Transportministeren slår et slag for Havnesikkerheden
FLID UNDERSØGER: Kan masten blive på båden?
ÅRHUS LYSTBÅDEHAVN - Danmarksmester i foreninger
STORT TEMA: FLID præsenterer - ny bådlivsundersøgelse
Hvad havnenegørmed efterladte både? +
FLID undersøger: Husbåde
Havnemagasinet
FLID & FAKTA er medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og udkommer 4 gange om året.
Bladet sendes direkte til havnepersonale og -bestyrelsesmedlemmer m.fl.
FLID er lystbådehavnenes interesseorganisation med 318 medlemshavne.
FLID taler lystbådehavnenes sag over for bl.a. myndigheder og har siden stiftelsen i år 2000 haft stor succes med at præge og ændre nye bekendtgørelser og regler til fordel for danske lystbådehavne.
Ideer og indlæg til bladet sendes til: redaktionen@flidhavne.dk
Deadline for FLID & FAKTA 2025 Marts - deadline 10. januar 2025
Udgiver Foreningen af Lystbådehavne I Danmark c/o Voxevaerket
Havnevej 1
4000 Roskilde Tlf.: 4345 4360 www.flidhavne.dk www.havneguide.dk
Layout og tryk
Lynge Olsen Group A/S Oplag 950 stk.
Copyright
Artikler i FLID & FAKTA kan citeres med kildeangivelse jf. ophavsretslovens bestemmelser om citater. Gengivelse af hele artikler kan kun ske efter skriftlig tilladelse fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.
Sekretariat
Direktør
Jesper Højenvang jesper@flidhavne.dk
Tlf.: 4345 4360
Redaktion og annoncer
Merete Ettrup merete@flidhavne.dk
Tlf.: 2842 5626
Specialkonsulent
Tom Elmer Christensen tom@flidhavne.dk
Tlf.: 2120 8889
Bæredygtighedskonsulent
Torben Gade torben.flid@gmail.com
Tlf.: 3150 1715
Administration og faktura
Anna-Grethe Madsen administration@flidhavne.dk
Tlf.: 5149 0742
Forsidefoto:
Transportminister Thomas Danielsen på besøg i SIKKER HAVN-certificerede Århus Lystbådehavn. Foto: Gorm Branderup
Denne tryksag er fremstillet på Svanemærket certificeret papir.
undersøger: Husbådepladser
5 Formandens ord
Velkommen til nye havne og havnefogeder
Havneportræt: Aarhus Lystbådehavn – Danmarksmester i foreninger
Ny bådlivsundersøgelse – Bliv klogere på bådejerne
Efterladte både er en stor udgift i mange havne
Havnesikkerhed:
Transportministeren mener ikke lovgivning er løsningen
Sikker Havn: Ny statistik om ”Nærved-Drukne-Ulykker” i danske havne
En-til-en rådgivning til ø-projekter
FLID undersøger: Vinteropbevaring på land
Mennesker på havnen: Mød Hans Tøttrup fra Aarhus
Lynæs Havn – et år efter ’Årets Havn’ triumfen
Brevkassen: Fastlåsning af både – lovligt?
Nyt politisk klimaudspil: Vil fjerne havnene fra negativlisten
Lovstof: Her taler FLID havnenes sag
Bæredygtighed på din havn – en vindersag
FLID undersøger: Husbådepladser i danske havne
Kort nyt om nye projekter
Bestyrelsens rolle som arbejdsgiver 51 Opslagstavlen: Vigtige datoer – nyt kursus i GDPR
Opslagstavlen: Tak til Lennart
Opslagstavlen: Velkommen til nye leverandører
Vi en nu kommet på den anden side af en relativ god sommer, i hvert fald den sidste del af den og et efterår uden stormvejr. Det håber vi heller ikke kommer her til vinter, for vi vil som havne være stærkt udfordrede, hvis det måtte ske igen. Som de fleste ved kæmper vi stadig med at få regeringen i tale vedr. stormflodserstatninger, og vi finder selv at vi kommer nærmere målet. Vi var senest til foretræde i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor vi forelagde vores sag, og den blev godt modtaget.
Der har på det sidste også været en del omtale af herreløse synkefærdige både rundt om i Danmark. Det er et større og større problem, hvilket vi også i FLID er op-mærksomme på og arbejder med. Vores mål er, sammen med forsikringsbranchen, at få lavet et lovpligtigt bådregister, så man altid ved hvem der står som ejer af den pågældende båd.
Vi er godt på vej med de indledende skridt i relation til at kunne komme med et konkret forslag til, hvordan et sådant register kunne laves, til gavn for de danske lystbådehavne, men også for forsikringsbranchen. Det er vigtigt at det bliver et lovpligtigt register i lighed med motorregisteret på en bil. Det vil desuden give den fordel, at ved handel med brugte både, så ved man som køber, at det er den retmæssige ejer af båden man handler med, og at en evt. gæld i båden er registreret. Det vil give tryghed og gennemskuelighed.
Som sagt står vinteren for døren. Bådene er kommet på land og det er tid til at forberede næste års sæson, herunder de investeringer, der måske skal gennemføres for at sikre havnen på både kort og lang sigt. Hvis der er brug for hjælp og vejledning står vi i FLID altid til disposition, og I er mere end velkomne til at kontakte os.
– Bent Ole Jonsen Formand FLID
Bent Ole Jonsen, formand. Hejlsminde Lystbådehavn, formandflid@gmail.com
Finn Mortensen, næstformand. Kolding Lystbådehavn, fcm@djk.dk
Anders Dahl. Augustenborg Yachthavn, anders@augustenborg-yachthavn.dk
Kenneth Borum Kjærgaard. Lemvig Havne, Kenneth.Borum.Kjaergaard@lemvig.dk
Jesper Tjott. Skovshoved og Hellerup Havne, jet@gentofte.dk
Kenneth Højlund Jensen. Køge Marina, kenneth.hoejlund.jensen@koege.dk
Lis Mylenberg. Nyborg Marina, lim@nyborg.dk
Christian Heibel Godsk. Udbyhøj Lystbådehavn, christian.heibel.godsk@randers.dk.
Veddelev Strands Lystbådehavn
Tommy Jørgensen har været det faste ansigt på havnen i Veddelev i sejlsæsonen 2024. Ved siden af at være plejefar, og tidligere andelshaver i Lystbådehavnen, har han dagligt varetaget havnefogedfunktionen i Veddelev Strands Lystbådehavn. Tommy bor lige ved siden af havnen, og sætter pris på at skifte skrivebordet ud med at være ude i den friske luft, hvor han passer havnens 100 andelshavere, tager imod gæstesejlere, og kredser om de omkring 400 gæsteovernatninger havnen har årligt.
Roskilde havn
Kenneth Kildegaard tiltrådte 1. juni som ny havnefoged i Roskilde Havn. Kenneth var blevet ansat som assistent i havnen i april, men fik efter 2 måneders ”læretid” overdraget ansvaret for havnen. Kenneth kender også til opgaverne på en havn fra 2 år som havneassistent i Holbæk Marina. Kenneth fortæller, at læringskurven er stejl og byder på mange nye opgaver. Nå ja, og så fik læringskurven en ekstra dimmension, da han i september, måtte forlade FLIDs introkursus for nye havnefolk, for at køre hjem og tage imod sine tvillingedrenge Malte og Maza.
Kulhuse Havn
Kulhuse Havn har fået nyt havnemakkerpar. Med Finn Andreassen som havnefoged og Jens Peter Jensen som havneassistent, har det nye makkerpar overtaget opgaverne i havnen pr. 1. juli i år. Finn sidder også i havnens bestyrelse og er kasserer for havnen, og Jens Peter er havnebestyrelsens suppleant. Det lidt utraditionelle samarbejde har fungeret godt, og planen er at fortsætte som makkerpar til fremtidige opgaver i Kulhuse Havn.
Skælskør Havn
Erik Pedersen har siden juni måned haft under 5 min transport til sin arbejdsplads. Som lokal kendte han Skælskør Havn, men havnefogedens opgaver kendte han ikke meget til. Med tidligere ansættelse i en entreprenør virksomhed, og erfaring som salgskonsulent er han alligevel godt rustet til sin nye jobtitel. Erik fortæller han er faldet godt til og har gavn af et tæt samarbejde med byens erhvervsforening, samt gode havnefogedkollegaer på Omø og Agersø.
Ballen Havn (Samsø):
Søren Lykke Sørensen er fra den 1. november tiltrådt som ny havnefoged i Ballen Havn på Samsø. Søren kommer fra en stilling som havnefoged i Horsens Marina, men glæder sig til at prøve kræfter med opgaverne i Danmarks 6. mest besøgte gæstehavn. Søren er uddannet klejnsmed og har også arbejdet som udviklingsingeniør.
Sandvig Fiskerihavn Sydsjælland
Den gamle fiskerihavn i Bøgestrømmen blev anlagt i 1935. Indtil lige før årtusindskiftet var det ålefiskerne der nød godt af områdets gode fiskevand. I dag er Sandvig Fiskerihavn privat ejet, drives af den frivillige forening Sandvig Havn Bådelaug og har 53 fastliggerpladser. Det er nu overvejende lystsejlere og enkelte lystfiskere, der bruger havnen, og med en ny 20-årig tilladelse til at rense op, kan gæstebesøg af både med en dybgang på op til 1,8 meter ved daglig vande også bydes velkommen.
Remmerstrand Bådelaug
Remmerstrand Bådelaug driver
Remmerstrand Jollehavn, der ligger ud til Nissum Bredning. Arealerne er ejet af Lemvig Kommune, men bådelauget driver havnen, der har fælles indsejling til virksomheden BG Stones grusplads. Det kommer havnen til gode, når sejlrendens dybde den kommende vinter ændres fra 1,5 m til 4 m. Bådelauget renoverer broer og uddyber havnebassinet for at gøre plads til flere gæstebesøg, når kølbåde også kan anløbe havnen.
Der er mange interesser spil i Aarhus Lystbådehavn. Et sted i omegnen af 7000 brugere udfolder sig i havnens ca. 30 foreninger og klubber, der hver har et område af havnen at folde deres interesser ud i. Der er flere klubber at vælge imellem for sejlerne, såvel som for motorsejlerne. Der er et par klubber at vælge imellem for strandjægerne og ligesådan for fritidsfiskerne. Der er en klub for træskibssejlerne, og der er roklubberne og fire dykkerklubber, kano- og kajakklubben og klubben for StandUp Paddle, foruden Sejlsportscenteret. Og så er der alle klubberne der går på tværs af foreningerne, som mooringslauget, og beddingsforeningen og ikke mindst materiale laugene på begge sider af havnen.
Administrationen af havnens 700 bådpladser ligger hos foreningerne, der også opkræver betaling fra gæstesejlerne. Det er en struktur der har fungeret i årtier, og trådene
samles hos Havnemester Thomas Bergstrand, der står som den samlende myndighed i havnen.
Alle havnens mange foreninger og klubber forhandler med Havnemesteren om stort og småt, og det har været en opgave Thomas har taget sig god tid til at sætte sig ind i:
– Da jeg startede for tre år siden, var det klart, at alle skulle se den nye mand an. Det første jeg tog fat på, var oprydning på havnens arealer og skabe et overblik over de aftaler, der er på havnen. For mig er det vigtigt, at der er ens forhold for alle.
Thomas lægger ikke skjul på, at han har brugt meget krudt på netop den opgave det er, at sætte gang i en kulturændring i en havn, der må antages at være danmarksmester i foreninger. Det kræver overblik, at give og tage med samme hånd, og samtidig skabe en positiv drivkraft, der gør det værd for de mange, mange frivillige kræfter at følge en fælles kurs for havnen som helhed.
Havnemesterens myndighed
Alle foreninger refererer til Havnemesteren. Thomas er ansat af Sport & Fritid, Kultur og Borgersevice i Aarhus Kommune, der ejer havnen. Som Havnemester har Thomas et lukket driftsbudget for Aarhus Lystbådehav, og ret vide rammer for at drive havnen og sætte kursen for havnen som helhed: – Rammerne er gode, og grænsefladerne er rimelig afklarede. Vi holder 4-5 driftsmøder om året med de frivillige, hvor spørgsmål omkring kajpladser og driftsspørgsmål diskuteres åbent. Det er vigtigt med rene linjer, og driftsmøderne er også en måde at rydde op i de aftaler, der er, lyder det fra havnechefen.
Det er de enkelte foreninger, der laver aftaler med bådejerne om de enkelte pladser. Når driften er fordelt ud i så mange foreninger, kan det være en udfordring for havnen, at håndtere eksempelvis efterladte både. Havnemesteren følger op med klubberne, når der er både, der ikke kommer i vandet, eller ligger i havnen og nærmer sig synkestadiet. Men kontrakterne med bådejerne er historisk meget forskellige, og administreres af foreningerne, så det er ikke helt let for havnemesteren at skabe det nødvendige overblik.
Det er ikke mange år siden havnen lå langt væk fra byen. Nu er byen i den grad rykket tæt på og omslutter havnen med høje bygninger og titusindvis af nye beboere. Hvor sejlerne førhen havde havnen for sig selv og kunne have master, både og grej stående frit på området uden det generede andre end dem selv, er der i dag store hensyn at tage til alle de nye naboer, og de ting, der følger med i at lystbådehavnen også er et attraktivt boligområde.
Børnenes Havn er
en del af fødekæden til alle de maritime muligheder, som Aarhus Lystbådehavn byder på.
