DSU’EREN
D S U ’ E R O G T I D L I G E R E M O D STA N D S M A N D :
VI BLEV UDDANNET TIL AT BRUGE VÅBEN 92-ÅRIGE CARL-EINAR JØRGENSEN ER TIDLIGERE MODSTANDSMAND OG DSU’ER. NU HAR HAN IGEN SKREVET DANMARKSHISTORIE SOM EN AF DE ALLERFØRSTE DANSKERE, DER ER BLEVET VACCINERET MOD COVID-19. Vi skruer tiden tilbage til lørdag den 8. februar 2020. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fylder 100 år, og enhver DSU’er kan mærke, at det er en stor milepæl for organisationen. På selve jubilæumsdagen markeres DSU’s 100-års jubilæum med en stor jubilæumsfest på Docken i Nordhavn. Knap 800 nuværende og tidligere DSU’ere deltager i festlighederne. Blandt de 800 gæster sidder en herre, der er født i 1928. Han hedder Carl-Einar Jørgensen og er (naturligvis) alderspræsident til jubilæumsfesten. Ingen kunne dog have forudset, at Carl-Einar Jørgensen – knap et år efter DSU’s 100-års jubilæum – skulle skrive danmarkshistorie som en af de første danskere, der er blevet vaccineret mod den virus, som har forårsaget en pandemi. Det vender vi tilbage til. EFTERSØGT AF GESTAPO Som seksårig blev Carl-Einar medlem af børne-, ungdoms- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE i 1934, og cirka ti år senere meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Carl-Einar Jørgensen er tidligere modstandsmand og var således aktiv i den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig. ”Jeg kom med i modstandsbevægelsen som meget ung, fordi jeg var en del af
SIDE 10
DUI’s ledergruppe, hvor de fleste var 5-10 år ældre end mig. Jeg var ikke meget mere end 15 år, da jeg startede. Vi blev uddannet til at bruge våben af forskellig art og lave aktioner som sabotage og brandstiftelser, uddeling af illegale blade og den slags. Jeg måtte på et tidspunkt gå under jorden, fordi en gammel DUI-leder blev taget af Gestapo, og derefter var jeg eftersøgt af Gestapo. Det sidste halvandet år af krigen levede jeg under jorden, fordi jeg var eftersøgt,” fortæller 92-årige Carl-Einar Jørgensen. Om samarbejdet mellem socialdemokrater og kommunister i modstandsbevægelsen siger han: ”Under krigen arbejdede man jo sammen med dem (kommunisterne, red.) mod tyskerne. Man forenedes mod en fælles ydre fjende.” KAMPEN MOD KOMMUNISTERNE Carl-Einar Jørgensen blev altså aktiv i DSU lige efter 2. verdenskrig. Det mest naturlige – og velsagtens obligatoriske – spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det var at være aktiv i DSU dengang. Carl-Einar Jørgensen er ikke i tvivl om, hvad der fyldte mest: ”Det var i høj grad en kamp mod kommunisterne. De havde mange medlemmer, ikke mindst unge medlemmer i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom, red.), så det var jo en kamp mellem DSU og DKU. Det var det, der fyldte mest på daværende tidspunkt. Men selvfølgelig også situationen efter krigen, hvor man skulle udvikle samfundet, og hvor man lagde vægt på uddannelse, arbejdsløshed og lignende,
INTERVIEW AF
Andreas Petersson
der spillede en rolle for ungdommen.” I 1930’erne var det ikke unormalt med direkte konfrontationer i gaden mellem DSU’ere og unge revolutionære fra den yderste venstrefløj. Men sådan foregik det ikke i anden halvdel af 1940’erne, hvor Carl-Einar Jørgensen var i DSU. ”Kampen foregik rimelig fredeligt ved diskussionsmøder i lokalkvarterne, men også ved mere aggressiv kamp om plakater og andre former for adfærd. DKU var relativt stor lige efter besættelsen, og så forsvandt de jo ned til ingenting efter magtovertagelsen i Tjekkoslovakiet. Der begyndte det at gå tilbage,” siger han og fortsætter: ”Man regnede ikke kommunisterne for en demokratisk organisation. På daværende tidspunkt var kommunisterne jo relativt aggressive og ville sætte sig på fagbevægelsen. De ønskede jo i virkeligheden at have en form for revolution eller en
