebiler

Hjemmearbejdspladser

Transportvaner blandt kommunens ansatte

Fysisk planlægning og indretning af byrum til fordel for grønne…

Kampagner målrettet borgere og erhvervslivet

Multimodal transport

Intelligent trafikstyring

Indsatser for ikke-vejgående trafik

Kommunens flyrejser

Andre virkemidler

Kilde: KL’s Klimabarometer 2023. Hvad vurderer du er de væsentligste virkemidler, som din kommune vil tage i anvendelse indenfor transport & mobilitet?

Midttrafik og andre trafikselskaber harmoniserer og styrker den åbne flextrafik – Flextur og Plustur – så det bliver et mere tilgængeligt og relevant tilbud til borgerne.

KNUDEPUNKTER OG HUBS

KAN DRIVE UDVIKLINGEN

Et af de mest lovende – og meget omtalte - temaer for den kollektive mobilitet er under alle omstændigheder udviklingen af knudepunkter og Hubs som omdrejningspunkter for både mobilitet med forskellige transportformer (kollektiv trafik, delemobilitet, cykler og samkørsel) og – hvor relevant – som centrum for aktiviteter, ophold og byliv. Projektleder Line Ellesø Jarlholm fra Midttrafik fortæller om, hvordan trafikselskabet kan realisere visioner for Hubs i Rønde, Holstebro og Odder. DSB har

Foto: Midttrafik

erfaring med stationerne – store som små – som kan styrkes med last-mile/first mile løsninger, der forbedrer borgernes mobilitet.

SAMKØRSLENS DILEMMAER

Flere kommuner har samkørsel i deres klimaplaner som led i forsøget på at tæmme de klimaog trængselsudfordringer, som bilismen afføder. Men der er brug for et bud på, hvordan man undgår, at samkørsel forplanter sig i mere bilisme, underminerer grundlaget for de traditionelle løsninger og går på kompromis med behovet for professionalisme og forsyningssikkerhed. Trine Wollenberg (Dansk PersonTransport), Nicolai Bernt Sørensen (Nordjyllands Trafikselskab) og Henrik Gudmundsson (Klimatænketanken CONCITO) kommer hele vejen rundt om fænomenet set med henholdsvis erhvervs-, mobilitets- og klimabriller.

STYRKELSE AF

DET INDIVIDUELT

TILPASSEDE TILBUD

I en længere årrække er den åbne flextrafik (Flextur og Plustur) blevet udviklet som et alternativ på steder og tidspunkter, hvor bussen ikke kører. 887.194 borgere benyttede ordningerne i 2022 svarende til blot 0,4 pct. af det samlede antal passagerer i bustrafikken. Flex-tilbuddet er dog meget vigtigt for den enkeltes mobilitet og derfor også for trafikselskabernes ambition om på den ene side at nå ud til alle borgere med et tilbud og på den anden side lade flextrafik i kombination med knudepunkter (se ovenfor) og stærke regionale forbindelser udgøre et samlet, attraktivt mobilitetstilbud for flere. Henrik Juul Vestergaard, planchef i Midttrafik, fortæller om flexharmoniseringen, der blandt andet skal nedbryde barriererne for at benytte åben flextrafik, og Peter Juhl, udviklingschef i Movia, fortæller om konceptet nærbus, der i Faxe Kommune skal forene det bedste fra den rutebundne bus med fordele fra den individuelle transportløsning.

TAKST & TONE – BILLETTER

I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

I tre måneder har DOT forsøgt sig med 12-timers billetten, der gav mulighed for at rejse ubegrænset på Sjælland i 12 timer. Er det vejen frem til nye og flere kunder? Det

Transport & mobilitet: Væsentligste virkemidler: 2021

TRANSPORT & MOBILITET: VÆSENTLIGSTE VIRKEMIDLER: 2021

Udrulning af ladestander-infrastruktur

Grøn omstilling af den kommunale bilflåde og færger

Indsatser for øget cyklisme

Forbedringer samt grøn omstilling af kollektiv transport

Samkørsel og delebiler

Hjemmearbejdspladser

Transportvaner blandt kommunens ansatte

Fysisk planlægning og indretning af byrum til fordel…

Kampagner målrettet borgere og erhvervslivet

Multimodal transport

Intelligent trafikstyring

Indsatser for ikke-vejgående trafik

Kommunens flyrejser

Andre virkemidler

Grøn omstilling er ét af de delmål, kommunerne skal nå med den kollektive transport. På konferencen den 8. april vil man blandt andet høre om, hvilken rolle samkørsel kan spille, og hvordan knudepunkter og hubs kan indgå i planlægningen og byrummet til fordel for en bæredygtig mobilitet.

svarer DOT’s sekretariatschef Lotte Braagaard på.

Nye indsatser og flere kunder? Vi kan godt gøre mere og andet for at få flere kunder i butikken. Hør om DSB’s indsatser og udbytte af lokale indsatser og forsøg med gratis periodekort fra Markedschef Camilla Bjerrum Hansen.

NYE

FINANSIERINGSMODELLER

FOR MOBILITET

Mens vi taler om penge og finansiering, vil Erdem Ovacik fra Merit Democracy (tidl. Donkey Republic) præsentere en helt ny måde at finansiere nye mobilitetsløsninger på. I stedet for de traditionelle offentlige udbud eller koncessioner, skal en fælles fond i kombination med data og innovative mobilitetsløsninger sørge for, at vi

nemmest og hurtigst får realiseret de samfundsøkonomiske gevinster ved reduceret trængsel, forbedret sundhed og mindre klimabelastning. Region Midtjylland vil gerne vide, hvordan man kan benytte det traditionelle udbudsværktøj på en ny måde ved at bede én leverandør eller et konsortium om at byde med kombinerede mobilitetsløsninger som bus, taxi, delemobilitet m.v. i stedet for den siloopdelte leverance, man bruger i dag. Det giver Susanne Krawack et bud på. Måske ligger disse muligheder ikke så fjernt for Movia og andre trafikselskaber, der allerede sammen med kommuner og virksomheder har rykket på grænserne med løsninger, hvor større private virksomheder har finansieret et ekstra tilbud med busser, der er skræddersyet til medarbejdernes behov n

Bussen udgør rygraden i den lokale og regionale kollektive trafik, men en tilbagevendende problemstilling er, at man betjener borgerne i områder og på tidspunkter, hvor bussen ikke kører.

Uudnyttet potentiale:

Cykling og kollektiv transport skal ses som ét sammenhængende transportsystem

TEKST / DAVID GAARDSDAL RØNNOV

Projektleder, Supercykelstisamarbejdet, Hovedstadsregionen

Når man kombinerer cykling og kollektiv transport skabes ét sammenhængende transportsystem, der er et troværdigt og realistisk alternativ til privatbilen. Cyklens rækkevidde og hastighed udvides, og den kollektive transport får en større fleksibilitet og bliver en del af en dør-til-dør-løsning, når man tænker cyklen og kollektiv transport sammen.

Transport og mobilitet er rygraden i vores moderne samfund, der giver frihed, social inklusion og fleksibilitet. Men måden vi transporterer os på, er ikke bæredygtig. I dag udleder hver dansker 13 ton CO 2 årligt. Den udledning skal ned på 3 ton årligt i 2030 (1). Og da vores

transportforbrug udgør 24 % af CO 2-udledningen, er der behov for at ændre vores transportvaner. Vi skal i højere grad vælge det bedste transportmiddel til formålet, og kobler man cykling med kollektiv transport, er potentialet for flere bedre og grønnere ture stort. 46 % af alle beskæftigede dan -

8-9

skere har 10 km eller mindre til arbejde, mens 64 % har 20 km eller mindre. Det er distancer som for mange kan klares på en almindelig cykel eller elcykel. Og kombinerer man cyklen med kollektiv transport er potentialet endnu større. Den kollektive transport kan udvide cyklens rækkevidde og hastighed, og på samme måde kan cyklen udvide den kollektive transports opland, give en større fleksibilitet og kortere samlet rejsetid og endda tilbyde en dør-til-dør-løsning. De grønne områder på kortet (figur 1) viser, hvor meget man kan udvide den kollektive transports opland ved at lave bedre kobling mellem cyklen og kollektiv transport (2). Det gør kollektiv transport og cyklen som ét samlet transportsystem til et attraktivt alternativ til bilen, både når det kommer til hastighed, fleksibilitet og rækkevidde.

POTENTIALE FOR DOBBELTEFFEKT

Investeringer i koblingen mellem cykelinfrastruktur og kollektiv transport og fremme af kombinationsrejser er med til at løfte både cykling og kollektiv transport. Det kan gøre gode investeringer i kollektiv trafik endnu bedre, og det kan være med til at afbøde for besparelser andre steder:

Figur 1: Cyklen udvider den kollektive transports opland drastisk. Kortet til venstre viser forskellen i rejsetid i minutter mellem bil og kollektiv transport fra alle steder i hovedstadsområdet til København H med ankomst kl.

og med gang som tilbringertransport. Kortet til højre viser det samme, men med cykel som tilbringertransport i stedet for gang.

-Flere cyklister og flere passagerer i den kollektive transport:

Bedre kobling mellem cykling og kollektiv transport på landsplan kan øge antallet af cyklende til stationer med 10-15 % og antallet af passagerer i den kollektive transport med 1-3 % svarende til 1,34,0 mio. passagerer årligt, alene baseret på rejsende med Rejsekort (3). Ved at øge antallet af passagerer i den kollektive transport bliver selvfinansieringsgraden også højere og behovet for driftstilskud reduceret.

-Større opland:

For relativt få ekstra midler kan man ved større investeringer i kollektiv transport sikre et større opland ved at skabe god opkobling til cykelstinettet. Et større opland giver en større effekt og gør den samlede investering til en bedre forretning.

-Forbindelse til landdistrikter: Når lokale buslinjer bliver beskåret, nedlagt eller lagt sammen, kan gode cykelforbindelser til de tilbageblivende stoppesteder og knudepunkter omvendt være med

til at afbøde de negative effekter og opretholde mobiliteten for dem, der ikke har adgang til bil. Forbedrede forhold for kombinationsrejser er således med til at forbinde landdistrikterne og skabe alternative forbindelser til områder med lav kollektiv transportbetjening.

