Halv hummer

En tynd, mørk stribe, som dryppede ned på gulvet og løb hen mod vores skjulested. Jeg så på Dick. Og jeg tror, vi tænkte det samme. Jeg er bange for, at vores jagt på hummer havde ført os lige i kløerne på den gale morder. Det var bare så typisk, at vi altid havnede i den slags problemer. Heldigvis havde Dick været klog nok til at tage sin skyder med.

Han halede den frem og hviskede, at vi tog morderen på fersk gerning. Jeg trak mig væk, for jeg havde ikke lyst til at være i skudlinjen, når først Dick gik i aktion, men uheldigvis kom jeg til at hive i dugen. Den røg af, og det samme gjorde alt, hvad der ellers befandt sig på bordet. Det gav et rabalder af den anden verden.

Wok snurrede rundt og fk øje på os. Og så, at både Dick og jeg gispede, for vi var ikke helt forberedte på det, vi nu så.

Wok var helt forandret. Ikke bare hang hans kokketøj i laser, men også hans krop havde ændret sig, og ikke på nogen god måde. Noget af ham lignede stadig sig selv. Men resten lignede en hummer. Jeg ved, det lyder skørt, men sådan var det. Wok havde fået lange følehorn i panden. Hans øjne stak ud af hovedet og lignede ikke menneskeøjne mere, snarere to sorte tennisbolde. Omkring hans mund skummede det, som om han havde skyllet en håndfuld Mentos ned med Pepsi Max.

Kort sagt: Wok var ved at forvandle sig til en hummer. Selv hans hænder var blevet til store, blå klosakse, og som om det ikke var slemt nok, så dryppede de af blod, hvilket ikke var så mærkeligt, for de holdt fast om en arm, eller resterne af en. En afklippet menneskearm fuld af tatoveringer!

Synet gjorde mig dårlig, for sidst jeg så den arm, sad den fast på Tattoo-Tuts skulder.

Woks kulsorte kugleøjne stod på stilke. Skum fød fra hans hummergab med en gurglende lyd. Det var et syn, som kunne give selv en gyserforfatter mareridt.

”H-hænderne op!” fk Dick fremstammet og kom på benene, lige bortset fra at han glemte, hvor han befandt sig, og jernede hovedet op i bordpladen med tab af skyder til følge.

Jeg skyndte mig at få fat i den, inden den faldt i de forkerte hænder … eller klosakse. Jeg pegede på Wok med den. ”Overgiv dig, Wok. Festen er forbi.”

Dick lå stadig og ømmede sig og var ikke til nogen hjælp.

Wok havde sluppet den afhuggede arm, men det gjorde ham ikke mindre faretruende. Han nærmede sig med klosakse, som åbnede og lukkede sig, og havde ikke tænkt at overgive sig uden kamp. Det blåsorte panser, som havde bredt sig over hans krop, lignede ikke noget, som en kugle bed på, hvis jeg skal være ærlig.

”Ét skridt til, og du er en … øh, færdig hummer,” truede jeg, men Wok var ligeglad. Han nærmede sig, mens han lavede spytbobler.

Der var stadig et par borde mellem ham og os, men det fk Wok hurtigt lavet om på med sine fejende klosakse.

Heldigvis kom Dick nu ind i kampen. ”Lad mig, Jack,” sagde han, og jeg overlod ham med glæde skyderen.

Dick fyrede omgående et skræmmeskud op i loftet. Kuglen prellede af på en lampe og rikochetterede ind i akvariet. Hele ruden revnede og sendte en mindre fodbølge ud i restauranten. Vandet fordelte sig over gulvet. Det samme gjorde hummerne.

”Flot, Dick,” sagde jeg. ”Nu har du lavet vandskade.”

Den glade reje sejlede i vand. Og der var krablende hummere overalt. Dick havde mangedoblet vores problemer med kun ét skud. Vi fk nok at gøre med at redde os op på hver sin stol.

Wok var ikke sen til at udnytte situationen. Han greb Tuts arm og sponsede mod køkkenet. Vi hørte bagdøren blive åbnet og skridt, som forsvandt.

”Efter ham!” råbte Dick, og selvom vi lige var kommet op på stolene, måtte vi ned igen. Vi zigzaggede mellem løse hummere og væltede borde. Dick med skyderen parat, jeg med fskenettet, som jeg havde fået raget til mig. Men Wok var allerede over alle bjerge. Vi nåede akkurat at se ham tage et hovedspring lige ned i havnen.

Da vi nåede hen til kajkanten, var der bare en masse bobler på det sorte havnevand. Wok var forsvundet. Han kunne garanteret trække vejret under vandet.

”Lort!” udbrød Dick og stak skyderen i lommen.

”Uden dykkerudstyr har vi ikke en chance for at fange ham.”

Jeg var enig, men samtidig også ret glad for, at vi ikke havde noget dykkerudstyr.