Lyden af træer
ROBERT FROST lyden af træer
udvalgte digte på danske vers ved
Jøn Høyer
efterskrift af Bo Green Jensen
MULTIVERS
Lyden af træer
Af Robert Frost
Udvalgt og oversat af Jon Høyer
© Penguin Random House 2013
© Forlaget Multivers ApS 2025
1.udgave, 1. oplag 2025
Digtene er oversat og gengivet efter
Robert Frost: The Collected Poems, Vintage 2013
Omslag: Emil Stephensen
Omslagsillustration: Emil Stephensen
Sat hos Demuth Grafisk
Tryk: Totem
Printed in EU 2025
ISBN 978-87-7917-674-4 www.multivers.dk
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Udgivelsen er støttet af: VELUX FONDEN
A BOY’S WILL INTO MY OWN 14 STARS 16 MOWING 18
LOVE AND A QUESTION 20 THE TUFT OF FLOWERS 24
NORTH OF BOSTON MENDING WALL 32
THE DEATH OF THE HIRED MAN 36 HOME BURIAL 54 AFTER APPLE-PICKING 66 GOOD HOURS 70
MOUNTAIN INTERVAL THE ROAD NOT TAKEN 74
AN OLD MAN’S WINTER NIGHT 78 THE EXPOSED NEST 82
A PATCH OF OLD SNOW 86
HYLA BROOK 88 BIRCHES 90
INDHOLD
EN DRENGS TESTAMENTE
IND I MIT EGET 15
STJERNER 17
AT SLÅ GRÆS 19
KÆRLIGHED OG ET SPØRGSMÅL 21
BLOMSTERKLYNGEN 25
NORD FOR BOSTON
AT REPARERE ET GÆRDE 33
DAGLEJERENS DØD 37
HJEMMEBEGRAVELSE 55
EFTER ÆBLEPLUKNING 67
GODE STUNDER 71
INTERVAL MELLEM BJERGE
DEN VEJ JEG IKKE GIK 75
EN GAMMEL MANDS VINTERNAT 79
DEN UDSATTE REDE 83
EN PLET GAMMEL SNE 87
HYLABÆKKEN 89
BIRKE 91
A TIME TO TALK 96 ”OUT, OUT – ” 98
THE SOUND OF TREES 102
NEW HAMPSHIRE
FIRE AND ICE 108
NOTHING GOLD CAN STAY 110
STOPPING BY WOODS ON A SNOWY EVENING 112 FOR ONCE, THEN, SOMETHING 114 TWO LOOK AT TWO 116
THE NEED OF BEING VERSED IN COUNTRY THINGS 120
WEST-RUNNING BROOK
A PECK OF GOLD 126
ONCE BY THE PACIFIC 128
LODGED 130
A MINOR BIRD 132
ACQUAINTED WITH THE NIGHT 134 THE LAST MOWING 136
A FURTHER RANGE
A DRUMLIN WOODCHUCK 140
THE FIGURE IN THE DOORWAY 144
DESERT PLACES 146
NEITHER OUT FAR NOR IN DEEP 148
TID TIL EN SNAK 97
”UD, UD – ” 99
LYDEN AF TRÆER 103
NEW HAMPSHIRE
ILD OG IS 109
INTET GYLDENT VARER VED 111
EN PAUSE VED SKOVEN EN AFTEN MED SNE 113
FOR EN GANGS SKYLD OG SÅ NOGET 115
TO SER PÅ TO 117
KENDSKAB TIL LIVET PÅ LANDET SKAL TIL 121
EN BÆK DER LØBER MOD VEST
EN MASSE GULD 127
ENGANG VED STILLEHAVET 129
LAGT NED 131
EN MINDRE FUGL 133
JEG HAR MØDT NATTEN MED FORTROLIGHED 135
DEN SIDSTE GRÆSSLÅNING 137
EN NY HORISONT
ET MURMELDYR I SIN HULE 141
SKIKKELSEN I DØRÅBNINGEN 145
ØDE STEDER 147
HVERKEN LANGT UD ELLER DYBT NED 149
A WITNESS TREE
THE SILKEN TENT 152
HAPPINESS MAKES UP IN HEIGHT FOR WHAT IT LACKS IN LENGTH 154 COME IN 158
A CONSIDERABLE SPECK 162 TRESPASS 166
STEEPLE BUSH DIRECTIVE 172
A CLIFF DWELLING 178
IN THE CLEARING A CABIN IN THE CLEARING 182 ESCAPIST – NEVER 188
ET ØJENVIDNES TRÆ
SILKETELTET 153
HVAD LYKKEN MANGLER I LÆNGDE HAR DEN I
HØJDE 155
KOM IND 159
EN BETYDELIG PLET 163
INDTRÆNGEN 167
SPIRÆABUSK
DIREKTIV 173
EN KLIPPEHULE 179
I RYDNINGEN
EN HYTTE I RYDNINGEN 183
ESKAPIST – ALDRIG 189
EFTERSKRIFT: SOM EN FUGL VILLE SE OS 191
af
EN DRENGS TESTAMENTE
A BOY’S WILL
(1913)
Uddrag
INTO MY OWN
One of my wishes is that those dark trees, So old and firm they scarcely show the breeze, Were not, as ‘twere, the merest mask of gloom, But stretched away unto the edge of doom.
