Teknik & Miljø - September 2023

STIGENDE BRANDFARE I DANMARK:

KAN BRANDFAREINDEKSET

BRUGES I DEN

KOMMUNALE PLANLÆGNING?

TID TIL EN KLIMAAFGIFT?

-ELLER HISTORIEN OM MODSTANDEN, DER FORSVANDT

HYBRIDARBEJDE – KAN DET SKABE VÆRDI I EN KOMMUNAL KONTEKST?

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Fagtema

Fagtema

Fagtema 1: Natur og miljø

- rød tråd

Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 30.-31. maj

Gør indkøb til udvikling

Fagtema 1: Ledelse

Fagtema 2: Kyst, havne og beredskab

Fagtema 1: Klima

Fagtema 2: Planlægning

Kommunen som facilitator

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg

Fagtema 2: Årsmøde, værtsby

KTC Årsmøde 2023, 26.-27. oktober

Er byen for børn?

Fagtema 1: Byggeri og ejendomme

Fagtema 2: Almene boliger

Byggelovsdage, november

På job i en omstilling

Fagtema 1: Mobilitet og infrastruktur

Fagtema 2: Digitalisering

BUDGETFORHANDLINGERNE KOMMER: VÆKST + GRØN OMSTILLING + SPAREKNIV - ET UMULIGT REGNESTYKKE?

Som ansvarlige for Teknik og Miljø har vi et kæmpe ansvar. For det første har vi ansvaret for alle de områder, som er grundlaget for vores velfærd. For det andet er meget af det faglige arbejde i forhold til klima og grøn omstilling forankret hos os. Og for det tredje – og uløseligt forbundet med de to første - er løsningen af biodiversitetskrisen også i høj grad forankret hos os.

Samtidig vil vi alle gerne skabe vækst som grundlag for at skabe endnu mere velfærd for borgerne - mens vi naturligvis sparer på ressourcerne, både planetens og kommunebudgettets. Vækst + klima + sparekniv? Hvordan kan dét regnestykke gå op?

Det bliver en kompleks øvelse, og ingen har alle svarene, men dog ved vi, at hvis det skal lykkes, forudsætter det:

- At vi kan tænke multifunktionelt – så alle vores tiltag kan opfylde flere formål

- At vi åbner os mod andre aktører, som også tager ansvaret

på sig – borgerne, virksomhederne, staten - vi skal rykke sammen i el-bussen og arbejde ind mod hinanden.

- At vækst må fokuseres gennem omstillingens fortegn – vi må være klar til skarpe prioriteringer i den fysiske planlægning, nye krav til cirkulære systemer og ander-

Der findes ingen velfærd uden Teknik & Miljø

ledes forbrug og være med til at understøtte nye grønne løsninger og produkter.

- Når budgetterne er pressede, er det endnu mere vigtigt at holde fokus, så ingen dele af vores ansvarsområde tabes på gulvet – og det fokus skal vises ved de forestående budgetforhandlinger. Som ledere af den tekniske velfærd bliver det vores opgave

at sige det højt, og sikkert også højere, end vi plejer: Der findes ingen velfærd uden Teknik og Miljø. Teknik og Miljø er grundlaget for vores velfærd fx hele vores fælles, fysiske miljø – fra vejen til vejret, så at sige, fra klasselokalet til klimaet.

Sidstnævnte bliver i særdeleshed vores ansvar at fastholde på dagsordenen – og ikke som ”et hjørne af butikken”, man lige kan skære, hvis riget fattes pengemen et fortegn, der er kommet for at blive i en ny virkelighed, hvis vi vil holde fødderne tørre og høsten i hus.

Her er huskesedlen til opslagstavlen:

• Klimaambitioner skal afspejle sig i budgetterne

• Klimaambitionerne skal afspejle sig i kommune- og lokalplanerne

• Klimaambitionerne skal afspejle sig i kommunernes byggerier og indkøb

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup

T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl

T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Johnny Elmeskov

T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark

T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Helle Hansen

T. 4324 2671 hh@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Klimaalliancen Aalborg

Tryk PE Offset A/S

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Abonnementspris

Kr. 1019- + moms om året for 9 numre

Løssalg

Kr. 165,- +moms inklusive forsendelse

Oplag

2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

TEKST / CHRISTINA FØNS KTC

VIDEN OM VORES

BYGNINGER OG

LIVET I DEM ER

VIGTIGERE END

NOGENSINDE I EN

GRØN PORTEFØLJESTRATEGI

Det mest bæredygtige er det, vi ikke bygger. At vedligeholde og løbende tilpasse vores eksisterende ejendomsportefølje er derfor et nødvendigt led i en bæredygtig udvikling. Nu er der nye værktøjer.

SIDE 38

FOKUS:

KLIMA – SCOPE 3

DENNE UDGAVES TEMA:

PLANLÆGNING

UDBUDS- OG

INDKØBSCHEF: VI

BØR FØLGE TALLENE

I SCOPE 3 PÅ

SAMME MÅDE SOM

TRIVSELSMÅLINGER

Nu er turen kommet til for alvor at prioritere scope 3

SIDE 14

TRANSPORT TIL, FRA OG PÅ ARBEJDE

På 250 gram CO2 kan man med brændstofbil køre ca. 1,8 km, med elbil kan man køre ca. 9,3 km, med dieseltog ca. 5,2 km og med eltog kan man køre hele 35 km.

SIDE 28

NYE VÆRDIKÆDER I PARTNERSKABER

Værdikæder, partnerskaber og cirkulær økonomi er begreber, vi møder hele tiden i den bæredygtige omstilling. I Compas er det alt sammen sat på modeller.

SIDE 44

SAMMENHÆNG MELLEM

GRØN OMDANNELSE AF ERHVERVSOMRÅDER OG

DEN GODE ARBEJDSPLADS

Grøn omdannelse af eksisterende erhvervsområder kan både være erhvervsudvikling og et bidrag til tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraften i et lokalområde

SIDE 16

MULTIFUNKTIONELLE AREALPROJEKTER ER

NØGLEN TIL HURTIGE LØSNINGER PÅ BÅDE

KLIMA- OG BIODIVERSITETSKRISEN

Udtagning af 100.000 ha lavbundsarealer inden 2030 går alt for langsomt. Foreløbigt er projekter svarende til 4 % af ambitionen under realisering

SIDE 20

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

LEDER

3 Budgetforhandlingerne kommer: Vækst + grøn omstilling + sparekniv - et umuligt regnestykke?

8

Vi skal leve klimarigtigt – men hvordan?

FOKUS: KLIMA – SCOPE 3

8 Vi skal leve klimarigtigt – men hvordan?

10 Klimapartnerskaber flytter fokus til scope 3

12 Tid til en klimaafgift? – eller historien om modstanden, der forsvandt

14 Udbuds- og indkøbschef: Vi bør følge tallene i scope 3 på samme måde som trivselsmålinger

18

TEMA: PLANLÆGNING

16 Sammenhæng mellem grøn omdannelse af erhvervsområder og den gode arbejdsplads

18 Kommuner værdisætter den rekreative værdi af parker og natur i kroner og øre

20

22

Kommuner værdisætter den rekreative værdi af parker og natur i kroner og øre

MOBILITET & INFRASTRUKTUR 24

Værdien af samskabelse i den kollektive trafik?

BYGGERI & EJENDOMME

31 Hybridarbejde – kan det skabe værdi i en kommunal kontekst?

34 Drømmen om et fælles nordisk byggemarked

38 Viden om vores bygninger og livet i dem - er vigtigere end nogensinde i en grøn porteføljestrategi

40 Kommunale ejendomme skal ikke rives ned, de skal renoveres

AFFALD & RESSOURCER

43 Ét år uden ”stort og småt brændbart” -kan det overhovedet betale sig?

44 Nye værdikæder i partnerskaber

34

Drømmen om et fælles nordisk byggemarked

NATUR

48 Nyt redskab til at åbne naturen for borgere med handicap

50 Danske Naturparker styrker kommuners arbejde med natur og friluftsliv

BEREDSKAB

52 Stigende brandfare i Danmark: Kan brandfareindekset bruges i den kommunale planlægning?

43 Ét år uden ”stort og småt brændbart” -kan det overhovedet betale sig?

KLIMASIKRING

54 Ældgammelt pumpeprincip er nøglen til fiske-venlig klimasikring af Aabenraa

FORSYNING

56 Vandselskab tager nye skridt mod klimamål

58 Nyt banebrydende projekt vil effektivisere jagten på miljøfarlige stoffer

54

Ældgammelt pumpeprincip er nøglen til fiske-venlig klimasikring af Aabenraa

Vi skal leve klimarigtigt – men hvordan?

Mens opvarmningen af kloden fortsætter, stiger behovet for grøn omstilling i alle dele af samfundet. Vi skal reducere vores udledninger markant, og det gælder ikke mindst gennem mere klimavenlige livsstile . Den opgave kan den enkelte ikke løfte alene. Et ambitiøst klimapolitisk lederskab skal bane vejen og gøre det nemt for borgerne at tage medansvar. Netop kommunerne har særligt gode muligheder for at fremme klimavenlige livsstile og derved bidrage til at reducere Danmarks klimaaftryk.

Hvorfor bæredygtige livsstile?

FN’s klimapanel IPCC har længe påpeget, at vinduet for klimahandling bliver stadigt mindre, hvis vi skal undgå en global temperaturstigning på

mere end 1,5 grader. FN’s miljøprogram (UNEP) fastslog i 2020 at op mod 70% af den globale drivhusgasudledning er direkte eller indirekte relateret til livsstil og aktiviteter knyttet til private husholdnin -

gers forbrug. Det omfatter både direkte udledninger fra forskellige aktiviteter knyttet til den måde, vi lever på, som fx udledninger fra vores transportmønstre, men det omfatter også udledninger fra hele livscyklussen af de produkter og tjenester, vi forbruger, herunder fremstilling, brug og affaldshåndtering.

Teknologisk udvikling er vigtig

i arbejdet med at sænke udledningen af drivhusgasserne, men der er et betydeligt behov for, at vi også skaber ændringer i de måder, vi lever og forbruger på. Typen af forandringer, der skal implementeres, skal bidrage til at undgå ressourcetunge forbrugsmønstre, samtidig med at de fordrer innovation i og omkring produkter og services, der tilgodeser vores behov på en ny og klimavenlig måde.

Med dette for øje, er det relevant at adressere nødvendigheden i at sætte øvre grænser for vores forbrugsbaserede udledninger, og dermed vores forbrug. Det kan virke radikalt, men skal vi overholde Parisaftalens mål, kræver det, samlet og globalt set, at forbrugsbaserede udledninger reduceres markant. Flere klimavidenskabelige publikationer har peget på, at forbrugsbasserede udledninger skal reduceres til at være under 3 ton CO2e per person (på globalt plan) i 2030, og under 1 ton i 2050. Lige nu er Danmarks forbrugsbaserede udledninger 13 ton CO2e per person. Uagtet om et sådant reduktionsmål er realistisk eller ej, er det vigtigt med rammesætninger, der kan hjælpe os ordentligt og hurtigt på vej.

HVORDAN FREMMES BÆREDYGTIGE LIVSSTILE?

For bedst at imødekomme behovet for hurtige reduktioner, bør indsatsen fokuseres på de mest CO 2e-tunge forbrugsmønstre. I Danmark kommer langt størstedelen af private husholdningers forbrugsudledninger fra kost-, transport- og boligmønstre.

Skal der skabes ændringer, kræver det klimapolitisk lederskab. Ud over at udvikle og sikre flertal bag specifikke klimapolitiske virkemidler, handler klimapolitisk lederskab i høj grad om at skabe rammer, der muliggør, at borgere kan påtage sig et medansvar i form af bæredygtige adfærdsændringer og kollektiv klimahandling. Dette kan fx gøres via politiske tiltag, der søger at sænke efterspørgslen efter klimabelastende varer og ydelser. Målsætninger, der stiler efter at accelerere udviklingen hen mod bæredygtig levevis og forbrugsmønstre, bør implementeres samtidigt med virkemidler, der modvirker årsagerne til klimaskadelige forbrugsmønstre, så der skabes flere og udvidede handlerum for bæredygtig levevis.

TILGANGE TIL AT SKABE HANDLERUM

Der findes allerede mange eksempler på sådanne tiltag, særligt inden for sundheds-og sikkerhedsområdet. For eksempel er brugen af hårde stoffer og rygning gjort ulovligt i mange offentlige rum. Ligeledes er brugen af sikkerhedsseler mange steder gjort til et lovkrav i biler. Det er værd at bemærke, at dette i dag anses for helt normale omstændigheder og ofte tages for givet. Disse typer af tiltag har meget ofte rod i en ”Choice-editing” rammesætning (på dansk udvalgsredigering).

Udvalgsredigering går ud på at skabe (nye) handlerum ved at muliggøre nogle forbrugsmønstre, mens andre forbrugsmønstre besværliggøres. Udvalgsredigering bliver også i stigende grad brugt i klima-og bæredygtighedsregi, men på relativt smalle områder, fx udfasning af glødepærer og engangsplast. Disse initiativer er gode, men langt fra nok til at løse den klimakrise, vi står overfor, hverken i hastighed eller omfang.

En hensigtsmæssig udvalgsredigering bør tage hensyn til det, der former de måder, vi lever på. Det gælder de holdninger og værdisæt, der er til stede blandt os i samfundet, men også de infrastrukturer – både institutionelle, sociale og materielle – der omsætter holdninger og værdisæt til handling, og som former (både fastholder og muliggør) vores handlemønstre. Virkemidler bør adressere alle disse aspekter.

KOMMUNERNES

ROLLER OG HANDLERUM

Kommunerne har mange muligheder for at fremme klimavenlige livsstile. Nedenfor er fremhævet eksempler på, hvordan kommunerne, ved at arbejde med udvalgsredigering i kommunens forskellige roller, kan bidrage til at reducere Danmarks klimaaftryk, inden for de tre områder med størst forbrugsudledninger.

Som ’virksomhed’ kan kommunen agere direkte ved fx at udskifte/reducere bilparken og vedtage nye indkøbspolitikker. Kommunerne kan med fordel undersøge, om der kan indføres mere plantebaseret kost i egne køkkener og kantiner; om eksisterende byggeri kan udnyttes multifunktionelt; om der kan indføres en ambitiøs

klimapolitik for kommunale flyrejser, og endelig om der kan arbejdes med skyggeregnskaber på CO 2e for at fremme grønne indkøb og udbud. Som ’myndighed’ har kommunen mulighed for at fremme reduktionsindsatsen bl.a. i den fysiske planlægning og i varme- og transportplanlægningen. Kommunen kan overveje at nedlægge parkeringspladser og dedikere bestemte veje til grønne transportformer. Der kan også stilles krav til, hvor store nyopførte boliger må være. Ligeledes kan kommunerne kræve at offentlige bevillinger til arrangementer, som involverer udgifter til mad/forplejning, skal følge de nye kostråd, og at der altid skal være et plantebaseret alternativ. Som ’selskabsejer’ af forsyningsog transportselskaber kan kommunen igennem fx dialog og aktive ejerstrategier præge selskabets retning og valg i forhold til reduktionsmål for forbrugsudledninger. Som ’facilitator’ kan kommunen skabe aktive netværk, fx borgersamlinger, for fremme af klimavenlige livsstile, der igennem samtaler adresserer værdisæt og normer for, hvad ’gode, klimavenlige liv’ er, herunder, hvor stort vi skal bo, hvad ’den gode ferie’ og ’det gode måltid’ egentlig er. Kommunen kan også styrke bytte og genbrugsmuligheder samt øge muligheder for reparation. Endelig kan kommunen fremme muligheder for delebilsordninger og samkørsel, og indgå samarbejde med den lokale detailhandel ift. at promovere klimarigtige fødevarer n

FIND MERE VIDEN:

Læs mere om Danmarks forbrugsbaserede udledninger via link eller scan QR: https://concito. dk/udgivelser/danmarks-globaleforbrugsudledninger

Læs mere om udvalgsredigering og virkemidler via link eller scan QR: https://concito.dk/udgivelser/ fremme-baeredygtige-livsstileklimakrise

Læs mere om klimapolitisk lederskab og fællesskaber via link eller scan QR: https://concito. dk/files/media/document/ DeltagerDanmark%26CONCITO_ Hvidbog_endelig_0.pdf

FOKUS:

Klimapartnerskaber flytter fokus til scope 3

Kommunerne skal udvide deres fokus og turde aktivere det store potentiale for reduktioner af klimabelastningen, der ligger i scope 3. Kun sådan kan vi for alvor være med til at gøre en forskel for klimaet . Det viser erfaringer fra Klimaalliancen Aalborg, der siden 2022 har arbejdet med gensidigt forpligtende klimapartnerskabsaftaler med virksomheder, landbrug, kultur- og uddannelsesinstitutioner.

markedsdialoger mellem brancher og kommunale aktører for at kunne inddrage ny viden og nye metoder i kommende udbud og indkøb.

Med udgangspunkt i kommunens egen klimaplan har Aalborg primært samarbejdet med klimapartnerne om at forstå deres direkte og indirekte CO 2-udledninger i scope 1 og 2. Samtidig har kommunen understøttet deres handlinger i den retning. Hvis partnerne har ønsket det, er der også blevet arbejdet med de indirekte udledninger fra virksomhedens livscyklus i scope 3. Her er der potentiale for store reduktioner, da størstedelen af udledningerne netop ligger i scope 3.

-Hvis klimapartnerne virkelig skal gøre en forskel og for alvor flytte noget, så skal vi arbejde endnu mere for at få dem til at forstå og ikke mindst handle på de reduktionspotentialer, der ligger i scope 3, siger Charlotte Heldorf Rønn og fortsætter:

Der bliver løbende underskrevet klimapartnerskabsaftaler hen over året, og klimapartnerne spænder bredt lige fra landbrug, entreprenører og boligforeninger til et kunstmuseum.

TEKST / METTE LARSEN

Teamleder, Klimapartnerskaber, Aalborg Kommune & MONA MØLLER CARLSEN

Kommunikationsansvarlig, Klimaalliancen, Aalborg Kommune

-Klimaalliancen Aalborg er sat i verden for at understøtte aktørernes arbejde med klima i Aalborg Kommune. Vi tror på frivillige partnerskaber som en metode til at udvikle og realisere dette både hos os selv som kommune og hos vores partnere, fortæller Charlotte Heldorf Rønn, der er direktør i Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

Mere konkret arbejder Klimaalliancen Aalborg på at indgå gensidigt forpligtende klimapartnerskabsaftaler med de aktører, der har et stort potentiale for CO 2 reduktioner. Aktører, som kan og vil gå forrest. De konkrete aftaler og handlinger hos de enkelte partnere betyder, at de blandt andet forpligter sig til at gennemføre en reduktion af deres CO 2-aftryk. Samtidig forpligter Aalborg Kommune sig til at være strategisk sparringspartner i hele forløbet med klimapartnerskabsaftalen.

-Som kommune forpligter vi os dermed også til en række konkrete handlinger, som støtter op om partnernes arbejde med klima. Vi følger løbende op på aftalerne ved at evaluere de igangværende indsatser og beskriver eventuelle nye, forklarer Charlotte Heldorf Rønn.

KOMMUNEN HAR EN AKTIV ROLLE

Aalborg Kommune spiller med andre ord en aktiv rolle i samarbejdet med klimapartnerne. Både når det gælder vidensdeling, netværk og match mellem klimapartnerne og i forhold til at bygge bro til den kommunale organisation. Det sker for eksempel ved at facilitere

-Det kan vi gøre ved selv at gå forrest – og ved at lade klima være et afgørende parameter, når vi køber ind og laver udbud af ydelser i vores egen kommune.

GRØN OMSTILLING HAR EN PRIS

DK2020 følger alle FN’s standarder (ICCP) for opgørelser af udledninger af drivhusgasser. Det er dog kun scope 1 og 2 udledninger, der bliver opgjort. Der er brug for at få aktiveret det store potentiale for reduktioner af klimabelastningen, der ligger i scope 3. Det gælder både de enkelte virksomheders scope 3 og kommunernes egne forbrugsbaserede udledninger. Kommunerne har nemlig både musklerne og organisationsformen til at gå forrest og vise vejen sammen med klimapartnerne. Kommunerne skal være villige til

En klimapartnerskabsaftale er en gensidigt forpligtende aftale, hvor klimapartnerne og Aalborg Kommune forpligter sig til at holde hinanden oppe på angivne handlinger – dog uden et juridisk ansvar.

Hvis klimapartnerne virkelig skal gøre en forskel og for alvor flytte noget, så skal vi arbejde endnu mere for at få dem til at forstå og ikke mindst handle på de reduktionspotentialer, der ligger i scope 3

- Charlotte Heldorf Rønn direktør i Klima og Miljø i Aalborg Kommune

at kigge ind ad. Også selvom det på nogle områder kan ende med højere omkostninger på den korte bane.

Samtidig er det vigtigt at orientere det politiske system om det fulde billede af klimabelastningen. For de lokale politikere skal være klar til at træffe de nødvendige beslutninger, der kan påvirke kommunernes egne CO 2-udledninger i scope 3.

En stor del af klimapartnerskabsaftalerne lægger også op til markedsdialoger og et tæt partnerskab mellem virksomheder og kommunen i forhold til at præge efterspørgslen og udbuddet efter klimavenlige produkter og services, som (lokale) virksomheder har produceret. Virksomhederne er klar, så det handler om at involvere og være lydhøre over for hinandens udfordringer og potentialer. Der er ingen tvivl om, at kommunen med sin store indkøbsmuskel netop her kan gøre en forskel på flere områder.

Det gælder også civilsamfundet, hvor Klimaalliancen Aalborg indgår klimapartnerskabsaftaler med bl.a. boligforeninger og kultur- og undervisningsinstitutioner. Via disse aftaler når kommunen ud til rigtig mange borgere og er dermed med til at påvirke deres klimaadfærd.

DER SKAL HANDLING TIL

-Vi står midt i en klimakrise, og klimaet er ligeglad med, hvor der udledes CO 2, og hvem der gør det. Problemet er, at vi udleder for meget, og at vi har svært ved at nedbringe udledningerne og foretage en gennemsigtig udregning og opgørelse af disse, siger Charlotte Heldorf Rønn.

Men arbejdet med klima handler ikke kun om at få opgjort tallene i scope 3. Det handler også om at sparre med klimapartnerne om deres totale udledninger

KLIMAALLIANCEN AALBORG

• Etableret januar 2022 for at understøtte Aalborg Kommunes klimaplan.

• Aalborg Kommune skal samlet nå en reduktion på 1.500.000 tons CO2, hvoraf virksomheder og landbrug skal bidrage med 1/3.

• Der er pt. indgået aftaler med 29 klimapartnere.

• Målet er 40 nye klimapartnere pr. år.

Klimapartnerskabsaftalens to hovedpunkter:

• Status for nyligt gennemførte og igangværende klimaindsatser

• Fremadrettede aftaler

Konkrete aftaler i klimapartnerskabsaftalen:

• Overordnede målsætninger for CO2-reduktion i 2030

• Konkrete handlinger og målbare CO2-reduktioner her og nu

• Kommunen er forpligtet til at støtte op om disse handlinger

Web: https://www.aalborg.dk/min-virksomhed/ erhvervstilbud-og-ivaerksaetteri/netvaerkog-partnerskaber/klimaalliancen

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/ klimaalliancen-aalborg/?viewAsMember=true

inclusive scope 3. Uanset om det er virksomheder eller civilsamfund, er aftalerne med til at understøtte dem i deres klimahandlinger. Ud over erfaringerne med konkrete aftaler og udfordringerne ved at opgøre CO 2-udledninger i scope 1, 2 og 3, så har Klimaalliancen Aalborg også fået vished for noget helt essentielt. Nemlig at alle aktører inden for industri, landbrug og civilsamfund gerne vil partnerskabet og er klar til at tage ansvar! Men det kræver, at kommunen prioriterer klima frem for økonomi. For kommunerne har et stort medansvar for at skabe tilstrækkelig efterspørgsel på klimavenlige produkter og services n

To gange om året byder Klimaalliancen Aalborg officielt velkommen til nye klimapartnere, og de to møder samler både nuværende og nye klimapartnere samt andre med interesse for Klimaalliancen Aalborg.

