PISUUSSUTIT INUILLU NAAPINNERI/WEALTH AND MEETINGS BETWEEN PEOPLE/RIGDOMME OG MØDER MELLEM MENNESKER

PISUUSSUTIT INUILLU NAAPINNERI

WEALTH AND MEETINGS BETWEEN PEOPLE

NUNARSUARMIOQATITTA QEQERTARSUUP TUNUANUT TIKITTALERNERAT

Ilulissat eqqaa iluliarpassuaqarmat uumasoqarluarlunilu, nunasisoqaqqaarneraniilli inunnit kajungerineqartuarsimaavoq sulilu taamaalluni . Pingaartumik imaani piniagassat sermimillu soqutiginninneq pissutaallutik, inuit tamaani naapittarput sakkunik, isummanik kulturiminnillu paarlaaseqatigiittarlutik .

Qallunaatsiaat aarrup qilalukkallu tuugaavinik pissarsiorlutik kujataaniit ukiup 1000-ip missaani tamaannga pisalerput . Ukiup 1200-p missaani inuit nunasimmata qallunaatsiaat inuillu Qeqertarsuup tunuaneersut kulturii naapissimassangatinneqarput .

Ukiup 1600-p missaani tamanna arfannianit paasisassarsiortuniillu europameersunit ilisimaneqalerpoq, arferit atortussiassallu nalituut piumallugit inuunerminnik navianartorsiorlutik imarpik ikaartarpaat .

Paasissassarsiorumallutik europamiullu isumaannik siammarteriniarlutik aamma tikittarput .

Inuit naapeqatigiittarnerisa Qeqertarsuup Tunua Sermermiullu eqqaat kulturit assigiinngitsut akornanni kulturinit, niuernermi ilisimasanillu qitiusumik paarlaseqatigiiffinngortippaat . Taakku paarlaaseqatigiinnerit maani nunarsuullu ilaani allani allannguipput .

THE WORLD COMES TO DISKO BAY

The ice and the abundant animal life in the area around Ilulissat have attracted people to the area since the first migrations until today . It was in particular the sea’s game animals and an interest in the ice that first created the conditions for people meeting in the area and exchanging tools, ideas and culture

The Norse travelled to the area from southern Greenland around 1000 CE in order to obtain walrus and narwhal tusks A meeting of cultures between the Norse and the Inuit presumably occurred in Disko Bay, since the Inuit migrated to the area around 1200 CE

In around 1600 CE the area was discovered by whalers and explorers from Europe, who put their lives at risk when they sailed across the sea to obtain the valuable whales and raw materials They also came in order to undertake research expeditions and spread European ideas

These meetings between peoples turned the area around Disko Bay and Sermermiut into a centre for cultural, trading and knowledge exchange between different cultures . Exchanges which have caused changes both locally and globally

VERDEN KOMMER TIL DISKOBUGTEN

Isen og det rige dyreliv i området omkring Ilulissat har trukket mennesker til området siden de første indvandringer og frem til i dag Det var især havets fangstdyr og interessen for isen, der skabte grobund for, at mennesker mødtes i området og udvekslede redskaber, ideer og kultur .

Nordboerne rejste til området fra Sydgrønland omkring år 1000 for at få fat i tænder fra hvalros og narhval . Her skete formentlig et kulturmøde mellem nordboerne og inuit i Diskobugten, da inuit indvandrede omkring år 1200 .

Omkring år 1600 blev området opdaget af hvalfangere og opdagelsesrejsende fra Europa, som satte livet på spil, når de rejste over havet for at få del i de værdifulde hvaler og råmaterialer De kom også for at foretage forskningsekspeditioner og udbrede europæiske idéer

Disse møder mellem mennesker gjorde området omkring Diskobugten og Sermermiut til et centrum for udveksling af kultur, handel og viden mellem forskellige kulturer Udvekslinger, som har skabt forandringer både lokalt og globalt

AAFFANNIARNEQ

QILALUGARNIARNERLU

WALRUS AND NARWHAL HUNTING

HVALROSJAGT

OG NARHVALSFANGST

QALLUNAATSIAAT QEQERTARSUUP TUNUANUT ANGALASARNERI

Islandimiut oqaluttuatoqaat naapertorlugit Erik Aappalaartoq ukioq

982-mi Islandimi eqqissiviitsunngortinneqarpoq Tamanna isumaqarpoq kikkulluunniit pillarneqaratik toqussinnaaleraat . Taamaammat umiarsuarnit 25-nik ingiallorteqarluni nunatsinnukarpoq, taakkunanit imaq nilleqisoq navianaqisorlu anigorlugu 14-it apuupput

Ukiuni 500-ni qallunaatsiaat nunatsinni oqaluttuarisaanerat aniguisunit aallarnerneqarpoq . Nunatta kujataani nunalerisutut nersutaatilittullu qallunaatsiaat inuupput, Qeqertarsuullu Tunuanut qilalukkat aarrillu tuugaavinik pissarsiniartarlutik Tuugaat nalitoorujussuusimapput, qallunaatsiaallu danskit norskillu kunngikkormiuinut tuniniartarsimavaat taakkulu nunani avannarlerni akimarnnginut, ilagiinnut kunngikkormiunullu pinnersaasiaritittarsimavaat

THE JOURNEY OF THE NORSE TO DISKO BAY

According to the Icelandic sagas, Erik the Red was made an outlaw in Iceland in 982 CE This meant that anyone could kill him without facing punishment He therefore sailed to Greenland with 25 ships, of which only 14 made it through the ice-cold and dangerous waters

The survivors initiated 500 years of history of the Norse in Greenland The Norse lived as farmers and herdsmen in southern Greenland, but went to Disko Bay in search of ivory from narwhals and walrus Ivory was very valuable, and the Norse sold it on to the Danish and Norwegian kingdoms, where it was made into jewellery for the Nordic aristocracy, the church and the royalty