ANBEFALINGER

TIL HANDLING

Kombinationsrejsen er særligt interessant i regionale sammenhænge. Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen, der består af 28 kommuner og Region Hovedstaden, arbejder derfor med at styrke forholdene for kombinationsrejser langs supercykelstierne. Der er bl.a. udviklet et koncept for kombinationsrejser med konkrete anbefalinger til, hvordan man styrker forbindelsen mellem kollektiv transport og (super)cykelstier, f.eks. hvordan man laver god kobling mellem et kollektivt knudepunkt og cykelstinettet, hvordan man indretter stationer bedst, og hvordan man laver god cykelparke -

Foto:

FEM FORSLAG TIL KOMMUNAL HANDLING:

1. Screen stationer og busstoppesteder for status og overblik over forbedringspotentialer

2. Indret cykelparkeringen på stationer og stoppesteder efter brugernes behov nu og i fremtiden

3. Understøt, at det er nemt at komme til og fra stationer og busstoppesteder på cykel og til fods

4. Lav kommunikationskampagner om mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport

5. Samarbejd med andre myndigheder og aktører for at opnå de bedste løsninger

ring både i forhold til antal plader og design. Anbefalingerne findes i Koncept for Supercykelstier på www.supercykelstier.dk/koncept og kan være en inspiration til alle, der arbejder med cykelfremme og kombinationsrejser.

Derudover gør samarbejdet også brug af værktøjet CYKOMBI (4) til at screene og benchmarke knudepunkter i nærheden af supercykelstinettet i forhold til deres egnethed til kombinationsrejser og på den måde kortlægge nødvendige opgraderinger af knudepunkterne.

BRUG FOR MERE VIDEN OG ERFARING

Foto:

Trods de store potentialer i kombinationsrejser og en voksende interesse for området, investeres der stadig for få midler i tiltag til at fremme kombinationsrejser. Og det er ikke alle faktiske investeringer, der er lige succesfulde. Der er brug for meget mere viden om, hvad brugerne efterspørger, og hvad der fungerer i praksis – meget gerne baseret på erfaring fra eksperimenter i virkeligheden. Derudover er der brug for et højere investeringsniveau fra alle involverede aktører n

Noter

(1) Danmarks, globale forbrugsudledninger, CONCITO, (2023).

(2) Baggrundsrapport: Trafikale scenarier for hovedstadsområdet, Region Hovedstaden, (2018). Kortet er fra 2017-2018 og viser derfor ikke nyere tiltag såsom Ny Bane til Ringsted, Vinge og Favrholm Stationer mm.

(3) Trafikknudepunkters potentiale for kombinationsrejser, Celis Consult og Via Trafik (2022)

(4) CYKOMBI – Værktøj til evaluering af knudepunkter, Celis Consult og Via Trafik (2022)

Supercykelstien Ryparken-Valbyruten.

Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen

Supercykelstien Jyllinge-Stenløseruten med cykelparkering ved busstoppested i Jyllinge.

Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen.

15 ÅR MED

SUPERCYKELSTISAMARBEJDET I HOVEDSTADSREGIONEN

TEKST

/ SIGNE HELLEDI

Sekretariatsleder, Supercykelstisamarbejdet, Hovedstadsregionen

I2009 indgik 16 kommuner og Region Hovedstaden et samarbejde om at lave tværkommunale supercykelstier i hovedstadsregionen. Ambitionen var at få flere til at cykle til arbejde også over kommunegrænserne og på de længere distancer. Siden er samarbejdet vokset til 28 kommuner, og i 2024 består nettet af 16 etablerede supercykelstier på i alt 244 km.

Supercykelstisamarbejdet som regionalt og tværkommunalt infrastruktursamarbejde er unikt, fordi det står på et fundament af frivillighed. Kommunerne og regionen er ikke gået med i samarbejdet, fordi de skal, men fordi de ser meningen med at arbejde sammen på tværs og løfte et regionalt og nationalt ansvar for at prioritere regional cykling. Og det virker!

FAKTA

• I 2024 har Supercykelstisamarbejdet etableret 244 km supercykelsti fordelt på 16 ruter, der forbinder 21 af samarbejdets 28 kommuner. Visionen er at have over 850 km supercykelsti fordelt på flere end 60 supercykelstier i 2045.

• Supercykelstierne er ét af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. Et fuldt udbygget supercykelstinet har en estimeret intern rente på 23 %. 77 % af de samfundsøkonomiske gevinster tilfalder staten. Det resterende supercykelstinet koster 1,85 mia. kr. at anlægge.

pendlerrejser på cykel på landsplan faldet fra 20,9 % til 20,2 %, mens den er steget fra 25,6 % til 28,8 % i Region Hovedstaden. Og zoomer man ind på de 16 eksisterende supercykelstier er effekterne tydelige:

• Cykeltrafikken på de 16 supercykelstier er i gennemsnit steget med 52 %, fra før etablering til et år efter ruternes åbning – den umiddelbare effekt af opgraderingen til supercykelsti.

• Effekten over længere tid er endnu større. Fra ruternes respektive førmålinger til cykeltællingerne i 2023 er der målt en gennemsnitlig stigning i cykeltrafikken på 75 %.

• 14 % af de nye cyklister tog før bilen, og den gennemsnitlige

Fra 2009 til 2022 er andelen af Resultater, potentialer og erfaringer . 75 % gennemsnitlig stigning i cykeltrafikken, en gennemsnitlig turlængde på 12 km og et overflytningspotentiale fra bil til cykel på 14 %. 15 år med supercykelstier i hovedstadsregionen er en succes. 28 kommuner og Region Hovedstaden er lykkedes med at skabe et tværkommunalt supercykelstisamarbejde, der gennem strategisk samarbejde og fælles planlægning opnår stigninger i cykeltrafikken i en periode, hvor cyklens andel på landsplan har været faldende.

turlængde på supercykelstierne er 12 km pr. tur.

Sammen leverer kommunerne i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen altså konkrete infrastrukturløsninger, der gør det muligt og mere tilgængeligt at skifte bilen ud med cykel og dermed øge cyklingen og reducere CO 2-udledningen fra transporten både i deres egen kommune,

Supercykelstien Indre Ringrute, der løber ad en grøn kile over Åboulevarden.

Supercykelstien Avedøreruten set fra Hvidovre Kommune mod Amager.

Foto: Supercykelstisamarbejdet hovedstadsregionen.

SUPERCYKELSTISAMARBEJDET

i nabokommunen og i resten af i hovedstadsregionen.

CYKLENS MERVÆRDI OG POTENTIALER

Supercykelstier er heldigvis ikke kun relevante i hovedstadsregionen. 46 % af alle beskæftigede danskere har 10 km eller mindre til arbejde. På supercykelstierne er den gennemsnitlige turlængde 12 km. Det vidner om et stort potentiale for at få flere til at cykle i hele landet. Særligt med elcyklens udbredelse bliver det muligt for flere at cykle oftere, længere eller bare blive på cyklen i længere tid, fremfor at skifte til passiv transport, når hverdagens rammer eller fysikken kræver det.

Vores transportforbrug udgør 24 % af vores samlede CO 2-udledning. Og med et dokumenteret overflytningspotentiale på 14 % fra bil til cykel er aktiv transport og i særdeleshed regionale supercykelstier med til at understøtte en mere klimavenlig transport. Så også i et større perspektiv spiller cyklen en vigtig rolle i at sikre en mere bæredygtig fremtid for os alle.

Udover de oplagte transport-

og klimaeffekter er sundhedseffekterne af cykling nok de mest direkte og synlige gevinster. Og det er også sundhedseffekterne, der er med til at gøre supercykelstinettet i hovedstadsregionen til et af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. Det samlede supercykelstinet på +60 ruter fordelt på over 850 km supercykelsti har et samfundsøkonomisk afkast på 23 %. 77 % af gevinsterne kommer fra sundhedsgevinster. Dermed bliver en kommunal investering i tværkommunal cykelinfrastruktur ikke bare en investering i cykelstier, men i bedre klima, mindre trængsel og bedre fysisk og mentalt helbred for borgerne.

CENTRALE ERFARINGER

På baggrund af 15 års erfaringer fra Supercykelstisamarbejdet er der flere centrale faktorer, der træder frem som afgørende for samarbejdets udvikling og de positive resultater:

-Ensartethed, fælles standarder og videndeling på tværs

Selvom udfordringer og opgaver er ens, kan det i en travl hverdag være svært for en kommune at finde tid til at samarbejde på tværs.

I Supercykelstisamarbejdet kan kommunerne ved hjælp af fælles standarder, facilitering og videndeling hjælpe hinanden og sammen sikre cykelfremme.

-Kontinuerlig og standardiseret dataindsamling

At kunne dokumentere effekterne er helt centralt i Supercykelstisamarbejdet. Derfor er den

kontinuerligt indsamlede ensartede data på supercykelstinettet med til at validere effekterne af ruterne og eksistensberettigelsen af det tværkommunale samarbejde.

-Strategisk og vedvarende kommunikation

Anlæggelsen af en supercykelsti sikrer ikke nødvendigvis kendskab og forståelse hos brugerne. Derfor er en ensartet og klar kommunikation nødvendig for også at udbrede kendskabet, få flere op på cyklen og sikre den langvarige effekt af tværkommunale supercykelstier.

Paradoksalt nok er disse centrale faktorer udsprunget af samarbejdets konstruktion. Så selvom et frivilligt samarbejde rummer en vis organisatorisk og økonomisk usikkerhed, har frivilligheden også vist sig at være en styrke og en klar nøgle til samarbejdets succes. For at sikre fremdrift, udvikling og opbakning politisk og økonomisk har det været nødvendigt for samarbejdet at gå ensartet til opgaven, kunne dokumentere effekterne og ikke mindst kunne formidle resultaterne n

Supercykelstien

Jyllinge-Stenløse, der forbinder Roskilde Kommune i Region Sjælland og Egedal Kommune Region Hovedstaden.

Gør Danmark renere sammen med os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

NU KAN VI

PLANLÆGGE DE GODE CYKELOPLEVELSER I HELE DANMARK

– MEN SKAL NETVÆRKET LEVE, KRÆVER DET KOMMUNERNES KVALIFICERING

Med designprincipper, et solidt datagrundlag og et nationalt planlægningsnetværk er vi et stort skridt tættere på, at vi kan forbinde hele Danmark med cykelvenlige strækninger. Men skal netværket blive andet og mere end en teoretisk dataøvelse , ligger bolden nu hos landets kommuner. For det er kun kommunerne, der kan tilføre netværket det vigtige lokalkendskab, som er sidste komponent inden realiseringen af Danmarks nye rekreative cykelnetværk.

Foto: Thomas Høyrup Christensen

Med det kommende nationale cykelnetværk bryder vi med traditionen om at cykle fra A til B. I stedet binder vi eksisterende cykelvenlige strækninger sammen i et netværk, så borgere og turister kan planlægge en cykeludflugt efter lige præcis deres humør, kondi og interesser.

Hvor supercykelstier er cyklisternes motorveje, er det rekreative cykelnetværk deres margueritruter. Via trygge veje og uden larmende trafik går de forbi smuk natur, seværdigheder og servicefaciliteter eller caféer og overnatningssteder, så der også kan tankes op undervejs med en is, en kold øl eller en god nats søvn. Tilsammen skaber det ikke blot herlige cykeloplevelser for de cykelglade, men også vækst og udvikling for lokale erhverv og medvind til bosætning, folkesundhed og miljø.