Klimaalliancen Aalborg byder hvert år velkommen til ca. 40 nye klimapartnere.

TID TIL EN KLIMAAFGIFT? -ELLER HISTORIEN OM MODSTANDEN, DER FORSVANDT

2030 nærmer sig med en jævn strøm af nye vejrrekorder. Så hvordan kan vi speede den grønne omstilling op og nå målene i DK2020 planerne, klimaloven og Paris Aftalen? Et af redskaberne i klima-værktøjskassen er en intern CO 2-afgift, som den Aarhus Kommune har taget i brug.

En CO 2-afgift er ikke en ny idé. I 1979 argumenterede den kendte økonom og nobelprismodtager Milton Friedman for klimaafgifter. Klimarådet og vismændene har anbefalet en klimaafgift, EU har allerede taget klimaafgifter i brug, og regeringen forventer også at rulle dem ud i Danmark i 2025.

TIDSLINJE

December 2021: SF foreslår at indregne CO2 i Aarhus Kommunes indkøb.

April 2022: Byrådet i Aarhus vedtager en klimaafgift

Maj 2022: Klimaafgift på benzin, diesel og flyrejser træder i kraft.

Oktober 2022: Klimaafgift på udvalgte fødevarer træder i kraft.

Januar 2023: Klimaafgift på IT-udstyr træder i kraft

Den seneste IPCC rapport påpeger, at det største potentiale nås ved en kombination af attraktive alternativer, kommunikation om sociale normer og effektive prissignaler. Det er også tilgangen i Aarhus: CO 2-afgiften er sat i forhold til, om der er gode alternativer, og suppleret med kurser. Alt i alt har klimaafgiften sparet kommunen for 513 tons CO 2 i 2022.

SÅDAN VIRKER MODELLEN

Den interne CO 2-afgift startede i 2022 på 850 kr. pr. tons CO 2e. I 2023 steg den til 1.000 kr. og frem mod 2030, vil den stige gradvist til 1.500 kr. Så kan indkøberne vænne sig til den nye afgift. Afgiften dækker udvalgte varegrupper: Fossile brændsler som benzin, diesel og flyrejser samt fødevarer som oksekød, færdigretter, juice og saftevand. Fra 2023 omfatter den også tablets, mobiltelefoner, computerskærme og kopipapir. Aarhus vil løbende udvide de varegrupper, der omfattes af afgiften.

INTERNE AFGIFTER I 2023

1 L benzin: 2,03 kr.

1 L diesel: 2,25 kr.

1 kg hk oksekød: 32,5 kr.

1 kg hk lammekød: 26,3 kr.

1 L æblejuice: 1,64 kr.

1 L frugtsaft: 2,58 kr.

1 flyrejse fra Aarhus til København: 20 kr.

1 smartphone: ca. 70 kr.

1 tablet: 80-100 kr.

1 computerskærm: ca. 310 kr.

1 pakke kopipapir (500 stk. 70g): 2,4 kr.

Afgiften på benzin, diesel og flyrejser opkræves internt én gang om året, og når indkøberne køber ind, fremgår afgiften direkte af priserne på de udvalgte fødevaregrupper hos aftaleleverandøren. For at minimere fristelsen til at købe billigere ind i et supermarked, er der en flad afgift på 10 % for fødevarer, der købes udenfor aftale.

Vi har desværre ikke opdaterede tal på effekten af klimaafgiften på fossile brændsler og flyrejser for 2023. Men fra 2021 til 2022 har klimaafgiften været med til at reducere klimaudledningen på fossile brændsler med ca. 250 ton CO 2, og forventningen er, at dette forøges i 2023, da klimaafgiften på fossile drivmidler først trådte i kraft 1. maj 2022. Corona er stadig for tæt på til at kunne vurdere CO 2-effekten af afgiften på flyrejser.

Siden indførelsen af CO 2 afgiften er forbruget af oksekød i Aarhus Kommune faldet med ca. 40 %, hvilket svarer til ca. 1.100 ton CO 2 på årsbasis. Og overordnet set har klimaafgiften reduceret Aarhus Kommunes

samlede klimaaftryk på fødevarer med 12% på bare 12 måneder.

Pengene fra klimaafgiften er øremærket til forskellige bæredygtige tiltag i kommunen. Fx vil afgiften for brændstof blive brugt til at elektrificere kommunens flåde, til at reducere antallet af biler og kørte kilometer. Flyafgifterne anvendes til skovrejsning i kommunen gennem Klimaskovfonden. Og afgifterne på mad føres tilbage til køkkenerne, da det ikke er en spareøvelse, men et forsøg på at påvirke købsadfærden i køkkenet.

MODSTANDEN

DER FORSVANDT

Særligt i forhold til saftevand og oksekød har der været modstand mod klimaafgiften. 2,58 kr. pr liter saftevand kan mærkes i budgettet. Der er heldigvis mange alternative drikkevarer, og da debatten lagde sig, påpegede flere ernæringskyndige også, at forbruget af saftevand på plejehjemmene var langt over det anbefalede niveau –også af helbredsårsager. Med en afgift på 32,50 kr. for et kilo hakket oksekød skal der findes alternativer til hakkebøf og kødsovs. Det har også mødt

modstand på plejehjemmene, men med kurser om attraktive alternativer og positive tilbagemeldinger fra beboerne er modstanden forstummet. Det viser sig, at de dygtige køkkenmedarbejdere sagtens kan lave velsmagende retter med linser og bælgfrugter i stedet for kød, og at beboerne nyder maden og gerne vil bidrage til at reducere

Pia Dannemand Simonsen og Tina Steen Godsk er ernæringsassistenter på plejehjemmet Augustenborggade. Pia var ikke begejstret, da bælgfrugten for alvor gjorde sit indtog i

- Jeg syntes, det var synd for de ældre. Kan vi virkelig være det bekendt? Men sådan tænker jeg slet ikke mere. Jeg er blevet udfordret fagligt, men efter jeg har lært bælgfrugten at kende, må jeg bare sige, at vi virkelig kan lave nogle gode og smagfulde retter, som vores beboere synes smager vildt godt, fortæller hun. Tina tilføjer, at især linserne hitter hos beboerne, fordi konsistensen bliver helt

-Det er noget, som beboerne har let ved at tygge og spise. Også dem, der har problemer med at tygge og synke maden ordentligt. Det er utroligt vigtigt, at konsistensen er rigtig, og der har linser og især linsemel været en kæmpe øjenåbner. Det har været en naturlig del af den grønne rejse i køkkenet på Augustenborggade at sætte smagen i centrum. De smagløse bælgfrugter kræver et øget fokus på brugen af krydderurter og krydderier, så Augustenborggade har etableret en krydderhave tæt ved køkkenet.

Ud over at sikre den rette ernæring er det vigtigt for Pia og Tina, at de ældre er med til at bestemme, hvad der skal på menuen.

-Vi oplever, at vores beboere har stor forståelse for, at vi både skal passe på vores CO 2-regnskab og tage højde for stigende priser. De vil gerne være med til at hjælpe, fortæller Tina Steen Godsk n

BÆREDYGTIGHEDSRÅDGIVNING

Som bygherrerådgivere og projektudviklere, hjælper vi vores kunder med at få bæredygtighed omsat til konkret handling. Det gør vi med et afsæt i mange års erfaringer og talrige projekter.

Vi er drevet af en ambition om at sammentænke økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed fra den spæde ide til det færdige byggeri.

Kontakt os eller se mere på vores hjemmeside.

www.kubenman.dk

Kontakt forretningschef

Jesper Prip Sindberg

M: 3051 5453

E: jps@kubenman.dk

FOKUS: KLIMA - SCOPE 3

Figur 1 Klimaafgiften har resulteret i 12% CO2e reduktion pr. kg fødevare på 12 måneder.

VI BØR FØLGE TALLENE I SCOPE 3

PÅ SAMME MÅDE SOM TRIVSELSMÅLINGER

Når klimaregnskaber skal opgøres, har virksomheder, organisationer og kommuner hidtil haft fokus på scope 1 og 2, eller de ting som udadtil signalerer, at man tager klima og miljø alvorligt . Nu er turen kommet til for alvor at prioritere scope 3, mener udbuds- og indkøbschef i Fællesindkøb Midt, Jesper Langkjær.

-Man skal bare følge med på nyhedsplatformene for at vide, hvor alvorlige klimaproblemer vi har, siger Jesper Langkjær og tilføjer: -På trods af det kan det være svært for det enkelte menneske at forholde sig til, hvor man selv kan gå ind og bidrage ved at ændre vaner. Det kan også være svært at gennemskue, hvilken forskel det egentlig gør.

Til daglig er han udbuds- og indkøbschef i Fællesindkøb Midt. Og i dag deler han sine erfaringer med at reducere klimaaftrykket ved at se nærmere på de såkaldte scope 3-udledninger. Baggrunden for samtalen er, at Fællesindkøb Midt, der består af kommunerne Horsens, Hedensted, Odder og Samsø, siden årsskiftet har abonneret på klimaberegneren KMD CarbonKey.

Klimaberegneren er specialiseret i at automatisere klimaregnskaber på tværs af scope 1, 2 og 3. Her tages de indkøbte mængder af produkter, som fødevarer eller kontorartikler, og ydelser, som rengøring, og kombineres med det estimerede klimaaftryk på enhedsniveau. På den måde opgøres klimaaftrykket ikke på baggrund af forbruget i kroner og ører, men på hvad der faktisk købes ind. De bagvedliggende beregninger af de

enhedsbaserede klimaaftryk er komplicerede og laves af eksperter fra Viegand Maagøe.

-KMD CarbonKey er et rigtig godt redskab til at finde de mest klimabelastende indkøb, så man kan se, hvor man kan prioritere at sætte

ind. Hvis man som ledelse kræver, at disse svære beslutninger om prioriteringer af knappe ressourcer står på et pålideligt og retvisende klimadatagrundlag, er KMD CarbonKey et godt grundlag at stå på, mener Jesper Langkjær.

UNDERSTØTTER COST-BENEFIT BEREGNING PÅ KLIMAVINKLEN

-Vi kan lave scenariesimuleringer, så vi kan se, hvordan vores klimaregnskab og det klassiske forbrugsregnskab vil tage sig ud, hvis vi fx erstatter oksekød med kyllingekød

TEKST / MIRIAM HINDSGAUL

Ekstern kommunikationsmedarbejder, KMD

Udbuds- og indkøbschef i Fællesindkøb Midt, Jesper Langkjær.

eller et plantebaseret alternativ. KMD CarbonKey kan med andre ord tilføre den klassiske cost-benefit beregning en klimavinkel, siger han.

Et af de seneste eksempler med at bruge CO 2-beregneren som beslutningsstøtte er, at Horsens Kommune har ønsket at se nærmere på fødevarer i dagstilbudsområdet.

-De nye kost- og ernæringsråd anbefaler, at vi spiser mindre kød og mere plantebaseret. Derfor er vi i gang med at spørge os selv, om det er for endimensionelt ”bare” at se på, om fødevaren er økologisk. Er det fx sådan, at de fødevarer som klarer sig bedst i forhold til økologi, også er de bedste, når målestokken hedder CO 2-aftryk?

-Her er KMD CarbonKey et godt grundlag at stå på, fordi det kan bidrage til samtalen med viden om fødevarers klimaaftryk med afsæt i data fra Den store klimadatabase. Og de klassiske målinger af økologiandel på institutionsniveau kan nu suppleres med en tilsvarende opgørelse af klimaaftryk fra køb af fødevarer på institutionsniveau.

Særligt den grundige udregning af scope 3-kategorien har KMD CarbonKey mærket stor interesse for, da netop denne kategori dækker 80-95 % af al klimaudledning i de typiske danske kommuner, virksomheder og organisationer. I KMD er product manager for klimaberegneren, Annette Hørning, meget tilfreds med, at klimaberegneren har været brugt som beslutningsstøtte i den proces, Jesper Langkjær beskriver.

-Formålet med KMD CarbonKey er bl.a., at man kan lave et automatisk grønt regnskab på samme måde som de økonomiske regnskaber, samt foretage scenarieberegninger for, hvordan den ene fremfor den anden omlægning af forbruget vil bidrage positivt. På den måde kan man også opdage blinde vinkler, hvor man ikke lige havde tænkt over, man faktisk havde en større udledning, end man var opmærksom på, siger hun om de beregninger, der er baseret på internationale standarder og dækker mere end 80.000 varekategorier.

AT ÆNDRE VANER ER SOM EN KRIMI

Men som med mange andre ting, er det de færreste alvorlige problemer, der kan ændres med et fingerknips.

-I min sommerferie læste jeg et par krimier med fokus på at opklare forbrydelser. I dette arbejde indgår spørgsmålene om midler, motiv og muligheder altid i forsøget på at opklare forbrydelsen – og dermed forklare adfærd. Uden sammenligning i øvrigt er spørgsmålene om midler, motiv og muligheder jo også afgørende for at nå de erklærede klimamål. KMD CarbonKey giver os muligheden, fordi vi får retvisende data, hvilket ikke på samme måde er muligt med de gratis alternativer. Men hvad med så motivet og midlerne – både til at betale for muligheden, men nok så interessant til at realisere klimamålene? Hvad vil vi med al den gode data, vi nu har, siger Jesper Langkjær og tilføjer:

-Så slog det mig, at vi udover de gode data også må se indad efter vores eget motiv eller motivation. Hvem motiverer, og hvordan motiveres der til at ændre adfærd, så det forbrugsbaserede klimaaftryk reduceres, spørger han og uddyber:

-Når nu regnestykket er lavet for os i klimaberegneren, hvad er det så, vi vil med de tal? Hvad er vores motivation for at gøre det? Det er det, vi skal blive helt skarpe på for at få det fulde udbytte af beregneren og i sidste ende skabe en positiv klimaeffekt for vores kommuner.

BØR FØLGE SCOPE 3-UDLEDNING SOM TRIVSELSMÅLINGER

Udfordringen med det helt klare motiv og motivation ligger ifølge Jesper i, at ansvaret for at indkøbe de rette ting, så scope 3 mindskes, er placeret i mange forskellige afdelinger og endnu flere decentrale indkøbere omkring i kommunerne.

Jesper Langkjær mener ikke, at det er af ond vilje, at de forskellige indkøbere ikke får prioriteret det mest klimavenlige indkøb – ej heller selvom de nu rent faktisk har dataene

til rådighed. I stedet får indkøbspriserne og vaner ofte lov til at styre indkøbene. Han har derfor et bud på, hvordan man kunne blive endnu bedre til samlet at indkøbe klimavenligt.

-Det kunne være interessant, hvis man ledelsesmæssigt prioriterer at følge og om nødvendigt også at følge op på tallene for det forbrugsbaserede klimaaftryk - på prioriterede områder - på samme måde som man ledelsesmæssigt prioriterer at følge og hvis nødvendigt følge op på ”dårlige” trivselsmålinger, som jo også er en slags måling af bæredygtighed.

OM CO 2 -BEREGNEREN

KMD CARBONKEY:

• CO 2-beregneren KMD CarbonKey giver en konkret og automatiseret analyse over en kommune, virksomhed eller organisations samlede udledning af drivhusgasser på scope 1, 2 og 3.

• CO 2-beregneren kan både udregne den samlede udledning bagudrettet, men den kan også se, hvor man bør mindske sin CO 2-udledning, og hvilken effekt det vi have, hvis man vælger nye løsninger.

• KMD CarbonKey blev lanceret i november 2022. Fire kommuner har testet løsningen, og klimaeksperter fra Viegand Maagøe har udregnet de underliggende klimatal.

• CO 2-beregneren er baseret på internationale standarder. Blandt andet bruges klassifikationssystemet UNSPSC, der har mere end 80.000 varekategorier, til en præcis fastsættelse af typen for hvert enkelt indkøb.

• I udviklingen af KMD CarbonKey har KMD haft adgang til omfattende klimadata fra kommunerne Samsø, Sønderborg, Odense og Oslo.

FOKUS:

Product manager for klimaberegneren, KMD, Annette Hørning.

Sammenhæng mellem grøn omdannelse af erhvervsområder og den gode arbejdsplads

Grøn omdannelse af eksisterende erhvervsområder kan både være erhvervsudvikling og et bidrag til tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraften i et lokalområde.

/ OLE STILLING Senior Director & Advisor, Stilling Consulting

Mange erhvervsområder er vores tids klondike, og udviklingen af områderne er løbet mange kommuner af hænde.

Virksomhederne gør en stor indsats i kampen om arbejdskraften og nedbringelse af sygefravær: Der etableres goder som fx gratis deltagelse i firmastafetløb, frugtordning og baristakaffe. Der drøftes arbejdsformer og andre vilkår.

Gratis frugt og løbetøj kan give en feel good fornemmelse, og er måske et godt bidrag til sam -

hørighed og anerkendelse. Fx hjemmearbejdsdage kan være attraktivt. Men de nævnte ting gør næppe den store forskel i valget mellem den ene og den anden arbejdsplads. Hvad nytter det, når arbejdspladsen ligger svært tilgængeligt for andre end bilister, når udearealerne består af SF-sten og tætklippede græsplæner, og når erhvervsområderne står i skærende kontrast til, hvad vi i øvrigt ønsker for vores byggede miljø?

HVAD ER UDFORDRINGERNE?

Vi har fokus på rammer og vilkår for medarbejderne inden for virksomhedernes ydervægge, men sjældent på dem, som omgiver virksomhederne, på trods af, at

vores arbejdsliv og -identitet i dag består af flere værdier end at levere arbejdskraft til gengæld for løn. Kommunerne har fokus på at udvikle bymidter til tidens aktuelle behov. Det kniber det med ift. eksisterende erhvervsområder, der er etableret i en svunden tids planlægningstankegang, der hverken lever op til arbejdskraftens eller virksomhedernes forventninger. Mange erhvervsområder er vores tids klondike, og udviklingen af områderne er løbet mange kommuner af hænde. Fx giver overgang fra produktionserhverv til serviceerhverv konflikter virksomhederne imellem eller ift. miljølovgivningen, og nogen steder har beboelse sneget sig ind. I områder med ”græsplæneindustri” forestillede planlæggerne sig, at medarbejderne ville transportere sig i private biler, hvorfor der er eksempler på højprofilerede områder med hverken fortove eller cykelstier.

UDEAREALERNES BETYDNING

Udearealernes indretning er også efter en anden tids idealer, hvor ordet ”biodiversitet” ikke indgik i ordforrådet. De typiske udearealer har et anonymt præg og skal være ryddelige og billige at drifte.

Mange kommuner arbejder nu med biodiversitet. Der er her en oplagt mulighed for synergi med den grundige forskning, som dokumenterer et grønt udemiljøs betydning for menneskers mentale sundhed.

Et eksempel på dette forskningsgrundlag er Lotte Lottrups

PhD-rapport ”Uderum & Arbejdsliv: brug og sundhedsfremmende udbytte af grønne udearealer på arbejdspladsen”, der dels består af en

TEKST

systematisk artikeloversigt af 16 undersøgelser, men også af opfølgende undersøgelser af forholdene hos 6 danske virksomheder. Det dokumenteres, at udemiljøet spiller en positiv rolle for medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdstilfredshed. Både udsigt og fysisk adgang til grønne udemiljøer er forbundet med positive gevinster. Medarbejderne på de virksomheder med udearealer med stort naturindhold har lavt sygefravær og færre stress-relaterede sygedage.

CIRKULARITET

Mange erhvervsbygninger er bygget i en tid, hvor materialevalg og indretning ikke længere lever op til forventningerne. Men vi må

gelser, udlejeres markedsstrategier og meget forskellige virksomheder som lejere, så der er ikke en one-size-fits-all-model.

Omdannelse kræver, at interessenterne samarbejder, hvor de primære er ejendomsejerne, deres lejere og kommunen. Et godt grundlag for samarbejdet er partnerskabsaftaler. Alene principper for fælles landskabsrum har vanskelige vilkår, hvis der er firkantet fokus på matrikelgrænser og millimeterretfærdighed.

Det handler om proces lige fra visionsskabelsen til realisering, hvor det nok er mest hensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der faciliterer. Principperne for strategisk byledelse kan være et

af parkeringspladser og udearealer, der bærer præg af et stort forbrug af Roundup.

I visionsprocessen er det vigtigt at overveje indholdet; måske er det mere blandede funktioner, der er behov for. Fortætning bør overvejes som et greb til mere bæredygtig udnyttelse af ressourcer – lige som man gør i byerne i øvrigt.

I tidsperspektivet skal det sikres, at erhvervsområderne ikke kun retter sig til de aktuelle behov og nuværende præferencer, men at der tænkes i en udvikling, der kan have større robusthed ift. fremtiden og dens mulige konjunkturer. Det gælder bl.a. for den trafikale tilgængelighed, da få for bare 3 år siden fx forestillede sig, at vi i dag har 6 gange flere el-biler på gaderne, eller at den kollektive bustrafik ville være så økonomisk presset.

I Dansk Byplanlaboratoriums publikation ”Omdannelse af erhvervsområder – fra vision til virkelighed” er der gode inspirationscases og eksempler på udfordringer for omdannelse.

INVESTERINGSVILLIGHED?

Mange erhvervsområder er vores tids klondike, og udviklingen af områderne er løbet mange kommuner af hænde

fortsat tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse, da en analyse af CO 2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg fra 2020 viser, at nedrivning og efterfølgende erstatningsbyggeri er den dyreste løsning totaløkonomisk set, og at det belaster klimaet med op til 55 % mere end renovering af eksisterende byggeri.

HVAD KAN MAN GØRE?

Erhvervsområderne er underlagt de lokale kommunalpolitiske betin -

fællestræk, hvor elementerne er vision og helhedsplan med styring gennem planer for etaper og tid, økonomi, fysik og strategi.

Udvikling af en ny vision for et område kan tage mange former, men generelt kan man tage udgangspunkt i, at der næppe er mange mennesker, der vågner op og

tænker: Nu må jeg ud og finde et arbejde i en gasopvarmet bygning med ringe trafikal tilgængelighed og minimal affaldssortering, men beliggende i en ørken

Man skal aldrig undervurdere den anerkendelse af medarbejdernes betydning, der ligger implicit i gratis frugt eller en fredagsbar. Men kommende generationers værdier går mod noget mere langtrækkende, hvor fx et mere bæredygtigt liv fylder mere end de umiddelbare glæder. Vi må erkende, at erhvervsområdernes indretning skal afspejle arbejdskraftens behov og værdier. Primær-interessenterne kan bestemt få noget ud af at gøre erhvervsområder mere grønne, tidssvarende og robuste ift. fremtiden. Det spændende er, om der er investeringsvillighed i attraktive arbejdspladser – både til glæde for medarbejdernes jobtilfredshed og trivsel, bundlinjen og biodiversiteten!

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Gør Danmark renere sammen med os

Medarbejderne på de virksomheder med udearealer med stort naturindhold har lavt sygefravær og færre stress-relaterede sygedage.

KOMMUNER VÆRDISÆTTER DEN REKREATIVE VÆRDI AF PARKER OG NATUR I

KRONER OG ØRE

Aalborg, Høje-Taastrup, Odense og Viborg kommuner har i projektforløb i foråret 2023, med seniorforsker Toke Emil Panduro, Aarhus Universitet, arbejdet med at oversætte værdien af adgang til parker og natur til en økonomisk værdi.

Ideen med udviklingsforløbet har været at synliggøre værdien af grønne områder - i kroner og øre - i forbindelse med arealplanlægningen af byerne.

- Beregninger af den økonomiske værdi af parker og natur kan give beslutningstagere og politikere et bedre fundament til at forstå nogle af de samfundsmæssige fordele ved at bevare og investere i grønne områder, siger Toke Emil Panduro.

Ifølge forskeren sker det ofte, at byens parker og grønne områder underprioriteres til fordel for anden anvendelse af byens rum, når udviklingen af byerne planlægges.

Kommunerne er opmærksomme

Ifølge Toke Emil Panduro er projektforløbet og arbejdet med at udvikle et redskab til at oversætte den rekreative værdi af parker og natur til kroner og øre et vigtigt skridt i den rigtige retning. Han forudser nye forskningsprojekter og en videreudvikling af beregningsmodellen.

på, at grønne områder giver deres borgere rekreative oplevelser, fastholder og tiltrækker ressourcestærke borgere, understøtter biologisk mangfoldighed og kan bidrage til at klimatilpasse byen.

