Issuu on Google+

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Digital Forvaltning Rene søer i byen Europamestre i forbrænding af affald Kommunale fællesskaber og strukturreformen Lissabon

December 12  2005


,PNNVOFFMMFSMPLBMQMBOFSJ%

4Q“SHPTWJFSFLTQFSUFSJEJHJUBMF%CZNPEFMMFS

7FKMFHBEF ,“CFOIBWO 5SVF.“MMFWFK 5JMTU

5MG 5MG

-TNFSFQÌWPSFTXFCTJUFXXXCMPNJOGPEL

'BY 'BY

FNBJMCMPNJOGP!CMPNJOGPEL FNBJMOWQ!CMPNJOGPEL


DECEMBER 2005 Nr. 12 • 96. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl. I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Tillykke med valget – og så til arbejdet! Tillykke med valget til medlemmerne af de 98 nye kommunalbestyrelser, hvoraf 33 (hovedsageligt i hovedstadsområdet) straks tiltræder som fungerende kommunalbestyrelser, nemlig i de ikke-sammenlagte kommuner, mens de 65 øvrige begynder i rollen som sammenlægningsudvalg. Især sammenlægningsudvalgene får nok at se til, selv om også dagsordenen for de ikke-sammenlagte kommuner jo ændres på mange områder, idet opgavereformen berører alle. På det tekniske område er det især planområdet, natur- og miljøområdet samt vej- og trafikområdet, der byder på mange nye udfordringer. Til brug for arbejdet i sammenlægningsudvalgene har KL udsendt en »politisk beslutningskalender for 2006«. Denne indeholder – i månedsrækkefølge – 95 dagsordenspunkter/emner, som udvalgene skal forholde sig til. Blandt disse emner er nogle, der kan tage ganske lang tid at drøfte/nå til enighed om, f.eks. »drøftelse af en vision for den nye kommune«, »drøftelse af overordnet politisk og administrativ organisation for den nye kommune« og »drøftelse af boligpolitik, herunder udbygningsbehov m.v.«. Hertil kommer forslag om temadrøftelser i februar måned om »Beskæftigelse og integration«, »Borgerbetjening«, »Børn, unge og kultur«, »Natur, miljø og forsyning« samt »Social- og sundhed«. Endvidere anbefales 1. budgetseminar (for 2007 – 2010) i april måned. I maj måned optræder på KL´s dagsordensforslag et emne, der kan se helt uskyldigt ud, men som i sagens natur indeholder meget sprængstof, nemlig det emne, som valgkampen primært har drejet sig om – »Fastlæggelse af serviceniveauer inden for alle fagområder«. Tak spids! Her er vi inde ved den absolutte kerne i sammenlægningsudvalgenes opgaver i 2006, nemlig prioriteringsopgaven. Hvordan skal prioriteres mellem skattepolitik (personskat, ejendomsskat m.m.), ældrepolitik, børnepolitik, kultur- og fritidspolitik, sundhedspolitik og trafikpolitik, for nu at nævne de tungeste områder. I denne prioritering er det bestyrelsens bøn og håb, at det ikke, som sædvanlig kunne jeg fristes til at sige, bliver vej-, bygnings-(vedligeholdelses-) og administrationsområdet, der kommer i klemme, og bliver nedprioriteret. På vej- og bygningsvedligeholdelsesområdet er det seneste tal, der er nævnt, et efterslæb på ca. 50 mia. kr., hvis kapitalværdierne skal bevares. Fordeles dette over 10 år vil det f.eks. for den nuværende Kolding Kommune betyde et budgetløft på ca. 50 mio. kr. om året til disse formål. Det svarer til, hvad det vil koste at fastholde det nuværende serviceniveau i Kolding Kommune, også i Ny Kolding Kommune! Jo, der er nok at tage fat på! Endnu engang tillykke med valget og velkommen til arbejdet. Hans-Jørgen Bøgesø Teknisk direktør, Kolding Kommune Næstformand i KTC´s bestyrelse

Forside: Brobyggeri i Vasco da Gama Shopping Center, Lissabon.

3


I SIDE 6

N

D

H

O

L

D

Leder Af teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Deadline. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

PlansystemDK - nyt plansystem for digitale plandata af Kirsten Elbo, Erhvervs- og byggestyrelsen og Henrik Larsen,Skov- og Naturstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Side 18

SIDE 14

Enkelt svar på kommunernes GIS-debat Af afdelingschef Ole Urup Mogensen,COWI . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Side 24

Digital planlægning og borgerhøring – erfaringer fra Hals Af cand.IT Henrik Bojsen og By- og trafikplanlægger Torben Kjeldgaard Larsen, Sven Allan Jensen as . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Cheminovas digitale miljøgodkendelse Af Kirsten Kjær, Cheminova, og Monica Køhrsen, Ringkjøbing Amt 24 Geokodning af bygninger – få fundamentet i orden Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Fuld gang i Projekt FOTdanmark – en status af projektchef Søren Rude, Landkortområdet, Kort & Matrikelstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

SIDE 28

SIDE 34

Parkeringsregistrering og analyse med PDA Af Civilingeniør Christina Smith Hansen, Esbjerg Kommune og Civilingeniør Lars Nøhr Pedersen, COWI A/S. . . . . . . . . . . . . . . 34 Standard for udveksling af vejprojektdata Landinspektør Svend Elgaard, Vejdirektoratet, . . . . . . . . . . . . . . . 36 KORTDAGE 2005: I muligheder til op over halsen! Af redaktør Michael Nøgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Rene søer i byen – til gode for både borgere og natur Af teknisk direktør Bjarne Holm Markussen og civilingeniør N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Jens Peter Müller, Fiskeøkologisk Laboratorium samt Erik Jørgensen og Søren Gabriel, Hedeselskabet . . . . . . . . . . . . . . . 39

SIDE 40

SIDE 47

Europamestre i forbrænding af affald At Vagn Larsen, formand for RenoSam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Organiseringsform og kompetenceprofiler Af Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Billeder på vejnettet Af Synnøve Klitgaard, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 SIDE 49

Containerkompostering af spildevandsslam Af Per Haugsted Petersen, Rambøll Danmark A/S, og Per Vestergaard, CompSoil Danmark ApS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Best Practice – et udviklingsprojekt for kommunale entreprenører Af formand for Kommunalt EntreprenørForum Bjarne Freund-Poulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kommunale fællesskaber og strukturreformen – konsekvenser af ændret ejerkreds Af statsaut. revisor Henrik Holst og statsaut. revisor Per Timmermann,PricewaterhouseCoopers . . . . . 52 Lissabon – KTCs studietur 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 SIDE 54

SIDE 56

Set og sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59


ANLÆGSPROJEKTER FRA S TIL XXXL UDFØRES MED OMHU Vi går ikke så meget op i størrelsen af en opgave, men i løsningen af den. Det holder humøret og kvaliteten i top. For det handler jo om at levere et ordentligt stykke arbejde hver gang. Gennem årene har vi udført et væld af forskellige anlægsprojekter i lige så mange forskellige størrelser. Det gør at vi idag er forberedt på det meste og hvis vi mod forventning ikke skulle være det, kan vi hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK


Fokus på kommunale ledere

Rødovre »Årets udelysby 2005«

IDA sætter et lederudviklingsforløb i gang, der skal sætte fokus på lederens rolle og person i den store forandringsproces som strukturreformen er. Målgruppen er chefer i kommuner og amter og forløbet strækker sig over 3 dage i 2005 og holdes som fire forløb i København, Odense, Århus og Aalborg. Ved tilmelding får kursusdeltagerne tilknyttet en coach som er fast tilknyttet igennem forløbet. www.ida.dk

Gentofte går foran med digitalt byggeri Gentofte Kommune har startet pilotprojekt for Det digitale Byggeri, som bliver obligatorisk for alt statsligt byggeri fra 2007 Kommunen går dermed aktivt ind i afprøvningen af nye digitale metoder i det første samlede pilotprojekt under regeringens projekt, Det Digitale Byggeri. Fra 2007 bliver det obligatorisk for alt statsligt byggeri. Gentofte Kommune tester, hvordan modernisering af kommunens ejendomme kan gennemføres med digitale projektværktøjer. I alt drejer det sig om ca. 450.000 etagemeter.

»Gentofte Kommune har lagt en samlet plan for modernisering af hele den kommunale bygningsmasse, som i alt vil beløbe sig til ca. 450 mio. kr. Vi er i den unikke situation, at vi kan planlægge en kontinuerlig moderniseringsindsats seks år frem. Det giver os en enestående mulighed for at afprøve de nye digitale løsninger, og de erfaringer vil vi gerne dele med Det Digitale Byggeri«, siger borgmester Hans Toft, Gentofte Kommune: Gentofte har indledt et samarbejde med sbs rådgivning A/S som projektleder på forsøget. www.sbsbg.dk

Miljøforvaltning 2007 Miljøministeriets ene projektgruppe om kommunalreform og Digital forvaltning er godt i gang med at sikre forvaltningsgrundlaget på miljøområdet efter 1. januar 2007 ved at implementere de vedtagne handlingsplaner gennem fire målrettede projekter. Samtidig gennemføres markstudier hvor der ses på, hvordan situationen bliver

Rødovre er udnævnt til »Årets udelysby 2005«. Kommunen får prisen for »et enkelt, uhyre konsekvent og letforståeligt belysningsanlæg, som med sin funktionalitet og rene linier passer godt til vejene i kommunen«. Årets udelyspris er stiftet af de danske elselskaber og Lysteknisk Selskab.

i myndighederne efter reformen. Fx hvilke systemer man skal benytte, og hvilke data man får brug for i sagsbehandlingen. Projektet arbejder videre med en tværgående indsats og handlingsplanerne bliver organiseret i fire målrettede delprojekter. De fire delprojekter går på tværs af de fremtidige myndigheder og handler om 1) Arealdata, 2) Miljøportalen, 3) Sager og 4) Naturdata. Kilde og yderligere oplysninger: www.miljøforvaltning2007.dk

»Rødovre kommune er et godt eksempel på, hvordan man kan udnytte elselskabernes kabellægning af elforsyningen til samtidig at give belysningen et flot og tiltrængt løft. Et løft der understreger byens særpræg og identitet. Hele processen og idéoplægget er absolut værd at lade sig inspirere af,« sagde ELFOR´s formand Arne Bo Larsen ved prisoverrækkelsen. »En af årsagerne til, at el-selskaberne står for denne pris er for at sætte fokus på energibesparelser. Kommunen har med sit nye flotte anlæg formået at reducere energiforbruget med omkring 40 % uden at give afkald på lyskvaliteten. Dette må siges at være i top. Guldet ligger så at sige og glimter – lige ret foran«,sagde Arne Bo Larsen. Kilde: Lysteknisk Selskab.

6

6 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Stockholmsforsøget – vejafgifter fra 3. januar Lange bilkøer og trængsel – Stockholm har som mange andre storbyer fået nok af biltrafikken og satte derfor i august gang i et stort trafikforsøg, der skal mindske trængsel og forbedre miljøet i den svenske hovedstad. Målet er at mindske trafikken på de mest belastede veje med 15%. Midlerne er bl.a. opstart af nye buslinier og indkøb af 200 nye busser. Ligeledes øges antallet af afgange på eksisterende buslinier og tunnelbanen og der bygges flere parkeringspladser i Stockholmsregionen ved stationer. Den 3. januar 2006 starter så det mest kontroversielle element i forsøget, nemlig indførelsen af en vejafgift. Vejafgiften opkræves alle

hverdage i tidsrummet fra 6:30 til 18:30 og afgiften kan maksimalt udgøre 60 svenske kroner pr køretøj uanset antallet af passagerer. Forsøget er besluttet ved en lov og evalueres i form af en folkeafstemning i forbindelse med det svenske valg i september 2006 med henblik på at få afgjort om elementerne i forsøget skal blive permanente. Udgifterne til forsøget udgør 2,5 mia. som betales af den svenske stat, mens de direkte indtægter forventes at være omkring 75 mill. om måneden. Flere oplysninger på www.stockholmsforsoket.se/

Vækst i danske havne »Intermodale godstransportløsninger har vundet frem i de seneste mange år, og de er i dag væsentlige omdrejningspunkter for bidrag til en løsning af trængselsproblemerne. Havnen er en del af svaret på de transportpolitiske udfordringer«. Derfor opfordrede transport- og energiminister Flemming Hansen de 150 deltagere på havne- og transportkonferencen i Odense i dag den 28. november 2005 til at arbejde sammen og opretholde og skabe effektive transportløsninger blandt andet ved tilpasning til markedsudviklingen gennem øget specialisering. Ministeren glædede sig over havnenes økonomiske succes, som også kom frem i 7 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

analysen »Vækst i danske havne«, som blev præsente-

ret på konferencen. Det går godt for havnene og havnevirksomhederne, og havnene er velfungerende. Ministeren tilkendegav, at analysen i sig

selv ikke gav anledning til at ændre havneloven, men analysen vil være et grundlag også for den kommende tids diskussion af havnenes fremtid og udviklingsmuligheder. Konferencen var arrangeret i samarbejde mellem Transportøkonomisk Forening og Danske Havne. www.danske-havne.dk

Uffe Steiner Jensen, Danske Havne, transport- og energiminister Flemming Hansen, formand Jens Hennild, TØF og konferenceleder Henrik Denta, Danmarks Radio. (fotograf: Hung Tien Vu)

7


Dyrere vand og ringere natur - sådan sammenfatter KL’s formand, borgmester Ejgil W. Rasmussen, konsekvensen af de forslag, der ligger i oplægget ”Serviceeftersyn af vandsektoren”, som et statsligt embedsmandsudvalg har lagt frem. De kommende års store udfordring på miljø- og naturområdet, som kommunerne står over for, bliver at nå målene for god vandkvalitet, der følger af en række direktiver fra EU, herunder vandrammedirektivet. Som led i en samlet strategi skal vi dels løfte kvaliteten af vandet i vores søer, vandløb og fjorde, dels sikre beskyttelsen af grundvandet og vores værdifulde naturområder. Der er tale en historisk udfordring, som en samlet naturforvaltning i Danmark lige nu arbejder på at finde veje til at gennemføre i praksis. Denne nye indsats for vores vand og natur byg-

ger på et helhedssyn, hvor både grundvand, spildevand, overfladevand og natur er inddraget. Det er en udfordring, hvor man altså betragter alle typer vand som et hele frem for, som tidligere, i adskilte sektorer. - Jeg ser det nye oplæg fra de statslige embedsmænd som en klar svækkelse af kommunernes indflydelse på miljøområdet. Hvis vi følger oplægget og skiller drikkevand og spildevand ud i særlige konstruktioner, så sætter vi også den tiltænkte helhedsregulering af vandmiljøet ud af spil. Det vil gøre det meget vanskeligere for os at løse den historiske opgave, og dermed får vi både ringere vand og ringere natur, udtaler Ejgil W. Rasmussen. Kilde: pressemeddelelse fra KL

Horsens får Byplanprisen 2005

Vel er dette en ældre nyhed, men alligevel skal det nævnes, at Horsens har fået ByplanPrisen 2005 ”for på en overbevisende måde at have vendt billedet af byen fra ’fængselsby’ til en by, der fremstår som dynamisk, oplevelsesrig og kvalitetsbevidst – også med hensyn til det fysiske område”. Sådan hedder det bl.a. i begrundelsen for prisen, som Akademisk Arki-

Kvalitet og fornyelse i byplanlægningen Flere kommuner har efterspurgt en modernisering af planloven, så den kan anvendes mere fremadrettet. Både i forbindelse med udbygning af nye bolig- og erhvervsområder, men også i den omdannelse af havne- og erhvervsområderne, som sker i stort omfang i disse år. Derfor har miljøminister Connie Hedegaard og Fon-

den Realdania i fællesskab besluttet at igangsætte et projekt, der i højere grad skal sikre kvalitet i byudviklingen. Formålet med projektet, "Fornyelse af planlægningen kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen", er at vurdere, om der er behov for at ændre i planloven. Projektet skal samtidig pege på, hvordan planlægningen kan bruges af

kommunerne som et aktivt redskab i omdannelsen af erhvervs- og havneområder. Idéen med projektet er at vise gode eksempler på kommunernes mange muligheder for at planlægge kvalitetsbevidst i forbindelse med byudvikling og byomdannelse og samtidig lægge op til en debat om behovet for at udvikle plankulturen.

tektforening og Dansk Byplanlaboratorium står bag. Juryen bag prisen fremhævede bl.a., at Horsens har en arkitekturpolitik med vægt på kvalitet og en god balance mellem bevaringshensyn og det nyskabende. Endelig blev en bevidst styrkelse af bymidten trukket frem og en samlet grøn plan. Kilde: Pressemeddelelse.

Projektet bliver præsenteret på det årlige debatmøde i Realdania Medlemsdebats Byudviklingsforum i foråret 2006 og afsluttes endeligt i juni 2006. Projektet foregår sideløbende med arbejdet i det detailhandelsudvalg, som miljøministeren har nedsat, og som i samme tidsrum skal vurdere behovet for ændringer i planloven. Kilde:www.mim.dk

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdet Find dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

8

8 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


DasGraf + DAN-DAS = DanDasGraf Danmarks mest brugte GIS-system til afløb

Branchens nye datamodel for afløbssystemer

Din GIS-løsning til afløbsområdet !

Vi en r alle og e k s n l ø lig ju glæde dt nytår et go

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 30 12 00

Århus 87 38 61 66

Odense 66 15 46 40

Viborg 87 28 10 00

Esbjerg 36 97 36 36

Roskilde 46 30 03 10

me-dir@hedeselskabet.dk www.hedeselskabet.dk

Se mere på www.ddh-data.dk eller kontakt DDH-data på tlf. 87 38 61 11

9 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

9


PlansystemDK - nyt plansystem for digitale plandata

Af Kirsten Elbo, Erhvervs- og byggestyrelsen og Henrik Larsen, Planområdet, Skov- og Naturstyrelsen I regi af Servicefællesskabet for Geodata lægges der for tiden sidste hånd på udviklingen af et nyt plansystem, »PlansystemDK«, til håndtering af kommunale plandata. Systemet skal sikre en simpel måde for kommunerne til at indmelde planer til staten på. Samtidig bliver der let adgang til planerne for alle. Arbejdet med PlansystemDK kan følges på hjemmesiden: www.plansystemdk.dk

Med det nye Plansystem skal planer kun meldes ind til staten én gang og ét sted. Alle institutioner som i følge lovgivningen skal have planerne - samt andre som kommunerne ønsker skal have planerne vil automatisk modtage besked om nye planer fra systemet. Der vil således blive mulighed for den enkelte kommune at lægge e-mailadresser til forskellige samarbejdspartnere ind i systemet. På sigt vil der blive arbejdet på at også krav om indsendelse af planer – i form af pdf- filer eller lignende - til arkivmyndighederne vil være opfyldt, når planerne er meldt ind i systemet. Endvidere arbejdes der på at sikre en sammenhæng med matriklen og tinglysningen, således at også fremtidens »tinglysning« vil være på plads, når lokalplanerne er registreret i systemet. Til dette formål samarbejdes med SFG’s Nytænkningsudvalg for Ejendomsdannelsen og derigennem med det igangværende tinglysningsudvalg. Som alle andre vil kommunerne i PlansystemDK kunne se planerne på baggrund af forskellige grundkort, hente planerne ned til egen PC eller koble sig på forskellige tjenester (WMS / WFS). 10

Kommunen vil kunne se egne planer i sammenhæng med andre kommuners planlægning. Herved bliver det blandt andet muligt at lægge planer sammen på tværs af kommunegrænserne - fx i forbindelse med den kommende kommunalreform.

Afløsning af det eksisterende planregister Systemet vil når det er færdigudviklet afløse det eksisterende planregister. Ved indmelding af planerne i PlansystemDK er kravet om indmelding af plandata til et fælles register dermed også opfyldt. Herefter vil det således ikke længere være nødvendigt at opdatere det eksisterende planregister.

Fremtidigt krav om at benytte PlansystemDK I foråret 2006 vil systemet blive sat i drift. Det vil blive et krav, at kommunerne skal melde planer ind til staten via det nye plansystem.

Dette vil fx ske via en bekendtgørelse med ophæng i planloven, som forpligter kommunerne til at melde planer ind til staten via PlansystemDK.