NORDBOERNES REJSER

TIL DISKOBUGTEN

Ifølge de islandske sagaer blev Erik den Røde gjort fredløs i Island i år 982 Det betød, at alle kunne dræbe ham uden straf Derfor drog han til Grønland med 25 skibe, hvoraf kun 14 skibe klarede det gennem de iskolde og farefulde vande

De overlevende startede 500 års historie med nordboere i Grønland Nordboerne levede som jordbrugere og kvægholdere i Sydgrønland, men drog til Diskobugten efter elfenben fra narhval og hvalros Elfenben var meget værdifuldt, og nordboerne solgte det videre til de danske og norske kongeriger, hvor de blev omdannet til smykker til den nordiske adel, kirken og de kongelige

Gunhildip sanningasuutaa aarup tuugaavanik sanaaq 1100-kkunneersoq.

Gunhild Cross, carved of walrus tusk, 12th century. Gunhildkorset af hvalrostand fra 1100-tallet.

QALLUNAATSIAAT INUILLU NAAPINNERAT

Ukioq 1200-kkut missaani Inuit, siuaasagut, Canadamiit nunatsinnut ikaarput

Kitaata sineriaa sinerlugu kujammut piniariarfissanik piniagassaqarluartunik ujaasillutik angalapput Ilaatigut Sermermiunut nunasipput, qallunaatsiaallu Qeqertarsuup Tunuani aaffaniarlutillu qilalugarniartarput Ukiut 1200-kkut missaani kulturit taakku marluk naapissimassangatinneqarput

Qallunaatsiaat nunatsinnit peerummata atortut qimataat, soorlu savimerngit, inunnit atorluarneqarput . Inuit qallunaatsiaallu naapinnerinut uppernarsaatit ersarinnerpaat nassaarineqartut tassaapput, inuit qallunaatsiaatut isikkoqalersillugit qisummit qiperorlugit inuusaliaat .

THE MEETING OF THE NORSE AND THE INUIT

The Inuit, from whom the current Greenlandic people stem, migrated to Greenland from Canada around 1200 CE

They travelled along the west coast in order to find good hunting grounds with large numbers of game animals They settled at the Sermermiut settlement, among other places, while it was in Disko Bay that the Norse hunted walrus and narwhal It was presumably here that the two cultures met in the 13th century

When the Norse disappeared from Greenland, the Inuit made use of the materials the Norse left behind, such as iron One of the most striking proofs of the meeting between the Inuit and the Norse is the discovery of some finely carved wooden dolls, made by the Inuit, which look like the Norse

MØDET MELLEM NORDBOERNE OG INUIT

Inuit, som det nuværende grønlandske folk stammer fra, indvandrede til Grønland fra Canada omkring år 1200

De rejste ned langs vestkysten for at finde gode fangststeder med store fremkomster af fangstdyr De bosatte sig bl a ved Sermermiut-bopladsen, og det var i Diskobugten, at nordboerne drev fangst på hvalros og narhval Her mødte de to kulturer formentlig hinanden i 1200-tallet

Da nordboerne forsvandt fra Grønland, havde inuit nytte af de materialer, som nordboerne efterlod sig – så som jern Et af de mest slående beviser på mødet mellem inuit og nordboerne er fundet af nogle fintudskårne trædukker, lavet af inuit, som ligner nordboerne

Inuusat qallunaatsiaangasut. Dolls of the Norse. Nordbodukker.

QILAATERSORNEQ TROMMEDANS

DRUM DANCE

QILAATERSORNEQ

Arnaq pillugu sangiattoqarpat imaluunnit niuerneq pillugu sinngasoqarpat, ilaqutariilluunniit akornanni isumaqatigiinngittoqarpat iverluni aaqqiiniartoqartarsimaavoq .

Nunaqarfimmi inuppassuit katerikkaangata, isumaqatigiinngissutit iverluni aaqqinniarneqaraangata, qilaaterpalaaq isiginnaartullu avaallappalunneri tusarsaasarput

Ivernermi qilaatersortut illuatungeriittarput . Illuatungeriit paarlakaallutik akerartik iverlutik tusagaanerlutsinniartarpaat Oqaasissaaruteqqaartoq imaluunniit tusarnaartunit avaallanneqarunnaarlunilu pattaanneqarunnaartoq ajorsartarpoq .

DRUM DANCE

If envy or jealousy had arisen, for example about a woman or in a trading situation, or disagreements had arisen between families, the drum dance was used as a tool for resolving the conflict

When many people were gathered at the settlements the drum could sound, accompanied by song and shouts from onlookers, and a conflict between two parties could be resolved through a drum ritual

Two people represented the conflict’s parties in a battle dance The two parties took turns to perform the drum dance and sing pasquinades about their opponent The first one to be lost for words or to lose the favour of the hoots and cheers of the public had lost

TROMMEDANS

Hvis der opstod misundelse eller jalousi over f eks en kvinde eller i en handelssituation, eller der var opstået uenigheder mellem familier, kunne trommedansen bruges som redskab til at løse konflikten

Det var, når mange folk samledes på bopladserne, at trommen kunne lyde under sang og tilråb fra tilskuere og en konflikt mellem to parter blive løst i et trommeritual

I stridsdansen repræsenterede to personer konfliktens parter De to parter skiftedes til at udføre trommedansen og synge smædeviser om modparten Den, som først løb tør for ord eller publikums hujen og bifald, havde tabt

Qilaat assigiinngitsuni atortuuvoq pingaarutilik – angakkup ilimmarnerani, aliikkusersuinermi aaqqiagiinngissutinillu iluarsiiniarluni ivernermi.

The drum was important in several different events – at shamanic rituals, as entertainment, and in conflict resolution.

Trommen var vigtig ved flere forskellige lejligheder – ved åndemaning, som underholdning og til konfliktløsning.