Der er gennemført to kursusdage i henholdsvis Risø og i Aarhus – billederne er fra undervisningen i Aarhus, hvor medarbejdere fra Viborg og Aalborg kommuner deltog. Fra venstre ses Jette K. Lundkvist, teknisk designer og skov- og landskabsingeniører Carina Pilgaard, Karen Glerup-Nielsen og Rune Rauff Schultz, Viborg Kommune. I baggrunden til venstre ses landskabsarkitekt Marianne Rosenbak, landskabsarkitekt, og landinspektør Niels Nørgaard Nielsen, Aalborg Kommune

- Men problemet er, at kommunerne ikke har redskabet til at beregne eller dokumentere den økonomiske værdi af disse gevinster, fortsætter Toke Emil Panduro.

- Det betyder, at grønne områder forsvinder, når der skal bygges en metrostation, anlægges parkeringspladser og bygges boliger. Det sker for ofte, at byens parker og

grønne områder underprioriteres til fordel for anden anvendelse af byens rum, når udviklingen af byerne planlægges. Taberne af denne proces er alle de borgere, der mister eller ikke får muligheden for at få adgang til et grønt område.

BEREGNINGSMODEL

ER ET FØRSTE SKRIDT

- Projektforløbet og arbejdet med at udvikle et redskab til beregningsmodel til at oversætte den rekreative værdi af parker og natur til kroner og øre er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men der ligger

TEKST / BIRTE KENNEDY Kommunikationsrådgiver, Kennedy Kommunikation

fortsat et stort udviklings- og innovationsarbejde, pointerer Toke Emil Panduro

- Det kunne være i forhold til sundhed og trivsel, social sammenhængskraft, biodiversitet og håndtering af regnvand.

Aalborgs stadsgartner Kirsten Lund Andersen ser også projektforløbet som et første skridt mod en økonomisk værdisætning af nogle af de goder, de grønne områder kan bidrage med.

- Udviklingsarbejdet har vist, at det er et meget komplekst emne at finde en økonomisk værdi af grønne områder, siger Kirsten Lund Andersen.

- Man kan godt kan lave en beregning, men det er svært at favne alle de emner, der er relevante i forhold til at italesætte værdien af de grønne rekreative områder i et samfundsmæssigt perspektiv. Men det er et vigtigt første skridt,

der nu er taget i målet om, at vi i fremtiden får mulighed for mere præcist at indskrive estimater for de værdier, som grønne områder bidrager med.

DER BLEV REGNET PÅ MEDBRAGTE CASES

Som opfølgning på online projektforløbet med de fire kommuner blev der kort før sommerferien gennemført en fysisk kursusdag, hvor medarbejdere fra Høje-Taastrup, Aalborg og Viborg kommuner, sammen med seniorforsker Toke Emil Panduro, ud fra medbragte cases selv skulle udregne kroner og øre på den rekreative værdi.

- Kursusdagen gav os en god indsigt i beregningsværktøjet og kompleksiteten i at arbejde med det, fortæller landskabsarkitekt Lotte Kunstmann, der deltog i kurset sammen med fire kolleger fra Viborg Kommune.

- Vi havde et godt udbytte af at

være flere afsted – det vil helt sikkert give en god motivation i forhold til at bruge redskabet fremadrettet, mener Lotte Kunstmann og fremhæver gode drøftelser fra kurset.

- Vi talte for eksempel om nye parametre, kategorier og nuancer, der kunne være ønskelige at få indarbejdet i beregningsværktøjet. Udfaldet af den case, vi arbejdede med, som var anlæggelsen af en ny park i Bjerringbro, var umiddelbart overraskende, idet den viste en lavere værdi, end vi havde forventet. Men ved en nærmere granskning kunne vi se, at de forhold, der gjorde udfaldet, var, at der er et relativt godt udbud af parker i området i forvejen, og at huspriserne i området ikke var så høje.

- Så det var nogle interessante betragtninger, at konkurrencen arealerne imellem har stor betydning for værdisætningen, fortsætter Lotte Kunstmann, der ser modellen som et potentiale til at kunne lave et regnestykke, hvor der kan sættes kroner og øre på et givent projekt – og at det formentlig kan give en større forståelse både hos politikere og øvrige beslutningstagere for at prioritere det grønne.

- Vi vil gøre brug af værktøjet i projekter, hvor det er relevant – og ud fra de begrænsninger, som det nuværende værktøj har, siger Lotte Kunstmann, der ser frem til, at modellen kan udvikles, så den kan bruges på forskellige typer af arealer n

FAKTA:

Aalborg, Odense, Viborg og Høje-Taastrup kommuner har deltaget i et projektforløb med seniorforsker Toke Emil Panduro, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Projektet er initieret af Green Cities.

I forløbet er der arbejdet med at udvikle et beregningsværktøj, der kan sætte kroner og øre på den rekreative værdi af parker og naturområder.

I Green Cities´ nye publikation ”Sæt pris på bynatur”, præsenteres cases fra Aalborg, Viborg og Høje-Taastrup kommuner med beregninger og økonomiske gevinster ved anlæg af parker og natur.

Læs publikationen ”Sæt pris på bynatur” her: https://bit.ly/3X3jIgs

Læs den videnskabelige rapport ”Sæt pris på parker & natur” fra Aarhus Universitet

projektforløbet her: bit.ly/42orO48

om

Der blev regnet på medbragte cases. Fra venstre ses skov- og landskabsingeniør Karen Glerup-Nielsen, seniorforsker Toke Emil Panduro, Rune Rauff Schultz og Carina Pilgaard, der begge er skovog landskabsingeniører, og yderst til højre teknisk designer Jette K. Lundkvist – alle fra Viborg Kommune.

Seniorforsker Toke Emil Panduro, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab.

Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune.

Landskabsarkitekt Lotte Kunstmann, Viborg Kommune.

Foto:

Multifunktionelle arealprojekter er nøglen til hurtige løsninger på både klima- og biodiversitetskrisen

Udtagning af 100.000 ha lavbundsarealer inden 2030 går alt for langsomt. Foreløbigt er projekter svarende til 4 % af ambitionen under realisering ved hjælp af de forskellige tilskudsordninger til lavbundsprojekter. Hvis man regner vådområdeprojekter, der primært har til formål at reducere udledning af kvælstof og fosfor fra landbrugets marker , med, så er omfanget 8-9%. Der er smartere måder at skrue økonomien sammen på, som samtidig kan sætte fut i indsatsen. Nøglen er multifunktionelle arealprojekter på tværs af offentlige og private midler.

Tallene fremgår af den nye delrapport 1 fra ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord. Ekspertgruppen har til opgave at finde måder, der kan sætte fart i udtagningsindsatsen, og har Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune som formand. D. 22. august 2023 gav ekspertgruppen lyd fra sig med 12 anbefalinger til hurtigere udtagning af lavbundsjord, som er landet på fødevareministerens bord (fvm.dk)

Langsommeligheden i udtagningen er et udtryk for, at de nuværende tilskudsordninger generelt ikke er attraktive nok for landmændene. Mange steder er udtagningen gået helt i stå, fordi der ikke kan tilbydes erstatningsjord til landmændene. Ordningerne mangler finansiering til indkøb af jord.

Ekspertgruppen har gode anbefalinger til, hvordan det vigtige jordfordelingsinstrument kan forbedres. Fremfor at købe lavbundsjorde op hos en lang række af landmænd enkeltvis, er jordfordeling en kollektiv proces mellem alle landmænd, der enten ønsker at sælge, købe eller bytte arealer. Det er et redskab til at lægge landskabspuslespillet på ny og på måder, som imødekommer landmænd, der ønsker at drive landbrug på andre og mere velegnede arealer end lavbundsarealerne.

Ved udtagning af 100 hektar lavbundsjord skal der i princippet findes 100 hektar erstatningsjord i nærområdet via jordfordeling. Når landmænd får tilbudt

at købe erstatningsarealer, vil de kunne fortsætte deres landbrugsdrift på disse arealer uden dyrkningsrestriktioner samtidigt med, at landbrugsdriften på lavbundsarealerne opgives, så arealerne udvikler sig til natur enten under landmandens nuværende ejerskab eller ved at sælge dem til nye ejere, der gerne vil eje naturarealer. Tilbud om erstatningsarealer er et enzym til, at andre arealer frigives til naturprojekter. Det kan både være lavbundsarealer, mere sammenhængende natur, skov eller vådområder.

DER ER KAMP OM AREALERNE OG DEN STØRSTE PENGEPUNG VINDER

Så vidt så godt! Men ekspertgruppen mangler at forholde sig til jordpriserne. Det er efterhånden velkendt, at landmændenes udsigt til markant højere afreg -

TEKST / HELGA GRØNNEGAARD Projektchef, Urland & CLAUS BO ANDREASEN Medstifter, ReLand

Foto: Claus Bo Andreasen.

ningspriser for arealer til solceller kan få den konsekvens, at der ikke kommer arealer i spil til naturprojekter, hvormed de går i stå. Risikoen er særligt til stede, når projekterne kæmper om de samme arealer.

Hvis vi kaster et blik på de gennemsnitlige jordpriser, er det let at forstå, hvorfor det er mere attraktivt for lodsejere at sælge arealer ind til et solcelleprojekt end til et lavbundsprojekt:

Landbrugsjord: 180.000-220.000 kr./ha

Vedvarende græs: 50.000-90.000 kr./ha

Lavbundsarealer efter

udtagning og øvrig natur: 30.000-50.000 kr./ha

Areal til solceller: 350.000-450.000 kr./ha

Staten køber jorder ind, som efterfølgende kan tilbydes som erstatningsarealer, for 200.000 kr. pr. ha. Men hvad nu, hvis en energiudvikler har planer om et solcelleprojekt i området og tilbyder landmanden 400.000 kr. for de samme arealer, som staten kan betale 200.000 kr. for? Så sælger landmanden naturligvis til energiselskabet. Konsekvensen bliver, at der ikke kommer jord i spil til lavbundsprojektet, som går i stå.

Målrettet opkøb af 100 ha til opstilling af solceller, koster med ovenstående jordpriser energiudvikleren 40 mio. kr.

AREALKAMPEN KAN AFLØSES AF

MULTIFUNKTIONELLE PROJEKTER

Hvis arealet til solceller skulle modsvares af et areal til et lavbundsprojekt med tilsvarende størrelse, så måtte energiudvikleren nu i stedet for opkøbe 200 ha. Energiudviklerens opkøb af 200 ha. til multifunktionelle arealprojekter koster – ligeledes med ovenstående jordpriser – også 40 mio. kr.

Der skal nu lægges et puslespil, hvor 100 ha skal bruges til solceller, og de øvrige 100 ha sælges fra som erstatningsarealer til lodsejere, der ønsker at bidrage med arealer til etablering af 100 ha natur. Erstatningsarealerne sælges videre til markedsprisen for landbrugsarealer, dvs. 200.000 kr./ha. Dermed får energiudvikleren 20 mio. kr. igen for de arealer, der har været i selskabets midlertidige ejerskab.

På den måde ender energiudvikleren med kun at have brugt et halvt så stort beløb på arealer, sammenlignet med projektet, hvor der udelukkende købes projektjord til solceller. Konceptet kræver blot, at kommunen prioriterer multifunktionelle projekter.

Alle involverede landmænd, både de, der sælger 200 ha. til energiselskabet, og de, som er modtagere af erstatningsarealer, sikres handler til en markedspris for landbrugsjorder.

VI HAR BRUG FOR FREMSYNEDE FINANSIERINGSMODELLER PÅ TVÆRS AF

OFFENTLIGE OG PRIVATE KASSER

Man kunne også forestille sig, at kommunen selv stod bag et multifunktionelt jordfordelingsprojekt. Med ovenstående jordpriser og mekanismer ville kommunen på baggrund af opkøb af 200 ha. puljejord, kunne sælge 100 ha videre som erstatningsarealer til landmænd for 200.000 kr./ha, og 100 ha lokalplanlagte og dermed attraktive arealer videre til et energiselskab for 400.000 kr./ha. Dermed er det kommunen,

Multifunktionelle projekter er kendetegnet ved, at de opfylder flere funktioner inden for samme areal. Realiseringen er stærkt udfordret af sektoropdelte og monofunktionelle tilskudsordninger.

der får gevinsten på 20 mio. kr. Det overskud kan investeres i endnu flere arealprojekter med offentlige goder eller på anden vis gå til grønne og attraktive lokalsamfund.

Det kunne også være en naturfond, der stod bag. I det tilfælde kunne de arealer, der sælges til energiselskabet, være pålagt bestemmelser om, at arealerne skal overgå til natur, når solcellerne er udtjente.

Efter 30 år med solceller og uden tilførsel af gødning og pesticider vil arealerne nemlig være i en meget bedre naturtilstand end fra start. Naturfonden ville dermed ende med at have realiseret alle 400 ha til natur via smarte og langsigtede finansieringsmodeller, der i mellemtiden har bidraget med grøn strøm til klimaomstillingen.

Med en klog kombination af private- og offentlige midler kan vi sætte tempo i udtagningen af lavbundsarealer – og en hel del flere af de arealinitiativer, som skal bidrage til at løse de store klima- og biodiversitetsudfordringer n

TI ÅR MED NÆRHEDEN

Med alle grunde solgt, mere end 3.000 flyttet ind og et Hedehusene, der ikke er helt det samme som før, kan vi se tilbage på en betydelig udvikling , siden Nærheden blev lanceret i foråret 2013. Projektet har budt på succeser, læring og nogle nødvendige justeringer undervejs.

om ejerformer til områdets bygherrer. Ved fuld udbygning skal bydelen have ca. 40 % ejerboliger og 60 % lejeboliger foruden et mindre antal andelsboliger, og nogle af boligprojekterne har mere eller mindre karakter af bofællesskab.

En lang række fællesfaciliteter understøtter i dag ambitionen om ”nem hverdag, stærkt fællesskab”. Dette har været vores fokus på dette specifikke sted og ikke ”livet før byen”, smart city, kunst, eller hvad andre byudviklingsprojekter har valgt som strategier til at drive byudviklingen frem.

Høje-Taastrup Kommune har ydet betydelige bidrag til at realisere visionerne ved blandt andet at placere Læringshuset med moderne skole og daginstitution samt et springcenter i det centrale Nærheden. Her bidrager også en større dagligvarebutik til, at beboerne har nem adgang til daglige ærinder.

Et særligt udtryk for projektets satsning på fællesskab er tre ”kvarterhuse”, som er fælleshuse for Nærhedens beboere. Det første blev indtaget for godt et år siden, og yderligere to følger. Kvarterhusene får hver sin profil efter ønsker opsamlet i dialog med beboere.

MILJØ OG GRØNNE ELEMENTER

Iår er det ti år siden, at Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg indgik partnerskab om udviklingen af en helt ny bydel med en ambition om at udvikle et forbillede for fremtidens forstad.

Siden er det gået stærkt. Den sidste storparcel blev solgt til en investor for to år siden, og mere end 3.000 af de forventede 7-8.000 beboere bor nu i bydelen.

Grundtanken med Nærheden

har fra starten været at tilbyde et fremsynet alternativ til både parcelhuskvartererne og boligblokkene, der dominerer de klassiske forstæder. Vi har i stedet arbejdet med at forene forstadens trygge rammer med storbyens intensitet i en bydel med grønne områder og varieret arkitektur.

SOCIALT BLANDET BY

Det er her lykkedes at skabe en socialt blandet bydel ved at stille krav

Der er også kommet betydelige grønne elementer til, ikke mindst ”Loopet”, som bugter sig mere end en kilometer gennem bydelen. Loopet er en vigtig del af bydelens klimasikring, og det bidrager til miljøet ved at gøre det nemt at komme rundt mellem bolig, skole, butikker og fritidsaktiviteter til fods eller på cykel.

Samtidig med at der er anlagt nye naturelementer, har områdets oprindelige naturområder fået særlige beskyttelsestiltag og er blevet integreret i bydelen efter tæt dialog med myndighederne og Danmarks Naturfredningsforening.

Også på forsyningsområdet er der i Nærheden et særligt fokus på miljøet, idet boligerne forsynes

Nærheden set fra luften, marts 2023.

Boliger omkring den grønne forbindelse Loopet.

Foto: SH Luftfoto.

Foto: Tine Binau, NærHeden P/S.

TEKST / OLE MØLLER

Projektdirektør, NærHeden P/S

med lavtemperaturfjernvarme baseret på ekstra udnyttelse af returvandet fra andre bydele.

Hvis vi skal reflektere over, hvad der ikke er gået helt som ønsket, må vi indrømme, at projektet til at begynde med ikke kom helt i front i forhold til reduktion af bebyggelsernes klima- og miljøbelastning, da der ikke var det samme marked for det på det tidspunkt og derfor en svagere forhandlingsposition for os som grundsælger. Siden er det dog i høj grad lykkedes, og det er en klar oplevelse, at de fleste bygherrer i dag selv prioriterer klima og miljø særdeles højt. De igangværende og de forestående byggerier har således meget ambitiøse klimamål.

SKRUET NED FOR TÆTHEDEN

Et andet område, hvor vi har måttet skrue på de oprindelige ambitioner, er tætheden. Tætheden er et storbytræk, med nærhed til naboerne og mere intense byrum, samtidig med at tæt byggeri er en miljømæssig fordel. Men vi har måttet moderere ambitionen om en meget tæt by i erkendelse af, at bydelen ellers ikke ville blive tilstrækkelig attraktiv.

Vi havde også gerne set flere andelsboliger i bydelen, men finansieringen heraf har vist sig udfordrende for bygherrerne. Mange bygherrer foretrækker i disse år udlejningsboliger, som er lettere at afsætte.

Endelig har et forsøg på at introducere delebiler i Nærheden ikke haft den ønskede tilslutning fra beboerne. Til gengæld har en satsning på rigtig mange ladestandere til elbiler i vores p-huse været en meget stor succes.

VEJEN HERTIL

Hvordan er Nærheden så nået hertil, hvor vi er i dag? Der er ingen tvivl om, at projektet er født med nogle fordele i form af beliggenheden og de gode vej- og jernbaneforbindelser til København, ligesom vi rent markedsmæssigt har været heldige at ramme en række gode år.

Men bag resultaterne ligger også nogle nøje udvalgte organisatoriske og ledelsesmæssige greb, som har været med til at skubbe projektet i den rigtige retning:

For det første har Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg forberedt sig meget grundigt, før

de etablerede arealudviklingsselskabet NærHeden P/S i 2013. Og der har været udviklet gode redskaber og procedurer som parallelopdrag, NærHedens udviklingsplan, et cashflow til styring af hele projektøkonomien og en kvalitetsledelse med et fast princip om, at bygherrer skal udarbejde skitseprojekter, som skal godkendes i NærHedens bestyrelse, inden et byggeri kan sættes i gang.

I det daglige er projektet organiseret stramt med et lille kompetent sekretariat - i alt tre ansatte - i samarbejde med projektets nøje udvalgte og gennemgående rådgivere og entreprenører. Der har været vedvarende fokus på et godt og åbent samarbejde mellem alle parter – med gensidig forståelse, pragmatisme og et lavt konfliktniveau i langt de fleste tilfælde.

Endelig har vi lagt meget vægt på projektets økonomiske bæredygtighed, så vi passer på pengene og sikrer, at modellen kan gentages andre steder uden subsidiering. Ejernes investerede kapital er blevet endeligt tilbagebetalt med forrentning i 2022, og i NærHedens egne anlægsprojekter har vi overholdt tidsplaner og budgetter, bl.a. ved konsekvent brug af de stabile og gennemgående entreprenører og rådgivere.

DE KOMMENDE ÅR

Og hvor er vi så i dag? I de kommende år skal resten af boligerne i Nærheden bygges, ikke mindst i det store østlige Søkvarteret, som skal rumme 1.800 ud af i alt 3.400 boliger i Nærheden. Der er endnu

mere bynatur på vej, idet Søruten bliver en grøn forlængelse af Loopet mod øst, og yderligere to kvarterhuse skal danne ramme om fællesskab for Nærhedens beboere.

Og så har vi i disse år et særligt fokus på at forankre visionerne for Nærheden ved at sikre en god gradvis overdragelse af ansvar for både drift af fællesarealer og videreførelse af bylivet til andre aktører som bydelsforening, grundejere og kommune.

Forudsætningen for, at det lykkes, er følelsen af ejerskab til alt det fælles blandt alle involverede.

I denne proces trækker NærHeden P/S sig gradvist mere og mere tilbage, og der kommer ikke til at gå yderligere ti år, før vi lukker og slukker for at overlade den nye bydel til sit eget liv.

Til den tid beror projektets succes på, at vi som selskab har gjort os selv overflødige n

Skoleparken med Læringshuset i baggrunden.

I Nærheden er der små havelodder, som beboerne kan få del i.

MOBILITET – I MÅL MED

KLIMAHANDLINGSPLANEN

Kommunerne arbejder på højtryk med klimahandlingsplanerne. En stor udfordring er CO 2-udledningen fra biltrafikken, hvor effekten fra elektrificeringen først manifesterer sig mod 2030 . Til gengæld har en overflytning fra personbil til andre transportmidler en større og mere umiddelbar effekt. Hvordan kan den kollektive trafik bedst hjælpe kommunerne til at komme i mål på klimaområdet?

Biltrafikken udledte i 2021 ifølge Energistyrelsens CO 2- og Energiregnskab 5,5 mio. tons CO 2 (Scope 1). Klimabelastningen fra personbiltrafikken udgør på landsplan 11,5 % af den samlede CO 2-udledning (47,5 mio. tons i 2021) og 935,9 kg. pr. indbygger i Danmark fra 0 til 99 år.

Udfordringen er altså stor, og ifølge Energistyrelsens fremskrivning er der ikke nogen nærtforestående reduktion i sigte – tværtimod – og først efter 2025 vil man langsomt se effekten af de flere batterielektriske biler i klimaregnskabet (Figur 1).

CO 2 -udledningen udgør en national (og selvfølgelig global) udfordring, der dog har forskelligt udtryk afhængig af den lokale kontekst og geografi. I storbykommunerne kan man opfylde mange transportbehov uden bil, hvilket tydeligt ses i CO 2 -udslippet pr. indbygger (487,2 kg), der er det halve af landsgennemsnittet. Personbiltrafikken er til gengæld en uomgængelig faktor i landkommunerne (1.046,8 kg), mens udledningen pr. borger i både oplandsog provinsbykommunerne (1.347,1 kg og 1.145,7 kg) giver formodning om, at der her er et reduktionspotentiale ved omstilling til mere bæredygtige transportformer.

EN SVÆR NØD AT KNÆKKE

Kommunernes Landsforening har i sit Klimabarometer 2022 også identificeret transporten som klimapolitikkens problembarn … og i øvrigt – i lighed med landbruget - en svær nød at knække (Figur 3).

Kommunerne har ellers en meget bred pallette af virkemidler på bordet, når det gælder CO 2-reduktion på mobilitetsområdet (Figur 4), hvor der både er fokus på grøn omstilling af personbiltrafikken (ladestanderinfrastruktur) og på konverteringen fra personbiltrafik til mere bæredygtige mobilitetsformer (Kollektiv trafik, cykler, samkørsel og byrum). Området er samtidig også prioriteret højt gennemsnitligt som nummer fem af 15 indsatsområder i kommunernes samlede

Kilde: Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2023

Folketal CO 2e i alt CO 2e fra Biltrafikkens CO 2e pr. (Alle sektorer) personbiltrafikken andel af samlet indbygger (kg) (tons) CO 2-udledning fra personbiltrafik

klimaindsats.

FIGUR 1: ANTAL PERSONBILER OG CO 2 -UDLEDNINGER

Figur 2: Energi- og CO2-regnskabet 2021 Kilde: www.sparenergi.dk – Energi- og CO2-regnskabet 2021 + egne beregninger

TEKST / LASSE REPSHOLT Formand, Kollektiv Trafik Forum

ÅRSAG TIL MANKO I CO 2 -REGNSKAB

Figur 3: KL’s Klimabarometer: Hvilken sektor/hvilke sektorer er den primære årsag til mankoen?