Fælles datamodel PlanDK2 PlansystemDK vil i første omgang indeholde kommunernes lokalplaner (byplanvedtægter mm.), kommuneplanrammer og zonekort. Både planernes egenskabsdata og den geografiske udstrækning vil være tilgængelig. Endvidere skal de juridiske plandokumenter vedlægges i form af pdf –filer (på sigt evt. i XML- format). Eneste krav er, at data er bygget op efter den fælles datamodel PlanDK2! Denne datamodel er udarbejdet via et samarbejde mellem Landsplanafdelingen, KL, KMS, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Told&Skat samt repræsentanter for kommunerne. Datamodellen har været sendt til høring i 2004. Der er siden fremsendt forskellige kommentarer og ønsker til ændringer og udvidelse PlanDK2. Det igangværende arbejde med fremtidens kommuneplanlægning vil i øvrigt også nødvendiggøre en revision i form af tilføjelser om fx anvendelsesbestemmelser for kommuneplanrammer i det åbne land mv. På Plansystemets hjemmeside vil der være mulighed for at fremsende sådanne ønsker til hvordan modellen bør udvikle sig. En arbejdsgruppe omkring PlansystemDK vil løbende vurdere en fremtidig revision af modellen. En sådan revision vil ske på baggrund af en høring blandt kommunerne m.fl. Der er udarbejdet en XML / GMLprofil for PlanDK2, som vil blive godkendt som OIO/XML standard i samarbejde med Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 10 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


!LTERMULIGT NÍRALTVIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL’SNINGER

&RAETABLERINGTILDRIFTOGVEDLIGEHOLD INDENFOREL AFL’B GADEBELYSNING VAND TRAFIKSIGNALER VARME DATA OGTELE INFRASTRUKTUR WWWELTELNETWORKSDK 11 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

11


Flere muligheder for at indmelde planer Der vil blive flere muligheder for at indmelde planer i systemet. Planer kan registreres og digitaliseres online via almindelige internetbrowsere, almindelige GIS- formater kan uploades og endelig kan der fremsendes en XML / GML –fil. Der bliver også mulighed for masseupload af planer, således at fx et samlet GIStema, som indeholder alle kommunens lokalplaner, kan uploades i »ét hug«. Når en plan er meldt ind i plansystemet vil kommunen modtage en kvittering med oplysning om hvilke data der er indmeldt, hvem der har modtaget planen og en liste over hvilke matrikler som er (helt eller delvist) omfattet af planen. Ved indmeldelse vil der ske en validering af planen. For at planen kan accepteres af systemet skal egenskabsdata være etableret i overensstemmelse med PlanDK2. Hvis fx obligatoriske felter ikke er udfyldt vil kommunen blive gjort specifikt opmærksom på hvilke oplysninger der mangler. Efter ny indtastning af disse vil planen blive lagt i systemet. Der vil også ske en simpel topologisk rensning af planernes geografi. Er planerne ikke samlet til polygoner, er der »sløjfer« (krydsende linier) i polygonen mm. vil dette blive rettet. Også her vil der blive gjort opmærksom på hvilke rettelse der er foretaget og kommunen skal godkende disse. Da det som nævnt er muligt at trække planerne ud af systemet »i den anden ende« (downloade) kan plansystemet benyttes til at rense data for topologiske fejl. På sigt kan det tænkes, at der kan udvikles anden typer af geografiske valideringer, fx forskellige services hvor planernes geografi sammenlignes. Er der fx en kommuneplanramme på det sted hvor der findes en lokalplan (jf. planlovens krav)? Ligger lokalplaner inde for strandbeskyttelseslinien? Behovet for sådanne services vil blive undersøgt i det videre arbejde.

Vi opfordre til at interesserede indsender forslag og ideer til udvikling af PlansystemDK på projektets hjemmeside.

De nye kommuneplaner og PlanDK3 Systemet er udviklet som et projekt under Servicefællesskabet for Geodata. En følgegruppe bestående af Miljøministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og KL har sammen med en række kommuner kommet med forslag til udarbejdelsen af kravspecifikationen. Den Digitale Taskforce har støttet udviklingen økonomisk. Endvidere koordineres med initiativerne i Projekt Kommunalreform og Digital Forvaltning (KDF) således at PlansystemDK vil kunne indgå i den planlagte »Danmarks Miljøportal« (se www.miljoeforvaltning2007.dk ). KDF har blandt andet igangsat initiativer som vil standardisere data vedrørende de nuværende regionplantemaer. De datamodeller som bliver resultatet af dette arbejde kaldes ’PlanDK3’. Også disse datamodeller vil blive til på baggrund af en høring blandt kommuner og andre. De standardiserede regionplandata vil blive centrale i fremtidens kommuneplaner og vil blive indarbejdet i PlansystemDK. Landsplanområdet i Miljøministeriet vil i løbet af 2006 fremlægge diskussionsoplæg om udformningen af fremtidens kommuneplaner, herunder hvilke data der skal ligge til grund. PlansystemDK vil løbende blive revideret i takt med resultaterne af de aftaler der i denne forbindelse laves med kommunerne m.fl.. Det vil inden 1. januar 2007 blive muligt for kommunerne at se de eksisterende regionplantemaer i PlansystemDK og på sigt vil det blive muligt at vedligeholde disse via PlansystemDK.

Fremtidens digitale planer Det er i datamodellen sikret, at der findes

links til dels de juridiske plandokumenter, dels til fx de fulde kommuneplandokumenter på kommunernes hjemmesider. Der findes således muligheder for at udvikle sammenhængen mellem PlansystemDK og kommunernes »dynamiske« planer på hjemmesider. En speciel udfordring ligger i hvordan fremtidens juridisk gældende plan kan fremstå i digital form – en problematik som kræver samarbejde med justitsministeriet o.a. I det igangværende arbejde om udformningen af fremtidens kommuneplanlægning vil problematikken om fremtidens digitale planer blive rejst.

Bidrag til fremtidens digitale forvaltning Opbygningen af systemet sker efter principperne i den såkaldte Serviceorienterede IT-arkitektur (SOA), som anbefales af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Dette betyder, at PlansystemDK vil kunne spille sammen med andre systemer i fremtidens digitale forvaltning. Eksternt vil systemet kunne levere data online vha. af WMS / WFS. Fra starten vil PlansystemDK endvidere levere plandata til OIS (den Offentlige Informations Server). Det er således de samme planoplysninger, der ses i de to systemer. Det vil være muligt for den enkelte kommune at koble sagsbehandlersystemer direkte sammen med PlansystemDK, således at de data som anvendes i sagsbehandlingen trækkes online fra det fælles plansystem.

Kom hurtigt i gang Ikke kun kommunerne vil få adgang til planerne. Det vil blive muligt for alle borgere, virksomheder og offentlige myndigheder - at se planerne på kort, koble sig på systemet eller overføre planerne til egen PC (downloade planerne). Testkommuner melder p.t. data ind i systemet. Data for disse kommuner findes allerede i systemet, og der vil snart blive muligt for andre kommuner at lægge data ind i systemet. Det vil på hjemmesiden fremgå hvornår der lukkes op for indmelding af planer til systemet. Der er flere fordele ved at komme hurtigt i gang. Ud over den lette måde at indmelde planer til staten på er det muligt via systemet at sammenlægge data på tværs af kommunegrænser, validere attributdata og planers geografi samt sikre at kommunens plandata også vises sammen med andre ejendomsdata ved opslag i OIS. 

12

12 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Vi hjælper jer med at blive klar til den 1.1.2007

Har I fod på ressourcestyringen i den nye kommune? Mange af landets kommuner anvender i

terminaler til værkstedet.

dag Navision til ressourcestyring. Navi-

Mulighederne for at optimere

sion er en fremtidssikret og brugervenlig

ressourcerne er uendelige.

løsning, der er let at videreudvikle og tilpasse.

Hos Elbek & Vejrup A/S

”Fordelen er, at Navision er tilpasset vores virksomhed - ikke omvendt. Løsningen tilgodeser vores krav om nem og effektiv lagerstyring og registrering. Dermed sparer vi tid på det administrative arbejde og kan bruge vores ressourcer så effektivt som muligt”.

er vi tæt på vores kunder Elbek & Vejrup A/S' Navision-løsning EV

og kender deres forretning

Ressourcestyring anvendes i dag af mere

i detaljer. Vi ved, hvad vi

end 40 kommuner og syv amter. Løsnin-

taler om, når vi taler teknisk

gen består af en lang række moduler, som

forvaltning - og vi glæder os til at tage

blandt andet kan integreres med mobile

udfordringerne i strukturreformen op

løsninger til tidsregistrering og hånd-

sammen med jer.

Elbek & Vejrup A/S Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf.: 70 20 20 86 • www.elbek-vejrup.dk

Erik Hansen, Administrationschef Nyborg Forsyning & Service A/S Kontakt os for en uforpligtende demonstration af EV Ressourcestyring. Læs mere om os på www.elbek-vejrup.dk.


Enkelt svar på kommunernes GIS-debat Af afdelingschef Ole Urup Mogensen, Geografisk Information & IT, Cowi De nye storkommuner er lige nu midt i en hed diskussion om, hvilket GIS-system det er klogest at lægge sig fast på, og det findes der næsten lige så mange gode svar på, som der findes kommuner. COWI opfordrer dog landets kommuner til at indstille debatten, for det er slet ikke nødvendigt at vælge ét system frem for et andet.

I stedet for en ophedet og ofte subjektiv debat om, hvad der er den rigtige måde at arbejde med GIS-data på, hvilket system der har de fleste fordele, og hvilke leverandører der kan tilbyde de bedste priser, skal kommunerne blot vænne sig til tanken om en lille ny applikation med et meget stort potentiale. COWI har nemlig valgt at introducere en banebrydende løsning, der med ét gør det muligt for landets kommuner at lægge låg på platformsbeslutningen og i stedet fokusere 100 pct. på driften og de mange andre dele af kommunalreformen.

Behold de dyre GIS-systemer Løsningen hedder Independent Spatial Management – ISM – og bag den står den svenske udviklervirksomhed Spatial Technology. Hjørnestenen i løsningen er, at det slet ikke er nødvendigt at udskifte dyrt indkøbte GIS-systemer og dermed tvinge en lang række medarbejdere over på en anden platform. ISM går nemlig på tværs af kommunernes GIS-systemer og gør det samtidig muligt at læse og skrive i GIS-data fra forskellige platforme. Det er helt nyt, 14

fordi det hidtil udelukkende har været muligt at læse data fra et andet GISsystem. I bedste fald. Problemet har nemlig været, at alle regler og attributter typisk forsvinder ved en sådan manøvre, hvilket gør dataene værdiløse i praksis. ISM er nært integreret med Oracles Spatial-database, der er udviklet specielt til håndtering af store mængder GISdata og tilmed opfylder OpenGIS-standarderne. ISM »neutraliserer« så at sige de data, der lagres i Oracle-databasen fra forskellige systemer, så man uanset valget af GIS-system kan arbejde med alle data og således optimere de enkelte, proprietære GIS-systemer. Independent Spatial Management rammer lige ned i en meget vigtig og aktuel diskussion i kommunerne. Det er ikke ligegyldigt, hvilket GIS-system man anvender, og der kan være mange gode grunde til, at den enkelte kommune har truffet et bestemt leverandørvalg. Men det er efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt at fravælge en hel masse GIS-systemer og indarbejdede arbejdsgange, blot for standardiseringens skyld. Med ISM kan vi skabe ro omkring GISog IT-afdelingerne og endda opnå langt

flere fordele for brugerne, end hvis man lægger sig fast på én platform.

Væk med hovedpinen I dag har de store GIS-leverandører udviklet såkaldte middleware-løsninger, der sætter de proprietære GIS-systemer i stand til at håndtere de mange lagrede GIS-data. Det er der i sig selv ikke noget problem i, men det låser stadigvæk brugeren på eksempelvis MapInfo, ESRI eller Autodesk uden mulighed for at kunne arbejde aktivt med data fra andre platforme. COWI har med ISM valgt en langt mere data-centreret tilgangsvinkel, hvor potentialet i og fordelene ved det enkelte GIS-system får lov at bestå. ISM får kommunernes individuelle systemer til at smelte sammen, og brugeren oplever kun ganske få ændringer i det program, han eller hun er vant til at bruge. I stedet for at arbejde horisontalt, som det er tilfældet med de nuværende systemer, arbejder ISM vertikalt på tværs af alle markedets systemer. Det er genialt, fordi udviklingen på GIS-området går så stærkt, at ingen formentlig kan vurdere, om det overhovedet er klogt at lægge sig fast på én platform. Det vil kræve store ressourcer at lære ét system at overtage flere andre systemers regler og attributter, men den hovedpine er man helt ude over ved at vælge ISM. Der findes på nuværende tidspunkt tidspunkt ikke en bedre løsning for kommunerne.

Lukker krævende diskussion I praksis er der hver dag rigtig mange kommunale medarbejdere, der har behov for at kunne læse data fra forskellige systemer. Fx vil byggekontoret og teknisk forvaltning ofte have brug for at kunne læse hinandens GIS- og AutoCAD-filer, og her kan ISM altså sammen 14 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


med Oracle Spatial-databasen agere platformsneutralt bindeled. Viden om, hvordan man bruger de forskellige data er dermed det centrale, og det flytter hele diskussionen om valg af GIS-værktøj. Kommunerne ville med stor fordel kunne placere samtlige GIS-medarbejde-

re i det samme lokale, og så lade dem snakke sammen om, hvordan de hver især anvender dataene. Fordi alle i kraft af ISM har adgang til alles data og øjeblikkeligt får at vide, hvis der er flere på én gang, der har fat i de samme data, kan man lære af hinanden og over tid blive kloge på, hvilken platform der passer

bedst til kommunens opgaver. Hvis man altså overhovedet ønsker at lægge sig fast på en bestemt platform. Det sikrer kontinuiteten og lukker en krævende diskussion lige nu, hvor alle de andre dele af reformen koster så mange kræfter. 

Lad kommunerne tage skraldet! Politisk temadag om affald 8. februar 2006 Politisk debat om:

• Affaldsforbrænding i en ny tid • Organisering af borgernære affaldsopgaver Hotel Nyborg Strand For program og tilmelding Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

15 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

15


KMD milj酶annonce 16.11.indd 1

16

16 路 Stads- og havneingeni酶ren 12 路 2005


Har du en miljøløsning, der kan løfte hele den nye miljøopgave efter 1. januar 2007?

24/11/05 9:55:32 17 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

17


Inden længe har din kommune en ny og meget

En af udfordringerne bliver forgreningen til alle

omfattende opgave på miljø- og naturområdet.

parter i miljøopgaven – internt, eksternt, i regionerne

Så omfattende, at ingen eksisterende it-løsning kan

og i det statslige miljøcenter. Løsningen skal være

løfte hele opgaven. Heller ikke vores. Der skal en

uafhængig af kommunegrænser, og al viden skal

helt ny løsning til. Så den udvikler vi nu.

være tilgængelig for alle relevante parter. Altid. Det er den eneste sikre vej til videndeling og dermed en korrekt og effektiv behandling i det store forvaltningsområde.

KMD miljøannonce 16.11.indd 2

18

18 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Der er nogle ting, der er værd at vente på…

Derfor udspringer vores nye miljøløsning af, at den skal vokse i samspillet med en fælleskommunal database. Den tager sit udgangspunkt i den kommunale opgave og får forgreninger i alle fagspecifikke retninger efterhånden. Fra 1. januar 2007 står den klar til at løfte opgaven. Det garanterer vi for. Og den vokser sig stærk i årene, der kommer. Du hører fra os. Og vi hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål forinden.

Vil du vide mere: www.kundenet.kmd.dk/miljoe Miljø-hotline: 4460 5780.

24/11/05 9:55:52 19 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

19


Digital planlægning og borgerhøring – erfaringer fra Hals

Af cand.IT Henrik Bojsen og civilingeniør, by- og trafikplanlægger Torben Kjeldgaard Larsen, Sven Allan Jensen as Digital planlægning giver klare gevinster for kommunen og borgerne. Men når der fokuseres på borgerhøring, er billedet mere nuanceret. Selvom Internettet og det digitale format giver mange muligheder, skal det bl.a. overvejes hvilken information, der gøres tilgængelig, hvornår høringen skal starte, og hvilke aktuelle begrænsninger der er i anvendelsen. I denne artikel belyses de aktuelle erfaringer fra Hals Kommune, og de udmøntes i konkrete anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med borgerhøring i en digital sammenhæng.

Digital kommuneplan som begreb Siden begrebet digital blev koblet på planlægning, har der været en lang række forslag til, hvad digital planlægning og herunder hvad en digital kommuneplan egentlig er. Forslagene spænder fra et GIS med de digitaliserede kommune20

planrammer, over scannede versioner af den »gamle« kommuneplan i PDF til »indfødte« digitale planer, der er skabt i og til internettet. De forskellige digitale planer understøtter på forskellig vis en digital planlægningsproces. En undersøgelse af kommunernes hjemmesider gennemført

i september 2004 viser, at 171 ud af 270 kommuner har en eller anden form for planlægningsmæssigt indhold på internettet. [Future tools for area administration and public participation, Mette Arleth, 2005]. På figur 1 ses en traditionel kommuneplanproces, hvor processen er delt op i fire faser. Langt den overvejende del af de digitale kommuneplaner, der findes offentliggjort i dag, beskæftiger sig kun med fase 4, idet det kun er formidlingen, brugen af den endelige plan og evt. høringsdebatten, der er digital. I denne artikel vil vi bl.a. sætte fokus på Hals Kommunes digitale kommuneplan, der, som en af de få, understøtter en digital proces i alle fire faser af kommuneplanprocessen. Figuren viser det typiske procesforløb for en kommuneplan. De digitale planer der findes på internettet i dag fokuserer overvejende på 4. fase, hvor den færdige plan formidles og bruges.

Digital succes i planlægning og administration Nøgleordet, i beskrivelsen af hvorfor vi overhovedet skal beskæftige os med 20 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


digital planlægning, er Tilgængelighed. Tilgængelighed i den forstand at de informationer der ligger i kommuneplaner, lokalplaner, temaplaner, planstrategier, baggrundsrapporter, detailhandelsanalyser, trafiksikkerhedsplaner, tilgængelighedskortlægning osv. bliver tilgængelige uafhængigt af tid og sted. I Hals har det vist sig som en klar fordel for kommunen i produktions- og administrationsfasen. Det har også vist sig, at tilgængeligheden i højere grad ligestiller borgerne med kommunen, når det handler om eksempelvis ansøgninger om byggetilladelse, og der er således tale om en styrkelse af borgerne i servicedemokratisk forstand. Ydermere stilles der flere kanaler til rådighed for den offentlige debat, hvilket potentielt giver borgerne en bedre chance for at påvirke den politiske behandling. Internettet har været den teknologiske forudsætning for at kunne tilbyde denne tilgængelighed. Før internettet og de digitale planer, i de analoge planers storhedstid, var papiret både lagermedie men også proces og formidlingsmedie. I dag er planerne digitaliserede de fleste steder,1 og mange steder benyttes internettet i en eller anden form til at formidle planerne, og denne frigørelse fra papiret, som lager og eneste formidlingsmedie, har givet netop fordelene i forhold til tilgængelighed. Erfaringerne fra Hals viser imidlertid også, at øget tilgængelighed ikke er nok til at stimulere borgernes deltagelse i høringen om kommuneplanen.

Digital borgerhøring – en begrænset succes Hals Kommune har siden slutningen af 80erne involveret borgerne i kommuneplanrevisionerne gennem de såkaldte Borgergrupper. Her har borgere og kommunens planlæggere i fællesskab lavet et udkast til kommuneplan, som efter byrådets behandling er blevet sendt i den lovbundne høring. Gennem disse grupper har borgerne fået en væsentlig og dagsordensættende indflydelse på dette forholdsvis tidlige tidspunkt i processen. Kommuneplanen er blevet revideret i bymodeller og temaplaner for at gøre stoffet mere vedkommende og forståeligt, og der har været stor borgerinteresse for at deltage i grupperne. Hals Kommune har i et forsøgsprojekt sammen med Sven Allan Jensen as og med støtte fra Det Digitale Nordjylland udviklet en digital kommuneplan med udgangspunkt i demokrati og borgerinddragelse. Den består af en digital visning af de kommunale planer, her kal21 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

FIGUR 1: Det typiske procesforløb for en kommuneplan. De digitale planer der findes på internettet i dag fokuserer overvejende på 4. fase, hvor den færdige plan formidles og bruges.

det Planvisningen, samt af et digitalt debatforum, som skal rumme noget af debatten i forbindelse med borgerhøringen, her kaldet Plandebatten. Disse digitale tiltag formår dog ikke at involvere væsentligt flere borgere i kommuneplanhøringen. Denne overraskende konklusion kan læses i en specialeafhandling fra Aarhus Universitet, hvor analysen bl.a. er baseret på interviews med debataktive borgere, politikere og embedsmænd. Analysen påpeger, at borgernes deltagelse i høringen basalt motiveres af muligheden for at få indflydelse. Når Plandebatten så først startes, efter at Borgergrupperne har udarbejdet deres forslag til høring, så vil det være svært at præge dagsordenen for de øvrige borgere. Borgergrupperne får også et andet forspring i forhold til at få indflydelse. I arbejdet med planforslaget får de et bedre kendskab til det planlægningsfaglige område. Analysen konkluderer, at de gode erfaringer med borgerinddragelse i Hals Kommune er skabt via Borgergrupperne. Grupperne sørger for, at borgerne får en vægtig og dagsordensættende indflydelse på Kommuneplanen, både af de traditionelle og de digitale kanaler. Planvisningen har også en betydning for plandemokratiet i Hals, men det viser sig som sagt først i det øjeblik, hvor Kommuneplanen er endeligt vedtaget og udmøntet i lokalplaner. Den digitale debat på sitet Hals.dk har været usædvanlig livlig, men ikke med revisionen af Kommuneplanen som emne. Her har afstemningen blandt kommunens borgere op til kommunesammenlægningen bl.a. været i fokus. Planvisningen og Plandebatten spiller således en vigtig rolle i det lokale demokrati, men de har ikke levet op til de formulerede forventninger i forhold til kommuneplanen og borgerhøringen.

