DAKOBE nr. 271/2024

Page 1

Det vi møder i klinikken NADA til unge med eksamensangst Forskningsprojektet “Kropsterapi for veteraner med PTSD” ISSN: 2596-4720 Forårsvitaminer A - C - D Nr. 271/2024 DANMARKS KOMPLEMENTÆRE BEHANDLERE
Indhold Det vi møder i klinikken NADA til unge med eksamensangst 4 Hvordan kan NADA hjælpe mistrivsel blandt børn og unge? 9 Forskningsprojektet “Kropsterapi for veteraner med PTSD” 10 Boganmeldelse af Når kroppen er i krig 12 Symptomer på PTSD 14 Forårsvitaminer A - C - D 16 Temadag og generalforsamling 18 Aktivitetskalender 20 Velkommen til DAKOBE 21 DAKOBE medlemmer 22 Alt det med småt 23 DAKOBE nr. 271 2 271 / 2024

LEDER

ved DAKOBEs formand

Der er én overskrift som fylder og har fyldt det seneste 3/4 år og det er fremtidssikring af foreningens drift. Vi er i høj grad optaget af, at DAKOBE skal kunne drives og trives på solid, professionel og betryggende vis, i årene fremad. Det ligger os på sinde, at foreningen skal bestå, medens bestyrelser, naturligt, over tid og i sagens natur, vil komme og gå.

Vi agter derfor at fremlægge forskellige mulige drifts-scenarier, som årets generalforsamling i år skal tage stilling til.

Fremtidssikring af foreningsdriften er, formegentligt, det vigtigste projekt overhovedet, som vi skal i mål med, frem mod generalforsamlingen 2024. Så sæt X ved d. 20. april.

Det har været værdifuldt at kende butikken ned i detaljen, når der skulle træffes beslutninger om fornyelser, forbedringer og systemopdateringer, men tiden er nu inde til, at vi som bestyrelse igen træder et skridt tilbage fra selve driften.

Vi arbejder derfor på forskellige modeller, der skal sikre at den, (for en tid), arbejdende bestyrelse, igen skal dedikere ressourcerne til det egentlige bestyrelsesarbejde og dermed også udtræde af driften i sekretariatet.

En god ven af foreningen (og medlem) sagde for nyligt: ”Da I, i sin tid overtog ledelsen, spåede jeg jer 10% chance for at få DAKOBE på ret køl både økonomisk og fagligt. Jeg troede simpelthen ikke på, at det var muligt”. Tak for anerkendelsen!

Vi har bestemt både mærket og værdsat, at I medlemmer har noteret jer, at vi har gjort os umage.

Når regnskabet for 2024 i år kommer ud til jer medlemmer på generalforsamlingen, da vil det være med et lillebitte overskud. Det vil samtidig være med en bunke projekter sat i værk, og cirka lige så mange gennemført og flere endnu lagt i støbeskeen. Det er ikke så ringe endda!

Men vi mangler, i DAKOBE, friske kræfter fra medlemmer, der er visionære, optaget af arbejdet der skaber og fastholder fokus på medlemmernes faglighed. Vi har brug for kræfter, der matcher vores kodex og det værdisæt, som skaber samarbejde og loyalitet.

Vi har etableret forretningsordner, udviklet visionsarbejde, inviteret til kaffemøder, annonceret i nyhedsmails og i facebookgruppen internt. Vi har annonceret på LinkedIn og tilkøbt ressourcer udefra, hvor bestyrelsen har fundet det påkrævet.

Vi kigger nu forventningsfuldt, spændt og realistisk frem mod generalforsamlingen d. 20. april, hvor beslutning om den fremtidige foreningsdrift skal debatteres, besluttes og vedtages af jer medlemmer.

Vi kommer til at opstille forskellige modeller for foreningens fremtidssikring, og vi glæder os til at forelægge, debattere og planlægge dem med jer medlemmer ved generalforsamlingen i april.

Således opmuntret.

Formanden/Manuela Lærke.

3 dakobe.dk

DET VI MØDER I KLINIKKEN NADA til unge med eksamensangst

Af Solveig Mørtz

Vi møder mange unge i vores klinikker, der mistrives. På landsplan oplever ca. 15-20% af de studerende eksamensangst, og for nogle er angsten så generende, at de ikke får den uddannelse, som de drømmer om.

I dette nummer undersøger vi, hvordan NADA kan hjælpe og støtte de unge. Vi har derfor forladt klinikken og taget til Business College Syd i Sønderborg, hvor de har mange års erfaring i at bruge NADA. Desuden har vi kontaktet Lars Wiinblad, stifter af NADA-Danmark samt ansvarlig for NADA i Danmark, for at høre ham om, hvordan han ser, at NADA kan afhjælpe problematikken med mistrivsel blandt unge.

På folkemødet 2024 har vi åben NADA-Cafe i KAB-teltet, lige som vi også debatterer børn og unges trivsel.

Hvad er eksamensangst?

Malene Klindt Bohni, autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi:

Som ved andre former for angst består eksamensangst af fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer. Symptomerne optræder i forskellig grad og varierer fra person til person. De forskellige symptomer påvirker og forstærker gensidigt hinanden og kan føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser.

Før en eksamen, eller ved en anden præstation foran andre, kan lettere nervøsitet være en fordel, fordi det skærper koncentrationsevnen. Men for nogle er angsten så generende, at de unge ikke får den uddannelse, som de drømmer om. Ca. 15-20% af landets studerende oplever eksamensangst. *) kilde 1

Gitte Bjerre Bach-Hansen har siden oktober 2014 været ansat som elevcoach/trivselsmedarbejder ved Business College Syd i Sønderborg. I 2015 afsluttede hun uddannelsen som NADAakupunktør ved NADA-Danmark. Derudover er hun uddannet socialpædagog, mindfulness-instruktør og har en terapeutisk efteruddannelse fra DISPUK.

NADA er et tilbud til alle skolens 600 elever. Eleverne eller deres forældre, hvis eleven er under 18 år, skal underskrive en samtykkeerklæring, før de begynder til NADA.

Ud over NADA står Gitte til rådighed for de elever, der måtte ønske hjælp i forhold til trivsel. Det kan være i form af samtaler, trivselsfremmende aktiviteter for klasser, udtalelser i forbindelse med udredning, bisidder ved læge eller møder. Intet er for stort og intet er for småt at søge hjælp til.

4 271 / 2024

NADA til gymnasieelever med eksamensangst

På Business College Syd i Sønderborg har de mange års erfaring i at give gymnasieelever NADA mod eksamensangst.

NADA er ikke et mirakelmiddel

Gitte afholder en introsamtale med de elever, der ønsker NADA. NADA er ikke et mirakelmiddel, men det kan hjælpe mod søvn- og koncentrationsproblemer, fysisk uro og irritabilitet – samt dæmpe eksamensangst. De unge skal være opmærksomme på, at hvis de ønsker gode resultater, skal de tage ejerskab for deres egen situation:

Nålene kan jo ikke beslutte for dem, hvornår de går i seng, om de sætter ‘night shift’ på skærmen eller forhindrer dem i at drikke energidrikke i løbet af dagen.

15-årige Christian havde eksamensangst fra første dag

Da Christian begyndte i 1.g på HHX i august, trivedes han ikke i timerne. Grundforløbet skulle afsluttes med en eksamen efter tre måneder, og ved fremlæggelserne i den almindelige undervisning var han meget nervøs.

Da Gitte besøgte klassen og fortalte om mulighed for at få NADA, besluttede han sig derfor for at benytte sig at tilbuddet. I oktober måned, da hans forældre havde underskrevet samtykkeerklæringen, begyndte han på NADA to gange om ugen. Første gang han kom, lagde hun mærke til, at han var anspændt, havde en overfladisk vejrtrækning og var vagtsom. Han fortalte:

“Når jeg sidder oppe i klassen, så er det som om, de alle sammen kigger på mig.”

NADA balancerer nervesystemet

De andre i klassen heppede på ham. Allerede efter fire uger med NADA, var han i stand til at fremlægge sammen med sin gruppe. Da

der var gået fire uger mere, fremlagde han selv uden problemer og klarede sin eksamen i grundforløbet.

Undervejs i forløbet spurgte han:

“Gitte, kan man godt få mere selvtillid ved at gå til NADA?”

“Hvad tænker du, siden du spørger om det?”

Eleverne, eller deres forældre, hvis eleven er under 18 år, skal underskrive en samtykkeerklæring, før de begynder til NADA. Her bliver de oplyst om:

NADA er fem øreakupunkturpunkter, der påvirkes i begge ører i 45 minutter. Mens nålene er i, kan man blandt andet opleve varme og summen i ørerne og mærke en fornemmelse af ro i hele kroppen.

Der er på nuværende tidspunkt ingen dokumenterede bivirkninger ved NADA, men det kan ske, at der kommer en dråbe blod eller to, når nålene tages ud. Det er helt normalt og ikke farligt.

NADA er en proces. Derfor oplever nogle hurtigt resultater og andre først efter flere gange. Personer, der får NADA, kan efterfølgende blandt andet opleve:

• Ro

• Større koncentrationsevne

• Bedre søvn

• Mindre sukkertrang

• Større evne til at fokusere og bevare overblikket.

Hvis de har spørgsmål eller brug for at sætte ord på deres oplevelser, er de velkomne til at kontakte Gitte.

➤ Fortsættes næste side
dakobe.dk 5
Se video af hvordan NADA-nålene bliver sat via medlemssiden på dakobe.dk

➤ Fortsat fra forrige side

“Det er fordi, jeg gik over til naboen, og der var nogle piger. Og normalt så ville jeg aldrig være blevet, men det gjorde jeg den dag.”

“Så kan man jo godt sige, at NADA giver mere selvtillid, fordi der skabes balance. Jo mere man er i fysisk og psykisk balance, des mere tør man i forhold til tidligere, fordi nervesystemet ikke går i gang på samme måde.”

I resten af 1.g fik Christian NADA en gang om ugen. I 2.g havde han kun brug for NADA i forbindelse med sine eksamener før sommerferien. I 3.g bestod han sin studentereksamen helt uden at få NADA.

NADA påvirker søvn og eksamensresultater

I ni år har Gitte tilbudt NADA på skolen i Sønderborg og har mange eksempler på, hvordan behandlingen giver positive resultater:

Yintang beroliger Shen. Shen er bedst oversat til ordet ’sjæl’ på dansk, selv om udtrykket ikke helt dækker. Yintangnålen kan i svære tilfælde bruges som supplement, om end det ikke er en del af ’NADA-opskriften’.

En af kollegaerne, som var underviser, fik NADA. Hun var ikke klar over, at hun havde søvnproblemer, men efter hun havde fået behandling et par gange, oplevede hun, at hun faldt hurtigere i søvn, sov bedre om natten og vågnede mere udhvilet. Fordi hun havde oplevet NADA’ens positive effekt, anbefalede hun det til to af sine elever, der snart skulle til studentereksamen. De slog til, og ved deres afsluttende eksamener på HHX fik de begge en til to karakterer højere, end de plejede. Da deres lærere ret forbavset spurgte dem, hvad de havde ændret, var deres svar:

6 271 / 2024

“Det eneste vi har gjort anderledes er, at vi har gået til NADA.”

NADA kombineret med mindfulness og coaching

Når eleverne har fået nåle i ørerne, ligger de med puder, øjenpude og et ‘trylle-tæppe’, som eleverne kalder det. I virkeligheden er det et tungt yoga-tæppe over et fleecetæppe, som de bliver puttet med. I 45 minutter er telefonerne på lydløs, og døren bliver lukket. Det giver ro på nervesystemet, mens de fem nåle i hvert øre gør deres arbej de. Af og til suppleres med en nål i panden; Yintang, er en eks tra beroligende akupunkturnål. Gitte supplerer også med ørekug leplastre mellem behandlingerne, hvis eleven ønsker det. Desuden kombinerer Gitte også NADA med samtaler, hvor hun bl.a. fortæller, at vi alle har en klog, naturlig krop. Tanker er bare tanker og ikke nødvendigvis sandhed. Eleverne

Siden maj 2015 har Gitte Bjerre Bach-Hansen givet NADA til eleverne på Business College Syd i Sønderborg, der huser Det Blå Gymnasium såvel som EUD & EUX Business. Interessen for NADA har igennem årene været støt stigende. I foråret 2024 får 70 elever NADA ugentligt. De er fordelt på otte hold, hvor der kan være op til 11 elever ad gangen.

kan selv få kontrol over situationen, når de finder en sætning, de kan bruge som redningskrans, hvis tankerne løber løbsk. Hvis de ikke kan komme på en selv, kan de låne hendes udsagn:

“Det bliver anderledes, fordi jeg får NADA”.