Kilde: www.kl.dk – Besvaret af 75 kommuner med forventet manko i CO2-regnskabet frem mod målsætningen

TRANSPORT & MOBILITET: VÆSTENTLIGESTE VIRKEMIDLER

ter af hvert tiltag. Hvis alle eller flere tiltag sættes i værk, ændrer CO 2e-reduktionen sig for de enkelte tiltag.

Figur 4: KL’s Klimabarometer 2023: Hvad vurderer du er de væsentligste virkemidler, som din kommune vil tage i anvendelse?

Kilde: www.kl.dk Klimabarometer 2022. Besvaret af 90 kommuner

Man kan dog også i KL’s Klimabarometer identificere, hvor skoen trykker, og årsagerne til, at kommunerne ikke når i mål på transportområdet. KL drager selv den konklusion, at (citat) ”selvom man elektrificerer en stor andel af transporten, er der behov for at se på løsninger, der flytter folk fra bil til kollektiv trafik, cykel, gang eller en blanding derimellem.”

Det er et perspektiv, som Kolding Kommune og Rambøll er dykket ned i.

STYRKET DATA GRUNDLAG KAN FOKUSERE

DEN LOKALE INDSATS

Kolding Kommune (Se også figur 2) har i samarbejde med Rambøll udviklet en metode til at sætte specifikke og detaljerede tal på CO 2e-udledningerne. Metoden er baseret på GPS-data, der beskriver faktisk kørsel (bilture) i kombination med en standardiseret beregningsmodel (COPERT) med

data om emissioner og klimapåvirkning fra transport.

Derudover beregner Kolding Kommune også effekten af eksterne tiltag som forbedret teknologi af forbrændingsmotorer (35.000 tons) eller højere andel af bioethanol i brændstoffet (89.000 tons).

Figur 5 viser de isolerede effek-

Tallene fra Kolding Kommune flugter altså ikke helt med kommunernes prioritering af klimaindsatsen på transportområdet. Støtter man sig til Rambølls beregninger, bør Kolding Kommune i stedet prioritere overflytningen (Kollektiv trafik, cykel, samkørsel og delebiler) øverst, mens ladeinfrastruktur til elbilerne skal komme i anden række. Til gengæld er effekten mindre af omstillingen af den kollektive bustrafik til elbusser. Det var ellers allerede i juni 2022, at Kolding Kommune i samarbejde med Sydtrafik og busselskabet Nobina satte elbusser i drift på byens veje. Det er givet, at der skal en bred vifte af tiltag og prioriteringer til i kommunerne for at nå i mål med de kommunale klimahandlingsplaner. Et godt sted at starte er dog at kortlægge virkemidlerne og deres effekt n

Figur 5: Kolding Kommune: Beregnede CO2e-reduktioner ved forskellige tiltag Kilde: Effektvurdering af CO2 i mobilitetsplanlægningen, Trafik & Veje, Oktober 2022 (Kolding Kommune). Kolding Kommune udleder 221.763 tons CO2e fra vejtrafikken heraf 143.246 tons fra personbiltrafikken (Se Figur 2).

Værdien af samskabelse i den kollektive trafik?

Det er oplagt at inddrage vores borgere i udviklingen af løsninger, som de selv skal bruge. Men hvor langt kan man komme med samskabelse , og hvilken værdi kan den få i udviklingen af den kollektive trafik?

Herefter blev der nedsat tværfaglig projektgruppe med faglige kompetencer indenfor trafikplanlægning, kommunikation, jura, indkøb, udvikling og borgerinddragelse, som skulle løse opgaven.

SAMSKABELSE I

IDÉFASEN: AFDÆKNING

AF KØRSELSBEHOV OG

-MØNSTRE

Antropolog og borgerkonsulent, Slagelse Kommune

ISlagelse Kommune har vi eksperimenteret med samskabelse i udviklingen af tre nye busruter, Fribussen Lilla, Rød og Blå. Vi startede med Fribussen Lilla i 2019 og fortsatte med Fribusserne Rød og Blå i 2021. Fribusserne blev født som en prøvehandling, i en tid hvor vi spurgte os selv, om vi kunne gøre ting på andre måder for at skabe mere værdi for borgerne. Samtidig

SAMSKABELSE

Ifølge Anne Tortzen og Manon de Jongh er samskabelse det, der sker, ”når det offentlige, civilsamfundet og eventuelt den private sektor samarbejder om at udnytte alle parters aktiver, ressourcer og bidrag bedre for at løse komplekse problemer og opnå empowerment, større effektivitet eller bedre resultater” (Samskabelse i praksis 2021: 15)

besluttede politikerne at nedlægge en række skolebusser, der cirkulerede omkring vores landsbyskoler, og som transporterede et begrænset antal passagerer. De bad administrationen om at udvikle nye busruter, som kunne transportere flere målgrupper end skolebørn, og som kom flere borgere til gavn.

I udviklingen af Fribussen Lilla inviterede vi til borgermøder i det lokale forsamlingshus, hvor vi drøftede, hvem der havde behov for transport, og hvor de havde behov for at komme hen. Vi identificerede målgrupperne ’unge under uddannelse’, ’unge til fritidsaktivitet eller -job’, ’ældre med behov for service og indkøb’ samt ’pendlere’. Herefter delte vi deltagerne op i grupper og bad dem tegne forslag til den nye busrute på store kort. I udviklingen af Fribusserne Rød og Blå var vi underlagt Corona restriktioner og forsamlingsforbud. Her holdt vi digitale møder organiseret via vores lokalråd i de områder, hvor de nye busser skulle køre. Vi var også i dialog med skoleledere, skolebestyrelser, klubber og mødtes med skoleelever i 9. klasse i en af vores landsbyskoler. På den måde begyndte forskellige forslag til linjeføringer at tage form i en proces, hvor de løbende blev justeret på baggrund af dialogen med interessenterne.

SAMSKABELSE I

IMPLEMENTERINGSFASEN:

SAMARBEJDET MED

FØLGEGRUPPERNE

Da politikerne havde hvilke linjer – blandt de foreslåede - der skulle omsættes til virkelighed, etablerede vi følgegrupper, som skulle være med til at forankre projektet. Vi rekrutterede bredt blandt skoleledere, skolebestyrelser, lokalrådsrepræsentanter, repræsentanter for grundejerforeninger og interesserede borgere.

Vi brugte en hel del ressourcer på at klæde følgegrupperne på, så de kunne indgå i en kvalificeret

Anne Justiniano, antropolog og borgerkonsulent.

Foto: Ulla Otbo.

Fribussen indvies af udvalgsformand Villum Christensen.

Foto. Evan Hemmingsen.

TEKST / ANNE JUSTINIANO

dialog. Følgegrupperne har således bidraget med information om lokale parkerings- og oversigtsforhold, som var vigtig for etableringen af stoppesteder, eller om særlige kørselsforhold, der har indvirket på den endelige ruteplan. De har også været med til at sprede information om de nye busser i lokalområderne og været med til at lave en brugerundersøgelse, som blev forelagt politikerne, da de skulle beslutte, om Fribusserne skulle overgå til drift efter en prøveperiode.

FRIBUSSERNE INDVIES

Følgegruppen for Fribusserne Rød og Blå foreslog, at vi indviede de nye busser ved at invitere alle interesserede på en bustur til nogle af landsbyerne på de nye busruter. Her blev vi mødt med flag, kaffe og kransekage, mens udvalgsformanden holdt tale. Indvielsesfesten blev imidlertid forstyrret af

demonstrerende børn og voksne, der protesterede mod ruteplanen for Fribussen Blå, fordi den var tilrettelagt på en sådan måde, at en mindre gruppe skoleelever ikke kunne tage bussen til skole. Følgegruppen blev meget optaget af kritikken, og var siden hen med til at finde en løsning, så Fribussen Blå i dag kan tage skolebørnene med.

SAMSKABELSE I DRIFTSFASEN

I forbindelse med etableringen af følgegrupperne havde vi udarbejdet et arbejdsgrundlag, der beskrev deres formål samt hvilke opgaver, de skulle være med til at løse. Vi havde også gjort det klart, at følgegrupperne skulle nedlægges, når Fribusserne overgik til drift. Men da vi skulle afslutte samarbejdet om Fribusserne Rød og Blå, tilkendegav følgegruppen, at den ikke ville nedlægges, men ønskede at fortsætte med at følge projektet i fremtiden.

Set i bakspejlet var det en god beslutning, for vi har flere gange måttet drøfte justeringer af køreplaner og ruteændringer. Men følgegruppen har også stillet krav til formen og omfanget af den fortsatte inddragelse. Da vi ville orientere følgegruppen om kommunens beslutning om, at Fribusserne skulle overgå til Movias koncept for Kommunebusser, beklagede den sig over, at den ikke var blevet inddraget, inden sagen skulle til politisk behandling, så følgegruppen kunne have udarbejdet en udtalelse med dens perspektiv på sagen.

Kritikken har givet anledning til refleksion over, hvordan man

FRIBUSSERNE

Konceptet for Fribusserne tager udgangspunkt i kommunens forpligtelse til at transportere skolebørn. Det bygger på principperne om, at Fribusserne skal drives af kommunen, at de skal køre i ring og være gratis og åbne for alle, og at borgerne skal inddrages i udviklingen af dem. De nye busser blev døbt Fribusserne på baggrund af en navnekonkurrence organiseret af følgegruppen for Fribussen Lilla.

stopper med at samskabe, når de involverede føler et stærkt medejerskab til det, man har udviklet sammen? Og hvordan opretholder man engagementet i den videre proces, så samskabelsen fortsat skaber værdi?

VÆRDIEN AF SAMSKABELSE

I UDVIKLINGEN AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

Det har kostet ressourcer at invitere borgerne ind i maskinrummet, men vi har fået så meget igen. Vi har fået engagerede sparringspartnere, der har bidraget med viden om lokale forhold, og som har været med til at forbedre rute og køreplaner, og som er kommet med anbefalinger til politikerne om Fribussernes fremtid. Uden følgegruppen havde Fribusserne ikke været det, de er i dag.

Erfaringen har også vist, at det er værdifuldt at lytte til kritik, som når forældre og børn protesterer mod ruteføringer, og arbejde sammen om at finde løsninger, der er bedre for alle.

Men samskabelse er også præget af en uforudsigelighed, som man skal kunne rumme. I stedet for at forsøge at rammesætte og styre inddragelsen, som vi forsøgte i begyndelsen, giver det måske mere mening at lave løbende forventningsafstemninger om hvilke opgaver, man skal løse sammen mod det endelige mål.

SLAGELSE

Slagelse Kommune har ca. 79.700 indbyggere. Den består af købstæderne Korsør, Skælskør og Slagelse, med flere uddannelsesinstitutioner i sidstnævnte. 25.000 af kommunens borgere bor udenfor købstæderne, hvor der ligger flere landsbyskoler.

Skal vi tage en tur med Fribussen?

Foto: Evan Hemmingsen.

Fribussen bliver budt velkommen i landsbyen.

Foto: Anne Justiniano.

TRANSPORT TIL, FRA OG PÅ ARBEJDE

Ifølge Transportministeriet udgør den nationale transport ca. 20 % af det samlede danske CO 2 udslip – og den andel ser ikke ud til at falde foreløbig. Transport er nemlig den eneste sektor, hvor drivhusgasudslippet er øget de seneste tredive år.

Ansvaret for at reducere CO 2 udslippet ligger først og fremmest hos politikerne. Dog kan man ikke lovgive og regulere sig ud af alt, så ansvaret ligger også hos virksomhederne, investorerne og det enkelte individ. Virksomhederne har gode muligheder for at påvirke deres ansatte. Et af de største rejseformål i Danmark er nemlig transport til, fra og på arbejde. At en virksomhed kan påvirke sine ansattes transportvaner blev tydeliggjort for mig, da virksomheden jeg arbejder i, skiftede lokation i april.

BETYDNING AF LOKATION

Førhen lå vores kontor på en villavej ca. 1,5 km fra en station. Da vi ikke kunne beholde vores placering, var vi nødsaget til at finde nye lokaler. I overvejelserne om ny lokation indgik mange faktorer, herunder transportmulighederne til og fra kontoret. Som en rådgivervirksomhed, har vi ikke kun behov for at bevæge os mellem hjemmet og kontoret, men også for at bevæge

os ud til kundemøder. Vi endte med at vælge at flytte til den gamle stationsbygning på Klampenborg Station – så mere stationsnært kan det nærmest ikke blive.

TEKST / SOFIE ELDRUP SADOWSKI Bystrategisk rådgiver, CK&CO

Dette betød, at det blev langt mere praktisk at tage toget på arbejde, hvilket lynhurtigt afspejlede sig i medarbejdernes transportadfærd. Pludselig tog langt størstedelen af de ansatte toget på arbejde.

BIL VS. TOG

Dette ledte til en undersøgelse af, hvor langt vi egentlig kan komme på 30 minutter i tog versus 30 minutter i bil. Med programmet TravelTime fandt jeg rejselængder for henholdsvis offentlig transport og bil kl. 12 på en hverdag. Dog bør man have i baghovedet, at rejselængden for bilen mindskes, hvis der tages udgangspunkt i myldretiden, hvorimod toget har mere stabile rejsetider, uagtet myldretid eller ej. Bevares, det sker, at togene er aflyste eller forsinkede fra tid til anden, ligesom det også sker, at der forekommer uheld og kødannelser på vejene, som også sætter en stopper for ens planlagte rejsetid. Undersøgelsen viste, at vi i bil kan komme så langt som til Helsingør eller Greve, hvorimod toget kun kan få os til Hørsholm eller Vigerslev på samme tid. I bil kan man altså komme ca. dobbelt så langt som tog på samme mængde tid.

TID VS. BÆREDYGTIGHED

Ikke overraskende kan man komme længst med bil. Men dette angiver ikke den miljømæssige påvirkning ved de to transportformer. Vi besluttede derfor at undersøge, hvor langt man kan transportere sig selv på 250 gram CO 2. Med udgangspunkt i emissionsfaktorer opgivet af DCE – Nationalt center for Miljø og Energi og DSB, fandt jeg, at på 250 gram CO 2 kan man med brændstofbil køre ca. 1,8 km, med elbil kan man køre ca. 9,3 km, med dieseltog ca. 5,2 km og med eltog kan man køre hele 35 km. Dette sætter tingene lidt i perspektiv, for tidsmæssigt kan man komme ca. dobbelt så langt i bil som tog på samme tid, men man kan rejse knap 20 gange så langt i eltog som i en brændstofbil på samme mængde CO 2

Tiden i toget kan for nogen være afslappende, udnyttes til arbejde eller forberedelse til et møde, tiden i bilen kan derimod være stressende pga. orientering, meget trafik og mangelfulde parkeringsmuligheder. Der selvfølgelig også folk, som ikke deler denne holdning og opfatter transporttiden som et frirum, uanset transportform. Med det gamle udtryk ”Tid er penge”, kan man argumentere for, at tiden i bilen ganske vist ikke er lige så lang som tiden i toget – men omvendt kan man udnytte tiden i toget langt bedre end tiden

FAKTA

Tiden i toget kan for nogen være afslappende, udnyttes til arbejde eller forberedelse til et møde, tiden i bilen kan derimod være stressende pga. orientering, meget trafik og mangelfulde parkeringsmuligheder

i bilen. Det kan derfor godt være værd at overveje, hvorvidt tiden sparet i bil opvejer CO 2’en forbrugt.

KØBENHAVNS MULIGHEDER

VED DENS STØRRELSE OG NÆRHED

Selvfølgelig er der mærkbar forskel på, hvor i landet man tager sit udgangspunkt. Vores kontor er placeret i Storkøbenhavn, hvilket betyder, at der er god offentlig infrastruktur tilgængelig. Til gengæld er der i Storkø

I en Transportvaneundersøgelse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet, fremgår det, at der i gennemsnit er 1,05 personer pr. personbil, når formålet er arbejdsplads. Dette er den laveste udnyttelse pr. bil ud af de fem formåls-kategorier.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var den gennemsnitlige pendlingsafstand i Danmark 22,0 km i år 2019. Dette tal er vokset stødt siden år 2008 hvor gennemsnittet lå på 19,1 km. Den gennemsnitlige dansker rejser altså 44 km

dagen mellem arbejde og hjem. Hvis denne rejse tur/retur fortages via

gram CO2

benhavn også et stort pres på vejnettet, hvilket medfører langsom biltrafik i spidstimerne. Den offentlige transport i København består af et netværk af S-toge og Metro, som er elektriske, og ved udgangen af 2025 vil alle bybusser i København være elektriske. Selv ved offentlig transport, som anvender fossilt brændstof, f.eks. diesel-toge og -busser, er dette et bedre alternativ end bilen, da kapaciteten i toge og busser er så meget større end i en personbil. Har man kontor i udkantsdanmark, i en mindre provinsby og har en lokalitetsbaseret forretning, har man ikke mulighed for at flytte kontor for at tilgå bedre offentlig infrastruktur i samme grad. Det kunne nemlig betyde, at du blot flytter længere væk fra dine medarbejdere, som ikke nødvendigvis har tænkt sig at ændre transportform. Den offentlige transport kan ikke konkurrere med de tomme veje, når vi kommer ud af byerne.

ALTERNATIVER TIL AT MINDSKE

UDLEDNINGEN FRA MEDARBEJDERPENDLING

I emissionsberegningsmetoden Greenhouse Gas Protocol (GhG Protocol), bør en virksomheds udledninger opdeles i 3 scopes, hvoraf scope 1 er de direkte emissioner, og scope 2 er indirekte emissioner, som f.eks. indkøbt el og varme. Scope 3 dækker over de indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde og dækker oftest mellem 75-95% af en virksomheds samlede udledning og har dermed også det største potentiale ift. at nedbringe virksomhedens udledning. De indirekte udledninger i scope 3 er opdelt i 15 kategorier; herunder bl.a. forretningsrejse og medarbejderpendling. En virksomheds placering har stor betydning for, hvordan de ansatte kommer til og fra arbejde, men hvis virksomheden ikke har mulighed for at skifte lokation til en placering med god offentlig infrastruktur – hvad kan man så gøre?

Som virksomhed kan man føre kampagner, som f.eks. ”Vi cykler til arbejde”, eller man kan understøtte samkørsel til og fra arbejde ved f.eks. at opfordre de ansatte til at anvende samkørsels-apps, herunder bl.a. FDM’s ”Ta’ Med”. Hvis virksomhedens størrelse tillader det, kan man ansøge om etablering af en busrute, der skal binde den offentlige infrastruktur bedre sammen med kontorets placering. Alternativt kan man indføre flere hjemmearbejdsdage, og man kan tage møder på Teams. Vi så jo, at det kunne lade sig gøre under corona, så hvorfor ikke nu? Én hjemmearbejdsdag pr. uge sparer groft regnet 20 % af transportudgiften og CO 2 forbrugt på transport. Virksomheder kan også indføre alternativer til transportformer. De kan stille cykler, el-løbehjul, erhvervsrejsekort eller el-delebiler til rådighed for deres medarbejdere, når de f.eks. skal til et møde, som ikke kunne afvikles på Teams. Der er rigeligt med muligheder, spørgsmålet er blot hvad, der passer din virksomhed bedst.

KONKLUSION

’Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, siger ejendomsmæglere. Det gælder i høj grad for såvel det politiske niveau som for ejendomsinvestorer og for trafik- og byplanlæggere, der har bæredygtighed inde på værdiplatformen. Det må stadig gælde om at placere både boliger og arbejdspladser stationsnært, så det bæredygtige transportvalg ligger lige til højrebenet. Transporten udgør 20% af det danske CO 2-udslip; det er dog alligevel noget n

HYBRIDARBEJDE – KAN DET SKABE VÆRDI I EN KOMMUNAL KONTEKST?

Hvordan kortlægger man anvendelse og sætter et program for at omstille til ”Kloge Kommunale m 2”?

Vores bygningsmasse er både kilde til et stort klimamæssigt output, og et område der fylder meget i de kommunale budgetter. Der er søsat mange initiativer for at kortlægge potentialet for optimering, og der er igennem disse initiativer skabt gode værk -

tøjer til at forstå data omkring den kommunale bygningsmasse. KKM2 og det fælles kommunale nøgletalssamarbejde er vigtige initiativer til at etablere et fælles grundlag for benchmarking af bygninger og drift i en kommunal kontekst. Men hvordan kommer man videre fra et etableret datagrundlag til konkrete projekter for optimering?

Implementeringen af hybridarbejde på kontorarbejdspladser har vist en vej for m 2-optimering og reducerede omkostninger og klimafodaftryk i flere private orga -

nisationer - men kan metoden også anvendes i en bredere kommunal kontekst?

Det vil jeg forsøge at give et bud på ved at belyse 3 underliggende spørgsmål:

• Kan hybridarbejde bidrage til budgetoptimering?

• Har andre gjort det og hvorfor?

• Hvordan kan modellen bruges i en bredere kontekst?

TEKST / HENRIK JUUL NIELSEN

Senior Konsulent, NIRAS A/S

BYGGERI

HYBRIDARBEJDE I VÆKST

Hybridarbejde er en arbejdsform og arbejdspladsstrategi i vækst, særligt i det private vidensarbejdesegment.

Årsagen er, at implementering af hjemmearbejde er en sikker (men ikke nødvendigvis simpel) vej til at skabe grundlag for m 2-optimering.

Der er erfaringer fra det private vidensarbejdsmarked, der viser, at virksomheder, der implementerer hjemme arbejdspolitiker, kan nedbringe deres behov for kontor-m 2 med cirka det samme forhold som medarbejderens hjemmearbejdsfrekvens. Implementeres der fx 2 hjemmearbejdsdage ud af ugens 5 arbejdsdage, kan det oversættes til et potentiale for 2/5 reduktion af arealbehov. Har man en bygningsportefølje, hvor det er muligt at opsige, genudleje, eller frasælge det antal kvadratmeter, kan det igen oversættes til både en 2/5 reduktion i FM-omkostninger (husleje, drift og vedligehold, energiforbrug mv.) + 2/5 reduktion i bygningsmassens klimaaftryk.

Når indførelsen af en hjemmearbejdsfrekvens kombineres med, at medarbejderne som udgangspunkt ikke længere har faste pladser, åbner det op for at reducere virksomhedens fysiske kontorplads i samme forhold som hjemmearbejdsfrekvensen. Så hvis en organisations medarbejdere i gennemsnit arbejder hjemmefra 30 % af tiden (svarende til cirka 2 dage om ugen), kan den i princip -

pet reducere sin fysiske plads med samme procentdel.

Det er så her, de dynamiske effekter og den potentielle værdiskabelse opstår, for med en reduktion i m 2 behov reduceres der i princippet tilsvarende i omkostninger - og potentielt endnu mere i klimaaftryk. Udover at man nu står med et reduceret m 2 klimaaftryk, bliver der også reduceret i de berørte medarbejderes pendling (scope 3).

TILGANG OG BESLUTNING

For at kunne træffe en beslutning om, hvorvidt hybridarbejde som koncept og strategi kan være aktuelt for en organisation, er der en række faktorer, der skal afdækkes. Nedenstående matrix er ikke udtømmende, og de forskellige faktorer kan variere i relevans og konsekvens, altafhængigt af det indbyrdes forhold, organisationen osv.

Skal man kortlægge disse faktorer på en meningsfuld måde, er det vigtigt først at etablere et formål med sådan en omstilling. Typisk kan en stor driver for omstilling til hybridarbejde være den potentielle økonomiske besparelse og en forventet reduktion i klimaaftryk.

At definere centrale drivere for projektet er afgørende for at sikre succes og måle effekt. Disse drivere bør være målbare og etablere

Medarbejderen Organisationen

en baseline for sammenligning. I et projekt om ændring af arbejdspladsen er der typisk tre hoveddrivere:

- Optimering af omkostninger ved pladsudnyttelse: Denne driver fokuserer på at reducere omkostninger forbundet med fysisk kontorplads, herunder leje, facilitetsstyring og andre relaterede udgifter. Målet er at optimere brugen af kontorplads gennem strategier som skrivebordsdeling og fjernarbejde, hvilket resulterer i omkostningsbesparelser for organisationen.

