Teknik & Miljø - November 2023

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 11

NOVEMBER 2023

ÅRGANG 123

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

INNOVATIVT UDBUD AF KLIMAVENLIGT BYGGERI I HELSINGØR

TEMA: ALMENE BOLIGER

HOUSING FIRST FORUDSÆTTER BILLIGE BOLIGER

NABOLAGSATLAS -BYPLANLÆGNING MED 30 ÅRS FINKORNET DATA I RYGGEN

FOKUS: ER BYEN FOR BØRN?

MØD HVERDAGEN I BILLUND - EN CERTIFICERET ”BØRNEVENLIG

BY OG KOMMUNE”

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2024

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR Nr. Udgivelsesdato

Annoncematerialedeadline

Redaktionel deadline

Temaer

1 30. januar 2. januar 5. december

Fokus: Teknik & design Fagtema 1: Energi & forsyning Fagtema 2: Natur & miljø

2 5. marts 1. februar 22. januar

Fokus: Fremtidens arealer Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Byggeri & ejendomme Planlovsdage

3 3. april 29. februar 19. februar

Grønne regnestykker Fagtema 1: Mobilitet & infrastruktur Fagtema 2: Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, København, 11.-12. april

4 22. maj 18. april 8. april

Fokus: Natur & Miljø-konference Fagtema 1: Natur & miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, Nyborg, 29.-30. maj

5 20. august 20. juni 10. juni

Fokus: Vand & by Fagtema 1: Ledelse Fagtema 2: Kyst, havne & beredskab

6 24. september 26. august 16. august

Fokus: Fag på tværs Fagtema 1: Almen bolig Fagtema 2: Digitalisering

7 22. oktober 24. september 13. september

Fokus: Hvad leder du efter?

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 24.-25. oktober Byggelovsdage november

8 3. december 5. november 21. oktober

Fokus: Rekruttering & fastholdelse Fagtema 1: Affald & ressourcer Fagtema 2: Klimasikring

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ - KONTAKT SINE NORSAHL · 2087 9630 · REDAKTION@KTC.DK

LEDER

BEVAR MIG VEL - TÆNK NYT! TEKST / MARIE LOUISE MADSEN

KTC Bestyrelse

Kommunerne er samlet set Danmarks største bygningsejer og den største offentlige bygherre. Det forpligter. Vores bygninger skal være for fællesskabet og for fremtiden. De skal være rare at se på og være i, og de skal være så bæredygtige som muligt. Både når vi bygger dem, og når vi drifter dem.

Hvad kan repareres? Hvad kan genbruges? Hvordan ser livscyklusanalysen for nye installationer ud? Og ikke mindst: Findes der en mere bæredygtig måde at løse den her opgave på? Det er spørgsmål, som vi i kommunerne skal forholde os til på daglig basis. Vi har som bygningsejere og bygherrer et særligt ansvar for at tænke i bæredygtige løsninger i vores byggeri og drift og for at efterspørge bæredygtige løsninger hos de leverandører, vi bruger. Ikke kun i de store udbudsprocesser, men også i den løbende dialog med de leverandører, der løser opgaver for os i det daglige. På den måde kan vi rykke både de store entreprenørfirmaer og de mindre lokale håndværksvirksomheder et langt stykke i den grønne omstilling.

I Gentofte Kommune, hvor jeg arbejder, gør vi, hvad vi kan, for at tænke klima og bæredygtighed ind i alle de beslutninger, vi træffer. Det gælder også i vores ejendomsorganisation, hvor klima og bæredygtighed i løbet af de seneste år er rykket helt ind i centrum, både når det gælder byggeri og bygningsdrift. Et stærkt politisk fokus på grøn omstilling og en ny,

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

NOVEMBER 2023

ambitiøs klimaplan har betydet, at tidligere tiders succeskriterier - at bygge og drifte til tiden og til prisen - er afløst af en mere helhedsorienteret tilgang, hvor det gælder om at vælge de løsninger, der er mest bæredygtige i det lange løb.

Her ligger en stor ledelsesmæssig opgave. Særligt i forhold til den

hverken er hurtigere eller nemmere. I Gentofte har vi sammen med Center for Bygningsbevaring udviklet en vindues-istandsættelsesmetode, der forhindrer sundhedsskadeligt støv under istandsættelsen og på den måde gør det nemmere at beholde de oprindelige vinduer i ældre bygninger. Ca.

… tidligere tiders succeskriterier - at bygge og drifte til tiden og til prisen - er afløst af en mere helhedsorienteret tilgang, hvor det gælder om at vælge de løsninger, der er mest bæredygtige i det lange løb daglige bygningsdrift er der brug for at understøtte medarbejdere i alle led i både at søge og efterspørge bæredygtige løsninger.

Standardsvaret fra de fleste leverandører har i de sidste mange år som regel lydt, at det bedre kan betale sig at skifte ud end at reparere. Det skal vi i kommunerne blive bedre til at udfordre. Også selvom den bæredygtige løsning

300 vinduer er allerede sat i stand med ’Raadvad-metoden’.

Fremtiden kalder på, at vi i langt højere grad reparerer og restaurerer. At vi kort sagt bliver bedre til at passe på det, vi har.

Det betyder ikke, at vi skal stoppe med at tænke nyt. Måske skal vi faktisk i endnu højere grad end før tænke nyt, for at passe på det, der er gammelt.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Freepik.com

Annoncer Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk Annoncekoordinator Helle Hansen hh@techmedia.dk T. 4324 2671 Nicoline Plass np@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 1019- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 165,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2023 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: ER BYEN FOR BØRN? DENNE UDGAVES TEMAER: BYGGERI & EJENDOMME ALMENE BOLIGER INNOVATIVT UDBUD AF KLIMAVENLIGT BYGGERI Helsingør Kommune har fået et projekt med det lavest mulige CO2-aftryk. Udbudsmetoden kan umiddelbart anvendes af alle kommuner til gavn for klimaet.

HVORDAN STØTTER STAT OG KOMMUNE NYE ALMENE BOLIGER – OG KAN MAN BYGGE BILLIGE BOLIGER? Samarbejdet med den almene boligsektor er en vigtig del af kommunernes planlægning af boligudbuddet og et afgørende værktøj, som kan anvendes, når der skal bygges billige boliger.

SIDE 24

SIDE 36

IDÉGENERATOR: DEMOKRATISK SAMSKABELSE I EN DIGITAL TIDSALDER

NY GUIDE KAN GØRE BYGGESAGSPROCESSEN MERE EFFEKTIV

Forestil dig, at du går en tur gennem din by og får en idé til, hvordan et område kunne forbedres. Med IdéGeneratoren er det muligt for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune at påvirke byens udvikling.

SIDE 46

DATA SOM STRATEGISK REDSKAB TIL BÆREDYGTIGHED

En ny guide udarbejdet af aktører på tværs af byggebranchen giver nu tydelige og ensrettede anvisninger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune.

Kommunerne investerer i disse år store summer i systemer, der skal bidrage til at digitalisere styringen af ejendomsporteføljen. Det kræver en gennemtænkt strategi for data og governance.

SIDE 20

SIDE 18

TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN: KOMMUNALE SAGSBEHANDLERE PÅ KLOAKMESTERUDDANNELSE Der kan være langt fra et skrivebord i kommunens Natur & Miljøafdeling og ud til den praktiske håndtering af spildevand i det åbne land.

Derfor er Horsens Kommune gået nye veje.

SIDE 58 4

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2023

Vi G L Æ

D

bid T I D l i t ER os

rag

Kontakt redaktør SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ DIN VIDEN ER VIGTIG!

STOFOMRÅDER

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper.

Vi formidler viden om f.eks.:

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

Indhold

3

8

8

Nordisk samarbejde i København

28

6

Skolen i byen er børn i byen

Fire kommuner er i gang med at plukke deres lavthængende CO2-frugter

TEKNIK & MILJØ

Bevar mig vel - tænk nyt!

KTC Nordisk samarbejde i København

FOKUS: ER BYEN FOR BØRN? 10

Et univers for børn og unge

13

Skolen i byen er børn i byen

16

Hjemsted for Børnenes Hovedstad kræver et helhedsorienteret fokus

13

LEDER

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

18

Data som strategisk redskab til bæredygtighed

20

Ny guide kan gøre byggesagsprocessen mere effektiv

22

Arkitekturpolitik er et multi-tool til kommunens bæredygtige omstilling

24

Innovativt udbud af klimavenligt byggeri

26

Med byggestandard kan kommunerne gå forrest i den cirkulære omstilling

ENERGI

28

Fire kommuner er i gang med at plukke deres lavthængende CO2-frugter

30

Dansk forskning sikrer klimaøkonomien i bygninger

NOVEMBER 2023

Indhold

TEMA: ALMENE BOLIGER

32

Housing First forudsætter billige boliger

34

Grundkapitallån

36

Hvordan støtter stat og kommune nye almene boliger – og kan man bygge billige boliger?

39

Kære kommuner: Entusiasme er godt, men præcis arbejdsdeling er bedre.

40

Hvordan kan kommuner aktivere boligforeningerne i den grønne omstilling?

42

Bæredygtigt byggeri med Landsbyggefondens puljer

44

Målrettet indsats skaber boligområder og byer, vi alle ønsker at leve i

34

Grundkapitallån

48

Ny gratis platform: Bæredygtig vej til byudvikling

56

Legionellabakterier skal tages alvorligt

PLANLÆGNING 46

IdéGenerator: Demokratisk samskabelse i en digital tidsalder

48

Ny gratis platform: Bæredygtig vej til byudvikling

50

Nyt værktøj gør det muligt at lave byplanlægning med 30 års finkornet data i ryggen

FORSYNING 53

Hvad kan vi forvente af energisituationen i 2024?

54

Vandforsyningerne i Kolding er forberedte på det værste

56

Legionellabakterier skal tages alvorligt

LEDELSE

58

Tæt på virkeligheden: Kommunale sagsbehandlere på kloakmesteruddannelse

NOVEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

Det var første gang, NKS havde et fysisk møde under det danske formandskab (2022-2023)

NORDISK SAMARBEJDE I KØBENHAVN

Deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland mødtes sidst i september i KL Huset til møde i Nordisk Kommunalteknisk samarbeidskomite (NKS). Det var første gang, at NKS havde et fysisk møde under det danske formandskab (2022-2023). Thomas Barfoed har på vegne af KTC været formand for NKS. TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC Sekretariatet

V

idendeling blandt landene blev vendt undervejs, fordi alle gerne vil skabe dette på den mest effektive måde. De aktive deltagere i NKS har under corona erfaret, at det er let og omkostningseffektivt at mødes virtuelt, hvilket gør, at NKS repræsentanterne i de senere år mødes oftere end tidligere, fordi møderne nu ofte er virtuelle. NKS har også lært, at få personer med den samme interesse kan mødes med kort varsel uden store omkostninger,

Copenhagen in Common udstillingen på DAC var første punkt på NKS-dagen, hvor deltagerne fik en guidet tour

8

TEKNIK & MILJØ

hvilket blandt andet har gjort, at der har været afholdt et webinar om vejområdet for de nordiske lande.

STRATEGISK BYLEDELSE OG EFTERUDDANNELSE AF LEDERE Strategisk Byledelse var oprindeligt en ide fra KTC. Ideen blev realiseret med økonomisk støtte fra Realdania, og DAC blev operatør. I dag har mere end 8 hold gennemført uddannelsen til glæde og gavn for deltagerne og de danske kommuner. Strategisk Byledelse er så småt begyndt i Norge, men findes ikke i de øvrige lande. Dagen startede derfor med en præsentation fra Lars Møller (DAC) om SBL, og de spændende erfaringer, som var kommet ud af forløbet i Danmark. Emnet passede også ind i de diskussioner, som der er i andre lande om, hvad man kan gøre med efteruddannelse af ledere ift. byudvikling, hvor der i andre lande bliver arbejdet med efteruddannelse med et antal ECTS per år for at opretholde retten til at arbejde på området, samt andre modeller for at sikre efteruddannelsen.

BESØG PÅ DAC OG PIKTOGRAMMER MED HJEM Copenhagen in Common udstillingen på DAC var første punkt på NKS-dagen, hvor deltagerne fik en guidet tour i udstillingen og mulighed for at tage den inspiration med hjem, som der var relevant for dem.

NOVEMBER 2023

KTC

Strategisk Byledelse var oprindeligt en ide fra KTC. Ideen blev realiseret med økonomisk støtte fra Realdania, og DAC blev operatør Affaldssortering blev emnet i slutningen af frokosten, og de andre nordiske lande fik til inspiration materialet om det fælles kommunale piktogramsystem for affald. Da systemet var tilgængeligt på engelsk var det let for alle deltagerne at tage det med hjem til deres lande til inspiration. Det var en opgave, som de andre lande ikke var kommet i gang med, så inspirationen var velkommen.

AI OG DIGITALISERING AI og digitalisering blev dagens sidste emne. KL gav et inspirerende indlæg, som gav indsigt i forskellige konkrete problemstillinger, og med teknologiradaren fik deltagerne et overblik over en række teknologier. Igen til stor interesse for vores søsterforeninger, som fik viden, som de kunne bruge på de måder, som gav mening i deres lande. Den forskellige struktur af kommunerne i medlemslandene slår nemlig igennem i, hvad hver enkelt nationale forening havde interesse for inden for digitalisering, hvor fx den norske for-

ening lavede projekter, som I en dansk kontekst blev varetaget af KL. For 2024 og 2025 ligger formandskabet ved den norske forening NKF (Norsk Kommunalteknisk Forening), hvis direktør Kirsti Kjerulf allerede glæder sig til både fysisk besøg den 7. marts ifm. en norsk digitaliseringskonference og til at skabe rammerne for at dele mere viden mellem de nordisk lande n

NKS: NORDISK KOMMUNALTEKNISK SAMARBEIDSKOMITE, PÅ ENGELSK THE NORDIC MUNICIPAL ENGINEERING COMMITTEE Medlemmer: Finland: Finlands kommunaltekniska förening (FKTF) Suomen Kuntatekniikan Yhdistys (SKTY) / Finnish Association of Municipal Engineering (FAME) Denmark: Kommunalteknisk Chefforening (KTC) / Danish Association of Municipal Engineering Norway: Norsk Kommunalteknisk Forening (NKF) / Norwegian Association of Municipal Engineers Sweden: Svenska Kommunal-Tekniska Föreningen (SKT) /Swedish Association of Municipal Engineering Iceland: Samtök tæknimanna sveitarfe’laga (SATS) / Estonia: Eesti Kommunaalmajanduse Ühing (EKÜ) / Estonian Association of Municipal Engineering (EAME)

Strategisk byudvikling – med almene boliger?

Hvordan skabes fremtidens bæredygtige blandede by? Vi tror på partnerskaber og bringer mere end faglighed og rådgivning til bordet. Vi har stor erfaring med at skabe og drive de samarbejder, mellem private, offentlige og almene aktører, som får byudviklingen til at ske.

I fællesskab med kommunen skaber og driver vi forandringen med fokus på partnerskaber for grøn omstilling med innovative energiløsninger og bæredygtigt byggeri og byudvikling.

Vi er altid klar til en snak om ambitioner og udfordringer – og hvad der skal til for at forløse dem. Uanset om det handler om revitalisering af bymidten eller renovering af bygningsmassen.

Kontakt os eller se mere på vores hjemmeside. www.kubenman.dk

NOVEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

9

ER BYEN FOR BØRN?

ET UNIVERS FOR BØRN OG UNGE På Limfjordens solside skyder en helt ny bydel op. 1. etape af Stigsborg er under opførelse i Nørresundby, og bydelen kommer til at rumme leje- og ejerboliger til i alt 7.500 indbyggere, tæt på fjord og park. Omdrejningspunktet er Børne- og Ungeuniverset – en nyopført daginstitution, folkeskole og et bydelshus med fritidstilbud, folkekøkken og meget mere.

TEKST / LENE HØG

Freelancejournalist

og mursten, før vi vidste, hvilket liv der skal leves i området. Både i daginstitutionen og i skolen er der fokus på projektbaseret undervisning og læring, og dén pædagogiske vision blev også en del af byggeprogrammet.

Børne- og Ungeuniverset får kapacitet til 1000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn. Bygningens i alt 16.000 m2

etageareal strækker sig over fem etager, hvor børn og unge fordeles efter alderstrin. Hver årgang på skolen får sit eget årgangsmiljø, forklarer Karen: - Et årgangsmiljø består af et sammenhængende læringsområde med egen garderobe, fire baselokaler og to grupperum, der samles af et fællesrum med et køkkenområde. De fire baselokaler kalder vi Foto: Lene Høg.

- Lige fra starten har Stigsborg været en politisk drøm om at skabe en bydel, hvor man kan leve et helt liv og have en hverdag, der fungerer: Skole, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder og bilfri mobilitet. Børne- og Ungeuniverset er en vigtig brik i projektet, fortæller Annette Rosenbæk, sekretariatschef i Stigsborg P/S, der ejes af Aalborg Kommune, PFA Pension og entreprenøren A. Enggaard.

Annette koordinerer projektet på tværs af entreprenører, kommunens forvaltninger for By og Land samt Børn og Unge m.fl. Det sam-

Vi ville ikke diskutere tegninger og mursten, før vi vidste, hvilket liv der skal leves i området. Både i daginstitutionen og i skolen er der fokus på projektbaseret undervisning og læring, og dén pædagogiske vision blev også en del af byggeprogrammet. lede Stigsborg-projekt omfatter tre etaper og et areal på 54 hektar, der også rummer en fjordpark på størrelse med Kongens Have, plejehjem, kontorer, mindre erhverv og caféliv. Tidshorisonten på hele projektet ligger flere årtier ude i fremtiden, men Børne- og Ungeuniverset slår dørene op allerede i 2025, og opførelsen af byggeriet er i fuld gang.

PÆDAGOGISK HELHEDSTÆNKNING Karen Nygaard Kristensen er projektleder for Børne- og Ungeuniverset og har været dybt involveret i den pædagogiske helhedstænkning, der præger universet. Hun siger: - Vi ville ikke diskutere tegninger 10

TEKNIK & MILJØ

Sekretariatschef Annette Rosenbæk (tv) og projektleder Karen Nygaard Kristensen glæder sig til at se visionerne og planerne for det helt nye børne- og ungeunivers virkeliggjort i 2025.

NOVEMBER 2023

ER BYEN FOR BØRN?

Bydelshuset skal være for alle Stigsborgs og Nørresundbys beboere, og det samme gælder de grønne områder, som byggeriet ligger i

Fotos: Aalborg kommune.

”Hulen”, ”Demokrati”, ”Projekt” og ”Konstruktion”. Der er behov for, at lokalerne indrettes varieret og understøtter forskellige aldersgrupper, holdstørrelser og aktivitetstyper. Aktiviteter, der larmer, skal f.eks. afskærmes fra områder, hvor der er brug for fordybelse. I ”Projekt” og ”Konstruktion” er der fokus på at samarbejde, udvikle og producere, mens ”Hulen” kalder mere på fordybelse, individuel vejledning og koncentration. Vi ønsker at kombinere boglig læring med praksisnære fag, og så vil vi skabe en mere direkte forbindelse mellem ”inde” og ”ude”.

Karen fortæller, at elever, medarbejdere og ledere har været inddraget undervejs. Den eksisterende Skansevejen Skole og Børnehaven Ane Dam skal flytte ind i bygningen, når den står færdig. Medarbejdere og elever herfra har derfor deltaget i processen.

Elevrådsformanden var med til at udvælge vinderprojektet, og Karen forventer, at inddragelsen bliver yderligere intensiveret, nu hvor NOVEMBER 2023

projektet bliver mere og mere konkret, og indkøbet af løst inventar som møbler og reoler snart går i gang.

ATTRAKTIVE BOLIGER OG NYE TRADITIONER I Børne- og Ungeuniversets stueetage finder man også de faciliteter, der er tilgængelige for alle bydelens beboere, bl.a. et fitnesscenter, hal, multisal, musiklokale

og et folkekøkken, hvor der bliver 50 spisepladser og mulighed for at booke køkkenfaciliteterne. Sekretariatschef Annette siger om visionerne for bydelshuset: - Bydelshuset skal være for alle Stigsborgs og Nørresundbys beboere, og det samme gælder de grønne områder, som byggeriet ligger i.

Allerede her i udviklingsfasen har vi prøvet at skabe anledninger til at invitere børn og unge ned i om-

Opførelsen af Børne- og Ungeuniversets 16.000 m2 etageareal er i fuld gang, og bygningen tager form uge for uge.

TEKNIK & MILJØ

11

ER BYEN FOR BØRN?

Foto: Aalborg kommune.

I Børne- og Ungeuniverset indgår bl.a. 30.000 genbrugte mursten, der stammer fra en nedrevet skole i Hjørring Kommune. Ét af mange grønne elementer i det DGNB-certificerede byggeri, som Aalborg Kommunes bygningschef Peter Munk har været med til at indtænke.

rådet. Helt konkret holdt vi i år – i samarbejde med de lokale spejdere – et Sankt Hans-event målrettet børn, hvor idéen var at søsætte en ny tradition for områdets kommende beboere.

Annette understreger, at hvis området skal få succes med at tiltrække nye beboere, er det selvfølgelig vigtigt at bygge de rette boliger, men det er også vigtigt at vise folk, hvad området byder på af fællesskab og aktiviteter.

Boligerne er i øvrigt udviklet med henblik på at give beboerne ”en fornemmelse af rækkehus”, så man har nem adgang til gårdmiljøer og rummelige altaner, selvom man bor i etagebyggeri.

OM BØRNE- OG UNGEUNIVERSET PÅ STIGSBORG • Plads til 1000 skoleelever i 0.-9. klasse, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn • Har et grundareal på 6.200 m2 og et etageareal på 16.000 m2 • DGNB-certificeret byggeri og en del af S2C – Scandinavian Sustainable Circular Construction • Fokus på projektbaseret undervisning og læring • Klar til indvielse i 2025

12

TEKNIK & MILJØ

GRØN BYDEL Hele Stigsborg-projektet opføres som en grøn bydel med fokus på miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Omdannelsen af den tidligere industrigrund til en bydel med beboelse og bæredygtig mobilitet med bilfrie områder er nogle af indsatspunkterne, og Børne- og Ungeuniverset opføres som et DGNB-certificeret byggeri.

Peter Munk er bygningschef hos Aalborg Kommune, hvor han har arbejdet med bæredygtighed ved opførelse af flere af kommunens skoler og institutioner. Han fortæller, at FN’s Verdensmål har været inddraget lige fra visionsprocessen for Børne- og Ungeuniverset. Efter en screening identificerede man flg. mål som relevante for projektet: Mål 4: Kvalitetsuddannelse, Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst og Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Peter siger: - Verdensmålene blev en overligger for bæredygtigheden på projektet, og DGNB-certificeringen har så understøttet målene med konkrete handlinger og indsatser.

Bl.a. spiller fænomenet ”bæredygtig byggeplads” en stor rolle i projektet. Helt konkret betyder det, at man på byggepladsen arbejder med affaldssortering og genanvendelse, fossilminimering i forhold til

Børne- og ungeuniverset opbygges af etager til de forskellige skolegrupper, til daginstitutioner og til alle bydelens beboere, som får adgang til fritidstilbud og folkekøkken i byggeriets stueetage.

køretøjer og værktøj samt information til offentligheden om arbejdet på byggepladsen. ”Bæredygtig byggeplads” har i øvrigt været en del af det skandinaviske samarbejdsprojekt S2C, som Børne- og Ungeuniverset har indgået i.

Ifølge Peter har arbejdet med Børne- og Ungeuniverset givet stor inspiration til kommunens byggeprojekter: - Udarbejdelsen af udbudsmaterialet har givet os både viden og mod til at stille nogle krav til byggeri, læringsmiljøer og bæredygtighed, som vi ikke har gjort før. Børne- og Ungeuniverset har været et springbræt for mange af de tiltag, vi har med i vores udbud i dag – og ikke kun på skolebyggerier.

