DSU’EREN
METAL UNGDOM:
VIRKSOMHEDERNE SKAL LEVE OP TIL DERES ANSVAR
Af Rasmus Kemp, Medlem af Forbundets Ungdomsudvalg i Dansk Metal
C
ORONAVIRUSSEN HAR RAMT DANMARK OG RESTEN AF VERDEN. Det kan tydeligt mærkes både for studerende, der ikke kan komme i skole og få den optimale undervisning, børn, der ikke kan komme i vuggestue, dagpleje og børnehave, og hos virksomheder, der ikke har noget salg eller produktion, så de kan blive tvunget til at fyre, sætte medarbejdere ned i løn eller i værste tilfælde lukke. Sådan ser det ud i hele verden. Der er dog stadigvæk nogle virksomheder, som klør på og prøver at holde samfundet bare lidt i gang. Jeg er ansat på et autoværksted i Slagelse. Vi har valgt stadigvæk at holde åbent, men der er sendt 10 medarbejdere hjem på lønkompensation. Her er også en masse forholdsregler, vi skal overholde - f.eks. må vi ikke have kontakt med kunder, der må ikke være flere end én inde i en bil ad gangen, og vi må ikke spise vores frokost i spisestuen sammen, men skal holde den forskudt af hinanden og sidde ved vores værktøjsbord. Desuden skal vi spritte bilerne af indvendigt på rat, gearstang, dør og håndtag, når de er testkørt.
SIDE 28
Da jeg startede på min uddannelse, skulle jeg møde på teknisk skole, og undervisningen bestod af teoriundervisning og praksisopgaver koblet smukt sammen, så opgaverne understøttede og forklarede teorien. Under coronaudbruddet har undervisningen været reduceret til fjernundervisning via computeren, og de praktiske opgaver har været udskudt på ubestemt tid – til værkstederne på skolerne åbner igen.
Eller at være lærling et sted, hvor der ikke er arbejdsopgaver nok, og man derfor ikke kan fylde en arbejdsdag ud eller lære det, man burde. Men for alle de lærlinge, som nu rammer den mur at være startet på en uddannelse, som de måske ikke kan gøre færdig, er smerten enorm. Og det bliver den også for virksomhederne om et par år, hvor de skal bruge arbejdskraften, og der simpelthen ikke er uddannet nok faglærte.
Erhvervsuddannelsen som personvognsmekaniker er skruet sådan sammen, at man efter grundforløbet skal søge læreplads hos en mester, som derfra har uddannelsesansvaret og sørger for, at man får erfaring med faget og lærer det, man skal. Seneste opgørelse viser dog, at der har været et massivt dyk i antallet af indgåede uddannelsesaftaler for hele industrien på omkring 80% i marts og april! Det betyder, at rigtig mange af de virksomheder, der skulle tage deres samfundsansvar og uddanne den arbejdskraft de i fremtiden har brug for, ikke lever op til deres ansvar. Det er et kæmpe problem!
DERFOR ER MINE ØNSKER FØLGENDE:
Det er utvivlsomt et dilemma, for det er ikke fedt at være lærling på en arbejdsplads, hvor svendene bliver fyret i ét væk, fordi virksomheden skal spare.
1. INVESTER I GRØN OMSTILLING - Det vil skabe arbejdspladser (og lærepladser) 2. FORLÆNG DE 90% LØNKOMPENSATION FOR LÆRLINGE ÅRET UD – Det skaber økonomiske rammer for at have lærlinge 3. HÆV AUB-SATSEN TIL 100% - De virksomheder, der tager lærlinge, bliver derved kompenseret fuldt ud, når lærlingen er på skole, mens virksomheder, der ikke tager lærlinge, skal bidrage mere til uddannelsen af lærlinge. DSU og Metal Ungdom har allerede været med til at sikre, at forslag 2 og 3 er blevet gennemført i en trepartsaftale.
