NR. 2 - JUNI 2020
SARA
INTERVIEW AF
Mads Hvidbjerg
OM AR
ROMANEN ”DØDEVASKEREN” SKULLE HAVE VÆRET SARA OMARS SELVMORDSBREV. I STEDET BLEV DET TIL EN BOG. SARA OMARS FORFATTERSKAB ER ET PORTRÆT AF BØRNE- OG KVINDEUNDERTRYKKELSEN, UDSKAMNINGEN OG ÆRESRELATERET VOLD I VISSE MUSLIMSKE MILJØER. MEN HENDES FORFATTERSKAB ER OGSÅ EN HYLDEST TIL DE KVINDER, DER BRYDER FRI AF UNDERTRYKKELSEN. DSU’EREN HAR MØDT SARA OMAR.
Johan Müller
FOTOS AF
Hannah Aurora Almstrup
S
OLEN SKINNER, OG FORÅRET ER VED AT INDFINDE SIG, DEN DAG DSU’EREN MØDER SARA OMAR. Kalenderen siger marts, og coronavirussen er så småt ved at gøre sit indtog i danskernes bevidsthed. Interviewet skulle egentlig være foregået på Gentofte Bibliotek, hvor Sara Omar denne lørdag skulle have åbnet Gentofte Bogmesse. Men bare 24 timer før, hun skulle have stået på scenen, måtte arrangementet udskydes på ubestemt tid – Regeringen var ved at lukke Danmark ned. I stedet møder vi hende på Politikens Forlag ved Rådhuspladsen. Intet problem for DSU’eren, men forlagets lokaler er ikke det, vores fotograf havde håbet på, så vi spørger, om vi kan tage nogle billeder udenfor på gaden efter interviewet. ”Hvorhenne?” spørger Sara Omar med et anspændt smil: ”Jeg kan ikke gå overalt.”
IKKE BARE ISLAMISME Sara Omars debutroman Dødevaskeren udkom i 2017 og skabte stor forfærdelse og debat. I slutningen af 2019 udkom så opfølgeren Skyggedanseren. Begge bøger handler om pigen Frmesk, der vokser op i et Kurdistan, hvor vold, kvindeundertrykkelse, æresdrab og udskamning af piger og kvinder er hverdag. Titlen Dødevaskeren er en reference til Frmesks bedstemor, der vasker lemlæstede kvinder og gør dem klar til graven, når de er blevet slået ihjel i Allahs navn for at krænke familiens ære. Frmesk og hendes familie kommer til Danmark, da hun er et stort barn, men udskamningen, undertrykkelsen og den æresrelaterede vold består. Sara Omar lægger ikke fingre imellem. Hun taler ikke kun om ”fanatiske islamister” eller ”ekstremister”, når hun kritiserer den mørke del af islam og det patriarkalske kvindesyn, der alt for ofte følger med. For det middelalderlige kvindesyn findes ikke kun i ghettoen og hos de radikale muslimer – det er hverdag for tusindvis af kvinder i også almindelige muslimske hjem.
SIDE 7
