TEMA Digitale fællesskaber

Fællesskab online

- kan man det?

Virketrang hos både aftenskoler og deltagere gjorde onlineundervisning udbredt i 2020, da forsamlingsrestriktionerne ramte os ad flere omgange. Men hvad sker der egentlig med fællesskabet i folkeoplysningen, når vi rykker online? Og har onlineundervisning en fremtid, når Covid-19 løsner sit jerngreb om samfundet?

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Projektet ABC for mental sundhed, som DOF er partner i, slår fast, at når vi handler aktivt og meningsfuldt sammen med andre, så styrker det vores mentale sundhed. Det siger ikke noget om, hvorvidt det skal foregå fysisk, men stort set alle historiske forståelser af fællesskab i både sociologien og psykologien, har det fysiske møde mellem mennesker som udgangspunkt.

Med Covid-19 er spillereglerne ændret, og vi har nok alle hørt Søren Brostrøms gode råd til at opretholde vores mentale sundhed, som faktisk indeholder en opfordring til at bruge alle tilgængelige kanaler til at opretholde kontakt og interesser.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og når landet er lukket, og de fysiske fællesaktiviteter er væk, går vi online – også i Folkeoplysningen. Men kan man egentlig genskabe aftenskolens fællesskab online?

Det store spring

Hos apa (aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik) i København er undervisningen under normale omstændigheder ramme om et miljø, hvor tryghed og tillid er i højsædet i det fysiske møde. Skolen underviser i mange former for bevægelsesfag, heriblandt mange fødselsforberedelses- og efterfødselshold.

På apa blev det presserende at tilbyde onlineundervisning allerede tidligt i nedlukningen. Ifølge skoleleder Louise Jægersborg var behovet hos for eksempel gravide mærkbart, og som hun siger: ”Man kan jo ikke bare vente nogle måneder og derefter genoptage kurset. Barnet venter ikke.”

Underviser Gitte Pedersen var hurtigt med på ideen. Som erfaren underviser ved hun bedre end de fleste, hvor stor usikkerheden hos en førstegangsfødende ofte kan være: ”Med Covid-19 blev usikkerheden som gravid jo endnu større end ellers, og da de offentlige tilbud for gravide samtidig lukkede ned, så var der et behov for at tilbyde de gravide et alternativ til den fysiske undervisning.”

Digitale kompetencer

Nogle af forudsætningerne for at kunne genskabe aftenskolen online er, at deltagerne kan bruge de teknologiske muligheder, at underviserne kan og har lyst samt at have nogle retningslinjer for undervisningen. ”På apa er vi så heldige, at de fleste af vores deltagere kan finde ud af at bruge de digitale platforme, men for mange andre aftenskoler og deltagere i andre aldersgrupper vil det måske ikke kunne lade sig gøre i så høj grad,” siger Gitte, som også understreger, at det har været en læreproces at få det til at fungere, både for undervisere og deltagere. ”Som underviser har jeg skulle sætte mig ind i mulighederne på for eksempel Zoom, og eksperimentere med hvad der sker, når man opdeler holdet i såkaldte breakout-rooms (en slags grupperum) og lære at aflæse deltagernes signaler gennem skærmen.”

Men det er ikke kun de teknologiske muligheder, der skal læres. Der skal også skabes en ramme om det digitale rum og den didaktiske form.

Tryghed i online-undervisning

Gitte beskriver online-undervisning som ’flad’ i den betydning, at der kun sker der det, man ser på skærmen. Det gør aflæsning af deltagernes dagsform og kropssprog til en af de helt svære ting, fortæller Gitte: ”Når man har undervist i mange år, bruger man alle sine sanser og observerer ubevidst en række signaler, som man får integreret i sin undervisning den dag. De muligheder har man ikke online, hvor du ikke ser deltagerne komme ind i rummet og heller ikke kan se deres interaktion med hinanden. Det har gjort det nødvendigt at genopfinde måder at skabe et trygt undervisningsmiljø.”

En af måderne, de har grebet den del an på apa, er ved at lave etiske retningslinjer for online-undervisningen, som ofte tager fat om intime og personlige emner for deltagerne. ”Det er for eksempel vigtigt, at alle deltager med kameraet tændt, og at der ikke er andre til stede, for ellers kan vi simpelthen ikke opretholde et trygt miljø. Derfor tillader vi heller ikke optagelse af undervisningen,” siger Gitte, som synes, at det virker godt, at

alle ved, hvad forventningerne er.

Underviserens faglighed

En af Gittes erfaringer fra online-undervisningen er, at selvom platformen er væsentlig, så er det ikke alt der er direkte relateret til den: ”Alle hold har sin særlige synergi, nogle hold fungerer bedre med hinanden end andre, og det gælder også i den fysiske undervisning. Derfor skal man ikke altid tro, at det er fordi, man er online, hvis det går lidt trægt. Det kan være fordi deltagernes personligheder ikke matcher og heller ikke ville gøre det i den fysiske verden.”

I de tilfælde mener Gitte, at man må ty til sin underviser-faglighed og lave et greb i den didaktiske værktøjskasse, som man ellers ville have gjort.

Et generelt element ved undervisningen online er ifølge Gitte, at der skal arbejdes hårdere på ”at trække deltagerne ud af deres egne skærme, ud i et fælles forum”. Hun har selv været tilbage i en lidt ældre undervisningsstil med mere direkte spørgsmål og runder, hvor deltagerne får taletid hver især. Samtidig er hun meget opmærksom på de små bidder af kropssprog, der er synlige, og er hurtig til at reagere, hvis en deltager læner sig frem, eller trækker sig lidt tilbage i stolen.

Onlineundervisningens fremtid

For skoleleder Louise Jægersborg fra apa har onlineundervisningen været spændende, men også tidskrævende at få sat i værk. I første omgang var det de tilskudsmæssige udfordringer, dernæst at få underviserne involveret, og deltagerne engagerede.

Der er uden tvivl en masse aftenskoledeltagere, der glæder sig til at den fysiske undervisning kommer i gang igen. For det gør den naturligvis, og erfaringerne fra sidste genåbning viser, at deltagerne står klar. Men det er stadig en udfordring at planlægge i relation til nedlukninger, både den fysiske og online-undervisningen, selv om der, ifølge Louise, er nogle ”oplagte muligheder” i at fortsætte nogle af tilbuddene efter genåbningen. Med undervisernes tilgang bør det ikke blive svært, for som Louise understreger: ”Jeg er imponeret over medarbejdernes evne til at omlægge apas fysiske aktiviteter til en virtuel verden.”

Gitte Pedersen er enig i, at der er basis for at fortsætte nogle tilbud online. ”Der kan være deltagere, der stadig er bange for smitte, bor langt væk og har besværlig transport eller er fysisk eller psykisk udfordrede,” siger Gitte og fortsætter: ”Jeg kan også se nogle andre fordele, for eksempel at nybagte forældre ikke skal ud af huset med en nyfødt kort efter fødslen, og dermed kan komme i kontakt med andre nybagte mødre tidligere end før, og så mødes til fysisk undervisning senere.”

Og Louise supplerer:

Dermed er der lagt op til, at det er meningsfuldt både at fortsætte nogle onlinehold, genetablere den fysiske undervisning og måske benytte den mulighed, som Folkeoplysningsloven faktisk allerede rummer, nemlig en kombination af online og fælles undervisning. 

Fællesskab i forandring?

Hvis de nye, gode erfaringer med online-undervisning skal kunne udnyttes fuldt ud efter nedlukningen, skal der ændres i folkeoplysningsloven. Det er dog ikke helt urealistisk, da kulturministeren i efteråret åbnede for en mindre revision af loven.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

DIGITALT BOOM I AFTENSKOLENS AKTIVITETER

Iefteråret 2020 annoncerede kulturminister Joy Mogensen en planlagt, mindre, revision af folkeoplysningsloven, og planen er at indlede arbejdet i 2021 gennem drøftelser med de involverede organisationer. Udmeldingen giver naturligvis anledning til indspil fra mange kanter om potentielle ændringer, og et af dem er, hvordan vilkårene for online-undervisning i aftenskolerne skal se ud i fremtiden.

Kulturministeren selv ser de digitale muligheder som et område, hvor der ligger en opgave og venter, fordi vi under Covid-19 har oplevet, at der er nogle muligheder i digitale fællesskaber, som den gældende lovgivning måske hidtil har sat nogle begrænsninger for at udnytte.

Ministeren udtrykker samtidig en bekymring om en centralisering af aftenskolerne i en tid, hvor der er behov for en geografisk spredning, så de lokale miljøer overlever, når butikker og skoler lukker i de mindre samfund. (kilde: dfs.dk)

I DOF giver sekretariatsleder Henrik Christensen ministeren ret i, at de digitale fællesskaber har en fremtid i folkeoplysningen, selv om en stor del af interessen nok vil aftage, når genåbningen tager fart, og de fysiske fællesskaber atter bliver en mulighed. ”Vi kan se interessen gennem alle de nye mødeformer, der er opstået både i undervisningen og i det kollegiale fællesskab i DOF’s medlemsskoler. I sekretariatet har vi oplevet stor interesse for digitale møder, hvor rigtig mange undervisere, skoleleder og bestyrelsesmedlemmer har deltaget i online-møder, der løbende samler op på problematikker fra dagligdagen og udnytter den tværgående erfaringsudveksling,” udtaler han.

I undervisningen har den digitale undervisning da også åbnet døre for nogle sårbare målgrupper, som bedre kan overskue denne deltagelsesform, hvor for eksempel transporttiden er barberet af som tids- og energirøver, og hvor det i høj grad giver mening at kigge på hvilke muligheder, der i fremtiden kan supplere den fysiske undervisning.

Henrik ser dog også nogle dilemmaer i den fremtidige folkeoplysning: ”Hvis der åbnes for alment grundtilskud til onlineundervisning, er der også en risiko for, at man åbner for en udvanding af den lokale tilknytning, som ministeren hentyder til. Hvor

ONLINEUNDERVISNING OG FOLKEOPLYSNINGSLOVEN

Den digitale undervisning i aftenskolerne kunne tage et kvantespring i 2020, fordi fem elementer var til stede samtidig: • Folketingets midlertidige åbning af mulighederne i Folkeoplysningsloven • Interesse fra deltagerne for at kunne fortsætte med at dyrke deres fælles interesse • Kommunernes lempelse af retningslinjer for tilskud til onlineundervisning • En masse undervisere og skoleledere, der havde lyst til at afprøve nye muligheder • Adgang til kurser i at bruge onlineværktøjer til undervisning Begreberne onlineundervisning eller digital undervisning findes ikke i folkeoplysningsloven. Her behandler man emnet som ”fjernundervisning” eller ”fleksibel læring”, og det har status som fleksibel tilrettelæggelse. Loven siger, at aftenskolen kan afsætte op til 40 procent af sin tilskudsramme (efter fradrag af 10 procent til debatskabende aktivitet) til aktiviteter inden for fleksibel tilrettelæggelse, herunder fjernundervisning. Folkeoplysningsbekendtgørelsen supplerer med at slå fast, at fjernundervisning under den fleksible tilrettelæggelsesform skal indeholde mindst 30 procent undervisning i fællesskab.

vi nu har aftenskoler, der er aktive i lokalmiljøet, kan en fuldstændig frigivelse af onlineundervisning skabe aftenskoler, der underviser landsdækkende. Det vil helt naturligt give et tab af det lokale engagement, hvor aftenskolerne bidrager til udvikling af det lokale. Jeg ser dog en eventuel åbning i forhold til onlineundervisning som en ekstra mulighed og bestemt ikke en afløser af vores traditionelle, fysiske undervisning, som vi nok alle er enige om, aldrig vil udkonkurreres af online tilbud. Den fysiske - og derfor også lokale – undervisning vil fortsat være grundstenen i aftenskolens fællesskaber, også selv om vi får flere muligheder for online aktiviteter.”

Covid-19 skaber travlhed mange steder, herunder i Kulturministeriet. Derfor er det fortsat lidt uvist, hvornår en proces med dialog om justeringer af loven sættes i gang. I DOF følger vi naturligvis processen tæt, og vi er klar til at byde ind, når ministeren kalder og arbejdet går i gang. Og Henrik er helt tryg: ”Jeg føler mig overbevist om, at vi sammen med ministeren nok skal komme rundt om de dilemmaer, der altid opstår i en lovændringsproces.” 

