Det ER altså mig, der er havnefogeden!
En kvindelig havnefoged er et særsyn i de danske lystbådehavne. Gerda Nielsen har oplevet at blive ignoreret af gæstesejlere, fordi hun ikke var en mand. Men jobbet har været interessant, og hun ville ikke tøve med at gøre det igen, selv om hun tror der går lang tid, før der kommer flere kvinder til at blande sig med mændene på havnen.
Af Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Til FLID’s efterårsseminar sidste år, mødtes 300 havnefolk fra hele landet til faglig sparring. 56 af dem var kvinder. Uden at påstå, at fremmødet i Vingsted repræsenterer kønsfordelingen generelt i FLID´s medlemshavne, så var der bemærkelsesværdigt langt imellem kvinderne.
En anden ikke helt repræsentativ statistisk valid, men alligevel tankevækkende, liste, er vores adresseliste på omkring 1400 modtagere af FLID´s nyhedsbreve. Her er der 136 kvinder. Det er nøjagtigt samme antal som alle dem på listen, der enten hedder Søren, Henrik eller Lars tilsammen.
Kvinderne er derude, men de udgør stadig, i 2023, mindre end 10 procent af alle aktive kræfter omkring de danske lystbådehavne.
At være kvinde i en mandeverden
Gerda Nielsen er en af havnens kvinder, der siden 2004 har befundet sig godt som aktiv på Lohals Havn. I begyndelsen var det Gerdas regnskabskyndighed havnen havde brug for, men snart blev det som direktør for det hele.
Gerda Nielsen fik hurtig respekt i miljøet på Lohals Havn. Der er ingen tvivl om, at hun også udstråler beslutsomhed og autoritet, men også hendes viden om økonomi skabte respekt, efterhånden som hun og bestyrelsesformand Birger Printz, sammen med en ny bestyrelse fik styret økonomien fra underskud til overskud og igangsatte mange nye aktiviteter.
I 2015 manglede havnen en havnefoged, men der var ikke råd til at ansætte en på fuld tid. Løsningen blev, at Gerda Nielsen føjede havnefoged til sin direktørtitel:
– Birger (Printz, formand for havnens bestyrelse, red.) og jeg delte opgaverne imellem os. Jeg kunne mange ting, men måske ikke de store tunge håndværksopgaver. Men jeg var god til den daglige drift, og havde nok også mere øje for detaljerne. Men det var ofte svært at overbevise mændene om, at når jeg sagde at skibene skulle samles i et sted i havnen, så mente jeg det, fortæller Gerda Nielsen med et smil.
Mens fastliggere og folkene på havnen efter noget tid vænnede sig til en kvindelig direktør og havnefoged, har Gerda Nielsen alle oplevet at skulle kæmpe ekstra for at få respekt fra gæstesejlerne i havnen.
– Det er ikke sjældent jeg oplever, at sejlerne, der kommer ind i havnen, vender mig ryggen, når jeg står på kajen og vil anvise dem en plads. Men så råber jeg bare ud over hele havnen: ”Det ER altså mig, der er havnefoged!” griner Gerda Nielsen.
Hvor bliver kvinderne af?
Det er ikke rigtig muligt at lave en total oversigt over kønsfordelingen i de danske Lystbådehavne over tid. Men dykker vi ned i FLID´s medlemskartotek i udvalgte årgange, så kan vi ane en lille fremgang af kvindelige havnefogeder fra 2008 og frem til i dag.
Vores optegnelser er langt fra fuldkomne og gælder kun FLID´s medlemshavne. Vi skal huske, at der er meget stor forskel på størrelsen og ejerskabet af havnene, og ikke alle havne har ansat en havnefoged. Men vi har registreret følgende:
2008: 123 havnefogeder – heraf 3 kvinder 2,4 procent
2012: 151 havnefogeder – heraf 4 kvinder 2,6 procent
2019: 206 havnefogeder – heraf 14 kvinder 6,8 procent
2022: 193 havnefogeder – heraf 12 kvinder 6 procent
Anitta Falden Jensen har arbejdet på havnen i Skagen i de sidste 31 år og kan bekræfte, at der er kommet flere kvinder på havnene:
– Jeg kan huske, da jeg var med i de første FLID møder. Der var der godt nok ikke mange kvinder! Det syntes jeg er blevet bedre, fortæller Anitta F. Jensen og fortsætter med at sætte ord på, hvorfor hun tror, der er så langt imellem kvinderne: Jeg syntes da godt, at der kunne komme mange flere kvinder ind i havnene. Havnefogedjobbet er meget praktisk og det skal man have en anden slags fysik til, og det er måske noget af det, der spænder ben for kvinderne, konkluderer Anitta F. Jensen
Gerda Nielsen har også overvejet, hvorfor hun har så få kvindelige kollegaer:
– Jeg tvivler på det kommer til at ændre sig væsentligt. Det er fint at have fokus på kvinder, men det tager nok flere generationer, før det slår igennem i havnene. Havnefoged jobbet er jo tidligere retræte-stillinger. Men måske handler det også om arbejdstiderne, og nogle arbejdsforhold, der ikke udløser højeste løn, konkluderer Gerda Nielsen.
Gerda Nielsen har fra 1. januar overladt havnefogedkasketten til Kim Jessen. Hun fortsætter som direktør, men glæder sig over at det er lykkedes at finde penge til at ansætte en havnefoged, som ovenikøbet har en håndværkerbaggrund, på fuld tid. Hun er selv nået en alder, der har passeret de 70, og fortryder ikke en eneste af de kasketter hun bærer, eller har båret, på havnen i Lohals:
– Ja! Jeg havde gjort det igen, lyder det bestemt fra direktøren, der runder af med et godt råd: Vær åben overfor arbejdet. Der er mange forskellige opgaver, men det er et interessant arbejde. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg ikke have ventet så længe med at springe til som kvindelig havnefoged, lyder rådet fra Gerda Nielsen, direktør i Lohals Havn.