Leif Kayser

Leif Kayser Leif Kayser - Danske Komponister.indd 1 15.07.2022 11.57

danske komponister 1: August Enna af Steen Chr. Steensen 2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius 3: Else Marie Pade af Henrik Marstal 4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen 5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup 6: Emil Hartmann af Inger Sørensen 7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen 8: Victor Bendix af Jens Cornelius 9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde 10: Otto Malling af Mikael Garnæs 11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev 12: Tekla Griebel Wandall af Thomas Husted Kirkegaard 13: Bernhard Christensen af Peder Kaj Pedersen 14: Leif Kayser af Jørgen Ellegård Frederiksen Flere titler er under udarbejdelse. Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond Leif Kayser - Danske Komponister.indd 2 15.07.2022 11.57

DANSKE KOMPONISTER Leif 1919-2001Kayser Af Jørgen Ellegård Frederiksen Leif Kayser - Danske Komponister.indd 3 15.07.2022 11.57

Danske Komponister 14: Leif Kayser Af Jørgen Ellegård Frederiksen © Forlaget Multivers ApS, 2022 Forsidefoto: Torben Thesander 1. udgave, 1. oplag 2022 Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius Forsidebillede: Torben Thesander Omslag: Demuth Grafisk Sat hos Demuth Grafisk Tryk: PrintedToteminPoland 2022 ISBN: 97887-7917-594-5 ISSN Dennewww.multivers.dk2596-6561bogerbeskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og UdgivelsenNode. er støttet af: AUGUSTINUS FONDEN Leif Kayser - Danske Komponister.indd 4 15.07.2022 11.57

INDHOLD INDLEDNING 7 ”JEG HAR HAFT EN FARVERIG UNGDOM” 10 PÅ MUSIKKONSERVATORIET 16 DEBUTER 22 OVERRASKELSENS MAND 33 KOMPONIST I ROM 42 EN EGEN TONE 48 EN TIDSSVARENDE KIRKEMUSIK 56 DEN TREDJE SYMFONI 61 TILBAGE PÅ KONSERVATORIET 67 TIDEN EFTER BREDGADE 78 ET MUSIKLIV UNDER FORANDRING 84 FOKUS FLYTTES 89 VIDERE I 1960’ERNE 99 DEN MODNE MESTER 105 STADIG MED HVÆSSET PEN 112 DE SIDSTE ÅR 120 LITTERATUR 124 VÆRKFORTEGNELSE 127 VÆRKREGISTER 136 INDEKS 137 NOTER 140 Leif Kayser - Danske Komponister.indd 5 15.07.2022 11.57

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 6 15.07.2022 11.57

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 7 15.07.2022 11.57

på Det Kongelige Danske Musikkon servatorium og gav koncerter som organist, pianist og lejligheds vist som dirigent – desuden spillede han slagtøj og blokfløjte. Ved siden af sin musikalske karriere var han i en årrække præst i den katolske kirke.

At denne ekstraordinære kapacitet og hans musik kun er kendt i en meget snæver kreds, kan virke lidt mærkeligt, men det er der mange grunde til. Jeg vil forsøge at afdække nogle af dem i denne biografi, som Jens Cornelius i 2019 bad mig om at skrive, efter at jeg havde været den drivende kraft i markeringen af 100-året for Leif Kaysers fødsel. I denne forbindelse blev der blandt andet foranstaltet en genudgivelse af noderne til Kaysers samlede orgelværker, etableret en koncertrække, hvor de vægtig ste orgelværker blev spillet, ligesom websiden www.leifkayser. dk blev oprettet, med information om fejringen og udgivelserne, erindringer fra forskellige personer, som kendte Kayser, samt en værkfortegnelse.Determithåb, at denne bog kan være med til at give et noget mere facetteret og farverigt billede af denne ener i dansk musik liv, end det ellers har været almindelig kendt. Selv nåede jeg at møde Kayser en halv snes gange, så jeg har oplevet ham, men ikke igennem en længere årrække, og heller ikke dybtgående. Jeg har derfor været afhængig af mange men neskers bidrag, både i form af nedskrevne erindringer, interviews

INDLEDNING ∙ 7 INDLEDNING

Leif Kayser blev født 13. juni 1919 og døde 15. juni 2001, to dage efter sin 82-års fødselsdag. Kayser var uddannet som or ganist og pianist. Hans musikalske talent var enormt, og som komponist var han stort set selvlært. Den første af hans fire sym fonier blev uropført, da han blot var 19 år gammel. Pressen var overvældet og kaldte den unge komponist for Carl Nielsens ef terfølger. Som instrumentator var han en af sin tids dygtigste, og som orgelkomponist den suverænt mest produktive i Danmark i det 20.