PINIAGASSAT AQQUTISSIUIPPUT

Inuit ungasissorsuarmut angalasarsimapput Ukiup qanoq ilinera najoqqutaralugu piniagassat malillugit angalasarput . Aasakkut kangerlunni tuttunniarlutik, eqalunniarlutik nataarnarniarlutillu aasisarsimapput . Ukiuunerani ukiivimmiittarput soorlu Sermermiuni

Nunaqarfinnit assigiinngitsuneersut naapikkaangamik sakkussanik, nerisassanik atortussanilluunniit paarlaaseqatigiillutik niueqatigiittarsimapput . Atortussaanaanngitsulli paarlaateqatigiissutigisarsimavaat . Aasakkut inupassuit katerikkaangamik oqaluttuaqattaallutik, aappassarsiorlutik aaqqiagiinngissutaasunillu aaqqiisarput

THE GAME ANIMALS SHOW THE WAY

The Inuit travelled across great distances The migration routes followed the game animals and the seasons In the summer the Inuit travelled to summer settlements in the fjords to hunt reindeer, trout and halibut They spent the winters at winter settlements such as Sermermiut

When they met with the other settlements or family groups, they bartered and traded for equipment, foodstuffs or materials But it was not only goods that were exchanged In the summer, when many people were gathered at the settlements, there was also the opportunity to exchange stories, find a partner, or resolve conflicts

FANGSTDYRENE VISER VEJEN

Inuit rejste over store afstande Vandringsvejene fulgte fangstdyrene og sæsonen Om sommeren rejste inuit ind i fjordene til sommerbopladser for at fange rensdyr, ørred og helleflynder Vinteren tilbragte de ved vinterbopladser som Sermermiut

I mødet med de andre bopladser eller familiegrupper byttede og handlede de sig til udstyr, fødevarer eller materialer Men det var ikke kun varer, som blev udvekslet Om sommeren, når mange mennesker var samlet på bopladserne, gav det også lejlighed til at udveksle historier, finde en partner eller løse konflikter

Sermermiut inuisa angalasarfii 1834-mit 1840-mut. Geographical movement of the Sermermiut People, 1834-1840. Sermermiutfolkets rejseruter, 1834-1840.

SOQQAAT UKKUSISSAMIK PAARLAATTARNERI

Nunatta kitaata kujataaneersut ilaatigut pisariaqavissumik soqqarsiniarlutik Qeqertarsuup Tunuanut angalasarsimapput Nuup Kangerluaneersut ukkusissat piumaneqarluartuuput, avannaamiullu ukkusissaqanngitsumiittut qullersiniarlutik soqqaat marluk sisamalluunniit akiliutigisarsimavaat

Soqqaat qulloorlugit uiguleriisillugit aalisaatiliarineqartarsimapput . Natermiunit soorlu qaleralinnik suluppaakkanillu aalisarnermi pisariaqartinneqarsimapput Ukiakkut piliat nungukkaangata aalisarneq ukiuunerani nerisassaqarniarnermut pingaaruteqarsimavoq .

FISHING LINES FOR SOAPSTONE

From time to time, Inuit from southwest Greenland had to undertake vital journeys to Disko Bay in order to trade for baleens Soapstone from Nuuk Fjord was a desired object, and those who lived in the north, where this stone isn’t found, had to offer between two and four baleens in exchange for a soapstone lamp

The baleens could be worked and bound together as long fishing lines The fishing lines were necessary for catching deep sea fish such as halibut and rose fish Fish were an important source of food in the winter months, when the stores of the autumn catch had been used up

FISKELINER FOR FEDTSTEN

Inuit fra Sydvestgrønland måtte ind imellem foretage livsvigtige rejser til Disko bugten for at handle sig til hvalbarder Fedtsten fra Nuuk Fjord var et eftertragtet bytteobjekt og dem, der boede nordpå, hvor denne sten ikke findes, måtte give to til fire hvalbarder i bytte for en fedtstenslampe

Hvalbarderne kunne forarbejdes og bindes sammen til lange fiskeliner Fiskelinerne var nødvendige for at fange dybhavsfisk som hellefisk og rødfisk Fisk var vigtig føde i vintermånederne, når depoterne fra efterårets fangst var brugt op

Arferup soqqai takisuunngorlugit katiterneqarsinnaasimapput aalisaatinngorlugit takisuut.

The baleens could be worked and bound together as long fishing lines.

Hvalbarderne kunne forarbejdes og bindes sammen til lange fiskeliner. Hvalbarder.

ARFANNIAT EUROPAMEERSUT

THE EUROPEAN WHALERS

DE EUROPÆISKE HVALFANGERE

ARFANNIARNEQ – ANINGAASANNANNIUT

Ukiut 1670 1750-illu akornanni ukiumut umiarsuit 100-niit 200-t tungaanut amerlassusillit Europamiit nunatsinnukartarput . Taamaalilluni

Qeqertarsuup Tunuani kulturit naapinnerat pingaarutilik, arfanniat europameersut inuillu akornani pivoq Aningaasaliisunut arfiviup orsuanit piumaneqaraluttuinnartumik atorluaasunut arfanniarneq iluanaarfiuvoq .

Qaammaqqutitut, qaqorsaasiornermi, pujassaatitut amernut annoraaminernullu sitsiaallisaanermut orsoq igititaq atorneqartarpoq Arfanniat

nunaqavissunut akiliineq ajorput, arferillu nungutaangajannerat nunatsinni inuuniarnermut sunniuteqarpoq .

Arfanniat amernik, aarrit qilalukkallu tuugaavinik pisisarput, sapanngat igalaamerngit, igat kanngussamik sanaat, savap meqquinit nasaliat, saviit savimerngit, meqqutit qarliillu annoraamerngit akiliutigalugit Qeqertarsuup Tunuani inuit ilaat ilaannikkut ajorsalertarput, nioqqutissat inuulluataarniutit piumanerullugit amissamaatissaagaluatik tunisarsimagamikkit .