Derfor kalder vi her i artiklen planen i Hals Kommune for første generation af digitale planer. Men hvordan kan erfaringerne herfra indarbejdes i en anden generation, som bl.a. skal fremme borgernes involvering i høringsfasen?

Skab plads til alternative planforslag fra borgerne I anden generation kunne digitale planer åbnes, så de rummede borgernes alternative delforslag til planerne inkl. kort og skitser. I Hals findes de alternative forslag i Plandebatten, men her repræsenteres de udelukkende som tekst, og borgerne er henvist til selv at sørge for tegninger og skitser samt offentliggørelsen af dem. En reguleret adgang for borgerne til de kommunale servere og evt. også software via et CMS-system ville signalere øget mulighed for indflydelse, og dermed motivere dem til at involvere sig. I Hals får deltagerne i Borgergrupperne en adgang, der ligner, via det planforslag gruppen udarbejder, sammen med det nævnte indblik i planlægning, som faglig disciplin. Endelig kunne man forestille sig, at borgernes deltagelse i høringen kunne kvalificeres af en adgang til den baggrundsinformation, som kommunerne er i besiddelse af i form af interne notater og arbejdsrapporter. Disse forslag til en anden generation af digitale planer peger på, at informationen i forbindelse med borgerhøringer kan opdeles i fire lag: 1. Information om vedtagne planer 2. Informationer om planforslag og alternative planforslag 3. Baggrundsinformation, interne notater og arbejdsrapporter

 21


4. Information om planlægning som faglig disciplin Planvisningen gør information i det første lag tilgængeligt sammen med planforslagene fra andet lag, mens alternative planforslag og det tredje og fjerde lag er potentielle udviklingsmuligheder i 2. generation. Teknologien bag ved denne 2. generation er på plads, og spørgsmålet er så blot, om beslutningstagere og planlæggere er parate til at åbne for disse muligheder. Det vil give mulighed for en mere kvalificeret debat om planerne, og måske trække flere borgere til. Der kan således arbejdes med informationsindholdet af de digitale planer, men erfaringer fra Hals tyder på, at det digitale format ikke skal stå alene.

Papirplanen er død – papirplanen længe leve Sammenligner man digitale planer og konkret Planvisningen med det traditionelle præsentationsmedie for planforslag, så rummer papiret stadig fordele. Som hardware og software ser ud nu, så kan digitale planer generelt ikke tilgodese ønskerne om hurtig navigation for alle brugere. Der kan være nok så mange hyperlinks, men tilbage står, at de fleste brugere orienterer sig og bladrer væsentligt hurtigere igennem en papirplan, end man klikker rundt i en digital. Ligeledes gør digitale planer ofte information fra flere forskellige planlag tilgængelige for brugeren. Her er en hage, at det kan blive svært for en borger at afgrænse det konkrete planforslag i en høringsfase. Dertil kommer, at papirplanen kan rumme notater, kommentarer og understregninger og dermed honorere nogle af de brugsønsker, som deltagere i borgerhøringer har. Papirets rolle er således gået fra at være det primære lagermedie, til at være et procesmedie. Fremkomsten af en digital planvisning giver bedre tilgængelighed og nye dynamiske præsentationsmuligheder men afløser indtil videre ikke papirformatet. Udvikling af hard- og software kan muligvis senere ændre på denne situation. Det er således svært at argumentere for, at man fuldstændigt lader den digitale plan afløse papirplanen. Et blik rundt på kontorer og i danske hjem bekræfter, at digitaliseringen ikke afskaffer papiret, nærmest tværtimod. Meget taler dermed for at indarbejde papirplanens fordele i en digital planvisning. Faldgruben i denne sammenhæng er, at der opereres med to sideordnede syste22

mer (fx papirplan opsat i desktop-program og digital plan i CMS), uden at der er en klar rollefordeling imellem systemerne. Et sådant dobbelt system vil være i direkte modstrid med de effektiviseringskrav, der jo også er forbundet med det offentliges udvikling af digital forvaltning. Papirplanen må således overlades rollen som lagermedie, men i borgerhøringen har papiret fortsat en rolle at spille.

Design – nu med borgere og politikere Selve designprocessen af Planvisningen i Hals har hovedsageligt været et anliggende mellem softwareleverandøren og planlæggerne i kommunen. Dette synes at være en naturlig konsekvens af, at de fleste tidsressourcer ligger her. Men resultatet er, at softwaren får fokus på fase 2 og 4 i kommuneplanprocessen, hvor planlæggerne bruger softwaren, og deres interesser dermed er størst. For at få borgerne til at bruge Planvisningen og Plandebatten i fase 3, offentlighedsfasen, er det nærliggende at involvere netop borgerne i designet af softwaren. Test af brugervenligheden er ikke nok her. Mere vigtigt er det, at få borgernes vinkel ind i de tidlige designfaser, hvor bl.a. informationsstruktur og overordnede faciliteter lægges fast. Det kan nok være svært, at få borgerne til at sidde med om bordet i mange timer, men så må man opsøge dem på hjemmebane gennem undersøgelser, interviews eller workshops for at få deres bidrag med, som primære brugere. Politikerne har, som beslutningstagere, også en stor rolle at spille i borgerhøringen, som en part i dialog og debat. Ideelt set er de brugere af softwaren i fase 3 og bør involveres i designprocessen. Med deres erfaring i debat og forhandling fra byrådssalen og udvalg, har de desuden et fortrin frem for embedsmænd og planlæggere, når borgernes behov for information og dialog skal indarbejdes. Internettet er af mange blevet anset for at være det store dyr i åbenbaringen i forhold til at udvikle demokratiet, også det nære i kommunerne. Undersøgelserne af forsøgene med digital borgerhøring i Hals Kommune viser imidlertid, at det er vigtigt at designe softwaren til netop den konkrete kontekst, for at det kommer til at virke efter hensigten. Digital borgerhøring kan således ikke tilsættes som en hyldevare men må tilpasses lokalt, og det gerne med aktiv medvirken af borgere og politikere.

Digitale planer skal bruges og udvikles Opsamlende kan det siges, at den digitale kommuneplan i Hals har vist sig meget velegnet i forhold til produktion og administration indenfor den fysisk planlægning med tilgængelighed, som en vigtig parameter. Med digital borgerhøring er sagen mere sammensat. Borgerhøring indenfor fysisk planlægning i kommunerne er en kompleks og vanskelig disciplin, digital eller ej. Men erfaringerne fra Hals viser, at digitale planer skal videreudvikles for at komme til at spille en mere betydende rolle. Informationen i den digitale plan kan bygges op af flere lag end kommunens planforslag for at blive anvendelig for borgerne i høringsfasen. Alternative planforslag fra borgerne kan hjælpes på vej med grafiske elementer, der kan gøres plads til mere baggrundsinformation, og den kan rumme information om det planlægningsfaglige område. Designprocessen hen imod det færdige software kan foruden kommunens planlæggere inddrage borgere og politikere. Dermed repræsenteres det politiske og høringsmæssige sammen med produktionen og administrationen, og softwaren kommer til at spille bedre sammen med den konkrete kontekst. Hvis man kigger på rammerne for brugen af digitale planer, så er situationen den, at papirplanen stadig har en procesrolle at spille for de fleste brugere, specielt i høringsfasen. Den hurtigere navigation og muligheden for at skrive notater betyder noget her. Set fra borgerne handler borgerhøring om at få indflydelse på de kommunale planer. Derfor er det vigtigt at starte høringen inden hele dagsordenen er sat. Ellers deltager borgerne ikke, uanset om kommunen bruger en digital plan eller ej.

Referencer: Demokrati på nettet, Offentlighed, deltagelse og digital kommunikation, Lars Torpe et al, 2005 Informationsteknologi i den fysiske planlægning, Torben Kjeldgaard Larsen, under publicering Digital borgerhøring i en dansk kommune, Henrik Bojsen. Kan rekvireres på henrik@fbojsen.dk Future tools for area administration and public participation, Mette Arleth, 2005. Note 1) Hvis produktionsfasen regnes med, er vores skøn at 99,9 % af planerne der udarbejdes i Danmark på et eller andet tidspunkt er digitale.

 22 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Time Out for chefer i kommuner og amter - læg taktik for din plads i det videre spil Arbejdet med strukturreformen er i fuld gang. Som chef skal du træffe beslutning om din fremtidige karriere i et mulighedsfelt, der reduceres, hvis du fortsat ønsker at være leder. Samtidig skal du tackle de daglige udfordringer, sikre en fortsat stabil drift og tage hånd om medarbejderne. I kampens hede kan det være afgørende vigtigt for resultatet, at du tager en Time Out. Stopper op, skaber overblik, finder din plads, lægger taktik og får ny energi. I samarbejde med konsulentvirksomheden Right Kjaer & Kjerulf tilbyder IDA Lederforum og IDA-Kommunal/Chef en Time Out målrettet kommunale og amtskommunale chefer. Her får du mulighed for at arbejde med en udvalgt udfordring i et coachende forløb. Giv dig selv en Time Out – det pusterum, der skal til, for at du kan vinde!

På den første workshop (1 dag) lærer du, at tæmme og overvinde din udfordring. Det vil du formentlig have gavn af i mange andre situationer. På de opfølgende workshops (2 gange 1/2 dag) følger du op på din udfordring og lærer af dine erfaringer, så du med større bevidsthed og klarhed kan gå hjem og anvende det i mange andre situationer. Du vil også lytte til spændende indlæg om ledelse af forandring og de typiske problemstillinger, udfordringer og reaktionsmønstre, som ledere møder. Alt sammen med et fremadrettet sigte for at hjælpe dig konstruktivt videre i din lederkarriere. Ved tilmeldingen får du tilknyttet en professionel coach fra IDA, som vil følge dig igennem forløbet. Når du stopper op og giver dig selv tid til at overveje, hvordan du kan få bedre styr på dine udfordringer, er der en god chance for, • at du får fat i ressourcer hos dig selv, der ikke normalt tages i anvendelse i din hverdag • at du bliver bevidst om, hvad der skal til, og hvad du har at trække på for at kunne vende tilbage til kampen • at du får mere energi og dermed større mulighed for selv at påvirke din situation. Alt dette betyder større klarhed og vilje til at skabe de rammer og betingelser, der skal til for at du kan lykkes. Time Out afholdes fire steder i landet i løbet af 2006: København:

10. februar,

7. april,

25. august Arr. nr. 60144

Odense:

3. februar,

31. marts,

8. september Arr. nr. 60153

Århus:

20. januar,

28. april,

18. august Arr. nr. 60147

Aalborg:

27. januar,

21. april,

1. september Arr. nr. 60150

Tilmeld dig på www.ida.dk ved at indtaste arr. nr. og senest 30 dage før mødets afholdelse. Pris for hele forløbet: IDA-medlemmer 5.000 kr. og ikke IDA-medlemmer 6.000 kr.

Du bringer din udfordring med hjemmefra – den kan typisk være af organisatorisk eller ledelsesmæssig karakter: - Noget du er gået i stå med i din jobsituation - Uhensigtsmæssige mønstre, du ønsker at ændre på i dit forhold til medarbejdere, kolleger eller overordnede - Hvordan kommunikerer du til dine medarbejdere om relativt ukendte forhold? - Hvordan får du to eller flere sammenlagte kulturer til at arbejde godt sammen – så alt går op i en højere enhed

For yderligere oplysninger kontakt venligst projektleder Susan Heilemann, tlf.: 22 22 65 20 eller proceskonsulent Henrik Pohl, tlf.: 33 18 47 71. Berlingske Nyhedsmagasin har siden 1995 kåret Right Kjaer & Kjerulf som det bedste konsulenthus inden for ledelsesudvikling og sidste år som det bedste konsulenthus inden for organisationsudvikling.

Udfordringerne kan se vidt forskellige ud, det væsentligste er dog, at du er villig til at arbejde med den.

23 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

23


Cheminovas digitale miljøgodkendelse

Af Kirsten Kjær, Cheminova, og Monica Køhrsen, Ringkjøbing Amt Et nyt elektronisk dokumentsystem vil fremover være rammen om amtets godkendelser af Cheminova - med mulighed for borgerne til via nettet at følge den aktuelle situation.

ret med en række store og mindre tillægsgodkendelser. Cheminova har haft op mod 1.000 miljøvilkår at forholde sig til. Det har betydet, at gældende vilkår for virksomheden og de tilhørende forudsætninger har været meget lidt gennemsigtige. Et synligt resultat heraf er Ringkjøbing Amts omfattende arkiv af metervis af mapper med nye og gamle papirgodkendelser af Cheminova.

Vilkårene tydelige for enhver Ringkjøbing Amt har fra juni 2005 håndteret Cheminovas miljøgodkendelser ud fra et internetbaseret elektronisk dokumentsystem, som hele tiden føres ajour med aktuelle tillægsgodkendelser og vilkår. En sådan dynamisk miljøgodkendelse er ny i Danmark - nyt er det også, at enhver med adgang til Internettet nu via amtets hjemmeside kan klikke sig ind på godkendelsen og følge med i ændringer og nye vilkår. 24

Papirgodkendelser i metervis Miljøgodkendelser udformes normalt som statiske dokumenter, hvor enkeltelementer kan ændres, når det er påkrævet. Denne form har gennem årene vist sig meget upraktisk i forhold til en kompleks virksomhed som Cheminova, hvor der sker mange ændringer. Hidtil har virksomhedens godkendelse bestået af en totalgodkendelse, hvor delelementer er ændret og dertil supple-

Den elektroniske miljøgodkendelse er et meget synligt element i revisionsarbejdet frem mod en gennemgribende totalrevision af virksomhedens miljøgodkendelse. Ved revisionen gøres godkendelsen mere overskuelig i sin struktur og de mange vilkår reduceres væsentligt, idet generelt gældende vilkår placeres i afsnittet »basisvilkår«. Andre centrale afsnit i den nye godkendelse er »spildevand« og »luft«. De enkelte produkti24 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


onsanlæg vil kun få tilknyttet enkelte specifikke vilkår, som ikke er dækket af de øvrige områder. Med den elektroniske godkendelse er det tydeligt, hvilke vilkår der gælder for virksomheden - også for en udenforstående tredjepart. Samtidig er godkendelsen overskuelig i sin struktur. Det er en ekstra hjælp til at sikre ensartede principper i sagsbehandlingen. Enkelte vilkår er suppleret med aftaler, som også er indarbejdet i godkendelsen. Aftalerne er meget konkrete beskrivelser af handlemønstre.

Betydningen for Cheminova Den nye styring af godkendelserne via det elektroniske dokumentsystem vil alt andet lige betyde en lettelse af det administrative arbejde - også på Cheminova. Det er en ny situation, hvor vi på Cheminova måske i første omgang føler os lidt for blottede. Desuden kan det virke underligt, at vi ikke kan tage den gældende godkendelse af en bestemt dato fysisk i hånden. Den til enhver tid gældende godkendelse findes kun på nettet. Der er imidlertid blevet arbejdet frem mod denne situation gennem de sidste 6-7 år. Således er der stor bevidsthed om, hvilke oplysninger der ønskes holdt fortrolige, og hvilke oplysninger der skal fremgå af amtets godkendelser. I denne

25 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

Tilsyn hos Cheminova.

sammenhæng har Cheminova oplevet at være blevet hjulpet godt af lovgivningen, idet den nye reviderede godkendelsesbekendtgørelse ikke længere anvender begrebet »miljøtekniske beskrivelser«. Set med Cheminovas øjne var det her, de følsomme oplysninger lå. Detaljeringsgraden i anlægs- og proces-

beskrivelser har ofte været kilde til uenighed mellem miljømyndighed og Cheminova. Nu er begrebet »miljøteknisk beskrivelse« simpelthen taget ud af en miljøgodkendelse. Denne indeholder nu blot et kort resumé, der beskriver det ansøgte.



25


Skærmbilleder fra Cheminovas hjemmeside som kan ses på Ringkøbing Amts hjemmeside.

Sikker håndtering Den elektroniske godkendelse giver tredjepart mulighed for hurtigt at danne

sig et indtryk af det opdaterede billede af godkendelsessituationen omkring Cheminova. Det har Cheminova i princippet ikke noget imod, men er dog

Fordele for Cheminova

Fordele for Amtet

1. Overskuelighed. Langt færre vilkår. Aftaler. Søgemuligheder.

1. Gennemsigtelighed. Det er tydeligt, hvilke vilkår der gælder. Alle vilkår har et direkte link til begrundelsen for vilkåret. Aftaler med virksomheden er formaliseret.

2. Tilgængelighed. For os, der administrerer miljøgodkendelsen, er det et godt redskab til hurtigt og let at finde aktuelle vilkår og aftaler. Større åbenhed over for offentligheden. 3. Dynamisk dokument. Overskuelighed bevares. Nye godkendelser indarbejdes, hvor de naturligt hører til. Aftalerne ændres, så helheden bevares.

2. Dagligt arbejdsværktøj. I den løbende dialog med virksomheden er miljøgodkendelsen er godt redskab. Overskueligheden sikrer en ensartet sagsbehandling. Planlægning og opfølgning på tilsynsarbejde lettes. 3. Synlighed. Alle får umiddelbart mulighed for at se gældende afgørelser - ikke kun de klageberettigede.

bevidste om, at også konkurrenterne her vil kunne forsøge at opnå en konkurrencemæssig fordel på det globale marked. Det skal dog slås fast, at kun godkendelsen kommer ud på Internettet. Ansøgningen, som også er et elektronisk dokument, sendes direkte til amtets sagsbehandlere via Cheminovas webmail. Amtet og Cheminova har indgået en aftale, så relevante sagsbehandlere ved hjælp af en token og en pinkode kan få adgang til Cheminovas webmail. Herved er al kommunikation i princippet beskyttet af Cheminovas ITsikkerhedssystem. Det anses således ikke for sandsynligt, at konkurrenter får lettere adgang til Cheminovas forretningshemmeligheder. Alle følsomme navne på såvel aktivstoffer som råvarer eller mellemprodukter kodes nemlig. Og alle procesbeskrivelser, anlægsoplysninger samt kapaciteter placeres i fortrolige bilag. Miljøgodkendelsen kan ses på http://tm.ringamt.dk/miljogodkendelse 

26

26 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


NIRAS Kommunikation 5/5 • 05

Interessen for spildevand er der stadig

www.niras.dk

27 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

Allerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

27

-råd du kan regne med


Geokodning af bygninger – få fundamentet i orden Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S Bygningstemaet i de digitale kort har et meget stort anvendelsespotentiale når det kombineres med oplysningerne i f.eks. Bygnings- og Boligregisteret BBR. Derfor bør der fokuseres på at få gennemført en geokodning af samtlige bygninger i Danmark. Det er et projekt som kræver en del ressourcer, men – som sammenholdt med den efterfølgende nytteværdi – vil være indsatsen værd, fordi bygningstemaet bliver en del af det fælles administrationsgrundlag.

kortgrundlag, som kan benyttes på alle administrative niveauer.