DATA ER VEJEN FREM – OGSÅ PÅ CYKELTUREN

Knudepunktskonceptet stammer fra Belgien og har bredt sig til Holland og Tyskland. I Holland har man udbygget et nationalt cykelknudepunktsnetværk gennem de sidste 30 år.

I Danmark har vi ikke årtier til at implementere cykelnetværket. Derfor har vi i stedet brugt en dataunderstøttet tilgang til planlægning og udpegning af de cykelvenlige og oplevelsesrige strækninger. Et arbejde som vi i tre år har testet og optimeret sammen med 30 deltagende kommuner i projektets forsøgsordning, og som nu er klar til en national udrulning med den vigtige, lokale bearbejdning i landets øvrige kommuner. Skal det lykkes, kræver det, at vi formår at integrere den lokale tilpasning i kommunernes fremtidige planlægningsarbejde, som man har gjort i Holland. For hvor planlægningsværktøjet er funderet på principper og data, er den kommunale kvalifikationsproces afgørende for, at det slår rødder og sikrer et levedygtigt cykelnetværk.

Ved at udpege et planlægningsnetværk med brug af data og principper sikres en national kvalitet og ensartethed i netværket fra starten. Tætheden søges afpasset på en sådan måde, at man nemt kan benytte det til halv- og heldagsture uden at skulle tage stilling til for mange valg undervejs.

Men tætheden er også det muliges kunst, når netværket lægges på eksisterende veje og stier, eller når det skal sikres, at netværket på den midtjyske hedeslette ikke fremstår væsentligt tyndere end i det østjyske istidslandskab.

Udpegning af det rekreative cykelnetværk handler om at finde frem til de bedste veje og stier, der forbin -

KOM MED TIL KONFERENCE OM REKREATIV INFRASTRUKTUR

Den 23. april 2024 afholder Dansk Kyst- og Naturturisme og Friluftsrådet i fællesskab konferencen UD PÅ TUR – en konference om rekreativ infrastruktur på konferencecenter Musholm i Korsør.

Her sætter vi fokus på, hvordan vi fælles kan skabe en sammenhængende rekreativ infrastruktur i Danmark. Det kommende rekreative cykelnetværk er et konkret bidrag hertil.

Målgruppen for konferencen er kommunale embedsmænd og udvalgsmedlemmer inden for turisme/erhverv, kultur/fritid og vej/park/plan samt planlæggere, GISmedarbejdere, destinationsselskaber og øvrige turismefremmende organisationer samt cykelorganisationer.

På konferencen vil der bl.a. være oplæg om cykelnetværket, arbejdet med det, og hvad der er næste trin i udrulningen af fremtidens rekreative cykelnetværk i Danmark.

Tilmeld dig her: https://kystognatur.nemtilmeld.dk/148/

Figur 1: Planlægningsprincipper og datatemaer

Figur 2: Proces for planlægning til digitalt netværk.

der interessante steder på en sikker og sammenhængende måde. Netværket er ikke tilrettelagt efter hvilke ruter, der kunne være interessante, men tilbyder et net af interessante strækninger, som giver cyklisten mulighed for selv at lave sin egen rute.

DEN GODE CYKELOPLEVELSE UNDERSTØTTES

AF GODE FÆLLESOFFENTLIGE DATA

Det er essentielt, at data også fremadrettet har vores store fælles opmærksomhed.

For det første er det vigtigt, at alle interesserede har let adgang til at se et kort over cykelnetværket. Det er vigtigt, at data ikke kun vises, men også stilles til rådighed, så data gennem standardiserede snitflader kan anvendes og vises i diverse løsninger (visning, apps, kommunale GIS-systemer mm).

For det andet er det vigtigt, at kommunerne har adgang til et planlægningskort, så der er mulighed for at arbejde på data i planprocessen.

Begge mål sikres ved at udstille data gennem den fællesoffentlige database Geografiske fagdata i GeoDanmark (GeoFA). Databasen drives af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og de danske kommuner (i samarbejde med KL) og er dermed en del af den offentlige infrastruktur for data.

GeoFA samler allerede i dag et stort antal fællesoffentlige data på tværs af kommunegrænser – med værdi for både myndigheder og eksterne anvendere. På cykel- og friluftsområdet er f.eks. næsten 14.000 km vandrerute, næsten lige så mange km cykelrute og over 900 shelters. Det er frivilligt for myndigheder at benytte databasen og gratis for tredjepart at anvende data.

SUCCES AFHÆNGER AF LOKAL TILPASNING

Planlægningsværktøjet er ikke og kan ikke være det færdige cykelnetværk, men det er en solid første udgave af et muligt netværk. Nu mangler blot den kommunale finpudsning, så lokale forhold afspejles i det netværk, man viser til cykelturisten.

Erfaringerne fra de 30 deltagerkommuner viser, at det dataudpegede netværk giver et solidt grundlag for at arbejde med den lokale kvalificering for de udførende forvaltninger. For at nå helt i mål stilles konkrete erfaringer og afprøvede metoder fra forsøgsordningen til rådighed via www.kystognaturturisme.dk/cykelknudepunkter, ligesom de respektive destinationsselskaber med fordel kan inviteres til at bidrage med

DEN PRAKTISKE

IMPLEMENTERING

AF DATA I GEOFA

TEKNISK KORT:

Rejsen frem mod et cykelnetværk starter i tekniske lag (under Vej og trafik i GeoFA). Dansk Kyst- og Naturturisme har indlagt et udgangspunkt for/et bud på, hvor kommende cykelknudepunkter kan ligge. Kortet ligger, så det kun er synligt for myndigheder og er angivet som planlagt.

Når kommunerne har bearbejdet og kvalitetssikret kortet, ændres kortet til at være offentligt/synligt for alle – og med status ’etableret’. Og kortet kan nu bruges til at cykle efter i det nye cykelknudepunktsnetværk.

KOMMUNIKATIONSKORT:

Når kortet er endeligt og offentliggjort oprettes i GeoFA automatisk en mere simpel udgave af kortet, som udstilles under temagruppen ’Sport, fritid og friluftsliv’, som allerede i dag henvender sig til Fritid, friluftsliv, outdoor og turisme.

Dette kort har knapt så mange tekniske detaljer og egner sig godt til kommunikation og formidling.

deres store viden om oplevelser, overnatninger og rejsemotiver fra et gæsteperspektiv.

Planlægningsværktøjet er nu tilgængeligt i GeoFA til denne vigtige, videre bearbejdning. Med offentliggørelsen følger også en proces- og metodehåndbog, der beskriver, hvordan man kan gribe kvalificeringsprocessen an. Dermed har danske kommuner nu fået et stærkt, databaseret fundament for at arbejde med et cykelnetværk, der ikke alene understøtter lokale borgeres fritidscykling, men som på den større klinge også skaber samarbejder mellem forvaltningsområder som erhverv/ turisme, kultur/fritid og vej/park/plan. Til glæde for gæster og borgere og til gavn for det samfund, de indgår i n

Ladestanderdata – Kommunerne leverer data til alle myndigheder

Kommunerne gør en stor indsats for at sikre effektiv udrulning af ladeinfrastruktur i alle dele af landet. Det er derfor vigtigt, at det arbejde afspejles i data, som alle myndigheder anvender , når de vurderer udrulning af ladeinfrastruktur.

TEKST / SOFIE KOFOED LED

Konsulent, Klima & Tværkommunalt Samarbejde, KL

Der er stort fokus på konkurrence på lademarkedet.

Danmarks Radio lavede i januar en podcast ’Elbilisternes ladejungle’ i serien ’Følg pengene’. Podcasten sætter fokus på lademuligheder og ladepriser, både hjemme i carporten og ved offentligt tilgængelige ladestandere.

Anledningen var bl.a. en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ’Konkurrencen på markedet for opladning af elbiler’ fra december 2023 . Rapporten angiver, at der i 60% af kommunerne er én ladeoperatør, som har halvdelen af de offentlige ladestandere, og at konkurrencen har dårlige vilkår. Opgørelsen er baseret på data fra den private dataaktør ChargeX. Kommunerne har flere gange anfægtet brug af ChargeX’s data, da de ikke har en kvalitet eller opdateringsfrekvens, der lever op til kommunernes behov for præcise og pålidelige data. Konkret mangler der fx data om EWII’s ladestandere.

KL har derfor taget kontakt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med opfordring til fremover at anvende

GEOFA INDEHOLDER:

• Nationale datasæt fra Clever, Tesla, Eon og Spirii – flere på vej

• Data om planlagte og eksisterende offentlige ladestandere

• Data om semioffentlige ladestandere – synlig for myndigheder

de samme data, som kommunerne anvender. Nemlig data fra den fællesoffentlige database GeoFA.

KOMMUNERNE

I GANG MED UDBUD

Kommunerne bruger i disse år mange ressourcer på at udbyde arealer til offentligt tilgængelige ladestandere for at følge lovgivningens krav om opsætning af ladestandere, men også som led i kommunernes klimaplaner. I den grønne omstilling er strøm til person- og varetransport central.

I udbuddene indskriver kommunerne typisk krav til prissætning og betalingsmuligheder, så kunder sikres ensartede vilkår. Inden udbud og anlæg er på plads, kan kommuner og ladeoperatører registrere deres planlagte ladestandere. På den måde deler de viden med alle samarbejdspartnere, fx elnetselskaber.

EFTERSPØRGSLEN

LAV I NOGLE OMRÅDER

I dag er det ikke altid attraktivt for ladeoperatører at byde, hvis de vurderer, at efterspørgslen i lokalområder er lav.

Ansvaret for at sikre konkurrence på lademarkedet ligger hos flere myndigheder. Konkurrencevilkår relateret til abonnementer og afgifter, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tillægger stor betydning, er Skatteforvaltningens ansvar. Uanset er det dog i myndighederne fælles interesse at basere analyser og kommunernes udbud på de bedst mulige data om ladeinfrastruktur.

Kommunerne løfter et stort ansvar ved at sikre samlede, pålidelige ladestanderdata til brug for ikke bare sig selv, men alle myndigheder.

KOMMUNERNE LØFTER

DERES ANSVAR

Kommunerne er planmyndighed. De giver derfor tilladelser til placering af ladestandere i det offentlige rum. Kommunernes udbud af arealer balancerer økonomiske, byrumsmæssige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn. Anlæg af en tilhørende transformerstation kan fx gøre, at oplagte pladser til ladestandere i bymiljø må forkastes.

DATA OM SEMIOFFENTLIGE LADESTANDERE PÅ VEJ

Når kommunerne skal vurdere placering og antal af ladestandere, giver det værdi at kende til samtlige eksisterende offentlige ladestandere. Det gælder også dem, der står på privat grund forbeholdt kunder og medarbejdere på virksomheder og hoteller. Derfor vil flere ladeoperatører også gerne dele data om de såkaldte ’semioffentlige ladestandere’ med myndigheder. Det kan gøres ved, at ladeoperatørerne lægger et ’kortlag’ ind i GeoFA, som kun brugere fra myndigheder har adgang til n

KOMMUNALE KRAV STYRER GEOFA:

• 10 kommuner bidrog i 2022 til at definere ladestanderdata til GeoFA.

• Kommunerne har bl.a. brug for registrering af selve ladestanderplacering i terræn, kontraktperiode og planlagte ladestandere

• Kommunerne stiller krav til data til GeoFA i udbud

“FØRLIGHED

OG

MENNESKELIV BLIVER UNØDIGT SAT PÅ SPIL”

Danske bilisters adfærd og kørselsvaner ved vejarbejder udgør en reel fare - både for dem selv og for vejarbejderne. 3F og Asfaltindustrien kalder manglende hensyntagen og høje hastigheder for et kritisk problem og ønsker en kulturændring. Det handler om menneskelig respekt og anstændighed, lyder det fra organisationerne.

Kommunikationsrådgiver, Help Agency

De danske vejarbejdere trækker hver dag i arbejdstøjet velvidende, at deres tilstedeværelse langs landets veje indebærer en markant sikkerhedsrisiko. Bilister, der drøner forbi med al for høj hastighed og med manglende opmærksomhed og hensyntagen, er et gennemgående problem - og det er kun blevet mere udtalt de senere år. Situationen er så kritisk, at Asfaltindustrien og fagforeningen 3F kalder på handling. Organisationerne arbejder lige nu med en modernisering af den populære ”Pas på min far”-kampagne, som senest kørte i 2019.

-At vores vejarbejdere dagligt står over for en sikkerhedsrisiko er en både trist og bekymrende kendsgerning, og vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at emnet tages alvorligt. Danskerne skal råbes op, for overskridelse af hastighedsbegrænsninger, uopmærksomhed og mangel på respekt for advarselsskilte kan have fatale konsekvenser for vejarbejderne og bilisterne selv, siger Trine Leth Kølby, Arbejdsmiljøchef hos Asfaltindustrien og tilføjer:

-I dag bliver førlighed og menneskeliv unødigt sat på spil.

NEGATIV SPIRAL

At bilisternes adfærd bag rattet udgør en sikkerhedsrisiko for både vejarbejdere og bilister understøttes af tal fra Vejdirektoratet. I 2022 blev der i Danmark registreret 347

TEKST / MADS DEGN

person- og materialeskadeulykker ved vejarbejder, hvilket svarer til næsten én ulykke om dagen - en markant stigning sammenlignet med 2015, hvor antallet lå på 208.

Vejarbejderne selv giver også udtryk for, at bilisternes adfærd udgør et uholdbart problem. Asfaltindustrien i Danmark beskæftiger på tværs af landets regioner 2.000 medarbejdere, hvoraf cirka 800 er medlem af 3F. I efteråret 2023 gennemførte 3F en rundspørge blandt disse, hvor mere end 50 procent af respondenterne tilkendegav, at bilisterne i løbet af de seneste fem år er blevet dårligere til at vise hensyn. Herudover svarede 81 procent, at de har oplevet en farlig situation inden for det seneste år.

-Tallene belyser problemets alvor, og vi kan kun være ærgerlige over, at udviklingen går den forkerte vej, siger Anton Helland Christiansen, Arbejdsmiljøkonsulent hos 3F, og sætter yderligere ord på bilisternes handlinger.

-Vi oplever, at bilisterne råber ukvemsord, udviser grov uopmærksomhed eller kaster affald efter vores vejarbejdere. Det er en utilstedelig opførsel, og man kan stille sig selv det spørgsmål, om de samme personer ville opføre sig på samme måde i supermarkedet over for en kasseekspedient eller postbuddet.

Anton Helland Christiansen henviser til, at 60 procent af medlemmerne har oplevet tilråb, mens 15 procent har oplevet at få kastet affald efter sig.

ET REELT

SAMFUNDSPROBLEM

Hos Asfaltindustrien ser de bilisternes adfærd og vejarbejdernes sikkerhed som et anliggende, der strækker sig ud over det, der foregår på vejene, og Arbejdsmiljøchef Trine Leth Kølby kalder det en virkelighed, ingen bør stille sig tilfreds med.

-Som samfund kan vi ikke leve med denne situation. Skal vi se positivt på det, kræver det ikke meget af den enkelte at komme problemerne til livs. En anelse lavere hastighed og en smule mere opmærksomhed vil give vejarbejderne en tryggere hverdag og vil formentlig samtidig forebygge person- og materialeskadeulykker ved vejarbejder. Og set fra vores stol handler det i bund og grund om en kulturel ændring og lidt mere refleksion, og om ikke at sætte egen

Vi oplever, at bilisterne råber ukvemsord, udviser grov uopmærksomhed eller kaster affald efter vores vejarbejdere. Det er en utilstedelig opførsel, og man kan stille sig selv det spørgsmål, om de samme personer ville opføre sig på samme måde i supermarkedet over for en kasseekspedient eller postbuddet

- Anton Helland Christiansen, Arbejdsmiljøkonsulent hos 3F,

og andres sikkerhed på spil for at spare få minutters køretid, siger Trine Leth Kølby.

IKKE EN LØFTET PEGEFINGER

Trine Leth Kølby gør det klart, at hverken Asfaltindustrien eller 3F har et ønske om at møde de danske bilister med løftede pegefingre eller udskamning.

-Vi ved, at mennesker er forskellige, og at der kan ligge forskellige forklaringer til grund for, hvorfor vi opfører os, som vi gør i forskellige situationer. Der kan dog aldrig være et forsvar for at sætte andre menneskeliv på spil og gøre hverdagen utryg for andre, siger Trine Leth Kølby.

Ambitionen er derimod, gennem forståelse og med sund fornuft, at skabe en positiv ændring i kørselsadfærden. Ikke bare nu, men også i fremtiden, pointerer Trine Leth Kølby, der ikke kun kalder det et spørgsmål om trafiksikkerhed, men om grundlæggende menneskelig respekt og anstændighed. I forlængelse heraf har både Asfaltindustrien, 3F og andre aktører som Vejdirektoratet søsat oplysningskampagner, hvor der blandt

andet er brugt synlig skiltning ved vejarbejder.

-En smule omtanke, forståelse og respekt for hinanden er, hvad der skal til. Når vi kører forbi et skilt, der signalerer vejarbejde, skal vi huske, at det ikke bare er et skilt. Det repræsenterer mennesker – mennesker som har familier og liv, som de gerne vil hjem til i god behold, supplerer Anton Helland Christiansen.

STOR TILTRO TIL DE UNGE

Hos både 3F og Asfaltindustrien er der stor tro på, at særligt de unge bilister kan være med til at sætte skub i den positive ændring af kørselsadfærden.

-De unge har en tilpasningsevne og generelt en villighed til at omfavne nye vaner, og vi ser dem som de pionerer, der kan gå forrest og skabe grundlaget for fremtidens trafikkultur. Ved at udvise opmærksomhed, tålmodighed og respekt for gældende regler, kan de unge bilister ikke blot beskytte vejarbejderne og dem selv, men også inspirere til de varige ændringer, der er så bydende nødvendige, siger Anton Helland Christensen.

ULOVLIGE KANTPÆLE N41

Ulovlige kantpæle er et problem for trafiksikkerheden for landets bilister og bløde trafikanter.

TEKST / SUSANNE BORGGAARD

Gravenhorst

Plast A/S

Flere kommuner virker ligeglade med om de indkøber de hvide kantpæle N41 der ikke har de lovpligtige

certifikater:

• Ydeevnedeklaration (DoP)

• Certificate of constancy of performance

• De årlige eksterne audit rapporter fra godkendt certificeret institut, hvor producenten HVERT ÅR kontrolleres om der producerer kantpæle N41 som testet. eller måske er kommunerne slet ikke klar over at de indkøber kant -

pæle der er i strid med gældende lovgivning på området? Kantpælene skal overholde den europæiske standard EN 12899-3 og de krav der hører til standarden. De ulovlige kantpæle er et problem for trafiksikkerheden for landets bilister og bløde trafikanter og et problem for de skatteborgerne som finansierer kommunernes drift. Skatteborgerne må kunne forvente, at de kommunale myndigheder selv overholder det regelsæt og lovgivning som de er myndighed for at håndhæve.

UDBREDELSE OG PROBLEMER

Vejdirektoratet er gået ind i sagen om de ulovlige kantpæle N41. Det omhandler kantpæle N41 som i plaststøbningen er producentmærket Van Berde og Val Plastika. Begge kantpæle overholder ikke gældende regler for vejmateriel. Dette har Vejdirektoratet også bekræftet. De ulovlige Van Berde og Val Plastika kantpæle er siden 2022 opsat både på Vejdirektoratets og kommunernes veje. På stats- og kommunale veje er der til dato opsat estimeret mere end 50.000 stk. ulovlige kantpæle.

Val Plastika er 10 mm for smal og sidder derfor løst i fundamentet. Denne kantpæl ses flere steder opsat med en gul Knudsen kile for i det hele taget at stå lodret i fun -

damentet. På kommunernes veje findes flere nyproducerede ulovlige kantpæle, der allerede efter få uger står skævt eller er blæst op fra deres fundamenter.

Flere af de ulovlige kantpæle ses også ved, at de har fået bunden skåret af, hvorved de godt nok er lettere at montere. Med afskåret bund arbejder kantpælene sig imidlertid lettere op fra deres fundamenter, når det blæser. Ved slagtest ifølge standarden vil de ikke rette sig op, som de skal i henhold til krav om test, men vælte og ligge i rabatten, eller blæst kan føre pælen ud på vejbanen til fare for trafikken.

BESTÅET ELLER EJ?

Alle kantpæle er datomærket, hvor måned og årstal for produktion kan ses.

Selvom Vejdirektoratet har meddelt, at man pr. 1. oktober 2023 er stoppet med at opsætte de ulovlige kantpæle N41, tyder meget på, at mange af landets kommuner fortsat indkøber og opsætter de udenlandsk producerede kantpæle, der ikke opfylder lovgivningen på området.

Kan det være at kommunerne er mere optagede af at indkøbe billigst muligt end at reglerne på området for vejmateriel følges?

Man må kunne forvente, at kommunernes vejmyndigheder påser, at lovgivning for vejma -

Val Plastika – er produceret for smal til fundamenterne

Val Plastika

Val Plastika – står skævt

Val Plastika – opsat med kile, da den er for smal.

Flere af de ulovlige kantpæle ses også ved, at de har fået bunden skåret af, hvorved de godt nok er lettere at montere. Med afskåret bund arbejder kantpælene sig imidlertid lettere op fra deres fundamenter, når det blæser

terial følges, og får rettet op på deres fejl, evt. ved at deres leverandører bliver pålagt at levere erstatningsleverancer.

