Havnemagasinet
FLID & FAKTA er medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og udkommer 4 gange om året.
Bladet sendes direkte til havnepersonale og -bestyrelsesmedlemmer m.fl.
FLID er lystbådehavnenes interesseorganisation med 297 medlemshavne.
FLID taler lystbådehavnenes sag over for bl.a. myndigheder og har siden stiftelsen i år 2000 haft stor succes med at præge og ændre nye bekendtgørelser og regler til fordel for danske lystbådehavne.
Debatindlæg, nyheder, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m. er meget velkomne og sendes til: redaktionen@flidhavne.dk
Deadline for FLID & FAKTA 2023
Nr. 2 / juni- deadline 13. april 2023
Udgiver
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark c/o Voxevaerket
Havnevej 1
4000 Roskilde
Tlf.: 4345 4360 www.flidhavne.dk www.havneguide.dk
Layout og tryk
Lynge Olsen Group A/S
Oplag 900 stk.
Copyright Artikler i FLID & FAKTA kan citeres med kildeangivelse jf. ophavsretslovens bestemmelser om citater. Gengivelse af hele artikler kan kun ske efter skriftlig tilladelse fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.
Sekretariat
Direktør Jesper Højenvang jesper@flidhavne.dk
Tlf.: 4345 4360
Redaktion og annoncer
Merete Ettrup merete@flidhavne.dk
Tlf.: 2842 5626
Specialkonsulent
Tom Elmer Christensen tom@flidhavne.dk
Tlf.: 2120 8889
Administration og faktura
Anna-Grethe Madsen administration@flidhavne.dk
Tlf.: 5149 0742
Forsidefoto:
Næstved Kanalhavn. Foto: Merete Ettrup
Denne tryksag er fremstillet på Svanemærket certificeret papir.
Ny kampagne for Sikker Havn ”Nær ved” og næsten
s.46
5 Formandens ord
7 Opslagstavlen: Velkommen i FLIDs fællesskab
8 Ny teknik kan være alternativ til klapning
11
Portræt: Kvinder på havnen
15 En god lejekontrakt giver plads til udvikling
16 Ansvarsforsikring dækkede ikke skade på broerne
19 Kommunalfuldmagtens begrænsninger – og muligheder
23 Kåring af Årets Havn giver ny viden om det sejlerne efterspørger
26 Faxe Ladeplads tænker stort
31 Få styr på havnens ordensreglement med Trafikstyrelsen og FLID
35 Vidensbanken har svar på (næsten) alt
37 Vejledning i tunge løft
40 Sikkerhedsstyrelsen besøger igen 100 lystbådehavne i 2023
42 BREVKASSE:
Hvem skal betale slamsugeren til de store skibe? Får vi den statslige elafgift refunderet?
46 Ny kampagne med fokus på ”nær ved” ulykker
49 Kalender:
2 webinarer og en generalforsamling
51 Tid til forårstjek af Havneguide.dk
52 Nye regler for sortering af affald er startet uden anvisninger
55 Velkommen til nye leverandører
Styrken i VG er vores specialiseringsgrad, som er din garanti for høj kvalitet i alle led af projektet. VG er en 昀eksibel samarbejdspartner, der imødekommer kundens behov. Vores udgangspunkt er omstillingsparathed og er derfor altid gearet til at imødekomme justeringer og ændringsforslag. Vejen til svar er kort og ligetil. En 昀ad organisationsstruktur sikrer, at vi opretholder en høj effektivitet.
Der er skyer i horisonten og måske også frisk vind forude. En inflation på 8,2 % er virkelig noget der kan mærkes –Det er den højeste inflation i 35 år. Vi kommer fra en lang periode med høj konjunktur til en ny virkelighed. Det er vigtigt at vi på forkant prøver at se på, hvordan vi bedst sikrer vores forretning.
I 2022 kom de Norske og Tyske gæstesejlere tilbage i stort tal, men antallet af Danske gæstesejlere faldt – hvilket kom meget bag på os.
FLID´s 300 medlemshavne med ca. 45.000 bådpladser, har for langt de fleste havnes vedkommende en belægningsprocent på 100. Kun ganske få havne har ledige pladser. Det vi hører fra bådhandlerne er, at salget er gået totalt i stå. Men vi har ikke pt. set mange til salg skilte på bådeneeller i medierne.
Hvor vil vi hen med det? Jo, det bedste vi kan gøre, er at sikre den bedste service til vores kunder. Sikre at der er et godt miljø. Sørge for at der er mange aktiviteter i havnene og byde indenfor sammen med de respektive klubber, vinterbaderne, SUP- klubber og andre aktive foreninger. Hjælpe caféen, ishuset og restauranten med gode vilkår, så der kommer gæster, og at vi som havn er med til, at der kommer liv på vores fantastiske havne.
Med vilje til omstilling og nytænkning er jeg sikker på at vi også i år får en god sejlsæson og et acceptabelt økonomisk resultat til glæde for sejlerne og jeres mange medarbejdere.
God Vind 2023 – Søren
Søren Hald, formand. Marselisborg Lystbådehavn, formandflid@gmail.com
Finn Mortensen, næstformand. Kolding Lystbådehavn, fcm@djk.dk
Anders Dahl. Augustenborg Yachthavn, anders@augustenborg-yachthavn.dk
Birger Isaksen. Sæby Havn, BIIS@frederikshavn.dk
Jesper Tjott. Skovshoved og Hellerup Havne, jet@gentofte.dk
Kenneth Højlund Jensen. Køge Marina, kenneth.hoejlund.jensen@koege.dk
Lis Mylenberg. Nyborg Marina, lim@nyborg.dk
Christian Heibel Godsk. Udbyhøj Lystbådehavn, christian.heibel.godsk@randers.dk.
i vores økonomi i de kommende år?
”Med vilje til omstilling og nytænkning er jeg sikker på at vi også i år får en god sejlsæson”
Problemfri tømning af spilde- og lænsevand fra Lystbåde
For yderligere oplysninger, kontakt Vogelsang A/S
Industriparken 2 | 6880 Tarm
Telefon: +45 97 37 27 77
info@vogelsang-as.dk |
Ny havnechef i Årets Havn 2022
Den 1. januar tiltrådte Knud Madsen stillingen som havnechef i Juelsminde Havn og Marina. Knud Madsen er uddannet ingeniør, og kommer fra en stilling som produktchef hos en privat teknologivirksomhed. Han er selv sejler og bor i Juelsminde.
Ny havnefoged i Korsør Lystbådehavn
Henrik Keller tiltrådte 28. februar som havnefoged i Korsør Lystbådehavn. Henrik har været serviceleder for aktivitetscentre i Slagelse kommune. Han har selv båd og bor i Korsør.
Ny havnefoged i Lohals Havn
Fra den 1. januar er Kim Jessen blevet ansat som havnefoged i Lohals Havn på fuld tid. Kim kommer fra en stilling som elektriker i Københavnsområdet. Kim har siden sidste sommer været havneafløser.
Ny havnefoged i Horsens Marina
Siden maj sidste år har Søren Lykke Sørensen været havnefoged i Horsens Marina. Søren L. Sørensen kommer fra en stilling som udviklingsingeniør og har en håndværksuddannelse som klejnsmed.
Havnemester i FLID´s nye medlemshavn:
Esbjerg Strand
Frank J. Pedersen er ikke ny på posten som havnemester i Esbjerg Strands lystbådehavn. Det er mere end 26 år siden han blev valgt ind i bestyrelsen og det er anden gang han er i jobbet som havnemester. Nuværende periode startede i 2020.
Ny havnechef for Struer Havn
Pr. 1. februar er Ole Scmidt tiltrådt som havnechef for Struer Havn. Ole kommer fra mediebranchen, med stort lokalkendskab, og erfaring med udviklingsprojekter. Ole fortæller, han ikke har arbejdet på en havn før, men er sejler.
Esbjerg Strand åbnede i 2019 byens nye lystbådehavn med plads til 200 fastliggere. Pladserne er tæt på fuldt booket, og det er fortrinsvis sejlere fra nabolandene Tyskland og Holland, der har fundet vej til de nye faciliteter på vestkysten. I januar i år stod det nye Maritime Center klar til åbning, med tilbud til alle tænkelige vandsportsaktiviteter. Dermed er størstedelen af det store projekt Esbjerg Strand realiseret. De næste dele af projektet er i fuld gang med opførelse af blandt andet sauna, vandski-baner, kajak-baner og badeanlæg. Havnen beskyttes af en Stormflodsport, der lukkes når vandet rejser sig over 2,5 meters højde. Esbjerg Strand er en kommunal havn, der drives af Esbjerg Søsport.
En ny teknik med store mulige perspektiver skal nu testes i forbindelse med uddybning af fjordbunden til det storstilede Marina City-projekt i Kolding. Håbet er helt at undgå klapning af opgravet materiale.
Af Torben
På sydsiden af Kolding Fjord planlægges en ny bæredygtig bydel med en topmoderne lystbådehavn med plads til 1.000 både, fritidsfaciliteter i forbindelse med vandet, maritime erhverv, havnepromenade, en ny strandpark og ca. 350 boliger.
For at gennemføre det store projekt er det nødvendigt at øge vanddybden til ny sejlrende, nyt havnebassin og under dæmningen, som skal omkranse det nye landareal. Normalt vil man løse den opgave ved at grave fjordbundsmateriale op – i dette tilfælde 360.000 m3 - som efterfølgende sejles ud og dumpes på en godkendt klapplads.
Klapning har fyldt meget i den offentlige debat de seneste måneder, senest i forbindelse med Lynetteholmen i København, og mange har udtrykt bekymring for miljøet. En ny og hidtil uprøvet metode skal nu testes i Kolding Fjord i perioden april til august. Perspektiverne er store, da opgravning, transport og klapning af fjordbundsmateriale måske helt kan undgås.
Den nye metode er udviklet af entreprenørfirmaet Munck Havne & Anlæg, som skal stå for de marine anlægsarbej-
der i Marina City. Sammen med Kolding Kommune har selskabet arbejdet målrettet på at finde en mulig løsning, som kan begrænse eller helt fjerne behovet for klapning af bundmaterialerne.
Ideen i den nye metode er, ved hjælp af et nyudviklet vakuum-system, at suge vandet ud af det bløde og vandholdige bundmateriale, så fjordbunden synker ned til det ønskede niveau, og dermed bliver mere fast. Metoden til dræning under vand, ved hjælp af vakuum, er aldrig set før. Men der er en forventning om at metoden vil være egnet til at løse opgaven ved de specielle, meget bløde bundforhold, der er i Koldings inderfjord.
Venter spændt på resultater
Koldings borgmester Knud Erik Langhoff venter med spænding på testresultaterne.
– Allerede for et par år siden fik vi udarbejdet en grundig analyse af hele 16 mulige alternativer til klapning, men desværre var ingen af dem realistiske muligheder. Det har imidlertid ikke afholdt os fra løbende at afsøge nye innovative alternativer til klapning, og den metode, som Munck Havne & Anlæg nu har udviklet, ser meget spændende ud. Det vil være skønt, hvis vi kan undgå klapning, så selvfølgelig skal den nye teknik testes grundigt, siger Knud Erik Langhoff.
Den nye metode vil have stor betydning for Marina Cityprojektet, hvis det helt kan undgås at klappe opgravet fjordbundsmaterialer. Men da der er tale om en test, er det endnu for tidligt at sige, om teknikken virker som håbet.
Vakuummetoden kan også have store perspektiver andre steder. De fleste havne har jævnligt brug for uddybning som led i deres anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, og i de havne, hvor bunden er blød og består af såkaldt ”gytje”, kan den nye metode vise sig at være en del af løsningen. I givet fald vil teknikken gøre det lettere at få de nødvendige tilladelser i hus, ligesom behovet for klapning kan begrænses.