Tiden er inde

Et af de meget væsentlige FOT objekter er bygninger, bl.a. fordi de er informationsbærende for mange registeroplysninger, herunder oplysningerne i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Ved at skabe en relation mellem bygningerne i kortet og de tilhørende informationer i registeret kan der opnås fordele indenfor en lang række administrationsområder. BBR oplysningerne indgår i mange administrative sammenhænge: Beregning af ejendomsværdi, mellemkommunal udligning, byggestatistikker, konjunkturvurderinger, beregning af boligstøtte – blot for at nævne nogle. Derudover benytter den private sektor BBRdata i fx ejendomshandler og belåning I Stads- og Havneingeniøren nr. 8 2005 af ejendomme. Derfor kan der i komstandardiseringen er det forventningen, gennemgår direktør Jesper Jarmbæk, munerne være et behov for forbedret at der skabes et sammenhængende KMS og teknisk direktør Peter datakvalitet, der dels Clausen, Helsingør nogle af iniindgår i det digitale fortiativerne for at få gennemført valtningsgrundlag geneen standardiseret kortlægning i relt, dels kan bruges til Danmark. Målet er at bidrage analyse- og visualisevæsentligt til at få etableret et ringsformål i GIS. fælles administrativt grundlag, Enkelte kommuner som kan bruges på tværs af de har gennemført denne administrative niveauer (komgeokodning, eller i det muner, regioner og stat). mindste gjort forsøg Jesper Jarmbæk og Peter med det. En af erfarinClausen peger på, at de teknigerne er, at processen er ske kort i kommunerne i dag uhyre ressourcekrævenikke er standardiserede og at de. Det er en væsentlig det fortsat vil skabe problemer forklaring på hvorfor der for deling af data, hvis der ikke indtil nu kun er realisesker en homogenisering af korret få bygningsgeokodtene. Samtidig defineres der en ningsprojekter, selvom fællesmængde mellem komdet har været diskuteret munernes kort og Kort- & i mange år. Vedtagelsen Ved geokodningen skabes en entydig relation mellem det tekniske korts bygningsobjekter (stedfæstet punkt i form af x- y-koordinater) og BBR’s bygningsobMatrikelstyrelsens topografiske af den seneste FOT-stanjekter via en bygningsident – »bygningsgeonøglen« – der f.eks. er sammensat af kort. De fælles objekter kaldes dard og de aktuelle initibygningsnummer, ejendomsnummer og kommunenummer. fælles objekttyper – FOT. Med ativer for at få skabt et 28

28 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Glædelig jul & godt nytår

su Vi

Branding KR

e

es

r

G

ide

DIALO

mm

imag

lse

hje

G

ÆGNIN

29

T

ITE

TIV EA

de

29 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

di Vær

PLANL

1. En automatisk proces hvor en række rutiner placerer punkter i bygningsflader 2. Visuel kontrol på skærmen af alle punkter og korrektion af fejlplacerede punkter 3. Digitalisering af delelinier i sammen-

Gode historier

Le

Geokodningen kan gennemføres på flere forskellige måder, men BlomInfo A/S har udført opgaven for en række kommuner efter nedenstående koncept, der baseres på kommunernes tekniske kort, flyfotos, matrikelkort, ejendomsdata fra BBR, ESR og KRR:

Datakvaliteten har naturligvis indflydelse på resultatet af geokodningen. I hovedtræk er det dog mulig at placere ca. 8085 % af bygningspunkterne korrekt ved konceptets første to trin (Den automatiske placering og den efterfølgende kontrol/korrektion på skærmen). Fremgangsmåden for at få de sidste 15-20 % på plads er lidt forskellig i de enkelte kommuner – det mest almindelige er at kommunens medarbejdere eller midlertidigt ansatte (fx personer i jobtræning) udfører arbejdet. En alternativ løsning er at lade en ekstern kortproducent færdiggøre geokodningen. Udover korrekt placering af punkter i samtlige bygninger omfatter konceptet digitalisering af skillelinier i bygningerne. Det vil sige, at de steder hvor bygninger er sammenbyggede (og dem er der rigtigt mange af), markerer en linie adskillelsen mellem de enkelte bygninger. Skillelinierne benyttes efterfølgende til at danne bygningsflader (»BBR-bygningsflader«). 

t

Geokodningsprocessen

hængende bygninger og dannelse af BBR-flader 4. Gennemgang af »ikke-placérbare« punkter sammen med kommunens registerfører og/eller kontrol i byggesag 5. Evt. verifikation »i marken« 6. Kommunen varetager den efterfølgende vedligeholdelse af data fx ved at benytte Kort- & Matrikelstyrelsens BGN-system.

Offentlig kommunikation

ite

fælles administrativt grundlag i forbindelse med kommunalreformen, har skabt nyt fokus på geokodning af bygninger. Det kan her også nævnes, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har planer om en gennemgribende renovering af BBR. Derfor forventes datakvaliteten i registeret at blive et område, hvor der stilles større krav til kommunerne. Meget taler med andre ord for, at der nu skal sættes ressourcer ind på at få gennemført en landsdækkende geokodning af alle bygninger. Dels fordi der er mange administrative fordele ved det, dels at der rent faktisk kan være konkrete økonomiske fordele ved at realisere projektet.

al

Bygningspunkter placeres i første omgang automatisk af de udviklede programmer. I den efterfølgende manuelle proces gennemgås samtlige punkter for en vurdering af om de er korrekt placeret eller om de skal flyttes. BBR’s anvendelseskoder og flyfotos benyttes i den visuelle kontrol og editering af data.

g

iklin

Udv

kommunikation Har I købt jeres julegaver? Vi har masser af gode løsninger på hylderne... En pakke fra Tankegang indeholder mange gode kommunikationsløsninger, som er skræddersyet til jeres behov. Vi er fuld af gode ideer og vores lager bliver aldrig tømt! Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Bureau for offentlig kommunikation


domme hvor der er store afvigelser mellem det registrerede areal i BBR og arealet, som er registreret i kortet. Afvigelserne kan tematiseres på et kort og dermed give et bedre overblik.

Den offentlige IT-infrastruktur

Efter gennemførelsen af geokodningen kan der udføres analyser og visualiseringer på grundlag af BBR og de digitale kort. Ovenfor er vist et eksempel hvor oplysninger fra BBR om bygningers tagmateriale præsenteres på kortet med forskellige farvekoder. Det giver et meget hurtigt overblik over hvilke bygninger der fx har asbestholdige fibercementplader på taget.

Fordelene ved at benytte et privat kortlægningsfirma til geokodningen er at opgaven kan gennemføres langt hurtigere, fordi firmaet dels kan stille de fornødne ressourcer til rådighed, dels har stor ekspertise på området. De opgaver som meget let kan tage flere år for en kommune, kan nu gennemføres på få måneder. Firmaet leverer data som overholder specifikationerne på området og data kan fremover vedligeholdes af kommunen selv via en Internetservice, der stilles til rådighed af Kort- & Matrikelstyrelsen. Hvis kommunen ikke har en aftale med KMS, kan data holdes ajour i egen organisation ved hjælp af de GISprogrammer kommunen i forvejen har.

felse af gamle byggematerialer, herunder asbestholdige fibercementplader. I dag genererer Erhvervs- & Byggestyrelsen lister som omfatter forsinkelser mv. i de kommunale indberetninger af byggesager i BBR. Listerne fremsendes til kommunerne. I relation til en mere offensiv strategi for at få fulgt op på uafsluttede byggesager og dermed øge datakvaliteten i BBR, vil arealanalyserne også give et bedre grundlag for at planlægge kommunens indsats. En arealbaseret analyse kan vise omfanget af ejen-

Geodata får stigende betydning i det fælles administrative grundlag og med den unikke geonøgle, vil der være mulighed for at koble bygningerne i kortet til en lang række andre registre, som benyttes i den offentlige IT-infrastruktur. Hvis data skal have værdi i den tværsektorielle benyttelse er det vigtigt, at kvaliteten er i orden og der er tillid til indholdet. BBR har lidt – og lider fortsat – under temmelig stor skepsis fra brugerne. Brugerne er såvel de interne i kommunerne og den offentlige sektor generelt, som borgere og andre eksterne brugere – eksempelvis finanssektoren og ejendomsmæglere. Ved at sætte fart på geokodningen af bygninger nu, kan der altså opnås en række fordele både for den enkelte kommune og for udviklingen af den offentlige IT-infrastruktur generelt. Økonomisk er der tale om begrænsede investeringer set i lyset af de efterfølgende mange gevinster i form af et forbedret datagrundlag, som har et bredt anvendelsespotentiale. Konklusionen kan være nogenlunde den samme som i Jarmbæks og Clausens indlæg: Indsatsen vil lette arbejdet i hverdagen for ansatte i den offentlige sektor – til gavn for borgere og virksomheder. 

Brug de geokodede bygninger Bygningsfladerne kan bruges til at visualisere analyser på bygningsniveau. Det kan for eksempel være visning af bygninger med kælder, som blandt andet er relevant for at få et bedre overblik over områder hvor der er problemer med oversvømmelser. En anden mulighed er visning af antallet af boligenheder i en bygning, som for eksempel kan være relevant for at udpege ejendomme med to eller flere boliger i parcelhusområder. Et tredje eksempel kan være visualisering af bygningers tagmaterialer. Det er et miljøtema som bl.a. er relevant i forbindelse med nedrivninger og bortskaf30

Ved at sammenstille de registrerede arealer i BBR med arealerne i de digitale kort, kan der meget hurtigt skabes et overblik over ejendomme hvor afvigelserne er meget store. Ovenstående graf viser blandt andet de ejendomme, hvor der rent faktisk er mere end dobbelt så meget bygningsareal i kortet som der er registreret i BBR – markeret med rødt på grafen.

30 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Fuld gang i Projekt FOTdanmark – en status Af projektchef Søren Rude, Landkortområdet, Kort & Matrikelstyrelsen Der skal opbygges et fælles geografisk administrationsgrundlag. Som led heri har Servicefællesskabet for Geodata etableret projekt FOTdanmark, der er et samarbejdsprojekt mellem stat og kommuner. FOT står for Fælles ObjektTyper. Ved objekt forstås geografiske elementer som fx veje, bygninger, vandløb mv.

Det første projektstyregruppemøde blev holdt den 26. august. Formand for styregruppen og teknisk direktør i Helsingør kommune Peter Clausen, sagde i sin velkomst: »Der er stort behov for at geografien bliver bedre integreret i den offentlige administration. Og med kommunalreformen lige om hjørnet, er det nu der skal handles. At standardisere og samle væsentlige dele af de nuværende kort/data i

31 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

staten og kommunerne er derfor både nødvendigt og rationelt. Fremtidens digitale forvaltning kræver det simpelthen«.

Målsætning og hovedmål Projektets målsætning er, at der inden kommunalreformens ikrafttræden ud fra FOT-konceptet er etableret et fælles basis FOT-system til håndteringen af de fælles geografiske data/objekter.

Det skal opbygges som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag for den offentlige forvaltning i Danmark og skal efterfølgende drives og videreudvikles af hovedinteressenterne i et fællesskab. Målsætningen er konkretiseret i fire hovedmål: a) Udvikling af en FOT-specifikation, der fastlægger dataindholdet i én fælles standardiseret kortlægning uden unødig dobbeltregistreringer. b) Udvikling og etablering af et fælles basis FOT-system, der kan sikre en funktionel og stabil opbygning af strukturer og processer i forbindelse med datahåndteringen, herunder en brugerorienteret udtræksservice som aktørerne kan anvende på lige vilkår. c) Udvikling og etablering af en grundlæggende snitflade mellem det fælles basis FOT-system og kommende applikationer vedrørende Løbende Sagsorienteret Ajourføring. d) Udvikling og etablering af en forretningsmodel og driftsorganisation, der kan stå for den fremtidige drift og videreudvikle af det forpligtigende og landsdækkende FOT-samarbejde.



31


FOT-konceptets idegrundlag Kort og geodata er digitale. Øget brug heraf vil bidrage til realiseringen af regeringens målsætning om en effektiv og moderne offentlig sektor. Et fælles administrationsgrundlag, der indeholder digitale kort og geodata, vil fremme og lette processen med at anvende it som redskab til effektiviseringer. Digitale kort og geodata understøtter en sammenhængende offentlig digital forvaltning, hvor data er tilgængelige på tværs af administrative niveauer. Etableringen af én sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning ud fra FOT-konceptet er et væsentligt bidrag til opbygningen af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Det vil blive opbygget så det kan håndtere de opgaver, der skal løses for at kunne realisere den foreløbige principskitse som vist nedenfor. Der er tale om et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt for at data og systemer kan indgå heri. Konceptet vil have tilknyttet snitflader på tværs af stat, regioner og kommuner og danner rammer for blandt andet: • løbende sagsorienteret ajourføring LSA), hvor den enkelte myndighed indmelder opdateringer i forbindelse den aktuelle sagsbehandling • periodisk fotogrammetrisk ajourføring • validering af indmeldte data mhp. en høj troværdighed • dataleverancer ud af fra brugerdefinerede profiler Det samfundsmæssige rationale bygger på de grundlæggende principper for digitale forvaltning, hvor data fødes og ajourføres ved kilden én gang for alle uden unødige dobbeltregistreringer og stilles til rådighed for forvaltningerne via en serviceorienteret it-arkitektur.

Abstrakt principskitse for FOT-konceptet som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag

FOT-specifikation version 3 Den 4-29. november 2005 gennemførte projekt FOTdanmark en åben høring af et forslag til FOT-specifikation version 3. Specifikationen vil fremover blive grundlaget for én fælles kortlægning til brug i den samlede offentlige forvaltning og er dermed en særdeles betydningsfuld milepæl. Forslaget omfatter hovedparten af de geografiske objekter, der i dag indgår i kommunernes tekniske kort og i Kort & Matrikelstyrelsens topografiske kort. Samtidig er der fokus på at specifikationen også opfylder ledningsejernes behov og administrative behov inden for naturforvaltningen i stat og kommuner. Forslaget er udarbejdet i regi af »Arbejdsgruppen til fastlæggelse af specifikationerne for FOT«. 32

Resultatet af høringen er ved at blive bearbejdet med henblik på færdiggørelse af den endelige FOT specifikation.

Det fælles basis FOT-system Udviklingen af det fælles basis FOTsystem er en central aktivitet, da det er her den grundlæggende funktionalitet fastlægges. Der er etableret er forberedelsesgruppe, som udarbejder en samlet aktivitetsplan til behandling på projektstyregruppemødet i december. På nuværende tidspunkt er identificeret to vigtige aktiviteter, som skal indgå i denne planlægning. De vedrører fastlæggelse af arkitekturen for »det fælles basis FOT-system« og håndtering af den forventede overgangssituation, der kan sikre en grundlæggende funktionalitet pr. 1. januar 2007.

Målet med arkitekturaktiviteten er at foretage en afgrænsning af det fælles basis FOT-system forretningsmæssigt og fastlægge en overordnet systemarkitektur, herunder snitflader til andre sektorer/systemer. Arbejdet med at specificerer den grundlæggende snitflade mod den Løbende Sagsorienterede Ajourføring indgår også heri.

Økonomi, forretningsmodel og driftsorganisation Som første del af arbejdet er der gennemført en overordnet systemanalyse med henblik på, at fastlægge og afgrænse de elementer som har økonomisk betydning, dvs. er omkostningsdrivende og/eller indtægtsskabende. På baggrund af systemanalysen er gennemført en økonomisk vurdering af implementeringen af FOT-konceptet i Danmark, som viser at der er god samfundsøkonomi i FOT. Den grundlæggende driftsøkonomi vil blive forbedret samtidig med at FOT skaber grundlaget for at høste en række yderligere nytteværdier, når geodata integreres bedre i den digitale forvaltning i kommuner og stat (bl.a. i form af Løbende Sagsorienteret Ajourføring). Det er pointeret, at alternativet til en udvikling baseret på et bredt fælles FOTsamarbejde ikke er status quo. Udviklingen mod digital forvaltning vil nemlig fortsætte og så på anden vis kræve etablering af en geodata-infrastruktur. Aktuelt er der konstaterede behov i forbindelse med INSPIRE (det kommende EUrammedirektiv vedrørende geografisk information) og de igangværende omlægninger inden for forvaltningen af veje, natur, miljø og landbrug. Så hvis vi ikke etablere FOT, udskyder vi i realiteten blot en række investeringer. Styregruppen for projekt FOTdanmark mener, at de konklusioner der er draget i den økonomiske analyse understreger vigtigheden af, at kommunerne sammen med staten finder frem til en forpligtigende og landsdækkende samarbejdsform vedrørende FOT. Der vil nu blive taget fat på at udarbejde forslag til en fælles forretningsmodel og en fælles driftsorganisation for et fremtidigt FOT-system. En model hvor staten, repræsenteret ved Kort & Matrikelstyrelsen, og kommunerne indgår i et ligeværdigt samarbejde omkring implementering, drift, vedligeholdelse og udvikling af FOT-konceptet i Danmark. Dette arbejde vil i den kommende periode blive koordineret tæt med arbejdet vedrørende »det fælles basis FOTsystem«. 32 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Fugle, insekter og gnavere er skadedyr, når de forurener, ødelægger og bærer smitte. MORTALIN servicerer med forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr.

Fig.: Samarbejde mellem kommuner og KMS om opgradering til FOT-standarden - status november 2005.

Arbejdet gennemføres i regi af »arbejdsgruppen vedr. udvikling af forretningsmodel og driftsorganisation for implementering af FOT-konceptet«.

Den overordnede projektplan Rammerne for projektarbejdet er fastlagt i den overordnede projektplan. Heraf fremgår bl.a. hovedmål, milepæle og en foreløbige tidsplan (se side 31).

Ny hjemmeside – www.FOTdanmark.dk

www.stadhavn.dk

Projekt FOTdanmark har åbnet sin egen hjemmeside, www.FOTdanmark.dk, så

33 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

alle har mulighed for at følge arbejdet. Her kan du få indblik i projektets aktiviteter, finde de seneste nyheder samt få adgang til rapporter og andre dokumenter.

DUER

MYRER

HVEPSE

FLUER

Mus . Rotter . Træskadedyr Mosegrise . Muldvarpe

UDDANNELSE

Nyhedsbreve fra projektstyregruppen Projektstyregruppen udsender i forlængelse af styregruppemøderne et nyhedsbrev, der kort fortæller om de seneste aktiviteter, beslutninger, planer mm. i forbindelse med projekt FOTdanmark. Nyhedsbrevene offentliggøres på www.FOTdanmark.dk, hvor det også er muligt at »tegne« et abonnement på Nyhedsbrevet.

MORTALIN tilbyder rådgivning og uddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

EGENKONTROL Implementering og undervisning i egenkontrol.

Opgraderingen til FOTstandarden er i gang Det praktiske arbejde med at opgradere de tekniske og topografiske kort/data til FOT-standarden er allerede påbegyndt i nogle områder og i andre områder er der for tiden drøftelser mhp. at etablere FOT-samarbejder mellem KMS og kommunerne jf. ovenstående kort. Opgraderingen sker gennem samarbejder mellem kommunerne og KMS. Det er vigtigt at være opmærksom på, at FOT-konceptet først er fuldt implementeret i Danmark, når stat og kommuner i praksis deltager i FOT-samarbejdet. 

Tryk 70 15 10 69 og aftal tid for et uforpligtende møde.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 Haslev Tlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 69 info@mortalin.dk . www.mortalin.dk – der er viden til forskel

33


Parkeringsregistrering og analyse med PDA Af civilingeniør Christina Smith Hansen, Esbjerg Kommune og civilingeniør Lars Nøhr Pedersen, COWI A/S Esbjerg Kommune har prioriteret parametre som brugervenlighed og fleksibilitet højt i systemdesignet af et nyt PDA-baseret værktøj til kortlægning og analyse af brugen af parkeringspladser. Resultatet er blevet et effektivt værktøj i planlægningen af parkeringsudbudet i kommunen.

Parkeringsregulering som trafikpolitisk streringerne giver de kommunale planvirkemiddel debatteres jævnligt rundt læggere et godt grundlag at tilretteomkring i de kommunale forvaltninger. lægge parkeringspolitikken ud fra. Hidtil Debatten trækker ofte i forskellige rethar kommunen foretaget registreringerninger, idet parkeringsregulering omfatne dels på papir og dels på et ældre ter mange interessentgrupper. Butikker, elektronisk system. Begge fremgangskunder og erhvervsliv er interesseret i et måder har krævet en del efterbehandstort udbud af p-pladser, mens beboere ling i form af efterfølgende tastning og i den indre by til gengæld ønsker bilfrie analyse. miljøer tæt på deres bolig. Beboerne vil dog fortsat gerne kunne parkere tæt på deres egen bopæl. Interessekonflikterne gør i sagens natur parkeringsregulering til en krævende disciplin, som kræver opdateret viden om efterspørgslen på parkeringspladser. I Esbjerg Kommune foretages løbende opgørelser af brugen af parkeringspladser i den indre by. Dette foregår ved nummerpladeskrivning, hvorved der dels opnås information om belastningsgraden, hvor lang tid parkeringen varer og hvordan disse forhold Parkeringsregistrering og analyse med PDA i Esbjerg Kommune. varierer over døgnet. Regi34

Tælling i marken Tælleren udfører følgende: • Vælger sit navn fra listen • Tælleinterval vælger (eks. hver 1 /2-time) • Periode for den aktuelle tælling vælges (eks. 12.00 - 12.30) • Tælleren vælger første p-plads på oversigtskort, hvorved der fremkommer en inddateringsformular til registrering af nummerplader • Efter endt registrering på pladsen vælges 'Næste plads' knap eller 'Afslut'. På kortet ændres signaturen for pladsen automatisk, så denne fremgår som registreret. • Ved valg af næste tælleperiode nulstilles signaturen for pladserne, så de fremgår som »ikke registreret«

Registrering og analyse Med det nye elektroniske værktøj kan kommunen hurtigt og effektivt generere resultater til parkeringsplanlægningen og få det vist på GIS-kort. Dette giver et godt samlet overblik for såvel planlæggerne som politikerne. Parkeringsværktøjet består af to dele, dels et registreringssystem der er udviklet til PDA, og dels et analyseværktøj i Access der indeholder en kobling til kommunens GIS-kortgrundlag. Registreringsdelen viser et oversigtskort over de pladser, der skal tælles, og den rute der skal følges. Registrering på parkeringspladserne foregår ved, 34 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Behandling af registreringer på kontoret: Den tælleansvarlige udfører: • Registrerede data overføres fra PDA til PC • Access analyseprogrammet startes, hvor der fra hovedmenu er mulighed for 'import af data', 'præsentere resultater' eller 'eksportere data til Excel eller til GIS' • I Access analyseprogrammet specificeres, for hvilken periode opgørelserne skal foretages og hvilke pladser evt. områder, der ønskes analyse på • Ønskede resultater vises i tabelform eller på kort via GIS.

eller områder. Analyseværktøjet giver også mulighed for automatisk at vise tabeller med resultater, der direkte kan kobles på kommunens GIS-kort. Dette giver et effektivt værktøj dels i planlægningen, men også ved sagsbehandlingen over for politikere og i relation til borgerhenvendelser o.l. information ud af huset. Skærmbillede fra PDA med registrering.

