SERMERMIUNI NUNAQARFIK / THE SERMERMIUT SETTLEMENT / SERMERMIUT BOPLADSEN

SERMERMIUNI NUNAQARFIK

THE SERMERMIUT SETTLEMENT

SERMERMIUTBOPLADSEN

Sermermiuni nunaqarfiusimasoq kangerliumarngup qinnguani ippiup qaavaniippoq. The former settlement of Sermermiut lies on the cliff at the head of the bay. Den tidligere boplads i Sermermiut ligger på klinten i bunden af bugten.

PINIUTIT

HUNTING TOOLS

FANGSTREDSKABER

Piniutit ulussaat killissamit sanaat. Tuukkamut anguikkamulluunniit ikkunneqartarput.

Weapon tips made of Killiaq stone. The tips were secured to a harpoon head or a lance.

Våbenspidser fremstillet af stenen Killiaq. Spidserne blev fastgjort til et harpunhoved eller en lanse.

Tuukkat tuttup nassuinit sanaat saagutip putoqquffissaanik putullit. Tuukkat qipeqqui ammasuupput putuaraqarlutik igimamut aalajangerfissanik. Inuitkulturiata aallartinnerata nalaanit.

Harpoon heads of reindeer antler with line holes for a cord. The harpoon heads have open shaft holes with small holes for lashing them to the harpoon shafts. Early Inuit culture.

Harpunhoveder af rensdyrtak med linehul til snor. Harpunhovederne har et åbent skafthul med små huller til fastsurring til harpunskaftet. Tidlig inuitkultur.

Tuukkat tuttup nassuinit sanaat saviminermik ulutallit. Tuukkat itsiorneqarput igimap ikkuffissaannik. Inuitkulturiat kingusinnerusoq.

Harpoon heads of reindeer antler with tips of iron. The harpoon heads have closed shaft holes, for lashing to the shaft. Late Inuit culture.

Harpunhoveder af rensdyrtak med spids af jern. Harpunhovederne har et lukket skafthul til fastgøring på skaftet. Sen inuitkultur.

UNAAT PINIUTIT

Tuukkat piffissap ingerlanerani ineriartortinneqarsimapput, uumasup amianik neqaanillu akimuisiinnaaniassammata tamarmik inngigissuupput Pisat anguikkamik toqunneqartarput . Taamaammat unaaq

qaannamit piniarnermi, Qeqertarsuullu Tunuani sikumi piniutitut atugaalluarsimavoq Tuttup nassua tuukkamut atorneqarumaneruvoq ninngusuujummat, qilalukkap aarrulluunniit tuugaavisut napissananilu qulloorneq ajormat .

HARPOONS FOR HUNTING

Harpoon points have developed over time, but common to them all is the characteristic pointed form, which made it easy to break through the skin and flesh of an animal, after which a lance was used to give the animal the death blow The harpoon was therefore a useful tool when kayak hunting at sea and ice hunting on the ice sheet in Disko Bay Reindeer antler was the most sought-after material for making harpoon heads, since it is hard and doesn’t break or split like narwhal or walrus tusk can

HARPUNER TIL FANGST

Harpunspidserne har udviklet sig gennem tiden, men fælles for dem er den karakteristiske spidse form, der gjorde det let at bryde dyrets skind og kød, hvorefter man brugte lansen til at give dyret dødsstødet Derfor har harpunen været et nyttigt redskab til kajakfangst til søs og isfangst på fastis i Diskobugten Rensdyrtak er det mest eftertragtede materiale til harpunhoveder, da den er hård og ikke knækker eller sprækker, som narhval eller hvalrostand kan gøre

Breathing hole hunting on the ice using a harpoon. The hunter often had to sit for hours on his bone chair, waiting for the seal. The often long waiting times demanded warm clothes and patience.

Allusiorneq. Piniartoq issiavimmi saanermik sanaami nalunaaquttap akunnerpassuarni issiasariaqartarpoq puisi utaqqillugu. Taama sivisutigisumik utaqqissagaanni oqorsarluarsimasariaqarpoq nikallujaattariaqarlunilu.

Åndehulsfangst fra is med harpun. Fangeren måtte ofte sidde i timevis på sin stol lavet af knogler og vente på sælen. Den ofte lange ventetid krævede varmt tøj og stor tålmodighed.

Umiatsiamit unaamik piniarneq, 1939. Sikup sinaavanit naalittoq, Iterlassuaq Avanersuarmi, 1947.

Hunting with a harpoon from a boat, 1939.

Harpooning from the edge of the ice, Iterlassuaq near Thule, 1947. Fangst med harpun fra båd, 1939. Harpunering fra iskant, Iterlassuaq ved Thule, 1947.

Kiliortuutit ujaqqat ilaannit calcedonimit sanaat. Dorsetkulturi.

Scraper made of the stone chalcedony. Dorset culture. Skrabere af stenen kalcedon. Dorset­kultur.

Ulu savimineq nungullarsimasoq stuttullu nassuanik kimattuutilik.

Ulu (women’s knife) with a worn down iron blade and handle of reindeer antler. Late Inuit culture.

Ulu (kvindekniv) med nedslidt jernblad og håndtag af rensdyrtak. Sen inuitkultur.

Ulu savimineq qilalukkap tuugaavanik kimattuutilik. Inuitkulturiat kingusinnerusoq.

Ulu (women’s knife) of iron with handle of narwhal tusk. Late Inuit culture.

Ulu (kvindekniv) af jern med håndtag af narhvalstand. Sen inuitkultur.

KILIORTUUMMIIT ULUMUT

Immami miluumasoq pisarineqaraangat nunamut qaqillugu pilanneqartarpoq, amialu arnanit qassanneqartarluni Ameq assigiiamik sukkasuumillu peerniarlugu ipittumik sakkulerluni qassanneqartarpoq . Ulut siulliit ujaqqamik sananeqartarput, kingornali saviminermik sananeqartalerput, saanermik qisummilluunniit kimattuuserlugit

Ullumikkut ulup atugaasup ilusaa arfanniat tingerlaatilerinermut savianit isumassarsiarineqarsimavoq .

Ulu arnat ilisarnaataattut aamma ilisimaneqarpoq maannalu pinnersaasiortartut mikisunngorlugu iverusiarisarpaat ujamimulluuniit nooqusiarisarlugu

FROM SCRAPER TO ULU

Once a sea mammal had been killed, it was towed to land where it was cut up and the skin flayed by the women Flaying required a sharp tool, which could ensure an even and efficient way of removing the skin Ulus originally had stone blades, but were later made of iron with shafts of bone or wood

The sailmaking knives of the whalers offered inspiration for developing the design of the ulu into the one we know today

The ulu is also known as a female symbol, and in the beauty industry it is now produced in miniature in the form of earrings and necklace pendants

FRA SKRABER TIL ULU

Når havpattedyret var blevet nedlagt, blev det bugseret ind på land, hvor dyret blev skåret op, og skindet blev flænset af kvinderne Flænsningen krævede et skarpt redskab, som kunne sikre en jævn og effektiv måde at flå skindet af Uluen havde oprindelig stenblad, men blev senere lavet af jern med skæfte af ben eller træ

Hvalfangernes sejlmagerknive gav inspiration til at udvikle uluens design til det, vi kender i dag

Uluen er også kendt som et kvindesymbol, og i smykkeindustrien produceres den nu i miniatureudgave som øreringe eller halskædevedhæng

Arnap puisip amia ulumik qassappaa. Ammassalik 1959. A woman scrapes a sealskin with an ulu. Ammassalik, 1959.

kvinde skraber et sælskind med en ulu. Ammassalik, 1959.

SOAPSTONE LAMP

FEDTSTENSLAMPE

QULLEQ UKKUSISSAQ

Nunatsinni ukiuunera taarlunilu issittarpoq . Taamaammat qulleq

ukkusissaq Kr in . sioqq ukiup 1500 missaanili illumi mut inuunermut qitiusimassaaq, avinngarusimasunilu allaat 1940-kkut 1950-kkullu tikillugit qaammaqqutigineqarsimalluni . 1900-kkut ingerlanerini qullernik innaallagiatortunik taarserneqarpoq Ullutsinni illup iluani kusassaatitut atorneqarnerulersimavoq Qulleq puisip arferullu orsuanik ikummaqquserlugu ikinneqaraangami kissattarpoq illup iluanilu

qaammaqqutaallunilu kiassaataasarluni . Ukkusissaq kissakkuminaammat qulleq qamereeraluartoq suli kialaartitsisarpoq . Qulliup ilusaa

sannaalu allanngungaarsimanngillat Saqqummersitat akornanniittoq

Thulekulturimeersuuvoq .

THE SOAPSTONE LAMP

In Greenland the winter months are dark and cold The soapstone lamp was therefore essential to life in the home from as far back as c 1500 BCE, and in some outlying districts was used as a source of light up until the 1940s and 50s In the course the 20th century, the soapstone lamp was replaced by electric light Today, the soapstone lamp is seen mostly as a decorative object The soapstone lamp was lit and heated with seal or whale blubber, and in this way gave light and heat in the home Since soapstone is a bad conductor, the lamp continued to give off heat even after the flame had been extinguished The shape and material of the soapstone lamp haven’t changed much The exhibited example stems from the Inuit Thule people

FEDTSTENSLAMPEN

Vintermånederne i Grønland er mørke og kolde Fedtstenslampen har derfor været central for livet i boligerne helt fra ca år 1500 fvt og er i nogle yderdistrikter blevet brugt som lyskilde helt frem til 1940erne og 1950erne I løbet af 1900-tallet blev fedtstenslampen erstattet med elektrisk lys I dag forekommer fedtstenslampen mest som en pyntegenstand Fedtstenslampen blev tændt og varmet op med spæk fra sæl og hval og sikrede dermed lys og varme i boligerne Da fedtsten er en dårlig varmeleder, blev lampen ved med at afgive varme, selv efter at flammen var slukket Fedtstenslampens form og materiale har ikke forandret sig synderligt Dette udstillede eksempel er fra inuit, Thule-folket

Nassuiaatit

SERMERMIUNI NUNAQARFIK

© 2021 Kangiata Illorsua

Greenland Visitor Centerimit

saqqummersitaq greenlandvisitorcenter.gl

Toqqartuineq JAC studios

Qutsavigaagut

Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Arktisk Institut

BARK Rådgivning

Danmarks Nationalmuseum

Danmarks Tekniske Universitet

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet

Kirsten Hastrup, Københavns Universitet

Klaus Nygaard, Pinngotitaleriffik

Malene Simon, Pinngotitaleriffik

New York University Abu Dhabimi

Nunatta Katersugaasivia

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciolog

Statens Naturhistoriske Museum

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Dansk Meterologisk Institut

Ilusilersuisoq Studio Atlant

Pappialaq Munken Lynx Rough, 170 gsm

Naqiterivik Narayana Press

Colophon

THE SERMERMIUT SETTLEMENT

© 2021 Ilulissat Icefjord Centre

Published by Greenland Visitor Center greenlandvisitorcenter.gl

Curated by JAC studios

Thank you

Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland)

BARK

Danish Arctic Institute

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Institute

Kirsten Hastrup, University of Copenhagen

Klaus Nygaard, Greenland Institute of Natural Resources

Malene Simon, Greenland Institute of Natural Resources

National Museum of Denmark

National Museum of Greenland

Natural History Museum of Denmark

New York University Abu Dhabi

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciologist

Technical University of Denmark

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Danish Meteorological Institute

Graphic Design Studio Atlant

Paper

Munken Lynx Rough, 170 gsm

Printed by Narayana Press

Kolofon

SERMERMIUT-BOPLADSEN

© 2021 Ilulissat Isfjordscenter

Udgivet af Greenland Visitor Center greenlandvisitorcenter.gl

Kuratering

JAC studios

Tak til

Andreas Peter Ahlstrøm, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Arktisk Institut

BARK Rådgivning

Danmarks Nationalmuseum

Danmarks Tekniske Universitet

Erik Bjerregaard, Hotel Arctic Grønlands Nationalmuseum

Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet

Kirsten Hastrup, Københavns Universitet

Klaus Nygaard, Grønlands Naturinstitut

Malene Simon, Grønlands Naturinstitut

New York University i Abu Dhabi

Ólafur Örn Haraldsson

Olav Orheim, glaciolog

Statens Naturhistoriske Museum

Twila Moon, National Snow and Ice Data Centre

Ulrik Schmidt Korsholm, Dansk Meterologisk Institut

Grafisk Design Studio Atlant

Papir

Munken Lynx Rough, 170 gsm

Trykkeri

Narayana Press

Assitat pillugit paasissutissat / Image Credits / Billedkreditering

Danish Arctic Institute/Børge Fristrup: 4­5

Danish Arctic Institute/Christian Vibe: 13

Danish Arctic Institute/Erik Holtved: 12

Danish Arctic Institute/Kjeld Rask Terkilsen: 19

David Stjernholm: 7, 15, 21

Frederik Fuuja Larsen, Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu / Greenland National Museum and Archives / Grønlands Nationalmuseum & Arkiv: 8

John Lee, Danmarkimi katersugaasivissuaq, Nationalmuseet / National Museum of Denmark / Nationalmuseet: 23 (Qulliit & Alliit / Top & Bottom / Øverst & Nederst)

Martin Appelt, Danmarkimi katersugaasivissuaq, Nationalmuseet / National Museum of Denmark / Nationalmuseet: 23 (Qiterliit / Middle / Midten)

Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu / Greenland National Museum and Archives / Grønlands Nationalmuseum & Arkiv: 9, 16­17

Tina Damgaard: 11