DET GODE BØRNELIV Spørger man afslutningsvis sekretariatschefen Annette og projektlederen Karen, hvad der kommer til at kendetegne det gode børneliv i Stigsborgs Børne- og Ungeunivers, siger de samstemmende: - Tryghed og trivsel. At være en del af et fællesskab, hvor hverdagen hænger sammen, og hvor man kender de andre ”i sin landsby” n

NOVEMBER 2023

ER BYEN FOR BØRN?

SKOLEN I BYEN ER BØRN I BYEN

Når vi taler om skolen, taler vi også om inklusion. Men hvad fortæller skolens arkitektur selv gennem sine fysiske rammer? Skolebyggeri afspejler den tid, de er bygget i, og i dag skal arkitekturen både kunne afspejle og skabe rammer for åbne og inkluderende samfund.

TEKST / SUSANNE RENÉE GRUNKIN,

Kreativ leder, Arkitema

NOVEMBER 2023

”Fortæl mig, og jeg glemmer. Lær mig, og jeg husker. Inkluder mig, og jeg lærer.”

Citat Benjamin Franklin Selvom dette blev sagt tilbage i 1700-tallet, står aktualiteten lysende klar. Mandens virke som både forfatter, videnskabsmand og politiker giver dertil udsagnet en vis tyngde.

Læringen på landets skoler er i stadig forandring. De fysiske rammer for læring bør også være i stadig forandring, så der er mulighed for at udfolde nye tanker, idéer og læringsmetoder. Samtidig står vi med en tung last af eksisterende bygninger, der ikke

er skabt til at følge med udviklingen - og en begrænset økonomi, der ikke står mål med de investeringer, der skal til, så vi kan udvikle de fysiske rammer i det tempo, vi har brug for. Der skal med andre ord små mirakler til for at overvinde den udfordring.

SKOLEN HAR FÅET EN STØRRE BETYDNING I SAMFUNDET I Danmark har vi over 1000 folkeskoler. En stor del af dem er bygget i perioden 19501980. De ældste skoler er ofte bygget i en stil, der skal signalere, at lærdom foregår i rum med fokus på ro og orden. Derfor er

Brøndbyvester Skole. Den gamle bygning med gårdtoiletter og cykelskur lå med bagsiden ud til fællesområdet.

Med den afvisende facade fremstod skolen ikke inviterende og tiltrak uheldige aktiviteter.

TEKNIK & MILJØ

13

ER BYEN FOR BØRN?

Brøndbyvester Skole. Den nye Klubbygning åbner for kontakt til fællesområdet, og både skolen og lokalområdet kan bruge de fornyede udearealer.

14

TEKNIK & MILJØ

vinduerne placeret så højt, at man ikke kan kigge ud af dem. Set udefra er konsekvensen, at skolen har en afvisende facade mod omverdenen.

Skolerne, der er bygget i 70’erne og 80’erne, har derimod ofte en flad struktur, der signalerer, at vi er alle lige. I denne periode lægger bygningerne sig omkring indvendige gårdrum som en omsluttende struktur.

Skolebyggeri er måske en af de arketyper, der afspejler den tid, de bygges i, bedst. I dag er vores fokus blandt andet på fællesskab, inklusion og dobbeltudnyttelse af eksisterende m².

Skolen spiller i dag en helt central rolle i vores byer og lokalområder. Hvor vi engang havde en kirke, et forsamlingshus og et rådhus at samles i, er børnenes institutioner og skoler i dag stedet i byen, hvor vi mødes. Vi mødes på tværs af generationer, indkomst og etnicitet.

Vi samles på lige fod, hilser, taler sammen på kryds og tværs, vender problemerne og kender hinanden.

Det har betydning, om skolen fremstår åben, om den byder velkommen indenfor, og om den danner en god overgang mellem byens og skolens rum. Man kan sige, at hvor inklusion i mange år har været et nøgleord for trivsel og læring, så må skolens fysiske rammer også i sig selv være inkluderende.

Brøndbyvester Skole.

Hvordan kan vi honorere inklusionen i de fysiske rammer, så den gavner både eleverne, skolen og byen?

POTENTIALER FOR INKLUSION I DE FYSISKE RAMMER I skoleverdenen ser vi bestræbelser på, at skole, by og erhvervsliv får mere glæde af hinanden. Man taler om begrebet ”Guld i nabolaget”. Sådan beskriver Børne- og Socialministeriet det, når de opfordrer til samarbejde med det omkringliggende samfund. Det kan bidrage til børns læring at åbne mere op for omverdenen ved at inddrage andre faglige perspektiver og ved at udvide læringsrummet til andre arenaer.

Det dækker over en kortlægning af muligheder for bedre udnyttelse samt gensidig glæde af hinanden f.eks. kan et bibliotek både fungere som byens og skolens bibliotek. De grønne områder er også et oplagt sted for fælles udnyttelse. Både skolen og byen råder ofte over arealer, hvor man med fordel kan sammentænke udnyttelsen.

Først og fremmest kan mange skoler med fordel have fokus på

de nære udeområder umiddelbart udenfor undervisningslokalerne. Her kan man med små midler indrette udendørs læringsmiljøer.

Den udadvendthed kan også være med til at give liv til evt. grønne kommunale områder, der støder op til skolen. En øget interaktion mellem skole og by vil skabe fornyet liv, hvor der i dag måske er tomt og trist og måske endda en uhensigtsmæssig brug af områder, der skaber utryghed. Liv giver tryghed.

EKSEMPLER PÅ INKLUDERENDE FYSISKE RAMMER På Brøndbyvester Skole lå et stort depot og en toiletbygning med bagsiden mod en grøn kile, der går gennem den ældre del af Brøndby.

I et enkelt greb, er depotet blevet erstattet af en ny klub med en aktiv facade mod kilen. En tidligere smal og trist passage er nu blevet en åben og inviterende indgang til skolegården, hvilket har betydet, at nyt liv er opstået omkring bygningen både på eftermiddage og i aftentimerne.

Med den nye bygning åbner Brøndbyvester Skole sig for bylivet NOVEMBER 2023

ER BYEN FOR BØRN?

Med få virkemidler kan vi lykkes med mindre, men effektive, forandringer af eksisterende bygninger, selv om økonomien er begrænset. Miraklernes tid er ikke forbi - i hvert fald ikke de små.

Dragør Skoles Klub. Overgangen mellem Klubbens udeområde og den fredede grønne kile opløses med siddebænke frem for stakit.

24/7. Udearealerne er blevet indrettet med flere rumligheder og mulighed for at trække dele af undervisningen ud i det fri. Samlet giver det flere muligheder for skolen, et bedre og mere trygt byrum og en større sammenhæng med byens grønne arealer.

Et andet eksempel er Dragør Skole. Et stigende børnetal i kommunen lægger pres på både bygningernes og udeområdernes kapacitet. Samtidig hindrer en fredet grøn kile, umiddelbart ved siden af skolen, for en udvidelse.

Ved renoveringen af udefaciliteterne til Dragør Skoles Klub er den fredede grønne kile tænkt ind som en aktiv medspiller, selvom arealet ikke fysisk berøres. På Klubbens egne nye udeområder er der placeret aktiviteter som nyt boldbur, basket kurve, hængekøjer, udekøkken og værksted for natur og teknik.

Overgangen mellem Klubbens udeområde og kilen er markeret med siddebænke, der både inviterer lokalområdet ind på besøg og inviterer klubben ud på den anden

side af matrikelgrænsen. Området er nu bundet bedre sammen, og alle aldre er inviteret til frit at benytte både skolens faciliteter og det grønne areal.

INKLUSION ER OGSÅ EN ARKITEKTONISK DISCIPLIN Trods en umiddelbart ufleksibel eksisterende bygningsmasse, er det er muligt at skabe forandringer og honorere inklusionen i de fysiske rammer med enkle indgreb. Det kan ske gennem øget interaktion mellem skole og by, ved at arkitekturen åbner sig, så livet indenfor og udenfor blander sig mere med hinanden, og ved at lade bynaturen blive et stærkere bindeled som rum til sociale møder.

Med få virkemidler kan vi lykkes med mindre, men effektive, forandringer af eksisterende bygninger, selv om økonomien er begrænset. Miraklernes tid er ikke forbi - i hvert fald ikke de små n

Gør Danmark renere sammen med os FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning.

Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Dragør Skoles Klub. Hængekøjer, boldspil og ny asfalt skaber masser af udeaktivitet for både Klubben og lokalområdet.

NOVEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

15

ER BYEN FOR BØRN?

Hjemsted for Børnenes Hovedstad kræver et helhedsorienteret fokus Foto: Billund Kommune.

Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Det blev bl.a. slået fast, da Unicef i 2020 anerkendte Billund som Danmarks første børnevenlige by og kommune.

Men hvad betyder det konkret i dagligdagen, og hvordan mærker borgerne det i Billund Kommune?

TEKST / MIA JOSIASSEN

Kommunikationschef, Billund Kommune

16

TEKNIK & MILJØ

-Som hjemsted for Børnenes Hovedstad sætter vi fokus på børns udvikling og trivsel og inddrager børn i at gøre kommunen mere børnevenlig. Vi vil være et videncenter for børns leg og læring. Samtidig

Billund Kommune er certificeret som Danmarks første Børnevenlige by og kommune (ud af nuværende 3) gennem UNICEF. Det er en titel, kommunen tager seriøst, og året rundt arbejder målrettet på at efterleve.

er vi optaget af at forme fremtiden sammen med dem, der skal leve i den, siger Thomas Foged, kommunaldirektør i Billund Kommune.

Kommunaldirektøren fremhæver bl.a., at: • alle pædagoger, der arbejder med børn i alderen 0-5 år, har en særlig diplomuddannelse i Leg, kreativitet og læring • alle dagplejere, medhjælpere og pædagogiske assistenter har en uddannelse i En Legende Tilgang

• der frem mod 2026 indføres en legende tilgang til læring i alle kommunens skoler • børn har været med til at udvikle og designe trygge og sjove stier, kaldet Børns Smutveje. Derudover har de været med til at vælge, hvad pladsen skal kunne på en række af de nye, store legepladser, som skyder op i bl.a. Filskov, ligesom børn bliver inddraget i anlægget af nye daginstitutioner og skoler (senest i Hejnsvig).

BØRN BLIVER INDDRAGET I INDRETNING AF BYRUM Børnenes Hovedstad er også synliggjort i bybilledet. Formanden for kommunens Teknik-, Plan- og Kulturudvalg kunne f.eks. indvie oplevelsesstien Playline sammen med 700 skoleelever til Skolernes Motionsdag den 13. oktober.

Ideen med Playline er at skabe en god, sikker og legende forbindelse mellem byens mange attraktioner - fra bymidten i vest til turistattraktionerne i øst – og at gøre det sjovt at bevæge sig mellem stederne. Playline, der nu er endnu mere synlig i byrummet, er udviklet og skabt i samarbejde med børn.

-For os var det helt naturligt at skabe Playline sammen med dem, der primært kommer til at bruge den; nemlig børnene. Oplevelsesstien udspringer af Billund Byvision, som er en plan for, hvordan Billund skal udvikle sig de næste 20-30 år ud i fremtiden. Den trafiksikre rute binder en række af Billunds attraktioner sammen, og jeg håber, at mange familier, børn og turister vil gøre brug af Playline, udtaler Thomas Foged.

NOVEMBER 2023

BYVISIONEN SÆTTER RETNINGEN Med Billund Byvision er det kommunens ambition at sætte nye standarder for en helhedsorienteret byudvikling for både børn og voksne. Visionens udgangspunkt er at integrere leg, kreativitet og tilgængelighed for børn i alle aspekter i Billund. Det gælder i nye bygninger, landskabsarkitektur og infrastruktur og i byrumsdesign og -inventar. Det gælder også i udviklingen af nye organisatoriske og kulturelle tiltag og events.

Visionen arbejder med en fortætning af Billund bymidte, øget variation i boliger og nye måder at forbinde arbejdspladser og byrum på.

Samtidig er Playline et godt eksempel på en synlig markering af, at byen også er for børn. Formålet med at etablere oplevelsesstien har således undervejs været at sætte fokus på, hvordan man kan skabe leg mellem turistattraktionerne og at kunne svare ’ja’ til følgende spørgsmål, der tilsammen danner legens karakteristika: • Skaber oplevelsen begejstring?

• Giver oplevelsen mening?

• Indbyder oplevelsen til aktiv deltagelse?

• Fordrer oplevelsen social involvering?

• Indbyder oplevelsen til eksperimentering?

LÆRING SKER BEDST GENNEM LEG OG KREATIVITET Leg er vigtigt for Billund Kommunes tilgang til læring. Folkeskolerne har derfor fokus på ’Playful Learning’, hvor eleverne eksperimenterer og leger sig til læring.

-Ambitionen er at klæde børnene på til bedre at håndtere en fremtid, som de selv skal skabe. Det gør vi ved at fremme børnenes motivation til at lære hele livet og deres evne til at finde på idéer og tænke i alternativer – samtidig med, at vi fremmer deres evne til at relatere sig til andre på positive måder, siger Thomas Foged.

Mere end 80 børn og unge med 50 forskellige nationaliteter var fra den 19. til 21. september samlet til et tre dages topmøde i Billund Kommune for at dele deres perspektiver på verdens udfordringer og løsninger. Deres fokus var især på uddannelse, hvor de NOVEMBER 2023

Foto: Billund Kommune.

ER BYEN FOR BØRN?

bl.a. peger på behovet for et nyt og mere moderne syn på læringsmetoder i uddannelsessystemet.

Og det forsøger Billund Kommune gennem ’Playful learning’, hvor eleverne bliver i stand til at generere viden i stedet for at reproducere viden, som man ser i den almindelige undervisning samt i test- og evalueringssystemet.

-Leg skal ikke forstås som en aktivitet i sig selv, eller som sit eget skolefag. Leg er en tilgang, som vi vil bruge i alle skolefag som en metode til at lære det faglige.

Og det største succeskriterie er, at alle børn oplever skolen som et meningsfyldt sted at lære og være. Et sted, hvor de motiveres og har tid og plads til fordybelse i deres læreprocesser, lyder det fra kommunaldirektøren.

LEG BRUGES BL.A. TIL AT OVERSÆTTE KOMPLEKSE BUDSKABER Som et konkret eksempel på, hvordan kommunen bruger ’Playful learning’ til at oversætte komplekse budskaber, fremhæver Thomas Foged kommunens DK2020 Klimaplan.

I forbindelse med SkoleOL-finalen var kommunens klimamedarbejdere til stede med et ringspil, hvor børn og unge kunne prøve kræfter med forskellige ringe, der hver repræsenterede et virkemid-

del til reduktion i klimagasser. Der var reduktionspotentialer med fra kommunens klimaplan, så deltagerne fik en fornemmelse af, om det er energibesparelser hjemme eller f.eks. at køre sammen med andre, der giver den største CO2-reduktion. Det resulterede i en god dialog med de unge om klima, klimaplanen og hvordan vi alle selv kan leve mere klimavenligt. Alle deltagere fik desuden et klistermærke, der fortalte, hvor meget CO2 de havde spillet sig til at reducere.

SØGER DIN KOMMUNE INSPIRATION? Billund Kommune deler gerne ud af erfaringerne med f.eks. ’Playful Learning’ og indretning af byrum.

Derfor var det en stolt kommunaldirektør og borgmester, der for nyligt tog imod Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, som under en studietur lagde vejen forbi Billund Kommune for bl.a. at høre om, hvilken betydning den legende tilgang til læring har for Børnenes Hovedstad. Derudover ser de frem til at få besøg af KL’s Børne- og Undervisningsudvalg. Hvis din kommune også søger inspiration eller har inputs til arbejdet med Børnenes Hovedstad, understreger kommunaldirektør Thomas Foged, at Billund Kommune altid er åben overfor dialog n

Børnenes Hovedstad er synliggjort i Billunds bybillede.

Det ses f.eks. på oplevelsesstien Playline, som skaber forbindelse mellem byens mange attraktioner og gør det sjovt at bevæge sig mellem stederne.

Formanden for kommunens Teknik-, Plan- og Kulturudvalg indviede Playline sammen med 700 skoleelever til Skolernes Motionsdag den 13. oktober.

TEKNIK & MILJØ

17

BYGGERI & EJENDOMME

Data som strategisk redskab til bæredygtighed TEKST / KENNETH CHRISTENSEN

Bygningssystemog dataansvarlig, Strategi og Udvikling, Hillerød Kommune & GRAVES SIMONSEN

Bæredygtighedschef, Bygherreforeningen

18

TEKNIK & MILJØ

Kommunerne investerer i disse år store summer i systemer, der skal bidrage til at digitalisere styringen af ejendomsporteføljen. Det sker enten som en del af ejendomsstrategien eller efter en selvstændig digitaliseringsstrategi.

Men skal effektiviseringsgevinsterne høstes og investeringerne blive bæredygtige, kræver det en gennemtænkt strategi for data og governance.

H

vis man som kommune skal nå strategisk i mål med bæredygtighed for egen portefølje, skal en række forudsætninger være til stede: en datastrategi baseret på valide

data, en digitaliseringsstrategi, der både favner indkøb og implementering af systemer, en dataledelse med fokus på både datakvalitet ift. styring og målbarhed, og ressourcer til at realisere strategierne.

STIGENDE KRAV TIL DATA Rundt om i de kommunale ejendomscentre og byggefunktioner er der stigende fokus på bæredygtighed. Det gælder både, når der skal investeres, bygges, omdisponeres i porteføljen og i den løbende drift og vedligeholdelse. Politisk er der fokus på bæredygtighed i form af stigende krav om reduktioner i klima- og miljøbelastningen via energi-, areal- og ressourceforbruget, og en bedre balance mellem de økonomiske rammer og borgernes forventninger. Det stiller øgede krav til måling og dokumentation af effekter af indsatser og udfordrer de kommunale organiNOVEMBER 2023

BYGGERI & EJENDOMME

sationers evne til at validere og håndtere data. Vi har adgang til hidtil usete mængder af data, som kan oversvømme systemer, hvis de ikke håndteres korrekt.

GOD DATA-GOVERNANCE ER ESSENTIEL Mere end halvdelen af kommunerne har efterhånden tilsluttet sig KL Nøgletal som en del af deres datastrategi. Det giver ledelse og nøglemedarbejdere muligheden for at relativisere og validere egne data og benchmarke med lignende kommuner. Desuden kortlægger KL-samarbejdet forståelige datamodeller, der gør det muligt for IT-leverandører bedre at kunne imødekomme kommunernes behov, så beslutninger ikke modarbejder hinanden. Det lyder simpelt, men når mange kommuner skal blive enige om noget så grundlæggende som, hvad der fx udgør et driftsareal, så kræver det solidaritet og ensartet dokumentation.

Set i en større sammenhæng skal hele branchens værdikæde – fra bestiller til leverandør – desuden blive enige om de væsentlige strukturer for data. Når mængden af data stiger, stiger også behovet og kravet til god governance og god digital understøttelse, for at kunne fokusere indsatsen om indsamling, kvalitetssikring, levering og håndtering af data.

Dernæst kræver det ansvarlige og vidende personer med kendskab til egen organisation at finde passende og fremtidssikrede systemer til at indfange, rense, journalisere, anvende og styre valide informationer og data, så de strategiske mål kan verificeres. Samtidig skal organisationen klædes på til at se meningen med indsatsen, så der afsættes de rette ressourcer til arbejdet. Har man ikke ressourcerne og kompetencerne, så er kræfterne måske bedre brugt på først at opbygge et netværk og lære fra pionererne, som allerede har gjort sig de dyre erfaringer.

IMPLEMENTERING MÅ IKKE UNDERVURDERES Der findes mange velafprøvede, understøttende IT-systemer på markedet, og anskaffelsen heraf kan virke besnærende enkel. Men anskaffelsen er det mindste. Det tager måske 20 % af de interne ressourcer. De resterende 80 % går til at få systemet implementeret i organisationen – nogle gange uden succes.

NOVEMBER 2023

Når mængden af data stiger, stiger også behovet og kravet til god governance og god digital understøttelse, for at kunne fokusere indsatsen om indsamling, kvalitetssikring, levering og håndtering af data.

Som eksempel har Hillerød Kommune på grundlag af en datastrategi valgt at afvikle et 9 år gammelt EMS, der ikke var blevet ordentligt integreret, og som er blevet overhalet indenom af langt bedre og mere nutidige systemer.

Belært af erfaringer herfra lægges kræfterne denne gang i at finde et brugervenligt system, som når helt ud til slutbrugerne via tidlig brugerinddragelse, og opnå accept af, at det bliver implementeringen, som kommer til at tage længst tid.

Andre erfaringer er opnået gennem implementering af et udbredt system til håndtering af byggeprojekter. Systemet er udviklet med indbygget fleksibilitet, der giver brugerne mulighed for selv at bestemme arbejdsgange fremfor at skulle tilpasse arbejdsgange til systemet. Dette har betydet formalisering og optimering af mange af kommunens egne processer og en tilpasning af kommunens paradigme for IKT-aftalen, så denne lægger sig tæt op ad MOLIO’s standarder, og så samarbejdspartnere derved lettere genkender formatet. IKT-aftalen er suppleret med et paradigme, som definerer rollerne igennem projektets faser, så hver aktør ved, hvad denne har ansvaret for.

GØR DET ENKELT OG OPERATIONELT Paradigmerne er gjort tilgængelige på kommunens officielle hjemmeside, så eksterne samarbejdspartnere og nye medarbejdere kan sætte sig ind i, hvad kommunen forventer.

Der er også fokuseret på, at materialet skal være overskueligt på trods af kompleksiteten. Kommunens fagafdelinger har udarbejdet materiale- og komponentspecifikationer, som snart tilrettes og lægges på hjemmesiden for også her at skabe ensrettet overblik. Det samme gælder for kommunens egne vejledninger og instruktionsvideoer, som er relevante for byggeriets parter.

Med den samlede indsats bliver det lettere at orkestrere kravændringer

(change management), og at bygge ovenpå forudgående beslutninger, i modsætning til tidligere, hvor de udokumenterede arbejdsgange ikke gav fodfæste.

Internt er der i Hillerød Kommunes datastrategi fokus på, at fagsystemers data kan sammenstilles, og på at data bliver løftet op på ledelsesgangen, så de automatisk og dagligt kan trækkes ud af fagsystemerne. Derved opnås effektive indsigter ved fx at sammenstille data fra økonomi med data fra FM, og dermed kortlægge, hvad hver bygning koster at drifte i kvadratmeter pr. år.

Hillerød Kommunes næste skridt er at række ud for at dele erfaringer og for at søge hjælp til at standardisere større problemer, som kommunen ikke kan klare alene. Det gælder fx den vigtige balance imellem på den ene side krav, som sikrer datakvaliteten på indleveret materiale, og på den anden side, at kravene ikke bliver så komplicerede, at lokale håndværkere undlader at byde på udbudte opgaver. Datakvaliteten kan fx sikres ved brug af formaliserede – gerne digitale – bygningsdelskort fra producenter, der samler centrale data ét sted i vedtaget format n

TRE GODE RÅD: 1. Skøn, hvad I har ressourcer til. Hvis der ikke er meget overskud, så deltag i netværk, og lær hvordan pionererne gør. Brug også tid på at formalisere egne arbejdsgange, så I kan bygge ovenpå erfaringer og ikke være personbårne, men funktionsbårne.

2. Anvend nuværende standarder, og lad vidende medarbejdere deltage i netværk, som skaber nye, tværgående standarder – det er en stor investering.

3. Saml formaliserede rollefordelinger, lokale standarder og vejledninger et sted, og tænk i, at det skal være nemt at sætte sig ind i for en ny medarbejder.

