ILISIMATUUT NUNANIT ALLANEERSUT

Researchers From Around The World

Forskere Fra Hele Verden

Sermersuarmi tammaarfik ujaqqamut kigartorlugu assilialiaq ujarassiuumit eqqumiitsuliortumillu, Andreas Nicolaus Kornerupimit titartagaq, 1882. Takuneqarsinnaapput toqqit annoraamernit, qamutit, sisoraatit, nassatassat, dunkit petroliuusiviit atisallu panersikkat angutillu pingasut sermersuup quppaata sanianiittut. Tunuani qaqqat nuui takussaapput.

Lithograph of a campsite on the ice sheet, drawn by the geologist and artist, Andreas Nicolaus Kornerup, 1882. In the picture are seen a canvas tent, sledges, skis, equipment, a petroleum cannister, and clothes hung to dry, and three men on the ice sheet next to a glacial crevasse. In the background, mountaintops.

Litografi af en lejrplads på indlandsisen, tegnet af geologen og kunstneren, Andreas Nicolaus Kornerup, 1882 På billedet ses lærredstelt, trækslæder, ski, oppakning, petrolumsdunk, tøj til tørre og tre mænd på indlandsisen ved siden af en gletcherspalte. I baggrunden ses fjeldtoppe.

Sermimik Ilisimatusaqqaalerneq

Nunatta sermia misissorneqanngikkaluarpat ullutsinni silaannaap pissusaanik ilisimatusarneq takorlooruminaassagaluarpoq . Sermimik misissuinissaq 1800-kkut qeqqaniilli soqutigineqalerpoq . Maanimiut sermeq sikulu pillugit ilisimasaqarluareerput . Ilisimasalli europamiunut saqqummiunneqaqqaarput danskimit misissueqaarsimasumik nunasiaatillit pisortaqarfiani atorfilimmit Hinrich Rinkimit Sermip

Kujalliup killinga nunap assinganut Rinkip titartarsimavaa . Ilisimasat ingerlateqqitami amerlanersai maani najugaqartunit pissarsiarisimavai, taamaasillunilu sermimik ilisimatusarneq aallarnerneqarpoq

Assiliivik 1830-kkunni nassaarineqarmat, sermit iigartartut pissusaanit piffissap ingerlanerani sanilliusissinnaaneq, assilisat iluaqutigalugit pisinnaanngorpoq .

Sermeq qillerlugu qaqitanit ilisimatusarneq ullumikkut qitiusumik inissisimavoq, silaannap allanngoriartornerata pissusissamisoortup inuillu pilersitaata immikkoortinnissaannut pisariaqarmat .

Early Ice Research

Current climate research would be impossible without the research conducted about the ice in Greenland Interest in researching the ice began as early as the mid-19th century Greenlanders in the area already knew of the mysteries of the ice and glaciers But these mysteries were presented to Europeans by the great pioneer in the field, the Danish researcher and colonial civil servant, Hinrich Rink He produced a map of the edge of the ice sheet at the Sermeq Kujalleq glacier Much of the knowledge he disseminated was gained from the locals, and this was the start of actual glacier research

With the invention of photography in the 1830s, the glaciers began to be documented, which has made it possible to compare the changes in the glaciers over time

Today, it is ice core research that plays a particularly central role, because it helps us to distinguish between natural and anthropogenic changes in the climate

Den Tidlige Forskning I Isen

Den aktuelle klimaforskning ville være utænkelig uden forskning i isen i Grønland Interessen for at forske i isen begyndte allerede i midten af 1800-tallet Grønlænderne i området kendte allerede til gletsjerens – og isens mysterier Men for europæerne blev de fremlagt af den helt store pioner på området, den danske forsker og koloniembedsmand, Hinrich Rink Han fremstillede et kort over indlandsisens rand ved Sermeq Kujalleq-gletsjeren Meget af den viden, han formidlede videre, fik han netop fra de lokale, og det blev starten på den egentlige gletsjerforskning

Da fotografiet blev opfundet i 1830erne, begyndte en dokumentation af gletsjerne, som har gjort det muligt at sammenligne gletsjernes forandringer gennem tiden

I dag er det især iskerneforskning, som har en central rolle, fordi den hjælper os til at skelne mellem naturlige og menneskeskabte klimaforandringer

Kulturitoqqat Uummarteqqinneqartut

Kangerlummi sermilimmi najugaqarfiit kangerlummut qanitumi avannarpasissumi inissisimasut itsarnisarsiuunit soqutigineqarput .

Nuna qeriuaannartuuvoq . Tassa agguaqatigiisillugu -20°C ataateqqajuaannarpaa Taamaalilluni nassaassat uumassuseqarsimasunit pisut; nutsat, meqqut, qiviut, qisuit, ammit, soqqaat il il piuneeruttussaagaluit allanngujaasimapput .

Taamaammat itsarnisarsiuunit sermilimmi nunaqarfinni, soorlu Sermermiuni Qajaanilu, nunatsinni nunasiortornerit assigiinngitsut tulleriiaarneri aatsaat paasinneqarput Sakkunik teknologimilu nassaarnerit iluaqutigalugit itsaq najugaqarfiusimasuni inuuneq paasisaqarfigineqarpoq Ujaqqanik sakkuliat saanikullu iluaqutigalugit paasineqarpoq inuit qanoq amerlatigisut piffissap ingerlanerani maani najugaqartarsimanersut Nujalli qerisut 1980-kkunni nassaarineqarnerisigut inuup sananeqaataasa ilisarnaataat kingornuttakkat dna-miittut paasissutissartaat tamakkingajallugit pilersinneqaqqissinnaasimapput .

Earlier Cultures Are Brought To Life

The northern position of the Icefjord’s settlements, close to the icefjord itself, make them especially attractive to archaeologists because the ground there is permafrosted This means that the average temperature is under -20°C Organic material from the past is therefore preserved: hair, fur, feathers, wood, skin, whalebones, etc , which would otherwise have been broken down and perished

It was therefore at the icefjord’s settlements such as Sermermiut and Qajaa that the archaeologists first understood the chronology of the various migrations to Greenland The discovery of tools and technologies has offered insight into life in the settlements in the past Stone tools and bones have helped the archaeologists to understand how many people were present in the area over time But in the 1980s, the discovery of DNA material in hair found in the permafrost made it possible to recreate almost complete information from the genome in the DNA string

Tidligere Kulturer V Kkes

TIL LIVE

Isfjordens bopladsers nordlige placeringer tæt på isfjorden gør dem særligt attraktive for arkæologer Jorden er nemlig permafrossen Det vil sige, at den gennemsnitlige temperatur er mindre end -20°C Dermed bliver fortidens organiske materialer bevaret; hår, pels, fjer, træ, skind, barde osv , som ellers nedbrydes og forgår

Det var derfor ved isfjordens bopladser, som bl a Sermermiut og Qajaa, at arkæologerne først forstod kronologien i de forskellige indvandringer til Grønland Fund af redskaber og teknologi har givet indsigt i livet på bopladserne før i tiden Stenredskaber og knogler har hjulpet arkæologerne til at forstå, hvor mange mennesker, der har været i området gennem tiden Men i 1980’erne var det fundet af dna-materiale fra permafrossen hår, der ligefrem gjorde det muligt at genskabe den næsten komplette information fra arvemassen i dna-strengen