WHALING –AN ECONOMIC ATTRACTION

Between 1670 and 1750, around 100-200 ships a year sailed from Europe to Greenland In this way an important meeting of cultures occurred in Disko Bay between the European whalers and the Inuit Whaling proved to be good business for investors who knew how to take advantage of the rising demand for blubber from the bowhead whale The melted blubber was used in Europe for lighting, soap making, grease, and impregnating leather and textiles The whalers didn’t compensate for the whaling, and at one point the whale population was close to extinction, which had consequences for the livelihoods of the Greenlanders

The whalers traded furs and walrus and narwhal tusks with the Inuit In exchange they brought with them glass beads, copper pans, felt hats, metal knives, sewing needles, and cotton trousers Some people in Disko Bay at times impoverished themselves by selling their stock of furs and tools in order to get hold of the European luxury goods

HVALFANGSTEN –EN ØKONOMISK ATTRAKTION

Mellem 1670 og 1750 sejlede hvert år omkring 100200 skibe fra Europa mod Grønland Hermed fandt et vigtigt kulturmøde sted i Disko bugten mellem de europæiske hvalfangere og inuit Hvalfangsten viste sig at være en god forretning for de investorer, der forstod at tage del i den stigende efterspørgsel på spæk fra grønlandshvalen Den smeltede spæk blev brugt i Europa til belysning, sæbefremstilling, smøremidler og imprægnering af læder og tekstiler Hvalfangerne kompenserede ikke for hvalfangsten, og hvalbestanden kom på et tidspunkt tæt på udryddelse, hvad der havde betydning for grønlændernes levegrundlag

Hvalfangerne handlede skind, hvalros- og narhvalstænder med inuit I bytte medbragte de glasperler, kobbergryder, filthatte, metalknive, synåle og bomuldsbukser Nogle folk i Disko bugten blev i perioder fattige, fordi de solgte deres forråd af skind og redskaber for at få fat i de europæiske luksusvarer

Whale

Small blue whale, Nuuk, 1966 (Bottom right).

Lille

Kigutilissuaq Nuummi pilanneqartoq, 1951 (Qulliit).

Arfanniarneq Thulemut Ellesmere Landimullu ilisimasassarsiornermi (1939-1940) (Alliit saamerliit).

Tunnulik mikisoq, Nuuk, 1966 (Alliit talerperliit).

A sperm whale is flayed in Nuuk, 1951 (Top).

hunting, presumably from the Thule and Ellesmereland expedition (1939-1940) (Bottom left).

Kaskelot flænses i Nuuk, 1951 (Øverst). Hvalfangst formodentlig fra Thule- og Ellesmereland ekspedition (1939-1940) (Nederst TV).

blåhval, Nuuk, 1966 (Nederst TH).

PINNERSAANEQ MUTILLU

1600-kkunni Europami barokkerpalaartut mutiupput, atequtit pullangasut, pinnersaasersuineq nujaasallu atugaallutik Arferit soqqai sukarutinut kjolenilu qerattarsaatitut atugaapput Soqqaat qerattaqqutinut saviminernut sanilliullugit najunngaruminarnerupput . Piffissap ilaani orsumit nunatsinneersumit piumaneqaqisumiit soqqaat piumaneqarnerusimapput

Illua-tungaani sapanngat qalipaatigissut europamiut nassartagaat maani atisaliannut isumassarsiorfigineqarput Sapanngat ilaatigut arnat atisaliaminnut mersuuttarpaat . Sapanngat nuilaqutinut ullumikkut atugaasunut isumassarsititsisuuput assuutitsinnilu kalaallisuutsinnilu takussaallutik .

ADORNMENT AND FASHION

In 17th century Europe, baroque fashion was at its zenith, with billowing skirts, adornments, and large wigs Whalebones were used as ribs in corsets and dresses They were more flexible than the original metal ribs, and at one stage whalebones from Greenland were more popular than the much-coveted liver oil

On the other hand, Greenlandic design took inspiration from the colourful glass beads which the Europeans brought with them They were for example sewn onto women’s dress These glass beads inspired the pearl collar, which is seen on Greenlandic festive dress and national dress today

UDSMYKNING OG MODE

I 1600-tallets Europa var barokmoden på sit højeste med svulmende skørter, udsmykninger og store parykker Hvalbarder blev brugt som stivere i korsetter og kjoler De var mere bøjelige end de oprindelige stivere i metal, og på et tidspunkt blev barderne fra Grønland mere populære end det eftertragtede tran

Til gengæld blev det grønlandske design inspireret af de farverige glasperler, europæerne havde med De blev bl a syet på kvindedragterne Disse glasperler har inspireret til perlekraven, som ses på grønlandske festdragter og nationaldragter i dag

Arnat inuusuttut kalaallisoortut, Qeqertarsuaq 1950-ip miss.

Soqqaat kjolemut qerattaqqutissatut sanaat.

Young girls in national dress at Qeqertarsuaq, c. 1950.

Whalebone structure made as a stiffener for a dress.

Unge piger i nationaldragt ved Qeqertarsuaq, ca. 1950.

Hvalbarder brugt som stivere under en kjole.

NIPILERSORNEQ SUMILUUNNIIT PAASINEQARSINNAAVOQ

Inuit nipilersullaqqissuullutillu qilaatersullaqqissuusimapput Taamaammat europamiut nipilersortartunik nipilersuutinillu nunatsinni nunaqarfinnut nassartarsimapput .

