Teknik & Miljø - December 2023

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 12

SYV DØDSSYNDER DER KULDSEJLER JERES FACILITERING

DECEMBER 2023

ÅRGANG 123

I GANG MED FREMTIDENS TRANSPORT. NU. EN NY I FAMILIEN: OS2-SKADESØKONOMI

ÅRSNUMMER: KTC ÅRSBERETNING 2023 I FAGGRUPPERNE

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2024

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR Nr. Udgivelsesdato

Annoncematerialedeadline

Redaktionel deadline

Temaer

1 30. januar 2. januar 5. december

Fokus: Teknik & design Fagtema 1: Energi & forsyning Fagtema 2: Natur & miljø

2 5. marts 1. februar 22. januar

Fokus: Fremtidens arealer Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Byggeri & ejendomme Planlovsdage

3 3. april 29. februar 19. februar

Grønne regnestykker Fagtema 1: Mobilitet & infrastruktur Fagtema 2: Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, København, 11.-12. april

4 22. maj 18. april 8. april

Fokus: Natur & Miljø-konference Fagtema 1: Natur & miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, Nyborg, 29.-30. maj

5 20. august 20. juni 10. juni

Fokus: Vand & by Fagtema 1: Ledelse Fagtema 2: Kyst, havne & beredskab

6 24. september 26. august 16. august

Fokus: Fag på tværs Fagtema 1: Almen bolig Fagtema 2: Digitalisering

7 22. oktober 24. september 13. september

Fokus: Hvad leder du efter?

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 24.-25. oktober Byggelovsdage november

8 3. december 5. november 21. oktober

Fokus: Rekruttering & fastholdelse Fagtema 1: Affald & ressourcer Fagtema 2: Klimasikring

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ - KONTAKT SINE NORSAHL · 2087 9630 · REDAKTION@KTC.DK

LEDER

TEKST / HENRIK SEIDING

KTC Bestyrelse

GRØN MOBILITET OG DIGITALISERING GÅR HÅND I HÅND Mobilitet har altid spillet en vigtig rolle i og er en helt afgørende rygrad i samfundet, der muliggør mange essentielle aktiviteter. Et velfungerende mobilitetssystem er afgørende for transporten af varer, adgangen til jobmuligheder og andre grundlæggende betingelser for at skabe økonomisk vækst. Det forbinder os også med vigtige services som uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen, indkøbsmuligheder og rekreative aktiviteter.

Med andre ord er mobilitet det netværk, der forbinder samfundet. Af den grund er mobilitet også sjældent et mål i sig selv, men snarere et afledt behov for at kunne realisere andre mål. Det er vigtigt at minde sig selv om, når man sidder med ansvaret for at kigge ind i krystalkuglen. Mobilitet er sjældent målet i sig selv, men det er et vigtigt middel til at indfri andre, ofte modstridende, målsætninger.

Hvis vi tænker over det, er mobilitet jo faktisk et vigtigt grundlag for vores velfærdssamfund.

Den tunge transport kalder på store vejudlæg, mens sikre skoleveje kalder på trafikal fredeliggørelse. Den personlige frihed og fleksibilitet sætter et stort ønske om privatbilisme, mens den bæredygtige omstilling kalder på mere aktiv og kollektiv transport. Den økonomiske vækst kalder på flere og hurtigere transportmuligheder, mens den grønne omstilling kalder

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

DECEMBER 2023

på øget regulering og flere krav. At planlægge fremtidens mobilitetssystem er således konstant kompromisets og det muliges kunst.

I den kontekst har digitaliseringen af vores moderne samfund skabt nogle interessante nye muligheder. Den fysiske mobilitet kan afvikles bedre med intelligent signalstyring, der kombinerer real-tidsdata fra forskellige sensorteknologier og tillader hurtige justeringer af trafik-flowet på vejene. Det kan også bruges til at

binder alle mobilitetstjenester sammen.

Men digitaliseringen af mobilitetsbehovet rækker også ud over den rent fysiske mobilitet.

E-handel, virtuelle møder, digital lægepraksis og mange andre typer af digitaliseret mobilitet har de seneste år erstattet eller er smeltet sammen med den fysiske mobilitet. Mange af mulighederne har eksisteret i en del år, men under COVID19 pandemien blev deres anvendelse for alvor udbredt.

… ligesom med mobilitet bliver det vigtigt at minde os selv om, at digitalisering er et middel og ikke et mål i sig selv. fremme cykeltrafik og den kollektive transport ved at prioritere fremkommeligheden for disse transportformer, uden at skulle foretage dyre og pladskrævende investeringer i højklassede løsninger.

Brugerne har via deres bil eller telefon adgang til endeløse mængder af information, der supplerer eller erstatter skilte og tavler i det offentlige rum. Det er derfor vigtigt, at vi får udstillet relevant data i åbne formater, så det let kan anvendes af udviklere af mobilitetstjenester. Jeg har store forventninger til, at der inden for en overskuelig fremtid kommer en effektiv digital platform, der

Digitaliseringen af mobilitetssystemet er vi givetvis først ved at danne os et overblik over mulighederne i, og det bliver et spændende område at følge de kommende år. Det kan derfor også være vanskeligt at give nogle faste råd til, hvordan vi bedst gør brug af disse muligheder. Men ligesom med mobilitet bliver det vigtigt at minde os selv om, at digitalisering er et middel og ikke et mål i sig selv.

Derfor ligger en åbenlys opgave i at være tydelige omkring, hvilke problemer vi ønsker at løse med digitaliseringen, så vi ikke blot står med en hammer og leder efter søm.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Aalborg kommune

Annoncer Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Tryk PE Offset A/S

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Abonnementspris Kr. 1019- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 165,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2024 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: ÅRSNUMMER DENNE UDGAVES TEMAER: MOBILITET & INFRASTRUKTUR AALBORGS NYE BUSSER GIVER MANGE PLUS’ER

DIGITALISERING

Efter mange år med planlægning og anlægsarbejde rullede Plusbussen ud i Aalborgs gader i september 2023.

Nu bliver de sidste småjusteringer foretaget.

NEDRIVNING AF PARCELHUSE – OG MULIGHEDER FOR BEVARING AF EFTERKRIGSTIDENS PARCELHUSE? Der rives omkring 1.000 parcelhuse ned årligt, for at give plads til opførsel af et nyt parcelhus. Ud fra en miljømæssig betragtning er dette problematisk

SIDE 28

BYGGEMODNING I AREALUDVIKLING – MED FOKUS PÅ KLIMA OG MILJØ

SIDE 58

Der er i disse år stærkt fokus på, hvordan man gør et byggeri mere klimavenligt. Men hvordan griber man det an, når alt det mellem husene og under jorden i en ny bydel skal anlægges med hensyntagen til klima og miljø?

SIDE 52

UNIKT SAMARBEJDE MELLEM STAT OG KOMMUNER

KOMMUNERNE KAN FORBEDRE DE FÆLLES DATA OM OVERSVØMMELSER

”Dialogforum”: Et unikt samarbejde mellem stat og kommuner om distribution af data på det geografiske område, der skal sikre, at kommunerne altid har de bedste data til løsning af opgaverne på teknik- og miljøområdet.

Med bedre brug af kommunernes lokalkendskab og viden, kan vi styrke den dataunderstøttede vandløbsforvaltning og klimatilpasning på tværs af kommunegrænser.

SIDE 46

SIDE 42

PENDLINGSOMRÅDER: HVOR BOR OG ARBEJDER VI? Pendlingsområderne bliver færre og større. Hvilken betydning har det for kommunernes tilrettelæggelse af den kollektive trafik?

SIDE 24

4

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2023

Vi G L Æ

D

bid T I D l i t ER os

rag

Kontakt redaktør SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ DIN VIDEN ER VIGTIG!

STOFOMRÅDER

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper.

Vi formidler viden om f.eks.:

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

Indhold

3

8

Øjeblikke fra KTC ÅRSMØDE 2023

LEDER

Grøn mobilitet og digitalisering går hånd i hånd

KTC

8

Øjeblikke fra KTC ÅRSMØDE 2023

12

Teknik og miljø ER velfærd

16

Vi fortsætter med at sætte ressourcerne i spil sammen

20

2023 i faggrupperne

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

16

32

6

Vi fortsætter med at sætte ressourcerne i spil sammen

26

Pendlingsområder: Hvor bor og arbejder vi?

28

Aalborgs nye busser giver mange plus’er

30

Vi skal i gang med fremtidens transport. Nu.

32

Fra solobilist til mobilist

34

Ladestandere for alle

36

Præmieret Arkitektur til Søndertorv og Hædrende Omtale til Nordskovvej

38

Innovativ kantsten reducerer arealbehov til skybrudssikring

Fra solobilist til mobilist

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2023

Indhold

TEMA: DIGITALISERING

42

Kommunerne kan forbedre de fælles data om oversvømmelser

44

OS2-Skadesøkonomi

46

Unikt samarbejde mellem stat og kommuner

44

OS2-Skadesøkonomi

50

Robotter til græspleje – er du klar til fremtiden?

56

Syv dødssynder der kuldsejler jeres facilitering

FORSYNING

48

Dronebilleder og laserscanninger udvikler vandsektoren

NATUR & MILJØ

50

Robotter til græspleje – er du klar til fremtiden?

PLANLÆGNING

52

Byggemodning i arealudvikling – med fokus på klima og miljø

BYGGERI & EJENDOMME

54

Nedrivning af parcelhuse – og muligheder for bevaring af efterkrigstidens parcelhuse?

LEDELSE

56

DECEMBER 2023

Syv dødssynder der kuldsejler jeres facilitering

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

ØJEBLIKKE FRA KTC ÅRSMØDE 2023

KTC ÅRSMØDE blev afholdt i Kolding d. 26. og 27. oktober med Kolding som værtskommune. I år mødtes vi under temaet ’bring ressourcerne i spil’.

Programmet bød på spændende oplæg, deltagerinddragende opgaver, deling af erfaring og dialog om forskellige udfordringer og løsninger. Kolding Kommune havde arrangeret udflugter til nogle særdeles interessante steder, som er meget relevante for forskellige områder inden for teknik og miljø.

Sigmund Lubanski, direktør for Bolig- og Planstyrelsen, fortalte med god energi om prioriteringen af arealressourcerne i det åbne land.

Borgmester Knud Erik Langhoff byder velkommen til Kolding.

Michel van der Linden, formand i KTC, åbnede årsmødet med at byde velkommen og satte flere ord på ’bring ressourcerne i spil’.

Elisabeths oplæg bød op til dialog ved bordene, hvor deltagerne skulle præsentere cases fra hjemegnen og efterfølgende udvælge og nedfælde den mest interessante case fra bordet til videre præsentation.

8

TEKNIK & MILJØ

Deltagere kunne læse alle de spændende cases i pauserne på konferencen lige ved kaffebuffeten.

DECEMBER 2023

KTC

Her overdrager Michel van der Linden scenen til Elisabeth Wolstrup, medlem af KTC Bestyrelsen, der gav bestyrelsens oplæg ’Teknik og Miljø ER velfærd!’.

Sporet om ledelse blev varetaget af Formand for KTC-faggruppen for Ledelse, Christian Sabber.

Deltagerne kunne undervejs stille spørgsmål direkte til Sigmund. Her ses Ditte Lundgaard, direktør i Aabenraa Kommune.

Klaus Kellermann, chefkonsulent for bæredygtigt byggeri i Roskilde Kommune, gav under sit oplæg konkrete eksempler på cirkulære processer ifm. bæredygtigt kommunalt byggeri.

DECEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

9

KTC

Morten Mandøe, cheføkonom ved KL, gav et oplæg om ’Chefforeningerne og KL sætter retning’. Det fik armene i vejret hos deltagerne.

Flemming Frøsig Christensen, Formand for Faggruppen VTT, Silkeborg Kommune, Annette Vognbjerg, Holstebro Kommune og Mads Sørensen fra Kolding Kommune.

Graves Simonsen, bæredygtighedschef ved Bygherreforeningen, lagde op til en god debat på sporet om cirkulære muligheder og kommunale ejendomme.

Der var 167 deltagere til KTC ÅRSMØDE 2023.

10

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2023

KTC

Ålborg Kommune gæstede konferencen med nyheder og reklame for deres store bæredygtighedskonference, kaldet Aalborg 2024.

Lone Johannsen og Lars Hedegaard Nielsen fra KL præsenterer sessionen om kollektiv mobilitet.

Elisa Theil stod i spidsen for udflugten til Redux, som Kolding Kommunes renovationsafdeling hedder.

Ingen tur til Kolding uden muligheden for at opleve noget smuk natur. Deltagerne havde mulighed for at komme med på en cykeltur på Troldhedestien, der byder på mødesteder og oplevelser for alle.

TAK FOR ET BERIGENDE ÅRSMØDE – OG PÅ GENSYN D. 24. OG 25. OKTOBER I SVENDBORG.

Lars Hindkjær, direktør for Miljøstyrelsen, sammen med direktørerne Lillian Rasch Madsen og Sven Koefoed-Hansen.

DECEMBER 2023

Snak, latter og gensynsglæde med kolleger over en bid brød og kaffe.

SE VIDEO FRA KTC ÅRSMØDE 2023 HER

TEKNIK & MILJØ

11

KTC

TEKNIK OG MILJØ ER VELFÆRD

Teknik og Miljø ER velfærd – og det var der en lang række eksempler på under KTC ÅRSMØDE 2023, hvor der under en workshop var rig mulighed for deltagerne for at dele de gode tiltag i kommunerne, som tydeligt understøtter overskriften.

Fra København i 1800-tallet – en by uden kloakering og plaget af stank, hvilket medførte alvorlige sundhedsproblemer, og især koleraen i 1853 krævede sine ofre. Her døde ca.

4.700 mennesker.

Løsningen var et kloaksystem samt sikker drikkevandshåndtering og affalds­håndte­-ring. Alt sammen kommunale kerneopgaver. Det er et godt eksempel på, hvordan det tekniske område forebygger sundhed og død.

til det liv, som vi forbinder med velfærd. Dermed er teknik og miljø også relateret til det at arbejde med mennesker – faktisk lægger det grundstenene til vores velfærd.

Elisabeth Gadegaard Wolstrup understregede i sin præsentation, at der på de tekniske områder er en tradition for at arbejde tæt sammen på tværs af fagligheder - både internt i kommunen og på tværs af organisationen. Eksternt samarbejder kommunen med virksomheder.

-Vi er en sammenhængende offentlig sektor og hinandens forudsætninger, sagde hun og slog fast, at hvis rekruttering og fastholdelse er en af de største udfordringer på velfærdsområdet, så handler det også om: - De fysiske rammer, som er en ramme for de ansatte og borgerne: Det fremmer læring, trivsel samt et sundt liv for børn og ældre - Transportmuligheder til og fra arbejde - Boliger i nærheden af arbejdet -I en prioritering af ressourcer, så skal der selvfølgelig ses på,

Vi sørger for, at der bliver anlagt cykelstier i kommunerne, så vores børn kan færdes sikkert til skole, venner og fritidsaktiviteter. Det betyder, at vi er med til at forebygge trafikulykker, fordi vi øger trygheden, og på den måde er det tekniske område med til at gøre børn selvstændige, så de mestrer eget liv. Det er også velfærd.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariat

12

TEKNIK & MILJØ

- ”I Teknik og miljø arbejder I med bygninger, vi arbejder med mennesker,” – det har jeg nogle gange hørt fra kolleger fra de andre kommunale områder.

Sådan indledte Elisabeth Gadegaard Wolstrup, næstformand i KTC’s bestyrelse og direktør i Ballerup Kommune, sit oplæg til KTC’s årsmøde i slutningen af oktober.

Hun medgav også, at det til dels er rigtigt, men slog i sin efterfølgende argumentation fast, at bygninger og omgivelser skaber den ramme DECEMBER 2023

KTC

Skybrud og stigende vandmængder er for alvor blevet et aktuelt emne. Her bidrager kommunerne til at løse meget vigtige opgaver, som at sikre regnvandshåndtering sammen med spildevandsselskaberne samt sørge for klimatilpasning til nye klimaforhold. Dette er relateret til vores velfærd, da det handler om folks ejendom og sikkerhed i hjemmet.

Det er vigtigt, at der er faciliteter til børn og unge mennesker, så de kan danne fællesskaber, identiteter, langtidsholdbare relationer, som i sidste ende skaber stabilitet i bysamfundene. Desuden giver sociale relationer og mulighed for at røre sig lange liv og trivsel. Det er også velfærd.

Kollektiv trafik sikrer ikke blot mindre trængsel og bedre klima, men understøtter velfærden i Danmark. Der skæres især i yderområderne, og det afskærer de svage og mindre ressourcestærke fra at komme ind og købe ind, have et fællesskab og eksempelvis komme til lægen. Forskellige modeller løser delvist udfordringerne i nogle kommuner, men det er vigtigt at sætte fokus på problematikken ved følgerne, for det er ikke alle kommuner, som har ressourcerne til at udvikle en alternativ løsning.

Byudvikling er mere end boligudvikling – det er sunde boliger, der passer til det sted, man er i livet, som eksempelvis seniorboliger eller bofællesskaber. Det danner med andre ord rammer for menneskers liv.

MINDRE PLADSKRÆVENDE

STØRRE KAPACITET - med LAR-elementer

Hvis du vil vide mere kan DECEMBER du kontakte Jørgen Dau 2023 på tlf. 97 42 31 33

NYHED!

Oranje Beton introducerer en pladsbesparende L-kantsten, udviklet og testet i samarbejde med Viborg Kommune og WSP. Løsningen giver mere effektiv

lokal regnvandshåndtering og reducerer arealbehovet til vejbede. L-kantstenen bidrager dermed til optimeringen LARTEKNIK & MILJØ af13 systemer, samtidig med den er en robust spiller i infrastrukturen.

KTC

Det er vigtigt, at der er gode rammer for dagligdagen – et sundt indeklima fremmer trivsel og læring samt passer på de ældre.

hvad der forudsætter hvad, sagde Elisabeth Gadegaard Wolstrup afslutningsvist.

Oplægget var til inspiration i forhold til den drøftelse, der efterfølgende foregik ved bordene blandt direktører og chefer fra Teknik og miljø. Rundt omkring bordene delte

deltagerne forskellige projekter og løsninger fra deres kommune, hvor teknik og miljø er velfærd.

GODE EKSEMPLER – FOKUS PÅ KLIMA OG SUNDHED Et af eksemplerne, der blev drøftet,

har titlen ”Blågrønne parker i åbent land” og handler om at bruge flere kvadratmeter til grønne områder.

Projektet bidrager til at beskytte grundvand/drikkevand, samtidig giver det rekreative muligheder gennem mere natur og skov samt større CO2-optag.

Der er flere gode følgevirkninger af projektet, og det er et godt

Det er vigtigt, at vi giver plads til skov, da den er et rum for mental sundhed. En af velfærdssamfundets største udfordringer er den mentale sundhed. Derfor er det vigtigt, at der er plads til skov og natur, da det giver ramme for mere ro og balance – endnu en del af velfærden-

14

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2023

KTC

På det miljøtekniske område arbejder man med sikker håndtering af affald og spildevand, vigtig infrastruktur, forsyningssikkerhed og geopolitik, men det er også intelligent håndtering, og det giver eksportindtægter og sikrer Danmarks velfærd.

Et andet eksempel fra bordene er anlæggelsen af en supercykelsti – her samarbejdede Teknik og miljø i en kommune på tværs med andre kommuner, med staten, med politiet, Danmarks Naturfredningsforening samt Supercykelsti sekretariatet. Alle kunne se fordelen ved projektet, som forbandt Nordsjælland med resten af København med mulighed for at kombinere cykel og S-tog.

Fordelene, som gruppen nævner, er flere, men det illustrerer, at teknik og miljø bidrager til andet og mere end blot selve anlæggelsen: • Motiverer flere til at cykle – det øger sundheden • Supplerer den kollektive trafik • Mindre støj • Mindre trafik • Smuk natur KTC’s sekretariat vil i den kommende tid bringe de gode eksempler på tværs af de kanaler, der er til rådighed; LinkedIn, www.ktc.dk og i Teknik & Miljø n

eksempel på, hvordan vores velfærd ikke kun bevares, men også udbygges: • Forebygger ensomhed • Forebygger stress • Giver plads til nye fællesskaber – herunder skovbørnehaver og plejehjem • Rekreative muligheder øger sundheden – både den mentale og den fysiske

Teknik og miljø i kommunerne sørger for bygninger, når der er kriser i verden.

DECEMBER 2023

Teknik og miljø spiller sammen med de øvrige områder i kommunen og med erhvervslivet – det er i fællesskab, det lykkes.

TEKNIK & MILJØ

15

KTC

VI FORTSÆTTER MED AT SÆTTE RESSOURCERNE I SPIL SAMMEN

-Vi har for alvor i år taget fat i, at teknik og miljø ER velfærd, og til årsmødet satte vi også fokus på dette under hovedtemaet ”Bring ressourcerne i spil”. Det er vigtigt at værne om vores velfærd – og vi har en opgave i, at vi italesætter, at de miljøtekniske områder er en vigtig del af vores velfærdspakke i Danmark.

Det er over for borgere, politikere og virksomheder.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariatet

S

ådan indleder bestyrelsesformand Michel van der Linden samtalen om, hvordan 2023 har været for KTC, og hvad KTC’s bestyrelse har arbejdet med og været optaget af.

INTERESSEVARETAGELSE KTC’s bestyrelse har haft en

række faglige emner oppe i 2023.

Et af dem var planområdet, som bestyrelsesmedlem Sven Koefoed-Hansen gav et samlet overblik over. Der var også eksterne besøg på bestyrelsesmøderne i løbet af året. I juni gav direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen Sigmund Lubanski et oplæg, og i oktober var

Affaldsområdet har været et af de temaer, som har optaget KTC’s bestyrelse i 2023.

16

TEKNIK & MILJØ

det advokat Rikke Søgaard Berth fra Horten Advokatfirma, som gav et indblik i det sidste nye omkring affaldsområdet.