DE KOMMUNALE RETNINGSLINJER UNDER COVID-19

Kommunerne udfærdiger lokale retningslinjer for tilskud til aftenskolerne på baggrund af bestemmelserne i folkeoplysningsloven og dens bekendtgørelse. I marts 2020 ophævede Folketinget nogle af paragrafferne i folkeoplysningsloven, og gjorde det dermed muligt for kommunerne at prioritere anderledes. Det betød blandt andet, at tilskuddet måtte bruges til løn til underviserne, selvom undervisningen ikke blev gennemført. Det betød også at aftenskolerne i mange kommuner fik lov til at lave onlineundervisning på de samme vilkår og med den samme tilskudsbrøk, som undervisningen oprindelig ville have været berettiget til. Hermed var vejen banet for at aftenskolernes digitale undervisning blev en videreføring af de fysiske aktiviteter i en periode.

Et deltagerperspektiv

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Pia Bechsgaard er en af de deltagere, der er sprunget på tilbuddet om onlineundervisning på apa. Hun har tidligere deltaget i forskellige fysiske kurser under og efter sin første graviditet og nåede også at deltage i fødselsforberedelse fysisk ved sin anden graviditet.

Men så kom der en Covid-19-nedlukning i vejen for efterfødselsholdet. Nogle deltagere meldte derfor fra, men Pia valgte at deltage online og synes, at man godt kan kalde det et fællesskab, fordi man mødes om noget, og man deler oplevelser og udfordringer: ”Man kan byde ind, og man kan tage inspiration til sig. Så det er bedre end at stå med det selv. Det betyder også meget, at der en lærer til at støtte og rådgive,” fortæller Pia, som er klar over, at det gjorde beslutningen nemmere for hende, at hun efter sit andet barn ikke havde det samme behov for at etablere nye sociale relationer som ved første barn, hvor hun fik nogle rigtig gode venner ud af det.

For Pia har det betydning, at underviseren har godt styr på, hvad der skal foregå, og at man som deltager bliver forberedt til undervisningen, for eksempel ved at der sendes mail ud på forhånd med emner eller spørgsmål: ”Jeg kan godt lide lige at vide, hvad jeg går ind til. Så for mig er en høj grad af underviserstyring god.”

Balancen mellem underviserstyring og ønsket om også at tilbyde deltagerne et frit socialt rum har Pia oplevet lidt blandet. Hun synes det er fint ”hvis der bliver sat en diskussion i gang, og underviseren går. Men det er vigtigt, at det kun er kort tid, inden hun kommer tilbage og tager tråden op igen. Det fungerer ikke, hvis deltagerne selv skal styre for længe.”

Det er Pias oplevelse, at det sociale rum, der normalt opstår som følge af den fysiske undervisning, ikke rigtig kan genskabes online, der er nødt til hele tiden at være underviserstyring.

For Pia har onlinemødet været en god løsning, der virkede, fordi hun også havde nogle fysiske udfordringer i forbindelse med graviditeten, der gjorde det svært under alle omstændigheder at skulle ud af huset: ”I den situation var jeg nok ikke kommet afsted, så jeg var glad for onlinemuligheden. Men jeg ville nok ikke melde mig til onlinehold, medmindre jeg var begrænset fysisk, så ville jeg foretrække at mødes fysisk.” 

Generalforsamling

i en Corona-tid

Står I lige nu og skal tage stilling til afholdelse af generalforsamling 2021? Så har vi her samlet nogle gode råd om gennemførelse af et demokratisk forsvarligt møde.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

En aftenskole er en forening. Det er denne organisatoriske struktur, som understøtter aftenskolen i at være en del af folkeoplysningen i Danmark og tilbyde undervisning og debat med tilskud fra folkeoplysningsloven.

En forening er et demokratisk organ med medlemmer, som både har ansvar og indflydelse. Medlemmerne er med til at sikre forankringen i lokalsamfundet eller fagfællesskabet og dermed til at styrke aftenskolens virke helt generelt. Generalforsamlingen er den højeste myndighed i enhver forening. Selvom det ikke fylder mest i hverdagen, så er generalforsamlingen bærende for, at foreningen eksisterer, ligesom et kommunalvalg er en forudsætning for, at kommunen har et byråd.

I tiden med Corona-smitte i samfundet, har mange rutiner været udfordret, og generalforsamlinger i 2020 har også lidt under dette. Nogle blev afholdt normalt, andre gennemførtes under nødretlige forhold og enkelte blev helt sprunget over. Det sidste kan bestemt ikke anbefales, da generalforsamlingen er et fundament for foreningen.

