DAKOBE nr. 266/2022

Indhold

Formandens

Værdien af motion - især de lettere fysiske aktiviteter

Det vi møder i klinikken - hos vores klienter

LEDER ved DAKOBEs formand

Efteråret har budt på forandringer i DAKOBE. Der er igangsat nye tiltag, mens andre er afsluttet og i oktober har vi haft lejlighed til at evaluere og tilrette enkelte af vores beslutninger fra årets generalforsamling.

På kommunikationsfronten har vi lan ceret de to nye platforme LinkedIn og Instagram, og derudover arbejder vi på præproduktionen til vores længe ven tede podcast med arbejdstitlen ’Sundt Nok - Samtaler om Komplementær og Alternativ Behandling’ (KAB), som vi, efter planen, går i luften med i starten af det nye år.

Vi har igangsat hjemmesidens fase 4, som blandt andet kommer til at byde på et forbedret brugerpanel på medlemssi den, samt en tydeligere og mere visuel præsentation af foreningens visioner og målsætninger i form af et visionskompas.

Vi har planlagt et åbent medlemstræf i marts 2023, som efter planen finder sted på Sund Livsstilsmessen i Aarhus. Dertil kommer, at vi planlægger at deltage i væsentlige sundhedsdebatter, samt at streame fra vores kampagnefremstød på Folkemødet på Bornholm i juni 2023.

Vi har fået ny kasserer.

I oktober valgte Frede Christensen, efter længere tids overvejelser, at trække sig tilbage. Frede har, siden august 2020, bestridt posten som både bogholder og kasserer og det er med en samlet bestyrelses både støtte, opbakning og inderligste tak, at Frede nu har valgt at trække sig fra kassererposten og der med også er udtrådt af bestyrelsen. Vi ønsker Frede mange gode timer og dage sammen med hans hustru og ikke mindst

med alle børnebørnene og oldebørnene fremadrettet.

Kassererposten varetages nu og frem til kommende generalforsamling af nyudnævnte Lone Frydenlund, som i tilgift til at være massør, akupunktør og stresscoach ligeledes i en årrække har arbejdet som bogholder og regnskabs konsulent for et antal små og mellemstore virksomheder.

Vi ønsker Lone velkommen i bestyrelsen og glæder os over, at hun modtager valg igen i 2023.

Farvel til personale i sekretariatet.

Vi har sagt farvel igen til Elisabet i sekre tariatet, dette efter godt to en halv må ned af prøvetiden og vi ønsker hende alt det bedste fremad. Vi har valgt ikke at genbesætte sekretariatsstillingen, men vil at outsource enkelte øremærkede opgaver fremadrettet. Jane blev desværre samtidigt sygemeldt og hun ønskes rig tig god bedring. Vi har genbesøgt vores generalforsamlings-beslutning om at have to forskellige halvtidsansatte fag profiler i sekretariatet og prioriterer nu vores oplæringsressourcer på at indret te os som arbejdende bestyrelse. Vi ser frem til at spare tid, energi og penge ved denne beslutning og glæder os samtidig til at komme endnu tættere på jer med lemmer i hverdagen.

I dette nummer af medlemsbladet har vi på forskellig vis fokus på næring, smertelindring, healing, træning og ikke mindst balance i det hele. Det er årstiden til at komme ned i gear, konsolidere vores strategier, arbejde klogt og ikke for hårdt, og sørge for at pleje og nære os selv og hinanden. Med venlig hilsen Manuela Lærke / Formand

Smertelindring - vi favner bredt

Interview med Hypnose-terapeut Rita Baving.

Hvordan tænker du, at hjernen kan fjerne smerte, ved at visualisere og i øvrigt bruge sanser og forestillingsevnen?

Alle smerter, hvor man kan gøre noget med mindsettet, kan fjernes. Smerter er bare beskeder. Det er kommunikation – ikke andet. Det er muligt at dæmpe smerter med hyp nose og visualiseringer. Det kan godt være meget slemme smerter eller operationssmerter. Terminale Smerter er svære at gøre noget ved. Jeg tror på, at jo mere man som klient ved om smerter, desto mere kan man gøre ved det og forholde sig til det. Det gør først ondt, når det kommer om i vores be vidsthed. Hjernen kan ikke føle smerte, men vi oplever smerten oppe i hovedet.

Hvis du har modstand på smerter, så giver det dig noget ekstra at kæmpe med, både smerterne og den emotionelle overbygning på at du har smerterne.

Der er lavet nogle hospitalsundersøgelser på fødeafdelinger blandt grønlandske og arabi ske kvinder, der skal føde. Grønlændere går ikke ret meget op i smerte, men arabere le ver meget i deres følelser. Så smerte er også noget kulturelt. Det er måske ikke kroppen, der laver de her smerter, men snarere en opfattelse. Selvfølgelig findes der smerter – voldsomme smerter f.eks. cancersmerter.

I Fremmedlegionen siger man, at smerter er svaghed der forlader kroppen. Hvordan arbejder du med smertelindring i din praksis?

Det er meget forskelligt hvordan jeg arbej der med smertelindring. Det kommer an på hvordan smerten er og hvordan klienten er. Det betyder også noget, hvilken indstilling

vi har til smerter. Smerter er jo, som sagt bare beskeder, det er kommunikation – ikke andet.

Jeg bruger bl.a. et værktøj, hvor folk selv kan tage smerten i optakten. En metode jeg lærer dem er eksempelvis ”Fotoøvelsen”

Jeg beder klienten lukke øjnene og forestil le sig, at der lige nu bliver taget et polaroid foto af smerten. Så begynder jeg at tale til det ubevidste.

”Forestil dig, at fotoet ligger foran dig og at du kan se det blive fremkaldt. Hvordan ser dette foto ud? Kan du beskrive det?

Lad fotoet blive liggende og tag nu et nyt foto af smerten, som den er nu. Læg også dette foto foran dig, oven på det første, og se det blive fremkaldt. Hvordan ser dette foto ud? Kan du beskrive det?

Lad fotoet blive liggende oven på det første, og tag nu et nyt foto af smerten, som den er nu. Læg dette foto foran dig, oven på foto nummer to, og se det blive fremkaldt. Hvor dan ser dette foto ud? Kan du beskrive det?” På et tidspunkt vil billedet enten blive blankt eller forestille noget smukt og behageligt, f.eks. nogle blomster. Når dette sker, spør ger terapeuten til smerten. Den vil nu være reduceret til meget lidt eller intet. Princippet er, at hjernen ikke kan beholde smerten, som den lige har lagt fra sig. Smerten ligger nu som en række fotos.