Rektor mener, at NADA er en god investering

NADA er en standardiseret form for øreakupunktur til at balancere fysisk og psykisk stress uanset, hvad årsagen er. Elever, der tidligere har oplevet eksamensangst, får efter et NADA-forløb inden mundtlig eksamen typisk en til to karakterer højere, end de ellers ville have fået, da der nu er så megen ro på nervesystemet, at de kan præstere og levere det, de rent faktisk kan rent fagligt. Derudover melder så godt som alle eleverne tilbage, at de sover bedre, når de får NADA.

Tilbuddet om NADA er lagt i skoletiden. Rektor på Det Blå Gymnasium i Sønderborg, Joern Radzio, mener, at det er en god investering at tilbyde NADA til eleverne: ”Hvis vi med den lille ting kan bidrage til, at eleverne får en bedre uddannelse og er bedre rustet til det, der måtte vente dem i den videre uddannelse eller i erhvervslivet, så giver det god mening. Det udbytte eleverne får af NADA-behandlingerne vejer på langt sigt højere end de lektioner, de måtte undvære.”

➤ Fortsættes næste side
7 dakobe.dk

7 GODE RÅD

fra Gitte Bjerre Bach-Hansen, hvis du overvejer at tilbyde NADA på din lokale skole:

1. Få ledelsens opbakning. Det er vigtigt, at de forstår, hvad NADA kan, og at det er det værd.

2. Skolen skal prioritere det ressource- og planlægningsmæssigt.

3. Sæt klare rammer for eleverne: NADA er ikke et mirakelmiddel – de skal selv tage ansvar.

4. Det fungerer godt at kombinere NADA med mindfulness og coaching.

5. Skab det trygge rum. Alle skal føle sig velkomne, så er der også plads til alle følelser. Det hænder, at tårerne løber frit under behandlingen.

6. Skab en ‘ø’ med ro, stilhed og lukkede døre, så nervesystemet slapper af i de 45 min. behandlingen varer. Mobilerne skal være på lydløs og ingen taler sammen.

7. Følg op med coachingsamtaler undervejs i forløbet og stå til rådighed, når eleverne har brug for at tale om deres situation og følelser.

Mød DAKOBE på folkemødet på

Bornholm 2024, hvor vi bl.a. har åben NADACafe i KAB-teltet, lige som vi også debatterer børn og unges trivsel. Følg med i nyhedsbrevet samt på vores sociale medier.

Kilder:]

*) kilde 1: Malene Klindt Bohni, Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi, www.psykologeridanmark.dk Interview med Gitte Bjerre Bach-Hansen, trivselsmedarbejder v/ Business College Syd, Det blå Gymnasium i Sønderborg.

(Bemærk: I denne artikel er elevens navn omskrevet for at værne om dennes privatliv).

Lars Wiinblad: “NADA-metoden”, 6. reviderede udgave, 1. oplag @NADA-Danmark, 2023

NADA-DANMARK ApS, www.nada-danmark.dk

➤ Fortsat fra forrige side
8 271 / 2024

Hvordan kan NADA hjælpe mistrivsel blandt børn og unge?

I DAKOBE er et af vores store fokuspunkter børn, unge og trivsel.

Vi kontaktede Lars Wiinblad, stifter af NADA-Danmark samt ansvarlig for NADA i Danmark, for at høre ham om, hvordan han ser, at NADA kan afhjælpe problematikken med mistrivsel blandt unge.

”Jeg har en vision om at synliggøre NADA som komplementær behandling samt sætte det ind i konteksten med mental sundhed. Vi kan brede det mere ud på landets skoler og uddannelser. De har gode eksempler på gruppeforløb på pædagogseminariet i Esbjerg og på Gittes trivselsarbejde i Sønderborg, som er beskrevet her i bladet.

NADA kan fremme resultaterne af en indsats eller anden primær behandling, både hvad

angår positive symptomer (f.eks. symptomer på stress, angst, koncentrationsbesvær, uro mv.) og som katalysator i personligudvikling samt psykoterapeutisk indsats.”

Om NADA

NADA-metoden er et standardiseret recovery-program, der styrker og stabiliserer nervesystemet. Ved at skabe et fundament for normal arousal (dvs. en stabilisering/ afbalancering af det autonome nervesystem ofte med fokus på parasympatikus) virker metoden ekstremt forebyggende.

NADA er en nonverbal vej til at hjælpe og stikker ret dybt udviklingsmæssigt. Fordi det autonome nervesystem bliver afbalanceret, virker NADA ved at understøtte folks mentale sundhed, empowerment og resiliens. Det er hjælp til selvhjælp og derved et sikkerhedsnet, fordi NADA støtter folk i at finde den sunde kerne i sig selv. Man bliver mere bevidst, tryg og bedre til at huske.

Alle kan have glæde af NADA og dens ikke stigmatiserende tilgang, som er uden krav og fordømmelse, som netop er vigtig i arbejdet med børn og unge.

Kilder:

Telefoninterview med Lars Wiinblad d. 29/01-2024

NADA-Danmarks hjemmeside www.nada-danmark.dk

Lars Wiinblad: NADA-metoden, 6. reviderede udgave, 1. oplag 2023 © NADA-Danmark, 2023

9 dakobe.dk
Lars Wiinblad, foto © Mette Wiinblad]

Forskningsprojektet “Kropsterapi for veteraner med PTSD”

“Effekterne af behandling med kropsterapi af posttraumatisk stresslidelse blandt danske militærveteraner: Et kontrolleret klinisk forsøg”

Publiceret d. 29. januar 2024, Mental Health Science

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ mhs2.52

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har netop publiceret et studie af effekten af kropsterapi blandt veteraner med PTSD. Projektet er udført i samarbejde med Manuvision kropsterapi, Militærpsykologisk center på Rigshospitalet og Patientforeningen Danmark.