Leifårhundrede.Kayserunderviste

8 ∙ LEIF KAYSER og samtaler. En liste over dem findes bagest i bogen. I særdeles hed vil jeg takke musikhistoriker Martin Granau, som har stillet optagelserne af sine mange timers samtaler med Kayser i 1998 til rådighed for mig. Granau havde skrevet universitetsspeciale om Launy Grøndahl, som var dirigent for Statsradiofoniens symfo niorkester i 1940’erne og 50’erne, og havde i den forbindelse været ude at tale med Kayser, som kendte Grøndahl godt. Efter følgende ønskede Granau at dokumentere Kaysers omfangsrige viden for eftertiden, og disse optagelser har været en uvurderlig kilde, især til Kaysers unge år. Også Kaysers slægtninge har bi draget, ikke mindst med billedmateriale. De 15 arkivkasser med Kaysers efterladte papirer på Det Kongelige Bibliotek har talt deres eget rige sprog. En særlig tak til komponisten Niels la Cour, som rundhåndet har delt ud af sine omfattende erindringer og noter, og som har været en af mine væsentligste samtalepartne re under arbejdet. Både han og organisterne Flemming Friis og Knud-Erik Kengen har desuden gennemlæst og korrigeret manu skriptet, hvilket jeg er dybt taknemmelig for. Mit første møde med Kaysers musik var i 1981, hvor jeg hørte et par satser fra hans Kirkeruder for orgel. Jeg husker, at jeg var både fascineret og lidt frastødt af den karske stil. Og så var der det med hans særlige måde at notere musikken på.

”Hvorfor benytter De C-nøglen så ofte, hr. Kayser?”

”Det holder de værste amatører væk fra min musik” – er en af de første historier, man hører, når talen falder på Kay ser. C-nøglen (altnøglen) ligger lige mellem de almindelige G- og F-nøglesystemer og kan være praktisk, hvis man har en stemme, der overvejende bevæger sig lige i det leje, så man undgår, at no tationen ligger for meget udenfor nodelinjerne. Man finder af og til C-nøglen i J.S. Bachs orgelmusik, men ellers er det en nøgle, der oftest ses i orkesterpartiturer, især for violinfamiliens dybere klingende medlem bratschen. I første omgang lånte jeg noderne på biblioteket og spillede et par satser efter fotokopi. I 1997 ville

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 8 15.07.2022 11.57

Men har man først fået øre for den, åbner der sig en åndelig dyb de og en sjælden skønhed.

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 9 15.07.2022 11.57

INDLEDNING ∙ 9 jeg dog gerne anskaffe de rigtige noder til Kirkeruderne samt en del andre værker. Jeg spurgte derfor mine kolleger om, hvordan man gjorde, for det var ikke noget, der blev forhandlet i almin delige nodeforretninger. Efter aftale skulle jeg henvende mig hos komponisten i hans bungalow på Holmestien 16 i Vanløse. Her blev jeg mødt af en nydeligt klædt ældre mand med en venlig tilbageholdenhed, som førte mig ned ad den stejle trappe til kæl deren, hvor han havde sin arbejdshule: et skrivebord, et klaver, nogle reoler og kommoder og så den store reol med alle de trykte noder til salg. Noderne havde han selv ladet trykke hos Atelier Elektra efter sine sirligt kalligraferede originaler med tuschpen på pergament. Jeg blev udspurgt lidt om mit virke og interesse, og om hvordan jeg havde det med C-nøglen. Heldigvis læste jeg som både organist og hørelærepædagog C-nøglen uden problemer, og det åbnede ligesom døren, kunne jeg mærke. Jeg nævnte de 6-7 titler, jeg gerne ville købe, og han gik hen og fandt dem frem. Noderne kostede den formidable sum af 35 til 40 kr. stykket. Om der var andre ting? Jo, jeg ville da også gerne se på Concerto per Organo, som flere havde anbefalet mig. Og så skete der noget helt særligt: Da jeg åbnede noden, gik der et sug igennem maven på mig. Det var som at kigge ned i en dyb brønd. Jeg fornemmede instinktivt, at der her var tale om et værk med en urkraft af helt særlige dimensioner. Jeg tog hjem og begynd te at indstudere værket og endte med at spille det til Kaysers 80-årsdag ved en koncert i Marmorkirken, hvor han selv havde uropført værket i 1965. Kaysers musik kan ellers umiddelbart virke noget akademisk.

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 10 15.07.2022 11.57

KAYSER”JEG HAR HAFT EN FARVERIG UNGDOM”1

10 ∙ LEIF

Leif Kayser som ca. toårig. Privatfoto.

Allerede i vuggen lå lille Leif og nynnede Debussys klarinetrapso di. Den historie gik i hvert fald igen i familien, men det er nok så som så med troværdigheden, fortæller Kayser i Martin Granaus store interview med ham fra 1998. Men det er tænkeligt, at han kan have efterlignet faren, der spillede klarinet i Akademisk Or kester, et af de bedste amatørorkestre omkring 1920. Hans mor spillede violin. Men ellers havde Leif Kayser nu ingen erindring om musik i hjemmet som sådan. Han huskede dog, at han selv havde en udpræget interesse for musik. Da de var på visit hos en genbo, blev moren urolig ved, at den treårige dreng ikke læn gere var i stuen. De begyndte at lede og hørte så fine toner fra en mandolin, som hang på væggen i et fjernt værelse: ”Jeg ville bare lige prøve at høre denne her” sagde drengen. Kayser fortal te også, at familien kom i et hjem, hvor han var glad for, at de spillede kammermusik. Da de var færdige med en sats, spurgte man ham, hvad han så ville høre? ”Mer’ Mozart,” lød svaret.2 Sin første klaverundervisning skal Leif Kayser have modtaget i fireårsalderen.3

”JEG HAR HAFT EN FARVERIG UNGDOM” ∙ 11

Leif Kaysers forældre var et ganske umage par: Faren Olaf Kayser var født i 1893, og var søn af kordegn Harald V. Kayser og Astrid Margrete Monrad.4 Han var en højt begavet geograf og kartograf og virkede også som stenograf ved Rigsdagen. Moren, Hedwig Martha Nick, var skolelærerinde fra Eppendorf i Ruhr distriktet, hvor hendes far var inspektør ved en større kulgrube. Olaf havde som student mødt hende, forelsket sig og taget hende med til Danmark. Hun var født i 1877 og således 16 år ældre end Olaf og hele 42 år gammel, da Leif blev født. Hun beskrives som dominerende, stærkt troende og ”meget katolsk”.5 Olaf var i det meste af 1922-23 med på geografen Ole Olufsens ekspedition til Sahara, og på denne tid virkede moren som oldfrue på Ledreborg Slot. Her fik lille Leif sine første klaverlektioner hos en nonne fra et nærliggendeÆgteskabetkloster.harnæppe

været ganske harmonisk, og nogle år senere var det slut: Olaf rejste sig fra middagsbordet, og kom ikke tilbage. Og han tog drengen med. Parret blev formelt skilt i 1926, men den ulykkelige mor blev ved med at løbe myndig hederne på dørene for at få sit barn tilbage. Til sidst blev det politiet for meget, og i foråret 1927 blev hun i nogle uger tvangs indlagt på psykiatrisk afdeling. Pressen fulgte sagen6, og også forfatteren og kvindesagsforkæmperen Thit Jensen involverede sig. Efter at Thit Jensen skånselsløst havde trukket faren frem for åbent tæppe, afgjorde retten i august 1927, at drengen skulle tilbage til sin mor.7 Efter skilsmissen giftede faren sig straks med en kollega fra Rigsdagen, sammen fik de en søn, men i sommeren 1928 døde Olaf ganske uventet. På grund af de kaotiske forhold ved skilsmissen lærte Leif Kayser dengang ikke sin halvbror at kende. Først langt senere fik de en vis forbindelse. Det forblev livet igennem et traume for Leif Kayser, at han havde mistet sin far, fortalte han i interviewet i 1998. Ellers boede familien på Østerbro i Nordborggade 6, hvor Leif fra otteårsalderen var alene med sin ikke ganske ungdom melige mor. På de ugentlige spadsereture til Langelinie passerede de broen over baneterrænet ved Østerport Station, hvor han blev stærkt optaget af tog og jernbaner – en fascination, der varede

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 11 15.07.2022 11.57

12 ∙ LEIF KAYSER livet ud. Han kom naturligvis i katolsk skole, Sankt Knuds Skole, som lå ved den modsatte ende af søerne. Det var en lang skolevej med sporvogn. Årene på Sankt Knuds Skole blev betydningsful de, for her fik Leif sangundervisning af pater Alois Menzinger og sang andenstemme i det lille drengekor, som var ved skolen og ved Jesu Hjerte Kirke. Menzinger var en meget alsidig begavelse, Leif genforenet med sin mor. Ekstra Bladet 1927. Ukendt fotograf. Leif Kayser - Danske Komponister.indd 12 15.07.2022 11.57

Sommerferierne blev til dels holdt hos en velhavende onkel i en villa i Gentofte, hvor han kunne cykle til stranden. Det virker, som om han har haft nemt ved at skaffe sig venner, og nogle af

For orgelundervisningen stod Kurt S. Thomsen fra Sankt Ansgars Kirke i Bredgade, Danmarks katolske hovedkirke. Det var grundlæggende øvelser og ellers værker fra den sydtyske ba rok, der blev spillet. Desuden gav han en indføring i at improvi sereDasalmeforspil.LeifKayser var ca. 10 år boede han i en længere periode hos sin farfar og farmor på Frederiksberg. De havde klaver, og drengen sad ved det, så tit han kunne komme afsted med det. Det stod klart, at han måtte have noget regulær klaverundervisning, så man sendte ham hen til hans tante, som både sang og under viste i klaver. For at præsentere sig for tanten havde han indøvet nogle variationer over en revysang og over kavatinen fra Barbe ren i Sevilla i forskellige stilarter. Hos denne tante gik han i en år række. Det faste program var, foruden skalaer og øvelser, et styk ke af Bach eller en wienerklassisk sonatesats, og så et firhændigt arrangement af operaer eller symfonier. Da det ikke var særligt spændende at øve hjemme på kun den ene halvdel af de firhæn dige stykker, lærte han hurtigt at udvikle sit bladspil. I løbet af undervisningsårene fik han på den måde et bredt kendskab til det klassiske symfoniske repertoire, helt op til Bruckners symfonier.

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 13 15.07.2022 11.57

”JEG HAR HAFT EN FARVERIG UNGDOM” ∙ 13 der sørgede for, at eleverne udviklede sig bedst muligt. De lærte enkle sange og gregorianske sange, og efter nogen tid kunne de deltage i kirkelige optog og processioner, f.eks. til kyndelmisse og palmesøndag. Menzinger sørgede også for, at elever, der havde anlæg for det, fik undervisning i orgelspil og mulighed for at spil le til bl.a. skolemesser. Kayser husker, at han i slutningen af 1932 spillede til skolemesse på kirkens orgel. Menzinger arrangerede også en koncertopførelse af Haydns børnesymfoni med kostu mer. Leif Kayser fik her rollen som dirigent i fuldt 1700-talsko stume. Han spillede også klaver til skolekomedien Knud Lavard, som skolens elever opførte på Det ny Teater. Her var han mutters alene i orkestergraven, og han måtte flytte sig fra klaveret for overhovedet at se, hvad der foregik på scenen.