Leverandørerne af de ulovlige kantpæle har i deres iver for profitmaksimering ikke solgt som testet, men solgt kantpæle, der ikke har bestået test. I hvert fald har leverandørerne ikke kunnet fremvise de nødvendige uvildige certifikater til Vejdirektoratet.

Van Berde og Val Plastika overholder ikke kravene i afmærkningsbekendtgørelsen, som er krav til afmærkningsmateriel. Der mangler også den bagvedliggende ydeevnedeklaration (DoP). Kort sagt den bagvedliggende dokumentation for brug er CE-mærket, det er ikke til stede, og importørerne og sælgerne kan derfor ikke dokumentere, at de sælger kantpæle, der er produceret som testet – for de er slet ikke testet, som lovgivningen foreskriver.

SKÆVVRIDER

KONKURRENCEN

Gravenhorst Plast A/S er en dansk producent af vejkantpæle N41, og siden 2022 har vi haft 15.000 stk. lovlige kantpæle af mærket

SeriQSign, som har været svære at sælge. I årevis har et uvildigt firma gennemført fabriksaudit og al lovlig dokumentation er på plads. Men offentlige myndigheder har valgt at indkøbe billigere ulovligt end lovligt et lidt dyrere og gennemtestet produkt. Det siger sig selv, at dette er stærkt konkurrenceforvridende og en fuldstændig uholdbar situation for en dansk producent, der overholder de gældende regler med deraf følgende forhøjede omkostninger til følge.

Uanset hvor i Europa produktionen af kantpæle N41 foregår, skal de firmaer, der importerer og sælger kantpælene i Danmark, naturligvis stå på mål for, om de sælger kantpæle, der er produceret i henhold til reglerne. For hvis ikke de gør det, sælges der jo reelt et ringere produkt end det, som sælger er forpligtiget til at levere iht. CE standarden for Kantpæle. Krav, der skal sikre vejsikkerheden for Danmarks bilister og bløde trafikanter.

Kantpæl N41 skal være CE mærket og opfylde kravene til en CE-mærkning. Den bagvedliggende dokumentation og certifikaterne er ikke til stede på Van Berde og Val Plastika, hvorfor Vejdirektoratet har stoppet opsætning af kantpælene. Hvornår stopper kommunerne den ulovlige opsætning? n

SELSKABSGØRELSE AF

AFFALDSFORBRÆNDINGSSEKTOREN

Den 1. januar 2025 står affaldsforbrændingssektoren over for en ny virkelighed, da de kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal være selskabsgjort. I dag er hovedparten af de kommunale anlæg organiserede som kommunale § 60-fællesskaber . Vi ser i denne artikel nærmere på, hvad selskabsgørelse og konkurrenceudsættelse betyder for kommunerne og § 60-fællesskaberne?

Partner, Horten & LINE MARKERT Partner, Horten

De nye regler i hovedtræk: Den 2. juni 2023 vedtog Folketinget lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Loven stiller

Kommune 1

NUVÆRENDE MODEL

Kommune 1, 2 og 3 ejer et § 60-fællesskab organiseret som interessentskab (I/S), der varetager affaldsforbrændingen.

krav om, at kommunalt ejede forbrændingsanlæg fra 1. januar 2025 skal være organiserede i kapitalselskaber.

Kravet om selskabsgørelse indebærer, at de nuværende § 60-fællesskaber ikke efter 1. ja -

Kommune 2

Kommune 3

nuar 2025 kan være direkte ejere af forbrændingsanlæg. Kommunernes forbrændingsanlæg skal være organiserede i selskaber med begrænset hæftelse – dvs. i aktieeller anpartsselskaber.

De nye affaldsforbrændingsselskaber skal drives på kommercielle vilkår. Det indebærer, at selskabet drives med fortjeneste for øje. Fra 1. januar 2025 bliver det samlede hvile-i-sig-selv-princip desuden ophævet. Selskaberne vil herefter kunne opnå et overskud på deres kommercielle ydelser, men kan omvendt også risikere tab, fx hvis selskabet ikke kan tiltrække tilstrækkeligt affald.

Kommune 1

I/S

OPLØSNINGSMODELLEN

I/S’et opløses; alle aktiver og passiver udloddes til ejerkommunerne; aktiverne og passiverne indskydes i et nyt A/S, der ejes af kommunerne i fællesskab.

Figur 1.

Figur 2.

TEKST / RIKKE SØGAARD BERTH

I/S

Loven pålægger kommuner en udbudspligt for behandling af det husstandsindsamlede forbrændingsegnede husholdningsaffald og forbrændingsegnet erhvervsaffald, der er omfattet af en kommunal indsamlingsorden. Forbrændingsegnet farligt affald er ikke omfattet af udbudspligten.

Med indførelsen af udbudspligten, ophæves kommunernes anvisningsret for forbrændingsegnet affald. Ophævelsen af anvisningsretten medfører en liberalisering af markedet.

KOM GODT FRA START

En proces med selskabsgørelse bør tage afsæt i grundige indledende overvejelser fra den eksisterende virksomhed og ejerne, hvor forskellige modeller for selskabsgørelsen bl.a. afsøges.

I § 60-fællesskaberne kan det navnlig give anledning til, at ejerkreds og bestyrelse drøfter, om og i givet fald hvordan § 60-fællesskabet skal indgå i en fremtidig organisering. Skal forbrændingsanlægget udskilles til et selskab, som ejes af § 60-fællesskabet, eller ønsker ejerkommunerne at lave et fælles selskab for de øvrige kommunale affaldsydelser – og skal det i så fald placeres i ”§

Kommune 2

Kommune 3

De nye affaldsforbrændingsselskaber skal drives på kommercielle vilkår. Det indebærer, at selskabet drives med fortjeneste for øje.

60-koncernen”? Vil § 60-fællesskabet stå stærkere i den kommende konkurrence ved at blive lagt sammen med et eller flere andre § 60-fællesskaber? Eller er det mere hensigtsmæssigt at opløse § 60-fællesskabet og organisere alle aktiviteterne i kapitalselskaber i fremtiden?

HVILKEN MODEL?

Hvilken model, der er relevant for den enkelte kommune, herunder hvilke fordele og ulemper der er ved den enkelte model, vil afhænge af kommunens konkrete forhold. Vi har nedenfor skitseret de mest gængse organiseringsformer (se figur 1).

Der er to modeller for at flytte aktiviteter fra et interessentskab til et aktieselskab:

Kommune 1

1. DATTERSELSKABSMODELLEN

Interessentskabet etablerer et kapitalselskab, som det ejer 100 %, hvorefter aktiver og passiver knyttet til forbrændingsaktiviteten indskydes af interessentskabet ned i selskabet. Denne løsning er navnlig relevant, hvis interessentskabet udøver andre aktiviteter end affaldsforbrænding, og man derfor ønsker at bevare interessentskabet (se figur 2).

Datterselskabsmodellen har dog den ulempe, at I/S’et og kapitalselskabet er underlagt forskellig lovgivning. Et § 60-fællesskab betragtes som en ”særkommune”, der er underlagt de offentligretlige regler som kommunestyrelsesloven og offentlighedsloven. Kapitalselskabet er en privatretligt organiseret enhed, som er underlagt selskabslovens regler. I forhold til interesser skal I/S’et og bestyrelsesmedlemmerne heri varetage ejernes – dvs. kommunernes – interesser. Kommunerne har instruktionsbeføjelser over det eller de bestyrelsesmedlemmer, de har udpeget til I/S’et. Modsat skal kapitalselskabet varetage selskabets interesser, og ejerne har ingen instruktionsbeføjelse.

Kommune 2

Kommune 3

A/S

DATTERSELSKABSMODELLEN

I/S’et bibeholdes; aktiver og passiver knyttet til affaldsforbrænding indskydes i et nyt A/S, der ejes 100 % af I/S’et.

I/S

A/S

Figur 3.

SorterIng A/S

Kommune 1

Kommune 2

energI HoldIng A/S

ForbrændIng A/S

IndSAmlIng A/S

2. OPLØSNINGSMODELLEN

Ved opløsningsmodellen opløses interessentskabet i forbindelse med selskabsgørelsen af forbrændingsanlægget og eventuelle andre aktiviteter. Fordelen ved denne model er, at man undgår forskellige styringsmodeller i samme organisation (se figur 3).

HORTENS HVIDBOG

Vil du læse mere om lovgivningen bag de nye regler?

I Hortens hvidbog over lov nr. 745 af 13. juni 2023 har vi samlet de væsentligste bidrag fra lovforarbejderne til loven om selskabsudskillelse af forbrændingsanlæg – det er én samlet pdf, så du let kan søge på tværs af alle dokumenter.

Du kan finde hvidbogen her: https://www.horten.dk/viden/ bog/hvidbog--lovforslagetom-selskabsgoerelse-afforbraendingsanlaeggene

3. FÆLLES HOLDINGSELSKAB FOR KOMMUNERNE

Lovgivningen om forbrændingsanlæggene er kun en mindre del af en omfattende affaldsreform. Kommunerne kan derfor allerede nu overveje, om selskabsgørelse af det forbrændingsanlæg, kommunen er medejer af, skal koordineres med den fremtidige organisering af kommunens øvrige affaldsaktiviteter såsom indsamling og sortering. I så fald bør man overveje muligheden for at etablere et holdingselskab over de øvrige opgaveselskaber til en samlet koncern. Det sikrer bl.a. sambeskatning (se. figur 4).

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING

I de eksisterende § 60-fællesskaber er bestyrelsens primære opgave at sørge for, at driftsopgaven med håndteringen af affaldsforbrænding varetages i kommunernes bedste interesse, at forsyningssikkerheden er stabil, og at prisen er fornuftig. Da § 60-fællesskabet hidtil har været

garanteret en vis mængde affald gennem anvisningsretten og § 60-fællesskabets vedtægter, har det desuden været lettere for § 60-fællesskabet at foretage mere langsigtede beslutninger.

De nye forbrændingsselskaber skal operere på et liberaliseret marked med betydelige kommercielle risici. Det stiller derfor krav til en bestyrelse, som kan tænke kommercielt og holde en budstrategi for øje ved stillingtagen til investeringsbeslutninger, der både skal sikre konkurrencedygtighed og afdække økonomiske risici.

Det er derfor relevant at se på, hvilke kompetencer der er brug for i bestyrelsen i de nye selskaber n

EKSEMPEL PÅ

DEN GODE PROCES

En tidsplan for en ejerdrevet proces for selskabsgørelse af affaldsforbrænding kan overordnet set opdeles i tre faser:

Analysefasen

• Politisk drøftelse af kriterierne for selskabsgørelsen. Hvad kunne vi godt tænke os for vores fremtidige organisering?

• Mulighed for at arbejde med flere organiseringsmodeller på dette tidspunkt

Beslutningsfasen

• Politisk principbeslutning om ønske til fremtidig organiseringsmodel

Eksekveringsfasen

• Afklaring af juridiske og økonomiske forhold (værdiansættelse, regnskabsforhold, opgavefordeling, kontraktforhold mv.)