KTC’s bestyrelse deltager i seks årlige møder i Teknikerkontaktudvalget (TKU) hos KL. Et af årets store temaer på møderne var fremtiden for den kollektive transport.

- KTC er kommet med input til KL og har markeret sig i forhold til debatten om de nedskæringer i den kollektive transport, som vi mener vil have store konsekvenser i forhold til, at den offentlige transport er enormt vigtig for mange borgere, især i landkommunerne – og en del af borgernes velfærd, siger Michel van der Linden.

Andre temaer, som er blevet italesat under TKU-møderne i 2023, er Energi- og CO2-regnskabet, kommunernes klimahandlingsplaner samt samarbejdet mellem beredskaber og kommuner med særligt fokus på de nye regler i bygningsreglementet. Den seneste temadrøftelse var om National Energikrise Stab (NEKST).

Samarbejdet med KL er en vigtig del af den interessevaretagelse, som KTC arbejder med. På bestyrelsesmødet i foråret 2023 havde bestyrelsen møde med Stine Johansen, Sara Røpke og Karoline Amalie Steen for at drøfte emner inden for det miljøtekniske område, som optager KL, og hvor de gerne vil have KTC’s bidrag.

Faggrupperne i KTC har haft en vigtig rolle på mange områder i samarbejdet med KL, og i alt er 66 høringsbidrag kommet fra KTC i 2023.

- Vores faggrupper lægger et kæmpe stykke arbejde, og jeg vil gerne takke både dem og de kommunale chefer, som giver medarbejderne mulighed for at bruge tid i faggrupperne – det er et vigtigt bidrag til KTC’s arbejde, siger Michel van der Linden.

DECEMBER 2023

KTC

I sammenhæng med faggrupperne nævner han, at faggruppen for Klima i 2023 blev lagt sammen med faggruppen for Forsyning, Energi og Ressourcer. Således opstod faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer. Det giver især mening i forhold til opgaverne i gruppen samt i samarbejdet med KL.

INTERESSEVARETAGELSE PÅ TVÆRS KTC og de fire andre kommunale chefforeninger er en vigtig del af fremtidens kommunestyre og har gennem 2023 arbejdet på et fælles ledelsesgrundlag. Mere ledelse og mindre detailstyring vil give

bedre velfærd. Det fortalte Morten Mandøe, cheføkonom i KL, om til årsmødet. Oplægget kom som en følge af det arbejde, som chefforeningerne har lagt, i forhold til det fælles grundlag, som på de kommunale ledelsesgange skal gøre det nemmere og mere effektivt

at gøre borgernes perspektiv til ledetråd i alle indsatser, der lægges i kommunerne.

- I KTC har vi besluttet, at vi sammen med KL og de fire andre kommunale chefforeninger vil give fælles svar på nogle af de udfordringer, vi står med. Det fælles

Den kollektive transport er vigtig for mange, og KTC har tilkendegivet sin holdning til området

KTC ÅRSMØDE 2023 blev afholdt i Kolding. Billedet er fra ”Sommer ved søen” i Kolding.

DECEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

17

KTC

Foto: Raimonda Kulikauskiene.

Navneskilte, KTC ÅRSMØDE 2023.

oplæg, som er udarbejdet, lå klar til årsmødet, og det er tanken, at det frem over kan bruges som arbejdsredskab til de drøftelser, som alle kommuner har om udfordringer og nye muligheder, siger Michel van der Linden.

- I det fælles oplæg foreslår vi blandt andet, at faglig ledelse skal have højere prioritet, vi opfordrer til stærkere faglige fællesskaber, der tager udgangspunkt i borgere

og virksomheders hverdag, fortæller han.

VIDENDELING ER EN RESSOURCE -Videndeling er en helt essentiel del af KTC, siger Michel van der Linden og fortsætter: -Vi har lige delt viden på tværs af kommunerne under årsmødet, og det samme gør vi resten af året gennem de forskellige arrangementer og net-

værksaktiviteter. En vigtig måde, vi deler viden på i KTC, er gennem netværk – vi har vores fem kredse, vores faggrupper og over 150 digitale netværk. For det er den faglige viden, som kommunerne deler gennem KTC og videredeler til kolleger i egen kommune, som er med til at holde foreningens muskler ved lige.

KTC har tre arrangementer om året, som giver mulighed for vidensdeling ud over møderne i de enkelte netværk. Senest har vi afholdt KTC ÅRSMØDE, som i år fandt sted i Kolding under overskriften ”Bring ressourcerne i spil”. Et af de store temaer herunder var Teknik og Miljø ER velfærd, hvor vi kom omkring mange dele af spektret, og deltagerne delte gode eksempler og erfaringer.

I slutningen af maj afholdt KTC sammen med EnviNa den årlige Natur & Miljø konference under overskriften Fælles front i en multikrisetid. Arbejdsgruppen og tovholderne havde sat et interessant program, der dækkede de aktuelle udfordringer inden for natur- og miljøområderne. I år kunne konferencen fejre 10-års jubilæum. I den sammenhæng retter Michel van der Linden igen fokus på medarbejderne i kommunerne, som bruger tid på at lægge et vedkommende program. – Jeg vil Foto: Raimonda Kulikauskiene.

Teknik & Miljømagasinet, KTC ÅRSMØDE 2023.

18

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2023

KTC

sætte fokus på nogle af de aktuelle emner inden for teknik og miljø, som optager kommunerne, og hvor vi som forening kan sætte ind med en dybere faglig begrundelse i en samfundsaktuel debat.

Eksempelvis har vi henvist til Lederen i magasinet Teknik & Miljø i forbindelse med debatten om offentlig transport og senest i forhold til den grønne omstilling og manglende investeringer heri.

Det er ikke kun i Danmark, at KTC deler sin viden. Det sker også gennem NKS, som samler de kommunaltekniske chefforeninger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Estland. Selvom der er stor forskel på organiseringen og opgaverne i de seks chefforeninger, er der også områder, hvor det giver mening at tale sammen og dele viden på tværs af landegrænserne. Danmark har haft formandskabet i 2022 og 2023, og der har netop været møde i København.

Teknik ER velfærd. Michel van der Linden og Elisabeth Gadegaard Wolstrup gav bolden op til deltagerne i plenum på KTC ÅRSMØDE 2023.

gerne takke medarbejderne for det arbejde, de lægger i, at deres kolleger på tværs af kommunerne bliver klogere på lige nøjagtig det fagområde, de arbejder med.

Og igen er det også vigtigt, at cheferne i kommunerne kan se værdien i medarbejdernes engagement, så dem vil jeg også rette en stor tak til. Jeg kan kun opfordre til, at man bakker op om dette.

I januar løb den årlige faggruppekonference af stablen, hvor faggrupperne har mulighed for at mødes i egne grupper, men også taler sammen på tværs i en del af programmet. I år havde man også mulighed for at blive klogere på LinkedIn, idet ekspert i LinkedIn Nanna Sondrup afholdt mini-workshop for de interesserede.

En vigtig måde, KTC deler viden på, er gennem magasinet Teknik & Miljø. Ud over at magasinet udkommer og omdeles fysisk, er udvalgte artikler tilgængelige for alle på KTC’s hjemmeside, mens hele magasinet er tilgængeligt online kun for foreningens medlemmer. Andre foreninger får også lov til at dele Teknik & Miljø ud til arrangementer, hvis de har bidraget særligt til et tema eller et bestemt nummer af magasinet. Eksempelvis var der i september-nummeret en række artikler om beredskabet, og derfor blev dette nummer også omdelt på Beredskabets årsmøde.

ÉN CHEFFORENING – ÉN RESSOURCE - KTC er ikke bare til FOR sine medlemmer, den ER sine medlemmer, og den DECEMBER 2023

indflydelse, kompetencer og ressourcer, vi kan samle i fællesskab, siger Michel van der Linden. - Det kollektive er KTC’s styrke, og den viden vi i fællesskab kan udkomme med på et solidt fagligt funderet grundlag, slår han fast.

Michel van der Linden lægger i den sammenhæng vægt på, at det er vigtigt, at medlemmerne bidrager til foreningens udvikling for, at KTC fortsat er en vedkommende forening.

- I bestyrelsen er vi optaget af mere dialog med KTC’s medlemmer, så de mærker, at det ikke kun er tomme ord, når vi siger, at de kan få indflydelse.

Derfor valgte vi også at gøre noget nyt til årsmødet i år og inviterede medlemmerne til en drøftelse om KTC som forening.

Vi var blandt andet nysgerrige efter at høre om; Hvor ser I KTC lige nu? Hvilken retning ser I, foreningen bevæger sig i?

Hvad skal KTC være, prioritere og arbejde med fremover? Skal noget forandres eller indføres?

FAGLIG VIDEN SKAL VIDERE UD - KTC er en forening, hvor det er vores opgave at markere vores faglige viden i relevant sammenhæng. Det er det både for at vise de kompetencer, vores medlemmer i foreningen har, og for at kommunerne har en mulighed for at komme med fagligt funderede budskaber inden for teknik og miljø. En af de måder er ved at bruge LinkedIn mere, siger Michel van der Linden og fortsætter: - Vi ønsker at tilkendegive vores viden og erfaring og

NYE ANSIGTER I BESTYRELSEN KTC’s forenings-år begynder hvert år den 1. november, og i den anledning takker Michel van der Linden de bestyrelsesmedlemmer, som træder ud af KTC’s bestyrelse, og byder velkommen til de nye, der træder ind.

I juni tiltrådte Christina Egsvang Føns i stedet for Erik Jespersen og repræsenterer Region Syddanmark. Den 1. november træder Sven Koefoed-Hansen ud af bestyrelsen og bliver afløst af Mads Young Christensen for Region Sjælland.

Eva Kanstrup træder ligeledes ud af bestyrelsen, og ind træder Henrik Seiding for Region Midt.

TAK FOR INDSATSEN På bestyrelsens vegne, takker Michel de afgående bestyrelsesmedlemmer.

- Jeg vil gerne takke Erik, Sven og Eva for deres store indsats i bestyrelsens arbejde. Vi har haft mange interessante drøftelser undervejs og et godt samarbejde. Der er lagt flere byggesten, som vi i samarbejde med den nye bestyrelse kan bygge videre på. Det ser jeg frem til i det forenings-år, som netop er sat i gang n

Gør Danmark renere sammen med os FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning.

Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

TEKNIK & MILJØ

19

KTC

2023 I FAGGRUPPERNE TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariatet

2023 har været et begivenhedsrigt år hos KTC’s faggrupper – ikke blot har der været mange forespørgsler på input fra faggrupperne til den aktuelle dagsorden samt høringsbidrag – der har også været en sammenlægning af to faggrupper – nemlig Forsyning, Energi og Ressourcer og Klima. De to er blevet til Klima, Energi og Ressourcer med tre underfaggrupper; Affald og ressourcer, Energi og varmeplanlægning samt Klima. Det giver især mening i forhold til forespørgslerne på faglig viden og høringsarbejdet med KL. I løbet af året er to nye faggruppeformænd tiltrådt. Den ene er Søren Degn-Pedersen, som er ny formand for faggruppen Klima, Energi og Ressourcer, og den anden er Jane Petersen, som er ny formand for faggruppen for Byggelov. Søren er ny i KTC, mens Jane har siddet en årrække i faggruppen. Jane har afløst Hans Eghøj på formandsposten.

Vi har spurgt faggruppeformændene, erfarne som nye, om, hvad der har præget året i deres faggruppe.

BIDRAG TIL NATIONALE FORA, KL OG ”DEN GODE FORHÅNDSDIALOG”

FAGGRUPPEN FOR BYGGELOV AF FAGGRUPPEFORMAND JANE PETERSEN

20

TEKNIK & MILJØ

Igen i år har gruppen haft fokus på at kunne bidrage i de nationale fora, hvor KTC, KL og kommunerne er repræsenteret. Det gælder blandt andet flere dialoggrupper nedsat af Social- og Boligstyrelsen omkring blandt andet byggesagsbehandling, brand og konstruktioner samt bæredygtigt byggeri. Desuden bidrager faggruppen med repræsentanter i Branchesparringsgruppen, hvor de største aktører i byggebranchen mødes (uden Styrelsen).

”DEN GODE FORHÅNDSDIALOG” Gruppen har været en af bidragsyderne til initiativet ”Den gode forhåndsdialog”, som betyder, at der er udarbejdet en guide, som hele branchen står bag. Guiden beskriver en ”best practice” for forhåndsdialogen i en byggesag. Den giver tydelige og ensrettede anvisninger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune. Formålet er at klæde alle parter på til at skabe en bedre dialog og undgå spildprocesser.

I sidste nummer af Teknik & Miljø var der en artikel om arbejdet med Den gode forhåndsdialog.

INPUT TIL KL TIL HØRINGSSVAR OG ANDRE EMNER Faggruppens arbejde i forhold til KL fylder altid meget. I år har vi blandt andet givet input til Styrelsens arbejde omkring redningsberedskabets indsatsmuligheder (ITT), varmepumper og meget andet. Desuden har der været høringer om ændring til Bygningsreglementet og certificeringsbekendtgørelsen, som faggruppen har lagt en del kræfter i. Også de nye ejendomsvurderinger har fyldt en del med afledte problemstillinger om flere lovliggørelsessager og ønsker til ændringer i BBR, uden påkrævet byggesagsbehandling. Det kan også nævnes, at gruppen har givet input til elselskabernes ønske om uden hjemmel at pålægge kommunerne en opgave i forbindelse med borgernes adgang til at få reduceret elafgift.

DECEMBER 2023

KTC

INITIATIVER OMKRING KLIMA OG EJENDOMSDATA Faggruppen Digital Forvaltning har i 2023 konsolideret tilknytningen af to underfaggrupper, der arbejder med henholdsvis geodata- og ejendomsdataområdet. Konkret er de to formænd for underfaggrupperne blevet medlemmer af faggruppen, og i forbindelse med faggruppekonferencen i januar 2024 deltager alle fra faggruppen og underfaggrupperne i et fælles møde.

FAGGRUPPEN FOR DIGITAL FORVALTNING AF FAGGRUPPEFORMAND JAKOB HARDING KIRKEGAARD

TO EMNER SOM ISÆR HAR FYLDT Der har været to altoverskyggende emner i slutningen af 2022 og i hele 2023; Klima og ejendomsdata. Faggruppen afholdt et fælles møde med KTC’s daværende faggruppe for Klima under faggruppekonferencen i januar 2023. Formålet var at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde omkring emnet ”klima”. I regi af underfaggruppen på geodataområdet, FOSAKO-FU, har der været stor aktivitet i 2023: - Der er blevet afholdt fem webinarer om klimatilpasning rundt i hele landet med deltagelse af mere end 200 personer, primært fra kommunerne, men også fra private aktører på området.

- Der er blevet afholdt seks fysiske heldags-workshops om klima og skadesøkonomi med deltagelse af mere end 120 kommunale fagpersoner på området.

- I samarbejde med KL er der blevet udviklet et gratis værktøj til kommunerne til skadesberegning i forbindelse med klimaændringer.

EJENDOMSDATA I underfaggruppen på ejendomsdataområdet har det været et stort arbejde at svare på de mange høringer omkring den nye BBR-bekendtgørelse.

Derudover er faggruppen engageret i både de praktiske forhold og økonomien omkring udfasning af Ejendomsstamregistret (ESR).

DIALOGFORUM I slutningen af 2022 blev der på faggruppens initiativ etableret et ”dialogforum” med deltagelse af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), KL og kommunerne. Dette forum har virket i et år nu og er et meget positivt samarbejde med staten, som medvirker til at få udmøntet de mange gode idéer fra KTC’s datastrategi.

RAMMERNE ER BLEVET SAT

FAGGRUPPEN FOR KLIMA, ENERGI OG RESSOURCER AF FAGGRUPPEFORMAND SØREN DEGN-PEDERSEN DECEMBER 2023

Efter forår, sommer og sensommer i et historisk varmt år er det vel efterhånden næppe en overraskelse, at vores fælles aftryk på jorden har en betydning. Man kan derfor med en vis ret påstå, at de temaer, som faggruppen for Klima, energi og ressourcer beskæftiger sig med, har direkte indflydelse på vores levede liv og dermed vores fælles velfærd – på samme vis som alt det andet vores gode kolleger beskæftiger sig med på det tekniske område.

Derfor har det også været tilsvarende ærgerligt, at vores faggruppe har haft en lidt omtumlet tilværelse i år, hvilket kan tilskrives den nye organisering af gruppen, og at der først kom en formand i april. Jeg er glad for at påtage mig opgaven og ser frem til det videre arbejde i faggruppen.

Den anden halvdel af året i faggruppen er derfor gået med at etablere underfaggrupper (Affald og ressourcer, Energi og varmeplanlægning samt Klima) og drøfte, hvordan vi skal arbejde i dem.

Rammerne er dermed sat til at tage fat på den store mængde af opgaver, som ligger på vores område.

Jeg kan eksempelvis nævne: • Selskabsgodtgørelse af affaldsområdet • Opstilling af store mængder VE på land (og til vands) • Arbejde med realisering af klimaplaner • Energiplanlægning • Udfasning af gas og konverteringer • Producentansvarslovgivning • Etc. Vores set up for arbejdet i grupperne tegner sig, og mødeindkaldelserne er sendt. I den forbindelse glæder vi os over, at KL har vist stor interesse i at deltage, sparre og drøfte temaer med os.

TEKNIK & MILJØ

21

KTC

TIDEN KALDER PÅ REGELFORENKLING FAGGRUPPE: MILJØ OG GRUNDVAND AF FAGGRUPPEFORMAND LIS VEDEL

I faggruppen for Miljø og Grundvand har vi sat regelforenkling på dagsordenen. På faggruppekonferencen i januar havde vi besøg af Miljøministeriet og blev ”lukket ind i lovprocesrummet”.

Konklusionen var; Hvis I har forslag til regelforenklinger, vil Miljøministeriet altid gerne høre dem – så kan de (måske) komme med ved næste lovændring.

Når der er gang i lovændringer, er det et vindue til at gennemføre forenklinger. Der er store krav til den kommunale administration. Vi skal lykkes med at beskytte vores miljø og grundvand, samtidig er der et ønske om færre timer til administrativt arbejde. Derfor skal vi gøre os umage med, at regler bliver enkle – også når vi skal håndhæve dem.

Faggruppen og underfaggrupperne har haft et aktivt år, og vi glæder os til fortsat at løfte og komme med faglige input og erfaringer i forhold til de vigtige dagsordener, der er på vores område: Landbrug i samspil med klima, og PFAS er vi heller ikke færdige med. Blot for at nævne et par punkter.

NYT FRA UNDERFAGGRUPPERNE Faggruppen Miljø og grundvand har fire underfaggrupper; Grundvand, Landbrug, Jord og Virksomheder.

I underfaggruppen Grundvand har man blandt andet spillet ind til det lovforslag om vandforsyningsloven, der netop har været i høring.

Processen med BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) og opfølgning på dette arbejde har fyldt og vil fortsat fylde i en del kommuner.

Derudover bruger gruppen en del tid på det store arbejde omkring reformation af Jupiter (Det offentlige dataregister for vandforsyning og boringer)). Et arbejde som vil fortsætte et godt stykke tid endnu og påvirke kommunernes op-

22

TEKNIK & MILJØ

gaver med indsamling, håndtering og indberetning af data fremover.

På landbrugsområdet vil vi gerne nævne, at vi er glade for at blive inddraget i processen om, hvordan systemet for kontrol af gyllebeholdere skal indrettes. Arbejdet er ikke færdigt, men vi bliver inddraget, og der bliver lyttet.

Underfaggruppen Jord har, udover systematisk arbejde med regelforenkling, drøftet praksis vedrørende nyttiggørelse af overskudsjord i henholdsvis jyske og sjællandske kommuner.

Der har været en opfattelse af, at denne har været forskellig. Den drøftelse har dog mundet ud i, at det nok mere handler om, hvorvidt nyttiggørelse af overskudsjord kræver tilladelse efter MBL’s § 19 eller § 33, og at praksis her er forskellig fra kommune til kommune. Vi ønsker, at processen for at nyttiggøre ren jord bliver lettere. I henhold til seneste klagenævnsafgørelser, kræver nyttiggørelse af ren jord, at der meddeles en § 33 tilladelse (miljøgodkendelse), når der er tale om jord fra forskellige lokaliteter. Vi har ikke brug for, at det bliver mere besværligt at nyttiggøre overskudsjord, tværtimod.

Underfaggruppen Virksomheder har i 2023 været aktiv i relation til adskillige høringer mv.

Gruppen er blandt andet kommet med høringsbidrag mht. udkast til ændringer til godkendelsesbekendtgørelsen (bl.a. vedr. fremstilling af brint ved elektrolyse), høring over udkast til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg - MCP-bekendtgørelsen samt bidraget med kommentarer til udkast til ny brugerbetalingsbekendtgørelse, hvor der foreslås indført 100 % brugerbetaling for miljøtilsyn og godkendelse på virksomhedsområdet, som dog ikke vil gælde for landbrugsområdet.

DECEMBER 2023

KTC

ARBEJDET MED KLIMAKRAV OG NØGLETALSSAMARBEJDE KENDETEGNER 2023

FAGGRUPPEN FOR KOMMUNALE EJENDOMME AF FAGGRUPPEFORMAND KAREN DILLING

Et af de primære emner, som Faggruppen for Kommunale Ejendomme i årets løb har arbejdet med, er utakt i klimakrav. Vi kender til Energieffektiviseringsdirektivet (EED), hvor faggruppen arbejder tæt sammen med KL om input til at opnå en smidig implementering. Vi ved, at Bygningsdirektivet er på vej, men kender ikke til dets indhold og dermed sammenhæng til EED. Vi ved, at næsten alle kommuner arbejder med Klimaalliancen, tidligere DK2020, med mål, som ikke nødvendigvis er afstemt med EED og Bygningsdirektivet.

