Om digital markedsføring

Der er en række begreber og gode råd, der er gode at have styr på, når du skal arbejde med digital markedsføring. Her kan du læse om de vigtigste.

Af Cecilie Lunding Korsgaard, projektleder

MÅLGRUPPE

Et vigtigt element i arbejdet med kommunikationsstrategi er at være bevidst om, hvem man kommunikerer med – i markedsførings regi; målgruppen for det tilbud, man gerne vil sælge. Det er vigtigt for at ramme potentielle kunder på det rigtige sted, det rigtige tidspunkt og med det rigtige budskab. I projektet har vi på tværs af skoletyper identificeret fire overordnede kundesegmenter. Kundesegmenterne defineres ikke ud fra demografiske fællestræk som alder og køn eller geografi (den analyse er relevant på skole/fagområde-niveau), men ud fra deres position og ageren på den rejse af input og aktiviteter, der fører til køb/tilmelding.

Passive – dækker over det segment, der endnu ikke er bevidst om, at de ønsker eller har behov for at deltage i et kursus eller arrangement. Til dem handler det om at vise et inspirerende budskab. Til det er specielt de sociale medier gode. Her bruges visuelle medier (billeder og video), og aktiviteter kan målrettes. De sociale medier kan både bruges til såkaldt ’gratis’ (organisk) indhold og til indrykning af betalte annoncer.

Søgende – dækker over dem, der allerede ved, de vil lære noget nyt og søger et tilbud, der kan dække det behov. Det gælder om at være synlige over for dem. Google (og andre søgemaskiner) er universal-værktøjet i deres søgen, og det handler om, at skolens hjemmeside ligger øverst i søgeresultater. Potentialet for det styrkes ved at arbejde med søgemaskineoptimering (SEO) og eventuelt købe sig til en plads øverst med Google Ads. En potentiel ny deltager kan typisk udvikle sig fra ’passiv’ til ’søgende’. Analyse af hjemmeside-trafik-data viser, at en besøgende ofte først ser et opslag på de sociale medier for så senere at søge efter tilbuddet på Google og derefter lande på hjemmesiden.

Gengangere – for mange skoler er det gældende, at en stor del af deltagerne er gengangere. Altså direkte gentilmeldinger fra forrige sæson eller deltagere, der på anden måde er kendt. Når de først er inde i systemet, er det med at holde fast i dem for eksempel ved af bruge nyhedsbreve.

Henvisere – kunne også kaldes ’sekundær målgruppe’ eller ’influenter’. Det dækker over, når det ikke er deltageren selv, der er bevidst om sit behov. For eksempel kunne det ved specialundervisning for deltagere med fysiske eller psykiske helbredsudfordringer være en læge, der opfordrer og henviser. Eller for undervisning i musik og kreative fag kan markedsføring rettes mod butikker, hvor potentielle deltagere køber instrumenter og materialer, i håb om, de vil henvise til skolen. For det ekstra-segment handler det om at være bevidst om budskab og ordvalg.

HJEMMESIDEN

Det vigtigste element i skolens kommunikation er altid hjemmesiden. Den er omdrejningspunkt for al anden kommunikation og stort set al digital markedsføringsaktivitet vil lede ind til hjemmesiden. Sørg for en god opbygning, beskrivende tekster, relevante billeder og for, at den altid er opdateret! Vil man optimere sin hjemmeside er det relevant at kigge på datatrafik, der kan spores med værktøjet Google Analytics og som før nævnt bruge metoder til søgemaskineoptimering (SEO).

Gode råd

Gør brugen af digital markedsføring til en del af administrationsrutinen og planlæg aktiviteter. ’En ny sæson starter’, ’Der er ledige pladser på et hold’, ’En koncert planlægges’ og så videre er alle budskaber; der kan fortælles på skolens platforme. Brug et årshjul eller almindelig kalender til at skabe overblik. Planlæg, hvornår der skal laves opslag, annoncer og nyhedsbreve, så det kan forberedes, og der sikres et flow.

Brug statistik for at agere på et oplyst grundlag og evaluere indsatser. Google Analytics er et vigtigt værktøj, der blandt andet kan måle, hvor trafik til hjemmesiden kommer fra, hvilke sider der bliver vist mest med mere og samtidig give faktuelle informationer om de besøgende (for eksempel alder og geografisk placering). Laver man annoncer via Facebook, kan man også der aflæse, hvordan de præsterer og bruge de erfaringer til at optimere.

Brug altid billeder og video – både på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på sociale medier. Video er især godt på de sociale medier. Kameraet i smartphones er i så fin kvalitet, at det sagtens kan bruges. Der findes også flere tjenester, der tilbyder både gratis og købte ’Stock’-billeder. Sørg dog altid for, at billeder er relevante og afspejler det, deltagerne reelt oplever på kurset.