Afholdelse af generalforsamling i 2021

Uanset aftenskolens situation i 2021 så anbefaler DOF, at I sørger for, at generalforsamlingen bliver afholdt på en eller anden måde. Skal der foretages ’krumspring’ i forhold til foreningens vedtægter, er det vigtigt, at I vælger de rigtige løsninger og for eksempel ikke går på kompromis med de demokratiske principper. Den bedste løsning kan variere mellem de enkelte aftenskoler, og du er altid velkommen til at kontakte os i DOF og få et godt råd eller drøfte mulige løsningsforslag.

Forslag A: Udskyd generalforsamlingen til sommer/efterår 2021

Ved at udskyde generalforsamlingen, kan den forhåbentlig afholdes på nogenlunde normal vis. I kommer til at bryde den del af vedtægten, som omhandler tidspunkt for afvikling, men med begrundelse i nødret kan det godt forsvares med den nuværende situation i samfundet.

Det er dog vigtigt, at I sørger for at gennemføre generalforsamlingen, så snart det er muligt ud fra de aktuelle Corona-restriktioner.

Forslag B: Afhold generalforsamlingen online

Hvis I vælger at gennemføre generalforsamlingen online, kan den afvikles tidsmæssigt korrekt i forhold til vedtægten. Ved onlinemøde er det vigtigt at have fokus på de demokratiske principper og for eksempel sikre, at medlemmer får mulighed for at deltage uanset teknisk formåen.

På selve generalforsamlingen skal der både være mulighed for, at medlemmerne kan ytre sig og afgive deres stemme.

Hvis der bliver brug for en hemmelig afstemning, skal man kunne gennemføre dette på betryggende vis, og er dette ikke muligt, må I indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor afstemningen er mulig. I skal ikke gå på kompromis med medlemmernes ret til at stemme.

Gode råd til generalforsamling online

• Instruér og afprøv gerne teknikken på forhånd og i starten af mødet, så alle ved, hvordan det kommer til at foregå. • Sørg for, at mødedeltagerne har deres kamera tændt. • Læg en god plan for afstemninger, så det kan foretages korrekt.

Få hjælp af din DOF-konsulent til online generalforsamling

Hvis I ønsker det, kan en af DOF’s konsulenter deltage i generalforsamlingen for eksempel som dirigent. Vi kan stå for det tekniske, oprette møde og invitere deltagere – og vil samtidig kunne tilbyde at oprette og gennemføre afstemninger. De konkrete muligheder aftales med den enkelte konsu-

lent. I kan kontakte en af nedenstående. Anne Refsgaard, ar@danskoplysning.dk, tlf. 27 12 09 39 Kirsten S. Knudsen, ksk@danskoplysning.dk, tlf. 25 58 12 25 Martin T. Hansen, mh@danskoplysning.dk, tlf. 23 44 88 69

Digitale platforme til online-generalforsamlinger

Der findes forskellige programmer, som kan anvendes til onlinemøder. For eksempel Zoom, Teams, Meet, Skype og Messenger. Flere af disse programmer har også indlagt funktion til online afstemninger. Særligt har Teams en god afstemningsfunktion med glimrende sikkerhed. Det er vores vurdering i DOF, at langt de fleste generalforsamlinger kan afholdes ordentligt og sikkert på denne måde.

Der findes også andre platforme til afstemninger online. Vær opmærksom på, at de gratis platforme er ikke sikret imod snyd og anonymitet. Det gælder for eksempel Doodle, Survey Monkey og Google Analyse. Betalingsprogrammer til afstemningsformål har høj sikkerhed, men det er en dyr løsning. Det gælder for eksempel Mobillos og Assembly Voting. 

Se muligheder - ikke begrænsninger

Brug online værktøjer, lav kurser, lærermøder og brug tiden til at udvikle din aftenskole. Sådan lyder opfordringen fra flere af DOF’s medlemsskoler.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

'' Det er vigtigt, at vi bevarer vores fællesskaber,” mener Sofia Borregaard Christiansen, der er leder af Teaterskolen Dorothea i Kolding. Hun hentyder både til skolens elever og til underviserne: ”Mange føler sig alene og mister motivationen i denne tid. Derfor har vi afholdt kurser og lærermøder i og på Zoom, og det har givet en masse energi.”