TEKNIK & MILJØ

19

BYGGERI & EJENDOMME

NY GUIDE KAN GØRE BYGGESAGSPROCESSEN MERE EFFEKTIV

En ny guide udarbejdet af aktører på tværs af byggebranchen giver nu tydelige og ensrettede anvisninger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune. Formålet er at klæde alle parter på til at skabe en bedre dialog og undgå spildprocesser.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariat

D

e nye procedurer for byggesagsbehandling og opdeling mellem kommuner og private parter, som følge af BR18, har betydet ændringer både for nybyggeri og renoveringssager. Det har været en udfordring at fortolke for parterne i byggeriet.

Et af de elementer, som parterne efterspørger mere viden om, er forhåndsdialogen. Den har til formål at afdække myndighedsforhold, som kan påvirke byggeprojektet på et tidligt stadie i processen, så ansøger kan nå at tilpasse projektet, inden byggeansøgningen sendes afsted. Derfor er en række aktører på tværs af byggebranchen gået sammen om at udarbejde en guide, der giver anbefalinger til, hvordan en forhåndsdialog kan blive mere effektiv.

Jane Petersen og Mette Preisler fra DABYFO (Forum for danske bygningsmyndigheder) har været

OM ”EN GUIDE TIL DEN GODE FORHÅNDSDIALOG” Guiden er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af flere af byggeriets organisationer, der siden september 2020 har arbejdet sammen om at omstille byggeriets parter til det nye BR18 og certificeringsordningen. Arbejdsgruppen består af Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), DI Byggeri, DABYFO, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Konstruktørforeningen samt KL. Guiden blev lanceret til et arrangement i København den 23. august og bliver efterfølgende præsenteret på forskellige regionale arrangementer i løbet af dette efterår. Guiden er finansieret af Grundejernes Investeringsfond.

20

TEKNIK & MILJØ

Den nye guide, udarbejdet af aktører på tværs af byggebranchen, giver nu tydelige og ensrettede anvisninger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune.

en del af arbejdsgruppen omkring den gode forhåndsdialog. Også andre kommuner har bidraget.

- Det var været interessant at være med til at sætte vores præg på den nye guide, som forhåbentlig betyder, at byggesagprocessen bliver mere smidig og skaber færre frustrationer eller unødvendige stopklodser undervejs, siger Jane Petersen og fortsætter: - Det var vigtigt, at guiden blev udarbejdet både af repræsentanter for bygherrerne og kommunerne, da det skabte den nødvendige forståelse og bedre dialog omkring guidens indhold.

Forhåndsdialogen mellem teamet omkring bygherre og kommunen er frivillig, men der er mange fordele ved en indledende dialog, mener Jane Petersen.

- En god forhåndsdialog kan blandt andet bidrage til hurtigere og mere effektiv byggesagsbehandling og til, at væsentlige

spørgsmål kan afklares, inden der ansøges om byggetilladelse. Den giver også mulighed for at forvent-

KTC har indirekte været en del af arbejdsgruppen omkring Den gode forhåndsdialog. Jane Petersen har gennem sin rolle i DABYFO været en del af den kommunale sektor, som har bidraget til arbejdet. Jane blev i foråret formand for KTC faggruppen for Byggelov, efter en årrække som medlem af faggruppen.

NOVEMBER 2023

BYGGERI & EJENDOMME

ningsafstemme tidsforløb – særligt hvis sagen kræver politisk behandling, siger Jane Petersen.

GUIDEN STYRKER FORHÅNDSDIALOGEN Line Barfoed, Teknik- og Miljøborgmester (EL) i Københavns Kommune bakker op omkring guiden.

- Jeg er rigtig glad for, at der er udviklet en guide for at styrke forhåndsdialogen. Kommuner og byggeansøgere blev efterladt uden de nødvendige vejledninger, da man rullede det nationale bygningsreglement BR18 ud. Det gjorde det helt nødvendigt med en effektiv og god forhåndsdialog i byggesager.

I København har vi allerede rigtig gode erfaringer med forhåndsdialog og arbejder hele tiden på at styrke den. Jeg er glad for, at vi nu også får en landsdækkende guide, udtaler Line Barfoed.

GIVER AFKLARING AF OPGAVER Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen, mener, at den nye guide skaber klarhed hos alle parter i byggesagsbehandlingen.

- En effektiv, positiv og konstruktiv forhåndsdialog, der afklarer væsentlige spørgsmål, inden de kommer til at udgøre hindringer for byggeprocessen, er i alle parters interesse. Knasterne i det konkrete projekt skal ryddes af vejen så tidligt som muligt. Derfor er formålet med denne guide at videreformidle anbefalinger til at håndtere

NOVEMBER 2023

den gode forhåndsdialogproces og synliggøre, hvilke opgaver der ligger hos de kommunale sagsbehandlere, og hvilke der ligger hos bygherreteamet.

Jane Petersen er enig i, at guiden bidrager til afklaring af opgaver og supplerer, at den er udarbejdet med en forhåbning om, at begge sider af bordet vil dykke ned i de opgaver, der vedrører dem selv, men også blive klogere på, hvad der er på spil på den anden side.

- I guiden gennemgås aktiviteter, roller og opgaver forbundet med forberedelse af mødet, mødets deltagere, afholdelse af mødet

samt udarbejdelse af opsamling fra mødet. Det er de gode løsninger, som tager afsæt i de gode erfaringer.

Derudover italesætter vi også de udfordringer eller frustrationer, som parterne typisk kan opleve undervejs. Det gør vi simpelthen for, at det bliver tydeligt, hvordan man selv bidrager bedst muligt til den gode forhåndsdialog, siger Jane Petersen n

En god forhåndsdialog kan blandt andet bidrage til hurtigere og mere effektiv byggesags­ behandling og til, at væsentlige spørgsmål kan afklares, inden der ansøges om byggetilladelse.

Note: Citater af Jane Ullum og Line Barfoed er uddrag fra den officielle pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af Den gode forhåndsdialog

TEKNIK & MILJØ

21

BYGGERI & EJENDOMME

ARKITEKTURPOLITIK ER ET MULTI-TOOL TIL KOMMUNENS BÆREDYGTIGE OMSTILLING En arkitekturpolitik skal udstikke den politiske vision og ambition for en kommunes fysiske udvikling. Samtidig giver en arkitekturpolitik anledning til at udpege lokale værdier og stedbundne potentialer for herigennem at angive, hvilke principper der ligger til grund for kommunens udvikling.

TEKST / LARS AUTRUP

Direktør, Arkitektforeningen

A

rkitekturpolitikken skal ses som et effektivt redskab til at synliggøre visioner og principper over for alle de aktører, der bidrager til kommunens udvikling. Her får de kendskab til den lokale praksis og kultur, som styrker samarbejdet og understøtter, at der kommer en helhed ud af projektet.

Politikerne kan med arkitekturpolitikken i hånden lette den tidlige forventningsafstemning med borgere og bygherrer og understøtte, at der opstår den helt nødvendige dialog mellem bygherre og kommunen om at tænke projektet ind i en større helhed end blot deres egen matrikel.

SÆTTER ORD PÅ IDENTITET OG KVALITET Arkitekturpolitik handler ikke kun om at sætte ord på kommunens identitet, som kommer til udtryk i byernes og landsbyerne bygninger og fysiske planlægning. Den kan også bruges til at sætte ord og give retning på nye løsninger i den bæredygtige omstilling og sikre den nødvendige inddragelse af borgerne.

Som strategisk redskab er en arkitekturpolitik derfor lidt af et multi-tool i værktøjskassen, når det handler om at finde svar på stigende forventninger til den gode kommune.

Arkitekturpolitik sætter ikke ord på, hvad der er grimt eller pænt. Den handler om at sikre, at det byggede miljø bidrager til at 22

TEKNIK & MILJØ

opfylde kommunens mål om en bæredygtig byudvikling og om at sikre den overordnede sammenhæng mellem gammelt og nyt og mellem land og by. Den kan forholde sig til alt fra tomme butikslokaler og fyldte strande til affolkning, integration, sundhed, turisme, grøn

Der er allerede nu krav til, hvor stor klimapåvirkning bygninger over 1000 kvadratmeter må have omstilling m.v. Kort sagt: at skabe attraktive fysiske rammer for borgere, erhvervsliv og besøgende i kommunen.

VEJEN TIL ET MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI KRÆVER NYE LØSNINGER Kommunerne ser ind i nye udfordringer med at finde bæredygtige løsninger, og de skal flettes ind i en lang række andre hensyn, der skal tages i relation til det byggede miljø. Det kan være kvalitet i byggeriet, indretning af velfungerende byrum, klimatilpasning, kulturarvshensyn, design af veje eller udvikling af identitet og plads til fællesskab for blot at nævne nogle få eksempler.

Der er allerede nu krav til, hvor stor klimapåvirkning bygninger over 1000 kvadratmeter må have.

Og i det kommende år vil det mindre byggeri og renovering komme med på den bølge. Det vil betyde andre materialer og processer end dem, der er udbredt i dag. Dertil kommer behovene for at se på rummene mellem husene, hvor regnvand skal ledes bort og væk fra kloakken. Ikke mindst vil kommunerne skulle tage aktivt stilling til, hvornår det er miljømæssigt ansvarligt at rive eksisterende ejendomme ned for at bygge nyt – frem for at omdanne det, vi allerede har.

De nye tiltag vil uden tvivl sætte deres præg på bybilledet, både æstetisk og funktionelt.

TRE AKTUELLE BUD PÅ ARKITEKTURPOLITIK, DER RYKKER PÅ DEN BÆREDYGTIGE OMSTILLING En målsætning om at finde helhedsorienterede løsninger på den bæredygtige omstilling finder derfor naturligt vej ind i arkitekturpolitikkerne. Odsherred Kommune og Holbæk Kommune er ved at lægge sidste hånd på hver deres kommende arkitekturpolitik, og Lyngby-Taarbæk kom med deres i august i år.

BIODIVERSITET I SOMMERHUSOMRÅDERNE OG GRØNNE MATERIALER Odsherred Kommune har lavet et grundigt forarbejde til en kommunal arkitekturpolitik, som i skrivende stund er i høring. Kommunen er præget af Bedre Byggeskik i stationsbyerne og den nationalromantiske byggestil, der udspringer fra Vallekilde Højskole omkring århundredeskiftet, hvilket bliver NOVEMBER 2023

BYGGERI & EJENDOMME

fint beskrevet. Udspillet tager også fat på, hvad der kan gøres for at sikre biodiversiteten, f.eks. i kommunens store sommerhusområder.

Sommerhusene ligger primært på det, der betragtes som dårlig jord for landbruget. Men i Odsherred dækker den dårlige landbrugsjord over nogle af de områder, der er de allervigtigste naturtyper i forhold til at sikre biodiversiteten, herunder heder, overdrev og strandenge. Derfor opfordrer kommunen sommerhusejerne til at holde haverne naturnært og med hjemmehørende arter. I det hele taget er der et ønske om, at træer og anden beplantning er med til at skabe bedre sammenhæng mellem byggeri og landskabet. Her er inddragelse af kommunens borgere og udenbys sommerhusejere afgørende for succes.

EN GRØNNERE OG MERE BÆREDYGTIG BY Holbæk Kommune barsler også med en arkitekturpolitik, der skal understøtte kommunens høje ambitioner inden for bæredygtighed.

Her er der opsat målsætninger for det sunde og bæredygtige byliv.

Dels tager kommunen selv teten NOVEMBER 2023

Kommunerne ser ind i nye udfordringer med at finde bæredygtige løsninger, og de skal flettes ind i en lang række andre hensyn, der skal tages i relation til det byggede miljø i forhold til et mere bæredygtigt byggeri og har bestemt, at når kommunen selv er bygherre på et større byggeri, så skal byggeriet være DGNB-certificeret. Certificeringen tager udgangspunkt i FN’s definition af bæredygtighed.

DGNB-systemet evaluerer et byggeri eller byområde ud fra seks hovedområder: miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet.

På det mere borgernære – og jordnære – plan er det en målsætning at byrum, parker, veje osv. skal bidrage til bæredygtige løsninger inden for klima- og biodiversitetsområdet. Herunder hensyn til

regnvandshåndtering, befæstelsesgrad og sammenhængende grønne strukturer. Desuden arbejdes der med, at boliger skal have udsigt til tre træer fra enhver bolig, 30 procent trædække i kvarteret og max 300 meter til nærmeste park.

39 kommuner har vedtaget en arkitekturpolitik – Odsherred og Holbæk har en arkitekturpolitik i proces.

VERDENSMÅL SOM PEJLEMÆRKER Lyngby-Taarbæk Kommune har netop vedtaget en ny arkitekturpolitik, der også inddrager FN’s 17 Verdensmål som pejlemærker for en mere bæredygtig kommune. Her har kommunen opstillet en række mål og handlinger, herunder mål for at skabe inkluderende og trygge mødesteder, på tværs af kommunens borgere.

Byrum skal understøtte grøn mobilitet og forholde sig til såvel ro og mulighed for bevægelse. Her er det desuden en målsætning, at der renoveres mere, end der rives ned og bygges nyt.

Det gælder ikke mindst Fakta i villakvartererne. Når 39 kommuner der skal sælges komhar vedtaget en munale grunde, skal arkitekturpolitik – der følge krav om brug Odsherred og Holbæk af bæredygtige løsninhar en arkitekturpolitik ger og materialevalg i i proces. byggeri og anlæg n TEKNIK & MILJØ

23

BYGGERI & EJENDOMME

Innovativt udbud af klimavenligt byggeri Helsingør Kommune har udviklet en metode til gavn for klimaet til byggearbejder, der muliggør en langt højere grad af bæredygtighed og det lavest mulige CO2-aftryk i materialerne på færdige byggerier.

TEKST / GITTE LARSEN

Klimakoordinator

TEKST / KAISA-STINA GELLIN

Studentermedhjælper, Helsingør Kommunes Klimasekretariat

Snoezelhuset. Resultatet af det nye udbud er, at Helsingør Kommune har fået et projekt med det lavest mulige CO2-aftryk.

Udbudsmetoden kan umiddelbart anvendes af alle kommuner til gavn for klimaet.

I

Helsingør Kommune er der blevet gennemført en ny udbudsmetode med fokus på CO2-aftryk i materialerne, energibesparelser, indeklima, genanvendelighed, kvalitet og holdbarhed. Dette blev udbudt med en fast taget-pris i en totalentreprise.

Grundlaget for udbuddet var både et byggeprogram og et målsat skitseforslag til bygningens udformning og indretning.

Resultatet af det nye udbud er, at Helsingør Kommune har fået et projekt med det lavest mulige CO2-aftryk. Dette lykkes blandt andet ved, at entreprenøren ved denne udbudsform har frie hænder til at udlægge deres eget forslag til, hvilke konstruktioner og materialer der bør anvendes for at skabe det mindst mulige CO2-aftryk. Entreprenøren, der vandt udbuddet, er Canbyg ApS, der efterfølgende har udarbejdet en total LCA-beregning af det nye hus. Beregningerne viser, at materialernes CO2-aftryk er negativt, hvilket vil sige, at byggeriet indlejrer CO2 frem for at udlede CO2. Den samlede klimabelastning for det nye hus er tæt på en tredjedel af det forventede krav i bygningsreglementet fra 2023 på 12 kg CO2-eq/m2/år.

BETYDNING FOR KLIMAINDSATSEN 11% af verdens CO2-udledning stammer fra byggematerialer. Et øget fokus på, hvordan CO2-udledningen 24

TEKNIK & MILJØ

kan sænkes ved nybyggeri og renovering, er derfor en yderst aktuel problemstilling. For et nybyggeri på 200 m2 er det ved den nye udbudsmetode lykkedes at opnå en reduktion på 233% af materialernes klimabelastning. Dette skyldes, at der primært er blevet anvendt træ som materiale til byggekonstruktionerne, hvilket har muliggjort at indlejre CO2 fremfor at udlede CO2.

For at kunne komme med på den nye udbudsform som entreprenør, kræves det, at de bydende entreprenører er innovative og selv udvikler den byggemetode, der giver den lavest mulige CO2-belastning ved blandt andet at indhente den nyeste viden om CO2-besparelser. Udbudsmetoden er dermed med til at udbrede kendskab til klimavenligt byggeri i hele entreprenørbranchen, idet det ikke alene er den entreprenør, der vinder tilbuddet, men alle de bydende entreprenører der også bliver klogere på, hvordan et byggeri opføres med mindst mulig CO2-belastning.

INDSATSENS POTENTIALE Indsatsen har først og fremmest et stort spredningspotentiale, idet alle både offentlige og private bygherrer har mulighed for at anvende udbudsformen og dermed skabe større fokus på CO2-reducering og bæredygtighed ved deres byggerier. Der kan være NOVEMBER 2023

BYGGERI & EJENDOMME

forskelle på, hvor stor CO2-besparelse der kan opnås mellem forskellige byggeprojekter. Dette afhænger blandt andet af faktorer såsom størrelse, funktion, sikkerhed, brandforhold mm. Derfor er det væsentligt, at bygherren oplyser de bydende om forudsætningerne, der gør sig gældende for udbuddet.

Foruden et byggeprogram har Helsingør Kommune også leveret et skitseforslag til det ønskede byggeri, så de bydende entreprenører har mulighed for at vurdere, hvilke konstruktioner der kan anvendes. Indsatsen skaber samtidig læring, der kan anvendes fremadrettet, med en forholdsvis enkel udbudsmetode, der skaber mulighed for, at entreprenørerne kan udtænke den mest klimaoptimale løsning. Der opstår også en mulighed for, at entreprenørerne udvikler erfaring og indsigt i klimavenligt byggeri, hvilket de let ville kunne bringe videre til andre projekter.

Udbudsmetoden kan umiddelbart anvendes af alle kommuner til gavn for klimaet.

BYGNINGENS ANVENDELSE Snoezelhuset fungerer som en ny del af specialbørnehaven Himmelhuset. Et snoezelhus er et multisensorisk sansehus for borgere, der er fysisk eller psykisk begrænset i deres aktivitetsmuligheder. Huset er således et særligt sted, blandt andet grundet husets særlige indretning og funktioner. Huset består af fem rum, der alle blev unikt designet med det formål, at brugerne kan udfordre og stimulere deres sanser. ÅRETS PRIS FOR KLIMAVENLIGT BYGGERI Det nye hus har vundet prisen ”Årets byggeri 2022” i kategorien ”Åben”, da der er tale om helt nye principper for klimavenlige byggesystemer med naturlig og klimavenlig isolering af byggeri.

Prisen er blevet uddelt siden 1997 og bliver uddelt af en jury bestående af diverse repræsentanter fra byggebranchens organisationer. Snoezelhuset er budt ud i det, man kan kalde en omvendt licitation. Med andre ord, er der blevet skabt en budgetramme, hvor man er gået efter et så CO2-neutralt resultat som muligt. Det er særligt projektets bagvedliggende værdi samt skaleringspotentialerne, der har imponeret og overbevist panelet n

Snoezelhuset er et multisensorisk sansehus for borgere, der er fysisk eller psykisk begrænset i deres aktivitetsmuligheder

UDBUDETS OPBYGNING Tildelingskriterier A. Kompetencer, vægter 25% B. Kvalitet og bæredygtighed, vægter 75% Hvor: A. Kompetencer bliver vurderet ud fra referencer og CV’er på nøglepersoner.

B. Kvalitet og bæredygtighed bliver vurderet ud fra en kvalitetsliste, som de bydende bliver bedt om at udfylde.

Kvalitetslisten indeholder følgende: Totallister over materialerne i opbygningen af de 4 vigtigste konstruktioner: Ydervæg, Tag, Terrændæk og Indervæg. For hvert materiale skal følgende punkter oplyses: • Fabrikat • Garantier • Forventet levetid • Livscyklusanalyse med CO2-aftryk eller andre bemærkninger om bæredygtighed • Kvalitet, bemærkninger om arkitektonisk, håndværksmæssig og teknisk kvalitet.

Ved vurdering af tilbud blev B. Kvalitet og bæredygtighed delt op i to:

Snoezelhuset har vundet prisen ”Årets byggeri 2022” i kategorien ”Åben”, da der er tale om helt nye principper for klimavenlige byggesystemer med naturlig og klimavenlig isolering af byggeri.

NOVEMBER 2023

• CO2-aftryk, vægtet 25% • Kvalitet, garantier og levetid, vægtet 50%

TEKNIK & MILJØ

25

BYGGERI & EJENDOMME

MED BYGGESTANDARD KAN KOMMUNERNE GÅ FORREST I DEN CIRKULÆRE OMSTILLING

Byggebranchen står på en brændende platform, da det er en af de brancher, som udleder mest CO2 og samtidig skal dokumentere allermest. Derfor er der behov for, at fremtidens bygninger og anlæg bliver mere fleksible, så de nemt kan skilles ad og tilpasses eller omdannes til noget andet, hvis der er behov for det. Og netop det kan standarden ’Design med henblik på afmontering og tilpasning’ hjælpe kommunerne med, så de allerede i designfasen kan sætte skub i bæredygtigt og cirkulært byggeri – samtidig med, at standarden kan hjælpe bygherrerne bag byggeprojekterne med at leve op til EU-taksonomien.

TEKST / HELENA SCHOU ØSTERGAARD

Presse- og kommunikationskonsulent, Dansk Standard

26

TEKNIK & MILJØ

B

oligsektoren har den fjerde største forbrugsudledning i Danmark, viser en ny rapport fra CONCITO. Helt konkret udgør boligsektoren 13 % af Danmarks samlede klimaaftryk i 2023, og årsagen hertil kan især findes i forbruget af byggematerialer, selve byggeriet, vedligeholdelse og renovering. Og ikke nok med det, så udgør byggeaffald i dag 30 % af Danmarks samlede affaldsmængde.

Så der er med andre ord stort behov for en mere bæredygtig bygge- og anlægsbranche med større fokus på at kunne genanvende og genbruge materialer. Både når der designes, produceres, vedligeholdes og repareres bygninger.

Et godt sted at starte er i kommunerne, da de samlet set er Danmarks største offentlige bygherre, og derfor om nogen kan være med til at sætte skub i mere bæredygtigt byggeri ned igennem hele værdikæden. Og det kan kommunerne gøre ved at sætte krav i deres udbud af byggeri.

-Byggeriet står for et overforbrug af begrænsede ressourcer, og derfor er det nødvendigt, at vi i fremtiden tænker anderledes og tager mere ansvar for at bygge mere bære-

dygtigt og investere i langsigtede projekter. Og her har kommunerne gode muligheder for at trykke byggebranchen på maven og være et godt forbillede, så der bliver sat skub i den cirkulære omstilling af hele værdikæden. For når alt kommer til alt, er det kommunerne, der sætter rammerne for krav til indkøb af nybyggeri, renovering- og anlæg - hvilket entreprenørerne i sidste ende skal leve op til, hvis de vil vinde de store byggeprojekter i kommunerne, siger Marika Englén, konsulent i Dansk Standard.

FLEKSIBLE OG REPARERBARE BYGNINGER Et krav, som kommuner kan vælge at stille i deres udbud, er, at de udførende, lige fra arkitekterne til materialeproducenter, skal anvende standarden om design for adskillelse, DS/ISO 20887. Standarden er nemlig et godt redskab til hele værdikæden til at tænke i mere fleksible og reparerbare bygninger, da standarden giver fælles rammer for, hvordan bygninger bør blive designet og bygget, så bygningskomponenterne kan blive

Affaldshierarkiet fra affaldsbekendtgørelsen.

NOVEMBER 2023

BYGGERI & EJENDOMME

beslutningsgrundlaget for deres investeringer i mere bæredygtige byggeprojekter. Det kan altså skabe nye muligheder så som samarbejdsaftaler, konkurrencefordele eller fordelagtige lån til byggerieller anlægsprojektet, hvis det kan dokumenteres, at hele værdikæden i byggeprojektet arbejder på at efterleve EU-taksonomien.

-For at leve op til EU-taksonomien skal man overholde fire betingelser og herunder et miljømål.

Uanset om du vælger at arbejde med miljømål 4 for cirkulær økonomi eller et af de andre miljømål, kan DS/ISO 20887 bidrage til at dokumentere det. Det skyldes, at EU-taksonomien kræver mere end bare, at man yder et væsentlig bidrag til et miljømål. Man skal også kunne dokumentere, at man samtidig ikke gør skade på de øvrige miljømål. Og selvom kommuner ikke er påtvunget at følge EU-taksonomien, giver det stadig et stærkt signal til resten af byggesektoren, afslutter Marika Englén n Marika Englén, konsulent i Dansk Standard.

skilt ad, genbrugt og genanvendt.

Og det skal i sidste ende være med til at forlænge værdien af både nye og gamle materialer samt hele bygningen.

I standarden DS/ISO 20887 er der beskrevet 10 designprincipper til at konstruere fremtidige bygninger, så man kan afmontere og/ eller tilpasse både rum og deleelementer for at få en forlænget brugs- og levetid. Det kan ske på fem niveauer: systemer, elementer, komponenter/samlinger, underkomponenter og materialer.

Og netop forlængelse af værdien og minimering af bortskaffelse er også tankegangen i affaldshierakiet fra affaldsbekendtgørelsen, som angiver, hvordan man som udgangspunkt opnår det bedste miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald.

Og netop dette kan standarden hjælpe med. Den vil nemlig give byggebranchen bedre mulighed for at nedbringe mængden af affald fra byggeriet i fremtiden, fordi den sikrer, at bygninger og materialer rent faktisk bliver designet til at kunne genbruges og genanvendes.

-Standarden skal ses som en fælles forståelse og et redskab, som kan bruges af alle – både på det strategiske niveau, men også på NOVEMBER 2023

det praktiske, siger Marika Englén og fortsætter: -Standarden kan hjælpe med at omstille forbruget af ressourcer i bygge- og anlægsbranchen i en mere cirkulær og bæredygtig retning. Og samtidig kan den hjælpe med, at vedligeholdelsen bliver mindre CO2-tung, fordi det bliver lettere rent faktisk at genanvende eller genbruge de eksisterende ressourcer og materier og lade dem indgå i nye kredsløb.

Standarden findes både på dansk og engelsk, hvilket betyder, at kommuner både kan få danske og udenlandske entreprenører eller håndværkere til at anvende den.

HJÆLP TIL AT LEVE OP TIL EU-TAKSONOMIEN Udover at standarden om design for adskillelse kan være med til at mindske både affald og CO2-udledning i bygge- og anlægsbranchen, så bliver standarden også refereret til i EU-taksonomien som en anbefalet metode til at bevise bygningers cirkularitet.

Og det kan være nyttigt, hvis kommunerne gerne vil have kapital til byggeriet. For finansielle institutioner bruger EU-taksonomien som et fundament til at integrere bæredygtighed som en del af

FAKTA EU’S TAKSONOMI er en vigtig byggesten i EUlovgivningen, der skal være drivkraft til at lede nødvendige investeringer imod bæredygtige økonomiske aktiviteter og bidrage til opfyldelse af EU’s klima- og miljømål.

DE TI GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER I STANDARDEN DS/ISO 20887 - ’Design med henblik på afmontering og tilpasning’: PRINCIPPER FOR TILPASNING, MULTIFUNKTIONALITET: • Alsidighed • Omdannelsesvenlighed • Udvidelsesmulighed

PRINCIPPER FOR AFMONTERING: • Let adgang til komponenter og installationer • Uafhængighed og reversible samlinger • Undgåelse af unødvendige behandlinger og overfladebehandlinger • Understøttelse af cirkulære forretningsmodeller for genbrug • Enkelhed • Standardisering • Sikkerhed ved afmontering Læs mere om standarden og EU’s taksonomi her: www.ds.dk/taksonomi

TEKNIK & MILJØ

27

ENERGI

Fire kommuner er i gang med at plukke deres lavthængende CO2-frugter Med nyt pilotprojekt har fire kommuner sammen med Rådet for Bæredygtigt Byggeri rettet blikket mod den eksisterende bygningsmasse for at forløse de CO2-reduktionspotentialer, som befinder sig i bygningerne.

TEKST / JEPPE MOLDT

Kommunikationskonsulent Rådet for Bæredygtigt Byggeri

28

TEKNIK & MILJØ

I

ejendomsafdelingen i Hillerød Kommune er det første DGNBdrift projekt på tegnebrættet.

Faktisk er medarbejderne så langt med planen for den skole, hvor der i driften er fokus på en række bæredygtighedstiltag med sociale, økonomiske og miljømæssige målsætninger, at ansøgningen om certificeringen snart sendes af sted til Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Men alligevel er der stadig behov for både viden og erfaringsudveksling med andre kommuner om, hvordan bæredygtighedstiltag kan tænkes ind i den eksisterende bygningsmasse, fortæller Janet Alice Faurbye Jeritslev, der er klima- og bæredygtighedskoordinator i Hillerød Kommunes ejendomsafdeling.

-I vores klimahandleplan har vi sat en målsætning om at certificere alt nybyggeri over 20 mio. kr. med minimum DGNB Guld, men vi vil gerne blive endnu skarpere på, hvordan vi tænker bæredygtighedstiltag ind i vores eksisterende bygningsmasse, siger hun.

Derfor deltager Hillerød sammen med tre andre kommuner i et pilotforløb drevet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, hvori kommunerne frem til februar 2024 vil afprøve transformations- og styringsværktøjet DGNB Drift på

Vi kommer ikke uden om, at der mangler værktøjer og erfaringsudveksling om, hvad der virker i en kommunalpolitisk virkelighed

Sisse Norman Canguilhem, direktør for partnerskaber og strategisk udvikling hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

NOVEMBER 2023

ENERGI

den eksisterende bygningsmasse. Ambitionen med pilotforløbet er at give kommunerne større viden om, hvordan bygningerne og bygningsdriften kan optimeres med udgangspunkt i en holistisk forståelse af bæredygtighed, der indeholder miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.

-Som kommune er man til for borgerne. Derfor giver det rigtig god mening at arbejde med alle tre dimensioner – miljømæssig, økonomisk og social. For de tiltag, en kommune sætter i gang, skal ikke alene give mening for bygningen – det skal altid give mening for borgerne og brugerne, siger Janet Alice Faurbye Jeritslev og tilføjer: -Hvis pilotforløbet falder heldigt ud, vil vi gøre vores politikere opmærksomme på, at der faktisk findes et konkret værktøj til at arbejde med vores eksisterende bygningsmasse. Samtidig er DGNB Drift pilotforløbet vinklet i en kommunal kontekst, og det var lige, hvad vi manglede. For både det sociale og økonomiske område er bare helt anderledes i en kommune end i en privat virksomhed.

SVIMLENDE ANTAL KVADRATMETER Som den samlet set største bygningsejer i Danmark ejer, drifter og benytter kommunerne et svimlende antal kvadratmeter, som tilsammen udgør kernen i vores velfærdssamfund. Faktisk ejede kommunerne i 2020 79 pct. af den offentlige bygningsmasse, hvoraf 70 pct. har energimærke D eller G ifølge tal fra Dansk Byggeri.

Samtidig sluger vores bygninger energi i uhørt grad.

Hele 40 pct. af det samlede danske energiforbrug kommer fra bygninger – og det kan læses i CO2-aftrykket. Energiforbruget i bygninger udgør omkring 20 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Ifølge Klimarådet er der da også et reduktionspotentiale på 0,2 mio. ton. CO2 at hente ved energirenoveringer af bygninger.

Derfor har Klimarådet anbefalet, at der stilles krav til energirenoveringer af kommunale og regionale bygninger hvert år – ligesom for de statslige bygninger.

Og kommunerne er en afgørende spiller, når det kommer til at rykke på den grønne omstilling, mener Sisse Norman Canguilhem, direkNOVEMBER 2023

tør for partnerskaber og strategisk udvikling hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

-Hvis Danmark skal i mål med klimamålsætningerne, kommer vi ikke uden om den eksisterende bygningsmasse. Som den største bygningsejer i Danmark er kommunerne samlet set helt centrale, men vi kommer ikke uden om, at der mangler værktøjer og erfaringsudveksling om, hvad der virker i en kommunalpolitisk virkelighed, siger hun.

VÆRDIFULDE ERFARINGER De store reduktionspotentialer i den kommunale bygningsmasse er baggrundstæppet for udviklingen af pilotforløbet DGNB Drift for kommuner, forklarer teknisk konsulent hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri Feodora Olivia Frisesdal, der er projektleder på pilotforløbet.

Og behovet for at indhente erfaringer og dele viden er en central del af ambitionen bag pilotforløbet, fortæller hun.

-Det er virkelig fedt at opleve den store interesse ude i kommunerne for at arbejde med bæredygtighedstiltag. Med vores fire pilotkommuner er vi lige nu på en rejse, der kommer til at give værdifulde erfaringer til det fremtidige arbejde i kommunerne. De erfaringer ser jeg frem til at arbejde videre med og forhåbentlig dele med endnu flere danske kommuner, siger hun.

Udover Hillerød er Ikast-Brande, Aalborg og Gentofte Kommuner en del af pilotforløbet for DGNB Drift.

Hos Gentofte Kommune handler det om at bygge videre på en indsats, som allerede er godt i gang, fortæller Torbjørn Westh, projektleder, Affald og Energi i Gentofte Kommune.

-I Gentofte Kommune har vi i lang tid haft dedikeret fokus på energioptimeringer og affaldssortering på kommunens ejendomme, men vi er sikre på, at der i driften og brugen stadig er muligt at finde bæredygtighedspotentiale. Det potentiale vil vi gerne identificere, så vi kan arbejde struktureret med det, siger han.

BEHOV FOR NETVÆRK Rundt om i de danske kommuner bliver der arbejdet hårdt på at skabe konkret klimahandling – ikke mindst foranlediget af partnerska-

bet Klimaalliancen, som udspringer af DK2020-partnerskabet.

Alle landets 98 kommuner har tilsluttet sig Klimaalliancen, som blandt andet skal understøtte, at de kommunale klimahandlingsplaner bliver implementeret, evalueret og revideret.

I den forbindelse vil erfaringerne fra pilotforløbet vise sig værdifulde, påpeger Sisse Norman Canguilhem. De gode løsninger til CO 2-reduktion skal nemlig ud at leve, så de kan blive kopieret og skabe mest mulig klimahandling samlet set, understreger hun.

-Når jeg holder møder med vores kommunale medlemmer, oplever jeg en enorm efterspørgsel efter både de gode eksempler og konkrete erfaringer – positive såvel som negative – med at arbejde med bæredygtighedstiltag i en kommunal kontekst. Derfor har vi i Rådet en ambition om at få samlet dele af det kommunale embedsværk i et netværk, hvori man kan dele viden og erfaringer med at få den grønne omstilling sat i værk helt lokalt, siger Sisse Norman Canguilhem n

OM RÅDET FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI • Rådet for Bæredygtigt Byggeri er en non-profit medlemsorganisation, som arbejder for at fremme bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen.

• Stiftet i 2010 • 780+ medlemmer, heriblandt knap 40 kommuner.

• Mere end 50 medarbejdere i København og Aarhus med baggrunde som arkitekter, ingeniører, statskundskabere, økonomer og meget andet.

• Arbejder ud fra en helhedsorienteret bæredygtighedsforståelse, der omfatter både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.

• Administrerer og udvikler certificeringen DGNB i Danmark.

• Står bag branchens fælles oversættelse af EU-taksonomien.

• Laver politisk interessevaretagelse, kurser, uddannelser, udviklingsprojekter, arrangementer og videndeling.

TEKNIK & MILJØ

29

ENERGI

Dansk forskning sikrer klimaøkonomien i bygninger

TEKST / MUHYIDDINE JRADI,

Professor, Syddansk Universitet & JAKOB KAISER

Teamleder, Aarhus kommune & BO ESKEROD MADSEN

CEO, ReMoni

30

TEKNIK & MILJØ

F

orestil dig, at der blot ”klikkes” små sensorer og styringer udenpå den eksisterende teknik i bygningerne, og kunstig intelligens derved kan optimere driften. Det giver en unik fordel for den danske løsning, da energioptimeringen dermed kan gøres både nemmere og billigere end alle andre kendte løsninger.

Projektet bygger ovenpå en eksisterende løsning til optimering af varmen i større bygninger. Den har sparet i gennemsnit 29,3 % af varmeforbruget.

Den nye teknologi åbner mulighed for, at kommuner kan kombinere klimaindsatsen i DK2020 med ønsket om at forbedre økonomien.

Helt praktisk leveres den samlede løsning, installation og drift for 50 % af den konkrete målte energibesparelse. Dermed slipper kommunen for at skulle lægge investeringer eller tage en risiko, men kan få 50 % af den samlede besparelse som overskud på klimaindsatsen i bygningerne.

Det giver et godt værktøj til at øge klimaindsatsen både i Danmark og internationalt.

Foto: ReMoni.

Et unikt dansk samarbejde imellem forskere fra Syddansk universitet, Aarhus kommune og den danske deeptech virksomhed ReMoni giver en helt ny mulighed i klimakampen. De vil bruge en kombination af kunstig intelligens og små sorte bokse til at spare på energien i eksisterende bygninger. Vel at mærke så det bliver en sikker overskudsforretning for kommunerne.

Bygningens drift optimeres løbende ved clamp-on intelligens.

Mere konkret samles der hele tiden data om bygningen, og brugen af den, via de små clamp-on sensorer, vejrdata mv. Disse data kombineres med bygningssimulering i en samlet kunstig intelligens (AI), som forudser de fremtidige behov i bygningen. Resultatet bruges til at optimere bygnings styring vha. clamp-on styringer.

Sensorerne måler derefter effekten af styringen og føder resultaterne tilbage til AI modellen, så kredsløbet lukkes. Dermed kan bygningen styres langt bedre.

AARHUS KOMMUNE Aarhus kommune er kendt for en ambitiøs klimaindsats i deres bygninger og en god tradition for samarbejde mellem kommunens meget fagligt stærke medarbejdere og danske teknologivirksomheder. Det er bl.a. Aa+ projektet med Jakob Kaiser i spidsen et godt eksempel på. I dette projekt indgår Aarhus kommune derfor naturligt som partner på at teste de nyeste modeller af i udvalgte bygninger, så de eksisterende clamp-on løsninger kan forbedres.

NOVEMBER 2023

ENERGI

De opnåede besparelser måles på videnskabeligt niveau. Grøn: optimeringen er slået til (aktive dage); Rød: Optimeringen er slået fra (baseline-dage); Den målte besparelse er gennemsnittet af baselinedagene (røde kolonner) minus gennemsnittet af de aktive dage (grønne kolonner). (Kilde: SDU og ReMoni)

SDU Udviklingen støttes af EDUP i samarbejdsprojektet DanRETwin. Projektet ledes af professor Muhyiddine Jradi, der er ledende ekspert inden for digitale tvillinger til bygningsoptimering hos SDU. Digitale tvillinger kombinerer løbende målinger fra den konkrete bygning, med computersimuleringer af bygningsdriften. Herved kan de fremtidige behov i bygningen estimeres, og driften optimeres.

Udviklingen varetages af SDU Center for Energi Informatik, der er et tværfagligt brancheorienteret forsknings- og innovationscenter med ekspertise i udvikling af innovative løsninger til at integrere og optimere energiforbruget med energiforsyningen under hensyntagen til teknologiske, politiske, samfundsmæssige og økonomiske rammebetingelser.

EUDP Projektet er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde medudvikling og demonstration af nye, grønne energiteknologier.

Siden programmets etablering i 2007 har EUDP givet tilskud til mere end 1.000 innovative projekter med over 6,2 mia. kr. Fælles for de perspektivrige projekter er, at de alle understøtter Danmarks klimamål. Samtidig skal programmet fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse.

NOVEMBER 2023

REMONI ReMoni er grundlagt af Bo Eskerod Madsen for at optimere bl.a. eksisterende bygninger, så de bruger langt færre ressourcer. Det sker vha. Clamp-on intelligens, hvor sensorer og små styringer ”klikkes” udenpå den eksisterende teknologi i bygningerne, og kunstig intelligens derved kan optimere driften.

Det gavner både klima og miljø og giver samtidig et solidt økonomisk overskud for bygningsejeren.

De første løsninger er allerede i brug i Danmark, og flere er godt på vej fra ”udviklingslaboratoriet” fra bl.a. samarbejdet med SDU og Aarhus kommune.

KLIMAPOTENTIALET I BYGNINGER Bygninger i EU forbruger omkring 40 % af det samlede energiforbrug, mens de bidrager til omkring 36 % af CO2-emissionerne [1]. I et forsøg på at opfylde sine ambitiøse energi- og klimamål for 2030 og 2050 har EU prioriteret byggesektoren og fremhævet det enorme potentiale i at opnå omkostningseffektive energibesparelser og tilsvarende reduktion af drivhusgasemissioner [2].

Danmark er ikke en undtagelse, da bygninger bidrager til væsentlige 40 % af den samlede energiforbrugsandel med et tilsvarende bidrag af CO2-emissionerne [3].

[1] EU Commission, Comprehensive study of building energy renovation activities and the uptake of nearly zero-energy buildings in the EU – Final Report, November 2019.

[2] M. Economidou, V. Todeschi, P. Bertoldi, et al., Review of 50 years of EU energy efficiency policies for buildings, Energy Build, 225 (2020), p. 110322.

[3] M. Jradi, C.T. Veje, B.N. Jørgensen, A dynamic energy performance-driven approach for assessment of buildings energy Renovation— Danish case studies, Energy Build., 158 (2018), pp. 62-76.

TEKNIK & MILJØ

31

ALMENE BOLIGER

HOUSING FIRST FORUDSÆTTER BILLIGE BOLIGER Den 1. oktober 2023 trådte hjemløsereformen i kraft: Både nationale og internationale erfaringer peger på, at dét at have et hjem er fundamentet for, at andre problematikker – fx misbrug, ledighed og brudte kontakter til familie - kan finde en langvarig løsning. Den tilgang kaldes Housing First, og KL bakker op – langvarig hjemløshed skal afskaffes. Men mange kommuner har mangel på de billige boliger, der er den helt afgørende forudsætning for, at målet kan nås.

TEKST / KIT JØRGENSEN

Specialkonsulent, KL - Klima og Tværkommunalt Samarbejde

K

L er derfor bekymret for, at hjemløsereformen kan komme til at koste mange kommuner dyrt. For at styrke kommunernes incitament til at få borgere flyttet fra herberg til egen bolig indbefatter reformen nemlig en omlægning af den statslige refusion fra herbergsstøtte til bostøtte. KL har løbende påpeget, at hvis hjemløsheden skal afskaffes, så kræver det, at kommunerne har adgang til boliger, som hjemløse kan betale. For borgere, der kommer fra herberg, betyder det – for de fleste – en husleje på maksimalt 3.500 kr. om måneden.

Housing First forudsætter dels, at boligerne rent faktisk findes, og dels, at kommunen får adgang til de billigste boliger til den boligsociale anvisning.

AFTALER MED LOKALE BOLIGORGANISATIONER Én af de vigtigste veje til at få adgang til billige boliger er lokale rammeaftaler mellem kommunen og de almene boligorganisationer

FONDEN FOR BLANDEDE BYER I november 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne om: Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed. Aftalen peger på, at hjemløshedsproblematikken skal løses i et tæt samarbejde mellem bolig- og socialpolitik.

32

TEKNIK & MILJØ

KL har peget på det uhensigtsmæssige i, at kommunernes succes med Housing First afhænger af forhandlinger om selve fundamentet, nemlig adgangen til billige boliger.

NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

om udlejning og anvisning af boliger. Dette skal ses som et alternativ til ”25%-reglen”, altså at 25 procent af de almene boliger – uanset pris og beliggenhed – tilbydes til anvisning. I kølvandet på parallelsamfundsaftalen fra 2018 har flere kommuner forhandlet lokale rammeaftaler, der beskriver principper for hvilke boliger, kommunen kan bruge til borgere med akutte boligbehov. Men aftalerne har ikke nødvendigvis taget højde for behovet for særligt billige boliger til hjemløse, som er et hjørneflag i den nye reform.

Parallelsamfundslovgivningen ’freder’ store udsatte boligområder, så mange af de billigste almene boliger som udgangspunkt ikke kan anvises til borgere i udsatte positioner. Alt andet lige stiger presset på andre boligafdelinger.

Rammeaftalerne vil derfor typisk have fokus på social balance, så både boligorganisationernes udlejning og kommunernes boligsociale anvisning forebygger, at boligområders balance tipper den forkerte vej.

KL ser lokale rammeaftaler som et vigtigt redskab i dialogen med boligorganisationerne, og vi oplever fx i Kommunernes Netværk om Almene Boligområder, at de lokale samarbejder langt de fleste steder er både konstruktive og løsningsorienterede. KL har dog også peget på det uhensigtsmæssige i, at kommunernes succes med Housing First afhænger af forhandlinger om selve fundamentet, nemlig adgangen til billige boliger.

PULJER SKAL SIKRE FLERE BILLIGE BOLIGER Som en del af Fonden for blandede byer blev der fra statslig side etableret to puljer, der skal bidrage til at skaffe flere billige almene familieboliger til borgere med akut boligbehov, herunder hjemløse.

Målet var at skaffe godt 4.000 billige boliger ad denne vej.

Den ene pulje retter sig mod midlertidig nedsættelse af huslejen og er søgt af 30 kommuner til i alt 1.345 boliger. Puljens i alt 150 mio. kr. er fordelt, og huslejetilskuddet kan således aktiveres, når kommunen får tilbudt en bolig i et passende huslejeniveau. Den anden pulje, der understøtter nybyggeri af særligt billige boliger, er foreløbig søgt af to kommuner til i alt 31 boliger. Resultatet af de to NOVEMBER 2023

puljer er altså foreløbig knap 1.400 boliger; inflation og høje byggepriser er forklaringer på, at aftalepartiernes forventning om 4.000 billige boliger langt fra er indfriet.

BOLIGDATA TIL KOMMUNERNE Hjemløsereformen har skruet op for kommunernes behov for overblik over de lokale almene boliger: Hvor mange boliger i forskellige huslejeintervaller findes i kommunen? Og hvor ligger de henne?

Hvordan ser den sociale balance ud i de enkelte boligafdelinger?

KL har derfor haft boligdata til kommunerne på ønskesedlen, og i august blev første version af et

datamateriale sendt rundt til alle 98 kommuner. Materialet kan kvalificeres yderligere lokalt, da det fx ikke er relevant at anvise boliger i afdelinger, der står foran større renoveringer.

Datamaterialet viser, at selv med de billige boliger, som de to statslige puljer bidrager med, så vil en række kommuner langt fra have tilstrækkeligt med boliger til rådighed. Når der tages hensyn til social balance – og altså ikke anvises borgere i udsatte positioner til afdelinger med risiko for en skæv beboersammensætning – så anslår vi i KL, at der mangler omkring 1.600 billige boliger i de 25 kommuner, der har flest hjemløse.

STYRK SAMARBEJDET Sigtet med reformen er, at borgere, der opholder sig på et herberg,

hurtigere kommer ud i egen bolig, end det sker i dag. Efter 120 dage på herberg – og fra 2026 efter 90 dage – kommer kommunen til at betale den fulde udgift til herbergsopholdet. 3-4 måneder kan lyde som lang tid til at finde en bolig. Men realiteten er, at en række – parallelle – processer skal lykkes i denne periode.

På de 120/90 dage skal der udarbejdes en handleplan sammen med borgeren, hvor det blandt andet afklares, om borgeren har mulighed for at bo i egen bolig eller skal tilbydes andre boløsninger, fx en udslusningsbolig eller et midlertidigt ophold på et bosted. Hvis borgeren skal tilbydes egen bolig, skal det

afklares, om der er behov for supplerende ydelser, fx til indskud og til etablering af et hjem. Borgeren skal efter behov tilbydes bostøtte, der kan understøtte den nye hverdag. Og endelig: Før en borger står med husnøglen i hånden, skal en bolig med en lav husleje blive ledig, stillet til rådighed for kommunal anvisning - og den hjemløse borger skal prioriteres blandt andre borgere med et akut boligbehov.

At få en borger fra herberg til egen bolig på 120/90 dage forudsætter altså en organisering og koordinering mellem fx social-, bolig- og ydelsesområderne internt i kommunerne. Derudover er boligorganisationerne en helt central medspiller – både når det gælder adgangen til billige boliger og for at medvirke til, at hverdagen i boligområdet faktisk bliver en succes n

KL anslår, at der mangler omkring 1.600 billige boliger i de 25 kommuner, der har flest hjemløse.

TEKNIK & MILJØ

33

ALMENE BOLIGER

GRUNDKAPITALLÅN I 2025 forfalder de første grundkapitallån fra 1975 givet til almene boligafdelinger. Det er startskuddet til betaling af offentlige midler retur til stat og kommune. Det kan betyde stigende husleje hos de almene lejere i en tid, hvor der i øvrigt søges efter billige boliger.

TEKST / JESPER GRAFF THØGER

Faggruppeformand, Almene Boliger KTC

E

t grundkapitallån er en del af finansieringen af støttet nybyggeri og har været anvendt siden 1975. Hvor pengene er kommet fra, og hvor stor en andel lånet udgør af den samlede finansiering, har skiftet over tid.

Lånet har tidligere været finansieret af staten og ved pligtmæssige bidrag og er siden 1982 blevet ydet fuldt ud af offentlige midler.

Siden 1990 har kommunerne været ene om at låne pengene til Landsbyggefonden, som videreudlåner til nye boligafdelinger.

De offentlige lån har med andre ord været en grundlæggende del af finansieringen af alment nybyggeri.

Udover långiver af grundkapitallånet er blevet udskiftet over tid, så har grundkapitallånets størrel-

tilbagebetalingsvilkårene er ikke fastsat i loven, og derfor er udløbet af de første afdragsfri perioder i 2025 interessante.

HVAD BETYDER DET FOR KOMMUNERNE OG BOLIGAFDELINGERNE? Det er Landsbyggefonden, som administrerer kommunernes grundkapitallån til de almene boligafdelinger, og ifølge fondens årsberetning 2022 udlånte kommunerne alene i 2022 i alt 499 mio. kr. til formålet.

Det er derfor over tid blevet til store summer, og de begynder at forfalde til betaling fra 2025.

Og beløbene skal selvfølgelig opkræves af kommunerne – det følger helt naturligt af kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og der er ikke hjemmel til at støtte boligorganisationerne og lejerne

ved at eftergive gælden trods mange andre støtteordninger i almenboligloven.

Kommunerne kan således forudse, at tidligere lån, givet til de almene boligafdelinger, tilbagebetales fra og med 2025 og frem. Og de almene boligafdelinger og lejerne kan forudse, at der – afhængig af boligafdelingens opførelsestidspunkt – skal afsættes penge i budgettet til at tilbagebetale lånet til kommunen.

Mens kommunen modtager de lånte penge tilbage, så kan de nu-

Udover långiver af grundkapitallånet er blevet udskiftet over tid, så har grundkapitallånets størrelse også ændret sig løbende, som finansieringen af almene boliger er blevet justeret med forskellig vægtning af realkreditbelåning og grundkapitallånet. se også ændret sig løbende, som finansieringen af almene boliger er blevet justeret med forskellig vægtning af realkreditbelåning og grundkapitallånet.

Kommunernes grundkapitallån har således udgjort mellem 7 – 14 % af den samlede anskaffelsessum gennem tiden. Lige nu og frem til 2026 udgør grundkapitallånet 10 % for ungdomsboliger og ældreboliger, mens det for familieboliger beregnes til mellem 8-12 % afhængig af størrelsen på de boliger, der bygges.

Kommunens lån til de almene boliger ydes i henhold til almenboligloven som rente- og afdragsfri lån i en periode på 50 år. Men 34

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

værende almene lejere se frem til en udgift, der blev udsat til fremtiden, da afdelingen blev opført. Det er derfor vigtigt, at kommunerne og boligorganisationerne begynder at drøfte, hvad betydningen af tilbagebetalingen rent faktisk indebærer lokalt.

HVORDAN KAN MAN STARTE DIALOGEN TIDLIGT I KOMMUNERNE? Et godt sted at starte er at tage emnet op på den årlige styringsdialog mellem kommunen og boligorganisationen, og de åbenbare spørgsmål til drøftelse vil være: - Hvornår forfalder der lokalt lån og i hvilke afdelinger?

- Hvor store lån er der tale om?

- Hvordan vil en afdragsperiode kunne se ud?

En del af dialogen vil være præget af uklarhed, da tilbagebetalingsvilkårene ikke er kendte.

Ordningen indebærer således et vist element af usikkerhed i forhold til, om der skal ske løbende afdrag, eller lå-

For at se situationens omfang i øjnene bør det samtidig undersøges, i hvilken rækkefølge de lokale afdelinger skal til at tilbagebetale lån. Og det kan nemt tjekkes ved at se på en boligafdelings opførelsesår ved opslag i Landsbyggefondens selvbetjeningsløsninger. net forfalder i sin helhed. Det skal helst afklares inden længe centralt og ensartet for hele Danmark, men det kan sagtens drøftes.

For at se situationens omfang i øjnene bør det samtidig undersøges, i hvilken rækkefølge de lokale afdelinger skal til at tilbagebetale lån. Og det kan nemt tjekkes ved at se på en boligafdelings opførelsesår ved opslag i Landsbyggefondens selvbetjeningsløsninger. Her vil boligafdelinger opført fra 1975 og frem relativt enkelt kunne findes frem.

Da lånene er ydet rente- og afdragsfrit vil de efter stor sandsynlighed være af samme størrelse, som da de blev givet. Velvidende at %-satserne for kommunernes grundkapitallån har været ændret mange gange, så kan man ikke blot bruge de nuværende satser til at beregne omfanget af lån, og et nærmere kig på detaljen er nødvendig. Her vil posteringer under tilgodehavender i kommunens regnskab, gældsposter i boligafdelingens regnskaber og eventuelt ved forespørgsel i Landsbyggefonden kunne oplyse dialogen og klarlægge billedet.

ER DER PLADS TIL LOKALE LØSNINGER? Nej – lige nu er der ikke andet for kommunerne at gøre end at opkræve de lån, der forfalder til betaling. Det sker i praksis via Landsbyggefonden, der administrerer lånene overfor boligorganisationerne og udbetaler til kommunerne.

Det lidt kontante svar på løsningen kan i sagens natur give lokale problemer, og det kan måske betale sig at kigge rundt efter gode råd og måder at tage de næste skridt sammen på.

NOVEMBER 2023

For en række år siden opstod en lignende situation i den almene sektor om hjemfaldsdeklarationer på grunde ejet af almene boligorganisationer. Boligorganisationer havde gennem tiden bl.a. købt grunde af kommunen med vilkår om, at grundarealet på et tidspunkt skulle returneres til kommunen og ofte uden vederlag. Et godt setup i købssituationen, hvor købesummen var lavere, men åbenbart uhensigtsmæssigt senere for både boligorganisationer og lejerne, når regningen skulle betales – også for kommunerne, som under ét ikke havde ønske om at overtage en stor mængde udlejede almene boliger, og som i øvrigt ikke måtte drive den slags boligudlejning.

Løsningen endte med, at værdien af hjemfaldet blev beregnet, og der blev i lovgivningen givet hjemmel til, at kommunerne kunne støtte ved helt eller delvist at undlade opkrævningen af beløbet samtidig med, at boligafdelingernes udgift kunne finansieres via lån støttet af i Landsbyggefonden med løbende afdrag.

Som et led i hjemfaldsordningen traf mange kommuner samtidig beslutning om at konvertere en del af de modtagne hjemfaldsbeløb til renoveringsstøtte eller støtte af nyt alment boligbyggeri – midlerne blev altså til en vis grad kanaliseret retur til den almene boligsektor. Selvfølgelig ved nye konkrete beslutninger om udmøntning af kommunens midler.

Så der opstår løsninger, når nødvendigheden byder sig, og det kan også blive tilfældet for opkrævning og betaling af grundkapitallånene.

I Faggruppen for almene boliger følges udviklingen af flere årsager – først og fremmest for at sikre de offentlige midler i de almene boliger, men også for at sikre den kommunale interesse i, at lejeniveauerne i de almene boligafdelinger udvikler sig hensigtsmæssigt over tid n TEKNIK & MILJØ

35

ALMENE BOLIGER

HVORDAN STØTTER STAT OG KOMMUNE NYE ALMENE BOLIGER – OG KAN MAN BYGGE BILLIGE BOLIGER?

Samarbejdet med den almene boligsektor er en vigtig del af kommunernes planlægning af boligudbuddet og et afgørende værktøj, som kan anvendes, når der skal bygges billige boliger.

TEKST / JESPER GRAFF THØGER

Faggruppeformand, Almene Boliger KTC

D

efinitionen på en ”billig bolig” findes ingen steder, og afhænger i virkelighedens verden ofte af hvem, der skal bo i den, og hvad vedkommendes evne til at betale lejen er. Så en bolig kan være billig for nogen, men dyr for andre.

En fælles forståelse for et billigt huslejeniveau i forhold til betalingsevnen hos dem, som kommunerne ofte skal anvise boliger til, er nok på omkring 3.500 – 4.000 kr. månedligt.

Den slags billige boliger er mange steder svære at finde, og enhver udvidelse af kommunernes boligsociale opgaver vil skabe endnu større efterspørgsel på boliger med det allerlaveste lejeniveau.

HVORDAN FINANSIERES ALMENT NYBYGGERI? Finansieringen af almene boliger har – som al anden finansiering - til formål at dække de omkostninger, der er forbundet med byggeriet.

Rammerne for alment nybyggeri er fastsat i almenboligloven, og kommunerne har fået lov til at godkende nyt byggeri på statens vegne og dermed den offentlige støtte, der følger med.

For alment byggeri er det første naturligvis, hvad der er behov for at bygge. Men så snart det er besvaret, dukker et økonomisk spørgsmål op i forhold til, hvad det må koste. Der gælder nemlig et 36

TEKNIK & MILJØ

maksimumsbeløb for nye almene boligprojekter, der skal sikre, at boligerne ikke bliver for dyre, og de offentlige udgifter holdes rimelige.

For almene boliger anvendes et statsligt fastsat maksimumsbeløb, der konverteres til byggeriets maksimale anskaffelsessum. I familieog ungdomsboliger afhænger det af antal boliger og boligareal, mens det for ældreboliger alene afhænger af boligarealet.

Den samlede anskaffelsessum må ikke overskrides og omfatter alle udgifter til grund, entrepriseudgifter og øvrige omkostninger, så som gebyrer, rådgivere mm. Anskaffelsessummen finansieres ved støttet realkreditlån, kommunalt grundkapitallån og et beboerindskud. For ældre- og ungdomsboliger udgør kommunernes lån 10 % af anskaffelsessummen og realkreditlånet 88 %, mens kommunernes andel for familieboliger varierer mellem 8 – 12 % afhængig af boligstørrelsen, og derfor varierer realkreditbelåningen mellem 86 – 90 %.

Kommunernes medfinansiering af alment nybyggeri består derfor af et grundkapitallån, som påvirker størrelsen på realkreditlånet – hertil kommer en kommunegaranti (regaranti i staten) for den del af realkreditlånet, der ligger udover 60% af ejendommens værdi.

NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

BLIVER BOLIGERNE BILLIGERE? Kommunernes støtte i form af grundkapitallån sænker størrelsen på det realkreditlån, der skal optages i forbindelse med de nye boliger. Selvom kommunernes bidrag gør lånet mindre, så påvirker det ofte ikke beboernes husleje direkte.

Det er ydelsesstøtten, som har direkte indflydelse på huslejeniveauet, og det skyldes, at den løbende ydelsesstøtte til den nye almene boligafdeling beregnes som forskellen på de faktiske afdrag på realkreditlånet og den fastsatte beboerbetaling, som udgør 2,8 % af anskaffelsessummen.

Beboerbetalingen er i den almene støttemekanik frigjort fra selve realkreditlånet – og det skaber god sikkerhed for en stabil lejeud-

NOVEMBER 2023

vikling i takt med, at andelen af beboerbetalingen indeksreguleres over tid.

Det betyder imidlertid også, at det ikke altid er den billigste løsning for lejerne. I perioder med lav rente ændres beboerbetalingen ikke, så det faktiske afdrag på lånet kan være billigere end den betaling, som lejerne skal dække.

Til de flestes overraskelse indebærer det, at de almene lejere nu og da yder støtte til fællesskabet og ikke omvendt.

Det er kort sagt i høj grad ydelsesstøtten, der påvirker huslejeniveauet, og uden den ville alment nybyggeri – bortset fra indirekte påvirkning af kommunal grundkapital og lånegarantier – prismæssigt ikke adskille sig meget fra andet nybyggeri for lejerne.

Kapitaludgifterne i en ny almen

boligafdeling er selvfølgelig ikke hele sandheden i forhold til, om lejeniveauet ender dyrt eller billigt.

De almene boligorganisationer arbejder massivt og målrettet for effektiv drift, og har de seneste år haft stor succes med at høste enorme besparelser på landsplan til gavn for lejerne – den samlede leje består nemlig, ud over kapitaludgifterne, også af de mange løbende driftsposter, der er forbundet med udlejning af boliger.

Hvis et nybyggeri med 20 almene familieboliger á 65 m2 har en gennemsnitlig starthusleje pr. m2 på 1.100 kr., betyder det en månedlig husleje på 5.958 kr.

Det vil mange steder være en rigtig god og konkurrencedygtig husleje, mens det andre steder i Danmark vil være for højt i forhold til både ejerboliger og private

TEKNIK & MILJØ

37

ALMENE BOLIGER

lejeboliger – men uanset konkurrencesituationen på det lokale boligmarked, vil lejeniveauet trods alt ligge et stykke fra kommunernes behov for at tilvejebringe boliger til omkring 3.500-4.000 kr.

KTC HAR EN LØSNING – MEN DEN ER DYR FOR STATEN KTC Faggruppen for almene boliger har længe peget på to måder at arbejde med billige almene boliger – omkostninger og støtteordninger.

Arbejdet med reduktion af omkostninger er åbenbart og en vigtig del af den nationale indsats med driftseffektiviseringer af den almene boligsektor og hensigtsmæssige byggemetoder. Men der vil altid være en pris på grunde, entreprisearbejder og de øvrige omkostninger, der følger med et byggeri.

Så længe byggeomkostningerne ikke af sig selv kan bringe billige boliger til, vil det være relevant at kigge på den offentlige støtte til dækning af boligudgiften for at kunne bevare de kommunale boligsociale indsatser. Den offentlige støtte kan tænkes i forskellige varianter gennem bla. boligsikring for lejere og lån til betaling af ejendomsskatter (individuelle støtteformer), men også via de direkte støtteordninger i anlægsfasen uafhængigt af lejerne, som det er tilfældet for alment byggeri.

Faggruppen for almene boliger har derfor kig på ydelsesstøtten som en måde at nedbringe lejens størrelse i alment byggeri. Den rammer huslejeniveauet langt mere effektivt end kommunernes grundkapitallån og gælder alle almene boligtyper, men den er naturligvis en rigtig dyr løsning for staten.

Ydelsesstøtten gør det allerede muligt at tilbyde en lavere husleje – men der er fortsat et tydeligt spænd mellem huslejen i nybyggeri og det lejeniveau, som kommunerne har brug for til løsningen af fremtidens boligsociale opgaver.

Løsningen har mange facetter og ligger måske ikke altid lige for, men påvirkning af lejen via ydelsesstøtten er under alle omstændigheder til at få øje på n 38

TEKNIK & MILJØ

EN NY BOLIGAFDELING BLIVER TIL… Sådan vil økonomien for nybyggeri af 20 almene familieboliger på hver 65 m2 (i alt 1.300 m2 bolig­areal) se ud, hvis de bliver bygget i hovedstadsområdet.

DEN MAKSIMALE ANSKAFFELSESSUM Maks. pr. bolig: 400.180 kr. x 20 boliger 8.003.600 kr.

Maks. pr. m2: 23.300 kr. x 1.300 m2

30.290.000 kr.

I alt

38.293.600 kr.

FINANSIERING AF ANSKAFFELSESSUMMEN Realkreditlån, 90 %

34.464.240 kr.

Kommunal grundkapital, 8 %

3.063.488 kr.

Beboerindskud, 2 % I alt

765.872 kr.

38.293.600 kr.

FINANSIERING OG LEJENIVEAU Ydelse på realkreditlån (5 %)

1.723.212 kr.

Ydelsesstøtte (2,8 % af anskaffelsessum)

1.072.221 kr.

Afdelingens nettokapitaludgift

650.991 kr.

I den nye boligafdeling fastsættes leje til 1.100 kr/m2 pr. år for at dække kapitaludgifterne og de øvrige driftsudgifter (balancelejen). Heraf udgør afdelingens afdrag på realkreditlånet 501 kr./ m2 pr. år og de resterende 599 kr./m2 de øvrige omkostninger Hver bolig vil koste 5.958 kr. pr. måned, hvoraf de ca. 2.712 kr. går til afdrag på det støttede lån.

Uden ydelsesstøtte ville den månedlige husleje (med de samme driftsudgifter) være 10.427 kr. og med en højere ydelsesstøtte (her sat til 4 %) ville den månedlige husleje være 4.041 kr.

NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

Kære kommuner:

Entusiasme er godt, men præcis arbejdsdeling er bedre

TEKST / BENT MADSEN

Administrerende direktør, BL – Danmarks Almene Boliger

NOVEMBER 2023

F

or at man kan opføre nye almene boliger, skal der være to parter, som synes, at det er en rigtigt god idé. Det kræver en kommune, som eksempelvis gerne vil have nogle betalelige familieboliger, ældreboliger eller ungdomsboliger. Og det kræver en boligorganisation, som gerne vil påtage sig rollen som bygherre og bygge dem. Sådan er det, og det har historisk fungeret ganske udmærket. I hvert fald består en femtedel af den samlede boligmasse i Danmark af almene boliger.

Det almene og det kommunale har altså en lang fælles historie, der handler om alment byggeri.

Kommunerne har nemlig haft en

interesse i også at kunne tilbyde velfungerende og ikke alt for dyre boliger, som også har kunnet tage hånd om dem, der har svært ved at finde tag over hovedet. På den måde har forenings-Danmark i form af de almene boliger været et vigtigt non-profit alternativ på boligmarkedet, der har fundet indpas i alle landets kommuner.

Samarbejdet mellem kommuner og almene boligorganisationer sker på mange forskellige flader, og her vil jeg fokusere på byggeriet. Når jeg taler med byggecheferne i de almene boligorganisationer, får jeg mange eksempler på forbilledligt samarbejde med forskellige kommuner, men jeg hører også en del beretninger, hvor der er kommet lidt rod i arbejdsdelingen mellem kommune og boligorganisation, og jeg vil dele disse nødråb med jer.

Som bekendt er alment byggeri begrænset af et rammebeløb, som sætter en klar grænse for, hvad byggeriet må koste pr. kvadratmeter. Sådan er loven, og det er fornuftigvis begrundet i, at almene boliger skal være tilgængelig for alle, og derfor må huslejen ikke stikke af. Huslejen er et resultat af, hvad det koster at opføre, drive og vedligeholde boligerne. Sektoren er non-profit. Disse rammer er jo ikke bare politisk vedtagne, men også dybt fornuftige og har sikret Danmark et mere velfungerende boligmarked end andre steder i verden.

Kommunen er, og skal være, stærkt involveret i den bystrategiske udvikling i kommunen. Det er glædeligt, at langt de fleste kommuner påtager sig denne opgave med stor entusiasme og høje ambitioner omkring både nybyggeri og renoveringer. Men nogle steder

er entusiasmen og engagementet blevet så stort, og involveringen i byggeprocessen er blevet så detaljeret, at det kan ende med at true byggesagen.

Boligorganisationerne oplever, at kommuner kaster sig så meget ind i projektet, at de ønsker at diskutere, om boligernes skabe kan få skydedøre i stedet for låger, om dørene til stuen kan hængsles i højre i stedet for venstre side, eller om en indvendig væg kan flyttes 7 cm. Også efter en byggesag er gået i gang, ser vi eksempler på, at kommunen ønsker at ændre projektet, fx så de udvendige altaner blive integreret i bygningen. Det koster mange ressourcer for byggesagen, både omkostninger til eksterne rådgivere og projektmedarbejdere, byggeudvalg mv., når projektet skal laves om undervejs, men også for kommunen, som bruger store ressourcer på at gå helt tæt på byggesagerne.

Disse eksempler kan lyde lidt anekdotiske og som en pegen fingre. Sådan er det absolut ikke ment.

Kommuner kan helt sikkert også komme med spændende eksempler på, at almene bygherrer ikke har opført sig hensigtsmæssigt. Mit indlæg er ment som et hejst flag om, at vi for begge parters skyld skal være meget præcise omkring arbejdsdelingen for at fremme byggehastigheden mest mulig til glæde for alle.

Det kunne måske være en overvejelse sammen at udarbejde en kortfattet ”God praksis” for samarbejdet omkring byggesager, så både de almene boligselskaber og kommunerne leverer på et tilstrækkeligt og nødvendigt niveau for effektiv gennemførelse af byggesager n TEKNIK & MILJØ

39

ALMENE BOLIGER

Hvordan kan kommuner aktivere boligforeningerne i den grønne omstilling Foto: Michael Barret Boesen.

Kommunerne står over for enorme udfordringer, når det kommer til at ændre borgernes adfærd i en mere bæredygtig retning. Denne udfordring vil vokse, når kommunerne på sigt skal reducere deres scope 3-emissioner og påvirke borgerne til at mindske deres forbrugsrelaterede CO2-emissioner.

TEKST / KRISTOFFER RAVNBØL

Partner og medstifter & IDA ADAMSEN

Projektleder og konsulent & JOHAN DELFS

Juniorkonsulent, Behave Green

40

TEKNIK & MILJØ

I

et nyt og ambitiøst projekt ved navn ”Cirkulære Boligforeninger” har Københavns Kommune målrettet arbejdet med at bruge bestyrelser i boligforeninger som nøgleaktører til at nå borgerne og påvirke deres affaldssortering. Initiativet har vist lovende resultater og demonstrerer, hvordan kommunen i en mere faciliterende rolle kan skabe forandringer i borgerens adfærd gennem samarbejde med boligforeninger.

MERE AFFALDSSORTERING I BOLIGFORENINGERNE Københavns Kommune har en målsætning om 70 % genanvendelse for indsamlingen af borgernes husholdningsaffald i 2024. For at nå ud til borgerne har kommunen udviklet et forløb, som bestyrelser kan tilmelde sig. Gennem forløbet, der løber over flere måneder, tilknyttes en kundekonsulent, der gennem personlig rådgivning hjælper boligforeninger med to indsatser:

- Justere beholdersammensætningen så den svarer til den kapacitet, der skal være, hvis boligforeningen udsorterer 70% affald til genanvendelse. Dette handler i praksis om at reducere restaffaldsbeholdere og øge antallet af beholdere til de genanvendelige fraktioner. Justeringen sker løbende hen over et par måneder og afstemmes med bestyrelsen.

- Styrke sortering i beboernes hjem ved at give boligforeningerne tilskud til at indkøbe sorteringssystemer til hjemmene.

Bestyrelsen administrerer udlæg mellem dem og beboerne og modtager en samlet refusion fra kommunen på max 600 kr. pr lejlighed for de beboere, der har taget imod tilbuddet.