Der var også sommerferieophold på gården Thorupgaard i byen Nørager nordvest for Hobro, som var i hans farmors sø sters besiddelse. Rundt om Thorupgaard lå andre bøndergårde, hvor der var andre børn, han kunne lege med. Langt senere skul le en af feriepigerne herfra komme til at spille en afgørende rolle i hansRutenliv. via Kalundborg var nøje planlagt og blev tilbagelagt på cykel – en praksis, Kayser i øvrigt fortsatte til langt op i årene, når han skulle til Jylland. I det hele taget cyklede han, som de fleste andre, langt mere end vi gør nu. Som 16-årig skriver han til sin skolekammerat Henning Carlsen, at han på knap fire timer cyklede de 75 km hjem fra et sommerophold. Men også at han 10 dage før havde været ude at køre en tur hjemmefra til Jyde rup, Skarresø og hjem over Holbæk (153,6 km noterer han).8 Bemærk decimalen, som er så karakteristisk for Kaysers væsen. Leif var ni år da hans far døde, og efter den tid tog hans fars ven Svend-Aage Meyer sig meget af ham. Meyer boede på Sortedam Dossering, ikke langt fra Leifs hjem. Meyer sang selv og spillede klaver, og ofte tog han Leif med i teatret. De mød tes i reglen om lørdagen, hvor de diskuterede musikoplevelser og spillede firhændige klaverudgaver af Beethovens og Tjajkov skijs symfonier, forskellige oratorier – f.eks. Haydns Skabelsen – Beethovens strygekvartetter samt Bachs Brandenburgkoncerter

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 14 15.07.2022 11.57

14 ∙ LEIF KAYSER dem fik han lange venskaber med. Under en ferie i 1932 i Fakse Ladeplads, som blev holdt sammen med hans mor og tante, mød te han en anden dreng fra Østerbro. Han var ved at skrive et stykke for dukketeater, Den gamle Borg, og Leif skulle selvfølge lig sørge for musikken. Som Kayser erindrede det i 1998, var det ”en krydsning mellem Svendsens Festpolonaise, Mendelssohns En skærsommernatsdrøm og Kuhlaus Elverhøj. Det var min de but som komponist – dog havde jeg skrevet et par Mariasange som 9-årig.” Til forestillingen havde han fået en pige til at vende blad for sig. På et tidspunkt glemte hun at vende blad, måske for di hun var blevet optaget af at følge spillet på scenen, eller fordi hun havde overset et nik fra Kayser: ”Så lykkedes det mig i én og samme bevægelse at vende blad og stikke hende en lussing.”

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 15 15.07.2022 11.57

”JEG HAR HAFT EN FARVERIG UNGDOM” ∙ 15 i Max Regers arrangementer. Af og til lejede Meyer endda et klaver mere, så de kunne spille både originalkompositioner for to klaverer og arrangementer af klaverkoncerter, som regel med Leif som solisten. Meyer var ansat på Haase Forlag og hjalp også med at udvide drengens litterære horisont. Leifs musikalske evner var åbenlyse, så familien tog kontakt til Det Kongelige Teaters kapelmester Georg Høeberg, som nogen i familien kendte, og spurgte, hvad han ville anbefale. Skulle dren gen mon ikke begynde med at tage en studentereksamen? Men Høeberg mente, at den musikalske udvikling havde så stor betyd ning netop i de år, hvor man læste til student, at det var vigtigt at udnytte den tid. Så gav familien gav sig, og han kunne få lov til at nøjes med realklassen. Fra 1934 begyndte han at få teoriundervisning hos organisten P.S. Rung-Keller, som hans tante kendte, idet hun var kirkesanger hos Rung-Keller i Vor Frelsers Kirke. Rung-Keller havde været lærer ved musikkonservatoriet siden 1917, og et af hans principper for satsteknik smittede tidligt af på Leif Kayser, nemlig at en toptone kun bør forekomme én gang i en melodi. Desuden fik Kayser undervisning i orgelspil hjem me hos Rung-Keller ved hans harmonium med to manualer og pedal i lejligheden på Islands Brygge. Her blev bl.a. en triosona tesats af Bach indstuderet til optagelsesprøven. Efter undervisnin gen blev Kayser ofte inviteret til at blive til frokost, ligesom også Rung-Keller tog ham med til koncerter. I det hele taget lagde de her grunden til et livslangt venskab: I 1953 inviterede Rung-Keller således til eftermiddagschokolade i anledning af kongens fødsels dag, med ønsket om at de to også snart måtte se at få en ”blok-af ten” sammen – dvs. en blokfløjteaften. Kayser må have lært at spille blokfløjte, efter at instrumentet omkring 1930 fik en op blomstring som pædagogisk instrument. I Kaysers blokfløjteæske, som jeg har fået forærende, finder man små kompositioner, som Rung-Keller og Kayser har skrevet til hinanden. Leif Kayser kom ponerede senere tre hæfter med blokfløjteduetter, der kan have deres udspring i dette samspil. I 1955 glædede Kayser i øvrigt Rung-Keller ved at instrumentere hans Orgelsuite i barokstil for orkester, muligvis i anledning af Rung-Kellers 75-års fødselsdag.9