Baggrunden for projektet er, at der er begrænset succes med de traditionelle behandlingsmetoder ved PTSD, og derfor er der udført et forskningsprojekt om effekten af kropsterapi på de hårdt ramte veteraner. Blandt danske soldater, der har været udsendt i krig i Afghanistan, lider omkring 10% af PTSD 2,5 år efter deres hjemsendelse.

I forskningsprojektet gennemførte 20 veteraner et kropsterapeutisk forløb over seks måneder som supplement til den traditionelle behandling. Kropsterapien er baseret på tanken om, at krop og sind er forbundne. Terapiformen er tillidsbaseret, hvor der bl.a. indgår fysisk kontakt mellem behandler og patient. Manuvison kropsterapi indebærer bl.a., at behandleren trykker, masserer og

pulserer forskellige steder på kroppen, mens der arbejdes med et bevidst åndedræt.

I kontrolgruppen på 22 modtog veteranerne udelukkende den behandling, de normalt fik, hvilket i de fleste tilfælde indebar medicin og eventuelt psykologisk behandling.

Forskningsresultatet viser, at de veteraner, der modtog kropsterapi, fik reduceret deres PTSD- symptomer på et klinisk signifikant niveau.

Nanna Gram Ahlmark, PhD, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og projektleder af forskningsprojektet “Kropsterapi for veteraner med PTSD”

10 271 / 2024

Nanna Gram Ahlmark udtaler om projektet, hvor veteraner modtog kropsterapi som en del af deres behandling:

-”Projektet viser, at der er et stort potentiale i at supplere vores traditionelle behandlings tilgange for veteraner med PTSD med en kropsorienteret tilgang, der blandt andet lærer én at mærke sin krop og at kunne observere de følelser og kropslige reaktioner, der er smertefulde.

- Vores kvalitative interviews bekræfter overordnet effektresultaterne; her fortalte mange af veteranerne om at få en hver dag til at hænge sammen igen, og at de havde fået redskaber, der hjalp dem med at regulere deres følelser.”

Forskningsleder Nanna Gram Ahlmark, PhD, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og projektleder af forskningsprojektet

➤ Fortsættes næste side

11 dakobe.dk

➤ Fortsat fra forrige side

“Jeg var faktisk lidt forbløffet over de mange positive tilbagemeldinger fra vores pa tienter – enkelte fremhævede, at det var den bedste behand ling, de havde oplevet.”

Henrik Steen Andersen, overlæge, dr.med., speciallæge i psykiatri, Militærpsykiatrisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center København fra bogen “Kroppen er i krig”

Hvis du vil vide mere om, hvordan kropsterapi kan komplementere behandling af PTSD:

LÆS:

• Rapporten om forskningsprojektet, som du kan finde online på Mental Health Science. (Bemærk, at den er skrevet på engelsk).

Boganmeldelse af NÅR

• Bogen “Når kroppen er i krig”.

LYT:

• til DAKOBEs podcast-serie Sundt Nok!, hvor vi har forskningsleder Nanna Gram Ahlmark med i studiet.

MØD:

• Forskningsleder Nanna Gram Ahlmark på Folkemødet, Bornholm. Vi har den store glæde, at vi kan løfte sløret for, at hun har sagt ja til at deltage på DAKOBEs stand som debatdeltager.

KROPPEN ER I KRIG

Af Solveig Mørtz

• Titel: Når kroppen er i krig

• Forfattere: Angela Jørgensen, Ida Meisling og Filip Rankenberg

• Sider: 264, illustreret

• 1. udgave, 1. oplag (2023)

• Forlag: Manuvision

12 271 / 2024

“Med bogen ønsker vi at inspirere og påvirke den kollektive opfattelse af, hvilken rolle kroppen spiller i behandling af traumer.”

Alle behandlere, både læger, komplementære og alternative behandlere, har til opgave at forebygge, behandle og lindre patienterne. I bogen “Når kroppen er i krig” får vi Manuvisions bud på kropterapeutiske behandlinger af traumer, og de psykiske og fysiske tilstande som traumer medfører herunder stress, angst, depression og PTSD. Bogen bygger på 25 års erfaring med behandling af lette til svære traumer og går i dybden med, hvordan de påvirker nervesystemet. Den indeholder også beskrivelser og øvelser, som gør det muligt at genoprette kontakten til krop, følelser og evnen til at relatere til andre mennesker.

del af patienterne ikke reagerer positivt på hverken medicinsk behandling eller kognitiv terapi. Formålet med forskningsprojektet var at undersøge udbytte og effekt af kropsterapeutisk behandling i forhold til PTSDsymptomer, livskvalitet, funktionsniveau, depressionssymptomer, kropsbevidsthed og hverdagsliv.

Forskningsprojektet er et godt eksempel på, hvordan et samarbejdet mellem etablerede og alternative institutioner bidrager med ny viden om behandling af traumatiserede mennesker, der er slået ud af kurs. For hvad sker der, når vi behandler psykiske lidelser gennem kroppen, bakket op med neurovidenskab om processerne i det autonome nervesystem, som bliver påvirket under og efter et traume?

“Det terapeutiske arbejde med kroppen er en forudsætning i behandling af traumet, og bevægelsen hen imod at tænke det ind i de etablerede behandlingstilbud er i fuld gang.“

“Vigtigst af alt viste forskningsprojektet, at der er håb for mennesker, der er traumatiserede. Det håb ligger mest af alt i den menneskelige ukuelighed, som veteranerne selv manifesterede på smukkeste vis. De besad modet til at arbejde for deres egen heling med en for dem usædvanlig og anderledes metode.”

Specielt forskningsprojektet for veteraner i behandling for PTSD fangede min interesse. Forskningsprojektet blev gennemført i perioden 2019-2021, hvor et hold forskere fulgte 42 krigsveteraner, der alle var diagnosticeret med PTSD. Projektet blev ledet af seniorforsker Nanna Gram Ahlmark fra Statens Institut for Folkesundhed (SDI).