• Udarbejdelse af selskabsdokumenter og ejerstrategi

• Endelig politisk godkendelse af selskabsdokumenter

• Stiftelse af selskab(er), virksomhedsoverdragelse mv.]

Figur 4.

Stor klimasynder gemmer på kommunalt potentiale

Har du overvejet at investere i genanvendt elektronik til skoler, hospitaler, eller medarbejdere i din kommune? Mit gæt er nej.

Genanvendt elektronik gemmer på et enormt klimapotentiale, som kun ganske få kommuner udnytter. Du tænker måske ikke over det, men køb af elektronik fra ny er en kæmpe klimasynder, og elektronisk affald anses nu som den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden.

En oplagt og realiserbar løsning på problemet er at investere i genanvendt elektronik frem for ny. Det vil sige elektronik, der har fået nyt liv gennem en minutiøs proces, hvor professionelle specialister fornyer produktet gennem helt op til 40 separate trin. Et genanvendt elektronisk produkt virker altså lige så godt som et nyt og har samtidig et klima- og ressourceaftryk, der er lysår bedre for klimaet end et produkt fra ny. Et studie fra det anerkendte, østrigske forskningsinstitut,

Fraunhofer, viser, at man kan spare helt op til 91 procent CO 2, 97 procent vand og 80 procent e-affald, hvis man køber genanvendt elektronik i stedet for ny.

Og mens debatten raser om, hvordan virksomheder og privatpersoner skal træffe langt mere bæredygtige beslutninger, går kommunerne ofte helt under radaren i den ligning.

Det skal der laves om på, for med den store købekraft, I har i kommunerne, har I mulighed for at gøre klimaet en tjeneste ud over det sædvanlige ved at købe genanvendt elektronik frem for ny.

ELEKTRONISK AFFALD ER

EN KÆMPE KLIMASYNDER

En rapport fra The Global E-Waste Statistics Partnership fra 2020 viser, at den globale mængde e-affald vokser med 2,5 millioner tons om året, og at samtlige mennesker på kloden i gennemsnit hver især generede 7,3 kilo e-affald på ét år i 2019.

Når vi når frem til år 2030, vil den samlede globale mængde e-affald ifølge rapporten runde næsten 75 millioner tons. Det svarer til en fordobling af den årlige mængde e-affald på blot 16 år.

Hver gang en smartphone, computer, tablet eller anden form for elektronik ikke genanvendes eller bortskaffes korrekt, så forbrændes der – foruden store mængder plastik – komponenter med tungmetaller som kviksølv og mikrochips, der slipper toksiner og andre giftstoffer direkte ud i vores atmosfære.

The Global E-Waste Statistics Partnership estimerer samtidig, at 50 tons kviksølv på globalt plan ender i miljøet på grund af e-affald, og taler vi udelukkende inden for de danske grænser, så viser en opgørelse fra Europa-Parlamentet, at vi i Danmark genanvender under 40 procent af det e-affald, der rent faktisk indsamles og dokumenteres. Det vil sige, at over 60 procent af vores e-affald ikke engang bliver genanvendt.

Det kan vi gøre bedre, og her spiller elektronikindkøb i kommunerne en afgørende rolle.

ET KÆMPE POTENTIALE

Mens du og jeg som privatpersoner kun kan ændre på vores eget klimaaftryk, kan en enkelt kommunes beslutning ændre flere tusinde medarbejderes på samme tid.

Blot én enkelt iPhone kræver ca. 13.000 liter vand og værdifulde naturressourcer som guld, sølv og kobber at producere, mens selve produktionen udleder cirka 72 kilo CO2

Ved køb af fx 1.000 nye iPhones til kommunalt brug lyder regningen dermed på 13.000.000 millioner liter vand og 72.000 kilo CO 2. Købes de derimod i genanvendt stand, kan du trække op til 97 procent fra vandforbruget og 91 procent fra CO 2-udledningen.

Tallene taler deres tydelige sprog; Med den store købekraft har de danske kommuner mulighed for at barbere en gevaldig luns af klima- og ressourceaftrykket ved at investere i cirkulær elektronik. Samtidig kan cirkulære indkøb bidrage til en øget fælles, kommunal klimabevidsthed, som rækker længere end affaldssortering og sender et signal til borgere og medarbejdere om, at her tager vi klimaet alvorligt.

Desuden er det ikke kun klimabesparelser, der gemmer sig i den genanvendte elektronik. Faktisk er det op til 40 procent billigere at købe genanvendte bærbare, telefoner og tablets, hvilket unægteligt understøtter en af de største drivkræfter bag alt offentligt indkøb: budgettet. Og så kommer alt genanvendt elektronik fra Refurbed med en garanti på mellem 12 og 24 måneder.

Så kære kommuner, jeg opfordrer jer til at spørge jer selv: Er det virkelig nødvendigt, at medarbejdere, institutioner og andre i kommunen bliver udstyret med spritny elektronik, når der ligger så mange fordele i at investere i genanvendt elektronik, der fungerer lige så godt som ny? n

TEKST / EMMA JEFELT Refurbed Danmark

MØBELCIRKLEN KOMBINERER GRØN OMSTILLING OG SOCIALT ANSVAR

Randers Kommune har et bud på, hvordan grøn omstilling og socialt ansvar bliver en sund forretning . Det sker i Møbelcirklen, hvor ledige fra kanten af arbejdsmarkedet renoverer og sælger kommunens brugte møbler.

TEKST / HENRIK BOYE EBBESEN

Journalist, Cabi & DORTHE LUNDH

Presseansvarlig, Cabi

To gange om ugen triller en varevogn ud fra en lagerhal, der ligger lidt gemt af vejen i et industriområde i det østlige Randers. Køreturen går rundt til skoler, børnehaver og kommunale kontorer, hvor varevognens passagerer henter aflagte møbler.

Møbelcirklens stab henter aflagte møbler, sætter dem i stand og sælger dem ”tilbage” til kommunens arbejdspladser.

Godt fyldt op vender varevognen retur til lagerhallen, hvor projektet Møbelcirklen har fast base. Det blev igangsat af Randers Kommunes arbejdsmarkedsafdeling i starten af 2021 med to formål; at genanvende brugt inventar og beskæftige ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Møbelcirklens leder Mark Sabro

Gregersen fortæller, at idéen efterfølgende har givet nok at lave. Konceptet er enkelt: Møbelcirklens stab henter aflagte møbler, sætter dem i stand og sælger dem ”tilbage” til kommunens arbejdspladser – selvfølgelig til en pris et stykke under indkøbsprisen på tilsvarende nyt.

-Siden opstarten i 2021 har vi sparet Randers Kommune for næsten 3,9 millioner kr. i indkøb på inventar. Udover den besparelse er vores forretningsmodel også med til at nedbringe aftrykket på miljøet ganske markant, siger han.

KOMPETENCEUDVIKLING FOR LANGTIDSLEDIGE

Møbelcirklens medarbejderstab består af otte personer. Det er fuldtidsansatte, ansatte i fleksjob, førtidspensionister og tre CSR-jobbere, der er ansat under socialt frikort-ordningen. De varetager forskellige jobfunktioner i produktionen og administrationen, men har også til opgave at tage hånd om de op til 15 kursister, der hver dag møder op.

Blandt Møbelcirklens faste personale er Kathrine Frost, kompetenceudviklingsansvarlig. Hendes

primære opgave er at hjælpe kursisterne videre i rigtige job andre steder.

-Vores kursister har alle længerevarende ledighed bag sig. Ofte har de også forskellige fysiske og psykiske udfordringer, misbrugsproblemer eller diagnoser med i bagagen. Men uanset baggrund bliver der ikke gjort forskel på folk, og med udgangspunkt i begreber som lighed, inklusion og mangfoldighed er det vores opgave at gøre dem klar til at komme i job i et vist antal timer, siger hun.

For kursisterne er det altid et mål at få et job med lønnede timer. Og det lykkes for mange. Hele 57 procent af de kursister, der til dato har været gennem et forløb, er endt i et job med lønnede timer.

Kursisterne møder typisk mellem kl. 9 og 12, men der tages altid hensyn til, hvor mange timer den enkelte kan holde til at være i gang. -Nye kursister starter som regel blødt op, fx tre timer tre gange om ugen. De er selv med til at bestemme tempoet, men når de er klar til det, lægger vi flere timer og dage på deres forløb, forklarer Kathrine Frost.

Mark Sabro Gregersen og Katrine Frost driver Møbelcirklen.

EN SUND, GRØN

KOMMUNAL FORRETNING

I hverdagen fylder snakken om bæredygtighed en del. For Mark Sabro Gregersen er der en særlig grund til, at man vælger at italesætte det tema igen og igen.

-Vores kursister kommer til at vide en masse om genbrug og genanvendelse. De kan derfor gå ud til en potentiel arbejdsgiver og sige, at de har været en del af et verdensmålsprojekt. Og i en tid, hvor bæredygtighed er på agendaen hos stort set alle virksomheder, er det en kompetence i sig selv, siger han.

Selvom Møbelcirklen er funderet i Randers Kommune, drives projektet ud fra helt almindelige forretningsmæssige principper.

-For os handler bæredygtighed også om at have en forretning, der giver overskud. Så det har alle – både faste medarbejdere og kursister – et ansvar for helt som

på andre virksomheder. En stor del af vores overskud bruger vi til at tilbyde lønnede timer til vores kursister. For os er det den bedste

måde at anerkende deres indsats. Og vi kan se, at det er med til at give dem troen på, at de kan noget, siger Mark Sabro Gregersen n

GRØNNE OPGAVER OG SOCIALT ANSVAR I KOMMUNEN – HVORFOR OG HVORDAN

Ea Nielsen, souschef i videnshuset Cabi, er ekspert i socialt ansvar, grøn omstilling og ESG. Hendes pointer lyder:

HVAD FÅR EN KOMMUNE UD AF AT KOBLE GRØN OMSTILLING

OG SOCIALT ANSVAR?

Der er god arbejdskraft at hente i mennesker, der måske ikke kan levere 37 timer. De kan løse en række af de grønne opgaver, der ikke kræver en faglig uddannelse - fx i byrummet eller i forbindelse med klimasikring, og dermed aflaste de faguddannede.

På det strategiske plan har det appel hos den kommunale administrative og politiske ledelse, at kommunen bliver drevet på samme vilkår, som det private erhvervsliv har. ESG-rapportering er nu obligatorisk for store private virksomheder. Derfor er det relevant, at kommunen går forrest, både når det gælder grøn omstilling og socialt ansvar.

TRE GODE RÅD TIL, HVORDAN

KOMMUNEN KOMMER I GANG

MED AT TAGE SOCIALT ANSVAR

I DEN GRØNNE OMSTILLING?