Fremtidig anvendelse at tællere f.eks. hver halve time registrerer cifrene på nummerpladen på de parkerede biler. Analyseværktøjet kan automatisk generere tabeller med belægningsgrader og varigheder på de enkelte pladser

Med det nye værktøj forventer Esbjerg Kommune, at det fremover vil blive lettere at vedligeholde det løbende overblik over parkeringssituationen. Værktøjet reducerer fejlmulighederne og forkorter arbejdsgangen væsentligt ved

indhentning og analyse af parkeringsdata. Desuden er det udviklet med henblik på, at kommunen selv kan vedligeholde og udbygge systemet, efterhånden som behovet opstår.

Forberedelse af tælling på kontoret: Den tælleansvarlige forbereder stamdata og indlæser: • Grundkort med veje og bygninger • Kort med tællerute og p-pladser • Tabel med valg af tællere.

Strukturreformen* – ændringer – muligheder – udfordringer Kommunal forsyningsvirksomhed • Indtræden/udtræden af §60-selskaber • Fusion af forsyningsvirksomheder • Omdannelse til aktieselskab • Liberalisering af affald, vand og fjernvarme • Nye forretningsprocesser Kontakt Revision og Rådgivning Per Timmermann Telefon 3945 9145 pti@pwc.dk www.pwc.dk

*connectedthinking © 2005 PricewaterhouseCoopers. M&C 0561-05

35 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

35


Standard for udveksling af vejprojektdata Af Landinspektør Svend Elgaard, Vejdirektoratet, Anlægsområdet Skanderborg. Vejdirektoratet har i samarbejde med Herning kommune og Ringkøbing Amt udviklet en standard for udveksling af vejprojektdata fra projektering til GIS-anvendelse. Visionen er at standarden kan blive udbredt accepteret i hele vejsektoren, således at udvekslingen af vejprojektdata til GISsystemer kan blive en standardiseret leverance.

Herning kommune har gjort opmærksom på at der er et behov for at standardisere udvekslingen af vejprojektdata og Vejdirektoratet er enig i dette synspunkt. Behovet opstår typisk når en bygherre eller en af dennes rådgivere har udarbejdet et vejprojekt og en kommune, amt eller ledningsejer ønsker data lagt ind i deres GIS (Geografisk Informations System). Her ønsker de, at det går så automatisk som muligt, og at data er korrekte og ensartede når de er blevet importeret. For at dette kan lade sig gøre uden en standardisering, er det nødvendigt at leverandøren og modtageren forud, har aftalt hvilket format/sprog der skal udveksles på, hvilke objekter der udveksles og hvordan de er defineret. Ved en forudgående standardisering vil format og objektdefinitionen være »aftalt«, og eksport og import af data vil kunne foregå automatiseret med et ensartet resultat, og det vil effektivisere udvekslingen ganske væsentligt. I figur 1 er vist et eksempel på brug af vejprojektdata i GIS sammen med grundkort og ortofoto. Vejdirektoratet påtog sig derfor 36

ansvaret for at lave et udkast til en standard for udveksling af vejprojektdata i samarbejde med Herning kommune, og for at få så bredt input til standarden som muligt blev Ringkøbing Amt også inddraget i arbejdet. Arbejdet blev påbegyndt i foråret 2004 med nedsættelse af arbejdsgruppen og det blev afsluttet i marts 2005 med en afrapportering.

Afgrænsning Gruppens arbejde var fra begyndelsen defineret bredt, og første opgave var at konkretisere arbejdet og definere hvilke opgaver der skulle løses samt prioritere disse. Udgangspunktet var at der skulle defineres en standard, der kunne bruges straks, og som tog udgangspunkt i Vejdirektoratets, Herning kommunes og Ringkøbing Amts behov, men som samtidig skulle være så bred, at den på sigt kunne udbredes til en landsdækkende standard for udveksling af vejprojektdata. Som en del af projektet skulle standarden testes i praksis, hvilket der var

gode muligheder for omkring Herning, hvor Vejdirektoratet havde og stadig har store anlægsaktiviteter i gang. I diskussionen om hvilke data standarden skulle beskrive udveksling af, var vurderingen at indsatsen skulle koncentreres om objektkodede data frem for tegningsdata i f.eks. PDF-format. Tegningsdata er statiske data der udveksles som dokumentation, og de kan forholdsvist let udveksles i et aftalt tegningsformat ledsaget af en række beskrivende data. I specifikationen af hvilke og hvorledes objektkodede data skal udveksles, er der en stor og principiel forskel om data - hos modtageren - skal viderebearbejdes i et vejprojekteringssystem eller om de skal benyttes til GIS- og præsentationsformål. Afgrænsningen blev at specifikationen for udveksling, alene skulle beskrive data til GIS- og præsentationsformål, dels fordi det er denne datatype, der efterspørges og dels fordi det ikke umiddelbart er muligt at udveksle data, der skal viderebearbejdes i et andet vejprojekteringssystem. Grunden til det er at data i forskellige vejprojekteringssystemer typisk er organiseret i forskellige datamodeller, hvorimellem der ikke umiddelbart kan gennemføres dataudveksling uden væsentlige tab af information. De objektkodede data som efterspørges er dels selve vejprojektet – Færdig vej og dels afvandingsprojektet. Specifikationen beskriver derfor disse to datatyper. Der blev gjort en vurdering af hvordan arbejdet med denne udvekslingsstandard havde relationer til det øvrige standardiseringsarbejde der foregår i vejsektoren – specielt med fokus på standardiseringsarbejdet i forbindelse med den fælles vejportal. I forbindelse med den fælles Vejportal arbejdes der med at udveksle Vejdata via XML-format, og som en konsekvens af dette, blev det fravalgt at lægge kræfter i 36 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Figur 1. Eksempel på brug af Vejprojektdata (rød streg) i GIS-system sammen med grundkort og ortofoto.

udveksling af data på XML-format. Det betyder ikke at vurderingen var at udveksling på XML-format er irrelevant, men blot at det blev forudsat, at dette løses i et andet og mere generelt regi. Valget var således at lægge kræfterne i at definere hvilke objekter der skulle udveksles, og som en følge af dette blev det besluttet at udveksle data på det kendte og accepterede DSFL-format, der har været standardformatet til udveksling af geografiske data de seneste 20 år.

Resultat Det som karakteriserer vejprojektdata er i sagens natur at de beskriver vejprojektet så detaljeret at det kan danne grundlag for anlægsarbejder. Det betyder samtidig, at det indeholder en meget omfangsrig og fagspecifik kodning af data, som ikke er interessant i forbindelse med GIS og præsentationsformål, idet man her er interesseret i at kunne importere, tolke og præsentere vejprojektdata som almindelige kortdata. For at dette er muligt er det nødvendigt dels at udtynde vejprojektdata ved at slette objekter som ikke er relevant for GIS-brugeren og dels samle en række beslægtede objektkoder i vejprojektetdata til en objektkode i GIS-data og navngive objektet, så det giver mening for modtageren. Hvert enkelt objekttype som findes i Vejdirektoratets vejprojektdata er gennemgået og det er vurderet om det skal medtages og hvis det skal er det vurderet hvilket objekt det skal leveres som og med hvilken DSFL-kode. Eksempler herpå er vist nedenfor i fig. 2. 37 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

Resultatet har været at de 125 objektkoder der bliver benyttet i vejprojekteringen er blevet reduceret til 25 objektkoder som udveksles, idet 37 objektkoder i ikke udveksles, og de resterende 88 samles i de 25 udvekslingsobjekter. En tilsvarende fremgangsmåde har været anvendt for afvandingsdata, hvor 26 projekteringsobjekter er blevet reduceret til 5 leverings objekter, idet 3 objekter ikke udveksles, og de resterende 23 samles i de 5 udvekslingsobjekter. Den her beskrevne standard for udveksling af vejprojektdata er beskrevet i rapporten »Vejprojektdata – Standard for udveksling« af marts 2005. Rapporten og en nærmere beskrivelse kan ses på følgende link på vejsektoren.dk.

Konklusion Der foreligger nu en standard for udveksling af vejprojektdata som er udviklet i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Herning kommune og Ringkøbing Amt. Standarden har vist sig at fungere i praksis ved udveksling af vejprojektdata mellem Vejdirektoratet, Herning kommune og Ringkøbing Amt. Brugen af standar-

den har betydet at eksport og import af vejprojektdata er blevet effektiviseret ganske betragteligt, idet afsender og modtager via standarden er enige om hvad og hvordan der skal udveksles, og systemer og fortolkere er sat op til at håndtere netop disse data. Det kunne være ønskeligt hvis hele sektoren ville anvende denne standard evt. i en tilpasset form, således at vejprojektdata kunne udveksles problemfrit mellem de forskellige aktører i sektoren. Standarden som foreligger, skal derfor ikke opfattes som en færdig og vedtaget standard, men som det første bud på en standard, som er meget åben overfor ændringsforslag. I forbindelse med udarbejdelsen af standarden er der blevet defineret en række objekter som er interessante at udveksle fra vejprojektdata til GIS-miljøer. Dette arbejde kan måske danne et godt udgangspunkt for objektdefinitionen i XML-standardiseringsarbejdet i Vejportalregi.



Figur 2. Eksempler på sammenhæng mellem vejprojektobjekter og GIS objekter.

37


KORTDAGE 2005:

I muligheder til op over halsen! Der var god dialog mellem de offentlige og private aktører på kort- og geodatområdet på konferencen Kortdage 2005 i Kolding. Men der er også enighed om at opgaven er stor og ressourcekrævende.

konferencen og luftede dermed muligheden for, at kommunerne kan få en lånepulje til GIS-investeringer og sagde, at KL i løbet af december vil komme med en udmelding om området. Jens Ole Back opfordrede kommunerne til at benytte de samme GIS-metoder som man bruger i amterne, for disse har givet en meget stor datasikkerhed i amterne og understregede, at kommunerne skal have effektive ESDH-systemer.

Geoforums konference »Kortdage vil give en årlig besparelse på 40 mill. kr. 2005« i Kolding viste med 425 deltagesamt de ikke kapitaliserede nyttevirkninOffentlig-privat dialog re, at området har høj prioritet både i ger og muligheder som digital forvaltDe private aktører efterlyste på konfekommunerne og hos de private og det ning giver. Peter Clausen understregede rencens paneldebat svar på, hvordan de lover godt for fremtidens digitale forogså, at projektets succes fortsat kræver offentlige instanser vil skabe de rigtige valtning. Og deltagelsen i Geoforums vilje, samarbejde og konstruktivt medrammer for de private aktører på kortarbejde bør også i fremtiden have komspil fra alle parter. Clausen sagde også, og geodataområdet. munernes interesse, så grundlaget for at amts- og kommunefolk er kommet i Det samstemmende offentlige svar foreningen kan bevares. god forståelse og at mange fordomme var, at det er en myndighedsopgave at Konsekvenserne af kommunalreforer udryddet mellem parterne. sikre, at de offentlige data er i orden og men var et af flere temaer på konferensikre kvalitet og ajourføring af data. cen. Og opgaven med at håndtere data Direktør Jesper Jarmbæk forsikrede i og sammenlægge systemer er stor. Så Lånepulje til GISdebatten om, at indsatsen på området stor, at mange sætter spørgsmålstegn investeringer? er så økonomisk fordelagtig, at de ved om det kan nås til overgangen. GIS-udvikling er nødvendig for sikker offentlige aktører ikke kan tillade sig at Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og drift – det sagde Jens Ole Back, KL, på lade området flyde. naturstyrelsen, prøvede at vende de Lars Green Lauridsen fra mange ressourcekrævende Erhvervs- og byggestyrelsen udfordringer til muligheder: sagde, at et vigtigt mål er at »Vi står i muligheder til op skabe større tilgængelighed over halsen!«. af data og også bane veje for Og der er vel grund til nye private forretningsområoptimisme, selvom der er der. mange uafklarede spørgsmål. Etableringen af FOT-danmark i regi af Servicefællesskabet for Geodata giver et godt På www.geoforum.dk findes udgangspunkt for arbejdet mere om Kortdage, bl.a. kan og fremdriften og dialogen i publikationen geoforum.dk projektet er positiv. Se artikel med reportage og artikler fra om FOT andetsteds i bladet. Kortdage downloades herFormanden for FOTdanfra.Kortdage 2006 er fastlagt mark, teknisk direktør Peter til d. 6. til 8. november. Clausen, Helsingør, sagde at - mna beregningerne viser, at en Fra virksomhedsudstillingen på Kortdage 2005. Konferencen havde ekstrainvestering på 80 mill. 425 deltagere. på kort- og geodataområdet  38

38 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Rene søer i byen – til gode for både borgere og natur

Af teknisk direktør Bjarne Holm Markussen og civiling. N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Jens Peter Müller, Fiskeøkologisk Laboratorium, Erik Jørgensen og Søren Gabriel, Hedeselskabet

dårlige biologiske tilstand førte til, at Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede at restaurere mosen. Også en stigende interesse fra lokalområdets beboere var medvirkende.

Kollelev Mose i Lyngby-Taarbæk Kommune er i løbet af de sidste tre år skiftet fra at være plumret og ildelugtende til at være en klar sø med mange rovfisk og et lavt indhold af næringsstoffer. Dette skift er opnået ved at reducere spildevandsbelastningen til et minimum og restaurere mosen ved behandling med aluminium og opfiskning af skidtfisk. Borgerne i området omkring mosen har deltaget aktivt i dele af projektet.

Restaurering af Kollelev Mose

Kollelev Mose består af tre bassiner, der tilsammen udgør 5 ha. Bassinerne er opstået i forbindelse med råstofgravning, der stod på indtil starten af sidste århundrede. Herefter blev området udstykket og bebygget, først med sommerhuse og siden med helårsboliger. Mosen fik tidligere tilført mekanisk renset spildevand fra områdets huse og sommerhuse. Efter 1942 er der kun udledt spildevand via overløb fra kloak39 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

ken under kraftig regn. De mange års tilførsel af spildevand har ført til en ophobning af fosfor i sedimentet, hvorfra det frigives til vandet i den varme sommerperiode og virker som gødning for algeplankton. Belastningen med spildevand og særligt næringsstoffet fosfor ændrede biologien i mosen, så vandet blev grønt og uklart af algeplankton, mens undervandslanter og rovfisk forsvandt. Den

Restaureringsprojektet startede i midten af 90’erne med ombygning af kloaksystemet og etablering af lokal opstuvningskapacitet. Dette arbejde blev afsluttet i 2003, og den eksterne belastning med næringssalte fra spildevand er nu reduceret til et minimum. Sideløbende med reduktionen af den eksterne belastning har kommunen gennemført en egentlig restaurering af mosen. Restaureringen har været en lang proces, da der ikke fandtes danske erfaringer med de metoder, som var relevante at anvende i Kollelev Mose. Restaureringen blev gennemført ved en kombination af opfiskning af skidtfisk og aluminiumbehandling af mosens sediment. Restaureringen er suppleret med bl.a. beluftning af vandet og bekæmpelse af åkander. De mange forskellige initiativer, der er gennemført i Kollelev Mose, findes beskrevet kort i nedenstående boks.

 39


gere frigives så store mængder fosfor sommeren igennem. Ved behandling med aluminium kan koncentrationen af næringsstoffer i en tidligere spildevandsforurenet sø altså reduceres til et naturligt niveau, uden at det er nødvendigt at grave sedimentet op. Metoden med opgravning af sedimentet blev forkastet, fordi mosen indeholder omkring 80.000 m3 sediment af en kvalitet, der gør, at det skal bortskaffes som forurenet jord.

Restaureringens resultater

Kollelev Mose i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Formålet med at fjerne skidtfisk fra mosen har været at skabe en fiskebestand, som svarer til den, der findes i naturlige, klarvandede søer med mange rovfisk og få skidtfisk. I søer med få skidtfisk er der bedre betingelser for dyreplankton (dafnier mm.), som æder planteplankton og dermed er med til at få vandet til at klare op. Opfiskning af

skidtfisk er et projekt, der typisk strækker sig over et par år. Effekten er betinget af, at fosforbelastningen af vandet samtidig reduceres. Aluminiumbehandlingen af sedimentet har også til formål at begrænse mængden af planteplankton. Aluminium, der bl.a. indgår naturligt i ler, binder fosfor i sedimentet, så der ikke læn-

Resultaterne af indsatsen i Kollelev Mose ses på figur 1. Her illustreres udviklingen i koncentrationen af fosfor og vandets gennemsigtighed fra før restaureringsprojektets start. Af figurens søjler ses, at indholdet af fosfor i søvandet er højt, omkring 450 µg total-fosfor pr. liter i sommeren 1998, før restaureringen blev påbegyndt. Orto-fosfat, der er fosfor på en direkte plantetilgængelig form, udgjorde 220 µg pr. liter. Koncentrationerne skal sammenlignes med, at det naturlige niveau for total-fosfor om sommeren er mindre end 100 µg pr. liter i en naturlig sø som Kollelev Mose, mens koncentrationen af orto-fosfat naturligt er nær ved nul. Fra 1998 til 1999, hvor kommunen etablerede et beluftningssystem i mosen, ses et fald i koncentrationen af fosfor i vandmassen. Faldet skyldes, at

Restaurering af Kollelev Mose – hvad er der sket undervejs? Siden Lyngby Taarbæk Kommune påbegyndte restaureringsprojektet i 1998 er der foretaget en række vurderinger og indgreb, der tilsammen har forbedret tilstanden i mosen: Sedimentfjernelse: På grund af mængden og forureningsgraden af det sediment, der er aflejret i mosen gennem de sidste 100 år, er en bortgravning af sedimentet ikke en reel mulighed i Kollelev Mose. Aluminium- og jernbehandling: I 1999 blev der gennemført en delvis jernbehandling af sedimentet i mosens bassin 2 og 3. Dette gav anledning til en række problemer, der betød, at der blev anvendt aluminium ved den endelige restaurering. Bassin 1 og 2 blev behandlet i foråret 2003. Det forventes, at bassin 3 behandles i løbet af vinteren 2005/06. Beluftning af vandet: I 1998-99 blev et enkelt beluftningssystem udlagt i Kollelev Mose. Beluftningen sker ved nedblæsning af luft i diffusorslanger, der er spændt ud i mosen ca. 10 cm over den bløde bund. Boblerne fra slangerne skaber en omrøring af vandet, så der ikke opstår områder med iltfrit bundvand. Beluftningen blev afbrudt i efteråret 2004, efter at fem års beluftning havde reduceret sedimentets iltforbrug.

40

Biomanipulation: I 1998 og 1999 blev der gennemført en første biomanipulation af fiskebestanden i mosen. Der blev opfisket ca. 2,5 tons skidtfisk og udsat ca. 300 kg aborrer. Ved biomanipulationen i 2004 og 2005 blev der fjernet yderligere 2.200 kg skidtfisk. Plejeplan for Kollelev Mose: Der er udarbejdet en plejeplan for vandmassen og bredzonen i Kollelev Mose for at fastholde den gode tilstand, der er opnået ved restaureringen, og sikre sammenhæng med plejen af de kommunale arealer, der grænser op til mosen. Åkandeskæring: Åkandeskæringen indgår som et element i plejeplanen og er blevet udført hvert år siden 1999 for at undgå, at hele vandfladen dækkes af åkander. Begrænsning af andefodring: Ved projektets start blev mosen tilført store mængder brød ved fodringen af ænder. Dette fører til en forurening med iltforbrugende organisk stof og med næringsstoffer, der kan sammenlignes med forurening fra tilførsel af spildevand. De lokale grundejerforeninger og mosegruppen gennemførte en oplysningskampagne om problemet, der i dag er fuldstændig løst.

40 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


sedimentets evne til at binde fosfor forbedres under iltede forhold, da jern under disse forhold er en effektiv fosforbinder. Tre år efter, at beluftningen blev påbegyndt, er fosforkoncentrationen igen oppe på samme niveau som før restaureringen. Det skyldes, at frigivelsen af organisk bundet fosfor i sedimentet øges under de iltede forhold, og at der ikke er tilstrækkelig jern i sedimentet til at binde fosfor. Beluftningen havde altså ikke en blivende effekt på sedimentets evne til at binde fosfor i Kollelev Mose. I foråret 2003 blev mosens sediment derfor behandlet med aluminium, og siden har koncentrationen af fosfor ligget på et mere naturligt niveau. Søvandets gennemsigtighed (sigtdybden) er vist med den røde kurve i figur 1. I 1998 var vandet så uklart på grund af planteplankton, at sigtdybden kun var ca. en halv meter. Til trods for faldende fosforkoncentrationer havde hverken beluftning eller aluminiumbehandling nogen synlig effekt på sigtdybden, der først er forbedret væsentligt i år 2005. Forbedringen skyldes, at der i 2004 og 2005 er blevet opfisket skidtfisk i mosen, og fjernet i alt 2.200 kg fisk. Dette har skabt god grobund for store bestande af dyreplankton, der kan holde planteplanktonet nede. Effekten af fiskeriet er for alvor slået igennem i sommeren 2005, hvor sigtdybden er forbedret, så der nu er lys ved bunden i hele mosen, samtidig med at fosforkoncentrationen er faldet yderligere.

erfaringer har kunnet dokumenteres. En væsentlig gevinst af projektet er derfor, at erfaringerne fra restaureringen af Kollelev Mose umiddelbart kan bruges i kommunens øvrige søer. Som baggrund for kommunens videre arbejde med sørestaurering er der foretaget en screening af de kommunale søer, så der er overblik over sediment-

mængder, sedimentkvalitet, vandkvalitet og de væsentligste belastningsforhold. På baggrund heraf er den næste sø, det kan komme på tale at restaurere, udvalgt. Den økologiske tilstand i denne sø er kortlagt mere detaljeret gennem monitering over en hel vækstsæson. Desuden er sedimentet undersøgt grundigt, belastningsforholdene er afklaret, og der er opstillet en række muligheder for restaurering. Det næste skridt er at se på økonomien for projektet. På baggrund af erfaringerne fra Kollelev Mose forventer kommunen, at langt de største omkostninger vil være forbundet med at afskære den eksterne belastning ved ændringer i kloaksystemet. Kan restaureringen gennemføres som en kombination af biomanipulation og aluminiumbehandling, forventer kommunen, at erfaringerne fra Kollelev Mose kan være med til at reducere omkostningerne til dette. 