Inuit europamiullu nipilersoriaasii kattupput nalliuttorsiornerni qitsinnernilu ataqatigiisitsillualerlutik, tamannalu niueqatigiinnermut iluaqutaasimagunarpoq

Europamiut nipilersoriaasiat nipilersuutaallu maani nipilersoriaatsinut tammartitassaanngitsumik sunniivoq . Agiaq, qanersoriaq kingusinnerusukkullu pattagiaq Europameersut qilaammut tapertaalerput .

Europamiut qitittariaasiat polka maani qitittariaatsimut kalattuunut nalliuttorssiornerni pingaartinneqartunut isumassarsititsisuuvoq

MUSIC IS A UNIVERSAL LANGUAGE

The Inuit were both talented musicians and drum dancers The Europeans therefore brought musicians and instruments with them to the Greenlandic settlements

Inuit and European music flowed together at festivities and dances, and engendered good relations which were no doubt also good for exchange

European music and instruments left a permanent impression of the musical culture of Greenland As a supplement to the traditional drum, instruments such as the violin, harmonica, and later the organ came from Europe

European polka is the inspiration for the polka which is today known as kalattuut, ‘in the Greenlandic style’, which is an important part of Greenlandic festive culture

MUSIK ER ET VERDENSSPROG

Inuit var både dygtige musikere og trommedansere Derfor medbragte europæerne spillemænd og instrumenter til de grønlandske bopladser

Inuitisk og europæisk musik smeltede sammen til fest og dans og skabte gode relationer, som nok også var til gavn for udvekslingen

Den europæiske musik og instrumenterne efterlod et varigt aftryk på grønlandsk musikkultur Som supplement til den traditionelle tromme kom bl a violinen, harmonikaen og senere orglet fra Europa

Europæisk polka er inspirationskilden til den polka, der i dag kaldes kalattuut, ‘på grønlandsk maner’, som er en vigtig del af den grønlandske festkultur

Illumiuni qitittut, 1935-p miss. Dance at the dance stone, Illumiut, c. 1935. Dans ved dansestenen, Illumiut ca. 1935.

NAALAGAAFFIK

DANMARK-NORGE

NIUEQATIGIINNERLU

AAQQISSUUSSAASOQ

THE DANISHNORWEGIAN STATE AND FORMALISED TRADE

DEN DANSKNORSKE STAT OG

FORMALISERET HANDEL

NIUERTOQARFIK JAKOBSHAVN

Inunnik niueqateqartarneq danskit Norgemiullu kajungerisimavaat .

1720-kkut aallartinneranni danskit norskillu naalagaaffiata niuertoqarfinnik pilersitsiortorpoq, inunnillu niueqateqartarneq aaqqissuussiffigineqarpoq Naak niuertoq danskeq Jakob Severin nunat sinniinnikuunngisaannaraluartoq danskit kunngiata Christian arferngata Ilulissani niuertunngornissaa akueraa Niuertoqarfik Jakobshavnimik atserneqarpoq, kingornalu naalagaaffimmit pigineqartumit Den Grønlandske Handelimit nunasiatigineqalerpoq . Aatsaat

1979-imi namminersornerulerneq eqqunneqarmat illoqarfiup kalaallisut atini tigoqqippaa – illoqarfilli nunatsinni Ilulissanik taaguuteqartuanarsimavoq .

THE JAKOBSHAVN TRADING STATION

Trade with the Inuit attracted both Danes and Norwegians At the beginning of the 1720s, the Danish-Norwegian state began to found trading posts, and exchange with the Greenlanders was formalised Even though the Danish merchant Jakob Severin never went to Greenland, the Danish king Christian IV chose to give him the permission to trade in Ilulissat The trading post was called Jakobshavn, and it gained the status of colony under the state-owned Royal Greenland Trade It wasn’t until the introduction of self-rule in 1979 that the town officially regained its Greenlandic name For the Greenlanders, however, the area had always been called Ilulissat, ‘the icebergs’

HANDELSSTEDET JAKOBSHAVN

Handlen med inuit tiltrak danskere og nordmænd I begyndelsen af 1720erne begyndte den dansk-norske stat at oprette handelssteder, og udvekslingen med grønlænderne blev formaliseret Omend den danske købmand Jakob Severin aldrig kom til Grønland, var det ham, som danske Christian VI gav tilladelse til at drive handel i Ilulissat Handelsstedet blev kaldt Jakobshavn, og det fik senere kolonistatus under den statsejede Kongelige Grønlandske Handel Først fra indførelsen af hjemmestyret i 1979 fik byen officielt sit grønlandske navn tilbage – for grønlænderne havde området dog hele tiden heddet Ilulissat, ‘isfjeldene’

Ilulissat illoqarfiat, 1892-ip miss. Ilulissat town, c. 1892. Ilulissat by, ca. 1892.

PINIARTORSUIT

Piniartut pikkorinnerit pisamanerpaallu piniartorsuartut taaguuteqarput Ilaquttamik pilersornerisa saniatigut pisatik paarlaannerisigut europamiut nioqqutissaataannit pigissaarnertik ersersittarpaat .

Nunasiaanerup aallaqqaataani Qeqertarsuup Tunua nunatsinni piniarfiginnerpaavoq taamaammallu piniartoqarfiunerpaalluni . Nunasiaanerup nalaani aningaasaqarneq piniakkanik tunngaveqarmat nunasiaatillit pinerrarissunik pisariaqartitsilluinnarput 1920-kkunni piniarnermiit aalisarnermut nuukkaluttuinnarnermi, piniartorpassuit niuertoqarfinni nioqqutissanik pinngitsuuisinnaajunnaaraluttuinnarput, naak siornatigut ilaquttami pisariaqartitaat puisinniarlutik allanillu piniarlutik tamakkersinnaasarsimagaluarlugit

THE GREAT HUNTERS

The best and most productive hunters were called great hunters Apart from providing for their families, they bartered their catch and were able to demonstrate wealth in the form of European goods