Veteranerne gennemgik et behandlingsforløb på Militærpsykiatrisk Center på Rigshospitalet. Halvdelen modtog deres normale behandling, mens den anden halvdel i tillæg gennemførte et kropsterapeutisk forløb hos Manuvision.

PTSD er invaliderende og svær at leve med for både veteranerne og deres pårørende. Lidelsen er svær at behandle, da en stor

Bogen fremhæver, at når man har en krop, der er i krig, giver det mening at inddrage netop kroppen som en del af behandlingen. Udgivelsen fremstår gennemarbejdet, sproget er flydende og letforståeligt, og bogen er relevant for en bred målgruppe, både i og udenfor Manuvisions egne rækker. “Når kroppen er i krig” kan anbefales til behandlere, der arbejder med traumer og kropsterapi samt til alle, der interesserer sig for mental sundhed via kroppen.

13 dakobe.dk

SYMPTOMER PÅ PTSD

Posttraumatic stress disorder (ICD-11)

PTSD er en psykisk lidelse, der kan ramme alle, som har været udsat for en udefrakommende traumatisk hændelse, f.eks. krig, vold, trusler, stalking, overfald, ulykker, voldtægt, livstruende sygdom eller død. Omkring hver tredje, der oplever en traumatisk begivenhed, udvikler PTSD.

- “Ordet traume kommer af græsk og betegner et fysisk eller psykisk sår. Et menneske kan godt have et traume uden at have PTSD. Men man kan ikke få PTSD, uden at have oplevet et traume.” (citat kilde *1)

PTSD-SYMPTOMER

For at få diagnosen PTSD (ICD-11), skal man have alle følgende kernesymptomer:

1. GENOPLEVELSE. Den traumatiske begivenhed genopleves visuelt og sansemæssigt og kan optræde i mareridt eller som flashbacks, typisk efterfulgt af rædsel og frygt. Det kan være næsten hvad som helst, der fremprovokerer minderne.

2. UNDGÅELSESADFÆRD. Det er opslidende at genopleve traumet igen og igen, som gør det svært at leve en normal tilværelse. Derfor styrer man uden om al indre/ydre stimuli, der ’trigger’ de traumerelaterede følelser, for eksempel steder, mennesker, lyde, lugte og tanker.

3. FØLER SIG TRUET. Ens alarmsystem er hypersensitivt, så man øjeblikkelig kan reagere på tegn på trusler i omgivelserne. Man er derfor enten overvagtsom eller reagerer voldsommere og pludseligt på det, man sanser og oplever som en trussel.

Eksperterne er enige om, at PTSD-symptomer skyldes fysiske ændringer af hjernen. Børns symptomer er anderledes end de voksnes, fordi deres hjerner ikke er færdigudviklet.

Kilder:

“Effects of hands-on mind-body therapy on posttraumatic stress disorder among Danish military veterans: A randomized clinical trial”, Susan Andersen PhD, Henrik Steen Andersen MedSc, Hannah Ahrensberg MSc, Ioana Lazar MSc, Tine Tjørnhøj-Thomsen, Nanna Gram Ahlmark PhD, 29. Januar 2024. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/mhs2.52

Psykologeridanmark.dk Veterancentret.dk

14 271 / 2024
15 dakobe.dk

Forårsvitaminer A - C - D

I opskrifterne på de to stykker smørrebrød, som vi nøje har udvalgt, får vi flere af de vitaminer, som er gode for os, når vi så småt går sommerens solstråler i møde.

Vi har valgt at fokusere på vitaminerne

A- C- og D

I foråret skal vi styrke vores hud og gøre den klar til solens stråler - dette hjælper A-vitaminet med. D-vitaminet hjælper os med at optage kalk til tænder og knogler. Vi får især vitaminet fra solen i sommerhalvåret, så vi har brug for ekstra D-vitamin i de mørke måneder. Selv om kroppen lagrer overskydende D-vitamin, bliver lageret udtømt, inden solen igen står højt på himlen, og derfor kan kosttilskud være nødvendigt frem til april måned.

C-vitaminet er med til at støtte vores immunforsvar, så vi kan mindske risikoen for en forårsforkølelse, når vejret skifter, og vi gerne vil have sommertøjet på, selvom det ikke er helt varmt nok endnu.

Smørrebrød med sild, løg, æg og radiser

Sild indeholder bl.a. A-vitamin og D-vitamin. Jo federe fisken er, des bedre.

Løg som pynt ser flot ud og giver god smag, løg indeholder C-vitamin og mineraler som styrker blodomløb og immunforsvar.

Et groft stykke rugbrød giver os fuldkorn, som er godt for vores fordøjelse.

Smørrebrød med avocado, æg og radiser på ristet rugbrød

Avocado indeholder A- og D-vitamin, men også mineralerne: Kalium, kobber og mangan, som er med til at styrke hud og fordøjelse. Avocado indeholder også gode fedtstoffer.

Æg har et højt indhold af A- og D-vitamin samt flere mineraler, bl.a. selen. Disse vitaminer og mineraler styrker hud, øjne, hår, knogler og immunforsvaret.

Radiserne har et stort indhold af C-vitamin og indeholder desuden kostfibre, som giver dig en mæthedsfornemmelse

Ærteskud er rige på A- og C-vitaminer og kan nemt dyrkes hele året. Smukke er de også.

Ristet rugbrød giver en sprød kant til den bløde avocado.

Disse to stykker smørrebrød vil se skønne ud på påskebordet. Pynt eventuelt med spiselige blomster i smukke farver såsom martsvioler.

16 271 / 2024

Attraktiv Pensionspakke igennem DAKOBE

DAKOBE og registrerede forsikringsmæglere, Keller og Partners, har indgået en aftale om at tilbyde en attraktiv pensionspakke til foreningens medlemmer. Ordningen etableres igennem Nordea Pension.