Som forberedelse til optagelsesprøven til musikkonservatoriet i 1935 anbefalede Rung-Keller sin elev at tage klaverundervisning hos pianisten Haraldur Sigurdsson. For Kayser var det sådan set lige meget, om han blev optaget på orgel- eller klaveruddannel sen, bare det var noget med musik. Familiens økonomi var dog ikke til at bekoste en uddannelse på musikkonservatoriet, så det var nødvendigt med en friplads, og kampen om dem var hård.

At der ikke var hørelæreundervisning, er lidt en tilsnigelse. Simonsen var meget venligt stemt overfor solfège-faget, men på det tidspunkt var det et frivilligt fag under Dagmar Borups10 le delse. At faget først i 1938 blev obligatorisk, skyldtes mest af alt mangel på penge. Konservatoriet var en privat virksomhed, og der skulle hentes midler til alt. I løbet af 1920’erne havde der væ ret en stor elevtilstrømning af formuende, men ikke nødvendigvis talentfulde elever. Det hjalp på konservatoriets økonomi, men sænkede det faglige niveau. Mange talentfulde musikstuderende foretrak derfor i disse år at få privatundervisning eller at søge til udlandet – f.eks. komponisterne Flemming Weis, Finn Høff ding, Knudåge Riisager, Jørgen Bentzon, Franz Syberg og Jørgen Jersild.11 Dette prøvede Simonsen at rette op på, da han blev di rektør i 1931, og elever med Kaysers potentiale var værdsatte. Simonsen skaffede betydelige midler til konservatoriets budget, også fra sin egen families formue. Samtidig indførte han den så kaldte Store Eksamen, som var mere krævende end den hidtidige

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 16 15.07.2022 11.57

16 ∙ LEIF KAYSER PÅ MUSIKKONSERVATORIET

Men det lykkedes både at bestå prøven og få den eftertragtede friplads. Til optagelsesprøven skulle han spille den første del af en sonatesats af Beethoven – mere var der ikke tid til med 49 ansøgere på klaver. Så blev han prøvet i intervalhøring og no delæsning af musikkonservatoriets direktør Rudolph Simonsen.

Der var ikke undervisning i hørelære på det tidspunkt, det var en selvfølge, at det kunne man, tilføjer Kayser i interviewet. Til sidst var der en prøve i bladspil, hvor det først i tredje forsøg lykkedes at finde en sats, som Kayser ikke kendte i forvejen!

Også Dagmar Borup stillede sit hjem til disposition for Kaysers gennemgang af værker for en indbudt skare et par gange om ugen(!) – fortrinsvis med symfonisk musik til de kommende tors dagskoncerters programmer. Dagmar Borup kendte Carl Niel sens familie, og Anne Marie Carl-Nielsen kom til nogle af gen nemgangene, især når der var musik af hendes afdøde mand på

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 17 15.07.2022 11.57

PÅ MUSIKKONSERVATORIET ∙ 17 afgangseksamen, udvidede uddannelsen med et år og tilføjede senere solistklassen. Rudolph Simonsen var ikke blot pianist og komponist, men interesserede sig hele livet indgående for filosofi og de store tænkere. De idealistiske tanker om et almenmenne skeligt grundlag for etik og kultur øvede afgørende indflydelse på ham, hans værker og hans undervisning. På konservatoriet underviste han i musikhistorie, hvor han spillede og gennemgik værker med eleverne. Kayser begyndte på musikkonservatoriet i januar 1936. Han fik Haraldur Sigurdsson som klaverlærer, mens han i teorifaget fortsatte hos Rung-Keller. Solfège-undervisningen hos Dagmar Borup gav han dog ikke meget for – han kunne jo også det meste i forvejen. Dagmar Borup forsøgte ihærdigt at få ham til at blive hørelærepædagog og blev ret skuffet, da han gik andre veje. Ikke desto mindre ses han som suppleant i solfège-lærerforeningens bestyrelse i 1940, måske fordi hans ven dirigenten Erik Tuxen også var med og blev valgt til formand det år.

