DER ER SÅ MEGET SOCIAL KONTROL, DANSKERNE IKKE KENDER TIL

NADER ASHKANI REDDER KVINDER FRA GENOPDRAGELSESREJSER OG ARRANGEREDE ÆGTESKABER:

DER ER SÅ MEGET SOCIAL KONTROL, DANSKERNE IKKE KENDER TIL

INTERVIEW AF

Julie Diederichsen Juhler

Johan Müller

FOR NADER ASHKANI STARTEDE DET HELE MED EN FLIRT MED EN SERVITRICE PÅ EN KONFERENCE. HAN FIK HENDES NUMMER, OG DE SKREV OG RINGEDE SAMMEN OVER DE NÆSTE PAR MÅNEDER. DET VISTE SIG, AT KVINDEN VAR TVANGSGIFT, OG NADER ASHKANI BLEV UFORVARENDE EN DEL AF HENDES FLUGT FRA FAMILIEN. DET VAR DEN DATE, DER STARTEDE HANS KAMP MOD SOCIAL KONTROL. EN DATE, FORTÆLLER HAN OS, HAN ALDRIG FØLTE, HAN KOM HJEM FRA.

Daten efterlod ham med hans egne ord fuldstændig bombet. ”Jeg tog jo bare på date, og så blev jeg fanget i et spindelvæv af ære, religiøse normer og et hierarki, jeg aldrig før har kendt til,” fortæller han. ”Og så jeg begyndte jeg at undersøge det. Jo mere jeg gravede, jo mere kom der frem. Der er så meget

social kontrol, danskere ikke kender til”

Opdagelsen fik Nader Ashkani til at stifte foreningen ”Ny Identitet”, der hjælper ofre for social kontrol. Det kan være piger som 17-årige Sarah Alsandi, som du kunne læse om i nyhederne i starten af året. Nader Ashkani tog sammen med et tv-hold fra TV2 til det nordlige Irak for at befri den unge kvinde, der var blevet bortført og nu blev holdt fanget af sin familie. Sarah Alsandi-sagen har fået meget opmærksomhed i medierne, men Nader Ashkani fortæller, at han får henvendelser fra dusinvis af muslimske unge hver eneste måned.

”Nogle ringer, fordi de skal giftes, men allerede har haft sex før,” siger Nader Ashkani og fortæller, at muslimske kvinder kan være bange for ikke at kunne fremvise en blodig plet på lagnet på bryllupsnatten som et bevis på jomfruelighed. En sejlivet mødomsmyte, som DSU også har sat fokus på i ’Uge Sex’-kampagnen.

Nader Ashkani og Ny Identitet hjælper kvinderne, der nu pludselig står i en besværlig situation, hvor de risikerer at blive anklaget for at bringe skam over familiens ære. De har flere konkrete redskaber i værktøjskassen, men hvad det er, tøver han med at fortælle. ”Vi kan…,” siger Nader Ahskani og rømmer sig nervøst: ”Der er nogle ting, jeg ikke kan komme ind på, men vi kan give nogle værktøjer til den manglende blodplet,” fortæller han og nævner i samme omgang, at der også er løsninger for at forhindre, at kvinder bliver sendt til udlandet på genopdragelsesrejser.

SOCIAL KONTROL ER OVERALT

Det hul, Ashkani gravede sig ned i, viste ham, hvor udbredt social kontrol er i Danmark. Et problem, hverken han eller de fleste danskere ved, eksisterer. ”Det fylder ikke i den offentlige debat,” siger han og begrunder det med, at ”social kontrol er ikke en del af vores (danskernes, red.) kultur.”

Hvor den kultur kommer fra har tidligere været debatteret i nærværende magasin, da DSU’eren i anden udgivelse i 2020 interviewede forfatteren Sara Omar.

Nader Ashkani deler langt hen ad vejen Sara Omars analyse. Social kontrol er ikke kun i de ekstreme miljøer. Det er det alt for udbredt til. ”Mange af de her piger kommer fra helt almindelige hjem med både mor og far på arbejdsmarkedet. Men pigerne bliver alligevel tvunget til at bære tørklæde, og de bliver alligevel giftet med tvang,” siger han og understreger: ”Det er et kulturelt problem. Det er ikke et islamisk problem. Det ville være vanvittigt at tro”.

PIGEN, DER SKULLE DRIKKE KLORIN

En af de piger, Nader Ashkani har hjulpet, fortalte sin søster, at hun var biseksuel. Men det blev ikke taget godt imod i den muslimske familie. Søsteren fortalte det videre til deres mor, og så faldt der brænde ned.

”Hun var i forvejen det sorte får i familien, for hun kunne snakke flydende dansk og var meget integreret – hun var dansk. Og

i nogle familier er det at være dansk et

skældsord,” fortæller Nader Ashkani. For at få skik på pigen, blev der straks ringet til en imam.

Imamen skulle vie den blot 16-årige pige med en mand på 40, hun aldrig havde mødt. Men pigen ønskede ikke ægteskabet, og det fik faderen til at stille et ultimatum. ”Så tilbød faderen hende et glas med klorin. Og hvis hun ikke ville drikke det, skulle han nok selv ordne hende,” siger Nader Ashkani og fortæller, at pigen drak noget fra glasset, men kastede det op. I mellemtiden var Ny Identitet blevet alarmeret, og de kom for at redde pigen væk. ”Hun har det godt i dag,” forsikrer han os.

EN KAMP MED PERSONLIGE OMKOSTNINGER

Det er ikke alle familier, der bryder sig om, at Nader Ashkani og Ny identitet sætter en stopper for deres sociale kontrol – hvad enten det drejer sig om genopdragelseslejre eller seksualitet. Derfor lever Nader Ashkani et liv i det skjulte. Det har han gjort lige siden, han tog på den date, han siger, han ikke kom hjem fra

”Jeg lever meget overvåget. Der er kameraer over alt i mit hjem, og jeg har et sikringsrum,” fortæller han os. Nader Ashkani fortæller også, at han ikke kan bestille en pizza eller have et fitnesskort – ting, som vi andre tager for givet - fordi han har hemmelig adresse.

Er det så det hele værd? Nader Ashkani smiler. Det spørgsmål får han ofte. ”Min samlever er begyndt at omtale det lidt oftere nu. Især efter rejsen til Irak (hvor Nader Ashkani befriede Sarah, red.),” siger han og fortæller, at da de skal redde Sarah Alsandi ud, ser de, at hun er ved at blive kvalt af sin mor. Sarahs far får vristet en pistol fra en betjent og truer Nader Ashkani med den.

”Jeg kan ikke svare på, om det er det værd,” fortæller han og afslutter: ”Jeg tænker ikke over det. Jeg tænker bare… hvis ikke vi gør det, hvem skal så? Det er mit svar.”