Det kan lade sig gøre, hvis der er en god grund til det

En kommunal havn skal handle indenfor rammerne af kommunalfuldmagten, og det bliver ofte opfattet som en begrænsning for, hvad havnen må have af servicetilbud og faciliteter til havnens brugere. Men det skal man ikke lade sig begrænse af, fortæller advokat Henrik Græsdal.

Af Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk rigs- og boligministeriets egen beskrivelse er: …en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. (Kilde: im.dk). Heraf fremgår følgende definition:

Repræsentanter fra landets kommunale lystbådehavne lyttede ekstra godt med, da advokat Henrik Græsdal fortalte om kommunalfuldmagten ved FLIDs studietur til Middelfart Marina i november 2022.

Omkring 40 procent af FLIDs medlemshavne er kommunale havne, og fra deltagerne i Middelfart kunne man høre, at der er stor forskel på, hvordan havnene tolker mulighederne med Kommunalfuldmagten.

”Disse regler (Kommunalfuldmagten) indebærer bl.a., at de opgaver, som kommunen ønsker at varetage eller støtte, skal være af en vis nytte for kommunens indbyggere, at kommunen ikke må varetage opgaver, der er henlagt til andre myndigheder, og at der ikke må ydes støtte til enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder uden specifik hjemmel i lovgivningen.”

Kommunalfuldmagten skal sikre, at en kommunal virksomhed også handler som en offentlig institution i offentlighedens interesser.

Kommunalfuldmagtens begrænsninger – og muligheder

Formand Flemming Juel fra

Kommunalfuldmagten er de uskrevne regler

Faxe Ladeplads Lystbådehavn, udpeger omfanget af det nye projekt.

For en kommunal havn gælder de samme love og regler som for enhver anden havn. Men kommunale havne skal også handle efter kommunalfuldmagten, der med Inden-

Faxe Kommunes borgmester Ole Vive fortæller, at det nye havneprojekt har højeste prioritet.

Foto: Merete Ettrup.

Kommunalfuldmagten kommer i spil i de kommunale lystbådehavne, når der er behov for at udvikle og udvide nye forretningsområder som for eksempel opførsel og udlejning af bygninger, tilbud om opsyn og bådservice, og når havnen stiller service som bådkraner og opbevaring til rådighed. Også tjenester som levering af el eller wi-fi til sejlerne hører under det område, som kommunalfuldmagten omhandler.

Ifølge kommunalfuldmagten, må en kommunes forretningsområder ikke omfatte:

» At drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed

» Varetage opgaver alene med henblik på at opnå fortjeneste

» Varetage opgaver, der alene, eller i det væsentligste, er af interesse for borgere uden for kommunen

En kommune skal i sit virke handle økonomisk forsvarligt. Det vil sige, at de skal opkræve en pris for deres tjenester, der svarer til kommunens udgifter.

Men kommunen må gerne:

» Producere til eget forbrug

» Handle økonomisk forsvarligt og som udgangspunkt opkræve en pris, der svarer til kommunens udgifter. Kommunen må gerne sælge overkapacitet og biprodukter af egen produktion, så længe biproduktionen ikke i det væsentlige kræver forarbejdning eller påfører unødig risiko.

» Kommunen må gerne begrænse sin støtte til særlige udvalgte aktiviteter som fodbold eller sejlads, eller aktiviteter, der bærere en kommunal interesse og har til formål at give borgerne mulighed for at mødes og udvikles.

150 års sund fornuft

Kommunalfuldmagten er borgernes garanti for, at en kommune ikke konkurrerer med det private erhvervsliv, eller tilgodeser enkeltpersoner og virksomheder frem for andre.

Men som lystbådehavn vil man også gerne yde en god service til sejlerne, og der kan det være afgørende, hvordan man griber opgaven an. Henrik Græsdals budskab er, at mange ting kan lade sig gøre, hvis man har et kommunalt saglige formål i opgaven. Deltagerne på efterårsseminaret fik et eksempel, taget fra en kommunal havn:

– En afgørelse fra 2019 slog fast, at en kommune ifølge Teleloven og kommunalfuldmagten ikke uden begrænsninger må stille gratis wi-fi til rådighed i det offentlige rum. Det betyder så også, at en havn ikke må etablere et internet blot for at tilbyde fri wi-fi til deres sejlere. Men det er almindeligt for kommunale havne at have et stærkt wi-fi-netværk på havnen, så havnefogeden også kan opkræve havnepenge ude på molerne. I de tilfælde kan man godt forsvare, at havnen stiller en eventuel overkapacitet til rådighed for gæstesejlerne, og så gælder andre regler. Når wi-fi-netværket er etableret, for at havnepersonalet kan gøre deres arbejde, vil det være muligt for en kommunal havn samtidigt at tilbyde netværket til havnens brugere. En kommune må ikke etablere tjenester, alene for at give eller sælge dem videre til havnens besøgende, men når det i sådan et tilfælde handler om at sælge overskudskapacitet, så kan man godt argumentere for at sælge det videre, uden at bryde de uskrevne regler i kommunalfuldmagten, forklarer Henrik Græsdal.

Rådet fra Henrik Græsdal er at bruge kommunalfuldmagten med omtanke:

– Kommunalfuldmagten er 150 års sund fornuft. Som udgangspunkt kan rigtig mange ting lade sig gøre i de kommunale havne, hvis man tænker sig godt om, og finder det kommunalt saglige formål. Men det er vigtigt at få styr på hvad aktiviteterne koster, og at man handler på markedsvilkår, hvis der er private aktører på området, lyder det fra advokat Henrik Græsdal.

TEK

JURA: Henrik Frandsen

DLA Piper Denmark

Advokatpartnerselskab.

Pensioneret havneingeniør

NISK: Hans Jørgen Kallehauge

Advokat Henrik Græsdal er ekspert i fortolkning af offentlig regulering. Han har en baggrund i Kommunernes Landsforening, har været kontorchef i Statsforvaltningen under Indenrigsministeriet og direktør i Kommunestyret. Henrik rådgiver desuden også om kommunal-fuldmagtsregler og kontrakts-ret.