3 minute read

Nyt ordensreglement – hvad skal det indeholde?

På Trafikstyrelsens hjemmeside findes en skabelon for et individuelt reglement, som Trafikstyrelsen opfordrer havnene til at tage udgangspunkt i, når de ønsker at revidere deres reglement. Et individuelt ordensreglement skal indeholde en række stamdata om havnen, nemlig oplysninger om havnens navn; CVR-nummer; ejer; hvem der er havnemyndighed og kontaktinformation.

Dernæst følger et kort over havnens fysiske sø- og landområde. Koordinater og kort udarbejdes i samarbejde med Geodatastyrelsen, for at sikre en korrekt fremstilling i ordensreglementet for havnen. Punktet er vigtigt, da det er indenfor dette fastsatte område, at havnen får hjemmel til agere som myndighed, og dermed håndhæve reglementet.

Havnens individuelle reglement skal blandt andet indeholde koordinater og kort, der udarbejdes i samarbejde med Geodatastyrelsen. Dette er vigtigt, da det er indenfor dette fastsatte område, at havnen får hjemmel til at agere som myndighed, og dermed håndhæve reglementet.

Regler for f.eks. betaling af havnepenge hører ifølge Trafikstyrelsen ikke hjemme i havnens individuelle reglement, men kan i stedet fastsættes i for eksempel vedtægter eller forretningsbetingelser.

Derudover kan havnen fastsætte særlige ordensregler for deres havn – altså ordensregler der ikke allerede fremgår af standardreglementet, der er gældende for alle danske lystbådehavne.

Det er i den forbindelse centralt at skelne imellem regler, der ifølge Trafikstyrelsen kan indgå i et ordensreglement, og andre regler, der typisk hører hjemme i havnens vedtægter, forretningsbetingelser eller taktsblad. Netop dette punkt er vigtigt indledningsvis at få afklaret gennem dialog med Trafikstyrelsen.

Det kan reglementet indeholde

Regler, der hører hjemme i et individuelt ordensreglement, vedrører typisk fysisk orden, sikkerhed og til dels miljø. Det kan f.eks. være:

» Regler for hvordan man skal fortøje sin båd

» Regler for optagning af bade

» Regler for henstilling af materiale

Regler om f.eks. betaling, bådplads eller ophold/beboelse hører derimod ikke hjemme i et ordensreglement, men er derimod typisk regler, som havnen selv vil kunne fastsætte uden at skulle inddrage Trafikstyrelsen.

Bruttoliste med bestemmelser til inspiration

FLID har udarbejdet et katalog over bestemmelser, en havn med fordel kan indsætte i sit individuelle reglement. Det drejer sig f.eks. om bestemmelser om vedligeholdelse af både, krav om sødygtighed og brug af ulovlig bundmaling. Listen er lavet som en bruttoliste man kan lade sig inspirere af og plukke i.

FLID har ”clearet” bestemmelserne med Trafikstyrelsen, for at lette havnenes arbejdet med at få revideret deres individuelle reglement.

Samarbejde Med Danske Havne

DMR – en regional sparringspartner og teknisk rådgiver

Fokus på drift, udvikling og økonomi

Vores kunder omtaler os som praktikere, entreprenante og rådgivning med fokus på kost-effektive løsninger og kvalitet. Vi leverer sparring og teknisk rådgivning til danske havne i forhold til dels den daglige drift og dels udvikling af havnens arealer og aktiviteter.

Udvalgte ydelser relateret til havnedrift er omtalt i denne brochure.

Havnebassiner og sejlrender

Vedligeholdelse af nødvendig vanddybde i havnebassiner og sejlrender:

• Pejling af vanddybder og udarbejdelse af prøvetagningsplan, som sendes til forhåndsgodkendelse hos

Miljøstyrelsens Klapteam.

• Udtagning og analyse af sedimentprøver i henhold til godkendt prøvetagningsplan.

• Vurdering af forureningsforhold og anbefalinger til bortskaffelse af bundmaterialet.

• Udarbejdelse af ansøgning om tilladelser til bypass eller klapning af uforurenet eller svagt forurenet bundmateriale.

• Deponering eller nyttiggørelse af bundmateriale på landjorden, se uddybning nedenfor.

Deponering eller nyttiggørelse

Hvis det viser sig, at bundmaterialet har for højt et indhold af TBT eller tungmetaller til, at det kan bypasses eller klappes, kan DMR assistere med den nødvendige kontakt til fx:

• Deponering i eksisterende depot.

• Nyttiggørelse på eller ved havneareal, fx landindvinding eller terrænregulering.

• Cementstabilisering og bortskaffelse til godkendt modtageanlæg, fx støjvold.

• Gennemgang af virksomheders aktiviteter og udledning til havnebassiner med henblik på at mindske forurening af havnesediment.

• Afledning af overflade- og regnvand.

Jord- og grundvandsforurening

De danske havnearealer er som regel V1 og/eller V2kortlagte. I forbindelse med udvidelser og udvikling på havnearealerne eller andre bygge- og anlægsprojekter, kan DMR tilbyde kompetent rådgivning indenfor bl.a.:

• Miljøhistoriske redegørelser, undersøgelser, jordhåndtering, inkl. forklassificering og jordhåndteringsplan for overskudsjord ved bygge- og anlægsprojekter.

Fundering og havneanlæg, DMR Geoteknik

DMR Geoteknik udfører dagligt boringer, udgravningskontroller og projektering af byggeri over hele landet, herunder også havneanlæg.

Vores rådgivning omfatter typisk:

• Opførelse af bygninger på havnearealer.

• Udvidelser af moler/havnefront.

• Geotekniske projekt- og parameterundersøgelser for det konkrete bygge- og anlægsprojekt, herunder nedsivning og jordhåndtering.

• Kontrolundersøgelser og dokumentation i forbindelse med byggeriets opførelse.

Hvis der ikke eksisterer egnede modtagere af forurenet sediment, hvortil sedimentet kan transporteres til en rimelig pris, kan DMR bistå med at søge alternative løsninger.

DMR kan bistå med udarbejdelse af ansøgninger til kommunen, Kystdirektoratet eller Miljøstyrelsen, herunder udarbejde miljøkonsekvensvurderinger, hvis det er denne løsning, som kunden finder mest optimal.

Industrimiljørådgivning

Vores industrimiljøafdeling kan bl.a. bistå med:

• Ansøgning om eller revurdering af eksisterende miljøgodkendelse til bl.a. sedimentdepoter.

• Miljøkonsekvensvurderinger (VVM).

Bygningsforurening og materialer

Er der tale om projekter med fjernelse og ønsket om genanvendelse af byggematerialer, har DMR mandskab og omfattende erfaring i miljø- og materialescreening af bygninger med henblik på udbud af opgave, nedbrydning og genanvendelse af brugbare materialer.

Akustik og støj fra drift og virksomheder

DMR er certificerede støjrådgivere og kan bistå med rådgivning, målinger og beregninger inden for stort set alle typer støjforhold, herunder måling af støj fra virksomheder, vindmøller, tekniske installationer, trafikstøj, samt støj på arbejdspladser og bygningsakustik.

Kontakt os – altid uforpligtende

Hvis du har brug for et godt råd, tilbud og teknisk rådgivning, så kontakt geolog Nicolai Birkedal på 41303584 eller på nbi@dmr.dk

En samlet oversigt over DMR’s rådgivningsaktiviteter fremgår af vores hjemmeside http://www.dmr.dk

This article is from: