Slow food - slow mood

Af Ea Voergaard Det er søndag aften, omkring spisetid, og udenfor har mørket lagt sig omkring vores københavner bolig. Dagen er blevet kortere, udendørslivet stilner af og vi rykker tættere sammen indendørs. Vinterens energi trækker sammen og retter opmærksomheden mod det, som nærer krop og sjæl i en mørk og kold tid…

Hygge, fordybelse, samvær – Mad. I mange kulturer er det maden, som vi samler os om. Det, at bruge tid på at tilberede et godt måltid, er for mange et stiltiende udtryk for kærlighed og omsorg. Som ernærings-og kropsterapeut møder jeg mennesker, der ikke har interesse for tilberedning af mad og som har lært sig, at egen forkælelse og belønning er lig med usund spise. Jeg er ikke fanatisk, men det glæder mig på et højere plan, når budskabet ”at tilberedning af et nærende måltid, er at gøre noget godt for dig selv” vækker en resonans hos mine klienter. Når de mærker egenomsorgen og kærligheden, der ligger i at tage sig tid til at lave nærende mad – til, og for sig selv. Mad er ikke blot den fysiske næring – det er også den psykiske, følelsesmæssige og sociale næring, når vi tager os tid, tilbereder, nyder og deler. Kort sagt, når vi giver os tid til at fordybe os. Jeg kalder det Slow food… Slow food har dog også en anden betydning, men det blev jeg først opmærksom på, da jeg gik i gang med at skrive artiklen her.

Vidste du??

– At Slow Food er en organisation der blev skabt i Italien efter en demonstration på det tiltænkte sted, for opførelsen af en McDonald’s ved Den Spanske Trappe i Rom i 1986? Sidenhen er Slow Food vokset til en global bevægelse, der involverer millioner af mennesker i over 160 lande. De arbejder for at sikre, at alle mennesker har adgang til god, ren og fair mad. Den internationale Slow Food-bevægelse er officielt grundlagt i Paris 1989 og her er Slow Food Manifestoet underskrevet.

Vinteren er for mig en årstid, der understøtter fordybelsen i det, der nærer. Næring der sikrer, at vi kommer gennem vinteren med energien i behold, om end det er en anden energi end foråret og sommerens sprøde, legende og friske energi. Vinteren kalder på simreretterne, der har fået lov til at stå med

den lange tilberedning. Som vi har taget os tid til og dermed er blevet let optagelig for kroppen. I min barndom var vinterretterne hos min mormor ofte noget, der havde stået længe og simret i gryden på komfuret; oksetunge, kalvespidsbryst eller oksehaleragout. Det var retter, der gerne skulle stå og simre længe, så kraften blev trukket ud af kød og knogler til energien fortættedes i væden. Kødet der var så mørt, at fibrene faldt fra hinanden og kødet nærmest smeltede i munden. I dag er det retter, der sjældent kommer på bordet i min egen familie, fordi retterne måske nok hører en anden tid til og derfor er gledet ud af min opmærksomhed. Samtidens fokus på CO2 udledning fra landbruget og energirigtig kost har, for mange, nedbragt indtaget af kød. Sådan gør det sig også gældende hos mig og med det forstummer hukommelsen om tidligere tiders kødrige måltider og egnsretter. bone broth i stedet for te eller kaffe. Det høje indhold af kollagen i bone broth styrker tarmens heling. Det smager godt og er samtidig godt for vores fysiske funktionalitet og helse i det hele taget. Det er god omsorg for vores fordøjelse og vores organer. I det store perspektiv er vinteren måske netop den tid på året, hvor vi trækker os sammen, fordyber os og lader energien gå i slow mood, mens vi fordøjer året, der er gået og samler energi til året, der kommer. Den gule kejsers klassiker Huang Di Nei Jing skriver følgende om vinteren; ”vinterens tre måneder er den periode, hvor alting er skjult og ligger opmagasineret i dybet. Vandet fryser og jorden slår revner, så Yang sover og må ikke forstyrres. Det er hensigtsmæssigt at lægge sig tidligt til at sove og at stå sent op, idet man venter, til solen står op. Man skal lade forlangender og tanker hvile, som om de skjuler sig eller glæder sig over allerede at have fået alle deres behov opfyldt. Om vinteren skal menneskene undgå kulde og blive ved med at holde sig varme, undgå at svede så yang qien ikke udsættes for hyppige angreb af kold qi. På denne måde svarer menneskene på vinterens qi ved at give næring til livet” (kapitel 2, s.17, l. 30-38) ”Hvis vi lever i modsætning til vinter-qiens udviklingsmønster, vil det medføre en manglende evne, hos lille Yin, til at opmagasinere qi. Dette fører til at nyrernes qi svinder ind. De fire årstider og yin og yang er grundlæggende for alt. Derfor styrker det vise menneske yang i foråret og om sommeren, og det nærer yin i efteråret og om vinteren, for på denne måde at styrke de grundlæggende forhold. På denne måde er det vise menneske i stand til at leve i harmoni med alt der omgiver det” (kapitel 2, s. 18, l. 26-33)

Vidste du??

Slow Food organisationen arbejder for at forhindre forsvinden af lokale madkulturer og traditioner, modvirke fremkomsten af ”fast life” og bekæmpe folks svindende interesse for den mad de spiser, hvor den kommer fra, og hvordan vores madvalg påvirker verden omkring os. Slow Food mener, at mad er knyttet til mange andre aspekter af livet, herunder kultur, politik, landbrug og miljø. Gennem vores fødevarevalg kan vi i fællesskab påvirke, hvordan fødevarer dyrkes, produceres og distribueres og ændre verden som følge heraf.

Slow food er for mig ”omsorgsmad”. Det er omsorg for mig selv og for dem jeg serverer maden for. Slowfood er, når jeg fordyber mig i madlavningen og eksempelvis laver bone broth. Det er et knogle- og grønsagsafkog, der får lov at småkoge så mange timer, at kollagen bliver trukket ud af knoglerne. Det bliver til en kraftig fond, som kan tilsætte ekstra kraft til græskarsuppen, saucen eller hvad end du ønsker at tilføre ekstra kraft. Der er også dem, der drikker Med denne lille refleksion over Slow food – vinter og Slow mood ønsker jeg jer alle en rigtig god fordøjelse, en dejlig vinter med rig næring og masser af fordybelse! På vegne af redaktionen Ea