– Marina City-projektet er gennemsyret af bæredygtighedsambitioner. Og den nye uddybningsmetode har store perspektiver i den retning, både i forhold til vandmiljøet, naturforhold og CO2-regnskabet. Derfor kan vores test sikkert også være interessant for mange andre, vurderer formanden for Plan og Teknik i Kolding Kommune, Jakob Ville.
Kystdirektoratet skal nu sige god for, at den nye metode kan afprøves. Når testfasen er overstået til sommer, skal resultaterne vurderes grundigt, før det afgøres, om den nye metode helt eller delvist kan bruges til uddybning af fjordbunden til Marina City. Kolding Kommune har for flere år siden søgt Miljøstyrelsen om en klaptilladelse. Miljøstyrelsen har bedt om at få ansøgningen opdateret, men denne opgave er foreløbig stillet i bero, indtil resultaterne af de nye tests er klar.
Den innovative metode, som skal testes, kaldes vakuum-dræning. Med vakuum-dræning suges vand ud af den bløde fjordbund i Kolding inderfjord, som består af op til 80 pct. vand. På den måde sænkes fjordbunden til den ønskede dybde, og den mudrede bund får en fastere konsistens.
Testen udføres i tre felter á 600-700 kvadratmeter. Lodrette drænslanger stikkes dybt ned i den mudrede fjordbund med ca. en meters afstand. Herefter lægges en stor, kraftig presenning ud over fjordbunden i testfeltet. Gennem koblinger i presenningen tilsluttes en pumpe, så der skabes et undertryk. Pumperne skal køre i 1-2 måneder pr. felt. I den periode suges vandet langsomt ud af fjordbunden under dugen, bunden synker ned og bliver liggende i sit nye niveau.
Benny Ebbe Jørgensen
Adm. dir. Munck Havne & Anlæg, 29 22 32 00
Knud Erik Langhoff
Borgmester Kolding Kommune, 29 32 31 02
Jakob Ville
Fmd. for Plan og Teknik, Kolding Kommune, 20 53 57 81
Torben Gade
Projektchef Marina City, Kolding Kommune, 79 79 44 16
Alt vores tilbehør er velegnet til montering på TrygFondens stolper
VORES LAMPER GØR DINE STIGER SYNLIGE OGSÅ I DE MØRKE DELE AV DØGNET 247
Overvejer I at blive certificeret som Sikker Havn? Så er korrekt placering og tydelig afmærket sikkerhedsudstyr en stor og vigtig del af arbejdet.
Vi har hos Rescue Life 247 et stort udvalg af redningsprodukter, såsom løse redningsstiger, redningskroge, redningsposter og faste redningsstiger. Samtlige af vore produkter opfylder naturligvis de krav og funktioner, som efterspørges i Sikker Havn.
Vi har også stor erfaring og kan hjælpe jer med at øge sikkerheden på jeres anlæg. Vi har i over 40 år udviklet og produceret redningsprodukter til havnemiljøer.
I 2023 tager vi rundt i Danmark for at besøge jer i havnene. Dermed har vi mulighed for at vise jer vore produkter og kan på samme tid hjælpe med en gennemgang af jeres anlæg og give tips til, hvordan I nemt kan øge sikkerheden i havnen. Besøget hos jer er selvfølgelig gratis.
Alle havne, som er medlem af FLID, kan få 8% rabat på vore vejledende priser i hele 2023!
Sammen kan vi redde liv!
En kvindelig havnefoged er et særsyn i de danske lystbådehavne. Gerda Nielsen har oplevet at blive ignoreret af gæstesejlere, fordi hun ikke var en mand. Men jobbet har været interessant, og hun ville ikke tøve med at gøre det igen, selv om hun tror der går lang tid, før der kommer flere kvinder til at blande sig med mændene på havnen.
Af Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Til FLID’s efterårsseminar sidste år, mødtes 300 havnefolk fra hele landet til faglig sparring. 56 af dem var kvinder. Uden at påstå, at fremmødet i Vingsted repræsenterer kønsfordelingen generelt i FLID´s medlemshavne, så var der bemærkelsesværdigt langt imellem kvinderne.
En anden ikke helt repræsentativ statistisk valid, men alligevel tankevækkende, liste, er vores adresseliste på omkring 1400 modtagere af FLID´s nyhedsbreve. Her er der 136 kvinder. Det er nøjagtigt samme antal som alle dem på listen, der enten hedder Søren, Henrik eller Lars tilsammen.
Kvinderne er derude, men de udgør stadig, i 2023, mindre end 10 procent af alle aktive kræfter omkring de danske lystbådehavne.
At være kvinde i en mandeverden
Gerda Nielsen er en af havnens kvinder, der siden 2004 har befundet sig godt som aktiv på Lohals Havn. I begyndelsen var det Gerdas regnskabskyndighed havnen havde brug for, men snart blev det som direktør for det hele.
Gerda Nielsen fik hurtig respekt i miljøet på Lohals Havn. Der er ingen tvivl om, at hun også udstråler beslutsomhed og autoritet, men også hendes viden om økonomi skabte respekt, efterhånden som hun og bestyrelsesformand Birger Printz, sammen med en ny bestyrelse fik styret økonomien fra underskud til overskud og igangsatte mange nye aktiviteter.
I 2015 manglede havnen en havnefoged, men der var ikke råd til at ansætte en på fuld tid. Løsningen blev, at Gerda Nielsen føjede havnefoged til sin direktørtitel:
Rederiet Limfjorden startede i 2004. Vi udfører alle former for entreprenør jobs til søs:
3 Uddybning
3 Oprensning
3 Dykkerarbejde
3 Molebygning
3 Bugsering
3 Special transporter
3 Bjærgningsopgaver
3 Alle tænkelige specialopgaver - alt kan løses.
Vi er i dag 7 - 8 mand ansat, alle med en kreativ tankegang, så en løsning på diverse opgaver skal nok blive fundet.
www.rederietlimfjorden.dk
Telefon: +45 30 88 42 46
Skovvikken 12 . 7500 Holstebro
– Birger (Printz, formand for havnens bestyrelse, red.) og jeg delte opgaverne imellem os. Jeg kunne mange ting, men måske ikke de store tunge håndværksopgaver. Men jeg var god til den daglige drift, og havde nok også mere øje for detaljerne. Men det var ofte svært at overbevise mændene om, at når jeg sagde at skibene skulle samles i et sted i havnen, så mente jeg det, fortæller Gerda Nielsen med et smil.
Mens fastliggere og folkene på havnen efter noget tid vænnede sig til en kvindelig direktør og havnefoged, har Gerda Nielsen alle oplevet at skulle kæmpe ekstra for at få respekt fra gæstesejlerne i havnen.
– Det er ikke sjældent jeg oplever, at sejlerne, der kommer ind i havnen, vender mig ryggen, når jeg står på kajen og vil anvise dem en plads. Men så råber jeg bare ud over hele havnen: ”Det ER altså mig, der er havnefoged!” griner Gerda Nielsen.
Hvor bliver kvinderne af?
Det er ikke rigtig muligt at lave en total oversigt over kønsfordelingen i de danske Lystbådehavne over tid. Men dykker vi ned i FLID´s medlemskartotek i udvalgte årgange, så kan vi ane en lille fremgang af kvindelige havnefogeder fra 2008 og frem til i dag.
Vores optegnelser er langt fra fuldkomne og gælder kun FLID´s medlemshavne. Vi skal huske, at der er meget stor forskel på størrelsen og ejerskabet af havnene, og ikke alle havne har ansat en havnefoged. Men vi har registreret følgende:
2008: 123 havnefogeder – heraf 3 kvinder 2,4 procent
2012: 151 havnefogeder – heraf 4 kvinder 2,6 procent
2019: 206 havnefogeder – heraf 14 kvinder 6,8 procent
2022: 193 havnefogeder – heraf 12 kvinder 6 procent
Anitta Falden Jensen har arbejdet på havnen i Skagen i de sidste 31 år og kan bekræfte, at der er kommet flere kvinder på havnene:
– Jeg kan huske, da jeg var med i de første FLID møder. Der var der godt nok ikke mange kvinder! Det syntes jeg er blevet bedre, fortæller Anitta F. Jensen og fortsætter med at sætte ord på, hvorfor hun tror, der er så langt imellem kvinderne: Jeg syntes da godt, at der kunne komme mange flere kvinder ind i havnene. Havnefogedjobbet er meget praktisk og det skal man have en anden slags fysik til, og det er måske noget af det, der spænder ben for kvinderne, konkluderer Anitta F. Jensen
Gerda Nielsen har også overvejet, hvorfor hun har så få kvindelige kollegaer:
– Jeg tvivler på det kommer til at ændre sig væsentligt. Det er fint at have fokus på kvinder, men det tager nok flere generationer, før det slår igennem i havnene. Havnefoged jobbet er jo tidligere retræte-stillinger. Men måske handler det også om arbejdstiderne, og nogle arbejdsforhold, der ikke udløser højeste løn, konkluderer Gerda Nielsen.
Gerda Nielsen har fra 1. januar overladt havnefogedkasketten til Kim Jessen. Hun fortsætter som direktør, men glæder sig over at det er lykkedes at finde penge til at ansætte en havnefoged, som ovenikøbet har en håndværkerbaggrund, på fuld tid. Hun er selv nået en alder, der har passeret de 70, og fortryder ikke en eneste af de kasketter hun bærer, eller har båret, på havnen i Lohals:
– Ja! Jeg havde gjort det igen, lyder det bestemt fra direktøren, der runder af med et godt råd: Vær åben overfor arbejdet. Der er mange forskellige opgaver, men det er et interessant arbejde. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg ikke have ventet så længe med at springe til som kvindelig havnefoged, lyder rådet fra Gerda Nielsen, direktør i Lohals Havn.
CC Design A/S er en virksomhed med speciale i flydende konstruktioner og vandbygning.
I Danmark og andre nordiske lande udfører vi havnebyggerier, marinaer, havnebade, husbåde, ramning af pæle og faste broer.
CC Design A/S og Marinetek: www.marinetek.net kan tilbyde den bredeste produktlinje og største erfaring indenfor flydebroer, med alt fra lette betonbroer, til store bølgebrydere, husbådspontoner samt fortøjningsbomme.
Vi tilbyder gerne assistance med projektering af en ny opgave, i forbindelse med nyetablering eller renovering af en havn, eller med udvikling af øvrige aktiviteter i havnen.
Vi kender vigtigheden af en god og gennemtænkt projektering, der kan minimere risikoen for uforudsete hændelser og optimere økonomien i projektet.
Vi leverer desuden ydelser inden for ramning af pæle, faste broer, fortøjningsudstyr, spunsarbejde.
Vi arbejder og producerer under ISO 14001, ISO 9001 samt Inspecta kvalitetsstyrings systemer.
Produkter
•Vandbygning
•Flydende løsninger
•Flydebroer
•Bølgebrydere
•Havnebade
•Marinaer
•Husbåde
•Fortøjningsudstyr
•Redningsudstyr
•Klyds, klamper
•Fortøjningsringe
•Forankringspæle
•Agterfortøjningspæle
•Landgange
•Badebroer
•Fender
KONTAKTINFO
CC Design A/S
Adresse Kohaven 15 5300 Kerteminde
Kontaktperson
Christian Christiansen
Telefon 6532 3396
cc@ccdesign.dk
Hjemmeside
www.ccdesign.dk
Hou Havn i 2021. I 2022 er opført en 60m bølgebryder udenfor indsejlingen, fjernelse af gamle moler og ny 70m erhvervsbro i havnen.
Andelshaverne i Hou Lystbådehavn er ved at lægge sidste hånd på opførelsen af en ny 100m2 isoleret hal til opbevaring.
Odder kommune ejer den grund, som Hou Lystbådehavn ligger på. Med en lejekontrakt, der altid har minimum 40 år tilbage at løbe på, har havnens bestyrelse også skabt tid og rum til de store og langsigtede projekter.