Vær visuel genkendelig på tværs platforme – udvælg jeres signaturfarver, brug de samme skrifttyper og brug konsekvent logo. Genkendeligheden gør det nemt for modtageren at kende afsenderen og mindsker dermed risikoen for, at de ender hos konkurrenten. Der findes mange billedbehandlings- og layoutprogrammer, der er mere eller mindre avancerede. Canva. com er en anbefaling værd. Programmet bruges direkte i internetbrowser (eller med en app på telefon/ iPad) og er meget intuitivt med mange gode og kreative skabeloner. Det er som udgangspunkt gratis, men kan også opgraderes til en Pro-version som samtidig giver adgang til et stort bibliotek af billeder, videoer og lydbider.

Genbrug indhold på tværs af platforme. De samme billeder/videoer og tekster kan bruges på både hjemmeside, i nyhedsbreve og på sociale medier. Og kontinuerligt sæson efter sæson.

ASA rulles ud, men farten er Corona-ramt

Vi kan ikke afholde de kurser, vi gerne ville, men udrulningen af ASA fortsætter alligevel ufortrødent – desværre i et noget langsommere tempo. Et nyt VuptiWeb er også på vej.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

Iskrivende stund er mere end 40 skoler kommet på ASA, og godt 10 skoler anvender ASA i samspil med deres hjemmeside, så udrulningen kan godt siges at gå fremad. Desværre kniber det på grund af Corona-nedlukningen med at få medlemsskolerne på i den ellers planlagte hastighed. En række opstartskurser har således måttet aflyses – eller vel rettere udsættes. Kurserne var ellers blevet justeret efter et forsamlingsloft på 10, men som i aftenskolerne har det været nødvendigt at aflyse eller udsætte kurserne. Så snart myndighederne vurderer, at der kan åbnes op for kursusaktiviteter, vil der blive taget fat på opstartskurserne igen. Jeg tror, vi alle næsten står klar i startblokkene.

Ikke egnet til onlinekurser

Flere medlemsskoler har her i nedlukningsperioden efterspurgt ASA-kurser i digital form. Opstartskurset er helt essentielt for at komme godt i gang med ASA, og erfaringerne dels i DOF og dels i et par af de andre forbund er desværre ikke særligt gode. De digitale platforme kan meget, men har også nogle begrænsninger, når det kommer til læring af nyt, hvor man dels skal følge med i undervisningen og dels have ’hands on’ i ASA – begge dele på skærmen samtidig. Samtidig er det en udfordring, som underviser, at ’komme rundt’ til den enkelte og hjælpe, ligesom også koncentration og fokus udfordres på en anden måde, når interaktionen sker på en digital platform.

Digitale seminarer og fortsætter-kurser forventer vi at køre på digitale platforme, men her har alle også en fælles referenceramme i form af kendskab til ASAs grundlæggende funktioner og virkemåde.

Hvis man ikke tidligere har været i dialog med DOF om overgang til ASA, men synes, at tiden er ved at være moden, så er det bare med at gribe knoglen eller sende en mail. Hvis der er spørgsmål til kurserne eller til ASA mere generelt, kan man kontakte Lis Schlotfeldt eller Martin Michel.

Fokuseret support

DOF’s support er blevet stærkt fokuseret på ASA og implementeringen heraf, hvorfor hjælp til DOFPro nu udelukkende kan ske via mail.

Vi er alle afhængige af, at vores ressourcer og kompetencer anvendes bedst muligt, og ASA har førsteprioritet. Det er de samme få medarbejdere i DOF, der løfter opgaverne med ASA og det øvrige IT-område. Udover konfiguration, flytning af data, kursusafholdelse og efterfølgende support på ASA, så skal den øvrige support også håndteres, ligesom der arbejdes med den kontinuerlige stabilisering, justering og videreudvikling af ASA.

DOFPro og Vuptiweb

Samarbejdet med DoCas om DOFPro er ophørt, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt for skoler på DOFPro inden for en overkommelig fremtid at skifte til ASA. I DOF har vi dog indtil videre sikret os, at vi har adgang til kompetencer, der kan hjælpe, hvis der sker fejl eller nedbrud i DOFPro. Da fokus helt naturligt ligger på ASA, udvikles der ikke på DOFPro, som på sigt vil blive udfaset, når alle skoler er kommet på ASA.

Den nuværende version af VuptiWeb (DOF’s hjemmesidesystem) har efterhånden et par år på bagen, og i DOF er vi i gang med udviklingen af den nye version af VuptiWeb, som fortsat vil være baseret på CMS-systemet Umbraco. Den nye VuptiWeb udvikles med samspillet med ASA for øje, hvorfor en udnyttelse af den kommende VuptiWeb fordrer, at man anvender ASA som administrationsprogram og ikke DOFPro.

Om ASA

ASA er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem, som er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoleadministration – i hverdagen kaldes systemet ASA. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics NAV, hvilket for det første betyder, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer, næsten alle kender fra Microsoft-pakken (Outlook, Word, Excel med videre). Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV – det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis man udnytter de kommende muligheder fuldt ud. 