At the beginning of the colonial era, Disko Bay had the best hunting conditions in Greenland, and therefore the largest group of hunters Because the colonial economy was bound up with the catch, colonial power was highly dependent on the best hunters With the accelerating shift from hunting to fishing from the 1920s on, many hunters became highly dependent on trading for goods in the colonial stores, whereas they had earlier been able to cover most of their family needs through seal hunting and the like

STORFANGERNE

De dygtigste og mest produktive fangere blev kaldt storfangere Ud over at sørge for deres familier, byttede de deres fangst og kunne vise velstand i form af europæiske varer

I begyndelsen af kolonitiden var Diskobugten det sted i Grønland med de bedste fangstmuligheder og derfor den største gruppe fangere Og fordi koloniøkonomien var bundet op på fangsten, var kolonimagten dybt afhængig af de dygtige fangere Med den stigende grad af omlægning fra fangst til fiskeri fra 1920erne blev mange fangere i høj grad afhængige af at handle sig til varer i kolonierne, hvor de tidligere kunne dække de fleste behov til deres familie med sælfangst og anden fangst

Piniartorsuaq Iluliarmiu Johan Gundel. The great hunter Johan Gundel from Ilulissat. Storfanger Johan Gundel fra Ilulissat.

NIUERTOQARFIIT INOORIAASEQ ALLANNGORTIPPAAT

Arfanniat pukkitsormiut danskillu unammingaatsiarsimapput . Taamaammat niuertoqarfinni niuertut pinerrarissut nioqqutissanik piumasaannik pilersortarsimavaat unammillertiminnik niueqateqatsaaliniarlugit

Niuertarfeqalermat inuit inooriaasiat allanngorpoq nunaqarfigisaq aaliangersimasoq ataasiinanngorluni, amerlanerimmi pisatik europamiut nioqqutaannut paarlaattarumallugit niuertoqarfinnut qanillillutik najugaqalerput .

1800-kkut ingerlaneranni maani najugallit nunatta ilaata sinnerani niueqateqarnissaq pisariaqatikkunnaarpaat Sermermiuniillu niuertoqarfimmut, maanna Ilulissanut, nutserput

TRADING POSTS CHANGE THE WAY OF LIFE

Competition between Dutch and Danish whalers was great In order to ensure that the catch didn’t go to their competitors, the colonial merchants therefore had to provide the best hunters with the goods they desired

The grocery stores changed the way of life of the Inuit; they became more sedentary because most of them wanted to live close to the trading posts where they could sell their catch for European goods

In the course of the 19th century, it stopped being necessary for the inhabitants of the area to trade with the other regions of Greenland, and gradually they moved from Sermermiut towards the trading post, today’s Ilulissat, where they settled

HANDELSSTEDERNE ÆNDRER LIVSFORMEN

Konkurrencen mellem de hollandske og danske hvalfangere var stor Koloniens købmænd var derfor nødt til at forsyne de dygtige fangere med de varer, de ønskede, for at fangsten ikke gik til konkurrenten Med kolonibutikkerne ændrede inuits livsform sig til at blive mere fastboende, fordi de fleste ønskede at bo tæt på handelsstederne, hvor de kunne sælge deres fangst for europæiske varer

I løbet af 1800-tallet var det ikke længere nødvendigt for områdets beboere at handle med de andre regioner i Grønland, og de flyttede efterhånden fra Sermermiut og ind mod handelsstedet, som i dag er Ilulissat, hvor de blev fastboende

Nuup niuertarfia, 1933.

Niuertoruseq Sofus Sammisup pisiniarfiani, 1935-p miss.

Godthåb’s grocery, 1933.

‘Administrator of Trading Posts’ Sofus in his shop, Sangmissok, c. 1935.

Godthaabs kolonibutik, 1933.

Udstedsbestyrer Sofus i sin butik, Sangmissok, ca. 1935.

ILISIMATUUT NUNANIT ALLANEERSUT

RESEARCHERS FROM AROUND THE WORLD

FORSKERE FRA HELE VERDEN

Sermersuarmi tammaarfik ujaqqamut kigartorlugu assilialiaq ujarassiuumit eqqumiitsuliortumillu, Andreas Nicolaus Kornerupimit titartagaq, 1882. Takuneqarsinnaapput toqqit annoraamernit, qamutit, sisoraatit, nassatassat, dunkit petroliuusiviit atisallu panersikkat angutillu pingasut sermersuup quppaata sanianiittut. Tunuani qaqqat nuui takussaapput.

Lithograph of a campsite on the ice sheet, drawn by the geologist and artist, Andreas Nicolaus Kornerup, 1882. In the picture are seen a canvas tent, sledges, skis, equipment, a petroleum cannister, and clothes hung to dry, and three men on the ice sheet next to a glacial crevasse. In the background, mountaintops.

Litografi af en lejrplads på indlandsisen, tegnet af geologen og kunstneren, Andreas Nicolaus Kornerup, 1882 På billedet ses lærredstelt, trækslæder, ski, oppakning, petrolumsdunk, tøj til tørre og tre mænd på indlandsisen ved siden af en gletcherspalte. I baggrunden ses fjeldtoppe.

SERMIMIK ILISIMATUSAQQAALERNEQ

Nunatta sermia misissorneqanngikkaluarpat ullutsinni silaannaap pissusaanik ilisimatusarneq takorlooruminaassagaluarpoq . Sermimik

misissuinissaq 1800-kkut qeqqaniilli soqutigineqalerpoq . Maanimiut sermeq sikulu pillugit ilisimasaqarluareerput . Ilisimasalli europamiunut saqqummiunneqaqqaarput danskimit misissueqaarsimasumik

nunasiaatillit pisortaqarfiani atorfilimmit Hinrich Rinkimit Sermip

Kujalliup killinga nunap assinganut Rinkip titartarsimavaa . Ilisimasat ingerlateqqitami amerlanersai maani najugaqartunit pissarsiarisimavai, taamaasillunilu sermimik ilisimatusarneq aallarnerneqarpoq

Assiliivik 1830-kkunni nassaarineqarmat, sermit iigartartut pissusaanit piffissap ingerlanerani sanilliusissinnaaneq, assilisat iluaqutigalugit pisinnaanngorpoq .