Når boligforeningen har gennemgået forløbet og opnået den nye beholdersammensætning, bliver det en ”Cirkulær Boligforening”. Visionen er, at kommunen fremover kan samarbejde med de “Cirkulærer boligforeninger” om fremtidige affaldsindsatser eller andre grønne initiativer. For at blive klogere på potentialerne i projektet, og hvordan kommunen kan holde fast i samarbejdet med bestyrelserne, blev Behave Green sat til at evaluere projektet.

HVAD ER POTENTIALERNE I AT ARBEJDE MED “CIRKULÆRE BOLIGFORENINGER”?

Behave Green har således gennemført en undersøgelse, der bygger på data fra otte boligforeninger, der har deltaget i forløbet ‘Cirkulære boligforeninger’ i løbet af foråret 2023. Dataene er indsamlet gennem observationer i gårdene NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

PERSONLIG RÅDGIVNING Undersøgelsen viser, at boligforeningernes motivation for at deltage i forløbet særligt har været den personlige rådgivning. Kun i få foreninger har kommunens tilskud været afgørende for deres deltagelse.

Flere boligforeninger har haft gode idéer, som de ikke har fået gennemført, fordi det har virket uoverskueligt at komme i gang. Det har både handlet om at få styr på affaldsbeholderne i gården, men også om alt fra solceller på taget til regnvandsopsamling og lukning af lokale veje for biler. Idéer, som alle har potentiale til at bidrage til kommunens grønne målsætninger, men som bestyrelserne har haft svært ved at sætte i gang.

Mange af bestyrelserne har tidligere oplevet, at det har været uoverskueligt at få hjælp gennem kommunen, og flere har fået afslag på ansøgninger om at få lukket affaldsskakte eller reduceret mængden af restaffaldsbeholdere. Den personlige rådgivning i “Cirkulære boligforeninger” har omvendt gjort kommunens tilbud overskuelige og lettere. Forløbet har givet bestyrelsen en følelse af, at der endelig er kommet styr på gårdens affaldsbeholdere, og har sendt et klart signal til beboerne om, at foreningen bidrager til den grønne omstilling.

at få tilknyttet en grøn helhedskonsulent, der kan hjælpe med den grønne omstilling af deres forening. I første omgang er det mest oplagt med indsatser inden for affaldssortering, solceller og energirenovering, der er tættest knyttet til kommunernes myndighedsområder og klimaplanerne på scope 1- og 2-niveau. Men der kan også arbejdes med at inspirere foreningerne til selv at sætte projekter i gang fx på områder som fødevarer eller forbrugsvaner, som ellers kan være svære for en kommune at påvirke. De kan dermed fungere som indgangsvinkel til også at reducere CO2-udledninger på scope 3-niveau.

Fysisk tilstedeværelse i den enkelte boligforening er ressourcekrævende. Men samtidig er der potentiale for, at den enkelte

forening kan bidrage til flere af kommunens målsætninger. En mindre ressourcekrævende start kan være, at kommunens grønne tilbud til boligforeninger samles på en platform, som gør det let for de mest engagerede foreninger at komme i gang med den grønne omstilling. En slags grøn genvej til kommunen, som gør det lettere at komme igennem kommunens systemer, hvis man bidrager til dens målsætninger indenfor fx klima, affald eller biodiversitet.

For at nå ud til borgerne og påvirke deres adfærd kræver det, at kommunerne tør være mere eksperimenterende med deres rolle og prioritere flere ressourcer til at være faciliterende. Her er det især den personlige rådgivning og hjælp, der kan være udslagsgivende for at lykkes med dette n Foto: Michael Barret Boesen.

KOMMUNEN SOM FACILITATOR Projektet er et eksempel på, hvordan kommunen kan indtage en faciliterende rolle i forhold til at hjælpe boligforeninger med at øge affaldssorteringen. Bl.a.

Tænketanken CONCITO har argumenteret for, at kommunerne kan bevæge sig udover klassiske roller som myndighed, virksomhed og selskabsejer, og påtage sig en faciliterende rolle i den grønne omstilling. Den faciliterende rolle har nemlig et langt højere reduktionspotentiale, selvom effekterne er sværere at kontrollere. Og her ser vi boligforeningerne som en oplagt indgangsvinkel.

Foto: Michael Barret Boesen.

og interviews med bestyrelsesmedlemmer, affaldsansvarlige og beboere.

LANGT STØRRE POTENTIALE END AFFALDSSORTERING Vi ser et potentiale i, at kommuner kan tilbyde boligforeninger NOVEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

41

ALMENE BOLIGER

BÆREDYGTIGT BYGGERI MED LANDSBYGGEFONDENS Med midler fra bl.a. Landsbyggefondens puljer kan almene byggerier skrue op for forsøg med bæredygtigt byggeri og digitaliserede løsninger – og kommunerne kan være med til at bane vejen mod en grønnere fremtid.

TEKST / TORE DAA FUNDER

Kommunikationsrådgiver, Landsbyggefonden

B

unker af gode byggematerialer, der har tjent i én sammenhæng, men nu kan genbruges i en anden, nye biogene byggematerialer eller digitale eksperimenter, som kan sikre det bæredygtige byggeri.

Det og meget mere skal bidrage til en grønnere fremtid for byggeriet.

FINANSIERING TIL BOLIGORGANISATIONERNES GRØNNE AMBITIONER Med tilskudsmidler eller støttede lån fra bl.a. Landsbyggefondens puljer rettet mod bæredygtighed og digitalisering i byggeriet har de almene boligorganisationer mulighed for at indarbejde forsøg med bæredygtige løsninger i både ny42

TEKNIK & MILJØ

byggeri og renoveringer, som understøtter den grønne omstilling.

Gennem den almene styringsdialog og byggesagsbehandlingen har kommunerne mulighed for på afgørende vis at være med til at skubbe til den bæredygtige udvikling i almene byggesager – og vise vejen derhen.

Driftsdirektør Steen Birkedal opfordrer landets boligorganisationer til at undersøge mulighederne for støtte til bæredygtige tiltag.

Byggebranchen sætter i dag et meget tungt fodaftryk i klimaregnskabet, men med puljemidler, innovative forsøg og ny viden kan vejen banes for ny praksis og udbredelse af modigere bæredygtige valg, når der skal bygges og renoveres.

LANDSBYGGEFONDEN KAN HJÆLPE BOLIGORGANISATIONERNE PÅ VEJ MOD ET MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Landsbyggefonden administrerer de kommende år flere puljer rettet mod bæredygtighed og digitalisering i almene renoveringer og nybyggeri, som kan hjælpe lidt på vej mod en bæredygtig praksis i hele byggeriernes livscyklus – og nu er der igen åbnet for, at landets boligorganisationer kan ansøge om midler fra puljerne.

Steen Birkedal, der er driftsdirektør i Landsbyggefonden udtaler: -Der skal findes alternativer til den måde, der bygges på i dag, hvis vi skal fremme den grønne omstilling i byggeriet. Derfor kan de NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

• Forsøg med bæredygtige løsninger (puljen administreres af Landsbyggefonden under Fonden for blandede byer) • Puljen er samlet på 100 mio. kr. for årene 2022-2026.

Ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden til bæredygtighed og digitalisering kan desuden søges løbende.

S PULJER almene boligorganisationer søge Landsbyggefonden om støtte eller lån til forsøgsprojekter, der undersøger nye bæredygtige måder at bygge og renovere på. På den måde understøtter vi landets boligorganisationer i at realisere det konkrete byggeri med øget fokus på bæredygtighed.

Tilskudsmidlerne kan f.eks. anvendes til udvikling, gennemførelse og erfaringsopsamling af forsøg med nye bygningsdesign, konstruktioner og brug af byggematerialer med et lavt klimaaftryk.

Puljernes tilskudsmidler kan kombineres med andre af Landsbyggefondens støtteordninger. Det er nu muligt at søge om tilskud fra følgende puljer: • Forsøg med bæredygtige løsninger (puljen administreres under Grøn Boligaftale) • Puljen er samlet på 50,5 mio. kr. for årene 2021-2026.

• Forsøg med digitale løsninger (puljen administreres under Grøn Boligaftale) • Puljen er samlet på 5 mio. kr. for årene 2021-2026.

NOVEMBER 2023

LANDETS KOMMUNER KAN SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE Der var stor interesse, da Landsbyggefonden for nylig inviterede til informationsmøde med fokus på de muligheder for et mere bæredygtigt byggeri, som puljerne rummer.

På tilhørerrækkerne sad Anton Ahnfelt-Rønne, der er projektleder i Område for Almene Boliger i Københavns Kommune – og han er ikke i tvivl om, hvad en kommune kan få ud af at kende potentialet i puljerne: -Jeg arbejder i Københavns Kommune, der rent størrelsesmæssigt og organisatorisk har nogle særlige vilkår set ift. andre steder i landet, men rammer, udfordringer og muligheder for at skubbe på den grønne agenda er grundlæggende de samme for alle kommuner i Danmark.

I Københavns Kommune har vi 1/5 almene boliger, og vi stiller krav om, at hver fjerde nyopførte bolig skal være almen – så den almene sektor er en vigtig aktør i byggeriets grønne omstilling.

DEN ALMENE STYRINGSDIALOG GIVER FORMEL RETNING Byggeriet går med tunge fodtrin gennem det årlige klimaregnskab – og det gælder også renoveringer og nybyggeri i den almene sektor.

Det almene har historisk taget et stort samfundsansvar, når målet var at styre igennem kriser – og Ahnfelt-Rønne mærker tydeligt, at boligorganisationerne også gerne vil det samme i forhold til den aktuelle klima- og biodiversitetskrise.

Derfor handler det for kommunen om at få udbredt kendskabet til boligorganisationernes aktuelle muligheder: -Den grønne omstilling fylder stadigt mere i vores løbende dialog med byens almene boligorganisationer. Desuden har vi den årlige styringsdialog – og i disse lidt mere formaliserede rammer har vi valgt

at sætte mulighederne i Landsbyggefondens puljer på agendaen for at motivere boligorganisationerne og skubbe til dagsordenen.

Anton AhnfeltRønne ser, at landets kommuner kan spille en central rolle i at sprede budskabet om tilskudsmidlerne.

KOMMUNAL STARTHJÆLP TIL PROJEKTER OG SAMARBEJDER Ahnfelt-Rønne ser muligheder i, at kommunen kan spille en rolle i samarbejdet med kendte og nye aktører på tværs af byggeriets værdikæde mod en mere bæredygtig fremtid. De almene boligorganisationer kan, som én af de helt store bygherrer i samfundet, være med at skubbe på dén dagsorden – og netop her kan kommunen være med til at åbne ind til nye muligheder: -Dagsordenen er relevant allerede i dag med dét tilsyn og de støttetilsagn til nybyggerier og renoveringer, hvor vi så at sige allerede har fingeren på pulsen som en aktiv part. Men når det er denne enorme omstilling, der skal ske, skal der dannes nogle nye samarbejder og udvikles nye og innovative projekter – og der kan vi spille en væsentlig rolle, fx som facilitator, og ad den vej hjælpe spæde projekter op at stå n

Vil du vide mere om de almene boligorganisationers muligheder for at søge støtte via Landsbyggefondens bæredygtigheds- og digitaliseringspuljers tilskudsmidler – så klik på indgangen på forsiden af lbf.dk.

Tilskudsmidlerne supplerer de øvrige muligheder, som boligorganisationerne har for at opnå støtte til energirenovering ifm. med en renoveringssag under ordningerne ’Grøn Screening’ og ’Grøn Garanti’.

TEKNIK & MILJØ

43

ALMENE BOLIGER

MÅLRETTET INDSATS SKABER BOLIGOMRÅDER OG BYER, VI ALLE ØNSKER AT LEVE I Interesse- og brancheorganisationen BL - Danmarks Almene Boliger, der har fokus på den million mennesker, der bor alment, holder en årlig konference under titlen Almene Boligdage. Og Himmerland Boligforening, der er blandt Jyllands største boligorganisationer, har tradition for at deltage, for der er altid masser af inspiration.

D

TEKST / OLE NIELSEN

Direktør, Himmerland Boligforening

et var bestemt også tilfældet i år, hvor det dog havde en noget anden udformning end sædvanligt. Forud for en afsluttende endagskonference på Tivoli Hotel i København gik nemlig fem åbne og involverende folkefestivaler rundt omkring i landet.

ENGAGEMENT, DEMOKRATISK DELTAGELSE OG FÆLLESSKAB Under temaet ”Engagement, demokratisk deltagelse og fælles-

Himmerland Boligforenings administration – ovenover har vi 14 etager med ungdomsboliger.

44

TEKNIK & MILJØ

skab” førte Gertrud Højlund fra TV2 News deltagerne – blandt andre organisationsbestyrelsen og ledelsen fra Himmerland Boligforening – igennem en spændende dag fyldt med gode oplæg, workshops og ekskursioner. Efter åbningstale af kronprinsesse Mary fulgte indlæg fra blandt andre forfatteren Tor Nørretranders, generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors og Kristine Virén fra Bolius, der blandt andet er kendt fra tv-programmet Hammerslag.

Skarpe betragtninger fra mennesker med noget på hjerte er altid godt, men jeg satte nok så stor pris på konferencens breakout-sessioner. Her kunne vi komme længere ned i emner som nye veje i beboerdemokratiet, koblingen mellem forening og forretning samt bæredygtige fællesskaber, ligesom vi kunne udveksle synspunkter om trivsel for alle, en grønnere almen sektor og byer i balance.

FRA BOLIGADMINISTRATOR TIL STRATEGISK BYUDVIKLER Det optog mig særligt at drøfte, hvordan vi sikrer byer i balance.

Og hvordan boligorganisationer er med til at løfte et socialt ansvar.

Lad mig bruge det østlige Aalborg som eksempel. Her har Himmerland Boligforening sammen med blandt andre Aalborg Kommune gjort en stor indsats for at løfte et område med et til tider noget blakket ry. Det er sket ud fra enighed om, at det måtte være muligt at skabe en meget højere sammenhængskraft og meget mere fællesskab i bydelen. Og det er lykkedes ved sammenlagte kræfter.

De almene boligers rolle i samfundet er under forandring. Fra især at sikre arbejdsklassen gode, betalelige lejeboliger i fornuftig kvalitet har Himmerland Boligforening udviklet sig til at levere gode hjem til alle samfundslag. Og NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

HIMMERLAND BOLIGFORENING er en af Jyllands største almene boligorganisationer med cirka 7.500 lejemål fordelt på familieboliger, ungdomsboliger og seniorboliger. Der bor 12-15.000 mennesker i Himmerland Boligforenings lejeboliger, der er lokaliseret i og omkring Aalborg, i Skørping og i Mariager. Flere afdelinger er på vej, blandt andet i en række af Aalborgs oplandsbyer.

Det seneste par årtier er Himmerland Boligforenings antal af boliger steget betydeligt. Det skyldes især opførelse af et stort antal ungdomsboliger, som har været stærkt medvirkende til at styrke Aalborg som uddannelsesby. Sideløbende har boligforeningen gennemført gennemgribende modernisering af over 1.500 boliger i det østlige Aalborg og senest er turen kommet til Aalborgs vestby, hvor de første afdelinger af Himmerland Boligforening 75 år efter deres etablering bliver moderniseret, så også de lever op til fremtidens standarder.

de seneste år i nok så høj grad at bevæge os fra boligadministrator til strategisk byudvikler.

CENTRAL SAMARBEJDSPARTNER I dag er den fremmelige almennyttige boligorganisation på mange måder den centrale samarbejdspartner for mangfoldige dele af samfundet. Naturligvis handler det først om fremmest om at danne den fysiske ramme om hjemmet for de cirka én million mennesker, der bor alment her i landet. Men samtidig er vi en naturlig og nær partner for den kommunale forvaltning – uanset om det gælder boligsocial indsats, byudvikling, udvikling af den blandede by eller noget helt fjerde.

De almene boligorganisationer har i stigende grad også et nært samspil med både erhvervslivet og foreningslivet. For virksomhedernes vedkommende er vi en solid samarbejdspartner, når de vil indgå i socialt arbejde, tage ansvar og rekruttere medarbejdere lokalt. Og foreningerne finder vi ofte sammen med, når der skal skabes aktiviteter og hverves nye medlemmer.

Det er også værd at nævne den rolle, som almene boligorganisationer kan spille i relation til socialøkoNOVEMBER 2023

nomisk indsats, kulturelle aktiviteter og vidensudvikling sammen med blandt andre universiteter og professionshøjskoler.

ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Samfundet er i disse år præget af en række overordnede tendenser, som – også – spiller ind på, hvordan vi bor. Én af dem er, at antallet af ældre over 65 år på landsplan ventes at stige med flere end 160.000 personer mellem 2022 og 2030.

En konsekvens af dette vil være

Grønt areal i Kildeparken – et boligområde der har vundet flere danske og europæiske priser for dets omdannelse

Teatergården – nye lejligheder i hjertet af Aalborg

markant flere ældre i egen bolig; for manges vedkommende aleneboende. Det sætter de bærende strukturer i velfærdssamfundet under pres. Og samtidig stiller det anderledes og øgede krav til blandt andet den almene boligsektor, hvor vi skal evne at tænke nyt – i tide.

I Himmerland Boligforening har vi med glæde involveret os stadig mere i den målrettede indsats for at skabe de boligområder og den by, vi alle ønsker at leve i. Vi har engageret os i en mængde givende partnerskaber i bestræbelserne på at udvikle de bedste løsninger sammen. Og det er også i fremtiden et sted, hvor man vil finde Himmerland Boligforening n DIREKTØR OLE NIELSEN er et godt eksempel på, at en smed ikke nødvendigvis er bedst tjent med at blive ved sit sorte fag. Med en uddannelse fra Aalborg Værft tog Ole Nielsen omkring Forsvaret og videre til et job som vicevært. Det førte snart til et mere administrativt præget job som inspektør hos det daværende Boligkontoret, hvor han blandt andet arbejdede med udvikling af it-systemer. Senere fulgte nogle år i det private erhvervsliv som leder indenfor IT- og rådgiverbranchen, inden Ole Nielsen i 2004 blev headhuntet til stillingen som direktør for en af Jyllands største almene boligorganisationer.

TEKNIK & MILJØ

45

ALMENE BOLIGER

IdéGenerator:

Demokratisk samskabelse i en digital tidsalder

Forestil dig, at du går en tur gennem din by og får en idé til, hvordan et område kunne forbedres. Med IdéGeneratoren er det muligt for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune at påvirke byens udvikling. Med få klik kan de dele deres idéer, mens Kommunens planlæggere får indsigt i borgernes ønsker og behov.

Skærmbillede af hjemmesiden for Skjern, Tarm & Det Fælles Visionære.

TEKST / SARAH TONNESEN

Cand.arch., Byplanlægger, RingkøbingSkjern Kommune

B

orgerinddragelse spiller en vigtig rolle, når vi i Ringkøbing-Skjern Kommune skal udarbejde helhedsplaner.

Processen indledes med et Kick-Off borgermøde, der har til formål at samle en bred vifte af byens borgere, virksomheder og andre interesserede. Udfordringen består i at

FAKTA IDÉGENERATOR: Et digitalt borgerinddragelsesværktøj brugt i RingkøbingSkjern Kommune.

FUNKTIONER: Interaktivt kort til placering af idéer og mulighed for at se andre borgeres forslag.

ANVENDELSE: Har været central i 7 helhedsplaner i kommunen. I øjeblikket bruges IdéGeneratoren aktivt på www. helhedsplanhvidesande.rksk.dk/ RESULTAT: Flere borgerforslag er blevet implementeret i byplanlægningsprojekter. Under Skjern-Tarm Helhedsplan blev ca. 270 idéer registreret på IdéGeneratoren.

TEKNIK: IdéGeneratoren er sammensat af ESRI’s hub-komponenter, som muliggør stedfæstelse af idéer, samt et kort, der visualiserer alle disse geografisk placerede idéer. Denne webside udgør en selvstændig sektion inden for kommunens overordnede hjemmeside og er dedikeret udelukkende til projektet. Her kan al relevant information om projektet og IdéGeneratoren præsenteres.

46

TEKNIK & MILJØ

Sortering og kategorisering af de mange idéer fra IdéGenerator

involvere en mangfoldig og repræsentativ deltagergruppe, herunder borgere, der af forskellige årsager ikke kan deltage personligt, ønsker at forblive anonyme eller mangler de nødvendige ressourcer og energi til aktiv deltagelse. Kommunens mål er at inkludere alle, selv dem, der ikke deltager personligt på Kick-Off mødet, så ingen føler sig overset eller udelukket fra planlægningsprocessen. Med fremkomsten af digitale teknologier har vi

fået værktøjer, der giver mulighed for at udvide borgerinddragelse og indhente nye perspektiver til at forme vores samfund. IdéGenerator, en online platform, har forbedret måden, hvorpå borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune kan deltage i udviklingen af deres by. Her har interesserede borgere mulighed for at tage del i udarbejdelsen af helhedsplaner eller komme med input til ændringer af bestående forhold.

NOVEMBER 2023

ALMENE BOLIGER

STEMMER PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG BAGGRUND Hundeposer, ny indfaldsvej, fugletårn, Outdoor Festival, flere byggegrunde... Idéerne er mange og repræsenterer muligheder og er samtidig en stemme fra byens forskellige hjørner fra nær og fjern.

Fra græsrodsprojekter til visionære koncepter, samler IdéGenerator dem alle under ét virtuelt tag, hvor hver en idé er en påmindelse om, at mangfoldigheden i borgernes visioner er en styrke, der kan være med til at forme og udvikle fremtiden. IdéGeneratoren forvandles til en kollektiv notesbog, hvor borgere kan udforske, lade sig inspirere af andres idéer eller tilføje deres egne.

PÅ OPDAGELSE I DET DIGITALE BYKORT IdeGeneratoren hjælper os som byplanlæggere og byrådspolitikere med at forstå borgernes behov og respektere deres mangfoldighed af perspektiver. Byens sjæl og karakter er forankret i de mennesker, der bor i og bruger byen.

Deres kendskab til byen og deres oplevelser er kilder til viden og indsigt. Som byplanlæggere og byrådspolitikere er det vigtigt for os at implementere disse idéer omhyggeligt og med omtanke inden for byplanlægningen. Således bliver hver idé i sig selv et skridt mod at skabe en by, borgernes by, der vokser med hjælp fra hver af dens mange stemmer. For selv de mest små eller urealiserbare idéer kan give anledning til nytænkning og inspiration. Eksempelvis idéen om hundeposer, kan føre til en hundepark. Fra et simpelt koncept om praktisk affaldshåndtering udvikles en fællesskabsorienteret vision, hvor den beskedne idé om at lette oprydningen efter vores firbenede venner bliver startskuddet til noget større.

Afholdelse af Kick-Off ifm. Helhedsplan Skjern, Tarm & Det Fælles Visionære.

teten af de beslutninger, vi træffer for fremtiden. Det er dog værd at bemærke, at ikke alle indsendte idéer nødvendigvis er realistiske eller gennemførlige. Nogle kan være mere realiserbare end andre idéer. Desuden kan udfordringer som naturbeskyttelse, økonomi

og forskellige interesser udgøre hindringer.

Udover at IdéGeneratoren bliver brugt til udarbejdelse af helhedsplaner, bliver teknikken også brugt i andre offentlige planlægningsinitiativer i Ringkøbing-Skjern Kommune n Idéblomst der illustrerer de mange idéer fra IdéGenerator.

MELLEM DRØMME OG REALISERBARHED Platformen giver borgerne mulighed for at dele deres visioner og idéer om, hvordan byen kan udvikle sig. Dette åbner døren for et bredt spektrum af perspektiver og initiativer, herunder de input, der måske ellers ikke ville blive hørt.