I should not be withheld but that some day Into their vastness I should steal away, Fearless of ever finding open land, Or highway where the slow wheel pours the sand.
I do not see why I should e’er turn back, Or those should not set forth upon my track To overtake me, who should miss me here And long to know if still I held them dear.
They would not find me changed from him they knew –Only more sure of all I thought was true.
IND I MIT EGET
Gid blot de gamle stive træer dér som sjældent viser blæsten mer slet ikke stod med lutter mørke bag men strakte sig helt hen til dommedag.
Så ville jeg begive mig af sted igennem skov der bliver ved og ved, og aldrig længes efter åbent land og efter hjul der knaser gennem sand.
Og hvorfor følge nogen anden vej, og hvorfor skulle de der savner mig dog ikke følge derfra hvor de er og mærke at jeg stadig har dem kær?
Det ville være samme mand de fandt –kun mere klar på det jeg så som sandt.
STARS
How countlessly they congregate
O’er our tumultuous snow, Which flows in shapes as tall as trees
When wintry winds do blow! –
As if with keenness for our fate, Out faltering few steps on To white rest, and a place of rest
Invisible at dawn, –
And yet with neither love nor hate, Those stars like some snow-white
Minerva’s snow-white marble eyes
Without the gift of sight.
STJERNER
Utællelige samles de hen over sneens vilde flok der hvirvler rundt som høje træer når storme går amok! –
som om de følger vores liv de vaklende snart talte skridt hen til det hvide hvilested ved daggry skjult af hvidt –
Men stjerner uden kærlighed og had er som Minervas blik snehvide marmorøjne dér som ikke ser en brik.
MOWING
There was never a sound beside the wood but one, And that was my long scythe whispering to the ground. What was it it whispered? I knew not well myself; Perhaps it was something about the heat of the sun, Something, perhaps, about the lack of sound –And that was why it whispered and did not speak. It was no dream of the gift of idle hours, Or easy gold at the hand of fay or elf: Anything more than the truth would have seemed too weak To the earnest love that laid the swale in rows, Not without feeble-pointed spikes of flowers (Pale orchises), and scared a bright green snake. The fact is the sweetest dream that labor knows. My long scythe whispered and left the hay to make.
AT SLÅ GRÆS
Ikke en lyd, ud over den ene der lød langs skoven, og det var min le der hviskede ned.
Om hvad? For mig var det ikke så let at tyde.
Måske var det noget om solens glød, noget, måske, om manglen på lyde –derfor en hvisken og ikke en højlydt besked, ikke en drøm om lønsom uvirksomhed eller om guld fra alfers gøren og laden.
Intet andet end sandheden selv kan nå den kærlighed der trak linjer hen over fladen, fik skrøbeligt oprejste blomsters flor til at dø (gøgeurter) og skræmte en slange af sted.
Fakta er nu den sødeste drøm fliden kan få.
Min hviskende le lod græsset blive til hø.
LOVE AND A QUESTION
A Stranger came to the door at eve, And he spoke the bridegroom fair. He bore a green-white stick in his hand, And, for all burden, care. He asked with the eyes more than the lips For a shelter for the night, And he turned and looked at the road afar Without a window light.
The bridegroom came forth into the porch With, ”Let us look at the sky, And question what of the night to be, Stranger, you and I.”
The woodbine leaves littered the yard, The woodbine berries were blue, Autumn, yes, winter was in the wind; ”Stranger, I wish I knew.”
KÆRLIGHED OG ET SPØRGSMÅL
En fremmed kom til brudgommens dør en aften, klar i mælet som få.
Han holdt en grøn-hvid stok i sin hånd, og bekymringer bar han på.
Han bad med sit blik mer end sin mund om husly og sikkerhed.
Han så mod vejen foran sig. Han så intet lys noget sted.
Og brudgommen trådte udenfor:
”Lad os se hvad der er på vej på himlen og viser hvad nat det bli’r, du fremmede, du og jeg.”
Kaprifoliers blade lå spredt, deres bær var nu blevet blå.
Jo, efterår var det, og vinter snart. ”Hvis blot jeg kunne forstå.”
Within, the bride in the dusk alone Bent over the open fire, Her face rose-red with the glowing coal And the thought of the heart’s desire. The bridegroom looked at the weary road, Yet saw but her within, And wished her heart in a case of gold And pinned with a silver pin.
The bridegroom thought it little to give A dole of bread, a purse, A heartfelt prayer for the poor of God, Or for the rich a curse; But whether or not a man was asked To mar the love of two By harboring woe in the bridal house, The bridegroom wished he knew.