Faggruppen har sat sig det mål at forsøge at koordinere de forskellige krav ved at: • Gøre opmærksom på den manglende sammenhæng i relevante fora • Arbejde med nøgletal, som kan anvendes på tværs • Samarbejde med KL for at understøtte deres arbejde med styrelser og ministerier • Arbejde for at få kommunalt ejerskab over energimærkninger (EMO), som danner grundlag for reduktionskrav, så vi som professionelle bygherrer løbende og selv kan opdatere vores mærkninger, så de altid er aktuelle. I dag er kravene, at vi skal have EMO i udbud og foretaget af eksterne rådgivere, hvilket medfører statiske mærkninger og udgifter til rådgiver uden den samme værdi i retur. Det er kun delvis lykkedes.

LEMPELSE AF BRANDKRAV I BR18 Faggruppen har i samarbejde med KL målrettet arbejdet mod lempelser af bygningsreglementets regler for drift, kontrol og vedligehold i forhold til brand. Det arbejde ser ud til at bære frugt, da der senere i år kommer oplæg til lempelser i høring. Lempelser som lægger sig fint op af de forslag, som faggruppen er kommet med.

NØGLETALSSAMARBEJDE Faggruppen er en del af styregruppen med KL, der tæt følger arbejdet med udvikling af fælles nøgletal på tværs af nu 57 kommuner.

På baggrund af den indberettede data beregnes nøgletal, eksempelvis: • Kvadratmeter per barn, elev, barn og administrationsmedarbejder • Driftsudgifter per borger, elev, barn og administrationsmedarbejder • Vedligeholdelsesudgifter per kvadratmeter Samarbejdet har også udviklet skabeloner, så vi kan sammenligne indeklima og tilstand af bygninger. Det har udviklet en kontoplan, så vi kan trække data ensartet og er på vej med en skabelon for anvendelsesgrader af bygninger, så vi får en fælles platform for arbejdet mod en højere udnyttelse af vores bygninger.

Faggruppen har bidraget med en række artikler til magasinet Teknik & Miljø og har dermed løbende formidlet aktuelle emner inden for området kommunale ejendomme.

AKTIV I LOVARBEJDET

FAGGRUPPEN FOR ALMENE BOLIGER AF FAGGRUPPEFORMAND JESPER GRAFF THØGER DECEMBER 2023

I 2023 har faggruppen arbejdet videre med centrale emner inden for boligpolitik og -udvikling i form af boligsociale indsatser, hjemløshed og konsekvenser af parallelsamfundsaftalen. Arbejdet har også kredset om effektiviseringen af den almene boligsektor og det kommunale tilsyns rolle i udviklingen.

Faggruppen er primært aktiv i lovarbejdet og samarbejdet med KL. I 2023 blev repræsentanter for faggruppen sammen med KL inviteret med i ministeriets overvejelser om lovændringer og vejledninger på almenboligområdet. Faggruppen håber, at det kan være en samarbejdsform, der kan gentages fremover for at sikre kommunernes input i fremtidens løsninger.

Et særligt fokuspunkt for 2023 og de kommende år bliver balancen mellem boligbehovet og boligudbuddet i kommunerne og især, hvordan der kan sikres billige almene boliger til gavn for både boligsøgende og i løsningen af de mange kommunale boligsociale opgaver.

TEKNIK & MILJØ

23

KTC

NATURGENOPRETNINGSFORORDNING ER PÅ TAPETET FAGGRUPPEN FOR NATUR OG OVERFLADEVAND AF FAGGRUPPEFORMAND MORTEN HORSFELDT JESPERSEN

Ådalene i Danmark kan blive en arena for, hvordan man kan indfri nogle af de krav og forventninger, der stilles til fremtiden om mere natur, klimarobusthed, plads til energianlæg mv. Dette var temaet for et heldagsmøde i faggruppen i maj. Det foregik on location ved Gudenåen.

Faggruppen har en god tradition med at afholde et årligt dialogmøde med KL. I år var det blandt andet med et indlæg fra Danmarks Naturfredningsforening. Det tætte samarbejde med KL-folkene er afgørende for faggruppens mulighed for indflydelse.

FIND PLANLOVEN OG TRÆK EN EJENDOMSVURDERING

FAGGRUPPEN FOR PLANLÆGNING AF FAGGRUPPEFORMAND LOTTE HØJGAARD

24

TEKNIK & MILJØ

Fra EU er der en stor ting på vej, der hedder naturgenopretningsforordningen. Vi kan forvente bindende mål om mere natur i hele EU, også i Danmark. Natur og Overfladevand følger arbejdet og ruster sig til den dag, hvor forordningen bliver en realitet i dansk lovgivning. De store linjer fra udlandet, herunder naturgenopretningsforordningen bliver i øvrigt også en del af den røde tråd på Natur & Miljø-konferencen i 2024, hvor faggruppen også har sat sit fingeraftryk på.

Planloven har fået sit ophæng i Kirkeministeriet, med et klæbende kindkys af landdistriktsudviklingen. Det blev altså en kort glæde at have planloven sammen med bolig- og byggelovgivning, som vi ellers havde set gode takter i for at opnå en mere helhedsorienteret lovgivning.

Hvad den statslige organisering betyder for de tværgående problemstillinger, vi arbejder med, har vi endnu til gode at erfare, men der er uden tvivl en bekymring for, at det bliver sværere at opnå gode helhedsorienterede løsninger.

ADVARSLER OVERHØRT I FHT. EJENDOMSVURDERINGER Apropos tværgående problemstillinger, så er ejendomsvurderingerne næppe gået ubemærket forbi nogen i dagens Danmark. Både i faggruppen og i foreningen Danske Planchefer har emnet fyldt meget, og i flere år. Bestyrelsen for Danske Planchefer, som også er repræsenteret i faggruppen, har været på banen i den offentlige debat. Vi har sammen med KL advaret om de udfordringer, der er ved at blande beskatning og ejendomsvurdering med planlægning, og med et stort desværre har vi erfaret, at advarslerne var berettiget. Vi har hørt udtryk som ”upræcis planlægning”, ”diffus og uklar planlægning”, ”fejlbehæftet

plandata”, og det skriger jo til himlen om den manglende forståelse for planlovens formål om at ”sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen…”.

Dvs. klingen er lidt større end de faktiske forhold, der gør sig gældende på den enkelte matrikel. Det er to forskellige sprog, og langt bedre ville det være at have koblet sig til de brancher, der beskæftiger sig med ejendomsvurderinger, end at basere dem på planlægning, som ofte afspejler fremtidige forhold eller muligheder og ikke aktuelle. Ud over de mange BBR-henvendelser, lovliggørelser mv., der strømmer til kommunerne, forventer vi at se et marked, der reagerer på en ny måde i samarbejdet. Tør man få udarbejdet rammelokalplaner? Vil man have ændret uudnyttede lokalplaner? Hvad med lokalplaner, som giver flere muligheder for anvendelse og omfang? Den fleksibilitet vil nok komme på prøve.

Men vi ser selvfølgelig frem til arbejdet med en ny planlov næste år. Mon ikke vi også med den får gode emner på bordet i 2024.

DECEMBER 2023

KTC

VIGTIGE DRØFTELSER OG NYE INDSATSOMRÅDER Der har været stille på lovgivningsområdet og dermed på Høringsportalen. Faggruppen Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har dog ikke kedet sig, men arbejdet med forskellige projekter og indsatsområder i 2023.

FAGGRUPPEN FOR VEJE, TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED AF FAGGRUPPEFORMAND FLEMMING FRØSIG CHRISTENSEN

AFSLUTNING OG EVALUERING AF PROJEKT ELLADESTANDERE Projektet har været vældig succesfuldt, idet det aktive netværk har formået at dele viden på tværs af mange kommuner i en situation, hvor vejledninger for kommunale udbud af elladestandere endnu ikke var på plads, samtidig med at kommunerne gerne ville sikre muligheden for at få andel i de afsatte puljemidler. Dette KTC tiltag med projektnetværk kan klart anbefales til kommende udfordringer.

AFSØGNING AF SAMMENHÆNGE OG UDVEKSLING MELLEM VEJMAN OG ROSY Det er blevet konstateret, at der er relativt store udfordringer med transparens mellem de to vejadministrationssystemer, derfor har faggruppen været i dialog med begge leverandører med henblik på, om de to udbredte systemer kunne benytte samme definitioner og beregningsmetoder, således at resultater for vejkapital (værdien), skadespoint (tilstand) og investeringsbehov (fastholdelse/forbedring/reduktion) kan blive troværdige. Disse er helt centrale i fagområdets drøftelser med det politiske niveau, hvor vi er i massiv konkurrence med de såkaldte velfærdsområder. Det kommer vi til at arbejde

videre med.

EKSTRAORDINÆRE PRISSTIGNINGER SOM FØLGE AF ENERGIKRISEN Inden for anlægsområdet har leverandørerne været udfordret af prisstigninger, og der har været en del drøftelser med branchen om, hvorvidt vilkårene i AB18 kunne godtgøre, at der skulle udbetales kompensation for disse prisstigninger. Kommuner er selvstændige juridiske enheder, og derfor er det den enkelte kommune, der vurderer dette.

Faggruppen har især delt viden om, hvordan kommunerne har vurderet eventuelle krav. Generelt har kommunerne ikke fundet grundlag for udbetaling for ekstraordinære prisstigninger.

NYE INDSATSOMRÅDER I FAGGRUPPENS ARBEJDE Faggruppen har besluttet at arbejde med følgende emner det/de kommende år: 1) Kollektiv mobilitet idet KL og kommuner vil sikre et input til det af regeringen nedsatte ekspertudvalg.

2) Bæredygtighed i både anlæg og drift, som fortsat er et vigtigt emne.

3) Definitioner og standarder for vejkapital/ skadespoint/investeringsbehov.

4) Strategisk drøftelse med politiet om koordination.

5) Ændring af vilkår for brug af indbetalinger til parkeringsfonden.

Så der er rigeligt at tage fat på for faggruppen.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

FAGGRUPPEN FOR LEDELSE AF FAGGRUPPEFORMAND CHRISTIAN SABBER

DECEMBER 2023

Vi står overfor en velfærdskrise, der også kan påvirke det tekniske område, både i kampen for velfærden og i kampen om ressourcerne. Samtidig står vi midt i en klimakrise i en urolig verden og en uro, der også rykker tættere på Danmark.

Det gør ikke kravene til ledelse i det tekniske område mindre og stiller nok endnu større krav til vores faglige og tværfaglige ageren.

Faggruppen for ledelse får stort set aldrig høringer og skiller sig på det punkt lidt ud fra de andre faggrupper. Derfor er vi heller ikke ramt af de samme deadlines, som så mange af de andre faggrupper. Vi stiller os til gengæld gerne til rådighed for samarbejde med de andre faggrupper. Sammen med daværende faggruppe for Klima havde vi derfor en workshop på faggruppekonferencen, hvor vi blandt andet så på forskellige erfaringer med DK2020-planer og

borgerinddragelse.

Et af højdepunkterne i faggruppen var KTC ÅRSMØDE 2023, som blev afholdt den 26. – 27. oktober, hvor vi faciliterede en workshop. I nogle år har vi kredset om ledelse af komplekse udfordringer, især med fokus på klimakrisen, men også inspireret af de erfaringer, vi alle har gjort os, med at drive et samfund, der var delvist lukket ned. Faggruppen havde ikke et svar, men faciliterede samtalen mellem ledere, chefer og direktører ud fra en antagelse om, at det tekniske område er en væsentlig tværgående aktør.

Samtidig påkalder dette sig en bred tilgang til ledelsen af det tekniske område og til ledelse i samfundet. Vi talte blandt andet om, hvordan vi både er dygtige i vores sektorledelse og yder strategisk ledelse i de nævnte komplekse udfordringer.

TEKNIK & MILJØ

25

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Pendlingsområder:

HVOR BOR OG ARBEJDER VI?

Pendlingsområder illustrerer sammenhængen mellem geografi, bopæl og arbejdssted for den beskæftigede del af befolkningen. Pendlingsområderne bliver færre og større.

Hvilken betydning har det for kommunernes tilrettelæggelse af den kollektive trafik?

TEKST / LASSE REPSHOLT

Formand, Kollektiv Trafik Forum

B

eskæftigelsen slår rekord og har rundet 3,0 mio. beskæftigede, og danskerne pendler over stadig større afstande. Den gennemsnitlige

HVAD ER ET PENDLINGSOMRÅDE? Danmarks Statistik har fulgt udviklingen i pendlingsområder over en årrække og har senest i 2016 – på baggrund af tal for 2014 beskrevet pendlingsområder som en illustration af den geografiske sammenhæng mellem bopæl og arbejdssted for den beskæftigede del af befolkningen. ”Her er altså tale om et dobbelt krav til et pendlingsområde, nemlig at størstedelen af de beskæftigede personer, der bor i området, også arbejder der, samtidig med at størstedelen af dem, der arbejder i området, også bor der. Når udbud og efterspørgsel således kan siges at mødes inden for pendlingsområdet, kan et pendlingsområde opfattes som et lokalt arbejdsmarked.” (Citat) Begrebet selvindeholdelse er centralt for metoden til at beregne og definere pendlingsområderne.

Den andel af de beskæftigede, der både bor og arbejder i området, dækkes af begrebet selvindeholdelse. Selvindeholdelse kan måles såvel på udbudssiden (antallet af personer, der både bor og arbejder i området som andel af antallet af beskæftigede personer med bopæl i området) som på efterspørgselssiden (antallet af personer, der både bor og arbejder i området som andel af antallet af beskæftigede personer med arbejdssted i området).

I Tabel 1 har vi beregnet og opdateret de to mål for selvindeholdelse med de nyeste tal fra 2021. Som hovedregel er kravet for selvindeholdelse - både udbuds- og efterspørgselssiden – sat til 65 pct.

Hvis hele Danmark var ét stort pendlingsområde, ville selvindeholdelsen være 100 pct. – et ikke særligt nyttigt mål.

Kilde: Danmark Statistik: Pendingsområder – Metode. 22. november 2016

26

TEKNIK & MILJØ

pendlingsafstand er steget fra 21,6 km i 2014 til 23,6 i 2021. Denne stigende tendens ses i alle dele af landet, men der er lokale forskelle.

I Hovedstadsområdet pendler man f.eks. over kortere afstande (16,0 km) end i oplandskommunerne (27,5 km).

Med pendlingsområderne kan man grave et spadestik dybere og få et billede af danskernes pendlingsmønstre.

FÆRRE OG STØRRE PENDLINGSOMRÅDER Antallet af pendlingsområder er faldet støt fra 77 i 1980 til 29 i 2014. Ifølge vores opdatering på baggrund af udviklingen i pendlingsmønstrene fra 2014 til 2021, skal antallet af pendlingsområder reduceres med yderligere tre til 26.

Pendlingsområderne Randers (Randers Kommune) og Grenå (Syddjurs og Norddjurs Kommune) opfylder ikke længere kriteriet på 65 pct. på udbudssiden og bør sammenlægges med pendlingsområde Aarhus, hvor en stor – og stigende - andel af de bosatte i Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune nu arbejder.

Det samme gælder for pendlingsområde Næstved (Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner), der ud fra kriteriet nu bør være en del af pendlingsområde København.

Med modsat fortegn opfylder pendlingsområde Vejle & Fredericia (Fredericia, Vejle, Middelfart og Billund) ikke kriteriet på efterspørgselssiden. De bosatte i de fire kommuner besætter kun 56,6 pct. af arbejdspladserne i området, mens resten kommer udefra. En løsning kan være at samle Vejle & Fredericia med pendlingsområde Kolding (Haderslev, Kolding og Vejen) for dermed at definere ét pendlingsområde for hele Trekantområdet. Det

vil reducere antallet af pendlingsområder med yderligere ét til 25.

En styrke ved pendlingsområderne er, at de ikke kun omfatter en center-periferi dimension. Der er flere eksempler på, at også områder uden for de allerstørste byer har vigtige pendlingsmæssige relationer internt som f.eks. i pendlingsområderne Viborg, Esbjerg eller Nykøbing Falster.

HVAD BETYDER PENDLINGSOMRÅDERNE FOR DEN KOLLEKTIVE TRAFIK? Danske kommuner og regioner bør i samarbejde med trafikvirksomhederne tage bestik af udviklingstendenserne og de trafikale udfordringer og ikke mindst muligheder, der er i pendlingsområderne, både i forhold til den lokale og regionale trafik. Kommunerne bør lokalt og regionalt samarbejde tæt om at give borgerne nogle gode muligheder for at pendle med kollektiv trafik og – tilsvarende – virksomhederne og arbejdsgiverne bedre muligheder for at rekruttere fra et større opland og pendlingsområde.

I takt med, at pendlingsafstandene bliver længere og pendlingsområderne færre og større, bliver regionernes rolle for at sikre lokalbaner og busbetjening med regional betydning stadig mere central. De forringelser, der er sket af den regionale trafikbetjening som følge af COVID19-krisen og efterfølgende inflationen, kan få stor negativ indvirkning på de lokale bestræbelser på at fremme bosætning og beskæftigelse.

Pendling til såvel arbejde som uddannelse er vigtig og betyder meget for, hvordan vi indretter den kollektive trafik, og det er også her den kollektive trafik har sin styrke og kan udgøre udgangspunktet for, DECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

at danskerne vælger den kollektive trafik. I 2022 udgjorde pendling til arbejde og uddannelse dog kun 21,1 pct. af danskernes transportarbejde (målt i antal ture), så det er vigtigt – hvor muligt og relevant

- at indrette den kollektive trafik, så den også understøtter danskernes transportbehov i fritiden og gør det muligt at leve uden bil, eventuelt kun med én bil i husholdningen eller bare at bruge sin(e)

Pendlingsområde (29) Kommuner (98)

bil(er) mindre end ellers. Hvis den kollektive trafik skal være relevant for borgerne, skal den opretholdes – eller suppleres af andre muligheder – i såvel weekenden som aftentimerne n

Beskæftigede Bosatte i Bor og arbejder i (arbejdspladser) pendlingsområdet pendlingsområdet i pendlings- (Antal) området

Efterspørgselssiden: Som andel af beskæftigede i området (Pct.)

Udbudssiden: Som andel af bosatte i området (Pct.)

København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, LyngbyTaarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns.

1.181.609

1.124.012

1.085.064

91,8%

96,5%

Aarhus

Favrskov, Odder, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus

321.049

314.035

258.958

80,7%

82,5%

Aalborg

Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg

199.050

205.282

176.993

88,9%

86,2%

Odense

Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyn, Nyborg og Odense

180.967

210.172

162.155

89,6%

77,2%

Slagelse & Holbæk

Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø

129.540

148.124

104.133

80,4%

70,3%

Vejle & Fredericia

Fredericia, Vejle, M iddelfart og Billund

127.048

101.960

71.904

56,6%

70,5%

Kolding

Haderslev, Kolding og Vejen

101.333

99.233

72.626

71,7%

73,2%

København

Esbjerg

Esbjerg, Fanø og Varde

86.883

86.125

72.708

83,7%

84,4%

Herning

Herning og Ikast-Brande

74.401

68.892

50.657

68,1%

73,5%

Horsens

Hedensted og Horsens

70.167

74.694

50.101

71,4%

67,1%

Næstved

Faxe, Næstved og Vordingborg

63.876

82.445

50.278

78,7%

61,0%

Viborg

Viborg

51.768

49.947

34.574

66,8%

69,2%

Randers

Randers

43.275

49.911

30.649

70,8%

61,4%

Holstebro

Holstebro og Struer

39.925

40.572

29.417

73,7%

72,5%

Sønderborg

Sønderborg

33.626

34.911

28.606

85,1%

81,9%

Thisted & Nykøbing M

Morsø og Thisted

31.826

31.400

27.742

87,2%

88,4%

Ringkøbing & Skjern

Ringkøbing-Skjern

31.286

29.557

22.795

72,9%

77,1%

Hjørring

Hjørring

31.123

31.174

23.053

74,1%

73,9%

Grenaa

Norddjurs og Syddjurs

30.796

39.705

24.790

80,5%

62,4%

Aabenraa

Aabenraa

30.491

28.255

19.810

65,0%

70,1%

Svendborg

Langeland og Svendborg

28.803

32.251

22.524

78,2%

69,8%

Frederikshavn

Frederikshavn og Læsø

28.349

28.181

21.648

76,4%

76,8%

Nykøbing F

Guldborgsund

24.492

27.803

19.117

78,1%

68,8%

Skive

Skive

22.273

22.723

16.076

72,2%

70,7%

Bornholm

Bornholm og Christiansø

17.541

17.661

16.554

94,4%

93,7%

Tønder

Tønder

16.690

17.946

12.858

77,0%

71,6%

Nakskov

Lolland

16.205

16.563

12.270

75,7%

74,1%

Lemvig

Lemvig

9.009

9.815

6.973

77,4%

71,0%

Ærø

Ærø

2.413

2.465

2.183

90,5%

88,6%

Området som omfatter København, benævnes København. Hvis områdets største by er mindst 50 pct. større end næststørste, får området navn efter største by og i de øvrige tilfælde får området navn efter de to største byer.

DECEMBER 2023

Kilde: www.statistikbanken.dk/PEND100 og egne beregninger.

TEKNIK & MILJØ

27

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Aalborgs nye busser giver mange plus’er Efter mange år med planlægning og anlægsarbejde rullede Plusbussen ud i Aalborgs gader i september 2023.

Nu bliver de sidste småjusteringer foretaget, så byens borgere kan nyde alle plus’erne ved en støjsvag, klimavenlig, hurtig og direkte buslinje på tværs af byen.

A

TEKST / HEIDI GJESING ANDERSEN

Pressemedarbejder i Klima og Miljø, Aalborg Kommune FOTOS/ AALBORG KOMMUNE

alborgs 14 Plusbusser blev indviet i september måned med taler, musik og gratis buskørsel.

Mange aalborgensere har allerede taget godt imod de knap 25 meter lange el-busser, som kører mellem Væddeløbsbanen i vest og Aalborg Universitet i øst. Ruten er 10,7 km, turen tager ca. 30 minutter, og der er 7,5 minutter mellem hver afgang i myldretiden. Om aftenen og i weekenden kører Plusbussen hvert kvarter.

