2 minute read

Faxe Ladeplads tænker stort

I Faxe Ladeplads har lystbådehavnens ideer til en havneudvidelse fået drømmene til at vokse for hele Faxe Kommune. Projektet handler om meget mere end 140 ny bådepladser. Ifølge borgmester Ole Vive vil hele kommunen få glæde af projektet, der har fuld opbakning i byrådet.

I bunden af Faxe Bugt ligger en af de havne man ikke lige kommer forbi, hvis man kommer fra vandsiden. Inderst inde i det lidt sydlige hjørne af bugten ligger byens lystbådehavn, der deler indsejling med Faxe Kalks aktive erhvervshavn. Anlæggelsen af erhvervshavnen i 1860-erne kom til at betyde, at den lille hyggelige havneby skiftede navn fra sit oprindelige Hylleholt til det navn der bruges i dag: Faxe Ladeplads.

Faxe Ladeplads Lystbådehavn er en velholdt havn med fine servicebygninger. Havnen drives som a.m.b.a. af ejerne til de 115 bådepladser, havnen består af i dag. Pladserne er fuld besat, og der står ved årets begyndelse 90 både på venteliste. Der er stort set ikke plads til gæstebåde i havnen og tilsejlingsforholdene er det man kan betegne som vanskelige.

Sådan har det set ud siden Lystbådehavnen blev etableret i 1980-erne. Men nu er alle kræfter sat ind på at give plads til fastliggerne på ventelisten og gæstesejlere - og til alle tænkelige vandsportsaktiviteter og -foreninger.

Havnens potentiale samler hele kommunen

Det har længe været et ønske i lystbådehavnen og sejlklubben, at få flere pladser til både fastliggere og gæstesejlere. Formand for Faxe Ladeplads lystbådehavn, Flemming Juel Hansen fortæller:

– Ideerne om en havneudvidelse blev født for over 10 år siden. Dengang kom vi ikke så langt på grund af energikrisen. Men for et par år siden kontaktede vi arkitektfirmaet Hasløv & Kærsgaard, der udarbejdede tre skitser til en havneudvidelse. Da vi præsenterede kommunen for ideerne, blev de meget begejstret og tilknyttede Dan Hasløv som fast konsulent til projektet, fortæller en glad formand.

Borgmester Ole Vive (V) bekræfter, at Faxe Kommune satser stort på projektet. Han understreger, at de stadig befinder sig i den indledende og undersøgende fase, men at de endnu ikke er stødt på hverken modstand eller negative kommentarer til projektet:

– Der er rigtig meget perspektiv i projektet og det vil være til gavn for hele Faxe Kommune. Vi kan få flere interessenter i gang, som eksempelvis vinterbadere og kajakklubber, der virkelig mangler faciliteter, forklarer borgmesteren, mens han engageret fortsætter: Havneprojektet i Faxe Ladeplads står ret højt på den politiske dagsorden for hele Faxe Kommune, og det er en 100 procent enig kommunalbestyrelse, der bakker op om projektet. Det taler direkte ind i både vores turisme-mål og politik for foreningslivet.

Havnen som en del af et større fællesskab Lystbådehavnens formand Flemming Juel og næstformand Steen Juel Larsen er sammen med sejlklubbens formand Gert Bøyesen en del af kernen i havnens projektgruppe, der arbejder med havneudvidelsen. Selv om projektet stadig befinder sig i de indledende faser, er de enige om at denne gang vil det lykkes. Gert Bøyesen ser frem til at samle mange flere foreningsaktiviteter omkring havnen:

– De nye landarealer skal bruges til klubaktiviteter, vandsport, foruden parkering, servicebygninger og rekreative aktiviteter. Alle foreninger og klubber med interesse for vand blev inddraget fra starten og det er vi ikke i tvivl om har været medvirkende til, at kommunen har taget så godt imod ideen, fortæller sejlklubbens formand.

Til- og afsanding bliver havnens nye fordel Både lystbådehavnen og erhvervshavnen har mange års erfaring i, hvordan havbunden flytter sig i bunden af Faxe Bugt. Kampen om at flytte sandet i indsejlingen tilbage til klappladsen, er kontinuerligt en dyst mellem gravemaskiner og strømmen i fjorden.

Oplægget fra arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard går ud på at udnytte til- og afsandingen til at etablere nye arealer på ydersiden af det nuværende havnebassin. Indsejlingen til lystbådehavnen separeres fra erhvervshavnen, og omlægningen forventes at reducere behovet for oprensning af de omkring 20.000 m3 sand og tang, der særlig i østenvind hvert år vandrer ind og lægger sig foran havnen.

Efter et første vejledende møde med Kystdirektoratet er borgmester Ole Vive stadig meget optimistisk:

” Jeg g r en god ting for mine motorer og ikke mindst gæsterne, der sidder ude bagved.”

Nicolas Kiesa sejler af en Fairline Targa 50

SCAN KODEN OG HØR NICOLAS KIESAS ERFARINGER MED GTL FUEL Det ta’r kun 1 minut

This article is from: