UNGE SKAL HAVE EN GOD START PÅ ARBEJDSLIVET

DSU PÅ JOBPATRULJE: UNGE

SKAL HAVE EN

FOTOS AF GOD Sille Veilmark

START

PÅ ARBEJDSLIVET!

FOR MANGE DSU’ERE LANDET RUNDT BEGYNDER SOMMEREN FØRST RIGTIGT, NÅR DE TRÆKKER JOBPATRULJENS T-SHIRT OVER HOVEDET. 143 DSU’ERE HAR I SKRIVENDE STUND ALLEREDE MELDT SIG SOM FRIVILLIGE TIL JOBPATRULJEN - KLAR TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR UNGARBEJDERE LANDET OVER. DSU’EREN HAR MØDT JON HENNINGSEN, JOBPATRULJEKONSULENT HOS HK, OG CARL EMIL LIND, DSU’ER OG FORMAND FOR FAGLIGT UDVALG, TIL EN SNAK OM, HVORFOR JOBPATRULJEN ER SÅ VIGTIG.

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg

Mia Fallentin

Jobpatruljens primære formål er at informere ungarbejdere om deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Mange unge kender ikke deres rettigheder, og er måske ikke klar over, at de f.eks. skal have løn under sygdom. Om Jobpatruljens arbejde med at informere de unge, før skaden er sket, siger Jon Henningsen bejdslivet, så er det fordi, at det eneste der

følgende:

“Det vi så gerne vil, det er i virkeligheden at gøre noget præventivt. I stedet for at sige, “Vi venter på, at de unge bliver røvrendt af en eller anden lortearbejdsgiver, og så finder de ud af, at de har nogle rettigheder, “ jamen så tager vi dem i hånden, møder dem der, hvor de er, på deres

RIGTIG MEGET OM AT

arbejdspladser og snakker med dem om, hvad det er for nogle regler og rettigheder, der gælder.“

Hvert år udgiver Jobpatruljen en evalueringsrapport, som fortæller noget om, hvor mange interviews, der er blevet gennemført, samt reflekterer over svarene i interviewene. På mange poster går det fremad. Der er f.eks. langt færre unge end tidligere, der mangler en ansættelseskontrakt. Andelen af ungarbejdere, der ikke fik løn under oplæring, er også faldet fra 18% i 2009 til 4% i 2019. Det er dog ikke alle poster, der ser helt lige så gode ud. Der er blandt andet stadig 25,6% af de unge, der ikke får de 30 minutters pause, som de har krav på efter 4,5 timers arbejde. Carl Emil vidste jeg faktisk ikke var lovgivning.” Det er

Lind mener, at Jobpatruljens arbejde først og fremmest handler om at give de unge en god start på arbejdsmarkedet:

“Man kan koge det helt ned til, at det bare handler om en god start på arbejdsmarkedet. Det er de færreste, der vil argumentere imod, at det er sundt at have et fritidsjob, fordi man lærer at stå til ansvar over for andre, og der bliver stillet krav til en, og det kan man jo godt vokse af som person. Men sine rettigheder bagefter. Altså det er jo sådan helt klassisk fagforeningsarbejde med rettigheder og pligter. Og jeg vil bare sige, at det at gå på arbejde i Danmark handler også rigtigt meget om at kunne kræve sine rettigheder.” fortæller han energisk og fortsætter:

“Når det er vigtigt at få en god start på arer sikkert i det her liv, er, at vi allesammen får et arbejdsliv.” Jon Henningsen stemmer i: “Det er virkelig en trist start at stå og kigge ind i 45 års arbejde, hvis man allerede efter et halvt år føler sig på herrens mark i forhold til det her med at gå på arbejde.”

DET AT GÅ PÅ ARBEJDE I DANMARK HANDLER KUNNE KRÆVE SINE RETTIGHEDER

Jobpatruljen arbejder ikke kun med oplysning af ungarbejdere. Nogle gange kan det nemlig være lige så vigtigt at oplyse arbejdsgiveren. Særligt små caféer og blomsterhandlere, der ikke har samme juridiske rygdækning som de store koncerner, kan ifølge Jon Henningsens erfaringer indimellem overtræde reglerne - ganske enkelt, fordi de ikke kender dem.

“Når vi er ude, så er det jo faktisk ikke kun ungarbejderne, vi oplyser. Tit så står der jo også en chef ved siden af og siger “Det en del af at holde sine pligter er at kræve

jo ikke alle arbejdsgivere, der er onde, men man må bare sige, at det der oplysningsarbejde og den der insisteren på, at der er altså nogle regler, der skal opretholdes, det er sindssygt vigtigt,“ siger Carl Emil Lind om oplysning af arbejdsgiverne. Det er dog ikke bare hårdt arbejde at deltage i Jobpatruljen, det er også enormt hyggeligt, fortæller Jon Henningsen:

“Noget af dagen - sådan cirka 6 timer - plejer at gå med at man går rundt og besøger butikker og spiser en is og drikker en sodavand. Det er ikke slavearbejde, og det skal også være hyggeligt. Ellers er man jo en større gruppe i det område, man kører jobpatrulje i, og man hygger sig, spiser måske frokost til at starte med og aftensmad sammen bagefter. Man går ud og laver ting, bowler, kører gokart, drikker en sodavand eller en øl eller et eller andet efterfølgende. Nogle steder bor man sammen. “

143 DSU’ere har meldt sig som frivillige til Jobpatruljen, men der er plads til endnu flere. Carl Emil Lind mener, at Jobpatruljen er DSU’s vigtigste samarbejde med fagbevægelsen, og han opfordrer DSU’ere landet over, til at melde sig til.

“Jobpatruljen er DSU’s vigtigste samarbejde med fagbevælgesen, fordi det er her man helt konkret og aktivistisk kan gå ud og gøre en forskel med det samme. Man kan mærke konkret feedback i det øjeblik, man står overfor en ungarbejder, der ikke vidste, at de havde ret til løn under sygdom, og når de ved det, så ved man bare, at den dag, de er syge, så kommer det til at gøre en forskel for det unge menneske. Det kan godt være, at de ikke melder sig ind i fagforening med det samme, men de mærker tidligt i deres arbejdsliv, at der er noget, der hedder arbejderbevægelsen i Danmark. Vi er til for de mennesker, der går på arbejde - Vi er en hjælp, og vi er en ven. Det budskab, synes jeg bare, er sindssygt vigtigt at tage på sig også som DSU’er. DSU er arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation, og det taler det fuldstændigt ind i, når vi deltager i Jobpatruljen.”