Barbara i høj sø
En antologi om Jørgen-Frantz Jacobsens hovedværk
Redigeret af Bergur Rønne Moberg og Erik Skyum-Nielsen
Barbara i høj sø. En antologi om Jørgen-Frantz Jacobsens hovedværk
Redigeret af Bergur Rønne Moberg og Erik Skyum-Nielsen
© Forlaget Multivers ApS, 2025
1.udgave, 1. oplag
Forsideillustration: William Heinesen, Brim 1959, oliemaleri
Sats: Demuth Grafisk
Tryk: Totem
Printed in Poland 2025
ISBN: 978-87-7917-719-2
www.multivers.dk
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Denne bog er blevet til på baggrund af et seminar om Barbara på Københavns Universitet støttet af Statens Kunstfond.
Udgivelsen er støttet af:
LETTERSTEDTSKA FÖRENINGEN
SVEND GRUNDTVIGS OG AXEL OLRIKS LEGAT
Indhold
Indledning ............................................................................. 9
Barbara i høj sø og store sammenhænge
Af Bergur Rønne Moberg og Erik Skyum-Nielsen
Afradikalisering ..................................................................... 21
Barbara og erindringen om Jørgen-Frantz Jacobsen
Af Bergur Djurhuus Hansen
”Barbara, Solen” ................................................................... 44
Den erotiske epifani i Jørgen Frantz-Jacobsens Barbara
Af Anders Ehlers Dam
”I interessant konstellation til Venus” ................................... 64
Om Barbara som kvindeskikkelse
Af Elizabeth Blicher
Mændenes Barbara................................................................ 84
Tanker om kønnenes og kærlighedens økonomier
Af Malan Marnersdóttir
I mellemzonen ....................................................................... 103
Barbara og samtidig dansk litteratur
Af Erik Skyum-Nielsen
Barokke boblestudier i et æstetisk omtumlet værk ................ 118
William Heinesens redaktion af manuskriptet til Barbara, med særligt henblik på Goethe-prægede harmoniseringer samt på romanen som idédrama og Færø-allegori
Af Bergur Rønne Moberg
Lisa, Beinta og Barbara i Færø Blues Trilogien ...................... 159
Refleksioner over romanen Barbara som inspirationskilde
Af Lisbeth Nebelong
Der hvor skæbnen anbringer os ............................................ 170
Uddrag fra novellekredsen Sonate for sorgfulde hjerter
Af Lisbeth Nebelong
Ingen ø ..................................................................................
178
Uddrag fra romanen Ø
Af Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Fra provins til hovedstad .......................................................
183
Uddrag fra romanen Alt dette kunne du få
Af Josefine Klougart
Omkring ”Koh-i-noor” .........................................................
198 og lidt om ”Vinaliga” og ”Barbara”
Af filminstruktør og læge Nils Malmros
Præsentation af bidragyderne ................................................ 214
Mit skib […] pløjer sygdommens sø […] Midt i dønningerne avancerer man.
– Jørgen-Frantz Jacobsen om sin krops miserable tilstand under færdiggørelsen af Barbara i brev til William Heinesen d. 7. februar 1938 (Jacobsen 1958: 116-117)
Nej, mit mozartske livssyn skal du sgu ikke nære nogen bekymring for. Et gammelt egocentrisk konsolideret firma i ånd, fantasi og historie går ikke i stykker på en dame som Barbara. En god transaktion har hun været, der har givet megen poetisk omsætning. Jeg ligger endda inde med et restlager, som jeg håber vil forblive kurant. Men dette er et spørgsmål om mit talent, ikke om Barbaras nærværelse […] Livet er stort og dæmonisk, værd at elske og nyde. Og det allerstørste i livet er igen resignation. Jeg har vidst det siden jeg en stormfuld stund for snart 8 år siden fattede Beethovens 5. symfoni.