Thomas Krüger Bergstrand er meget bevidst om, at de nye naboer også skal føle sig velkommen på havnen. Der bliver tænkt meget over at holde havnen ryddet og afskærme materiel, affaldsstationer og arbejdsområderne i pæne skure. Havnen skal være pæn at kigge på fra alle sider.
Havnemester Thomas Krüger Bergstrand.
De besøgende udefra bydes velkommen med masser af bænke og rundt på havnen er der opsat skilte med forskellige historier om og fra havnens historier. Oprydningen på havnen har ikke bare skabt plads til nye projekter, den bliver også meget positivt omtalt, og fremhævet som noget af det første, af de frivillige og klubmedlemmer jeres udsendte talte med på havnen.
Alligevel er det tydeligt at se, at der er blevet ryddet op på havnens områder. Der er meget få både med ukendte ejere, og klubberne håndterer det meste selv, fortæller Thomas:
– De få både, der ender på mit bord kører jeg en ensartet proces overfor. Jeg bruger den model FLID anbefaler, og det har været en god investering at sætte det i system. Det hjælper også, at vi kun har begrænset vinterpladser, og det koster 1.700 kr. om måneden at have båden på land. Står bådene på land i 2 år bliver de opsagt, fortæller Thomas Krüger Bergstrand.
En havn under forandring Havnen har for nylig ændret navn fra Fiske-træskibs- og lystbådehavn, til Aarhus Lystbådehavn. (Erhvervs)fiskeriet har forladt både havnen og navnet og lystbådehavnen står tilbage med stor vægt på både ”lyst” ”båd” og ”havn”. For Aarhus Lystbådehavn er blevet et yndet mødested for mange flere end dem, der skal ud på vandet.
Børnenes Havn er et nyt initiativ, der er blevet taget godt imod af byens institutioner. Havnen udvikles hele tiden, og her har havneassistent Søren Laurvig (tv), Thomas Bergstrand og frivillig Jesper Bach Hansen taget en pause foran anlægsarbejdet. Foto: Merete Ettrup
Tjek vores hjemmeside for tilbehør til mobile bådstativer:
>>Ekstra ben
>>Motorbådsvanger og bukke
>>Vinkeladaptere
>>Stævnstøtter
>>Kædesikring
Vi kan også levere flytbar opbevaringsreol med plads til 12 paller for opbevaring af tilbehør.
Torsdagsklubberne – og alle de andre
Med ca. 30 foreninger på havnen, er Aarhus Lystbådehavn på mange måder drevet at virkelig mange ildsjæle og frivillige kræfter. De fleste mødes i deres respektive foreninger, men der er også en del laug, der arbejder på tværs af foreningerne.
Arbejdet med eksempelvis at tage både på land, varetages af to materiel laug, der råder over maskiner og stativer i fællesskab. Aarhus Beddingslaug er også et af de laug, der drives af medlemmer på tværs af de mange foreninger.
I sejlklubberne eksisterer mange ”torsdagsklubber”, eller hvilken dag de nu fast mødes. De mødes i dagtimerne, og er nok mest for de medlemmer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet. I torsdagsklubben i Aarhus Sejlklub, der er havnens største forening, bliver der denne torsdag i oktober serveret fiskefilet og gode minder fra klubmedlemmerne. Mange af dem omkring bordet har haft sin gang på havnen i det meste af deres liv. Det er tydeligt at høre på historierne omkring bordet, at klubben og havnen udgør et vigtigt socialt mødested, og er et forum, hvor udviklingen i havnen også bliver fulgt, drøftet og debatteret med stor passion.
På den anden side af havnen er andre frivillige sammen med havnens ansatte, i gang med at forberede et større areal, der er ”dukket op” efter en grundig oprydning. Et område mellem Træskibshavnen og ”den gamle mole” på 7000 m2 er i gang med at blive omdannet til et rekreativt område for vandsportsaktiviteter. Her er der blevet plads til et par nye klubhuse roklub, paddle og SUB, der flyttes ind på området, der er blevet døbt ”Den Blå Foreningsø”, og som allerede byder besøgende og kommunens institutioner for 0-18 årige velkommen på ”Børnenes Havn”.
Børnenes Havn på Den Blå Foreningsø En af arkitekterne, der har været med til at designe området, Johan Gjøde fra Gjøde & Partnere Arkitekter, udtaler i et nyhedsbrev fra Århus Kommune, at ”Børnenes Havn” skal være et naturligt samlingspunkt for hele byen:
– Det skal være et eventyrligt sted for børnene at komme. Vi arbejder på at lave huse, hvor børn kan komme ind og høre sørøverhistorier og lege, fortæller arkitekten.
Og børnene har, ifølge havnemester Thomas Krüger Bjergstrand, allerede taget området til sig. Der har sommeren igennem været rigtig godt med besøg af institutioner, der med Børnenes Havn, på sikker vis, har fået adgang direkte ned til vandet:
– Vi har i første omgang lavet byggemodning af området, og fundet penge fra vores budget til at opføre nogle mindre anlæg. Ideen er at vi senere skal ud og søge flere penge til
projektet, men vi er startet med det vi kunne, og det er virkelig blevet taget godt imod, fortæller Thomas, mens han udpeger hvor børnene denne sommer har fanget krabber, lavet krabbevæddeløb, kogt krabbesuppe, og lånt udstyr i grejbanken, som kommunens Børn & Unge afdeling sørger for at byens ungdomsinstitutioner kan prøve kræfter med.
For Thomas er Børnenes Havn ikke bare en maritim legeplads. Han ser det som en del af fødekæden til alle de maritime muligheder, som Aarhus Lystbådehavn byder på.
Sikker Havn
Oprydning på havnearealerne er sket samtidig med, at Århus Lystbådehavn er blevet certificeret SIKKER HAVN. Med et budget på 1 mio. kroner, har hele havnen fået opsat redningsstiger, brandslukkere, hjertestarter og alt det andet udstyr, der skal på plads før SIKKER HAVN flaget kan hejses.
Da Havnemesteren, sammen med rådmand Rabih AzadAhmad fik overbragt flaget af FLID, lå der forud halvandet års forberedende arbejde med at gøre havnen klar.
Havnemesteren har svært ved at skjule sin stolthed over SIKKER HAVN certificeringen, og har modtaget mange positive kommentarer fra havnens brugere og besøgende, der synes at udstyr og skiltning er synlig og velkommen på havnen.
Havnens personale har fået faste rutiner med at tjekke udstyret, og i det hele taget er det gået glat med at alle SIKKER HAVN procedurerne er blevet en naturlig del af havnen og klubbernes formidling til deres medlemmer.
af den danske bådpark
Ny undersøgelse afliver en udbredt myte om, at det at eje en båd kun er for de rige. I Danmark findes der 110.000 lystbåde over 20 fod. De ejes af i alt 94.000 personer, hvoraf hovedparten har en husstandsindkomst på under 1 million kr.
Af Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk og Frank Bill, Skib og Båd under Dansk Industri.
I Danmark er der hverken krav til registrering eller forsikring af fritidsbåde, og der findes derfor ikke et komplet overblik over fritidsbådene i Danmark.
I fællesskab har bådbranchen, bådforsikringsbranchen, sejlerforeninger og FLID sammen med Dansk Industri, Skib og Båd, engageret analyseinstituttet Ipsos, til at gennemføre en bådlivsundersøgelse. Formålet med undersøgelsen har bl.a. været at kortlægge antallet og typer af lystbåde i Danmark og deres værdi, bådejernes indkomstforhold, forstå deres adfærd (opbevaring, vedligeholdelse m.v.) samt bådejernes holdninger til et obligatorisk bådregister og lovpligtig ansvarsforsikring for alle fritidsbåde.
Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke omfatter helt små både og fiskejoller.
Analyseinstituttet har involveret over 500 repræsentativt udvalgte bådejere i undersøgelsen og sikret at resultaterne er statistisk valide, som det kendes fra andre typer af befolkningsundersøgelser. Undersøgelsen giver dermed et helt nyt og unikt kendskab til bådparken i Danmark. En viden branchen hidtil har manglet og i mange sammenhænge har haft hårdt brug for.
Godt 80% af bådene er under 30 fod
Et af de væsentligste spørgsmål i bådlivsundersøgelsen har været at få afdækket, hvor mange lystbåde der egentlig findes i Danmark og ikke mindst, hvordan de størrelsesmæssigt fordeler sig. Det interessante, men måske ikke overraskende for havnene er, at hovedparten af bådparken består af mindre både. De større både, hvilket i undersøgelsen vil sige både over 30 fod, udgør således kun 19% af den samlede bådpark.
Hele 81% af bådparken i Danmark er altså under 30 fod (9,1 meter), hvis de mindre både på under 20 fod vel og mærke medregnes.
Så mange lystbåde findes i Danmark
19% er 30 fod og derover
Svarende til 47.700 både – ejes af ca. 38.000 sejlere
25% er 20-29 fod
Svarende til 62.150 både – ejes af ca. 56.000 sejlere
56% er under 20 fod
Svarende til 139.216 både
Knap 100.000 danskere har båd
De ca. 110.000 både med en størrelse på 20 fod og derover ejes af ialt 94.000 personer svarende til 1,17 båd pr. ejer, idet 16% ejer 2 både og 7% ejer 3+ både.
De fleste både i Danmark er gamle og koster det samme som et kolonihavehus
Snobberne Fritz og Poul er billedet på en udbredt fordom om, at sejlerlivet er for de få, og kræver en tyk tegnebog. Fakta er, at der er langt imellem de virkelig dyre både i de danske havne. Bådlivsundersøgelsen konstaterer, at de dyrere
både på over 1 million kr. udgør 6% af bådparken, mens kun 1% af bådene repræsenterer en værdi på over 5 millioner kr.
Som det fremgår af figur 2 har 62% af alle både i Danmark en anslået værdi, der er mindre end 200.000 kr. Og hele 81% af alle både i Danmark har en anslået værdi på under 500.000 kr. 8 ud af 10 både i Danmark har ifølge undersøgelsen dermed en anslået værdi, der ligger på samme niveau som hvad et kolonihavehus i runde tal koster.
Kun 1 ud af 5 danske fritidsbåde er nye (under 5 år), mens hele 25% af bådparken er mere end 25 år gamle. I disse bæredygtighedstider er det positivt, at bådene holder så længe, men forhandlerne af nye både så nok gerne, at det ikke kun var 4% af bådene, der er under 2 år gamle. Se figur 2.
Hver 4. båd i Danmark er mere end 25 år gammel Bådens anslåede værdiBådens længde
Bådlivsundersøgelsen viser, at der er en overrepræsentation af ældre sejlere, og en underrepræsentation af yngre sejlere, set i forhold til befolkningsfordelingen i almindelighed.
Men sammenligner vi disse tal med FLIDs egen undersøgelse fra sidste år, så går udviklingen stadig hen mod en mere jævn aldersfordeling blandt bådejerne.
Kønsfordelingen viser en overrepræsentation af mænd blandt bådejerne, men kvinderne udgør alligevel 41% i undersøgelsen. Vi har ingen tal at sammenligne med, men det er positivt at se, at afstanden til en udligning af kønsfordelingen ikke er større.
Udgifter for mindre end 30 kroner om dagen
Det koster mindre end en kop kaffe to-go fra 7-Eleven om dagen at have en båd under 20 fod.
Fig. 2
Fig. 3
Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige indkomst for lønmodtagere i 2023 48.955 kr. om måneden. Med 2 personer i hustanden svarer det til knap 1,2 mio. kr. om året. Bådlivsundersøgelsen viser, at:
» 82% af bådejerne, med en båd på 20-29 fod, har en samlet husstandsindkomst, på under 1 mio. kr.
» 53% af bådejerne, med en båd på 30+ fod, har en samlet husstandsindkomst på under 1 mio. kr.
Overrepræsentation af ældre mænd
Den største gruppe af bådejerne (42%) ligger i aldersgruppen mellem 41 og 60 år. De resterende 58% fordeler sig ligeligt mellem de to aldersgrupper, der ligger hhv. under og over i alder.
Bådlivsundersøgelsen har spurgt bådejerne, hvad de har af faste udgifter til bådplads, vedligehold, forsikring og brændstof. Ikke overraskende vokser udgifterne til båden proportionalt med størrelsen.
Fælles for de 3 grupperinger er, at omkring 20% af de årlige udgifter går til forsikring. Bådejerne af både under 20 fod, og dem med både på over 30 fod, bruger flere penge på forsikring end de betaler for at have båden liggende i en havn. For hele bådparken udgør omkostningerne til vedligehold den største post for bådejerne, idet de udgør mellem 40 og 47% af de samlede udgifter, se figur 4.
Omsættes disse tal til kontanter, viser det, at bådejerne årligt bruger i omegnen af 5,5 mia. kroner på deres båd. Den største post går til vedligeholdelse af båden. Her bruger sejlerne tilsammen 2,5 mia. kroner til udstyr, materialer og tjenesteydelser, der ikke bare holder båden i god stand, men også skaber omsætning og jobs hos de lokale handlende og håndværkere.
Nåede I ikke forbi vores stand, men overvejer nyt tankanlæg til den nye sæson, så kontakt os for nærmere dialog og et skarpt tilbud.
Udviklet til at modstå det danske klima, med store temperaturudsving og højt salt- og fugtindhold i luften.
Bådejerne sender i gennemsnit 20 procent af deres samlede omkostninger videre til forsikringsselskaberne, et beløb der runder 1 mia. kroner årligt.