Figur 1: Fosforkoncentration og sigtdybde i Kollelev Mose i sommerperioden 1998 til 2005. Den samlede fosforkoncentration (total-fosfor) består dels af orto-fosfat (lyseblå), der er plantetilgængelig og dels af partikelbundet fosfor, f.eks. fosfor, der er bundet i planteplankton. Det kraftige fald i fosforkoncentrationen i 2003 er opnået ved en aluminiumbehandling af søen. Forbedringen af sigtdybden sker først for alvor i 2005, hvor der også er gennemført en biomanipulation i søen.

Perspektivering Restaureringsprojektet i Kollelev Mose har været langvarigt, men også budt på spændende samarbejde med bl.a. lokale grundejerforeninger og med Danmarks Tekniske Universitet, der har haft adskillige specialestuderende beskæftiget i mosen. Løbende overvågning af mosens økologiske tilstand har gjort det muligt at følge effekten af de forskellige restaureringstiltag, så gode såvel som dårlige 41 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

41


Europamestre i forbrænding af affald Af Vagn Larsen formand for RenoSam

Europas mest effektive affaldsbehandling – det er RenoSams karakteristik af det danske affaldsbehandlingssystem og titlen på en ny hvidbog som foreningen udsendte i slutningen af oktober. Hvidbogen er et oplæg til den debat om affaldssektorens organisering, som regeringen har varslet.

Vi har i dag et affaldssystem der sikrer, at alle borgere såvel som virksomheder til enhver tid kan komme af med deres affald. Der er fuld forsyningssikkerhed. Fordi vi i Danmark i tide har tænkt fremadrettet, får vi nyttiggjort energien i affaldet, når det brændes. Det giver god, billig og miljørigtig energi. Priserne for forbrænding af affald er de laveste i Europa. Vi har som det eneste land i EU kapacitet til at brænde det affald, der er behov for i Danmark. Det betyder, at vi ikke skal deponere store mængder affald på lossepladser, hvor ressourcerne i affaldet ikke udnyttes. Affaldet ligger ikke og flyder i gaderne. De få klager som affaldsselskaber og kommuner modtager over den kommunale affaldsbehandling handler hovedsageligt om, at affaldssækken en sjælden gang ikke bliver hentet hos borgeren. Der bliver stort set aldrig modtaget klager over sundhedsmæssige, miljømæssige-, pris- eller forsyningsmæssige aspekter af affaldsforbrændingen. Med 2,7 mio. tilknyttede brugere (ca. 2,5 mio. hustande og ca. 200.000 virksomheder) er det da bemærkelsesværdigt, at man, selv ikke med god vilje, kan pege på mere end en håndfuld klager over affaldsforbrændingen i Dan42

mark. Kan det være udtryk for at brugerne er tilfredse? Kan det være udtryk for at systemet fungerer? Vi gør det godt, billigt og miljørigtigt. Når vi sammenligner os med andre lande i Europa ligger vi klart i front på samtlige parametre. Når man er Europaog måske – verdensmester, må det være fordi, vi gør noget rigtigt. Hemmeligheden bag den vindende formel ligger så afgjort i den tætte kobling mellem varmeforsyning og affaldsbehandling. Salg af varmen og el giver affaldsselskaberne en indtægt. Energiindtægterne trækkes fra de øvrige udgifter til behandling af affaldet, før omkostningerne fordeles på brugerne. Affaldsforbrændingen fungerer efter et non-profit princip som betyder, at man ikke må tage mere for at brænde affaldet end de omkostninger, der har været ved at levere serviceydelsen affaldsbortskaffelse. Ingen profit. Ingen mulighed for at tage en overpris for de brugere, der er tilknyttet den offentlige service, det er at få fjernet sit affald. Det skal ikke koste mere end højst nødvendigt. Det skal være godt og billigt – og det er det. Der er således tale om et velgennemtænkt koncept af en lang række indbyr-

des afhængige faktorer, som udgør succesen. Hvis man uden blik for disse væsentlige sammenhænge forfølger en kortsigtet politisk gevinst, kan de langsigtede omkostninger for borgere, og særligt for virksomheder, blive markante. I Danmark kan alle borgere og virksomheder altid komme af med deres affald. Det tager vi i Danmark for givet, men det kan man bestemt ikke alle steder. I mange europæiske lande skal virksomheder bruge meget tid og mange ressourcer på at komme af med deres affald. Her er kampen om adgang til kapaciteten tidskrævende og dyr, særligt for virksomhederne. Europas mest effektive affaldsbehandling giver de danske virksomheder en konkurrencefordel. Det er en klar fordel, når vi skal forfølge regeringens mål om at udvikle Danmark til det mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Vi har her allerede gevinsterne i hånden. Der er ikke tale om de løse fugle på taget. I den forbindelse er det nok værd at bemærke, at øvrige lande i Europa, der har en mere liberalt set-up omkring opgaveløsningen, de seneste 30 år ikke har kunnet finde eller udvikle en model, der på nogen måde kan matche den danske. Prisen for at få brændt affald er, ude omkring i Europa, væsentligt højere end i Danmark. I Tyskland betaler man fx typisk ca. 1.500 kr. pr. ton. I Danmark betaler man ca. 200 kr. pr. ton. I et frit liberaliseret marked skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der vil ske. Det er klart, at der vil blive dannet en markedspris for forbrænding. De danske virksomheders adgang til forbrændingsanlæg vil i et liberalt set-up blive bestemt af markedsprisen. Selv med et forsigtigt skøn vil en sådan markedspris i Danmark kunne blive på ca. 1.000 kr. pr. ton. I forhold til 42 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


den danske pris, inkl. affaldsafgifter, vil der blive tale om en fordobling af virksomhedernes nuværende pris. Det synes vi i RenoSam, ikke er en fordel for de danske virksomheder. Vi har beregnet, at det vil medføre en årlig meromkostning for erhvervslivet på ca. 750 mio. - om året - hvert år.

Effektivisering fx gennem benchmarking I RenoSam ønsker vi effektive affaldsløsninger. En lang række affaldsanlæg organiseret i RenoSam har gennem en årrække gennemført en systematisk benchmarking af egne driftsaktiviteter. Affaldsselskabernes seneste resultater blev offentliggjort i midten af oktober. Det ser rigtigt godt ud. Benchmarkingen dokumenterer klart og tydeligt, at forbrændingsanlæggene effektiviserer driften. Det sker ved, at anlæggene udnytter forbrændingskapaciteten bedre og ved at driftsomkostningerne bringes ned. I en kommende debat om den fremtidige organisering af affaldssektoren, er de offentliggjorte benchmarking-resultater meget interessante. COWI beregnede i år 2002, at der var et effektiviseringspotentiale i affalds-sektoren. COWI kom dog også frem til, at man ikke ved en liberalisering kunne forvente at hente de eftertragtede gevinster. Det blev konkluderet, at der til trods for et effektiviseringspotentiale ikke er samfundsøkonomiske gevinster ved at liberalisere affaldssektoren. Hertil ville usikkerheden for den fremtidige affaldsbehandling blive for stor. Vi dokumenterer nu, fra RenoSams side, at affaldssektoren selv kan og rent faktisk leverer markante effektiviseringsgevinster. Med gevinsterne leveret og kun usikkerheden tilbage, synes det mere og mere vanskeligt at få øje på, hvorfor man egentligt skulle ønske at kaste affaldssektoren ud i en omfattende omorganisering. Der er fuld damp på effektivisering af affaldssektoren, og det arbejde vil vi naturligvis fortsætte.

til en saglig debat, på et ordentligt og sobert fagligt grundlag. Det skal ikke kunne hedde sig, at politikerne på Christiansborg ikke vidste hvad de havde mellem hænderne, og derfor ikke kunne gennemskue rækkevidden af deres beslutninger. Det bliver interessant at se, om man i regeringens redegørelse lægge op til en ændret organisering af affaldsforbrændingen. Vil der blive spillet ud med, at der skal indføres systemansvar, prislofter og indførelse af prisreguleringsmyndighed mv.? I så fald vil det ikke handle om en liberalisering, men en gennemgribende bureaukratisering af en effektiv fungerende sektor. Nej tak. Det håber vi ikke. RenoSam synes ikke umiddelbart, der er så gode erfaringer med en sådan forklædt liberalisering af fx el-sektoren. I el-sektoren har liberaliseringen medført en markant virksomhedskoncentration, der nu har fået EU kommissionen til at hæve øjenbrynene. De undersøger

Kompostering af slam i containerreaktorer En løsning der afgiver

- minimal emission af ammoniak og lugt

Slutproduktet er

Ændret organisering af forbrændingssektoren Regeringen har annonceret, at de i foråret vil komme med en redegørelse om affaldssektorens fremtidige organisering. RenoSam byder med offentliggørelsen af vores publikation om »Europas mest effektive affaldsbehandling« op 43 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

sektoren for konkurrenceforvridning. Indtægtsrammereguleringen af elsektoren brød sidste år sammen under vægten af bureaukratisk nødløsninger. Og sidst, men ikke mindst, er borgerne ved at betale for de samme el-forsyningsanlæg nu for 2. 3. eller 4. gang. Det behøver vi ikke at gentage. Vi fastholder, at den nuværende organisering, hvor kommunerne har ansvaret for at etablere behandlingskapacitet, og sikre nyttiggørelse af energien i affaldet til fjernvarme og elektricitet, giver Europas bedste affaldshåndtering. RenoSam kan ikke få øje på de politikere, der står i kø for at hævde, at liberalisering af el-sektoren var deres idé. Hvem vil stå fadder til en lignende fiasko-bureakratisering forklædt som en liberalisering af affaldssektoren? Publikationen om Europas mest effektive affaldsbehandling kan downloades fra RenoSams hjemmeside (www.renosam.dk) eller rekvireres hos RenoSam. 

- et hygiejniseret jordforbedringsprodukt

CompSoil Danmark Kikhanebakken 68, 2840 Holte Tlf. 70 20 78 87 mobil. 20 14 01 99 E-mail: pev@compsoildanmark.dk

43


Organiseringsform og kompetenceprofiler Af Birthe Rytter Hansen, KL – Teknik- og Miljø

Når man omstiller i tekniske forvaltninger følger et skift i kompetenceefterspørgslen. Dette skal kommunerne være opmærksomme på i deres strategiske overvejelser om valg af »produktionsform«. Her præsenteres »cirkelslaget« – en model for hvordan kompetenceefterspørgsel samt krav til kompetenceudviklingen internt i organisationen hænger tæt og direkte sammen med valg af produktionsform.

Når beslutningerne omkring organisationsform træffes er det vigtigt, at holde sig for øje hvilke konsekvenser valg af organisationsform har for kompetencebehovet internt i kommunen. Der er flere overvejelser der er relevante at gøre – især i forhold til udbud og udliciteringer. Som led i et fællesprojekt mellem KL og IDA er der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse lavet blandt landets tekniske chefer, som viser en markant stigning i indførelsen af intern kontraktstyring og udbud på det kommunaltekniske område i perioden 19992004. I sidste nummer af Stads- og Havneingeniøren handlede det om sammenhængen mellem de nye kommune-

Notatet er et produkt af et samarbejde mellem KL/ IDA projektgruppen og Kommunalteknisk Chefforenings faggruppe for Rekruttering og Kompetenceudvikling. Artiklen er nummer to i en miniserie om omstillingsprocesser i tekniske forvaltninger. Læs desuden mere om projektets resultater på www.personaleweb.dk/omstilling.

44

størrelser og kompetencebehov. Her præsenteres en model, der kan bruges som et konkret redskab til at afdække forholdet mellem kompetencebehov og valg af form på opgaveløsningen.

Opgavespænd og produktionsform Det kommunaltekniske område er karakteriseret ved at være et meget sammensat område med et meget stort opgavespænd. Med implementeringen af opgave- og strukturreformen per 1. januar 2007 får det kommunaltekniske område desuden overført en række opgaver fra amterne. Som det ser ud nu kan opgaverne på det kommunaltekniske område nedbrydes overordnet i fx: • Forsyning • Miljø- og naturbeskyttelse • Fysisk planlægning • Byggeri og ejendomme • Veje og park Et andet karakteristika er, at det tekniske område er myndighedstungt. Tekniske forvaltninger varetager en række myndighedsopgaver af både generel og konkret karakter – fra overordnet planlægning til sagsbehandling af enkeltsa-

ger. Dertil kommer borgerservice og de tunge driftsopgaver på forsyningsområdet – men også vej og park. Hver enkelt opgaveområde rummer altså en række forskellige »lag« af funktioner – fra politikformulering på området – over planlægningsopgaver - til sagsbehandling, tilsyn og drift. Det kan illustreres som på figur 1. Tættest på det politiske niveau er ledelsen og sekretariatsfunktionerne placeret. Næste lag udgør bestillerfunktionen. Her vil omfang, form og indhold afhænge af, hvor mange opgaver den enkelte kommune har valgt at kontraktstyre eller tilkøbe i form af fælleskommunalt samarbejde, udlicitering eller konsulentydelser. Med andre ord, så er bestillerfunktionens omfang og form tæt sammenhængende med, hvilken produktionsform man vælger for de enkelte opgaver. Dernæst følger et lag med planlægningsopgaver. Planlægning dækker i denne sammenhæng over den overordnede politikformulering og fastlæggelse af serviceniveau. Der er tale om generelle myndighedsopgaver. Næste lag rummer konkrete myndighedsopgaver, dvs. fx. tilsyn og afgørelser, der typisk vil være knyttet til enkeltsager, og som varetages inden for de overordnede rammer af den planlægning, der har fundet sted. Det yderste lag indeholder driftsopgaverne. Det tekniske område er samtidig karakteriseret ved, at mange forskellige produktionsformer tages i anvendelse, mest typisk er der tale om valg mellem tre overordnede scenarier • Intern opgaveløsning af alle funktioner • Intern kontraktstyring • Udlicitering Hvert scenarium dækker over forskellig grad af vægtning mellem intern og ekstern opgavevaretagelse. Med andre ord kan kommunerne for hver enkelt opga44 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


vefelt vælge at inddrage eksterne parter i hele eller dele af de mange funktioner, der er i spil. På figur 2, eksempel 1 er markeret et eksempel på, at man har valgt at udlicitere størstedelen af opgavevaretagelsen – dvs. det sagsforberedende arbejde for både de generelle og konkrete myndighedsopgaver. Det betyder, at der i forvaltningen alene er fokus på bestillerfunktionen og på politisk behandling af de oplæg til planer og afgørelser, der udformes i eksternt regi. På figur 2, eksempel 2 varetager forvaltningen selv alle funktioner på nær egentlige driftsopgaver. De to eksempler illustrerer to meget væsensforskellige organisationsformer. Typisk vil der inden for samme kommune være tale om, at forskellige organisationsformer anvendes for forskellige opgaveområder. Det afhænger af den enkelte opgaves karakter – men også i høj grad af den overordnede politiske linie samt af konkrete overvejelser om økonomi og faglig bæredygtighed i opgavevaretagelsen. Linien over funktioner kan altså udarbejdes for hvert enkelt opgavefelt – med større eller mindre detaljeringsgrad – og i markeringen af vægtningen mellem intern og ekstern opgavevaretagelse vil skulle placeres forskelligt fra opgave til opgave. Hvis linierne efterfølgende samles i én figur, vil den tekniske forvaltnings valg af produktionsform kunne indtegnes som et mønster i et opgavespind, jf. figur 3. Jo tættere markeringen på linien for de enkelte opgaver er på centrum i spin-

Figur 1:De forskellige opgavelag på et opgaveområde.

Figur 2: I eksempel 1 er markeret et eksempel på, at man har valgt at udlicitere størstedelen af opgavevaretagelsen I eksempel 2 varetager forvaltningen selv alle funktioner på nær egentlige driftsopgaver.

det, jo større grad af ekstern opgaveløsning er der tale om.

Kompetencer på det tekniske område Opgaveløsningen på det tekniske område stiller typisk krav om en kompleks og dynamisk kompetenceprofil. Politisk ledelse og det store opgavespænd, der rummer mange facetter af både myndigheds- og driftsopgaver, betyder, at et bredt spænd af kompetencer er en nødvendig forudsætning. Helt overordnet kan kompetencer på det kommunaltekniske område inddeles i tre typer af kompetencefelter. Denne inddeling er valgt udfra overvejelser

omkring opgavernes karakter og kompetencebehov på det tekniske område. Indenfor de tre kompetencefelter kan endnu flere lag afdækkes. I dette papir har vi dog valgt ikke at uddybe denne kompleksitet, da vores formål er at skabe en model, der forholdsvist simpelt kan bruges til at afdække sammenhængen mellem organisationsform og kompetencebehov. De tre kompetencefelter er: • Det faglige kompetencefelt. Udspringer af uddannelsesmæssig baggrund. På det tekniske område er rigtig mange fagtekniske kvalifikationer og specialistfunktioner, der er nødvendige for opgaveløsningen fra f.eks. miljø- og vejteknisk viden til jura og økonomi.



DAKOFA-konference Vores (?) affald - og EU’s tematiske strategier Tirsdag den 17. januar 2006, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København I efteråret 2005 luftede Kommissionen en samlet pakke, bestående af to tematiske strategier om henholdsvis bæredygtig ressourceudnyttelse og genanvendelse og affaldsforebyggelse, samt et udkast til nyt affaldsrammedirektiv.

affald igen kan betragtes som produkt og herefter kunne flyde friere over grænserne. Pakken præsenteres og kommenteres af sektorens aktører. Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.150,Ikke-medlemmer

Der lægges op til kriterier for hvornår bl.a. affaldsforbrænding er nyttiggørelse, og hvornår

Til/frameldingsfrist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,10. januar 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 45 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

45


Cirkelslaget over kompetencefelter kan kobles med spindet over opgavevaretagelsen som vist i figur 5. Stærkt forenklet kan man sige, at jo flere konkrete opgaver (drift såvel som sagsforberedende myndighedsarbejde) kommunen varetager i internt regi, jo større vil kravene være til et stærkt fagligt miljø, præget af et miks af forskellige faglige kompetencer. Valg af organisationsform hænger altså tæt sammen med de krav, der stilles til kommunens kompetenceprofil. I praksis vil cirkelslagets kompetencer være forskelligt placeret fra opgave til opgave – der er tale om komplekse sammenhænge. Det er en ledelsesmæssig udfordring at afdække den kompetenceprofil, som opgaveløsningen stiller krav om i hvert enkelt tilfælde. Denne kompleksitet indfanger modellerne ikke.  Figur 3: Opgavespind: Jo tættere markeringen på linien for de enkelte opgaver er på centrum i spindet, jo større grad af ekstern opgaveløsning er der tale om.

• Det kommunale kompetencefelt. Knytter sig til kommunen som arbejdsplads dækker samlet set over den krævede forståelse for at være ansat i en politisk ledet virksomhed og træffe myndighedsafgørelser. Omfatter f.eks. grundlæggende indsigt i beslutningsgange og forvaltningsret, men også elementer som politisk tæft og lokalkendskab. Kompetencerne tilegnes og udvikles primært gennem ansættelse i kommunalt regi og gennem coaching fra ledere og kolleger. • Det procesorienterede kompetencefelt. Knytter sig til den enkelte medarbejders gennemslagskraft og evner i relation til f.eks. samarbejde og kommunikation/formidling. Det handler i høj grad om at kunne bru-

ge sine tværfagligt kompetencer samt et kendskab til hvordan dialoger indgår i processer og relationer. Alle tre typer af kompetencer er nødvendige for kvalitet i opgavevaretagelsen. Til de enkelte opgaver og funktioner er der dog knyttet et forskelligt miks af de tre typer. Procesorienterede og kommunale kompetencer vil f.eks. spille en dominerende rolle i lederfunktioner – mens den meget tekniske opgaveløsning til gengæld er tæt forbundet med specifikke faglige kompetencer.

Figur 4: Spændet over procesorienterede, kommunale og faglige kompetencetyper kan udtrykkes ved en cirkel:

Model: Cirkelslaget Spændet over procesorienterede, kommunale og faglige kompetencetyper kan udtrykkes ved en cirkel som skitseret i figur 4.