Man kan også lave smerter om til dialog, så man kan tale med dem og spørge ind til dem. ”Hvad skal jeg vide lige nu, siden du giver mig de her smerter?”

Ved fødsler kan du f.eks. lave en visualise ring af, at du er et stort hav, hvor veerne er bølger. Se veerne som powerfulde bølger der skal ”levere” barnet oppe på stranden –

langt inde på kysten. Veerne er fantastiske og kølige. Med børn, der eksempelvis har ørepine, kan man lege fut-tog. Fut-toget kommer køren de forbi, tager pinen ud af ørerne og tager det med i en af vognene. Der er stor forskel på typen af smerter. Du kan have muskelsmerter, fordi du har været i fitness, det er lækre smerter. Du kan også have smerter, når du heler, f.eks. efter en tatovering, et operationssår eller en brækket knogle, der heler. Det er gode smerter, der fortæller at der er noget galt, så du kan skå ne skaden. Iskiassmerter er grimme smerter, men samtidig også diffuse. Det er et nerve bundt, der sidder i klemme og det kan føles meget forskelligt. Lige så snart du mærker smerten, så kan du forstærke den. Folk kommer mest grundet slemme smer ter f.eks. nerve- eller knogleskader ved fald. Knogler gør rigtig ondt. Det er det, jeg kal der hårde smerter, men her kan man overgi ve sig til dem. Lade dem være der og tale til dem.

Hvor finder du alle svarene?

Det ubevidste sind har alle svarene. Den moderne hypnoses inspirator og ”Far” [RED: Milton H Erickson] havde engang en klient, der gerne ville tabe sig. Han spurgte: ”Hvordan er dit mønster?”

”Jeg taber mig og tager på igen, og jeg taber mig og tager lidt mere på”.

”De skal tage 10 kg. på, før jeg vil hjælpe Dem”, sagde Eriksson til fruen.

Det kunne hendes ubevidste ikke finde ud af, så kiloene raslede af hende.

Det bevidste sind kan ikke være fuldstæn digt opslugt af èn ting og så samtidig mærke smerte. Jeg kan godt lide, at folk er bevidste, men alt påvirker jo det ubevidste. Man kan f.eks. gå en tur med folk, hvor de er i en slags trance, fordi de er så opslugt af en bestemt tilstand. Det kan være kærestesorg, eller at de er i chok. Det er en hypnotisk til stand de befinder sig i. At være i sine egne tanker, er det samme.

Efter en behandling, siger mine klienter ofte at det var dejligt. Det er ligesom at falde i søvn til fjernsynet – man hører og hører ikke – så er det langt væk eller ikke.

Supervision

DAKOBEs holdning til faget Supervision.

Supervision er i store dele af det etablerede sundhedssystem en integreret del af uddannelse og efteruddannelsen. I lovgivningen er faget dog ikke et krav til komplementære og alternative behandlere. I DAKOBE er vi af den holdning, at komplementære behandlere bør være vidende om supervision, dette som et ar bejdsredskab til at blive mere bevidst om egne mønstre og grænser, fordi det støtter os i at være tydelige i mødet med vores klienter.

Som komplementær behandler står vi ofte med en viden, der i høj grad er erfaringsbaseret samtidig med at evidensgrundlaget, i traditio nel forstand betragtet, kan være tyndt for dele af de komplementære behandlingsformer.

Supervision giver den styrke, at vi bliver mere sikre på os selv og at vi bliver mere tydelige i formidlingen af vores behandlerfelt. Det styrker den enkelte behandler i forhold til mødet med spørgsmål fra både nysgerrige, undrende og måske endda kritiske brugere.

Mange komplementære behandlere har et andet karrierevalg, før de traf beslutning om uddannelse inden for den komplementære verden. Det er en stor force at have indgående kendskab til et andet arbejdsliv, fordi det giver indsigt i en specifik faggruppe og de arbejds mæssige udfordringer, der kan få betydning for helbredet. Med erhvervserfaring fra anden faglig baggrund, samt grundig uddannelse indenfor den specifikke behandlingsform, er man godt på vej til at blive en kyndig behand ler. Det sidste element af en god behandler er træning i ”egen refleksion” – at kunne kigge ind på sig selv, og stille spørgsmål i forhold til egen praksis.

Vi har derfor valgt at lægge fokus på super vision og ønsker dermed at skabe en større opmærksomhed omkring hvad supervision helt konkret er. For nuværende kan medlem mer få op til 2 efteruddannelsestimer pr. år (til opretholdelse af RAB), når vi modtager ”egen behandling” defineret som ”supervision” – Med mindre dit fagområde er psykoterapi eller at

temaet for dit efteruddannelseskursus konkret var supervision. DAKOBE sondrer imellem supervision som ”mesterlære” og supervision til udvikling af behandler identitet. For at kon kretiserer begrebet SUPERVISION, har vi valgt at gengive en skrivelse fra Aarhus Universitets hospital, der beskriver hvad supervision er.

Supervision

Supervision betyder, at en person (supervisor) hjælper en anden (supervisand) til at kunne løse sine arbejdsopgaver med større tilfreds stillelse. Supervision er en særlig læreproces, hvorigennem supervisanden øger sine faglige og personlige kvalifikationer - og lærer at udnytte disse bedre. En mere formel definition: Supervision er en tidsbestemt, kontraktligt baseret, problemafklarende, udforskende og handlingsudviklende læreproces, hvor en faglig kompetent person hjælper en anden med at integrere faglige problemstillinger, kundskaber og holdninger således, at supervisanden bliver bedre i stand til at handle kvalificeret i forhold til patienter/brugere, kolleger og i forhold til fagets teori og metode.

Kollegial supervision i gruppe

Deltagerne forpligter sig til, fra praksis, at medbringe en case, en problematik til hver supervision. Deltagerne indgår i det reflek terende team, når de ikke selv har en case til supervision.

Formål; Supervisionen skal give den enkelte medarbejder lejlighed til at undersøge egne arbejdsmæssige problemstillinger med henblik på at uddrage en læring om faglige, tværfag lige eller personlige cases og dermed udvikle nye forståelser eller kvalifikationer.

Læringsmål

• at arbejde med konkrete problemstillinger fra egen hverdag, i relation til patienter, kolleger, studerende, samarbejdspartnere.

• at analysere og kategorisere sagens elementer.

• at blive bedre til at lytte før der konkluderes.

Værdien af motion og

især

de lettere fysiske aktiviteter

Af Pernille Lund, videnskabsjournalist og biopat

Nu skal vi se nærmere på, hvilken form for motion og bevægelse, der egentlig er bedst for stofskiftet, vægten og helbre det. Det viser sig nemlig, at mange, som følger de officielle anbefalinger om en halv times motion om dagen, ikke vinder så meget ved det, og de bliver frustrere de, når livremmen fortsat spændes ud i stedet for ind.

