2 minute read
Ph.d. nyt / Nyt om lægemidler
Onkologi
Ph.d. nyt
BOOST AF DEN IMMUNTERAPEUTISKE EFFEKT
Immunterapien har ført til en bedre overlevelse og livskvalitet for flere grupper af cancerpatienter. Dog er det ikke alle patienter, der får tilstrækkelig gavn af behandlingen, hvilket blandt andet rejser spørgsmålet, om det er muligt at finde supplerende behandling, der kan booste immunterapiens effekt. Det har denne ph.d.-afhandling af Marlene Fyrstenberg Laursen, Aalborg Universitet, forsøgt at give svar på.
Vi ved, at dendritceller er stærkt involverede i den immunologiske bekæmpelse af cancer ved, som antigen-præsenterende celler, at aktivere T-celler og hermed forme immunresponset. Type I interferoner har vist sig at være meget vigtige i aktiveringen af dendritceller og kan øge deres evne til at formidle den T-celle afhængige eliminering af tumorer. Molekylet ”Stimulator of Interferon Genes” (STING) er en vigtig facilitator af type I interferon-produktionen i mange forskellige celletyper - herunder også dendritceller. I afhandlingen undersøges, om det er muligt, gennem målrettet behandling med dendritceller og STING, at øge cellernes evne til at stimulere T-celler.
Ved brug af et antistof, som er specifikt rettet mod dendritcelle-overflademolekylet CD11c, er det muligt at opnå en øget modning af cellerne og cellernes evne til at stimulere T-celler. I et andet studie blev cGAMP, en STING-agonist anvendt i kombination med kolesterolhæmmer med henblik på at aktivere dendritceller og makrofager, hvilket førte til en modning af dendritceller og en reduceret tumorvækst.
Samlet set viser afhandlingen, at det er muligt at booste det immunterapeutiske forsvar mod cancer.
Kilde: Marlene Fyrstenberg Laursen. Activating the STING pathway: A potential strategy for anti-cancer immunotherapy? Aalborg Universitet; 2020.
Nyt om lægemidler
BRYSTCANCER
Medicinrådet anbefaler trastuzumab emtansin (Kadcyla) (T-DM1) til patienter med tidlig HER2+ brystkræft, som ikke opnår komplet respons på neoadjuverende behandling. Denne patientgruppe udgør ca. 50% af alle patienter med tidlig HER2+ brystkræft i dansk klinisk praksis, som modtager neoadjuverende behandling.
Ca. 50% af patienter med tidlig HER2+, som modtager neoadjuverende behandling, er kandidater til behandling med T-DM1, da indikationen kun er for de patienter, som ikke opnår komplet respons på deres neoadjuverende behandling. Dette er den subgruppe af patienter, der har størst risiko for tilbagefald, og de er dermed også dem med den dårligste prognose.
Kilde: Medicinrådet
HOVED-HALSKRÆFT
Medicinrådet anbefaler pembrolizumab som førstelinje systemisk palliativ behandling til patienter med recidiverende eller metastatisk planocellulær hoved-halskræft, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med CPS ≥1.
Behandling med pembrolizumab alene giver en lidt bedre overlevelse end kemoterapi; - for eksempel er der efter to år ca. 11% flere i live (28,9% versus 17,4%). Der er også væsentligt færre bivirkninger ved behandling med pembrolizumab alene.
Kilde: Medicinrådet
ROS1-POSITIV AVANCERET IKKE-SMÅCELLET LUNGECANCER
EMA har godkendt entrectinib (Rozlytrek) til behandling af ROS1-positiv, avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som ikke tidligere er blevet behandlet med ROS1-hæmmer. Endvidere er entrectinib godkendt til behandling af patienter med solide tumorer, der udtrykker neurotrofisk tyrosin receptor kinase (NTRK) genfusion, og som har metastatisk sygdom.