Gode råd vedr. kompetencer i omstillingsprocesser Disse gode råd er samlet efter samtaler med medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere på det kommunaltekniske område. • Åben snak fra ledelsesside omkring forventning til fremtidens medarbejderkompetencer. • Opmærksomhed på problematikken omkring outsourcing (kan skabe usikkerhed blandt medarbejdere). • Tal om behov for udvikling af kompetencer frem for mangel på kompetencer. • Den fysiske placering af medarbejderne i forhold til fagfæller har betydning for oplevelsen af den enkeltes kompetenceudvikling.

Cirkelslaget over kompetencefelter koblet med spindet over opgavevaretagelsen.

46

46 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Billeder pĂĽ vejnettet!

Af Synnøve Klitgaard, Vejdirektoratet Mange nuvÌrende vejfolk har vejnettet i hovedet. Hvordan udvides dette vejnet pü en optimal müde ? VIMS er et godt redskab i overgangsperioden - og efter 1. jan 2007 – sÌtter billeder pü vejnettet.

Mange vejfolk skal fra 2006 begynde at forholde sig til et nyt vejnet. Mange skal begynde at forholde sig til et forholdsvis stort vejnet. De kender ikke de omrüder, hvor sÌrlige forhold gør sig gÌldende, og kan fü problemer med forholdsvis hurtigt at danne sig et indtryk af en given problemstilling – efter 1. jan. 2007.

Eksisterende kompetencer kan ikke klones, og nogle myndigheder vil müske have problemer med at løfte den borgernÌre forvaltning. Med de store afstande der bliver i de nye storkommuner, er det vigtigt at kunne sidde pü kontoret og fü vejnettet frem pü skrivebordet. Omkring 50 danske kommuner har i

dag vÌrktøjet VIMS, som et vÌsentligt supplement til den daglige sagsbehandling. For dem vil det vÌre et tilbageskridt at skulle forholde sig til et vejnet – uden billeder, specielt pü veje som de i forvejen ikke kender. Flere af disse kommuner, overvejer, som det første, at fü suppleret med billeder af det manglende vejnet. Billederne giver et hurtigt indtryk af en masse oplysninger som mange kommuner har liggende i regneark, databaser eller vejforvaltningssystemer. Dertil kommer at VIMS, sammen med billedet giver oplysninger om forskellige drifts- og vedligeholdelsesmÌssige emner (data fra eksisterende VEJMAN), i en nem og tilgÌngelig form for nye kollegaer. VIMS er pü en ny og optimal

:HE*,6 ,QWUDRJLQWHUQHWO¥VQLQJHU QHPWRJKXUWLJW EDVHUHWSnDOOHJ QJVHGDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ  Ă‚  $OOHUÂĄG Ă‚ 7HOHIRQ   Ă‚ )D[   Ă‚ JHRJUDI#JHRJUDIGN Ă‚ ZZZJHRJUDIGN

47 ¡ Stads- og havneingeniøren 12 ¡ 2005

47


måde koblet til VEJMAN data, præsenteret i en fanebladsstruktur. Her kan der foretages strækningsopslag via et kort eller via vejkoden/de enkelte billeder.

Anvendes også uden for teknisk forvaltning Billederne er en stor hjælp i forbindelse med sagsbehandlingen. En borgerhenvendelse kan hurtigt understøttes af et billede fra den pågældende lokalitet, og gør sagsbehandlingen mere effektiv og smidig. Allerede nu ser vi en bred anvendelse af VIMS, idet at bl.a. politi og el-værker har fået adgang til billederne og anvender dem dagligt. Billederne kan lægges på kommunens hjemmeside (eller via »Vejen i billeder på vejsektoren.dk), og man kan derved få en lang større anvendelse. Allerede nu er der behov for at driftsfolkene er »online på vejen« og det er muligt at opdatere billederne fra »marken«. Ved anvendelse af mobiltelefon med kamera, man sender billederne til en VIMS postkasse (via MMS) – og derefter importerer dem i sin 48

VIMS billede når man kommer hjem til kontoret.

Supplement til GIS – håndtering af forskellige GIS formater I forbindelse med kommunesammenlægningen, står flere kommuner og skal vælge og sammen lægge GIS værktøjer. VIMS som opslagsværktøj er i en ny version suppleret med en »kort« brugergrænseflade, som kan importere de for-

skellige korttyper som en ny kommune. Alle data i VEJMAN registrene kan geokodes i VIMS så der kan laves udtræk til kortet. Alt hvad der i dag bruges i det eksisterende kortværk af udtræk fra VEJMAN kan laves lige så effektivt i VIMS kortdelen, ligesom alle eksisterende kortlag kan importeres i VIMS. VIMS anvendes i stigende grad som stedfæstelsesværktøj, ex. kan man se alle former for udstyr (fra VEJMAN databasen) og så kan man via kortet – markere med en koordinat – hvor udstyret er placeret.

VIMS et opslagsværktøj i VEJMAN. I dag anvendes VIMS af mange VEJMAN brugere. Systemet ligger integreret og man kan fra flere moduler ved en »VIMS – opslagsknap« aktivere de billeder der ligger på den pågældende strækning man arbejder med. Integrationen med VEJMAN skabes via en ODBC driver, således at VIMS databasen og VEJMAN databasen kan kobles. Anvendes MS SQL eller Oracle databaser – kan koblingen ligeledes etableres via drivere.  48 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Containerkompostering af spildevandsslam Af chefkonsulent Per Haugsted Petersen, Rambøll Danmark A/S, og adm. direktør Per Vestergaard, CompSoil Danmark ApS

Et fuldskalaforsøg på Overgaard Gods har vist, at kompostering af spildevandsslam i container kan foretages med en minimal emission af ammoniak og lugt. Forsøget har samtidigt kortlagt lugtbelastningen fra et komposteringsforløb.

dobbeltbund, der muliggør passiv beluftning under komposteringsprocessen. Efter to døgn var temperaturen som følge af den mikrobielle aktivitet oppe på godt 70 grader i den indre zone af containeren. Denne temperaturudvikling medfører, at der opstår en skorstenseffekt, der kan forsyne processen med atmosfærisk luft fra bunden og derved tilføre ilt til den aerobe nedbrydning i containeren. Under forsøget var containeren lukket, og der var monteret et skorstensafkast. I dette afkast blev der gennemført kontinuerte målinger en gang i timen af bl.a. ammoniakkoncentration og luftstrøm. Derudover blev der udtaget repræsentative lugtprøver i afkastet en gang om ugen. Prøverne blev analyseret for lugtkoncentration på Eurofins akkrediterede laboratorium i Galten. Komposteringen blev gennemført over 4 uger, hvorefter containeren blev tømt. Umiddelbart efter tømningen blev der fortaget målinger af ammoniak- og lugtemission. Efter konceptet skulle komposten i containeren efter de 4 ugers kompostering have været kontrolleret hygiejniseret ved opvarmning af biomassen til 70 grader i over 1 time inden tømning. Denne hygiejniseringsproces var ikke med i forsøget.

I forbindelse med ansøgning fra Overga- Fuldskalaforsøget ard Gods om tilladelse til kompostering af spildevandsslam (biomasse fra rensVed forsøget er en container fyldt med ningsanlæg) har Aarhus Amt ønsket en blanding af neddelt haveaffald, biodokumentation for emission af ammomasse (fra Aaby Rensningsanlæg) og niak i omgivelserne. Da Overgaard Gods sand. Oven på blandingen er etableret er beliggende nært naturfølsomt områet biofilter bestående af sigterest fra de, har amtet oplyst, at tilladelse kun kompostering af haveaffald. Containekan gives, hvis der ikke vil forekomme ren har en perforeret hævet indvendig yderligere bidrag til ammoniakbelastningen i området. Overgaard Gods har derfor i samarbejde med CompSoil Danmark gennemført et fuldskalaforsøg med måling af ammoniakemission ved kompostering i en prototype af container udviklet af CompSoil, der samtidigt har ønsket en kortlægning af lugtbelastningen fra et komposteringsforløb på 4 uger til brug ved etablering af anlæg med containere. Forsøget er gennemført i april og maj måned 2005 med teknisk rådgivning og bistand fra Rambøll Danmark Figur 1: Fyldning af container med opblandet slam, haveaffald og sand A/S. 49 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

Resultater fra forsøget Beregninger foretaget af Rambøll Danmark A/S på grundlag af de gennemførte kontinuerte målinger af emission af ammoniak (NH3) ved fuldskalaforsøget viser, at der ved etablering af et anlæg efter konceptet vil være en total emission inden der foretages hygiejnisering

 49


uden nævneværdig emission af ammoniak og bidrager derfor kun minimalt til ammoniakkoncentrationen i omgivelserne. Såfremt der ved etablering af et anlæg for kompostering af biomasse fra rensningsanlæg tages fornødent hensyn til afstanden til nabobebyggelse, vil der kunne produceres gødnings- og jordforbedringsmidler i form af kompost uden væsentlige gener for naboerne.

Generelt om koncept og økonomi

Figur 3: Årlig gennemsnitlig spredning af ammoniak fra containerkomposteringsanlæg på Overgaard Gods ved kompostering af 10.000 tons slam/år

Om det generelle koncept og de økonomiske forhold kan CompSoil i øvrigt oplyse følgende. Konceptet bygger på en behandlingsløsning udført decentralt på kommunens rensningsanlæg eller på en central behandlingsplads placeret i kommunen. Dette indebærer besparelser i transportomkostningerne. Samtidig medfører behandlingsløsningen en miljøgevinst ved, at kommunen undgår transporter af ubehandlet slam oftest over lange afstande. Behandlingsløsningen er kompostering i containerreaktorer. Slam, ristesand og kommunalt modtaget have- parkaffald sammenblandes, komposteres og hygiejniseres på ca. 4 uger til frembringelse af et jordforbedringsprodukt, som kommunen frit kan anvende på grønne arealer. Eventuelle overskydende mængder kan afsættes til anden side som en del af aftalen. Hygiejnisering udføres i et lukket system, og derfor uden afgivelse af emission af ammoniak og lugt. Behandlingsanlægget er et mobilt og lukket anlægssystem, hvor CompSoil forestår driften, således at behandlingsprocessen ikke medfører øget tidsforbrug hos den enkelte kommune. Priser beregnes ud fra de 3 affaldsprodukters kvalitet og på basis af mængder, samt på basis af nuværende omkostninger ved bortskaffelse af ristesand og behandling af have- parkaffald, der påvirker fastsættelsen af den realistiske slampris, der kan variere mellem 350 – 600 kr. / ton.

på 0,011 kg ammoniak per tons tørstof LE/m3 som værende acceptabel ved virkaf biomasse fra rensningsanlæg. somhedsdrift i boligområder, og at en Tilsvarende beregninger foretaget på lugttærskel, der er op til 3 gange højere, grundlag af kompostering i åbne miler i visse tilfælde kan accepteres i induover 8 uger – heraf de 3 første uger striområder og åbne landområder. med pålagt biofilter - med efterfølgende eftermodning i 8 uger vil være 0,185 kg ammoniak per tons tørstof af biomasse Vurdering af fuldskalaforsøget fra rensningsanlæg. Kompostering i containere uden hygiejPå grundlag af de gennemførte ananisering vurderes at kunne foretages lyser og beregninger af lugtemissionen er lugtens spredning i omgivelserne beregnet ved hjælp af spredningsprogrammet OMLMULTI. Ved kompostering af 10.000 tons biomasse (TS 20 %) fra rensningsanlæg årligt med anvendelse af CompSoilcontainere uden hygiejnisering, er lugtbelastningen beregnet til ikke at overskride 10 LE/m3 i 99% af tiden i en afstand af 400 m fra anlægget. Tilsvarende beregninger for et anlæg med kompostering i åbne miler viser ligeledes, at lugtbelastningen ikke vil overskride de 10 LE/m3 i 99 % af tiden i en afstand af 400 m fra anlægget. Ved kompostering i miler vil der dog forekomme lugtbelastning på op til 15 LE/m3 i en afstand på 400 m fra anlægget i forbindelse med fysisk vending af miler. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1985 »Beregning af lugtgener fra virksomheder« angiFigur 2: Monitering af bl.a. ammoniakemission og udtagning af lugtprøver ver en lugttærskel på 5-10 50

 50 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Best Practice – et udviklingsprojekt for kommunale entreprenører Af entreprenørchef og formand for Kommunalt EntreprenørForum Bjarne Freund-Poulsen Syv kommunale entreprenør-enheder indgår i et udviklingsprojekt i regi af KommunaltEntreprenørForum. Fokuspunkter er bl.a. kompetenceudvikling og vidensdeling.

Kommunalt EntreprenørForum (KEF) gennemfører med deltagelse af syv kommuner et udviklingsprojekt, hvor elementer såsom procesbenchmarking, kompetenceudvikling og vidensdeling indgår i de næste 9-10 måneders projektarbejde. De deltagende kommuner er: • Bornholms Regionskommune Vej & Park Bornholm • Esbjerg Kommune Entreprenørafdelingen • Helsingør Kommune Virksomheden Park & Vej • Horsens Kommune - Driftsgården • Ringsted Kommune – Entreprenørafdelingen • Roskilde Kommune – Park- og Vejafdelingen • Aabenraa Kommune - Vej og Park Projektet starter i november 2005 og med fokus på, at de deltagende entreprenør-enheder i fællesskab får tilført viden og udviklet deres organisationer med det formål: • At forbedre produktiviteten • At forbedre kvalitet og borgerservice • At forbedre forståelse for forskelle og ligheder i opgaveløsning • At forbedre kompetencer og medarbejderforhold Målet er helt konkret at gennemføre 51 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

»her og nu tiltag« og at igangsætte og gennemføre langsigtede udviklingsaktiviteter. De metoder, der vil blive brugt til at skabe udvikling hos de deltagende entreprenørenheder, er: • Diskussion af fælles problemstillinger, generel videndeling og inspiration • Udvikling af ideer og metoder i fællesskab • Undersøgelse af baggrunde og årsager til gode resultater hos deltagerne • Besøg hos andre deltagere for i praksis at se og undersøge, hvad der ligger til grund for succeshistorierne. Projektet gennemføres i seks faser, hver startende med en workshop og efterfulgt af »hjemmearbejde«. På hver workshop vil projekterfaringer og -resultater blive diskuteret, og deltagerne vil blive forberedt på de efterfølgende projektaktiviteter. Derudover vil emner af fælles interesse blive taget op. Mellem de seks workshops gennemfører deltagerne bl.a. dataindsamling, besøg hos hinanden og igangsætter forbedringstiltag. Projektet er baseret på stor deltagerinddragelse, idet der til nærmere behandling, udvælges et antal procesområder, som er bredt dækkende for deltager-

kredsens daglige opgavevaretagelse. De udvalgte procesområder vil blive beskrevet og diskuteret for herigennem at få en fælles forståelse for forbedringsønsker, problemområder, kendskab til deltagernes succeshistorier og de bedste eksempler på udførelsen af arbejdsopgaverne (= Best Practice). De udvalgte områder vil blive beskrevet ved hjælp af nøgletal, procesbeskrivelser og vurderinger af kompetenceog medarbejderforhold. Senere i projektet vil hver deltagende entreprenørenhed få mulighed for at gå mere i dybden med afgrænsede arbejdsområder. Efter en grundig forberedelse, herunder udformning af relevante spørgsmål gennemføres virksomhedsbesøg blandt deltagerne. De entreprenører, der skal besøges, er nøje udvalgt efter, hvor man kan hente mest viden. Under besøgene undersøges årsagerne til den pågældende entreprenørenheds gode resultater og succeshistorier. Når besøgene er gennemført, gennemgås alle observationer, den indsamlede viden og gode ideer. Efter en grundig gennemgang, hvor fordele og ulemper, forbedringsmuligheder og omkostninger afvejes, omsættes den indsamlede viden og ideer til konkrete forbedringstiltag til efterfølgende implementering.  51


Kommunale fællesskaber og strukturreformen – konsekvenser af ændret ejerkreds

Af statsaut. revisor Henrik Holst, Skive og statsaut. revisor Per Timmermann, København, PricewaterhouseCoopers I oktober bragte Stads- og havneingeniøren en artikel, hvor en række generelle forhold, som har betydning for de fælleskommunale selskaber i forbindelse med strukturreformen blev beskrevet. I denne artikel, der er baseret på et notat til RenoSam, vil vi komme ind på mere konkrete økonomiske forhold, når der sker ændring i et fælleskommunalt selskabs ejerkreds.

I mange fælleskommunale selskabers vedtægter er det reguleret, hvilke økonomiske konsekvenser det skal have, såfremt en kommune ønsker at udtræde af fællesskabet. Sådanne vilkår sigter mod at motivere deltagerne til at bakke op om fællesskabet, og giver derfor ofte ikke den udtrædende »utilfredse« kommune andel i en eventuel formue. På disse betingelser kan strukturreformen indebære en tilfældig økonomisk belastning af en udtrædende interessent og tilsvarende gevinst for de øvrige interessenter, og rimelighedshensyn taler således for, at der sker en mere ligeværdig økonomisk udligning efter ensartede principper både ved udtræden og indtræden. Det modsatte kan selvfølgelig også være tilfældet, hvis der er store uafdækkede forpligtelser i affaldsselskabet. 52

Konsekvenser og eventuel afregning ved manglende mængder »Hvile-i-sig-selv princippet« har som sit udgangspunkt, at en forsyningsvirksomheds udgifter fuldt ud finansieres over taksterne, således at udgifter og indtægter over en årrække balancerer. Dette sker i praksis ved, at der ved gebyrberegningen/takstfastsættelsen sker en opgørelse af de samlede omkostninger ved en aktivitet og disse divideres med den omsatte mængde. Investering i kapitaltunge affaldsforbrændingsanlæg eller deponier er baseret på en forventet mængde affald fra interessenterne. Hvis en eller flere af interessenterne træder ud af interessentskabet og dermed ikke længere leverer mængderne til anlægget, vil dette have

negativ effekt for taksten for de tilbageblevne. Der kan være vedtægtsbestemmelser, der tilsiger, at den udtrædende part skal dække det tab, som vedkommendes udtræden forårsager for de andre. Notatet til Reno-Sam dokumenterer, at taksten for de tilbageblevne kan stige væsentligt – eller med andre ord at en interessent påfører de øvrige et væsentligt tab. Den væsentlige indvirkning på takststørrelsen kan h��ndteres på en af følgende måder: • Afregning af et beløb til dækning af fremtidige takststigninger • Fortsat levering af mængder i en given periode • Fortsat deltagelse i interessentskabet Afregning af et beløb til dækning af fremtidige takststigninger kan i praksis blive et væsentligt beløb, især fordi der forventeligt også skal betales takst der, hvor affaldet faktisk behandles i stedet for. Den erstatning, en udtrædende interessent skal betale, skal reduceres med de mængder, som f.eks. et forbrændingsanlæg kan skaffe fra anden side. Manglende mobilitet på markedet indebærer imidlertid, at dette i praksis vil få begrænset betydning. En aftale mellem fællesskabet og den udtrædende part om fortsat levering af mængder kan løse problemet, men kan samtidig skabe andre problemer i for52 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


hold til det nye selskab, som interessenten eventuelt skal indtræde i. En mængdeaftale kan f.eks. løbe over en periode, der, dels dækker afskrivningen af anlægget, dels tager hensyn til at selskabet kan få tid til at justere de faste omkostninger. Med henblik på en identifikation og dokumentation af de mængder, der kan være tale om, er det vor opfattelse, at fællesskabet kan hente inspiration i den beskrivelse af affaldsstrømmene, der er angivet i »Råd & Vink« (Miljøstyrelsen, 1999). Især de interne affaldsstrømme kan give vanskeligheder, hvorfor en affaldsstrømsanalyse kan give sikkerhed for, at alle væsentlige affaldsstrømme er med. Affaldsstrømsoversigten skal herefter suppleres med de affaldsstrømme, som den udtrædende interesent står for, og de afledte effekter for de interne affaldsstrømme. En tredje løsning på mængdeproblemet kan være, at den nye sammenlagte kommune fortsat deltager i interessentskabet. Herved kommer den nye kommune til at deltage i to affaldsselskaber, hvilket giver ekstra administration – men principielt bør det kunne fungere. Modellen understøtter ikke samarbejdstanken i de kommunale fællesskaber – og måske kan resultatet blive en øget interesse for sammenlægning af affaldsselskaber.