Samlede omkostninger ved båd
Omkostninger fordelt på bådens størrelse
Samlede gns. årlige udgifter til båden
Fordeling af
Bådpladser for godt 800 millioner
Bådlivsundersøgelsen giver også et bud på, hvad omsætningen på bådpladslejen i havnene er. Bådejerne har oplyst, at de i gennemsnit anvender 4.414 kr. på bådplads, (se figur 5). Priser for bådpladser er naturligvis forskellige fra havn til havn, og fra landsdel til landsdel. Nogle bådpladser lejes ud for faste bidrag, mens andre købes for et større engangsbeløb, og et mindre årligt driftstilskud.
I undersøgelsen skelnes der ikke mellem de forskellige typer af bådpladser, men bådejerne er blevet spurgt til deres årlige udgifter, og her udgør udgifterne til bådpladser hhv. 13, 23 og 18 procent (figur 4) af de samlede udgifter. Ikke alle både ligger på fast plads i en havn, og blandt de mindste både, er der flere trailerbåde blandt undersøgelsens bådejere.
Men samlet set viser undersøgelsen, at bådejernes oplysninger om hvad de har af udgifter, giver havnene en samlet omsætning på bådpladser på omegnen af en lille milliard kroner.
Opdeler vi udgiften i de 3 bådgrupper, undersøgelsen opererer med, indbringer pladserne til de små både under 20 fod, der udgør 56% af alle både, ca. 18 mio. kr. om året. Det svarer til at 19% af bådejernes samlede udgifter går til bådpladsleje.
Et obligatorisk bådregister for lystfartøjer vil umiddelbart byde på en række fordele:
• Dokumentation for ejerforhold
• Lettere at finde navne på forulykkede og pårørende ved bådulykker
• Mulighed for at spore ejerne af forladte eller efterladte fartøjer, samt dårlige betalere i havne
• Identifikation af skadevolder ved ting- og personskader, herunder skader på både og installationer i havnene
• Lette finansieringen af fritidsbåde
• Adgang til oplysninger om eventuel restgæld i båden
• Lettere myndighedshåndhævelse af lovpligtige ansvarsforsikringer på speedbåde og jetski
4 Udgifter til bådplads
De mellemstore både mellem 20 – 29 fod udgør 24% af alle lystbåde, og udgiften til deres bådpladser ligger på godt 378 mio. kr., svarende til 38% af de samlede omkostninger på 1 mia. kr.
De sidste 19% af bådpladserne, som de store både over 30 fod ligger på, indbringer havnene omkring 430 mio. kr., og det svarer til 43% af omkostningerne.
I undersøgelsen er bådejerne derfor blevet spurgt, hvad deres holdning til et bådregister er. Og den er faktisk overvældende positiv. Hele 72% synes at et obligatorisk bådregister er en god idé, mens kun 6% synes det er en dårlig idé.
Den positive holdning til et obligatorisk bådregister er begrundet med bedre overblik over både i Danmark og øget sikkerhed ved handel og ulykker –som vi kender det fra køretøjer.
Sejlere, der ikke bryder sig om idéen ønsker ikke yderligere overvågning og forventede øgede omkostninger.
Danske sejlere betaler i gns. 4.414 DKK/året for bådplads
Under 20 fod20-29 fod+30
Fig. 5
First har siden 2014 forsikret havne og marinaer med de bedste All Risk-dækninger fra Lloyds i London. First tilbyder nu i samarbejde med FLID en samlet brancheløsning, der giver optimal sikkerhed, et godt overblik og en god økonomi.
Hvad kan havne- og marinaforsikringen dække?
-Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring
-Kollektiv vragfjernelse
-Stormflods- og højvandsforsikring
-Bygningsforsikring
-Løsøreforsikring
-Ansvarsforsikring
-Kranforsikring
-Retshjælp
-Maskinkasko
-Løft- og opbevaringsansvar
-Drifttabsdækning
-Gods i transit
-Skibe med kasko og ansvar
-Passageransvar i henhold til Søloven
-Erhvervsansvar
-Kollektiv brandforsikring for både på land
Enkel administration
First samler og forenkler alle havnens forsikringsdækninger i en samlet police, der giver et nemt og enkelt overblik over administrationen af havnens samlede forsikringer.
Få et tilbud på, hvad FLIDs forsikringsaftale med First betyder for din præmie og dækning
Læs mere på: flidhavne.dk/leverandoerlisten
Forsikring
89% af bådejerne har tegnet forsikring på deres båd - ansvar 87% og kasko 61%.
Placeringen af fritidsbådene i sejlsæsonen
De danske fritidsbåde ligger primært i Danmark i sejlsæsonen (99%) – og 7 ud af 10 ligger i vandet i en lystbådehavn. Hver femte båd ligger på land i sejlsæsonen. For både på 20-29 fod står 8% på land eller på trailer i sejlsæsonen svarende til ca. 5.000 både og for både over 30 fod er 6% svarende til ca. 3.000 både på land i sejlsæsonen, se figur 7
Placeringen af fritidsbådene uden for sejlsæsonen
Uden for sejlsæsonen ligger de danske fritidsbåde primært på land (3 ud af 4 både) i Danmark (99%) Både på 30+ fod ligger i lidt højere grad i udlandet (4%) se figur 8. Interessant er det, at hver fjerde båd ligger i vandet hele året. Det virker dog umiddelbart lidt højt, og ikke et billede man genkender i alle havne. Omvendt har de senere års trend med mildere vejr, muligvis fået flere bådejere til at lade båden overvintre i havnen.
I Danmark er det lovpligtigt at have ansvarsforsikring på speedbåde og jetski. Desuden kræver mange lystbådehavne ansvarsforsikring fra bådejere med havneplads. Men det er et stort arbejde for havnene at tjekke policer og om der rent faktisk er dækning.
I bådlivsundersøgelsen er bådejerne spurgt, hvad de mener om at ansvarsforsikring gøres lovpligtig, så den dækker alle både.
Også her er holdningen positiv, idet 77% mener, at lovpligtig ansvarsforsikring er en god idé. Den positive holdning til lovpligtig ansvarsforsikring er begrundet med, at det sikrer dækning for alle parter ved skader og at ansvarsforsikring bør være lovpligtig, ligesom det er for biler i dag.
Sejlere, der ikke bryder sig om idéen finder det dyrt og unødvendigt, og mener det bør være op til den enkelte.
7
I
I
få
bådene i vandet i lystbådehavnene til at udtale sig om fordelingen af A- og B-havn - men på tværs ser vi at mere end halvdelen af bådene ligger i A-havn
Lystbådehavne i Danmark står over for øget pres på vandkvaliteten, og kravene til håndtering heraf bliver mere påtrængende. En af de største udfordringer er at forhindre bådejere i at tømme deres spildevandstanke direkte i vandet, hvilket desværre alt for ofte resulterer i forurening og skade på miljøet.
PierPump og RoadPump fra Vogelsang er førende inden for løsninger til denne problematik. PierPump tilbyder lystbådehavnene en ren og effektiv metode til spildevandshåndtering fra både, hvilket ikke alene reducerer risikoen for forurening, men også fremmer et sundere vandmiljø. RoadPump giver lyst-
bådehavnene nye indtjeningsmuligheder ved at imødekomme den stigende interesse fra autocampere. Ved at integrere RoadPump problemfrit i havneinfrastrukturen muliggøres hurtig og gnidningsløs tømning af autocampere, hvilket yderligere forbedrer serviceniveauet for denne målgruppe.
Implementeringen af PierPump og RoadPump i lystbådehavne går ud over blot at løse aktuelle vandkvalitetsproblemer; det er også en investering i at forhindre fremtidig forurening og bevare det naturlige miljø for kommende generationer. Disse innovative løsninger markerer begyndelsen på en ny æra for bæredygtig spildevandshåndtering i lystbådehavne, hvor beskyttelse af vandmiljøet og bevarelse af naturen prioriteres højt.
Da lystbådehavnene i Danmark varierer i størrelse og kapacitet, tilbyder Vogelsang et tæt samarbejde med hver havn for at forstå deres unikke behov og vejlede dem i valget af den optimale løsning. Denne individuelle tilgang sikrer, at hver havn får en skræddersyet løsning, der passer til deres specifikke behov, og dermed fremmer et grønnere og mere bæredygtigt havnemiljø. Vil du høre om dine muligheder, så kontakt os: info@vogelsang-as.dk
Denne motorbåd havde kendt ejer, men ejeren reagerede ikke på talrige henvendelser, og bådejeren blev til sidst opsagt. Båden var i overhængende fare for at synke, og marinaens personale bjærgede kutteren og fik den fragtet på land, hvor den blev hugget op. Prisen, som Horsens Marina har lagt ud, er ca. 175.000 kroner. FOTO: Horsens Marina
Pludselig ligger der en båd i havnen, som ingen kender ejeren af. De er (ofte) lette at kende: misligholdt, grønne af alger og med løse fald og blafrende sejl. Men ejeren er der ingen spor af, og havnens arbejde for at finde frem til bådens ejer, minder på mange måder om et afsnit af Kriminalkommisær Barnaby.
Spørgsmål om håndtering af efterladte både er nok det spørgsmål FLID får flest henvendelser om. Vi har bedt 4 havne fortælle, hvordan de håndterer efterladte både i deres havn.
Af: Merete Ettrup, FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Efterladte både er et stort problem i mange lystbådehavne. Med efterladte både mener vi de både, der befinder sig på havnens arealer, men hvor havnen ikke har en aftale med ejeren, eller hvor bådens ejer skylder havnen penge, eller helt er holdt op med at betale for at have båden på havnens arealer.
Efterladte både koster i år
Horsens Marina 300.000 kr.
De sidste 2 år har konstituerede havnefoged Jesper Svennum været med til at rydde op i havnens efterladte både. I sommer stod der stadig 10 både på
land – og der lå 2 i vandet, som havnen ikke modtog havneleje for. Halvdelen af bådene kender havnen ikke ejeren på. Foruden de tabte indtægter for havneleje, fortæller Jesper Svennum, at Horsens Marina i 2024 har haft udgifter for over 300.000 kr. til hævning af sunkne både og ophugning.
Ishøj Havn har strammet skruen og er ”nede” på 3 om året
Tidligere var Ishøj Havn et yndet sted at efterlade sin båd. Den praksis har havnefoged Frank Carlsen ryddet op i, og han kører nu en meget konsekvent
politik overfor de efterladte både, lyder det fra havnefogeden:
– Alle både i havnen skal have et mærke på. Ligger der en båd uden mærke, spørger vi de andre bådejere. Vi tager billeder af båden og sender rundt til alle havnens brugere, og har vi ikke hørt noget efter 14 dage, så tager vi båden på land. Det har vi endnu ikke fået klager på, fortæller Frank Carlsen, der også kan fortælle, at den nye politik har betydet, at der efterlades færre både i havnen end tidligere.
I over en måned har denne båd ligget imellem indsejlingen og havnen ved Ishøj. Både politi, havnen og kommunen har undersøgt båden for alt: mærker, stelnummer, (båden er meldt stjålet), har skrevet ud til havnens brugere mm. Ingen kender noget til båden og ingen har henvendt sig.
FOTO: Ishøj Havn
Før oprydningen havde Ishøj Havn omkring 12-13 efterladte både årligt, men i dag er antallet af problembåde bragt ned til omkring 3 om året. Frank Carlsen kan kun anbefale at få taget fat på oprydningen:
– Efter vi har ryddet op, er det meget færre timer vi bruger på de efterladte både. Hos os er vinterpladsen kun til brug om vinteren, så båden SKAL i vandet. Det betyder vi hurtig kan følge op på de både, der er på vej ned ad bakke. Kan båden ikke komme i vandet, kan den komme på "projektpladsen", og det koster 500 kr. om måneden. Når det ikke er gratis at lade båden stå, går projekterne hurtigt. På den måde kommer bådene ikke til at sygne hen. De få efterladte både vi alligevel står med hvert år, bliver vurderet. Er de ingen penge værd, skæres båden op. Det giver en udgift til os på omkring 10.000 kr. pr. båd, men alle pladser er optaget i havnen, og vi får mere ud af at få dem væk, og få plads til nye, fortæller Frank Carlsen.
Havnefogeden vil hilse et bådregister velkommen og kalder det intet mindre end genialt, hvis en havn kan finde frem
Denne motorbåd havde kendt ejer, men ejeren reagerede ikke på havnens henvendelser, og bådejeren blev til sidst opsagt. Båden sank i 2023. Marinaens personale bjærgede motorbåden og fik den fragtet – først til opbevaring og senere til ophug. Prisen, som Horsens Marina har lagt ud, er ca. 32.000 kroner. FOTO: Horsens Marina.
til de bådejere, der bare sejler deres båd ind i havnen og selv forsvinder.
Privat bådhandel endte som Kolding Lystbådehavns hovedpine
I Kolding Lystbådehavn har der i år været 8 både, der ikke betaler for at opholde sig på havnens områder. Havnemester Lars Guldberg fortæller, at han bruger meget tid på at køre ud og tale med de bådejere, der har givet op og er stoppet med at betale. Han går langt for at forsøge at få dem med på at finde en løsning. Alligevel skønner Lars Guldberg, at de efterladte både koster havnen omkring 60. – 70.000 kroner om året.
En af de ”spøgelsesbåde” Lars Guldberg senest har skulle finde en løsning på, var en båd, der ellers var blevet handlet. Bådens tidligere ejer havde solgt båden til en, han ikke kender, og med en aftale om, at den nye ejer selv skulle kontakte havnen. Havnen hørte bare aldrig fra den nye bådejer, og de havde ingen kontaktoplysninger at gå efter. Det er et af de eksempler, der har fået havnemesteren til at stramme procedurerne i havnen op:
Kolding Lystbådehavn har i år brugt mellem 60 – 70.000 kroner på at rydde ud i de efterladte både. Hvert år efterlades 1-2 både i havnen uden aftale, og uden havnen kender ejeren af båden. FOTO: Kolding Lystbådehavn
Da den gamle kutter på billedet blev efterladt i Hundested Havn, efterlod ejerne et falsk telefonnummer til havnen. Efter forgæves at have forsøgt at opspore ejerne, måtte havnen opgive og selv betale de 75.000 kroner det kostede at få skibet hugget op. FOTO: Merete Ettrup
– Vi var ikke været skarpe nok til at følge op på disse både. En ting er at man siger til bådejerne, at de skal betale, eller gøre noget ved deres båd. Men hvis bådene alligevel får lov at blive stående, nytter det ikke, fortæller Lars Guldberg og fortsætter: I år har vi gjort en ekstra indsats for at få ryddet op, og følge op med det samme. Det koster omkring 13.000 kroner at skrotte en båd og vi sender regningen videre, når vi har nogen at sende den til. Men som havn er vi nødt til at budgettere med den udgift, især når vi ikke kender bådens ejer. Her vil et bådregister være ”sindssygt godt” lyder det fra Lars Guldberg.
De fleste både er der jo styr på i Hundested
Søren Brink har som havnefoged i Hundested Havn haft mange sager med efterladte både, og fremhæver især de ombyggede fiskekuttere, fordi de er ekstra dyre at skaffe sig af med igen: – I starten var jeg måske lidt naiv. Vi satte en advokat på, men jeg fandt
Denne kutter havde en kendt ejer, men ejeren reagerede ikke på talrige henvendelser fra havne kontoret, der til sidst valgte af opsige bådpladsen. Båden sank i sommeren 2024. Marinaens personale bjærgede kutteren, og fik den fragtet – først til opbevaring og senere til ophug. Prisen, som Horsens Marina har lagt ud, er ca. 200.000 kroner. FOTO: Heine Overgaard.
hurtigt ud af, at de folk, der har sådan en båd og forlader dem, de har jo ikke nogen penge. Så er udgifterne til advokaten jo endnu en ekstraudgift til havnen, lyder erfaringen fra Søren Brink.
Havnen har i sensommeren brugt 75.000 kroner på at få bortskaffet to både, og de har stadig 8 efterladte både på havnen. 4 af dem er uden kendt ejer. Og når bådene ikke har nogen værdi, er der ikke rigtig nogen steder at hente pengene hjem igen: – Det er jo fuldstændigt vanvittigt, at vi ikke en et bådregister. Selv knallerter har jo et register! Det er helt skørt, lyder det fra havnefogeden.
Søren Brink er ærgerlig over, at de efterladte både efterlader så store regninger. Havnen forsøger altid at finde ejeren ved at lave opslag på båden, og nogle gange lykkes det også: – Ofte ligger der jo også en ulykkelig historie bag, og vi presser ingen. Men vi forsøger at lave en aftale med bådejerne når vi kan, lyder det fra Søren Brink, der samtidig ønsker at understrege, at de øvrige 350 både er der jo fint styr på.
Skab mere sikkerhed med et besøg fra en erfaren instruktør.
SejlSikkert tilbyder foredrag og demonstrationer af alt fra nødkommunikation og redningsveste til hvordan man får en overbordfalden person sikkert ombord igen.
Instruktørerne besøger klubber og havne i hele landet - og det er altid gratis at få besøg.
Scan koden med din telefon, og find en instruktør nær din havn:
I år har Havmiljøvogterkampagnen i alt sendt 191.664 havfaldsposer ud til vores medlemmer og udleveringssteder. Hvis hver pose bliver fyldt, svarer det til 575 tons havfald, der ikke længere ligger i naturen og flyder.
FLID-havnene er vigtige udleveringssteder for Havmiljøvogtere, når de skal bruge poser og sække, og du spiller derfor en stor rolle for arbejdet med at holde de danske kyster og have rene.
Tak for din indsats – du gør en forskel!
Transportminister Thomas Danielsen (V) mener ikke, at lovgivning er det bedste værktøj til at højne havnesikkerheden i Danmark. Vi mødte Transportministeren på Aarhus Lystbådehavn til en snak om de nye ”Nationale Guidelines for Havnesikkerhed”, som han præsenterede i begyndelsen af november.
Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk, Foto: Gorm Branderup
Det er tydeligt, at Thomas Danielsen kender til den maritime verden. Han færdes hjemmevant på lystbådehavnen i Aarhus, hvor vi møder ham til en snak om Havnesikkerhed. Som sejler kender han risikoen på havnen, men hans budskab i dette interview er, at alle må tage ansvar, for at få bragt druknestatistikkerne ned.
Ekspertgruppe har leveret tankevækkende viden Transportminister Thomas Danielsen er meget tilfreds med ekspertgruppens arbejde, og de nye guidelines.
Hvad ønsker transportministeren at fremhæve fra arbejdet i ekspertgruppen?
Det, der er godt er, at alle i ekspertgruppen arbejder sammen og udveksler erfaringer. Der er enormt meget
viden i gruppen, fra alle deltagerne. Det har været meget tankevækkende viden, der er kommet frem, som f.eks. TrygFonden’s undersøgelse af Nær-drukneulykker. Det er især meget tankevækkende, hvor mange der falder i havnen, også i dagslys og uden at være påvirket af alkohol. Jeg er meget imponeret over anvendeligheden af de nye guidelines. De er overskuelige og helt nede på jorden. Det jeg godt kan lide er, at der er noget til alle, i de nye guidelines. De er lette af forstå for ”Hr. og fru Danmark”.
Du er selv sejler. Hvad betyder sikkerheden for dig?
Da jeg som ung startede med at sejle, gik jeg fra starten meget op i sikkerheden om bord. Men jeg har måske ikke selv tænkt så meget over sikkerheden på selve lystbådehavnen, og derfor er jeg glad for, at man med anbefalingerne får fokus på det.
Havnen står for sikkerheden
Ekspertgruppens anbefalinger ligger meget i forlængelse af de anbefalinger, der ligger bag certificeringsordning for en SIKKER HAVN. Syntes du havnene alene har ansvaret for sikkerheden?
Havnesikkerheden er ikke bare havnens, kommunens eller statens ansvar. Det er alles ansvar, og vi skal alle gøre noget. Men når det er sagt, så tror jeg det er fortid at tænke,
Jeg stikker jo blår i øjnene på folk, hvis jeg bilder dem ind, at det kan løses med en lov.
Transportminister Thomas Danielsen
at sikkerheden ikke er en del af havnens drift. Sæt det nu på dagsordenen og følg med i, hvad der sker på området.
Havnene er indrettet til sejlere, men er også åbne for offentligheden og har udviklet sig til at blive et samlingspunkt, også for mange andre end sejlerne og de andre vandsports-udøvere. Det stiller nye krav til sikkerheden, både hvad angår udstyr, formidling og økonomi.
Kunne man forestille sig, at der følger statslig opbakning, eksempelvis i form af en pulje eller lignende, som havnene kan søge, og som kan skubbe økonomisk på for at lystbådehavnene kan komme i mål med investeringerne, der skal til for at sikre alle lystbådehavne i Danmark?
Hvis man går ind og kigger på alt hvad vi laver på havnene og ikke kun tænker på lystbådehavne, så kigger vi på kommercielle investeringer. Der laver vi strategiprogrammer og laver partnerskaber osv. Her er det så en ekspertgruppe der handler om sikkerhed. Jeg tror det er fortid det der med at man siger, at havnesikkerhed, det er ikke en del af
havnen. For det er det. Så det er den enkelte havn, uanset hvordan den så er organiseret, der står for sikkerheden, og for finansieringen af den.
Lovgivning er ikke løsningen
Hvad tænker ministeren om måden, havnesikkerheden i Danmark skal styrkes, skal vi være bekymret for, om der kommer lovgivning på området?
Man skal lave de løsninger der giver mening. Men havnesikkerhed er noget vi ikke kun kan klare med lovgivning. Man kan ikke hegne havnene inde, men når der de sidste 20 år har været 5-7 personer hvert år der drukner i lystbådehavnene, så er det tal for højt. Alle skal holde øje med, om der er ved at ske en ulykke. Og så skal vi blive ved med at lære af hinanden og produktudvikle på udstyret. Jeg vil jo stikke blår i øjnene på folk, hvis jeg bilder dem ind, at det her kan løses med en lov.
Hvilke forandringer forventer du de nye guidelines vil give?
Der sker en mærkbar forandring. Det sker ved, at der er mere opmærksomhed omkring det, end der nogensinde har været før. Der kommer jo også nogen anbefalinger som har noget med andre ressortområder, der ikke lige har noget med transportministeriet at gøre. Det kan være områder under ministerierne for By- og Landdistrikter og Boligområdet. Der bærer jeg jo de her anbefalinger videre, så det kan jo sagtens være at noget af det munder ud i noget lovgivning. Det er jo ikke uset i dag at bygge boligmiljøer nede på havnene. Det ser man mere og mere, og det kan sagtens være, der kommer noget her, der skal tænkes ind, også som lov. Det er bare ikke et mål for mig at enhver god ide skal laves til en lov.
Har du et godt råd til vores 318 medlemshavne, og alle de tusindvis af både professionelt og frivilligt tilknyttede, der skal være drivkraften for at højne sikkerheden i de danske lystbådehavne?
Transportministeriets ekspertgruppe består af: TrygFonden, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, Danske Beredskaber, Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), Danske Havne, Kommunernes Landsforening (KL), By & Havn, Rigspolitiet, Københavns Politi, Trafikstyrelsen. Transportministeriet har varetaget sekretariatsfunktionen.
Sæt nu Havnesikkerheden på dagsordenen. Min anbefaling er klart til dem, og til alle andre: Prøv at hoppe i vandet med tøj på. Lad være med at tisse i vandet, og så hold øje med hinanden på havnene, især med dem der går alene. Og til jer, der engagerer sig mere aktivt i havnebestyrelser o.lign. opfordrer jeg til at sætte sikkerheden kontinuerligt på dagsordenen. Der sker hele tiden noget nyt med udstyret, og havnen forandrer sig.
FLID har siddet med i ”Ekspertgruppen for Havnesikkerhed”, der har leveret indsigter og viden til Transportministeriets ny guidelines for havnesikkerhed, og har sagt ja til at fortsætte i en strategigruppe under transportministeriet, der skal følge op på de første 2 års arbejde.
Fatale drukneulykker i havne, lystbådehavne og bykanaler. 2001-2020.
Havn Lystbådehavn Bykanal
Drukneulykker fordelt på et sted
Antal 130 133 16
Drukneulykker fordelt på et sted og køn
I alle lystbådehavne forsøger vi at undgå drukneulykker, og de 5-10 årlige ulykker med omkomne sætter sig dybe spor. Rigtig mange lystbådehavne er i gang med at sætte redningsudstyr op, så de, der falder i vandet, selv kan kravle op, eller de kan blive hjulpet op af folk på broerne.
Der er ikke tal for, hvor mange, der falder i vandet i havne, men et groft skøn siger mellem 2.000 og 3.000 personer om året. For nogle af dem, der havner i bassinet, udvikler
Andel af drukneulykker, som involverer 15-24 årige fordelt på sted 18% 5% 13%
Andel af drukneulykker, som involverer personer på 45 år eller ældre fordelt på sted 59% 83% 75%
Drukneulykker fordelt på årstid og sted
Kilde: Tal baseret på statistik fra Statens Institut for Folkesundhed
Drukneulykker med alkohol og/eller stoffer involveret fordelt på sted 51% 57% 69%
Kilde: Fatale drukneulykker i havne, lystbådehavne og bykanaler i Danmark 2001-2020 (2022)
269 selvindberettede nærdrukneulykker i havne, lystbådehavne, søer, åer og bykanaler
Nærdruknehændelser fordelt på årstid og sted
Drukneulykker med alkohol og/eller stoffer involveret
23% 23% var påvirket, da de faldt i vandet
Belysning ved hændelsen
12% faldt i vandet, da det var helt mørkt
20% faldt i vandet i mørke, men med gadebelysning
68% faldt i vandet i dagslys
Hvordan blev man reddet op?
53% af respondenterne reddede sig selv op af vandet
29% blev reddet op af nogen, de kendte
15% blev reddet op af nogen, de ikke kendte
2% blev reddet op af redningstjenesten
1% blev reddet op på anden vis
Kilde: ALS Research for TrygFonden
ulykken sig dramatisk til en Nærved-Drukne-Ulykke. TrygFonden har sat sig for at undersøge nogle af disse hændelser nærmere for at undersøge, hvorfor faldet i vandet udviklede sig dramatisk. 269 personer har indberettet deres oplevelse af Nær-Drukne-Ulykke til TrygFonden og opgivet sted, køn, alder og årsag. I statistikken forstås ”Havne” som bynære havne med cafeer, kanaler og beboelse ud til kajen.
Statistikken er en del af det arbejde, som TrygFonden bidrager med i Ekspertgruppen for havnesikkerhed, hvor relevante aktører arbejder for at højne sikkerheden i de danske havne. Ekspertgruppen er nedsat af Transportministeriet, og FLID er medlem.
Læs TrygFondens undersøgelse her
Hvad angår kyst- og klimasikringsarbejder i Danmark, løfter vi hos VG snart sagt alle opgavetyper.