- Reduktion af CO 2-emissioner: Denne driver sigter mod at minimere organisationens miljømæssige påvirkning ved at reducere udledningen af kuldioxid. Ved at implementere en hybrid arbejdsmodel, der reducerer behovet for pendling og kontorplads, kan organisationer bidrage til at mindske deres CO 2-aftryk.

- Medarbejdertilfredshed: Denne driver fokuserer på at forbedre medarbejdernes trivsel, engagement og generelle tilfredshed. Et fleksibelt arbejdsmiljø, der tillader fjernarbejde eller hybride arrangementer, kan give medarbejderne bedre balance mellem arbejde og privatliv, øget autonomi, forbedret jobtilfredshed og i sidste ende betyde en reduktion i medarbejderomsætning.

Urban udvikling

Fleksibilitet HR og rekruttering Trafikbelastning

Reducerede rejseomkostninger FM - services CO 2 udledning

Produktivitet FM – omkostninger, areal omstilling Byplanlægning og udvikling

Hjemmearbejdsplads indretning ESG – udledning og rapportering Lovgivning og lokalplanlægning

Social tilknytning Medarbejder, ledelse og politikker

Foto: Martin Schubert.

BYGGERI

Fase 1: Foranalyse

Indledende businesscase / datagranskning og økonomisk analyse

Bygningsanvendelsesanalyse

Bygningers tekniske tilstand

Selvom disse tre drivere er overordnede, kan der være yderligere under-drivere eller specifikke emner af betydning, der varierer afhængigt af organisationen.

Eksempler på under-drivere kan omfatte samarbejds- og kommunikationsværktøjer, teknologiinfrastruktur, medarbejderuddannelse og -støtte samt strategier for forandringsledelse. Disse under-drivere bør være i overensstemmelse med de centrale drivere og bidrage til at nå projektets mål.

CASE – DANSKE BANK

Da Danske Banks medarbejdere var hjemsendt under corona, besluttede banken at implementere hybridarbejde og derigennem reducere deres behov for kontor m 2 i Storkøbenhavn. Deres beslutning blev understøttet af et solidt datagrundlag for deres Facility Management omkostninger for deres aktuelle m 2, samt en grundig analyse af både konsekvens for medarbejder, produktivitet og fremtidige omkostninger og klimaaftryk i et fremtidigt scenarie med et reduceret antal m 2 .

Efter endt implementering modtog Danske Bank DFM´s bæredygtighedspris for den klimamæssige effekt, som m 2 reduktionen resulterede i.

Med m 2 reduktionen, kunne banken dokumentere en CO 2 reduktion som vist i casen, men af forretningsmæssige årsager har banken ikke oplyst, hvilken økonomiske besparelse der blev skabt.

Det er dog en nærliggende antagelse, at en m 2 reduktion på ca. 27% har genereret nogenlunde tilsvarende økonomisk besparelse, hvilket må siges at være signifikant.

KOST-REDUKTIONSMODEL

Som et scenarie kan man godt etablere et benchmark estimat, hvor vi antager, at brutto omkostninger for en kontor m 2 fordeler sig med 1/3 til husleje 1/3 til forbrug

Fase 2: Forberedelse

Bygningsporteføljestrategi

Bygnings anvendelsesplan

Portefølje dynamik (muligheder for omstilling, genudlejning, frasalg eller lejeopsigelse)

(vand, varme, el mv.) og 1/3 til service (vedligehold, rengøring, reception, kantine mv.)

Det vil sige, at hvis en organisation har en gennemsnitlig huslejeomkostning på 1000 kr. / m 2 , kan man godt, for at etablere en businesscase, tage udgangspunkt i en bruttoomkostning på 3.000 kr.pr. m 2 .

Har man eksempelvis 10.000 m2, der buges til vidensarbejde, i sin organisation, har man ud fra oven-

Fase 3: Eksekvering

Etablering af ny anvendelse

Evaluering, tilretning og justering

Konsolidering af strategi

generisk værktøj til at øge det generelle antal af kloge kommunale m2 Ovenstående er af gode årsager en meget generisk model, som skal tilpasses, afhængig af den bygningsportefølje, der søges optimeret, og karakteren af de kloge kommunale m 2, der er ambitioner om at etablere.

KLOGE KOMMUNALE M 2 – HVORDAN?

Danske kommuner anvender deres bygninger til meget andet end vi -

Når indførelsen af en hjemmearbejdsfrekvens kombineres med, at medarbejderne som udgangspunkt ikke længere har faste pladser, åbner det op for at reducere virksomhedens fysiske kontorplads i samme forhold som hjemmearbejdsfrekvensen

stående forudsætninger en årlig bruttoomkostning på 30 mio. kr.

Hvis man ser på erfaringstallene, er der i dette scenarie en potentiel besparelse på 10 mio. i årlige driftsomkostninger ved implementering af hybridarbejde.

Ovenstående er et konstrueret scenarie og vil fordele sig anderledes, hvis bygningens brugere også er ejere, og dermed ikke har husleje, men ejerudgifter og bygningsvedligehold.

Nu forholder det sig jo sådan med driftsomkostninger (OPEX), at de er tilbagevendende, så det er altså en tilbagevendende besparelse, hvilket i et budgetmæssigt perspektiv gør dem særligt attraktive i forhold til besparelser på engangs investeringer (CAPEX).

IMPLEMENTERINGSMODEL

Metoden til at kortlægge potentialet for mulig m2-optimering er primært anvendt i forbindelse med implementering af hybridarbejde, men kan i princippet anvendes på flere typer af byggeri, og dermed blive et

densarbejde, og ikke alt kan pladsoptimeres som vidensarbejdspladser. Men hvis medarbejderne efterlyser muligheder for hjemmearbejde, og arealanvendelsesgraderne er lave, eller arealforbruget pr medarbejder er stort, så er det værd at starte en dialog og kortlægge de konkrete gevinster ved omstilling af arbejdspladskoncepter. Hvem vil ikke reducere driftsøkonomiens klimaaftryk med 10-20-30+%?

Årsagen til, at der er en særligt stor effekt i forbindelse med kontorarbejdspladser, er, at den omstilling, analysen peger på, har en meget effektfuld løsning; nemlig hybridarbejde. Man kan formentlig ikke forvente en lige så radikal effekt på eksempelvis 30% reduktion, når man ser på andre typer af funktioner (sundhed, produktion, læring mv.). Men erfaringerne fra kontorbygninger har vist, at potentialet for effektivisering er signifikant, og metoden til at kortlægge potentialet for optimering i kontorbyggeri kan med fordel anvendes på alle typer af byggerier n

DRØMMEN OM ET FÆLLES NORDISK BYGGEMARKED

Betingelserne for en harmonisering af de nordiske bygningsreglementer er bedre i dag, end de har været længe. Et forslag til handlingsplan er præsenteret.

TEKST / KJELL NILSSON, Nilsson Landscape, fhv. direktør for Nordregio, adjungeret professor, Københavns Universitet

De nordiske lande har blandt de højeste byggeomkostninger i Europa. Et integreret nordisk byggemarked kan øge konkurrencen og dermed presse priserne.

De nordiske bygge- og boligministre har ambitionen om at gøre Norden til det mest integrerede byggemarked i verden. På et ministermøde i Stockholm i maj 2018 blev de i en fælleserklæring enige om at ”fremme et styrket og integreret byggemarked i Norden ved at arbejde for at fjerne barrierer, der begrænser mulighederne for at bygge i andre nordiske lande til gavn for de nordiske borgere, ejendomssektoren og byggebranchen. Vores vision er, at vi får et sammenhængende marked for byggeri i Norden, der sikrer bedre og billigere byggerier.”

EUROPAS HØJESTE BYGGEOMKOSTNINGER

Blandt de nævnte tiltag er primært øget samarbejde mellem de statslige plan- og bygningsmyndigheder om harmonisering af bygningsreg -

Danske og svenske badeværelser er ofte for små i forhold til de finske krav til tilgængelighed for kørestole.

lementet. Hvis reglerne var mere ensartede, ville det være lettere at etablere et fælles nordisk byggemarked med øget konkurrence og pressede priser til følge. Dette er særligt vigtigt i en branche præget af negativ produktivitet, dvs. byggeomkostningerne er steget hurtigere end kostprisindekset. Læg dertil, at de nordiske lande sammen med Schweiz har de højeste byggeomkostninger i Europa . Hvor meget, der kan spares i kroner og ører, er svært at sige, men det drejer sig om et betydeligt beløb. I en undersøgelse fra 2012 er det beregnet, at 1,3 % af udgiften til nyproduktion af et boligbyggeri

Foto: Kjell Nilsson.

Foto: Kjell Nilsson.

kan udledes af forskelle i bygningsreglementet. Og i rapporten ”Et integreret nordisk byggemarked” hævder forfatter Finn Lauritzen og Oxford Research, at deres forslag ville spare mellem 30 og 40 milliarder danske kroner om året, hvilket svarer til cirka to procent af byggesektorens samlede omsætning i Norden.

DJÆVELEN ER I DETALJERNE

Umiddelbart skulle mulighederne for en harmonisering af bygningsreglementet være gode. De nordiske lande har samme type planlægningssystem, nogenlunde ens udfordringer med klimaet og høje ambitioner i forhold til miljøkrav, energibesparelse og tilgængelighed. Det er i detaljerne, vi er forskellige.

Danske soveværelser er for små i forhold til de finske krav, og svenske trapper er for smalle til de islandske brandsikkerhedskrav. Lejlighedsdørene skal ifølge danske regler åbne indad, så de ikke spærrer for flugtvejene, når de åbnes, mens det i Sverige er påkrævet, at dørene åbner udad for at lette evakueringen af lejlighederne.

Ifølge reglerne om tilgængelighed skal der være plads til kørestol foran toiletsædet i Sverige, men i Norge skal der være plads til siden. Og de finske regler kræver, at badeværelserne skal kunne klare en venderadius på halvanden meter, hvilket betyder, at d anske og svenske badeværelser ofte er for små. Eksemplerne er produceret af NBO Housing, som havde ambitionen om at bygge et nordisk typehus for at reducere byggeomkostningerne, men måtte opgive på grund af alle forskellene i detaljeløsningerne.

SPØRGSMÅLET

ER LANGT FRA NYT

I november 2011 mødtes en nordisk samarbejdsgruppe for at få et overblik over ligheder og forskelle i de forskellige dele af bygningsreglementet. Danmark påtog sig spørgsmål relateret til brandsikkerhed, Island støj, Sverige tilgængelighed, Finland energi og Eurocodes, mens Norge ville se nærmere på dimensionerne på loftshøjde, rækværk, døre og vinduer. Et resumé af Islands rapport om støj kan illustrere vanskelighederne ved at blive enige om en fælles lovgivningsramme.

Nordisk Komité for Bygnings -

Lejlighedsdørene skal ifølge danske regler åbne indad, så de ikke spærrer for flugtvejene, når de åbnes, mens det i Sverige er påkrævet, at dørene åbner udad for at lette evakueringen af lejlighederne.

reglement (NKB), der blev dannet i 1971, nedsatte i midten af 70’erne en arbejdsgruppe, der havde til opgave at koordinere støjreglerne. I 1978 fremlagde gruppen “Guidelines for Building Regulations Concerning Sound Precautions”. Alle lande vedtog anbefalingerne, og omkring 1980 var støjkravene

stort set identiske for boliger, skoler, børnehaver, hospitaler, plejehjem og hoteller i hele Norden. I løbet af 1980’erne begyndte landene dog at revidere reglerne hver for sig og uden gensidig koordinering. I begyndelsen af 90’erne stod det klart, at reglerne ikke længere var de samme, og

En forudsætning for et fælles nordisk byggemarked er, at bygningsreglementet er harmoniseret.

Foto: Kjell Nilsson.

Seminaret i Oslo den 23. marts var arrangeret af Association of European Border Regions (AEBR), Svinesundskomiteen og Nordisk Ministerråd. Fra venstre i billedet ses Martin Guillermo Ramirez, AEBR, Kjell Nilsson, Annika Daisley, Svinesundskomiteen, Caitriona Mullan, AEBR, Ricardo Ferreira, DG Regio.

Foto: Cinzia Dellagiacoma.

at nogle lande også havde planer om yderligere ændringer uden at koordinere med de øvrige nordiske lande. Det kunne også konstateres, at de nordiske lande, der stort set havde de samme krav siden 1950’erne, begyndte at sakke bagud i forhold til visse andre lande i Europa, hvad reglerne for boligbyggeri angik.

På den baggrund blev der i 1993 nedsat en ny arbejdsgruppe, der skulle koordinere reglerne og indhente føringen til de lande med mere ambitiøse krav. Arbejdet mundede ud i et forslag til en fælles standard for klassificering af støj i boliger, som blev sendt til afstemning. Alle undtagen Sverige stemte for forslaget. Norge, Danmark, Island og Finland har nu overtaget de fælles regler, mens Sverige har en tilsvarende standard, men med en anden opdeling i lydklasser og en vis forskel i forhold til kravene i bygningsreglementet.

POLITISK VILJE OG PRES

NØDVENDIGE

BETINGELSER

Undersøgelserne fra 2011-12 blev gennemført efter planen, men så skete der ikke så meget, før byggeog boligministrene tog spørgsmålet op igen i 2018. En vigtig årsag til, at de ikke var kommet videre, er vaner og tradition. Embedsmænde -

ne er vant til reglerne i deres eget land og ønsker ikke at opgive deres privilegium til at designe og fortolke dem på deres egen måde. De er også bange for at miste en vis fleksibilitet. Fælles nordiske regler bliver mere besværlige at ændre og risikerer derfor at skabe mere bureaukrati. Derfor argumenterer mange for, at man bør koncentrere sig om nye regler, hvor ingen er låst fast på forhånd. Et eksempel på et sådant område er kravene til

Derfor er en politisk bindende aftale på ministerniveau nødvendig, ellers havner embedsmændene nemt i en blindgyde. Jeg fraråder også kraftigt at udvælge visse regler som pilotundersøgelser, det gør det bare nemmere at undgå hovedproblemet. Og det er nok, at forskellene forbliver inden for ét område, for at muligheden for præfabrikation af bygningselementer går tabt. Harmonisering af bygningsreglementet bør ske gennem

Takket være udviklingen mod mere funktionsbaserede og mindre detaljerede krav, samt kravene til digitalisering og grøn omstilling i byggesektoren, er betingelserne for en harmonisering af bygningsreglementet i Norden bedre, end de har været i meget lang tid

livscyklusanalyser af byggevarer, hvor et harmoniseringsinitiativ er i gang under ledelse af det finske miljøministerium.

Erfaringerne indtil videre er dog ikke særlig positive, processen er langsom, og uden pres fra oven er det nemt at blive siddende. Det svenske Boverket opgav for eksempel forsøgene på at harmonisere reglerne for tilgængelighed.

én parallel proces, der omfatter hele reglementet.

MINDRE DETALJEREDE REGLER

Frem for alt er der to forhold, der gør, at betingelserne for harmonisering nu er bedre, end de har været længe. Det ene er tendensen til at gøre bygningsreglementet mindre detaljeret ved at overføre

Betingelserne for en harmonisering af de nordiske bygningsreglementer er bedre i dag, end de har været længe. Dels på grund af en generel tendens til enklere regler, dels fordi digitaliseringen kræver klar og entydig terminologi.

Foto: Kjell Nilsson.

mere ansvar til byggebranchen, det andet handler om digitaliseringen af byggeprocessen.

Hensigten med at overføre mere ansvar til byggebranchen er at skabe større muligheder for kreativitet og tekniske innovationer og mere effektive løsninger og dermed fremme øget konkurrence. I Sverige har Boverket gennemført en revision af Boverkets bygningsreglement (BBR). De nye regler, der indføres gradvist i 2023, bliver enklere, fordi de kun indeholder ufravigelige krav, og fordi reglerne for brandsikring, sikkerhed, energi, støj og indeklima får samme struktur og detaljeringsgrad.

I de nye svenske regler flyttes grænsen mellem, hvad der er specificeret i bygningsreglementet, og hvad der overlades til entreprenøren, fra nutidens meget detaljerede niveau, hvor bygningsreglementet dækker alle niveauer inklusive konkrete eksempler på

acceptable løsninger til et sted mellem funktionelle og operative krav. Bestemmelserne i det danske bygningsreglement er hovedsageligt formuleret som funktionskrav i form af dimensionelle specifikationer eller med henvisning til en bestemt klasse ifølge en standard.

DIGITALISERING

OG GRØN OMSTILLING

BANER VEJEN

Digitalisering af byggeprocessen kræver maskinlæsbare dokumenter, hvilket igen kræver klar og entydig terminologi, hvilket er en nødvendig forudsætning for harmonisering af reglerne. Som det næststørste industrielle økosystem inden for EU med beskæftigelse af 25 millioner mennesker, understreger EU’s industristrategi behovet for både digitalisering og en grøn omstilling af byggebranchen.

Takket være udviklingen mod

mere funktionsbaserede og mindre detaljerede krav, samt kravene til digitalisering og grøn omstilling i byggesektoren, er betingelserne for en harmonisering af bygningsreglementet i Norden bedre, end de har været i meget lang tid. En forudsætning er dog, at der er et bindende krav fra de ansvarlige ministre til plan- og bygningsmyndighederne i det enkelte land om, at ”ingen må forlade lokalet, før en løsning er aftalt”.

ET KONKRET FORSLAG

TIL HANDLINGSPLAN

Spørgsmålet er blevet gjort opmærksom på i Europa-Kommissionen og hos AEBR, Association of

Hensigten med at overføre mere ansvar til byggebranchen er at skabe større muligheder for kreativitet og tekniske innovationer og mere effektive løsninger og dermed fremme øget konkurrence

European Border Regions. Jeg har på vegne af AEBR udarbejdet et forslag til handlingsplan for harmonisering af bygningsreglementet i Norden, som blev præsenteret på et seminar den 23. marts i Oslo arrangeret af AEBR, Svinesundskomiteen og Nordisk Ministerråd. For at gennemføre harmoniseringen foreslår jeg, at der nedsættes nordiske task forces med repræsentanter for relevante nationale myndigheder og mindst én national ekspert (forsker) fra hvert land inden for følgende fem områder: 1) Tilgængelighed, universelt design; 2) Eurokoder, dimensionering, CPR (Byggevareforordningen); 3) Energi, isolering, kuldioxidemissioner, livscyklusanalyse; 4) Brandbeskyttelse, sikkerhed, arbejdstagerbeskyttelse; 5) Hygiejne, sundhedsaspekter (støj, dagslys, ventilation, radon mv.).

Arbejdet bør kunne afsluttes inden for to år. I løbet af det første år gennemføres en detaljeret undersøgelse for at identificere forskellene mellem landene inden for hvert temaområde, og det andet år er afsat til at blive enige om et forslag til fælles regler, som forelægges ansvarlige ministre til beslutning n

Svenske trapper er ofte for smalle i forhold til de islandske brandsikkerhedskrav.

BYGGERI & EJENDOMME

Foto: Kjell Nilsson.

Viden om vores bygninger og livet i dem er vigtigere end nogensinde i en grøn porteføljestrategi

Det mest bæredygtige er det, vi ikke bygger. At vedligeholde og løbende tilpasse vores eksisterende ejendomsportefølje er derfor et nødvendigt led i en bæredygtig udvikling. Her er det vigtigere end nogensinde før, at vi har viden om, hvordan vores bygninger fungerer, så vi tager beslutninger om, hvad der skal bygges, på et oplyst grundlag. Jeg har siddet med i udviklingen af nye værktøjer til evaluering og ibrugtagning af skolebyggeri, som Bygherreforeningen netop har lanceret.

IAalborg Kommune har vi en stor og varierende ejendomsportefølje på ca. 1.3 mio. m2. En positiv demografiudvikling gør, at vi løbende skal tilpasse den eksisterende portefølje samt udvide kapaciteten af velfærdsbyggerier for at følge med udviklingen. Som i resten af landet er en stor del af vores velfærdsbyggerier fra 1960-70’erne, hvor en stor del af de primære bygningsdele står foran udskiftning.

DET MEST BÆREDYGTIGE ER DET, VI IKKE BYGGER

Aalborg Kommunes porteføljestrategi bygger på en række delstrategier som DK2020 klimahandlingsplan, Verdensmålsstrategi samt vedligeholdsstrategi. Ud fra tankegangen om, at den mest bæredygtige m2 er den, vi ikke bygger, udnytter og transformerer vi de eksisterende bygninger og genbruger de bærende konstruktioner i videst muligt omfang. På den måde opnår vi 40-60% CO 2 reduktion frem for at rive ned og bygge nyt.

Vedligeholds- og genopretningsefterslæbet er stort, da der i de kommunale budgetmodeller ikke er fastlagte niveauer for drift og vedligehold. Derfor udskydes det typisk, når der prioriteres i de stramme budgetter. Samtidig ændrer de funktionsmæssige behov sig også. F.eks. er læringsprincipperne og pædagogik i folkeskoler ikke det samme som for bare fem år siden, i kontormiljøerne vinder aktivitetsbaseret indretning frem, og i plejeboliger har rammerne for tryg og omsorgsfuld pleje også udviklet sig. Vi skal sikre, at vores velfærdsbyggerier følger med udviklingen, samtidig med at vores bygninger skal kunne være fleksible og skabe værdi for brugerne i hele deres levetid.

FOKUS PÅ TRIVSEL I PORTEFØLJEPLEJEN

Derfor er det vigtigt, og måske mere end nogensinde, at beslutningstagerne har den nødvendige viden om bygningerne, så prioriteringerne tages på et oplyst

grundlag. Og det er ikke blot viden om de tekniske installationers tilstand og almindeligt driftsmæssigt vedligehold. Vi skal også interessere os for, hvorvidt bygningen egentlig understøtter brugernes hverdag og trivsel. Altså det, der må siges at være en bygnings kerneopgave. Som kommunal bygherreorganisation er vores opgave at skabe værdi for vores borgere gennem de bygninger, vi har, og derfor bør fremtidens porteføljepleje i højere grad også have fokus på den sociale bæredygtighed. Og her er viden om, hvordan ens

TEKST / PETER MUNK

Bygningschef, Aak Bygninger, Bestyrelsesmedlem, Bygherreforeningen

BYGGERI

bygning fungerer for brugerne, en vigtig komponent i udviklingen af vores ejendomsportefølje.

VÆRKTØJ INDSAMLER VIDEN OM BRUGERNES FORHOLD TIL DE FYSISKE RAMMER

I 2015 fik vores daværende skoleforvaltning udarbejdet en samlet udviklings- og investeringsplan med henblik på at få et opdateret materiale over kommunens 54 skolers investeringsbehov i forhold til at sikre tidssvarende læringsmiljøer. Og i takt med den politiske prioritering af de enkelte udviklingsplaner, genbesøger og opdaterer vi i Aalborg Kommune også den enkelte plan i forhold til prognosetal, nye rammebetingelser, bæredygtigheds- og verdensmålsforventninger, pædagogisk praksis og erfaringer fra tidligere projekter.

Men særligt evaluering og erfaringsopsamling fra tidligere projekter og muligheden for at styrke organisationens vidensniveau er en vanskelig øvelse,

Vedligeholds- og genopretningsefterslæbet er stort, da der i de kommunale budgetmodeller ikke er fastlagte niveauer for drift og vedligehold

som ikke har været systematiseret. Der har manglet en metodisk tilgang til at indsamle viden om, hvordan bygningen fungerer, som kan tages med i andre byggeprojekter og være med til at sikre, at vi bygger på et oplyst grundlag.

Derfor er vi glade for at have været med i udviklingen af Bygherreforeningens evalueringsværktøj, som kan bruges til at evaluere på både nyt og eksi -

sterende byggeri, og som giver en konkret metode til at evaluere, om et skolebyggeri lever op til brugernes ønsker og praksis. Værktøjet kan bruges til at undersøge, om der er behov for at foretage mindre justeringer, fx omrokering af det løse inventar, eller afdække, om der er et reelt grundlag for at bygge om, bygge til eller nyt. Værktøjet har udgangspunkt i skolebyggeri, men evalueringsmetoden kan bruges på alle typer af byggerier.