FORDELS-PENSION / DAKOBE

- én af Danmarks bedste pensionspakker - sikring af dig, din familie og din fremtid

MULIGHEDER I PENSIONSPAKKEN

• Gruppeliv ved død

• Kritisk sygdom

• Nedsat erhvervsevne

• Pensionsopsparing

SÅDAN KOMMER DU VIDERE:

Kontakt Fordels-Pension / DAKOBE: SJÆLLAND / JYLLAND / FYN OG ØERNE

60 85 51 00

eller på mail: mail@fordelspension.dk

HVORFOR VÆLGE FORDELSPENSION / DAKOBE Da du er en del af en gruppe (DAKOBEs medlemmer), har vi mulighed for at tilbyde dig nogle klare fordele.

Eksempelvis på følgende områder:

• Lave priser på forsikringsdækninger

• Brede/udvidede forsikringsdækninger

• Få helbredsoplysninger

• Lave administrationsomkostninger

• Ét af markedets højeste afkast på pensionsopsparing

-

MØD OS PÅ FOLKEMØDET 2024

Besøg os i KAB teltet på Kæmpestranden Syd J51

Vi optager podcasts fra vores events over alle 3 dage.

Glæd jer, vores program er fyldt med spændende debatter og events.

EN ORDNING IGENNEM NORDEA PENSION
MØD OS FOLKEMØDETPÅ2024 LYT TIL SUNDT NOK! - podcast om komplementær og alternativ behandling LYT TIL SUNDT NOK! - podcast om komplementær og alternativ behandling Scan QR-koden og kom direte til SundtNok! Scan QR-koden og se mere om Folkemødet 2024
17 dakobe.dk

SÆT STORT X

ved lørdag d. 20. april 2024 fra kl. 9.00-16.30

TEMA-dag og GENERALFORSAMLING

Program:

Kl. 9.00-12.00

Tema-dag: Førstehjælp (lokalet Fyn kl. 9.00-12.00)

Akupressur i ansigtet v/ Anne Hiitola-Pedersen (lokalet Bornholm kl. 10.30 - 11.30)

NADA-café v/ Bitten Gubi Mørz (kl. 10.30 - 11.30)

Kl. 12.00-13.00

DAKOBE er vært for fælles frokost

Kl. 13.00-16.30

Generalforsamling.

Sted: DAKOBE, Betonvej 10 C15, 4000 Roskilde

Gratis parkering og plads hele vejen rundt om bygningen

På valg er Manuela Lærke, som genopstiller

Kendte kandidater på valg til bestyrelsen 2024

Anne Guldborg – på valg for to år – modtager ikke genvalg. Rigtig hjerteligt tak for samarbejdet og indsatsen.

Ea Birgitte Voergaard – på valg for to år –udtrådt af bestyrelsen 020224 – modtager

ikke genvalg. Rigtig hjerteligt tak for samarbejdet og indsatsen.

Kassererposten – på valg for ét år (pt. v./ Konstitueret Kasserer- og bogfører Christian Hardt).

Oona Moon – suppleant valgt for et år –modtager ikke genvalg. Rigtig hjerteligt tak for samarbejdet og for input. Valg til suppleant – på valgt for et år.

Manuela Lærke opstilling til formandsposten

Mit navn er Manuela Lærke og jeg har haft den store ære, fornøjelse og udfordring at repræsentere DAKOBE siden august 2020. Hvis generalforsamlingen ønsker det, stiller jeg mig til rådighed for genvalg til posten som formand i 2024-2026.

Den forgangne periode (2022-2024) har båret præg af udvikling, udadvendthed og begyndende udmøntning af visionerne tilbage fra 2020/2022. Personligt er jeg stilfærdigt stolt af, at vi har taget hul på at udfolde visionerne om større synlighed, en højere faglig troværdighed og medvirken til et generelt løft af branchen.

I min første formandsperiode (2020-2022) bar bestyrelsesarbejdet i høj grad præg af oplæring, oprydning og opmuntring til fornyelse af foreningskulturen. En kultur, hvor vi hører, lytter og respekterer hinandens forskellige standpunkter, ideér, ønsker og behov. En af kendetegnene har været, at vi på bestyrelsesmøderne, fremfor at flertals-afstemme om beslutningerne, har prioriteret at lytte og samtale os frem til konsensus-beslutninger. Den arbejdsform og foreningskultur mener jeg, at vi alle bliver både klogere og rigere af, og den vil jeg fortsætte med at dyrke og pleje.

Vi er nået et rigtig godt stykke vej med missionen om at løfte DAKOBE og skabe positiv opmærksomhed om branchen. Det fornemmes på en og samme tid som om, vi har været i gang rigtig længe og samtidig som om, vi lige er begyndt.

18 271 / 2024

Jeg ønsker for bestyrelsesarbejdet, at vi udvikler os som brancheforening såvel som individer, og derfor står jeg på mål for, at vi fortsat og til stadighed udviser åbenhed, lydhørhed og samarbejde internt såvel som eksternt.

Jeg har brugt sommer og efterår 2023 sammen med den øvrige bestyrelse, på at raffinere DAKOBEs ledelsesstruktur, hvilket betyder, at der nu eksisterer et klart, veldefineret og nedfældet kodeks for bestyrelsesarbejdet i DAKOBE. Implementeringen af den mere 'stramme og klare ledelse', som jeg i 2020 gik til valg på at stå i spidsen for, vil styrke og strømligne arbejdet i og for DAKOBE fremadrettet (også efter den nuværende bestyrelses levetid), idet der i dag foreligger et konkret 'ledelses-værktøj' for arbejdet i foreningen. Det ledelsesværktøj; forretningsorden, opdateres årligt i forbindelse med bestyrelsens konstituering i maj/juni måned.

Nøgleværdierne anno 2023/2024 er:

• Loyalitet (overfor opgaven vi er valgt til)

• Professionalisme (i arbejdet vi laver)

• At yde det bedste jeg kan for DAKOBE (fremfor mig selv).

Med mit kandidatur tilbyder jeg at fortsætte arbejdet med at højne DAKOBEs anerkendelse, synlighed, respekt og anseelse i danskernes, såvel som i branchens bevidsthed. Mine personlige værdiord er som i 2020 og i 2022: arbejdsomhed, vedholdenhed, ordentlighed og ansvarsfuldhed.

Jeg takker for tilliden de forgangne år.

Behandlerbaggrund Manuel Lærke:

• Kinesiolog og Indlæringskinesiolog fra Kinesiologi skolen i Vejle (1991)

• Massør og zoneterapeut fra Naturmedicinsk Kursuscenter (1997)

• Diverse kurser indenfor stress-behandling, homøopati m.m. siden (1998)

• Vestlig Medicinsk akupunktør fra Københavns Akupunkturskole (2017)

• TCM Akupunktør ved PA-skolen Nordisk Akupunktur (2020)

• NADA practitioner fra NADA-Danmark (2023)

• Certificeret yogalærer fra AYA House (juni 2024)

Baggrund i øvrigt:

• Udgivende musiker/sanger og produktionsansvarlig i ManuMusic Group ApS. (2002-2022)

• Medstifter og bestyrelsesmedlem i foreningen 'MusikrGodt' (2007-)

• Medforsker i 'Sang, stemme lyd & livskvalitet', udgivet af Dansk Musikterapi (2009)

• Daglig leder, underviser og kasserer i foreningen 'Sjællandske Kor & Vokal Ensembler' (2013-)

• Bachelor of Arts i Religionsvidenskab, Filosofi & Music Arts Management fra Københavns Universitet (2014)

• Initiativtager og projektleder for 'Music In Favor', Komposition og Kulturforståelse (2015-2018)

• Formand for DAKOBEs bestyrelse (2020-)

• Direktør og daglig leder i Manucare ApS. / Lærke Ltd. Holding ApS (2022-)

Kendte kandidater på valg til Etisk Råd 2024

Anne Bornhøft (valgt for 2 år i 2023) udtrådt af foreningen. Rigtig hjerteligt tak for samarbejdet og indsatsen.

Ture Paepke på valg for to år - modtager genvalg.

Suppleant på valg - til Etisk Råd.

Øvrige tillidsposter 2024

Britta Andersen har været valgt for et år. Rigtig hjerteligt tak for indsatsen.

Der er valg til posten som Intern Kritisk Revisor for et år.

Der er valg til posten som suppleant som Intern Kritisk Revisor for et år.

19 dakobe.dk

AKTIVITETSKALENDER

Her finder du de kommende kurser og øvrige aktiviteter, vi tilbyder alle medlemmer i DAKOBE. Der kan løbende blive tilføjet nye kurser. Hold dig opdateret via nyhedsbrevet og hjemmesiden om indhold og praktisk.

Kursus

Vedligehold

Webinar; ”Måling og dokumentation af behandlingseffekt og klienternes tilfredshed"

Basis førstehjælp

Førstehjælp vedligehold (Generalforsamling)

Basis Førstehjælp

Førstehjælp vedligehold

Førstehjælp vedligehold

Førstehjælp vedligehold

Basis førstehjælp

Thorax

16.marts 2024, Skanderborg Kl. 09:00-12:00

18. marts, Zoom Kl. 19:30-21:30

6. april 2024, Odense Kl. 08:00-12:00

20. april 2024, Roskilde Kl. 09:00-12:00

5. maj 2024, Skanderborg Kl. 08:00-12:00

24. august 2024, Roskilde Kl. 09:00-12:00

28. september 2024, Skanderborg Kl. 09:00-12:00

26. oktober 2024, Odense Kl. 08:00-11:00

2. november 2024, Roskilde Kl. 08:00-12:00

Se nyhedsbreve

GDPR QUIZZEN

Hvornår er det brud på datasikkerheden – sandt eller falsk?

A) Når man selv eller en medarbejder i klinikken ved et uheld kommer til at ændre eller slette personoplysninger?

B) Når der er brud på serveren, så uvedkommende har fået adgang til kundedatabasen med kreditkortoplysninger og cpr-numre. Det er ikke sikkert, at de har hentet data ud?

C) Når en bekymret nabo til en klient ringer, og man fortæller, hvad klienten er i behandling for og hvordan det går?

Se svaret nederst på side 22.

Jobannonce

”Dygtige kvindelige massører søges til erhvervsmassage i Storkøbenhavn god løn og arbejdsforhold stabilt arbejde i 20 år gammelt firma”

Henvendelse til: Terapi Kompagniet

Halvtolv 31, 1436 København K.

Tlf.: 20 84 58 80

Mail: info@terapikompagniet.dk

Praktisk
Dato og sted Tid /
info
20 271 / 2024

Velkommen til ...

Vi har sagt velkommen til disse nye medlemmer, siden sidste DAKOBE-blad

Indmeldt dato Navn By Firma Firma by Beskæftigelse

4/12-23

11/12-23

29/12-23

30/12-23

Charlotte Aarnæs Larsen Greve Elev Body SDS

Lene Sonne Slagelse Lene Sonne – Trivsel og livsmestring Slagelse Psykoterapi og Coaching

Lisa Aia Holmberg Nykøbing Sj. Kropsterapi Odsherrede Manuvision og Psykoterapi

René Jakobsen Lille Skensved RJ Body Therapy Lille Skensved Elev Body SDS

3/1-24 Mette Hoffmann Iversen Bække Akupunktur

5/1-24

Margreet Knaven Vildbjerg Sønderborg Elev Manuvision

5/1-24 Tina Jean Larsen Sønderborg Kropsterapi Tina Jean Elev Manuvision

5/1-24

5/1-24

9/1-24

11/1-24

12/1-24

15/1-24

15/1-24

16/1-24

16/1-24

29/1-24

30/1-24

31/1-24

6/2-24

15/2-24

Jannii Reinholdt Svendborg Flows Huset Elev Manuvision

Morten K. Knudsen Fredericia Elev Manuvision

Stine Korsholm Valby Endobody Therapy Østerbro Manuvision

Maria Schmidt Myhlendorph Frederiksberg Maria Myhlendorph Kropsterapi Østerbro Manuvision

Bendt Andersen Amager Amager Elev Manuvision

Susanne Andersen Stenløse Bodyworks By Susanne Stenløse Elev Body SDS

Allan Lundgren Glamsbjerg Faaborg Massage Faaborg Massage

Christian Windinge København K Kropsterapeut Christian Winding København K Body SDS