EN BUS MED MANGE PLUS’ER -Med plads til 153 passagerer er der en særlig grund til, at Plusbus-

De 14 Plusbusser kører på el hele dagen og bliver ladet op om natten.

sen blev sat ind på netop denne strækning. For ikke mindre end 25 % af Aalborgs buspassagerer kører på ruten - heraf mange studerende, fortæller Jan Øhlenschlæger fra Kollektiv Trafik i Aalborg Kommune.

Men Plusbussen er meget mere end en uddannelses+bus og et

transportmiddel, når aalborgenserne skal på arbejde. Det er også en sports+bus, som kører fans til AaB’s fodboldkampe eller til ishockey og håndbold i idræts- og kulturcenteret Gigantium. Det er en kultur+bus, der kører til og fra shows og koncerter samme sted.

Og en gourmet+bus, som fragter lækkersultne passagerer til og fra byens mange gode spisesteder.

KOM NEMT OG HURTIGT GENNEM AALBORG -Hvis jeg skal beskrive Plusbussen med ét ord, så må det være ”trængselsfri”. Især i myldretiden er der tid at spare ved at tage bussen frem for bilen, siger Niels Bresemann Jensen fra Plusbus Sekretariatet i Aalborg Kommune. Han fortsætter: -En stor del af begrundelsen er, at Plusbussen på strækningen fra busterminalen til universitetet kører i sin helt egen bane kun for busser og har grøn fortrinsret ved lysreguleringerne. Det betyder færre forsinkelser, og også i myldretiden kommer Plusbussen før frem.

Bussen er med andre ord et stort plus for aalborgenserne, når de vil nemt og hurtigt gennem byen.

Jens Bangs Stenhus spejler sig i forruden på Plusbussen.

28

TEKNIK & MILJØ

EN LETBANE PÅ GUMMIHJUL Det var noget af en mavepuster, da DECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

letbaneprojektet ikke blev til noget i Aalborg. Men i dag er glæden stor, hvor asfalten er byens skinner.

Plusbussen er Danmarks første linje med Bus Rapid Transit (BRT), og både Odense og Aarhus, som netop fik en letbane, kigger nu mod BRT-løsninger, når de skal udvide deres eksisterende rutenet. BRT’en er nemlig væsentlig billigere at anlægge end en letbane. Samtidig er det et kæmpe plus, at den er mere fleksibel, hvis der sker ændringer eller udvidelser af det eksisterende rutenet.

DEL AF EN SAMLET ENHED En anden ting, der gør projektet i Aalborg unikt, er, at Plusbussen ikke er et særskilt selskab som letbanerne i Odense og Aarhus.

Den bliver i princippet betragtet som en almindelig bybus både i forhold til kontrakter, planlægning og økonomi.

Det kommunale Plusbus Sekretariat, som styrede planlægningen og anlægsfasen, bliver nedlagt, når driften er helt på plads. Derefter er de 14 Plusbusser og 107 øvrige el-drevne bybusser i Aalborg samlet i én kollektiv trafik-enhed, hvilket er et plus.

Desuden er der skabt en visuel sammenhæng med den øvrige kollektive trafik i Nordjylland, da Plusbussen har fået de samme farver som de øvrige busser. Inspirationen kommer fra den nordjyske natur, kysten og det særlige lys.

NYE BUSVANER Samtidig med, at Plusbussen blev sat i drift, blev der indført frit flow i alle Aalborgs bybusser. Det betyder, at passagererne frit kan vælge, hvilken dør de vil gå ind og ud ad, hvilket er et stort plus.

Formålet er en nemmere, hurtigere og bedre kollektiv trafik. Det skyldes, at de rejsende kan tjekke ind på deres Rejsekort på stationen, før de stiger på, og derfor ikke skal forbi chaufføren.

Andre byer har gjort det længe, men aalborgenserne skal lige vænne sig til, at det at køre med bus nu svarer til at køre med tog. Altså at de skal vente på, at folk stiger af, før de selv stiger på. Desuden skal de, som i mange lokaltog, trykke på en knap for at åbne og lukke dørene. Og så skal de selvfølgelig erfare, at de færre stationer i forhold til den gamle linje ikke er en serviceforringelse, men faktisk DECEMBER 2023

Selvom bussen er næsten 25 meter lang, kommer den fint rundt i skarpe sving.

Mange borgere deltog i festlighederne, da Plusbussen rullede ud i september.

gør det muligt at komme hurtigere fra A til B.

BIDRAGER TIL ET BEDRE BYMILJØ -Plusbussen er kommet godt fra start i Aalborg. Vi er nu i justeringsfasen, hvor der bliver skruet på detaljer som signalanlæg, der giver fortrinsret til busserne, samt tilpasning af køreplaner og skærme på de i alt 22 stationer, fortæller Jan Øhlenschlæger.

Ud over at komme hurtigt frem har Plusbussen også en anden fordel. De lange og el-drevne Plusbusser både støjer og forurener nemlig meget mindre end de gamle bybus-

ser, der kørte på diesel. Det er et kæmpe plus, som mange borgere allerede har bemærket. Sammen med de øvrige 107 el-busser i Aalborg bidrager Plusbussen dermed til et bedre, sundere og mere roligt bymiljø med mindre udledning af partikler og CO2.

Aalborg er den eneste af de fire største byer i Danmark, der har lavet en total omstilling af den kollektive trafik til miljøvenlige el-busser. Tiden vil vise, om tankerne om en Plusbus 2, som skal binde Aalborg sammen fra nord til syd, bliver realiseret og giver endnu flere plusser til aalborgenserne n TEKNIK & MILJØ

29

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

VI SKAL I GANG MED FREMTIDENS TRANSPORT. NU.

Fremtidens transport er anderledes.

Der er selvkørende biler på vejene, flyvende biler og passagerdroner i luften og selvsejlende skibe på vandet. Vi rejser i tog-lignende pods med et flys hastighed på tværs af store strækninger.

TEKST / PERNILLE LYTZEN

Founder, tGrace

D

u sidder ikke i kø. Du kører ikke galt. Og du har et abonnement på offentlig og privat mobilitet i stedet for at eje din egen bil. Benzin og dieselbiler får ikke lov til at køre ind i byerne. Og vi deler kasserne, vi kører rundt i, så vi kan nøjes med en meget mindre bilflåde på vejene. Den væsentligt mindre bilflåde betyder, at vi kan nedlægge vores parkeringspladser og bruge arealerne til noget andet. Og når vi alligevel kan blive kørt eller fløjet dør til dør, on demand, så kommer vi også til at bosætte os, arbejde, handle og forbruge anderledes.

Fremtidens transport kommer til at betyde en lige så stor forandring for verden, som da vi skiftede fra hest til automobil.

En forandring, der samtidig kommer med mindre udledninger, mindre trængsel, mere plads i byerne og bedre trafiksikkerhed.

AAARRRHHH? Når jeg fremlægger ovenstående, får jeg som regel en af disse tre reaktioner: 1) Arhhhh, virkelig? Det selvkørende er jo f.eks. gået helt i stå herhjemme? Og resten lyder som sci-fi.

2) Det lyder spændende! Men det sker jo først om lang tid, så det behøver vi ikke at tage stilling til nu.

3) Det lyder spændende! Lad os gå i gang. Men hvor skal vi starte?

REAKTION 1: Ja, det er korrekt, at det selvkøren30

TEKNIK & MILJØ

de er gået mere eller mindre i stå herhjemme. Vi afventer fortsat en afklaring omkring, hvordan vores fremtidige test setup skal se ud.

Til gengæld er udviklingen på ingen måde gået i stå andre steder i verden: I foråret kørte jeg rundt i adskillige fuldt ud selvkørende taxier i USA (uden en sikkerheds-driver bag rattet). Og jeg betalte for det. De selvkørende løsninger er med andre ord overgået fra testprojekter til kommercielle udrulninger flere steder.

Og vi behøver ikke at rejse over Atlanten for at se udvikling inden for selvkørende: Ruter i Oslo arbejder fortsat på at implementere selvkørende, offentlig transport, som de efterhånden har gjort i

mange år. I samarbejde med danske Holo i øvrigt.

Og i Paris er det meningen, at tyske Volocopter, der bl.a. bygger passagerdroner, skal introducere deres første kommercielle service allerede næste sommer.

Der er mange eksempler: Fremtidens transport er ikke længere fiktion.

REAKTION 2: DET SKER JO FØRST OM LANG TID? Ja, der går nok fortsat 15-20 år, før den fulde revolution inden for transport er implementeret.

Men der er masser af arbejde, der skal gå forud for, at vi overhovedet bliver i stand til at implementere alle de nye teknologier i DECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

baglæns fra Jeres scenarier og finder således ud af, hvilke milepæle der skal være på plads om 10, 5 og 1-2 år.

Derefter kan I kigge på, hvilke overordnede tendenser, der karakteriserer jeres scenarier og jeres milepæle. Tendenserne indikerer nogle af de områder, vi skal fokusere vores arbejde omkring de kommende år for at blive klar til fremtiden.

Jeg anbefaler at holde øje med følgende tendenser:

MEGET STØRRE ØKOSYSTEMER & BREDERE SAMARBEJDE Fremtidens transport kommer til at byde på et langt større økosystem med langt flere forskellige spillere og langt flere afhængigheder på tværs, end det er tilfældet i dag.

Vi skal derfor blive bedre til at samarbejde med nye aktører, herunder til at have stærke dialoger med dem, der bygger fremtidens transportteknologier. Båndet mellem privat og offentligt bliver afgørende, for at vi får bygget en værdifuld og sammenhængende løsning op.

Waymos selvkørende taxi i USA. Kilde: Waymo.

fremtiden. Det arbejde skal startes op nu.

Og på den note, kan vi hoppe over til reaktion 3: Hvor skal vi starte?

BACKCASTING For at finde ud af, hvilke milepæle, der skal arbejdes med de kommende år, kan I arbejde med en back casting metode: 1) Opstil en række scenarier, der skildrer, hvordan fremtidens transport ser ud om 10-15 år.

Tag f.eks. udgangspunkt i scenariet øverst i denne artikel.

2) Når I har lavet scenarierne, starter “back castingen”: I regner DECEMBER 2023

TRANSPORTDOMÆNER SLÅET SAMMEN Vi kommer til at se, at transport smelter mere sammen på tværs af domæner: Fragt og persontransport vil f.eks. blive partnere i fremtiden. Vi ser allerede nu, at flere transportspillere udvikler ”multi-purpose” køretøjer/fartøjer, der kan indrettes både til at transportere mennesker og gods.

Så når der f.eks. udvikles mobilitets hubs rundt omkring i det danske, kan man med fordel kigge på både person- og fragtbehov.

DELING Ikke overraskende byder fremtidens transport også på mere deling - også på tværs af transportdo-

når vi alligevel kan blive kørt eller fløjet dør til dør, on demand, så kommer vi også til at bosætte os, arbejde, handle og forbruge anderledes mæner. At interagere i alle forums, testprojekter og videnscentre, der gør os klogere på, hvad der giver os lyst til at dele, hvorfor deling fejler, og hvordan vi opstiller juridiske rammer, der muliggør deling på nye måder, må være en god idé de kommende år.

FRA BUSINESS CASES TIL TEST Vi vil så frygtelig gerne regne den ud, inden vi implementerer noget nyt herhjemme. Vi opstiller business cases, laver strategier og lægger planer. Og det er OK et stykke hen ad vejen. Men real life test er bedre, hvis målet er at indhente hurtig viden. I alle de nye transportprojekter, jeg har været en del af, har det mest af alt vist sig, at du ikke kan regne den helt ud på forhånd: Der er mange ting, du først kan se og forstå, når du går i gang med at teste.

Så: Test, test, test. (Og del jeres resultater alle de steder, I kan.)

UDRULNING I FASER Vi skal blive bedre til at implementere i faser, frem for at vente på, at den fulde løsning er klar. BRT er et godt eksempel: Aalborg Kommune har nu sat de første BRT el-busser på gaden. Når tiden er inde, bliver det formodentligt væsentligt nemmere at upgrade busserne til f.eks. selvkørende busser, fordi resten af økosystemet omkring driften allerede er implementeret og testet.

Alle projekter kan deles op i små bidder: Start med det, der er muligt i dag, og byg så på lidt efter lidt.

Vi går en lovende transportrevolution i møde! Lad os komme i gang med at få den implementeret herhjemme! n TEKNIK & MILJØ

31

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

FRA SOLOBILIST TIL MOBILIST

Samkørsel er en måde at fastholde mennesker som kunder i den kollektive transport. Det er den magiske ingrediens i mobilitetsmix’et. Med 110.000 registrerede samkørsler i nabogoappen – fra januar til oktober 2023 – er det tydeligt, at samkørsel er gået fra pilotstadie til en fuldt integreret mobilitetsform

I

TEKST / KASPER DAM MIKKELSEN

Medstifter og partnerskabsdirektør, Nabogo FOTOS/ NABOGO

Danmark indgår kommuner aftale med nabogo om at tilbyde og udbrede samkørsel som ny hverdagsmobilitet til alle borgere – præcis som fx bus, flextur og plustur. Og Region Nordjylland, Region Syddanmark samt Region Sjælland er kunder, der fokuserer på den unge målgruppe, som skal kunne komme i skole, også når uddannelsesinstitutionen ligger langt væk. Samkørsel har nemlig tre store fordele; det skaber mere mobilitet, det mindsker pres på veje i myldretiden, og det er et effektivt klimaredskab.

På den baggrund har vi skabt en partnerskabsmodel bestående af den offentlige sektor som kunde, virksomheder og uddannelsesinstitutioner som kampagnepartnere og os som privat udbyder. Tilbage står brugerne med alle fordelene, og kommunerne med et billigt mobilitetstilbud, også for dem, der bor på landet.

NY OVERSKRIFT Klokken er 05.45, vækkeuret ringer, og det er tid til at komme op, selvom der er lang tid til, første time starter. Mange unge i landdistrikter har en besværlig og

BRUGERUNDERSØGELSE Nabogos undersøgelse blev gennemført over sommeren 2023 og har 165 respondenter, heraf 49% mænd og 51% kvinder. Alle har haft mindst 11 samkørsler med nabogo det seneste halve år, og 76% bruger appen mindst to gange om ugen.

- LANG TUR: 61% har mindst 31 km. til arbejde/skole. Dvs. typisk er samkørsel og cykling ikke i konkurrence.

- I GANG MED SAMKØRSEL: Når vi spørger, hvor de har hørt om nabogo, er svarene: Kampagne på arbejde/skole: 66% Anbefaling fra venner eller kolleger: 20% Har selv fundet frem til nabogo: 14% - MOBILISTER I: 51% bruger også kollektiv transport fast.

- MOBILISTER: 62% har kombineret rejsen, enten den enkelte tur eller samme dag, dvs. samkørsel og kollektiv transport.

- FÆRRE BILER: 47% angiver, at de ville anskaffe sig en bil, hvis der ikke var samkørsel.

- TEORETISK BEKYMRING: 85% svarer, at de eventuelle bekymringer eller forbehold, de havde over for samkørsel, ikke viste sig at være reelle.

- ADFÆRDSÆNDRING: 79% svarer, at nabogo har inspireret dem til at samkøre mere end før, de hørte om nabogo.

32

TEKNIK & MILJØ

tidskrævende adgang til ungdomsuddannelser, hvis de ikke bor i cykelafstand. Det kan være vanskeligt for kommunerne og regionerne at finde økonomi til at betjene alle med gode busforbindelser, når der er langt mellem husene. Det er et reelt problem, som ser ud til at blive større.

Det betyder, at antallet af 18-årige, der køber eller får en bil, er steget markant. Både på landsplan, og regionalt, hvor det topper i Region Nordjylland, som oplever, at 30% får bil, når de bliver voksne. Det er et kæmpe problem, både for klimaet, for trængslen og for den kollektive transport, der mister dem som kunder på et meget tidligt tidspunkt.

Det er et bredt politisk ønske, at unge skal have reel mulighed for at uddanne sig, også når de bor på landet.

Derfor er mobilitetsfattigdommen, som især rammer unge, et reelt problem. Det er simpelthen vanskeligt at tiltrække og fastholde en del af eleverne, hvis de har en lang og besværlig transport til deres uddannelDECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

HVAD ER NABOGO? Nabogo er en dansk startup, der fremmer samkørsel i hverdagen som supplement til kollektiv transport. Appen nabogo muliggør rutebaseret samkørsel via digitale mødesteder, og den bliver primært brugt til pendlerture – enten fra A til B, som first/last mile løsning (hvor nabogo er den bedste i Europa ) eller en kombination, hvor man skifter mellem samkørsel, kollektiv transport og cykling. Nabogo er i 30 danske kommuner samt i Norge, Sverige og Holland via aftaler med regioner og trafikselskaber.

Min pendlertur tager for lang tid med kollektiv transport, så jeg bliver nødt til at køre de 40 km. i bil. Men det er kedeligt, og de mange bilture er jo ikke godt for klimaet.

Derfor begyndte jeg at køre med mine kolleger og lader nu bilen stå hjemme så meget som muligt - Signe Rom, bruger nabogo til at finde lift til og fra Novo Nordisk i Hjørring

VIRKSOMHEDER BRUGER SAMKØRSEL SOM KLIMAREDSKAB Med lokale aftaler kan store og mellemstore virksomheder fremme samkørsel. Mange gør det for at reducere CO2-udslippet fra medarbejdernes transport, men også tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere spiller ind.

se, at den mindsker behovet for at anskaffe en bil (for 47%, se brugerundersøgelse).

SAMKØRSEL ER LIVSKVALITET -Jeg regnede ud, at jeg brugte 2,5 time ugentligt på at vente på bussen – og det er rigtig meget, når man har lektier, venner og fritidsaktiviteter. Det er ’død tid’, som jeg ikke kan bruge, fortæller Stine Vad, som bor i landsbyen Havbro og udbyder lift til Vesthimmerlands Gymnasium.

Livskvalitet er for de unge både muligheden for at få nok søvn og at opleve mindre ’død tid’ i hverdagen.

Livskvalitet er også menneskelige relationer, som styrkes på samkøreturen. Stine kan lide, når de nye 1. g’ere falder godt til, og hun prøver selv at understøtte det ved at invitere dem ind i samtalerne.

-Vi er meget forskellige typer, der kører sammen, men jeg endte med at blive forholdsvis gode venner med mine passagerer. Selv om vi er på forskellige årgange og endda skoler.

Dén tendens, til at samkørsel styrker fællesskaber på tværs, ser vi overalt n

Elbiler er ikke løsningen, det er færre biler på vejene. I dag har vi sparet trafikken for to biler, og det er helt konkrete CO2-besparelser. Desuden vil jeg gerne gøre min pendlertid mere spændende end at sidde og tromme på rattet - Mikkel Belling, bruger nabogo til at udbyde lift (i sin elbil), når han kører til og fra Lego i Billund.

sesinstitution. Af den grund er både (30) kommuner, regioner og (90+) uddannelsesinstitutioner glade for muligheden for at supplere bus og tog med samkørsel ved at indgå et partnerskab med os. Vi kan allerede nu DECEMBER 2023

DTU SER SAMKØRSELSPOTENTIALE En ny undersøgelse fra DTU viser, at 82% af privatbilerne i landdistrikterne har et match med bus eller tog. Hvis blot én ud af 10 privatbiler åbner for at tage andre passagerer med, kan halvdelen af de kollektive ture dækkes. En rutebaseret samkørsel, hvor man kan tage passagerer op og sætte dem af undervejs, vil gøre andelen endnu højere. De sparede penge kan i stedet bruges på at styrke den kollektive transports hovednet/de ruter, som er efterspurgte.

Kilde: Professor Otto Anker Nielsen, Trafikdage 2023

TEKNIK & MILJØ

33

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

En illustration af den anbefalede højde på betjeningsknapper og læseskærm

Ladestandere for alle Lige nu skyder der ladestandere op til elbiler overalt i landet, derfor har Dansk Handicap forbund udgivet en vejledning med tips og gode råd, for det er ikke ligegyldigt, hvordan de opsættes, hvis man fx er kørestolsbruger TEKST / KATRINE IBSEN LARSEN

Politisk konsulent, Dansk Handicap Forbund FOTOS/ ERNA CHRISTENSEN

O

pstilling af tilgængelige ladestandere er tilsyneladende en kompliceret sag, som rejser mange spørgsmål. Heldigvis har vi allerede en lovgivning for offentlige brugerbetjente anlæg, som stadfæster, at disse anlæg skal være tilgængelige for alle, men på trods af det, så er det alligevel en kompliceret sag at stille tilgængelige ladestandere korrekt op. Erna Christensen fra Dansk Handicap Forbund og med i Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) har besøgt mange ladestandere og set mange

uhensigtsmæssige placeringer af ladestandere, som forhindrer mennesker med handicap i at benytte dem.

Det er ikke tilfældigt, at Dansk Handicap Forbund netop nu sætter fokus på tilgængelige ladestandere.

Det er nemlig besluttet i Folketinget at fremme opstillingen af ladestandere over hele landet. Allerede nu er der 11.812 ladepunkter på landsplan og godt og vel 130.000 elbiler i Danmark. Så det er nu, at vi skal sikre os, at stopklodser eller kantstene ikke er i vejen, eller at ladestanderen er placeret i et blomsterbed, som gør det umuligt at bruge den.

LADESTANDERNE SKAL VÆRE TILGÆNGELIGE FOR ALLE For at hjælpe medlemmerne, som interesserer sig for denne problematik, har forbundets Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) udarbejdet en ”Vejledning til opstilling af ladestandere for alle”. Den ligger på forbundets hjemmeside sammen med forbundets huskelister, og Erna Christensen har været særdeles aktiv med udarbejdelsen.

TO VÆSENTLIGE KRAV TIL TILGÆNGELIGE LADESTANDERE Handicap NYT kan fortælle, at de to væsentligste krav til opstilling af tilgængelige ladestandere er gode adgangsforhold, og den rigtige plads omkring den og højde på ladestanderen. Disse krav gælder for offentligt tilgængelige ladestandere.

Kantstenen kan give vanskeligheder.