Det er selvfølgelig godt at dyrke sport og træne i fitnesscentret. Men det største skub til stofskiftet og fedtforbrændingen handler faktisk om noget helt andet, som hverken kræver sportstøj, pulsmålere eller andet udstyr. Så lad os først se nærmere på hvilke næringsstoffer cellerne forbræn der under forskellige fysiske aktiviteter, og hvilken rolle Q10 spiller.

Fysiske aktiviteter og fedtforbrænding.

Musklerne forbrænder både kulhydrater og fedtsyrer efter behov ved hjælp af Q10. Og det er intensiteten af de fysi ske aktiviteter, som er afgørende for, om mitokondrierne i musklerne foretrækker kulhydrater eller fedtsyrer.

Så længe vi ikke er forpustede, og der således er rigelig med ilt i blodet, er for holdet mellem kulhydrater og fedtsyrer omkring fifty-fifty i forbrændingen.

Når vi skruer op for intensiteten, og de fysiske aktiviteter stiger så meget, at vi bliver forpustede på grund af relativ

➤ Fortsættes næste side

“Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere”

➤ Fortsat fra forrige side

iltmangel, foretrækker mitokondrierne kulhydrater. For kulhydraterne kan for brændes meget hurtigere og med mindre ilt eller helt uden ilt.

Jo bedre konditionen er, og jo senere vi bliver forpustede, jo bedre er mitokondri erne i musklerne til at forbrænde fedtsy rer, som faktisk er en god og koncentre ret energikilde.

Under træning stimuleres kroppens egen syntese af Q10 for at tilgodese de stofskiftemæssige krav og behovet for antioxidanter. På den anden side kan en nedsat syntese af Q10 medfører nedsat muskelfunktion og nedsat fedtforbræn ding. Men det kan der heldigvis kompen seres for ved hjælp af tilskud.

Vi har to former for kondition, som bør tilgodeses

Stofskiftekonditionen forbedres især ved lette og middelsvære fysiske aktiviteter som gang, rengøring eller golf, hvor vi ikke er forpustede. Der er en relativ stor fedtforbrænding, som kræver en del ilt.

Kredsløbskondition forbedres ved høj fysisk aktivitet som løb eller tennis, hvor pulsen er høj.

Jo mere forpustede vi bliver, jo mere prioriterer kroppen forbrændingen af kulhydrater, der også kan forbrændes helt uden ilt. Det er godt at blive forpustet en gang imellem, da det kan forbedre begge former for kondition.

Vægttab uden større fysisk anstrengelse

Mitokondrierne i muskelfibrene inde holder enzymet UCP3, som bidrager til fedtforbrændingen. Undersøgelser har afsløret, at lettere fysiske aktiviteter, samt tilskud med Q10 kan aktivere UCP3 og derigennem fedtforbrændingen. Spadseretur på 150 minutter om ugen og tilskud med Q10 har for eksempel boostet mito kondriernes UCP3 aktivitet hos patienter med type 2 diabetes. Selvom de 150

minutters spadsereture om ugen kun svarer til omkring 20 minutter om dagen, er det alligevel en vigtig information, da det for mange med diabetes 2, og for mange svært overvægtige, først og fremmest handler om at komme op ad stolen og i gang. Så kan man altid øge de daglige spadsereture og andre fysiske aktiviteter.

Muskelfibre, fedtforbrænding og Q10

De muskelfibre der er afhængige af fedtsy rer som den primære energikilde, har også en større iltoptagelse og er særlige rige på mitokondrier og Q10.

Sådan stimuleres stofskiftekonditionen Lettere og middelsvære fysiske aktiviteter, hvor man ikke er forpustet, stimulerer stof skiftekonditionen. Denne viden er guld værd. Ikke mindst for de mange, der ønsker at tabe sig og ikke magter hård træning.

Man kan således komme langt i kampen mod de overflødige fedtdepoter ved at spise en blodsukkerstabiliserende kost, tage Q10 tilskud og en masse lettere og moderate fysiske aktiviteter som at spadsere, cykle og bruge alle mulige lejligheder til at rejse sig op og booste mitokondriernes fedtforbræn ding. Målet må gerne være 10.000 skridt om dagen, og her er det også godt med en skridttæller.

Det er selvfølgelig godt at få pulsen op og blive forpustet en gang imellem, da det er med til at stimulere hjertet og kredsløbskon ditionen. Når pulsen har lagt sig, kommer der en høj fedtforbrænding, da stofskiftet stadig er forhøjet i tiden efter træning.

Pas på at du ikke indtager tomme kalorier efter hård træning

Under træning med høj intensitet, foretræk ker musklerne at forbrænde kulhydrater. Men da lagrene er ret begrænsede, er der fare for at gå sukkerkold og efterfølgende indtage flere tomme kalorier, end der er for brændt.

Hvorfor gør den halve times motion ikke den store forskel?

Nyere forskning peger på, at det autorisere de råd om 1/2-1 times motion om dagen ikke betyder så meget for sundheden. Det er mere afgørende, hvad vi laver i de cirka 15 timer, som er tilbage i et døgn, når vi har fået vores gode søvn.

Begrebet “stillesiddende fysiologi” er kommet i forskernes søgelys, og det kan for eksempel være at sidde på skolebænken, foran computeren, se fjernsyn, køre i bil eller sidde til møde.

Når vi på den måde er fysisk inaktive i timevis, kommer den virkelige sundhedsfare sni gende, og med tiden slår den hårdt ned med øget risiko for overvægt, diabetes 2, hjertekarsygdomme, flere kræftsygdomme og tidlig død. Et canadisk forsøg med 17.000 deltager har for eksempel afsløret, at der slet ikke var sammenhæng, mellem hvor meget deltagerne motionerede, og hvor længe de levede. Derimod var der en klar sammenhæng, mellem hvor lang tid de var stillesiddende og deres levetid.

Når stolen og sofaen truer badevægten og levetiden

Ifølge Statens Institut For folkesundhed er danskere og hollændere de mest stillesid dende folkefærd i Europa. De mange timer på stolen øger risikoen for overvægt, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og tidlig død. Også selvom vi motionere en halv time om dagen.

Mange små pauser med let fysisk aktivitet gør underværker

Ifølge Center for Interventionsforskning sid der 40 % af alle danskere stille på arbejdet i mindst seks timer om dagen. Derfor vil det være oplagt, at inddrage fy siske ændringer på arbejdspladserne med gående og stående afbrydelser.

