ILULIAQ / ICEBERG / ISFJELD

ILULISSAT UKIUNIK TUSINDILIKKAANIK

PISOQAASSUSEQARSINNAAPPUT

Iluliarsuit Kangianiittut aalamit qerisumit nittaalanillu nunatta sermersuanut nakkaasimasunit pileriartornerat aallartittarpoq . Iluliarpassuit ilaat sermersuup iluanit Sermeq Kujalliup iigartartuata tungaanut ingerlaarnerat ukiunik tusintilippaanik sivisussuseqarsinnaavoq . Ilulissat annerit iigartartumit nakkaasartut meterit 900-t tikillugit portussusseqarsinnaapput .

ICEBERGS CAN BE SEVERAL THOUSAND YEARS OLD

The icebergs in Ilulissat Icefjord are formed of ice crystals and snowflakes that have fallen on Greenland’s ice sheet Many of the icebergs have been on a long journey of up to thousands of years, from deep within the icecap to the foot of the glacier at Sermeq Kujalleq The largest icebergs that calve from the glacier can be up to 900 metres high .

ISFJELDE KAN VÆRE FLERE TUSINDE ÅR GAMLE

Isfjeldene i Ilulissat Isfjord er dannet af iskrystaller og snefnug, som er faldet på Grønlands indlandsis . Mange af isfjeldene har været på en lang rejse på op til tusinder af år, fra dybt nede i indlandsisens kappe og helt ud til gletsjerfronten ved Sermeq Kujalleq De største isfjelde, der kælver fra gletsjeren, er helt op til 900 meter høje

NITTAALASSAT

ICE CRYSTALS

ISKRYSTALLER

NITTAALLAP PINNGORTARIARTORNERA

Nittaallat tassaapput aalap qerisup nuissat qulaa-tungaani silaannarmi nillertumi katersuunnerisigut pinngorsimasut . Nittaalassat aallarniutaat tassaasinnaavoq soorlu ullorissap pujoralamineeraaneersoq imaluunniit tarajumineq erngup molekyliisa tuffigalugu qerrussuuffigisimasaat . Erngup molekyliisa pujoralamineq tarajuminerluunniit kaajallallugu qerillutik nippusuuffiat prismetut arfinilinnik teqeqqulittut iluseqalertarpoq .

HOW A SNOWFLAKE IS FORMED

Snowflakes are ice crystals which have gathered in the topmost, cold layers of cloud The germ of an ice crystal may be formed, for example, of a particle of stardust or a small grain of salt, which the water molecules strike and freeze to When enough water molecules have frozen around the germ, a perfectly symmetrical hexagonal prism is formed

SÅDAN DANNES ET SNEFNUG

Snefnug er iskrystaller, som har samlet sig i skyernes øverste kolde luftlag Kimen til et iskrystal kan for eksempel være en stjernestøvspartikel eller et lille saltkorn, som vandmolekylerne rammer og fryser sig fast til Når nok vandmolekyler har frosset sig fast omkring kimen, dannes en helt symmetrisk sekskantet prisme

NUISSAP NILLISSUSAA NITTAALASSAP ILUSISSAANUT AALAJANGIISUUSARPOQ

Prisme arfinilinnik teqeqqulik nittaalassap ilusaataa tunngavigivaa, ilusinereeraangallu qanorluunniit pisoqarsinnaavoq Nuissami silaannaq kissarneruppat erngup molekylii amerlanerussapput Taamaammat nittaalassat nuissami kissarnerusumi sukkanerusumik katersuullutik alliartortaarput ilusiilu allanngorarnerusarlutik . Nuissami nittaalassat imminnut qerrussuunnerata oqimaassusaat naammaleraangat nittaalanngorluni nakkariartortarpoq nunatsinnilu ilaatigut sermersuarmut tuttarluni .