34

TEKNIK & MILJØ

GODE ADGANGSFORHOLD Starter vi med adgangsforholdene, så er det vigtigt, at mennesker med handicap kan komme hen til ladestanderen. Flere steder bliver stopklodser placeret for tæt på hinanden, eller der opsættes en kantsten for at forhindre, at ladestanderne bliver kørt ned, men det DECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

forhindrer desværre også mennesker med handicap i at bruge ladestanderen. Stopklodserne kan godt være der, hvis de placeres rigtigt. En tommelfingerregel er, at der skal være 86 cm mellem stopklodserne, det svarer til Dansk Handicap Forbunds anbefalinger til en døråbning.

Under gode adgangsforhold er det også vigtigt at være opmærksom på underlaget, hvor ladestanderen står. Underlaget skal være fast og jævnt. Underlag som grus eller græs kan umuliggøre eller besværliggøre, at brugeren kan komme hen til ladestanderen, og derfor skal adgangsarealet frem til anlægget være mindst 1,3 meter bredt og uden niveauforskelle.

DEN RIGTIGE PLADS OG HØJDE Den rigtige plads omkring og højde på ladestanderen er vigtig, fordi brugere med bevægelseshandicap ofte skal manøvrere rundt med både kørestol, rollator eller stok samtidig med, at de tilslutter ladestikket. Det kræver plads omkring ladestanderen, og at den er placeret i en højde, så den kan anvendes af brugeren ved egen hjælp. Brugeren skal kunne vende rundt og få placeret sig rigtigt, så opladning af bilen ikke foregår i unaturlige stillinger.

Bygge- og Trafikpolitisk Udvalgs vejledning er, at betjeningsknapper ikke må sidde højere end 110 cm over grundniveauet, hvor personen opholder sig, og en læseskærm må være placeret op til 140 cm over niveauet.

Erna Christensen uddyber således: -Det er vigtigt, at der er plads nok, man skal kunne komme ordentligt til, ligesom det er vigtigt, at ladestanderen vender den rigtige vej, så skærmen vender mod adgangsarealet. Selve ladestikket skal sidde, så

brugeren skal trække det til sig og ikke ud og væk fra kroppen. Det optimale er, at man kan tilslutte strømmen fra ladestanderen til bilen i en bevægelse, det kræver, at man kan parkere, så der er kortest muligt afstand mellem ladestanderen og bilen, siger Erna Christensen.

Og så er vi tilbage ved noget af det, der komplicerer sagen, nemlig at ladestikket kan sidde fem forskellige steder på bilen alt efter, hvilken model, det er.

God plads er også vigtig under opladningen. For selvom opladning af elbiler går hurtigere og hurtigere, så tager det fortsat længere tid end at tanke en bil.

Derfor skal det være muligt for brugeren af ladestanderen at komme ind og købe en kop kaffe og en muffin, mens bilen lader. Med andre ord, det skal være let at komme fra ladestedet og op på fortov til cafeområdet via en rampe, der ikke er for stejl, max 10%.

Stopklodser kan give vanskeligheder.

LADESTANDERE VED ALMENBOLIGER Opstilling af ladestandere ved almenboliger, som ikke er offentligt tilgængelige, er desværre ikke omfattet af lov om brugerbetjente anlæg. Dansk Handicap Forbund opfordrer dog til, at opstillere af disse ladestandere lader sig inspirere af ovenstående – altså opstilling af offentlige ladestandere. Men også, at man bruger almindelig sund fornuft og tager hensyn til alle beboere og tager dem med på råd, når opstilling af ladestandere planlægges. Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg henviser i vejledningen til informationsmateriale på www.almennet.dk n

FAKTA

Ladestandere ved Handicaporganisationernes Hus er lette at komme til for alle.

DECEMBER 2023

Dansk Handicap Forbund og Skanderborg Handicapråd var den 25. maj 2023 til møde med transportministeren om ladestandere for alle. Her blev det fastslået af ministeren, at lovgivningen skal overholdes. Vi håbede på, at ministeren ville nedsætte et dialogforum om ladestandere, men det ønske blev ikke opfyldt. Håbet er nu, at vores vejledning på hjemmesiden vil blive flittigt brugt i hele landet.

TEKNIK & MILJØ

35

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Præmieret Arkitektur til Søndertorv og Hædrende Omtale til ny smuk indfaldsvej

Silkeborg Kommune uddeler hvert andet år arkitekturpriser samt hædrende omtale til flere bygninger og byrum m.m. Dommerkomitéen gav 2. oktober 2023 Præmieret Arkitektur til Søndertorv og Hædrende Omtale til Nordskovvej Foto: SLA/ Mikkel Eye.

TEKST / BRITA SKOVLYST

& BENTE RANDS MORTENSEN

Vej og Trafik, Silkeborg Kommune

36

TEKNIK & MILJØ

I

en tid, hvor indkøbscentre og nethandel kan udgøre en trussel mod detailhandelen og livet i bymidten, besluttede Silkeborg Kommune at nytænke de centrale gågader og torve i Silkeborg midtby. En konkurrence blev sat i stand og Team SLA blev valgt til at stå i spidsen for transformationen med et forslag, der brugte bynatur og

klimatilpasning til at skabe bedre muligheder for at bo, shoppe og drive forretning – hele året rundt.

For enden af den nyrenoverede gågade Søndergade ligger Søndertorv, som er omlagt til en stor naturplads med mulighed for varierende naturoplevelser, leg, vand og ophold.

Nordskovvej så dagens lys i Tra-

fikplan 2009, som var daværende byråds bud på, hvordan trafikken ville udvikle sig frem til 2020. Ambitionen var at skabe mere byudvikling og mere attraktivt byliv.

Planen med en ny Nordskovvej skyldtes også i høj grad etablering af Silkeborgmotorvejen og ønsket om at kunne komme nemt til og fra bymidten fra øst, samt gøre havneDECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

området med hjuldamperen Hjejlen mere fredeligt.

SØNDERTORV Silkeborg Kommune indviede i marts 2022 Søndertorv.

Søndertorv fungerer som en markant grøn port til gågaderne, inspireret af Søhøjlandets lavninger med frodig blandet skov med lysninger omkring skovsøerne.

Torvet er bygget op omkring en central plads kaldet ”Lysning”, hvor et kuperet forløb giver rig mulighed for både vandleg og fart på lø-

INDSTILLINGEN FOR SØNDERTORV TIL BEDØMMELSEN: Bygherre: Silkeborg Kommune Arkitekt: SLA Adresse: Søndertorv, Silkeborg

BEGRUNDELSE FOR PRÆMIERET ARKITEKTUR: Søndertorv præmieres for en flot transformation fra et urbant brolagt torv til en stor grøn naturlunge. Torvet har ambition om at flette det karakteristiske Søhøjlandskab og Silkeborgs friluft- og kulturliv sammen. Denne ambition er flot artikuleret med Søndertorv som et grønt torv med ophold, hvor mennesker stopper op frem for at passere.

behjulet. Omkring lysningen er der etableret en række grønne øer med forskellige aktiviteter, der bildes sammen af et stiforløb.

Torvet afgrænses ud mod Christian 8.s. Vej med et bakkelandskab ”Skovbrynet”, der danner en afskærmning for ophold på pladsen ud mod Christian 8.s. Vej. Her er der etableret et særligt område med insekthoteller og blomsterlunde for bier, humlebier og sommerfugle.

I pladsens nordvestlige ende er der anlagt en ellesump som et regnvandsbed nedsunket i be-

lægningen. Vandet fra vandlegen løber direkte til ellesumpen via en nedsunken silhuet af et træ i belægningen. På træbroer kan man gå på opdagelse mellem de flerstammede elletræer og den frodige bundvegetation.

Omkring Lysningen er der etableret en særlig belysning med ophængte pendler. Disse pendler er farvestyrende og bruges til at skabe særlige lyseffekter i forbindelse med events, derudover er der planlagte effekter såsom blodmåne og nordlys.

Rundt på Søndertorv er der opsat master med spotlight.

Projektet er flot disponeret i vekslen mellem belagte arealer og grønne bede der i samspil med eksisterende egetræer og en mere varieret beplantning giver torvet en rumlig karakter. Torvets elementer forenes fornemt i et samlende landskabeligt udtryk på naturens præmis.

Søndertorv præmieres fordi den som grøn lunge i byen er med til at understøtte Silkeborg som outdoor kommune med en attraktiv og levende grøn midtby med varierende opholdslommer.

Søndertorv præmieres fordi det er et sted med stolthed, betydning og glæde for alle skabt på et meget lille areal.

DECEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

37

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Spot-belysningen skal, ligesom pendlerne have lejlighedsvise effekter der relaterer sig til årstidsbestemte naturoplevelser. Et gyldent lys vil om efteråret fremhæve efterårsløvets smukke farver og på særligt kolde dage vil spots med et særligt koldt blåligt lys understrege den krystalklare frost.

NORDSKOVVEJ Silkeborg Kommune indviede i oktober 2021 den nye Nordskovvej.

Planlægningsprocessen forud var lang og krævede mange,

38

TEKNIK & MILJØ

dybdegående forundersøgelser og også en lang række dispensationer og tilladelser – og stort set alle afgørelser blev påklaget. Den nye vej går langs Nordskoven, som er fredskov. Vejen ligger desuden op til et Natura 2000-område, som huser flere strengt beskyttede dyrearter.

Dispensationer og tilladelserne indeholdt en hel række vilkår til det færdige anlæg, men også til selve etableringen af vejen.

Så under og efter anlæggelsen af Nordskovvej er der taget helt

særlige hensyn til den eksisterende natur og flagermusene, specielt damflagermusen.

Nordskovvej forløber fra krydset ved Frederiksberggade, Drewsensvej, Christian 8.s Vej, langs nordsiden af banen mod øst over Remstrup Å (Gudenåen), mellem de to eksisterende banebroer, langs med bykanten i det gamle jernbanetrace (Langåbanen) og syd om Lillesø mod øst, hvor vejen tilsluttes den eksisterende Århusvej (nu omdøbt til Nordskovvej).

Midt på Nordskovvej kobles ve-

DECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

INDSTILLINGEN FOR NORDSKOVVEJ TIL BEDØMMELSEN: Bygherre: Silkeborg Kommune Arkitekt: COWI | SLA Adresse: Nordskovvej, Silkeborg Nordskovvej strækker sig ca. 2,4 km fra tilslutningen til Aarhusvej i øst til krydset ved Drewsensvej/ Frederiksberggade/Christian 8.s Vej i vest. Cirka midt på vejstrækningen er der etableret en ny tilslutning til Aarhusvej.

Med Nordskovvej er der etableret tre gang- og cykelbroer over vejen, som binder Silkeborg by sammen med Nordskoven. Gang- og cykelbroerne er udført i perforeret cortenstål og har gelændre på indersiden udført i træ. Også den eksisterende jernbane og gangbro fra 1908 har været omfattet af projektet.

Broerne er fredede og er derfor bevaret og indarbejdet i projektet. I projektet er indarbejdet støjafskærmning og håndtering af områdets dyreliv bl.a. padder og flagermus.

jen på eksisterende Århusvej via Nordskovpassagen, så man fortsat kan komme til og fra Århusvej-området, hvor der udover boliger også ligger Silkeborg Sygehus, Langsø Skolen og Silkeborg Sportscenter.

Nordskovvejsprojektet består ud over selve vejstrækningen på 2,4 km - af 2,6 km stier og forskellige konstruktioner.

Blandt andet er der etableret en ny 65 m lang ”usynlig” vejbro over Remstrup Å, 75 m overdækning af Nordskovspassagen, 3 stk. ca. 30 m lange stibroer og 660m støjskærme

BEGRUNDELSE FOR HÆDRENDE OMTALE: Nordskovvej får hædrende omtale, fordi denne strækning er et smukt

bud på, hvordan en vejstrækning netop kan lægge sig ind i et landskab, og hvordan forbindelser kan være berigende både på tværs og på langs.

Strækningen er flot bearbejdet både i det vandrette og lodrette plan, man får bl.a. fornemmelsen af, at vejtracéet følger et vandret jævnt terrænniveau.

Nordskovprojektet får netop hædrende omtale, fordi projektet er udført nænsomt og med stor respekt for eksisterende forhold, og for at bevare træer samt at skabe enkle arkitektoniske nedslag ved de tre gangbroer.

Nordskovvej er ganske enkelt blevet en af de smukkeste indfaldsveje til Silkeborg n DECEMBER 2023

Udstansningen i stibroerne henviser til vejens naboer: byen – campingpladsen og ”en lille kvist” for skoven.

TEKNIK & MILJØ

39

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Pia Mandrup, civilingeniør hos Energi Viborg Vand, og Morten Korsgaard, projektchef ved WSP Danmark, ved det nye vejbed til nedsivning af regnvand fra 650 m2 vej og fortov.

INNOVATIV KANTSTEN REDUCERER AREALBEHOV TIL SKYBRUDSSIKRING

Energi Viborg Vand A/S har ansvaret for at drive og vedligeholde kloakkerne i Viborg Kommune. Borgerinvolvering og LAR-løsning kom på bordet, men kun takket været et vejbed med en nyudviklet kantsten, kom den i mål. Nu rulles løsningen ud i næste by.

TEKST / CARINA ERIKA ROSENKILDE

Marketingschef, Oranje Beton

40

TEKNIK & MILJØ

N

ye løsninger inden for samfundets infrastruktur er stærkt efterspurgte. Når der for eksempel renoveres kloakker, skal man imødekomme nye og stadigt strengere servicekrav, og det arbejde bliver vanskeliggjort af blandt andet stigende regnmængder og en øget risiko for skybrud.

– Der kommer mere vand generelt, og vi oplever flere kraftige regnskyl med store vandmængder, der skal

kunne ledes væk, siger Pia Mandrup, civilingeniør hos Energi Viborg Vand A/S. Hun fortsætter: – En del af de ældre kloakledninger kan ikke modtage al den regn. Den traditionelle løsning er at separere kloakledningen ved at opdele i spilde- og overfladevand. Men det er dyrt og en løsning, der tager lang tid at gennemføre. Derfor skulle der tænkes i alternative baner.

En del af kloaknettet i byområdet Hald Ege, der ligDECEMBER 2023

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

ger syd for Viborg, stod for at skulle renoveres. Valget blev derfor at arbejde videre med en såkaldt LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand), for hvis mængden af overfladevand blev reduceret, kunne man beholde den eksisterende kloak.

BORGERINVOLVERING SKULLE BANE VEJ FOR LAR Hvis de berørte husejere i området ville gå med til at håndtere regnvand på egen grund i en LAR-løsning, kunne man helt undgå en separat kloakering. Incitamentet for husejerne var en tilbagebetaling af tilslutningsbidraget på ca. 25.000 kroner.

Til trods for en stor opbakning på knap 60 procent, manglede der stadig frakobling af regnvand fra et par huse, hvis LAR-projektet skulle blive en succes. Det var lige ved og næsten, så gode råd var dyre, fortæller Pia Mandrup, der har brændt for projektet fra starten, fordi projektet samlet set ville kunne spare Energi Viborg Vand A/S og borgerne for et millionbeløb, og samtidig ville gavne naturen.

ETABLERING AF VEJBED FÅR PROJEKTET I MÅL Løsningen på udfordringen blev et samarbejde med Viborg Kommune omkring etableringen af et vejbed på Teglgårdsvej i Hald Ege. Den slags opgaver har ingeniørfirmaet WSP Danmark stor erfaring med, og de blev derfor indkaldt til at rådgive om mulige løsninger.

– Vi anbefalede etableringen af et vejbed til opsamling af regnvand fra befæstede arealer i form af veje og fortove med et samlet areal på 650 m2. Og sådan blev det, siger Morten Korsgaard, projektchef i WSP Danmark A/S. – Med vejbedet har vi nået målet for lokal afledning af regnvand, fordi det fuldt ud kompenserer for den manglende opsamling af regnvand hos husejerne uden at gå kompromis med servicekravet. Og så er det en god løsning, at regnvandet nedsiver, hvor det falder, pointerer Pia Mandrup.

Beregningerne, der ligger til grund for hele projektet, viser, at den valgte LAR-løsning sagtens kan opsamle regnvandet fra en såkaldt 10 års hændelse, der er defineret som en regn, der kun forekommer en gang hvert 10. år.

kantsten, men med konstruktionen kan bedet laves dybere end med normale kantsten, og samtidig gør den vedligeholdelsen af bassinet meget lettere for Viborg Kommune. Den nye kantsten behøver ingen bagstøbning, der ellers ville have reduceret nedsivningsarealet, fortæller Jørgen Dau, salgschef i Oranje Beton.

– Med den nye løsning har vi været i stand til at reducere arealet på vejbedet til det halve, og samtidig er det en meget stabil konstruktion, der klarer påkørsel fra fx tunge traktorer, konkluderer Morten Korsgaard fra WSP Danmark.

ALLEREDE TESTET OG GODKENDT UNDER SKYBRUD Projektet med etablering af vejbed og private regnvandsløsninger i Hald Ege har taget tre år i alt og har samlet sparet Energi Viborg Vand A/S og borgerne for ca. 2 millioner kroner. Der resterer nu kun en strømpeforing af de eksisterende kloakledninger som Energi Viborg Vand A/S har planlagt til udførelse i 2024/2025.

Vejbedet er allerede testet med succes i forbindelse med et kraftigt regnskyl i august måned, og står nu flot med de nyplantede stauder.

– Vi er stolte af det samlede projekt. Det har sparet borgerne for en del penge, og mange af husejerne ser nu regnvandet som en ekstra ressource. Nogle har etableret lavninger i græsplænen til opsamling, mens andre har valgt regnvandsfaskiner eller regnbede og andre igen opsamling i regnvandstønder, slutter en tilfreds Pia Mandrup n

Den specialudviklede og L-formede kantsten fra Oranje Beton, som halverer arealet på vejbedet.

INNOVATIV KANTSTEN REDUCERER AREALBEHOVET For at reducere arealbehovet af selve vejbedet skulle der tænkes innovativt, og løsningen blev en ny kantsten. Den er udviklet i et samarbejde mellem Morten Korsgaard fra WSP Danmark og Oranje Beton i Holstebro. Jørgen Dau, salgschef hos Oranje Beton, kontaktede Morten Korsgaard og præsenterede ham for løsningen. Siden er den videreudviklet og er både blevet valgt i Hald Ege og til et kommende projekt i Skelhøje, som Energi Viborg Vand A/S også står bag.

Omdrejningspunktet er en nyudviklet, L-formet kantsten, der ”indhegner” regnvandsbedet. Med den udformning kan ”vingen” placeres under asfalten og sikre den nødvendige stabilitet, så der ikke skal være en bagstøbning inde i vejbedet. I den ene ende af vejbedet er der etableret et indløb, og desuden er der nedgravet 30 kassetter i bedet på i alt 14 m2, der kan klare overfladevand fra det 650 m2 store vejareal.

L-kantstenen har samme dimensioner som normale DECEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

41

DIGITALISERING

KOMMUNERNE KAN FORBEDRE DE FÆLLES DATA OM OVERSVØMMELSER Vandets bevægelser på terræn i forbindelse med skybrud, stormflod og længerevarende regn stopper ikke ved kommunegrænsen. Vi står derfor med en kollektiv udfordring, som fordrer fælles indsatser, der understøtter bedre og flere geografiske data til klimatilpasning og planlægning. Og med bedre brug af kommunernes lokalkendskab og viden, kan vi styrke den dataunderstøttede vandløbsforvaltning og klimatilpasning på tværs af kommunegrænser.

TEKST / LOUISE LILLITH MAGDALENA JOHANSSON

Geograf, SDFI & ANJA SCHÄFFER STRECKER

Geograf, SDFI

F

orvaltningen af vores arealer, beslutninger om infrastrukturinvesteringer, byplanlægning, klimatilpasning og beredskab bygger alt sammen på geografiske analyser. Analyserne bygger på geografiske data, såkaldte geodata, og jo flere geodata vi har af høj kvalitet, jo mere præcise analyser kan vi foretage. Og jo bedre analyserne er, jo mere sikkert bliver grundlaget for de beslutninger, der træffes om den bæredygtige udvikling af vores samfund.

Med en historisk våd juli måned efterfulgt af stormflod og oversvømmelser i efteråret 2023 er det tyde-

HVAD ER DANMARKS HØJDEMODEL (DHM)?

DHM indeholder detaljeret information om højdeforholdene i Danmark og giver mulighed for at producere detaljerede og præcise kort.

Højdemodellen bliver indsamlet med laserscanner fra fly og udgør grundlaget for de terrænmodeller og overflademodeller, som SDFI udstiller på hhv. Datafordeleren og Dataforsyningen.

SDFI opdaterer højdemodellen med 1/5 af Danmarks areal årligt.

Højdemodellen er bl.a. udgangspunktet for en række hydrologiske datasæt, der gør det muligt at screene for oversvømmelsesrisiko.

42

TEKNIK & MILJØ

ligt, at vi fortsat har meget at lære ift. håndteringen af vand på terræn. For det ekstra vand er ofte uønsket, særligt de steder hvor det fører til oversvømmelser af ejendomme og vigtig infrastruktur. Disse oversvømmelser er dyre, og det kan betale sig at forebygge, at vandet samler sig de forkerte steder.

I Danmark har vi takket være velfungerende fællesoffentlige samarbejder gode muligheder for at foretage indledende screeningsanalyser af, hvor i landet, der er risiko for oversvømmelse. Og der arbejdes hvert år på at indsamle og vedligeholde geografiske data i regi af det fællesoffentlige samarbejde GeoDanmark, som består af landets 98 kommuner og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI).

KOMMUNAL KVALITETSSIKRING SKABER BEDRE DATA OG ANALYSER TIL KLIMATILPASNING SDFI og kommunerne har igennem GeoDanmark-samarbejdet et fælles ansvar for det løbende vedligehold af et grunddatasæt, der kaldes det hydrologiske tilpasningslag. Tilpasningslaget ligger sammen med Danmarks Højdemodel til grund for, at SDFI en gang om året kan beregne og udstille en række hydrologiske data, der kan bruges til screening for DECEMBER 2023

DIGITALISERING

HVAD ER DET HYDROLOGISKE TILPASNINGSLAG? Det hydrologiske tilpasningslag er et GeoDanmarkgrunddatasæt, som blev etableret under Grunddataprogrammet mhp. at kunne foretage screeninger af risiko for oversvømmelser.