➤ Fortsættes næste side

Fortsat fra forrige side

Det er tilsyneladende de mange små, kor te pauser med let fysisk aktivitet, som gør den virkelig store forskel for helbredet og stofskiftet.

Noget af den bedste motion er derfor at rejse sig op med jævne mellemrum, bare i nogle få minutter, og måske få et hæve-sænke bord, gå en lille tur, bruge en hulahopring eller danse til en enkelt melodi.

En australsk undersøgelse har afsløret, at jo oftere forsøgsdeltagerne afbrød deres stillesiddende aktiviteter, jo lavere blev deres BMI, taljemål og blodlipider. De kor te afvekslinger slankede betydeligt mere, end man kunne forklare ud fra det almin delige kendskab til stofskiftet.

Det glade budskab er altså, at vi ikke behøver at pine os selv med at løbe eller anden hård træning, hvis vi ikke bryder os om disse sportsgrene. Der er heldigvis en

masse andre måder, som vi kan bevæge os på. Det vigtigste er, at vi er fysisk ak tive med jævne mellemrum og finder en motionsform, vi kan lide.

Rejs dig op og få gang i stofskiftet

Mange mindre fysiske aktiviteter af korte re varighed stimulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner og gør vævene mere følsomme over for insulin.

Pas på overdreven motion og træning

Motion og sport er sundt og giver et godt afløb for psykisk stress. Danskerne træ ner som aldrig før, men vi skal alligevel passe på, at det ikke bliver for meget af det gode, da kroppen også har brug for at slappe af og lade op. Tal fra Syddansk Universitet viser, at 29.000 fitnessudøve re er i risiko for at udvikle en negativ af hængighed af motion. Den overdrevne og tvangsprægede træning kan få alvorlige fysiske, psykiske og sociale følger. Stof skiftet kan også blive påvirket i negativ retning.

Træningsafhængigheden, som kan have mange årsager, udvikler sig ofte gradvist med større og større behov for at træne, da det også udløser forskellige beløn ningsstoffer i hjernen. Afhængigheden minder om den, vi ser hos arbejdsnarko maner. Der kan komme alvorlige abstinenser ved ophør, og kroppens faresigna ler overhøres. I begge tilfælde er der tale om alvorlige stresspåvirkninger.

Det vi møder i klinikken - hos vores klienter

Af Redaktionen

Personer med ortoreksi har et tvangspræget og ofte et fanatisk fokus på sund kost. Det er i en sådan grad, at det får en negativ betyd ning for kvaliteten af personens fysiske, psykiske og sociale liv. Kort sagt - ortoreksi er, når sundt bliver usundt.

Hvad er ortoreksi?

Ortoreksi kan være svært at få øje på, når mange af vores klienter i forvejen har fokus på sundhed. Som behandler har vi måske ikke hørt om ortoreksi, hvilket kan gøre det svært at genkende risikoadfærd og symp tomer - og hvad skal vi i øvrigt stille op, hvis en klient viser tegn på ortoreksi?

Ortoreksi begynder mange gange med et ønske om at spise sundt. Fokus kan være at fremme sundhed eller forebygge livsstils sygdomme. Over tid bliver det til personlige kostregler, hvor fokus ligger på kvaliteten af fødevarerne, der skal være så sunde, rene og naturlige som muligt. Det er næringsværdi en, der er i fokus og den ideelle sammensæt ning af måltider. Jo længere ind i ortoreksien personen kommer, des strengere og mere rigide bliver kostreglerne. Flere og flere fødevarer bliver typisk udelukket fra ko sten, fordi de ikke bliver vurderet til at være sunde nok. Personen med ortoreksi vil mene, at den pågældende fødevare har for højt et indhold af fedt, sukker, konserveringsmid ler, tilsætningsstoffer eller andre uønskede ingredienser.

Mennesker med ortoreksi har ofte en over dreven tiltro til, at det har direkte indflydel se på deres sundhedstilstand og daglige velbefindende, om de spiser eller fravælger

bestemte fødevarer. Derfor bruger de meget tid på at søge viden om sund kost, så de kan sammensætte deres kost, som de oplever det er sundest og ud fra det tilrettelægge deres ritualer og kostregler. Når ortoreksi en griber om sig, kan det blive et diktatur af netop regler og ritualer omkring alt fra mad lavningen og herunder brug af redskaber,

Ortoreksi er en tilstand hvor individet har et overdrevent sundhedsfokus på hvad de indtager af fødevarer. Gennem overstrikse kostregler forsøger personen med ortoreksi at optimere sit helbred. I dag er ortoreksi ikke en selvstændig diagnose, og ingen danskere er officielt diagnosti ceret med ortoreksi.

planlægning af måltider og indkøb, spisesi tuation – ja alt hvad der har med ”det sunde måltid” at gøre.

Konsekvenser af ortoreksi

De restriktive kostregler resulterer ofte i en meget ensidig kost, med risiko for at krop pens behov for vitaminer og næringsstoffer ikke bliver opfyldt. Ortoreksi kan derfor føre til fejlernæring og mangelsygdomme såsom knogleskørhed og blodmangel. Mennesker med ortoreksi er ofte normalvægtige, men kostrestriktionerne kan med tiden resultere i et betydeligt og alvorligt vægttab, der ofte er en utilsigtet konsekvens af kostreglerne. Idealet er ikke en tynd krop, men derimod en sund, slank og stærk krop, hvor den optimale krop defineres ud fra et sundhedshensyn.

Psykiske konsekvenser

Kostreglerne bliver med tiden så strenge og rigide, at de overtager tilværelsen. Den sunde kost fylder mere og mere, både i tanke og handling, og der bruges betydeli ge mængder tid og energi på at oprethol de kostreglerne. I nogle tilfælde i en sådan grad, at der kan opstå udmattelse og stress tilstande.

Mennesker med ortoreksi gør sig ofte over drevne bekymringer om deres helbred og oplever intens frustration og stærkt ubehag, hvis kostreglerne forstyrres eller overskrides. Det kan vise sig i dårlig samvittighed, selv had, væmmelse, fysisk ubehag og overdre ven frygt for sygdom. Hvis kostreglerne brydes, føler de behov for at straffe sig selv eller kompensere fx. ved at indføre endnu strengere kostregler, udrensende kure eller ekstra motion.