– Jørgen-Frantz Jacobsen om Estrid Bannister Good (’Barbara’!) m.v. i brev til William Heinesen d. 10. august og d. 2. oktober 1937 (Jacobsen 1958: 107-111)
Indledning
Barbara i høj sø og store sammenhænge
Af Bergur Rønne Moberg og Erik Skyum-Nielsen
Ifølge F.J. Billeskov Jansen er Jørgen-Frantz Jacobsens Barbara (1939) en af Nordens største romaner. Den blev en dobbeltsucces, så snart den udkom. Den fik fornemme anmeldelser og blev også en salgssucces. Barbara må også være noget af det nærmeste, vi kommer en ‘catch all’-roman fra mellemkrigstiden i færøsk og dansk litteratur. Jacobsen døde fra et næsten færdigt romanmanuskript, og hans ven og forfatterkollega William Heinesen fik til opgave at gøre det klart til udgivelse. Romanen blev en global bestseller og blev f.eks. solgt i over en kvart million eksemplarer bare i Australien. Barbara er blevet aktuel igen blandt nulevende færøske og danske forfattere som Sólrun Michelsen, Ida Jessen, Josefine Klougart, Lisbeth Nebelong, Siri Ranva Hjelm Jacobsen, som alle har ladet sig inspirere af den.
Barbaras status som klassiker er, siden den udkom, blevet holdt ved lige af en bred faglig og kunstnerisk interesse. Den er f.eks. blevet filmatiseret og har været genstand for talrige nyere kunstneriske tolkninger. Men der har også været stærke meninger, især om romanens kvindelige hovedfigur, Barbara. Naja Marie Aidt gav f.eks. i 2007 i dagbladet Information romanen disse ord med på vejen:
Barbara af Jørgen-Frantz Jacobsen. Den hader jeg simpelthen. På grund af dens kvindesyn. Jeg hader bøger, der gør kvinden til en stor naturkraft, der ingen bevidsthed har om sig selv. Det er bare irriterende, synes jeg, og hvis man ikke kan se det, så er man dum. Jeg hader også Martin A. Hansens Løgneren af samme grund. (Bjørnkjær, 2007)
Netop Martin A. Hansen blev stærkt inspireret af Barbara, mens han skrev romanen Løgneren (1950). Ø-temaet, forfængelighedsproblematikken, nærtbeslægtede psykologiske karakterer, musikkens rolle, forholdet mellem menneske og natur forbinder disse to romaner (Mogensen 1997: 61ff.). Med hensyn til Barbara-figuren ser andre forfattere såvel som litterater (jf. bidragene i denne bog) derimod romanens kvindelige hovedfigur, blandt meget andet, som en progressiv kvindeskikkelse inspireret af Jacobsens kulturradikale samtid. Maja Lucas er en af dem, der kaster ny kærlighed på romanen netop af denne grund:
Med et nutidigt ord kunne man kalde hende [Barbara, red.] for en polyamourøs kvinde, som gør sig ud til bens i monogamiets regime. Derfor er romanen højt aktuel i sit stof, for nutidens seksualmoral vipper for mig at se mellem polyamourøs kærlighed og monogami. Så selvom det er 85 år siden, Barbara blev udgivet, og selvom den foregår omkring år 1760, er den 100% aktuel i sin udforskning af, hvad kærlighed er […] selvom romanen måske er igangsat af Jacobsens længsel efter Estrid, er den også med al tydelighed et forsvar for den fri kvindelige seksualitet […] Barbara er egentlig ikke en fræk skandaleroman, sådan som den ofte er blevet læst. Den er snarere en fortælling om, hvordan erotik hænger sammen med livskraft og åbenhed, og om hvordan erotik ikke kan reduceres til pik-i-kusse. “Virkelig eros er nemlig ånd,” skrev Jacobsen selv i et af sine mange breve. (Lucas 2024: 313ff.)