Det gælder både skråningsbeskyttelse, sandfodring, diger, stenrev og etablering af høfder eller bølgebrydere. Desuden byder vi ind med uvurderlig sparring – også i forhold til sikring af økosystemer og biodiversitet. For hos VG går et højt kompetenceniveau hånd i hånd med en vilje til at beskytte både natur og mennesker.
FLID og LAG Småøernes projekt om ”Udvikling, samarbejde og netværk på småøernes havne” har tildelt en-til-en rådgivning til tre ø-projekter.
De tre projekter er:
Barsø Havn har en stenmole, der er sunket og som de ønsker at hæve og klimasikre for fremtiden. Første løsning kunne være at lægge flere sten på, men opgaven er også at undersøge om en stenmole er den rigtige løsning for fremtiden, hvor klimaet også kommer til at spille en rolle.
I Dybvig Havn på Fejø ønsker Havnelauget og øvrige foreninger på havnen at omdanne "Det Røde Pakhus” til et kulturelt samlingssted og en bygning, hvor forskellige aktiviteter kan udspringe fra. Første skridt er at få undersøgt bygningens tilstand og lægge en detaljere plan for renoveringen.
Lyø Havn har udarbejdet projekt “dækket”, som er et mødested for alle på Lyø året rundt. Første skridt er at undersøge om havnens område kan udvides, så KDI ikke skal give tilladelse. Dernæst at tage stilling til de fysiske dimensioner for projektet samt at undersøge diverse regler for afstandskrav i lovgivningen.
FLID glæder sig over energien i de tre projekter og ser frem til at komme i gang med at finde rådgivere, og hjælpe de tre projekter videre.
Chefkonsulent Carlo Sass Sørensen fra Kystdirektoratet deltog som ekspert ved et møde i ø-havne projektet. Flere af Carlo Sass' pointer var relevante for alle havne, så dem deler vi her:
- Vandstanden er steget med 25 cm siden 1800-tallet. Generelt ser vi globale havstigninger på 3-4 mm om året. Der kan være variation på tværs af tid og sted. Stigningerne forventes at fortsætte og øges frem mod år 2100.
- Havstigninger på 3-4 mm årligt gælder også i Danmark. I Danmark har vi desuden landhævning, der varierer fra syd til nord og dertil lokale sætninger. Det er derfor klogt at undersøge de specifikke lokale forhold, når havnen beslutter
hvilket vandstandsniveau den ønsker at sikrer sig til. Hertil skal der lægges både stormflodsniveau og bølgetillæg plus eventuelt en sikkerhedsmargin.
- Før var klimatilpasning noget vi skulle forholde os til i en fjern fremtid. Sådan er det ikke længere, fremtiden er nu og vi skal sikre vores nye havneanlæg i den periode de skal kunne holde. Det kan være de næste 20 år, men sjældent meget mere. Det er klog planlægning.
Læs også om vejrhændelser, fx 20-års hændelser, der kommer oftere i fremtiden. Du finder relevante artikler i FLIDs vidensbank.
Ny undersøgelse blandt FLID’s medlemshavne viser, at havnenes erfaringer med at opbevare både på land med mast på, er meget positive, og at der sker meget få skader. De 33 havne, der i undersøgelsen tillader både på land med mast, har samlet set kun oplevet ét tilfælde, hvor en båd er væltet. Ingen havne har oplevet skader med master, der er væltet eller knækkede.
Af Jesper Højenvang, FLID jesper@flidhavne.dk og Jesper Strands, Jyllinge Lystbådehavn
FLID og Jyllinge Lystbådehavn er gået sammen for at undersøge forhold vedrørende opbevaring af sejlbåde på land med mast på. Målet er at bidrage med viden, der kan hjælpe medlemshavnene med at træffe beslutninger for eller imod opbevaring af både på land med mast på, på et så oplyst grundlag som mulig.
Vi anmodede derfor i løbet af efteråret jer medlemshavne om at bruge et par minutter på at besvare et spørgeskema. En stor tak til alle de 98 havne der bidrog til undersøgelsen. Vi bringer her et uddrag af undersøgelsen med fokus på erfaringerne fra de 33 havne som i undersøgelsen har oplyst, at de tilbyder bådejerne at opbevare deres både på land med mast på. Senere udkommer der en samlet rapport med hele undersøgelsen der også omfatter de havne der IKKE tilbyder opbevaring på land med mast på samt holdninger fra de toneangivende forsikringsselskaber. Det bliver efter planen i første kvartal 2025.
Større havne og mange både
Generelt viser undersøgelsen, at det typisk er de lidt større havne, der tilbyder vinteropbevaring af både på land med mast på. De 33 havne der tilbyder det, spænder således størrelsesmæssigt fra 530 – 850 bådpladser.
33% af havnene har flere end 100 både stående på land om vinteren med master på, se graf 1.
Mange års erfaring
Havnene har god erfaring med sagen og 75% har således opbevaret bådene på land med mast i mere end 5 år. (3% af havnene har gjort det i over 10 år, mens 42% har tilbudt det i 5-10 år. Kun 25% af havnen har tilbudt det under 5 år.)
Standardstativer er mest udbredt
Standardstativer er de mest benyttede, når både skal opbevares på land med mast på. Hele 68% benytter standardstativer, mens 26% benytter almindelige stativer ejet af bådejerne.
» Hav styr på ordensreglement/vedtægterne inden der begyndes med optagning med mast.
» At få afklaret forholdene på Landpladsen med et anerkendt forsikringsselskab.
» Hav klare regler for ekstra støtter til stativerne og hvad man skal gøre for at undgå støj.
» Gør meget ud af at orientere om hvordan bådejerne kan/skal sikre mod støj fra masterne på land som følge af vind.
» Vi har valgt at stille både med mast på i samme rækker (vi blander ikke bådene med mast med uden mast). Det giver overskuelig/overblik på området.
» Bådejer skal lige tjekke egen police, om han/hun er forsikringsmæssigt dækket ind.
» Fartøjsejer skal tilse sit fartøj ofte og tjekke at stativstøtterne ikke er ved at arbejde sig ind i skroget pga. vindtryk.
Opbevaring af både på land, og hvor masten bliver på, er blevet meget populært de seneste 15 år. Ny undersøgelse viser, at havnene har meget positive erfaringer hermed, og at risikoen for skader er minimal.
Roskilde Havn i oktober 2024. FOTO: Merete Ettrup
Standardstativer ejet af bådejerne 8%
Bådejernes egne stativer 26%
Andet 5%
Standardstativer ejet af havnen 61%
Kun en tredjedel stiller særlige krav
Udover ansvarsforsikring, som de fleste havne helt generelt stiller krav om, har 10% af havnene valgt at kræve, at de både der står på land med mast er kaskoforsikrede. 6% stiller krav om at bådene står i et stativ godkend til formålet, mens 19% stiller andre krav. Det drejer sig fx om krav om ekstra støtter, at sejl skal afmonteres og at presenning ikke må bindes til stativet. Andre stiller krav om, at alle sejl, flag, sprayhood, cockpittelt, presenninger og lignende skal være afmonteret.
Naboerne gider ikke høre på støj fra masterne
Kun 6 havne har modtaget klager. En enkelt havn har fået en klage fra en bådejer, de andre har været klager fra naboer. Dykker man ned i kommentarerne fremgår det, at mange naboklager skyldes vindstøj fra masterne, noget flere havne har løst ved at indføre bestemmelser om forskellige tiltag, der kan mindske støjen.
Intet tyder på større risiko
Undersøgelsen viser, at opbevaring af både på land medfører meget få skader. Kun to havne har oplevet skader og kun i ét tilfælde har en havn oplevet at en båd er væltet. Risikoen for skader må dermed siges at være særdeles begrænset. Flere havne angiver dog, at de anvender ekstra støtteben på deres standardstativer for at forebygge at bådene vælter. Det bør være et forhold man som havn overvejer evt. i samråd med stativleverandøren.
FRIVILLIG HANS TØTTRUP, 76 ÅR BAGGRUND
INGENIØR, MEN NU FOLKEPENSIONIST
FRIVILLIGE TILLIDSPOSTER:
NÆSTFORMAND I TRÆSKIBSFORENINGEN I ÅRHUS TSA
FORMAND FOR MATERIALELAUG VEST MLV
FUNGERENDE FORMAND FOR ÅRHUS BEDDING
HJÆLPER HAVNEMESTEREN MED AD HOC OPGAVER
HVOR LÆNGE HAR DU VÆRET FRIVILLIG PÅ HAVNEN?
Siden jeg gik på pension for 3 år siden
Næsten hver dag. Også bare for hyggens skyld og de gode snakke.
HVAD LAVER DU I DAG?
VI ER I GANG MED AT FLYTTE NOGLE AFSPÆRRINGER PÅ PLADS FOR HAVNEMESTEREN, FORDI VI I MLV HAR ”GEDEN”, FRONTLÆSSER, SOM SKULLE BRUGES TIL OPGAVEN.
HVILKE NYE PROJEKTER PÅ HAVNEN ER DU MED TIL AT SÆTTE I GANG?
MLV, havnemesteren og Århus Kommune arbejder sammen om at få en ny kran til løft af både og master.
HVAD ER HAVNENS STØRSTE UDFORDRING?
Pladsmangel. Alle sejlklubberne har lange ventelister.
HVAD SYNES DU ÅRHUS LYSTBÅDEHAVN SKAL KENDES PÅ?
MANGFOLDIGHEDEN. I ÅRHUS ER DER PLADS TIL ALLE SLAGS BÅDTYPER, MENNESKER OG MÅDER AT BRUGE VANDET PÅ.
FOR AT BLIVE FRIVILLIG?
Der skulle noget andet i stedet, da jeg lagde et travlt arbejdsliv bag mig. Jeg kendte miljøet på havnen og har det godt med at være med til at løse de mange fælles opgaver sammen med de andre frivillige.
Det er forskelligt, og afhænger af årstiden. Der er meget at lave forår og efterår, hvor vi i MLV står for at køre både til og fra vinterpladsen, når de er taget op ad vandet. Hver fredag arbejder vi på beddingerne. Resten af året er der forskellige opgaver, men det er ikke til at sige, hvor mange timer om ugen. Og så hjælper jeg Havnemesteren når han ringer.
Alt vores tilbehør er velegnet til montering på TrygFondens stolper
Udstyr med belysning for at redde liv 24/7
8% RABATPÅ HELEVORES SORTIMENT FOR FLID-MEDLEMMERI 2024! RL247
FØLG OS PÅ INSTAGRAM FOR MERE INFORMATION OG VIDEN OM VORES UDSTYR!
Overvejer I at blive certificerat som Sikker Havn? Så er korrekt placering og tydelig afmærket sikkerhedudstyr en stor og vigtig del af arbejdet.
Vi har hos Rescue Life 247 et stort udvalg af redningsprodukter, såsom løse redningsstiger, redningskroge, redningsposter og ”faste” redningsstiger. Samtlige af vore produkter opfylder naturligvis de krav og funktioner der efterspørges i Sikker Havn certifieringen.
Vi har også stor erfaring og kan hjælpe jer med at øge sikkerheden på jeres anlæg. Vi har i over 40 år udviklet og produceret redningsprodukter til havnemiljøer.
I 2024 tager vi rundt i Danmark for at besøge jer i havnene. Dermed har vi mulighed for at vise jer vores produkter og kan på samme tid hjælpe med en gennemgang af jeres anlæg og give tips til, hvordan I nemt kan øge sikkerheden i havnen. Besøget hos jer er selvfølgelig gratis.
Alle havne, som er medlem af FLID, kan få 8% rabat på vore vejledende priser i hele 2024
Sammen kan vi redde liv!
KONTAKTOSGERNE MEDJERESSPØRGSMÅL,ELLERHVIS I ØNSKER ATBOOKEET MØDE
Vi besøger jer gerne, eller tager et møde via Teams hvis det passer bedre.
Lars Johnson Tel. +46 (0)33 23 16 21, Mobil +46 (0)70 823 16 76
Mail lj@fristadplast.se
Af: Sabina Fobian, Kommunikationsmedarbejder hos Danske Tursejlere
En flok glade repræsentanter fra Lynæs Havn gik sidste år på scenen til FLIDS havnemesse og modtog prisen som Årets Havn. Bl.a. Gert Møller, der er formand for havnen og én af drivkræfterne bag Lynæs Havns imponerende ansigtsløft.
Titlen har de aktivt brugt til deres fordel. For som Gert siger: ”At vinde titlen betyder ikke at vi skal slappe af. Tværtimod –nu skal vi arbejde endnu hårdere!”
Lynæs Havn har udviklet sig fra en gennemsnitlig havn til en, der nu byder på et utroligt fællesskab og et hav af oplevelsesmuligheder for både fastliggere og gæstesejlere.
Og nu handler det om at leve op til titlen, så besøgende ikke er i tvivl om, at de fortjener den.
Lokal stolthed
Havnens personale og bestyrelse har haft gang i rigtigt meget i årets løb. Udover at benytte titlen på de digitale medier, er der opsat stickers og skilte i havnen og på havnekontoret – og der er blevet snakket indgående om det på broerne. Det giver en vis stolthed at kunne kalde sin hjemhavn for ’Årets Havn’ – og samtalerne avler blot mere glæde, som skaber en nysgerrighed. For hvad gør Lynæs Havn særlig?
Netop at stille spørgsmål, har været afgørende for havnens succes. Hvem er målgrupperne og hvad vil de have? Gert fortæller: ”To tredjedele af vores faste bådejere bor ikke i nærheden af havnen. Det bruger båden som en slags sommerhus. Derfor skal der være noget at komme efter –oplevelser, muligheder og fællesskaber for alle ombord – så det er tiden værd.”