Ligesom de ”kendte” spiseforstyrrelser kan ortoreksi have en psykologisk funktion. Behovet for at opleve kontrol kan være en årsag eller medspiller i udviklingen af ortoreksi. Det kan give en følelse af kontrol at håndhæve kostreglerne, men i virkelig heden er det kostreglerne, der gradvist overtager styringen. Det kommer til udtryk ved, at kropstilfredshed, selvværd, identitet eller trivsel i overdreven grad afhænger af, om man formår at følge de kostregler og spisevaner, som man selv har defineret som sunde. Mennesker med ortoreksi oplever

Ortoreksi adskiller sig fra andre spise forstyrrelser ved, at der er en ligelig fordelingen mellem mænd og kvinder med ortoreksi. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvor udbredt ortoreksi er i Danmark. Stikprøver peger i retning af, at cirka 2 % af danskerne mellem 15 og 74 år har symptomer på ortoreksi. Det svarer til cirka 87.000 personer. Symptomer er mest udbredt hos de 15-34-årige. I udenlandske studier varierer udbredelsen mellem 1 % og 7 % i den generelle befolkning.

ofte forringet livskvalitet og symptomer på depression og angst.

Møder du klienter med tegn på ortoreksi eller andre forstyrrelser, bør du italesætte din bekymring og opfordre dem til at søge hjælp enten via deres egen læge, eller hos en behandler, der er kvalificeret til at arbejde med forstyrrelser, såsom spiseforstyrrelser og træningsafhængighed.

Kilde; foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

LYMFEDRÆNAGE

Terapeut grunduddannelse og kort kursus

Manuel lymfedrænage er en meget blid, fjerlet og pulserende behandlingsform. Den er væskedrivende, udrensende, afstressende og immunstyrkende. Den stimulerer kroppens egne regenerative processer.

Ansigtsbehandlingen medvirker til at udrense huden, drænere overflødig væske væk og vitalisere vævet. Den strammer huden op giver den en friskere glød. Afhjælper inde fra, mange hudproblemer på naturlig måde.

Behandlingen er effektiv ved alle former for væskeophobninger, ødem, lymfødem, hudproblemer, bihule-, gigt-, kredsløbs- og inflammationslidelser.

Grunduddannelsen er på 13 dage og løber over 3 forlængede weekender.

København: for starttidspunkt - se hjemmesiden

Kurser i behandling af ansigt/hals.

Varighed 2 x 2 dage. Afholdes efter behov.

Læs mere på www.lymfedrænage.com

Dansk Lymfedrænage Skole Erna

SLOW FOOD – slow mood

Af Ea Voergaard

Det er søndag aften, omkring spisetid, og udenfor har mørket lagt sig omkring vores københavner bolig. Dagen er blevet kortere, udendørslivet stilner af og vi rykker tættere sammen indendørs. Vinterens energi trækker sammen og retter opmærksomheden mod det, som nærer krop og sjæl i en mørk og kold tid…

Hygge, fordybelse, samvær – Mad.

I mange kulturer er det maden, som vi sam ler os om. Det, at bruge tid på at tilberede et godt måltid, er for mange et stiltiende udtryk for kærlighed og omsorg. Som ernærings-og kropsterapeut møder jeg mennesker, der ikke har interesse for tilberedning af mad og som har lært sig, at egen forkælelse og belønning er lig med usund spise. Jeg er ikke fanatisk, men det glæder mig på et højere plan, når budska bet ”at tilberedning af et nærende måltid, er at gøre noget godt for dig selv” vækker en resonans hos mine klienter. Når de mærker egenomsorgen og kærligheden, der ligger i at tage sig tid til at lave nærende mad – til, og for sig selv. Mad er ikke blot den fysiske næring – det er også den psykiske, følelses mæssige og sociale næring, når vi tager os tid, tilbereder, nyder og deler.

Kort sagt, når vi giver os tid til at fordybe os. Jeg kalder det Slow food… Slow food har dog også en anden betyd ning, men det blev jeg først opmærksom på, da jeg gik i gang med at skrive artiklen her.

Vidste du??

– At Slow Food er en organisation der blev skabt i Italien efter en demonstra tion på det tiltænkte sted, for opførel sen af en McDonald’s ved Den Spanske Trappe i Rom i 1986? Sidenhen er Slow Food vokset til en global bevægelse, der involverer millioner af mennesker i over 160 lande. De arbejder for at sikre, at alle mennesker har adgang til god, ren og fair mad. Den internatio nale Slow Food-bevægelse er officielt grundlagt i Paris 1989 og her er Slow Food Manifestoet underskrevet.

Vinteren er for mig en årstid, der understøt ter fordybelsen i det, der nærer. Næring der sikrer, at vi kommer gennem vinteren med energien i behold, om end det er en anden energi end foråret og sommerens sprøde, legende og friske energi. Vinteren kalder på simreretterne, der har fået lov til at stå med

den lange tilberedning. Som vi har taget os tid til og dermed er blevet let optagelig for kroppen.

I min barndom var vinterretterne hos min mormor ofte noget, der havde stået længe og simret i gryden på komfuret; oksetunge, kalvespidsbryst eller oksehaleragout. Det var retter, der gerne skulle stå og simre længe, så kraften blev trukket ud af kød og knogler til energien fortættedes i væden. Kødet der var så mørt, at fibrene faldt fra hinanden og kødet nærmest smeltede i munden. I dag er det retter, der sjældent kommer på bordet i min egen familie, fordi retterne måske nok hører en anden tid til og derfor er gledet ud af min opmærksomhed. Samtidens fokus på CO2 udledning fra landbruget og energirig tig kost har, for mange, nedbragt indtaget af kød. Sådan gør det sig også gældende hos mig og med det forstummer hukommel sen om tidligere tiders kødrige måltider og egnsretter.

Vidste du??

Slow Food organisationen arbejder for at forhindre forsvinden af lokale madkulturer og traditioner, modvirke fremkomsten af ”fast life” og bekæmpe folks svindende interesse for den mad de spiser, hvor den kommer fra, og hvordan vores madvalg påvirker verden omkring os. Slow Food mener, at mad er knyttet til mange andre aspekter af livet, herunder kultur, politik, landbrug og miljø. Gennem vores fødevarevalg kan vi i fællesskab påvirke, hvordan fø devarer dyrkes, produceres og distribu eres og ændre verden som følge heraf.

Slow food er for mig ”omsorgsmad”. Det er omsorg for mig selv og for dem jeg serve rer maden for. Slowfood er, når jeg fordyber mig i madlavningen og eksempelvis laver bone broth. Det er et knogle- og grønsagsafkog, der får lov at småkoge så mange timer, at kollagen bliver trukket ud af knog lerne. Det bliver til en kraftig fond, som kan tilsætte ekstra kraft til græskarsuppen, saucen eller hvad end du ønsker at tilføre ekstra kraft. Der er også dem, der drikker

bone broth i stedet for te eller kaffe. Det høje indhold af kollagen i bone broth styrker tarmens heling. Det smager godt og er sam tidig godt for vores fysiske funktionalitet og helse i det hele taget. Det er god omsorg for vores fordøjelse og vores organer.