Virkelig eros er netop ånd! Det giver mening, som Maja Lucas gør, at anskue Barbara som en slags polyamourøs Don Juan-figur, og både når det er en han og en hun, er dette et stort anlagt europæisk idéstof. Med Barbara anskuet som Don Juan-figur bliver kønnet ikke afgørende, for en mandlig Don Juan-figur ville
10 · barbara i høj sø
grundlæggende elske på samme måde, som hun elsker, dvs. uden at lade sig besidde. Derfor giver det en god almen mening at tale om polyamourøs kærlighed. Lucas siger videre, at Barbara, som Jacobsen kaldte sin fyrige roman, ”har været en inspirationskilde for mig i arbejdet med min seneste bog, der handler om sex og erotik. Barbara giver i al fald håb for tolerance og rummelighed i hjertets anliggender” (Lucas 2024: 313).
Modsatrettede aktuelle modtagelser af Barbara som disse inspirerede os til at arrangere et seminar på Københavns Universitet om Barbara d. 22. august 2022 under samme titel som antologien. Bidragene til seminaret udgør i det store og hele grundstammen i denne antologi.
Siden er romanen ikke blevet mindre aktuel. Gyldendal har genudgivet den i sin nye nordiske klassikerserie, hvor netop Maja Lucas skriver efterord (jf. ovenfor). Med denne udgivelse placeres Jørgen-Frantz Jacobsen, hvor han hører hjemme, nemlig ved siden af Nordens største romanforfattere og storytellere som f.eks. Selma Lagerlöf og Sigrid Undset, hvis romaner også indgår i serien. Barbara appellerede stærkt til endnu en stor nordisk storyteller, Karen Blixen. Bent Mohn fortæller om et møde, han og William Heinesen havde med Blixen i København 1957, og som mest kom til at handle om romanen Barbara. Heinesen fortalte Blixen om sit forfatterskab, og Blixen lyttede ”tavst og opmuntrende”, men var selv mest interesseret i at høre om Barbara, om hvilken hun ”talte med den største henrykkelse og helt ned i detaljen” (Mohn, 1997). Ligesom Blixen selv har Jacobsen som forfatter fløjet i sit eget territorium ude i det verdenslitterære rum, og Barbara er derfor blevet afdomesticeret i forhold til den lokalt-nationale danske og færøske litteratur(historie). Men den momentane danske anerkendelse af romanen, da den udkom, har utvivlsomt haft betydning for den efterfølgende verdensomspændende succes.
Den universitære modtagelse, herunder i litteraturhistorier,
har imidlertid været knapt så begejstret for Barbara. W. Glyn Jones skriver, at det er, som om danske litterater ikke rigtigt ved, hvad de skal sige om romanen (Jones, 1988). Mens William Heinesen får tildelt 11 sider i den store grønne danske litteraturhistorie, affejes Jørgen-Frantz Jacobsen og Barbara med følgende ord: ”Hans eneste roman, […] en historisk kærlighedsroman, var en bestseller.” (Agger 2000: 433). Den mistænksomhed over for bredt appellerende litteratur, som kan læses ud af dette citat, var Jacobsen udmærket klar over fandtes på bjerget, og den forholdt han sig kritisk til. Han dyrkede en stærk kontaktdiskurs og mente, at skandinavisk litteratur ofte er skrevet til et ”for snævert publikum” (Jones 1990: 199). Hans roman er ikke primært skrevet som et stykke fiktion, men ifølge ham selv som en ”livsfølelse” og er ikke kun en ”fortælling […] ikke kun et billede jeg vil give af Færøerne” (Jacobsen 1955: 286).