Sermeq qillerlugu qaqitanit ilisimatusarneq ullumikkut qitiusumik inissisimavoq, silaannap allanngoriartornerata pissusissamisoortup inuillu pilersitaata immikkoortinnissaannut pisariaqarmat .

EARLY ICE RESEARCH

Current climate research would be impossible without the research conducted about the ice in Greenland Interest in researching the ice began as early as the mid-19th century Greenlanders in the area already knew of the mysteries of the ice and glaciers But these mysteries were presented to Europeans by the great pioneer in the field, the Danish researcher and colonial civil servant, Hinrich Rink He produced a map of the edge of the ice sheet at the Sermeq Kujalleq glacier Much of the knowledge he disseminated was gained from the locals, and this was the start of actual glacier research

With the invention of photography in the 1830s, the glaciers began to be documented, which has made it possible to compare the changes in the glaciers over time

Today, it is ice core research that plays a particularly central role, because it helps us to distinguish between natural and anthropogenic changes in the climate

DEN TIDLIGE FORSKNING I ISEN

Den aktuelle klimaforskning ville være utænkelig uden forskning i isen i Grønland Interessen for at forske i isen begyndte allerede i midten af 1800-tallet Grønlænderne i området kendte allerede til gletsjerens – og isens mysterier Men for europæerne blev de fremlagt af den helt store pioner på området, den danske forsker og koloniembedsmand, Hinrich Rink Han fremstillede et kort over indlandsisens rand ved Sermeq Kujalleq-gletsjeren Meget af den viden, han formidlede videre, fik han netop fra de lokale, og det blev starten på den egentlige gletsjerforskning

Da fotografiet blev opfundet i 1830erne, begyndte en dokumentation af gletsjerne, som har gjort det muligt at sammenligne gletsjernes forandringer gennem tiden

I dag er det især iskerneforskning, som har en central rolle, fordi den hjælper os til at skelne mellem naturlige og menneskeskabte klimaforandringer

Assimi takuneqarsinnaapput angutit sisamat pingasunik qamuserlutik allunaasamillu imminnut pituttorsimallutik sermip qupparujussua sinerlugu ingerlaartut. Alliuvoq sermersuup nunatallip assinga ujaqqamut kigartorlugu assilialiaq Andreas Nicolaus Kornerupimit, 1878.

ca. 1878.

Savimmuugunartoq ilisimasarssarsiortut tammaarfiat, 1922-25-p miss.

Angutit pingasut qimuttut uninngallatsiarneranni pituutaannik ilaajaasut, 1922-25-p miss.

Kalaallit toqqup eqqaani, 1922-25-p miss.

Expedition camp, perhaps from the Savik expedition, c. 1922-1925.

Three men arranging ropes while the dogs take a rest, c. 1922-1925.

A group of Greenlanders next to a tent, c. 1922-1925.

Ekspeditionslejr måske fra Savik ekspeditionen, ca. 1922-1925.

Tre mænd ordner skagler medens hundene tager pause, ca. 1922-1925.

En gruppe grønlændere ved telt, ca. 1922-1925.

KULTURITOQQAT UUMMARTEQQINNEQARTUT

Kangerlummi sermilimmi najugaqarfiit kangerlummut qanitumi avannarpasissumi inissisimasut itsarnisarsiuunit soqutigineqarput .

Nuna qeriuaannartuuvoq . Tassa agguaqatigiisillugu -20°C ataateqqajuaannarpaa Taamaalilluni nassaassat uumassuseqarsimasunit pisut; nutsat, meqqut, qiviut, qisuit, ammit, soqqaat il il piuneeruttussaagaluit allanngujaasimapput .

Taamaammat itsarnisarsiuunit sermilimmi nunaqarfinni, soorlu Sermermiuni Qajaanilu, nunatsinni nunasiortornerit assigiinngitsut tulleriiaarneri aatsaat paasinneqarput Sakkunik teknologimilu nassaarnerit iluaqutigalugit itsaq najugaqarfiusimasuni inuuneq paasisaqarfigineqarpoq Ujaqqanik sakkuliat saanikullu iluaqutigalugit paasineqarpoq inuit qanoq amerlatigisut piffissap ingerlanerani maani najugaqartarsimanersut Nujalli qerisut 1980-kkunni nassaarineqarnerisigut inuup sananeqaataasa ilisarnaataat kingornuttakkat dna-miittut paasissutissartaat tamakkingajallugit pilersinneqaqqissinnaasimapput .

EARLIER CULTURES ARE BROUGHT TO LIFE

The northern position of the Icefjord’s settlements, close to the icefjord itself, make them especially attractive to archaeologists because the ground there is permafrosted This means that the average temperature is under -20°C Organic material from the past is therefore preserved: hair, fur, feathers, wood, skin, whalebones, etc , which would otherwise have been broken down and perished

It was therefore at the icefjord’s settlements such as Sermermiut and Qajaa that the archaeologists first understood the chronology of the various migrations to Greenland The discovery of tools and technologies has offered insight into life in the settlements in the past Stone tools and bones have helped the archaeologists to understand how many people were present in the area over time But in the 1980s, the discovery of DNA material in hair found in the permafrost made it possible to recreate almost complete information from the genome in the DNA string

TIDLIGERE KULTURER VÆKKES

TIL LIVE

Isfjordens bopladsers nordlige placeringer tæt på isfjorden gør dem særligt attraktive for arkæologer Jorden er nemlig permafrossen Det vil sige, at den gennemsnitlige temperatur er mindre end -20°C Dermed bliver fortidens organiske materialer bevaret; hår, pels, fjer, træ, skind, barde osv , som ellers nedbrydes og forgår

Det var derfor ved isfjordens bopladser, som bl a Sermermiut og Qajaa, at arkæologerne først forstod kronologien i de forskellige indvandringer til Grønland Fund af redskaber og teknologi har givet indsigt i livet på bopladserne før i tiden Stenredskaber og knogler har hjulpet arkæologerne til at forstå, hvor mange mennesker, der har været i området gennem tiden Men i 1980’erne var det fundet af dna-materiale fra permafrossen hår, der ligefrem gjorde det muligt at genskabe den næsten komplette information fra arvemassen i dna-strengen

Nørlund assiliisoq, Qassiarsuk 1932.