Bedre end fysiske møder

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund i København arrangerede først i januar en række Teams-kurser for alle skolens undervisere. Her mødtes de og lærte dels at bruge Teams og dels at undervise online. Og så fik de mulighed for at udveksle ideer og erfaringer. Flere gav udtryk for stor glæde ved at kunne ’mødes’ med kolleger. Og faktisk har skoleleder, Kirsten Kaas, opdaget, at der en række fordele ved at mødes online: ”Der deltager flere undervisere, end til de normale fysiske møder. Mange underviser jo kun få timer om ugen og er ikke på skolen hver dag. Men med online kurser kan de deltage fra lige der, hvor de er.”

Og mødedisciplinen er også bedre:

”Teknikken betyder, at man ikke kan tale i munden på hinanden, men pænt må vente, til man får ordet.”

Og så fortæller Kirsten Kaas også, at hendes undervisere tydeligvis føler en større samhørighed med skolen og hinanden, når de ses på de virtuelle møder.

Giver nye muligheder

Sofia Borregaard Christiansen fortæller, at hun forsøger at se nedlukningen som en mulighed – og ikke kun en begrænsning: ”I stedet for at vi læner os tilbage og venter på bedre tider, har vi valgt at tage fat på udvikling af skolen. Både undervisere og bestyrelse er med til at tænke i, hvordan vi kan udnytte tiden til at komme i gang med projekter, vi har talt om. Vi organiserer små arbejdsgrupper, der kigger på relevante fonde og netværk.”

Begge skoleledere erkender, at det kan være svært for folk i starten at mødes digitalt. Men det bliver hurtigt bedre: ”Man skal lige vænne sig til formen, men det gør de fleste efter kort tid. Du må ikke give op, selvom første møde gik lidt sløvt,” opfordrer Sofia. ”Det bliver hurtigt bedre!” 

Kollegasnak i et fagligt netværk

DOF’s netværksmøder giver nye ideer og vigtig viden. Medlemsskolernes egne erfaringer er guld hver, når de deles på tværs med andre skoleledere. Og DOF’s medarbejdere bliver også klogere.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

Langt de fleste aftenskolelærere og -ledere er alene på skansen og tilrettelægger selv arbejdstid og indhold. Ind imellem mødes man med andre på kurser og til møder, hvor større programsatte emner drøftes, eller man ringer til en konsulent for at få svar på konkrete spørgsmål. Men det kan være svært at finde et forum for de små problemer i hverdagen eller inspirationen fra noget, som man ikke selv vidste, man skulle spørge om.

Har du for eksempel oplevet, at en tilfældig snak med en kollega i frokostpausen var det, som fik dig sporet ind på en løsning af en opgave? Eller at du lyttede med på en samtale mellem to og fandt ud af, at de sad med tanker, som du troede, du var alene om? Eller at du har undladt at ringe til en anden, fordi du syntes dit ærinde var for lidt for lille? Hvis du kender til dette, men mangler kollegaen, så er DOF Forum måske noget for dig.

Møder med åben dagsorden

Erfaringer med forskellige netværksmøder er, at det kan være ganske meningsfuldt at deltage i møder uden en fastlagt dagsorden. I DOF kender vi godt til betænkeligheden ved at invitere til møder med åben dagsorden for travle mennesker med mange arbejdsopgaver og vigtige møder i kalenderen. Men travle mennesker har også brug for en kollega at vende de små ting og tanker med, og den kollega findes måske ikke lige i nærheden. Det interessante ved den åbne dagsorden er, at der altid opstår en snak om noget relevant. Og har man først oplevet det, så har man fundet værdien i erfaringsmøderne.

DOF Forum

DOF Forum er et tilbud, som skal udvide antallet af kollegiale erfaringsnetværk i DOF. Der har i flere år været netværk for både skoleledere og bestyrelser regionalt eller fagligt. Coronatidens eksplosive vækst i onlinemøder har udvidet antallet af erfaringsmøder, som nu også omfatter undervisere samt ledere inden for specifikke fagområder. Mulighederne er næsten uendelige.

DOF Forum vil fremover være et tilbud bestående af både fysiske og virtuelle møder. De to mødeformer har hver sine begrænsninger, men endnu flere muligheder, som vi ønsker at udnytte. Fælles for møderne vil være, at hele eller dele af dagsordenen er åben, så der også er plads til den spontane snak. 