Af Søren Thorsen Nørgaard, bestyrelsesformand for Hou Lystbådehavn
Hou Lystbådehavn ligger syd for Århus med cirka 380 pladser. I 2002 lejede et AMBA, bestående af kommende andelshavere, Hou Lystbådehavn. Før 2002 havde havnen været drevet af kommunen, der ejer havnen. I 2004-2005 blev en ny lystbådehavn bygget og midlerne blev skaffet ved at sælge pladser i havnen. På den måde kom de 28 millioner i hus som udvidelsen af havnen kom til at koste.
Lejemålet ved kommunen gav selskabet lov til at udvide havnen mod selv at finansiere udvidelserne, men når lejemålet ophørte, var selskabet forpligtet til at aflevere havnen kvit og frit til kommunen. Lejemålet løb til 2045.
Havnens bestyrelse var fra start meget betænkelig ved en så relativ kort lejeperiode. Når kontrakten udløb i 2045, skulle vi have sparet de 28 millioner sammen så havnen kunne tilbagebetale indskuddet til andelshaverne. Det var ikke muligt at gøre samtidig med, at havn og nærmiljø løbende blev udviklet til gavn for alle brugere og gæster.
Bestyrelsen har lagt vægt på, at havnen skulle være et spændende sted at besøge, uanset om man var sejler, pensionist, barn, beboer i området eller blot gæst. Hou Lystbådehavn har i dag en aktiv juniorafdeling i Hou Sejlklub, der er kajakklub, jollelaug, windsurfere, maritim efterskole, Egmontskolens søsportscenter og erhvervs-
både i havnen. Alt er med til at gøre havnen til et levende og spændende sted at besøge.
Lejekontrakt med lange udsigter
I 2015 bad bestyrelsen for Hou Lystbådehavn om et møde med Odder Kommune, med henblik på at forhandle en ny lejekontrakt for havnen. Forud var gået mange års arbejde, med at give kommunen indblik i, hvad en ´lystbådehavn er for en størrelse, hvad den betød for turisme i kommunen Kommunalbestyrelse og embedsmænd blev inviteret på besøg og bestyrelsen fortalte åbent om havnens økonomi.
Det resulterede i at der i 2016 blev underskrevet en ny lejekontrakt, der løber 50 år, og genforhandles hvert 10. år med henblik på forlængelse.
Den nye kontrakt har givet bestyrelsen ro i maven og gode vilkår for havnens drift og mulighed for at bruge energien på at udvikle Hou Lystbådehavn.
Hou Lystbådehavn har til inspiration for andre Flid-havne, delt lejekontrakten med Odder kommune. Du finder den i Vidensbanken på flidhavne.dk
Billedet er taget af en tysk gæstesejler, der heldigvis vågnede og fik alarmeret. ”Hullet” mellem de to motorbåde gjorde, at det var muligt for brandfolkene at trække den med blåt skrog væk fra farezonen, så der kun røg to andre både med i købet.
Der var ingen dækning fra bådens ansvarsforsikring, da havnens bro og 3 pæle i forbindelse med en bådbrand blev beskadiget. Det kan undre, da båden ellers var ansvarsforsikret. Årsagen er, at bådens ansvarsforsikring sjældent dækker netop brandskader på andres ting.
Sidste sommer gik der i ild i en båd i Vedbæk Havn. Ilden startede i stævnen af båden og bredte sig herefter til yderligere to både. Alle tre både udbrændte totalt og sank. Brandfolkene nåede af fjerne en fjerde båd i rækken, der slap med sodskader. Hermed lykkedes det brandvæsenet at skabe et brandbælte og forhindre ilden i at brede sig til flere både. Dog blev en del af de både, der lå i røgfanen, sodskadede.
Men der skete også skader på selve broen hvor friholder og dæksplanker blev beskadiget. Desuden var 3 agterpæle så beskadigede at de måtte udskiftes. Men det måtte havnen selv betale:
– Det var overraskende at bådejerens ansvarsforsikring ikke dækkede skaderne på vores havneværker og at vi derfor selv måtte til lommerne, siger Havnefoged i Vedbæk Havn Lars Olsen og fortsætter:
Vi var heldige at det ikke var en anden vindretning og vindstyrke ellers havde skaderne været meget mere omfattende og regningen for reetablering af havnen i en helt anden størrelsesorden.
Ifølge forsikringsmægler Niels Schiellerup fra ForsikringsMæglerGruppen (FMG) er det dog desværre meget normalt, at ansvarsforsikringen ikke dækker fordi det i brandsager er meget svært at afgøre og bevise om en bådejer i forbindelse med en brand har handlet ansvarspådragende.
Skylden skal nemlig kunne placeres hos bådejeren før dennes bådansvarsforsikring vil betale for skader på andres ting og personer.
– Når det handler om brand i både, kan det være meget svært at få placeret ansvaret, også selv om sagen burde være klar, da det næsten kræver, at der som minimum foreligger en simpel uagtsom handling før skaden dækkes på ansvarsforsikringen, siger forsikringsmægler Niels Schiellerup og tilføjer: Det er yderst sjældent, at det kan påvises, at en bådejer har handlet uagtsomt fordi beviserne populært sagt går op i røg.
Hændelsen bliver derfor ofte betragtet som hændeligt uheld og så ”bliver” skadeudgiften hos den skadelidte.
Fik dækket udgifter til oprydningen
Efter branden forestod et større oprydnings- og bjærgningsarbejde. Taksatoren var hurtigt på pletten på vegne af forsikringsselskabet for båden hvori branden opstod, og han stod for bjærgningen i samråd med havnefogeden. Det var ret professionelt, og de tre både, der lå på bunden, blev hurtigt hævet og bortskaffet.
Bjærgningsmandskabet havde tilsyneladende ikke mulighed for at jagte det vraggods der flød omkring i havnen, hvorfor havnen selv gjorde hvad de kunne for at opsamle det. Fakturaen på godt 8.000 kr. for havnepersonalets oprydning blev dækket af de tre bådes forsikringsselskaber. Lige efter branden var beredskabet desuden forbi og lægge flydespærring rundt om vragene. Også en udgift som forsikringsselskabet dækkede.
– Alt i alt en stor hjælp og god oplevelse, når nu ulykken var sket, siger Havnefoged Lars Olsen.
Havne kan vælge at brandforsikre deres broer, men det kan være forholdsvis dyrt. FLID anbefaler at man vejer sandsynligheden op imod præmien. Hvis man vælger ikke at være forsikret, skal man sørge for, der er sparet op til dækning af en sådan hændelse.
Derimod vil det være en rigtig god ide at sikre, at havnens elinstallationer, herunder også el-standerne på broerne, er forsikrede. Ellers kan det blive rigtig dyrt at reparere ved kortslutningsskader. Fx slog et lyn ned i en elstander på en havn. Det betød, at 70 standere blev beskadiget, samt at en del styreenheder til bomme, betalingsanlæg m.m. blev ødelagt. Havnen havde heldigvis forsikringsdækning, ellers havde det været en dyr affære.
Ved brand i både, er det vigtigt at gøre sig klart, at ansvarsforsikringen sjældent vil dække skader på, havnens ejendom. Det understøttes af eksempler fra andre havne. I forbindelse med en brand i Kaløvig for et par år siden blev havnens udlejede bådstativer ødelagt. I lejekontrakten herom står der ikke noget om, hvem der har ansvaret, hvis stativet bliver beskadiget eller ødelagt. Og da bådejeren, af den båd som startede hele branden, ikke kunne gøres ansvarlig, stod havnen tilbage med et antal stativer, som de enten måtte reparere eller udskifte for
BORTSET FRA NÅR DET
KOMMER TIL PONTONER
SF Pontona ApS er en del af SF Marina System, som er en af de ældste producenter af flydebroer og bølgebryder i verden. Vi tilbyder alt inden for flydende bølgebryder, flydebroer, pælebroer, flydende bygninger, havneudvidelser og renovation af eksisterende havne.
SF Pontona ApS er der også efter stormen.
Kontakt Henrik Breuning på telefon +45 31 15 15 54 / E-mail: henrik@sfpontona.dk
En kommunal havn skal handle indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, og det bliver ofte opfattet som en begrænsning for, hvad havnen må have af servicetilbud og faciliteter til havnens brugere. Men det skal man ikke lade sig begrænse af, fortæller advokat Henrik Græsdal.
Af Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Repræsentanter fra landets kommunale lystbådehavne lyttede ekstra godt med, da advokat Henrik Græsdal fortalte om kommunalfuldmagten ved FLIDs studietur til Middelfart Marina i november 2022.
Omkring 40 procent af FLIDs medlemshavne er kommunale havne, og fra deltagerne i Middelfart kunne man høre, at der er stor forskel på, hvordan havnene tolker mulighederne med Kommunalfuldmagten.
rigs- og boligministeriets egen beskrivelse er: …en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. (Kilde: im.dk). Heraf fremgår følgende definition:
”Disse regler (Kommunalfuldmagten) indebærer bl.a., at de opgaver, som kommunen ønsker at varetage eller støtte, skal være af en vis nytte for kommunens indbyggere, at kommunen ikke må varetage opgaver, der er henlagt til andre myndigheder, og at der ikke må ydes støtte til enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder uden specifik hjemmel i lovgivningen.”
Kommunalfuldmagten skal sikre, at en kommunal virksomhed også handler som en offentlig institution i offentlighedens interesser.
Kommunalfuldmagtens begrænsninger – og muligheder
Formand Flemming Juel fra
Faxe Ladeplads Lystbådehavn, udpeger omfanget af det nye projekt.
For en kommunal havn gælder de samme love og regler som for enhver anden havn. Men kommunale havne skal også handle efter kommunalfuldmagten, der med Inden-
Faxe Kommunes borgmester Ole Vive fortæller, at det nye havneprojekt har højeste prioritet.
Foto: Merete Ettrup.
Kommunalfuldmagten kommer i spil i de kommunale lystbådehavne, når der er behov for at udvikle og udvide nye forretningsområder som for eksempel opførsel og udlejning af bygninger, tilbud om opsyn og bådservice, og når havnen stiller service som bådkraner og opbevaring til rådighed. Også tjenester som levering af el eller
wi-fi til sejlerne hører under det område, som kommunalfuldmagten omhandler.
Ifølge kommunalfuldmagten, må en kommunes forretningsområder ikke omfatte:
» At drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed
» Varetage opgaver alene med henblik på at opnå fortjeneste
» Varetage opgaver, der alene, eller i det væsentligste, er af interesse for borgere uden for kommunen
En kommune skal i sit virke handle økonomisk forsvarligt. Det vil sige, at de skal opkræve en pris for deres tjenester, der svarer til kommunens udgifter.
Men kommunen må gerne:
» Producere til eget forbrug
» Handle økonomisk forsvarligt og som udgangspunkt opkræve en pris, der svarer til kommunens udgifter. Kommunen må gerne sælge overkapacitet og biprodukter af egen produktion, så længe biproduktionen ikke i det væsentlige kræver forarbejdning eller påfører unødig risiko.
» Kommunen må gerne begrænse sin støtte til særlige udvalgte aktiviteter som fodbold eller sejlads, eller aktiviteter, der bærere en kommunal interesse og har til formål at give borgerne mulighed for at mødes og udvikles.
150 års sund fornuft
Kommunalfuldmagten er borgernes garanti for, at en kommune ikke konkurrerer med det private erhvervsliv, eller tilgodeser enkeltpersoner og virksomheder frem for andre.
Men som lystbådehavn vil man også gerne yde en god service til sejlerne, og der kan det være afgørende, hvordan man griber opgaven an. Henrik Græsdals budskab er, at mange ting kan lade sig gøre, hvis man har et kommunalt saglige formål i opgaven. Deltagerne på efterårsseminaret fik et eksempel, taget fra en kommunal havn:
– En afgørelse fra 2019 slog fast, at en kommune ifølge Teleloven og kommunalfuldmagten ikke uden begrænsninger må stille gratis wi-fi til rådighed i det offentlige rum. Det betyder så også, at en havn ikke må etablere et internet blot for at tilbyde fri wi-fi til deres sejlere. Men det er almindeligt for kommunale havne at have et stærkt wi-fi-netværk på havnen, så havnefogeden også kan opkræve havnepenge ude på molerne. I de tilfælde kan man godt forsvare, at havnen stiller en eventuel overkapacitet til rådighed for gæstesejlerne, og så gælder andre regler. Når wi-fi-netværket er etableret, for at havnepersonalet kan gøre deres arbejde, vil det være muligt for en kommunal havn samtidigt at tilbyde netværket til havnens brugere. En kommune må ikke etablere tjenester, alene for at give eller sælge dem videre til havnens besøgende, men når det i sådan et tilfælde handler om at sælge overskudskapacitet, så kan man godt argumentere for at sælge det videre, uden at bryde de uskrevne regler i kommunalfuldmagten, forklarer Henrik Græsdal.
Rådet fra Henrik Græsdal er at bruge kommunalfuldmagten med omtanke:
– Kommunalfuldmagten er 150 års sund fornuft. Som udgangspunkt kan rigtig mange ting lade sig gøre i de kommunale havne, hvis man tænker sig godt om, og finder det kommunalt saglige formål. Men det er vigtigt at få styr på hvad aktiviteterne koster, og at man handler på markedsvilkår, hvis der er private aktører på området, lyder det fra advokat Henrik Græsdal.
TEK
JURA: Henrik Frandsen
DLA Piper Denmark
Advokatpartnerselskab.
Pensioneret havneingeniør
NISK: Hans Jørgen Kallehauge
Advokat Henrik Græsdal er ekspert i fortolkning af offentlig regulering. Han har en baggrund i Kommunernes Landsforening, har været kontorchef i Statsforvaltningen under Indenrigsministeriet og direktør i Kommunestyret. Henrik rådgiver desuden også om kommunal-fuldmagtsregler og kontrakts-ret.
En ny og oplevelsesrig sæson står for døren og alle med båd glæder sig til at komme på vandet.
Tilsvarende står havnene klar til at servicere sejlerne med bl.a. brændstof.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at der er indført krav omkring betalingsterminaler. I dag skal en betalingsterminal understøtte både chip, PIN og kontaktløs betaling.
Hamag, som er Danmarks førende producent af tankanlæg og udstyr til håndtering af brændstof, har været på forkant med udviklingen og tilbyder nu betalingsterminaler, der understøtter de nye krav, som er udstukket af de største kortudbydere.
Ud over at overholde de nye krav er betalingsterminalerne programmeret til at forebygge svindel og tyveri. Hvor man tidligere kunne tanke med kort uden dækning, er terminaler nu online og kontrolerer inden tankningen frigives, om der er dækning for beløbet. Denne funktionalitet vil spare havnene for mange penge og ærgrelser.
Som en ekstra bonus kan man på den nye terminal anvende ”lokalt kort” ved tankning. Det er et kort udstedt af havnen til medarbejdere og andre udvalgte, så de kan tanke uden at skulle bruge et kreditkort eller Dankort. Tankningen betales således ikke, men registreres og kan indgå i regnskabet.
Vi kan i de fleste tilfælde montere betalingsmodul i eksisterende anlæg eller sætte nye standere op. Det er billigere, end man tror, selvom betalingsterminal og stander er udført i rustfri stål og det tjener sig typisk ganske hurtigt hjem – og skifter man til de nye standere ser det samtidig bare godt ud”, siger Peter Smed fra Hamag, og tilføjer, at en udskiftning samtidig formindsker risikoen for lækager og olieudslip og dermed forurening.
Hamag’s betalingsterminaler og tankanlæg er udviklet og produceret i Danmark og kan tilknyttes en velfungerende landsdækkende service. For havne, som ønsker investeringen fordelt over en længere periode, formidler Hamag gerne finansiering.
Tillykke til Juelsminde Havn & Marina og Brejning Lystbådehavn, som sejlerne kårede som vindere af Årets Havn 2022. Afstemningen er samtidig en guldgrube for alle lystbådehavne, der i en opfølgende rapport fra Danske Tursejlere, snart kan blive klogere på, hvad det er sejlerne gerne vil have.
Siden 2008 er de danske havne blevet hædret gennem den prestigefyldte konkurrence ”Årets Havn”. Det forgangne år var ingen undtagelse, hvor Danske Tursejlere atter var vært for konkurrencen i tæt samarbejde med FLID, Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.dk.
Således har sejlere fra ind- og udland fra 1. juni til 31. oktober kunne stemme på deres yndlingshavn i konkurrencen, hvor hele 2087 deltagere har stemt på 253 forskellige havne gennem sæsonen.
Brugbar viden til alle havne
Med prisen som Årets Havn fulgte 10.000 kr. til Juelsminde Havn & Marina, mens der til Brejning Lystbådehavn medfulgte 5.000 kr. for ”Årets Skulderklap”.
Men også landets øvrige havne får gavn af konkurrencen. Alle havnegæster, som har stemt gennem sæsonen, har
nemlig sammen med deres stemme afgivet en bedømmelse af en række kriterier for den pågældende havn.
På baggrund af denne data er Danske Tursejlere i færd med at udarbejde en anonymiseret mini-rapport med brugbar viden om danskernes generelle bedømmelser af landets havne. Rapporten vil blive stillet til rådighed for havnene, og vil give et godt supplement til havnenes prioritering af udviklingen af faciliteter, services osv.
Selvom rapporten er under udarbejdelse, kan vi allerede her løfte sløret for et par centrale pointer som en lille teaser til rapporten: Særligt interessant er det at se på, hvilke forhold der er vigtigst for havnene at have styr godt styr på. Dette får vi et fingerpraj om i rapporten, da alle som har afgivet stemme, er blevet bedt om at prioritere, hvilke af 17 forhold de vægter højest ved et havnebesøg.
•Membranpumpe i bronze
•Selvansugende og tåler tørløb
•Simpel og servicevenlig
•Betjening m. nøgle eller start/stop knap
Pris fra kr. 29.960,ekskl. moms og fragt
LSM80 – LSM100 Mobile anlæg:
Tankkapacitet: 80 L / 100 L
Motor: 90 W
Vægt: 50 kg
Maks. trykafstand: 15 m
Maks. løftehøjde: 5 m
Tilslutning: 1½” slange
LS120W Fast anlæg:
Kapacitet: 50 L /min
Motor: 750 W
Vægt: 95 kg
Maks. trykafstand: 120 m
Maks. løftehøjde: 5 m
Tilslutning: 2” slange
Hejreskovvej 8, 3490 Kvistgård . 4917 0072
info@nbcmarine.dk . www.nbcmarine.dk
Hvilke forhold vægter havnens besøgende højest? – TOP-3
1. At havnen generelt er hyggelig
2. At der er god standard på toiletter- og bad
3. At havnens medarbejdere er servicemindede
Men hvordan lyder de besøgendes faktisk bedømmelse så af samme forhold på havnene? Til at afsløre dette er deltagerne blevet bedt om at vurdere havnen på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er højeste karakter. Og heldigvis kan man konstatere, at gæsternes bedømmelse på landsplan af de tre områder faktisk er ganske flotte:
» Er Havnen generelt hyggelig? 4,8
» Er det nemt at betale havnepenge? 4,5
» Er rengøringen på toiletter- og bad god? 4,4
I bunden ligger gæsternes vurdering af havnene på landsplan. Her finder vi følgende forhold:
» Er der gode muligheder for køb af diesel? 3,6
» Er der godt WI-FI?
2,9
» Er der gode muligheder for køb af benzin? 2,6
Særligt disse forhold bør havnene måske overveje, om der er tilstrækkeligt fokus på lokalt. Er det samtidigt et område, som gæsterne prioriterer relativt højt, bør der være et godt argument for et udviklingsfokus. Dette får vi svaret på i den fulde minirapport, der er klar i løbet af marts måned og bliver lagt på både dansketursejlere.dk og i Vidensbanken på flidhavne.dk
2008 Reersø Havn
2009 Dyvig Bådelaug
2010 Bogense Marina
2011 Agersø Havn
2012 Juelsminde Lystbådehavn
2013 Hundested Lystbådehavn
2014 Ballen Lystbådehavn, Samsø
2015 Kerteminde Marina
2016 Nyborg Marina
2017 Omø Havn
2018 Egense Lystbådehavn
2019 Marstal Havn
2020 Dyvig Bro
2021 Marina Minde
2022 Juelsminde Havn & Marina
Mecmarine er leverandør af produkter til lystbådehavne. Firmaet har agenturer for markedsførende firmaer.
I Faxe Ladeplads har lystbådehavnens ideer til en havneudvidelse fået drømmene til at vokse for hele Faxe Kommune. Projektet handler om meget mere end 140 ny bådepladser. Ifølge borgmester Ole Vive vil hele kommunen få glæde af projektet, der har fuld opbakning i byrådet.
I bunden af Faxe Bugt ligger en af de havne man ikke lige kommer forbi, hvis man kommer fra vandsiden. Inderst inde i det lidt sydlige hjørne af bugten ligger byens lystbådehavn, der deler indsejling med Faxe Kalks aktive erhvervshavn. Anlæggelsen af erhvervshavnen i 1860-erne kom til at betyde, at den lille hyggelige havneby skiftede navn fra sit oprindelige Hylleholt til det navn der bruges i dag: Faxe Ladeplads.
Faxe Ladeplads Lystbådehavn er en velholdt havn med fine servicebygninger. Havnen drives som a.m.b.a. af ejerne til de 115 bådepladser, havnen består af i dag. Pladserne er fuld besat, og der står ved årets begyndelse 90 både på venteliste. Der er stort set ikke plads til gæstebåde i havnen og tilsejlingsforholdene er det man kan betegne som vanskelige.
Sådan har det set ud siden Lystbådehavnen blev etableret i 1980-erne. Men nu er alle kræfter sat ind på at give plads til fastliggerne på ventelisten og gæstesejlere - og til alle tænkelige vandsportsaktiviteter og -foreninger.
Havnens potentiale samler hele kommunen
Det har længe været et ønske i lystbådehavnen og sejlklubben, at få flere pladser til både fastliggere og gæstesejlere. Formand for Faxe Ladeplads lystbådehavn, Flemming Juel Hansen fortæller:
– Ideerne om en havneudvidelse blev født for over 10 år siden. Dengang kom vi ikke så langt på grund af energikrisen. Men for et par år siden kontaktede vi arkitektfirmaet Hasløv & Kærsgaard, der udarbejdede tre skitser til en havneudvidelse. Da vi præsenterede kommunen for ideerne, blev de meget begejstret og tilknyttede Dan Hasløv som fast konsulent til projektet, fortæller en glad formand.
Borgmester Ole Vive (V) bekræfter, at Faxe Kommune satser stort på projektet. Han understreger, at de stadig befinder sig i den indledende og undersøgende fase, men at de endnu ikke er stødt på hverken modstand eller negative kommentarer til projektet:
– Der er rigtig meget perspektiv i projektet og det vil være til gavn for hele Faxe Kommune. Vi kan få flere interessenter i gang, som eksempelvis vinterbadere og kajakklubber, der virkelig mangler faciliteter, forklarer borgmesteren, mens han engageret fortsætter: Havneprojektet i Faxe Ladeplads står ret højt på den politiske dagsorden for hele Faxe Kommune, og det er en 100 procent enig kommunalbestyrelse, der bakker op om projektet. Det taler direkte ind i både vores turisme-mål og politik for foreningslivet.