1. Identificer egnede opgaver: Hvis man går afdelingens stillinger igennem, er der altid mindre opgaver hist og her, der vil frigive værdifuld tid hos en faglært, og som kan overdrages til et menneske, der er klar til at bidrage på nedsat tid.

2. Brug jobcentret: Jobcentret er en super god samarbejdspartner. De kan hjælpe med at finde netop de ledige, der har de kompetencer, I har brug for, og de kan rådgive jer i at inkludere medarbejderen. Husk, at I bør have et mål om at gå fra praktik til løn. Al evidens viser, at medarbejderens motivation og loyalitet får et kæmpe løft, når vedkommende får løn for sit arbejde.

3. Tal højt om, at I tager socialt ansvar: Det har en positiv effekt på hele arbejdspladsen, at medarbejderne oplever, at der er plads til alle. Undersøgelser viser, at det styrker arbejdsglæden og arbejdsmiljøet.

Se mere på cabiweb.dk. Eller ring til Cabi, og få en ekspert i røret. Det er gratis.

Cabi leder projektet ”Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion” medfinansieret Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU.

Katrine Frost (tv) Mark, der er i CSR-job, og Mads Sabro Gregersen.

FRA DEN RULLENDE HELDAGSSKOLE

TIL UDLÆRT ANLÆGSGARTNER

Det her er Momos historie. Momo, som i virkeligheden hedder Mohammad Samrawi, arbejder på Materialegården i Albertslund Kommune, hvor han af sine gode kolleger har fået sit kælenavn. Han havde, som så mange andre, svært ved at sidde stille i skolen, men fandt sin plads på Materialegården , hvorfra han netop er blevet udlært anlægsgartner. Læs med her og hør lidt mere om Momos ”rejse”, og hvordan Materialegården arbejder med at være en rummelig arbejdsplads

TEKST / JANUS ENEMARK

NISSEN

Chefkonsulent, Albertslund

Kommune

12 år er gået, siden Mohammad Samrawi som 14 årig startede sin rejse på Materialegården. Det begyndte med en fisketur, som nogle af Materialegårdens medarbejdere tog elever fra Albertslund Ungecenters rullende heldagsskole med på. Den rullende heldagsskole var et kombineret undervisnings- og

specialpædagogisk tilbud for elever med udfordringer, der gjorde det svært for dem at være i den almene folkeskole.

-Jeg gik på Teglmoseskolen (nu Herstedøster Skole, red.), men kunne ikke finde ud af at sidde stille og kom derfor i bussen (den rullende heldagsskole, red.), som Mohammad Samrawi selv forklarer

det med det smil, som ifølge hans kolleger er meget kendetegnende for ham.

Siden var Momo, som han bliver kaldt af kollegerne, i skolepraktik på Materialegården, fik så fast arbejde dér, hvorfra han også blev udlært gartnerassistent i et EGU-forløb. Derefter var han væk fra Materialegården i et par år, fordi han efter eget udsagn ”lige skulle prøve noget nyt”, men kom siden tilbage, og i oktober 2023 blev han så udlært anlægsgartner fra Materialegården. Han er nu 26 år og er blevet far - næste skridt er den lederuddannelse, som Keld Frandsen, der er leder på Materialegården, vil have alle anlægsgartnerne til at tage, så arbejdspladsen er rustet til fremtiden.

Foto: Amalie Sletting Thykier.

Momo, som i virkeligheden hedder Mohammad Samrawi, på Materialegården i Albertslund Kommune.

FYLDTE LIDT

MEGET I BUSSEN

I grove træk viser beskrivelsen her Momos rejse. Og den er ikke tilfældig, for ifølge Keld Frandsen gør de meget ud af at være en rummelig arbejdsplads på Materialegården, og på den måde tager de et medansvar i det samfund, vi alle er interesseret i fungerer.

Om Momo, siger Keld Frandsen:

-Han fyldte lidt meget i bussen og kom derfor i praktisk skoleforløb her hos os 2-3 dage i ugen. Det var både han og vi glade for, og sidenhen blev han gartnerassistent, hvor en af de voksne herfra var med ham på skole, så det kom til at fungere.

Det vidner om en arbejdsplads, hvor der er plads, og man finder løsninger, som kan fungere for den enkelte. Men hvornår begyndte Materialegården at tage den rolle, hvor mennesker med udfordringer fik en chance med praktisk arbejde hos dem, og hvorfor?

-Det er nok 20 år siden, hvor jeg tænkte, at det var bedre at arbejde med dem, end at de gik rundt og stjal mine cykler, svarer Keld Frandsen med et smil på læben og fortsætter; -og derfor begyndte vi at samarbejde med jobcenteret om at hjælpe folk på vej.

STOR BETYDNING FOR MOMO

I årene, hvor Momo var væk fra Materialegården, arbejdede han kort hos GLS og siden på et bageri. Men ovenpå den periode kom han som beskrevet tilbage til Materialegåden, hvor Keld Frandsen først ansatte ham i et vikariat, for ”jeg skulle lige se, hvor han var henne i sit liv”, men han blev altså derefter igen fast på Materialegården.

-Keld har haft stor betydning for, hvor jeg er i dag. Jeg skylder ham stor tak, siger Momo med et venligt blik rettet mod Keld Frandsen.

Da vi afslutter interviewet og skal i gang med vores billedsession, nævner Keld Frandsen, at han er ved at lukke en leasingaftale om en ny traktor, for ”Momo skal jo have det bedste af det bedste udstyr”, siger han med et glimt i øjet. Et glimt, der er et meget godt billede på de tos forhold til hinanden og på den kultur, som er på Materialegården, og som helt sikkert bidrager til, at de lykkes med at være en rummelig arbejdsplads, hvor de får betydning for en masse mennesker og samfundet.

Ifølge Keld Frandsen er det vigtigt, at man forventningsafstemmer, når man som de på Materialegården tager mennesker med udfordringer ind, hvor de skal bidrage i arbejdet og samtidig hjælpes til en udvikling, der stiller dem bedre i livet. Om det siger han:

-Det går begge veje, og der skal noget ordentligt forarbejde til for, at det kan lykkes. For det er jo ikke altid, at rejserne lykkes som med Momo, men jeg synes nu ofte, vi i fællesskab lykkes med at få folk ind og rykke sig positivt.

For at være ordentligt rustet til den rummelige opgave, bliver de faste medarbejdere på Materialegården kompetenceudviklet

han pga. noget helt særligt. Han siger:

-Jeg følte mig ikke helt parat til at tage uddannelsen som anlægsgartner, men da jeg fandt ud af, at jeg skulle være far, blev jeg ligesom klar, synes jeg. For jeg vil gerne vise vejen for min søn. Være en rollemodel, så han oplever, at det at have en uddannelse er værd at kæmpe for.

Momo fik faktisk lov til at holde en lille pause i uddannelsen, da han så blev far, for ligesom at kunne koncentrere sig om at få den nye hverdag som familie til at fungere. Men altså i oktober færdiggjorde han uddannelsen som anlægsgartner med et flot 7-tal. Det her er altså historien om

Det er nok 20 år siden, hvor jeg tænkte, at det var bedre at arbejde med dem, end at de gik rundt og stjal mine cykler - og derfor begyndte vi at samarbejde med jobcenteret om at hjælpe folk på vej

løbende, så de lærer, hvordan de arbejder med folk med diagnoser som f.eks. ADHD. Det er helt centralt for i vid udstrækning at kunne lykkes med opgaven.

EN GOD ROLLEMODEL FOR SIN SØN

Momo selv synes ikke, at han var helt parat til at blive anlægsgartner, da han startede, men det blev

- Keld Frandsen

Momo, der havde svært ved at finde sin plads i skolen og svært ved at afslutte den obligatoriske folkeskoleeksamen, men nu er udlært som anlægsgartner og har en hverdag med gode kolleger på Materialegården. Herfra er han med til at holde Albertslund, som han selv bor i, pæn, velholdt og fremkommelig til gavn for byens borgere n

Momo og Keld.

Foto: Amalie Sletting Thykier.

EFFEKTIVE BESLUTNINGER FRA A VIA Z

Komplekse forandringer kræver, at du kan facilitere gode beslutningsrum, hvor I rokker ved blinde vinkler og antagelser . Z’ets vej er et konkret værktøj, der skaber ejerskab, mulighedsrum og solide beslutninger. Pointerne kan også hjælpe dig, når du skal beslutte noget alene.

Du skal ud af kampen og ’demokratiet’.

Flertallet har ikke altid ret! Hvis du skaber et beslutningsrum, der kun får det fokus, som flertallet brænder for, overser I de helt afgørende nuancer, som mindretallet sidder med. Den blinde vinkel. I får en dårlig kultur, hvor I kæmper om ordet og motivationen daler. I høster ikke frugten af jeres forskellighed.

Der er mange måder at skabe bedre mødekultur og beslutningsprocesser. Jeg vil i denne artikel give jer ’Z’ets vej’, som med succes er brugt i alt fra lynmøder til store borgermøder. Værktøjet kan bruges en-til-en eller flettes ind i jeres eget mødedesign og sprog.

BESLUTNINGSKULTUR SKABES I ANLEDNINGERNE

A’et i denne artikels overskrift står for ’anledninger’. Den gode beslutningskultur skaber du i de anledninger, hvor du viser ægte nysgerrighed på de aspekter, du ikke selv lægger så meget vægt på. Aspekter der er afgørende i udviklings- og forandringsledelse.

Ekstrovert

Sansning

Tænkning

Vurdering

Introvert Intuition

Følen

Opfatte

Hverdagen er fyldt med anledninger, hvor strategien skal oversættes til praksis og retning. Så hvorfor ikke få endnu mere ud af beslutningsanledningerne?

Eksempelvis oplevelsen af retfærdighed, transparens og tillid. Alt sammen væsentlige ledelsesopgaver.

ER DER EN HJERNEVRIDER TIL STEDE?

Jeps, det er der – Carl Jung var både psykolog og psykiater. Mange af jer har prøvet persontypetesten, der kaldes MBTI eller JTI. De tager begge afsæt

i Carl Jungs forskning. Denne artikels værktøj kommer ud af denne persontypelogik.

Jeg bruger primært JTI til personlig udvikling og teamsamarbejde. De fire dimensioner i JTI kan ses på figuren. F.eks. er mine præferencer: Ekstroversion, Intuition, Tænkning og Opfatte. Jeg bruger alle otte positioner, men er mest optaget af de fire, jeg har præference for.

Lad mig uddybe dimensionerne lidt. Den øverste handler groft sagt om, hvorhenne vi får energi og starter vores problemløsning – sammen med andre eller med os selv. Den nederste handler om, hvordan vores livsstil er – meget organiserede eller mere frie i processen. Jeg vil i denne artikel fokusere på de to midterste: Hvordan vi ser verden (brillerne), og hvordan vi træffer beslutninger (vejskiltet). Det er her, vi skal aktivere Z’et, uden at falde i søvn .. zzz.

