Kommunale fællesskaber og strukturreformen – konsekvenser af ændret ejerkreds
Af statsaut. revisor Henrik Holst, Skive og statsaut. revisor Per Timmermann, København, PricewaterhouseCoopers I oktober bragte Stads- og havneingeniøren en artikel, hvor en række generelle forhold, som har betydning for de fælleskommunale selskaber i forbindelse med strukturreformen blev beskrevet. I denne artikel, der er baseret på et notat til RenoSam, vil vi komme ind på mere konkrete økonomiske forhold, når der sker ændring i et fælleskommunalt selskabs ejerkreds.
I mange fælleskommunale selskabers vedtægter er det reguleret, hvilke økonomiske konsekvenser det skal have, såfremt en kommune ønsker at udtræde af fællesskabet. Sådanne vilkår sigter mod at motivere deltagerne til at bakke op om fællesskabet, og giver derfor ofte ikke den udtrædende »utilfredse« kommune andel i en eventuel formue. På disse betingelser kan strukturreformen indebære en tilfældig økonomisk belastning af en udtrædende interessent og tilsvarende gevinst for de øvrige interessenter, og rimelighedshensyn taler således for, at der sker en mere ligeværdig økonomisk udligning efter ensartede principper både ved udtræden og indtræden. Det modsatte kan selvfølgelig også være tilfældet, hvis der er store uafdækkede forpligtelser i affaldsselskabet. 52
Konsekvenser og eventuel afregning ved manglende mængder »Hvile-i-sig-selv princippet« har som sit udgangspunkt, at en forsyningsvirksomheds udgifter fuldt ud finansieres over taksterne, således at udgifter og indtægter over en årrække balancerer. Dette sker i praksis ved, at der ved gebyrberegningen/takstfastsættelsen sker en opgørelse af de samlede omkostninger ved en aktivitet og disse divideres med den omsatte mængde. Investering i kapitaltunge affaldsforbrændingsanlæg eller deponier er baseret på en forventet mængde affald fra interessenterne. Hvis en eller flere af interessenterne træder ud af interessentskabet og dermed ikke længere leverer mængderne til anlægget, vil dette have
negativ effekt for taksten for de tilbageblevne. Der kan være vedtægtsbestemmelser, der tilsiger, at den udtrædende part skal dække det tab, som vedkommendes udtræden forårsager for de andre. Notatet til Reno-Sam dokumenterer, at taksten for de tilbageblevne kan stige væsentligt – eller med andre ord at en interessent påfører de øvrige et væsentligt tab. Den væsentlige indvirkning på takststørrelsen kan håndteres på en af følgende måder: • Afregning af et beløb til dækning af fremtidige takststigninger • Fortsat levering af mængder i en given periode • Fortsat deltagelse i interessentskabet Afregning af et beløb til dækning af fremtidige takststigninger kan i praksis blive et væsentligt beløb, især fordi der forventeligt også skal betales takst der, hvor affaldet faktisk behandles i stedet for. Den erstatning, en udtrædende interessent skal betale, skal reduceres med de mængder, som f.eks. et forbrændingsanlæg kan skaffe fra anden side. Manglende mobilitet på markedet indebærer imidlertid, at dette i praksis vil få begrænset betydning. En aftale mellem fællesskabet og den udtrædende part om fortsat levering af mængder kan løse problemet, men kan samtidig skabe andre problemer i for52 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005