Men det var takket være København, at Barbara blev oversat umiddelbart efter, at den udkom, og derfor hurtigt kom videre ud i det verdenslitterære kredsløb. På grund af hybriditeten faldt både Jacobsen og hans ligeledes danskskrivende forfatterkollega William Heinesen ned i et tomrum mellem to nationer. De bryder mønstret op og har været svære for både færøsk og dansk litteraturhistorie at få passet ind i kategorierne og de nationale sammenhænge. De levede begge i en form for eksil: Jacobsen i København og Heinesen i Tórshavn. De var begge vokset op i en dansk-færøsk sammenhæng i den færøske hovedstad, og i modsætning til hvad der gjaldt de fleste af deres færøske kolleger, var deres blik rettet mod at løfte Færøerne ind i europæisk og universel åndshistorie og den anden vej rundt. Deres baggrund og det danske sprog tilførte deres skaben en ekstra kunstnerisk distance og hybrid inspiration med fokus på kulturmøder. Udtrykket blev til en form for nærværende distance, som de satte i system som et møde mellem et blik indefra og et blik udefra, mellem Færøerne
12 · barbara i høj sø
og verden. De udnytter med andre ord distancen og det dobbelte forhold til nation og nationallitteraturer og dyrker en fremmedgørende omgang med det hjemmevante i en form for selveksotisering.
Med denne kunstneriske strategi og med deres omfangsrige brevveksling lærer de sig selv adækvat at omgås deres eget eksil, en praksis som med Peter Sloterdijk i Was Geschah im 20. Jahrhundert? kan beskrives som en stræben efter eksilduelighed, ”Exilfähigkeit” (Sloterdijk, 2016: 82). De gik helhjertet ind i deres dansk-færøske bindestreg, som på samme tid blev deres både-og og hverken-eller, men som var den smalle, udsatte og alligevel altomfattende bro, de hele vejen opholdt sig på. De kom fra havet, og med det mellemrum, som de tidligt følte sig henvist til, blev verden let deres; en bro forstået som et mere porøst, åndeligt sted end nationernes containerprægede verden. I udkanten af nationerne var der meget at hente, fordi de her begge blev nationernes kontaktzoner for allehånde usamtidige perspektiver, ismer og strømninger og dermed medium for et omfattende iagttagelses- og modtagelsesapparat. Deres stof blev i grunden aldrig andet end Færøerne, og de udnyttede fuldt ud deres næreksklusive tilgang til færøsk natur, den færøske folketradition etc., samtidig med at de fungerede som Færøernes kulturambassadører i dansk-færøske anliggender, herunder ikke mindst i tider med konflikter landene imellem.
Når regnebrættet skal gøres op, og vel at mærke i en international, verdenslitterær målestok over dansk og dansksproget litteratur, så er der ikke meget, der kan leve op til Barbara. Stærk kontaktdiskurs, stærk læserappel, stærke personkarakteristikker, eminente miljøskildringer, nyfortolkninger af dansk-europæisk tradition (færøsk folketradition, nordisk litteratur, Kingo, La Rochefoucauld, Holberg, J.P. Jacobsen, (kultur)radikalisme, kristendom, oplysningstiden etc.), fortællemæssig balance mellem
vidtforgrenede inspirationskilder (myte, kristendom, barok, rokoko, oplysningstid, modernitet, idehistoriske perspektiver), gennemført hybriditetsdyrkelse, historiografisk kampberedthed etc.
Med denne roman bliver Færøerne kort og godt og for alvor til et hermeneutisk tungt område og bærer af europæisk ånd. Romanens stofrigdom, fortælleglæde og omfattende åndelige spændvidde er indfældet i en anskuelig, traditionel episk form, der fortæller Færøerne ud i de største sammenhænge og ligeledes ind i grundlagssammenhænge i færøsk historie. Et sådant værk bør derfor ikke presses ind i smalle identitetspolitiske, modernistiske etc. læsninger.
Der har været dramatik omkring Barbara helt fra dens tilblivelse. Den blev påbegyndt af en forfatter, som ikke havde planer om at blive forfatter, men som ved kærlighedens og dødens mellemkomst blev det. Den er skrevet af en dødssyg og ulykkeligt forelsket Jacobsen. Sygdommen begyndte at gøre sig gældende først i 1920’erne med en af de første indlæggelser på bl.a. kurstedet Rudershøj i Holte og i 1929-30 på Vejlefjord Sanatorium, hvor han døde i 1938. Det er en roman, som i høj grad er formet af sygdom og kærlighed. Dramatikken fortsatte, da romanen udkom, og hvor den både blev en stor kunstnerisk succes og en endnu større salgssucces. Endelig er Barbara som nævnt blevet opfattet som en kontroversiel roman i identitetspolitiske sammenhænge, hvor især dens kvindelige hovedfigur, som også lægger navn til romanens titel, er blevet anset for at repræsentere en reaktionær fremstilling af kvinder. Men på samme tid er den blevet læst som en progressiv, frigørende og polyerotisk roman.