Inviterede til Åben Havn
I juni inviterede Lynæs Havn til et Åben Havn arrangement, hvor 250 fremmødte fik spørgsmålet ”Hvordan forbedrer vi os?” Alle, der kom med tre idéer, fik en gratis t-shirt med Årets Havn logoet. Det gav 450 nye idéer i kassen – og 150 t-shirts blev ’sluppet løs’ og spredte det gode budskab.
Et nyt projekt, der f.eks. er under opsejling, er et ’skattekort’ med ruter rundt i havnen. Der placeres QR koder i havnen ved forskellige interessepunkter, der fortæller de besøgende om, hvad de ser på, eller hvad de kan opleve.
Rekordmange gæstesejlere Og de besøgende, de kommer flittigt. På få år er antallet af gæstesejlere vokset fra ca. 800 til 3.000 årligt. ”I juli begyndte vi dog at blive lidt bekymrede,” siger Gert. ”Sommeren var elendig, og det påvirker besøgstallene. Men i august og september begyndte de alligevel at komme, så vi ender med en rekord på ca. 3.400 gæstesejlere.”
Adspurgt om titlen som Årets Havn har været en faktor i stigningen af gæstesejlere, svarer Gert; ”Det tror jeg bestemt. Vi har også tænkt os at forsøge at vinde igen – eller i hvert fald blive nomineret!”
Vinderne af årets konkurrence blev afsløret på FLIDS årlige havnemesse d. 26. november.
Årets Havn konkurrencen løber af stablen hvert år og arrangeres af Danske Tursejlere i tæt samarbejde med FLID, Danske Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.
Spørgsmål
Må havnen låse en båd fast?
Advokat Henrik Frandsen svarer:
Der kan opstå behov for at havnefogeden gerne vil sikre sig, at en båd ikke forlader havnen før ”regningen er betalt” eller bådejeren af anden grund melder sig på havnekontoret. Det er fristende (og ofte effektivt) at låse båden fast med kæde eller wire for på den måde at få ejeren i tale, før båden kan forlade havnen. Men det rejser det principielle spørgsmål om havnen har ret til det?
Udfordringen består i, at der ikke i standardreglementet står, at havnemyndigheden kan tilbageholde en båd uden ejerens samtykke f.eks. hvis der ikke er betalt havnepenge, pladsleje eller gæsteleje for gæstesejlere i havnen. Det er næppe en fejl
eller en forglemmelse, at der intet står om dette i standardreglementet, fordi tilbageholdelse af andres ejendele normalt ikke er tilladt og udgør et indgreb i ejerens ret til at kunne anvende og disponere over det pågældende. Det er således alene undtagelsesvist, at der er ret til at tilbageholde en anden persons ejendele. En mekaniker har f.eks. lov til at tilbageholde en bil, der er indleveret til reparation på værkstedet indtil der er betalt.
Tilbageholdelse og søpant
Det er den såkaldte tilbageholdsret det her handler om. Men en havn har ikke tilbageholdsret fordi båden ikke er overgivet til havnen eller anses for at være i havnens
JURA:
POLITISK OG
Henrik Frandsen
SIKKERHED: Tom Elmer Christensen
Konsulent i FLID og
SIKKER HAVN
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab
TILLADELSER: Jesper Højenvang Direktør for FLID
Skriv til redaktionen@flidhavne.dk senest den 10. januar 2025.
besiddelse, på samme måde som bilen hos mekanikeren. Formålet med en havn er jo netop, at bådejerne skal kunne sejle ind og ud af havnen (stort set) som ejeren selv bestemmer, altså kunne disponere over båden, selv når den er i havn. Havnen har således ikke en ulovfæstet tilbageholdsret i båden.
Det forhold, at havnen har søpant i båden efter sølovens §51 for ubetalt havneafgift, pladsleje, gæsteleje osv (men ikke for el-leverance) giver ikke havnen ret til at tilbageholde båden mod ejerens vilje. Det ligger desværre ikke i søpantet, at havnen har ret til (midlertidigt) at fratage ejeren af båden dispositionsretten til båden. Søpantet er alene en fortrinsret til at havnen kan søge sig fyldestgjort i båden, hvis gælden til havnen ikke bliver betalt. Der står ikke i søloven, at en havn kan holde en båd tilbage med henvisning til søpant.
Ved overtrædelse af havnereglement?
En anden argumentation kunne være, at bådejeren har forbrudt sig mod havnereglementet ved f.eks. ikke at betale til tiden eller ikke melde sig på havnekontoret med oplysning om navn, hjemsted, ID osv. således som forudsat i standardreglementet. Men selv hvis der foreligger en overtrædelse af havnereglementet fra bådejeren side, er sanktionen ikke, at havnen kan holde ejerens båd tilbage.
Sanktionen ved manglende overholdelse er beskrevet i standardreglementet, og kan bestå i et påbud om overholdelse af reglerne eller bortfjernelse af båden, eller i sidste ende en politianmeldelse og bøde for manglende overholdelse af reglementet hvis politiet vælger at sanktionere overtrædelsen. Sat på spidsen i en retssag af en forurettet bådejer, vil retten formentlig stå på bådejeren side. Fastlåsning af båden er at sidestille med ulovlig selvtægt.
TEKNISK:
Hans Jørgen Kallehauge Pensioneret havneingeniør
Hvor galt kan det gå?
Når det så er sagt, er det vanskeligt at tænke sig, at det ender alvorligt for havnen, hvis båden låses fast, selvom der ikke er juridisk grundlag for det. Langt de fleste bådejere vil formentlig finde sig i det, og søge det løst frivilligt på havnekontoret. Er der så en bådejer, som brokker sig og anfægter havnens mulighed for at tilbageholde båden, vil havnen jo altid have mulighed for at frigive båden for at få ro på situationen. Det er vanskeligt at forestille sig, at bådejeren lider et relevant tab ved at båden er fastlåst, i hvert fald hvis båden frigives når ejeren brokker sig og beder om at båden frigives, og derfor er risikoen for et erstatningsansvar for havnen mere teoretisk end den er reel.
Ved en ”herreløs” båd i havnen, hvor det ikke er muligt at opnå kontakt til bådejeren og denne heller ikke melder sig på havnekontoret efter opslag på båden el. lign., vil det efter min opfattelse være muligt midlertidigt at sikre den efterladte båd med f.eks. fastlåsning med en kæde, således at båden ikke ender i uvedkommende hænder, eller driver rundt i havnen. Det vil der næppe kunne udtrykkes kritik af efterfølgende.
Hvad med politiet?
Jeg har erfaret, at enkelte lystbådehavne har et meget godt samarbejde med det lokale politi, og har held med at kunne involvere politiet hvis en bådejer ikke betaler eller ikke overholder havnereglementet. Der er dog ikke hjemmel til at involvere politi ved manglende betaling, fordi det ikke er strafbart i Danmark at skylde penge. Spørgsmålet er, om politiet overhovedet er parat til at sanktionere i form af bøde, hvis bådejeren forbryder sig mod havnereglementet. Min erfaring er desværre, at mange havne ikke har mulighed for at forlade sig på politiets hjælp i disse situationer.
JURA: Henrik Frandsen
POLITISK OG TILLADELSER:
Jesper Højenvang
Direktør for FLID
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab
FORSIKRING:
SIKKERHED:
Niels Schiellerup
FORSIKRING:
Niels Schiellerup
Uvildig forsikringsrådgiver i Forsikringsmæglergruppen FMG
Tom Elmer Christensen Konsulent i FLID og SIKKER HAVN
Uvildig forsikringsrådgiver i Forsikringsmæglergruppen FMG
FLID støtter op om et nyt politisk klimasikringsudspil, der lægger op til en fremtidssikring af lystbådehavnene mod kommende stormfloder.
I klimaudspillet hedder det:
Vejret i Danmark har ændret sig i takt med klimaforandringerne, og vi bliver nu hyppigere ramt af voldsomt vejr, som fører til flere klimarelaterede skader. Det er derfor nødvendigt at opdatere stormflodsordningen. Som en del af denne opdatering efterses negativlisten, for blandt andet at sikre de private havne.
Folketingsmedlem Birgitte Bergman (K) siger: ”Vi kommer med et stort klimasikringsudspil, og for os er det også vigtigt, at vi får skabt et sikkerhedsnet under lystbådehavnene, så de ikke risikerer at lukke næste gang de rammes af stormflod. Lystbådehavnene er vigtige for lokalsamfundet, for turismen, og skaber mange arbejdspladser.
Derfor har vi taget det med i vores seneste nye klimasikringsudspil. Vi mener det, og vil kæmpe hårdt for at få pillet havnene af negativlisten”.
FLID hilser klimaudspillet velkomment
FLID har det seneste år kæmpet for at få regeringen i tale, for at få sikret havnene mod fremtidens mere ekstreme vejr. Derfor er udspillet utrolig vigtigt. Stormflod udgør en reel risiko for fremtidens lystbådehavne, og det vil være en kæmpe hjælp, hvis det lykkes at få hul igennem til regeringen. Negativlisten skal revideres, og havnenes mulighed for at modtage erstatning fra Naturskaderådet skal sidestilles med sommerhuse og parcelhuse.
Klimaudspillet kan læses på følgende link: www.konservative.dk/politik/udspil/klimasikring
I danske erhvervshavne har Vikingegaarden i Vonge og Hørsholm gennem årtier slået sit navn fast som en af landets førende leve randører af totalløsninger.
Fra flydebroer og lanterner til stiger og vejrstationer. Senest med IT-løsningen Emiko, som digitalt samler al daglig hav nedrift ét sted – med unik mulighed for effektivisering, overvågning, dataindsamling, dokumentation og varsling i god tid.
” Tidligere har vi primært gjort os gældende som totalleverandør i erhvervshavne herhjemme og i udlandet. Som noget nyt gør vi os nu klar til at rulle porteføljen ud til lystbåde havne. De er pressede på økonomi af voldsommere storme. Det giver i den grad mening for fritidshavne at tænke i langsigtede og mere bæredygtige løsninger,” siger Ulrik Østergaard, direktør i Vikingegaarden.
Han vil gerne et opgør med gammeldags køb-og-smid-væk-kultur:
” Det gavner ikke nødvendigvis vores bundlinje – tværtimod – men er fornuftigt og bæredygtigt. Vi har for nylig opgraderet Thyborøn Havn med Emiko-software – vores di gitale løsning – som styrer el- og vandforsyning, vejrstation, strømmåling, lanterner og lysfyr. Den fysiske hardware på havnen i Thyborøn er 10 år gammel og fejler absolut ingenting –de seneste 3-4 måneder har vi skiftet software, så havnens udstyr fungerer, som var det købt i går. Til en brøkdel af hvad det ville koste at kassere og købe nyt”
Emiko minimerer den daglige administration, men gør det også uhyre simpelt for havnen at sende varsler ud, når uvejr er på vej, vandstanden er faretruende høj eller stærk strøm ved Thyborøn
øger risiko for havari. Samtidig gør dataopsamling fra vejrstationer stor nytte, når boet skal gøres op efter storme:
” Vi er jævnligt i dialog med havne, som i en svær dialog med forsikringsselskaber drager nytte af data og dokumentation for vindstyrke og vandstand”
Vikingegaarden vælger langsigtede og bæredygtige løsninger, men leverer stadig totalentreprise og god kundeservice. En af Vikingegaardens tilfredse kunder er havnefoged på Læsø, Brian Winther:
” I maj fik vi i lystbådehavnen monteret otte flydemoler på i alt 160 meter. Det var en super god oplevelse – meget professionelt arbejde, god sparring og leveret til aftalt tid”
Vikingegaarden vil være på FLIDs messe til november, hvor fire stande viser produkter og teknologi, der forhandles i Danmark, Færøerne, Island og Grønland.
FLID til foretræde for Erhvervsudvalget
I oktober var FLID til foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg. Formålet var igen at italesætte udfordringer ifm. stormflod for de danske lystbådehavne, samt præsentere konkrete løsningsforslag. Vi præsenterede også en ’myte dræber’ ift. hvem havnenes kunder er. En andet væsentlig pointe der blev præsenteret var, at havnene danner rammer for sociale fællesskaber, styrker foreningslivet og derfor også tjener et socialt formål. Der er dermed et bredere formål med at få fremtidssikret havnene.
Departementet ser på klapning – FLID sidder med
FLID har været inviteret til en række møder i Miljøministeriets departement, for at give input til ministeriets arbejde med at udmønte den politiske aftale om Danmarks Havplan, der bl.a. medfører restriktioner for klapning i visse områder. Vi har bl.a. bidraget med beregninger og faktiske tal fra havnene der viser, hvor stor ekstra udgifterne bliver såfremt der nedlægges klappladser, da det vil forøge sejlafstanden til alternative klappladser. Stor tak til de havne der har bidraget med faktuelle klapomkostninger.
Høringssvar på Havmiljøloven
Af lovforslaget fremgår det, at Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forbud mod klapning på under 6 meter vand. FLID anerkender, at klapning på under 6 meter vand i visse tilfælde kan være uhensigtsmæssig rent miljømæssigt. Samtidig har det dog været vigtigt at pointere, at et generelt forbud mod klapning på under 6 meter vand vil medføre, at en lang række klappladser ikke fremover kan anvendes.
Det medfører, at sejlafstanden til alternative klappladser – hvis nogen - beliggende på over 6 meter vand kan blive meget lang.