THE WARMER THE CLOUD, THE MORE DETAILED THE ICE CRYSTAL

The hexagonal prism is the basic structure of an ice crystal, and once it has formed anything can happen The warmer the temperature of the cloud, the more water molecules it contains Ice crystals therefore grow more quickly in warm clouds and develop more details In the cloud the ice crystals freeze together with other crystals, and eventually the constellation becomes so heavy that it falls to earth as a snowflake and lands, in the case of Greenland, on the ice sheet

JO VARMERE SKYEN ER, DES MERE DETALJERET BLIVER ISKRYSTALLET

Den sekskantede prisme er den basale struktur i et iskrystal, og når det er dannet, kan alt ske Jo varmere temperaturen er i skyen, des flere vandmolekyler indeholder den Derfor vokser iskrystaller i varme skyer hurtigere, og de får flere detaljer I skyen fryser iskrystallerne sammen med andre krystaller, og på et tidspunkt bliver konstellationen så tung, at den daler ned som et snefnug og lander, som i Grønland, på indlandsisen

Nittaalassat ilusaat silap nillissusaanik nuissallu isugutannerannit aalajangerneqartarpoq.

mined by the

and moisture of the clouds.

SOORUNA APUT QAQORTUUSOQ?

Aput nittaalassanik qalipaateqanngingajattunik, tipeqanngitsunik mamaqanngitsunillu sananeqaateqarpoq Nittaalassat inngipassuallit qinnguaq sammivinnut tamanut utertittarpaat, qinnguallu maliusai assigiinngitsut tamaasa utertikkaangagit inuup isaanit qaqortutut isigineqartarpoq Taamaammat aput qaqortuuvoq

WHY ARE SNOWFLAKES WHITE?

Snow consists of ice crystals which are almost transparent, without smell or taste The serrated ice crystals reflect light in all directions, and when all the wavelengths are present in the reflected light at the same time, the eye perceives it as white This is why snow is white

HVORFOR ER SNEEN HVID?

Sne består af iskrystaller, som næsten er farveløse, uden duft og uden smag De takkede iskrystaller reflekterer lyset i alle retninger, og når alle bølgelængder i det reflekterede lys er tilstede på én gang, opfatter øjet det som farven hvid Derfor er sneen hvid

Seqerngup qinngornerata qaqortup qalipaatit tamaasa pigai. Qinngornerit apummit sumut tamaanga utertinneqaraangata isip qaqortutut takusarpaa.

Det hvide lys fra solen indeholder alle farver. Når krystallerne i sne reflekterer lyset i alle retninger, opfatter øjet det som farven hvid.

APUTIP SERMINNGORTARNERA

FROM SNOW TO ICE

FRA SNE TIL IS

APUTIP SERMINNGUUTTARNERA

Aputip sermersuarmi qaleriiarnerata naqitsineq annertooq pilersittarpaa . Naqitsinerup nittaallat inngii nallortarpai, apullu manngertittarpoq

serminnguulluni . Sermeq naqinneqaraluttuinnartilluni silaannartaaruttarpoq . Aput silaannartaqarnerusoq qaqornerusarpoq Sermersuup

killingani sermip iigartarnera aanneralu ilutigalugu sermersuup tiffasissortaanit sermeq nutaaq anillakkiartortarpoq .

The weight of one layer of snow upon another falling onto the ice sheet creates enormous pressure

Under this pressure, the serrations of the snowflakes break off and the snow is compacted to form firn As the firn is pressed into the icecap, and air bubbles are squeezed out, the firn becomes compact ice The more air bubbles that survive the process, the more white the snow looks At the edge of the ice sheet the ice breaks off and melts as new ice from the ice sheet arrives

Vægten af snelag på snelag, der lægger sig på indlandsisen, skaber et enormt pres Under presset knækker iskrystallernes takker af, og sneen bliver til den mere kompakte firn Efterhånden som firnen presses ned i iskappen, og luftbobler presses ud, bliver firnen til kompakt is Jo flere luftbobler, som overlever processen, des mere hvid ser sneen ud Ved randen af indlandsisen brækker isen af og smelter i takt med, at ny is fra indlandsisens indre kommer til

FROM SNOW TO ICE

FRA SNE TIL IS

Aputip serminngoriartornera.

Aput tunuanit qaammaqqutilerlugu assilisap serminngoriartorneq takutippaa. The firn process.

Photo of backlit snow showing the firn process. Firnprocessen.

Foto af sne med baggrundslys viser firnprocessen.

ILULIAQ QANOQ ANGITIGIVA?

HOW BIG IS AN ICEBERG?

HVOR STORT ER

ET ISFJELD?

ILULIAP ILAANNAA NUISASARPOQ

Iluliaq kangerlummi tissukartoq isigigaangakku nuisasortaa kisiat takusinnaavat . Iluliap ilaa 90 procentut annertutigisoq immap iluaniitoq nuisaneq ajorpoq Ilulissat Sermeq Kujallermeersut annerpaat 1,5 kubikkilometerisut annertussusseqarput 900 meterisullu portussuseqarlutik Ilulissat annerpaat nuisasortaat taamaammat 100 meterisut portussuseqartarput

YOU ONLY SEE A SMALL PART OF THE ICEBERG

When you see an iceberg floating past in the icefjord, you see only a very small part of it In fact, 90% of an iceberg is hidden under the surface of the water The largest icebergs from Sermeq Kujalleq take up 1 5 cubic kilometres of space and are 900 metres high The largest icebergs therefore tower up to 100 metres above the surface of the water

DU SER KUN EN LILLE DEL AF ISFJELDET

Når du ser et isfjeld, der flyder forbi i isfjorden, ser du kun en meget lille del Faktisk er hele 90 procent af et isfjeld gemt under vandoverfladen De største isfjelde fra Sermeq Kujalleq fylder 1,5 kubikkilometer og er 900 meter høje De største isfjelde rager derfor op til 100 meter op over havets overflade

Ilulissani iluliaq 2019-imi. Iceberg at Ilulissat, 2019. Isfjeld ved Ilulissat, 2019.

ILULISSAT TASSANNGAANNAQ PUSIGARSINNAAPPUT

Ilulissat Ilulissat eqqaaniittut tassaapput Sermip Kujalliup killinganit iigariarlutik immamut tissukaasartut Kangerlummi ilulissat arriitsumik sakkortoqisumillu pusigariasaartarput iluliap oqimaaqatigiinnera

nikikkaangat Ilulissap oqimaaqatigiiffia allanngortarpoq immap naqqaniit aatsikkiartoraangagu . Sermip imermik oqinnerunera pissutigalugu ilulissat puttasarput

ICEBERGS CAN FLIP OVER WITHOUT WARNING

The icebergs at Ilulissat are large blocks of ice that calve from the foot of the Sermeq Kujalleq glacier and drift out to sea In the fjord the icebergs can flip over without warning, slowly and with violent force, according to their centre of gravity The centre of gravity changes because the sea melts the icebergs from below Icebergs float because water in frozen form is lighter than water in liquid form

ISFJELDE KAN VENDE SIG UDEN VARSEL

Isfjeldene ved Ilulissat er store blokke af is, som brækker af ved kanten af Sermeq Kujalleq-gletsjeren og driver ud i havet Langsomt og med voldsom kraft vender isfjeldene sig uden varsel i fjorden, alt efter deres balancepunkt Balancepunktet ændrer sig, fordi havet smelter isfjeldene nedefra Isfjeldene flyder, fordi vand i frosset form er lettere end vand i flydende form

Ilulissat Ilulissat eqqaaniittut Sermip Kujalliup sinaanit nakkaariarlutik immamut avalattarput.

The icebergs at Ilulissat are large blocks of ice that calve from the foot of the Sermeq Kujalleq glacier and drift out to sea.

Isfjeldene ved Ilulissat er store blokke af is, som brækker af ved kanten af Sermeq Kujalleq-gletsjeren og driver ud i havet.

ILULIAP NUNARSUAMUT AVATITSINNIITTUMUT INGERLAARNERA

Nunatsinni iluliarsuit ukiut pingasut sisamalluunniit aakkiartortarput

Tissukaarlutik aallutik nungunnginnerminni kujammut allaat New York City-p avataanut ingerlasinnaapput . Iluliaq tusaamasaq umiarsuup

Titanicip apugaa nunatsinneersuuvoq, isumaqartoqarporlu Sermeq

Kujallermiit aallaaveqartoq Qaqutigoortumik iluliarsuit nunatsinneersut tissukarlutik Bermudamut Irlandimullu apuussinaapput

AN ICEBERG’S JOURNEY THROUGH THE WORLD

The largest Greenlandic icebergs take three to four years to melt They can drift as far south as the sea off the coast of New York City before melting entirely The infamous iceberg hit by the Titanic came from Greenland, and some people think that it calved from Sermeq Kujalleq On a few occasions, Greenland’s largest icebergs have drifted all the way to Bermuda and Ireland

ISFJELDETS REJSE UD I VERDEN

De store isfjelde i Grønland tager tre-fire år om at smelte De kan drive så langt mod syd som til havet ud for New York City, før de er smeltet helt Det berygtede isfjeld, som Titanic ramte, kom fra Grønland, og nogle mener, at det var kælvet fra Sermeq Kujalleq Få gange er det sket, at Grønlands store isfjelde er drevet til Bermuda og Irland

Assimi takuneqarsinnaapput immap sarfai ilulissanik nunatsinneersunik tissukartitsisartut.

Map showing the main currents that affect the drift of icebergs from Greenland.

Kortet viser havstrømmene, som har indvirkning på, hvor isfjeldene fra Grønland driver hen.

ILULISSAT QALIPAATAAT

THE COLOURS OF ICEBERGS

ISFJELDENES FARVER

ILULISSAT QALIPAATAAT AALLAAVIANIT PAASISSUTISSIIPPUT

Iluliaq qaqortuulluni tungujortortaqarajuttarpoq . Seqerngulli qinngornerata akisunnerata qalipaataa allanngorartittarpaa Tassa iluliaq iigartartumeersuuvoq, taannalu apummit naqitsinermillu serminngortitaasimavoq Iluliaq titarnertut ittunik allaqarsinnaavoq quppaani sermip aannikup qereqqinneratigut pinngorsimasunik . Imeq qerinikoq silaannartaqannginnami taarnerusumik qalipaateqartarpoq . Sermeq qernertortaqarsinnaavoq nunakkut ingerlaarnermini ujaraaqqanik nunaminernillu nassataqalersimanera pissutaalluni .

THE COLOURS OF AN ICEBERG TELLS US WHERE IT CAME FROM

Icebergs often look white with a touch of blue But depending on how sunlight is refracted in the ice, the play of colours changes This is because icebergs come from glacial ice, which is composed of compressed snow An iceberg may be striped due to meltwater having frozen in cracks in the ice There are no air bubbles in frozen meltwater, which make it look darker There may also be black traces made by gravel and earth, which accumulated in the ice as it travelled across the underlying bedrock

ISFJELDETS FARVE FORTÆLLER, HVOR DET KOMMER FRA

Ofte ser isfjelde hvide ud med et strejf af blåt Men afhængig af, hvordan solens lys brydes i isen, ændrer farvespillet sig Det er fordi isfjelde kommer fra gletsjeris, som er sammenpresset sne Et isfjeld kan være stribet, fordi smeltevand er frosset i isens revner I frosset smeltevand er der ingen luftbobler, og derfor ser det mørkere ud Der kan også være sorte spor fra grus og jord, som er oparbejdet i isen, mens den har rejst hen over det underliggende grundfjeld

Iluliaq titarniusalik Ilulissani, 2017-imi.

Iluliaq tungujortoq, Ilulissat, 2008. Iluliaq tungujortoq qaqortumit pisoqaanerullunilu naqittaanneqarnera annertuneruvoq. Sermitaa sermersuup naqqaneersuuvoq. Aput ukiut tusintilikkaat ingerlaneranni sermersuup qaanut tuttartut sermip appasissortaani puaasat silaannaarutsikkiartortarpai.

Striated iceberg, Ilulissat, 2017.

Blue ice, Ilulissat, 2008. Blue ice is older and more compressed than white ice. The ice stems from the lower part of the ice sheet; new snowfall on top of the ice has pressed out air bubbles from the lower ice over thousands of years. Stribet isfjeld, Ilulissat, 2017.

Blå is, Ilulissat, 2008. Blå is er ældre og mere komprimeret end hvid is. Isen kommer fra den nedre del af indlandsisen, nyt snefald på toppen af isen har presset luftbobler ud af den nedre is gennem tusinder af år.

Sermeq titarnilersugaq, 2016. Striated ice, 2016. Stribet is, 2016.

IIGARTARNEQ

CALVING

KÆLVNING

Sermeq iigartoq, Ilulissat 2015. Calving, Ilulissat, 2015. Kælvning, Ilulissat, 2015.

TAAMAAMMAT SERMEQ KUJALLEQ IIGARTARPOQ

Sermeq Kujalleq assigiinngitsunik pissuteqartumik iigartarpoq Ilaatigut nunap nutsuinera peqqutaavoq Apigaangat sermeq annertusisarpoq, sermerlu alleq naqitsineq annertusigaangat avammut siaariartulersarpoq Ilaatigut silaannaap kissassusaata allanngorarnera peqqutaasarpoq aasamilu immap kissarnerusup sermeq naqqaniit mangiartarpaa Ulittarnera tinittarneralu aamma pissutaaqataapput, immap ajatsinerata sermip avammut siaariartornera unitsissinnaamagu .

WHY DOES SERMEQ KUJALLEQ CALVE?

There are several reasons why the Sermeq Kujalleq glacier calves It happens partly because of the force of gravity When it snows, the glacier grows, and this puts pressure on the bottommost ice, which moves outwards It is also partly due to changes in temperature In addition, the warm summer seawater hollows out the glacier from below High and low tides also play a role, because they change how much the sea pushes against the ice and holds it back

DERFOR KÆLVER SERMEQ KUJALLEQ

Der er flere grunde til, at Sermeq Kujalleq-gletsjeren kælver Det sker til dels på grund af tyngdekraften Når det sner, vokser gletsjeren, og det skaber et tryk på den nederste is, som bevæger sig udefter Dels hænger det sammen med temperaturforandringer Desuden vil sommerens varme havvand udhule den nedefra Højvande og lavvande spiller også en rolle, fordi det ændrer, hvor meget havet skubber til isen og derved holder den tilbage

ILULIAP KANGERLUMMI IIGARTARTULIMMI INGERLAARNERA

Kangia ilaatigut 1000 meteritut itissuseqarpoq, paavatali tungaa

Qeqertarsup Tunuanut anillakaaffia, Sermermiut eqqaaniittoq, ikkanersaqarpoq sermip nassataanik pilersitamik Tassani sermersuaq qanga killeqarsimavoq, ikkannersarlu tassaavoq taamani sermip siunermini ajattagarisimasaasa uniffigisimasaat . Ilulissat 200-300 meterit sinnerlugit ammut itissusillit tamaani ikkarlittarput . Tamaani katersuullutik amerliartulersarput, ilulissallu allat ajatsinerat imaluunniit aannerat naammaleraangat aatsaat ikkannersakkut ingerlaqqillutik sarfaq malillugu tissukaaqqilersarput .

THE JOURNEY OF AN ICEBERG THROUGH THE ICEFJORD

In some places the icefjord is more than 1000 metres deep, but at the mouth of Disko Bay, near Sermermiut, there is an elevation of the fjordbed called a moraine In the past, the ice sheet stopped here, and the moraine consists of the sediment which the ice pushed in front of itself at the time Here the icebergs, which are more than 200-300 metres deep, run aground They may lie there and build up until the pressure from adjacent icebergs becomes too great, or they melt sufficiently to make their way over the moraine and drift with the current

ISFJELDETS REJSE GENNEM ISFJORDEN

Isfjorden er nogle steder over 1000 meter dyb, men ved udmundingen i Diskobugten, nær Sermermiut, ligger en forhøjning i fjordbunden kaldet en morænebanke Her havde indlandsisen tidligere sin kant, og morænebanken er de aflejringer, isen dengang skubbede foran sig Her støder isfjelde, som er over 200-300 meter dybe, på grund Her kan de ligge og hobe sig op, indtil presset fra tilstødende isbjerge bliver så stort – eller de smelter tilstrækkeligt til – at de kan kæmpe sig videre over banken og drive med strømmen

Iluliarsuit, Ilulissat 2008. Iceberg bank, Ilulissat, 2008. Isfjeldsbanken, Ilulissat, 2008.

Nunap sermip nassataata katersuuffia Moraine bank Morænebanken

Ilulissat ikkanersami ikkarleqasut Iceberg bank Isfjeldsbanken

Sermip iigartartup saava Glacial foot Gletsjerfronten

Sermip quppai Glacial crevasses Gletsjespalter

Sermimi tatsit Meltwater lakes on the ice sheet Gletsjerindsøer

Illoqarfik Ilulissat Ilulissat town Ilulissat by

Sermip aanneranit kuuit Meltwater flows Smeltevandsstrømme

1. Sermip iigartartup saava.

2. Sermip quppai.

1. The glacier foot.

2. Glacial crevasse.

1. Gletsjerfronten. 2. Gletsjerspalter.

3. Sermip aanneranit kuuit. 4. Sermip tasii.

3. Meltwater flows.

4. Meltwater lakes on the ice sheet.

3. Smeltevandsstrømme. 4. Gletsjerindsøer.

NUNATTA SERMERSUANIT IIGARTARTUT 10%-II

SERMEQ KUJALLERMI IIGARTARPUT

Sermip Kujalliup ingerlaarnera nunarsuup avannaani serminit ingerlaartunit sukkanersaavoq, sermerlu ullup unnuallu ingerlanerani 40 meterit missiliorlugit nikittarpoq . Ukiumut sermeq 40-50 kubikkilometeritut annertussusilik iigartarpoq, tassalu iluliarsuit nunatta sermersuaneersut 10%-iatut annertutigisoq . Ullormut ilulissat Kangiani ingerlaartartut agguaqatigiisillugit 70 millioner tonsitut oqimaassuseqarput Sermip Kujalliup ukiumut nakkaatitai aatsikkaanni erngup

USA tamakkerlugu ukiup ataatsip ingerlanerani atorneqartartup annertussusaanut nallersunneqarsinnaavoq

10% OF THE ICEBERGS FROM GREENLAND’S ICE SHEET CALVE FROM SERMEQ KUJALLEQ

Sermeq Kujalleq is the fastest moving glacier in the northern hemisphere, with the ice flow moving approximately 40 metres a day It calves 40 to 50 cubic kilometres of ice a year, which is equivalent to around 10% of the icebergs from Greenland’s ice sheet On average, about 70 million tons of ice flow through Ilulissat Icefjord every day If you were to melt the yearly ice mass which Sermeq Kujalleq calves, there would be enough water to provide for the USA’s yearly water usage

SERMEQ KUJALLEQ KÆLVER 10 PROCENT AF ISFJELDENE FRA INDLANDSISEN

Gletsjeren Sermeq Kujalleq er den hurtigste på den nordlige halvkugle, og isstrømmen bevæger sig ca 40 meter i døgnet Den kælver 40 til 50 kubikkilometer is om året, hvad der svarer til cirka 10 procent af isfjelde fra Grønlands indlandsis I gennemsnit flyder ca 70 millioner tons is gennem Ilulissat Isfjord hver dag Smelter man den årlige ismængde, som Sermeq Kujalleq kælver, er der vand nok til at dække USAs årlige vandforbrug

Sermip Kujalliup saava, septembarimi 2019.

The glacier foot, Sermeq Kujalleq, September 2019. Gletsjerfronten, Sermeq Kujalleq, september 2019.

Ilulissat eqqaanni ilulissat, 2019. Icebergs at Ilulissat, 2019. Isfjelde ved Ilulissat, 2019.

IIGARNERIT MALLERUJUSSUARTITSISARPUT

Sermeq iigaraangat iluliarluunniit aseroraangat malerujussuit nukinnik annertoqisunik nassatallit pinngorsinnaasarput Tassaarsuit metererpaassuarnik portussusillit nunatta kitaani nunaqarfinni aseruinerpassuarnut pissutaanikuupput . Taamaammat immami angalaniaraanni imaluunniit Ilulissat eqqaani tassaarsuarfiusinnaasuni pisunniaraanni ilulissat nalunartortaqaqisut ataqqilluinnartariaqarput .

CALVING CREATES HUGE WAVES

When a glacier or a large iceberg calves, large amounts of ice fall into the sea, which can create huge waves of enormous force Waves many metres high have caused great destruction in Greenland’s coastal towns Great respect for the capricious nature of the icebergs is therefore required when moving by sea and walking along the coast at Ilulissat, which can be hit by tsunamis

KÆLVNINGER SKABER KÆMPEBØLGER

Når en gletsjer eller et stort isfjeld kælver, vælter store mængder af is i havet, hvad der kan sætte gang i kæmpebølger med enorme kræfter Bølger på mange meter har forårsaget store ødelæggelser ved Grønlands kystbyer Derfor kræver det stor respekt for isfjeldenes lunefulde natur at færdes på havet og gå langs kysten i Ilulissat, som kan blive ramt af tsunamier

Assiliivimmit assilisat atorlugit takutinneqarpoq qajaq ilulissap aserortup maliisa tungaanut ingerlasoq.

Photo documentation of a kayak sailing towards a wave formed by a calving iceberg. Fotodokumentation af kajak sejlende mod bølge skabt af et kælvende isfjeld.

Nassuiaatit ILULIAQ

© 2021 Kangiata Illorsua

Greenland Visitor Centerimit saqqummersitaq greenlandvisitorcenter.gl

Toqqartuineq JAC studios

Qutsavigaagut Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Arktisk Institut

BARK Rådgivning

Danmarks Nationalmuseum

Danmarks Tekniske Universitet

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet

Kirsten Hastrup, Københavns Universitet

Klaus Nygaard, Pinngotitaleriffik

Malene Simon, Pinngotitaleriffik

New York University Abu Dhabimi

Nunatta Katersugaasivia

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciolog

Statens Naturhistoriske Museum

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Dansk Meterologisk Institut

Ilusilersuisoq Studio Atlant

Pappialaq Munken Lynx Rough, 170 gsm

Naqiterivik Narayana Press

Colophon

ICEBERG

© 2021 Ilulissat Icefjord Centre

Published by Greenland Visitor Center greenlandvisitorcenter.gl

Curated by JAC studios

Thank you

Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland)

BARK

Danish Arctic Institute

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Institute

Kirsten Hastrup, University of Copenhagen

Klaus Nygaard, Greenland Institute of Natural Resources

Malene Simon, Greenland Institute of Natural Resources

National Museum of Denmark

National Museum of Greenland

Natural History Museum of Denmark

New York University Abu Dhabi

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciologist

Technical University of Denmark

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Danish Meteorological Institute

Graphic Design Studio Atlant

Paper Munken Lynx Rough, 170 gsm

Printed by Narayana Press

Kolofon ISFJELD

© 2021 Ilulissat Isfjordscenter

Udgivet af Greenland Visitor Center greenlandvisitorcenter.gl

Kuratering JAC studios

Tak til Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Arktisk Institut

BARK Rådgivning

Danmarks Nationalmuseum

Danmarks Tekniske Universitet

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic Grønlands Nationalmuseum

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet

Kirsten Hastrup, Københavns Universitet

Klaus Nygaard, Grønlands Naturinstitut

Malene Simon, Grønlands Naturinstitut

New York University i Abu Dhabi

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciolog

Statens Naturhistoriske Museum

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Dansk Meterologisk Institut

Grafisk Design Studio Atlant

Papir

Munken Lynx Rough, 170 gsm

Trykkeri Narayana Press

Assitat pillugit paasissutissat / Image Credits / Billedkreditering

Carsten Egevang: 19, 28-29, 36-39, 42-45, 47, 51-53

Carsten E. Thuesen: 46

David Stjernholm: 9, 21, 25, 35, 41

Kristin Schild, University of Maine & David A. Sutherland, University of Oregon: 26-27

Henrik Højmark Thomsen: 49 (Qulliit / Top / Øverst)

Jakob Lautrup: 48, 49 (Alliit / Bottom / Nederst)

Jonas Alexanderson, All Seasons Kayaking: 54-55

M2 Film: 11-12, 18, 23, 31

Nanna B. Karlsson: 22

SnowCrystals.com: 14-17