Det mener mødedeltagerne

Morten Ryan Hansen, skoleleder og underviser, Yoga og Meditationsskolen i Bagsværd:

”Jeg har kun været opmærksom på ét åbent møde, men vil meget gerne være med næste gang. Det er vigtigt for mig at holde skolen ajour. Jeg synes, det er rigtig godt, at dagsordenen er åben, da det i dagligdagen kan være små praktiske emner, som kan være en udfordring på skolen.”

Nadja O. Svenningsen, underviser, DOF Vendepunkt:

”Jeg har fået en del ud af erfa-møderne hos DOF: 1) Jeg er ikke alene med mine problemer i denne pressede situation. 2) Inspiration til at tænke i at lave et nyt koncept til undervisning. 3) Da jeg er socialpædagog og sangpædagog blev jeg inspireret til at overveje specialundervisning i sang online som arbejdsområde. 4) Jeg fandt ud af, at jeg gør mig godt på en skærm og er god til at kommunikere langsomt og tydeligt. 5) Håb og mod til at holde humøret oppe som leder af mit sanghold, altså at tage ansvar som underviser i en svær tid.”

Palle Hansen, skoleleder og bestyrelsesmedlem, Gigtskolen Odder:

”Jeg har fået megen nyttig viden om det at drive aftenskole. Det er et dejligt forum for at udveksle erfaringer og få afklaret aktuelle spørgsmål, og specielt det at fornemme, at vi alle står med de samme udfordringer/opgaver og vi kan støtte hinanden og hjælpe hinanden og idéudvikle i fællesskab. Det har givet mig et netværk, jeg slet ikke kan undvære. Mange af os går alene i hverdagen uden nogen at snakke med eller kun egen bestyrelse, og så er det dejligt, at vi kan tale med hinanden. Det viser sig også ved, at jeg gerne kører rigtig mange km for at mødes med de andre. Det siger også noget om vigtigheden i vores møder. For mig betyder en åben dagsorden, at der er plads til stort og småt. Er der nogen, der har nogle udfordringer, er der tid til at tale det til ende uden at være begrænset af en stram dagsorden. Det er også her idéer udvikles, fordi der er tid til at komme helt ud i hjørnerne af en idé. Ofte kommer punkterne til den åbne dagsorden hen ad vejen, fordi det ene emne tager det andet med sig, og her er plads til det.”

Nina Theilgaard Hansen, underviser, DOF Sædding Aftenskole:

”Jeg er ny underviser på DOF Sædding Aftenskole under DOF. Jeg blev så glad, da jeg så muligheden for at være med på et erfaringsmøde på Zoom. Specielt i den her tid, hvor alt er lukket ned, og jeg synes, at jeg står ret alene. Jeg synes, mødet fungerede rigtig godt. Det var første gang, jeg prøvede et online møde. Efterfølgende var jeg med på Zoom for begyndere. Det har skubbet mig i gang med at undervise online. Det var rart, at der var en ordstyrer fra DOF, der også kunne svare på de spørgsmål, der var omkring Corona. At høre, der er andre, som står i det sammen som jeg, var dejligt. Ordstyrer åbnede også op for, at vi kunne snakke om andre problemstillinger, vi står i, der ikke ligger i DOF regi. Jeg fornemmede, at hun kunne høre, at en del også havde job andre steder. Det løsnede stemningen. Jeg vil gerne deltage en anden gang.”

Louise Jægersborg, skoleleder, apa:

”De fysiske netværksmøder for fuldtidsledere er en slags åndehul, hvor der tid til fordybelse – i fællesskab. En fantastisk mulighed for at få et kig ind i andre aftenskoler og derigennem blive inspireret. Det har været værdifuldt, at DOF under Corona løbende efter behov har sat virtuelle møder op. Corona-tiden har krævet mange ændrede arbejdsgange, forståelse for restriktioner og hjælpepakker med mere. Det har givet mange overvejelser, som har været gode at dele med andre i samme situation, og samtidig kunne have DOF med på råd. En følelse af ikke at stå alene. Det fungerer superfint at tage afsæt i det, der er oppe i tiden. På de virtuelle møder virker det godt med et overordnet tema/fokus, som vi snakker ind i uden en fast dagsorden.”