I det store perspektiv er vinteren måske net op den tid på året, hvor vi trækker os sam men, fordyber os og lader energien gå i slow mood, mens vi fordøjer året, der er gået og samler energi til året, der kommer.

Den gule kejsers klassiker Huang Di Nei Jing skriver følgende om vinteren; ”vinterens tre måneder er den periode, hvor alting er skjult og ligger opmagasineret i dybet. Vandet fry ser og jorden slår revner, så Yang sover og må ikke forstyrres. Det er hensigtsmæssigt at lægge sig tidligt til at sove og at stå sent op, idet man venter, til solen står op. Man skal lade forlangender og tanker hvile, som om de skjuler sig eller glæder sig over allere de at have fået alle deres behov opfyldt. Om vinteren skal menneskene undgå kulde og blive ved med at holde sig varme, undgå at svede så yang qien ikke udsættes for hyppi ge angreb af kold qi. På denne måde svarer menneskene på vinterens qi ved at give næ ring til livet” (kapitel 2, s.17, l. 30-38)

”Hvis vi lever i modsætning til vinter-qiens udviklingsmønster, vil det medføre en manglende evne, hos lille Yin, til at opmagasinere qi. Dette fører til at nyrernes qi svinder ind. De fire årstider og yin og yang er grundlæg gende for alt. Derfor styrker det vise menne ske yang i foråret og om sommeren, og det nærer yin i efteråret og om vinteren, for på denne måde at styrke de grundlæggende forhold.

På denne måde er det vise menneske i stand til at leve i harmoni med alt der omgiver det” (kapitel 2, s. 18, l. 26-33)

Med denne lille refleksion over Slow food –vinter og Slow mood ønsker jeg jer alle en rigtig god fordøjelse, en dejlig vinter med rig næring og masser af fordybelse!

På vegne af redaktionen Ea

Krydret græskarsuppe

Til 4 pers.

1 stk. Hokkaido græskar

3 stk. kartofler

4 cm. frisk ingefær

2 stk. løg

2 fed hvidløg 400 ml./ 1 dåse kokosmælk

3 tsk. karry

2 tsk. spidskommen

2 tsk. paprika

1 tsk. gurkemeje

1/2 tsk. chili

5 dl. vand

2 spsk. olivenolie salt og peber efter smag citronsaft

Hak løg og hvidløg. Skræl kartofler og skær i tern. Skræl græskar, fjern kerner og skær i tern. Svits løg og hvidløg i en gryde med olivenolien.

Boganmeldelse

PLACEBO EFFEKTEN – helbred dig selv med sindets kraft af Joe Dispenza, dansk udgave, Borgens forlag, gyldendal A/S 2017. Joe Dispenza har med bogen PLACEBO EFFEKTEN – helbred dig selv med sindets kraft, skrevet en bog, der vækker nysgerrighed hos mange og inspirerer til at dykke ned i arbejdet om kring, hvordan vi kan model lerer os selv med sindets kraft. Bogen begynder med Joe Dispenza´s egen historie; Om hvordan han som 23-årig kiropraktor gik i

Tilsæt kartofler og græskar. Kom krydderierne i og steg et par minutter.

Tilsæt fintrevet ingefær. Hæld vand og kokosmælk i og lad det simre til græskar og kartofler er møre. Blend suppen og smag til med salt, peber og citronsaft.

Server med creme fraiche, lidt frisk chili og ristet rugbrød.

gang med at arbejde på sin egen selvhelbredelse, da han i forbindelse med en påkørsel, blev forudsagt en dyster fremtid af diverse læger og kirurger.

“Jeg tror der er en intelligens, en usynlig bevidsthed inden i hver af os, der giver os livet. Den støtter, opretholder, beskytter og helbreder os hvert øjeblik.” forord, s. 15 linie 28-29.

Bogen fortæller mange forskellige personberetninger, hvorigennem Dispenza synlig gør, hvordan vores sind influerer på vores forudsætninger for helbredelse. Det er interessant og forholdsvis ligetil læsning. Lidt mere kompliceret bliver det, når man kommer længere ind i bogen, hvor Dispenza behandler kvantesindet, men blandingen af teori og praksis beretninger løfter noget af tyngden. De sidste kapitler i bogen er ”medi tations opskrifter” til ændring af overbevis ning og opfattelser. Det gør bogen interessant og til et godt arbejdsredskab.

God fornøjelse til jer, der har bogen til gode.

Styrelsen for patientsikkerhed

SRAB er et råd vedr. alternativ behand ling, som ligger under Styrelsen for Patient Sikkerhed. I SRAB er der to årlige møder, hvor brancheforeninger, der har berøring med patienter, klienter og brugere af alternativ og komplementær behandling mødes med sundhedsmyn dighederne. Forud for møderne afhol des typisk et formøde i SRAB; Rådet vedr. alternativ behandling, også kaldet ’Det Rådgivende Udvalg’. Tilstede ved SRAB-mødet i september var: Jurist, Jens Vikner (Sundhedsstyrelsen/Special konsulent) Bente Møller (Styrelsen for patientsikkerhed, Formand) Mette Braad Sander (Specialkonsulent) Nana Hellsten, Manuela Lærke (Sundhedsrådet) Anette Hansen, Lene Rohde (RAB- forum).

Vores udgangspunkt for mødet var tolkning af brug af online live web undervis ning, med sigte på RAB godkendelse af uddannelser.

Skoler og uddannelsessteder har under Corona udviklet nye undervisningsforma ter, som i rigt omfang benytter webinar som online klasseundervisning, dette både som del af undervisning på grund uddannelser til RAB-godkendelse og som tilbud til efteruddannelse.

Det kan have mange fordele og også enkelte udfordringer og faldgruber hvad angår tolkning af og definitioner på teo retiske og primære fag særligt der, hvor der udbydes ´pakkeløsninger’.

Vores spørgsmål gik på, om live web undervisning kan sidestilles med klasse undervisning, med fysisk fremmøde.

På mødet blev det gjort klart at online web undervisning sidestilles med e-learning, fra Bekendtgørelse nr. 978 af 1. oktober 2012 om en brancheadministreret registreringsordning for alter-

native behandlere, udsendt 31. oktober 2014.

• E-learning kan udgøre en mindre del af uddannelsen.

• E-learning i forskellige former, skønnes velegnet som læringsmetode indenfor teoretiske fag/fagområder.