Havnen som en del af et større fællesskab Lystbådehavnens formand Flemming Juel og næstformand Steen Juel Larsen er sammen med sejlklubbens formand Gert Bøyesen en del af kernen i havnens projektgruppe, der arbejder med havneudvidelsen. Selv om projektet stadig befinder sig i de indledende faser, er de enige om at denne gang vil det lykkes. Gert Bøyesen ser frem til at samle mange flere foreningsaktiviteter omkring havnen:
– De nye landarealer skal bruges til klubaktiviteter, vandsport, foruden parkering, servicebygninger og rekreative aktiviteter. Alle foreninger og klubber med interesse for vand blev inddraget fra starten og det er vi ikke i tvivl om har været medvirkende til, at kommunen har taget så godt imod ideen, fortæller sejlklubbens formand.
Til- og afsanding bliver havnens nye fordel Både lystbådehavnen og erhvervshavnen har mange års erfaring i, hvordan havbunden flytter sig i bunden af Faxe Bugt. Kampen om at flytte sandet i indsejlingen tilbage til klappladsen, er kontinuerligt en dyst mellem gravemaskiner og strømmen i fjorden.
Oplægget fra arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard går ud på at udnytte til- og afsandingen til at etablere nye arealer på ydersiden af det nuværende havnebassin. Indsejlingen til lystbådehavnen separeres fra erhvervshavnen, og omlægningen forventes at reducere behovet for oprensning af de omkring 20.000 m3 sand og tang, der særlig i østenvind hvert år vandrer ind og lægger sig foran havnen.
Efter et første vejledende møde med Kystdirektoratet er borgmester Ole Vive stadig meget optimistisk:
” Jeg g r en god ting for mine motorer og ikke mindst gæsterne, der sidder ude bagved.”
Nicolas Kiesa sejler af en Fairline Targa 50
SCAN KODEN OG HØR NICOLAS KIESAS ERFARINGER MED GTL FUEL Det ta’r kun 1 minut
SÆSONPAKKE
Hvert forår sender vi en pakke med forskelligt Shell GTL materiale –klæbemærker, flag, foldere etc.
GTL er fremstillet af naturgas. Det udleder væsentlig færre skadelige stoffer end diesel og brugerne oplever færre gener med lugt og r g fra første jeblik motoren k rer på GTL Fuel.
Mange havne i Danmark har allerede skiftet til Shell GTL Fuel, skal din være den næste?
RING OG HØR MERE
4558 0105
Pia Mathiasen - Account Manager, Sjælland, Fyn og er 4558 0144
Anders Bo Henriksen - Account Manager, Jylland
Der er enighed blandt havnegruppen fra Faxe Ladeplads Lystbådehavn om inddrage og skabe plads til alle aktiviteter og foreninger, der har noget med vand at gøre.
Fra venstre: Bestyrelsesformand Flemming Juel, næstformand Steen Jul Larsen og formand for Faxe Ladeplads Sejlklub Gert Bøyesen.
Foto: Merete Ettrup
– Vi er jo i den tidlige fase. Men Kystdirektoratet er positive overfor projektet. De er ikke den eneste myndighed der skal ind over, men det tegner godt. Med det her projekt er vi kommet rigtig godt fra start, konkluderer en tilfreds borgmester.
Overordnet set, var der ingen indvendinger fra Kystdirektoratets side til projektet. Der er nogle spørgsmål, der skal afklares, men borgmester Ole Vive oplevede mødet som meget positivt og med enighed om, at gå videre med ideerne fra Dan Hasløvs oplæg.
Forude står hele arbejdet med myndighedsansøgninger, detaljeret projektansøgning, afklaring af ejerforhold for de nye anlæg og hvordan havnen fremover skal drives. Hele projektet er i sin helt tidligere fødsel, men det er alene hvordan opgaven skal gribes an. Ingen af de invol-
verede, som FLID & FAKTA har talt med, beskæftiger sig længere med spørgsmålet OM havnen skal bygges.
Ole Vive forventer, at de kan begynde at bygge om 3 år, og at hele byggeprojektet vil tage omkring et års tid. Flemming Juel, Steen Jul Larsen og Gert Bøyesen er enige om, at om 5 år kan lystbådehavn byde både nye fastliggere og gæstesejlere velkommen til 140 nye bådpladser i Faxe Ladeplads.
Står du og skal have sikret din havn, campingplads, virksomhed eller idrætsanlæg. Vi tilbyder et bredt sortiment af løsninger og modeller.
Distribution, service og montering i hele Skandinavien.
Vi tilbyder nu også løsninger i porte, hegn og låger til private med Frisenport. Kontakt os gerne for mere info.
NS Entreprise Jylland: Redstensgade 19A, 6400 Sønderborg
NS Entreprise Sjælland: Stenbæksgårdsvej 106, 3460 Fredensborg
Vidste du, at I kan booke et SejlSikkert-foredrag om sikkerhed til søs? Helt gratis.
Læs mere om de forskellige foredrag på sejlsikkert.dk eller skriv til os på info@soesport.dk hvis du vil booke et foredrag. Men vent ikke for længe - der er rift om dem.
Mange havne har behov for at ændre deres individuelle ordensreglement, hvis det ikke længere er tidssvarende,. Det kan være havnen har udviklet sig med nye aktiviteter, eller har oplevet, at de mangler regler for at kunne håndtere forskellige situationer med dårligt vedligeholdte både. Men hvordan gribes processen an, så havnen nemmest får et nyt reglement på plads og undgår unødigt arbejde? Du får her en hjælpekurs for en god proces, der kan holde en revision af havnens ordensreglement fri for grundstødning.
De seneste år har Trafikstyrelsen ændret praksis for, hvilke regler et reglement overhovedet kan indeholde. Mange af de bestemmelser, der står i havnenes nuværende reglementer, vil ved en revision ikke kunne godkendes i dag. Det skyldes, at Trafikstyrelsen ser lidt mere restriktivt på hvad de vil ”blåstemple”, idet de grundlæggende set kun kan fastsætte regler, der vedrører orden på havnen.
En del havne har derfor desværre oplevet, at det reglement de har brugt lang tid på at revidere, ikke er blevet godkendt at Trafikstyrelsen. Der er også eksempler på kommunale havne der, i den bedste mening, har fået
reglementet godkendt i kommunalbestyrelsen, inden det blev sendt til Trafikstyrelsen, der så af forskellige årsager ikke har kunne godkende det.
Det er rigtig ærgerligt og uhensigtsmæssig. FLID har derfor igennem et stykke tid været i dialog med Trafikstyrelsen med det formål at få skabt klarhed over dels processen, dels over hvilke bestemmelser det individuelle reglement i det hele taget kan og bør indeholde.
Trafikstyrelsen har lyttet til vores forslag og har samtidig været en god samarbejdspartner i forhold til at lette processen. Både Trafikstyrelsen og FLID er interesseret i, at arbejdet med at revidere havnens ordensregler når godt i mål.
Essensen er, at havnen altid bør starte med at henvende sig til Trafikstyrelsen inden de sætter sig til tasterne, og inden andre aktører, bagland m.fl. inddrages i processen.
I en indledende drøftelse om nyt ordensreglement for havnen, vil man sammen kunne drøfte rammerne for ordensreglementet, herunder:
» Hvad reglementet skal indeholde
» Hvilke regler, der hører hjemme i et individuelt ordensreglement
» Hvilke regler, havnen selv kan fastsætte uden for ordensreglementet
» Hvordan og hvornår andre myndigheder skal inddrages
Sigtet med en indledende drøftelse er at afværge eventuelle misforståelser fra starten og at gøre den efterfølgende proces så let som muligt. Samtidig vil Trafikstyrelsen gerne sikre, at det ordensreglement I får godkendt i jeres eget bagland, f.eks. kommunalbestyrelsen, også er et ordensreglement, der efterfølgende vil kunne godkende i styrelsen.
I den forbindelse er havnen også meget velkommen til at kontakte FLID, som Trafikstyrelsen ofte drøfter væsentlige problemstillinger med.
på tlf. 7221 8800
På Trafikstyrelsens hjemmeside findes en skabelon for et individuelt reglement, som Trafikstyrelsen opfordrer havnene til at tage udgangspunkt i, når de ønsker at revidere deres reglement. Et individuelt ordensreglement skal indeholde en række stamdata om havnen, nemlig oplysninger om havnens navn; CVR-nummer; ejer; hvem der er havnemyndighed og kontaktinformation.
Dernæst følger et kort over havnens fysiske sø- og landområde. Koordinater og kort udarbejdes i samarbejde med Geodatastyrelsen, for at sikre en korrekt fremstilling i ordensreglementet for havnen. Punktet er vigtigt, da det er indenfor dette fastsatte område, at havnen får hjemmel til agere som myndighed, og dermed håndhæve reglementet.
Havnens individuelle reglement skal blandt andet indeholde koordinater og kort, der udarbejdes i samarbejde med Geodatastyrelsen. Dette er vigtigt, da det er indenfor dette fastsatte område, at havnen får hjemmel til at agere som myndighed, og dermed håndhæve reglementet.
Regler for f.eks. betaling af havnepenge hører ifølge Trafikstyrelsen ikke hjemme i havnens individuelle reglement, men kan i stedet fastsættes i for eksempel vedtægter eller forretningsbetingelser.
Derudover kan havnen fastsætte særlige ordensregler for deres havn – altså ordensregler der ikke allerede fremgår af standardreglementet, der er gældende for alle danske lystbådehavne.
Det er i den forbindelse centralt at skelne imellem regler, der ifølge Trafikstyrelsen kan indgå i et ordensreglement, og andre regler, der typisk hører hjemme i havnens vedtægter, forretningsbetingelser eller taktsblad. Netop dette punkt er vigtigt indledningsvis at få afklaret gennem dialog med Trafikstyrelsen.
Regler, der hører hjemme i et individuelt ordensreglement, vedrører typisk fysisk orden, sikkerhed og til dels miljø. Det kan f.eks. være:
» Regler for hvordan man skal fortøje sin båd
» Regler for optagning af bade
» Regler for henstilling af materiale
Regler om f.eks. betaling, bådplads eller ophold/beboelse hører derimod ikke hjemme i et ordensreglement, men er derimod typisk regler, som havnen selv vil kunne fastsætte uden at skulle inddrage Trafikstyrelsen.
FLID har udarbejdet et katalog over bestemmelser, en havn med fordel kan indsætte i sit individuelle reglement. Det drejer sig f.eks. om bestemmelser om vedligeholdelse af både, krav om sødygtighed og brug af ulovlig bundmaling. Listen er lavet som en bruttoliste man kan lade sig inspirere af og plukke i.
FLID har ”clearet” bestemmelserne med Trafikstyrelsen, for at lette havnenes arbejdet med at få revideret deres individuelle reglement.
DMR – en regional sparringspartner og teknisk rådgiver
Vores kunder omtaler os som praktikere, entreprenante og rådgivning med fokus på kost-effektive løsninger og kvalitet. Vi leverer sparring og teknisk rådgivning til danske havne i forhold til dels den daglige drift og dels udvikling af havnens arealer og aktiviteter.
Udvalgte ydelser relateret til havnedrift er omtalt i denne brochure.
Vedligeholdelse af nødvendig vanddybde i havnebassiner og sejlrender:
• Pejling af vanddybder og udarbejdelse af prøvetagningsplan, som sendes til forhåndsgodkendelse hos
Miljøstyrelsens Klapteam.
• Udtagning og analyse af sedimentprøver i henhold til godkendt prøvetagningsplan.
• Vurdering af forureningsforhold og anbefalinger til bortskaffelse af bundmaterialet.
• Udarbejdelse af ansøgning om tilladelser til bypass eller klapning af uforurenet eller svagt forurenet bundmateriale.
• Deponering eller nyttiggørelse af bundmateriale på landjorden, se uddybning nedenfor.
Hvis det viser sig, at bundmaterialet har for højt et indhold af TBT eller tungmetaller til, at det kan bypasses eller klappes, kan DMR assistere med den nødvendige kontakt til fx:
• Deponering i eksisterende depot.
• Nyttiggørelse på eller ved havneareal, fx landindvinding eller terrænregulering.
• Cementstabilisering og bortskaffelse til godkendt modtageanlæg, fx støjvold.
• Gennemgang af virksomheders aktiviteter og udledning til havnebassiner med henblik på at mindske forurening af havnesediment.
• Afledning af overflade- og regnvand.
Jord- og grundvandsforurening
De danske havnearealer er som regel V1 og/eller V2kortlagte. I forbindelse med udvidelser og udvikling på havnearealerne eller andre bygge- og anlægsprojekter, kan DMR tilbyde kompetent rådgivning indenfor bl.a.:
• Miljøhistoriske redegørelser, undersøgelser, jordhåndtering, inkl. forklassificering og jordhåndteringsplan for overskudsjord ved bygge- og anlægsprojekter.
DMR Geoteknik udfører dagligt boringer, udgravningskontroller og projektering af byggeri over hele landet, herunder også havneanlæg.
Vores rådgivning omfatter typisk:
• Opførelse af bygninger på havnearealer.
• Udvidelser af moler/havnefront.
• Geotekniske projekt- og parameterundersøgelser for det konkrete bygge- og anlægsprojekt, herunder nedsivning og jordhåndtering.
• Kontrolundersøgelser og dokumentation i forbindelse med byggeriets opførelse.
Hvis der ikke eksisterer egnede modtagere af forurenet sediment, hvortil sedimentet kan transporteres til en rimelig pris, kan DMR bistå med at søge alternative løsninger.
DMR kan bistå med udarbejdelse af ansøgninger til kommunen, Kystdirektoratet eller Miljøstyrelsen, herunder udarbejde miljøkonsekvensvurderinger, hvis det er denne løsning, som kunden finder mest optimal.
Vores industrimiljøafdeling kan bl.a. bistå med:
• Ansøgning om eller revurdering af eksisterende miljøgodkendelse til bl.a. sedimentdepoter.
• Miljøkonsekvensvurderinger (VVM).
Er der tale om projekter med fjernelse og ønsket om genanvendelse af byggematerialer, har DMR mandskab og omfattende erfaring i miljø- og materialescreening af bygninger med henblik på udbud af opgave, nedbrydning og genanvendelse af brugbare materialer.
Akustik og støj fra drift og virksomheder
DMR er certificerede støjrådgivere og kan bistå med rådgivning, målinger og beregninger inden for stort set alle typer støjforhold, herunder måling af støj fra virksomheder, vindmøller, tekniske installationer, trafikstøj, samt støj på arbejdspladser og bygningsakustik.
Kontakt os – altid uforpligtende
Hvis du har brug for et godt råd, tilbud og teknisk rådgivning, så kontakt geolog Nicolai Birkedal på 41303584 eller på nbi@dmr.dk
En samlet oversigt over DMR’s rådgivningsaktiviteter fremgår af vores hjemmeside http://www.dmr.dk
FLID lægger en stor indsats i at holde Vidensbanken opdateret, og modtager også meget gerne forslag til emner, som kan uddybes og beskrives.
Besøg FLID’s Vidensbank www.flidhavne.dk
På Flids hjemmeside, www.flidhavne.dk kan man i øverste bjælke vælge VIDENSBANK. Det er her svar, på medlemmernes mange spørgsmål, sammenfattes i artikler. Det er også her viden om ny lovgivning og havnetekniske løsninger præsenteres i let, populær form.
Har man jævnligt læst Havnemagasinet Flid og Fakta, kan man i Vidensbanken genfinde en del af de tekniske artikler. Der er også mange artikler, hvor flere besvarelser til medlemmer sammenfattes i en artikel. Lige nu er der mere end 150 artikler, der dækker alt vi kan komme i tanke om, der vedrører drift af en lystbådehavn.
Vidensbanken opdateres jævnligt, og kræver en log-in kode. Medlemshavne har en kode. Kontakt FLID, hvis I ikke har en kode.
Topscorer i Vidensbanken, 2022
I 2022 har godt 41.000 klikket sig ind på Vidensbanken for at søge hjælp.
Her er de mest søgte emner:
» El-og vandafgifter
» Håndtering af efterladte både
» Kollektiv bestyrelsesforsikring
» Korrosion og galvanisk beskyttelse
» Tømning af sort spildevand
» Affaldssortering efter nye regler
» Forsikringsspørgsmål
» Lån i KommuneKredit
» Autocampere – er det lovligt
Vand og
Vælg mellem:
Vedligeholdelse og rengøring af redningsudstyret
Servicering af brandslukningsudstyret
Service på hjertestartere
Opfyldning af førstehjælpskasser
Servicering af personaleredningsveste
Lad os give jer et tilbud på jeres behov.
Alle aftaler kan suppleres med sikkerhedskurser indenfor førstehjælp, brandslukning og brug af redningsposter.
Liv tilbyder serviceaftale på havnens sikkerhedsudstyr
DBB
SIDEGRIP-VIBRATOR
Herunder kan du se de nye afviserfendere til færgehavnen på Femø. Ved siden af ligger de pæle, vi anvender til de DBB-designede Duc Alper i Smålandsfarvandet. Vibratoren er udstyret med sensorer, så vi i vores graveprogram PDS 2000 kan se, om pælene er i lod og vater - og hvilken dybde, de er i. Det betyder, at vi kan sætte pælene hurtigt og præcist.
Vi hjælper gerne med hele ombygningen af jeres havn fra uddybning og oprensning til sætning af pæle og opbygning af broer. Kontakt Stefan Andreasen på email stefan@dbbdredging.dk eller telefon 2010 9167.
DBB Dredging står altid til rådighed for en dialog og sparring om jeres projekt.
VIBRATOR
Kerteminde Marina fik sidste år uanmeldt besøg af arbejdstilsynet, der konstaterede at marinaen havde en række udfordringerne med tunge løft i forhold til håndtering af havnens standardstativer. Efter deres vurdering manglede marinaen procedurer og beskrivelser for, hvordan arbejdet udføres ergonomisk korrekt. Havnen måtte derfor udarbejde en vejledning herfor. Den er nu godkendt af arbejdstilsynet og stilles som inspiration til rådighed for andre havne.
Når standardstativerne skal flyttes, samles, og der skal monteres motorbådsbukke og sidestøtter, kan det nemt medføre nogle både skæve og tunge løft for havnens medarbejdere.
Det var i hvert tilfælde hvad Arbejdstilsynet konkluderede efter at have været på uanmeldt besøg på Kerteminde Marina i sommeren 2022.
Marinaen fik heldigvis ikke et straks påbud, der ville indebære at al bådhåndtering skulle indstilles. I stedet
fik man tilbud om et såkaldt aftaleforløb, hvor marinaen, inden for en frist på 6 måneder, selv skulle komme med forslag til, hvordan de tunge løft kunne undgås. Man fik samtidig besked om, at manglende overholdelse ville medføre at Arbejdstilsynet kunne definere og pålægge havnen
Som FLID-havn spiller du en vigtig rolle i vores indsats for rene kyster. Tak fordi du vil hjælpe Søværnet med at uddele havfaldsposer og havfaldssække i din havn. Det er her, de frivillige Havmiljøvogtere kan få fat i poser og sække til opsamling af affald i havet og på strandene.
Husk at bestille poser og sække Du modtager ikke automatisk havfaldsposer og -sække fra os. Hold derfor øje med, hvornår du er ved at løbe tør og bestil flere på info@havmiljovogter.dk, når du har brug for det.
Læg op til affaldssortering Mange havne giver mulighed for at affaldssortere, og du kan skubbe dine besøgende i den rigtige retning. Sig til folk, at de gerne må tage flere poser, så de kan sortere i fx plast-, papir- og restaffald.
Vi sætter stor pris på din indsats og ønsker dig en god sæson!
Skriv åbningstider på, så Havmiljøvogterne kan se, hvornår de kan hente poser.
Havmiljøvogterne er Søværnets indsats for rene have og kyster. Siden 2006 har Søværnets Havmiljøvogtere spottet olie og samlet a昀ald på danske strande og vande. Med mere end 29.000 frivillige er initiativet den første og største fællesindsats til bekæmpelsen af a昀ald i havet og langs kysten. Indsatsen ledes af Søværnskommandoen, der har ansvar for farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø i hele Danmark.
en række skærpede procedurer, der efter deres opfattelse skulle til for at løse problemerne. Og det ville formentlig ikke være til havnens fordel.
Kerteminde Marina gik derfor i gang med at søge råd hos producenten, andre havne samt FLID. Emnet var desuden oppe at vende på studieturen til Middelfart, arrangeret af FLID i forbindelse med Efterårsseminaret.
– Flere gode løsninger og hjælpemidler kom i spil, men der manglede en samlet beskrivelse med procedurer for, hvordan de enkelte arbejdsprocesser udføres ergonomisk korrekt. Resultatet blev, at vi udarbejdede en kortfattet vejledning med billeder og beskrivelse af hver enkelt arbejdsproces, siger Søren Therkelsen, havnemester i Kerteminde Marina.
Sigtet med vejledningen var at forebygge, at personer der arbejder med standardstativer, herunder montering af motorbukke og sidestøtter, ikke udfører tunge løft. I starten af 2023 var arbejdstilsynet på opfølgende besøg for at kontrollere og vurdere havnens nye arbejdsprocedurer, og det gik heldigvis godt:
– Jeg er glad for at Arbejdstilsynet nu har godkendt alt uden anmærkninger af nogen art, siger Søren Therkelsen.
Naturlig del af havnens APV Fra FLID´s side er vi glade for at Kerteminde Marina vil stille deres vejledning til rådighed som inspiration for andre havne. Det er utrolig
vigtigt at have fokus for at forebygge tunge løft for at passe bedst muligt på de medarbejdere, der håndterer bådene. En sådan vejledning bør derfor være en naturlig del af havnens APV. Desuden har arbejdstilsynet indikeret, at de fremadrettet vil sætte fokus på netop tunge løft relateret til bådhåndtering, når de besøger havne.
Til inspiration finder du Kerteminde Marinas vejledning for ergonomisk korrekt håndtering af standardstativer, i vidensbanken på flidhavne.dk. Den skal naturligvis tilpasses, så den afspejler havnens eget løfteudstyr og hjælpemidler, procedurer m.m., ligesom billederne naturligvis skal erstattes med billeder af havnens eget grej og personer.
Sikkerhedsstyrelsens tilsyn i sommeren 2022 har vist fejl ved elinstallationerne i langt de fleste danske lystbådehavne. Til sommer vil yderligere 100 havne få besøg af Sikkerhedsstyrelsens tilsynsfolk. Men inden da inviteres alle FLIDhavne til webinar om hvad det er for ting ved installationerne, man bør have fokus på.
I løbet af 2022 har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret elinstallationerne i 106 danske lystbådehavne. Og der har været god grund til tilsynene. Kun 14 steder har det vist sig, at alt var i orden ved installationerne, mens der 43 steder blev givet påbud om at få udbedret fejl. 53 steder slap de ansvarlige for elinstallationerne med vejledning.
Et generelt problem var eltavler, der ikke levede op til kravet om, at tavlerne skal være tætte og lukkede, så der ikke kan trænge fugt eller snavs ind og så børn og voksne ikke risikerer at få fingrene for tæt på strømførende dele. På næsten hver anden marina var der problemer med eltavlerne.
– Sikkerheden skal være på plads, når det drejer sig om el. I en lystbådehavn er der faste brugere, men også rigtigt mange gæster, som ikke er vant til at håndtere elinstallationerne. Derfor er det afgørende, at der ikke er fejl på installationerne, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Elinstallationer mangler vedligeholdelsen
På 30 procent af lystbådehavnene kneb det generelt med vedligeholdelsen af elinstallationerne, så de ikke var tilstrækkeligt beskyttet mod påvirkninger udefra.
Sikkerhedsstyrelsen laver tilsyn i de danske lystbådehavne igen i år De 100 udvalgte havne modtager besked i e-boks senest 14 dage inden Sikkerhedsstyrelsen udfører tilsyn.
