Supervision

DAKOBEs holdning til faget Supervision.

Supervision er i store dele af det etablerede sundhedssystem en integreret del af uddannelse og efteruddannelsen. I lovgivningen er faget dog ikke et krav til komplementære og alternative behandlere. I DAKOBE er vi af den holdning, at komplementære behandlere bør være vidende om supervision, dette som et arbejdsredskab til at blive mere bevidst om egne mønstre og grænser, fordi det støtter os i at være tydelige i mødet med vores klienter. Som komplementær behandler står vi ofte med en viden, der i høj grad er erfaringsbaseret samtidig med at evidensgrundlaget, i traditionel forstand betragtet, kan være tyndt for dele af de komplementære behandlingsformer.

Supervision giver den styrke, at vi bliver mere sikre på os selv og at vi bliver mere tydelige i formidlingen af vores behandlerfelt. Det styrker den enkelte behandler i forhold til mødet med spørgsmål fra både nysgerrige, undrende og måske endda kritiske brugere.

Mange komplementære behandlere har et andet karrierevalg, før de traf beslutning om uddannelse inden for den komplementære verden. Det er en stor force at have indgående kendskab til et andet arbejdsliv, fordi det giver indsigt i en specifik faggruppe og de arbejdsmæssige udfordringer, der kan få betydning for helbredet. Med erhvervserfaring fra anden faglig baggrund, samt grundig uddannelse indenfor den specifikke behandlingsform, er man godt på vej til at blive en kyndig behandler. Det sidste element af en god behandler er træning i ”egen refleksion” – at kunne kigge ind på sig selv, og stille spørgsmål i forhold til egen praksis. Vi har derfor valgt at lægge fokus på supervision og ønsker dermed at skabe en større opmærksomhed omkring hvad supervision helt konkret er. For nuværende kan medlemmer få op til 2 efteruddannelsestimer pr. år (til opretholdelse af RAB), når vi modtager ”egen behandling” defineret som ”supervision” – Medmindre dit fagområde er psykoterapi eller at temaet for dit efteruddannelseskursus konkret var supervision. DAKOBE sondrer imellem supervision som ”mesterlære” og supervision til udvikling af behandler identitet. For at konkretiserer begrebet SUPERVISION, har vi valgt at gengive en skrivelse fra Aarhus Universitetshospital, der beskriver hvad supervision er.

Supervision

Supervision betyder, at en person (supervisor) hjælper en anden (supervisand) til at kunne løse sine arbejdsopgaver med større tilfredsstillelse. Supervision er en særlig læreproces, hvorigennem supervisanden øger sine faglige og personlige kvalifikationer - og lærer at udnytte disse bedre. En mere formel definition: Supervision er en tidsbestemt, kontraktligt baseret, problemafklarende, udforskende og handlingsudviklende læreproces, hvor en faglig kompetent person hjælper en anden med at integrere faglige problemstillinger, kundskaber og holdninger således, at supervisanden bliver bedre i stand til at handle kvalificeret i forhold til patienter/brugere, kolleger og i forhold til fagets teori og metode.

Kollegial supervision i gruppe

Deltagerne forpligter sig til, fra praksis, at medbringe en case, en problematik til hver supervision. Deltagerne indgår i det reflekterende team, når de ikke selv har en case til supervision. Formål; Supervisionen skal give den enkelte medarbejder lejlighed til at undersøge egne arbejdsmæssige problemstillinger med henblik på at uddrage en læring om faglige, tværfaglige eller personlige cases og dermed udvikle nye forståelser eller kvalifikationer.

Læringsmål

• at arbejde med konkrete problemstillinger fra egen hverdag, i relation til patienter, kolleger, studerende, samarbejdspartnere.

• at analysere og kategorisere sagens elementer.