LÆS MERE I TEKNIK & MILJØ:

Rasmus Visby skriver en række artikler i disse måneder. I forrige nummer udkom artiklen: ’Lad din kommunikation gå i fisk’ – relevant læsning i forlængelse af denne, hvor Z’et er proppet ind i fisken.

Artikelskriver Rasmus Visby foran kunstværket Helix, der for Rasmus illustrerer de loops, man skal igennem, når solide beslutninger tages, og løsninger udvikles iterativt.

TEKST / RASMUS VISBY Selvstændig, Visby.dk

At træffe for hurtige beslutninger på for tyndt et grundlag er jo ingen kunst. Det sker hele tiden, at folk løser fremtidens udfordringer med fortidens logik. Eller tåger sig ind i nye muligheder, der intet anker har i virkeligheden

Udover at få solide beslutninger, opnår du, at alle persontyper føler sig set og bringer deres styrker i spil. Vigtigt er det dog at understrege, at alle mennesker kan bidrage på tværs af alle fire steps. Men nogle af dem elsker vi mere end andre – og er mere kompetente indenfor. Lad os zoome ind i hver af de fire steps.

STEP 1: SANSNING

– AT SE VERDEN, SOM DEN ER

Z’ets vej starter i øverste venstre hjørne med ’Sansning’. Fokus her er alle de konkrete fakta og erfaringer, vi har. Folk, der har stor præference for sansning, glædes af at have styr på detaljerne og realisme. De kan godt lide at bruge velkendte, afprøvede løsninger, der står solidt på erfaringerne. Sanserne kaster ikke gamle vaner og dyder ud med badevandet i jagten på en ny tilgang.

I dette step giver du plads til lidt ro i maven hos dem, der frygter, at enhver udvikling kaster alle kort op i luften. Rigtig meget udvikling handler jo om at finde noget, vi allerede gør, som organisationen kan få endnu mere ud af. Det er kernen i autenticitet – at vi som organisation er blevet dem vi er, fordi vi står på en fælles historie og noget, vi allerede har bevist, vi kan.

STEP 2: INTUITION

– AT FORESTILLE SIG, HVAD DER KUNNE VÆRE

Tænkning Følen

Z’ETS VEJ ER EN GENVEJ

At træffe for hurtige beslutninger på for tyndt et grundlag er jo ingen kunst. Det sker hele tiden, at folk løser fremtidens udfordringer med fortidens logik. Eller tåger sig ind i nye muligheder, der intet anker har i virkeligheden. Når du bruger Z’ets vej, skal du på forhånd fortælle deltagerne, at I skal igennem de fire steps, som I holder fokus på ét ad gangen.

Dem, der har en styrke indenfor det intuitive, rokker gerne ved båden og klinker kanden, før den er itu. Man er optaget af nye muligheder og idéer. Man arbejder med teser og beskriver gerne fremtiden abstrakt. Man synes muligheder, der slet ikke er sikre, alligevel er værd at forholde sig til. For de intuitive er det en livsnødvendighed at træde nye stier og trække tilgange ind, der er hentet fra helt andre brancher.

De intuitive fortsætter brainstorms meget længere tid end sanserne. Lettere forenklet oplever jeg to faser i idéudvikling: Lommeuld og Nye idéer. Hvis rummet består af sanserne, stoppes idéudviklingen, når man er igennem ’lommeuldsfasen’ = ikke egentlige nye ideer, men gamle erfaringer i nye for-

klædninger. Hvis de intuitive kommer til fadet, stopper idéerne ikke efter lommeuldsfasen. Den ene vilde idé igangsætter endnu flere nye idéer. Mange af dem ikke flyvefærdige, men pludselig er der en af idéerne, der matcher jeres udfordring.

LANDSKABET AF INPUT OG MULIGHEDER

Man kan med fordel suse frem og tilbage imellem step 1 og 2, så man får tømt hjernerne med fakta og nye idéer. Jeg plejer at skrive alt op på plancher og kalde det landskabet af input og muligheder. Husk at skrive ordret, hvad folk siger, da det understreger oplevelsen af at blive hørt.

Der opstår stor glæde ved at holde processen fokuseret på et step ad gangen. Når vi er i step 1, er det ikke lovligt at skyde inputs ned, bare fordi det er ’so much last year’. I step 2 er det til gengæld ikke lovligt at lave et realitetstjek og skyde ting ned, fordi det er for vildt. Efter lidt tid i disse to steps, skal vi ned i beslutningsdimensionen: Tænkning og følen.

STEP 3: TÆNKNING

– AT VURDERE SCENARIER MED LOGIK

Folk med særlig præference her bruger helst logik og nedbryder udfordringer i scenarier, de kan forholde sig til med beskrivelse af fordele og ulemper. Alle mennesker bruger selvfølgelig alle positioner, men halvdelen af os vil i sidste ende hælde til at træffe beslutninger mere rationelt end værdibåret. Tænkerne elsker at sætte kriterier op – eksempelvis fra strategiens pejlemærker.

Tænkerne kigger på alle situationer med friske øjne, hvor man ikke antager, at vi kan kopiere løsningen fra en lignende udfordring tidligere. I tænkningens position kigger vi på landskabet af inputs (fra step 1 og 2) og udvikler en række scenarier. Måske 3-4 scena -

rier der kan holdes op imod hinanden. Nærmest som et excelark, hvor der er en bundlinje. Tænkerne elsker businesscases.

STEP 4: FØLEN

– AT HOLDE KURSEN MED SINE VÆRDIER

Når vi har drøftet scenarierne grundigt i step 3, skal vi ikke bare vælge den rationelle løsning, der har den økonomisk bedste bundlinje. Vi skal forbi ’Følen’, hvor vi holder scenarierne op imod vores (organisatoriske) værdier.

Ordet ’følen’ lyder for mange meget fluffy. I Jungs betydning handler positionen om at have et stærkt værdikompas, retfærdighedssans og fornemmelse af værdihierarki. Med andre ord: Man kan mærke en kurs – en rød tråd – når der træffes beslutninger.

Hvis man kun træffer beslutninger med føle-positionen, risikerer man at styre for meget efter værdier uden et friskt blik på situationen. Omvendt er det helt afgørende, at tænkernes scenarier vurderes med værdibrillerne på. Det kan sagtens være det næstbedste rationelle scenarie, der vinder, fordi det flugter bedre med vores værdier.

SENSEMAKING I ORGANISATIONER

På sin vis er det jo ganske rationelt og logisk at inkludere et blik på vores værdier. Mange glemmer det bare i hverdagens travlhed. Hvis man ex. sidder med ansvaret for et større projekt, hvor processen skal planlægges, så skal der jo træffes beslutning om inddragelse af interessenter mm. Hvis man glemmer kommunens værdier omkring interessent- og borgerinddragelse, så kan man hurtigt komme til at træffe en beslutning, der klemmer tiden til den slags gevaldigt.

Men, som jeg skrev i starten, er det i beslutningsanledningerne, at vi oversætter vores strategi og

værdier. Det er her kollegaer, politikere og alle andre, der forholder sig til os, kan se, hvad vi står for og styrer efter. Det understøtter organisatorisk ’sensemaking’ – og giver folk tryghed til selv at træffe beslutninger, fordi de har tillid til kursen.

PROP Z’ET IND I

FISKENS DRAMATURGI

Som sagt kan Z’ets vej bruges til små såvel som større beslutninger. Man kan sagtens gå igennem alle fire steps på fem minutter, hvis udfordringen matcher en lynbeslutning. Andre gange skal der et seminar til.

Når så beslutningen er truffet, må du ikke glemme alt det, du kortlagde, da du fægtede dig igennem Z’et positioner. Nu skal beslutningen nemlig kommunikeres ud.

Kommunikation kan i sin enkle form beskrives som en fisk, hvor der er bid, krop og slag med halen. Du skal med andre ord gøre folk interesserede i dit budskab (bid), fortælle dem mellemregningerne (kroppen)

• Nævne en række spændende nye muligheder, idéer og fremtidsperspektiver, der har været drøftet i processen (intuition)

• Beskrive 2-3 veje I/du overvejede at gå – altså scenarier – og hvad deres styrker og svagheder var (tænkning).

• Argumenter med de organisatoriske værdier, når du begrunder det endelige valg af scenarie (følen). Z’ets vej er velafprøvet – både som beslutningsværktøj og kommunikationssteps. Hvis du slår korsets tegn, fordi du ikke mener, at man kan proppe folk i persontypekasser, skal du nu alligevel afprøve Z’ets vej. Folk føler sig set, det kræver kun lidt omtanke og facilitering, og så sparer det tid på den lange bane n Folk med særlig præference her bruger helst logik og nedbryder udfordringer i scenarier, de kan forholde sig til med beskrivelse af fordele og ulemper

og beskrive perspektivet (slag med halen). I forrige nummer af Teknik & Miljø, folder jeg mange flere fiske-pointer ud, men i denne artikel, koncentrerer jeg mig om kroppen.

Du ønsker at modtagerne forstår beslutningen og mærker, at den er solid. De skal have mellemregningerne skåret ud i pap. Hvis ikke du tænker dig om, kommer du til at fortælle de ting, din egen persontype brænder for. Men du skal jo nå ud til alle. Så du skal proppe Z’et ind i fisken:

• Hvorfor det er nødvendigt at træffe en beslutning, plus et par detaljer omkring eksisterende erfaringer, vi har brug for fremover (sansning).

RASMUS VISBY:

Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, bl.a. med kurser og kommunikation i forbindelse med alt lige fra borgermøder, strategiforløb, lederudvikling, podcasts og video. Var DRs videnskabsredaktør i 13 år og arbejdede derefter seks år som intern konsulent i kommuner. Faciliterer desuden forandringer, godt samarbejde og bæredygtig udvikling - oftest indenfor teknik, klima og miljøområderne. Flere detaljer på www.visby.dk

Kort Nyt – fra hele Danmark / KTC

SE ELLER GENSE VIDEO:

-Vi gør det for alle 98 kommuner i stedet for, at hver kommune skal stå med opgaven selv.

Klimatilpasningsopgaven bliver mere håndgribelig, når man har et værktøj, der giver mulighed for at prioritere indsatserne i forbindelse med oversvømmelser. Alle 98 kommuner kan frit bruge det nye Open

Source værktøj, som er klar til at komme ud over rampen – det er her vigtigt, at vi hjælpes ad med at udbringe det gode budskab og få gang i medlemskaberne. KTC’s underfaggruppe til Digitalforvaltning, FOSAKO, har haft en hovedrolle i arbejdet. Jesper Gaardboe Jensen, som er en del af FOSAKO, udtaler: -Værktøjet be -

regner vha. videnskabelige og anerkendte metoder skadesøkonomi i forbindelse med oversvømmelser. Jesper fortæller om dette i videoen.

Link til video: https://youtu.be/ LBW4cbNDNXw

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup