1 minute read
Uvejrsnat
from Mord og mutanter
by gratisbb
Da Dick var kommet sig over de dårlige nyheder, det med Mulle og det med bilen (i nævnte rækkefølge), var han mildt sagt i dårligt humør.
Han svor at hævne sin onkel, som han ikke havde set i mange år og nu aldrig ville komme til at se igen.
Advertisement
Og han nægtede at forlade Den Sorte Lagune, før han personligt havde lavet Wok til hummersalat.
”Vi er 100 procent på din side, Dick,” sagde Sue.
”Vi ønsker også den mutant … øh, hummeriseret! Men bilen er død, der er uvejr på vej, og vi har hverken våben eller varmt tøj.”
”Men I har mig og min geniale plan,” sagde Dick og slog næverne sammen på en bister måde.
”Hvilken plan?” spurgte vi.
”Til hvordan man får en død motor i gang igen.”
Dick sagde, at vi bare skulle skafe et startkabel eller et bilbatteri. Altså lidt ligesom en oplader til mobilen, bare med lidt mere krudt i og beregnet til motorer. Sue mindede ham om, at der ikke var et værksted i miles omkreds. Og mente, at en håndgranat måske var mere på sin plads.
”Til at starte bilen?” Dick forstod ikke.
”Nej, til at stoppe hummeren,” sagde Sue.
Dick sagde, at fskerne her, helt sikkert havde den slags udstyr. De brugte dem, når deres bådmotorer strejkede.”
”Håndgranater?” Nu var det Sue, som var forvirret.
”Nej, batterier eller startkabler,” sagde Dick og halede sin mobil frem.
”Dick, byen er tom. Den sidste indbygger er netop blevet ædt. Desuden brugte Mulle årer, og selv dem har hummeren kvast.”
”Vent her. Jeg ser mig lige om. Måske er jeg alligevel heldig.” Dick tændte lygten i sin mobil og satte kurs mod strandhusene, og et øjeblik efter var han borte. Han var ikke den, der spildte tiden.
Sue og jeg blev ved bilen. Vinden tog til, så lysten til at gå på opdagelsen var begrænset for vores vedkommende. Snart begyndte tunge regndråber at slå ned.
”Jeg håber alligevel, han fnder en håndgranat, nu han er i gang,” sagde Sue, mens vi satte os ind i bilen.
”Det er nok ikke så mange fskere, der har sådan nogle liggende,” sagde jeg.
”Så en harpun i det mindste,” sagde Sue. ”Bare noget, der virker på en latterlig hummer.”