Et forbud vil samtidig medføre en væsentligt større CO2 belastning.
Høringssvar til Miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5
Forskellige løsninger for Københavns kommende metrolinje har været i høring. FLID har særligt haft fokus på linjeføringen ved Margretheholm Lystbådehavn, hvor vi her kun ser linjeføringen gennem en tunnel som en mulighed. Hvis man vælger en af de andre løsninger – viadukt eller dæmning - vil det have store konsekvenser for Margretheholmens Havn samt de rekreative aktiviteter i området. En linjeføring på højbane vil nemlig permanent lukke muligheden for, at mastebåde kan komme ind og ud af havnen. Margretheholm Lystbådehavn vil i forvejen blive begrænset af de nye vejbaner til jordtransport til Lynetten/Lynetteholm. Både den ene og den anden højbane vil fjerne havnens funktionalitet og reelt nedlægge en af Danmarks største lystbådehavne. FLID har derfor på det kraftigste opfordret til, at man vælger en tunnelløsning.
VI HAR OMBYGGET VORES LILLE
GRAVEFLÅDE ”FUTTE” - OG HUN
FUTTER RIGTIG GERNE AFSTED MOD
JERES UDDYBNINGSPROJEKT...
DBB Futte er vores mindste graveflåde, som kan klare de helt små vanddybder ned til 1 m. vand Hun er perfekt til mindre havne og er klar til at komme afsted.
Vi hjælper gerne med hele ombygningen af jeres havn fra uddybning og oprensning til sætning af pæle og opbygning af broer. Helle Saj ses herunder med gravemaskine og hun har mulighed for montering af sidegrip-vibrator til nedvibrering af pæle og rør.
Kontakt Stefan Andreasen på email stefan@dbbdredging.dk eller telefon 2010 9167. DBB Dredging står altid til rådighed for en dialog og sparring på jeres projekt.
Bæredygtighed på vores lystbådehavne er en vindersag. Ved at udnytte potentialerne og tænke i helheder kan der opstå synergier, hvor 2 + 2 bliver til 5 eller mere. Her er nogle fine eksempler på, hvordan social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed indgår i helheden og skaber merværdi for havnen.
Af Torben Gade, torben.flid@gmail.com
Når vi taler om bæredygtighed i forhold til lystbådehavne giver det god mening at sondre mellem tre forskellige aspekter, nemlig miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Alle tre er vigtige, og indbyrdes afhængige. Uden alle tre ben vælter skamlen. Den miljømæssige bæredygtighed er som regel ret let at få øje på, men hvad forstås så ved social og økonomisk bæredygtighed? Her har du tre eksempler.
Eksempel 1: Økonomisk bæredygtighed er bl.a. lig med at styrke den lokale økonomi, erhverv og arbejdspladser. Lynæs Havn (Årets Havn 2023) har bl.a. gjort en helt særlig indsats for at skabe et aktivt forretningsliv på havnen, også selv om det ikke var havnens egentlige “område”. Spisesteder, cafeer, surfcenter, fiskebutik m.m. har sammen med en række nye faciliteter skabt en helt ny dynamik i området og for havnen.
Eksempel 2: Social bæredygtighed er bl.a. lig med at skabe plads til mange forskellige brugergrupper, ikke kun sejlere. Dagelykke Havn (Årets Skulderklap 2023) er lykkedes flot med at forvandle et sovende havneleje til et attraktivt miljø for mange forskellige brugere og mange forskellige aktiviteter.
Social bæredygtighed giver (også) en positiv profil for havnen og sejlsporten.
FOTO: Kolding Sejlklub
Få hjælp til bæredygtighedsarbejdet:
FLID tilbyder rådgivning og sparring vedrørende bæredygtighedsarbejdet. Få et oplæg, et udviklingsforløb, workshops, et kursus, konkrete forslag eller hvad der nu engang passer ind i jeres situation.
Ring eller skriv til bæredygtighedskonsulent Torben Gade, og få en snak om mulighederne, på torben.flid@gmail.com eller tlf. 3150 1715
Flerdobbelt udnyttelse af faciliteterne, mange flere får glæde af adgangen til stedet, og her er liv året rundt.
Eksempel 3: Social bæredygtighed er lig med rummelighed med plads til høj som lav, ung som gammel, og brugere med forskellige behov. I Kolding er der fx sejlads for PTSDramte veteraner og som billedet viser handicapsejlads. Aktiviteterne giver værdifulde oplevelser og livskvalitet for de involverede, og giver en positiv profil for havnen og sejlsporten.
De tre eksempler er slet ikke opstået og næppe tænkt for at fremme bæredygtighed, men i det større perspektiv 0.understøtter de på hver sin vis den samlede bæredygtighedsudvikling. Og alle er med til at styrke den samlede kapital, som lystbådehavnene besidder og skal udvikle.
I samarbejde med LEDONs kompetente team fik vi kreeret en legeplads, der passer ind i miljøet på vores havn. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med LEDON, der fra start til aflevering af en færdigmonteret og godkendt legeplads, har ageret yderst professionel og kompetent.
Horst Wilken, Hou Lystbådehavn
Tiltræk besøgende med en ny vedligeholdelsesfri legeplads
Scan QR-koden og bliv inspireret
Lad børnene gå på opdagelse i LEDONs Explore-serie eller prøv en af vores 5 andre fantasifulde temaverdner …
• Havnens legeplads tiltrækker besøgende
• Vedligeholdelsesfrie legeredskaber
• Gratis konsulentbesøg og indretningsforslag
• Vi hjælper jer hele vejen fra idé til byggetilladelse og montage 12% FLID medlemsrabat
Pia Jeppesen
Telefon: 41 80 65 65
E-mail: pj@ledon.dk
FLID har i fra september og oktober 2024 gennemført en undersøgelse om husbåde, 99 lystbådehavne har bidraget til undersøgelsen med oplysninger om hvor mange havne og hvor mange pladser der udlejes til husbåde, samt hvilke udfordringer havnene står overfor i denne sammenhæng. Undersøgelsen peger på, at kun en lille andel af havnene i dag udlejer pladser til husbåde, og at meget få øvrige havne har planer om det.
Af: Sofie Bech, sofie@flidhavne.dk
Husbåde er i denne undersøgelse defineret som en platform med et hus på – altså hvad man kunne kalde deciderede husbåde, der opfylder bygningsreglementet. Undersøgelsen fokuser dermed ikke på almindelige lystbåde, ombyggede fartøjer og andet, der anvendes som bolig.
FLID takker alle de havne, der har taget sig tid til at besvare undersøgelsen.
Udlejning af pladser til husbåde: Et begrænset antal Kun 9% af de adspurgte havne udlejer husbådepladser. De havne, der udlejer pladser til husbåde, har ifølge undersøgelsen kun afsat en meget lille andel af deres samlede pladser til denne boligform. I gennemsnit er det kun omkring 1% af havnenes samlede pladser der er allokeret til husbåde. Tilsammen har de 9 havne, der udlejer pladser til husbåde, kun 41 deciderede husbådepladser. En havn har meldt ud, at de ikke har nogen fast grænse for antallet af pladser.
Fremtidige udsigter: Begrænsede planer om flere husbådspladser
Resultaterne fra undersøgelsen viser en generel tilbageholdenhed over for at udvide med flere pladser til husbåde. 84% af de havne, der i dag ikke udlejer pladser til husbåde, har heller ikke planer om at tilbyde husbådspladser i fremtiden. Kun 4% overvejer muligheden.
i planer om at tilbyde pladser til husbåde?
Dette peger på, at selv blandt de havne, der har valgt at inkludere husbåde, forbliver de et begrænset segment af den samlede kapacitet.
Flere havne påpeger, at udfordringer fra kommunale myndigheder, med politiske og administrative barrierer er med til at bremse udviklingen af husbådspladser. Og med den seneste ændring af planloven, der betyder at havnene først skal igennem en lokalplanproces, er det muligvis ikke blevet nemmere. Kommunerne har nemlig i dag mulighed for at lave lokalplan for havnebassinerne fx i forbindelse med udlægning af husbåde. Undersøgelsen viser heldigvis også, at der i visse tilfælde er igangværende politiske drøftelser om at muliggøre udlægning af husbåde. Enkelte havne har haft succes med midlertidige løsninger som sommerudlejning af husbåde, men generelt set må man sige, at husbåde i lystbådehavne nok også i fremtiden vil være et begrænset indslag.
Hvilke regler gælder i dag for husbåde?
CC Design A/S er en virksomhed med speciale i flydende konstruktioner og vandbygning.
I Danmark og andre nordiske lande udfører vi havnebyggerier, marinaer, havnebade, husbåde, ramning af pæle og faste broer.
CC Design A/S og Marinetek: www.marinetek.net kan tilbyde den bredeste produktlinje og største erfaring indenfor flydebroer, med alt fra lette betonbroer, til store bølgebrydere, husbådspontoner samt fortøjningsbomme.
Vi tilbyder gerne assistance med projektering af en ny opgave, i forbindelse med nyetablering eller renovering af en havn, eller med udvikling af øvrige aktiviteter i havnen.
Vi kender vigtigheden af en god og gennemtænkt projektering, der kan minimere risikoen for uforudsete hændelser og optimere økonomien i projektet.
Vi leverer desuden ydelser inden for ramning af pæle, faste broer, fortøjningsudstyr, spunsarbejde.
Vi arbejder og producerer under ISO 14001, ISO 9001 samt Inspecta kvalitetsstyrings systemer.
Produkter
•Vandbygning
•Flydende løsninger
•Flydebroer
•Bølgebrydere
•Havnebade
•Marinaer
•Husbåde
•Fortøjningsudstyr
•Redningsudstyr
•Klyds, klamper
•Fortøjningsringe
•Forankringspæle
•Agterfortøjningspæle
•Landgange
•Badebroer
•Fender
CC Design A/S
Adresse
Kohaven 15
5300 Kerteminde
Kontaktperson
Christian Christiansen
Telefon
6532 3396
cc@ccdesign.dk
Hjemmeside
www.ccdesign.dk
Bornholmske havne vil investere 10 mio. i nyt anlæg
Med en investering på godt 10 mio. kroner, håber Bornholms Regionskommune at hente 800.000 kr. årligt på forbrugsafgifter i de kommunale havne. Investeringen tænkes lagt i nye anlæg/el-standere, for derved at videresende elregningen til brugerne i havnene, der med de nye anlæg kan afregnes efter forbrug. Arbejdet med at finde en løsningsmodel for at brugerne betaler for eget forbrug, indgår nu i en større strategisk drøftelse af retningen for havneområdet, i Regionskommunens Natur-, Miljø- og Planudvalg.
Havnefornyelse og klimasikring på vej i Juelsminde Et byudviklingsprojekt på i alt 48 mio. kroner er på vej i Juelsminde, der har valgt 4 teams med entreprenører, arkitekter mm. til at komme med deres bud på et byprojekt, der skal bunde by og havn bedre sammen, styrke Juelsmindehalvøen og kystlandet som destination, og udvikle havnen og kystsikre området. Højvandssikringen skal beskytte 1.400 udsatte borgeres boliger og virksomheder, og håndtere en vandstand op i kvote 2,25 m. Vinderen af hovedentreprisen præsenteres til april, og arbejdet forvente, ifølge mediet Dagens Byggeri, at stå færdig til sommeren 2027.
20,7 mio. kr. til renovering og nye projekter
i Stubbekøbing Havn
Guldborgsund Kommune har i budgettet for 2025 afsat over 20 mio. kroner til renovering af Stubbekøbing Havns centermole, der er i så dårlig stand, at den på det seneste
har været lukket af. Formanden for kommunens udvalg for teknik, miljø og klima, Jesper Blomberg (M) fortæller ifølge Folketidende, at pengene er sat af til centermolen, men at der også er plads til at indtænke nye projekter. Det skal brugerne på havnen også inddrages i, skriver avisen.
Hellerup Havn: 3 udfordringer - én løsning
En del af kajstrækningen i Hellerup Havn er meget dårlig og i fare for at skvatte sammen. I samme område findes havnens gamle ophalerbedding, som også trænger til en kraftig renovering. Indtægten fra beddingen er så beskeden, at havnen anslår at tilbagebetalingstiden vil være omkring 200 år, såfremt beddingen skal renoveres. Endelig er vanddybden i dette område af havnen for lav og trænger til oprensning.
Et kinderæg
I stedet for at kaste sig ud i en dyr renovering af kaj og bedding, planlægger havnen nu at ramme en spuns et stykke foran hhv. kaj og bedding, som samtidig nedlægges. Herved undgår man at betale for en dyr nedbrydning af den gamle kaj og da havnen har en anden fin jollerampe i nærheden, gør det ikke så meget at beddingen nedlægges. Havnen ønsker ligeledes at hæve koten i området, der pt. er lav, så det svarer til koten i resten af havnen. Opfyldningen bag spunsen skal ske med oprensningsmaterialer, som derved samtidig sparer havnen for en større udgift til anden form for bortskaffelse. Projektet er snart færdigprojekteret, og man forventer at kunne igangsætte anlægsarbejdet i løbet af 2025.
Det kan være lidt skræmmende for mange bestyrelsesmedlemmer, at man også har til opgave at lede og fordele arbejdet blandt havnens personale. Nogle medlemmer af bestyrelsen kommer måske fra lederstillinger, men nu har man den fælles opgave at være leder for havnens personale, og for at tale med ”en tunge”.
Artiklen bygger på mange samtaler med bestyrelsesmedlemmer og havnefogeder, og skal opfattes som ideer, der kan diskuteres i bestyrelsen. Har vi den rigtige ledelsesstil?