Jeg vil opfordre mine kolleger i andre bygherreorganisationer til også at medtænke brugernes hverdag i bygningerne, når de arbejder med porteføljevedligehold. Og til det vil jeg anbefale, at I prøver at anvende de gratis værktøjer, som Bygherreforeningen har udviklet i samarbejde med en række kommuner og andre eksperter n

Værktøjerne kan downloades på: www.bygherreforeningen.dk/ bygtilvelfaerd

Kjellerup skole. Værktøjerne kan hjælpe bygherreorganisationen i forskellige faser af et byggeprojekt.

KOMMUNALE EJENDOMME SKAL IKKE RIVES NED, DE SKAL RENOVERES

Danske kommuner står på trinnet til en ny æra. Fokus er på kort tid flyttet fra nybyggeri til renovering og transformation, og i alle projekter skal der fremover tænkes i genbrugsmaterialer .

I dette interview ridser ekspert i cirkulære materialer både udfordringerne og løsningerne – op. En ting står klart: Der er ikke plads til ”plejer” i kommunale ejendomme længere.

-Danske kommuner er på vej ind i en ny æra, når det kommer til at renovere og transformere kommunale bygninger. Sådan lyder det fra Olga Truelsen, fagleder for cirkulære materialer i det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen, som er en af landets førende virksomheder inden for cirkulært byggeri.

Baggrunden er, at byggebranchen står for næsten halvdelen af Danmarks affald. Så her kan man virkelig gøre en forskel i klimaregnskabet, når det kommer til at udnytte de knappe ressourcer

bedst muligt og samtidig leve op til skærpede krav til CO₂ reduktion. Som det ser ud nu, vil det derfor inden for nær fremtid blive meget udfordrende og dyrt at få lov til at rive kommunale bygninger ned frem for at renovere dem.

-Vi skal i Danmark for alvor til at renovere og bygge med udgangspunkt i en cirkulær økonomi, hvor størstedelen af materialer og de samlede ressourcer bevares eller videreføres i nye bygninger i stedet for at ende som affald. Det gælder også bygninger, man ikke lige kan

se nye muligheder i, siger Olga Truelsen.

Byggebranchen producerer hvert år cirka 5 millioner tons affald, svarende til 40 procent af Danmarks samlede affaldsmængder.

Størstedelen af affaldsmængderne fra byggebranchen stammer fra nedrivninger og renoveringer. Et væsentligt tiltag er derfor at indføre krav om selektiv nedrivning. Det betyder, at materialerne fremover skal kildesorteres i langt højere grad under nedrivningen, sådan at de efterfølgende kan anvendes så tæt på deres oprindelige funktion som muligt, samtidig med at materialer med indhold af problematiske stoffer kan udsorteres og bortskaffes.

Olga Truelsen oplever i sit arbejde som rådgiver, hvordan flere kommuner allerede er langt fremme i at mindske CO₂-udledningen

TEKST / LOTTE LUND Freelancejournalist, Lotte Lund Media Lab

og samtidig udvikle markedet for cirkulær økonomi i deres ejendomsportefølje. Københavns Kommune har ligefrem udgivet en håndbog om det til sine professionelle samarbejdspartnere, hvor den seneste udgave er fra 2022. Men hun ser også mange kommuner, hvor ”plejer” stadig råder, og som skal til at vågne op, hvis de skal kunne håndtere de komplekse udfordringer, som fremtidens bæredygtige renoveringer indebærer.

MANGE UDFORDRINGER

– OG GODE LØSNINGER

-Der er mange udfordringer, lad os bare kalde det for det. Men der er også ved at være mange gode løsninger, der gør, at vi kan skubbe til tingene og håndtere det. Ser man på det med økonomiske øjne, så gælder det om at få sat de rigtige medarbejdere eller rådgivere i gang

FÅ OVERBLIK OVER MARKEDET FOR GENBRUGSMATERIALER

Markedet for genbrugsmaterialer i forbindelse med både byggeri og renovering er i rivende udvikling i Danmark. Her er nogle af de førende virksomheder, hvor kommuner i dag kan købe og sælge genbrugsmaterialer fra renoveringsprojekter.

Greendozer.com - den første danske online platform for alle professionelle leverandører af genbrugsvarer

Genbyg.dk - Danmarks største byggemarked med brugte byggematerialer.

Precycle.dk – dansk platform, som forbinder byggevirksomheder med købere med de byggematerialer, der bliver tilovers.

Bærebyg.dk – virksomhed/platform, der i Vestjylland formidler brugbare byggematerialer, der er i overskud ved nedrivning, ombygning, renoveringer og lignende.

Klaravik.dk – en netauktion, der også sælger brugte byggematerialer

For yderligere inspiration og overblik:

Genbrugsguiden – Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (vcob.dk)

- Olga Truelsen

Foto: Jonathan Weimar.

Vi skal i Danmark for alvor til at renovere og bygge med udgangspunkt i en cirkulær økonomi, hvor størstedelen af materialer og de samlede ressourcer bevares eller videreføres i nye bygninger i stedet for at ende som affald

fra starten af hvert eneste projekt. Økonomien bliver typisk meget bedre, når man så tidligt som muligt i processen får styr på, hvad man skal prioritere i sin renovering og hvilke forundersøgelser, der skal igangsættes, siger Olga Truelsen.

-Det handler om fra start at have fokus på detaljerne, helt ned til, når jeg som rådgiver kommer og siger, at hvis vi undersøger kvaliteten af puds, så kan vi måske nøjes med kun at fjerne det yderste lag. Det har stor kvalitet miljømæssigt. Man sætter et kæmpe CO₂-aftryk, hver gang man fjerner noget. For to år siden ville man have sagt væk med det. Det var nemmere. Nu er der opmærksomhed på, hvorvidt der er kvalitet i et lag puds, fortæller hun.

-Det svarer til at planlægge et nybyggeri rigtigt. Men det er på mange måder sværere at renovere og transformere, for det kræver mange fagligheder, og det kræver ikke mindst erfaring. Det, der virker bedst, er, når hele værdikæden er repræsenteret fra starten, tilføjer hun.

EKSKLUSIVT FOR KTC-MEDLEMMER PÅ EJENDOMSMESSEN 2023:

Roundtable med fokus på bæredygtig renovering og genbrugsmaterialer

Ejendomsmessen 2023 afholdes den 27.-28. september i Brøndby Hallen. Messen har i år fokus på bæredygtig renovering og byfornyelse samt proptech. Det er gratis at deltage.

Ejendomsmessen 2023 og KTC inviterer medlemmer af Kommunaltekniske Chefer (KTC) til et roundtable-møde den 28. september kl. 13.30 med fagleder for cirkulære materialer, Olga Truelsen fra Søren Jensen A/S og arkitekt Anna-Mette Monnelly fra Materialepas. Her vil de to førende danske eksperter dele den nyeste viden inden for bæredygtig renovering og genbrugsmaterialer med særligt fokus på danske kommuner.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til planlægning.

Tilmelding via mail: anne.bjerregaard@ numeramassor.com eller ring +45 28 44 06 73

Mød også en række førende virksomheder, der arbejder med cirkulære byggematerialer og renovering på selve messen, og oplev det spændende program fra scenen, hvor en række eksperter fra branchen deler ud af deres viden om renovering og bæredygtig byfornyelse.

Se alle udstillerne og læs mere på ejendomsmessen.dk

VÆR FORBEREDT:

NYE KRAV TIL NEDRIVNING:

Byggebranchen producerer hvert år cirka 5 millioner tons affald, svarende til 40 procent af Danmarks samlede affaldsmængder. Størstedelen af affaldsmængderne fra byggebranchen stammer fra nedrivninger og renoveringer. Et væsentligt tiltag er derfor at indføre selektiv nedrivning.

Danmarks nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald indeholder en række konkrete initiativer målrettet byggebranchen. Det forventes, at der i 2023 indføres krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier. Dertil stilles der krav om, at der udarbejdes en analyse, som kortlægger det økonomiske og miljømæssige potentiale ved at benytte selektiv nedrivning af bygninger med forskelligt opførelsestidspunkt og forskellige byggematerialer.

Olga Truelsen understreger, at noget af det allervigtigste i forbindelse med en renovering er at anvende langtidsholdbare materialer, som det er muligt at vedligeholde. -Ofte er de gamle materialer, som vi registrerer i bygningerne, i den sammenhæng af en meget bedre kvalitet end mange nye, der ofte skal skiftes efter få år. Når man tænker bæredygtig renovering og skånsom nedtagning (eller cirkulær nedtagning), er det interessante, hvad der kan blive af materialerne i det eksisterende byggeri, for det er jo der, vi helst vil have dem. Vi vil helst ikke have dem ud af bygningerne. Men, hvis det ikke kan være anderledes, er det vigtigt at spørge, om man så kan bruge nogen af materialerne i et andet byggeri, siger Olga Truelsen.

BEGYND MED EN 360 GRADERS TILGANG

Mange kommuner er allerede blevet opmærksomme på, at der er økonomi at hente i at bevare det, man har, i stedet for at rive ned og bygge nyt. Hidtil har nedrivninger ikke fået meget opmærksomhed og blev sjældent beskrevet i detaljer eller kortlagt grundigt nok.

-Men på den måde gik man jo på kompromis med både naturen, miljøet, bygningskulturen og i øvrigt også arbejdsmiljøet. Nedrivning var billigere. Det, der kommer til at ske nu, er, at man skal til at nedtage ting selektivt og skatte på det, man har, siger Olga Truelsen.

Olga Truelsen er håbefuld, fordi hun oplever, at mange af kommunalpolitikerne har opfattet budska -

bet og trækker i den rigtige retning rundt om i landet. Men hun oplever også, at politikerne møder kræfter, der trækker i andre retninger.

-Byggebranchen har tidligere ydet stor modstand mod renovering, fordi der er så meget økonomi i at bygge nyt. Men til det må man sige, at der i dag er stor interesse for, at de bygninger, man flytter ind i, er certificeret bæredygtige – og gerne med sjælen bevaret. Lige om lidt kommer der en bølge af certificeringer, hvor folk med stolthed siger, hej, se vi bevarede denne bygning. Det gælder ikke kun kommunale ejendomme, siger Olga Truelsen.

At det bliver en stor mundfuld for kommunerne at leve op til de mange krav, er der ingen tvivl om. -Det er svært at sidde i en kommune og få overblik over en bygning fra 1910 – eller hvornår en bygning er fra. Der kan være alle mulige miljøfarlige stoffer, alle mulige ombygninger, som ikke lige er blevet registreret. Men det er først, når man har overblikket, man kan gå i gang med at lave et udbud, der sikrer bæredygtige løsninger, siger Olga Truelsen.

Hendes råd er: Begynd med en 360 graders tilgang og få overblik over hvilke muligheder, materialer og ressourcer bygningen rummer, før I går i gang.

Det forventes, at klimapåvirkningen for genbrugsmaterialer sættes til 0 kg pr. 1. januar 2024 når man bygger nyt, så incitamentet for at øge anvendelsen af genbrugte materialer bliver kun større.

-Tænk, hvilken forskel genbrug så kan gøre, siger Olga Truelsen n

Ét år uden ”stort og småt brændbart” -kan det overhovedet betale sig?

For et år siden lukkede ”stort og småt brændbart” på alle genbrugspladserne i Vesthimmerland. I stedet kom der en container til ’’rest efter sortering’’. Her et år efter følger direktøren for Vesthimmerlands Forsyning, Morten Aaby Nielsen op på, hvad det egentlig har betydet.

talben for et år siden, skulle den til brændbart affald. Kommer du med den samme stol i dag, vil pladsguiderne bede dig om at skille stolen ad, så materialerne kan genanvendes frem for at brændes.

I dag forventes det, at man gør et ekstra stykke arbejde for at komme af med sit affald. Det får nogle til at tænke: ’’Kan det overhovedet betale sig?’’

TEKST / ISA ROM ANDERSEN

Formidler og underviser, Vesthimmerlands Forsyning & LENE

SKJÆRBÆK RØGE

Kommunikationsmedarbejder, Vesthimmerlands Forsyning

Stikprøve januar 2022: Alt for meget træ, som reelt kunne have været genanvendt, blev brændt.

Alle skal sortere mere og bedre. Det gælder i hele Danmark. Både her og på mange andre genbrugspladser landet over, bliver borgerne bedt om at skille deres affald fra hinanden.

Kom du på genbrugspladsen med en spisebordsstol med me -

Stikprøve marts 2023: Det bedst tænkelige resultat. Nu er der næsten ingen træ tilbage i containeren til forbrænding.

34% NYTTIGE RESSOURCER BLEV BRÆNDT Da containerne til brændbart affald lukkede for et år siden, blev der lavet målinger på, hvor meget af affaldet, der kunne være blevet genanvendt. Målingerne viste dengang, at 34% af det affald, der var smidt til ”stort og småt brændbart”, var genanvendelige materialer.

Med tanke på klima, miljø og økonomi giver det ikke mening at brænde nyttige ressourcer. Derfor var det også en stor fornøjelse at se på de nye målinger her et år efter. Det viser sig nemlig, at det i høj grad har kunnet betale sig at udføre det ekstra stykke sorteringsarbejde på genbrugspladserne.

DET BEDST

TÆNKELIGE RESULTAT

Forventningerne til resultatet var høje. Der er blevet udført et stort stykke arbejde af borgere og medarbejdere, men ingen havde forventet, at resultaterne ville være så gode.

I containerne til ”rest efter sortering” blev der ved stikprøver kun fundet 2% genanvendelige materialer. På bare ét år har vi altså flyttet 32% genanvendelige materialer fra forbrænding til genanvendelse. Vi vil fortsætte med at følge udviklingen og tage

flere stikprøver. I 2023 giver det bare mere mening at udnytte de ressourcer, vi har, i stedet for at brænde dem af.

Så næste gang du spørger dig selv, om det kan betale sig eller ej, er svaret altså:

’’Ja, det kan betale sig!’’ n

Fotos: Vesthimmerlands Forsyning.

Direktør for Vesthimmerlands Forsyning, Morten Aaby Nielsen.

Her er en container med ”rest efter sortering” taget ind til stikprøve. Personalet sorterer og opdeler indholdet efter affaldstype.

NYE VÆRDIKÆDER I PARTNERSKABER

ting anderledes. Fra naturens side vil vores hjerne gerne modarbejde det nye, og derfor er det besværligt for os at tænke anderledes. 400 år før Kristi fødsel mente den græske filosof Platon, i sit sidste skrift, at innovation var unødvendigt, for vi havde da allerede udviklet alt - alt var opfundet! Tænk sig, hvis vi havde lyttet til Platon - så havde de sidste 2500 års udvikling og innovation ikke fundet sted. Derfor er det så vigtigt at forstå, at når vi mennesker sætter os på tværs og siger “det forstår jeg ikke” og sætter armene over kors, er det ikke fordi, vi ikke evner at forstå. Det er individet, der har taget et valg om ikke at forstå og derved bremse udviklingen.

NYE VÆRDIKÆDER

Compas i Hedensted er centrum for etablering af nye værdikæder, når produktionen skal omstilles.

Værdikæder, partnerskaber og cirkulær økonomi er begreber, vi møder hele tiden i den bæredygtige omstilling . I Compas er det alt sammen sat på modeller, for dels at lette overblikket og for at kunne kopiere og skalere.

For mange virksomheder opleves det som en svær ting at finde ud af, hvor man går hen for at få den rette hjælp. Det kan sjældent gøres

FAKTA

COMPAS er Hedensted Kommunes erhvervspark for cirkulær produktion. Huset ligger i Hedensted og består af kontor, værksted og lagerfaciliteter, hvori de forskellige ReDo labs udvikles og drives. Compas er udviklet i partnerskab mellem Hedensted Kommune og iværksættere.

på et kursus i grøn omstilling, eller ved at ringe til en ven. Men hvorfor er det så svært? Anne Poulsen, der er innovationsansvarlig i Compas, mener, at årsagen er, at de fleste kommuner og virksomheder har god erfaring med udvikling, men de færreste har prøvet innovation på det niveau, som er nødvendigt i denne omstilling. Og innovation kræver ny viden og ikke mindst mod. Det er også en udfordring, som hun møder. Anne udtaler: - Vi mennesker er magelige, og vi vil fra naturen helst gøre, som vi plejer. Det kræver mod og udholdenhed at beslutte sig for at gøre

De fleste er efterhånden blevet klar over, at det er vanskeligt at lave en traditionel værdikæde om til en cirkulær værdikæde. For at designe en cirkulær værdikæde har vi ofte brug for andre underleverandører, andre maskiner, nyt take på produktionen, nye modeller til design af produktionen, nye hænder og ikke mindst skal der ny viden til.

EKSEMPEL:

Et eksempel, som de fleste kan forholde sig til handler om vores omstilling til økologiske fødevarer. Da der skulle tages politiske beslutninger rundt omkring i kommunerne for nogle år tilbage, blev det ofte til et “nej-tak”, fordi vi tog listen over fødevarer og lavede en 1-1 konvertering til økologi. På den måde blev det alt for dyrt.

I stedet gik flere køkkener i gang med at se på deres mad i et bredere perspektiv. Madspild, udskiftning af råvarer til årstidens råvarer, mere plantebaseret osv. Mange steder betød det, at man godt kunne tilbyde mere økologi, uden at prisen blev væsentligt højere. Men det krævede mere end bare en udskiftning af det enkelte produkt.

På samme måde kan vi tænke, når vi skal konvertere produkter til

TEKST / LINNEA NØRGAARD SØRENSEN, Projektmedarbejder, Compas, Hedensted Kommune

Ingelise forarbejder engangspaller i ReDo Træ lab.

mere bæredygtighed. Forskellen er dog, at vi har brug for mange fagligheder for at finde de gode løsninger.

REDO LABS

I Compas i Hedensted har vi udviklet værdikæder omkring ressourcer. Det være sig både materialer og menneskelige ressourcer. Værdikæderne er elementer i et laboratorium, hvor man rent fysisk finder et givent materiale, man finder viden om materialet, forarbejdning, prototypeværksteder, projektudvikling, workshops m.v. For at Compas kan etablere disse værdikæder, er det nødvendigt med en bred viden om materialer. Den viden kan alene tilvejebringes gennem partnerskaber. Derfor har Compas også et stort partnernetværk.

Innovation og Entreprenørskab, samt Partnerskaber, Adfærd og Cirkularitet.

Der er desuden workshops om ressourceknaphed og cirkulære materialer.

Facilitering & Fællesskaber

Her er Compas’ Iværksætter- & udviklingsmiljø, hvor vi skaber rammerne for, at iværksættere med et cirkulært fokus kan mødes og udvikle sammen med hinanden og med vores øvrige partnere. Her er KlimaX netværket, som er et partnerskabsnetværk, der skal sætte skub i den bæredygtige rejse og er en platform for fælles innovation, sparring, inspiration og leg.

Arbejdskraft & Materialer

Her kan man leje kompetencer og

Vi mennesker er magelige, og vi vil fra naturen helst gøre, som vi plejer. Det kræver mod og udholdenhed at beslutte sig for at gøre ting anderledes.

og materialeviden. Der er adgang til både de fysiske materialer, der arbejdes med i de forskellige ReDo labs, og viden om disse.

Der er fokus på materialer, som vi ikke kender i dag. Det kan fx være nye materialer, der skabes ud fra nye cirkulære kæder. Det kan være lige fra landbrugets produktion af bioplast, bordplader lavet af tekstil og meget mere.

PARTNERSKABER

Partnerskaber er noget, alle kommuner med respekt for sig selv har - der er ingen grænser for de mange flotte opslag på sociale medier, med håndtryk og underskriftseancer.

Det er bare sådan med partnerskaber, at hvis de virkelig skal føre til resultater, så skal der mere til end en underskrift på et stykke papir.

Merete Valbak, Leder i Compas siger: -I Compas har vi udviklet en model for, hvordan vi arbejder med partnerskaber. Et partnerskab er en forpligtende og formålsorienteret samarbejdsform og kræver en fælles vision for alle parter. Det handler om at tænke de relevante partnere ind i de enkelte processer, for at sikre at ressourcerne bruges mest optimalt, når en opgave skal løses, og vigtigst af alt, så skal der være værdiskabelse for alle partnere.

I centrum af figuren ligger selve ReDo Labs. Her finder man følgende:

Læring & Viden

Her er workshops om VICIE og PAC modellen, som Compas har udviklet for at hjælpe med at rammesætte arbejdet med Verdensmål, Iværksætteri, Cirkulær Økonomi,

hænder. Gennem et tæt samarbejde med jobcentrene har vi udviklet en model, hvor vi har de nødvendige hænder til rådighed til at lave udviklingsprojekter samtidigt med, at de bliver opkvalificeret til at kunne arbejde med ressourcer på en anden måde, end de har været vant til.

Her er også adgang til materialer

Et partnerskab med Compass kræver, at både organisationer og personer allokerer ressourcer til relationer. Derfor kræver det også mange møder og dialoger. Det kræver kendskab til hinandens styrker og svagheder, og det kræver tillid og mod.

Partnerskaber drevet af Compas har følgende karakteristika:

• Projektorienterede og tidsafgrænset

• Frivilligt og gensidigt fordelagtigt og forpligtende

• Forpligter til at skabe dialog på tværs af forskelligheder

FIGUR AF EN REDO VÆRDIKÆDE

Et partnerskab med Compass kræver, at både organisationer og personer allokerer ressourcer til relationer. Derfor kræver det også mange møder og dialoger. Det kræver kendskab til hinandens styrker og svagheder, og det kræver tillid og mod.

CASE: Compas etablerer værdikæde

Værdikæde omkring udvikling af skolemøbler med høj genbrugsprocent er etableret af parterne Højer Møbler, Skive Kommune, Zweck, TrÆls, Salling Auto og Compas.

SØRENSEN

Projektmedarbejder, Compas, Hedensted Kommune

ICompas’ ReDo træ lab, har vi designet en ny værdikæde, der skal finde løsninger til at øge genbrugsprocenten i skolemøbler. Værdikæden er etableret på baggrund af en henvendelse fra møbelproducenten Højer Møbler, der er i fuld gang med at omstille deres produkter.

-Mange vil nok tænke, at det er nemt at genbruge træ og andre overskudsmaterialer i en produktion. Men når vi hos Højer Møbler vil arbejde med en højere grad af genbrugsmaterialer i vores produkter, kan vi ikke bare bede vores underleverandører om at bruge

• Består af organisationer fra forskellige sektorer, som bringer deres ressourcer og kompetencer ind i samarbejdet

• Har et fokus på fremtiden og visioner, nærmere end på drift

• Kan fx handle om at udvikle nye fælles løsninger på et problem eller forbedre eksisterende løsninger med bestemte aktiviteter og/eller metoder.

-Som veletableret virksomhed har vi brug for at lave den bæredygtige omstilling, så agilt og hurtigt som muligt. Og vi har brug for at lave den uden at gå på kompromis med kvalitet og leveringssikkerhed. Vi ser et værdikædesamarbejde med Compas som en mulighed for at trække vores udvikling væk fra organisationen, således at vi kan tillade os at eksperimentere, uden at “forstyrre” organisationen for meget. Vi har ligeledes brug for nogle kompetencer, der er anderledes end vores egne, siger Mette Rønbøg, salgs- og marketingdirektør fra Højer Møbler.

Meet Up med ryg og sider flettet af sikkerhedsseler.

Puff produceret af airbags, sikkerhedsseler, overskudslæder fra en møbelpolstrer, samt overskudsskum fra møbelproducent. Produktet er fra Højer Møblers katalog.

TEKST / LINNEA NØRGAARD

ReDo Træ lab.

etablerer værdikæde om skolemøbler

genbrugstræ til fx stoleskaller eller ben. Det kræver, at vi finder en helt ny tilgang til at få produceret vores stole, siger salgs- og marketingdirektør hos Højer Møbler, Mette Rønbøg.

Dermed etablerede Compas en ny værdikæde i ReDo Træ lab. Den nye værdikæde kan ses i figur 1 herunder.

PARTNERSKABET

I partnerkredsen har Skive Kommune et behov for indkøb af møbler til en institution. Dermed er der allerede en økonomi i projektet, som kan bruges til udvikling og produktion. Højer Møbler har til formål at få erfaring og viden med at få mere genbrug ind i deres produkter. Zweck og TrÆls får erfaring med at være

underleverandør på viden og produktion, og Salling Auto får erfaring med, og viden om, hvordan deres overskudsmaterialer kan bruges i nye pro -

DEN NYE VÆRDIKÆDE

dukter, og hvad det kræver af dem som underleverandør.

Ud over materialer fra Salling Auto, skal der forventeligt bruges træ og eventuelt andet materiale. Disse materialer kan enten tilvejebringes direkte fra ReDo Træ lab, eller de kan tilvejebringes lokalt (fx ved genbrug af nogle allerede eksisterende møbler eller andre lokale råvarer), med viden om arbejdskraft og materialer fra ReDo.

-I Skive Kommune er dette projekt relevant og understøtter vores indsats i projektet Circular Economy Beyond Waste. Ikke alene får vi bæredygtighed ind i den pågældende møblering, men vi får også erfaring med at etablere værdikæder, som er noget, vi ønsker at kunne hjælpe vores erhverv med at udvikle og udnytte i deres cirkulære forretningsmodeller, siger Mikkel Ebbesen Vinter, Projektleder, Skive Kommune.

I partnerskabet er de første produkter allerede udviklet og implementeret i Højer Møblers salgskatalog. Produkterne spænder efterhånden bredt

og tæller alt fra siddepuffer syet af genbrugte airbags, ryg og sider til en sofa flettet af genbrugte sikkerhedsseler til forskellige nichemøbler, plantekasser og arbejdsborde produceret i overskudstræ fra bl.a. en vinduesproduktion. I den næste fase vil partnerskabet møblere et helt område/lokale med møbler produceret af lokale overskudsmaterialer. Denne proces forventes at blive afsluttet midt i 2024 n

NATURLIG UDVIKLING

I forbindelse med arbejdet er der opstået behov for etablering af et nyt ReDo lab, som omhandler tekstiler. Behovet er opstået naturligt ved, at Højer Møbler også sælger hynder, puffer m.v., når de sælger skolemøbler. Dette vil både føre til etablering af et nyt ReDo lab samt etablering af nye værdikæder.

NYT REDSKAB TIL AT ÅBNE NATUREN FOR BORGERE MED HANDICAP

Med nye funktioner på Udinaturen.dk kan kommuner registrere og formidle naturoplevelser, som er særligt tilgængelige. Projektet ’Natur for alle’ gør det nemmere at finde ud i naturen , og organisationen bag, Videnscenter om handicap, hjælper bl.a. Roskilde Kommune med at registrere stier og steder.

Freelancejournalist, Redaktionen.dk & LÆRKE FALSTAFF

Projektleder, Natur for alle, Videnscenter om handicap

75-årige Peter Ottesen holder meget af Roskilde Fjord, som han sejlede på, før han blev lam. Han har brug for at kende forholdene på et natursted, før han begiver sig derhen.

Mange kommuner arbejder på, at borgere med handicap kan opleve naturen. Men ofte bliver handicaptoiletter, tilgængelige shelters eller handicapegnede fugletårne og fiskepladser ikke brugt i det omfang, de kunne. For mange borgere ved ikke, at de findes. Det råder projektet Natur for alle nu bod på. Målet er at gøre det nemt at registrere og formidle tilgængelig natur på Naturstyrelsens site Udinaturen.dk. Sitet har halvanden million brugere og består både af et indtastningssystem, hvor Naturstyrelsen, kommuner og foreninger kan registrere ruter og faciliteter, samt en visning af mulighederne til borgere i Danmark. I september får visningen

nye funktioner, så borgere med handicap effektivt kan få informationer om tilgængelighed og andre vigtige forhold.

Projektleder Lærke Falstaff fra Videnscenter om handicap forklarer, at kommunerne får let ved at formidle naturoplevelser, så borgere med handicap bliver trygge ved at begive sig ud.

– Det handler om at maksimere de gode investeringer og få så meget ud af dem som muligt. Ofte fortæller kommuner, at de har lavet gode tilgængelige ruter og faciliteter, men at der ikke kommer så mange personer med handicap. Vi gør det lettere at finde og bruge faciliteterne, også for de danskere,

BREDT SAMARBEJDE

som tager rundt som turister, siger Lærke Falstaff.

Hun sparrer gerne med kommuner om stederne til sitet. Det er ret nemt at indtaste data, når man har udvalgt de ruter, der rammer godt.

– Du kan nemt registrere et par ruter på en dag med feltarbejde og indtastning på hjemmesiden. Du skal f.eks. indtaste stiernes bredde, underlag, uploade specifikke fotos og beskrive yderligere om rutens faciliteter, fx toiletforhold, p-pladser, fugletårne, shelters med videre. Så kan brugerne selv vurdere, om ruten er egnet for dem.

• Projektet Natur for alle gør det let at finde tilgængelig natur på Udinaturen.dk

• I august 2023 var der ca. 70 turforslag, men der kommer løbende nye

• Kommuner kan frem til maj 2024 få sparring til at udvælge og registrere lokaliteter af Lærke Falstaff fra Videnscenter om handicap

• Videnscenter om handicap leder projektet og arbejder sammen med Naturstyrelsen og GeoDanmarks fagdatabase GeoFa

• Projektet er opstået i samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Friluftsrådet, Sammenslutningen af Unge med Handicap og Videnscenter om handicap

• AAGE V. JENSEN NATURFOND og Friluftsrådets udlodningsmidler støtter økonomisk.

TEKST / THOMAS BJERG

Foto: Thomas Bjerg.

Roskilde Kommunes biolog Kate Skjærbæk Bjerrum, landskabsarkitekt Simon Alkærsig og sundhedskonsulent Lisa Høj er taget ud til Kaffepletten ved Roskilde Fjord sammen med frivillig Peter Ottesen. De tre medarbejdere tænker tilgængelighed ind fra starten, når de planlægger nye naturområder.

KØRESTOLSBRUGER:

JEG SKAL KENDE

FORHOLDENE FØR EN TUR

Roskilde Kommune har takket ja til sparringen, og det nyder 75-årige Peter Ottesen godt af. Han er frivillig frontløber i projektet, hvorved han inspirerer andre til at bruge naturen mere.

Han kører ofte i elscooter i naturen omkring Roskilde, og denne dag er vi på en tilgængelig sti ved det tidligere Sankt Hans Hospital. Her har han udsigt ud over fjorden, som han sejlede på, før han i 2016 blev lam i benene.

– Det betyder enormt meget for mig med smukke, interessante steder. I naturen finder jeg fred og ro, og det, man oplever med øjnene, er en stor del af livet, siger Peter Ottesen, der var formand for sejlklubben i Jyllinge.

Det er afgørende at kende forholdene, før han begiver sig ud. Så han ikke kører forgæves.

– Først skal jeg finde stedet og ruten derhen. Hvor lang er den, er der handicaptoilet og forhindringer undervejs? Er underlaget godt, eller er det en trampesti? Jeg skal hele vejen fra parkeringspladsen og tilbage igen uden at køre fast. Det gør mig tryg, hvis jeg kan finde information om ruten. Især hvis det er et nyt sted.

PLANLÆGGERE

BLIVER BEVIDSTE OM

TILGÆNGELIGHED

I Roskilde Kommune ser medarbejderne flere fordele i projektet. Tre af dem er taget med på dagens tur, der går via stien til stedet Kaffepletten. Her er der borde og bænke med udsigt til Roskilde Fjord.

Landskabsarkitekt Simon Alkærsig har sammen med Lærke Falstaff udvalgt og registreret et udpluk af kommunens tilgængelige naturområder. Han nævner steder med handicaptoiletter, stier og sheltere som Salvaparken ved Roskilde Fjord, Himmelsøen ved Darup og picnicpladsen ’Kaffepletten’. Registreringerne opdaterer den eksisterende formidling på udinaturen. dk og er afgørende for, at brugerne kan søge mulighederne frem.

-Det er vigtigt at tænke tilgængelighed ind fra start af, når vi laver nye naturområder. Samarbejdet med projektet har skærpet vores fokus på tilgængeligheden. Ofte er det de små ting, som gør forskellen, og det er langt mere besværligt at justere efterfølgende, siger Simon Alkærsig.

Biolog Kate Skjærbæk Bjerrum er ved at planlægge et nyt naturområde, Boserup Kilen, med tilgængelighed som et fokus. Gode stier og bænke skal også invitere mennesker med handicap, gangbesværede og ældre til at nyde naturen og give mulighed for ophold og hvile. Faciliteterne skal synliggøres via Udinaturen.dk, så folk bliver opmærksomme på dem.

Biologen forklarer, at det nye fokus på tilgængelighed styrker samarbejdet mellem kommunens enhed Grøn Omstilling og sundheds- og omsorgsområdet. Hun samarbejder med sundhedskonsulent Lisa Høj fra afdelingen Træning og Sundhed.

– Når vi laver nye naturområder, sparrer vi med Træning og Sundhed om, hvilke behov deres borgere har. F.eks. om, hvordan stier og hvilepladser bedst tilgodeser en konkret gruppe borgere, siger Kate Skjærbæk Bjerrum.

Lisa Høj forklarer, at projektet også gavner borgere på bosteder og genoptræningstilbud. For med de nye søgefunktioner bliver det let for personalet at finde handicapvenlige udflugtsmål.

Netop det aspekt bliver en del af lanceringen i Naturens Uge fra 4. til 10. september, forklarer Lærke Falstaff.

– Vi rækker ud til bostederne og hjælper personalet med at bruge de nye funktioner.

HJÆLPER OGSÅ BORGERE MED PSYKISKE OG KOGNITIVE UDFORDRINGER

De nye muligheder gavner også borgere med synsnedsættelse og psykiske eller kognitive udfordringer.

– Søgningen bliver let, og det er vigtigt for mennesker med kognitive udfordringer. Vi øger webtilgængeligheden for borgere med synsnedsættelse, der bruger skærmlæsere, og så lægger vi informationer ind om stedernes besøgsniveau. Så kan mennesker med psykiske udfordringer bedre finde stille steder uden mange mennesker, siger Lærke Falstaff. Formålet er at skabe lige vilkår for alle.

– Det handler om livskvalitet, om at have interesser og leve dem ud. Alle har brug for at komme ud i naturen.

Projektleder Lærke Falstaff fra Videnscenter om handicap hjælper gerne kommuner med at sparre om tilgængelige natursteder til Udinaturen.dk frem til maj 2024.

35 FRIVILLIGE BRUGERE MED HANDICAP

• En del af projektet er 35 frivillige, såkaldte frontløbere, der er brugere med forskellige handicap

• De kommer fra hele landet og peger bl.a. på tilgængelig natur i deres lokalområde og afholder gratis fællesture ud i naturen

• Frontløbernes åbne Facebook-gruppe ’Alle ud i naturen – projekt Natur for alle’ har cirka 400 medlemmer.

Foto: Thomas Bjerg.

Foto: Thomas Bjerg.

Danske Naturparker styrker kommuners arbejde med natur og friluftsliv

Der er nu 16 pilotnaturparker og naturparker i Danmark, som er mærket af Friluftsrådet som Danske Naturparker, og de får løbende flere tilbud, et stærkere netværk på tværs af kommuner og større synlighed. Dermed er Danske Naturparker et værdifuldt tilbud til kommuner, der vil styrke deres strategiske arbejde med natur og friluftsliv.

sankeruter i naturparkerne, og medarbejdere blev uddannet til at formidle den spiselige natur, afholde sanketure og lave mad med råvarerne.

• Unge naturparkambassadører: Et undervisningskoncept, hvor den lokale naturpark samarbejder med de lokale skoler og kommunalforvaltninger i området om at tilbyde projektorienterede undervisningsforløb og naturformidling i naturparken.

Friluftsrådet har i løbet af de sidste fire år gennem et udviklingsprojekt støttet af Nordea-fonden arbejdet målrettet for at styrke Danske Naturparker. Ved projektets afslutning står naturparkerne stærkere end nogensinde med flere gode koncepter for naturformidling, som har skabt synergi og samarbejde i de deltagende kommuner, et velfungerende netværk af naturpark-medarbejdere på tværs af kommuner og et større kendskab i befolkningen.

Grundideen i udviklingsprojektet var at udnytte og udvikle det, at Danske Naturparker er et netværk af parker, som kan trække på hinandens erfaringer og ikke behøver at opfinde alle de dybe tallerkner hver for sig. Konkret bestod det i at udbrede fire koncepter for naturformidling til forskellige målgrupper, som allerede var afprøvet –

enten i naturparkerne eller andre steder, supplereret med centrale synlighedsindsatser og en styrkelse af netværket mellem faglige medarbejdere i naturparkerne.

FIRE KONCEPTER FOR NATURFORMIDLING I NATURPARKERNE

Som en del af udviklingsprojektet for Danske Naturparker er der blevet udbredt fire afprøvede koncepter for naturformidling. Det har været frivilligt for parkerne, hvilke koncepter de ville implementere. Hvert koncept findes nu i 5-9 Danske Naturparker.

• Lokale guider: Et koncept, hvor lokale borgere uddannes til at formidle en bred vifte af viden om og oplevelser i den lokale naturpark.

• Vild mad: Et koncept om formidling af den spiselige natur. I samarbejde med organisationen Vild Mad blev der udviklet særlige

• Spring ud i naturen: Et koncept, hvor små børn får styrket deres viden om naturen samtidig med, at deres motorik og sanser styrkes. Gennem oplysning, uddannelse og praktisk opkvalificering bliver dagtilbudspersonale klædt på til at bruge naturen og naturparken til aktiviteter for 0-6-årige.

PLADS TIL LOKAL TILPASNING

Naturparkerne varierer meget i form og ressourcer, så derfor var det afgørende for projektet, at der var plads til at koncepterne kunne tilpasses lokalt. I den forbindelse har naturparkerne i særdeleshed oplevet en stor gevinst ved at dele viden og erfaringer omkring de fire koncepter med hinanden. Det har gjort det muligt for selv de parker, som har færrest ressourcer, at implementere flere koncepter og dermed nyde godt af de ”stordriftsfordele”, der er ved at være med i mærkningsordningen.

-Det at få delt viden med andre naturparker udenfor ens boble fungerer rigtig godt. Netværket betyder, at vi ved, hvad de forskellige naturparker sidder og arbejder med, og vi kan sparre med hinan -

Foto: Adam Grønne.

den, hvis vi har gode ideer eller udfordringer. Ellers kan man hurtigt stå lidt alene og tænke, hvordan gør vi det her bedst, lyder det fra en af naturpark-medarbejderne i den evaluering Oxford Research har foretaget af projektet. Evalueringen af projektet viser, at koncepterne har tilført øget værdi til de parker, der har deltaget, og at de vil leve videre som tilbud til naturparkernes gæster efter projektets afslutning. Friluftsrådet vil fremover arbejde videre med at udvikle og udbrede koncepterne i samarbejde med andre parktyper, for eksempel nationalparker og geoparker.

NATURPARKER

HAR LOKAL OPBAKNING

En udefrakommende faktor, som kunne have udfordret udbredelsen af Danske Naturparker, var udnævnelsen af naturnationalparker. Naturnationalparkerne skabte stor debat mange steder i landet, og de mange forskellige og næsten enslydende parkbegreber har skabt en vis forvirring i den brede befolkning, hvilket kun blev forstærket af, at parkerne flere steder overlapper hinanden geografisk. For eksempel er der inden for det samme geografiske område ved Nissum Fjord både en naturpark, en geopark og en naturnationalpark. Det har dog vist sig, at Danske

Naturparker er velegnet og robust som model til at skabe konstruktive samarbejder med opbakning fra lokalsamfundet. I Danske Naturparker er det kommunerne selv, der tager initiativet til at stifte parkerne, og det er en del af konceptet, at der skal være god tid til inddragelse af de lokale borgere, lodsejere, foreninger mv. både før, under og efter etableringen. Dermed står Danske Naturparker som levende eksempler på, at det kan lade sig gøre at etablere naturparker, som bliver et stort aktiv for lokalsamfundet og kilde til stor lokal stolthed, og hvor der er en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen.

FLERE KOMMUNER

KAN NYDE GODT AF NATURPARKER

Danske Naturparker står nu efter udviklingsprojektets gennemførsel som et endnu mere attraktivt tilbud for kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med natur og friluftsliv. Som en del af en mærkningsordning får nye naturparker adgang til afprøvede tilbud til naturparkernes gæster, et netværk af dygtige kolleger, som står klar med gode råd og sparring, og fælles markedsføring. I 2023 lykkedes det også at få naturparkerne sidestillet med nationalparker i forhold til mulighed for skiltning. Det betyder,

at naturparkerne nu har mulighed for at styrke den lokale stolthed endnu mere og udbrede det almene kendskab til Danske Naturparker, så de bliver synlige for alle, der kommer igennem dem.

Der er nu 16 naturparker og pilotnaturparker i Danmark, og heri er hele 26 kommuner involveret.

I Friluftsrådet ser man dog gerne, at endnu flere kommuner kan etablere naturparker, og man vil også fortsat arbejde for at styrke de tilbud, der er til borgerne i de kommuner, som har naturparker. Her sidder man klar til at hjælpe med viden, erfaringer og gode råd til interesserede kommuner n

OM DANSKE NATURPARKER

Danske Naturparker er Friluftsrådets mærkningsordning for større sammenhængende naturområder, der udvikler natur, friluftsliv og lokal identitet. Mærkningsordningen sikrer en langsigtet planlægning og udvikling af natur, kultur og friluftsliv i samspil med en landdistriktsudvikling til gavn for bosætning, turisme og øvrige erhverv i naturparken. Danske Naturparker blev stiftet i 2013, og der eksisterer nu 16 naturparker og pilotnaturparker i Danmark. Udviklingsprojektet for Danske Naturparker har været i gang fra 2019 til 2023 og er støttet af Nordea-fonden.

Læs mere på danskenaturparker.dk

Foto: Adam Grønne.

Stigende brandfare i Danmark: Kan brandfareindekset bruges i den kommunale planlægning?

Det canadiske brandfareindeks (FWI) kan udgøre datagrundlaget for en mere målrettet planlægning i relation til den voksende udfordring omkring brandfare og naturbrande. Det viser mit speciale, som for første gang validerer indekset i Danmark.

Stormflod, skybrud og stigende grundvandsspejl dominerer diskussionen om konsekvenserne af klimaforandringer. Men Danmark står over for en ny klimarelateret udfordring, som vi ikke må glemme: Voksende brandfare.

Udfordringen opstår, fordi hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrhændelser som tørke og hedebølge stiger samtidigt med, at middeltemperaturen stiger. Konsekvenserne af den stigende brandfare ses allerede i form af øget hyppighed af naturbrande (Beredskabsstyrelsen, 2023).

Mit speciale har undersøgt FWI’s validitet og udvikling i Danmark frem mod år 2100. Specialet er skrevet i samarbejde med DMI’s Klimaatlas som afslutning på mit geografistudie på Københavns Universitet.

NATURBRANDE PÅ DAGSORDENEN

Naturbrande kom for alvor på dagsordenen i 2018, hvor tørke og høje temperaturer førte til et rekordstort antal naturbrande i Danmark og vores nabolande. I foråret 2023 kom naturbrande igen på dagsordenen: Flere steder i landet rykkede de kommunale beredskaber ud hyppigere end normalt. Mange beredskaber indførte afbrændingsforbud. Dagene op til sankthansaften var præget af bekymringer: Må vi tænde bålet i år? Selv efter en rekordvåd juli resulterede kraftige vinde i, at en naturbrand i Thy spredte sig. Disse begivenheder understreger behovet for, at vi handler og fortsat sætter naturbrande på dagsordenen.

BRANDFARE: EN DEL AF TRUSSELBILLEDET

Beredskabsstyrelsen har identificeret naturbrande som en af 14 trusler mod det danske samfund (Beredskabsstyrelsen, 2022). Dette sker som følge af en forventning om, at brandfaren stiger. Bekymringen er, at forekomsten af naturbrande ofte er sammenfaldende i tid og rum. Det betyder, at nogle kommunale beredskaber kan risikere at blive endnu mere udfordrede i enkelte brandsæsoner. Dermed er naturbrandene ikke længere blot en operationel og økonomisk udfordring. Det er også en trussel mod mennesker og natur.

Udviklingen i brandfare følges verden over ved hjælp af såkaldte brandfareindekser. Indekser som disse kan kvantificere sandsynligheden for, at en brand

opstår og spredes, ved at tage højde for forskellige faktorer som vejrforhold. Ét af de mest anvendte er det canadiske brandfareindeks (se faktaboks). Jeg beregner og analyserer i mit speciale fremskrivninger af FWI. Ifølge min analyse vil brandfaren i brandsæsonen (marts til september) stige frem mod år 2100 under højemissionsscenariet. Under lavemissionsscenariet vil brandfare være relativt stabilt omkring det nuværende gennemsnit (Se figur 1). Selvom analysen er forbundet med stor usikkerhed, fremhæver den nødvendigheden af, at drivhusgasemissioner nedbringes for at holde klimakonsekvenser i skak. Samtidig bekræfter analysen Beredskabsstyrelsens forventninger til brandfarens udvikling.

Figur 1: Fremskrivning af det gennemsnitlige FWI i brandsæsonen i Danmark. De tre linjer repræsenterer lavemissionsscenariet (RCP2.6: blå), højemissionsscenariet (RCP8.5: rød) og gennemsnittet i referenceperioden (1981-2010: sort).

Fremskrivningerne er baseret på klimadata fra CORDEX-konsortiets regionale klimamodeller og udgør gennemsnit af FWI for de klimamodeller, hvor alle nødvendige variable var tilgængelige.

BRANDFAREINDEKSETS ANVENDELIGHED I DANMARK

Sammenhængen mellem FWI og forekomsten af naturbrande er vigtig. Det skyldes, at den fortæller noget om indeksets validitet og dermed anvendeligheden af fremskrivninger, som dem præsenteret ovenfor. Selvom indekset anvendes i Danmark, fx på brandfare.dk (se figur 2), er det ikke tidligere blevet valideret i en dansk kontekst. Det er problematisk,

Danske Beredskaber og KL opdaterer DMI dagligt en prognose af FWI på brandfare.dk.

fordi indekset er udviklet til et klima, en befolkningstæthed og en vegetation, som er forskellig fra den danske.

I mit speciale undersøger jeg derfor sammenhængen mellem forekomsten af naturbrande og FWI i brandsæsonen. Det har jeg gjort ved hjælp af en regressionsanalyse, som er en statistisk metode, der kvantificerer relationer mellem variable. Analysens beregninger af FWI er baseret på vejrdata fra DMI’s Klimagrid Danmark. Beregninger af den månedlige forekomst af naturbrande er baseret på tal fra Beredskabsstyrelsen.

En indledende analyse viste forskellig sæsonvariation i forekomsten af brande på marker og brande i andre typer vegetation. Derfor er min analyse opdelt i hhv. markbrande og naturbrande. Nedenfor præsenteres resultaterne for naturbrande.

Regressionsanalysen viser en signifikant positiv sammenhæng mellem FWI og forekomsten af naturbrande i brandsæsonen i perioden 2016-2022. Det vil sige, at forekomsten af naturbrande steg, når FWI steg. Det ses i figur 3, som viser sammenhængen mellem FWI, måned og forekomsten af naturbrande. Derfor konkluderer jeg, at

FWI er et validt mål for brandfare i Danmark.

Det fremgår desuden af figur

3, at en stigning i brandfaren har størst betydning for forekomsten af naturbrande i forårsmånederne. En forklaring på denne forskel kunne være, at de afbrændingsforbud og statslige som kommunale oplysningskampagner, der ofte gennemføres i sommermånederne, har effekt.

BRANDFAREINDEKSET

SOM STYRINGSVÆRKTØJ

Hvordan kan vi bruge FWI kommu -

nalt, spørger du måske? Sammenhængen mellem FWI og forekomsten af naturbrande vidner om, at indekset kan bruges i planlægningen. For eksempel:

- ved dimensionering af det kommunale beredskab. Fremskrivning af FWI kan støtte planlægningen for et robust beredskab, hvor kapaciteten skal følge den opgave, der skal løftes.

- ved optimering af beredskabets planlægning og operationelle arbejde. Regressionsanalysen indikerer, at afbrændingsforbud virker, men at de kunne indføres tidligere på året.

Disse eksempler er blot to af mange. Selvom meget ikke er undersøgt endnu, står én ting klart: FWI giver ikke blot indsigt i den aktuelle brandfare. Det understreger også nødvendigheden af øget opmærksomhed på den fremtidige klimaskabte udfordring i form af varme og tørke n

REFERENCER:

• Beredskabsstyrelsen, 2022: Nationalt risikobillede 2022

• Beredskabsstyrelsen, 2023: Fokusanalyse

• Naturbrande i Danmark 2016-2022

• Hansen, S.S., 2023: Understanding Wildfire Danger in Denmark: Validation and Projections of the Fire Weather Index

• Van Wagner, C.E., 1987: Development and structure of the Canadian Forest Fire Weather Index System

Figur 3: Sammenhæng mellem FWI og forekomsten af naturbrande i brandsæsonerne 2016-2022.

Figuren viser grafer (’marginal effects’) for den model, som bedst beskriver sammenhængen. Den var af typen ’negative binomial generalized additive mixed model’ med brandvæsen som tilfældig skæring. Graferne er klippet, så de svarer til det FWI-interval, hvor der var observationer. R2 = 59 %.

Figur 2: Skærmklip fra Brandfare.dk 16. juni 2023, hvor brandfaren i store dele af landet var høj – I samarbejde med Beredskabsstyrelsen,

ÆLDGAMMELT PUMPEPRINCIP ER NØGLEN TIL FISKE-VENLIG KLIMASIKRING AF AABENRAA

I et helt nyt kombineret sluse- og pumpe-projekt foretager forsyningsselskabet Arwos og Aabenraa Kommune den nødvendige klimatilpasning samtidig med, at man passer på dyrelivet. Det har krævet et kig i historiebøgerne.

- Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, hvordan en fisk ser ud efter en tur gennem en centrifugalpumpe.

Kniber det med at fremkalde dit indre billede, så vender vi tilbage til fiskene om lidt.

Ordene er Keld Leerskov Hansens. Han er projektleder fra Arwos på det nye klimasikringsprojekt i Aabenraa midtby.

I Aabenraa er niveauforskellen på de laveste beliggende byområder og vandspejlet i den bynære

fjord nemlig kun 1,2 meter. Når vandet stiger som følge af f.eks. stormflod og massivt regnvejr, har byen tidligere været udfordret af oversvømmelser.

Med klimaforandringerne får denne udfordring nye højder. Den hidtidige beskyttelse har været i kote 2,0. I fremtiden kræves dog en kystbeskyttelse i kote 2,5 meter, hvis indbyggerne skal undgå at få våde fødder, stuer og butikslokaler ved ekstremhændelser.

Byens gamle sluse ved udmun -

dingen af en af byens store åer, Mølleåen, er dermed forældet, men hvis den alene forhøjes, risikerer byen at blive oversvømmet af vand fra oplandet. Derfor opføres der i øjeblikket en ny pumpestation i kombination med en sluse.

KLIMASIKRES OP

TIL KOTE 2,5 METER

Det er mellem høje kraner, 170 tons armeringsjern og 900 m3 beton, at Keld Leerskov Hansen engageret fortæller om forsyningsselskabet Arwos og Aabenraa Kommunes iøjnefaldende klimatilpasningsprojekt.

- Ved længere lukning af den gamle sluse har man været nødt til at pumpe vand fra Mølleåen over slusen – ganske enkelt for at undgå stigende vandstand og oversvømmelsesrisiko fra oplandet, fortæller Keld Leerskov Hansen og fortsætter:

- I den nye pumpe-sluse etableres en permanent pumpekapacitet, som er dimensioneret efter den forventede fremtidige havvandsstigning og øget nedbør som følge af klimaforandringerne.

Pumperne kan således løfte vandet op i kote 3,0 meter, hvilket er vitalt for at gader og kældre i Aabenraa ikke oversvømmes i fremtiden.

GAMMEL

SKAL SKÅNE DYRELIV

Oplandets åer er også hjemsted for de føromtalte fisk. Og nej, fiskene

TEKNIK

TEKST / LENE ESTHAVE kommunikationsmedarbejder

THEIS KYLLING HOMMELTOFT Formidlingskonsulent

KRISTIAN SCHMIDT AASKOV Afdelingsleder for Kommunikation, Arwos

overlever ikke vejen gennem en traditionel centrifugalpumpe. Derfor er nøglen i at beskytte Aabenraa by og dyrelivet fundet i de gamle Archimedes-pumper.

- Ved igangsætningen af projektet var Arwos og Aabenraa Kommune ude og hente erfaringer fra andre projekter. Vi så flere steder, hvor dyrelivet havde trange kår med traditionelle pumpesystemer. De fleste fisk bliver ganske enkelt most på vej gennem sådanne pumper. I den forbindelse kom vi til at tale om brug af Archimedes-pumpen, siger Keld Leerskov Hansen. År 300 f.Kr. opfandt Archimedes en pumpe, som skulle hjælpe landmænd med at trække vand fra floderne op til deres marker.

- Princippet er i sin enkelthed et hult rør, hvor en roterende spiralformet snegl – eller snekker –indeni røret trækker vandet op. For at kunne håndtere kapaciteten i Aabenraa bliver hver snekkerpumpe to meter i diameter. Det giver en bredde i sneglen, hvor der sagtens er plads til fisk, fortæller Keld Leerskov Hansen.

8.500 LITER ÅVAND I SEKUNDET

En nutidig snekkerpumpe er også mere ”dyrevenlig”, fordi den kører med meget lave omdrejninger sammenlignet med en traditionel centrifugalpumpe.

- Snekkerpumpen er velkendt på f.eks. renseanlæg og i pumpestationer i marsklandet, fordi den kan løfte store vandmængder over en kort løftehøjde. Det er, hvad vi har brug for i Aabenraa, hvor der skal flyttes indtil 8 m³ i sekundet, hvis vandstanden i åen skal holdes nede, fortæller Keld Leerskov Hansen.

Anlægget har plads til fire snekkerpumper, men i første omgang vil kun tre pumper blive installeret. Den fjerde pumpe forventes at blive etableret omkring år 2050, hvis klimafremskrivningerne holder stik.

FØRSTE, MEN IKKE SIDSTE PUMPE-SLUSE

Pumpe-slusen med dette tekniske set up vurderes at være den første af sin art i Danmark. Og det dyrevenlige perspektiv er nødvendigt.

- Entreprenøren Jorton har observeret betydelige mængder fisk og fiskeyngel i Mølleåen, mens

pumpe-slusebygværket er blevet bygget. Behovet er her, så hvis resultaterne går som tilsigtet, så har vi i Aabenraa fundet en rigtig god løsning på klimatilpasning samtidig med, at vi beskytter dyrelivet i vandet, siger Keld Leerskov Hansen.

Byrådet i Aabenraa Kommune vedtog i efteråret sidste år en revideret udgave af risikostyringsplanen, som skal minimere risikoen for skader forårsaget af oversvømmelser gennem forebyggelse, beskyttelse og beredskab. Derfor ser man i kommunen også frem til, at den nye pumpestation kan tages i brug, da den ifølge risikostyringsplanen skal være med til at sikre Aabenraa mod oversvømmelser.

- Da Aabenraa er udpeget som risikoområde for oversvømmelser, er der ingen tvivl om, at vi skal gøre noget, før det er for sent. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Arwos får bygget en pumpestation, som skal være med til at sikre Aabenraa mod oversvømmelser, siger formanden for udvalget for plan, teknik og landdistrikter, Dorte Soll, i Aabenraa Kommune. Med andre ord bliver det næppe det sidste projekt af sin art i Aabenraa, da byen er udpeget, som ét ud af 14 risikoområder i Danmark.

Hos Arwos er man glade for, at samarbejde og innovative løsninger går hånd i hånd.

- Vi har en fælles opgave i at klimasikre Aabenraa, men personligt synes jeg, det er dejligt, at vi sammen sætter vores viden i spil og finder innovative klimaløsninger, der både kommer byens borgere og dyrelivet til gode, udtaler Kjeld Hansen, bestyrelsesformand i Arwos.

Pumpeslusen forventes at være færdig og gå i drift i udgangen af 2023 n

BIDRAG TIL VERDENSMÅLENE:

Pumpe-sluseanlægget i Aabenraa er ikke blot en teknisk bedrift, men også et stærkt bidrag til FN’s Verdensmål. Ud over målet om Livet i Havet (Mål 14), hjælper dette anlæg også med at opfylde Mål

13 - Bekæmpelse af Klimaforandringer og Mål

11 - Bæredygtige Byer og Samfund. Det reducerer oversvømmelsesrisikoen og styrker samfundets modstandsdygtighed over for klimaændringer.

VANDSELSKAB TAGER NYE SKRIDT MOD KLIMAMÅL

BlueKolding har sammen med miljøorganisationen Krüger udarbejdet et klimaregnskab, der dokumenterer 81% CO 2-reduktion siden 1990. Dermed er 2030-målet allerede nået. BlueKolding ønsker at gå hele vejen ved at reducere CO 2-aftrykket yderligere og samtidig blive mere cirkulære og bidrage til den grønne omstilling.

En lang række tiltag har skubbet vandselskabet imod CO 2-reduktioner og generelt set i en bæredygtig retning:

- Øget varmeproduktion fra varmeveksler og gasmotor

- Øget elproduktion fra gasmotor og solcellepark

- Øget biogasproduktion fra optimerede rådnetanke

- Metanreduktioner via gastæt slamlagertank

- Varmegenvinding fra slammet

- Samstyring af kloakledninger, bassinanlæg og renseanlæg via Smartgrid

- Optimeret slambehandling og nye ristesystemer

- Varmepumper til produktion af varme fra råspildevand

- Vandturbine på udløbsledning til produktion af strøm

- Energieffektiviseringer

Bag brændestablen skjuler sig teknikrummet til en vandturbine, som BlueKolding har installeret på udløbsledningen fra centralrenseanlægget i Agtrup. På grund af et fald på 35 meter fra anlægget til Lillebælt, kan faldet udnyttes til at lave strøm.

For at BlueKolding når sine nye mål kræver det, at selskabet fortsat følger en ambitiøs klima- og ressourcestrategi – og især har fokus på synergier på tværs af sektorer. Selskabet har i flere år haft en målrettet klimastrategi – og har været frontløbere på både vandturbiner, varmepumper og metanreduktioner. Det har løbende ført til gode resultater omkring klima og miljø. Men det store overblik i form af fuld dokumentation har manglet. Det har man fået nu. 81% reduktion i CO 2-udledningerne var mere end direktør Per Holm havde turdet håbe på.

-Når man vil gøre noget for klimaet, er det nødt til at ske på oplyst grundlag. Har man viden, kan man sætte ind de rigtige

steder. Vi har arbejdet hårdt på at skabe energi ud af vores spildevand, så vi løbende får omdannet ressourcerne i spildevandet til grøn energi. Det er vigtigt, at vi nu får dokumenteret, hvad vi har nået, for så kan vi bedre prioritere vores indsats fremover, siger Per Holm.

Det bliver et nyt strategisk fokusområde at fortsætte op til og forbi 100% CO2reduktion, så vi leverer et positivt bidrag til Danmarks CO2-regnskab

- Demand/response styring af elforbrug og elproduktion

- Samtidig har vi haft en strategisk tilgang til kloakering i det åbne land, så vi undgår metan emissioner fra septiktanke på ca. 1.800 ejendomme. Det dokumenterer vores nøgletal, siger Per Holm.

KLIMANEUTRALITET ER STRATEGISK FOKUSOMRÅDE

Han glæder sig over nu at have dokumentation for, hvor man står. Men det må ikke blive en sovepude, at selskabet allerede har passeret 70% målsætningen. Der er opgaver, der venter, påpeger han – især lattergasemissioner. I dag måles lattergas kun i vandfasen, men målingerne vil blive væsentligt mere nøjagtige, hvis man kan måle i luftfasen. Der-

Foto: Palle Peter Skov.

TEKST / JESPER WITH journalist

Når vi rådgiver, gør vi meget ud af at få selskaberne til at tænke klimahensyn, CO2-udledning og ressourceforbrug ind i alt, hvad de foretager sig. På den måde kan vi sammen bidrage til, at vandsektoren bliver mere bæredygtig

for er BlueKolding gået sammen med Teknologisk Institut og firmaet Dürotec i et nyt projekt om at måle lattergas i luftfasen. Samtidig vil man benytte Krügers DNA-sekventering til at styre de kvælstofomsættende bakterier bedre – og dermed reducere deres lattergasproduktion.

-Det bliver et nyt strategisk fokusområde at fortsætte op til og forbi 100% CO 2-reduktion, så vi leverer et positivt bidrag til Danmarks CO 2-regnskab. Vi satser fx på at udnytte varmen i spildevandet ved at opsætte en 7MW varmepumpe ved udledningen fra centralrenseanlægget i Agtrup. Det vil forbedre CO 2-regnskabet med 450 tons årligt. Samtidig vil nærvarmeproduktion til 1445 ejendomme i landsbyer ved hjælp af store varmepumper medføre reduktion på 430 tons årligt. Det gør vi for at undgå individuelle luft-vand pumper, der står og larmer, og det vil trække mindre på elnettet ved en fælles løsning, siger Per Holm.

KLIMAHENSYN OG

RESSOURCEFORBRUG SKAL

IND I UDBUD

Forsyningerne er begyndt at have stor fokus på klimahensyn og ressourceforbrug. Den cirkulære tankegang vinder frem, og mange forsyninger arbejder tæt sammen med andre sektorer såsom varme. Det fortæller Mette Brynjolf Jepsen, der er markedschef for klima og energi hos Krüger.

Klima og ressourcer bør helt klart tælle højere i udbudsmaterialer, end det hidtil har gjort. Fremtidige løsninger kan ikke længere bare være den økonomisk billigste.

-Når vi rådgiver, gør vi meget ud af at få selskaberne til at tænke klimahensyn, CO 2-udledning og ressourceforbrug ind i alt, hvad de foretager sig. På den måde kan vi sammen bidrage til, at vandsektoren bliver mere bæredygtig. Snart skal mange større selskaber - herunder en del vandselskaber – til at levere bæredygtighedsrapportering. Det bliver en udfordring

Det lykkedes at genskabe rigtig mange tal, så selv om noget af det ikke er baseret på måledata, nåede vi rigtig langt og har gjort det bedste, vi kunne gøre

for mange virksomheder i starten, men det vil tvinge ledelserne til at skærpe deres klimaindsats. Et klimaregnskab vil være en vigtig del af afrapporteringen, siger Mette Brynjolf Jepsen.

Hun fortæller, at Krüger sammen med BlueKolding måtte gøre en pænt stor indsats for at skaffe de nødvendige tal til klimaregnskabet, for reelt eksisterer de nødvendige tal fra udgangspunktet 1990 ikke. Derfor gik man på jagt efter gamle data, så man kunne rekonstruere tal fra dengang.

-Det lykkedes at genskabe rigtig mange tal, så selv om noget af det ikke er baseret på måledata, nåede vi rigtig langt og har gjort det bedste, vi kunne gøre. Vi lagde mange kræfter i det og talte også med gamle medarbejdere, der var involveret dengang. De tal, vi ikke kunne skaffe, har vi foretaget estimater på. Nu har vi afprøvet en model og metode for at komme hurtigt og sikkert i mål med opgørelsen, når andre forsyninger har brug for det, siger Mette Brynjolf Jepsen.

BlueKolding gør samtidig meget for at styre sig ud af udfordringerne ved hjælp af Krügers styresystem Hubgrade, der foretager intelligent styring med databearbejdning. Det effektiviserer rensningen, reducerer energiforbruget, reducerer CO 2-udledningen og bidrager til at reducere overløb.

Selskabet holder også øje med det kommende EU byspildevandsdirektiv, da det vil stille skærpede krav til rensning, udledning og overløb. Direktivet skal føre til at forbedret vandmiljø og øget genanvendelse af ressourcer. BlueKolding har fx 102 overløbsbygværker – de regnbetingede overløb herfra arbejder man målrettet på at reducere.

-Det er hele den cirkulære tankegang og det at tænke på tværs af sektorer, der har stor fokus i Krüger. Vandsektoren bliver en vigtig spiller i den grønne omstilling, hvor forsyninger som BlueKolding fx kan levere rent vand til PtX og anvende slam til produktionen af biobrændsler, siger Mette Brynjolf Jepsen n

Den orangefarvede bygning rummer 153 studielejligheder, der udelukkende er opvarmet med overskudsvarme fra spildevand.

Nyt banebrydende projekt vil effektivisere jagten på miljøfarlige stoffer

Det sker i projektet MAP’N TREAT, som har en ambition om at mindske udledningen af miljøfarlige stoffer og udvikle en fast-track metode til kildesporing, som forsyningsselskaber, kommuner og miljømyndigheder både i Danmark og internationalt kan få glæde af. -Medicinrester, PFAS, pesticider og andre miljøfarlige stoffer hører hverken hjemme i grundvandet eller vandmiljøet. Men hvis vi skal fjerne de miljøfarlige stoffer, kræver det dels, at vi får udviklet en hurtig og effektiv kildesporing, og dels at vi får udviklet og testet ny teknologi til målrettet rensning for miljøfarlige stoffer, siger Birthe Dilling Berg, der er vand- og spildevandschef i Aalborg Forsyning.

SAMLER VIDEN I DATABASE

Aalborg Forsyning står i spidsen for et nyt projekt, der skal udvikle en metode til hurtigt og systematisk at opspore kilderne til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet som fx PFAS. Projektet skal også udvikle og teste nye teknologier til at rense for miljøfarlige stoffer.

Udover PFAS sker der løbende nye fund af miljøfarlige stoffer, ligesom mere viden om, hvad stofferne betyder for sundheden, ofte medfører skærpede krav. Når grænseværdierne skærpes eller når nye stoffer identificeres, er der brug for bedre kildesporing og i nogle tilfælde også nye rensemetoder.

Begge dele vil Aalborg Forsyning nu finde løsninger på i samarbejde med Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, Hjørring Vandselskab A/S og Krüger A/S.

MERE OM MAP´N TREAT:

MAP’N TREAT-projektet er støttet af MUDP (Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram), og foregår i 2023 til og med 2025.

For yderligere information kontakt:

Birthe Dilling Berg, vand- og spildevandschef i Aalborg Forsyning, tlf.

2256 8456

Bodil Kathrine Larsen, projektleder for MAP’N TREAT og procesingeniør i Aalborg Forsyning, tlf. 41739164

Der er flere kilder til de miljøfarlige stoffer i spildevand og miljø, men en af dem er produktionsvirksomheder, og det er et fokuspunkt i MAP’N TREAT-projektet. Udfordringen for forsyningsselskaberne er, at hvis de i dag skal finde frem til, hvilke kilder de miljøfarlige stoffer i spildevandet stammer fra, så kræver det et stort og besværligt detektivarbejde. En anden udfordring er, at det er dyrt og ikke altid teknisk muligt at rense for de miljøfarlige stoffer.

-Projektet vil bl.a. skabe overblik over, hvilke typer af miljøfarlige stoffer, produktionsvirksomhederne bruger og dermed kan udlede til kloaknettet, og samle den viden i en database sammen med eksisterende data fra kommunens tilslutningstilladelser. Ved at forbedre kildesporingen kan vi identificere de virksomheder, som udleder miljøfarlige stoffer til kloaknettet og nedbringe udledningen, forklarer Birthe Dilling Berg.

TEST OG UDVIKLING AF RENSEMETODER

Udover kildesporing har projektet også fokus på udvikling og test af rensemetoder i pilotskala. EU barsler med et nyt Byspildevandsdirektiv, som bl.a. lægger op til, at 80 pct. af de miljøfarlige stoffer skal fjernes på de større renseanlæg. Det kræver udvikling af ny teknologi, og derudover er det dyrt at rense, så forslaget vil få økonomiske konsekvenser for forsyningsbranchen. Industrien skal også i højere grad til lommerne, hvis det står til EU, som lægger op til et udvidet producentansvar. Det er et forureneren betaler-princip, som vil kunne betyde, at industrien skal bidrage til betaling for rensning for miljøfarlige stoffer fra deres produktion.

-Det er et komplekst område, for der er ikke én rensemetode, som passer til alle. Vi har en fælles interesse med industrien i at udvikle og teste nye rensemetoder også ude hos virksomhederne, for ofte vil det bedst kunne betale sig for virksomhederne, at rensningen foregår lokalt hos dem. Derfor har projektet også fokus på dette område, siger Birthe Dilling Berg n

Spildevand, Aalborg Forsyning.

TEKST / MALENE SKOV JENSEN

Pressekonsulent, Aalborg Forsyning

Cirkulær økonomi er mere end affaldshåndtering – og derfor har vi fået vi nyt navn

Den 1. september skiftede

Dansk Affaldsforening navn til Brancheforeningen Cirkulær. Det afspejler, at cirkulær økonomi er meget mere end affaldshåndtering – og at forventningerne til kommunernes rolle i omstillingen er tårnhøje.

Danmark står midt i en omstilling. En omstilling, der betyder, at vores samfund bliver grønnere. Det kræver også, at vores ressourcer udnyttes så effektivt og bæredygtigt som muligt. Kort sagt skal Danmark omstilles til en cirkulær økonomi.

Men cirkulær økonomi er meget mere end affaldssortering- og håndtering – og det stiller nye og

anderledes krav til den kommunale affaldssektor.

Derfor skiftede Dansk Affaldsforening navn og er blevet til Brancheforeningen Cirkulær.

-Omstillingen til cirkulær økonomi kræver langt større fokus på affaldsforebyggelse, genbrug, reparation, design af produkter og økonomiske incitamenter, der styrker flergangsemballager fremfor engangsemballager. Det stiller nye krav til den kommunale affaldssektor. Og nye krav til os som interesseorganisation. Derfor hedder vi nu Brancheforeningen Cirkulær, siger Arne Boelt, formand for Brancheforeningen Cirkulær.

Den kommunale affaldssektor spiller fortsat en nøglerolle i omstillingen – og forventningerne til, at sektoren kan bidrage til at udfylde den rolle, er tårnhøje.

-Politikerne forventer med rette, at vi i den kommunale affaldssektor bidrager. Vi støtter mere affaldssortering, og har realise -

ret den landspolitiske vision om sortering i 10 fraktioner. Vi skruer op for bytte, reparation og direkte genbrug på genbrugspladserne sammen med blandt andet velgørende organisationer. Og vi er også klar til at tage fat om den store opgave, det er helt at undgå affald, siger Arne Boelt.

Især det sidste kræver gentænkning af de strukturer i vores samfund, der muliggør – eller forhindrer – helt at undgå affald. Derfor skal hele den offentlige samtale om cirkulær økonomi flyttes et helt andet sted hen – og det afspejler navneskiftet også, fremhæver Arne Boelt.

-De seneste mange år har cirkulær økonomi stort set kun handlet om affaldssortering, håndtering og organisering. Men nu skal vi altså videre. Vores EU-rekord i affaldsmængder kan vi nemlig ikke sortere og organisere os ud af. Vores mål er, at samtalen og ambitionerne om konkrete tiltag, der kan sikre mere genbrug og mindre affald, kommer langt højere op på nationalt plan, siger Arne Boelt.

Kilde: Brancheforeningen Cirkulær

50-90 % reduktion af drivhusgas (lattergas/metan)

Læs mere på www.kruger.dk/ klimaopgoerelse

Tlf: 3969 0222

Kom i mål med forsyningens klimaindsats

Vi tilbyder rådgivning, teknologi og software, der målsætter og dokumenterer effekten af jeres indsats:

• Klimaregnskab

• Ressourcestrategi

• Bæredygtige valg af teknologi og byggematerialer

• Processtyring

“Krüger hjælper os med at identificere de tiltag, der giver mest miljø for vores indsats. Vi sparrer om, hvad vi kan gøre især i forhold til at reducere lattergas”

Janne Hansen, Ringsted Forsyning

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Foto: Renseanlæg Øst i Aalborg