Vi tror på, at denne digitale tilgang har potentiale til at forbedre måden, vi samarbejder med vores lokalsamfund på og forbedre kvaliNOVEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

47

PLANLÆGNING

NY GRATIS PLATFORM

BÆREDYGTIG VEJ TIL BYUDVIKLING

BYSTART er udviklet af URBAN POWER i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Byggebranchen skal sænke CO2-udledningen markant for at nå de nationale målsætninger. Men CO2-reduktion i byggeriet gør det ikke alene. Byudviklingen omkring byggeriet udleder nemlig en tilsvarende mængde. Dertil kommer alle de bæredygtighedsagendaer, der nemt bliver overset i kampen for et lavt CO2-aftryk. URBAN POWER og Rådet for Bæredygtigt Byggeri har derfor sammen udviklet den gratis tilgængelige platform BYSTART, som gør det nemmere at få det hele med fra starten.

BYSTART består af bæredygtighedskriterier, der er koblet til DGNB for byområder

48

TEKNIK & MILJØ

De nye nationale klimakrav vil over de næste fem år reducere udledningen fra byggeriet fra 12 til 7,5 CO2 -ækv/m2/år. Det er et vigtigt skridt mod grøn omstilling af byggeriet, men loven tager ikke højde for, at der bare bliver bygget større. F.eks. er den gennemsnitlige størrelse for nyopførte parcelhuse 1) vokset med 24% siden 2002.

Mindst lige så afgørende er det at se grundigt på, hvordan vi skaber og videreudvikler vores byer i fremtiden. Ifølge en ny rapport fra Concito 2) bliver CO2-udledningen nemlig fordoblet, når alt det kontekstuelle, f.eks. byggemodning, arealanvendelse og transport, bliver regnet med. Og jo mere vi spreder byerne ud, desto mere vil de udlede.

Bæredygtighed handler om mere end CO2-udledning, og her er der rigtig mange interesser og aspekter, der skal tages hånd om tidligt i processen: Hvad er den rigtige bebyggelsestæthed for et givent område? Er det muligt at tilgodese både biodiversiteten og de rekreative grønne arealer? Hvordan sikrer vi, at et byområde bliver attraktivt at bo i og dermed langtidsholdbart?

Det hele afhænger af konteksten: Den fysiske, sociale, økonomiske og politiske. Så skal der tages ordentligt hånd om CO2-udledning og samtlige bæredygtighedsaspekter, er det utilstrækkeligt kun at se på byggeri. Her handler det om at tage systematisk fat i bæredygtighedsdiskursen i de tidlige faser af byudviklingen.

UDFORDRINGER FOR BÆREDYGTIGHED I BYUDVIKLING På trods af det åbenlyse potentiale, er det mere end almindeligt svært at definere og fastholde de rette bæredygtighedstiltag i de tidlige faser af byudvikling. Hvor byggeri bliver realiseret over et par år, tager det let fem, ti eller 20 år, før planerne for et byområde bliver NOVEMBER 2023

PLANLÆGNING

realiseret til fulde. Der er ligeledes mange flere parter involveret: Flere bygherrer, rådgivere, specialister, myndigheder, skiftende politiske udvalg, interessenter og borgere.

Og så er der mindst lige så mange meninger om, hvad bæredygtighed er, som der er parter involveret i processen.

Der er heller ingen fælles bæredygtighedsstandard at navigere efter. Flere kommuner har udviklet deres egne evalueringssystemer, mens andre tager udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål eller fokuserer på de laveste fællesnævnere, som kan reguleres gennem lokalplanernes paragraffer.

Endeligt er der certificeringsvejen, som f.eks. DGNB for byområder, som er den mest benyttede certificeringsordning i Danmark.

Udfordringen er dog, at DGNB ikke er beregnet til den vigtige dialog i de tidlige faser.

Samtidig kan det være svært at formidle og inddrage de mange parter i bæredygtighedsbeslutningerne. Projekterne når ofte først det politiske niveau som visualiseringer, hvor der gerne skal være smurt rigeligt med grønt på, for at få det til at glide igennem den politiske proces. Men hvordan er det ellers muligt at skabe et tydeligt overblik og fortælling for de politikere, der i sidste ende skal tage beslutningerne, uden at det ender med populistiske beslutninger baseret på tidens buzzwords?

POTENTIALER FOR BÆREDYGTIGHED I BYUDVIKLING På trods af udfordringerne er der heldigvis også rigtig meget at vinde i byudviklingen. Det er her, fundamentet bliver lagt for alle de beslutninger, der senere skal tages på bygningsniveau. Derfor kan beslutninger om bæredygtighed ikke vente, til bygningerne kommer på tegnebrættet.

For at komme i mål med dette er der brug for helt nye samarbejdsformer og processer. Vi skal måske gentænke den måde, vi laver lokalplaner på. Og der bør være et langt større fokus på konkrete muligheder, mål og prioriteter, før de første streger på planerne bliver tegnet.

Derfor har URBAN POWER og Rådet for Bæredygtigt Byggeri forsøgt at finde svar på udfordringerne med platformen BYSTART. Den er netop nu stillet gratis til NOVEMBER 2023

rådighed for kommuner, bygherrer og alle andre, der beskæftiger sig med byudvikling. BYSTART giver en klar og systematisk ramme for dialogen om de bæredygtighedsemner, der er relevante tidligt i processen, og som giver en retning for den kommende byudvikling.

Platformen består af en række spørgsmål, der relaterer til den eksisterende kontekst og giver et praj om områdets iboende bæredygtighedspotentiale som byområde.

De resterende spørgsmål handler om intentioner, prioritering og vurdering af den reelle handlemulighed indenfor relevante bæredygtighedsemner.

Styrken med BYSTART ligger i samskabelsesmodellen, hvor planmedarbejdere med forskellige specialkompetencer og ledelse med forskellige beslutningsniveauer kan få et klart fælles overblik over bæredygtighedsindsatsen, synergier og potentialer tidligt i processen.

På den måde bliver det enklere at tage de rigtige beslutninger om bæredygtighed og inddrage de politiske udvalg, interessentgrupper og tage dialogen med bygherrer, inden de kommer for langt med deres projekter. Med den rette facilitator og opsamling kan BYSTART gennemføres på 1½ time og blive til det grundlag, der senere kan bearbejdes til bæredygtighedsstrategier, kommuneplantillæg, lokalplaner, byudviklingsscenarier eller helhedsplaner.

BYSTART er tilrettelagt således, at personer, der har et mere

overordnet kendskab til byudviklingens parametre, kan være med.

Samtidig lægger det vejen for, at de relevante specialister kommer i spil, på de rette tidspunkter, så tid og ressourcer bliver brugt bedst muligt. Desuden har BYSTART en direkte kobling til certificeringsordningen DGNB. Temaerne kan dermed blive konkretiseret hen ad vejen af en DGNB-kyndig rådgiver og fungere som første skridt til en egentlig certificering af et byområde. Men det er ikke en forudsætning, og vigtigst er det at komme tidligt i gang med bæredygtigheden i byområder n

URBAN POWER integrerer BYSTART i byudviklingsprocesser, herunder de indledende workshops, som her med Furesø Kommune

FAKTA BYSTART er udviklet i et samarbejde mellem URBAN POWER og Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Udviklingen er støttet af Realdania og har en følgegruppe 3) bestående af syv danske kommuner, bygherrer og rådgivere.

BYSTART består af en analog og digital del, der er gratis tilgængelig på www.bystart.dk Planmedarbejdere, lokalpolitikere m.fl. har afprøvet BYSTART i en fælles workshop på årets Byplanmøde i Aarhus.

Noter: BYGV06: Gennemsnitligt samlet areal i nyopførte boliger, Parcelhuse 2002-2022: https://statistikbanken.dk

1)

“Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling”, Rapport fra CONCITO, 2023: https://concito.dk/udgivelser/ analyse-co2-udledningen-forskellige-typer-byudvikling 2)

Følgegruppe: Esbjerg Kommune, Randers Kommune, Odense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Herlev Kommune, NREP, PensionDanmark, By & Havn, Aaen engineering, Schønherr, Grandville, Cobe og Rambøll.

3)

TEKNIK & MILJØ

49

PLANLÆGNING

Nyt værktøj gør det muligt at lave byplanlægning med 30 års finkornet data i ryggen Nu kan du få adgang til et værktøj, som giver byplanlæggere og beslutningstagere mulighed for på et meget detaljeret niveau at sammenligne den regionale og lokale udvikling i forskellige lokalområder i Danmark.

Indsigterne kan bruges til at målrette udviklingsinitiativer, planlægge for en god balance mellem by- og landområder og styrke nabolagenes udvikling.

TEKST / MALENE RUDOLF LINDBERG

PhD, postdoc, BUILD, AAU

U

ligheden i Danmark bliver større, og til- og fraflytninger gør, at kløften mellem land og by vokser. Udflytterne er ofte højtuddannede, unge voksne, der flytter til store byområder for at tage uddannelse og arbejde. Samtidig kæmper mindre lokalsamfund for at opretholde offentlige tjenester.

Kommuneplaner og lokalplaner kan spille en afgørende rolle i arbejdet med at skabe balance mel-

lem by- og landområder – og de enkelte nabolag imellem. For at give byplanlæggere og beslutningstagere bedre databaserede indsigter har forskere fra BUILD udviklet et nyt værktøj: Et interaktivt Danmarkskort, der giver mulighed for at sammenligne udviklingen på en række sociale og økonomiske parametre over de seneste 30 år.

Med en detaljeringsgrad, der giver mulighed for at fokusere på mere end 13.000 specifikke nabolag, kan

NABOLAGSATLAS NabolagsAtlas gør det muligt at få et indblik i forskellige områders udvikling og sammenligne dem på en række centrale parametre: DEMOGRAFI Nabolagets beboersammensætning i forhold til alder, familietype, og kriminalitet BOLIGER Salgspriser, kvadratmeterpriser og andelen af almene boliger i nabolaget UDDANNELSE Beboernes uddannelsesniveau og afstande fra nabolaget til de nærmeste uddannelsesinstitutioner FLYTNINGER Til- og fraflytning fra nabolaget ARBEJDSMARKED Beboernes arbejdsmarkedstilknytning og indkomst

Nettotilflytning for alle landets kommuner i 2020. Med musen kan man se procentsatsen for den enkelte kommune, fx for Lemvig som her. Nettotilflytningsdata for alle kommuner kan også downloades fra siden.

50

TEKNIK & MILJØ

VELSTAND Et indeks, som estimerer velstanden i et nabolag ud fra beboernes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst, samt antallet af kriminalitetsdømte i nabolaget, boligpriser, boligmassen, og til- og fraflytningsrater.

NOVEMBER 2023

PLANLÆGNING

Som det første i Danmark tillader kortet også at zoome ind og kigge detaljeret på data på nabolagsniveau. Zoomes der fx ind på Lemvig Kommune, kan det ses, at der internt i kommunen er store forskelle på nettotilflytningsraten nabolagene imellem. Det bliver tydeligt, at der er ét område i kommunen – (mørkerødt), som driver en stor del af fraflytningstendensen, mens andre nabolag i kommunen oplever tilflytning, fx det markerede område (blå), der har en tilflytningsrate på 4,5%.

det bruges til at identificere lokale udfordringer – og planlægge målrettede indsatser.

NABOLAGSATLAS – DEN NYE INDGANG TIL INDSIGTER I LOKALOMRÅDER Det finkornede, interaktive kortværktøj, NabolagsAtlas, lanceres i november 2023. Værktøjet er målrettet lokale offentlige myndigheder som beslutningstagere, embedsværk og byplanlæggere, der arbejder med lokal og regional udvikling.

Kortet gør det muligt at komme helt tæt på det enkelte lokalområde med en hidtil uset detaljegrad. Helt konkret indeholder det en række sociale og økonomiske statistikker, som giver brugeren mulighed for at gå på opdagelse og få detaljeret indsigt i den regionale og lokale udvikling i Danmark.

NabolagsAtlas gør det muligt at få et indblik i forskellige områders

VIL DU VIDE MERE? Ønsker du at bruge kortet i dit arbejde, eller kan du se et potentiale i at samarbejde om at udvikle værktøjet, så det kan hjælpe dit projekt eller din organisation? Så skriv til nabolagsatlas@build.aau.dk.

NOVEMBER 2023

udvikling og sammenligne dem på en række centrale parametre: demografi, boliger, uddannelse, flytninger og arbejdsmarked.

Værktøjet kan også bruges til at se et områdes placering på et indeks, der estimerer velstand på tværs af disse parametre.

Interaktive kort og infografik illustrerer analyserne og giver et overblik over de regionale forskelle. Det er indikatorer såsom boligpriser, uddannelsesniveau og flyttemønstre. Værktøjet kan også bruges til at vise, hvordan uligheder udvikler sig under økonomiske kriser som finanskrisen i 2007.

BAGGRUNDEN FOR FORSKNINGSPROJEKTET Formålet med forskningsprojektet bag NabolagsAtlas var at udvikle et værktøj, som kan understøtte ønsket om at fastholde og styrke sammenhængskraften i et samfund. Kortet er et konkret redskab til at identificere lokale udfordringer og målrette indsatser.

I arbejdet med at mindske kløften mellem by og land er der ofte en betydelig afstand mellem politiske beslutninger og den forskning, der kan bidrage til at forstå mønstrene bag. Værktøjet er på den måde også et bidrag til at mindske den afstand og give beslutningstagere mulighed for at træffe beslut-

ninger på et oplyst grundlag ved at gøre forskningsdata offentligt tilgængelige.

-Datadrevne indsigter er afgørende for at udvikle lokale løsninger, der fremmer ligelig økonomisk udvikling. Med værktøjet gør vi data og indsigter fra forskningen tilgængelige for samfundet, udtaler Elise Stenholt Lange, postdoc på BUILD, som har været med siden forskningsprojektet var på idéstadiet. Nu er ambitionen at få det færdigudviklede værktøj implementeret, så det kan spille en rolle i beslutningsprocesser landet over.

LANCERING AF NABOLAGSATLAS DATO 21. november 2023 TIDSPUNKT 15.00-17.00 LOKATION Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, 1473 København K PRIS Gratis TILMELD DIG HER: https://forms.office.com/ Pages/ResponsePage. aspx?id=cXfHLCI9g02zAGYY-3aUSd4zizcEsoFLjZ8-FI5dF5ZUNzBLWFZLTlgxWlI1MzZITjFQQTJNNFQyVC4u

TEKNIK & MILJØ

51

PLANLÆGNING

Sådan kan du anvende NabolagsAtlas i dit arbejde NabolagsAtlas kan bidrage med databaserede indsigter på et utal af måder. Herunder er tre eksempler på, hvordan man med forskellige roller og formål kan få gavn af værktøjet

CASE 1: BOLIGUDVIKLING DER UNDERSTØTTER EN ØNSKET BOSÆTNING OG BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING HVILKE DATABASEREDE INDSIGTER HAR JEG BRUG FOR? Data, der belyser, hvor i min kommune forskellige grupper (socioøkonomiske segmenter) bor, og hvor tilflyttere bosætter sig. Jeg er interesseret i et højt geografisk detaljeringsniveau.

RELEVANTE DATA KORTET GIVER ADGANG TIL: - Arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau - Aldersgrupper og familietyper - Nettotilflytning, tilflytning og fraflytning HVAD KAN JEG BRUGE DET TIL? Jeg vil gerne have et grundlag for vores byråds kommende drøftelser om by- og boligudvikling. Jeg arbejder på en planog udviklingsstrategi for min kommune, og vi skal vurdere, hvordan vi kan bruge boligudvikling til at understøtte en ønsket udvikling i bosætning og befolkningssammensætning.

CASE 2: MENINGSFULD PLACERING AF OFFENTLIGE INSTITUTIONER HVILKE DATABASEREDE INDSIGTER HAR JEG BRUG FOR? Data, der viser, hvor familier med børn bor, og detaljeret indsigt i, hvor tilflytterne til kommunen bosætter sig i kommunen.

RELEVANTE DATA KORTET GIVER ADGANG TIL: - Familietyper, herunder familier med børn - Tilflytning HVAD KAN JEG BRUGE DET TIL? Jeg vil gerne have et konkret udgangspunkt for at vurdere, hvor det vil give bedst mening at placere en integreret børneinstitution i min kommune.

CASE 3: VURDERING AF EFFEKTEN AF SPECIFIK INDSATS HVILKE DATABASEREDE INDSIGTER HAR JEG BRUG FOR? Jeg vil gerne finde data, hvor jeg kan se, hvordan et udsat område i kommunen har udviklet sig fra 2010-2020.

RELEVANTE DATA KORTET GIVER ADGANG TIL: - Arbejdsmarkedstilknytning - Indkomst - Familietyper og aldersgrupper - Kriminalitet HVAD KAN JEG BRUGE DET TIL? Jeg kan bruge kortet til at beskrive udviklingen i et specifikt boligområde, hvor der har været gennemført en konkret indsats, og se, hvordan boligområdet har udviklet sig før og efter indsatsen. Det kan jeg bruge som en del af vidensgrundlaget for at vurdere, om vores sociale indsatser i området har haft en betydning, fx i forhold til politiske målsætninger om at få folk i arbejde og skabe en mere blandet beboersammensætning.

TAG MED TIL LANCERING: BLIV KLÆDT PÅ TIL AT ARBEJDE MED NABOLAGSATLAS NabolagsAtlas lanceres den 21. november 2023 og kan findes på hjemmesiden www.nabolagsatlas.dk.

I den anledning inviterer BUILD KTCs læsere med til lanceringsevent i Dansk Arkitektur Center. Lær hvordan du kan bruge kortet og lyt med, når et spændende panel af eksperter og beslutningstagere diskuterer, hvordan dataindsigter kan bidrage til skabelsen af gode byer og nabolag.

Dagen sluttes af med et glas bobler, og du får mulighed for at prøve kortet selv og tale med andre fra branchen om, hvordan data kan bruges til at styrke lokal og regional udvikling.

Hvis ikke du har mulighed for at deltage i København, kan du også følge med, når arrangementet streames live.

Deltag fysisk eller online ved at tilmelde dig i dag på: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage. aspx?id=cXfHLCI9g02zAGYY-3aUSd4zizcEsoFLjZ8-FI5dF5ZUNzBLWFZLTlgxWlI1MzZITjFQQTJNNFQyVC4u Eller scan QR-koden.

52

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2023

FORSYNING

HVAD KAN VI FORVENTE

AF ENERGISITUATIONEN I 2024?

En hård vinter kan genantænde frygten for gasmangel og midlertidige strømafbrydelser, men lektor ved Forsvarsakademiet ser russiske angreb på kritisk infrastruktur som et langt større problem. Vi kan ikke ignorere truslerne, selvom vores decentrale vandforsyning er en fordel.

TEKST / CHRISTIAN FLYVBJERG

Kommunikationskonsulent, Danske Vandværker

R

uslands invasion af Ukraine udløste en energikrise.

Gasleverancerne til Europa blev kraftigt reduceret, energipriserne steg, og i løbet af sidste vinter varslede Energistyrelsen endda risiko for midlertidige strømafbrydelser.

Vinteren var heldigvis mild i Europa – og det blev derfor ved frygten. Nu er gaslagrene atter fyldt godt op, og energipriserne er tilbage på et normalt niveau. Men det betyder ikke, at faren er ovre, påpeger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet.

-Vi har sandsynligvis nok gas i reserven, hvis det bliver en mild vinter. Men skulle vi få en hård vinter, så kan vi godt blive udfordret.

Eksperter har hele tiden været mere bekymrede for den kommende vinter, end de var for den sidste.

Sidste vinter var midlertidige strømafbrydelser det værst tænkelige scenarie – og her er udsigterne en smule mere bekymrende for den kommende vinter, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

KRITISK INFRASTRUKTUR KAN BLIVE ET MÅL Vi er nødt til at kigge på, hvad krig mellem stormagter kan betyde for os, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.

-Russerne har været i stand til at stå imod den ukrainske sommeroffensiv – og de ser ud til at fastholde Fakta: kontrollen med dele af Peter Viggo Jakobsen de områder, som de har er cand. scient.pol., invaderet. ph.d. i international Men uanset, hvordan politik og lektor på situationen udvikler sig, Forsvarsakademiet. så har krigen konseHan er desuden kvenser for russerne. professor ved Center Deres konventionelle mifor War Studies litærkapacitet svækkes ved Syddansk betydeligt – og de vil få Universitet. økonomiske problemer i forbindelse med at genNOVEMBER 2023

opbygge de militære styrker, som de får ødelagt, siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter: -Hvis russerne vil kompensere for den svækkelse, så vil de begynde at bruge andre virkemidler.

De vil prioritere deres atomvåben, så vi ikke tør angribe dem. Men de kunne også begynde at lave angreb på kritisk infrastruktur. Det har vi allerede set på Nord Stream 1 og 2 – og i Ukraine, hvor de er gået meget systematisk efter at lukke for varmen og ramme elværker.

Hvis russerne ikke kan klare sig i regulær krig, så kan man gøre det på andre måder.

Derfor mener Peter Viggo Jakobsen, at vi bør have mere styr på vores kritiske infrastruktur – og det gælder selvfølgelig også vandforsyningen. Både i forhold til it-sikkerheden og den fysiske sikring.

-Lige nu står vi et sted, hvor vi er klar over, at der er en trussel.

Der er i forsyningsbranchen endda vedtaget en strategi for, hvordan man skal rette op på svaghederne inden for kritisk infrastruktur, men den handlingsplan tager et par år at implementere. I lyset af det vi har set i Ukraine, så kunne man godt stille spørgsmålet, om ikke vi burde skynde os noget mere, siger Peter Viggo Jakobsen.

DECENTRAL VANDFORSYNING ER GODT STILLET -Den gode nyhed er, at vores vandforsyning er svær at angribe, og fordi den er så decentral, er det

nemt at lukke dele af forsyningen og dermed gøre driftsafbrydelserne så lokale og tidsbegrænsede som muligt. Det vil være mere fristende at angribe andre sektorer, men det ændrer ikke ved, at man er nødt til at tænke sikkerhed ind i vandforsyningen. Ellers vil det pludselig blive den sektor, der er nemmest at ramme, og så vil man jo gå efter den, fortæller Peter Viggo Jakobsen.

Derfor kan vi ikke hvile på laurbærrene, selvom vandforsyningen er relativt robust.

-Det vi har set i Ukraine betyder, at vi bør forberede os på, at visse aktører vil kunne finde på at gå efter vores kritiske infrastruktur på en anden måde, end vi har set tidligere. Det behøver ikke nødvendigvis at være Rusland, men andre kan også have fået øjnene op for, at man kan skabe mange problemer ved at angribe vand, varme eller elektricitet, siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter: -Vi skal tænke videre end den kommende vinter og bruge flere ressourcer på at forsvare den kritiske infrastruktur. Det er selvfølgelig træls, men det er den virkelighed, vi lever i. Man kan godt begynde at forberede sig på, hvad man skal gøre, hvis der skulle komme midlertidige strømafbrydelser.

Det er ikke sikkert, at det sker, men det bør være en del af ethvert vandværks beredskabsplan.

Note:

Denne artikel er første gang bragt i magasinet Vandposten (DVV), september 2023, og venligst delt med Teknik & Miljø.

TEKNIK & MILJØ

53

FORSYNING

Vandforsyningerne i Kolding er forberedte på det værste En aften for et års tid siden gik vandværkerne i Kolding i højeste beredskab. Heldigvis var der tale om en beredskabsøvelse, hvor man testede, om den fælles beredskabsplan på vandforsyningsområdet virkede efter hensigten. Øvelsen gav en masse værdifuld indsigt.

TEKST / METTE KINGOD

Kommunikationskonsulent, Danske Vandværker

B

eredskabsplanen har tæt på 10 år på bagen, og det var på tide at se den efter i sømmene.

Cirka 25 af kommunens vandværker, som tæller godt og vel 30 stk., deltog i øvelsen. Det er ifølge Thorkild Jensen, der er formand i vandrådet i Kolding, ret tilfredsstillende.