Hos Borups Musikforlag i Bredgade var der i 1936 udstillet nogle noder med Liszts klaverudgaver af Beethovens symfonier. Kayser omtaler det som lidt af en åbenbaring, for her fandt han ud af, at en transskription ikke nødvendigvis drejer sig om at realisere musikken, som den står, men med de virkemidler, der er nødvendige. Kayser anskaffede noderne, tog dem med til Si gurdsson, som ikke kendte dem, men som bragte dem videre til Rudolph Simonsen. Det førte til, at Simonsen opdagede, at Leif Kayser var langt foran sine medstuderende i repertoirekendskab. Simonsen engagerede Kayser som medunderviser i musikhistorie, begyndende med en gennemgang af Beethovens Eroica-symfoni med brug af Liszts klaverudgave. Det føltes jo lidt underligt, for talte Kayser i 1998, at stå der og være lærer for sine kammerater.

Kayser udarbejdede i denne forbindelse et tohæn digt klaverudtog af Nielsens 4. Symfoni – og flere skulle følge senere. Efterfølgende blev Kayser korrekturlæser på nyudgivel serne af forskellige Carl Nielsen-værker (Ved en ung Kunstners Baare, Serenata in vano, Bøhmisk-Dansk Folketone, En Fantasi rejse til Færøerne), hvor han – med familiens velsignelse – gjorde dele af Carl Nielsens notation mere gennemskuelig og logisk.

Kayser har brugt Liszt-inspirationen i både sine klavertrans skriptioner og i nogle af sine orgelværker. Hans løsninger kan være virkelig originale, som f.eks. åbningen af klaverversionen af Mestersanger-ouverturen, hvor han trækker et stort arpeggio op fra bassen til den første akkord, en usædvanlig måde at illu dere en paukehvirvel på. På samme måde lader han i bl.a. sin 3. Mariafreske orglet bruge nogle meget klaveragtige ”guirlander”, som lægger sig som et slør over melodien. Det kræver en solid

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 18 15.07.2022 11.57

18 ∙ LEIF programmet.KAYSER

Kayser var allerede i 1931 begyndt at lave en klavertrans skription af Tjajkovskijs 1812-ouverture, som han havde hørt i Tivoli. Men han kasserede denne første version – fordi den var uspillelig. Og det siger jo en del, for Kayser var skrap til at spil le. Men han har sikkert villet have alle noderne med, og senere fandt han jo ud af, at det ikke var nødvendigt.12 Blandt de første transskriptioner var også Tjajkovskijs Romeo og Julie-fantasi (som han senere omarbejdede) og forspillet til Wagners opera Mestersangerne i Nürnberg, som han senere reviderede hele fire gange. Kayser fortæller, at han gennem dette arbejde blev op mærksom på komponisternes forhold til klaveret: ”Wagner var ikke udøvende pianist, Beethoven var – og det afspejler sig ofte i deres måde at skrive på. Man mærker på pianisten Tjajkovskij, at hans sats ligger på ét plan, der er ikke alt det indimellem, som f.eks. er hos en Mahler. Hos César Franck mærker man organi sten i satsen i hans symfoni. Carl Nielsen var heller ikke pianist, og det afspejler sig i hans musik.” Om Carl Nielsen fortæller Kayser i en bibemærkning, at Dagmar Borup rent ud sagde, at han spillede grimt klaver: ”Han forsøgte måske at realisere en sats på klaveret, som han mest havde i hovedet. Men det kom ikke rigtig ud.”13

I sin studietid skrev Kayser også flere solokadencer til klaverkoncerter af Mozart og Beethoven (til sin studiekammerat Eyvind Møller). Senere i livet fulgte kadencer til to klaverkoncerter af Haydn til en norsk kollega, og til pianisten Friedrich Gürtler en kadence til Mozarts Klaverkoncert nr. 25 i C-dur KV 503. Efter det første år på konservatoriet kunne man få bevilget undervisning i et bifag. Fra januar 1937 fik Kayser derfor under visning i instrumentation hos Poul Schierbeck, som han kaldte ”den mest farverige lærer på musikkonservatoriet”, hvilket kan være møntet såvel på personen som på undervisningen.14 Opga verne var bl.a. at arrangere temaet fra Mozarts Klaversonate i A-dur for strygeorkester og fløjte, samt sange af Carl Nielsen og Grieg for forskellige besætninger. Der er tale om korte opgaver, men de er nydeligt løst. Schierbeck satte også eleverne til at in strumentere hans eget værk Den kinesiske fløjte. Gradvis gik det over til at blive opgaver, hvor eleverne selv kunne forme stoffet. Kaysers opgave skulle ende med at blive til hans 1. Symfoni, på begyndt i november 1937 og afsluttet sommeren 1938. På opfor dring af Tuxen sendte Kayser senere symfonien til den berømte hollandske dirigent Willem Mengelberg. Denne svarede ret kort, men opmuntrede især Kayser til at sørge for, at det, han skrev for orkestret, ikke blot havde klanglig værdi, men også musikalsk. Det fik stor betydning for Kaysers måde at skrive på, så musiker ne fik indtryk af, at det var deres sag.15 Symfonien er et kort værk i én sats, og med en spilletid på

PÅ MUSIKKONSERVATORIET ∙ 19 (klaver)teknik af organisten, men giver til gengæld musikken en klanglig virtuositet og gennemsigtighed, som man sjældent ellers hører orglet have.

Som komponist var han ikke noget blankt blad, da han kom på konservatoriet. Det fortæller en side i Kaysers egen værkfor tegnelse med titlen ”Ungdomssynder”, hvoraf en del ikke længe re eksisterer: en klaversonate i H-dur i tre satser (1934), en kla versonate i c-mol i fire satser (1938), en klaverkoncert i tre satser, en ouverture, ”Fra Aften til Morgen” for orkester, en scene til en opera samt tre orgelstykker. Desuden en strygetrio (1937) og en cellosonate i fire satser.

Leif Kayser - Danske Komponister.indd 19 15.07.2022 11.57

20 ∙ LEIF KAYSER godt et kvarter. I 1998 beskrev Kayser værket sådan: ”Det var en instrumentationsopgave hos Schierbeck, uden tanke på at det skulle blive en stor symfoni. Schierbeck mente at den var for ufuldstændig, så jeg udviklede gradvist den langsomme indled ning. Den starter meget som [musikken af] den unge Carl Niel sen.”Ja, symfonien er flere steder ganske Nielsen-agtig og åbner i d-mol med et ret pompøst tema i strygere og træblæsere, med messinget på tunge efterslag. Hornene tager over, og de forskel lige grupper spilles ud mod hinanden, og efter et klimaks tynder satsen ud og lægger sig til ro i A-dur. Her indtræder den oprin delige sats i Des-dur, lidt som en hymne. I begyndelsen enstemmigt for strygerne, men det udvikler sig og veksler med afsnit kun for træblæserne, inden det hele smukt samles og falder til ro igen. Som lyn fra en klar himmel indtræder violinerne i sid stedelen (d-mol) med en furiøs sekstendedelsbevægelse, der kan give mindelser om overledningen til 4. sats i Nielsens 4. Symfo ni. Hornsignaler blander sig, og så kommer de samlede blæsere marcherende ind. Hele slutafsnittet præges af overraskende mo dulationer og skifter flere gange til et hurtigere tempo. En flot afslutning med både elementer af Carl Nielsens typiske ”høn segård-musik”, Tjajkovskijs hornbehandling og César Franck. Kayser indrømmer selv sin skyldighed til mange, bl.a. at den flot te D-dur-slutakkord er et lån fra det tilsvarende sted i Francks symfoni.16 Ikke noget ringe svendestykke, selv om indledningen kan forekomme lidt lang i forhold til det samlede forløb, og må ske lagde op til en hurtig del før ”hymnen”. Til gengæld bliver man væltet over ende af symfoniens afsluttende del. Kayser lod sig ikke rive med af virakken om hans debut: ”Jeg passede mit konservatorium … Da den var blevet opført havde mange travlt med at finde ud af, hvor jeg havde snuppet ideerne fra. Men jeg havde selv mange flere steder: Till Eulenspiegel [af Strauss], Tjajkovskijs 5. Symfoni (slutningen) og selvfølgelig Carl Nielsen.”17Ogimellemtiden var Kayser gået i gang med at skrive en ny symfoni: Leif Kayser - Danske Komponister.indd 20

15.07.2022 11.57