Ved hjælp af et korrekt tilpasningslag kan man med Danmarks Højdemodel beregne, hvor i Danmark der er størst risiko for, at der vil samle sig vand på terræn.

Kommunerne spiller en vigtig rolle ift. at sikre et korrekt hydrologisk tilpasningslag, fordi kommunerne med deres lokalkendskab ved, hvor der er rørlagte vandløb, underføringer, pumpestationer og andre usynlige vandpassager, som ikke kan ses på et luftfoto, men som er væsentlige at tage højde for, når man regner på, hvor vandet vil samle sig.

oversvømmelsesrisici.

Disse data bruges bl.a. på tværs af offentlige myndigheder i kommuner og stat, af private virksomheder, af forskningsinstitutioner og af rådgivere. SDFI’s hydrologiske data, som tilpasningslaget bruges til at beregne, vises f.eks. i det Hydrologiske Informationsog Prognosesystem, HIP, og i klimatilpasnings- og arealanvendelsesværktøjet til kommunale miljø- og planmedarbejdere, KAMP. Når geodata tages i brug og indgår i større beslutninger om klimatilpasning, arealanvendelse og anlægsinvesteringer, er det vigtigt, at de er så korrekte som muligt. Og kvaliteten af de hydrologiske datasæt, afhænger af kvaliteten af tilpasningslaget.

Men SDFI har ikke det fornødne lokalkendskab til selv at kunne kvalitetssikre tilpasningslaget. Det er derfor vigtigt, at hver enkelt kommune forholder sig til tilpasningslaget og sørger for løbende at opdatere datasættet, f.eks. når der af kommunens entreprenører foretages ændringer i terræn i forbindelse med ændringen af infrastrukturanlæg o.lign.

I regi af GeoDanmark afholdes der derfor i perioden 2022 – 2024 løbende læringsforløb for kommunale vandløbs- og geodatamedarbejdere med vejledning og support i, hvordan tilpasningslaget ajourføres og kvalitetssikres. Der udbetales en kompensation for arbejdsindsatsen, som er finansieret af projektet ”Videreudvikling af det hydrologiske tilpasningslag” under regeringens Digitaliseringsstrategi for 2022-2025 med støtte fra EU. Læs mere herom på GeoDanmarks hjemmeside (Kvalitetsløft af det hydrologiske tilpasningslag - geodanmark).

KOMMUNALE DATA OM VANDLØBSSKIKKELSER RUMMER POTENTIALE FOR LANGT BREDERE ANVENDELSE Et andet datasæt, som rummer potentiale for at fremme dataunderstøttet vandløbsforvaltning og klimatilpasning på tværs af kommunegrænser, er kommunernes data om vandløbsskikkelser.

Ved at stille kommunale data om vandløbsskikkelser frit tilgængelige for andre aktører, vil den enDECEMBER 2023

kelte kommune kunne spare sagsbehandlingstid og samtidig bidrage til et bedre, fælles datagrundlag for planlægning og klimatilpasning.

Kommunerne udarbejder som vandløbsmyndighed regulativer for offentlige vandløb. Et vandløbsregulativ indeholder bl.a. bestemmelser om et vandløbs fysiske tilstand, der f.eks. kan beskrives som en geometrisk skikkelse for vandløbet (tværprofildata) kombineret med en række andre geografiske informationer.

Vandløbsskikkelsesdata bruges traditionelt i den kommunale vandløbsadministration, men rummer potentiale for en langt bredere anvendelse i forbindelse med f.eks. planlægnings- klimatilpasnings- og beredskabsopgaver. Ud over opmåling, vandløbsregulativudarbejdelse, regulativkontrol og vandløbsvedligehold håndterer den enkelte kommune derfor i dag løbende enkelthenvendelser fra rådgivere, borgere og andre, som kan se værdi i kommunens vandløbsskikkelsesdata, og som f.eks. ønsker at bruge opmålte tværprofildata i forbindelse med analyser af potentiel oversvømmelsesrisiko.

Der er med andre ord aktører udenfor kommunerne, som har interesse i data om vandløbsskikkelser. Der findes derfor en fælles, national digital infrastruktur, som understøtter delingen af den enkelte kommunes data om vandløbsskikkelser et samlet, offentligt tilgængeligt sted. Løsningen driftes hos SDFI, der har et fælles forretningsejerskab for løsningen sammen med kommunerne i regi af GeoDanmark, og data, der deles igennem den fælles infrastruktur, udstilles på SDFIs datadistributionsplatform Dataforsyningen.

Herfra er de delte kommunale vandløbsskikkelsesdata tilgængelige som download og webservices. Derudover vises de delte data på Det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem, HIP, hvor det bl.a. er muligt at sammenholde tilgængelige vandløbsskikkelsesdata med en række forskellige andre informationer, der er relevante i forbindelse med klimatilpasning og planlægning. De kommuner, der ønsker at få deres data om vandløbsskikkelser ud og leve, kan finde vejledning og hjælp på GeoDanmarks hjemmeside.

Ved at kommunerne stiller deres vandløbsskikkelsesdata til rådighed for andre aktører, skabes der værdi for de anvendere, der ønsker at bruge data på eksisterende og nye, innovative måder, samtidig med at den enkelte kommune vil opleve forenklede arbejdsgange og reduceret tid brugt på henvendelser, der vedrører rekvirering af lokale vandløbsskikkelsesdata n

HVAD ER SKIKKELSESDATA FOR VANDLØB? Vandløbsskikkelsesdata er en samlet betegnelse for en række geografiske informationer, herunder tværsnitsprofiler og informationer om tilløb og brønde, der tilsammen siger noget om et givent vandløbs udformning og egenskaber.

Som vandløbsmyndighed kan den enkelte kommune stille data om vandløbenes skikkelser tilgængeligt for andre eksisterende og potentielle anvendere via SDFIs Dataforsyning og det Hydrologiske Informations- og prognosesystem: https//hipdata.dk Se mere på GeoDanmarks hjemmeside.

TEKNIK & MILJØ

43

DIGITALISERING

OS2-Skadesøkonomi OS2-Skadesøkonomi er det fælleskommunale bud på et program til estimering af skadesomkostningerne, der opstår som følge af oversvømmelser.

TEKST / LARS KAALUND

Chefkonsulent, KL & JESPER GAARDBOE JENSEN

Projektchef, Geo Fyn

P

rogrammet optages nu i OS2-familien for at sikre ejerskab, fælles udvikling og synlighed. I den forbindelse er programmet blevet opdateret på en række punkter, der letter brugernes oplevelse og værdiskabelse.

Nu gælder det om at sammensætte en styregruppe og en medlemskreds, som sikrer programmets fremtid.

FORENKLET BRUGERGRÆNSEFLADE OG VIDENSKABELIGT FUNDEREDE MODELLER OS2-Skadesøkonomi kan bruges af alle kommuner til opdatering af klimatilpasningsplaner og udarbejdelse af kommuneplaner.

Programmet er specifikt udviklet til at imødekomme de kommunale behov. Det bygger på videnskabeligt funderede modeller fra DTU, og det er transparent og sporbart i sine algoritmer.

Man kan vælge at bruge et sæt af landsdækkende standarddata fra den datapakke, der følger med til hver kommune, og man kan efter behov supplere med lokale kort/oplysninger.

I forhold til det program, mange

KOMMUNESPECIFIK BASISDATA PAKKE

kommuner brugte i 2022-23, er der i OS2-Skadesøkonomi-versionen gennemført en række opdateringer med det formål at lette installationen, forenkle brugergrænsefladen, forbedre resultatoutput, fuld sporbarhed af parametre, opsætninger og output (log-funktion) og ikke mindst levering af et kommunespecifikt basisdatasæt.

Opdateringerne påvirker ikke de datasæt og resultater, der er opnået indtil nu, så det allerede

udførte arbejde er ikke spildt. Opgraderingen er dokumenteret i en vejledning, og der er suppleret med 6 korte instruktionsvideoer, som hjælper brugerne i gang med den første opsætning.

Det er vores vurdering, at en GIS-kyndig medarbejder på en arbejdsdag vil kunne hente og installere programmet og datapakken. Opsætte de få parametre, der er kommunespecifikke, og få det første resultat inden fyraften.

Lettere bliver det ikke.

Der udarbejdes nationale datasæt for de forskellige skadestemaer og eksempler på oversvømmelseskort. Herefter vil datasættene blive tilgængelige som en del af installationspakken til OS2-Skadesøkonomi.

Datasættene er opdelt efter kommunegrænser og vil efterfølgende blive opdateret en gang pr. år.

Basispakken imødekommer et stort ønske fra mange kommuner. Pakken gør det muligt at gennemføre de første skadesberegninger umiddelbart efter installation, og udtrække resultater fra egen kommune.

44

TEKNIK & MILJØ

Figur 1. Skadestemaer der kan behandles i OS2-Skadesøkonomi. Brugerne vælger selv, hvilke og hvor mange temaer der skal beregnes, og hvordan resultaterne skal præsenteres.

DECEMBER 2023

DIGITALISERING

HVILKEN OPGAVE LØSER PROGRAMMET? Klimaplanerne følger CAPF-skabelonen, og her skal der redegøres for, hvilke værdier af samfundsmæssig og privat karakter der kan lide skade som følge af oversvømmelser.

I forlængelse heraf er det vigtigt at kunne beregne skaderne for, at man efterfølgende kan prioritere, hvor man har sammenfald af oversvømmelser og store værdier/ skader, da det er de steder, man bør prioritere en indsats for at beskytte.

I OS2-Skadesøkonomi kan man vælge at beregne skadesomkostninger for op til 10 temaer, se figur 1.

Skader på bygninger har alle kommuner vurderet i deres planer, men programmet gør det muligt at inddrage flere typer af værdifulde aktiver, herunder offentlig service, natur/kultur, mm., elementer som vi traditionelt ved har en stor politisk opmærksomhed i den kommunale forvaltning.

Programmet muliggør i en og samme beregning opgørelse af en DECEMBER 2023

række skader i kroner og andre skader på en værdiskala. På den måde bliver det muligt at visualisere, hvor de største økonomiske skader vil optræde, og sammenligne dette med, hvor de største tab af ikke-monetære værdier vil forekomme.

Disse beregninger og overvejelser er en del af CAPF-skabelonen, og DK2020-pilotkommunerne er allerede i gang med at opdatere og implementere deres første plan.

Her kommer programmet for alvor til sin berettigelse.

For det første er det fuldt dokumenteret i kommunens eget system, hvilke forudsætninger og beregninger der blev anvendt sidst, og udskiftning/supplementer med nye oplysninger kan gennemføres af kommunens egne medarbejdere, hvor det giver værdi.

For de temaer, hvor der ikke er opdatering nødvendig, kan det tidligere arbejde indgå i de nye beregninger. Ønsker kommunen at udlicitere arbejdet til en konsulent, kan denne hente programmet og datasættene på OS2’s GitHub, eventuelt supplere med data fra kommunen, gennemføre opsætning og beregninger, og levere det hele tilbage til kommunen.

Næste gang vil kommunen måske selv, eller man vil bruge en anden konsulent, hvilket ikke er noget problem, for hele grundlaget og dokumentationen kan udleveres, og derved skabes en sikker kontinuitet i arbejdet. Kort sagt, så løser programmet altså den del af klimatilpasningsplanen, der drejer sig om beregning af (næsten) alle skader efter oversvømmelser.

Programmet er kommunens hukommelse og dokumentation for de tilgrundliggende antagelser og data.

EN DEL AF OS2-FÆLLESSKABET Hvorfor skal det være et OS2-produkt?

Programmet, eller produktet som det kaldes i OS2-terminologien, er udviklet i et samarbejde mellem DTU, KL, Geo Fyn, 10-15 kommuner, LNH water og AestasGIS. Nu skal vi sikre den fremtidige opdatering til nye versioner af de

bagvedliggende systemer (QGIS og PostgreSQL), altså det helt uomgængelige behov for vedligehold. Dertil kommer nye behov affødt af lovgivning, forskning eller kommunale ønsker, som skal videreudvikles og funderes bredt i alle kommuner.

Vi har fundet OS2 organisationen velegnet som hjemsted for produktet, og den videre drift og udvikling.

Vi på udviklingsholdet slipper det ikke, vi er med i den nye styregruppe, men vi vil meget gerne trække nye kræfter og ideer ind i udviklingen.

OS2 er kendt af alle kommuner, 71 kommuner og fem øvrige offentlige myndigheder er medlemmer. Der er mere end 400 tilslutninger til OS2-produkter. OS2 har en række systemer og standarder, som vi kan nyde godt af, og der er en velkendt betalingsnøgle. Derfor faldt vores valg på OS2 som det nye hjemsted.

For kommuner, der er medlem af OS2, bliver prisniveauet for produktmedlemsskab 5.000 kr./år.

TIDSPLAN Alle opgraderinger forventes afsluttet ved årets udgang, hvorefter produktet findes via OS2 hjemmeside. Oplysninger om pris for deltagelse i programmet vil blive oplyst umiddelbart efter nytår.

Frem til 31/12/23 kan dokumentation og program hentes på GitHub (https://github.com/skadesokonomi) .

Kontakt OS2-sekretariatet eller Lars Kaalund for mere information n

OS2 – OFFENTLIGT DIGITALISERINGSFÆLLESSKAB 71 medlemskommuner 25 OS2-produkter +400 tilslutninger til OS2-produkter Har eksisteret siden 2013 OS2 er en partner for offentlige myndigheder i udvikling af offentlig software. OS2 tror på, at fælles behov i det offentlige kan løses i fællesskab ved at bruge åbne metoder og deling af software.

TEKNIK & MILJØ

45

DIGITALISERING

UNIKT SAMARBEJDE MELLEM STAT OG KOMMUNER I 2021 tog KTC´s faggruppe for digital forvaltning (DFO) i regi af underfaggruppen FOSAKO initiativ til at etablere det såkaldte ”Dialogforum”. Et unikt samarbejde mellem stat og kommuner om distribution af data på det geografiske område, der skal sikre, at kommunerne altid har de bedste data til løsning af opgaverne på teknik- og miljøområdet.

TEKST / RENO AAGAARD LINDBERG

Formand for Systemforum i GeoDanmark, bestyrer af GeoMidt samarbejdet, medlem af FOSAKO

I

2018 blev den nye ”Datafordeler” taget i brug. Målet med at etablere denne var at have et enkelt sted for brugere, offentlige såvel som private, at tilgå de grunddata, der er frikøbt hen over en årrække. Tiltaget havde været et ønske længe, ikke mindst fra faggruppens side. Netop det at samle distribution af data på så få platforme som muligt, er et af hovedelementerne i KTC´s datastrategi.

Datafordeleren leverer grunddata, men de statslige og kommunale behov på geodataområdet rækker langt ud over dette, og Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur (SDFI) supplerer derfor Datafordeleren med et eget medie ”Dataforsyningen”.

I forhold til Datafordeleren er der etableret et ”Anvenderforum”, som har deltagelse af både offentlige, halvoffentlige og private brugere med meget forskellige interesser.

Dette forum er meget bredt funderet, og det er vanskeligt at få det nødvendige fokus på teknik- og miljøområdets specielle interesser, specielt på geodataområdet.

I forhold til Dataforsyningen savnedes det at have en konkret mulighed for at kommunerne blev hørt ift. drift og udvikling.

BEHOV FOR DIALOG, ”DIALOGFORUM” FØDES Begge disse nye platforme var i de første år plaget af en række udfordringer, både med oppetid og performance. Med dette udgangspunkt oplevede man, både i SDFI og hos kommunerne, et stærkt behov for dialog.

KTC greb i regi af FOSAKO udfordringen, og foreslog, at der blev skabt en samlet formel platform til denne dialog. Efter en række møder om dette, blev man enige om forsøgsvist at lave et dialogforum med repræsentanter for SDFI, kommunerne og GeoDanmark.

46

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2023

DIGITALISERING

Vi har i mange år haft et særdeles positivt samarbejde med SDFI om primært produktion af data i foreningen GeoDanmark, og det er det helt rigtige, at der nu er etableret et samarbejde, som skal medvirke til at sikre den nødvendige datadistribution og udstilling Resultaterne af disse møder blev af alle parter opfattet som så positive, at der var enighed om at gøre dette forum permanent. I 2022 etablerede man så det permanente ”Dialogforum”, der mødes 4 gange årligt.

DIALOGFORUMS RESULTATER OG MÅLSÆTNINGER Dialogforum har nu virket i et år, og fungerer i form nærmest som et kommunalt politisk udvalg.

Indholdet af dialogerne er fagligt komplekse, så kommunerne udarbejder egentlige sagsfremstillinger for forummet. For at sikre, at kommunerne har en konkret kanal til forummet, indsamler geodatasamarbejderne løbende input fra kommunerne. Emnerne registreres, prioriteres og grupperes, og FOSAKO udarbejder sagsfremstillinger, som indpasses i dagsordenen, og behandles. Denne form har gennem det første år allerede resulteret i en række positive resultater for kommunerne, primært om data til klimasikring. ”DATA ER DET NYE GULD” Teknik- og miljøområdet bliver til stadighed mere og mere afhængigt af geografiske data, og kravene og ønskerne, både til aktualitet af data, nye data, datamængder og stabilitet er konstant voksende. For os, der arbejder på dette område, er data guld!

Dialogforum er kommet for at blive, og der er store forventninger fremadrettet, hvor der arbejdes på, at kommunerne har færre og mindre komplekse tilgange til data, at data løbende bliver bedre, både med hensyn til aktualitet og dataDECEMBER 2023

mængde, og ikke mindst at det er de rigtige data, der registreres og udstilles.

MODERNISERING AF DATAFORDELEREN I øjeblikket arbejdes der i SDFI med en modernisering af den nuværende Datafordeler, og i den sammenhæng er DFO/FOSAKO repræsenteret i 2 vigtige arbejdsgrupper.

De ønsker og brugsscenarier, der fremlægges fra kommunerne i denne sammenhæng, sikres båret videre til behandling i dialogforum, idet der er et personsammenfald mellem repræsentationen i arbejdsgrupperne og repræsentationen i dialogforum. Dermed er dialogforum også i denne sammenhæng central i kommunikationen mellem Kommunerne og SDFI, så vi fremadrettet har sikret et talerør på geodataområdet for kommunerne i fremtiden.

SAMARBEJDET ER UNIKT Dialogforum er en unik størrelse, som nok ikke ses magen til inden for andre ministeriers ressortområder. Samarbejdet kan kun eksistere, hvis der er vilje og kræfter, både i kommunerne og i SDFI. Vi glædes i KTC´s faggruppe for digital forvaltning over, at vi på dette område har en styrelse, der vil dialogen. Jakob Harding Kirkegaard, formand for DFO, udtaler: -Vi har i mange år haft et særdeles positivt samarbejde med SDFI om primært produktion af data i foreningen GeoDanmark, og det er det helt rigtige, at der nu er etableret et samarbejde, som skal medvirke til at sikre den nødven-

dige datadistribution og udstilling.

Jeg vil gerne takke både SDFI og FOSAKO for det store arbejde, der gøres på dette område. Vi tillader os i faggruppen at have forventninger til, at vi får sikret de rigtige data til kommunerne fremadrettet, det er helt nødvendigt med de udfordringer, vi står over for, ikke mindst på klimaområdet.

Sine Valbjørn Schlüter, Kontorchef for Forretningsudvikling og Grøn Omstilling og forkvinde for Dialogforum følger op: -Vi er i SDFI glade for det gode og konstruktive samarbejde med kommunerne i Dialogforum, hvor vi i fællesskab håndterer konkrete problemstillinger, som ikke hører naturligt hjemme andetsteds. Strategisk inddragelse af - og dialog med - anvenderne af de mange data, som SDFI distribuerer, er et vigtigt element i at sørge for, at samfundets databehov løftes, og at tilgængelige dataprodukter vedblivende skaber værdi både som datafundament og som digitale løsninger. Der skal i denne forbindelse lyde en stor tak til FOSAKO og KL for at bidrage til den fortsatte videreudvikling og forbedring af SDFIs datadistribution og udstilling n

DET FASTE FORUM BESTÅR AF: • Sine Valbjørn Schlüter (SDFI, Forkvinde) • Dennis Anthony (SDFI) • Simon Atli Larsen (SDFI, sekretær) • Line Hvingel (KL) • Anders Esgaard Christensen (GeoDanmark) • Stine Kasmose (FOSAKO/GeoØst) • Christian Greisik (GeoØst) • Reno Aagaard Lindberg (FOSAKO/GeoMidt) • Jesper Gaardboe Jensen (KTC/FOSAKO/Geo Fyn)

TEKNIK & MILJØ

47

FORSYNING

Dronebilleder og laserscanninger udvikler vandsektoren

Brugen af droner og laserscannere giver større nøjagtighed og letter samarbejdet mellem aktører i byggeprojekter. Begge teknologier indgår i Reality capture og 3D modellering, der nu har bredt sig til vandbranchen. Miljøvirksomheden Krüger har for nylig brugt teknologien til at hjælpe med at opgradere et biogasanlæg hos Fredericia Spildevand & Energi.

Rådnetanke, Fredericia.

TEKST / JESPER WITH

Journalist

48

TEKNIK & MILJØ

F

orsyningsselskabet i Fredericia har ombygget sine to rådnetanke, der siden 1970´erne har produceret biogas på basis af slam fra byens renseanlæg. Det har man gjort for at kunne fortsætte biogasproduktionen uden udslip af metangas. Nye og lavere grænseværdier betød nemlig, at man ikke længere levede op til kravene. Samtidig skulle man kontrollere betonen inde i rådnetanken.

