SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.
ARBEJDSTØJ I aftenskolen køber vi et antal badedragter årligt til vores undervisere i varmtvandsbassin, men hvordan er reglerne om skattefrihed? Skal der være logo på eller er det nok, at det er aftenskolen, som indkøber?
Arbejdstøj med et betydeligt slid f.eks. badetøj til en underviser er ikke skattepligtigt. Forudsætningen er, at det er aftenskolen, som indkøber og stiller arbejdstøjet til rådighed for medarbejderne. Der er ikke krav om, at der skal være logo på. SKAT har følgende formulering vedrørende egentligt arbejdstøj: Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Efter statsskattelovens principper er egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, derfor ikke skattepligtigt. Det gælder fx uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Spørgsmålet om logo er til gengæld aktuelt, hvis der er tale om almindeligt tøj f.eks. t-shirts, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Når tøjet også kan anvendes til privat brug, skal der være en direkte sammenhæng imellem tøjet og arbejdets udførelse, f.eks. ved at det er forsynet med et logo, for at det er skattefrit. I så fald vil det være omfattet af en bagatelgrænse jf. Ligningsloven § 16 stk. 3. I 2021 er den samlede grænse for alle skattefrie goder 6.500 kr. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
PROFIL, SIDE ELLER GRUPPE?
INDBERETNING TIL DOF
Vi vil gerne på Facebook med vores aftenskole. Men skal vi oprette en profil, en side eller en gruppe?
Indberetning til DOF Vi har netop modtaget indberetningsskemaer fra DOF. Men hvad skal vi indberette for 2020? Vi har blot gennemført en lille del af den undervisning, vi plejer.
Hvis I vil være til stede på Facebook, så I kan sprede gode historier og ikke mindst markedsføre jeres kurser og andre aktiviteter, skal I oprette en side. Den er helt klart bedst egnet til formålet, og det er sådan Facebook selv anbefaler, man gør. Sider giver mulighed for at oprette forskellige relevante opslag, begivenheder med mere. Og en side kan have flere administratorer tilknyttet, så I kan være flere om at lave opslag og svare på spørgsmål. Det er dog en rigtig god ide på forhånd at aftale opgave- og ansvarsfordeling. Profiler er som oftest personer, og de er ikke egnede til aftenskoler eller andre foreninger og virksomheder. Du er nødt til at have din egen personlige profil for at oprette en side. Grupper kan være meget nyttige i en aftenskole, men de er oplagte til for eksempel enkelte hold, lærergruppen eller bestyrelsen. Grupper er mere eller mindre lukkede rum, hvor gruppens medlemmer kan kommunikere indbyrdes. Grupper kan lægges ind under en aftenskoles Facebookside, så de er lettere at finde. Jeg kan anbefale at deltage på en af DOF’s Facebook-kurser, hvis du overvejer at få din skole på Facebook. Så er du godt rustet til at blive oprettet korrekt og til at lave gode opslag, og med tiden også annoncer. Martin T. Hansen (mh@danskoplysning.dk)
2020 har ganske rigtigt været et helt særligt år. Og det gælder ikke mindst aktiviteterne i landets aftenskoler. DOF har dog stadig behov for, at medlemsskolerne indberetter den reelt gennemførte aktivitet. Så selv om kommunen muligvis tillader, at I indberetter al planlagt aktivitet, så er det kun den aktivitet, I har gennemført, I skal indberette til DOF. Det gælder også aktiviteter, der er gennemført online eller på anden måde har afveget fra normal praksis. Normalt bruges medlemsskolernes aktivitetsniveau til at fordele tilskuddet fra Udlodningsmidlerne imellem de landsdækkende oplysningsforbund, men dette afviges der fra i år grundet nedlukningen. Men vi har stadig behov for at have de reelle tal i forhold til beregning af vores forsikringer og CopyDan, som afhænger af skolernes aktivitet. Og for at kunne følge udviklingen – også i usædvanlige år. Medlemsskolernes indberetning bestemmer normalt også deres kontingent, men grundet nedlukningen fastholder vi kontingentet fra 2020. Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk)
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 25