Forord

Jeg har skrevet denne bog, da jeg selv har manglet den i mit arbejde som fysioterapeut, hvor jeg primært arbejder med børn med overbelastede nervesystemer

I 2013 blev jeg kontaktet af børnepsykolog Charlotte Bjerregaard, der henvendte sig, da hun oplevede flere og flere børn med psykosomatiske udfordringer – ondt i maven, dårlig søvn, indre uro, kvalme, hovedpine osv. Børnene orkede ikke at tale mere om det eller havde måske ikke ord for, hvad der var på spil i kroppen. De kunne bare mærke, at de havde det rigtigt skidt.

I 2013 talte man ikke særlig meget om børn og stress. Faktisk var der nogen, der mente, at Charlotte og jeg tog alt for tunge skyts i brug, da vi italesatte, at vi så flere og flere børn med symptomer på stress. Men det var det, vi oplevede. Når vi listede alle symptomerne op, var det umiskendeligt et billede af stress-symptomer, der tegnede sig. Havde det været en voksen, der var kommet med disse symptomer, ville der ikke have været tvivl. Den voksne var formentlig blevet anbefalet at tage en sygemelding.

Når børnene sagde, at de havde ondt i maven, blev de ofte sendt i skole alligevel med en kærlig og velmenende besked om, at “det går nok over om lidt”. Men det gik ikke over …

Og det er de symptomer, denne bog handler om. De fysiologiske fodspor, et presset nervesystem sætter i kroppen. De neurofysiologiske forklaringer på, hvorfor dit barn måske ikke kan sove om natten,

har ondt i maven, føler indre uro eller hurtigere og hurtigere bliver ked af det.

Alle børn kan opleve, at deres nervesystem er på hårdt arbejde. Det gør ikke noget, hvis det bare er i kortere perioder: spænding i forhold til en håndboldkamp, nervøsitet over en eksamen, spænding inden fødselsdagen, uro efter et skænderi. Det, vi mærker, er det sympatiske nervesystem, der sender adrenalin ud i kroppen og tænder op under alle organer. Men det må ikke føles sådan i kroppen hele tiden. Der skal være pauser. Pauser, hvor vi slukker for det sympatiske nervesystem og triller ind i det parasympatiske nervesystem, dvs. vores ro og hvile-system. Børn med diagnoser er en særligt stor del af min praksis. På min klinik i Bagsværd ser jeg børn med ADHD, autisme, angst, funktionelle lidelser, Tourette, OCD og spiseforstyrrelser.

Disse børn er særligt udsatte, når det handler om at have et sympatisk nervesystem, der kører alt for stærkt. Den første del af bogen handler om psykosomatik og om, hvordan psyke og soma (dvs. kroppen) hænger neurofysiologisk sammen. Den handler således om hjernens opbygning og om den del af nervesystemet, vi ikke selv kan kontrollere – det autonome nervesystem – og den giver forslag til, hvordan et uroligt nervesystem kan bringes i ro.

Den sidste del af bogen er tilegnet forskellige diagnoser: ADHD, angst og autisme. Her vil jeg søge at gennemgå den neurofysiologi, der er interessant for diagnoserne, beskrive de områder, der er udfordret, og fremlægge mine anskuelser som fysioterapeut på, hvilke muligheder der er for at hjælpe børn med diagnoser

Et af de symptomer, der er gældende for stort set alle de børn, jeg ser, er ondt i maven. Derfor er der et afsnit, der kun handler om ondt i maven, om hvordan psyke og soma påvirker mave-tarm-funktionen, og hvad der evt. kan gøres ved det. Jeg kommer ikke ind på kost, da det er et stort emne for sig selv, og det er der mange, der har skrevet fine bøger om.

Afslutningsvis er der et afsnit om skolevægring i et fysioterapeutisk perspektiv samt et afsnit, der giver et neurofysiologisk perspektiv på de udfordringer, der kan ligge i at være forældre til et barn i mistrivsel. Det handler bl.a. om, at vi let kan komme til at spejle hinandens følelser, uro og frustrationer, men at det også kan gå den anden vej, hvor forældrenes rolige nervesystem spejler sig ind i barnet. Dette er ikke en akademisk bog, men en bog, der søger at beskrive en meget kompleks neurofysiologi i et sprog, der er forståeligt for alle, vel vidende at der forsvinder dybde og nuancer, når kompleksiteten reduceres. Bagerst i bogen findes en litteraturliste til dem, der ønsker at gå mere i dybden med den fascinerende neurofysiologi. I mit arbejde som fysioterapeut søger jeg at arbejde med et biopsyko-socialt fokus. Det betyder, at et barns mentale sundhed forstås i et samspil af flere faktorer, der alle skal adresseres og medtænkes.

Dels er barnets nervesystem påvirket af dets sociale kontekst som fx skole, familie, vennekreds m.m. Derudover spiller en række psykologiske faktorer ind, fx barnets selvværd, selvtillid, modstandsdygtighed m.m. Og endelig kan de påvirkninger, der stresser et barn, starte en proces i nogle af nervesystemets biologiske markører, hvor bl.a. en forhøjet aktivitet i det sympatiske nervesystem vil medføre en række neurofysiologiske konsekvenser.

Mit fokus er primært den biologiske del, hvilket betyder, at min arbejdsopgave retter sig mod at arbejde med barnets krop og nervesystem gennem fysisk aktivitet, berøring og vejrtrækninger. Men barnekroppen påvirkes altid af den sociale kontekst, barnet er i. Derfor holder jeg sideløbende altid et meget skarpt blik på de psykosociale konsekvenser for barnet i et tæt samarbejde med psykologer, lærere, pædagoger og ikke mindst forældre. Lad os komme i gang med at forstå, hvad der sker i barnekroppen, når nervesystemet er overophedet.