Gennem et samarbejde med Krüger kunne begge dele udføres samtidig ved hjælp af teknologien Reality Capture. Det er en teknologi, der digitaliserer de eksisterende forhold og derefter bruges som grundlag for de Building Information Modeling (BIM) modeller, som ombygningen er designet i. Det gør de digitale modeller og tegninger, som man bruger i arbejdet, væsentligt mere præcise. Det letter samtidig samarbejdet betydeligt mellem aktørerne på den konkrete opgave.

-Vi kunne ikke leve op til den nye gasbekendtgørelse, der skal sikre, at vi ikke har metanudslip fra tankene. Ved at vælge Krügers løsning, kunne vi både få styr på utætheder i tankene og samtidig sikre fremtidig service på tankene. Arbejdet blev gennemført med meget stor nøjagtighed ved hjælp af dronebilleder fra luften og laserscanninger på toppen af rådnetankene.

Metoden mindsker risikoen for, at der opstår fejl, og det sparer tid og penge. Så det var en rigtig fin løsning for os, siger Kristian Philipsen, der er projektleder hos Fredericia Spildevand & Energi.

Forsyningsselskabet har hverken brugt 3D scanning eller dronebilleder til sine projekter tidligere. For Kristian Phillipsen var det nyt at sige ja til en løsning, hvor Reality Capture og 3D modellering er grundlaget for måden at arbejde på. Men det gav god mening at prøve det 1 til 1 på rådnetankene, sådan at Krügers DECEMBER 2023

FORSYNING

specialister kunne bruge 3D scanningen til at modellere efter.

-Det gjorde, at vi kunne interagere meget hurtigt om tingene, og Krüger kunne fx ændre i en tegning med kort varsel, hvis jeg havde et specifikt ønske. På grund af de nøjagtige scanninger kunne Krügers specialist med det samme gå ind og arbejde med det, for han vidste præcist, hvilken rørføring, jeg foreslog ændret. Han kunne så sige ok eller svare, at der ligger en bjælke der, så vi er nødt til at gå en anden vej. Da tingene i forvejen er tegnet ind, kunne vi straks sende tegningen med tilpasningen til det smedefirma, der skulle udføre selve opgaven med at ændre på rørføringen.

De kunne tilsvarende hurtigt vurdere, hvad det ville koste. Sådan var det slet ikke tidligere, hvor man kun havde fotos at snakke ud fra, siger Kristian Philipsen.

Ved hjælp af droneoverflyvning af hele området får man skarpe detaljerede billeder, der er millimeter præcise. Billederne bliver så efterfølgende sat sammen både horisontalt og sideværts, så man får kotekort, der er præcise nok til at beskrive topografien. Billederne kan derefter bruges sammen med en punktsky, som 3D scanneren udarbejder på toppen af rådnetankene. Scanneren placeres på nøje udvalgte steder på rådnetankene, hvorfra den måler tusindvis af punkter 360 grader omkring sig. Scanningerne flettes sammen af speciel software og danner en punktsky, som er præcis ned til 1 millimeter. Det hele bliver digitaliseret, så alle aktører kan se det samme og arbejde ud fra samme model.

BIM REDUCERER DRASTISK MÆNGDEN AF FEJL I BYGGEPROJEKTER Modellerne fra 3D laserscanningen og dronen bliver bragt ind i BIM-modellen, som Krüger i dag arbejder i på alle sine projekter. Metoden går ud på at modellere så virkelighedstro som muligt med stor brug af data.

-Vi har arbejdet på basis af 3D modeller i mange år, men i BIM beriger vi komponenterne med en stor mængde data. Det kan fx være så en pumpe ’ved’, at den er en pumpe, så den derfor tillader forbindelser, der passer til den og ikke tillader dem, der ikke passer.

Den er desuden udstyret med et unikt identifikationsnummer, som benyttes til at sikre dens placering og funktion. Senere kan man bl.a. knytte datablade, garantiforpligtelser og mange andre informationer på. Essensen af BIM er simpelthen, at vi er sikre på, at placering, dimensionering og beregning af hver enkelt komponent i et givent projekt er korrekt, og at det hele passer ude i virkeligheden, siger Pavel Ibenforth, der er BIM Manager hos Krüger.

Man bygger i princippet to gange. Første gang ved hjælp af BIM på computeren og derefter på et informeret grundlag ude i virkeligheden. Det giver kraftig en reduktion i fejl og tvivl, og det reducerer dermed kraftigt behovet for tilpasninger og ændringer på byggepladsen. Det er dyrt først at finde fejlen ude på byggeriet, så arbejdet i BIM med brug af dronebilleder og scanninger kan i sidste ende spare tid og mange penge.

FÆLLES MODEL ER AFGØRENDE Krüger laver droneoverflyvninger af så mange bygværker og anlæg som muligt, så man får en præcis oversigt over, hvor alle elementer er placeret. De er efter behov suppleret af 3D scanninger af et eller flere DECEMBER 2023

Vi har arbejdet på basis af 3D modeller i mange år, men i BIM beriger vi komponenterne med en stor mængde data. Det kan fx være så en pumpe ’ved’, at den er en pumpe, så den derfor tillader forbindelser, der passer til den og ikke tillader dem, der ikke passer specifikke steder, som fx teknikrum og ingeniørgange.

Det er værdifuldt, fordi gamle tegninger tit er unøjagtige eller ikke-eksisterende, så reality capture giver den hurtigste vej til et virkelighedstro og opdateret tegningsgrundlag.

Senest er Ground Penetrating Radar (GPR) teknologien blevet brugt. Den måler ned i jorden og kan klarlægge rør og andre komponenters placering under jorden meget præcist. Det kan give store fordele for forsyningsselskaber ved gravearbejde.

-Det giver simpelthen højere kvalitet og bedre projekter. Man undgår fejl og tvivl i udførelsen, for man ved på forhånd, at tingene kan være der. Røret passer til pumpen, så leverandørerne kan roligt levere de dele, der er brug for. Og smedene kan udføre arbejdet.

Det sparer tid og penge i udførelsesfasen, og derfor er vi meget omhyggelige med det i designfasen, siger Pavel Ibenforth.

Det afgørende er, understreger han, at man arbejder i en fælles model – dvs. man arbejder på et fælles grundlag, der er en samling af alles modeller og data, så de kan spille sammen. Det letter arbejdet og gør det mere præcist, mindre tidskrævende og billigere n TEKNIK & MILJØ

49

NATUR & MILJØ

ROBOTTER TIL GRÆSPLEJE – ER DU KLAR TIL FREMTIDEN?

At passe grønne arealer bliver i disse år en stadig mere automatiseret opgave. De mennesker, der i går gik bag en græsslåmaskine eller sad på en traktor, vil i morgen opleve at skulle løse græspleje på en ny måde. Det kræver, at du som leder udvikler organisationen til den nye virkelighed.

TEKST / BJARKE FALK NIELSEN

CEO, Maybe Robotics

A

utomatiske græsslåmaskiner har været på markedet i mange år. Allerede i 1995 lancerede svenske Husqvarna en automatisk græsslåmaskine. Men det er først inden for de seneste 5 år, at teknologien virkelig har taget fart, og i 2020 rundede salget af græsslåningsrobotter 1 million på verdensplan.

Robotter til græspleje er meget mere end automatisk græsslåning.

Opkridtning af boldbaner, pleje

Foto: Maybe Robotics.

VIDENSDELING: Maybe Robotics er en uvildig ingeniørvirksomhed. Kortet viser medlemmer i 2023.

50

TEKNIK & MILJØ

af kunstgræs og inspektion af grønne arealer er også driftsopgaver, som er i fuld gang med at blive automatiseret.

De nye muligheder for at få flere funktioner løst med ny teknologi kræver nye kompetencer hos medarbejderne – og det kræver også, at maskinparken justeres til. Det er en spændende forandring. Og for at lykkes kræver det, at din driftsorganisation har en klar strategi, og at du holder dig opdateret om de teknologiske muligheder.

GRÆSSLÅNING - ET OPLAGT MÅL FOR AUTOMATISERING Græsslåningsrobotter bruges i dag på alle typer græsarealer i Danmark. Græsslåning er et område, der kræver store ressourcer med hensyn til mandskab og maskinpleje, og da arbejdet samtidig er temmelig ensidigt, er området et oplagt mål for automatisering.

Væksten i græsslåningsrobot-

TinyMobileRobots kridter linjer op. Nogle kommuner har en enkelt robot kørende, mens andre har 10-15 robotter til at klare arbejdet på boldbanerne

ter har været størst hos boligselskaber, hvor de nogle steder har over 150 robotter kørende. Også de danske kommuner har været flittige til at tage robotter til sig, og nogle kommuner har helt op til 50 robotter i maskinparken.

Det er dog meget forskelligt, hvor meget kommunerne bruger den nye teknologi, og nogle vælger også at udlicitere driften til private entreprenører. Når det er sagt, så ligger den helt store volumen stadig i private villahaver, hvor en lille robotplæneklipper nu nærmest er mere reglen end undtagelsen.

OPKRIDTNING PÅ BOLDBANER ER UNDER FORANDRING Linje- og banemarkering er også en arbejdsopgave, der traditionelt har krævet mange ressourcer. I mindre boldklubber er det endda ofte en opgave, der bliver udført af frivillige kræfter. Derfor er det også oplagt at automatisere dette område.

Det danske firma Intelligent Marking var de første til at levere en robot, som kunne kridte streger op, og hurtigt fulgte også andre leverandører af opkridtningsrobotter.

Nu er robotter til opkridtning ikke DECEMBER 2023

NATUR & MILJØ

Foto: Tiny Mobile Robots.

længere et særsyn, men betragtes som standardudstyr.

3 HOVEDFAKTORER DRIVER OMSTILLINGEN MOD AUTOMATISERING: • Økonomi – kan det betale sig?

Græsklipning og linjeopkridtning er ressourcekrævende, og derfor er det notorisk interessant at finde ud af, hvordan disse ressourcer kan frigøres. I starten så mange

overgangen til robotklipning og -opkridtning som en besparelse. Men det viste sig hurtigt at fungere bedre, hvis man opfatter robotterne som medhjælpere, der frigør tid til andre – måske mere spændende og mindre rutineprægede – opgaver.

Det har også vist sig at være sværere end først antaget at lave økonomiske modeller for besparelsen ved at overgå til automatisering. Regnestykket er meget mere komplekst end blot områdeareal kontra prisen på robotten. De mest erfarne kommuner har dog snart så meget data klar, at vi hos Maybe Robotics regner med at kunne komme med valide økonomimodeller til de danske kommuners driftsenheder i 2024. Økonomimodellen præsenteres eksklusivt for Maybe Robotics’ netværk for græsplejere på et seminar i Korsør til april.

• Teknologi – virker robotterne som ønsket?

Al teknologiudvikling går igennem faser fra umoden til moden teknologi. For 10 år siden anså vi det for utroligt kompliceret at få en robot til at kridte linjer op, men nu er det standardudstyr. I dag er droner og robotter til pleje af kunstgræs en kompliceret sag, men om blot 5 år vil situationen se helt anderledes ud.

De danske kommuner har længe efterspurgt plæneklipper-robotter til store græsarealer, og den nye CEORA fra Husqvarna er en af mulighederne (Foto: Husqvarna).

DECEMBER 2023

• Miljøhensyn og krav om biodiversitet Denne faktor har afgørende betydning og driver i høj grad efterspørgslen efter robotter. Først og fremmest fordi regeringens målsætninger om at spare CO2 drysser ned over de offentlige forvaltninger, som igen skaber krav om miljømæssige gevinster ude hos de enkelte driftschefer. Derfor bliver miljøfordele og biodiversitet en dealbreaker, når der i fremtiden skal indkøbes maskiner.

ØGET KRAV TIL MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Vi ser ind i en fremtid, hvor krav og kompetencer til medarbejderen vil ændre sig markant, og hvor langt færre mennesker kan passe et meget stort areal. Allerede nu arbejder robotter døgnet rundt i højsæsonen, og fremover bliver det sensorer og droner, der tjekker tilstanden på både græsset og de kørende robotter. Med andre ord, jobfunktionen vil ændre sig fra at være en udførende funktion til at bestå af overvågning og pasning af teknologi.

AUTOMATISERING KRÆVER NY STRATEGI Maybe Robotics anbefaler, at arbejdet henimod automatisering begynder med udarbejdelsen af en strategi for kommunens brug af robotter på grønne arealer.

Strategien bør først og fremmest indtænke kommunens svar på de 3 faktorer, nævnt ovenfor, og robotstrategien skal naturligvis flettes ind i afdelingens nuværende strategi og også indtænke kompetencer og teknologier på tværs af forvaltningerne. Sidst men ikke mindst skal lovgivningen huskes, og derudover kan det også være interessant at kigge på om og i så fald hvordan, brugere og borgere eventuel kan involveres, når robotter kommer til at køre på de arealer de bruger i deres sport og fritid.

I Maybe Robotics følger vi udviklingen tæt, og medlemmerne af vores netværksgruppe, Club Groundsmen, har siden 2018 udvekslet erfaringer og viden om automatisk pleje af græsarealer n TEKNIK & MILJØ

51

PLANLÆGNING

BYGGEMODNING I AREALUDVIKLING – MED FOKUS PÅ KLIMA OG MILJØ

klimapåvirkning fra bydelens beliggenhed og indretning, for bliver man som beboer tilskyndet til at tage cyklen, toget eller bussen eller får man behov for en bil eller to?

Der er i disse år stærkt fokus på, hvordan man gør et byggeri mere klimavenligt. Men hvordan griber man det an, når alt det mellem husene og under jorden i en ny bydel skal anlægges med hensyntagen til klima og miljø? Realdania By & Byg formidler pointer og praksiserfaringer i en ny publikation.

Foto: PalmePHOTO.

TEKST / ANNE METTE RAHBÆK

Udviklingsdirektør, Realdania By & Byg

52

TEKNIK & MILJØ

B

yggeriet står for en stor del af Danmarks CO2-udledning. Det handler om fremstillingen af materialer og selve byggeprocessen – og om, hvad det kræver at varme en bygning op og holde den ved lige.

De hensyn, som en bygherre her kan tage til klima og miljø, er afspejlet i regelsæt, vejledninger og certificeringsordninger. Men hvad gør man, når man ikke bare skal bygge et hus, men anlægge en hel bydel - med byrum, veje og forsyningsledninger i sammenhæng med den omgivende by? Én ting er byggemodningen i sig selv. Dertil kommer den indirekte

Foto: Rune Pedersen.

Anlægsarbejder i Naturbydelen Ringkøbing K.

FELTET MANGLER FOKUS Byggemodningens komplicerede felt er til dels afspejlet i EU’s Taksonomi for Miljømæssig Bæredygtighed i Byggeriet og i Danmarks Nationale Handlingsplan for Bæredygtigt Byggeri, og en god række aspekter står til pointgivning i værktøjet DGNB for byområder.

Men set under ét nyder alt det mellem husene ikke samme klimafokus som husene selv.

De fire arealudviklingsprojekter, som Realdania By & Byg udvikler sammen med danske kommuner - Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene - står alle med udfordringen. For mens investorer bygger husene, er det selskaberne, der står for at anlægge alt det mellem byggegrundene – i koordination med forsyningsselskaber, kommune og andre parter.

De fire projekter er lanceret i årene 2008-2013 og er alle født med en vision om bæredygtighed i bredeste forstand, dvs. både miljømæssigt, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk, jf. FN’s bæredygtighedsbegreb.

Anlæggelse af alminding mellem nye boliger i Køge.

DECEMBER 2023

PLANLÆGNING

Foto: NærHeden P/S.

LCA ER EN VEJ FREM Livscyklusvurderinger (LCA), som kvantificerer CO2-udledningen, er for tiden ved at blive grundigt indarbejdet i byggeriet, ikke mindst i kraft af nye lovkrav, og det vil være yderst gavnligt, hvis værktøjet mere systematisk kan gøre gavn i byggemodning. DGNB for byområder belønner da også brug af LCA, og nye værktøjer er undervejs med fokus på landskab og på infrastruktur.

Den type værktøjer kan skærpe byudvikleres klimafokus og kvalificere beslutningsprocessen,

PLANLÆGNINGSFASEN ER AFGØRENDE En klar konklusion er, at muligheden for at påvirke et byudviklingsprojekts direkte og indirekte CO2-aftryk er størst i den tidlige planlægning. Som et projekt skrider frem, mindskes spillerummet for at øve indflydelse på klima og miljø.

Særlig vigtigt er de helt overordnede beslutninger om placeringen af en ny bydel, dens infrastruktur, de valgte parkeringsløsninger, sammenhængen med eksisterende by og adgangen til dagligdags ærinder – alt det, der påvirker beboernes adfærd.

Der bør også være tidligt fokus på konkrete løsninger som valg af energiforsyning, muligheden for genbrug af eksisterende bygninger og materialer, forsyningsledninger, regnvand, biodiversitet m.m.

Endelig handler det om, hvordan man kan planlægge for, at kommende byggemodning og byggeri bedst gennemføres i praksis gennem projektperioden.

Ikke desto mindre bør man genDECEMBER 2023

nem hele byudviklingsprocessen have blikket rettet mod de klimaog miljøgevinster, som kan høstes undervejs. For også i den praktiske udførelse kan der være meget at hente, f.eks. gennem god koordinering på tværs af bygherrer og entreprenører.

KLIMAFOKUS I NUVÆRENDE OG KOMMENDE PROJEKTER I den nye publikation kan man læse om nogle af de erfaringer, som de fire arealudviklingsprojekter har gjort sig – f.eks. hvordan Nærhedens grundigt gennemarbejdede udviklingsplan har været gavnlig for CO2-udledningen. Man kan også blive klogere på Naturbydelens omlægning af landbrugsland til en mere biodivers natur og på Køge Kysts indsats for løbende koordinering mellem byggepladsens aktører.

Endelig kan man læse om CO2-besparende genbrug af jord fra anlæggelsen af kanaler i Fredericia, hvor det dog konstateres, at netop kanaler - selvom de opfylder mange gode formål, ikke mindst om livskvalitet - muligvis ikke ville været besluttet med det fokus på klimaet, som vi har i dag.

De fire projekter er i dag så fremskredne, at de overordnede valg er taget, og derfor er det et spørgsmål om justeringer, hvis de skal hæve barren yderligere i forhold til udledning af CO2. Men det vil for Realdania By & Byg være et særskilt fokusområde i kommende arealudviklingsprojekter.

En byggemodning med fokus på klima og miljø skal naturligvis gå hånd i hånd med fokus på selve

Foto: PalmePHOTO.

En stor del af byens infrastruktur findes under jorden – som her i Nærheden i Hedehusene.

Dette gælder fortsat, men her i 2020’erne står det klart, at der er behov for at være endnu mere ambitiøse, når det kommer til at modvirke klimaforandringerne. På den baggrund har Realdania By & Byg med bistand fra COWI fået udarbejdet en analyse af bæredygtighed i byggemodning ud fra den viden, som vi har i dag. Nogle af pointerne herfra kan man læse om i vores nye publikation ”Byggemodning i arealudvikling – med fokus på klima og miljø”.

byggeriet i bydelene. Her handler det om, at man tids nok indarbejder klima og miljø i kvalitetsledelsen og samarbejdet med investorer, og der er knapper at skrue på i købsaftaler, kvalitetsprogrammer, godkendelsesprocesser og i det hele taget dialog.

hvis CO2-udledningen kan holdes direkte op mod økonomien og bykvaliteten. Byudvikling rummer mange svære afvejninger – f.eks. dilemmaet om parkering, hvor man kan højne bykvaliteten mest ved at få bilerne ned under jorden, mens selvsamme løsning belaster klimaet mest. Her synes etablering af parkeringshuse med lavt CO2-aftryk og med muligheder for genanvendelse af materialer fremadrettet at være langt den bedste løsning.

Inddragelse af data og beregninger om CO2 ved forskellige løsninger og udvikling af de rigtige værktøjer vil fremadrettet kunne hjælpe med at prioritere endnu skarpere og finde løsninger, hvor de forskellige gode hensyn kan gå hånd i hånd n

Anlæggelse af kanaler som her i Fredericia er godt for bylivet - men det koster i CO2-regnskabet.

TEKNIK & MILJØ

53

BYGGERI & EJENDOMME

Nedrivning af parcelhuse – og muligheder for bevaring af efterkrigstidens parcelhuse TEKST / JESPER OLE JENSEN

Seniorforsker, BUILD-AAU & STEFANIA BUTERA

Seniorspecialist, Teknologisk Institut &

Der rives omkring 1.000 parcelhuse ned årligt, for at give plads til opførsel af et nyt parcelhus. Ud fra en miljømæssig betragtning er dette problematisk, da byggesektoren har et højt CO2-aftryk (30% af landets CO2-emissioner, hvoraf 10% skyldes produktion af byggematerialer og bygninger). For at reducere dette, er der behov for levetidsforlængelse af eksisterende bygninger.

CARSTEN RODE

BESTAND OG NEDRIVNING AF PARCELHUSE EFTER BYGGEPRRIODE

Professor, DTU Sustain)

Figur 1.

TYPER AF ENFAMILIESHUSE EFTER SOGNEKATEGORI

Figur 2.

54

TEKNIK & MILJØ

U

ndersøgelser viser da også, at der i langt de fleste tilfælde er en miljøgevinst ved at bevare og ombygge det eksisterende enfamiliehus, fremfor at rive ned og bygge nyt. For at understøtte en sådan indsats for bevaring har Teknologisk Institut, BUILDAAU, DTU, Responsible Assets og LIFA med støtte fra Realdania gennemført projektet ”IGENBO Potentialer”, med det formål at indsamle data omkring bestand, nedrivninger og bevaringsmuligheder i landets parcelhuse. Data om parcelhuse og deres beboere er formidlet i et GIS-baseret ”Parcelhusatlas 2023”, som viser data aggregeret på sogneniveau. Det kan tilgås på linket: https://aau.maps.arcgis.com/ apps/mapviewer/index.html?webmap=73a16d6e67024ce38f6f8b2d15b4b6c6

RIV-NED-BYG-NYT FORDELT PÅ TYPER Enfamiliehuset er den mest udbredte boligform i Danmark med 1,134 mio. parcelhuse. Der bygges årligt 6-7.000 parcelhuse, og i den sammenhæng udgør de 1.000 riv-ned-byg-nyt projekter altså en væsentlig andel. De hidtidige nedrivninger har været af de ældste huse opført før 1930 (se figur 1). Hvis vi ser 10 år frem, vil det imidlertid være de store kohorter af efterkrigstidens parcelhuse (som udgør 2/3 af alle parcelhuse), der vil være udtjente. Der er derfor behov for at vise ’rettidig omhu’ og allerede nu se på mulighederne for bevaring, så man undgår en masse-nedrivning af disse huse. Disse huse ligger tæt på de større byer, og der er allerede i dag flere af disse huse, som rives ned, som ud fra en teknisk vurdering kunne være bevaret (se figur 1).

