CHRISTELS DAGBOG

2021 SKAL VÆRE ÅRET, HVOR VI TØJLER TECH-GIGANTERNE, FÅR BUGT MED COVID-19 OG FÅR DEN GRØNNE OMSTILLING UD OVER RAMPEN

Konfettien fra nytårsaften var knap nok ryddet væk fra stuegulvet, før en stor gruppe af Trump-tilhængere den 6. januar skød året i gang med at storme den amerikanske kongres i et oprør mod Demokraternes påståede valgsvindel i forbindelse med Joe Bidens valgsejr. Ikke længe efter blev Trumps Twitter-konto lukket permanent, hvilket for alvor antændte debatten om ulovligt indhold på online platforme - og ikke mindst hvem der har ansvaret for at fjerne det.

Jeg er næppe den eneste, der blev dybt chokeret over handlingen i USA, som mange netop mener var motiveret af Trumps retorik på bl.a. sociale medier. Men desværre er det slet ikke så ualmindeligt, at alverdens ulovlige indhold cirkulerer på de online platforme. Vi ser det bl.a. i form af udtalelser, der opfordrer til vold eller i al sin enkelthed ulovlige produkter, der i stor stil sælges på Amazon, Wish osv. uden at de online markedspladser ser skyggen af konsekvenser. I EU har vi et ansvar for at skabe bedre lovgivningsrammer, som beskytter forbrugerne, og især fordi vi (og endnu mere I yngre) i stigende grad lever og handler via de online platforme. Derudover skal vi naturligvis også sikre fair konkurrenceforhold for vores danske og europæiske virksomheder. De skal ikke udsættes for unfair konkurrence, fordi de lever op til reglerne.

Jeg er netop blevet udpeget som chefforhandler for Europa-Parlamentet på den måske knapt så spændende navngivne Digital Services Act. Det er altså et enormt vigtigt stykke lovgivning. Her skal vi bl.a. sikre, at platformene kan blive holdt ansvarlige for salg af ulovlige varer fra tredjelande. Vi skal også sikre retten til ytringsfrihed på online platforme. Hvis dine ytringer på online platforme er blevet uberettiget fjernet, skal du altså have effektive klagemekanismer og en ordentlig forklaring, som du eventuelt kan anke. Det er lidt en mundfuld at skulle tøjle tech-giganterne, men de bliver mere og mere centrale for vores hverdag. Derfor skal vi selvfølgelig også sørge for, at de underlægges demokratisk kontrol. Vi skal sikre, at det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online - og omvendt: De rettigheder, du har offline, skal du selvfølgelig også have online.

KRAV PÅ VACCINEÅBENHED

Årets første måneder har også budt på vaccineudrulning på tværs af EU. Selvom vi i Danmark kom godt fra start, så står vi stadig midt i en alvorlig sundhedskrise uden fortilfælde. Og det er derfor naivt at tro, at vi kommer fejlfri igennem pandemien. Det er ikke desto mindre den holdning Kommissionen i lang tid har lagt for dagen. Men siden det kom frem at Pfizer-BioNTech og AstraZeneca pga. produktionsproblemer ikke er i stand til at levere vores allerede indkøbte vaccinedoser til den aftalte tid, så har vi kigget dem ekstra kritisk efter i sømmene. Sagen har skabt en masse rygter, og det har i det hele taget været svært at få en klar udmelding fra Kommissionen om, hvad der er op og ned. I Parlamentet har vi derfor gjort krav på, at Kommissionen skal sikre bedre åbenhed og gennemsigtighed i vores vaccinestrategi, så vi bedre kan håndtere eventuelle fejl og vigtigst af alt, så vi kan sikre de rette vaccinedoser til de europæiske befolkninger.

FORÅRETS GRØNNE TO-DO-LISTE

Mit 2021 indebærer også tårnhøje ambitioner for det grønne område. I foråret debatterer vi nemlig forskellige Green Deal-initiativer i Europa-Parlamentet, heriblandt EU’s jord-til-bord-strategi samt hvordan vi reducerer udledningen af metangas. Med jord-til-bord vil vi sikre bæredygtig fødevareproduktion som et led i overgangen til cirkulær økonomi. Hvis vi skal klimakrisen til livs, er vi nemlig nødt til at ændre hele måden, vi producerer, forbruger og genanvender på. Med jord-til-bord-strategien vil vi bl.a. sikre bedre beskyttelse af miljø og biodiversitet ved at minimere brug af pesticider, bæredygtig bearbejdning af fødevarer, bedre dyrevelfærd og minimering af madspil. Og så skal vores bæredygtige og sunde fødevarer selvfølgelig være til at betale for alle europæere.

Derudover skal vi sikre et grønnere landbrug ved at reducere metangasudledninger på tværs af EU. Hvis vi skal nå vores mål om klimaneutralitet i 2050 og ambitionerne om nulforurening og et giftfrit miljø, så er vi nødt til at skabe effektive løsninger. Det vil bl.a. kræve en koordineret international indsats, forskning og vidensdeling, og bedre teknologier til måling og rapportering af udledninger. Det er på tide, at EU for alvor rykker på klimafronten. Med forårets grønne to-do-liste er jeg dog sikker på, at vi nok skal komme godt fra start!

CHRISTEL SCHALDEMOSE,

Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker. Facebook /ChristelSchaldemose Instagram @christelscaldemose Twitter @SchaldemoseMEP