Værdiansættelse af et affaldsselskab Ud over mængdeproblemerne er der spørgsmålet om andelen i virksomhedens formue, hvilket kræver en værdiansættelse af selskabet. For virksomheder, der har til formål at indtjene et overskud, anvendes oftest metoder, der er baseret på, hvad virksomheden kan indtjene af likviditet i fremtiden. Disse betalingsstrømme diskonteres tilbage til nutidsværdi. »Hvile-isig-selv-princippet« indebærer imidlertid, at en sådan opgørelse i teorien vil vise en værdi på 0 kr. fordi der ikke kan trækkes penge ud af selskabet. På den anden side har de aktiver, der er anskaffet, og den knowhow, der er oparbejdet, en nytteværdi for brugerne. F.eks. har en gummiged til brug på et deponi en nytteværdi, også selv om den i regnskabet er udgiftsført – og denne værdi kan værdisættes. Herudover kan der være ikke-bogførte forpligtelser, der skal tages hensyn til ved opgørelsen af affaldsselskabets værdi. Der er således behov for en korrigeret regnskabsmæssig opgørelse, der ikke 53 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

tager udgangspunkt i regnskabslovgivningen, men i de reelle værdier og forpligtelser. Denne opgørelse danner grundlag for afregning ved udtræden og indtræden. Såfremt der foreligger væsentlig vurderingsmæssig usikkerhed, kan det eventuelt aftales, at afregning delvist udskydes til et tidspunkt, hvor usikkerheden er afklaret. Ved en ny interessents indtræden gælder »hvile-i-sig-selv-princippet« også fremover ved takstberegningen. Forestiller man sig, at den ny indtrædende skal betale en sum for at indtræde, er dette som udgangspunkt en betaling til ejerne/de oprindelige brugere, der skal kompenseres for den »opsparing«, der er sket i affaldsselskabet. I princippet skal merbeløbet komme de oprindelige borgere/affaldsbrugere til gode via nedsættelse af gebyret fra kommunen, men det vil komme an på de konkrete forhold – herunder om betaling etableres i form af indskud, der kan forrentes. Balancen og den beregnede egenkapital er udelukkende til brug for afregning ved ind-/udtræden, og derfor indebærer f.eks. en opskrivning af anlæg ikke, at taksten for de eksisterende interessenter bliver øget. Den indtrædende kommune skal finansiere betalingen via affaldsgebyrerne til borgerne. Såfremt der skal betales for at komme med i et affaldsselskab, skal den indtrædende kommunes borgere betale for dette, eventuelt kan kommunekassen finansiere betalingen over en periode. Opgørelsen af værdien af affaldsselskabet og dermed interessentens andel kan derfor have tre konsekvenser: • Der afregnes ikke noget beløb (aktiver og forpligtelser går lige op) • Der betales til de gamle interessenter • De gamle interessenter skal betale Da et affaldsselskab består af flere forskellige aktiviteter med dertil hørende takstberegninger, kan der være aktiviteter, der skal betales for og andre, der skal modtages penge fra. Specifikt vedrørende affaldsforbrændingsanlæg kan der være tilfælde, hvor opgørelse af anskaffelsessum og afskrivningsperiode kan være forbundet med meget store vanskeligheder. I det tilfælde kan en metode med opgørelse af en genanskaffelsesværdi med efterfølgende tilbagediskontering og nedskrivning blive aktuel. Vi har erfaring for, at der i forbindelse med vurderingen af affaldsforbrændingsanlæg inden for de senere år er sket en beregning af anlæggets

nyværdi - hvad ville det koste at opføre et tilsvarende - og herefter tilbagediskontere prisen og afskrive den over den forgangne tid. Vedrørende deponeringsanlæg ser vi særlige problemer med forpligtelserne, og især dem der ikke nødvendigvis er bogført, f.eks.: • Efterbehandling, herunder perkolatforpligtelse • Nedlukning, herunder slutafdækning mv. Målingen af perkolatforpligtelsen kan ske på basis af de forventede mængder perkolat og den pris, det afregnes med. Forpligtelsen kan derefter tilbagediskonteres til nutidsværdi og reducere deponiets værdi. Dette gælder tillige de kontrol- og driftsopgaver, der hører med til efterbehandlingen. Ligeledes skal der ske slutafdækning og udføres en række nedrivnings- og oprydningsaktiviteter, og også denne omkostning kan beregnes til nutidsværdi. En særlig problematik relaterer sig til den latente miljørisiko, der eksisterer i form af en uforudsigelig miljøskade/udsivning af miljøfremmede stoffer, der kræver en akut afhjælpsforanstaltning og eventuel en egentlig oprensning. Denne risiko er vanskelig at kvantificere, hvorfor der eventuelt må indgås særskilt aftale herom.

Øvrige forpligtelser Øvrige forpligtelser kan f.eks. vedrøre følgende: • Feriepenge og overarbejde • Tjenestemandsforpligtigelse • Leasing • Miljø • Retssager • Det kommunale tilsyn/offentlig planlægning • ToldSkat, herunder affaldsafgift • Kontrakter i øvrigt Metoderne til identifikation af disse forpligtelser kan være forskellige. Gennemgang af nævnte liste med selskabets ledelse kan være en god start . Det er dog vor opfattelse, at skulle der efter en aftales indgåelse komme væsentlige ikke indregnede omkostninger, kunne der tages højde herfor i indtrædelsesaftalen. Ved virksomhedsoverdragelser i det private erhvervsliv anvendes ofte begrebet »Due Diligence« om den undersøgelse, som de to parters advokater og revisorer udfører. Dette omfatter også en undersøgelse af de nævnte forpligtelser som nævnt ovenfor, og praksis herfra kan anvendes i større eller mindre målestok.  53


KTCs studietur 2005: EXPO 98-området var hovedattraktionen på KTCs inspirationstur til Lissabon i oktober. Men også en levende havnefront og mange byområder med spændende historie og planlægningsmæssige udfordringer var en vigtig del af den spændende tur. Og så diskussionerne med kollegaer og pleje af netværket!

LISSABON Lyon og Ruhr har været rejsemål for KTCs studieture de sidste par år. I år gik turen til Lissabon. Turen havde 45 deltagere – primært politikere og embedsmænd. Og vi skal hilse og sige at deltagerne fik gået mange kilometer og blev fyldt op med mange indtryk – og forhåbentligt inspiration til arbejdet. Diskussioner og erfaringsudveksling med deltagere fra andre kommuner er et vigtigt element i studieturene. Som en tilfreds turdeltager udtrykker det: »I en travl hverdag er det sjældent man får tid til at møde og tale med kollegaer fra andre kommuner. Det giver en tur som denne lejlighed til samtidigt med at man får mange gode indtryk med hjem.« Selvfølgelig var der også plads til at opleve Fadoen – en alvorlig musikgenre med et vemodigt anstrøg og det portugisiske køkken på godt og ondt. KTCs studietur til Lissabon var planlagt og blev guidet af Jens Michael Nielsen i samarbejde med Paul Børling,SBS.

54

- mellem

»Docas« – en ny havnefront Havnefronten »Docas« er et nyere eksempel på planlægning i Lissabon, hvor havnefronten mod floden Tejo er omdannet til et levende område med lange promenader og mange restauranter og forlystelser. Frem til Nellikerevolutionen i 1974 var Lissabon mildt sagt forsømt og overgangen til demokratiet bød på mange byplanmæssige udfordringer – både i form af renoveringsbehov, men også behovet for at opføre nye boliger til bl.a. de mange hundrede tusinder indvandrere fra de tidligere portugisiske kolonier. Mange af disse boede i første omgang i decideret slum opført af blik og pap som vi kender fra den 3. verden i dag. De mange nye etageboliger som blev opført i løbet af 70`erne og 80`erne er ikke alle vellykkede – landet savnede gode arkitekturtraditioner.

EXPO 98 – Parque de Nacoes Beslutningen om at holde verdensudstillingen i Lissabon

54 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


i 1998 blev en sand saltvandsindsprøjtning for byen med udviklingen af det gigantiske udstillingsområde. I 1994 blev dannet et udviklingsselskab med finansiering fra både den portugisiske stat og byen Lissabon. Udviklingsselskabet fik stillet de 330 ha til rådighed af staten, som også har finansieret en række nye infrastrukturanlæg i området. Parque Expo-selskabet danne-

de interesse. Men området er med boliger til 25.000 mennesker og 18.000 arbejdspladser og mange rekreative tilbud også en levende bydel for portugiserne. Oriente Stationen er et spektakulært vartegn for expo-området. Stationen er tegnet af den spanske kunstner og ingeniør Santiago Calatrava. De gigantiske glasoverdækninger giver flotte indtryk. Stationen

m fortid og fremtid

de desuden en lang række underselskaber med specifikke ansvarsområder, hvor også private investorer deltog. Og der var brug for udviklingskapital for området var i 1994 et planlægningsmæssigt mareridt bestående af slum, industri, affaldspladser og militært skrotaffald fra Portugals mange kolonikrige. Området strækker sig over en 5 km strækning langs Tejofloden og er opdelt i forskellige områder med boliger og erhverv.

er bygget til at betjene 200.000 mennesker dagligt. Vasco da Gama broen, Den portugiske Pavillion tegnet af den portugisiske arkitekt Alvaro Siza Viera til expo 98 samt det store akvarium i området er andre spændende kulturelle og planlægningsmæssige oplevelser i området. Se mere om EXPO 98-området Parque Expo på www.parqueexpo.pt Michael Nørgaard redaktør, Stads & havneingeniøren

I udstillingsåret 1998 havde EXPO-området i perioden fra maj til september i alt 10 mill. besøgende, og er efterfølgende også blevet en turistattraktion af bliven-

55 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

55


LISSABON-billeder KTCs studietur til Lissabon bød på mange flotte fotomotiver. Vi bringer her et lille udvalg af de mange billeder som vi har modtaget fra turdeltagerne. Alle deltagere i turen modtager en CD med de indsendte fotos.

Oriente Stationen i Expo 98 området Fotograf: Carsten Torrild, Ringsted Kommune

En af de karakteristiske sporvogne i Lissabon Fotograf: Jens Nørgaard Nielsen, KMD

Trapperum Fotograf: Uwe Jacobs, Køge

Overblik – én af turens guider Jens Michael Nielsen Fotograf: Svend Jacobsen, Hjørring


Sætternissen på spil I vores novembernummer indsneg sig desværre en menningforstyrrende fejl i artiken »Knallerter spreder utryghed på cykelstier«, idet forfattere og indledning var forkert. Artiklen er rettelig skrevet af Michael Levisen Nielsen og Ole Vad Nielsen, Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling i Aalborg og Grethe Andreasen, Kvarterløft Aalborg Øst. Artiklen med den rigtige indledning kan læses på www.stadhavn.dk.

Teknisk direktør Erik Jespersen, slagelse, fik Asfaltindustriens rejselegat 2005.

Rejselegat til KTCmedlem Teknisk direktør Erik Jespersen, Slagelse Kommune, fik Asfaltindustriens rejselegat 2005. Prisen er på 25.000 kr. Prisen blev uddelt i forbindelse med Vejforum 2005, der blev afholdt i Nyborg i slutningen af november. Ib Frandsen, Asfaltindustrien, sagde i sin begrundelse, at Erik Jespersen får prisen for sin indsats for at bryde vejen for nye samarbejdsformer bl.a. det velkendte udbud på 57 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

vejområdet i Rønnede Kommune i 1998.

Debat om lokalisering af golfbaner Den 1. november 2005 holdt Miljøministeriet i samarbejde med Dansk Golf Union en konference om lokalisering af golfbaner i Danmark. Der deltog hen ved 100 personer fra kommuner, amter, organisationer og golfklubber rundt om i landet. Konferencen fokuserede på de forskellige interesser og mulige konflikter, som kan opstå i forbindelse med lokalisering og planlægning af golfbaner. En række af indlæggene på konferencen kan læses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk

Vejcentre skal styrke den lokale tilstedeværelse Den helt centrale rolle for de seks nye vejcentre går ud på at styrke Vejdirektoratets tilstedeværelse i lokalsamfundet. Dette rummer flere aspekter. Et vigtigt aspekt er nærheden til borgerne: Med vejcentrene rykker Vejdirektoratet ud der, hvor borgere og

virksomheder er, og kan f.eks. effektivt besvare henvendelser og servicere lokalområdet. Et andet centralt aspekt er samspillet med de lokale vejbestyrelser: Vejcentrene skal have »det lokale overblik« på tværs af kommunegrænser i området. De skal med udgangspunkt i dette overblik facilitere et bredt samarbejde mellem de lokale vejbestyrelser og styrke koordinering og planlægning på vejområdet. Et af målene er at sikre et sammenhængende og ensartet niveau for fremkommelighed på vejnettet. Vejcentrene skal desuden stå for udførelsen af de kon-

krete opgaver på vejnettet, som f.eks. vintertjeneste, prioritering af belægningsarbejder, mindre anlægsprojekter osv. Læs mere på www.vejsektoren.dk

Vejledning om varetagelse af landskabshensyn i kommuneplanlæg ningen Skov- og Naturstyrelsen er ved at udarbejde en vejledning om varetagelsen af landskabshensyn i kommunalplanlægningen. Vejlednin-



Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Driftslederen 2006 .....................................................................................30.-31. ......jan. Udbud af kloakopgaver.................................................................................6.-8. ......feb. Lokal Agenda 21 ...................................................................................................9. ......feb. Skimmelsvampe ..................................................................................................21. ......feb. Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-24. ......feb. Optimering af mekanisk rensning.........................................................27.-28. ......feb. Håndtering af jord .....................................................................................27.-28. ......feb. Administration af lokalplaner .......................................................................27.. ......feb. Administration af kloak ................................................................................2.-3. .....mar. Ledelse af teknik- og miljøforvaltninger.................................................2.-3. .....mar. Grønne regnskaber .........................................................................................6.-7. .....mar. Miljøgodkendelser...........................................................................................8.-9. .....mar. Pumpetræf 2006...................................................................................................9. .....mar. Pumpetræf 2006, Avedøre..............................................................................16. .....mar. Drift af genbrugsstationer - modul 2..................................................16.-17. .....mar. Funktionskrav for afløbssystemer .........................................................20.-21. .....mar. Vandløbstilsyn og -administration .......................................................20.-21. .....mar. Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................22. .....mar. El på renseanlæg ................................................................................................23. .....mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

57


gen ventes færdig i slutningen af 2006. Vejledningen vil bygge på en metode til at kortlægge og vurdere landskabets karakter og til at udarbejde strategier for landskabsudviklingen. Metoden er udviklet på regionalt niveau i et samarbejde mellem Århus og Fyns amter, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning. Der er nu udgivet en arbejdsrapport om metoden: »Landskabskaraktermetoden - et kompendium«. Arbejdsrapporten er en notesamling, der beskriver og illustrerer diverse trin i metoden. Publikationen »Landskabskaraktermetoden - et kompendium« kan hente på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk .

Hvidovre rådgiver om miljø Hvidovre Kommune sigter efter hverdagen og husholdningskassen for at øge borgernes bevidsthed om energiforbruget. I Hvidovre Kommune har Teknisk Forvaltning for længst puttet den løftede pegefinger i lommen i arbejdet for at øge bevidstheden om miljøspørgsmål og ressourceforbrug. Borgerne bliver tilbudt at låne kompostbeholdere, cykelanhængere og ukrudtbrændere, og nu får de hjælp til at spare på husholdningsbudgettet. Det sker i et husstandsomdelt hæfte med titlen »Spar på energien – så det betaler sig«. De gode råd, som Hvidovres borgere har fået ind ad brevsprækken, drejer sig bl.a. om isolering af huset, udluftning, standby på elektriske apparater, at drikke postevand i stedet for købevand på flaske; om bilvask og andre vaskevaner. Det er Hvidovre Kommune, de lokale fjernvarmeselskaber, NESA og HNG, der i fællesskab har udarbejdet hæftet. Hæftet er blevet fulgt 58

op af en »Energidag« for kommunens borgere og institutioner. Kilde: Hvidovre Kommune

Styrket håndhævelse Med forbillede fra det svenske Miljöbrottsråd opretter miljøministeren et samarbejdsforum mellem miljømyndigheder, politi og anklagemyndighed om miljøstraffesager både lokalt og på statsligt niveau. »Danmark har en meget omfattende miljølovgivning, men regler er kun gode, hvis de overholdes i den virkelige verden. Derfor sætter jeg fokus på håndhævelse. Målet med samarbejdsforummet er en mere effektiv håndtering af miljøstraffesager. Det skal blandt andet sikre en bedre udveksling af erfaringer med miljødomme og miljøkriminalitet, vurdere bødestørrelser og give mulighed for, at de forskellige myndigheder kan gennemføre kampagner i fællesskab«, siger miljøminister Connie Hedegaard. Større bøder til miljøsyndere og bedre vejledninger til kommunerne om, hvordan miljøreglerne skal bruges og håndhæves, er andre af miljøminister Connie Hedegaards initiativer inden for håndhævelse af miljølovgivningen. Kommunerne overtager i forbindelse med kommunalreformen en del af de opgaver, som nu ligger i amterne, herunder tilsynsopgaver. »Sanktioner overfor lovovertrædelser er et nødvendigt led i enhver lovgivning, og det må ikke kunne betale sig at overtræde miljøreglerne. Men den overordnede bestræbelse må naturligvis være at undgå lovovertrædelser. Der skal derfor være klare, overskuelige retningslinjer for, hvordan reglerne skal bruges og håndhæves«, siger Connie Hedegaard. Ministeren har foreslået markant højere bøder til skibe, der bevidst lukker olie ud i danske farvande, og taget skridt til at styrke håndhævel-

sen på kemikalieområdet gennem stærkere kontrol med produkter og bedre kommunikation med virksomhederne. Kilde:pressemeddelelse fra www.mst.dk

60.000 mobiltelefoner i kloakken! Der skylles flere og flere mobiltelefoner ud i toilettet. I Finland klager rensningsanlæg over problemet, der giver forstoppelser og højere vandpriser. På rensningsanlægget Lynetten, der behandler spildevand fra otte kommuner i Storkøbenhavn, kender man også problemer, men der findes ingen tal på, hvor mange mobiltelefoner, der gemmer sig i de 350 tons affald, der årligt sorteres fra spildevandet. Det anslås, at der skylles 600.000 mobiltelefoner ud i de britiske toiletter. Omsat til danske forhold svarer det til, at der herhjemme dumpes cirka 60.000 telefoner i toilettet. Kilde:www.computerworld.dk

KTC nyt Runde dage I januar måned 2006 kan følgende fejre: 50 år 09-01 Teknisk direktør Bjarne Holm Markussen Lyngby-Taarbæk Kommune 60 år 31-01 Teknisk chef Ole Matzen Munkebo Kommune 70 år 08-01 Fhv. Teknisk chef Erik Eriksen Tidl. Kerteminde Kommune 75 år 22-01 Fhv. Stadsingeniør Hans Georg Kjær Tidl. Hjørring Kommune

Høringssager I perioden 21. oktober til 30. november 2005 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Udkast til bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger Implementering af lov om Miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. Maj 2004) i kommunen Miljøministeriets udvalg for planlægning og detailhandel Udkast til vejledning i partnering Ændring af miljøbeskyttelsesloven - overførsel af kompetence til staten til at klassificere skibe som affald Udkast til cirkulære om indberetninger for 2005 om jordforurening Serviceeftersyn af vandsektoren Forslag til lov om ændring af færdselsloven Forlængelse af betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i emballagedirektivet 94/62/EF Ændring af miljøbeskyttelsesloven (producentansvar for biler) Lov om ændring af lov om almene boliger mv. og andre love (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) Vejledning om god byggesagsbehandling DANVA´s detaljerede standkontoplan Materiale til undergruppen for punktkilder under sektorstandardiseringsgruppen for miljødata Ny bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo Vejledning vedr. kontrol med krydsoverensstemmelse KTC Viden Center Ved udgangen af nov. er der: Antal brugere: 4275 Kompetencepersoner: 1069 Antal afsnit: 1280

www.ktc.dk 58 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Arbejdsmiljø

Badebroer og badeanlæg

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m.

Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.hedeselskabet-me.dk

Administrativ databehandling

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Beton- og stenvarer

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Forsyningsteknik Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. L elementer/betontanke/vægelementer.

Forurenet jord Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunneller Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

59 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: eltelnetworks.dk

SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg. Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88. K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Forureningsundersøgelser Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

59


Leverandør til teknisk forvaltning

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund. Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

60

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-data Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Webløsninger. Århus tlf. 87 38 61 11. Esbjerg tlf. 36 97 36 30. Roskilde tlf. 46 30 03 00. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Grafisk databehandling - IT-GIS Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

60 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc. ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v. NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik. Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn. PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres. RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

61 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

Kommunikation og design

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder. Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Vandmiljø Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Nedrivning Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Golder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N. www.golder.com Tlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl. Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivningsarbejder. Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

61


Leverandør til teknisk forvaltning

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup. Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Overdækninger Salgskontoret INBYAGRO ApS. Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76. sceneoverdækning/telte/membraner.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

62

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling. Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning. Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer. Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

Slambehandling Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hedeselskabet.dk Web: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v. NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

62 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005


Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet. Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. Kundekonsulent Niels Moltved. Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Toiletbygninger DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

63 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2005

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NV Tlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20. www.eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20. Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

63


AFFALD 2006 Konference

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Fredericia

Reform & Reorganisering Torsdag den 27. april Politisk debat om fremtidens affaldssektor

• CONNIE HEDEGAARD Miljøminister

• VAGN LARSEN Formand for RenoSam

• PERNILLE BLACH HANSEN Miljøordfører Socialdemokraterne

• FORMAND FOR KL Miljø- og forsyningsudvalg

• EYVIND VESSELBO Formand for Det energipolitiske udvalg

• JØRGEN DOHRMANN Miljøordfører Dansk Folkeparti

• JOHANNES POULSEN Miljøordfører Det Radikale Venstre

• STEN GADE Miljøordfører SF

Tre workshops: 1) Hvem skal brænde affald i fremtiden? 2) Tiltag og miljømål i affaldssektoren 3) Kommuner og affaldsselskaber Hele programmet kan fås på: Tlf. 4675 6661 eller www.renosam.dk

Konferencen er en del af RenoSam’s årsmøde 26. - 28. april 2006

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113


Stads & Havneingeniøren - december 2005