• Der skal bestå et egentligt lærer-/ elev forhold på en sådan måde, at den studerende kan indgå i dialog med en lærer om stoffet.

• E-learning kan udgøre op til 100% i de teoretiske fag anatomi, fysiologi og sygdomslære.

• E-learning kan udgøre max. 33% i den primære behandlingsform, i teoretisk funderede behandlingsformer;

• I f.eks. homøopati, ernæringsterapi og naturopati, kan E-learning udgøre en større andel, dog max. 75%.

• Det er den enkelte forenings ansvar at stille krav til en bestået eksamen, der dokumenterer, at den studerende har tilegnet sig den fornødne grundvi den i det pågældende fag/fagområde. Foreningen har pligt til at sikre sig, at eksamen bliver gennemført af den stu derende selv.

I eksempelvis en pakkeløsning, der tilby der AFS, samt psykologi, vil det derfor ikke være tilladt at tage psykologien som 100% e-learning. Ligeledes vil det ikke, i en pakkeløsning, være tilladt at tage faget ’Introduktion til andre behandlings former’ som 100% e-learning.

I regi af paraplyorganisationerne arbej der vi videre i ’Udvalget for Styrkelse af RAB’, med forslag til bedre definition af retningslinjer for brancheforeningerne og mere ensartede mindstekrav til RAB.

Hvordan defineres og vurderes formatet live online webinar undervisning, efter en corona tid?

Thora og Viggo Groves Mindelegat

I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige.

Ifølge legatfundsatsen skal legatets nettoindtægt anvendes til at yde økonomisk støtte til forskning af cancersygdomme og infektionssygdomme.

Information om ansøgningsfrist mv. findes på www.advokatkirstein.dk (under Legater).

Uddeling finder sted i marts 2023. P.b.v.

Advokat Carsten Kirstein ApS Adelgade 15, 5. 1304 København K

igennem DAKOBE

FORDELS-PENSION

DAKOBE

HVORFOR VÆLGE FORDELSPENSION / DAKOBE

PENSIONSPAKKEN

Sidste nyt fra Udvalgene

Covid-19. Det er glædeligt, at der nu kom mer flere medlemmer til, som har lyst til og tør åbne klinikker igen og udleve deres drøm om at blive selvstændige behandlere.

Nyt fra Skoleudvalget

Nyt fra Optagelsesudvalget

I Optagelsesudvalget har vi gennem det sid ste års tid kunnet se effekten af de forhånds godkendelser, som Skoleudvalget har lavet.

Det betyder, at ekspeditionstiden er væsent ligt nedsat og at vores medlemmer ikke læn gere skal vente 14 dage med godkendelse.

Hvis uddannelserne/efteruddannelseskur serne er forhåndsgodkende, tager det typisk et par dage før medlemmet får svar. Når medlemmet derefter har betalt for medlem skabet, går der højst en dag eller to før de er oprettet og optaget som medlemmer i DAKOBE.

Vi har set en del ansøge om elev-medlem skab allerede ved opstart af uddannelse, eller når de er halvvejs i uddannelsen og begynder at give elevbehandlinger.

Det er en kæmpe fordel at komme ind som elev-medlem, idet man med sit medlems skab får en erhvervs- og ansvarsforsikring. Som elev kan man, med ro i sindet, begynde at øve sig og give elevbehandlinger.

Vi har desværre måtte sige farvel til nogle gamle medlemmer, som har måtte lukke, for di klinikkerne har haft svære kår efter år med

Arbejdet, der begyndte tilbage i januar 2021, fortsætter og lige nu er vi i gang med at gen-godkende de skoler, som allerede har fået logo for perioden 2021-2022 – til den nye periode 2023-2024.

DAKOBEs udgangspunkt for at indlede arbejdet med “godkendelseslogo” har lige fra starten været at skabe værdi for vores nuværende og kommende medlemmer. Det skal forstås i den sammenhæng, at det giver tryghed for vores medlemmer, at en given efteruddannelse er gennemlæst og regi streret i DAKOBE som forhåndsgodkendt til efteruddannelsestimer til RAB.

I praksis betyder det, at underordnet om du er RAB-registreret eller ej, så er kurset/ uddannelsen gennemlæst og indholdsmæs sigt accepteret som værende af et rimeligt indholdsniveau. Både i sekretariatet og for dig som medlem bliver behandlingstiden af spørgsmål vedr. efteruddannelseskurser og uddannelser væsentlig kortere!

Vi har fortsat kontakt til nye skoler, bl.a. en skole som uddanner inden for Komplemen tær Hormonterapi.

Vi vil fortsat gerne hører fra jer medlemmer, hvis I kender en skole, som vil være interes sant i forbindelse med forhåndsgodkendelse af deres uddannelser og efteruddannelser.

GDPR QUIZ Vidste du at…..

Kravene til dataansvarlig og databehandler er forskellige og derfor er det vigtigt at alle, der er involveret i dataindsamling, er opmærksomme på deres rolle for at forhindre og begrænse risikoeksponering. Hvem står for det samlede ansvar for overholdelse af GDPR? (Se svaret på side 21)

Velkommen til......

Vi har sagt velkommen til disse nye medlemmer, siden sidste DAKOBE-blad

DAKOBEs bestyrelse

Bestyrelsen består pt. af 6 medlemmer, der varetager medlemmernes interes ser og bestræber os på, gennem vores udvalg, at gøre det synligt og klart for alle, hvad DAKOBE står for, dette både i og udenfor vores forening.

I bestyrelsen er der følgende udvalg: Optagelses- og efteruddannelsesudvalget

Redaktion og SoMeKo-udvalget (Social Media og Kommunikation)

Skoleudvalget

Kursusudvalget og

Forretningsudvalget.

Arbejdet

Vi har et godt samarbejde, trods vores forskellige væsner, som spænder fra den klokkeklare; ”sådan er det” ingen pis, vestjyde, til den ”jeg har det! jeg har det! vi ku også” eksplosion af idéer, amar’kaneren. Og vi har plads til flere nuancer.

Vi må selvfølgelig bede om noget af din tid, men med lidt struktur og snilde, vil alle kunne være med.

Vi har et bestyrelsesmøde en gang om måneden, 6 datoer på zoom og 6 datoer med fysisk fremmøde i Roskilde. Derud over er vi hvert år i juni på en visions konference over 4 dage.

Udvalgene mødes typisk på zoom efter behov.

Bestyrelsen har besluttet at indrette os som arbejdende bestyrelse, hvilket giver mulighed for nogle ugentlige timer på kontoret i Roskilde.

Kommer man fra Fyn, Jylland eller øerne, kan det lade sig gøre at passe telefonen hjemmefra.