BEREDSKABSØVELSE VED SKRIVEBORDET Sammen med kommunens Grundvandsteam planlagde vandrådet øvelsen, hvor deltagerne blev præsenteret for flere krisescenarier. Blandt andet hvad man gør, hvis en marksprøjte vælter tæt på en boring? Hvordan man håndterer strømsvigt, og hvor længe man kan acceptere at være uden el? Og hvis der skal meldes kogeanbefaling til forbrugerne, hvordan informeres de bedst muligt?

-Under øvelsen arbejdede vi også med risikovurdering og sandsynligheden for, at et scenarie vil indtræffe. Indsatslederen fra Trekant Brand var inviteret med og fortalte om, hvad politiet og det kommunale beredskab kan håndtere, og hvad der er vandværkernes forpligtelser. Kommunens Grundvandsteam er altid involveret i beredskabssituationer uanset karakter, da de som myndighed på området skal vide, hvad der foregår, fortæller Thorkild Jensen og fortsætter: -Skrivebordsøvelsen gav værdifuld indsigt og erfaring. Vi arbejdede med forskellige og absolut relevante cases. Under arbejdet med strømudfald var vi flere, der fik en øjenåbner i forhold til fjerkræsavlere, som nu er tilføjet som en kritisk forbruger.

Kyllinger kan ikke leve uden vand i særlig lang tid, og derfor er det vigtigt, at vi forholder os til, hvor længe vi kan acceptere at være uden strøm og dermed uden vandleverance, fortæller Thorkild Jensen, som understreger, at landbrugene bredt set typisk benytter kar til at opbevare vandreserver, hvis et leveringssvigt sker.

FAKTA Kolding Kommune har en overordnet beredskabsplan, der definerer hvem og hvad, der skal handles på i krisesituationer.

Ligeså har vandværkerne deres egne planer.

I kommunen er der ca. 30 vandværker, som udpumper fra 5.000 kubikmeter til 2 mio. kubikmeter om året. Vandværkerne har mellem 150-50.000 forbrugere.

54

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2023

FORSYNING

ACTION CARDS DER ER ACTION CARDS TIL DISSE SITUATIONER: • Forurening på kildeplads • Forurening på forsyningsanlæg • Forurening af vandtank • Vandanalyser • Forbrugerhenvendelser om at vandet har en mærkelig smag og lugt • Lækager på ledningsnettet • Strømudfald • Brand eller eksplosion • Sabotage eller trusler herom • Cybersikkerhed Beredskabsplanen læner sig op ad Danske Vandværkers skabelon, som efter Thorkild Jensens mening er ganske glimrende.

GENBESØGTE OG OPDATEREDE BEREDSKABSPLANEN Action cards, tjeklister og skabeloner blev prøvet af og efterfølgende opdateret, og så sent som på et møde i august var beredskabsplanen igen på dagsordenen.

-Vi har haft beredskabsplanen oppe at vende igen for at sikre, at den er up to date. Vi har opdateret den i forhold til lækager og graveskader, da ny lovgivning kræver, at alle lækager indberettes i LER-registret, siger Thorkild Jensen og nævner også cybersikkerhed, som et område, beredskabsplanen skal rumme: -Vi er ikke helt færdige med at forholde os til cybersikkerhed, men det giver sikkert et action card mere til beredskabsplanen.

Vi er forberedte på, at vi skal forholde os til skærpede krav til cybersikkerhed, når vi ved mere om kravene i NIS2-direktivet.

MED MANGE KOMMUNIKATIONSKANALER RAMMER MAN FLERE Der er også fokus på krisekommunikation og varsling til forbrugerne i kritiske situationer, og i Kolding satses der på at bruge en bred vifte af medier og kanaler.

-Vi bruger alt fra papiropslag til sociale medier. På Facebook kan vi hurtigt komme ud med budskaber, men det handler om at nå ud til så mange som muligt, derfor skal vi informere via forskellige kanaler. Vores erfaring er, at vi når bredt ud via radioen, som dog ikke er den hurtigste kommunikationsmetode. Hvis vi for eksempel informerer om kogeanbefaling, rammer vi med radioen trods alt bredt i de områder, hvor det er relevant, fortæller Thorkild Jensen og fortsætter: -I vandrådet har vi også talt om fordele og ulemper ved at bruge SMS-beskeder. Udfordringen er bare, at vi ikke kan nå alle med SMS, fordi der kan være noget med opsætningen, hvis folk har en firmabetalt telefon.

NOVEMBER 2023

TRÆNING OG FORBEREDELSE GIVER OVERSKUD I EN KRISE -Man kan sagtens være på forkant med visse ting, der skal bruges i en krisesituation. I beredskabsplanen findes teksten til kogeanbefaling som et bilag. Vandværket skal kun udfylde ganske lidt, og når krisen opstår, skal man kun trykke på en knap, og så er kogeanbefalingen sendt afsted til de relevante personer og medier, siger Thorkild og peger også på fordelene ved action cards: -I en krise bliver man ret frustreret – det er menneskeligt – og det nytter ikke noget, at man skal bladre gennem en masse dokumenter for at finde hjælp.

Derfor er action cards rigtig gode, for de beskriver på maksimalt en A4-side, hvad man skal gøre i en konkret situation.

Thorkild Jensen anbefaler, at beredskabsplanen findes både online og i fysisk form. Desuden bør diverse underleverandører have beredskabsplanen, da de kan risikere at blive involveret i en krisesituation. På Lunderskov Vandværk, hvor Thorkild Jensen er formand, har han sendt beredskabsplanen til underleverandører af anlæg og administrative systemer samt lokale entreprenører, el- og VVS-firmaer.

HÆNDELSESRAPPORT Under en krise er det alfa og omega at føre logbog, hvor hændelsen beskrives: Hvornår indtraf den, hvem gjorde hvad, hvornår - eventuelt suppleret med fotos.

Hændelsesrapporten er god at lære af efterfølgende og helt nødvendig, hvis der er tale om sabotage eller hærværk, som skal efterforskes af politiet og meldes til forsikringen. I beredskabsplanen er der en skabelon til en hændelsesrapport.

FÆLLES BEREDSKABSPLAN EN FORDEL Thorkild Jensen ved ikke, om alle vandværker i Kolding Kommune bruger den fælles beredskabsplan.

-Beredskabsplanen er et værktøj til vandværkerne.

Den kan bruges, som den er, eller man kan vælge at rette lidt til. Men den helt store fordel er, at vi bedre kan hjælpe hinanden, når vi bruger den samme beredskabsplan og har et ensartet udgangspunkt, siger Thorkild Jensen.

Christiane Plischke, Afdelingschef i Miljø og Erhverv i Kolding Kommune, er enig: -Det er utroligt værdifuldt, at vi har så godt et fællesskab og en god dialog. Det er meget nemmere at række ud efter hinanden og bede om hjælp, når vi kender hinanden godt. Især i en krisesituation er fællesskabet en styrke, og vi bliver hurtigere på aftrækkeren, når det virkelig gælder.

TAG STILLING TIL BEREDSKABSPLANEN PÅ VANDVÆRKET -På vandværker kan man gå beredskabsplanen igennem og tale om sandsynligheden for, at en hændelse sker. Samtidig kan man tage forsikringspolicen frem og se, hvordan man er dækket ved for eksempel bygningsbrand. Man skal holde bered- skabsarbejdet på et niveau, hvor man kan være med. Hvis der er mange punkter, kan man prioritere de mest kritiske, der har størst risiko og størst sandsynlighed og så i løbet af nogle år arbejde sig gennem punkterne, slutter opfordringen fra Thorkild Jensen n

Note:

Denne artikel er første gang bragt i magasinet Vandposten (DVV), september 2023, og venligst delt med Teknik & Miljø.

TEKNIK & MILJØ

55

FORSYNING

LEGIONELLABAKTERIER SKAL TAGES ALVORLIGT

Danmark er blandt de lande i Europa, der har det højeste antal syge og døde som følge af legionærsygdom. I 2022 døde 56 danskere ifølge Seruminstituttet af sygdommen. I 2020 var tallet 39. Eksperter peger på lavere temperaturer i varmtvandsanlæg som en væsentlig del af forklaringen. Legionella kan behandles, men flere satser nu på forebyggelse

igen lidt senere. Men det er svært at styre, og det medfører udfældning af mere kalk i rørsystemet.

-Ganske vist dræber man de fleste bakterier, når man skruer op for temperaturen, men når temperaturen skrues ned igen, kan nogle legionellabakterier godt have overlevet. Når der er mere kalk, er der flere steder i systemet, hvor legionella kan gemme sig. Den er en god overlever og har evnen til at danne og tage ophold i biofilmen i rørene, hvor den kan formere sig, siger Kathrine Holm Hein Olesen, der er ansvarlig for legionellabekæmpelse i Krügers serviceafdeling. Virksomheden leverer bl.a. rådgivning og løsninger til forebyggelse og bekæmpelse af legionellabakterier.

Et tværfagligt samarbejde mellem Teknologisk Institut og Statens Serum Institut har advaret mod at spare på varmen i installationer til brugsvand, da for lav temperatur øger risikoen for vækst af legionellabakterier. Hvis skaden er sket, bør man tilkalde en specialist.

TEKST / JESPER WITH

Journalist

56

TEKNIK & MILJØ

U

nder energikrisen i 2021 og 2022 blev vi alle bedt om at skrue ned for varmen. Vi skulle spare på energien af hensyn til klimaet og pengepungen. Det medførte gode resultater. Men det havde en bagside – ud over at det var småkoldt rundt omkring. For det øger generelt risikoen for den potentielt dødelige lungebetændelse legionærsygdom, når temperaturen i brugsvandsanlæg sættes for lavt.

Det kan medføre, at legionellabakterier spredes til mennesker via aerosoler fra bl.a. brusebade. Derfor

har bl.a. et tværfagligt samarbejde mellem Teknologisk Institut og Statens Serum Institut advaret mod at spare på varmen i installationer til brugsvand.

Også fjernvarmeselskaber er begyndt at sænke fremløbstemperaturen. Det betyder, at vandet ikke kan varmes så højt op i varmtvandsbeholderne som tidligere, og det giver bedre levevilkår for legionellabakterierne. Mange viceværter og driftsansvarlige har søgt at løse det med temperaturgymnastik, hvor man skruer højt op for temperaturen, og så skruer ned

PRÆVENTIV INDSATS I SVØMMEHAL I Roskilde Badet, der er Roskildes største svømmehal med 7 bassiner, har man søgt rådgivning og besluttet sig for at komme legionellabakterierne i forkøbet. Derfor har man installeret on-site rensesystemet BacTerminator® Safe fra Krüger.

Anlægget producerer ECA-vand (hypoklorsyre) med en elektrolysecelle - ved brug af vand, el og salt.

Det er et meget effektivt desinfektionsmiddel mod legionella og biofilm.

-Der var snak om legionella i medierne, så jeg syntes, vi skulle måle på det i alle Roskildes kommunes svømmehaller. Efter ombygning af Roskilde Badet målte vi noget legionella kim vækst. Vi søgte at fjerne det ved at varmebehandle rørene og tog nye prøver. Men det blev ikke helt så godt som i vores skoleog foreningsbade, hvor resultatet var nul. Flere fagfolk var inde over, og da vi ønskede at være præventive, endte det med, at vi fik sat et system op, der sikrer os mod, NOVEMBER 2023

FORSYNING

at legionellabakterier får gode vækstbetingelser i vores rørsystemer, siger Lasse B.G. Hansen, der er teknisk leder på Roskilde Badet.

Bacterminator® Safe anlægget er placeret ved de to store omklædningsrum, der hver har 18 brusere. Dertil har Krüger opsat et mindre anlæg i en ny tilbygning, hvor der findes brusere hist og pist. Driftsudgifterne er lave, og anlægget kræver kun en minimal driftsovervågning.

-Det er en lettelse for os i driftsafdelingen ikke at skulle slås med temperaturgymnastik, hvor det så alligevel ikke blev helt godt. Frem for alt sikrer vi, at borgerne kan være trygge ved at bruge vores svømmehaller. Og ja, så sparer vi også lidt på varmen, fordi vi ikke længere banker temperaturen op til 70 grader og ned igen, siger Lasse B.G. Hansen.

HURTIG ASSISTANCE I ANDELSFORENING Hvis der allerede ér konstateret legionellabakterier i fx baderum, kan en specialist komme ud og give en chokbehandling af systemet ved at sende en høj klormængde gennem rørene.

-Vi kan lave en akutbehandling, så vi får bugt med legionellabak-

Flere fagfolk var inde over, og da vi ønskede at være præventive, endte det med, at vi fik sat et system op, der sikrer os mod, at legionellabakterier får gode vækstbetingelser i vores rørsystemer terierne. Det er dog kun en her og nu løsning, da legionella stadigvæk kan komme tilbage senere. I stedet for kan vores Bacterminator® Safe anlæg sættes op og udføre kloringen af systemet. Det sørger samtidig for, at biofilm og legionella elimineres fra rørene fremadrettet, siger Kathrine Holm Hein Olesen.

De bedste resultater får man ved at reagere hurtigt og kontakte fagfolk, så snart man har en mistanke om legionella. Det ved de hos AB Tjørnestræde i Vejle, hvor NOVEMBER 2023

en i forvejen sygdomsramt beboer pludselig blev syg af legionella.

Andelsforeningens 14 selvstændige huse har hver deres varmtvandsveksler. Temperaturen indstilles derfor individuelt i det enkelte hus. Formand for andelsforeningen Gitte Mølgaard var først ikke klar over, at her var en sag, som hun og bestyrelsen skulle reagere på. Men det var det.

For efter 14 dage kom et brev fra kommunen, der påpegede, at den berørte bolig ville blive erklæret kondemneret (ubeboelig), hvis ikke der blev gjort en indsats fra foreningens side.

-Så jeg googlede hjælp til legionella bekæmpelse og fandt frem til Krüger. De sendte straks en konsulent ud, der fortalte os og det berørte ægtepar, hvad der kunne gøres, fortæller Gitte Mølgaard.

Konsulenten kunne straks se, at temperaturen på varmtvandsbeholderen var for lav. Så den skruede han op på de anbefalede 55 grader. Som en ekstra foranstaltning satte han også en filterbruser på, så ægteparret var sikret med det samme mod flere legionella.

Samtidig anbefalede han udskiftning af vandslange og fjernelse af vandsparebrusehoved. Legionellabakterier ynder nemlig at leve i biofilm på indersiden af bl.a. vandslanger og i brusehovedet.

Krüger sendte så en tekniker få dage senere, der tog nye vandprøver. Han skyllede samtidig veksleren igennem for at komme bakterierne til livs. Boligen blev efter kort tid godkendt af kommunen, og beboeren forblev rask. Temperatu-

Frem for alt sikrer vi, at borgerne kan være trygge ved at bruge vores svømmehaller.

Og ja, så sparer vi også lidt på varmen, fordi vi ikke længere banker temperaturen op til 70 grader og ned igen ren i det varme vand var ikke sat højt nok hos ægteparret.

-Det største problem er, at folk ikke ved det og ikke gør noget, før nogen er blevet syge. I stedet lytter man til i øvrigt fornuftige energispareråd og sparer på vand og energi. Men man giver også legionellaen bedre vækstbetingelser, for den bevæger sig rundt i systemet.

En varmtvandsbeholder skal helst tømmes 1 ½ - 2 gange i døgnet. Det er en udfordring i bygninger, hvor en beholder ikke er dimensioneret efter forbruget. Eller hvis folk ikke er hjemme i perioder, siger Kathrine Holm Hein Olesen n Ifølge SSI blev der i 2022 registreret 287 tilfælde med legionærsygdom i Danmark. Heraf var 169 mænd (median 73 år) og 118 kvinder (median 76 år). Af dem døde 56. Mortaliteten er steget gennem de seneste år. Gennemsnittet fra 2017 til 2019 var 11,5 % og i 2021 steg det til 14,5 %.

TEKNIK & MILJØ

57

LEDELSE

Tæt på virkeligheden:

Kommunale sagsbehandlere på kloakmesteruddannelse Der kan være langt fra et skrivebord i kommunens Natur & Miljøafdeling og ud til den praktiske håndtering af spildevand i det åbne land. Derfor er Horsens Kommune gået nye veje. Bedre forståelse og kommunikation via praktisk efteruddannelse øger effektiviteten

Journalist, SighNN

Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder på Learnmark Efteruddannelse i Horsens.

N

år man skal håndtere spildevand i det åbne land, er der en masse nødvendig dokumentation. Det betyder kommunikation med kommunens Natur & Miljøafdeling. Og her kan det let gå galt, for i den ene ende af røret har vi typisk en kloakmester, der er vant til at håndtere rør i jorden, og i den anden ende har vi ofte en akademisk uddannet person, der sidder med forventninger til papirgangen, attester, tilladelser og anden dokumentation.

Foto: Torben Sigh.

TEKST / TORBEN SIGH

SVÆR KLØFT Netop den kløft kan være svær, og derfor har afdelingsleder i Horsens Kommunes Natur- og miljøafdeling for overfladevand, Christina Skipper, været på udkig efter en egnet efteruddannelse til medarbejdere i afdelingen, som har den direkte kontakt med dem, der udfører arbejdet ude i marken: -Jeg fandt et kursusforløb, bestående af et modul i den kloakmesteruddannelse, som udbydes af Learnmark Efteruddannelse i Horsens, og det har været en stor succes, siger hun.

Christina Skipper, (tv) afdelingsleder i Horsens Kommunes Naturog Miljøafdeling for overfladevand, her sammen med Trine G. Jensen, biolog samme sted.

Foto: Torben Sigh.

BIOLOG PÅ KLOAKMESTERMODUL Trine G. Jensen, der er uddannet biolog, har været afsted på kurset, som foregår på skolebænken over fire dage, efterfulgt af tre dage ude i marken, hvor arbejdet foregår, og hun siger om forløbet: -Det har givet mig en helt anden tilgang til kommunikationen med aktørerne ude i felten, for jeg har dels fået en bedre forståelse for det, de står med, og jeg har også kunnet give dem en bedre forståelse af, hvorfor jeg skal bruge dokumentationen fra dem, siger hun.

-Jeg har fået en helhed ud af det. Nu er det ikke bare teori, men et samlet billede af, hvad der foregår. Og det har de øvrige kursister også givet udtryk for, nemlig en bedre forståelse af, hvorfor jeg skal bruge dokumentationen. Det giver en langt bedre dialog, og gør min arbejdsdag mere effektiv. Desuden bliver jeg mere sikker i de afgørelser, jeg træffer, og det sparer tid på den enkelte sag, tilføjer hun.

STIGENDE EFTERSPØRGSEL Uddannelsesleder på Learnmark Efteruddannelse, Peter Hjortdal Andersen, er glad for, at det giver noget: -Det er en rigtig god idé for kommunerne at sende

58

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2023

LEDELSE

deres medarbejdere på denne type kursus, for her møder de jo netop de fagfolk fra branchen, som de sidder og arbejder med i det daglige, og de kan faktisk tilføre hinanden en masse, og det giver en langt mere gnidningsfri og mere effektiv hverdag, når man forstår, hvad hinanden går og laver, siger han.

I det pågældende tilfælde var det blot et enkelt modul, som Trine G. Jensen deltog i: -Men reelt set kunne man jo godt forestille sig, at nogen tog hele kloakmesteruddannelsen og så arbejdede i kommunen. Det ville virkelig øge den gensidige respekt og forståelse, siger han, og tilføjer, at der også er muligheder indenfor andre fag.

STYR PÅ ROTTERNE Birgitte Hansen sidder i Kolding

SPØRGSMÅL KAN RETTES TIL: Sebastian Ravn, chefkonsulent, DME, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Tel.: 7641 3668 mail: sr@dmoge.dk Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder, Learnmark Efteruddannelse i Horsens.

Tel.: 4212 7306, mail: pha@learnmark.dk Christina Skipper Ravn, Afdelingsleder, Tel.: 76297450, mail: cskra@horsens.dk

Kommune som miljøsagsbehandler og er autoriseret kloakrottebekæmper og TV-operatør.

-Jeg er egentligt kontorassistent med speciale i offentlig administration. Men i 2015 tog jeg uddannelsen som kloakrottebekæmper, og siden har jeg været på kursus i rørlægning for tilsynsførende – et forløb over fire dage. Og jeg indgår i mange erfagrupper, som har givet mig mere viden, og det gør en forskel, fortæller hun.

-Når jeg eksempelvis sidder med en forsikringssag og får at vide af forsikringen, at det ikke fejler noget, så har jeg altså muligheden for at spørge ind til, hvad de reelt har tjekket, og hvad de ikke har.

På den måde får vi som regel fat i problemet og får det løst, siger hun.

Senest hun var på Learnmark på kursus, handlede det om gamle og nye kloaksystemer.

-Noget der giver et dybere indblik og Birgitte Hansen, miljøtekniker og bedre forståelse af, hvorfor tingene er, rottebekæmper i Kolding som de er, siger Birgitte Hansen n Kommune.

Foto: Privatfoto.

HØJNER KVALITETEN OG FAGLIGHEDEN I DME, Danske Maskinstationer & Entreprenører, der har mange kloakmestre blandt medlemmerne, giver man udtryk for det vigtige i en høj faglig standard: -Vi vil som brancheorganisation gerne være med til at højne det faglige niveau i det arbejde, der udføres af vores medlemmer på spildevands- og kloakområdet. En del af arbejdet – og dermed en del af kvaliteten, er jo den dokumentation og myndighedsbehandling, der skal finde sted, og jo mere effektiv den er, jo mindre tid spildes der både hos entreprenøren og hos kommunen, som jo har et stort arbejdspres med sagsbehandling, siger Sebastian Ravn, chefkonsulent Entreprenør.

- Her i kommunen har vi udstedt 800 påbud til 800 ejendomme i landzonerne, og derfor er det altså en virkelig god idé, at vi fra kommunens side ved, hvad vi taler om, når entreprenørerne skal udføre arbejdet derude, siger Bente Uhre, der først tog uddannelsen som rørlægger i 2006 og siden har taget kloakmesteruddannelsen i 2008.

-Der er virkeligt mange krav, der skal overholdes, og meget dokumentation, der skal indsendes. Det gælder krav til fald, dimensionering, jordbundsforhold og grundvandsstand ved f.eks. nedsivningsanlæg, siger hun og tilføjer, at hun har været på samme arbejdsplads i over 30 år, hvor det først hed Galten Kommune, som blev sammenlagt med Skanderborg.

-Jeg har med den viden og den praktiske erfaring, jeg har fået ved at have prøvet at rode i sandkassen og lægge rørene, gjort det meget lettere for mig selv, og jeg ved også, at dem, jeg taler med, i dag i højere grad føler, at de taler med en, der ved noget om det. Det er en stor gevinst for alle, og jeg bliver langt mere effektiv i min dagligdag, siger Bente Uhre. Hun tager stadig på kursus ca. en gang årligt for at ajourføre sig med nye love og regler på området, og for at møde øvrige kloakmestre, og generelt holde sig orienteret.

FØRST RØRLÆGGER Og det med efteruddannelse indenfor faget lader til at brede sig i kommunerne. Bente Uhre er miljøtekniker i Skanderborg Kommunes Teknik & Miljøafdeling, og hun giver udtryk for, at der er et stort behov for, at sagsbehandlerne ved, hvad der sker ude i landområderne: NOVEMBER 2023

TEKNIK & MILJØ

59

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

BLIV MEDLEM AF KTC Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører og chefer i en stærk faglig og indflydelsesrig forening.

“I KTC er det vores vision, at beslutningstagere lytter til os som en stærk og uvurderlig faglig organisation, de kan spørge til råds.

En organisation, der har klare bud på fremtidens løsninger.”

Grundfortællingen om KTC

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

GENNEM KOLLEGIALE OG FAGLIGE NETVÆRK I KTC, BLIVER KOMMUNENS OG DIN EGEN INDFLYDELSE STYRKET!

LÆS MERE PÅ KTC.DK