I 2022 fik 106 lystbådehavne besøg af Sikkerhedsstyrelsen
» 43 havne fik påbud om udbedring
» 53 havne fik vejledning til forbedringer uden påbud
» 14 havne havde fejlfrie el-installationer
Det er særligt vigtigt ved udendørs elinstallationer, at de hyppigt bliver efterset og vedligeholdt, fordi de udsættes for påvirkninger fra vand, sollys og ofte hårdhændet behandling, siger Evy Boe Madsen.
På hvert andet af de 66 steder, hvor fejlstrømsafbrydere i eltavlerne (RCD’er) blev kontrolleret, fungerede RCD’erne ikke. Dermed var mennesker og dyr heller ikke beskyttet mod elektrisk stød ved fejl på elektrisk materiel på marinaen.
– Det er ikke tilstrækkeligt, at selve installationerne er i orden. Der skal også være beskyttelse, hvis der sker fejl på et elapparat, der sluttes til installationen. Så skal en RCD kunne afbryde strømmen, og derfor er det vigtigt, at den er i orden. Det kan man i øvrigt selv holde øje med ved at trykke på testknappen på RCD’en, siger Evy Boe Madsen.
Deltag i webinar med Sikkerhedsstyrelsen
I samarbejde med FLID vil Sikkerhedsstyrelsen onsdag den 15. marts klokken 9-10 tilbyde FLID´s medlemshavne at deltage i et webinar om elinstallationer i lystbådehavne. Formålet er at informere om reglerne og give råd og vejledning til lystbådehavnene. Sikkerhedsstyrelsen vil meget gerne i dialog med havnene og der vil under webinaret være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Få mere viden
Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet nogle vejledningsvideoer til elinstallationer i lystbådehavne. De kan ses på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside:
Scan QR koden med din smartphone
Deltag i webinar om el-sikkerhed :
Webinar om elinstallationer onsdag den 15. marts kl. 9-10
Få råd og vejledning om el-installationer fra Sikkerhedsstyrelsens konsulenter.
Dagsorden og link til webinar udsendes i direkte mail til alle FLID-havne.
“Det er ikke tilstrækkeligt, at selve installationerne er i orden. Der skal også være beskyttelse, hvis der sker fejl på et el apparat, der sluttes til installationen„
Spørgsmål
Skal større skibe selv betale, eller er det en service, vi som havn er forpligtede til at stille gratis til rådighed? Og er der forskel på, om skibet er dansk eller udenlandsk?
Vi har en pumpe på kajen, der er tilsluttet kloakken, og som er gratis at benytte, men større fartøjer kan ikke anløbe der.
Svar
Jesper Højenvang , Direktør for FLID
For så vidt angår kloakspildevand kan aflevering ske efter ”No Special Fee”princippet, hvis der er tale om mængder, der svarer til skibets art, størrelse og normale fart. Det betyder, at betaling for modtagelse af kloakspildevand fra skibe skal være indeholdt i den normale havneafgift således, at indtægten kan dække havnens omkostninger. Det gælder uanset om der er tale om fritidsfartøjer, skonnerter eller andre erhvervsskibe. Der er ens betalingsregler for både nationale og internationale skibe.
Havnen må altså ikke i udgangspunkt opkræve særskilt betaling, når skibe ønsker at aflevere deres kloakspildevand. Havnen er dog berettiget til at kræve særskilt betaling, hvis et eller flere af følgende punkter er opfyldt:
» Hvis erhvervsfartøjer der anløber havnen, ikke har foretaget en anmeldelse til SafeSeeNet inden ankomst (normalt 24 timer inden ankomst eller senest ved afsejling fra den foregående havn, hvis sejladsens varighed er under 24 timer).
» Hvis affald fra skibe ønskes afleveret uden for havnens almindelige arbejdstid.
» Hvis der ikke betales normal havneafgift.
BREVKASSE PANEL:
POLITIK OG TILLADELSER: Jesper Højenvang Direktør for FLID Speciale i miljø, oprensning, klapning og myndigheder, samt generelle henvendelser.
FÅ SVAR PÅ DINE HAVNESPØRGSMÅL I FLIDS BREVKASSE “SPØRG FLID OM FAKTA”
Skriv til redaktionenflidhavne.dk senest den 13. april 2023.
Spørgsmål
Hvis de skibe, der ikke kan anløbe den kaj, hvor jeres tømningsanlæg står, er erhvervsfartøjer, kan kloakspildevandet afhentes af slamsuger. Alternativt kan der pumpes fra skibet (særlig kobling herfor) gennem en slange til kloaknettet via dæksel på kajen, hvis det er muligt. Det er da en forudsætning, at skibet har det fornødne udstyr til at pumpe kloakspildevandet i land.
Arkivfoto: Ole Thomsen
Vi er en havn der overvejer at installere solceller på vores bygninger. Når vi sælger strøm til bådejerne er det efter ”all-inclusive” princippet, hvorfor vi får refunderet den statslige elafgift. Spørgsmålet er om vi mister muligheden for at få den statslige elafgiften refunderet, hvis vi opsætter solceller?
Svar
Nej, det gør I heldigvis ikke. Den strøm et solcelleanlæg producerer er afgiftsfrit, når man selv anvender strømmen. I kan fortsat få refunderet den statslige elafgift på den strøm I derudover køber. Men da I producerer strøm, vil den mængde strøm I har behov for at købe falde. Dermed vil jeres regning fra elselskabet, og dermed de statslige elafgifter I kan få refunderet, blive mindre.
N.B. Klubdrevne havne der overvejer at opsætte solceller skal være opmærksomme på, at man kan risikere at miste den skattefritagelse mange foreninger har. Som forening er man nemlig normalt foreningsbeskattet og betaler ikke skat af den omsætning man har med sine medlemmer.
Men når man producerer strøm via sine solceller bliver man beskattet, ikke kun af indtægterne fra solcelleanlægget, men af alle klubbens indtægter, og dermed også kontingentindtægter m.m. Er man en klubdrevet havn, der overvejer at investere i solceller, anbefales det derfor at tage fat i sin revisor for at få afdækket de skattemæssige forhold.
JURA: Henrik Frandsen
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab.
TEKNISK: Hans Jørgen Kallehauge
Pensioneret havneingeniør
SIKKERHED: Tom Elmer Christensen
Konsulent i FLID og SIKKER HAVN
FORSIKRING:
Niels Schiellerup
Uvildig forsikringsrådgiver i Forsikringsmæglergruppen FMG
Ha’ styr på vejr og vand omkring dig
Kend vindstyrke og retning
Temperaturmåler
Mål vandstanden i din havn
Ha’ styr på luftfugtigheden og lufttryg
Regnmåler
Få opdateret data hvert 10. minut
ha’ tjek på elforbruget – ha’ tjek på økonomien
Nye kunder kan oprette sig i ProPower App
Betaling gennem App, enten med kort eller MobilePay
Selvbetjening og forbrugshistorik gennem App
Overvågning af systemer samt advarsler om de mindste fejl
Google kort med ikoner og real-time status
Skræddersyet flydebroer lige efter dit behov
Få lige det du har brug for, samt et lækkert udseende i din havn
Kvalitetsflydebroer fra et af Nordens største flydebro producenter. Pontech er involveret i at drive udviklingen af flydende strukturer og har skabt sig en førende position i Europa. Virksomheden har færdige produkter til flydebroer, og kan levere højkvalitets flydebroer til kunder i marineindustrien.
Betonflydebro har høj bæreevne, stabilitet, lang levetid og er konstrueret til udsatte områderTræ/betonflydebroer konstrueret med et luksuriøst udseende, lavet til stille vand
De fleste kender en, der har været ”nær ved at drukne”, og måske har man også selv haft en chokerende oplevelse, hvor man troede man skulle drukne. Heldigvis sker det kun få gange om året, at nogen drukner i en lystbådehavn eller ved urbane kajstrækninger, hvor lystbåde har overtaget pladsen efter de tidligere fragtskibe. Men det antages, at flere tusinde børn og voksne årligt falder i vandet i havne, og mange må erkende, at det var ”nær ved” at gå galt.
Det sætter FLID fokus på i den næste Sikker Havn kampagne i april-maj. Kampagnen støttes af TrygFonden. Målet er igen, at flest mulige lystbådehavne skal opsætte det nødvendige redningsudstyr til at blive Sikker Havn certificeret. Mere end 120 lystbådehavne er certificeret,
recertificeret eller har fået udarbejdet en Risikovurdering med Anbefalinger af en af FLIDs syv vejledere.
Ny video og mere kampagne på sociale medier
Du har sandsynligvis set video eller opslag fra den seneste store kampagne FLID gennemførte: ”Kan du bruge havnens redningsudstyr”. Den kørte sidste sommer og efterår (2022), og kom rigtig langt ud på de sociale medier, særlig Facebook. Budskabet var enkelt: Lær hvordan du bruger redningsudstyret i praksis. Mere end 60.000 har set videoen, og mange havne har lagt videoen på havnens egen hjemmeside. Desuden har adskillige havne indlagt øvelser i brug af redningsudstyret ved havefester, stander strygning eller hvad der ellers har været af arrangementer i havnen.
I forbindelse med kampagnen kunne vi også konstatere, at mænd i aldersgrupperne over 55+ er flittige brugere af Facebook. Det overraskede. Kun de unge kniber det med at nå.
I den nye video fortæller nogle, der var ”nær ved” om deres uheld, og hvordan de blev reddet op. Videoen ledsages af plakater og informationsmateriale, som FLID også håber havnene vil sætte op og lægge på hjemmesiden.
Redningsudstyret bruges mere end du tror
De fast monterede stiger på broerne er især vigtige, hvis man falder over bord eller glider på broen, når der ikke er andre på havnen. Så skal stigerne med det gule reflekterende tape være synlige og lede op på broen og i sikkerhed.
Redningsposterne med løs redningsstige, redningshage og redningskrans er til situationer, hvor personer på havnen ser en forulykket i vandet og kan hjælpe den uheldige op.
Alle lystbådehavne kender til børn, der ufrivilligt er faldet i vandet. Men fordi de næsten altid er sammen med andre på havnen, bliver de reddet op på broen. Alligevel er der grund til at opfordre havnens brugere til at vide, hvordan redningsudstyret skal bruges.
Korsør Lystbådehavn, Skive Lystbådehavn og Hornbæk Lystbådehavn, der alle er blevet re-certificerede. Og også et tillykke til Gisseløre/Kalundborg Lystbådehavn, Marina Minde, Fakse Ladeplads Lystbådehavn og Samsø Kommunes fem havne – Ballen, Ballen Færgehavn, Langør, Maarup, Sælvig Færgehavn – der alle har fået gennemført en Risikovurdering med Anbefalinger af FLIDs Sikker Havn vejledere.
• Vedligeholdelsesfri i rustfrit stål
• Gitter i bunden gør den rengøringsfri
• Mulighed for møntlås
• Luftgummihjul gør den synkefri
• Få havnens navn udfræset i vognen
cPay webapp:
Havnebetaling
Opladning af el-biler
El-pakker/forbrug
Skan QR kode og betal + Gratis gæsteapp
Dato: 15. marts kl. 9 - 10
På dette webinar vil vi fra Sikkerhedsstyrelsen fortælle om elektriske installationer på lystbådehavne.
Sikkerhedsstyrelsen har været på tilsyn på ca. 100 lystbådehavne i 2022, og vil på webinaret fortælle hvilke fejl de har oplevet på havnene. De vil gennemgå hvad man som ansvarlig for havnene, skal være opmærksom på og selv kan gøre, så de elektriske installationer ikke udgør en fare for dem, der færdes på havnen. Læs også om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn andet sted her i bladet.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til to tilsynsførende, som har været på tilsyn på lystbåde havne, og som ved alt om elektriske installationer.