Lov om ansættelsesbevis af juni 2023
Ansættelsesbevisloven bestemmer, at der skriftligt skal oplyses om alle væsentlige vilkår for ansættelsen. Derfor er der informationer, der skal med. Ansættelseskontrakt skal således mindst indeholde:
» Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse.
» Arbejdsstedets beliggenhed eller hvor arbejdet hovedsagelig udføres.
» Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af medarbejderens titel, rang, stilling eller jobkategori.
» Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
» Varigheden af vilkårene for en eventuel prøvetid.
» Varigheden af det fravær med løn, som medarbejderen har ret til.
» Varigheden af medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
» Den gældende eller aftalte løn, som medarbejderen har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, fx pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
FLID yder både konsulentbistand til havnebestyrelser og afholder Introkurser for bestyrelsesmedlemmer og Havnefogeder. Foto er fra seneste introkursus for nye havnefogeder og -bestyrelsesmedlemmer i Fredericia i september 2024. FOTO: Merete Ettrup
» Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid og eventuelle ordninger for overarbejde og betaling herfor og, hvor det er relevant, ordninger for vagtændringer.
» Hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderen om: a) det princip, at tidsplanen for arbejdet er variabel, antallet af garanterede betalte arbejdstimer og betaling for arbejde, som udføres ud over disse garanterede timer, b) de referencetimer og -dage, hvor medarbejderen kan pålægges at arbejde, og c) den minimumsvarslingsperiode, som medarbejderen er berettiget til, før en arbejdsopgaver påbegyndes, samt en eventuel frist for annullering af arbejdsopgaven.
» Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder.
» Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Er overenskomsten eller aftalen indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem parterne er i den pågældende overenskomst.
» Hvor det er arbejdsgiverens ansvar, identiteten på de socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, og enhver beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side.
Ansvarsfuld ledelse
Når bestyrelsen er valgt efter generalforsamlingen, er en af de første opgaver i fællesskab at afklare, hvordan man vil lede i forhold til medarbejdere, medlemmer og udvalg. I forhold til personalet, er det naturligt, at det er forpersonen, der taler med havnefoged på vegne af hele bestyrelsen. Bestyrelsen uddelegerer også typisk ansvaret for personaleledelse til havnefogeden.
Det er vigtigt at få gjort snitfladen i ansvarsfordelingen mellem havnefogeden og bestyrelsen så klar som muligaltså, hvad er havnefogedens opgaver / ansvar i relation til at drive havnen og hvad bestyrelsen tager sig af. Det kan eventuelt skrives ind bestyrelsens forretningsorden.
Det er vigtigt at få gjort snitfladen i ansvarsfordelingen mellem havnefogeden og bestyrelsen så klar som mulig
Opdater bestyrelsens forretningsorden hvert år
Bestyrelsens forretningsorden kan med fordel ajourføres en gang årligt. Det er et dokument, som besluttes på et bestyrelsesmøde med almindelig stemmeflerhed. Dokumentet beskriver arbejdsdelingen i lystbådehavnen. Ved ansvarsfordeling fordeles ansvaret for flere opgaver mellem flere personer, men ansvaret for den enkelte opgave er fortsat kun hos en person.
Foruden arbejdsdeling mellem bestyrelsen (den politiske ledelse) og havnefogeden (den praktiske ledelse), kan forretningsordenen beskrive hvem klager fra brugere, naboer og myndigheder skal rettes til.
For personalet er det vigtigt, at de kun har én chef – nemlig havnefogeden. Ellers risikeres det alt for let, at personalet får modstridende ordre med heraf følgende tvivl om hvilke de nu skal følge.
- Vi sikrer de danske kyster
EKSEMPLER PÅ
KYSTSIKRING Se mere på www.zøllner.as
Skræntfodssikring Bølgebrydere Høfder Skråningsbeskyttelse Diger Højvandsmure
En dag med fokus på jeres gæster og medarbejderes data. Få konkrete og praktiske råd til jeres egen havn med hjem.
Sammen med Lexoform tilbyder vi en individuel workshop, hvor du/I på bare én dag kommer lang med at få styr på havnenes DSPR-opgave. Undervejs får du input og hjælp til at arbejde med data fra din havn. Man får på workshoppen gjort GDPR konkret og får brudt en stor uoverskuelig opgave ned i enkle handlingsplaner.
Deltag en af følgende dage:
21. januar: Workshop om GDPR – Øst, Roskilde 23. januar: Workshop om GDPR – Vest, Silkeborg
Tilmeld dig senest den 17. januar kl. 12.00 Deltagelse er gratis og inklusive forplejning.
N.B. Tilmeldte opkræves et ”no-show” gebyr på 500 kr. ved udeblivelse, eller ved afbud senere end 2 dage inden workshoppen.
Husk du kan sætte brugt udstyr til salg på Køb og salg på flidhavne.dk
Send billede og tekst til merete@flidhavne.dk HUSK at oplyse kontaktinformationer.
Vi har over 1 mio. klik på lystbådehavnenes fælles havneportal: Havneguide.dk
I den kommende tid vil vi skrive ud til jer alle sammen og bede jer om at opdatere havnens profil. I kan selv rette takster og faciliteter, mens ændringer til tekst, billeder og oversættelser sendes til FLID.
Tegn et abonnement, og bliv ringet op af FLID i foråret inden sejlsæsonen sætter ind. FLID læser profilen igennem med kritiske øjne og hjælper med at alt er blevet opdateret og har de rigtige oplysninger.
Kontakt Merete og hør mere om mulighederne: merete@flidhavne.dk
Hent inspiration til HAVNENS DAG på Vild med Vand hjemmesiden. Alle havne er velkomne til at benytte de forskellige hæfter, tjeklister, skabeloner til pressemeddelelser og meget andet afprøvet materiale, der hjælper med at sprede budskabet om jeres program.
Du finder det på: www.vildmedvand.dk/vaerktoejskasse/
Giv lokalbefolkningen en god dag med maritime oplevelser, i samarbejde med havnens klubber, forretninger og evt. kommunen.
HAVNENS DAG er blevet en landsdækkende begivenhed, der i mange havne er en fast tradition. Dagen er en god anledning til at fortælle om jeres havn, klubber og aktiviteter.
FLID skifter password på flidhavne.dk
På flidhavne.dk er der en guldgrube af artikler og viden, særligt udvalgt til FLIDs medlemshavne.
Omkring årsskiftet bliver brugernavne og adgangskoder til de passwordbeskyttede sider ændret. Alle ansatte og ejerrepræsentanter, herunder bestyrelsesmedlemmer m.m., i medlemshavnene har, eller kan få, adgang. I modtager en mail med nærmere informationer, når vi er klar til at skifte.
Vi beklager, at særlig Vidensbanken har været svær at logge på, og ved at det problem løses når nye brugernavne og koder rulles ud.
Lennart har fået et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Det betyder desværre, at vi på kontoret i Roskilde må sige farvel til en god kollega. Lennart har især arbejdet med ansøgninger til Miljøministeriet, samt ledet Ø-havne projektet. Vi kommer til at savne Lennart, men på kontoret nydes der fremover godt af de systemer Lennart har nået at bygge op omkring sagsbehandlingen af de nye regler og procedurer, der gælder for ansøgninger til miljøministeriet, ved oprensning, genanvendelse og klapsager. Alle opgaver fortsætter ad samme kurs som I kender det.
A1 Consult er et uafhængigt rådgivende ingeniør昀rma, der tilbyder højt specialiseret ingeniørbistand inden for anlægstekniske og tværfaglige projekter. Med A1 får du individuel rådgivning og sparring i øjenhøjde, og vi ved, hvad der skal til for at drive og udvikle moderne havne, maritime miljøer, klimasikring af overgangen mellem vand, havn og by m.m. Vi bliver en del af dit projekt via tæt dialog og personlig kontakt, og vi slipper ikke, før opgaven er løst. Kontakt Direktør Ulrik Max Jørgensen for en uforpligtende snak.
HAVNE, VANDBYGNING OG KLIMASIKRING
- Bygherrerådgivning
- Masterplaner
- VVM og myndigheds forhold
- Klimasikring og byudvikling
- Investeringsanalyse
- Maritim Sikring (ISPS) og uddannelse
- Industrihavne
- Færgehavne
- Lystbådehavne
- Kystbeskyttelse og strande
- Veje og cykelstier
- Parkeringskældre og P-pladser
- Stibroer og tunneler
- Byggemodninger
- Besejlingsforhold
- Sedimentation
- Havnekraner
- Aptering
- Broanlæg (Flyde- og faste broer)
- Byggegruber
- Fundamenter
- Afvanding og kloakering
- Vedligeholdelsesplanlægning
- Udbudsforretning
- Tilsyn og byggeledelse
- Driftsudbud
- Tilstandsvurdering
Shell brændstof til tankanlægget
Vi kan levere benzin, diesel og GTL Fuel, som er fremstillet af naturgas. Sejlerne er meget glade for GTL, da de oplever færre gener med lugt og røg.
Effektiv ladeløsning på parkeringspladsen
Sammen finder vi ud af, hvilke bokse og løsninger, der passer bedst til jer og jeres kunder.
Varmepumpeløsning til havnens bygninger
Vi hjælper jer igennem hele forløbet – fra indledende dialog til installation og efterfølgende service.
Ring og hør mere
Allan Jensen
Key Account Manager
Østsjælland, Lolland og Falster 2220 5212
Claus Monberg
Senior Key Account Manager
Midt- og Nordjylland 2220 5129
Arne Hansen
Key Account Manager
Syd- og
Sønderjylland 2220 5130
Pia Mathiasen
Account Manager
Sjælland, Fyn og Øer 2220 5431
Carsten Skov
Henningsen
Key Account Manager
Fyn og Vestsjælland 4186 3484
Nicolai Kirchmann
Olsen
Account Manager
Jylland 4186 3465
Vi samarbejder med FLID om energiløsninger til lystbådehavne –læs mere på flidhavne.dk
Sammen former vi fremtiden
Brug FLIDs leverandørliste på hjemmesiden, når du søger produkter eller services til havnene.
Velkommen til:
AlgeNord
AlgeNord renser træ, beton, sten, metal og alle andre overflader på havne og marinaer i Danmark. Køb udstyr, eller lav en abonnementsordning. Rensningen er miljøvenlig og godkendt uden afstandskrav til vandet.
Stonereefs
Stonereefs har specialiseret sig i at producere 3D-printede rev-moduler, der kan medvirke til at genoprette tabte habitater. Revmodulet skræddersyes til ønsket vækst af tang, muslinger og alger – eller til at give gemmesteder for fiskeyngel og krebsdyr.
Risborg Aps
Risborg leverer olie-absorberende flydespærer, der holder sig flydende selv om de er mættet af olie. På land kan ”Flood Guardian barrieren” yde beskyttelse af havneområder ved vandstandsstigninger på op til 1 meter.
DockMe
DockMe har løsninger, der gør det lettere at klare administrationen af lystbådehavne, booking med digitale vendeskilte, indsamling af statistik og enkel online havnebetaling. Alt sammen i et smart og brugervenligt design.
Carl Ras
Carl Ras har siden 1932 været leverandører af værktøj, beslag, isenkram-produkter, viden og serviceydelser til danske håndværkere. I dag har Carl Ras 22 engroscentre i hele Danmark, med over 40.000 varenumre.
VikingNord
VikingNord har specialiseret sig i at tilpasse deres produkter til de omgivelser de skal indgå i. Skab plads til leg, ophold, hygge og nye aktiviteter for alle på havnen, uden at gå på kompromis med det eksisterende miljø.
E昀er stormen og højvande, har NS Entreprise ha昀 travlt med at højvandssikre bomme ved udsa琀e danske havne og kystlinjer. Ved højvandssikring monteres styring og el i et styreskab, som monteres højt oppe på bomhuset, så det derved ikke er så udsat.
Nikolaj Skovgaard fortæller at der er sparet rigtig mange penge og bekymringer fra de havne som har fået udført højvandssikring. En god invistering hvis bommen står udsat ved et slæbested eller ligende.
En anden fordel ved at vælge ELKA fra NS Entreprise, er at ELKA er produceret i Nordtyskland, og bygget til det nordiske hårdføre klima.
Bl.a. er ELKA-bommene produceret i pulverlakeret aluminium, så de ikke ruster, når de står på de danske havne.
Nikolaj Skovgaard har 17 års erfaring med ELKA, som opererer i Danmark, Norge og Sverige og har Skandinaviens største lager af ELKAprodukter, herunder reserve- og sliddele. NS Entreprise kan klare de 昀este opgaver, også når det virkelig haster - en service som de er kendt for. Som Nikolaj Skovgaard siger - det ligger i 昀rmaets DNA.
Fremstillet i højtpoleret rustfristål, kvalitet 316
•Membranpumpe i bronze
•Selvansugende og tåler tørløb
•Simpel og servicevenlig
•Betjening m. nøgle eller start/stop knap
Pris fra kr. 29.960,-
ekskl. moms og fragt
LS120W Fast anlæg:
Kapacitet: 50 L /min
Motor: 750 W
Vægt: 95 kg
Maks. trykafstand: 120 m
Maks. løftehøjde: 5 m
Tilslutning: 2” slange
LSM80 – LSM100 Mobile anlæg:
Tankkapacitet: 80 L / 100 L
Motor: 90 W
Vægt: 50 kg
Maks. trykafstand: 15 m
Maks. løftehøjde: 5 m
Tilslutning: 1½” slange