Børns mentale sundhed

Page 14

PSYKOSOMATIK Begrebet psykosomatik er sammensat af to ord, der begge kommer fra græsk: psyke og soma. “Psyke” er det, vi oplever, tænker, bekymrer os om, forestiller os osv. “Soma” betyder legeme/krop og bruges til at beskrive den legemlige manifestering af sygdom. Psykosomatik kommer derved til at handle om, hvorledes psykiske oplevelser legemliggøres fysisk i kroppen. Der er en helt naturlig og direkte forbindelse mellem det, vi oplever, og hvordan kroppen reagerer på det. Forstil dig, at du står ude foran eksamenslokalets dør og skal til at gå ind. Prøv at mærke, hvad der sker i din krop. Hjertet banker hurtigere, hænderne ryster lidt, du sveder, er lidt tør i munden, har måske lidt kvalme, svært ved at trække vejret. Måske du inden da har sovet lidt dårligt og været gentagne gange på toilettet. Tankerne og det, vi forestiller os omkring det at gå til eksamen, udløser en kaskade af neurotransmittere og hormoner i din krop. Særligt er adrenalin og noradrenalin på spil i en eksamenssituation. Det kan også være, at du skal møde din nye kæreste. Du glæder dig helt utrolig meget, hjertet banker af sted, og du føler “sommerfugle” i maven. Faktisk er det stadig de samme mekanismer i nervesystemet, der er i gang. Forskellen er bare, at der også frigives dopamin i hjernen, når der er en forventning om noget, der er godt og dejligt– og så bliver oplevelsen skøn og forventningsfuld, samtidig med at den er nervepirrende. – 13 –


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Børns mentale sundhed by Gads Forlag - Issuu