Morten Lundhardt Kluge Aarhus N NærKroppen kropsterapi v. Morten Lindhardt Kluge

Aarhus C Elev Manuvision

Aviaja Asa Johansen København K Aviaja Asa Johansen København K Elev Body SDS

Benedikte Q. Sarroe Virum Elev Body SDS

Cecilie Hoffmann Aarhus N Akupunktur

Pernille Torp Emborg Snekkersten Snekkersten Kropsterapi Snekkersten Elev Body SDS

Stine Bjergegaard Pedersen Hillerød Stine Bjergegaard Hillerød Elev Body SDS

21 dakobe.dk

DAKOBE

Bestyrelse

Manuela Lærke

Formand:

Forretningsudvalg

Web-ansvarlig/IT-koordinator

STPS/Paraply org. repræsentation

PR-Marketing og Kommunikation

Groves Mindelegat / Forskningsansvarlig

Blad-redaktion

Podcast-redaktion

Kursusudvalg

HR og Personaleansvar

Sekretariats-vikar

Optagelses- og efteruddannelses udvalg –Vikar

Data- og GDPR ansvar ml@dakobe.dk

Anja Christensen

Næstformand

Forretningsudvalget

Blad-Redaktion

PR-Marketing og Kommunikation

Optagelses- og efteruddannelses udvalg – Vikar ac@dakobe.dk

Bitten Gubi Mørz

Sekretariatschef:

3. medlem af Forretningsudvalget

Optagelsesudvalg

Skoleudvalg bgm@dakobe.dk

Anne Guldborg Nielsen (sygemeldt)

Konstitueret kasser og bogfører

Christian Hardt

Konstitueret

Kasserer- og bogfører Frem til 20. april 2024 ch@dakobe.dk

Etisk Råd

Lea Nikander ER-formand er@dakobe.dk

Ture Paepke

ER-medlem er@dakobe.dk

Sekretariat

Bitten Gubi Mørz Kontorchef sekretariat@dakobe.dk

Solveig Mørtz Sekretariat, RED., kommunikation sm@dakobe.dk

Intern Kritisk Revisor

Britta Andersen

Intern Kritisk Revisor ba@dakobe.dk

SoMe og kommunikation

Sia Freck

SoMe-kommunikation sekretariat@dakobe.dk

Svar på GDPRQuiz på side 20: Alle udsagn er sande
22 271 / 2024

Alt det med småt ...

Sekretariat:

DAKOBE

Danmarks Komplementære Behandlere

Betonvej 10, C15, 4000 Roskilde

Tlf: 70 20 70 45

Mail: sekretariat@dakobe.dk

Telefontid:

Mandag kl. 09:00 – 12:00

Tirsdag kl. 09:00 – 12:00

Onsdag kl. 13:00 – 16:00

Torsdag kl. 09:00 – 12:00

Fredag kl. 09:00 – 12:00

Redaktionen: redaktion@dakobe.dk

Website: www.dakobe.dk

Bladet DAKOBE udgives af Danmarks Komplementære Behandlere i Danmark.

Grafisk produktion og trykning Moove Advertising, Esbjerg

Medieinfo

Format: 170 x 240 mm

Antal sider: 24

Oplag: 770 stk.

Udgivelse: 4 gange årligt.

Marts/maj/september/december

Kontakt og booking af annoncer:

DAKOBEs Sekretariat

Redaktionen

Betonvej 10

4000 Roskilde

Tlf. 70 20 70 45

Mail: redaktion@dakobe.dk

Udgivelse og deadline:

DAKOBE-bladet udkommer 4 gange årligt.

Marts: deadline 7. februar

Maj: deadline 24. april

September: deadline 21. august

December: deadline 9. november

Eftertryk tilladt med kildeangivelse efter indhentet tilladelse hos forfatter eller redaktionen.

DAKOBE er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere akupunktører, hypnoterapeuter, kinesiologer, massører, zoneterapeuter, KST og psykoterapeuter samt behandlere, der arbejder med Body-SDS og Manuvision.

Alle DAKOBEs aktive behandleres baggrund og uddannelse er undersøgt og godkendt inden deres optagelse i foreningen.

En eventuel klage over et af DAKOBEs aktive medlemmer skal sendes skriftligt til formanden for DAKOBEs Etiske Råd, Lea Nikander –er@dakobe.dk .

Annoncerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for DAKOBEs holdning, men for annoncørens egen holdning.

Der tages forbehold for taste- og trykfejl.

Annoncer:

1/1 side - 150 x 210 mm (bxh)

Bagside eller side 2

Kr. 4.500,-

1/1 side - 150 x 210 mm (bxh)

Kr. 4.000,-

1/2 side - bredformat - 150 x 101 mm (bxh)

1/2 side - højformat - 71 x 210 mm (bxh)

Kr. 2.150,-

1/4 side - 71 x 101 mm (bxh)

Kr. 1.125,-

1/6 side - 71 x 64,6 mm (bxh)

Kr. 640,-

1/9 side - 44,6 x 64,6 mm (bxh)

Kr. 525,-

Gentagelsesrabat:

Annonce redigerbar i 3 fortløbende numre8% Annonce enslydende i 4 fortløbende numre -10% Annonce enslydende i 8 fortløbende numre -20%

Annoncerne leveres som højtopløste pdf-filer i min. 300 dpi.

23 dakobe.dk

Nutraceutisk efteruddannelse for komplementære

behandlere

Få ny viden om livsvigtige næringsstoffer, som kan hjælpe dine klienter og gavne din praksis.

D E T HER F ÅR DU PÅ UDD ANNELSEN:

• 16 moduler med den nyeste viden indenfor sundhed, kost og kosttilskud.

• Under visning af biopat Pernille Lund, læge Claus Hancke og jordemoder Birgit Thalwitzer.

• 5 weekender med overnatning og fuld forplejning på Kursuscenter Knudshoved ved Nyborg.

• Certifikat på gennemført uddannelse.

• RAB-godkendt uddannelse svarende til 47 timer.

• Indkald ca. hver 2. måned, hvilket giver god tid til at implementere din viden i praksis.

Yderligere information og tilmelding på www.pharmanord.dk/uddannelse Ved spørgsmål kontaktes kursusleder Rikke Behrendsen på tlf. 75 85 74 00.

DK_Education_Ad_Dakobe_150x210_0 124

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.