Hvis dette lyder godt i dine ører, så lad os tage et kaffemøde og se om bestyrel sesarbejdet kunne være noget for dig.

Indmeldt dato Navn By Firma Firma by Beskæftigelse

2022 Stine Vinther Rasmussen Jystrup Midtsj. Vinthers Kropsterapi Jystrup Midtsj. Elev Body SDS Body SDS

2022 Annette Olsen Tønder Annettes Klinik Tønder Massage, Akupunktur Manuvison

2022 Kristina Kozma Ølstykke By Kozma Ølstykke Elev B:A:M Massage

2022 Nicholai Harbo Schultz Valby Body Atlas Valby Elev Body SDS Elev i Body SDS

Kursus

Dato og sted

Tid / Praktisk info

Vedligehold 03. december 2022, Skanderborg Kl. 09:00-12:00

Vedligehold Førstehjælp 14. januar 2023, Roskilde Kl. 09:00-12:00

Vedligehold Førstehjælp 21. januar 2023, Skanderborg Kl. 09:00-12:00

Behandler til behandler 3 04. februar 2023, Roskilde Kl. 09:30-15:30

Basis Førstehjælp 04. marts 2023, Roskilde Kl. 08:00-12:00

Medlemsevent Sund Livsstilsmesse 11. marts 2023, Aarhus TBC Basis Førstehjælp 18. marts 2023, Skanderborg Kl. 12:30-16:30

Vedligehold Førstehjælp 22. april 2023, Roskilde Kl. 09:00-12:00

Generalforsamling 22. april 2023, Roskilde Kl. 12:00-17:30

Vedligehold Førstehjælp 29. april 2023, Skanderborg Kl. 09:00-12:00

Basis førstehjælp

19. august 2023, Roskilde Kl. 08:00-12:00

Vedligehold 19. august 2023, Roskilde Kl. 12:45-15:45

Vedligehold 07. oktober 2023, Skanderborg Kl. 09:00-12:00

Basis Førstehjælp

07. oktober 2023, Skanderborg Kl. 12:30-16:30

Vedligehold 04. november 2023, Roskilde Kl. 12:45-15:45

Vedligehold 25. november 2023, Skanderborg Kl. 09:00-12:00

DAKOBE

Bestyrelse

Manuela Lærke

Formand, Forr. udv., Web-ansvarlig, Kursusudvalg, SundhedsRådet og SR-underudvalg, STPS, Markedsføring og Kommunikation, Groves Mindelegat, Redaktion, Sekretariats-vikar og HR og Personaleansvar ml@dakobe.dk

Bitten Gubi Mørz

Næstformand, Forr. udv., Skoleudvalg, Optagelses- og efteruddannelsesud valg, Referent, Sekretariats-vikar og Kontorchef bgm@dakobe.dk

Anne Guldborg Nielsen

Optagelses- og efteruddannelsesud valg, GDPR-ansvarlig, Skoleudvalg ag@dakobe.dk

Ea Birgitte Voergaard

Skoleudvalget, Kursusudvalg, Redaktion, Markedsføring og Kommunikation, GDPR-suppleant ebv@dakobe.dk

Anja Christensen

Forr. udv., Optagelses- og efteruddan nelsesudvalg, Redaktion, Markedsføring og Kommunikation ac@dakobe.dk

Lone Frydenlund

Kasserer, Bogholder lf@dakobe.dk

Lone Møller

Længerevarende sygemeldt

Etisk Råd

Lea Nikander ER-formand er@dakobe.dk

Ture Paepke

ER-medlem er@dakobe.dk

Anne Bornhøft Mikkelsen ER-medlem er@dakobe.dk

Sekretariat

Bitten Gubi Mørz

Sekretariatsvikar, Kontorchef sekretariat@dakobe.dk

Manuela Lærke, Anne Guldborg, Anja Christense, Ea Voergaard, Lone Frydenlund

Sekretariatsvikarer, arbejdende bestyrelse sekretariat@dakobe.dk

Jane Ravn Hansen

Sekretariatsmedarbejder Længerevarende sygemeldt sekretariat@dakobe.dk

Intern Kritisk Revisor

Britta Andersen

Intern Kritisk Revisor ba@dakobe.dk

Sekretariat: DAKOBE

Danmarks Komplementære Behandlere

Betonvej 10, C15, 4000 Roskilde Tlf: 70 20 70 45 Mail: sekretariat@dakobe.dk

Telefontid: Mandag kl. 09:00 – 12.00 Tirsdag kl. 09:00 – 12.00 Onsdag kl. 13.00 – 16.00 Torsdag kl. 09:00 – 12.00 Fredag kl. 09:00 – 12.00

Redaktionen: redaktion@dakobe.dk

Website: www.dakobe.dk

Bladet DAKOBE udgives af Danmarks Komplementære Behandlere i Danmark.

Grafisk produktion og trykning Moove Advertising, Esbjerg

Eftertryk tilladt med kildeangivelse, efter ind hentet tilladelse hos forfatter eller redaktionen.

DAKOBE er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere akupunktører, hypnotera peuter, kinesiologer, massører, zoneterapeuter, KST og psykoterapeuter og behandlere, der arbejder med Body-SDS og Manuvision.

Alle DAKOBEs aktive behandleres baggrund og uddannelse er undersøgt og godkendt inden deres optagelse i foreningen.

En eventuel klage over et af DAKOBEs aktive medlemmer, skal sendes skriftligt til formanden for DAKOBEs Etiske Råd, Lea Nikander –er@dakobe.dk .

Annoncerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for DAKOBEs holdning, men for annoncørens egen holdning.

Der tages forbehold for taste- og trykfejl.

Pharma Nords nutraceutiske efteruddannelse

Få ny viden om livsvigtige næringsstoffer, som kan hjælpe dine klienter og gavne din praksis.

Det får du på uddannelsen:

• 15 moduler med nyeste, relevante viden indenfor sundhed, kost og kosttilskud.

• Indkald ca. hver 2. måned, hvilket giver god tid til at implementere din nye viden i praksis.

• 5 internater med overnatning og fuld forplejning.

• Overnatning i lækkert enkeltværelse på et af Danmarks mest spændende kursuscentre (husk badetøj).

• Certificering.

• RAB-godkendt uddannelse svarende til 45 timer.

• Mulighed for at holde din klinik åben i hverdagene, da stort set alle uddannelsesdage ligger i weekender.

Yderligere information og tilmelding sker på www.pharmanord.dk/uddannelse

Spørgsmål til kursuskoordinator Tove Lykkegaard, som kan kontaktes på tlf. 75 85 74 00.