Webinaret foregår via Skype, og det optages så det efterfølgende er tilgængeligt på flidhavne.dk
Tilmelding se info på: www.flidhavne.dk
Webinar om GDPR
Dato: 29. marts kl. 16-17
FLID har indgået en aftale med firmaet Lexoform, der har udviklet en online løsning til at håndtere GDPR for små virksomheder. Et alternativ til word, excel og ringbindsmapper, der giver overblik over de mange dokumenter og sikrer nemmere overlevering til ”efterfølgeren”
På webinaret kan du blive klogere på:
» Hvad GDPR er og hvilke personoplysninger der er omfattet?
» Hvilke krav GDPR stiller til os som havn?
» Hvad kan systemet hjælpe med?
Tilmelding se info på: www.flidhavne.dk
FLID´s generalforsamling 2023
Dato: 23. marts kl. 13.00 i Marina Fredericia 2023 kl. 13.00
Jesper Banksvej 18, 7000 Fredericia (Motorbådsklubbens lokaler)
Alle personer tilknyttet FLID´s medlemshavne er velkomne, idet dog kun en person pr. havn er delegeret og dermed stemmeberettiget.
Dagsorden, program m.m. er udsendt pr. mail, men kan også findes på flidhavne.dk
Er priserne rigtige? Er beskrivelsen af havnen indbydende? Har du husket at krydse af, om der kan købes GTL- brændstof hos jer, eller om I har sauna for sejlerne?
Havneguide.dk er Danmarks største online sejlerportal. Mere end 1,5 millioner gange gik sejlerne sidste år ind og fandt information på havneguide.dk. Her er alle lystbådehavnes fælles markedsføringsportal overfor lystsejlere fra både ind- og udland.
I FLID lægger vi vægt på gode beskrivelser, billeder og – allervigtigst –brugervenlighed og gode søgemuligheder på alt det, sejlerne leder efter når de skal i havn. Vores mål er, at havneguide.dk er tip top opdateret, når sejlsæsonen snart går i gang.
Vi minder derfor om, at det er tid til at få tjek på oplysningerne på jeres side på havneguide.dk.
FLID tilbyder hjælp til at opdatere havnens oplysninger. Vi er i gang med at kontakte jer, der allerede har tegnet abonnement. I bliver ringet
Login: www.havneguide.dk/user/login
Brugernavn: Havnens navn
Password: Det har I selv valgt. FLID kender det ikke, men man kan anmode om nyt password, der sendes til havnens mailadresse, eller en kontaktperson. FLID har oplysning om kontaktperson og mailadresse for alle havne.
Er du stødt på grund: 2842 5626 eller send merete@flidhavne.dk
op, og så klarer FLID vedligeholdelsen og sørger for at præsentationen af jeres havn er ajourført og klar til sejlsæsonen.
Alle andre havne har modtaget et brev med vejledning til selv at gå ind og opdatere havnens oplysninger. Det er nu, det skal klares!
Nye funktioner i 2023
Havneguide.dk kan bruges på rigtig mange måder, og vi arbejder hele tiden på at gøre det let for sejlerne at bruge portalen. Jo flere søgemuligheder, jo bedre inspiration til at besøge nye havne.
I år vil vi derfor også bede jer om at krydse af, hvis jeres havn sælger GTL (Brændstof), eller om det er muligt at benytte en sauna i havnen.
Endelig har vi lavet lidt om på opsætningen af siden og gjort det endnu lettere at betale havnepenge med færre klik fra havnens side. I de havne hvor det er en mulighed, naturligvis.
Havneguide som APP
Nu bliver det snart endnu lettere at navigere i Danmarks største havneportal. Havneguide.dk bliver i 2023 til en app. Med få klik kan sejlerne let hente informationer om havne i nærheden, efterretninger for søfarende og alle de andre kendte oplysninger om service og oplevelser i næste havn.
Kommune eller renovatøren kan hjælpe
I Affaldsbekendtgørelsen, § 61, giver mulighed for at blande nogle fraktioner sammen:
Lystbådehavnes affald er erhvervsaffald. Fra 1. januar 2023 skal havnen sikre sortering af affaldet i 10 fraktioner. Fraktionerne er madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, karton fra mad- og drikkevarer, farligt affald, tekstilaffald og restaffald, altså lige som i husstandene. Det følger af Affaldsbekendtgørelsen, § 60.
Desuden skal havnen sikre genanvendelse af haveaffald, PVC-plast, træaffald og andet genanvendeligt affald (kunne være større mængder jern/metal) fra vedligeholdelse og reparationsarbejde.
» Papiraffald og papaffald.
» Metalaffald og glasaffald.
» Metalaffald og plastaffald.
» Plastaffald og mad- og drikkekartonaffald.
» Metalaffald, plastaffald og mad-og drikkekartonaffald.
Det er den enkelte kommune, der bestemmer hvilke fraktioner, der må blandes sammen. Det sker i kommunens affaldsregulativ. Men det er også tilladt at bruge det system, som en privat affaldsindsamlingsvirksomhed tilbyder.
På Energistyrelsens hjemmeside er en liste over certificerede indsamlingsvirksomheder, . De landsdækkende virksomheder har selv sorteringsanlæg til eftersortering. Nogle indsamlingsvirksomheder tilbyder mærkede sække hvis havnen kun har små mængder af en eller flere fraktioner. Det kan nedbringe antallet af store containere.
Ansvar
Det er havnens ansvar, at der gives ansatte og gæster mulighed for at aflevere og sortere affaldet, og at sikre reel genanvendelse. Vælger havnen at indgå aftale med en certificeret affaldsindsamlings virksomhed overgår ansvaret for at sikre reel genanvendelse til indsamlingsfirmaet. Vælger man derimod en vognmand, der ikke er registreret som indsamlingsvirksomhed, er det stadig havnen, der har ansvar for reel genanvendelse, og skal kunne dokumentere det, hvis kommunen kommer på tilsyn.
Kommunens miljøforvaltning skal føre tilsyn med jeres affaldssortering og hvordan den reelle genanvendelse sikres.
Selv om nogle kommuner ikke selv kan leve op til indsamling af erhvervsaffald pr. 1. januar 2023, så ved de, hvilke fraktioner det lokalt er tilladt at blande sammen. Alternativt kan de henvise til certificerede indsamlingsvirksomheder i kommunen.
FLID har efterlyst hjælp og vejledning til lystbådehavne fra Miljøministeriet. Det er ikke rimeligt at havne skal betale strafgebyr for det affald gæstesejlere og besøgende uforvarende kommer til at fejlsortere. Myndighederne har kun lavet reglerne, og ikke forberedt pædagogisk materiale og vejledninger i sortering.
På samme måde som i havne, står campingpladser og besøgssteder, hvor mange turister kommer, over for store udfordringer. Gæstesejlere har andre regler for sortering i deres hjemlande, og besøger de havne i flere kommuner, kan regler og fraktioner også være forskellige.
FLID har også rejst sagen i Dansk Erhverv, hvor også mange turistdestinationer er med.
Nogle af de certificerede og landsdækkende indsamlingsvirksomheder har skilte og piktogrammer, der hjælper havnens brugere, gæstesejlere og besøgende til selv at sortere deres affald
Er der ”særlige forhold for havne”?
Nej. Uanset havne modtager gæster fra flere lande og fra hele Danmark, skal affaldet sorteres, så mest muligt kan genanvendes. Krav om sortering er EU regler og fastsat i dansk lovgivning. Gæstesejlerne kommer til at opleve forskellige krav til sortering i havnene. Det bliver en udfordring for havnene, eller deres indsamlingsselskab, som de selv må klare så godt som muligt.
Til gengæld kan god og målrettet kommunikation om sortering og fraktioner hjælpe til, at havnens brugere og gæster selv klarer sorteringen. Hvor der opstår tvivl, skal affaldet i restaffald.
erhvervsvirksomheder,
på flidhavne.dk
affaldssortering i
eller skal det ses igen?
Så ligger både webinar og flere af Dansk Erhvervs vejledninger i Vidensbanken
First har siden 2014 forsikret havne og marinaer med de bedste All Risk-dækninger fra Lloyds i London. First tilbyder nu i samarbejde med FLID en samlet brancheløsning, der giver optimal sikkerhed, et godt overblik og en god økonomi.
Hvad kan havne- og marinaforsikringen dække?
-Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring
-Kollektiv vragfjernelse
-Stormflods- og højvandsforsikring
-Bygningsforsikring
-Løsøreforsikring
-Ansvarsforsikring
-Kranforsikring
-Retshjælp
-Maskinkasko
-Løft- og opbevaringsansvar
-Drifttabsdækning
-Gods i transit
-Skibe med kasko og ansvar
-Passageransvar i henhold til Søloven
-Erhvervsansvar
-Kollektiv brandforsikring for både på land
First samler og forenkler alle havnens forsikringsdækninger i en samlet police, der giver et nemt og enkelt overblik over administrationen af havnens samlede forsikringer.
Få et tilbud på, hvad FLIDs forsikringsaftale med First betyder for din præmie og dækning
Læs mere på: flidhavne.dk/leverandoerlisten
Brug FLIDs leverandørliste på hjemmesiden, når du søger produkter eller services til havnene
Velkommen til:
Lexoform:
Lexoforms er et online værktøj, som hjælper dig med at dokumentere og vedligeholde GDPR. Løsningen indeholder allerede de mest gængse it-systemer og forudfyldte standardtekster om samtykke, cookies, oplysningspligt, medarbejderinstruks og privatlivspolitikker.
PlanLeg:
PlanLeg laver alt fra store legepladsprojekter med helhedsløsninger til små opgaver som f.eks. udskiftning af en gynge eller nye kanter på sandkassen. PlanLeg tilbyder: rådgivning, udformning af helhedsplaner, 3D billeder, 3D videoanimation, DWG tegninger, specielt designet legeredskaber og diverse anlægsopgaver.
WMAN:
WMAN arbejder med ny teknologi og har distributionen på Jellyfishbot, en robotstøvsuger til havnen. Den opsamler affald, kemikalier og olier fra havnens overflade i et net. Jellyfishbot kører på strøm. Den kan styres manuelt eller autonomt, helt ligesom en robotstøvsuger derhjemme, der passer sig selv.
Idékatalog mangler ideer
Vi prøver igen og sætter en ny deadline for konkurrencen.
Indsend beskrivelse, foto eller video med gode erfaringer til at undgå problemer med måger på havnen.
Senest den 31. marts til merete@flidhavne.dk.
A1 Consult er et uafhængigt rådgivende ingeniør昀rma, der tilbyder højt specialiseret ingeniørbistand inden for anlægstekniske og tværfaglige projekter. Med A1 får du individuel rådgivning og sparring i øjenhøjde, og vi ved, hvad der skal til for at drive og udvikle moderne havne, maritime miljøer, klimasikring af overgangen mellem vand, havn og by m.m. Vi bliver en del af dit projekt via tæt dialog og personlig kontakt, og vi slipper ikke, før opgaven er løst. Kontakt indehaver Ulrik Max Jørgensen for en uforpligtende snak.
HAVNE, VANDBYGNING OG KLIMASIKRING
- Bygherrerådgivning
- Masterplaner
- VVM og myndighedsforhold
- Klimasikring og byudvikling
- Investeringsanalyse
- Maritim Sikring (ISPS) og uddannelse
- Industrihavne
- Færgehavne
- Lystbådehavne
- Kystbeskyttelse og strande
- Veje og cykelstier
- Parkeringskældre og -pladser
- Stibroer og tunneler
- Byggemodninger
- Besejlingsforhold
- Sedimentation
- Havnekraner
- Aptering
- Broanlæg (Flyde- og faste broer)
- Byggegruber
- Fundamenter
- Afvanding og kloakering
- Udbudsforretning
- Tilsyn og byggeledelse
- Driftsudbud
- Tilstandsvurdering
- Vedligeholdelsesplanlægning
Vind et gavekort på 500 kroner til “Den gyldne måge”