DECEMBER 2023

BYGGERI & EJENDOMME

e

e?

Figur 4.

EFTERKRIGSTIDENS PARCELHUSE LIGGER TÆTTERE PÅ DE STØRRE BYER Det der adskiller parcelhuse opført før 1930 fra efterkrigstidens parcelhuse er, at førstnævnte overvejende ligger længere væk fra de større byer, mens sidstnævnte overvejende ligger i eller tæt på de større byer (se figur 2).

I områderne tæt på de større byer er allerede i dag et stort pres på boligmarkedet, og det er her, vi ser mange riv-ned-byg-nyt projekter. Herunder er vist et udsnit fra Kolding Kommune, hvor det ses, at de fleste nedrivninger med efterfølgende nybyggeri i perioden 2010-2021 er sket i sogn, der ligger i eller tæt på de større byer (se figur 3).

KVALITETEN AF PARCELHUSE FRA 1960-70ERNE Mange af de huse fra 1960erne, der i dag rives ned for at gøre plads til nybyggeri, kunne ud fra en teknisk betragtning være bevaret.

En rundspørge omkring kvaliteten

Figur 3.

DECEMBER 2023

af bygninger fra 1961-72 blandt ejendomsmæglere fra hele landet viser at: • Tilstanden i denne bygningskategori vurderes overordnet at være god. Kun ved længerevarende manglende vedligehold er standen så dårlig, at det kan være en trussel mod bevaring. Det er måske 30% af husene, der bliver nedrevet på grund af dårlig stand (men det er et usikkert skøn).

• Der er måske lavet forbedringer i lidt over halvdelen af husene (med ca. 30 til 80% spænd i hyppighedens regionale variation) – der er dog et stort mørketal for, om sådanne forbedringer registreres i BBR. Forbedringer omfatter typisk udskiftning af tag og vinduer, efterisolering af lofter og hulmure, renovering af badeværelser og køkkener, og evt. installation af gulvvarme.

Det er således ikke så meget den tekniske stand, der er afgørende ved beslutning om nedrivning. Der kan være udfordringer med planløsning, indretning og størrelse af husene, og de kan være bygget

med ringe budget/appellerende til lavindkomst-familier. Hertil kommer forhold som økonomi, beliggenhed og værdien af grunden kontra husets værdi, der kan være afgørende for, at man vælger nedrivning og nybyggeri i stedet for renovering.

Netop disse forhold kan få øget betydning, når det handler om huse nær de større byer, hvor det kan være svært at finde ledige byggegrunde.

En anden udfordring ved efterkrigstidens parcelhuse er en udbredt brug af miljøproblematiske stoffer. En opsamling af eksisterende viden om dette, viser at: • Tungmetaller og PAH’er er potentielt udbredt i alle bygninger fra 1900 til i dag • Asbest findes typisk i bygninger fra 1920-1986 • Klorparaffiner er udbredt i bygninger fra 1970erne til omkring 2000 • PCB er udbredt i bygninger fra 1950erne til 1986 (se figur 4) Der er i dag ingen krav til miljøkortlægning ved salg af huse, og det er formentligt de færreste husejere, der undersøger dette. I dag kan en høj koncentration af PCB eksempelvis betyde, at det kan blive vanskeligere at forsvare en renovering.

Hvis efterkrigstidens huse skal bevares, kræver det derfor et bedre kendskab til miljøproblematiske stoffer i bygninger, og metoder til at behandle disse problemer, uden af rive husene ned.

FREMTIDIG INDSATS En bevaringsindsats overfor efterkrigstidens parcelhuse kræver en viden om husenes konstruktioner og miljøproblematiske stoffer, viden om renoveringsmuligheder og kendskab til boligejerne.

For at blive klogere på parcelhusene i et specifikt lokalområde kan man dykke ned i Parcelhusatlas 2023 og finde nogle af oplysningerne her. Herudover er det vigtigt at finde veje til at motivere husejerne til renovering fremfor nedrivning og nybyggeri. Kommunerne kan gennem formulering af arkitekturpolitik, bevarende lokalplaner, politisk stillingtagen til nedrivning, ”bevar eller forklar” mm. gøre en del af arbejdet - men det kræver samtidig opbakning til renovering fremfor nybyggeri fra både stat, rådgivere, håndværkere, banker, realkreditinstitutter samt videns- og formidlingsinstitutioner n TEKNIK & MILJØ

55

LEDELSE

SYV DØDSSYNDER DER KULDSEJLER JERES FACILITERING Som en anden stormflod vælter faciliteringsanledningerne ind over kommunerne disse år. Inddragelse af borgerne udkommer i mange udgaver og ambitioner: Fra ren information til konsultation, involvering, samskabelse og videre til fælles ansvar eller ligefrem ansvarsoverdragelse. Eksempelvis i forbindelse med kystsikring. At skabe frugtbare rum med borgere og hinanden kræver mere end fagfaglig indsigt.

TEKST / RASMUS VISBY

Selvstændig, Visby.dk

B

øger, websites, podcasts og ChatGPT-prompts vælter ud med generiske anbefalinger til mødestyring, facilitering og adfærdspsykologiske tips og tricks. Der er mange veje at gå, deriblandt også nogle I skal undgå. Jeg har beskrevet syv dødssynder herunder, som jeg i særlig grad har for øje, når jeg faciliterer eller hjælper andre dermed.

Inden vi går yderligere til stålet på de syv dødssynder, er det vigtigt at forstå, at facilitering ikke er en eksotisk øvelse, der kun sjældent opstår. I faciliterer nærmest hele tiden. Hvor der er mennesker sammen, er der gang i en proces, hvor handlinger og ord skaber fokus, dynamiske skift og kultur i rummet. En eller flere faciliterer, mere eller mindre bevidst.

Mine syv dødssynder indeholder en række tværgående pointer, der har værdi i interne processer

LÆS MERE I TEKNIK & MILJØ: Rasmus Visby skriver en række artikler de kommende måneder, hvor aspekter i ovenstående artikel uddybes. Eksempelvis omkring prioritering og projektdyder under pres.

56

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2023

LEDELSE

MICKEY MOUSE OG FEDTMULE SOM DETEKTIVER: Hvis man kender sine Jumbobøger godt, ved man, at hver gang Mickey Mouse er detektiv, henter han altid Fedtmule på vej ud til gerningsstedet. Umiddelbart kan det undre, da Fedtmule jo er en klummergøj, der altid vælter eller smadrer et eller andet. Men det er faktisk kombinationen af Mickeys kløgt og Fedtmules uheld, der gør, at mysterierne løses. Fedtmule smadrer en vase og Mickey opdager et skjult håndtag til en hemmelig gang .. osv. Pointen er, at vi både skal omfavne hinandens og vores egen Mickey og Fedtmule. Vi har brug for dem begge, hvis vi skal løse opgaverne.

såvel som eksterne med borgere, erhvervsliv og andre samarbejdspartnere. Følg dødssynderne, hvis du vil opnå mindst muligt med de faciliterede rum eller ligefrem sejle jeres samarbejdskultur på grund.

indflydelse. Med den rette facilitering kan nye roller blomstre, så borgerne ligefrem udvikler et partnerskab med mere ansvar og større engagement. Ikke af pligt, men af lyst.

DØDSSYND 1: AT SPRINGE LET HENOVER INTERESSENTOVERBLIKKET Grundig nysgerrighed på interessenterne er en dyd i såvel facilitering som projektarbejde, men behandles ofte stedmoderligt. Jeg nævner projekter, fordi de altid har et tværgående fokus, der kræver inddragelse af mange interessenter. Uden indblik i de forskellige positioner, forudfattede meninger og barrierer hos interessenterne, kan vi hverken designe vores kommunikation eller facilitering. Ægte nysgerrighed skal stå forrest, og interessentoverblikket skal løbende opdateres. Helt konkret kræver det indledende samtaler med interessenterne, hvor relationen modnes og nuancerne blomstrer. Tiden, I bruger på dette, er en genvej til konstruktive møder. Desuden styrker det kommunens image.

DØDSSYND 3: AT HOLDE SIG STRINGENT TIL SIT MØDEDESIGN, UDEN PLADS TIL SLINGER Hvis din GPS og landskabet ikke stemmer overens, følg da landskabet :) Du skal skabe rum, hvor der er plads til både Mickey Mouse og Fedtmule (se faktaboks) – dvs. klogskab og fumleri. Samtidig skal du rumme modstand, nye behov der opstår og evne at bukke dig ned efter guld, I ikke var sat ud efter. Hvis man er for fokuseret på sin plan, overser man det potentiale, der ikke kunne forudsiges. Det kræver, at man har blik for Plan B, C og måske ligefrem samskaber en Plan D i farten. Det er muligvis en banal pointe, men det er desværre tit det banale, der glemmes i den hektiske hverdag.

DØDSSYND 2: KUN AT BRUGE ANLEDNINGEN TIL PRÆCIS DET, DER ER MELDT UD Ethvert rum er en anledning til at skabe forståelse af organisationens retning. Vi glemmer tit, at det kræver stort fokus på oversættelse til praksis, hvis medarbejdere og borgere skal have strategi og pejlemærker under huden.

Dernæst vil jeg introducere jer for en sætning, jeg har med mig fra min tid som videnskabsredaktør i DR: ”Vi skal give seerne, hvad de forventer, og det de ikke ved, at de har brug for.” Det gælder eksempelvis transparens og større DECEMBER 2023

DØDSSYND 4: AT KOMME TIL TIDEN OG GÅ TIL TIDEN Det er i ’mellemrummene’, at det magiske sker. Over kaffen i pausen eller i halen på mødet, hvor en deltager – måske lidt introvert – lige fanger dig. Jeg giver dette råd til ledere og politikere, der deltager på borgermøder: Hvis du kommer præcis til tiden, kommer du for sent. Hvis du går så snart, mødet er slut, går du for tidligt. Det signalerer nemlig, at mødet skulle overstås. Jeg er stor tilhænger af, at selve mødet starter og slutter til tiden. Men der skal være tid omkring mødet, hvor I har tid og lyst til det uformelle – og viser lyst til det relationelle. Her vindes rigtig meget!

DØDSSYND 5: AT SÆTTE DEN VIGTIGSTE FAGSPECIALIST TIL AT FACILITERE RUMMET Facilitering er en kompetence, der kan læres af de fleste. Det er til gengæld kropumuligt at spalte sig i to roller: Facilitator med armslængde/processtyring og central fagperson, der skal lytte aktivt og reflektere, før der svares.

Hvis man både skal give svar på tiltale og samtidig skal facilitere et svært rum, bliver man reaktiv og svarer uheldigt. Selvfølgelig kan fagfolk facilitere et rum med andre fagfolk. Men man skal beslutte sig for, hvilken rolle man primært har.

Når man har dyb faglig indsigt og engagement, kan ens styring af

DET NYSGERRIGE BORGERMØDE I forskellige versioner har følgende model været god i kommuner, hvor svære borgermøder skulle gennemføres. Jeg har udeladt alt forud og opfølgningsmæssigt.

• Plan/kontrakt for dagens møde præsenteres af mødets vært – eksempelvis udvalgsformand.

• Korte oplæg á samlet 15-20 minutter. Oplægsholdere prøver ofte at dække alle behov, men ender med at lamme lyttebøfferne. Sig det essentielle.

Gem resten til senere, hvis det efterspørges af deltagerne.

• Tøm rummet for input: Alt skrives ordret op på plancher. Folk føler sig set igennem de bærende ord, de bruger. Der svares ikke endnu. Man skal huske, at mange har brug for at tale for at finde frem til, hvad de egentlig mener. Mao: Vi skal ikke holde hinanden op på det først sagte.

• Kort pause: Fagspecialister og politikere grupperer inputs og planlægger et samlet svar.

• Svar: Tilbage i rummet læser man ordret op, hvad der ligger i de forskellige grupperinger. Man giver et samlet svar. Det, der ikke kan besvares, lover man at følge op på. Folk oplever ordentligheden i overblikket og føler ikke længere trang til at gå ’hårdt ind i tacklingen’.

• Spørgsmål/svar: Man har i starten af mødet beskrevet dagens forløb. Når man når frem til denne runde, hvor der er svar direkte på spørgsmål fra salen, er skuldrene kommet ned og betragtningerne nuancerede. Folk føler sig set, har fået tid til refleksion, og dialogen bliver ofte frugtbar.

• Afrunding: Her fortæller man, hvad der sker nu, og hvordan deltagerne kan bidrage herfra.

Glem ikke dødssynd 4 (hav tid før/efter mødet) og glem heller ikke dødssynd 3 (følg virkeligheden).

TEKNIK & MILJØ

57

rummet nemt blive tolket som manipulering. Specielt hvis bølgerne går højt.

DØDSSYND 6: AT LADE DE MEST ORDRIGE STYRE MØDETS RETNING Lad os tage et eksempel: Et svært borger- eller medarbejdermøde på et par timer. Oplæggene bliver ofte for lange, så folk stopper med at lytte. Derefter får de mest ekstroverte eller ophidsede deltagere lov til at styre retningen for debatten.

Der opstår en følelse af Dodge City med skyd, svar, skyd, svar. De der intet siger, bliver irriterede - både på facilitator, kollegaerne og dagens tema. Det vigtigste greb er at

RASMUS VISBY: Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, der bl.a. faciliterer forandringer, forenklinger og godt samarbejde. Faciliteringsmæssigt kommer erfaringerne fra alt lige fra kommunalbestyrelsers temamøder, fusionsprocesser, borgermesser, borgermøder af alskens slags, koordinationsfora, paneldebatter og kommunikation med bl.a. video.

Oftest indenfor teknik, klima og miljøområderne.

Flere detaljer på www.visby.dk

58

TEKNIK & MILJØ

Et ordsprog lyder ”Et er søkort at forstå, et andet skib at føre”. Man bliver ikke en god facilitator uden øvelse.

Det er timerne på gulvet, hvor I prøver facilitering af, der gør forskellen adskille input fra respons. Sørg for at tømme rummet for input fra alle deltagere. Skriv evt. pointerne op.

Folk føler sig set igennem deres ord og det frisætter dem til refleksion.

De opdager desuden, at der er flere holdninger, der skal tilgodeses. I en række kommuner har jeg oplevet, at skabelonen ’Det nysgerrige borgermøde’ skaber dette (se faktaboks på side 57).

DØDSSYND 7: AT HYRE EN EKSTERN KONSULENT TIL AT STÅ FOR DET HELE, UDEN AT SKABE LÆRING Når I hyrer konsulenter ind, skal I sikre jer, at de sætter sig ind i jeres unikke behov og virkelighed. Sørg desuden for at bruge anledningen til at træne egne folk op. Hvis I lykkes med det, kan man slå mange fluer med et smæk, når eksterne konsulenter flettes ind. De/vi har

en udefrakommende armslængde, der til tider er hensigtsmæssig, men apropos dødssynd nr. 2, kan I bruge anledningen til mere.

… OG EN ANBEFALING Det var dagens syv dødssynder.

Der er selvfølgelig flere, men jeg vil hellere skifte til en anbefaling: Styr ikke blindt efter andres ’best practice’ og generiske råd. Heller ikke mine. Oversæt de gode råd til jeres egen organisation og personlige styrker. Den bedste facilitering afspejler jeres kultur og unikke anledning.

Et ordsprog lyder ”Et er søkort at forstå, et andet skib at føre”. Man bliver ikke en god facilitator uden øvelse. Det er timerne på gulvet, hvor I prøver facilitering af, der gør forskellen. Giv plads til at afprøve det. Held er, som I ved, når træning og forberedelse møder anledning.

DECEMBER 2023

Nyt om navne /

Nyt bestyrelsesmedlem i KTC Henrik Seiding, direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, er indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem i KTC og overtager posten efter Eva Kanstrup, teknik og miljødirektør i Herning Kommune.

Henrik Seiding har mange års erfaring fra teknik og miljøområdet, som han tager med ind i bestyrelsesarbejdet hos KTC. For en årrække siden var Henrik Seiding ansat i finansministeriet, hvor han blandt andet beskæftigede sig med kommunerne og digitalisering. Efterfølgende havde han en stilling som executive director i Rambøll, hvor han blandt andet havde ansvaret for den offentlige sektordel og bæredygtig byudvikling. Siden 2018 har han været direktør for Teknik og miljø i Aarhus Kommune. Derfor kender han til arbejdet med de kommunale områder fra flere sider af ”skrivebordet” - fra centraladministrationen i ministeriet, til rådgiverrollen i Rambøll og til sin nuværende stilling i Aarhus.

Gennem sin karriere kender han til de forskellige udfordringer, der kan være i henholdsvis en mindre og større kommune. -Det er vigtigt, at vi er bredt repræsenterede i KTC i forhold til geografisk placering og kommunestørrelse. Store kommuner har dog flere kræfter at sætte ind med, og derfor har vi samtidig en

forpligtelse til at engagere os og bruge de muskler på tværs af kommunerne.

SER STOR STYRKE I KTC Henrik Seiding har gennem sin stilling som direktør for Teknik og miljø i Aarhus Kommune været en del af KTC Kreds Midt - de sidste to år som kredsformand. -Gennem min tid i kredsen, har jeg lært KTC at kende og kan virkelig se, hvilken effekt det har, når vi som kommuner mødes og deler erfaringer. Gennem netværket og videndelingen i KTC har vi en fælles styrke.

- Den faglige viden, vi har i foreningen, skal vi bruge til at sætte dagsordener inden for teknik- og miljøområdet på den nationale agenda. Det nationale KTC og faggruppearbejdet er sammen med den lokale forankring super vigtigt, siger Henrik Seiding.

- Det er også noget af det, jeg synes er interessant i bestyrelsesarbejdet i KTC, at se og være en del af, at det faglige arbejde bliver forenet med det nationale perspektiv. Samarbejdet med KL er interessant og det lovgivende apparat, hvor KTC’s dybe faglighed kommer ind og får en vigtig stemme, siger han og fortsætter: -KTC spiller en vigtig rolle, da foreningen varetager erfaringsbaseret vidensgrundlag til folketinget og centraladministrationen. Den faglighed, som er i KTC, bidrager til at uddybe, hvad der er op og ned på virkeligheden i forhold til de udfordringer, vi står med.

Dit branc

hemaga

NR. 10

sin fra Tec

R 2023 OKTOBE

hMedia ÅRGANG

VI SKAL LØSE UDFORDRINGERNE I FÆLLESSKAB Teknik og miljø er som område fundamentet for velfærdsstaten, og vi skal finde kloge løsninger for at løse de udfordringer, vi står med. Lige nu står udfordringerne omkring klimatilpasning, biodiversitet og transport højt på dagsordenen og kalder på kloge svar, hvor vi ikke kun skal løse problemerne på kort sigt, men især på langt sigt. Der melder sig flere spørgsmål; Hvordan byudvikler vi bæredygtigt og praktisk får biodiversitet ind i byplanlægning, og hvordan løser vi de store spørgsmål i forhold til udviklingen af by og land? Det vil jeg se frem til at komme tættere på og bidrage til gennem bestyrelsesarbejdet i KTC.

A/S

123

EN KOMMUN FOKUS: ITATOR: SOM FACIL ”

Dit branch

M LIMAHJE ER PTX, ”K LE CYKL OG GAM

TEMA: BYGG Dit branchemagas NR. 12

DELSE, G, MERE LE DETAILSTYRIN MINDRE ELFÆRD V BEDRE

UDKOMMER NÆSTE GANG D. 30. JANUAR Vi ønsker glædelig jul og rigtig godt nytår!

DECEMBER 2023

emagasin

NR. 11

in fra TechMed

DECEMBER 2023

R CIRKULÆ N ILLUSIO KRÆVER NG HANDLI SYV DØDSSYN DER DER KULDSEJL ER JERES FACILIT ERING

T E M A: 023: MØDE 2 E I SPIL KTC ÅRS ESSOURCERN R G BRIN

fra TechM

2023

edia A/S

ÅRGANG 123

ERI & EJEND

OMME INNOVATI VT AF KLIMAV UDBUD ENLIGT BYGGERI HELSINGØ I R

ia A/S

ÅRGANG 123

TEMA: ALME

4%:

NOVEMBER

NE BO

LIGER HOUSING FIR FORUDSÆ ST TT BILLIGE BO ER LIGER

NABOLAGS -BYPLANL ATLAS Æ 30 ÅRS FIN GNING MED KO DATA I RYGG RNET EN I GANG MED FREMTIDENS TRANSPOFO RT.KUNU . BYEN S: ER FOR BØRN ?

EN NY I FAM MILIEN: HVE OS2-SKADESØK ØD RONOMI

DAGEN I B IL - EN CERT LUND IF ”BØRNEV ICERET E

BY OG KO NLIG M M U N E”

ÅRSNUM KTC ÅRSBERE MER: 2023 I FAGGRU TNING PPERNE TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

BLIV MEDLEM AF KTC Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører og chefer i en stærk faglig og indflydelsesrig forening.

“I KTC er det vores vision, at beslutningstagere lytter til os som en stærk og uvurderlig faglig organisation, de kan spørge til råds.

En organisation, der har klare bud på fremtidens løsninger.”

Grundfortællingen om KTC

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

GENNEM KOLLEGIALE OG FAGLIGE NETVÆRK I KTC, BLIVER KOMMUNENS OG DIN EGEN INDFLYDELSE STYRKET!

LÆS MERE PÅ KTC.DK