Sermermiuni attakut, 1948.

Nørlund photographing on the scaffold, Qassiarsuk, 1932.

The kitchen midden on the slope by Sermermiut, 1948.

Arkæolog Poul Nørlund fotograferer på stilladset, Qassiarsuk, 1932.

Køkkenmøddingen i skrænten ved Sermermiut, 1948.

Nassuiaatit

KANGERLUUP SERMILLIP PISUUSSUTAI

INUILLU NAAPINNERI

© 2021 Kangiata Illorsua

Greenland Visitor Centerimit saqqummersitaq greenlandvisitorcenter.gl

Toqqartuineq JAC studios

Qutsavigaagut

Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Arktisk Institut

BARK Rådgivning

Danmarks Nationalmuseum

Danmarks Tekniske Universitet

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet

Kirsten Hastrup, Københavns Universitet

Klaus Nygaard, Pinngotitaleriffik

Malene Simon, Pinngotitaleriffik

New York University Abu Dhabimi

Nunatta Katersugaasivia

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciolog

Statens Naturhistoriske Museum

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Dansk Meterologisk Institut

Ilusilersuisoq Studio Atlant

Pappialaq

Munken Lynx Rough, 170 gsm

Naqiterivik Narayana Press

Colophon

THE WEALTH OF THE ICEFJORD AND MEETINGS BETWEEN PEOPLE

© 2021 Ilulissat Icefjord Centre

Published by Greenland Visitor Center greenlandvisitorcenter.gl

Curated by JAC studios

Thank you

Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland)

BARK

Danish Arctic Institute

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Institute

Kirsten Hastrup, University of Copenhagen

Klaus Nygaard, Greenland Institute of Natural Resources

Malene Simon, Greenland Institute of Natural Resources

National Museum of Denmark

National Museum of Greenland

Natural History Museum of Denmark

New York University Abu Dhabi

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciologist

Technical University of Denmark

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Danish Meteorological Institute

Graphic Design

Studio Atlant

Paper Munken Lynx Rough, 170 gsm

Printed by Narayana Press

Kolofon

ISFJORDENS RIGDOMME OG

MØDER MELLEM MENNESKER

© 2021 Ilulissat Isfjordscenter

Udgivet af Greenland Visitor Center greenlandvisitorcenter.gl

Kuratering JAC studios

Tak til

Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Arktisk Institut

BARK Rådgivning

Danmarks Nationalmuseum

Danmarks Tekniske Universitet

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic

Grønlands Nationalmuseum

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet

Kirsten Hastrup, Københavns Universitet

Klaus Nygaard, Grønlands Naturinstitut

Malene Simon, Grønlands Naturinstitut

New York University i Abu Dhabi

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciolog

Statens Naturhistoriske Museum

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Dansk Meterologisk Institut

Grafisk Design Studio Atlant

Papir Munken Lynx Rough, 170 gsm

Trykkeri Narayana Press

Assitat pillugit paasissutissat / Image Credits / Billedkreditering

Danish Arctic Institute/Andreas Nicolaus Kornerup & Lars ‘Aqqaluk’ Møller: 42-43, 45

Danish Arctic Institute/Christian Vibe’s samling: 25 (Alliit Saamerliit / Bottom Left / Nederst TV)

Danish Arctic Institute/Daria Morgounova Schwalbe & Bent Nielsen: 20-21

Danish Arctic Institute/Erik Holtved: 49 (Qulliit / Top / Øverst)

Danish Arctic Institute/Erik L. Balslev Smidt: 27

Danish Arctic Institute/H Retspræsident Topsøe Jensen: 25 (Qulliit / Top / Øverst)

Danish Arctic Institute/Lisbeth Bartholdy: 25 (Alliit Talerperliit / Bottom Right / Nederst TH)

Danish Arctic Institute/Michael Christian Maigaard: 34-35

Danish Arctic Institute/Morten Pedersen Porsild: 50-51

Danish Arctic Institute/Poul M. Hansen: 38 (Qulliit / Top / Øverst)

Danish Arctic Institute/Sonja Jakobsen: 49 (Alliit / Bottom / Nederst)

Danish Arctic Institute/Ulf Gad: 38 (Alliit / Bottom / Nederst)

Danish Arctic Institute/unknown photographer: 37, 46-47

Danish Arctic Institute/William Thalbitzer: 29

David Stjernholm: 9, 15, 23, 31, 41

JAC studios: 33

Lennart Larsen, Danmarkimi katersugaasivissuaq, Nationalmuseet / National Museum of Denmark / Nationalmuseet: 11, 13

London Stereoscopic Company: 26

Suliarinnittua ilisimaneqanngilaq, Hans Egede aamma Didrik Arup Seip.

Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel-Historie. / Unknown artist, Egede, Hans, and Didrik Arup Seip.

The New Perlustration or Natural History of Old Greenland. / Ukendt kunstner, Egede, Hans., and Didrik Arup Seip.

Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel-Historie.

(Oslo): N.p., 1958. Print: 16

Unknown artist, Fisker, Jørgen, Ilulissat/Jakobshavn, 1984: 32