Dramaerne omkring dette hovedværk i færøsk-dansk-nordisk litteratur afløses her i 2025 med festivitas, idet Jørgen-Frantz Jacobsen ville være fyldt 125 år i år. Det er en god anledning til at fejre Barbara med en udgivelse og dermed undersøge romanens status i samtiden og dens efterliv i kunsten, kulturen og forsknin-
· barbara i høj sø
gen, nærmere bestemt i litteraturen, filmkunsten og i litteraturvidenskaben.
At antologisere betyder i dette tilfælde et bidrag til at vedligeholde Barbaras velfortjente klassikerstatus. Barbara i høj sø er den anden antologi om Barbara. Den første var Omkring Barbara. En antologi, som Fisker & Schou udgav i 1997 i kølvandet på Nils Malmros’ filmatisering af Barbara. Det var en antologi, der dels bestod af et genoptryk af ældre artikler og dels af nyskrevne artikler om romanen, dens forfatter, inspirationerne til Barbara, danske forfattere, der har været inspireret af romanen, filmatiseringer af romanen m.v. Barbara i høj sø adskiller sig fra denne antologi ved et målrettet fokus på forskellige litteraturvidenskabelige læsninger af romanen samt bidrag fra danske forfattere og en filminstruktør, der er blevet inspireret af romanen. Litteraternes bidrag griber bl.a. fat i Barbaras fortsatte appelkraft, eros-aspekter, kønsaspekter, Barbara som idédrama, det barokke, Barbara og dansk samtidslitteratur, Heinesens indflydelse på romanens og Jacobsens eftermæle, forskellen mellem romanforfatterne Jacobsen og Heinesen, Heinesens redaktion af manuskriptet læst som Goethe-prægede harmoniseringer og i lyset af færøsk, dansk og verdens litteraturhistorie, romanens identitetsgeografi, studier i personlige såvel som officielle dansk-færøske relationer, Jacobsens forhold til døden, kærligheden og venskabet med Heinesen m.v.
Redaktørerne håber, at antologiens videnskabelige og kunstneriske bidrag vil skabe mere rum og interesse for Barbara og både inspirere den almenkulturelle læser og give anledning til fortsatte aktualiseringer af denne roman. Med sine mange vinkler på værket og sine tværgående tilgange til romanen er antologien
velegnet som inspiration til undervisningsforløb i både gymnasieog universitetsregi.
Litteraturliste
Agger, Gunhild o.fl. (red.) 1984: Dansk litteraturhistorie. Demokrati og kulturkamp 1901-45, bd. 7. Gyldendal.
Bjørnkjær, Kristen 2007: ”Hun hader Barbara.” Information 10. februar.
Jacobsen, Ole 1955: ”Jørgen-Frantz Jacobsen”. Danske digtere i det 20. århundrede, 283-289.
Jones, W. Glyn 1988: “Duality and Dualism. Jørgen-Frantz Jacobsen reassessed”. Scandinavica. Vol 27, nr. 2, 33-151.
Jones, W. Glyn 1990: ”Jørgen-Frantz Jacobsen”. Dictionary of Literary Biography. Twentieth-Century Danish Writers. Marianne Stecher-Hansen (red.). University of California, Berkeley. Vol. 214, 197-201.
Mohn, Bent 1997: ”Det læser de selv. Da Karen Blixen mødte Heinesen”. Politiken 26. november.
Sloterdijk, Peter 2017: Was Geschah im 20. Jahrhundert? Suhrkamp.